Aspir #1 - Maj 2012

#1Maj 2012

FestAnmeldelserModePortrætinterviewsPolitik

Hjertelig velkommen til det første nummer af Aspir.

Vi har knoklet hårdt for at få dette nummer ud til

jer dejlige medstuderende. Vi har vovet os ud blandt

jer, spist donuts til vi fik ondt i maven, optaget film

til ”langt” ud på eftermiddagen og tilmed hørt de

samme CD’er til vi var ved at få ondt i ørene - Alt

sammen for at glæde jer: Herning Gymnasiums

elever.

Og hvorfor har vi begivet os ud i dette projekt? Jo,

for at lave et skoleblad til jer. Et intimt frirum fra

elever til elever. Personligt har jeg brugt meget

tid på at få det her til at køre, og nu er det endelig

klar til udgivelse. Med det sagt vil jeg gerne gøre

opmærksom på, at dette er en prøveudgivelse for de

kommende numre. Disse vil udkomme én gang om

måneden - fungerende fra næste skoleår.

Vi har valgt at navngive bladet Aspir. Mange, mange,

mange navne har været igennem maskineriet, og til

sidst lå vi på de to navne ”Aspiranten” og ”Spir”.

Aspiranten er et synonym for skoleelev, og spir er en

ting, der altid rager frem i bylivet. En sammentrækning

af disse to blev altså det, der skulle navngive vores

blad.

Men hvad kan i så forvente af Aspir? For fremtiden

kan I forvente anmeldelser, interviews, portrætter

og artikler omkring skolen og livet på gymnasiet. Alt

sammen smukt serveret af jeres medstuderende der

har dedikeret sig til at blive en del af redaktionen.

Redaktionen består af både piger og drenge, der

fra næste år går på alle 3 klassetrin. Dette er et

bevidst valg, da vi ønsker at kunne berette om alle

de ting, der foregår i hhv. 1., 2. og 3. g – men fra efter

sommerferien har vi også et ønske om at kunne lave

interviews med de nuværende 3. g’ere, således at vi

som elever kan få et indblik i, hvorledes man lever,

efter den søde gymnasietid er ovre.

Bladet vil udgives elektronisk, og vi håber som

redaktion, at Aspir kan skabe et større sammenhold

på Herning Gymnasium, samt at informere jer om

begivenheder der har fundet sted/skal finde sted,

men samtidig også at kunne skabe større debat

om emner der rører sig både på gymnasiet og i

samfundet – alt hvad vi som elever er berørt af.

Jeg vil gerne officielt give stafetten som chefredaktør

videre til Mark Venborg Eriksen og takke af for denne

gang.

Med alt dette sagt vil jeg personligt og vi som

redaktion nu ønske dig god læsning, og vi håber

selvfølgelig, at du vil nyde godt af vores hårde

arbejde – samt følge os i de næste udgivelser.

Emilie Holm Nees 2.y

De har lavet Aspir #1

Amalie Ambrosius Hoegfeldt 1.p

Ann Sofie T 2.d

Anna Mathiesen 1.r

Cecilia Høgfeldt 1.y

Cecilie Brauner Pedersen 1.x

Ditte Luja Aaskov 1.a

Ebru Akinci 2..y


Emma Sofie Holm Nees 1.b

Frederik Kold Jensen 2.z

Chefredaktør

Mark Venborg Eriksen 2.u

Redaktører

Kirstine Voetmann 1.s

Nicolai Juul Nielsen 2.y

IT ansvarlig

Søren Norge Lauridsen 2.u

Skribenter

Fotografer

Grafikere


Kristine Helms 2.y

Manja Holk Bækgaard 1. a

Marie Lund Nielsen 3.m

Mark Venborg Eriksen 2.u

Medine Yildirim 1.p


Niels Buch Gormsen 1.m

Ragavan Rajasekaran 2.y

Steven Andersen 1.r






Emma Sofie Holm Nees 1.b

Manja Holk Bækgaard 1.a


FREDAG DEN 13. GYMFEST!HERNING GYMNASIUMS FESTER

Festerne på Herning Gymnasium er altid, som

udgangspunkt, gode. Der kan afhænge lidt af hvem man

er, hvor fuld man bliver og hvordan aftenen kommer til

at se ud, når festen fortsætter i byen. Om festerne bliver

vilde eller ej og om de kommer til at forløbe godt eller ej

er op til folket, og det er erfaret at det kan variere. Jeg

tror ikke det burde være nødvendigt at gå mere i detaljer

med det.

Festerne er en god mulighed for at komme til at tale med

nogen, som man ikke taler så meget med til dagligt – og

ikke nødvendigvis kun fra ens egen klasse eller årgang.

Alle er i godt humør, og klar på en svingom på dansegulvet

eller en snak i Grønnegården.

TEMAET

Denne gang var temaet ”Fredag den 13.” Dagen, som jo

er kendt for at være den dag på året, hvor flest ulykkelige

hændelser finder sted. Dagen, som gennem flere film,

bøger og serier, er blevet sat sammen med uhygge og

halloween-lignende tilstande. Der manglede bestemt

ikke noget til dette tema. Det var næsten ligegyldigt

hvem man kiggede på, så var de dækkede af blod eller

havde ulækre masker af den ene eller anden slags på.

Der var bestemt ikke blevet holdt igen med kreativiteten.

Nede i baren kunne

man blive serveret

af en blanding mellem

hospital, børnehave og

død, hvilket gav stemningen

et ekstra plus, hver gang man

skulle have noget at drikke.

AFTALE MED CRAZY DAISY

Vort kære ÆB havde sørget for, at der

var afterparty på Crazy Daisy (eller Daysæj,

som det også blev udtalt i løbet af aftenen),

hvilket der var en utrolig stemning for. Folk

syntes, at det var en rigtig god ide og et

rigtigt godt initiativ fra ÆB. Men der var

dog også nogle stykker rundt omkring, som

absolut ikke syntes, at Daisy var noget specielt.

Nogle steder var der endda delte meninger

mellem venner og veninder. Nogle mente, at det

eneste mulige sted at tage videre i byen var Daisy,

mens andre mente, at ”Crazy Daisy er for folk, der

ikke har en skid mellem ørerne”. For andre er det

egentlig ikke Daisy i sig selv der er problemet, men

deres strikte alderspolitik. Ja, det er jo ikke svært at

gætte hvem det er. Det er den del af gymnasiet, som er

under 18.

FREDAG DEN 13. GYMFEST!

5

20:00 21:00 22:00

Kl. 20:30: Ankomst til

gymnasiet. Stemningen er

allerede høj.

Kl. 21:28: Festen er godt i gang.

Lærerne camouflerer sig med en hyggeøl,

dog afslører deres alder dem hurtigt.

Kl. 22:35: Folket har det rigtig godt. Lange

intetsigende diskussioner, og aftaler om at score

i byen er i gang rundt omkring i krogene.

Kl. 22:48: Festen kører på det højeste. For nogen bliver det sværere at huske, om

det er dem selv der er fuld eller om det er dem de taler med. For andre er det navnet,

som den kniber med. ”Hedder jeg John eller Preben? Jeg er ikke helt sikker.”

SOKKEMODE

Eller var det sukkermode? Nej, selvom vokalerne kan bedrage, så er det sokkemode.

Hvilken farve er folks strømper, sokker, strømpebukser, osv. når de tager til gymnasiefest?

Hvis de da overhovedet har sokker på? I løbet af aften spurgte folk hvilken sokkemode

de havde. Vi kom frem til det resultat er langt de fleste er til sorte sokker. Både drenge

og piger, og både til dagligt og når de går i byen eller til gymnasiefest. Dog var der en

mindre gruppe piger, som hellere var til ikke at have noget på benene når de går i byen.

Nogle få drenge var også med på ikke at have noget på fødderne ud over sko. Men langt,

langt de fleste havde sorte sokker på.

Men hvad så med de få der ikke havde sorte sokker på? Hvad havde de på? Jo, med

mindre de ikke havde noget på, så havde de et hav af farvestrålende sokker, og ikke blot

farvestrålende, men også med både striber og tern. Blandt vore favoritter er: lyserødt og

sort ternede, blå stribede, grøn og rød stribede, lyserøde med blå prikker og sidst, men

absolut ikke mindst, et par farveblinde sokker.

af Niels Buch Gormsen 1.m foto Emma Nees 1.b

layout Søren Norge Lauridsen 2.u

01:0023:00 00:00

Kl. 22:35: Folket har det rigtig godt. Lange

intetsigende diskussioner, og aftaler om at score

i byen er i gang rundt omkring i krogene.

Kl. 23:09: Nogle begynder at

få et godt øje til dørmændene. De

er tilsyneladende nogle flotte fyre.

Kl. 00:06: Festen er ved ende på gymnasiet, men

fortsætter i byen. Stor enighed om Crazy Daisy, men der

er dog nogle, som ikke er helt enige om hvor de skal hen.

Kl. 22:48: Festen kører på det højeste. For nogen bliver det sværere at huske, om

det er dem selv der er fuld eller om det er dem de taler med. For andre er det navnet,

som den kniber med. ”Hedder jeg John eller Preben? Jeg er ikke helt sikker.”

7

8

StudentertraditionerStudenterugen er berygtet som den

ultimative oplevelse i hele gymnasietiden.

Her bliver 3.gerne fejret til det ypperste

og får cadeau for sine 3 års lange arbejde.

Som student er der en masse traditioner og

ritualer, man udfører for at understrege, at

man er færdig med gymnasiet.

Med studenterhuen på hovedet er der ingen, der er

i tvivl om, hvilken, forhåbentlig lykkelig, situation man

står i. Denne uge er ikke blot hvilken som helst uge,

det er den uge, de fleste ser frem til, når de starter

på gymnasiet, og sådan en uge hører der en masse

ritualer til. Den vigtigste del af alle ritualerne er selve

huen. Studenterhuen kom frem i Danmark i midten af

1800-tallet, og var oprindeligt beregnet studenter fra

stx. Sidenhen fik andre gymnasiale uddannelser også en

studenterhue, hvorved man nu kan skelne de forskellige

uddannelser ud fra båndets farve. Huerne, der er tildelt

stx, er, som bekendt, hvide med et bordeauxfarvet

bånd. Forrest på huen sidder en sølvkokarde, som skal

symbolisere Dannebrog, det er dog også muligt at få

andre former for emblemer, bl.a. en node, der er tilegnet

elever med musik på højt niveau.

Huen danner udgangspunkt for en række af de mange

andre ritualer, hvoraf den ældste og muligvis ”vigtigste”

er, at man ikke må bære huen inden den sidste eksamen,

da dette bringer uheld.

Andre ritualer lyder således:

Den afsluttende eksamenskarakter skrives i midten på

indersiden af huen

M Alle klassekammerater skriver en hilsen/deres autograf

i huens foer

M Personen med det mindste og største hoved giver en

kasse øl til klassen

M Et bid i skyggen fra venner og bekendte betyder

”tillykke”.

M Studentens udkårnes navn skrives ved siden af den

sidste eksamenskarakter

Derudover er der forskellige symboler og klipperier

i huen, der viser, hvordan studenterfesten/ugen er

forløbet. Nogle af de oplevelser, der giver hak i huen er:

M Se en solopgang

M Drikke en kasse øl på 24 timer.

M Hoppe i havnen/søen kun iført studenterhuen

M Gå under

Huen kan også blive udsat for yderligere mishandling.

Hvis man eksempelvis scorer ens lærer pilles hele

betrækket af.

På Herning Gymnasium er det en tradition, at de første

studenter hjælper Rektor med at hejse Dannebrog,

og et par dage senere, når alle er blevet studenter,

afholdes der studebal. Dette er en gymnasiefest, hvor

kongerne får mulighed for at flashe deres fine huer for

resten af gymnasiets elever og nyde deres allersidste

fest på gymnasiet. Den sidste begivenhed, der slutter

hele gymnasieforløbet er dimissionen, som foregår om

fredagen i studenterugen. Her får studenterne udleveret

deres eksamensbevis, hvorefter de slippes løs, og

fremtiden er op til dem selv.

9

Sidste års student Anne Norge Lauridsen har valgt at dele sin mere

eller mindre vilde historie fra studenterugen, for at give et godt

indblik i, hvad det hele egentlig handler om, og hvorfor netop denne

uge er så berygtet. Historien er skrevet som en personlig beretning.

