INDHOLD:

Johnny møder en halv time før arbejdstid hver dag

Side 7

Årsskrift 2012/2013

Elmelund bliver en del af landsdækkende netværk

Side 10

Såruphus indviet med pomp og pragt

Side 17

Elmelunds pædagoger lærer PAS- et system udviklet af den anerkendte

danske neuropsykolog Steen HillingSide 21

2

Cafe Baghuset i centrum af Thisted har haft to unge fra Elmelund i af-klaringsforløb. Christina skulle egentlig kun være blevet i tre måneder, men begge parter var så glade for samarbejdet, at det blev forlænget til et helt år.

»Jeg tror, det var Elmelund, som spurgte os, om vi ville være med i første omgang. Vi har haft Mette i i tre måneder og Christina i jobtræning i forhold til afklaring. Christina skulle egentlig kun være her tre måneder, men hun blev så glad

for at være her - og trivedes så godt her - at vi forlængede det til et år,« fortæller Peter, som sammen med sin kæreste Søren ejer Café Baghuset.

De to bor privat nabo til Nør-realle, så de kender udmærket Elmelund. Det er vigtigt for dem at understrege, at hjælpen går begge veje:

»Det er spændende at gøre noget for andre. Men det er også en kæmpehjælp, at de har været her. Christina foldede sig ud. Hun lavede juice, smoothies, hjemmelavet is og bagte kager. De får noget ud af det, og vi får noget ud af det. På den måde er det ren win-win,« roser Peter Christiansen.

Han mener, at Elmelund er gode til at matche de unge med

virksomheden, og at Elmelund i øvrigt gør et prisværdigt stykke arbejde.

»Det er meget positivt at samarbejde med Elmelund. Også at vi får noget ud af det,« forklarer Peter Christiansen.

Café Baghuset:

Elmelund er gode til at matche de unge med virksomhederne

Søren (tv) og Peter og Café Baghuset, som de sammen ejer, forlængede aftalen med Christina fra Elmelund, fordi det gik godt.

Regitze Sø Pedersen på 24 år er morgenfrisk. Allerede klok-ken 8:00 står hun bag mælk og yoghurt i den kæmpestore køledisk og sætter nye friske varer på hylden.

Vi er hos Kiwi på Simons Bakke i Thisted, hvor Regitze er på arbejde.

»Jeg er her 30 timer om ugen. Mandag er det kun fra 8 - 13. Men jeg bliver betalt for 37 timer. Det er et fleksjob,« fortæller Regitze, mens hun rykker lidt på osten og smiler til fotografen samtidigt.

Hendes chef hedder Hanne og er butikschef. Efter en samtale med hende og én fra Jobcentret fik Regitze jobbet

som butiksassistent i Kiwi, hvor hun møder hver dag klokken 8.

»Hanne er rigtig sød. Og det fungerer godt med kollegaerne. Nogen gange er det også lidt sjovt,« siger Regitze, som bor i egen lejlighed.

Sammen med kollegaen Ann Louise Farsinsen giver hun et nap med i grøntsagerne. De to hygger sig, og for Regitze er det tydeligt, at jobbet giver hende noget i hverdagen:

»Jeg har det fint med at arbejde. Jeg møder ind hver morgen, og jeg kan mærke, at jeg er blevet gladere af det. Det betyder noget,« smiler Regitze Sø Pedersen.

Arbejde gør mig gladere24-årige Regitze kom i flexjob hos KIWI:

3

I tæt samarbejde med chib pressebureau har Elmelund lagt sidste hånd på en ny hjemme-side. Med siden følger desuden en ny Facebook-side. Det vil sige en side i stedet for den profil, som Elmelund har lige nu på facebook.

»Den nye hjemmeside indeholder det meste fra den tidligere elmelund-jbf.dk. Men vi har arbejdet med lidt nye

funktioner. Blandt andet en blog med nyheder,« fortæller Chresten Ibsen fra chib pres-sebureau, som har designet og programmeret hjemmesiden.

»Den trængte til en opdate-ring. På den nye side kan du læse nyheder fra Elmelund. Den er desuden koblet sammen med vores facebook-side, sådan at du også får nyhederne på facebook, hvis du har husket at blive fan

af os,« siger Alice Andersen. Til de unge er der lavet billedgalle-rier, så man kan finde billederne fra den sidste tur til Bulgarien eller Temafesten. Designet er skabt i tråd med Elmelunds årsskrift.

»Vi har tænkt, at det skal være nemt at genkende, at det her er Elmelund. I bunden har vi lagt tre ’features’ - det vil sige bokse med historier, som

henvender sig til de tre vigtigste grupper, som bruger siden. Nemlig de unge, fagfolk som socialrådgivere og sagsbehand-lere og sidst, men ikke mindst til forældre,« forklarer Chresten Ibsen fra chib pressebureau.

Den nye side bliver sat i gang fra 1. december.

På Kommunikations Center Thisted står Aase Brøndum for den frivillige undervisning af unge.

Sms og facebook»Det kan være forskellige ting, der motiverer den enkelte. Det kan være, at man ikke føler, man kan stave godt nok til, at man tør skrive en status på

facebook. Eller det kan være, at telefonregningen er for høj, og at man gerne vil lære at skrive sms i stedet for at ringe hele tiden,« forklarer Aase Brøndum om undervisningen.

KæmpeskridtHun giver de unge nogle ef-fektive værktøjer - blandt andet skriveprogrammet CD Ord.

Men det vigtigste for at lære noget, handler sjældent om selve faget.

»Jeg er nødt til at tage dem der, hvor de er. Jeg viser respekt over for deres ønsker, og man skal godtage deres frustra-tioner. Når deres frustrationer bliver anerkendt, så tager de et kæmpeskridt. Det kan jeg tydeligt mærke,« fortæller Aase Brøndum.

Gratis undervisning»Hvis der er problemer i fami-lien, kan det være, at det fylder

så meget her.« AaseBrøndum strækker begge arme op over hovedet.

»Så prøver jeg at gøre det til sådan nogle her,« fortsætter hun og former små bolde med hænderne.

Undervisning på Kommuni-kations Center Thisted er gratis, og alle har fri henvendelsesret.

Facebook giver folk lyst til at læreElmelund bruger Kommunikations Center Thisted, når elever har ekstra behov for at lære at skrive eller læse, og det har Elmelund god erfaring med.

Elmelund-jbf.dk:

Nu som blog og ny facebook-side

4

Siden 2005 har det været tradi-tion, at de unge på Elmelund ta-ger på vandbåren sommerferie. I år er ingen undtagelse, og 10 unge fra Elmelunds afdelinger drager i juli på kanotur med Niels Kolding og Jens Knudsen.Turen foregår sammen med fire andre skoler, Horsens Bo- og uddannelse, Silkeborg Bo Skole Job, Randers Bo- og Erhvervs-træning samt initiativtageren Havredal Praktiske Landbrugs-skole.

Soldater»Forstander på Havredal, Poul Erik Clausen får idéen i 2005. Han foreslår en vildmarkstur i sommerferien af hensyn til de unge, som vi véd har svært ved at få tiden til at gå i sommeren,« fortæller Jens Knudsen, som har været ansvarlig for Elmelunds deltagelse i turen.

Tilbage i 2005 hyrer man to soldater til at stå for turen, der går til Sveriges vildmark. I år er sommerturen lidt roligere og lidt tættere på. Turen begynder

ved Vester Mølle på Skjern Å og fortsætter til Borris. Sejltu-ren varer en uge, hvor der sejles mandag til torsdag, mens fredag bruges til at pakke.

Shelters og kæmpebivuak»Vi overnatter i shelters, og så har vi en tradition med, at vi bygger en kæmpebivuak. Vi kan ligge 25 og sove under den,« siger Jens Knudsen.

De unge bygger hver aften bivuakken af to presenninger, den ene ligger på jorden, mens den anden holdes oppe som tag af de pagajer som de unge ror med om dagen.

»Det er et liv på feltmanér,« smiler Jens Knudsen og citerer en af de unge:

Til at finde ud af»Det her er s’gu da et liv, der er til at finde ud af, sagde en af de unge om turen. Og det er det. Vi har en fast rytme hver dag. Og god tid til at slappe af,« beretter Jens Knudsen, som selv medbringer guitar.

Det er også en tradition. Og dem er der en del af på turen:

»Der er ribbensteg fra Havredal Landbrugsskole på grillen. Det laver de jo selv. Når vi tænder bålet om aftenen, så tager jeg guitaren, og så synger vi. Desuden er det fast tradition, at vi får hyggeslik, og mens vi sidder rundt om bålet, uddeler vi Den gyldne Pløk,« lyder det fra Jens Knudsen.

Bedste kammeratDen gyldne Pløk er en pris, som går til dagens bedste kammerat. Den, som får pløkken på den sidste dag, må beholde den indtil turen næste år.Turen er frivillig for de fleste af Elmelunds unge, men som regel skal de nye tilflyttere til Elmelund med.

Et par af eleverne, Benjamin (som i dag er udskrevet fra Elmelund) og Johnny, der bor på Bakken) har været med siden traditionen opstod i 2005.

Fra soldatertur i Sverige til kano på Skjern Å

Elmelund bliver bedre til at søge støtte

Anette Tøfting, som dagligt styrer kontoret på Elmelund, har fået lidt ekstra uddannelse i posen.

Hun har nemlig været på kursus i fundraising i efteråret 2012, og med den viden i bagagen er planen, at Elmelund ak-tivt vil søge flere midler hos fonde og legater.

»Vi skal ud over kanten og få søgt nogle penge. Vi har fundet ud af, at der er mange muligheder for at tilføre midler til Elmelund. Alt, hvad vi har, har vi selv tjent, og vi skylder ingenting. Men vi skal udnytte de muligheder, der er for at styrke organisationen. Og vi har nogle voldsomt dyre idéer,« smiler AliceAndersen.

FONDE

5

Jeannette står i køkkenet og forbereder middagen. Den står på kartoffelkugler, indbagt mørbrad og champignon. Gitte dækker bord.

Jacob, som arbejder hos ma-skinfabrikken THK Ballerum, banker på en af dørene:

»Vi skal spise!« råber han. Johnny åbner og sætter kursen mod køkkenet.

»Hvad er der i?« spørger Jacob.

»Den ene er med fetaost, soltørrede tomater og bacon. Der er feta i begge to, men i den anden er der pesto og champig-noner,« forklarer Jeannette, før de unge går om bord i den lækre menu.

