EmmerskeEfterskole

Årsskrift 2010

Emmerske Efterskole, Aabenraavej 14, 6270 TønderTlf. 74724433 fax. 74725770ee@emmerskeefterskole.dk

Hjemmeside: www.emmerskeefterskole.dk

INDHOLD:

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Årets gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Høstfest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Indvielse af Eksperimentarium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Fortsat byggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Sammenhængskraft som dynamo i klasseværelset . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Nyt fra skolevejleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Lykken er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Elevfoto 2009/2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Natur udeliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Hvad kan en læser med god læseforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Uge 41 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Østrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Elever fra 2000/2001 fortæller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Personalenyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Nyt fra bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Tønderstævne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Besøg fra Nislevgård Efterskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Personale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Elevliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Emmerske Efterskoles årsskrift - 13. årgang - 2010Redaktion: Niels og Mette Johansen.Foto: skolens lærere og eleverTryk: Digeposten

2

Atter er der gået et år, det er fløjet af sted. Det er tid til at stoppeop og gøre status.Vi prøver med årsskriftet at give lidt indtryk afnoget af alt det, der sker på skolen.

Vi lever også i en verden, hvor vi hele tiden udfordres. Denverden, det samfund, vi uddanner vore elever til forandres medlynets hast, sådan føles det.

Regeringen har sat som et af sine mål, at 95 % af en ungdom-sårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er uomtvi-steligt, at efterskolen er en vigtig medspiller her.

Vi har på skolen lavet mange ændringer i de senere år, både iundervisningen og de fysiske rammer.

Det har været spændende at være med i, at se rammerne for-bedres, at se det fungerer. Udviklingen skal fortsætte, vi skal heletiden fremad. Dan Turell sagde: ”Allermest holder jeg af hverda-gen.” Hverdage er der flest af, de binder højdepunkterne sam-men. Men hverdagene må ikke medføre, at vi taber fart og stag-nerer. Vi må aldrig slappe af, vi lever i en evig konkurrence, deral mulig grund til at give sig selv fuldt ud hele tiden.Vi skalværne om vores position som en eftertragtet skole, hvor elevernefår et godt undervisningstilbud, hvor vi får styrket det hele men-neske, og hvor den enkelte elev får gåpåmod og faglig styrke til atfortsætte i en uddannelse!

Vi har et rigtig godt hold i år, der er en glad og positiv stem-ning på skolen. Gode medarbejdere der arbejder på samme ham-mel – vi skaber sammen med eleverne et godt efterskoleår. Detmærkes under morgensangen, mange elever i weekenderne, vedarrangementer, i spisesalen, ikke meget vrøvl på værelserne.Dejligt!

Med ønsket om en glædelig jul samt et godt nytår siger vi takfor samarbejdet i det forløbne år til medarbejdere, elever, foræl-dre, bestyrelse og skolekreds, PPR kontorer og andre samarbejds-partnere, der med interesse følger skolens virke.

Niels og Mette Johansen.

Årets gang.JanuarI januar havde vi sne, masser af sne. En lang månedmed masser af undervisning og forberedelser tillejrskolen i februar. Geografi, historie og biologi-undervisning: Emnet Østrig.

FebruarFør lejrskolen holdt vi fastelavnsfest. En hyggeligfest, godt organiseret af festudvalget.

Østrig. Igen en fin lejrskole, hvor vi kom hjemuden skader. Nemme, ivrige og trætte elever, engod tur. I år havde vi også sne i Danmark, så vi varikke så snehungrende som andre år. Efter Østrigfulgte vinterferien. Straks efter vinterferien skulle8. årgang i praktik og 9. på Teknisk Skole. 10.årgang gik i gang med OSO opgaven.

MartsSå igen almindelig undervisning, desuden begyn-dende forberedelser til projektugen i april.Vi hartre optaktseftermiddage til projektugen, det er rig-tig godt at få tankerne ledt på vej. Hvad skal jegbeskæftige mig med, hvordan skal det struktureres,og hvem skal man arbejde sammen med? Desudenforældresamtaler og ikke mindst: tilmelding til ung-domsuddannelserne.

AprilProjektuge op til påskedagene. Desuden en enkeltnaturfaglig dag.

MajPrøver, mange gik til dansk og matematik, alleafviklet i hallen.

Desuden skulle 9. og 10. årgang i praktik og detvar 8. årgangs tur til en uge på Teknisk Skole.

Tønderstævne, i år med dejligt vejr, gensyn igenmed mange venner fra de andre efterskoler.Vi fikingen første pladser i år, men gjorde os igenbemærket i langbold.

Jette Lausten startede i køkkenet, Jette er uddan-net køkkenleder, har været aktiv i foreninger medunge mennesker og har en masse erfaring med sig.Vi er meget glade for at have Jette på holdet.

En aften havde vi besøg af LokalhistoriskForening. Igen en fremragende rundvisning af voreelever.

JuniSå er det snart slut, men først en teateruge. Enmulighed for dramaholdet for at vise vinterens ogforårets anstrengelser. En uge, hvor man arbejder

med noget helt andet, spændende med lys, lyd ogmasser af rekvistitter, hele skolen i gang. Samtidigen uge, hvor man kan få snakket på kryds og tværsog få de sidste gode oplevelser i et efterskoleår.

Trods mange vanskeligheder blev det igen engod forestilling.

For at gul gang og den nye overetage skal blivefærdig til efterårsferien, skulle vi igang i juni. Deelever, der boede på gul gang, blev fordelt rundt påværelser, hvor der var en tom seng, og de sidsteindrettede sig på sovesal i musiklokalet. Og derråhygger de sig de sidste uger af skoleåret.

Ingen afslutning på et skoleår uden en afslut-ningsfest.

JuliEn måned, hvor mange tror, at alle medarbejderepå en efterskole har ferie. Det har alle ikke! Derbliver gjort hovedrent, der bliver malet, alle værel-ser gås igennem.Vi har en velholdt skole, det har vifordi eleverne passer på den, men sandelig ogsåfordi de ansatte i køkken og pedel sammen medindkaldte hjælpere lægger et meget stort arbejdeher i sommerferien. I år byggede vi også, så der varhøj aktivitet hele sommeren ude og inde.

AugustSkolestart.

Der er mange festdage i løbet af et skoleår. En afdem er den dag, hvor eleverne strømmer til. Førstandenårseleverne. Gensynsglæde, ro, vi kender dether – og så alligevel spænding, hvordan er de nye?Og så kommer de, myldrende med tasker, kufferter,dyner, cykler, skolen bliver FYLDT.

