August 2009

Med kultur i bagagen

August 2009 / Man skal give plads til forskellighed / fra en kultur til en anden / kollegerne i biografen er Min reservefaMilie / fra thailand og island til danMark / når vest Møder øst / egMont kids Media på fælles kurs / når forskellighed styrker saMarbejde / baMses batterier / kongelige er også Mennesker / sorg er ikke noget Man vokser fra

Indhold4

10

22

30

28

12

Kolo

fon redaktør

Jan [email protected]

ansv. redaktørMika Bildsøe [email protected]

fotoKristian Septimius KroghClaus BoesenSteen BrogaardMartin Lehman/PolfotoPatrick NeuChristoph HeiseSXCJoachim Adrian

KoncernkommunikationVognmagergade 111148 København K DanmarkTelefon +45 33 30 55 50

3 Leder

4 Man skal give plads til forskellighed IEnglandmødermanikkefortidligt,ogiDanmarkgårmanikkefor senthjem.FrankKnauharboetiEnglandogTysklandogernuflyttet tilDanmark.

8 Fra en kultur til en anden HosnorskeHjemmetMortensenharjournalisteroglayouterefåetetindbliki hinandensopgaver.Deharnemligfåetnyerollerogopgaver.

10 Kollegerne i biografen er min reservefamilie Christinaarbejdersomsygeplejerske.Menhunholderfastisitfritidsjobienaf Egmontsbiograferpågrundafdenspeciellestemning.

12 Fra thailand og Island til Danmark DererlangtfraIslandtilThailand.Alligevelerdetlykkedesislandske GudmundurogthailandskeJoyatskabeetteamomkringetprojektfor Egmont.Læsomudfordringerne.

14 Når vest møder øst BjörnVöhlertysker.MensnartkanhankaldesigbeboeriHongKong.Han ermedtilatstarteEgmontsnyestevirksomhedpådenkinesiskeø ogharalleredegjortsigsineførsteerfaringeromasiatiskkultur.

16 Egmont Kids Media på fælles kurs EgmontKidsMediaeretresultataftosammenlagteforretningsområder.Læs omdekulturelleudfordringeridivisionen.

22 Når forskellighed styrker samarbejde MBTIeretmåleværktøj,somdeflesteledereiEgmontoplever.Detgiver mulighedforatforståstyrkerogsvaghederhossigselvogisitteam.

26 Bamses batterier DetsvensketeambagseriefigurenBamsefikenidétil,hvordandekunne gørenogetformiljøet–ogdethardekunnettjenepengepå.

28 Kongelige er også mennesker Deeuropæiskekongehuseerofteomgærdetafmystik.MenEgmont- medarbejderenAnnavonLowzowharfåetenfodindenforidensærlige kultur.Læsomkongekronerogsærligeskikke.

30 sorg er ikke noget man vokser fra EgmonthardoneretpengetilNorge.Næsten9mio.DKKafEgmonts overskuderdonerettiletnorskcenter,derforskerisorg. tryk

Rosendahls Bogtrykkeri A/S

design KP2

layoutPia [email protected]

Steffen Kragh,Koncernchef

Kære kollegaJegpræsenterestitforspørgsmåletom,hvadEgmontegentligeroghvad,derbinderalleselskaberne i koncernen sammen. Jegopfatterdet således, at Egmonter summenaf alledeselskaber,dererikoncernen.Selskaberneharhverisærstærkebrands,derlaverkreativeproduktertilmangealdersgrupper.Stabsfunktionernetilførerforretningsværktøjertilstyringaf processer, salgs- og marketing, og koncernen tilfører samlet soliditet og tyngde. Altsammennoget,dergiverrumtilkreativitetenideforskelligeselskaber.Detskabergrobundforforskelligekulturer.ÅndogstemningiEgmontshovedsædeiVognmagergadeerforskelligfra ånd og stemning i de enkelte selskaber, som igen er forskellige fra hinanden. Voresbogforlagrummermenneskermedvidenomaltindenforstortsetalleemnerogikontorernestårderhyggeligelæsesofaeroglæselamper.Etbesøgivoresfilmselskabergiveroplevelsenafatværetilfilmpremiere.Mankanfindesigselvsiddende ienkantinevedsidenaffemdværgeisølvtøj,derharpauseienoptagelse.HosEgmontKidsMediastårMickeyMouseogvennerneoveraltigangene.Ogikontorernehvormanlaverprinsessebladeerderpyntetmeddiademer,somien4-årigpigesværelse.Fællesnævnerenerpassionforogambitionermeddet,vihverisærbeskæftigerosmed–atskabedenbedstefortælling,detbedsteproduktellerdebedsterammerforandre,dersåledeskanlavedebedsteprodukter.