Nørrealle på mad-kasseturEn gang om året tager de unge fra Nørrealle på madkassetur.Hver ung giver et fast beløb til mad, toiletpapir, rengøringsmid-ler og andre fællesudgifter hver måned.

»Og så handler vi økono-misk. Det er ikke hver dag, vi spiser indbagt mørbrad. Vi kigger kilo-priser og ser, hvad rugbrødet koster, før vi køber det,« forklarer Liselotte.

I år har hver sparet cirka 100 kroner i madkassen hver må-ned. De penge sparer de unge sammen, så de kan tage på en madkassetur.

»Vi fandt en tur på Dronning-lund Hotel. Mandag til onsdag inklusiv morgenmad og aften s-mad,« fortæller Inge. Elmelund giver pædagogtimerne, bus og overnatningstillæg, og på den måde kan en madkassetur blive til en god oplevelse for hele Nørrealle.

»Vi lærer hinanden at kende på kryds og tværs. Det er også godt at komme på tur og opleve noget andet end bare at være herhjemme. Det giver et godt fællesskab,« siger Jeannette.

Kartoffelkugler og mørbrad

»Jeg har lært at lave mad, og jeg har lært at være sammen med andre. Elmelund har også hjulpet mig til at finde mit arbejde,« fortæller Martin Skriver, mens han venter på menuen denne tirsdag efterårsaften på Toppen. Han er udskrevet fra Elmelund og har i dag et fleksjob ved Bolighuset Thisted. Der har han arbejdet i tre år med at køre møbler ud. Men han kommer stadig på Toppen for at være sammen med de andre.Som regel kommer han lidt senere end de andre, for Bolighuset lukker først klokken 17.

Martin Skriver er udskrevet fra Elmelund

6

Når Jobcenter Thisted skal afklare unge med særlige behov spiller Elmelund en afgørende rolle

På Jobcenter Thisted sidder sagsbehandler Louise Kom-politis med unge under 30 år, som har andre problemer end ledighed. Det er blandt andet sårbare, unge mennesker.

»Min opgave er at hjælpe borgerne til at blive selvforsør-gende eller afklare dem arbejds-mæssigt. Har den unge særlige behov, så er det Elmelund, der hjælper os med den erhvervs-mæssige afklaring. Hvis ikke vi havde Elmelund, havde vi et stort problem,« erkender Louise Kompolitis.

Elmelund altafgørendeJobcentret bruger Elmelund, når de unge skal have afklaret deres jobmæssige og sociale

kompetencer. Det er ikke kun, hvad de kan lave på et arbejde, men også om de kan præsentere sig eller stå op om morgenen. Altså helt grundlæggende færdigheder.

»Elmelund beskriver den unge i forhold til deres er-hvervsevne. Den beskrivelse er altafgørende, fordi Elmelund har så tæt kontakt til borgeren. Den er grundlaget for, hvad borgeren kan og ikke kan og er meget vigtig for os på Jobcen-tret,« siger Louise Kompolitis.

SupernemHun lægger også vægt på, at Elmelund er en supernem sam-arbejdspartner for Jobcentret.

»De er proaktive. Vi kan sagtens lave særordning individuelt, så vi bedre kan nå den enkelte unge der, hvor han eller hun er. Det er vigtigt for at få succes,« forklarer Louise Kompolitis, som i øvrigt roser Elmelund for generelt at være gode til ikke at ‘gøre tingene op i kasser’.

Supernemt samarbejde

7

Meget værd for osBrian Førby er værkfører hos UJS Biler i Thisted - han har travlt med at koordinere biler, reparationer og reservedele. Men han tager sig god tid til at sidde ned og fortælle om virksomhedens samarbejde med Elmelund og Johnny.

»Johnny er meget værd for os. Han kører folk ned i byen, når de har afleveret bil, gør rent, gør biler rene, slår græs, sprøjter ukrudt, sætter hjul på plads, kører biler ud, tanker biler, og så er han ved at lære at køre autotransport,« remser Brian Førby op.

Han tager selv kontakt til El-melund. Som tidligere ansat ved en anden bilforhandler oplever

Brian, at firmaet sagtens kan få gavn af en ung fra Elmelund.

»Jeg har oplevet at have en ung ude, da jeg arbejdede ved min tidligere arbejdsgiver. Så da jeg kommer til UJS, ringer jeg til Elmelund og spørger, om de har en, vi kan få ud. Det har de. Så Johnny kommer ud på prøve i 3 måneder,« fortæller Brian Førby. Det var i 2011.

RundstykkerJohnny er her stadig. I dag har han arbejdet hos UJS Biler i over et år.

Han møder en halv time før arbejdstid hver dag. Tiden bru-ger han på at tømme opvasker og snakke med Brian.

»Og om fredagen henter Johnny rundstykker. Det skal vi ha´,« smiler Brian til Johnny og remser endnu et par af Johnnys opgaver op:

Øver i autotransporteren»Når kunderne låner udlejnings-biler, så er det Johnny, som kører ned og får dem tanket op. Han vasker og støvsuger bilerne og støver udstillingsbilerne af,« fortsætter Brian Førby.Lige nu er Johnny i gang med at øve sig i autotransporteren. Begge er enige om, at den er lidt sværere at køre. Og så kræver det ofte et ekstra kig på rampen, når man skal køre biler op på transporterens lad.

Én opgave af gangen»Det er sjovt at prøve at lære noget nyt,« trækker Johnny lidt på det.

»Man skal lige kigge en eks-tra gang, hvor rampen er. Det

går nogenlunde,« nikker Brian Førby anerkendende til Johnny.

Han og svendene har skullet vænne sig til, at Johnny kun skal have en enkelt opgave af gangen.

»Det er jo noget, vi skal lære. Altså at administrere Johnny. Vi skal lære at bruge Johnny rigtigt,« forklarer Brian Førby.

Kia kører godtJohnny er også med på at hygge på værkstedet. Johnny er meget ordblind, men med en GPS kører det fint for ham, når han for eksempel skal aflevere en postbil på den rigtige adresse i Hurup.

»Jeg kan godt lide arbejdet her. Så kan jeg også prøve de nye biler, der kommer. Jeg har kørt en KIA Sportage til udstil-ling på Mors. Den kører godt!« synes Johnny, som dog selv kører BMW.

Johnny møder en halv time før arbejdstid hver dagJohnny Mark Nielsen er 24 år, og så bor han på Hundborgvej i egen lejlighed. Han er stadig tilknyttet Elmelund og Bakken, hvor han har boet, stadig spiser med og har fast maddag onsdag.

8

ab METAL i Thisted tager hensyn. Virksomheden, der bearbejder og producerer dele i aluminium er også med til at be-arbejde og producere unge, som er bedre rustet til en fremtid med et rigtigt arbejde.

»Vi er vant til at støtte unge i sport, musik og til spejder. Vi har altid haft tæt kontakt til unge mennesker,« understreger direktør Hans Buck, som har kendt til og samarbejdet med Elmelund i omtrent 10 år.

Sengeheste»Hos ab METAL er vi også vores sociale ansvar bevidst,« fortsætter afdelingsleder Preben Nystrup og nævner, at virksomheden også har andre unge fra kommunale projekter i arbejdsprøvning og virksom-hedspraktikker.

Han fungerer som mentor for de unge. Blandt andet for Anne Grethe fra Elmelund, som har arbejdet med montage af sengeheste til hospitaler i Sverige. Hendes opgave er at

samle og montere stropper på sengehestene.

Tager arbejdet med hjem»Det skal være meget simple opgaver. For eksempel at stanse huller eller montere stumper. Så de kommer ikke til at arbejde i CNC-afdelingen,« forklarer Preben Nystrup.

Anne Grethe bliver så enga-geret, at hun for eksempel tager emner med hjem i Nørrealle, hvor hun bor, for at gøre dem færdige i weekenden.

Unge udvikler sig»Hun når faktisk også op på at producere i næsten samme tempo, som vores andre medar-bejdere. Det er jo også det, der er det fede ved det. At se dem udvikle sig. De ansatte er gode til at tage hensyn til hende,« siger Preben Nystrup.

Anne Grethe står sammen med Carsten, som godt kan drille lidt. På den venlige måde.

»Hun er både sjov og flink,« husker Carsten.

Medarbejderne er glade»Det er vigtigt at være tæt knyt-tet til den unge, så de har én, de kan henvende sig til. Mange tror ikke, at det forstyrrer så meget, som det gør. Men alle medarbej-dere i produktionen er glade for det,« fortæller Preben Nystrup.

Det samme gælder de unge. Benjamin fra Elmelund er en af de unge, der har været hos mange forskellige virksomhe-der. Uden held.

Bliver et selvstændigt menneske»Vi får at vide, at med Benja-min skal vi ikke regne med no-get. Men så kan vi pludselig se, at det virkelig løfter ham. Han bliver et selvstændigt menne-ske, mens han er her. Han bliver ked af det, hvis han kommer 10 minutter for sent, og mens han arbejder her på ab METAL, flytter han fra Elmelund og ud i egen lejlighed. Alle dem, vi har haft herude, har ændret ad-færd,« slår Preben Nystrup fast.

Virksomheden bekymrer sig også om de unge. De hører alt om, hvad der foregår i de unges liv og selv i dag, hvor de unge er videre i verden, sker det, at Hans Buck hilser på unge, som

har været i arbejdsprøvning el-ler praktik hos ab METAL.

Hilser stadig»Helle, som i dag er invali-depensionist, hilser jeg da på endnu, når jeg møder hende nede i byen,« siger direktøren.

Han og Preben Nystrup er enige om, at mange flere virk-somheder kan gøre det samme, som ab METAL gør. Nemlig tage deres sociale ansvar alvorligt og give plads til unge med særlige behov i forskellige funktioner.

»Men det kræver selvfølgelig, at man har en virksomhed med den produktion, der passer til.

ab METAL tager socialt ansvar alvorligtMedarbejderne er orienterede og med på det, når ab METAL giver unge fra Elmelund en chance for et rigtigt arbejde i virksomheden.

ab METAL ligger på Pantervej 7 i Thisted og laver aluminiums-produkter til elektronik, transport, bygge- og anlæg, hospitalssenge, laboratorieudstyr og brugskunst.ab METAL blev grundlagt i 1964 og beskæftiger ca. 80 ansatte.

FAKTA

9

Elmelund er gode til at opdage de unges behov

»På trods af, hvor meget vi ved om, hvad man skal gøre, og hvor meget det betyder for unge, hvis de ikke får en ordent-lig skolegang, så producerer vi stadig mennesker, som har brug for støtte til at komme videre.« Ordene kommer fra Ulla Vester-gaard. Hun er socialdemokrat og 1. viceborgmester i Thisted Kommune.