Naboens pool

11af Ann Sofie Trans 2.d

foto Allette Lærche Marcel Hansen layout Søren Norge Lauridsen 2.u

Naboens pool var jo ikke til at overse med huen på, og

den smule vandplaskeri nede ved åen forrige nat var

ikke nok til at danne grundlag for den berømte bølge

i skyggen (bølgen fås, hvis man hopper i havnen, søen

etc. kun iført studenterhuen). Det er jo ikke for sjov,

man bliver student! Det var nu, alt skulle indhentes! Vi

planlagde alt og ignorerede tanken om, hvordan pool-

ejeren hver sommer løb brølende ned ad vejen. Allette

skulle fotografere crimescenen som dokumentation, og

Katrine og jeg skulle være de badende nøgne nymfer.

For alt i verden var det vigtigste, at løbe højre om fra

naboens hus, ikke venstre! Dermed ville våde fodspor

efter pooldykningen ikke spores direkte tilbage til mit

hjem. Natten kom. Vi afklædte os hjemmefra og iklædte os

kåber, så kun dén skulle smides

smide før springet. På med

huen, et shot ned i de klamme

alkoholiserede mavesække og

vi var klar. Vi listede i de mørke

nattetimer af sted på bare

fødder uden at sige en lyd. Alvor.

Godt. Snart stod vi foran huset

med poolen. Der var mørkt derinde, men alligevel stod

vi tøvende og ventede på noget skulle ske. Adrenalinen

ramte mig, og hurtigt gav jeg et hint til Katrine og satte af

mod havelågen, smed morgenkåben og sprang i poolen.

Katrine og Allette måtte fnise over mit pludselige træk og

min springende, måneklare nøgenhed. Katrine forsøgte

at følge trop, men det kom al for overraskende for hende,

så hun kom til at hoppe i poolen med morgenkåben på!

Alt for dumt, så var der jo ingen pointe i at gøre det i

mørke. Allette fotograferede og fotograferede, men

fjolset havde spændt studenterhuen udenpå hætten på

morgenkåben, så huen ville også ryge hvis kåben røg.

Jeg kunne ikke svømme nok cirkler, før jeg ville acceptere

en tilstrækkelig nøgenbadning og Katrine stod bare

statueret i midten dækket med råhvidt plys, som en stor

isbjørn med tilhørende rød studenterhue anno 2011. Det

var blevet alt andet end lydløst. Plaskeri og latter var slet

ikke til at undgå. Fail, vi måtte væk nu. Men ude på vejen

overvejede vi næsten at hoppe i igen, siden der stadig var

mørkt bag ruderne. Men så var vinduet blevet åbnet, og

lys blev tændt. Fuck, total panik. Vi spænede venstre om

tilbage til mit hus, løb ind og smækkede døren. Sikkerhed.

Igen stod vi lettet på mit værelse, alt for stolte over vores

sejr. Men så skete det mest vanvittige. Det ringede sgu på

døren! Faresignalet mærkedes åbenbart helt tydeligt i

mig, og uden jeg selv vidste, hvad jeg foretog mig, havde

jeg slukket alt lys, rullet gardiner for, låst døren og dirigeret

de andre ned under sengen. Men den fede studenterrøv

kunne ikke klemmes derind, og vi placerede os alle tre

ovenpå hinanden i sengen med hamrende hjerter mod

hinanden. ”ttt” forsøgte jeg at

indbilde vores lalleglade sind.

Nøgne og stive ovenpå hinanden

i gennemblødte kinesiske

morgenkåber i en seng? Ja, det

er da meget normalt.. Næppe nej.

Der lød høje tramp op ad trappen

og en voldsom banken på døren.

Jeg ventede et par sekunder.. ”ar (gab) jaah?” Det var

far: ”der står en meget sur nabo hernede, og siger I har

været i hans pool. Det er respektløst, det sker ikke igen”.

..”Nej, det sker aldrig igen”, lød det ud af mig.

På ingen tid var vores fjollede stunt blevet en skammelig

forbrydelse. Las os dø i nat, nu er alt da vist indhentet.

Men vi fortryder intet, giver al skyld på huen, og mor

highfiver.

Dagen efter skulle vi dø. Den satans fornuft og

samvittighed tvang os til at kravle tilbage og undskylde.

Kun huen ville være vores eneste ven. I døren stod en

nøgen overkrop, ”er det også jer, der har taget mine

dæk?!” spurgte naboen.

”Vi har ikke været

i den pool, vi har

sovet hele tiden!”

Forårssol Fyrede op under GrønneGårdscaFéen

Iskolde øl, livemusik, røde næser og feststemte gymnasiaster satte sit præg på dette års Grønnegårdscafé på Herning Gym-

Torsdag d. 3. maj 2012 løb Grønnegårdscafé af stablen på Herning Gymnasium. Festudvalget ÆB havde dette år af praktiske år-sager flyttet den famøse café, som tidligere var kendt som Baggårdscafé, til Grønnegården.Efter 4. modul kunne Herning Gymnasiums ele-ver gladeligt forlade de forstemmende klas-seværelser til fordel for den friske luft i Grøn-negården, som stod parat med bænke og ikke mindst bar, hvor man kunne købe forfriskninger til at slukke tørsten med.

Nostalgisk stemningVejret bød på solskin og 20 grader, hvilket fik de fleste elever til at udstyre sig med solbriller og en iskold øl i hånden. Der var endvidere gjort en scene klar til live-musik, som blev leveret af Herning Gymnasi-ums egne elever. Genren af musik bød på alt fra akustisk cover sang til selvkomponeret stem-ningsmusik. Man kunne på scenen blandt andet

høre 1.m’s fortolkning af Sort Sols ”Holler High” og ikke mindst Magnus Brunebjergs og Emil Ma-abjergs (3.u) egne sang, der fik den let bedug-gede folkemængde til at stimle op foran scenen. Eleverne på Herning Gymnasium leverede en exceptionel god stemning og synet af den unge folkemængde samlet under den varme forårs-sol vækkede en ekstatisk følelse. Røde kinder, næser og arme blev efterhånden et uundgåeligt syn, da vi sidst på eftermiddagen nærmede os caféens afslutning. Efter et stemningsmættet og mindeværdig arrangement, kunne ÆB vinke far-vel til de sidste elever klokken 17.00. Vi ser frem til Grønnegården som ramme for flere fremtidige events.

Af Anna Mathisen 1.rWoxpop Emilie Holm Nees

& Nicolai Juul NielsenFoto Nicola Juul Jensen

Layout Kirstine Voetmann

Mads, 1.m, ÆB!

1. Hvor mange genstande skal du have i dag?Jeg tager det, som det kommer, men jeg skal have flere end min alder.

2. Hvad skal du lave i sommerferien?Til Roskilde og drikke kolde øl.

3. Hvad er din yndlingsdrik?En iskold fadøl.

Magnus og Andreas, 3.u

1. Hvor mange genstande skal I indtage i dag?Andreas: 5-6 stykker.Magnus: Det udtaler jeg mig ikke om.

2. Hvad skal I lave i sommerferien?Andreas: ARBEJDE!Magnus: ROSKILDE!Andreas tilføjer: JA, arbejde OG ROSKILDE!

3. Hvad skal I lave næste år?Andreas: Højskole og sabbatår.Magnus: Det samme.

Kenneth, 1.x

1. Hvor mange genstande skal du have i dag?For mange til at det kan tælles.

2. Hvad skal du lave i sommerferien?Til Spanien med familien, til festival og i sommerhus med gutterne.

3. Hvad skal du lave næste år?Chille i 2.g

Rasmus, 2.z

1. Hvor mange genstande skal du have i dag?Jeg skal køre hjem i dag, så det bliver ikke så mange.

2. Hvad skal du lave i sommerferien?Til Borneo og på interrail.

3. Hvad er din yndlingsdrik?Mokaï!!!!

Claus, lærer

1. Hvor mange genstande skal du have i dag?2 øl.

2. Hvad skal du lave i sommerferien?Til Borneo og på familieferie til England for at besøge min familie.

3. Hvad er din yndlingsdrik?Jeg har jo drukket mange forskellige, men hvis jeg skal nævne én, er det nok en San Francisco eller en gin tonic.

FodboldturneringJACOB BUNDGAARD 2.D

HVORDAN SYNES DU OM KAMPEN?

Det startede skidt, men vi kom ligeså stille med

igen. Det endte dog 0-0, men vi regner med at

vinde det hele.

HVAD SYNES DU OM DOMMERENS PRÆSTATION?

Han var pisse elendig

HVEM VAR DET?

Mikkel fra 2.z, han snød os ved straffespark

VAR DET URIMELIGT?

Ja, det var ikke fairplay. Vi spillede mod 3.y

I DRIKKE ØL SAMTIDIGT?

Ja det er skide hyggeligt!

SARAH PETERSEN 3.S

HVAD SYNES DU OM DEN FØRSTE KAMP I SPILLEDE?

Den var meget fin.

HVOR MEGET HAR I FORSTAND PÅ FODBOLD?

Ikke en skid, men vi spiller fordi det er sjovt og det

giver et sammenhold i klassen.

RYAN FRA 2.R

HVOR MANGE KAMPE HAR I SPILLET

Vi har spillet en kamp, og det var en spændene

kamp. Vi stod lige og havde mange chancer.

HVEM ER DEN BEDSTE PÅ JERES HOLD?

Martin Hansen

ER DET GODT AT DRIKKE IMENS MAN DYRKER SPORT?

Ja!

JACOB HVID 3.A OG SIMON LUND 3.A

HVORDAN GIK KAMPENE?

Det gik ikke helt så godt. 0-0 og 0-1

VAR DET FAIRPLAY?

Ja det synes vi men det var vores egen præstation

var ikke optimalt.

HAR I DRUKKET MANGE ØL?

Ikke endnu, men turen går til grillaften bagefter og

der skal vi nok drikke en masse øl. Og senere en

tur i byen.

Laust og Marius fra 3.P fortæller en historie om Marius’

numse. Den har det ikke så godt, da den kom til skade

ved en glidende tackling, Vi går all ind, som det også

fremgår af Mariuss numse. Numsen skal ikke på

skadestuen.

Kokulan siger: Marius’ numse er meget hot!

SIBEL FRA 2.B OG KNUD FRA 2.B

HVAD SYNES I OM STEMNINGEN HERUDE?

Det er total fedt, folk er oppe at køre og hepper!

BODIL SCHRÖDER

HVAD SYNES DU OM TURNERINGEN?

Indtil videre fint og stemningen er udmærket.

ER DET DINE EGNE FODBOLDSTØVLER?

Nej det er Rolands fodboldstøvler, som skal bærer

mig igennem kampen, og benskinnerne er min

mands.

KAN DU FINDE UD AF AT SPILLE FODBOLD?

Nej bestemt ikke. Jeg har tilmeldt mig for sjovs

skyld.

HVAD SYNES DU OM DIT HOLD?

Mit hold er fantastiske, og Pia som står i målet er

det bedste på holdet.

foto Nicolai Juul Nielsen 2.y


15

Make a Friend

Er du interesseret i at møde nye og eksotiske venner og udveksle interesser over en gang kage og sodavand? Så er ”Make a friend” lige noget for dig!

”Make a friend” går bogstavligt talt ud på at ”make” en ven. Som medlem hjælper man de nye ud-vekslingsstudenter med at føle sig hjemme her på Herning Gymna-sium samt udenfor skolen. ”Make a friend” afholder møde hver ons-dag, hvor skolens udvekslingsstu-denter mødes med en håndfuld af skolens ”almindelige” elever. Mø-det står på en masse kage, cola og en hel del hygge. Men hyg-gen stopper ikke der! ”Make a fri-end” holder den første onsdag i hver måned en hygge-dag med udvekslingsstudenterne, hvor de f.eks. tager ud og bowler, sover på skolen, holder BBQ og ellers bare hygger.

Hvis DU har lyst til at være en del af ”Make a friend” kan du til-melde dig ved at sende en ansøg-ning efter sommerferien eller efter jul, hvor nye medlemmer søges. Alt dette meldes dog til morgensam-ling. Tilbuddet gælder dog kun for 1. og 2.g’ere & naturligvis er ud-vekslingsstudenterne automatisk en del af ”Make a friend”!

Vi har i øjeblikket på Herning Gymnasium 3 udvekslingsstuden-ter fra henholdsvis Columbia, Ar-gentina og New Zealand.