Den første tid er altid forvirrende. Hvor skalman være, der bliver taget en masse prøver ogefterhånden kommer holdene på plads. Det skerstort set den første uge, derefter starter valgfag, ogvi er i gang. Men der er meget nyt, der skal huskes,og det trætter.

Hvordan en elev oplever skolestarten, skriverPernille om: ”Jeg forventer af mig selv, at jeg blverbedre fagligt & at jeg ikke er så pjattet i timerne.Men jeg forventer også at skolen hjælper mig til atblive bedre, men det skal være min egen indsats,der skal gøre det. Og jeg håber, at jeg ikke kommertil at føle mig sådan ubrugelig og dum i timerne.

Søndag og mandag var jeg lidt genert og usik-ker, fordi jeg ikke kendte nogen. Men der gik ikkeså lang tid, før jeg begyndte at snakke med folk.Tirsdag og onsdag var gode dage, da snakkede jegmed mange.Torsdag: ja i dag har det været en hyg-gelig dag ligesom de andre, det skal nok gå.”

Den første fællesbegivenhed er Tønder Festival.Besøg på festpladsen, overværelse af lydprøver ogen tur i Visemølllen og Vandtårnet er faste pro-grampunkter.

I august havde vi også en cykeltur mod vest.Alle cyklede til Nolde Museet syd for grænsen.Desuden besøgte vi et lille Digemuseum, hvor mankan se, hvordan digebygningen har udviklet siggennem århundreder.

SeptemberDen første weekend i september er der Tønderløb.Vi havde mange deltagere i år, elever og voksne.De fik en fin weekend med gode oplevelser.

I år har vi forskellige lande som tema for denvarme mad i en uge. I september var det Italien.Det bliver knyttet sammen med lidt undervisningom Italien.Andre ”madlande” uge i årets løb bliverTyskland, England og Frankrig.

Gammel Elevdag. Igen godt besøgt, dejligt at mødegamle elever, der gerne vil fortælle, hvad de nulaver.

Høstfest.I september blev dette skoleårs første fest afholdt.Og hvilken fest, et super festudvalg, der havde styrpå det hele. Underholdning, udsmykning, mad,afviklingen af festen. Udvalget tog virkelig ansvar,og alle havde en god aften.

Efterskolernes Dag.Her ser vi en flok glade elever, der modtagergæster. De viser rundt og alle de, der ikke er rund-visere er smilende og imødekommende ambassa-dører for deres skole i de forskellige arbejdendeværksteder. Igen og igen hører vi: Hvor er jereselever glade for deres skole, hvor var det en godrundvisning.Tak for det.

Maja Martensen kom tilbage fra orlov.Vi havdedelt hendes timer mellem os, så det var dejligt at sehende igen.Tak til Bjarne Østerlund, der trådte tilog tog sig godt af Majas fysiktimer

OktoberUge 41.Anderledes uge, den er beskrevet på side20 og 21.

Sidste dag havde vi forældresamtaler, en hyggeligeftermiddag, hvor elevernes indsats kommmenteres.Dagen sluttede med gangturnering i høvdingebold.Mærkeligt at lærerne ikke vandt.

NovemberSom november tit er, regn og blæst. Lygterne skalfrem. 10. årgang i brobygning og en teatertur tilOdense.

Desuden juleklip i alle klasser og julehygge, samtindhentning og indpakning af pakker til pakkeka-lenderen i Oasen- så er det snart jul.

December10. igen i brobygning, en kort måned, da vi holdertidlig juleferie i år.

Indvielse af Eksperimentarium.Den sidste dag før juleferien var en festdag.Vi ind-viede vores store tilbygning med to klasseværelserog et kæmpe Eksperimentarium for Ordblinde.

I køkkenet var der travlhed, da der var tilmeldtrigtig mange til julefrokost i hallen, så Birgit ogHeidi lavede sammen med deres elever flotte for-friskninger.Viceborgmester Peter Christensen holdtindvielsestalen. Peter Christensen er formand forInfoko Fonden, der har doneret 800.000 kr. tilEksperimentariet.Vi er meget stolte over dettelokale.Vi er også stolte over, at have modtaget demange penge, det er en stor anerkendelse af skolensarbejde. Lokalet lever i det daglige op til alle for-ventninger, der bliver nu lavet mange spændendeeksperimenter.

Fortsat byggeri!Vores ønske om, at kunne tilbyde eleverne de bed-ste faciliteter resulterede 2010 i byggeri af 6 nyeelevværelser. Nu tilbyder Emmerske Efterskoleudelukkende to sengsværelser.

Gul gang er blevet renoveret, der er kommetnye lofter, gulve og vinduer, gardiner og centrals-tøvsuger. Ovenpå gul gang er der bygget en førstesal, der rummer den nye afdeling.

Der er ikke så langt fra tanke og ide til hand-ling, så tegninger blev udarbejdet og ændret adskil-lige gange. Da vi var enige om indretningen, blevtegningerne sendt til Tønder Kommune, projektetsendt i udbud, licitation 14. april og første bygge-møde 12.5. Det gik hurtigt, derefter byggemødehver onsdag, også i sommerferien. Byggestart 7.6.

Håndværkerne startede med at fjerne tag og loftpå gul gang, så de elever, der boede der, måtte flyt-te. Musik blev indrettet til sovesal, og der var renhygge resten af skoleåret. Der var fart på, da gulgang skulle være færdig til starten af det nye skole-år. Eleverne var optaget, så der skulle være en sengtil alle 8.august, det var der også, men der var travl-hed i sommerferien. Undervejs måtte der ogsåtræffes beslutninger, for da vi så, hvordan tæpperneså ud efter en omgang cementstøv, var det tydeligt,at de ikke kunne rengøres.Vi lagde derfor også nytgulv i hele fløjen, det var ikke meningen fra star-ten. I den nye etageadskillelse ligger al teknikken,alle rør og der er mange.

Taget er fjernet på gul gang, værelserne er tømt og stål-skelettet, der skal bære den nye etage påbegyndt.

Der er lang vej endnu, bliver vi mon færdige? Vi kiggerop i den blå luft.

De nye værelser skulle være færdige til efterårs-ferien, vi havde aflevering 15. oktober. Flot klaretpå så kort tid.