Hun synes, at Elmelund glimrende supplerer Thisted Kommunes tilbud.

Stå op om morgenen»Mit indtryk er, at der er et godt samarbejde mellem kommu-

nen og Elmelund. Elmelunds personale møder de unge med ligeværdig respekt samtidig med, at de har en klar forvent-ning om engagement og motiva-tion. Selv om mange unge kan have det svært, så skal de ikke passes op. De skal lære at stå op om morgenen, smøre madpakke og have hjælp til lektier. De bliver understøttet i at lære at hjælpe sig selv,« forklarer Ulla Vestergaard, som holdt tale, da botilbuddet Kvisten blev indviet.

Fedt med kollegieværelserHun har nemlig selv haft ar-bejdsplads i etagen over Netto, hvor Elmelunds unge nu bor.Det havde hun som medarbejder i FOA.

»Da vi lukkede afdelingen, talte vi faktisk om, at det ville være fedt med kollegieværelser for unge,« husker Ulla Vesterga-ard om Kvisten.

Hun nyder at komme ud som politiker og møde institutioner som Elmelund og de unge:

Socialt liv»Elmelund er gode til at opdage, hvor der er et behov i forhold til de unge. De kan for eksempel lave noget, der under-støtter de unge. Sådan at de får boglig viden ind samtidig med, at de laver et stykke arbejde,« fortæller Ulla Vestergaard.

Det er begge vigtigt for, at de unge kan passe både arbejde og have et socialt liv.

Forebygge i stedet for at helbrede»Det er det, der gør, at vi er en del af et samfund,« understreger Ulla Vestergaard, som også ville ønske, at man som samfund blev endnu bedre til at forebyg-ge i stedet for at helbrede:

»Jeg synes, Elmelund står for kvalitet og faglighed. Og de er gode til at samarbejde med for eksempel virksomhederne og Jobcentret,« pointerer Ulla Vestergaard.

Lærer at hjælpe sig selvViceborgmester Ulla Vestergaard (A):

10

»Jeg har ikke set noget tilsva-rende. Altså samarbejdet med Nationalparken. Det er jo et enormt område med et enormt potentiale,« siger Keld Hvalsø Nedergaard. Han er leder af net-værket Den helhedsorienterede Indsats (DHI) og kigger forbi Thisted en torsdag i oktober.

Niche for turisme og naturDet gør han for at møde Elmelund og så for at opleve hele Elmelunds projekt ude i Nationalparken.

»Uanset om det handler om STU’en eller ej, så er der en niche her for natur-turisme og for at uddanne unge ind i det,

som er meget stort. Så må vi se på de uddannelsesmæssige rammer,« nævner Keld Hvalsø Nedergaard.

Han besøger som en fast tradition de nye medlemmer af netværket.

Masser af skov-erfaringNetværket arbejder for unge med særlige behov, og netop derfor har Alice og Elmelund netop meldt sig ind i DHI.

»Jeg synes, det er inspire-rende at få besøg. Så kan vi få nogle erfaringer og idéer. Keld Hvalsø Nedergaard snakker også om, at DHI godt kunne tænke sig nogle samarbejdspart-

nere, og det vil vi gerne være med til. Vi har jo masser af erfa-ringer fra skoven,« understreger Alice Andersen.

De er begge enige om, at net-op autenciteten er vigtig. Ude i skoven betyder det, at de unge kan få støvler på og så komme ud og mærke et bøgeblad med fingrene.

Ikke uddanne til ingenting»Når uddannelsen er på et autentisk niveau, så kan de også bruges til noget. Vi skal ikke uddanne mennesker til ingen-ting,« forklarer Keld Hvalsø Nedergaard.

»Ja. Hvis vi sætter noget i værk - sætter en ung et arbejde i udsigt, så skal der også være no-get til dem, når de er færdige,« understreger Alice Andersen.

Elmelund bliver en del af landsdækkende netværk»Kæmpestort.« Keld Hvalsø Nedergaard fra Den helhedsorienterede Indsats ser masser af potentiale hos Elmelund og ikke mindst Thy STUs arbejde i Nationalpark Thy.

Den helheds- orienteredeindsatsNetværket DHI - Den Helhedsorienterede Indsats - arbejder for at styrke den helhedsorien-teredeindsats overfor unge med særlige behov i uddannelse og arbejde. Blandt netværkets 80 medlemmer er uddan-nelses- institutioner, repræsent-anter for arbejdsgivere, arbejdstagere og helt al-mindelige virksomheder.For øjeblikket er det repræsentanten for Kom-munernes Landsforening (KL), Jørn Lehmann Petersen, der sidder som formand i DHIs bestyr-else. DHIs daglige leder er konsulent Keld Hvalsø Nedergaard.

Læs mere om DHI på www.dhinet.dk

FAKTA

11

»Vi har stor tillid til det arbejde, Elmelund gør. Jeg forventer, at også Elmelund i fremtiden kommer til at spille en rolle for nogle af Thisteds borgere,« forudser handicap-, psykia-tri- og siden januar 2012 også socialchef ved Thisted Kom-mune, Ellen Kirk.

UdfordringHun har netop lagt sidste hånd på en rapport om det fremtidige arbejde inden for sine afde-linger. Med den i baghovedet vil Ellen Kirk godt afsløre, at Thisted Kommune bliver ud-fordret på at blive endnu mere målrettet. Det tager hun som en positiv udfordring.

»Vi skal blive endnu dygti-gere til at koordinere. Indtil nu er vi blevet mere specialiserede, men nu skal den viden koordi-neres. Vi skal til at arbejde tvær-sektuelt,« siger Ellen Kirk.

Ægte omsorgHun roser Elmelund for at være specielt dygtige med de unge med særlige behov:

»Når det gælder om at få unge med funktionsnedsættelser

ind på arbejdsmarkedet, har Elmelund gode resultater. De har en ægte omsorg. Uden at være omklamrende,« fortæller Ellen Kirk.

Udfordringen bliver - set med hendes øjne - at afslutte forløb for de unge. Og at gøre det på det rigtige tidspunkt.

Endnu dygtigereHun forventer et drastisk fald i antallet af førtidspensioner med regeringens socialreform, der ventes vedtaget til januar.

»Det vil komme til at betyde noget, for de borgere, som ikke umiddelbart er klar til at træde ind på arbejdsmarkedet,« vurde-rer Ellen Kirk.

Alt i alt mener hun, at udfor-dringen bliver positiv, fordi den vil være med til at gøre forvalt-ningerne endnu dygtigere til at koordinere deres arbejde.

»Når det gælder unge med særlige behov, er Elmelund en del af den vifte, Thisted Kom-mune benytter sig af i dag, og det er Elmelund også i fremti-den,« understreger Ellen Kirk.

Der skal arbejdes endnu mere på at borgerne

bliver selvforsørgende

Chef for Handicap-, Psykiatri- og Socialområdet, Ellen Kirk. »Elmelund har en ægte omsorg. Uden at være omklamrende,« fortæller hun. Lyngen på bordet har hun selv plukket i sin baghave - Stenbjerg Plantage.

Ellen Kirk, som fra 1. januar 2012 er chef for handicap-, psykiatri- og socialområdet i Thisted, ser Elmelund som en faglig dygtig partner for kommunen.

»Udviklingsmuligheder gælder også de svageste. Thisted Kommune er en kommune, hvor vi satser uddannelse til alle. Det lykkes Thisted Kommune og uddannelsesstederne at øge antallet af unge, som gennemfører en ungdomsuddan-nelse fra 85% i 2010 til 95% i 2012. Vi tilbyder blandt andet ungdomsuddannelser til de, som har behov for en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Thisted Kommune har også fokus på gruppen af unge, som ikke kan gennemføre en ordinær uddannelse. Også på det område er der et tæt samarbejde mellem forskellige sektorer, med det formål at øge den enkelte borgers mulighed for at være en aktiv del af samfundet. For at nå det mål, kan det være nødvendigt at støtte op med sociale tilbud. Elmelund er en vigtig samar-bejdspartner for Thisted Kommune.«

Borgmester i Thisted Kommune, Lene Kjelgaard Jensen

BORGMESTER LENE KJELDGAARD JENSEN

12

På reolen lige ved døren står det lille kunstværk på øverste hylde. Et træ af glas. Træet er formet som Elmelunds logo, og på foden står Thy STU.

Det er symbolet på et andet lille kunstværk. Nemlig at Trine Krogsgaard Hansen har gennemført uddannelsen på Thy STU. En uddannelse, der har taget hende 3 år at gennemgå.

Trine viser stolt kunstværket frem.

»Jeg har lært mange ting, som jeg ikke vidste om i forve-jen. Jeg har arbejdet i skoven. Med at sætte foldere ud, sørge for brænde. Vi har lært dansk og matematik,« fortæller Trine ved spisebordet i stuen. Over for hende sidder Jannet, som er Trines botræner.

»Det, du har lært, er sat sam-men efter det niveau, hvor den unge er,« uddyber Jannet.

Trine har gået på Thy STU - også kaldet Skolen i Skoven - og med statuetten modtog hun sit kompetencepapir. I kompe-tencepapiret står, hvad Trine kan og har prøvet gennem sin uddannelse på Elmelund.

Hun drømmer om at få gen-opfrisket sit dansk og matema-tik - måske på VUC.

Foldere, brænde,dansk og matematik

Jeannette går på FASE 1 og er i sving med brødkniven. Det er tid til morgenmad sammen med de andre i FASE 1, og så er de sorte mænd stødt til efter at have gået en af deres to ugent-lige ture.

Til morgenmødet snakker de om dagens opgaver, og hvad der ellers er på programmet. Lige nu gælder det bierne, der skal have mad, og så skal de unge lave ting til årets julemarked.

Mad til bierne»På denne årstid skal vi lave sukkervand til bierne. Det er det samme som at fodre dem. Det er så sent på året, at bierne har svært ved at finde næring i naturen, og så giver vi dem det,« forklarer Jeannette ved køkkenbordet.

Ude i rummet ved siden af værkstedet står store spande med honning. Carina Breum på

21 år løfter låget og stikker en lang røretang ned i den klistrede masse.

Ikke bangeHun går på FASE 1 og har al-drig prøvet at arbejde med bier før. Men selv om eleverne på FASE 1 dagligt arbejder mellem tusindvis af stikkende insekter, så rører det hende ikke at stå med tavlerne til hverdag.