Af Ebru AkinciFoto Emilie Nees og Ebru AkinciLayout Kirstine Voetmann

17

Navn: Carolina Forner

Land: Argentina

3 facts: 1. Kan godt lide Danmark 2. Elsker at danse

3. Elsker at shoppe

Random thoughts: Kan ikke lide leverpostej med rugbrød

Hvorfor Danmark?: En ven fortalte om Danmark og hvor forskellig det var fra Argentina. Derfor valgte hun at komme hertil, da det lød

spændende

Make a friend: ”It’s a really good idea, it’s nice to meet new people”

Navn: Georg Nielsen

Land: Columbia

3 facts: 1. Elsker fodbold – er selv Barcalona fan2. Kan lide at køre i bil hjemme i Columbia 3. Vil gerne læse til ingeniør i Columbia

Random thoughts: Synes at der til tider er godt vejr i Danmark. Kan godt lide dansk mad og synes, at det er an-derledes. Synes, det er lidt sjovt med de anderle-des spisetider i Danmark i forhold til Columbia

Hvorfor Danmark?: Hans bedstefar er dansk. Han vil gerne opleve den

danske kultur samt besøge Danmark og hans danske familie.

Make a friend:

Navn: Siobhan Wakeling

Land: New Zealand

3 facts:1. Elsker chokolade

2. Kan bøvse alfabetet 3. Kan godt lide at cykle

Random thoughts: Kan godt li’, at danske folk er vilde

med kage

Hvorfor Danmark?: Læste om Danmark i november må-ned 2011, og det var en impulsiv be-

slutning.

Make a friend: ”It’s good, it’s nice to talk

to people who wants to talk with me”

studenterne

Lidt om

udvekslings-

Kultur

19

En historie man har set før?

Når man kommer ind og læser beskrivelsen i lob-byen

på Team Teatret, kan man godt komme til at tro, at

man skal se en forestilling med en histo-rie, som er set

mange gange før. Men når forestil-lingen først kommer

i gang indser man hurtigt, at det ikke er en historie

man kender til. Nogle af overskrifterne i historien er

druk, hor, drab og ulykkelig kærlighed. Man bliver

smidt direkte ind i et mafialignende samfund, hvor

man bliver intro-duceret for modstandsbevægelsen,

Resistancen. De kæmper en hård kvamp mod den

onde Mr. Kaizer og hans højre hånd, Clavier. Hvorvidt

de vinder kampen vil kun tiden vise.

Dødelige lightere og pjuskede forbrydere

Selvom der bliver begået flere mord i forestillin-gen,

ser man ikke nogen pistoler på noget tids-punkt.

Pistolerne er nemlig blevet skiftet ud med lightere, og

da en lighter ikke larmer så meget, når man ”affyrer”

den, udgør et koben mod en olietønde lyden.

Men lighterne er ikke det eneste, der er anderle-des,

end den normale forestilling, om hvordan tingene ser

ud. Forbryderne er nemlig ikke dem, der ser slemmest

og mest ubehagelige ud. Tværtimod ligner forbryderne

de små, søde, gule-rodselskende dyr, som vi kender som

kaniner. Men man skal bestemt ikke tage fejl. Selvom

de ligner søde, uskadelige kaniner, så er de virkelig

nogle hjerteløse galninge uden den mindste smu-le

samvittighed.

Musik, teater og dans

Præstationen fra holdet er fantastisk, både musi-kere

og skuespillere.

Naturligvis er det ikke Kaizers Orchestra selv, der

spiller musikken, og det kan godt mærkes, hvis man har

prøvet at være til en af deres koncerter. Men ikke desto

mindre lykkes det, musikerne at fange stemningen og

Hammeren bliver svunget på Team Teatret

følelsen af østeuropæisk sigøjnermusik.

Skuespillerne har ikke så lidt at se til. Ud over, at de, i samarbejde med

musikerne, skal skabe Kai-zers’s kendte følelse af sigøjnermusik,

har de alle et hav af replikker, som de skal huske. Nogle endda for

flere personligheder. Den svære sce-nografi gør, at de hele tiden

er på, og det er ikke længere nok at kunne spille skuespil, de skal

også kunne danse og ikke mindst synge rent. Som prik-ken over

i’et, skal alt dette sættes sammen med en utrolig timing.

Alt i alt en fantastisk forestilling, som bestemt er en oplevelse i sig

selv, men også giver noget stof til eftertanke. Så det er måske ikke

en helt dårlig ide at tage ind og se den med et par vener.

Men hvis man skal have den ultimative oplevelse ud af forestillingen,

bliver man dog nødt til at kende noget til Kaizers Orchestra, og

ikke mindst vide noget om hvad sangene egentlig handler om.

af Niels Buch Gormsen 1.mfoto Morten Fauer-by/Team Teatret


Hammeren bliver svunget på Team Teatret med forestillingen Maestro, med musik af Kaizers Orchestra og manuskript af Tore Renberg.

Spiller på Team Teatret: TIR-ONS-TOR-FRE 4-25/5, 19:30

Lørdag aften, d. 21 april,

stod i den melodiske rocks navn.

Det skamroste Choir of Young

Believers besøgte det lokale

spillested i Herning, nemlig

Fermaten. Det skuffende få antal

fremmødte stod i største grad i

baren, og opmærksomheden på

opvarmningsduoen var stærkt

begrænset. Men i det sekund den

24-årige frontmand Jannis trådte

frem på scenen, ramte roen folket.

De lange optaktstoner prægede

bandet det meste af koncerten

igennem. Det var dog ikke et

problem, da stortrommelyden

markerede de obligatoriske 4/4

slag, som findes på bandets 2.

album. Folket blev revet med på

rejsen gennem Jannis drømme

ved hjælp at blæsere, cello og

en konsekvent 12 strenget guitar

i hele forløbet. Lyset indikerede

stemningen med varme, kolde og

20

lyse farver. I forløbet manglede

dog den nøgne stemme og

celloens skrøbelighed, som længe

har indikeret Choir’s succes.

Først som en indlagt pause i

slutningen at sættet mærkede

publikum den unge musikalske

privilegeredes stemme fuldt ud i

et nøgent cover af søsterbandet

When Saints Go Machine, hvor

den magiske stemme klappede i

takt med celloens luftstrøg som

det eneste. De ved det lige som

godt som vi gør – debutalbummet

var et hit. Derfor ramte Hollow

Talk det elskende folk som regn i

ørkenen. Kuldegysningerne fyldte

kroppen, da publikums stemmer

endelig fik lov til at synge med på

de elskede radiohits. Alt i alt, en

aften med skønne toner, smukke

vokaler og store drømme på

Fermaten.

af Mark Venborg 2.ufoto/layout Søren Norge Lauridsen 2.u

Choir of Young Believers

Dark ShadowsDa den amerikanske film ”Dark Shadows” landede i Biocity Herning, ville vi på redaktionen ind og opleve det ukendte. Torsdag d. 10/5 viste man for første gang Tim Burtons værk på det store lærred, og Johnny Depps charme og eventyrlige latter gjorde aftenen humoristisk.

Johnny Depp i hovedrollen som en vampyr.

Det lyder da lidt som en hunk. Fordommene

og sammenligningerne med Edward (Robert

Pattison) fra ”Twillight” eller Damon Salvatore (Ian

Somerhalder) fra ”The Vampire Diaries” er svære

at holde væk. Nogle piger kunne endda fristes til at

forestille sig Johnny Depp med glinsende hud og

intense øjne. Men hvis man har planer om at sidde

alene på loveseats i biografen, for at kunne savle over

den galante skuespiller, bliver man kort sagt skuffet.

Alligevel trænger hans charme igennem det ligblege

look, da han i filmen spiller playboyen Barnabas.

Selvom filmen kører med på vampyrdillen, så holder

den sig langt fra ”Twillights” kærlighedsscener. I

stedet udspiller bekendte hverdagsdramaer sig

mellem vampyrer, hekse, spøgelser og varulve

på humoristisk facon. Kærlighedsscenerne er

overfladiske og manuskriptet virker til tider

halvfærdigt. Heldigvis beriger Johnny Depp filmen,

og han og de andre skuespillere trækker ”Dark

Shadows” op i karakter.

Filmen begynder i 1700-tallet hvor Barnabas Collins er

en rig og succesfuld herre som væltede sig i damer. Dette

går ud over den ulykkeligt forelskede heks, Angelique

Bouchard, da han nægter at elske hende. Som hævn

forvandler hun ham til en vampyr og begraver ham

derefter levende. Først i år 1972 befries han, og han

skal nu passe ind i denne fremtidsverden mellem

hippier og ny moderne teknik. Barnabas vil styre

resterne af familien Collins på rette spor mod succes

og rigdom. Ingen i familien kan rigtigt lide hinanden,

og alle har mindst én stor hemmelighed. Der udspiller

sig et komisk og ikke mindst interessant melodrama

mellem de stærkt karakterisede familiemedlemmer.

Imens forelsker Barnabas sig hovedkulds i guvernanten

Victoria Winters, men ikke bare hans tørst efter blod,

må den angrende gentleman kæmpe mod, også hans

lyst til smukke kvinder er en lidt for stor mundfuld. Ja.

Selv for en vampyr. Heksen Angelique, der nu har kontrol

over hele byen, lever stadig. Angelique hypnotiserer

Barnabas med sine kvindelige former og sexede attitude

og gør alt for at spænde ben for hans kærlighed og succes.

Tim Burton har lavet den gotiske komedie-thriller efter den

klassiske kultserie ”Dark Shadows”, som var et hit i Amerika

fra 1960’erne til 1970’erne. Jonathan Frid spillede dengang

den angrende vampyr Barnabas Collins, og han er endda

med i denne nye udgave også. Jonathan Frid døde efter

indspilningerne til filmen, og den er udgivet til minde om

ham. Han har været en stor inspirationskilde for Johnny

Depp. Hvis man kender til baggrundshistorien for filmen,

eller bare kender en smule til de gamle Dracula-film og

datidens skuespillere, så vil man få en helt anden oplevelse

af filmen. Da man så vil forstå, at filmen i sandhed hylder

horror genrens vampyrer. Hvis ikke, kan filmen virke plat

og useriøs. Dog spiller Johnny Depp forrygende og redder

filmen, ved at lade sin mærkværdige humor spille igennem.

Derfor kan man uanset hvad ikke forlade biografen, uden

at man har trænet lattermusklerne en smule.

4/6 Af Manja Holk Bækgaard Jensen 1.a og Ragavan Rajasekaran 2.y

Layout Søren Norge Lauridsen 2.u

Den 7. maj kom det fjerde album fra drengerøvs

trioen Keane på gaden. Et album der byder på

klassiske, popinspirerede og velkendte toner,

som uden hverken at være sensationelle eller

overraskende fortryller lytteren med tillokkende

og kliché-agtige kærlighedsfortællinger som

numrene ”Sovereign Light Café” og ”Watch

How You Go”.

En følelse af deja-vu

Pladen ”Strangeland” er en klassisk Keane-

produktion. Generelt minder den meget om

bandets debutalbum ”Hopes and Fears”,

hvor Tom Chaplins smukke vokal og tragiske

kærlighedslyrik bar albummet frem til klar

succes. Man kan ærgres over, at ”Strangeland”

ikke er mere banebrydende. Samtidig er dette

album dog vellykket af den simple grund,

at det er hele essensen af Keane. Her lever

uimodståelige ørehængere som ”Everybody’s

Changing” og ”Crystal Ball”, der ved deres

gennembrud gav dem omdømmet som de

gode fyre – fyre, der aldrig ville knuse pigers

hjerter eller gøre dem ondt på nogen måde.

De britiske hjerteknusere er nu ude med nyt album

Af Ditte Juja 1.aLayout Søren Norge Lauridsen 2.u

4/6

Denne nye plade fra den kærlighedshungrende trio, Keane, er med let genkendelige melodier en lettere nostalgisk udgivelse, med endnu flere ørehængere der rammer alles hjerter.

Smukt og sikkert

Når nye numre som ”Disconnected” og ”You

Are Young” høres, synes de på en sær måde

alligevel velkendte. Man husker nostalgisk,

hvorfor Keane dengang for længe siden slog

igennem – mere sprøde og følelsesladede

popnumre skal man lede længe efter. Dog er

der eksperimenteret en smule med en mere

alternativ stilart i ”Silenced By The Night”.

Dette lille afbræk på denne 16 numre lange

plade, giver den et lille spændende twist.

Dette album har reddet den britiske trio sikkert

i land, men man savner at høre dem komme ud

på dybt vand, hvor den mere elektroprægede

lyd fra f.eks. albummet ”Perfect Symmetri”

kunne komme til sin ret.