Efter efterårsferien kom så de store flyttedage,34 elever flyttede værelser, det tog to gange totimer, så var det på plads, men inden foregik en delforhandlinger! Alle kan nu bo på to mandsværelser,det er rart, det giver mere ro. Det er nyt for os at

have en første sal med værelser, og der kom des-værre et uforudset krav fra brandmyndighederne.Viskulle have et ABA anlæg. Et nyt brandanlæg, dersender besked direkte til brandværnet, hvis der ops-tår brand et sted på skolen, eller der er røgudvik-ling.Vi har fået sat følere op OVERALT, toiletter,små depoter, kontorer, ja overalt. Det var ikke medi budgettet!

I sommerferI sommerfer ien bien blelev to små klasselokaler slået v to små klasselokaler slået sammen til et.sammen til et.

I foråret 2010 blev vi fra Efterskoleforeningenopfordret til at deltage i et stort anlagt udviklings-program under Region Syd. Regionsrådet har afsat80 millioner kroner til at bakke op om regeringensmålsætning om at 95% af alle unge får en ungdom-suddannelser. I vores region er især frafaldet påerhvervsuddannelserne alt for stort. Efter en rækkeindledende møder, der skulle fastslå, hvordan manbedst muligt udnyttede midlerne, blev resultatet toprojekter, hvor alle ungdomsuddannelser samt afle-verende skoler kunne byde ind.

Vi sendte denne ansøgning, og er nu med someneste efterskole. Det bliver spændende, hvad derkommer ud af alle anstrengelserne.

Ansøgning om at blive partner i projekt

”Sammenhængskraft som dynamo i klasse-værelset” under SyddanskUddannelsesaftale.

Emmerske Efterskole er en efterskole fornormaltbegavede unge med læse- stave-vanskeligheder.

Vi ligger i regionens sydvestligste hjørne,3 km øst for Tønder.

Vi har 85 elever fordelt på 8., 9. og 10.klassetrin.

I 10. årgang har vi de senere år arbejdetmed at udvikle et særligt tilbud til vore ele-ver. Vi samarbejder med EUC Tønder om etforløb med meritgivende brobygning.

Brobygningsforløbet starter i august/sep-tember, eleverne undervises på EUC Sydhver tirsdag.

Undervisningen fortsætter 20 tirsdageåret igennem.

De første timer er teori, resten foregår påhenholdsvis produktionslinjen samt mad tilmennesker.

Af meritgivende fag kan nævnesDansk på F niveau. Eleverne starter på Teknisk Skole, og

undervisningen følges op i dansktimerne påefterskolen. Eleverne kan indstille sig tildansk prøve på F niveau.

Desuden undervises i hygiejne, første-hjælp, brand og kurser ude i værkstederne.

Der erhverves hygiejnebevis, førstehjælp,brand samt enkelte kurser.

Når en elev består et fag får han/hunmerit for faget.

Det er lærerne fra erhvervsskolen, der eransvarlige for tilrettelæggelsen af den del afundervisningen der sikrer, at eleverne kom-mer igennem det pensum, der kræves.

Lærerne fra Emmerske Efterskole følgerhjemme på skolen op på undervisningen fraTeknisk Skole og tilrettelægger undervisnin-gen på holdet, så den understøtter de krav,der stilles fra Teknisk Skole.

Formål:• At hjælpe eleverne godt i gang med

deres videre uddannelse.• At forberede eleverne på den undervis-

ningsform, der findes i det videre uddan-nelsesforløb.

• At øve projektarbejdsformen.• At give eleverne kendskab til undervis-

ningsmiljøet på teknisk skole.• At fastholde elevernes motivation for

undervisningen på deres 10. skoleår og ien efterfølgende ungdomsuddannelse.

Lykkes det så?Målt på karakterer og bestået - ikke bes-tået - ja. Trods elevernes store faglige van-skeligheder i dansk består alle. Alle får hygi-ejnebevis og i år var karaktergennemsnitteti dansk 9,5, godt hjulpet af 7 12 taller - jadet virker!

Fra vores nuværende 10. årgang fortsæt-ter 56% på Teknisk Skole på en erhvervs-uddannelse, 30% på HG, 6% på HTX og6% på landbrugsskole.

12

Og hvad er det så der virker?Det vil vi gerne forske i.

Vi får vore elever fra hele landet, de samlessom en lidt vingeskudt flok i august, allemedbringer deres del af nederlag i det dan-ske skolesystem. Alle har store vanskelighe-der i dansk.

De møder to lærere, der formår at få ele-verne samlet til et hold, til en sammentøm-ret klasse.

Lærerne har faglig kompetence, de har etgodt samarbejde med lærerne på tekniskskole. De har også et godt undervisnings-samarbejde indbyrdes. Men især vil vi frem-hæve deres relationskompetence, de formårat knytte tætte relationer til eleverne, de for-står at give eleverne lyst til det, de altid harhaft svært ved. De tager mange snakke påsengekanten, de involverer sig i hver enkeltelev, de er til at stole på, de giver elevernetryghed.

Samtidig er de muren, der kan spilles opad, de er entydigt lederne i klassen. Deviser med hele deres væremåde, at her harvi et fælles projekt, og det skal lykkes!

Lærerne arbejder til stadighed med atstyrke elevernes selvtillid. De arbejder medat sammensætte grupper, så eleverne ople-ver at hjælpe hinanden på mange forskelli-ge måder. Lærerne bestemmer gruppe sam-mensætningerne. Der er klare regler iklassen og på skolen, det giver ro tilundervisning. Der er en fast målsætning:I skal alle bestå, men alle følger ikkesamme vej til målet. Ingen er i tvivl omforventningerne, der er hurtig feedbackog konstant og kontant vejledning. Altdette er grobund for en kolossal læring.

Vi har som kostskole store fordele afat have eleverne hele døgnet. Men vi harogså en flok unge, der er meget usikrepå deres fremtidige rolle i samfundet.Ved stille og roligt at blive ført ind i den

verden en ungdomsuddannelse er, fratagesde en del af denne usikkerhed. De finder udaf, at der også er nogle ting, jeg kan bidra-ge med her. Her er en plads til mig.

Vi sørger for at timerne på brobygning erfordelt med lige dele teori og praksis. Vibygger hele tiden på, at der er ting, der ersvære og ting, der falder lettere. Mange afvore elever har gavn af deres praktiskeevner i værkstedsfagene.

Usikkerheden omkring uddannelsesvalgfalder. Det, at man kan starte på sin uddan-nelse, og vide at de fag, hvor der er storevanskeligheder, er overstået, hjælper.