»Måske var jeg bange for bier, da jeg var lille. Men her har vi udstyr på. Så jeg er ikke bange for bierne. Jeg kan ikke lide honning, men jeg kan godt lide at arbejde med dem,« siger hun og løfter røretangen op, mens honningen langsomt løber ned i spanden.

»Jeg synes, det er hyggeligt. Og det er nogle ting, man kan bruge. Som andre kan få glæde af,« forklarer Carina om arbej-det med bier.

Bier giver mening

13

Siden begyndelsen af 2008 har Thy STU ud-viklet sig fra at være en skole i et undervisnings-lokale til at være en kombination af læring, motion, frisk luft og arbejde.

Thy STU er hele tiden i udvik-ling, og 2012 byder også på en del nyheder:

Jens ansat på STUPå personalesiden har Jens og Berit været en del væk, fordi hun har taget ekstra uddannelse i PAS - Pædagogisk Analytisk System.

I den tid har Anette og Thy STU haft selskab af en dygtig studerende - Louise.

Jens Knudsen - som har været souschef på Elmelund - er blevet ansat som underviser i Thy STU.

Ny tur til børnI 2012 har der primært været pi-ger i skolen. De tunge arbejds-opgaver i skoven er blevet afløst af opgaver med formidling. For eksempel har eleverne skabt en

‘færdig’ tur i skoven, som kan tilbydes børnehaver.

Her har eleverne gennemar-bejdet forskellige ting i skoven, som de kan fortælle børnene på turen.

De fortæller om hyld, no-bilisgraner, frøer og tudser og mange andre levende detaljer i Nationalpark Thy.

I det forløb har Henrik fra Naturstyrelsen været på besøg tre gange for at fortælle om naturen.

Land ArtEleverne har været kreative. De har vævet, malet grafiske mønstre på strandsten. De plukker bær, hindbær, havtorn og brombær, som efterfølgende laves til marmelade. De har også lavet land-art. Her maler de kogler blå, høje stubbe får iøjenfaldende farver.

De unge har desuden tegnet deres egen livshistorie og fortæller hinanden om deres liv. Flere af de unge har lært at skrive dagbog.

Nyt fra Thy STUThy STUSTU betyder Særlig Tilrettelagt Uddannelse og er uddannelse, hvor forløbet planlægges ud fra elevens evner og behov. Eleverne på Thy STU får desuden masser af frisk luft, motion og arbejde.

Målet med den Særligt Tilrettelagte Uddannelse er at kvalificere den enkelte og giveeleven bedrelivskvalitet.

FAKTA

Holger er hyggelig at gå tur med

I bagsmækken af Jans bil sidder Holger og kigger nysgerrigt efter de unge. I dag er der studerende på besøg, og det gør ikke Holger mindre nysgerrig.

Holger er en lys Labrador og Jans hund. Siden august er Holger fulgt med, når Jan tager i skoven.

»Og så er Holger jo lidt Lasses hund,« indrømmer Jan og lader Holger smutte over til Lasse.

Lasse og Jesper - udgør sammen med Jan de sorte mænd. Altså de unge, som sørger for småreparationer og vedlige-hold overalt på Elmelund.

Lasse sætter sig på hug for at give Holger et kram.»Vi bliver glade, når vi ser ham. Han er jo med i skoven,

når vi går tur og sådan noget,« forklarer Lasse med armen omkring en logrende Holger.

14

Maskinhuset hører til den del af Elmelund, der hedder Skov-hjælperne. Skovhjælperne er beskyttet beskæftigelse, og i dag er Jesper, Jens Christian og Gitte i gang med at give nogle af nationalparkens borde og bænke nyt liv. Lise og Karin er på en løbetur i skoven.

Maskinhuset ligger ligesom Såruphus i Nationalpark Thy, men tættere på Tved. Maskin-huset tilhører Naturstyrelsen, og ud over at være en maskinhal så

er der to opholdsrum i den ene side af hallen.

Det ene er Naturstyrelsens værksted. Det andet bruger Skovhjælperne.

»De har også et gammelt lager overfor. Som miljøstyrel-sen blandt andet bruger til deres vandprøver, når de er herude. Det har vi fået lov til at sætte i stand og bruge som værksted,« forklarer Peter, som er undervi-ser på Skovhjælperholdet.

»De rigtige skovarbejdere fra Naturstyrelsen holder til her. De hedder Kaj og Henrik, fortsæt-ter Peter.

»Ja. De er søde. Henrik er sjov. Og Kaj er lidt mere hård, men de er flinke begge to,« fortæller Jesper.

De tre unge og Peter har hentet to borde-bænke ind i hallen. De bliver skilt ad, slebet ned, og før Skovhjælperne igen samler skovmøblerne, får de en gang olie.

»Vi er lige ved hånden. Når Henrik og Kaj har brug for hjælp, så kommer de bare og henter os,« siger Peter og ridser nogle af de opgaver op, som de unge tager sig af.

De maler pæle, sliber bænke og borde, lægger træ og vedli-geholder shelters og holder i det store hele nationalparken pæn og opryddet.

Skoven lige ved hånden

Lise sidder og gør forsigtigt en fletkurv med kantareller rene.»Dem har jeg været ude at plukke sammen med Karin,« fortæller Lise.

Jesper Overgaard vil ikke bare sidde stille. Selv om han er førtids-pensionist, drømmer han også om at yde sit til samfundet.

Jesper Overgaard er 19 år og førtidspensionist. Han bor på Kvisten og er en af skovhjæl-perne, som hjælper Natursty-relsen med at vedligeholde Nationalpark Thy.

Her sørger de for, at der er brænde på alle shelterpladser, at der er foldere med information de rigtige steder, lige nu vasker de bomme og giver dem olie.

Det sørger skovhjælperne for over hele nationalparken - også i Hanstholm og Vigsø. Det er også skovhjælperne, der rydder op på shelterpladserne, vedli-geholder og maler alle pæle og skilte.

Voldelig»Jeg er her som førtidspensio-nist. Men jeg vil gerne yde mit. Her gør jeg alt, hvad jeg kan for at klare de opgaver, som de giver mig,« siger Jesper, som har lagt en broget og voldelig fortid bag sig.

Han fik tæsk og blev selv voldelig. Først efter tre år på en specialefterskole lykkedes

det ham at genvinde sin tillid til voksne, forklarer han.

Yde det jeg kan»Jeg har godt hørt folk snakke om førtidspensionister. Sådan noget med, at det er nogle, som er hjerneskadede eller ikke kunne følge med i klassen. Men sådan skal det ikke være. Det skal de ikke bestemme. Jeg vil yde det, jeg kan!« slår Jesper fast, mens han begynder at snitte forsigtigt i et stykke træ, der skal blive til et smykke.

Snitter smykkerSmykkerne er hans egen idé. Til jul holder Såruphus julemarked, og da Jesper fik en halskæde fra sin morfar med et motiv - snittet og pudset i træ - fældede han straks et træ i skoven for selv at lave flere.

»Okay. Måske havde vi ikke helt fået lov. Men Nicolai holdt, og jeg savede. Vi spurgte ikke lige. Det er det træ jeg sidder og snitter i nu,« forklarer den unge mand.

Kaffe eller snak med chefenDe små træklodser bliver til fine lyse mini-smykker, hvor man

tydeligt kan se træets årer. Peter som er underviser har allerede skåret og pudset et lille kors, og Jesper har begået en lille læder-kæde med aflange perler af træ.

»Det er dejligt at være herude. Jeg kan rigtig godt lide skovhjælperlinjen. Hvis jeg for eksempel har skidte tanker eller en dårlig dag, kan jeg sætte mig ud med en kop kaffe eller snakke med chefen. Det betyder meget at have Peter her,« for-tæller Jesper om hverdagen.

Cykle, snitte og samle»Jeg kan have brug for noget helt vildt underligt. For eksem-pel at gå en tur eller noget. Det tror jeg ikke, man kunne på en almindelig arbejdsplads. Jeg har nogle lidt anderledes behov. Her kan jeg få lov til at springe frem og tilbage i opgaverne. Cykle, snitte smykker og samle borde. Vi laver en masse herude,« siger han.

Jesper ved ikke helt, hvad planerne er for hans fremtid. Han skal i første omgang blive boende på Kvisten i tre år før han kan flytte ud og måske i egen lejlighed.

Jeg vil yde det, jeg kan!

Rene Staal og 19-årige Kaj Klingstrup, som går på FASE 1, viser den gerne frem. Den nye beboer på Såruphus. Helt ny er den nu ikke. Produktionsåret er 1967 - men det er også en god årgang. For beboeren er nemlig en Massey Ferguson med godt 60 hestekræfter og multipower.

Det er selvfølgelig en traktor. En rød én af slagsen. At den har multipower betyder, at den kan køre stærkt.

»Det er sådan en 40 - 50 kilometer i timen,« afslører Lars med et smil på læben.

»Men så er der heller ingen servostyring,« tager Per Andrea-sen over.

»Den har en kasse, vi kan lægge træet i, når det er savet op og skal køres ud. Og så er der en kæde her.« Kaj Klingstrup peger ned mellem kassen og traktoren. En stor, gul metalkrog binder kæden fast til traktoren.

»Det er til at trække træerne ud med,« fortsætter han.

De er begge to ude én eller to gange om ugen for at hjælpe med at fælde træer. Og de er enige om, at det har hjulpet meget at få nogle ekstra kræfter til at trække træerne fri.

Men de får dog stadig varmen et par gange, når de saver træ op, bakser det hjem og kløver det til Nationalpark Thy.

Såruphus – nu med Multipower!

Teori i praksis»Elmelund har været gode som praktikværter. Jeg har fået ansvar og rigtig megen frihed. Kollegaerne har også haft tid til, at vi kunne gå fra og snakke om tingene,« forklarer Louise Bisgaard om sit sidste halve år hos Emelund.

Hun har nydt at opleve teo-rien fra skolen blive til praksis og kunne godt drømme om at arbejde hos Elmelund en gang i fremtiden. Først skal hun afslutte sin uddannelse. Efter planen sker det i januar 2013.

Unikt på landsplan»Jeg har især været fascineret af Thy STU. Det er så unikt. For eksempel placeringen i Nationalparken og samarbejds-partnerne. Jeg tror ikke, der eksisterer noget tilsvarende

på landsplan,« gætter Louise Bisgaard.

Hun syntes selv i begyndel-sen, at det var en udfordring at være 20 år. Mange af eleverne er ældre end hende selv.