KeaneStrangeland

23Af Niels Buch Gormsen 1.m

Layout Søren Norge Lauridsen 2.u

Et ret alternativt dansk band

Det syv mands store band, The Eclectic

Moniker, er, med musik, næsten ligeså

speciel, som navnet på bandet, brudt

igennem på det danske musikmarked

med opvarmning for Oh Land og

Kaizers Orchestra, samt koncerter på

Pavillion Junior på Roskilde Festival

2011 og et udsolgt Store Vega. Musikken

er nyskabende og anderledes.

På visse punkter minder det om

Kaizers Orchestras skæve rytmer

og østeuropæiske sigøjnerstil, men

på andre punkter er det meget mere

afslappet og minder mere om reggae.

Studio eller live?

Hvis man trænger til at høre noget nyt og anderledes,

kan det bestemt anbefales at købe The Eclectic Monikers

plade. Men hvis det ikke er nok, skal man prøve at tage

til en af bandets koncerter. Det kan godt være, at man

står og tænker ”Det der har jeg da hørt før” når bandet

går på, men når de går af står man og tænker ”Det der

skal jeg høre mere af”. Ud over at være utroligt musiske

og lave fed musik, er The Eclectic Moniker også et band,

som får hele publikummet med – også ham i baren nede

bagved.

Det ventede debutalbum fra The Eclectic Moniker med samme navn, udkom den 14. maj.

The Eclectic Moniker klar med debutalbum

5/6

The Eclectic MonikerThe Eclectic Moniker

WWW

Wonderful and Wacky Websites

den fashionable

the sartorialist er en foto-/modeblog af fotografen Scott Schuman, og den er én af de mest læste og indflydelsesrige af slagsen. Ud fra bloggens titel kan man måske få den fjollede idé, at Schuman kun blogger om herremode. Dog er det slet ikke tilfældet – heldigvis. Til sin blog foto-graferer Schuman nemlig både mænd og kvinder, som har en iøjnefaldende tøjstil, eller som måske fremhæver interessante detaljer i sit outfit.

idéen med bloggen er at give læseren mu-lighed for selv at vurdere de forskellige look, som Schuman fotograferer. Han undlader derfor me-get ofte at kommentere sine fotoindlæg og lader i stedet læseren selv finde inspirationen i det en-kelte outfit.

de fleste synes, det er virkeligt rart, at bloggeren ikke har travlt med at udpege en mas-se forskellige detaljer, når man måske selv ville have fokuseret på andre elementer i et outfit – som Scott Schuman selv så fint har beskrevet det: ”I might be totally entranced by a young lady’s hairstyle, while someone else won’t be able to stop looking at her flipflops.”For det meste fotograferer Schuman ’almindelige mennesker’, han spotter på gader i diverse stor-byer (Milano Paris, NYC, Tokyo, etc.), og blogind-læggene har derfor oftest titlen: ’On the Street…’

Men da Scott Schuman efterhånden er blevet en anerkendt modefotograf, hvis arbejde er blevet

vist i modemagasiner som GQ, Vogue Italia og endda Vogue Paris, mænger han sig nu også med modeverde-nens ’in crowd’. Og derfor er det slet ikke usædvanligt, at man på The Sartorialist kan beundre fotos af modeikoner som både Kanye West, Anna Wintour og Anna Dello Russo.Måske har du ikke mulighed for at købe nøjag-tigt det, du ser på Schumans fantastiske billeder - jeg mener, hvem har som gymnasieelev råd til Chanel 2.55 og rødsålede Loubis? Alligevel byder billederne på endeløse muligheder for at blive in-spireret til at sammensætte de fineste, skøreste, mest fantastiske og ’stand-out’ outfits.Mange kender måske bloggen i forvejen, og no-gen følger den måske allerede, men til dem som endnu ikke har været så heldige at opdage den: Tjek den ud!

udover sin blog har Scott Schuman også samlet nogle af sine allerbedste fotos i en form for fotoantologi, som blev udgivet tilbage i 2009. Jeg er selv den stolte ejer af bogen, og jeg kan varmt anbefale den til både dem, der følger The Sartorialist allerede nu, og til dem, som endnu har den glæde i vente.Bogen har fået stor ros af betydelige personlighe-der inden for modeverdenen, blandt andet Carine Roitfeld og Mario Testino – så hvis ikke min an-befaling er overbevisende nok, må dette da være jeres kvalitetsstempel.

The Sartorialist, af Scott Schuman (Penguin 2009)

overhørt i danmark er en af de sjove hjemmesider, som på én måde er en form for tidsfordriv, men som allige-vel kan optage en ret stor del af (skole)tiden. Vi er nok alle stødt på mange hjemmesider af denne slags, men Over-hørt i Danmark er bedre end de fleste.

hjemmesiden bestar af sjove indlæg indsendt af følgere fra hele lan-det, hvori de citerer en samtale, de har overhørt på gader, i skolen, butikker, S-tog, busser eller lignende.Eller som det så flot er beskrevet på selve siden: ”Stumper af underholden-de, rørende, latterlige, inte-ressante, uforståelige samtaler fra Danmark.” Beskrivelsen passer helt udmærket, da samtalerne nogle gange er interessan-te, ofte uforståelige og næsten altid lat-terlige.

vi kender alle sammen det at overhøre samtaler, som enten giver ab-solut ingen mening eller giver den helt forkerte mening, og det er netop disse

faktisk mere som x-factor

og peter lundin-sagen

Medie-business-hipster: “I aften er lissom Melodi Grandprix. Bortset fra at det bliver spænden-de. Og det betyder noget.”

Valgdagen, 15. september 2011. Overhørt af: Jes Brandhøj

ude-af-kontekst-samtaler, som der er samlet en hel masse af på hjemmesi-den.

nogen vil maske synes, at hjemmesiden ikke er noget særligt, men for dem som godt kan lide lidt ran-dom morsomheder, er det et ret godt alternativ, når man i den kedelige tysk- eller kemitime bliver træt af facebook eller 9gag.com.

den sjove

Af Cecilie Brauner PedersenLayout Kirstine Voetmann

25

o

Sara 1b

Hvilke festivals:

Jeg var på Skive Festival med min ef-terskole sidste år, altså 2011.

Bedste festivals oplevelse:

Sidste år på Skive, hvor Vinnie Who op-trådte på skovscenen RoligNu en aften. Stemningen var for vild, og vi sad i en stor gruppe og røg vandpibe mens vi havde det alt for fedt.

Festivals i år:

I år skal jeg på NorthSide Festival i Århus, med en blanding af gymna-siekammerater og efterskolefolk.

Glæder sig mest til at se:

Oh Land! Helt klart!

Kan på en festival ikke undvære:

Gode venner og øl er undværligt!

Gymfolk på festivalsSommer er tiden til at finde badetøjet frem. Det er tiden til sol, brune ben, ferie, grillmad, shorts og lette sommerkjoler. Men sommer er BESTEMT også tiden til festivals. Vi har kigget lidt nærmere på, hvilke festivals os fra Herning Gymnasium tager på, og hvad vi tager med.

Lasse 1u

Hvilke festivals:

Jeg var på Jelling Festival år 2011.

Det bedste ved festivals:

Stemningen. Det er unikt med alle de glade mennesker. Det kan slet ikke be-skrives.

Festivals i år:

Jeg skal til Jelling Festival igen, hvor jeg skal bo på gammel elev camp med min efterskole.


Kashmir, Tim Christensen og Pink Floyd er helt klart min top 3!


Telt, øl og musik.

26

Winnie 2r

Hvilke festivals:

Jelling’09, Jelling’10 med efterskolen. Skive’11 med klassen.

Bedste festivals oplevelse:

Bedste må være Skive, da noget af det vigstigste var opfyldt: Solskin og sommervejr. Hvilket altid gør festivalen dobbelt så fed.

Festivals i år:

Desværre skal jeg ikke afsted. Har ikke råd. Vil gerne til Roskilde med klassen, men har ikke kunne arbejde, så pengene er der ikke til det.


Godt humør, godt selskab og kolde øl! (+ Og som tidligere nævnt har vejret stor indflydelse, men selv i regnvejr er det en fed oplevelse!)

Råd til festivalsjomfruer:

Køler - så spruttet kan holdes koldt, leverdreng på dåse og rugbrød,

drop makeup, og solcreme hvis vejret er godt! Ta’ billeder. Fodbold til

ølbowling!

Camilla 1m

Hvilke festivals:

Jeg har været på Skanderborg festival 3 gange, og så har jeg været på Roskilde festival

Det bedste ved festivals:

Der er mange gode, men en ting der står tydeligt I min hukommelse var, vores sæbe glide bane vi havde i min

camp på Roskilde sidste år. 3 nøgne mænd væltede rundt i hinanden på den bane. Ikke noget rart syn.

Festivals i år:

Roskilde og forhåbentligt også Skanderborg.


På Roskilde må det være Bon Iver og Malk de Koijn. På Skanderborg må det være Kent og Per Vers.


GAFFATAPE! Er et must. Desinficering gel er en ting jeg altid har i min bæltetaske, som jeg heller ikke kan und-

være

Emma 2r

Hvilke festivals:

Haze over Haarum, Bork og Skive, alle en gang

Bedste festival oplevelse:

Bedste festival oplevelse var da jeg til Haze får af vide at en fra vores efterskolecamp har været oppe ved samariterne fordi han ikke kunne få en tennisbold ud af munden. (Han var skide fuld!)

Festivals i år:.

Jeg håber meget på at skulle til Roskilde, hvis der bliver en camp med folk jeg kender!

Glæder sig mest til:

Jeg glæder mig helt klart aller mest til at se Bon Iver til Roskilde


Solbriller, solcreme, og øl

Af Kirstine Voetmann 1sWoxpop Ditte Juja Aaskov 1a & Manja Holk Bækgaard 1aBaggrundsfoto hhv. Claus Bjørn Larsen & Michael FlarupLayout/ Foto Kirstine Voetmann 1s

28

Uma 3s

Hvilke festivals:

Roskilde Festival 3 gange; 2009, 2010, 2011.

Bedste festival oplevelse:

For mig handler festival både om musik og mennesker! Jeg har derfor nogle fantastiske oplevelser med mennesker – og nogle med musik. F.eks. slipknot i 2010 (tror jeg), hvor samt-lige foran Orange satte sig ned på jorden og fløj op og dan-sede for vildt!

Festivals i år:.

Ja, det skal jeg – men jeg har endnu ikke fundet en camp, men jeg håber da, at jeg finder en med nogle gym-folk.

Glæder sig mest til:

At se ”The Cure”, ”Mew”, ”Bon Iver” – og ja at gå tilfældigt fra telt til telt og opleve noget nyt!


Alkohol, mad og en sovepose

Råd til festivaljomfruer:

Det gør ikke noget, at blive beskidt! Lige meget hvor klam du føler dig, så vil der altid være klammere mennesker rundt om dig!Det er en fest – og man tager med for hyggens skyld! Vær åben!

Emil 2r

Hvilke festivals: Jeg har været på Haze, men det er lang tid siden (da jeg var 10), så det var uden øl og hvad der tilhø-rer. Da jeg gik på efterskole var jeg på Jelling Musikfestival, og sidste år var jeg på Roskilde Festival.

Bedste festival oplevelse:Min bedste festivaloplevelse var uden sammenligning sidste års Roskilde Festival. Det er større, bedre vejr og langt bedre musik, og så vare det en uge i stedet for en weekend.

Festivals i år:.

Jeg gentager succesen og tager til Roskilde Festival.

Glæder sig mest til: Glæder mig allermest til at se/høre Bon Iver, Mew, The Roots, Alabama Shakes, Ulige Numre, M83, Malk De Koijn og Björk.


Sidste år koncentrerede jeg mig mest om at slæbe en masse øl med derover, hvilket var en fejl. De skal købes kolde på pladsen, så i år vil jeg have en masse dåsemad med. Specielt dåseleverpostej og tun er et hit!

30

En bid af USA er kommet til Herning i form af den nye donut-bar “Going

Donuts”. Aspir tog derfor ud for at prøve disse amerikanske herligheder.

Førstehåndsintrykket af ”Going Donuts” er, at det er en take-away bar, med en gennemført, enkel stil bestående af brune trænuancer. Det er ikke meningen, at stedet skal bruges som café, men hvis man ønsker at sidde ned, er der en træbænk/tribune til rådighed. Udvalget af donuts er størst tidligst på dagen, hvor der er 21 forskellige slags fra simple glaserede til popcorns-, jellybelly beans- og chokoladepyntede til priser på henholdsvis 13, 15 og 18 kr. alt efter, om man er til classic, special eller premium. Der gøres brug af 4 forskellige deje; den tunge (old fashion), luftige (gærhævet), søde (krydret) eller chokolade, så der er en del at vælge mellem alt efter smag.