Vi giver dem også andre værktøjer, derafhjælper de faglige problemer i dansk.

Med denne model – som vi gerne vil udvide– styrker vi overgangen fra grundskole tilungdomsuddannelse. Vi vil være med til atudvikle redskaber, der kan bruges til at fast-holde eleverne i ungdomsuddannelserne.

Lisbeth Gotthardsen Thomas GläserLærer Lærer

Niels og Mette Johansenforstanderpar

13

Nyt fra skolevejleder.

For alle på skolen er det vigtigt, at viforbereder/uddanner vore elever, så de kan få enungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at vi giver ele-verne mod og selvværd, så de er klar til at fortsættei en uddannelse.Vi arbejder her på skolen megetmed udslusning, alle er i praktik og alle er en turomkring forskellige ungdomsuddannelserne i løbetaf et skoleår. Desuden har vi - som lige omtalt -vores meritgivende brobygning i 10.

Hvor fortsætter vore elever så? Det viser nedenstående oversigt, alle fortsætter

på en uddannelse eller i en 9. eller 10. klasse.

9. klasse på almindelig skole 110. klasse 1310. klasse almindelig efterskole 2Anden ordblindeefterskole 6Ungdomsklasse 1Særlig tilrettelagt ungdomsudd. 2Landbrugsuddannelsen 3Handelsskole 7Teknisk skole 13HTX 1Emmerske Efterskole 10. / 11. 26

15

Fra en fællestime:Hvad er vigtigt for min fremtid og hvad er ikke vigtigt.Det kan sætte tanker i gang.Vi har prøvet og her er et bud.

16 17

Portræt af et valgfag.Natur udeliv er et populært kvartårsfag.Om indholdet skriver Thomas Gläser:

Vi sejler i kano, fisker i henholdsvis søen vedToftvej og Vidåen, ved broerne ved St. Emmerskeog Korntved samt flyver med drager.Vi har setnaturfilm og film om anvendelse af kano og harbeskæftiget os lidt med teori indenfor naturemnermed relation til vores lokale placering - herunder"Sort Sol", diger og snæbelprojekt.Vi har "tør-trænet" kast med spinder, og vi vedligeholder voresudstyr.

Læsning = afkodning * forståelse

Den traditionelle afkodning af skriftsprog sker medøjnene. I dag kan en computer med talesynteseoplæse tekst dvs. at afkodningen kan være auditiv -med ørene.

Dette er meget positivt, for læsere med afkod-nings-vanskeligheder, men der opstår også nyeudfordringer.

Hvad forventes den lyttende læser at kunne, nårafkodningen nu beherskes ved hjælp af compute-ren?

Uanset om teksten kommer ind via øjnene ellerørene, så er det afgørende om læseren forstår ind-holdet af teksten.

Videnskab kan fortælle os noget om, hvad det erlæseren med god læseforståelse kan.

En læser med god forståelse:• Kan lave inferenser / følgeslutninger dvs.

”læse mellem linjerne”• Kan vælge den mest hensigtsmæssige læse-

strategi ud fra læseformålet og kontrollereegen forståelse (metakognition)

• Har kendskab til forskellige genre og deressærlige struktur.

• Kan aktivere baggrundsviden• Har et godt ordkendskab • Har en velfungerende arbejdshukommelse

i

Hvad er det for en proces som læseren skal igen-nem for at opnå en god forståelse?

”Et meget udbredt metakognitivt program erRecibrocal Teaching, der er udviklet af Palinscar ogBrown. I Recibrocal Teaching undervises eleverne iat anvende følgende strategier i deres læsearbejde:

• Forudsige, hvad teksten omhandler.• Stille spørgsmål til teksten.• Løse forståelsesproblemer i svære eller

uklare dele af teksten.• Opsummere tekstens hovedpunkter.”

ii

At opsummereiii betyder, at give en meget kortsammenfatning af det væsentligste i teksten.

Det er den korteste form i forhold til:Resumé = kort gengivelse af teksten med egne

ord i selvvalgt rækkefølge.

Referat = Lidt længere gengivelse af en tekst, medtekstens egne ord i den rækkefølge, der kommer iteksten.

Ud fra det ovenstående bliver det tydeligt, at detlangt fra er nok at lytte passivt til en oplæst tekst.Hvis der skal opstå en læseforståelse, så er det nød-vendigt, at læseren er aktiv: før, under og efter.

En begyndervanskelighed ved tekst lytning er ofte,at det kan være svært at huske teksten. Ofte er detfordi læseformålet er uklart for læseren. Hvad erdet læseren skal lede efter undervejs i læseproces-sen?

Den største enkeltdel, som indvirker på læserenslæseforståelse, er om læseren har kendskab til tek-stens indhold i forvejen. Derfor er det vigtigt atarbejde med at tydeliggøre læserens baggrundsvi-den, før teksten læses. Det har også den fordel, atdet bliver tydeligt, hvor teksten adskiller sig fra læs-erens nuværende viden.

i Elisabeth Arnbak: Faglig læsning, kap. 3 lettereomskrevet

ii Elisabeth Arnbak: Faglig læsning, kap. 4 s39

iii ”Læseforståelsesstrategier og andre litteraturpæda-gogiske værktøjer” af Mette Henriksen & MartinHolm, læsevejledere, Skolen på la Cours Vej,Frederiksberg forklaring af ordene: ”opsumme-ring”, ”resumé” og ”referat” frahttp://www.undervis.dk/index.htm

19

Hvad kan en læser med god læseforståelse?I denne tekst redegøres for, hvad læsere med god læseforståelse gør, og hvadlæseren selv kan gøre for at få en bedre læseforståelse.

20

En anderledes uge…

I uge 41 havde vi naturfaglige dage – dage fyldtmed oplevelser og udfordringer.

Mandag stod på en ca. 12 km. kanosejlads. Fornogle en grænseoverskridende oplevelse, for andre(færre end forventet) også en våd og kold oplevel-se, som krævede både udholdenhed og samarbejde.Efter igen at have fået fast grund under fødderneblev nogle elever og pakkede sammen, mens deøvrige spadserede tilbage til skolen. Her ventedeboller og varm kakao.