Æstetik i læringen»Men det var slet ikke et problem i praksis. Jeg tror, jeg passede godt ind,« siger hun.

Louise Bisgaard har især kig-get på, om de unge kunne bruge æstetik i læringen.

Louise Bisgaard har været i sin sidste praktik på Elmelund. Hun læser professionsbachelor på pædagoguddannelsen på VIA University College i Thisted og har netop været til eksamen i sit praktikforløb.

16

Elmelund fra teori til praksis»Jeg har rykket mig meget som menneske, og det er den bedste praktik, jeg har været i,« lyder det fra 20-årige Louise Bisgaard, som netop har været til eksamen på pædagoguddannelsen i Thisted.

Louise Bisgaard har været i praktik på Thy STU, og det er hun glad for:

I dag har Såruphus værksted og redskabsskur. Værkstedet satte de unge i stand i 2011, og siden da har Elmelund fået traktor. En Massey Ferguson.

I dag står den ude, men hvis Per Andreasen og Elmelund får lov, er planen, at den skal have lidt læ.

»Vi har søgt om at bygge et maskinhus. Det har vi haft en plan om i et stykke tid, men ansøgningen ligger lige nu hos kommunen, og hvis ingen gør indsigelser (protesterer mod det), så kan vi gå i gang med

at bygge nu,« lyder det fra Per Andreasen, som underviser på FASE 1.

Bygger selvBygningerne der i dag rummer værksted og redskabsskur er omtrent 60 kvadratmeter store. Efter planen skal det nye ma-skinhus være lige så stort og stå som selvstændig bygning ved siden af de nuværende.

»Det er til redskaber. Traktor, havetraktor og vogn. Fun-damentet og skelettet får vi professionelle til at bygge, men

meningen er, at vi selv bygger taget og siderne,« vurderer Per Andreasen.

Ét stort værkstedHan mener, at det er nemt at gå til. Han er selv uddannet skibs-tømrer, mens Lars, som er hans kollega på FASE 1, er uddannet smed. Per Andreasen ser bygge-riet som en opgave, de unge kan arbejde med selvstændigt.

»Det er noget, vi kan sætte dem til, og hvor de selv kan stå med det. Det er en overskuelig opgave. Når vi er færdige med

den, håber jeg, at vi kan få hele værkstedet isoleret og slå det sammen til ét stort værksted,« ønsker Per Andreasen.

De unge i FASE 1 stod også selv for renoveringen, da de isolerede, malede og skiftede vinduer på den gamle værk-stedsbygning i fjor.

Læ til Fergus

I 2011 holdt Elmelund julemar-ked på Torvet i Thisted. Sådan bliver det ikke i 2012, hvor julemarkedet i stedet flytter ud i Såruphus.

»Det er meget bedre herude. Her kan vi holde noget fælles, hvor vi inviterer familie og ven-ner,« begrunder Anette.

De unge arbejder allerede fra slutningen af september på at

lave små ting til markedet. I den spiselige afdeling har de plukket masser af bær. Havtorn, blåbær, hindbær og brombær. De unge har samlet honning. Alt sammen kommer på glas. Bærrene i form af marmelade.

Desuden har de unge lavet glaskunst, lys og bolcher. Og

samlet pynt ude i skoven, så gæsterne til julemarkedet kan købe ting til deres egne deko-rationer.

Skovhjælperne skaber små smykker i træ, og så arbejder FASE 1 med at bygge små smykketræer, som man kan hænge sine smykker på.

17

Julemarkedet flytter i skoven

26. april 2012 blev Såruphus, Elmelunds afdeling i National-park Thy indviet med pomp, taler og masser af gæster.

Ikke færre end 200 havde fundet vej ud i skoven og kig-gede med, da Elmelund-træet (skåret af trækunstner Henrik Westergaard) blev afsløret, og huset officielt blev taget i brug.

»Formanden for Nationalpark Thy, Ejner Frøkjær holdt en fantastisk tale. Kim Christensen fra Naturstyrelsen kom også og holdt tale, ligesom Alice holdt en tale om, hvor stolte vi er over at have fået så dejligt et sted i samarbejde med Nationalparken og Naturstyrelsen,« fortæller souschef Linda Jørgensen.

Netop formand for Natio-nalpark Thy, Ejner Frøkjær, er tidligere lærer. Og han nævnte i sin tale, hvor glad han blev, når han på Nationalpark TV kunne se en af de unge, Kristian, fortælle, hvor rart det er at have undervisning ude i skoven i stedet for i et klasselokale.

»Der var en fantastisk for-ældreopbakning. Alle forældre til de unge, som er tilknyttet Såruphus kom. Der kom også en del forældre, hvis børn ikke er i skoven, men som er på El-melund,« siger Linda Jørgensen.

Naboerne fra de omkringlig-gende huse var også med for at se, hvem deres nye naboer er.

Såruphus indviet med pomp og pragt

Elmelund holder julemarked på Såruphus den første weekend i december. Alle er velkomne.

18

Direktør i ab METAL, Hans Buck er trådt ind i Elmelunds bestyrelse.

Det første, der falder i øjnene, når man træder ind af døren hos ab METAL i Thisted, er en el-guitar af mærket Fender Stra-tocaster med et skilt. På skiltet står ‘Rockkultur’.

»Det nytter ikke, hvis bas-sisten ikke gider spille. Det er et fællesskab. Sådan ser jeg på et band, og sådan ser jeg på en virksomhed som vores,« lyder forklaringen fra direktør Hans Buck.

Engageret for ElmelundOm Elmelund også skal fungere som et band, må fremtiden vise. Sikkert er det derimod, at Hans Buck er trådt ind i Elmelunds bestyrelse.

»Vi er naboer. Jeg har siddet i en masse bestyrelser - blandt

andet som formand for er-hvervsrådet. Jeg havde rigeligt at se til. I dag er jeg ikke længe-re formand for erhvervsrådet, så nu er det ok at engagere sig for Elmelund,« siger Hans Buck.

Kontakt til erhvervHan har været til det første møde i Elmelunds bestyrelse. Det var helt forskelligt fra de andre bestyrelser, han er vant til at sidde i.

»Jeg er jo bedst i konflikter. Jeg er ikke sådan én, der lægger fingrene imellem. Men jeg har kun været til et møde, så jeg er stadig spændt på, hvilken rolle, jeg skal have. Selv forestil-ler jeg mig, at jeg kan blive et bindeled mellem erhvervslivet og Elmelund,« vurderer Hans Buck.

Børn og unge i husetMed tre børn (i dag er de 26, 24 og 20 år) har hans hjem

altid været præget af, at der kom mange børn og unge. Virksomheden ab METAL og Hans Buck er engageret i unge, har altid støttet FDF, spejdere, musik og andre aktiviteter for børn og unge. For Hans Buck er socialt arbejde centralt.

»Socialt arbejde er umåde-ligt vigtigt. Jeg vil gerne være bindeleddet mellem erhverv og Elmelund, for jeg jeg kan se en fordel i, at alle unge mennesker får mulighed for at komme ud og prøve at arbejde,« forklarer Hans Buck.

Passer ikke indHan synes, det er skræmmende, at kommuner landet over lige nu strammer op på de svage.

»Det positive er, at så bliver Elmelund også mere skarp i sin profil,« mener han.

Han ser Elmelund som en væsentlig del af Thisted. Ikke mindst når det gælder de unge,

som hverken passer ind det ene eller det andet sted.

Afklare de unge»Elmelund er plantet lige der, hvor de to stole ikke når sam-men. Altså når de unge ikke kan være hjemme ved foræl-drene, eller når kommunen ikke kan rumme dem. Så står Elmelund der. De har det, der skal til med hele afklaringen. Elmelund kan afklare, hvad de unge kan, og hvor de skal hen,« understreger Hans Buck.

Nyt medlem i bestyrelsen:

Hans Buck

19

»Gunhild har været en helt uvurderlig støtte i forhold til or-ganisationen og den udvikling, Elmelund har været igennem de sidste år,« siger en taknemmelig Alice Andersen.

»Gunhild har betydet enormt meget for mig som sparrings-partner, hun har været meget loyal og inspireret os i forhold til udviklingen,« roser Alice Andersen.

Direkte ind som formandGunhild Stausholm-Møller blev bedt om at træde direkte ind i bestyrelsen for Elmelund i 2005.

»De kendte hende for hendes store sociale engagement, og vi har blandt andet mødt hende som bisidder for børn og unge. Gunhilds far var forstander på et børnehjem, så hun er vokset op med et socialt engagement. Desuden er hun advokat og partner i Funch Nielsen, der har afdelinger i Skive, Nykøbing og her i Thisted,« fortæller Alice Andersen, som også selv har mærket Gunhilds talent.

Skarp, engageret og loyalBåde som sparringspartner i udviklingen af Elmelund, som en stille, rolig og markant mø-deleder til bestyrelsesmøder og

som formand fra 2005 - 2012.»Hun er målrettet, engageret

og skarp på de ting, vi arbej-der med. Når jeg har haft nye

projekter eller idéer i udvikling, så har hun altid været lynhur-tigt inde i sagerne. Vi har ofte mødtes bare hende, Verner og jeg for at tygge tingene eller nye idéer igennem. Hun har styr på detaljerne og går altid progressivt ind i arbejdet. Når så vi har fundet på noget og fået det rettet til, så bakker hun fuldt op om dem. Gunhild er bare 100 procent loyal,« siger Alice Andersen.

Også hjerteAt det ikke bare var hjerne men også hjerte for Elmelunds unge, viste sig ved Elmelunds dimis-sionsfester. Her satte Gunhild sig sammen med de unge, hvis forældre ikke kom på besøg.

»Så var hun deres pårørende. På den måde har vores unge også mærket hendes nærvær,« understreger Alice Andersen. Når personalet tog sig af de unge, og Alice tog sig af per-sonalet, så var det Gunhild, der ‘tog sig af’ Alice.

»Hun har altid været der, når jeg har haft brug for det. Hun har sørget for mig. Gunhild er bare super reel og regulær,« siger Alice om Gunhild.

I Gunhild Stausholm-Møllers formandsskab har Elmelund været gennem fire markante

udvidelser: Kastet i 2005, Top-pen i 2007, Bakken i 2008 og Kvisten i 2009.

Gunhild Stausholm-Møller trådte ud af bestyrelsen for El-melund den 30. august 2012.

En loyal og engageret formandDen 30. august 2012 sluttede en hel epoke i Elmelunds bestyrelse. Formanden gennem syv år, advokat Gunhild Stausholm-Møller, trådte ud af bestyrelsen.