Vi valgte at afprøve 6 forskellige slags, men udvalget var desværre ikke så stort, fordi vi kom sidst på dagen.

We are going donutsWe are going donuts

Udseendemæssigt så den lidt fesen og flad ud, dette skyldes muligvis, at denne donut var af den tunge slags. Den mindede lidt om hygge og hjemmelavede julekager, og dette blev den ved med, da vi fik den smagt.

Selve smagen var enkel og med en snert af klejner eller smørdej, hvilket gjorde, at den passede perfekt til den kaffe, der også er mulig at købe hos ”Going Donuts”

Old fashion glazed donut

Pris: 15 kr.

Denne donut ser utrolig indbydende ud, og er kort og godt tilegnet chokoladeelskeren, da den består af chokoladedej, chokoladeglasur og chokoladespåner, men den minder lidt mere

om en muffin frem for en donut.

Alle kender den klassiske chokoladekage, og det er netop, hvad denne smager af. Den er luftig med en scones lignende konsistens.

Med mindre du virkelig elsker chokolade, kan du nok kun nyde 1 af disse

Triple chocolate cake donut

Pris: 18 kr.

31

Lækker, sådan ser den ud, men alligevel ser dejen dog en anelse kedelig og tør ud.

Duften er stærk af saltede peanuts, og vi frygter inden første bid, at det er en saltbombe, frem for en lækker peanutbuttersag, og dette er det også. Den smager hovedsageligt af

peanuts, og er muligvis kun anvendelig til en dag med tømmermænd, med mindre du har lyst til en peanutdonut med et meget lille strejf af chokolade.

Peanut butter chocolate donut

Pris: 18 kr.

Her er den klassiske donut. Den er fyldig, simpel og glaseret med en jævn vaniljeglasering. Den lidt skæve form gør den hyggelig og hjemlig.

Når du bider i den, er den meget luftig og en anelse sej i det. Den kan nemt trykkes flad og mangler lidt smag, og dejen virker lidt ligegyldig. Smukt ydre, men skuffende indre.

Raized & glazed donut

Pris: 15 kr.

Dette er en pæn, lille og enkel donut, der ligner lidt en sandkage. Den er fin rund og flot af udseende.

Smagen er simpel med et lækkert twist af den krydrede chai, hvilket gør kagen mindre sød og knap så vammel. Hvis man kan lide den enkle smag af selve donutdejen, er denne udgave optimal.

Chai cake donut

Pris: 15 kr.

32

Ligesom titlen antyder, er denne donut en rigtig pige-donut. Den er simpel med rabarberfarvet krymmel, der giver den en naturlig og old-fashion stil.

Vi forventede os en donut med en bismag af bær pga. det fine krymmel, men dette blev ikke opfyldt. Krymlet var blot pynt, så den minder smagsmæssigt mest om ”raized & glaized”.

Dolls donut

Pris: 15 kr.

Going donuts tilbyder også kaffe, hvilket passer fantastisk godt til den lidt tunge konsistens, donuts’ne har, og her er alt heller ikke efterladt til tilfældigheder, men der er derimod kaffebønner til enhver smag bl.a. med chokolade eller karamelsmag. Dette kan muligvis lyde som kaffe med sirup, men dette er ikke tilfældet. Bønnerne er derimod blot ristet, således at den specielle smag træder i karakter. Det tog dog lidt tid, før kaffen blev brygget, men da vi fik kaffen, var det et plus, at den blev leveret i to-go-krus med eget logo - også her ses den gennemførte stil.

Vi prøvede tre forskellige slags; Machiatto med karamelbønner, Latte med chokoladebønner og en såkaldt Brown Cow Latte, der er espresso på chokoladebønner tilsat chokolademælk og skum. Vi er alle enige om, at et valg af karamel- eller chokoladebønner, mindsker den kraftige kaffesmag, og Brown Cow er en rigtig god nybegynderkaffe. Smagen af karamel og chokolade er ikke kraftig, men giver et anderledes præg på kaffen og gør den mere blød. Alt i alt god kaffe.

Samlet set er ”Going Donuts” et gennemført koncept, men der var ingen donut, som væltede os omkuld. Dette skyldtes muligvis, at de ikke virkede nybagte, og udvalget ikke var så stort. At der nu er mulighed for at få rigtige donuts i Herning er fedt, men der mangler nogle lidt sjovere og spændende navne til de forskellige slags, og så vil det muligvis gavne stedet, hvis det ville blive muligt, at sidde ved almindelige borde, så der bliver skabt lidt mere café- og hyggestemning.

af Emilie Holm Nees 2.y, Ditte Luja 1.a, Ann Sofie T. 2.dlayout Søren Norge Lauridsen 2.u

portræt interviews

MODEL VED ET TILFÆLDE

- Et portrætinterview med Pernille Møller

Pernille Møller, elev på Herning Gymnasium, har rejst fra New York til Arabien for at fremvise alverdens tøj. Skolebladet var så heldige at få et interview med hende.

Rank ryg, næsen i sky, udtryksløst ansigt. Sådan kender vi de høje og tynde piger, hvis job er at vise os den nyeste mode fra Milano og Paris. De bliver fotograferet flere hundrede gange. Allige-vel kender vi sjældent særligt meget til dem. Per-nille Møller, nuværende elev på Herning Gymna-sium og model, gav Aspir et indblik i den verden, største-delen af alle danske piger, på et tidspunkt i deres liv, drømmer om. Den dengang 14-årige Pernille havde end ikke tænkt på at blive model, indtil hun en dag gik gennem Tivoli i København. Pludselig blev hun prikket på skulderen af en mand fra et modelbu-reau, der spurgte, om hun havde lyst til at arbejde for dem. Pernille bad om noget betænkningstid og fik et kort med et telefonnummer, som hun efter-

følgende ringede til. ”I starten var det meget stille og roligt”, fortæller Pernille os, ”jeg lavede nogle små jobs rundt omkring, men der kom ikke noget stort”. Men da Pernille startede i niende klasse, modtog hun et jobtilbud fra Calvin Klein, om et job så langt væk som i New York. Tilbuddet var

interessant, men Pernille valg-te dog at færdiggøre niende klasse først. Da sommerferien begyndte, tog hun et fly alene mod USA for at arbejde der de næste par måneder. ”Det

var pissehårdt. Jeg var hele tiden til castings, var med i flere forskellige blade og var rigtig meget på catwalken under New York Fashion Week”, for-tæller Pernille glædeligt videre, ”jeg boede sam-men med 7 andre piger i en lejlighed. Det kunne nemt blive meget beskidt, men vi havde det rig-

”Det var pissehårdt. Jeg var hele tiden til castings, var

med i flere forskellige blade og var rigtig meget på catwalken un-der New York Fashion Week”

Petnille for Marc Jacobs i 2009, et af hendes første shows

Petnille for Elie Saab

- Et portrætinterview med Pernille Møller

tig hyggeligt sammen. Jeg tror, det var lidt ligesom at gå på efterskole”. Det var vigtigt for Pernille ikke at gøre noget, der ville forstyrre hendes uddannelse eller gøre noget, hun ikke havde lyst til. Hvis hun fik et tilbud, der ville give hende for meget fravær fra skolen, tog hun det ikke. Pernille lavede sit seneste job i Oman for nogle uger siden, men har for tiden sat model livet på standby. ”Nu har jeg prøvet det. Det har været en stor oplevelse, jeg har mødt nogle fantastiske personer, fået en større forståelse af forskellige kultu-rer, har lært rigtig meget om mig selv og lært at tage vare på mig selv. Hvis jeg fik yderligere tilbud, kunne jeg godt finde på at tage imod dem, men det er ikke et job med en fremtid i”, fortæl-ler hun, da vi begynder at snakke om hendes fremtidsplaner. ”I fremtiden har jeg overvejet, at jeg hellere vil læse til sociolog eller måske blive møbeldesig-ner”. Et spørgsmål, vi fra Aspirs side var meget interesseret i at få besvaret, var,

hvad Pernille havde at sige til de beskyld-ninger, modebranchen lider under om at gøre de unge piger til ofre, der hele ti-den skal kæmpe for at opnå idealbilledet som ultratynde piger. ”Det er rigtigt, at

der er rigtig meget pres fra bureauerne. Det kan være,

de beder dig om at tabe 15 kilo, men der er det

vigtigt at sige fra. Det er på ingen måde det værd. Man opgiver alt for meget i sit liv”. Som afslutningen på interviewet spurgte vi Pernille, hvad hun havde af gode råd og hjælp til andre piger, der går rundt med en lille modeldrøm i sig. ”Gør skolen færdig før du kaster dig ud i det. Og det er en god idé at tage en uddan-nelse samtidig med, eller hvis du vil tage skridtet mod at blive fuldtidsmodel, er det godt at have taget en uddannelse in-den. Udover det, er det meget vigtigt at k e n d e sig selv og så virkelig b r æ n -de for d e t ! ” .

FaktaPernille Møller

Herning Gymnasium, 2.r Har været model siden hun var 14

Tænker på at blive sociolog eller møbeldesigner

Af Steve AndersenLayout Kirstine Voetmann

Det kan være, de beder dig om at tabe 15 kilo” ”

36

Patrick Danielsen spillede bas i bandet ”The Rollers”, der var med i MGP i 2007. Det lykkedes Skolebladet at fange ham til et interview om hans liv med musikken.”Charlotte jeg elsker dig, men hvordan får jeg det sagt. Jeg

føler mig både lidt genert og lidt dum. Charlotte jeg elsker

dig”. Sådan lød det tilbage i 2007, da ”The Rollers” optrådte

i MGP for børn. Bandet kom på en imponerende 3. plads og

brugte de efterfølgende måneder på at optræde på diverse

festivaler og koncerter rundt omkring i landet. Bandets bas

blev spillet af Patrick Rosengren Danielsen, nuværende elev

på Herning Gymnasium. Idéen til MGP deltagelsen kom helt

tilbage i 2006, da Patrick besluttede sig, sammen med nogle

af sine venner, at melde sig til MGP. ”Min far er musiker,

men indtil da havde jeg slet ikke overvejet at spille musik”,

fortalte Patrick os. MGP deltagelsen blev derfor startskuddet

for Patricks store fremtidige hobby. Det lykkedes dog ikke

”The Rollers” at komme med til MGP første gang, de forsøgte,

så de måtte prøve igen det efterfølgende år. I mellemtiden

startede Patrick på musikskolen og gjorde musik til sin hobby.

Men det blev ikke før i 2007, at han fik sin scene debut.

Efter konkurrencen, vidste Patrick, at det var noget han ville

fortsætte med. ”Jeg lærte rigtig meget af at komme ud og

spille”, fortæller han os med et kækt smil ”Jeg opnåede en

stor selvtillid og erfaring på scenen”. Da Patrick begyndte på

Herning Gymnasium var han stadig kendt for sin optræden i

MGP, men ønsker i dag at rive sig selv lidt væk fra det image.

”Jeg blev ”mobbet” lidt med at have været med i MGP. Kun

venskabeligt selvfølgelig, men jeg vil ikke så gerne kendes som

barnestjerne”, fortæller han. I dag fylder musik rigtig meget

i Patricks hverdag, da han både går på en musikorienteret

studieretning og er bassist i bandet ”Camilla and the Funky

Monks”, der fokuserer meget på genrerne pop og rock.

Bandet blev navngivet efter en kommentar, der blev givet

af en, der mente, at bandets kor lød som et munkekor, under

en af bandets første indspilninger. Med bandet har Patrick

bl. a. vundet en konkurrence på Fermaten og kan til sommer

opleves live på Borg Havnefestival. ”Musik er en social ting. En

interesse, man kan være fælles om. Musik løfter mit humør og

det er fedt bare at sætte sig ned og ”jamme” sammen med

sine venner ”, fortæller Patrick om sit forhold til musikken.

Udover at have spillet med sit band, har han også haft

nogle små optrædener i forbindelse med sin ungdomsskole

og ønsker også at forbedre sig selv individuelt og udvikle

sig egen stil, ved at skabe nogle unikke og karakteristiske

licks og riffs. På trods af sin succes indtil videre inden for

musikken, er Patrick dog stadig noget skeptisk over for at

gå all-in efter en karriere inden for musikken. ”Hvis jeg fik

tilbuddet, ville jeg tage det, men indtil videre vil jeg fokusere

på gymnasiet og tage en uddannelse og så må vi se, hvordan

det ser ud til den tid. Man kan jo ikke bare komme og sige

”Hey, jeg vil gerne være rockstjerne”, får vi fortalt, da vi

kommer ind på fremtiden. ”Musikkonservatoriet vil jeg nok

ikke på. Det er mere for dem, der gerne vil lære fra sig og

blive musiklærere”. Da vi spurgte Patrick om han havde

nogle gode råd til andre, der evt. godt selv kunne tænke sig

at blive musikere, havde han dette sige: ”Prøv en masse! Spil

nogle steder! I stedet for at bruge en masse tid derhjemme

og forsøge at gøre noget perfekt, så kom ud og få afprøvet

det. Erfaring er altafgørende”.