Tirsdag stod den på masser af pedaltramp. Hercyklede vi til Emmerlev med det formål at besøgehjortefarmen der, et besøg der bød på rundvisning

i slagteriet, overværelse af hvordan man flår skindetaf en kronhjort, samt en tur i traktortrukket vognud på markerne blandt de ca. 250 krondyr. Derpåcyklede vi på diget, langs vadehavet, ned til VidåSlusen, hvor de medbragte madpakker blev fortæreti strålende solskin. Herfra satte vi os for 3. gang påcyklerne for, via Møgeltønder, at vende næsernehjemad.

Onsdag var der forskellige aktiviteter på skolen.Vi havde besøg af 4 fysikstuderende fra ÅrhusUniversitet, som lavede et flot fysikshow for elever-ne. I fysikshowet var der både musik, ild, bulder ogbrag samt en smule teori. Herudover fik elevernetestet deres kondition med en bip-test. Desværreviste testen, at der er plads til forbedring, hvad kon-dition angår. Desuden fik vi inspiration til bedrekost og mere motion fra en tv-udsendelse med

21

Chris Macdonald. Om eftermiddagen havde vibesøg af naturvejleder Ivar Gram, som holdt etspændende foredrag om dyrelivet i og omkringVadehavet.Ved foredraget blev eleverne inddragetsom hovedpersoner i form af sæler og fugle på for-nøjelig vis.

Torsdag gik turen til eksperimentariet Phänomentai Flensborg. Phänomenta gav rig mulighed for at fåafprøvet forskellige færdigheder. Eleverne varmeget interesserede i de forskellige aktiviteter. Efterat have indtaget den medbragte frokost på stedet,var der mulighed for at gå en tur i Flensborgs gåga-de. Midt på eftermiddagen kørte busserne igenmod Emmerske Efterskole, hvor der ventede enforfriskning.For lærerne har det været en fornøjelse at opleve,at dagene har været præget af hjælpsomme, glade,positive og - sidst på dagen – meget trætte, rødkin-dede elever.

Fredag. Skolernes motionsdag.

Eleverne blev sendt af sted på tid og cyklede først1,5 km ud til en løberute på 3,4 km, videre påcykel til Soldaterskoven, hvor der endnu var enløberute på ca. 2,4 km, hvorefter turen gik viderepå cykel hjem til skolen og tidtageren.Alt i alt ca.18 km gratis motion på tid.

Alle elever gennemførte i fin stil, en god mådeat slutte en fantastisk anderledes uge af på.

Lisbeth, Heidi og Birgit.

Anders Simonsen.Efter et år på Emmerskekom jeg til KragelundEfterskole, der tog jeg 9. 10.tog jeg på et 10. klassecenter,Kløften i Haderslev. Efterskolen arbejdede jeg et halvtår på en maskinstation ogblev bekræftet i, at jeg gerneville uddanne mig til land-brugsmaskinmekaniker. Efterjul startede jeg på EUC Sydog tog grundforløbet. Jeg fik en læreplads og blevuddannet. Jeg er glad for den uddannelse, den givermange muligheder. Efter endt læretid skulle der skenoget. Jeg kendte en, der importerede traktorer fraTyskland og henvendte mig til ham. Der blev jegansat som mekaniker. En dag skulle vi aflevere enstor traktor til en maskinstation på Sydsjælland, ogjeg kørte med. Inden vi havde forladt maskinstatio-nen på Sjælland, havde jeg fået arbejde der. Jeg flyt-tede så og begyndte på maskinstationen, der passe-de ca. 900 ha. Efter en tid blev jeg forvalter der.Men desværre gik maskinstationen konkurs. Dahavde jeg besluttet, at der igen skulle ske nogetandet. Jeg ville gerne kombinere min landbrugsme-kanikeruddannelse med en egentlig landbrugsud-dannelse og henvendte mig til AsmildklosterLandbrugsskole. Fordi jeg har min anden uddannel-se kan jeg få en del merit i landbrugsuddannelsen.Men en del praktik skal der til, derfor er jeg ligenu i Minnesota i USA sammen med en kammerat.Her er jeg i praktik. Det er en farm på 12000acers, ca. 6000 ha. Jeg får dansk elevløn, der er skat-tefri, da jeg er her over et halvt år.Vi dyrker majs,sukkerroer, hvede, soja og solsikker. Jeg arbejder hertil 1. december og planen er så, at jeg holder julherovre hos en onkel. Sammen med min kammerathar jeg været på en 3 måneders tur gennem Texas,Grand Canyon, Route 66, Las Vegas, Los Angeles,Sacramento og staten Washington.

Jeg er meget glad for at arbejde på farmen, derer ejet af far og søn.Vi snakker naturligvis engelsk,det er ikke noget problem.Vi bor i etFarmerhome. Det er en slags mobilhome, men med3 lejligheder med hver tre værelser. Her bor vi 6ansatte, heraf to danskere. Der er 12 til 15 danskeelever i området. Når vi har travlt, kommer dermange løsarbejdere, der er de samme, der kommerår efter år.

Dennis Mai Larsen.Efter 2 år på Emmerske, togjeg til Dybbøl Efterskole, detvar ok. Efter 10. vidste jegikke rigtig, hvad jeg skulle.Derfor tog jeg på BovProduktionsskole. De havdeen grøn linje, som jeg godtkunne lide. Herfra kom jegen uge i praktik hos en land-mand, derefter tilbage til pro-duktionsskolen på landbrugs-linjen. Jeg fik mod på at begynde en landbrugsud-dannelse, eller i første omgang at arbejde på engård. Jeg kom så tilbage til det sted, hvor jeg havdeværet i praktik og var der 1 ? år, før jeg tog pålandbrugsskole.Tilbage igen til yderligere et prak-tikophold, derefter landbrugsskole og sidste prak-tiksted blev i Uge. Hele tiden med køer og mar-karbejde. Jeg har nu det grønne bevis, en fuld land-brugsuddannelse.Vil jeg engang have min egengård, kan jeg bygge ovenpå den uddannelse, mendet har jeg ikke planer om lige nu. Efter endtuddannelse skulle der ske noget andet. Jeg trakfrinummer til militæret, men meldte mig frivilligttil Garderhusarerne i Slagelse.Vi har heste der-hjemme, og det har altid interesseret mig at ride.De første 3 måneder kom jeg igennem den almin-delige militæruddannelse, og derefter var det hesteog ridning. Hvis man ikke kan ride, lærer men det.Og kan man ride, bliver man meget dygtigere.Vired dressur, og jeg kom til de kongelige stalde ogvar bl.a. med til at ekskortere Dronningen i forbin-delse med hendes 70 års fødselsdag.Garderhusarerne har den længste tjenestetid, et år.