Advokat Gunhild Stausholm-Møller har været en afholdt formand for Elmelunds bestyrelse i syv år. Både de unge og Elmelunds ledelse har mærket hendes engagement.

Leder:Alice Andersen

Souschef:Linda Jørgensen

Jobkonsulent:Niels Kolding

Adresse:ElmelundNørrealle 227700 Thisted

E-mail:elmelund@mail.tele.dk

Hjemmesider:www.elmelund-jbf.dkwww.thystu.dk

Telefon:9791 2423

FÆLLES VÆRDIER PÅ ELMELUND

Næstekærlighed er også omsorg. Vi ser det enkelte men-neske som unikt og uendeligt værdifuldt.

Fællesskab har værdi for os, fordi vi tror på, at det er i rela-tionen og i mødet med hinanden, at vi får styrken til - og muligheden for - at udfolde os og vokse som individer.

Udvikling betyder for os, at vi er ambitiøse, resultatorien-terede og initiativrige i vores dag lige arbejde. Succes er, når vi opfylder de mål vi har sat os.

Anerkendelse vil sige, at vi er lyttende,opmærksomme og interesserede i hinanden.Vi møder hin anden med åbenhed og nærvær.

VÆRDIER

ELMELUND

KRAP er det nye ord, når det gælder unge og pædagogik Det er et nyt og dansk-udviklet system, der skal give mere livskvalitet til den enkelte.

På Elmelund bliver alt perso-nalet uddannet i KRAP. Fra Kvisten har blandt andre Jane og Sanne været i gang og de er glade for at få sat noget teori på det arbejde, de udfører til daglig.

Selvværd og selvtillid»Jeg synes, vi er anerkendende hele tiden overfor de unge. An-erkendende i vores arbejdsform. Så det er godt at blive bekræftet i det, vi gør. Det er også godt at få sat teori på det, vi gør,« fortæller Sanne.

»KRAP handler om at se værdierne hos de unge. At skabe selvværd og selvtillid ved at rose de unge for alle de gode ting. Rose dem for, at de er, som de er, og at de er her,« forklarer Jane.

Du er fantastiskHun og Sanne er blevet mere bevidste om, at man ikke sætter forventninger til de unge og så straffer dem, hvis de ikke lever op til forventningerne.

»De skal have at vide, at dét, at du er dig, er fantastisk,« ud-dyber Sanne.

Med KRAP-kurset er Jane og Sanne begyndt at kunne stoppe op i situationerne.

»Så snakker vi hændelsen igennem. Det kan være til et personalemøde. Man går igennem, hvad der skete, hvad der blev sagt, og hvad der blev følt,« fortæller Sanne.

Véd, hvad hun snakker omDe to pædagoger er rigtig glade for KRAP. Underviser Lene Bro fra psykologcentret i Viborg er uddannet psykolog, men har også selv været ude i marken.

»Hun ved, hvad hun snakker om, forstår os og kender vores målgruppe. Vi får noget teori og masser af cases. Det giver os meget,« slutter Jane.

20

Personalet på Elmelund får hele tiden nye input til deres arbejde. I dag, onsdag, er de fleste mødt i Plantagehuset, hvor formiddagen er afsat til at lære konflikthåndtering. Lisbeth Ulsted er ergoterapeut og arbejdsmiljøkonsulent ved Arbejdsmiljøcenter Midt Vest. Desuden har hun taget et kursus i konflikthåndtering og nænsom nødværge. De ansatte får kursus i girafsprog og ulvesprog samt, hvordan man løser konflikter, hvor man føler sig voldsomt omfavnet.

KRAPKRAP står for Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pæda-gogik.KRAP er et socialpæda-gogisk system, der skal sikre de unge større personlige og sociale kompetencer og dermed øge deres livskvalitet.KRAP er udviklet af psykologer fra Psykolog-centret i Viborg. Det er også dem, der under-viser Elmelund i KRAP.

Husk at roseFAKTA

Siden marts 2012 har Jens Knudsen og Berit Hansen fra Thy STU uddannet sig i neu-ropsykologi på Munkholm nær Jelling. Kurset hedder PAS, som står for Pædagogisk Analyse System. Det er et system til at analysere unge med særlige be-hov for at finde ind til de unges

stærke sider. Systemet er udvik-let af Jens og Berits underviser, neuropsykolog Steen Hilling.

Ikke psykologi»Det er ikke psykologi. Det er i stedet et supplement til psykologi. PAS bygger på moderne hjerneforskning og

Howard Gardners teorier om de syv intelligenser. Altså at vi alle er intelligente på forskellige områder. Med PAS kan vi måle på de unges sociale forståelse, deres talforståelse, forståelse for bogstaver, lyde eller hele spek-tret,« fortæller Jens Knudsen, som sammen med Berit går til eksamen i PAS før sommerfe-rien 2012.

Filmer og taster ind»Vi kan se, hvor dygtige de er med de unge. For eksempel skal vi analysere de unge for at finde forslag til pædagogiske tiltag. Det er virkeligt motiverende at se resultaterne,« fortæller Jens Knudsen begejstret.

Han og Berit lader de unge løse opgaver, filmer det og taster resultaterne ind i et IT-system, designet til PAS. Da de vender tilbage til kurset med de unges resultater, bliver de overraskede over, hvor præcist underviserne kan bruge analyserne:

Fokus på det de kan»Steen Hilling kan læse en analyse og sige: ‘Her er en ung med en psykisk syg mor’ og så passer det - bare ved at se på resultaterne,« forklarer Jens Knudsen, som desuden er glad for PAS-systemets tilgang til de unge.

»Det fokuserer ikke på det, de unge ikke kan. I stedet fo-kuserer det på de ting, som den unge kan, og det, som den unge kan med lidt hjælp,« siger Berit Hansen.

Altså fokus på de unges potentialer - samtidig med, at man bliver afklaret i forhold til, hvilke mål eleven rent faktisk kan nå at lære.

Opdager super hukommelse»For eksempel peger analysen på, at det her kan vi ikke lære den unge, om vi så bruger 35 år. Så vil vi hellere holde fokus på de ting, hvor eleven har en chance for at blive bedre,« fortsætter Berit Hansen.

I forbindelse med kurset på Munkholm har hun og Jens

Knudsen brugt PAS på nogle udvalgte elever. Og det har al-lerede givet pote.

»Det har vist sig, at nogle af vores elever har en ekstremt god visuel hukommelse. Vi har én, som har svært ved at opfatte, hvad vi siger. Det kalder man en ‘sproglig slap hjernestamme’. Men en af testene var at give eleven 20 billeder af forskel-lige ting. Som et billedlotteri. Eleven kigger én enkelt gang på billederne, før vi fjerner dem, og så kan eleven huske 19 ud af 20 billeder! I den korrekte rækkefølge. Det kan jeg ikke engang selv. Det er en elev, vi har kendt i over et år uden at kende til det. Det var PAS, der viste os det,« slår Berit Hansen fast.

Det er stadig begrænset, hvor meget PAS bliver brugt i Elme-lund og Thy STUs hverdag. Men på sigt er det meningen, at flere medarbejdere skal uddannes i systemet. I første omgang under-viserne på STU og FASE 1.

»Men vi har meget at lære endnu,« runder Jens Knudsen af.

21

Elmelund bruger PAS

Om Steen HillingSteen Hilling er autoriseret psykolog, supervisor, neuropsyko-log og certificeret personlighedspsykolog. Han er desuden forfatter til en lang række bøger om uddannelse, specialun-dervisning, undervisning, unge og indlæring.

Om MunkholmMunkholm Kursus- & Projektcenter har i over 16 år beskæft-iget sig med læringsmiljøer og udviklingen af konkrete, pædagogiske redskaber til at støtte børn og voksnes faglige, personlige og sociale udvikling.

Alt er baseret på solid forskning. Alle undervisningsred-skaber er testet i praksis, og effekten er dokumenteret og anerkendt. Munkholms målsætning er at hjælpe børn, unge og voksne til at indfri deres potentiale for læring via en målrettet, pædagogisk indsats, hvor anerkendte neu-ropsykologiske teorier går hånd i hånd med pædagogisk teori og praksis.

Munkholm tror på en målrettet undervisning, hvor udgangspunktet er den enkelte elevs potentialer. Fokus på potentialer virker befordrende for elevens evne til at tilegne sig ny viden, fordi det giver eleven mulighed for at honorere de krav, der bliver stillet. Resultatet er motiverede elever, der søger nye udfordringer.

Om PASPAS står for Pædagogisk Analyse System og er specielt ud-viklet af Steen Hilling. PAS er et neuropædagogisk redskab, der leder efter faste mønstre i elevens måde at løse opgaver på. Vi tilegner os viden forskelligt, fordi det er individuelt, hvilke modeller hjernen sammenkobler i læreprocesser, siger neuropsykolog Steen Hilling, som har udviklet PAS. Han til-føjer, at undervisningsmetoder og pædagogiske anvisninger derfor skal baseres på den enkelte elevs arbejdsstrategier og kognitive stil.

Et vigtigt element i analyseredskabet er det positive fokus, som søger kompetencer og potentialer frem for mangler. Når vi laver en kompetenceprofil og kortlægger elevernes læringsmodel, interesserer vi os for elevens potentialer. Ved at tage udgangspunkt i det mest motiverende – nemlig potentialerne – vokser elevens selvtillid og kompetencer, siger neuropsykolog Steen Hilling og understreger, at en læringsmodel aldrig må betragtes som stabil. Vi udvikler os nemlig hele tiden og gør os nye erfaringer, der ændrer vores måde at lære på.

22

Britta er botræner på Toppen. Det betyder, at hun har sit kontor på Toppen i centrum af Thisted by og derfra kører på besøg hos de unge, der bor selv, men som har behov for hjælp til livet uden pædagoger.

»Eleverne kommer her på Toppen tre gange om ugen.

Mandag, tirsdag og onsdag, hvor vi spiser aftensmad og hygger lidt,« siger Britta, som har været ansat på Toppen i tre år.

For mangeDagene er valgt ud fra, hvornår de unge selv bedst kan komme.

Tidligere mødtes de kun ons-dag, men da der efterhånden var ret mange unge, 12 - 13 til bords, blev de enige om at udvide med nogle ekstra dage.

»Seks eller syv stykker. Det er det perfekte antal,« siger Britta.

Nogle af de unge kommer og hjælper med at lave maden. De, som har en idé til hvad me-nuen skal være, er oplagte til at hjælpe i køkkenet. De kommer allerede klokken 16, mens andre

- som for eksempel Martin Skriver - først dukker op efter klokken 17, hvor han får fri.