Faktaboks:Patrick Rosengren PatricksenHerning Gymnasium, 2.uFodt: 13. juli 1993Kom pa tredjepladsen i MGP med bandet ”The Rollers”Er bassist i bandet ”Camilla and The Funky Monks”. af Steven Andersen 1.r


kigger kort på træningstasken og forklarer så: “Inden

havde jeg hverken kendskab til mig selv eller min krop.

I en lang periode sværmede jeg egentligt bare rundt

- lille og sky med frygt for mine omgivelser og mig

selv. For hvem var jeg? Og hvad kunne jeg holde til?

Hvor var mine grænser?” Med en muskelmasse på 97

kilo, er det svært at forestille sig, at Mikkel engang har

været en senet, lille fyr, som behøvede andres fysiske

beskyttelse. ”Men det var jeg” siger Mikkel og griner

lidt, ”Jeg lignede jo et skelet”. Da Mikkels kammerat

en dag hev ham med i fitness-centeret, var Mikkel

langsomt ved at blive indhyllet i en opfattelse af, at han

aldrig ville kunne blive til noget. ”Endnu et nederlag var

i vente, eller det var jeg i hvert fald overbevidst om”.

Men så indså Mikkel, at der var pludselig noget, som

han havde grebet om, noget som bed ham, og som han

rent faktisk var temmelig god til.

Knapt havde han mærket en oprigtig interesse, før det

skete. “Det var jo egentligt forfærdeligt, men så alligevel

altafgørende...” Mikkel smiler og virker ikke umiddelbart

påvirket, selvom det han skal til at fortælle, er noget,

som ingen ville klappe i deres små hænder over. Da

Mikkel, efter en tilfredsstillende træningssession en dag

i maj 2009, trækkes af sin kammerats scooter gennem

Tjørring, blæser forandringens vinde. Den ellers

smukke dag brydes pludseligt af et bum på vejen, og

Mikkel kastes af cyklen. Da han slår øjnene op, ligger

han i et uoverskueligt mørke med åbent albuebrud,

”Tjo, jeg er vel nok en kødklump, men samtidig er jeg også menneske”Som en 13-årig gut kæmpede han med undervægt og

selvtillid. Hans liv var et virvar, og da han endelig var

ved at lære sig selv at kende og stille sig tilfreds med

sig selv, blev han slæbt ind i en ny krise igennem en

ulykke. I dag sidder han i et par henslængte jeans, slidte

sneakers og en afslappet pull-over og ligner en ganske

almindelig teenager - men tydeligvis en teenager i go’

form. Og træningstasken ved hans side fortæller kun,

at Mikkel Mouridsen er en temmelig aktiv fyr.

Og det er han. Han er lige hoppet ud af træningscenteret

og sidder nu med sin proteindrik i hånden, mens

han forsøger at beslutte, hvor hans beretning skal

begynde. Den veltrænede fyr er netop hjemvendt fra

et debutantstævne med titlen som den fjerde bedste

bodybuilder i sin vægtklasse. ”Men sådan har det

ikke altid været,” starter Mikkel og smiler let. Bag den

veltrænede fyr gemmer sig en historie, som ikke er helt

almindelig…

”Som begyndende teenager var jeg træt af mig selv,

ensom og følte på grund af min undervægt, at jeg

behøvede beskyttelse fra andre”, Mikkel rynker panden

og forsøger at erindre tiden. Det image ønskede han

at bryde - men hvordan? Når alt man tidligere har

beskæftiget sig med er endt i personlige nederlag, er

det svært at finde modet til at fortsætte. Men Mikkel

kæmpede mod sit personlige had og pludselig en dag

poppede noget op, som kunne hjælpe ham på vej. Mikkel

Faktaboks:Navn: Mikkel MouridsenFødselsdato: 26 april 1993Studieretning: Biologi A/ Engelsk ABopæl: Tjørring

39

Mikkels ord: ”Vi kommer alle igennem svære perioder, men ved at vælge at fokusere på et eller andet, som gør én glad, kan man skabe et solidt fundament til de hårde perioder. For mig er det vigtigt at hjælpe andre. Så længe jeg kan bruge mit liv på at hjælpe eller redde andre så føler jeg ikke at mit eget liv er spildt”40

mens familien frygter for hans overlevelse. Men

Mikkel var ved godt mod. Tre uger senere var han

igen på pletten ved jernet i fitnesscenteret med sin

proteindrik - han havde set noget. Han var klar over,

at han behøvede en drivkraft til at kæmpe sig op på

toppen af de stejle kriser - noget, han var go’ til.

I den efterfølgende tid blev træningen en vej,

hvorigennem han kom nærmere sig selv og samtidig

distancerede sig fra sin frygt for andre og sig selv. Og

ulykken viste sig mest af alt at være en øjenåbner. “Det

var egentligt en positiv opvågning til virkeligheden.

Jeg var pludselig klar over, at livet er for kort til at

lade sig styre af sin frygt for verden. Intet tvang mig

til at være en lille skelet-fyr. Gennem træning fik jeg

langsomt opbygget et fundament, hvor jeg forstod

og kunne kontrollere mig selv.”

Efter træningscenteret har smuttet sig ind i Mikkels

dagligdag, er der sket radikale forandringer i

hans liv - og ikke kun fysisk. Træningscenteret

ramte naturligvis hans krop og forandrede den lille

indesluttede dreng til en fyr, som ikke er så smart

at lægge sig ud med. Men for Mikkel er der mere til

hans passion for bodybuilding end bare ”det at være

stor”. Hans fortid har givet ham et kendskab til livet.

Han ved, hvordan det er at tage livet i egne hænder

og vende en situation, som forekommer umulig. Og

netop de oplevelser har formet en særlig drivkraft,

som han tror, de fleste ikke er klar over, han har.

“Jeg har den her grundidé, som egentligt styrer

min passion for træning. Jeg føler, at jeg bør have en

funktion over for andre mennesker, hjælpe andre, fordi

jeg ikke følte, at jeg modtog hjælp i en tid, hvor jeg

havde behov for det. Alle behøver en hjælpende hånd i

strenge tider, og jeg vil gerne være den hånd, som kan

hjælpe folk på vej. Jeg kender jo det med at stå alene.”

De døre, som træning har åbnet, gør Mikkel i stand til

at tilsidesætte egne behov og hjælpe andre, hvor der

er brug for det. Han hjælper med at lave trænings-

og kostprogrammer for folk, som ønsker at omlægge

deres liv. Derudover har han ambitioner om at blive

beredskabsmand og beskytter sine venner, når de er i

byen. Mikkel smiler lidt og siger: ”Jeg bliver jo nok omtalt

som en kødklump, men jeg er stadig et menneske, og

bag det ’store’ ydre ønsker jeg vel, som de fleste, at

kunne have en funktion og gøre en forskel”.

Efter at have gennemlevet store forandringer er Mikkel

i dag en almindelig 2.g’er på gymnasiet. Men gennem

sit turbulente liv, har Mikkel gjort en stor opdagelse.

Det er netop det, som har trukket ham op af hans svære

periode. Han sætter proteinflasken fra sig og siger: “Når

man befinder sig et sted, hvor man ikke magter sig selv

og alt virker uoverkommeligt, behøver man noget, som

virkelig kan vise én, at man har noget, og at man kan

noget. Om det er fiskeri, frimærkesamling eller fodbold

er ligegyldigt, men det hjælper en til at lære sig selv at

kende og komme ud af de strenge perioder, som vi alle

kommer igennem.”

Af Cecilia Ambrosius Høgfeldt 1.yfoto/layout Søren Norge Lauridsen 2.u

Mikkels ord: ”Vi kommer alle igennem svære perioder, men ved at vælge at fokusere på et eller andet, som gør én glad, kan man skabe et solidt fundament til de hårde perioder. For mig er det vigtigt at hjælpe andre. Så længe jeg kan bruge mit liv på at hjælpe eller redde andre så føler jeg ikke at mit eget liv er spildt”

D

REGERINGEN OG ENHEDSLISTEN HAR FORHANDLET EN NY RYGELOV PÅ PLADS. DEN BETYDER AT LÆRERE, PÆDAGOGER OG ELEVER FREMOVER SKAL HELT VÆK FRA INSTITUTIONERNES OMRÅDE FOR AT KUNNE NYDE EN CIGARET. ER DETTE I ORDEN?

en nye rygelov må siges at være en mar-

kant begrænsning af individets frie valg.

Det viser desværre endnu en gang, at

regeringen ikke stoler på danskernes

dømmekraft. Som Liberal Alliance ofte

formulerer det, er det et skridt i retning mod ”Big

Mother-samfundet”. Regeringen mener altså ikke,

at danskerne selv er i stand til at tage ansvaret for

deres egne valg.

Konsekvenserne af rygeloven kan være fatale, da

rygerne nu pludselig skal helt væk fra området for

at ryge. Dermed kan der spekuleres i, om ikke den

nye rygelov vil forstyrre elevernes skolegang. Sam-

tidig er det svært at se, hvordan disse regler skal

håndhæves. Skal der pludselig rende uniformerede

politibetjente rundt i skolegården for at dele bøder

ud? En tanke der naturligvis er utopisk. Så hvorfor

overhovedet lave en regel der på ingen måde kan

håndhæves?

Omvendt må vi ikke tillade, at ikke-rygernes frie

valg negligeres. Det skal ganske enkelt være muligt

at slippe for den passive rygning. Derfor bør der

naturligvis indrettes separate rygeområder. Vi skal

Rygelov

acceptere hinandens forskellighed, uden at lide un-

der andres laster – Separate rygeområder er løsnin-

gen på dette.

Rygere er allerede stærkt forulempet via diverse

afgifter. Jeg mener ikke, at denne diskriminer-

ing bør optrappes. At rygning er enormt usundt er

almenviden. Men vi bør stole på, at

rygerne selv er i stand til at tage

konsekvenserne af deres valg. Vi

skal blot sørge for, at ikke-rygere

på ingen måde diskrimineres af

rygningen. Det er trods alt rygerne

der har truffet et usundt valg. Et

valg de ikke skal chikaneres for,

men samtidig et valg der ikke

skal chikanere andre.

Opfordringen til regeringen

må derfor være, at de bør

stole på danskernes døm-

mekraft. Der er ingen grund

til at behandle befolkningen som

uvidende børn.

af Frederik Kold 2.z

42

Vi lever i et civiliseret samfund, hvor der,

grundet bl.a. Grundloven, skal være

plads til alle. Nogle gange skal der dog

tages ekstra hensyn til fællesskabet.

Ifølge den danske forening Xhale1 ryger hver 6

unge menneske mellem 16 og 20 år. Når nu dette

er tilfældet, vil det sige, at der er ca. 200 ry-

gere ud af 1100 elever på Herning

Gymnasium. Rygerne må ryge

over alt, undtaget ved hoved-

døren. Hvis man er ikke-ryger

og gerne vil nyde den ny-

fremkommende sol i sin 30

minutters spisepause, må man

igennem røg og damp, med

mindre man vil sidde på asfalten

i parkeringsområdet ved hoved-

døren.

I Danmark er rygning blevet en prin-

cipsag mellem ryger og ikke-ryger.

Dog har ikke-rygere altid sundhed-

skortet, der kan trækkes, hvorimod

rygeren kan gå all in på friheden. Hvis

man spørger en helt tilfældig person, om han/

hun vægter frihed eller sundhed højest i sit liv, er

det svært at svare på. Men nu vinder sundheden,

så vi stakkels rygere skal piskes om på til den

anden side af hegnet. Der hvor græsset aldrig

bliver grønt. Men personligt har jeg det godt med

det. Jeg bakker op om 5 ud af 6 personer fra min

hverdag. Er der fx børn tilstede, ser jeg helst, at

jeg går væk fra dem. Så jeg, værgen, ikke giver

inspiration eller sygdomme fra mig med min dår-

lige vane.