Det har været en rigtig sjov periode, jeg flyttedetil Slagelse, boede på Kasernen og fik mange nyekammerater og lærte i det hele taget en masse nyefolk at kende.

Jeg kunne godt have forlænget min kontrakt,men så betød det udsendelse, og det havde jeg ikkebehov for.

Nu er jeg flyttet tilbage og bor på en nedlagtejendom i Vilsbæk. Jeg hjælper min nabo, der erlandmand, engang imellem. Men ellers kunne jeggodt tænke mig at arbejde på et lager i Padborg.De tager dog ikke folk ind lige nu. Jeg er tilmeldtet vikarbureau og er en del ude, desuden arbejderjeg fast hver lørdag hos H.P.Terkelsen i Padborg.De ringer også efter mig, når de mangler folk, sådet går fint. Måske skal jeg tilbage til landbruget,bare ikke lige nu.

23

Elever 2000 til 2001.

Jacob Helt.Efter et år på EmmerskeEfterskole, det var 10. klasse,kom jeg på grundforløb påTeknisk Skole i Tønder.Vi varet par, der kørte frem og til-bage fra Bojskov ved Gråsten,hvor mine forældre bor. Jegville gerne være vvser, oghavde en læreplads i Ullerupallerede før Teknisk Skole.Der fortsatte jeg så i praktik og blev udlært somVVSer og blikkenslager. Jeg er meget glad for athave et arbejde, hvor jeg får lov at bruge minehænder. Da jeg var udlært, fik jeg arbejde hos enanden mester og var der et par år, hvor jeg mestudførte blikkenslagerarbejde.

Derefter arbejdede jeg et par år i København,rejste frem og tilbage i weekender. Det var i de år,hvor alle jyske håndværkere kunne få arbejde iKøbenhavn, super tider og gode penge at tjene.

Nu har jeg været 1 1/2 år i Bravida. Det erDanmarks største VVS og EL firma. Jeg kørerservice, tager ud og skifter vandlåse, ordner bade-værelser samt laver tagrender, kort sagt meget for-skelligt. Lige nu er vi i gang på Blans Slagteri, hvorvi laver en del nyt. Jeg er meget tilfreds med mitarbejde. Jeg bor i Graasten, hvor jeg sammen medmin kæreste har købt et murermesterhus. Det gårjeg og restaurerer lidt. Det er meningen, at vi skalbytte med mine forældre om nogle år, de har etnedlagt landbrug. Lige nu laver jeg børneværelse,da vi venter barn i november. Det er min plan attage kloakmesteruddannelsen i løbet af de næste år.Men først skal jeg være far.

Personalenyt.

Som nyansat på Emmerske Efterskole vil jeg gernepræsentere mig i årsskriftet.

Jeg hedder Jette Lausten, er 43 år, bor i Sejerslevved Højer, er gift med Søren og har 3 børn på18,15 og 11 år.

Jeg blev ansat på skolen 1.5.2010 som køkke-nassistent og timelærer. Jeg er uddannet køkkenle-der og har virket som dette i det kommunale i 15år og 2 år på Skærbæk Kursus og Fritidscenter. Jeghar altid gerne villet arbejde på en efterskole ognyder rigtig meget samværet og omgangen med deunge mennesker på Emmerske.

Jeg er en glad, udadvendt kvinde som elsker lidtspræl i gaden.

Min fritid går med løb, fitness, revy, læser meget,lokalhistorie og lidt slægtsforskning. Derudover erjeg frivillig hjælper i idrætsforening mm. Med børnog mand er der sport, skoler, hus og have, der skalfølges med i og er der mulighed for en dans, sigerjeg aldrig nej.

Jeg vil gerne arbejde for efterskolens værdier oglægge mine kræfter der, hvor de kan bruges ogføler mig godt modtaget af elever, ledelse og deøvrige kollegaer.

Camilla Frederiksen

24

Jeg hedder Camilla. Jeg kommer oprindelig fraGallehus ved Møgeltønder.

Efter 10 klasse på Højer Efterskole tog jeg et årtil Australien. Jeg er uddannet pædagog, men arbej-der nu som køkkenmedarbejder her på Emmerske.

Jeg bor til daglig i Ballum sammen med minkæreste, vi er i gang med at renovere vores gamlestråtækte hus. Som hobby samler jeg pågamle/antikke brugsgenstande. Når jeg skal slappeaf, læser jeg en bog af Johannes Møllehave eller engod krimi. Jeg er spinninginstruktør og har holdtre gange om ugen. Jeg bruger også meget tid imin have, som jeg er ved at anlægge i bedste mor-mor stil. Jeg elsker at være kreativ og lave eksperi-menterende mad.Vi har en stenovn i køkkenet, såjeg kan lave mad som i gamle dage. Om sommerenbliver al mad lavet i haven på bålet. Det er vigtigtfor mig, at de unge på Emmerske får en god ople-velse i vores køkken.

Nyt fra bestyrelsen.Sidste år forlod Søren Frederiksen bestyrelsen, dahan flyttede til Ringkøbing. Søren Frederiksen varformand for skolen, denne post overtog næstfor-manden, Margit Herkert.Ved generalforsamlingenblev Eivind Underberg Hansen valgt som nytbestyrelsesmedlem. Margit Herkert fortsatte somformand.

Eivind Underberg Hansen:Jeg er gift med Agnes, og vi har 4 børn, Cathrinepå 11 år,Agnethe på 14 år,Asger på 17 år, ogCarina på 20 år.Vi bor i Rødekro by i et parcel-hus, og vores hobby er dans, som vi går til to gangei ugen. Desuden følger vi vores børns fritidsinteres-ser, som er gymnastik, håndbold, spejder, m.m.

Min skoletid i Hellevad Skole og RødekroSkole var ikke det sjoveste, da jeg blev meget mob-bet. I Hellevad Skole fik jeg specielundervisning,hvor jeg var ude af nogle idrætstimer og andretimer, som jeg godt kunne lide.

Jeg tog også 10. klasse for bedre at kunne klaremin læretid. Dengang var jeg overhovedet ikke

åben om min ordblindhed, men jeg kunne se atden var gal, da jeg altid havde halvdelen som fejl imine ord diktat.

Jeg følte mig mindre værd, og andre havde denholdning, at jeg bare var dum.