Botræning»Meningen med at være her er, at de unge skal lære at være sammen med andre. Det betyder også, at vi prøver at lære dem, at man kommer til tiden, og at man bliver indtil den aftalte tid,« forklarer Britta.

Ud over aftensmaden på Toppen er Britta botræner for fire unge. Blandt andet Carina, som hun kigger til to gange om ugen.

Politik og danske film»Carina er god til at gøre rent,« roser Britta.

»Du hjælper mig også med at købe tøj,« tilføjer Carina.

Trine og Martin dukker også op. De tre taler lidt om det at tale. For Toppen handler jo om at tale sammen - også efter at de unge er færdige med at spise.

»Det værste emne er politik. Jeg kan bedre lide at snakke om danske film. Der kan man forstå, hvad de siger,« forklarer Carina.

Tre dage om ugen spiser unge i fællesskab på Toppen. Sammen lærer de at være sammen med og hjælpe hinanden.

Politik er det værste

Når Elmelunds unge flytter og bor selv, fortsætter en del af dem med at være tilknyttet Toppen eller Klubben. Det gør de for at kunne modtage støt-tetimer, hvor de for eksempel får hjælp til at sørge for indkøb, tjekke breve og ordne bank.

Kommunen køber et antal støttetimer til hver enkelt ung. Men ved at de unge bor tæt på hinanden kan timerne samles og så har alle unge i praksis adgang til støtte i flere timer, end kom-munen betaler for. Når de unge bor i opgangsfællesskab, sikrer Elmelund, at der i realiteten er

personale der holder øje og er til at få fat på hele ugen.

Bøf og bowl»Det er en fordel for de unge. Det kan være, botræneren er på besøg hos Katrine. Men hvis det pludselig brænder på hos en af de unge, så er der en voksen i huset, som kan træde til,« fortæller Alice Andersen.

Elmelund vil gerne skabe mere fællesskab i opgangene. Flere fællesaktiviteter mellem de unge. Det kan være med en tur med bøf og bowling i vinte-ren. Eller grill i gården.

»Det er vigtigt, at man kender dem, man bor med. Det skaber tryghed,« forklarer Linda Jør-gensen.

»Det kan sikre, at man ikke bliver ensom,« uddyber Alice Andersen.

Fællesskab gør trygElmelund har tre op-gange i Thisted, hvor de unge bor tæt på hin anden og indgår i fællesskaber:

Jernbanegade, hvor der er 6 lejligheder.

Højtoften, hvor der er 4 lejligheder.

Østerbakken, hvor der er 7 lejligheder.

FAKTA

23

»På fredag skal vi have bikse-mad, og så skal vi til Linje 3 i Skive. Sammen med familien på Bakken,« smiler 26-årige Per Martin. Han sidder i sin sofa i lejligheden på Dragsbækvej og fortæller.

Her flyttede han ind den 1. november 2011 i forbindelse med, at han skiftede fra et døgn-bemandet bofællesskab på Mors til Thisted.

Være mig selvPer-Martin fik lov at komme på Bakken og Elmelund.

Det, at Per-Martin snakker så åbent og ærligt om sig selv og sit forhold til personalet og de andre unge på Bakken, er helt nyt. Da Per-Martin netop var flyttet til Thisted, kæmpede han med sit image som klovn.

»Det er lidt, som hvis der sidder en sten fast på én. Jeg kunne se, at det var blevet en forpligtelse for mig at skulle være pauseklovn for at blive accepteret. I dag prøver jeg i

stedet at blive bedre til at være mig selv,« fortæller Per-Martin ærligt.

OverskudUlla, som er Per-Martins kontaktperson, sidder ved Per-Martins faste plads på compu-terstolen og lytter med. Hun har svært ved at skjule, at hun bliver rørt over at høre, hvad Per-Martin siger.

Hun hjælper ham i hverdagen med lægebesøg og med at få styr på økonomien.

»Ulla hjælper med at over-skue budgettet, så jeg ikke står med underskud den 1. I den tid, jeg har boet her, har jeg faktisk fået overskud på budgettet. Så den gæld, jeg havde, da jeg kom, skal jeg faktisk til at have afviklet. Det kan jeg få styr på sammen med Ulla,« siger Per-Martin.

God reservemor»Hun er lidt ligesom en anden udgave af ens mor. En reserve-

mor. En god reservemor, ”retter Per-Martin sig selv.

»Det er også, fordi hun kan sige nej. Der skal være retnings-linjer. Hvis jeg for eksempel lige har købt et computerspil og gerne vil have penge til et mere, så kan hun godt sige nej. Og vi har, som jeg ser det, ikke været uvenner endnu. Der har måske været misforståelser, men vi har ikke været uvenner,« slår Per-Martin fast.

Ligesom i en rigtig familieHan er førtidspensionist og arbejder til dagligt i Thy Værk-stedet, hvor han har været siden 2007. Per-Martins mor bor i Skive, faren er død, og store-broren, som Per-Martin dagligt skyper med, bor i Dubai.

»Jeg oplever at have en fa-milie her. Det er som en familie med flere ægteskaber, der er blevet skilt, og så er personalet mødre. Der er sammenhold, familieidyl og fællesskab. Selvfølgelig er der også op- og nedture, ligesom der er i en rigtig familie,« beskriver Per-Martin.

Mere frihed. Mere pladsHan føler sig mere moden i dag. Per-Martin kan sige fra til ting, han før havde svært ved at sige fra til. Han har fået venner. På Bakken er det Johnny og især Kim.

»Vi spiller computere. Vi hjælper hinanden. Eller. Det er mest Kim, der hjælper mig. Han er lidt som en reservestorebror, ”fortæller Per-Martin ærligt.

Selve flytningen fra Mors til Thisted kom i stand ret hurtigt. På et møde med Linda, Trine og en sagsbehandler fra Skive Kommune fik Per-Martin sagt, at han gerne ville på Elmelund.

»Jeg nyder det. Jeg er tættere på mit arbejde. Jeg har fået mere frihed og har mere plads her,« forklarer Per-Martin, som i dag har knapt 90 kvadratmeter lejlighed i modsætning til de 5 kvadratmeter, han havde i et fælles hus på Mors.

»Det er en væsentlig forbed-ring. Jeg er også blevet ældre og mere voksen her. For et år siden var jeg mere teenager. Nu har jeg erkendt, at min mening også bliver hørt,« erkender Per-Martin.

Nu kan jeg også sige fraPer-Martin prøver at blive bedre til at være sig selv. Han har erkendt, at hans mening også bliver hørt.

24

Fredag den 5. og lørdag den 6. oktober 2012 sluttede en æra på Elmelund. Ægteparret Carl og Agnethe Christensen er nemlig begge født i oktober 1950, og det betyder, at de går på efterløn samme weekend.

Altså bliver Elmelund to medarbejdere fattigere, og det er to medarbejdere, som vil blive savnet.

Agnethe har arbejdet på El-melund siden 1. oktober 2001, mens Carl kom med i 2009. Agnethe er uddannet pædagog.

Hænder og hoved»Jeg er faktisk den første pædagog, Elmelund har ansat,« husker Agnethe.

Det er Carl derimod ikke. Han er bygningssnedker og i ti-den, før han selv blev involveret i Elmelund, var han ret skeptisk overfor pædagoger og unge med særlige behov:

»Jeg har altid drillet Agnethe med, at pædagogarbejde det er noget, man kan klare med venstre hånd. I dag har jeg fået en forståelse for, at det gør man ikke med venstre. Det er med begge hænder, og man skal bruge hovedet,« indrømmer Carl.

KonsekventeAgnethe, som har været bygningsmaler, mener også,

at parret ser lidt anderledes på tingene.

»Vi er nok mindre teoretiske og mere jordnære,« mener hun.

»Vi har været mere konse-kvente, og de unge ved godt, hvad vi står for,« tager Carl over.

De er enige om, at Elmelund har været en knaldgod arbejds-plads gennem årene.

Båd, landsted og ferie»Man kan få den frihed, man vil have. Under ansvar,« forklarer Carl, som har været ansvarlig for de sorte mænd og desuden

tog en kæmpe tørn, da Elme-lund i 2005 satte Kastet i stand.

De to vil stadig kigge forbi og se til Elmelund, ligesom de vil blive ved med at holde kon-takten til nogle af de unge, som de har mødt gennem årene. Men i første omgang skal de ud at nyde deres frihed på landejen-dommen, i båden, og et par uger på Madeira bliver det også til.

»Vi har været priviligerede at have Agnethe og Carl ansat. De giver begge to meget. De har arbejdet selvstændigt, og Kastet var Agnethes hus,« fortæller Alice Andersen, som mener, at

ægteparret har et indbygget gen for omsorg.

»De er omfavnende perso-ner, utroligt engagerede, og de er tydelige. Det er vigtigt, når man arbejder med vores unge,« forklarer hun.

»De er meget afholdte. De unge vil blive ved med at have Agnethe og Carl i deres bevidsthed i mange år endnu,« siger Alice.

Agnete og Carl takker af

Søren og Rigmors Mindelegat. Sådan kommer det til at hedde. For da det barnløse par, Rigmor og Søren i nummer 31, døde i henholdsvis 2011 og foråret

2012, modtog Elmelund en dag et brev fra deres advokat.

»Der stod, at vi var arvinger og skulle give os til kende,« husker Alice Andersen.

Søren og Rigmor bliver også husket for andet end deres legat. De to åbnede dørene for Elme-lunds unge, og hver gang en ny elev flyttede ind, stod Rigmor klar med en buket blomster fra haven. Parret snakkede med de unge og inviterede jævnligt hele huset over til aftensmad.

»De var med til at lære de unge om godt naboskab,« min-des Alice Andersen.

Skænkede formuen til de ungeGode naboer er guld værd. For Elmelunds unge kommer det til at betyde mere, end hvad de havde forestillet sig. Naboerne på Nørrealle, Rigmor og Søren, valgte nemlig at testamentere til Elmelund.

Rigmor og Sørens MindelegatArven fra Rigmor og Søren i nummer 31 bliver placeret som et legat.Legatet kan søges af unge fra Elmelund til »alment dannende formål«. Det kan blandt andet være lommepenge til en rejse eller egen- betaling ved arrangementer.

FAKTA

Emil er blevet selv-stændig og har lært en masse praktiske ting i de tre år, han har boet på Elmelund. Blandt andet har han lært at sms’e.