En ryger er ryger af eget valg. Det er der ingen

politiker, der kan stoppe. Afgifter kan øge, regler

kan strammes. Måske det en dag kun vil være,

hver 10 person der ryger.

af Mark Venborg Eriksen 2.u

layout af Søren Norge Lauridsen 2.u

1initiativ, om med støtte, fra kræftens

bekæmpelse

KÆRE DANSKER, FORGLEM MIG EJ…

m.v.h. Grundloven

Demokrati og ytringsfrihed burde være de ord, der først lyser op på nethinden, når ordet ”grundlov” nævnes. For det er den lov,

der sikrer netop dig retten til at kritisere Helle Thorning for Gucci-tasken, den lov, der sikrer din deltagelse i vort danske land og

den lov, som muliggør, at du kan snakke vidt og bredt om ting, du måske ikke altid har styr på…

5. juni 5. juni... Samt-

lige 1.g’ere sidder og sveder over deres

første ”rigtige udfor-dring” - nemlig deres før-

ste årsprøve. 5. Juni… 2.g’erne tæller dagene til 13.august, hvor

de endelig kan terrorisere de nye frøer...5. juni... solen skinner måske og

får 3.g’erne til at vride sig af længsel efter huen og friheden... 5. juni... Det er Seycheller-

nes national dag – hvis man da overhovedet har

en anelse om, hvor det ligger. 5. juni det er fars dag – og far kræver opmærksomhed. 5. juni... Dagen i den gregorianske kalender, hvor 2012 kun smiler 209 dage endnu. Men egentlig ligger der noget mere til 5. juni end bare det at være en dag for alle fædre og et frisk minde om sommeren og fremtidens kom-me. For det danske folk er den 5. juni dagen, der indikerer det danske fundament. Dagen, hvor vi fejrer vores borgerlige rettigheder, demokratiet og ytringsfriheden. Dagen, hvor vi udviser re-spekt for de, der dengang nedskrev forfatnin-gen, som stadig er gældende for os den dag i

Frederik

7. underskri-

ver Danmarks Riges

grundlov 5. Juni

1849

dag. Dagen, vi ken-der som Grundlovs-dag. Men forstår vi som alminde-lige, danske hoveder egentligt dagens sande omfang og betydning? Eller er vi blot fornøjelige folkesko-lebørn, som prissætter en ekstra fridag? Er vi som mor, der udelukker alt andet, fordi det er fars dag? For er vi egentligt klar over, at denne dag har skabt moder Danmark, som hun er i dag?

Grundlovens opstandend. 5. juni 2012, 153 år senere, fejrer vi, at moder Danmark fik en underskrevet en ny fremtid af danske kong Frederik d. 7 på netop dagen den 5. juni i 1849. Her trådte den såkaldte Grundlov i kraft og skaffede den tidligere Kongelov af vejen – en lov, som i 188 år havde sikret et ene-vældigt styre i Danmark. Gennem Grundloven blev Danmark præsenteret for en anden verden med en tredeling af magten og et konstitutio-nelt monarki, der bandt statsoverhovedet til en forfatning. Herved kunne en absolut monark ikke længere forme Danmark ene og alene. Des-uden banede Grundloven vej gennem et dansk landskab bakket af censur og diktaturlignende tilstande. Danmark gik en lysere tid i møde - en tid, hvor befolkningens lyst og vilje til at tage del i samfundet var vægtet. Og en tid, hvor det enkelte individ pludselig var i stand til at tage styring over eget liv. På sin vis kan Grundloven derfor kaldes den første skriftlige, danske ytring om demokrati.

Trods forandringens sol strålede over Danmark, nåede lyset ikke til de danske kvinder. Heller ikke folk af lavere social rang nød godt af de ny-etablerede rettigheder. Først efter 4 grundlovs-ændringer kan alle danskere på tværs af køn, klasse, race og alverdens overbevisninger sole sig i Grundlovens lys. Men Grundloven bærer stadig ar fra sin fødsel. Den dag i dag tillader den, at fratage personer på overførselsindkomst deres stemmeret og derved sættes spørgsmåls-tegn ved omfanget af Danmarks demokrati. Famler den kære Grundlov?

Politikerne på Christians-borg har alle underskrevet Grundloven ved indtræ-

delse i Folketinget. Imidler-tid strider samtlige aktører i

det danske samfund mod Grund-loven. Grundloven siger i kapitel 7,

at ingen bør bidrage økonomisk til en religion, der ikke er deres egen. Allige-

vel finansierer staten folkekirken gennem skatteindtægterne, hvilket betyder, at samtlige danskere betaler til folkekirken uden nødven-digvis at ville det. Desuden foregår 34% af alle varetægtsfængslinger i hemmelighed, hvilket er i strid med paragraf 65. Det tyder altså på, at ikke engang vore demokratiske repræsentanter er bekendt med den lov, der ligger til grund for vores nation. Betyder det, at Grundloven så småt er ved at pakke sammen?

Håb forudeSelvom Grundloven gav Danmark et fristed i en trængende tid, må vi muligvis erkende, at Grundloven ikke bliver ved med at opfylde Dan-marks krav. Måske må vi erkende, at Grundloven var skrevet til sin tid og derfor har sine mang-ler, når den anvendes i nutidens Danmark. Men Grundloven er alligevel en størrelse, som skaber retningslinjerne for værdier og normer i vores Danmark. Derfor bør vi nok tildele Grundloven anerkendelse, for at være banebryder og vejvi-ser til et Danmark, vi i dag opfatter demokratisk, frit og fuld af muligheder.

5. juni er derfor dagen, hvor en lov, der skabte grundlaget for vores samfund, fejres. Desuden bør de modige oplysning-stænkere, der alle-rede i 1700-tal-let banede vejen for demo-kra-

Hvad er en grundlov:

En grundlov former de poli-

tiske rammer for et statssamfund.

Formålet er at sikre borgerne deres ret-

tigheder samt beskytte dem mod overgreb fra

højere magter. Ikke alle stater har en grundlov. Den

tidligere kolonimagt Storbritannien har ingen grund-

lov, men i stedet dokumentet ”Bill og Rights” fra

1689, der sikrer briterne deres rettigheder

og har inspireret både den amerikan-

ske og danske forfatning. For-

fatning og konstitution er

begge synonymer

for grundlov.

Den Danske Grundlov:

>> Grundloven består af 89 paragraffer inddelt i 11 kapitler.

>> Grundloven betragtes som den højeste lovgivning inden for det danske rige.

>> For at tilføje en lov i grundloven skal gælde med grundlovskraft, hvilket betyder den skal være vedtaget

ved folkeafstemning.

>> Grundloven blev skitseret af teologen Ditlev Monrad. Efter 7 måneders diskussion af den i den grundlovgi-

vende rigsforsamling blev den vedtaget og 5. Juni 1949 underskrevet af Frederik 7.

tiet, mindes. Og endelig

er 5. juni dagen, hvor vi bør prissætte

vores borgerlige rettig-heder. Dagen bør nydes for at

glædes over moder Danmark, som vi selv er i stand til at præge.

Så kære 1.g’ere; fortvivl ikke når I sidder i frustre-rende armsved d. 5 juni og kæmper Jer gennem

Jeres årsprøve. Det er Grundlovsdag, solen skinner og vi kan prise os lykkelige for en grundlov, der sikrer os muligheden for at sidde og lide til en årsprøve. Kære 2. g’ere; I vil måske bruge dagen på at undersøge Grund-lovens betydning. Og kære 3.g’ere; frihed er nok ikke det i ser mest til i øjeblikket - men husk blot, at netop det, sikrer Grundloven jer på trods.

Kære Grundlov – på forskud - , tillykke med fødselsda-gen. Vi håber flere har lyttet til og forstået dig i år.

Af Amalie Ambrosius 1.rLayout Kirstine Voetmann 1.s

Grundlovsændringer:Grundloven er blevet æn-

dret 4 gange siden 1849. 2/3 af grundloven er uændret – også sproget.

>> 5. juli af 1915 – kvinder og tjenestefolk fik stem-meret. Fremtidige grundlovsændringer kunne nu kun

foretages gennem en folkeafstemning.

>> 28. juli af 1866 – indtil 2. slesvigske krig, hvor Sles-vig-Holsten blev indlemmet i det tyske rige hav-

de Danmark en todelt forfatning; Novem-ber forfatningen og Junigrundloven.

Forfatningen af 1849 forenede de to.

>>Grundlovs-ændringen af 1920

indlemmede den nordlige del af det tidligere hertugdøm-

me Slesvig i Danmark.

>>Grundloven af 5. juni 1953 nedlagde Landstinget og ændrede Tronfølge-

loven, hvilket resulterede i en kvindelig arvefølge til

tronen.

5 vigtige paragraffer

§ 77 ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og itl at offentliggøre sine tanker dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.” Denne paragraf sikrer danskerne deres ytringsfrihed.

§ 3 omhandler magtens tredeling inspireret af den franske oplysningsmand Montesquieu. Det deler den dømmende, ud-øvende og lovgivende magt og forhindrer dermed en enevældig hersker. Danmark følger som samtlige andre europæiske lande stadig dette princip.

Kapitel 7 omhandler den danske folkekirke. § 67 giver borgeren ret til at dyrke Gud på den måde, der stemmer overens med deres overbevisning.

§ 87 udtrykker ejendommens ukrænkelighed.

§ 91 sikrer den enkelte borger i det danske rige trykkefrihed. Det er en del af ytringsfriheden og giver enhver rettigheden til på skrift at offentliggøre sine holdninger. Derudover forbyder den censur.

48

5 vigtige paragraffer

§ 77 ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og itl at offentliggøre sine tanker dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.” Denne paragraf sikrer danskerne deres ytringsfrihed.

§ 3 omhandler magtens tredeling inspireret af den franske oplysningsmand Montesquieu. Det deler den dømmende, ud-øvende og lovgivende magt og forhindrer dermed en enevældig hersker. Danmark følger som samtlige andre europæiske lande stadig dette princip.

Kapitel 7 omhandler den danske folkekirke. § 67 giver borgeren ret til at dyrke Gud på den måde, der stemmer overens med deres overbevisning.

§ 87 udtrykker ejendommens ukrænkelighed.

§ 91 sikrer den enkelte borger i det danske rige trykkefrihed. Det er en del af ytringsfriheden og giver enhver rettigheden til på skrift at offentliggøre sine holdninger. Derudover forbyder den censur.

KONY - HVAD ER DET VÆRD?I forbindelse med kampagnen ”KONY2012” har der været en del kritik af organisationen Invisible Children, som har stået for planlægningen og indsamlingen for at stoppe den Ugandiske militsleder, Jo-seph Kony, da man mente at under 40 % af pengene gik til humanitære formål. Hvem skal man tro på, og er det overhovedet noget man skal bekymre sig om hvis der står tusinder af menneskeliv på spil.

De fleste kan skrive under på at have set eller hørt om videoen ”KONY2012”, der florerede på inter-nettet og især Facebook, for få må-neder siden. Men de færreste ved hvad det egentlig handler om. For at opsummere for dig, kære læser, er Joseph Kony en guerillaleder i Uganda, Afrika, for en hær kaldet ”Lord Resistance Army” (LRA), og er anklaget for at have kidnappet børn, gjort pigerne til sexslaver og drengene til soldater. Ofte bliver børnene også tvunget til brutalt at myrde deres egne forældre, så de intet har at vende tilbage til, og på den måde er LRA deres eneste mu-lighed for at overleve selvom dette betyder at de skal risikere deres liv i processen.

Lord Resistance ArmyDet startede tilbage i 1987, hvor Kony formede LRA som har været i krig med Ugandas regering lige siden. LRA’s ideologi bygger, ifølge Kony, på Kristendommen og De Ti Bud, selvom der aldrig officielt er udgivet en redegørelse af ideologi-en som de involverede mennesker og lande kan forstå. LRA’s komman-dør, Vincent Otti, udtalte sig om em-

net, om end noget forvirrende, og sagde i denne forbindelse: ”Lord’s Resistance Army er blot navnet på vores bevægelse, fordi vi kæmper i Guds navn. Gud er den der hjælper os i bushen. Derfor har vi lavet det-te navn. Ingen i LRA vil acceptere folk, der stjæler, ingen kunne finde på at gå ud og tage nogens kone, og ingen ville kunne acceptere at dræbe uskyldige, og så videre. De Ti Bud forbyder alt dette.”Hertil ville man så kunne diskutere hvorvidt de overholder dette og om kristendommen muligvis er en undskyldning for at tilkæmpe sig magt. Flere eksperter har udtalt sig om at LRA ikke kæmper for no-get på nuværende tidspunkt, ud-over at forsøge at beholde mag-ten de har i de ca. 60.000 soldater (herunder børnesoldater) som de har under sig. I årene fra 1987-2012 har Kony og hans folk bortført ca. 20.000 børn, og tvunget dem ud i umenneskelige valg og situationer.