Jeg er udlært som landbrugsmaskinmekaniker påÅrs Erhvervsskole. Dengang var der ikke så megetbogligt, men mere praktisk i værkstedet. Så det varikke så svært for mig, men i dag er der rigtigtmeget bogligt, så der er meget brug for hjælpemid-ler til at skrive og læse.

Efter min læretid, kom jeg hjem på maskinstati-onen. Der kunne jeg vise, at jeg havde evne til atgøre en forskel. Jeg har været med til at udvikleforskellige maskiner.Vi var de første, der byggedesnitter på en presse.Vi var også de første, der lavedeen sortjordsnedfælder. Så jeg har altid kunne regneden ud. Det gav stor selvtillid, som jeg havdemeget brug for. Her var pludselig noget, jeg varmeget god til.

Efter få år blev jeg kørselsleder på maskinstatio-nen. Det var en stor udfordring da jeg skulle skriveordrer.Hvis jeg skulle skrive noget ud af huset, varjeg nød til at have en til at gøre det.

I 1994 overtog jeg sammen med min Bror EilifLangelund Maskinstation hvor vi er tredje genera-tion.At være selvstændig kræver en stor arbejds-indsats, så i den periode var der ikke muligt at fåtid til at gå på kursus.

Sidst i 90erne købte vi vores første vindmølle,og i 2004 købte vi den første i Tyskland, som er en2 megawatt RePower. Det var en kompliceretaffære, så med den viden vi fik med købet af vind-møllen, startede vi et nyt selskab sammen med Jan,der skulle formidle tysk vindmølle til danskerne. Sånæsten alt min broders tid gik med vindmølle. Såjeg var ved at få for stor en arbejdsbyrde påmaskinstationen.

Så den 1-4 2008 tog vi tre medarbejdere med iejerkredsen, så jeg skulle ikke længere være kørsels-leder. Men så skulle jeg tage mig af forsikringerne,varekøb, lave tilbud til licitationerne, bankerne, ogmeget andet. Så det var meget mere der skullelæses og skrives, og det var et af de områder, jegikke var god til. Men jeg var heller ikke så megetbundet mere.

I sommeren 2008 på dyrskuepladsen i Aabenraa,havde VUC en stand med deres mobile klasseloka-le. Jeg var inde på standen, for jeg var parat til atmodtage hjælp, der kunne hjælpe mig i min hver-dag.

VUC i Aabenraa var utroligt fleksibel til at laveet undervisningsforløb der passede til mig. Jeg varglad for de 4 timers undervisning i ugen, for jegkunne mærke en forskel. Min lærer kunne ogsåmærke den begejstring, hvormed jeg kom tilundervisningen.Ville i dag nødigt undvære CD-

25

ord til at skrive og læse med, så alt i dag bliverskrevet på computer. Kan nu skrive læserbrev udenandres hjælp.

BestyrelserMed i skolebestyrelsen på Rødekro Skole i min 4.periode nu som formand.Med i bestyrelsen på Emmerske EfterskoleMed i bestyrelsen: Rødekro Vandværk (med ca.2700 forbruger)Formand i Venstre RødekroMed i kommuneforening Venstre AabenraaVenstres Europaudvalget i SyddanmarkVenstres netværksgrupper i børn og skoleMed i SydEnergis repræsentantskab

En glad formands strøtankerI 2 år har jeg været så heldig at have deltaget i sko-lens dagligdag herunder ikke mindst at følge pro-cessen omkring diverse nybyggerier. I 2oo9 blevder opført en bygning indeholdende et stort dejligtfaglokale i stueetagen og 2 klasselokaler på 1.sal.Det var en stor mundfuld, men flot resultat. Udover nybyggeriet blev der anlagt en ny multibanesom eleverne er rigtig glade for. Ud over til fri-tidsaktiviteter bruges den også i idrætstimerne.Desuden blev lærerværelset udvidet og renoveret.Det var hårdt tiltrængt. Efter således at have foku-seret på faglokaler var tiden nu kommet til elevfa-ciliteterne.Tremandsværelser er nok ikke det mestoptimale. Hvad gør man så, når man ikke vil ind-skrænke skolens grønne områder? Jo man bygger dabare en 1. sal på en bestående elevfløj. Denne over-bygning blev færdig op til efterårsferien. Det færdi-ge resultat har fuldt ud indfriet vore forventninger.Undervejs har der selvsagt været mange byggemø-der. Det har været en god oplevelse at følge denpositive dialog mellem byggeriets forskellige parter.Byggerierne er nu færdige og taget i brug. Stort tillykke til skolen med de nye faciliteter.

I år var jeg besøgende på Efterskolernes Dag.En elev stod ved indgangen og bød velkommen.Det var dejligt at mærke den gejst og det engage-ment eleven lagde for dagen under den efterføl-gende rundvisning. Godt gået EE.

Margit HerkertRengøringen tjekkes!

26

Sidste år besøgte vi i september NislevgaardEfterskole på Fyn.Vi var inviteret til idrætsdag oghavde en herlig dag med solskin hele dagen. I årvar det så vores tur. Her på skolen blev der lagt etfint program, alle hold blev dannet, og vi var klar!Men denne gang spillede vejret os et puds, regn-vejr. Der måtte i hast ændres på indholdet.Alle togdet med godt humør, og det blev – som det ses afbillederne- en god dag.

29

ULLA BLÆDELUlla underviser i år i dansk,

matematik, fællestime ogdrama. Desuden passer Ulla

biblioteket.

BJARNE BRUVIKBjarne underviser i år i dansk,

matematik, fællestime ogmetal.

BIRGIT CLAUSENBirgit underviser i dansk,

matematik, engelsk og hjemkundskab.

LIS CHRISTENSENLis holder skolen ren

og arbejder i køkkenet.

HANS FRANKHans er pedel.

CAMILLA FREDERIKSEN

Camila arbejder i køkkenet

MIKAEL GALMARMikael underviser i år i dansk,matematik, musik, idræt, edb

og sang.

THOMAS GLÂSERThomas underviser i dansk,

brobygning, matematik,natur-udeliv, idræt, håndbold

og engelsk.

LISBETH GOTTHARDSEN

Lisbeth underviser i år i dansk,brobygning, drama, engelsk og

idræt.

BRITTA HEICKHANSEN

Britta er køkkenleder.

NIELS JOHANSENNiels er forstander og undervi-ser i år i svømning, vikartimer,

bordtennisog fællestime.

METTE JOHANSENMette er skolevejleder,

viceforstander og underviser iår i svømning, vikartimer og

fællestime.