Anette Østergaard er vejleder i Klubben som Unge for Lige-værd (UFL) Thy Mors driver, men hun er samtidig mor til 23-årige Emil, der har boet på Nørrealle i tre år.

»Jeg begyndte i UFL sam-tidig med, at Emil startede i specialklasse, da han var 10 år,« fortæller Anette Østergaard, som første gang hørte om Elme-lund via sit arbejde i UFL.

Kun positivt»Det har været et fantastisk samarbejde med Elmelund. Emil kom på Nørrealle i 2008 og flyttede videre ud i sin egen lejlighed i 2011,« fortæller hun, som kun en enkelt gang imellem har oplevet, at Emil var utilfreds.

»Men så ringer de og snakker om det med det samme, der er nogle ting. Det har været et godt samarbejde, og jeg har kun

positivt at sige om dem. Emil har lært at lave mad, skrive madplan og vaske tøj. Men han får stadig lidt hjælp til penge-sager.

Har lært at sms’eVia Elmelund har han været på Kommunikations Center Thisted, og det har givet ham et skub fremad,« forklarer Anette Østergaard, der nu er begyndt at få sms’er fra sin søn.

Emil er trilling og 23 år. Anette Østergaard og Emils far, Vagn kan godt mærke en forskel fra tiden før Elmelund.

Forlovet»Han er blevet selvstændig. Det er ikke alt, vi skal blande os i længere,« smiler Anette Østergaard.

På udlandsturen i landsfor-eningen Unge for Ligeværd, som Anette Østergaard er næst-formand i, mødte Emil i øvrigt sin forlovede.

25

Det er ikke alt, vi skal blande os i længere

Anette Østergaard er pæda-gog i børnehaven Kronborg. Derfor var det nærliggende, at hun sagde ja til opgaven som vejleder, da Mette fra Elmelund

kom i praktik i Kronborg. Mette arbejdede i Kronborg i 1½ år og har i dag et skånejob i børne-haven.

Kronborg fik Mette tilbage

Unge For Ligeværd

Unge for Ligeværd (UFL) er en landsdækkende organisation med 19 klubber.UFL Thy Mors har 40 medlemmer. Heraf 20 aktive.Anette Østergaard er formand for UFL Thy Mors og sidder som næstformand i landsledelsen.UFL Thy Mors har modtaget 50.000 kroner fra Socialministeriet i årlig støtte for årene 2010 - 2013.

FAKTA

26

»Jeg forudså nogle problemer med kommunerne. Men jeg sag-de: “Det gør vi bare!” Vi valgte, at det må vi få til at fungere,« forklarer Alice Andersen om sin beslutning, da Martin og Trine ønskede at flytte sammen.

»Jeg synes, at når man er glade for hinanden, så skal man da have lov til at være sam-men,« slår Alice fast.

Problemerne kan opstå, når de unge er fra forskellige kom-muner. Det er Martin og Trine. Martin er fra Thisted, og Trine er fra Jammerbugt Kommune.

Kommuner siger okDa de i efteråret 2011 har været kærester i to år, siger Trine til Alice, at hun og Martin gerne vil flytte sammen.

»Vi snakker med Jam-merbugt Kommune, som selv tager kontakt til Thisted. De to kommuner bliver i januar 2012 enige om, at de gerne vil bakke op om, at de to unge flytter sam-men,« beskriver Alice.

I foråret 2012 får Martin og Trine og Elmelund besked om, at de kan flytte sammen den 1. juli.

Alt kan gå galt

»Det skyldes, at vi har med to venlige sagsbehandlere at gøre. Det kan desværre gå galt, når to unge med to forskellige støttebehov og fra to forskel-lige kommuner ønsker at bo sammen.«

»Det har været vigtigt, at vi lavede en meget præcis beskri-velse af de unges behov. Men alt i alt synes jeg, samarbejdet er en god oplevelse, hvor begge de unge er blevet hørt. Desuden

får de den støtte, der er behov

for,« fortsætter Alice Andersen.

Mange singlerHun ved at mange unge, også på Elmelund, ønsker sig en kæ-reste og at indrette sig sammen. Erfaringen er dog, at mange bliver ved med at være singler.

Elmelund har en holdning til det at blive kærester og flytte sammen. Selv om kommunerne måske ikke helt gør tingene med samme tempo, bakkede Alice Andersen op med det samme, da hun blev spurgt om Trine og Martin måtte flytte sammen.

Det gør vi bare!

»Når man er glade for hinanden, så skal man da have lov til at være sammen,« slår leder af Elmelund, Alice Andersen, fast.

27

Der sker meget, når to unge flytter sammen. Ikke mindst når de to unge hedder Martin Kortegaard Jørgensen og Trine Krogsgaard Hansen, kommer fra hver deres kommune og har boet på Elmelund i hver deres afdeling.

Så det er nærmest en kær-lighedsaffære, der omfatter Kvisten, Nørrealle, Thisted og Jammerbugt Kommune. Samt sagsbehandlere, Elmelund, Alice og Jannet.

Muffins med kakaoFor heldigvis flytter Jannet også med. Hun er botræner på Top-pen og besøger Martin og Trine mandag, tirsdag og torsdag.

Trine og Martin tager pænt imod på deres nye adresse i Jernbanegade. Her har de boet siden den første juli 2012. Første uge flytter Martin ind, og

ugen efter begynder de to unges nye liv sammen.

Mærker forskellen»Det er meget anderledes at bo her. Her er ikke altid pæda-goger, og man kan gøre, hvad man vil,« fortæller Trine, som er 25 år.

»Man kan mærke en forskel. Her er man ikke sammen med så mange hele tiden. Og vi kan selv bestemme,« siger Martin, som tidligere har boet i Nør-realle. De to bliver allerede kærester for tre år siden, men i efteråret 2011 beslutter de, at det skal være mere seriøst. De vil flytte sammen. Martin kommer fra Thisted, og Trine er fra Jammerbugt Kommune. Det betyder, at Alice og Elmelund skal have flytningen godkendt hos de to unges sagsbehand-lere. Heldigvis går det uden

problemer, og i januar 2012 bliver det godkendt, at Martin og Trine kan flytte sammen fra den 1. juli.

Ros for rutinerneMartin er 22 år og får kontant-hjælp med lovning på et job, mens Trine er førtidspensionist. Trine har netop afsluttet Thy STU og er nu i praktik på FASE 1 i skoven for at få afklaret, hvad hun kan.

Jannet roser de to for deres rutiner. De er gode til at vaske tøj, gøre rent og rydde op. Når Jannet kommer på besøg, er det mest for at hjælpe med papirer, breve og bank.

Svært i starten»I er rigtig gode til de praktiske ting. Så hjælper jeg, når I for eksempel får brev fra banken. Jeg har også hjulpet med at lægge et budget,« fortæller hun.

»Ja. Det var lidt svært i star-ten,« husker Trine.

De to nyder friheden ved at være herre i eget hus. Men de

sørger også for at holde kontak-terne vedlige.

Fest med musik og hygge»Vi er på Toppen for at spise mandag og tirsdag. Torsdag er vi i Klubben. Lørdag har vi holdt en fest for de andre unge. Der var 11, og vi hørte musik og hyggede os,« fortæller Trine.

Lejligheden er pænt ryddet og ren. Der står ikke tallerke-ner eller gammel opvask på køkkenbordet - og det til trods for at Martin og Trine ikke har opvaskemaskine.

»Sådan ser her altid ud,« afslører Jannet.

Kun sig selv til at rydde op»Hvis her roder, har man jo kun sig selv eller den anden til at rydde op,« forklarer Trine og understreger igen, hvad der er den største forskel mellem at bo i egen lejlighed og så at bo på Kvisten, hvor hun boede før:

»Man må selv bestemme, hvornår man går i seng!«

Her bestemmer vi selv, hvornår vi går i sengDer er masser af nye ting at vænne sig til, når man flytter selv og sammen med sin kæreste. Trine fra Kvisten og Martin fra Nørrealle er flyttet sammen i parrets første lejlighed på Jernbanegade

28

Omtrent 80 unge og voksne satte fut i festen, da Elmelund i februar mødtes til karneval.

»Det er en god fest. Med et fantastisk engagement. Alle er klædt ud, og alle danser

med hinanden,« husker Linda Jørgensen om årets temafest i februar. Temaet var karneval.

Den levende musik leveres af Heine, og når han spiller, er det ok at synge med.

»Det er også ok, hvis man kommer op på scenen og synger med. Heine er rigtig god til de unge mennesker. Han er vores husorkester. Det er Kim Larsen,

Shubidua og Himmelhunden,« siger Linda.

Hun og 30 andre voksne er med sammen med knapt 50 unge. Festen starter klokken 18, og så er der ellers helstegt pat-tegris, fri bar, konkurrencer og dans for alle pengene.

»Vi har jo et zumba-hold, som giver opvisning. Der er også konkurrencer - for

eksempel den, hvor alle skal gå fra den ene ende af salen til den anden. Med en femmer imellem ballerne,« smiler Linda.

Kontoret vinder suverænt konkurrencen om at huske, hvilke slags slik, der er i en pose fra Haribo.

Temafesten foregår hvert år i Plantagehuset.

En god fest

Siden 2006 har Elmelund stillet med gaster til den årlige træ-skibssejlads Limfjorden Rundt.

»Det begynder i 2006, hvor min gamle seminariekammerat Gunnar Simonsen spørger, om jeg ikke skal med ud at sejle,« indleder Jens Knudsen.

De to mødes en gang om året, og kammeraten har længe spurgt, om Jens ikke skal med ud at sejle Limfjorden Rundt.

»Men det kan ikke lade sig gøre på grund af arbejdet. Til sidst siger Gunnar, at jeg jo bare kan tage de unge med. Og det gør vi så,« smiler Jens Knudsen.

I år har otte elever været med, og ombord på det over 100 år gamle træskib hjælper de til på turen fra Thisted til Struer.

I Struer bliver de samlet op og kørt hjem. Sejladsen er hvert år i uge 37, og Elmelunds tjans fra Thisted havn ligger altid om tirsdagen.

Skibet er en gammel vodkut-ter, lavet som sejlskib. Ud over Elmelunds unge deltager også 10 unge fra Marienlyst ombord på vodkutteren. I år er 25. gang, træskibssejladsen Limfjorden Rundt bliver sejlet.

Elmelund sejler Limfjorden Rundt

Elmelund · Årsskrift 2012/2013Produceret af: chib pressebureau / Chresten Ibsen · www.chib.dk - 3165 0189 - facebook.com/chibpressebureau