Invisible ChildrenTidligt i marts, 2012, udgav organi-sationen Invisible Children (IC) en video omhandlende Joseph Kony, med intentioner om at gøre ham

”berømt”, så der kom fokus på ham og hans ugerninger, da de mente at problemet ikke var kendt rundt i verdenen. Dette virkede, og kort tid efter florerede videoen overalt og var på de flestes læber. I forbin-delse med videoen blev der også markeret en dato for den verdens-omspændende event ”Cover the Night”, der gik ud på at folk over hele verden natten mellem d. 20. og d. 21. april 2012 skulle hænge Kony-plakater op, så folk kunne stå op til nye og forandrede omgivel-ser i byerne, og dermed blive op-mærksomme på Kony, fra en an-den vinkel end fra internettet. På Invisible Childrens hjemmeside, kan man se produktet af denne nat, hvor mennesker fra alle steder i verden har lagt billeder op fra de-res fortolkning af plakatophæng-ning. Indtil videre har organisationens indsats medført en interesse for problemet fra forskellige stormag-ter, bl.a. USA som har indsat en styrke på 100 elitesoldater i Ugan-da, som skal lære og træne de Ugandiske soldater i at begå sig i junglen, og

systematisk afdække området for at finde og anholde Joseph Kony. Intentionerne bag alt dette er uden tvivl gode, og bestemt bemærkel-sesværdige, men som med alt er der en del kritikpunkter. For eksempel har en del af kri-t i k k e n gået på at kun 32 %

af IC’s indsamlede penge, er ubeskåret til Ugandas børn. Til dette svarede IC tilbage, ved at læg-ge deres samlede regnskab op på deres hjemmeside. Men kan man stole på det?Uanset hvad, er det ikke det ene-ste problem der er opstået. IC støtter nemlig også Ugandas re-

geringshær, som flere kritikere me-ner, tager unødvendigt voldelige metoder i brug som blandt andet voldtægt og tortur. Til dette har IC tilsyneladende ikke offentliggjort noget officielt svar, og derfor er det op til den enkelte person at tage stilling til om man tror på dette. Spørgsmålene der til sidst rejser sig er klare: Skal vi finde os i at blive rendt om hjørner med af nogen der påstår at dette udelukkende er for humani-tære formål, eller skal vi se igen-nem fingre med det, og stole på de forskellige organisationer? For i sidste ende, betyder det formelle overhovedet noget, hvis det er fle-re tusinde menneskeliv der står på spil?

Af Emma Holm Nees 1.bFoto Emma Holm Nees

& Nicolai Juul Nielsen 2.y

Kære Dagbog...

KÆRE STUDERENDE PÅ HERNING GYMVi efterlyser ca. 3 elever til artiklen ”Kære dagbog”. Her skal man skrive dagbog i sin sommerferie, og det kan spænde fra et par dage til flere uger. Jeres indlæg skal fylde ca. 1 side hver og vil blive udgivet i næste skoleårs

første nummer. Man er selv ansvarlig for at tage billeder til sin artikel.

Henvendelse herom kan ske til:[email protected]

SENEST d. 27. juni

48

Style Wise

TendenserMange forskellige tendenser præger hver sæson catwal-

ken og gadebilledet. Her er vores bud på 4 tendenser, vi

kommer til at se meget mere til i løbet af sommeren.

NEONFARVERNeonfarver er hot til sommer, især når man får lidt kulør. Tendensen fungerer på storset alle

items fra KJOLER til SKO, men MIKS IKKE flere neonfarver sammen. Sæt i stedet neonfarverne

SAMMEN MED BASIC farver som hvid og grå.

PastelfarverPastelfarvet tøj skriger sommer og femi-nint – men det er også for drenge, sæt fx shortsene på billedet herunder sam-men med en hvid t-shirt. Mix et sæt af ene pastelfarver for et feminint look.

Herre t-shirt fra Resteröds, set på

Nelly.com til 249 kr

Jeans fra Gina Tricot 259 kr.

Stiletter fra Zara, 679 kr.

Kjole fra Michael Kors, 11.390 kr

Sweatshirt fra Acne, set på Youheshe.com til 900 kr.

Herre shorts fra H&M, 179 kr.

Neglelak i farven ”Lilacism” fra Essie, ca. 100 kr.

TanktoppeTanktoppe er ideelt til sommer og findes i flere versioner, både til piger og drenge! De kan sæt-

tes sammen med shorts og solbriller for det ultimative festivallook.

COCA COLA har endnu en gang lavet et designersamarbejde til en række limited editions af cola lightflasker. Denne gang er sam-arbejdet indgået med JEAN PAUL GAULTIER, der har designet tre flasker med inspiration i tre forskellige personligheder, som han også har udformet i dukker. SE REKLAMEVIDEOEN her: http://www.youtube.com/watch?v=SKQ-Z6i4QdM&feature=relmfuFlaskerne kan købes i en begrænset tidsperiode i 7-eleven. Ca. 35 kr. For 2.

Tanktop til piger fra Sass and Bide, set på Youheshe.com til 1.000 kr.

Herre tanktop fra Rock Paper Scissors, set hos Nelly.com til 199 kr

Tanktop fra Helmut Lang set fra Youheshe.com til 800 kr.

Tanktop til drenge fra H&M til 79 kr

Vans Authentic unisex, ca. 600 kr.

51

Gym’s gadebilledeMange forskellige stile og outfits præger hver eneste dag gym’s gange, og her er et par udvalgte.

Navn: Louisa 1y

Bedste køb: Vintage cowboy jakke

Hvilken sommerstil er du til?: festival/rock’n’roll

Hvad kan du ikke undvære i din kuffert?: høje hæle

Detalje: Louisa kører dip-dye stilen, som har været fremme på catwalken de sidste par sæsoner og detaljen sås også til Pradas mode-show for AW12.

Navn: Jenny 3mBedste køb: en vintage jakke

Hvilken sommerstil er du til?: slidt og simpelt

Hvad kan du wikke undvære i din kuffert?: sorte kjoler

Detalje: på Jennys jakke fra U.S. Army, er hende efternavn påklistret venstre lomme

Navn: Marie 3xBedste køb: en silkekjole

Hvilken sommerstil er du til?: solbriller

Hvad kan du wikke undvære i din kuffert?: Hårelastikker

Detalje: Kondisko og sneakers er uundværligt i ethvert klæ-deskab.

Navn: Jesper 3mBedste køb: Har mange gode køb, men f.eks. nogle t-shirts jeg købte på metalfestivalen ”Wacken”.

Hvad kan du ikke leve uden?: mine høretelefoner.

Hvor mange penge bruger du om måneden på tøj?: Højest et par hundrede.

Detalje: Jesper viser sin mu-siksmag gennem sit tøj.

Navn: Max 3mBedste køb: min guitar.

Hvad kan du ikke leve uden?: min guitar.

Hvor mange penge bruger du om måneden på tøj?: Jeg går i genbrug. Så max 200 kr.

Detalje: en lille detalje kan give kant til et ellers enkelt outfit.

Navn: Rasmus Ox. 2uBedste køb: jeg har aldrig købt noget tøj i mit liv.

Hvad kan du ikke leve uden?: mad, drikke, kaffe og cigaret-ter.

Hvor mange penge bruger du om måneden på tøj?: 0 kr.

Detalje: Rasmus holder sit outfit i samme farvetone, men med en enkelt farve, der skiller sig ud.

Af Emilie Holm Nees 2.y & Ann Sofie T. 2.d

Foto af sammeLayout Kirstine Voetmann

HoroskopVædderen: Du får en nevø. Tillykke!

Tyren: En stor mand forveksler dig med Peter

Lundin og smadrer dig. Månedens råd: Læg din

makeup på begge sider af hovedet!

Tvillingen: Hele måneden er ødelagt! For du har

fået skæl!

Løven: Du får en aflevering for i latin, selvom

du allerede har afsluttet faget. Du synes det er

underligt, men laver den alligevel.

Krebsen: Du opretter en profil på netdating.dk

og bliver overrasket over, hvor utalligt mange af

gymnasiets ansatte, som kan opspores derinde.

af Kristine Helms 2.y


HoroskopJomfruen: Du finder den eneste ene og føler dig

som den lykkeligste på jorden indtil midten af

måneden, hvor du opdager, at det er din fætter/

kusine, og det hele går hen og bliver meget

akavet.

Skorpionen: Du får dig en splinterny kameramobil

og tilbringer mange aftener med at tage billeder

af din tungepiercing, der også er ny.

Stenbukken: Din mor er gået i overgangsalderen,

og du skal nu for første gang selv smøre din

madpakke. Lortemåned.

Fisken: Du skal til DM i WordFeud og kommer

på 5. pladsen. Der var dog også kun 7 personer,

som stillede op på grund af scrabblespillets

manglende popularitet.

Vægten: Efter at lede i 2 timer efter din

cykelnøgle, finder du i stedet dit gamle

Rayman-computerspil og glemmer helt, at du

skulle på date med en fra ÆB.

Skytten: På midten af måneden vil du højst

sandsynligt få en kønssygdom. Øv!

Vandmanden: Du er stadig ikke kommet over

hele Giro d´Italia-festen og har nu fyldt hele

skabet med lyserøde klæder. Månedens råd:

grøn matcher.

55

EventkalenderKoncerter, festivaller og teater

Skolerelateret

HVADMaestro

Jelling Musikfestival

Kanye West & Jay-z ”Watch

the Throne”

Herning Rocker 2012 + Fer-

maten Outdoor (Black City,

Nabiha, Ginger Ninja, Lukas

Graham)

Skive Festival

NorthSide Festival

Kim Larsen & Kjukken

Support: Kim Wagner

Warm-up (Roskilde Festival)

Roskilde Festival

Sidste skoledag for 3.g

Cabaret for 3.g

Sidste skoledag for 1.g og 2.g

Studenterbal

Dimission

HVORTeam Teatret

Jelling

Jyske Bank BOXEN

Teglparken Stadion

Skive

Århus

Sdr. Anlæg

Roskilde

Roskilde

Gymnasiet

Gymnasiet

Gymnasiet

Gymnasiet

Gymnasiet

HVORNÅR4.-25. maj (tirs, ons, tors kl. 19.30)

Torsdag d. 24. maj til søndag d. 27. maj

Lørdag d. 26. maj kl. 20.00

Lørdag d. 26. maj kl. 11.00-24.00

Lørdag d. 26. maj kl. 11.00-24.00

Onsdag d. 30. maj til lørdag d. 2. juni

Fredag d. 15. juni til lørdag d. 17. juni

Lørdag d. 30. juni kl. 19.00

Lørdag d. 30. juni til torsdag d. 4. juli

Torsdag d. 5. juli til lørdag d. 8. juli

Tirsdag d. 22. maj

Tirsdag d. 22. maj

Fredag d. 8. juni

Onsdag d. 27. juni kl. 20.00-01.00

Fredag d. 29. juni

Film i Biocity Herning

Herning SceneKunstSkole

HVADThe Dictator

The Vow

The Raven

Men in Black 3 – 2+3D

Salmon Fishing in the Yemen

Prometheus – 2+3D

Snow White and the Huntsman

21 Jump Street

LOL

Stemmetræning og –

bevidsthed (workshop)

HVORHerning Biocity

Herning Biocity

Herning Biocity

Herning Biocity

Herning Biocity

Herning Biocity

Herning Biocity

Herning Biocity

Herning Biocity

6Kanten,

Højskolevej 11, Birk

HVORNÅR16. maj

16. maj

16. maj

24. maj

31. maj

31. maj

7. juni

14. juni

28. juni

Lørdag d. 2. juni og søndag

d. 3. juni, kl.10-16

57

Måneden der gik på redaktionen

Ditte, Ann Sofie og Emilie får næsten ondt i maven af at anmelde donuts fra GoDonuts.

Layoutgruppen laver en døgner før udgivelsen.

På en aften med vigtige(og kedelige) beslutninger løftes stemningen af Bones mad

Resultatet af en vellykket demonstration i Hern-ings gader

2. y’s drenge, vinderholdet af fodboldturneringen, fejrer sejren på behørig vis.

Ann Sofie og Emilie besøger H&M for at få et nærmere kig på sommerens tendenser.

59

1# Maj 2012 Kontakt: [email protected] http://www.facebook.com/Skolebladet.Aspir

Documents

Aspir #1 - Maj 2012