INGER JØRGENSENInger er sekretær.

NINNE KRÜGER.Ninne underviser i år i dansk,matematik, fællestime, zumba,

idræt og håndarbejde.

UFFE MADSENUffe underviser i år i dansk,

matematik, engelsk, fysik, løb,badminton og idræt.

JETTE LAUSTENJette arbejder i køkkenet og

underviser i bagning og scoremad.

OLE PETERSEN.Ole er pedelmedhjælper.

MAJA MARTENSEN

Maja underviser i matematik,engelsk, fysik, fodbold og

idræt.

HEIDI H.ØSTERLUND

Heidi underviser i år i dansk,matematik, maleri, smykker,

matematik og engelsk.

LENHARD VODDER

Lenhard underviser i år idansk, matematik, engelsk, bil-

ledkunst og træ.

Skolens personale

Elevliste 1011

Alberte Fyhn Nygade 59 6650 BrørupAnders Dall Finsensvej 39 6760 RibeAndreas Hylleborg Bodumvej 12 6230 RødekroAnne Sofie Nielsen Lokesvej 16 6100 HaderslevBo Muis Renbækgårdsvej 12 6780 SkærbækBøje Van der Meer Skærbækvej 27 6520 ToftlundCamilla Schmidt Vyffsvej 11 6000 KoldingCasper Kjeldsen Tulipanvej 1 6900 SkjernCebrina Jæger Vestergade 55 1.tv 8660 SkanderborgCecilie Kellner Præsteskoven 9 6200 Aabenraa Christian Christensen Lundsmarkvej 72 6760 RibeChristian Ibsen Ubjergvej 5 6270 TønderChristoffer Rasmussen Ejby møllevej 64 lejl 16 5220 OdenseSsøChristoffer Riess Hybenhaven 221 5240 Odense NøDaniel Møller Vennemosevej 25 6270 TønderEsben Qvist-Jakobsen Kallemosen 38, 2.Th 6200 AabenraaFrederik Lindgren Bøffelkobbelvej 25 6400 SønderborgFreja Kristensen Lykkevej 1 6200 AabenraaGlenn Luff Borg 36 6261 BredebroHans Ahlgren Højen 11 9900 FrederikshavnHenning Jensen Gl.Tøndervej 9 6534 RangstrupHenrik Drøhse Hjellevadvej 4 6240 LøgumklosterJan Eric Christensen Fjordkobbel 19 6300 GraastenJannick Frederiksen Hybenvænget 38 6360 TinglevJannik Steffensen Tevringvej 10 6780 SkærbækJeppe Gregersen Sejmosevej 3 6440 AugustenborgJeppe Juhl Gammelmark 7 6630 RøddingJeppe Lindtofte Ellipsen nr 4 7000 FredericiaJeppe Sch.-Boisen Hejsager Strandvej 117 6100 HaderslevJesper Andersen Blommehaven 6 4390 VipperødJesper Fuglsbjerg Lyngbyvej 85 8472 SpurupJesper Hansen Aabenraavej 22 6780 SkærbækJessica Heick Taksvej 5 6000 KoldingJohannes Mortensen Haderslevvej 13 6510 GramJonas Christensen Østre villavej 7 7323 GiveJonas Iversen Engen 20 6270 TønderJonas Nielsen Stjernevej 49 6300 GråstenJørgen Madsen Luneparken 5 6070 ChristiansfeldKasper Paag Vårhøj 6 6300 GråstenKerstin Buss Dybbølsten 4 6400 SønderborgKim Kjær Thrigesvej 36 6100 HaderslevKlaus Hansen Branderupvej 24 6240 LøgumklosterLaust Nielsen Grønnevej 5 6720 FanøLena Burgwaldt Højbjergvej 71 6261 BredebroLena Juhl Hokkerupvej 12 6340 KrusåLouis Wilhelmsen Ballumvej 69 6280 HøjerMads Jørgensen Ginegårdsvej 3 6240 LøgumklosterMads Ludvigsen Nydamvej 8 6400 SønderborgMads Mikkelsen Klovtoftvej 36 6630 RøddingMads Sørensen Stokbrovej 24 6715 Esbjerg NMalene Jessen Saksborgvej 74 6372 Bylderup bovMarius Jensen Forsomhovej 6870 ØlgodMark Sørensen Stenløkke 57 6400 SønderborgMartin Mandau Vendekobbel 6 6100 HaderslevMathias Tolbøll Søparken 23 6630 RøddingMichael Vodder Rønnebærparken 104 6760 RibeMie Jensby Dybbøl Bygade 5 6400 Sønderborg

30

Mikkel Callesen Slotsbakken 33a 6300 GraastenMikkel Rørup Varnæsvej 159 6200 AabenraaMorten Andersen Arnumvej 3 6520 ToftlundNanna Horn Søndervang 19 6840 OksbølNatascha Jepsen Overgade 41 5492 VissenbjergNicklas Dall Frederikm.Vænget 33 5610 AssensNicolai Nørregaard Færgevej 37 6100 HaderslevNicolai Toft Thulevej 8 6715 Esbjerg nPatrick Pisalita Hoptrup Hovedgade 63 6100 HaderslevPeder Hansen Ballevej 2 6500 VojensPernille Nielsen Blegindvej 10 8362 HørningPhilip Daka Skælskør Landevej 46 4200 SkælskørRasmus Christensen Rovedvej 9 6600 VejenRasmus Gubi Strucks Allé 80 F 1. 6270 TønderRasmus Jakobsen Irisvej 13 6600 VejenRasmus Smidt Aarøsundvej 60 6100 HaderslevRikke Jakobsen Sysselhaven 12 6051 AlmindRikke Kruse Nørrebyvej 10 6771 GredstedbroSara Clausen Mimersvej 32 6100 HaderslevSimon Nielsen Tøndervej 10 6500 VojensStefan Meier Hipholm 6 6200 ÅbenråThomas Appel Haverbækvej 8 6520 ToftlundThomas Hundebøl Hustedgade 33 6650 BrørupThor Larsen Varminglundvej 12 6760 RibeTjorven Dau-Schmidt Schulstr. 3 25876 RamstedtZenia Damkjer Villavej 1 6800 Varde

31

GAMMELELEVDAG

Søndag den 4. september 2011fra kl. 12.00 til 16.00

Husk at tilmelde digsenest 22. august 2011

Udfyld vedlagte girokort med navn og adresse - det bruges som kartotek.