DettenummerafHardcopyeretudplukafforskelligekultureriEgmont.Selvomvierens,erviogsåforskellige–viharbedtenrækkekolleger fortælleomderesoplevelser iandrelandeeller selskaber.Artiklernekanogså læsespå Insight,hvordukankommentereellertilføjeandrehistorier,viikkeharmediHardcopy.DeterblotetlilleudvalgafkulturhistorierfraEgmont,viiKoncernkommunikationharvalgtatfremhæve–duharheltsikkertflereogspændendehistorier,somvihåber,duvildelemeddinekolleger.

insight.egmont.com

Godlæselyst

Mika Bildsøe Lassen,Koncernkommunikationsdirektør

14

2 3

Man skal give plads til forskellighed

I England mødEr man IkkE for tIdlIgt på kontorEt om morgEnEn, og I danmark går man IkkE for sEnt hjEm. mEd Et job, dEr brIngEr ham

vErdEn rundt, Er frank knau Et mEnnEskE, dEr kEndEr tIl forskEllIgE arbEjdskulturEr I Egmont.

AfAnneSaabye

I danmark informerer du chefen om, at du arbejder hjemme, i tyskland spørger du chefen.

M åske kan man kalde FrankKnau for en verdensborger.Han blev født i Tyskland af

ungarskeforældre,ogselvomhanikketaleretordungarsk,kanmanmærke,nårmanmøderham,athanerstoltafsinoprindelse.ArbejdetiEgmontharførthamtilkontoreriTyskland,EnglandogsenestDanmark. “Jeg har altid kunnet lide forskelligekulturer.Atjegikketalerflydendedanskerikkeetstortproblem,selvomdetselvfølgeligbegrænser mig lidt,” siger Frank Knau,fra sit kontor i København, hvor han harsiddet,sidenhanovertogansvaretfordensammenlagtedivisionEgmontKidsMedia.

FørstE DAg på Nyt KoNtorFrankKnauhuskersineførstearbejdsdagepå de nye kontorer i henholdsvis EnglandogDanmark,dahanligevarankommettildetolande. ”I England mødte jeg på kontorettidligt. Jeg varden første i bygningen,ogdergiken time, indenderkomandre.Påmin første arbejdsdag i Danmark blev jegpå kontoret indtil sent på dagen. Jeg varnokdensidste tilbage ibygningen,” sigerhan og griner, når han tænker tilbage påepisoderneogforklarer,athanfandtudat,atdethavdenogetmedtrafikogmyldretidatgøre.

MELLEMArBEjDE og prIvAtLIv

FrankKnauharlagtmærketil,atdanskeregårmegetopibalancenmellemarbejdeogprivatliv, hvilket betyder, at danskere ikkealtideratfindepådereskontorer. “Det er meget normalt at arbejdehjemmefraiDanmark.IDanmarkinformerer du chefen om, at du arbejder hjemme, iTyskland spørger du chefen,” siger FrankKnauogfortsætter: “Balancenmellemarbejdeogprivatliverihøjgraddrevetafsamfundet.ITysklanderdetmerealmindeligt,atenforældererhjemmegående. Vi har mere traditionellerollemodellerder.”

jEg rELAtErEr tIL huMorENOm forskellene mellem landene forklarerFrankKnau,atarbejdetiTysklandermegetstruktureret.Mananalysereren idé,finderenløsningogimplementererden.IEnglandsættermanmerefokuspåatværekreativ,ogiDanmarktalermanlængesammenforatfindekonsensus,førmansætternogetigang.Danskerekanenddaændremening,efterdeerblevetenige. ”Man skal anerkende, at kulturer erforskellige,ogatmanmåtilpassesig.

FrANK KNAu Født 1958, Executive Vice President og adm. dir., Egmont Kids Media, 2009.

Administrerende direktør, Egmont´s International division, 2003-2008•Administrerende direktør Egmont Ehapa Verlag 1999-2007•Administrerende direktør Franz Schneider Verlag and Pestalozzi Verlag Germany, •1998-1999

Administrerende direktør Egmont Magazines UK, 1996-1997•Forlagsdirektør, Egmont Ehapa Verlag Germany, 1992-1995.•

5

hvAD Er DEN størstE ForsKEL IKuLturEN DE stEDEr I EgMoNt, Du hAr ArBEjDEt?

I den ene ende har vi Danmark, hvor chefen ofte beslutter efter at have samlet information, derefter implementerer organisationen. I den anden ende er Sverige, hvor det er vigtigt, at forklare beslutninger for en bred del af organisationen, inden de kan implementeres. I Norge oplevede jeg, at beslutninger blev taget på baggrund af en masse data, som blev brugt til at dokumentere og skubbe gang i implementering. Finland implementerer til gengæld lynhurtigt. Det er korte samtaler – derefter action.

hvorDAN hAr Du tILpAssEt DIgEN Ny ArBEjDsKuLtur EFtEr joBsKIFtE?

Kollegerne i de nordiske lande er ikke forskellige, men der er forskel på, hvordan vi er opdraget til at arbejde. Det har vi med os, fra vi startede på arbejdsmarkedet, og det er ikke noget, man som udsendt kan ændre meget på.

hvAD hAr værEt DIN sjovEstE opLEvELsEMED At sKIFtE FrA EN ArBEjDsKuLtur tIL EN ANDEN?

Det sjoveste opstår med sproget. Selv om jeg har forberedt mig, og selv synes, jeg er ”super” til det fremmede sprog, bliver jeg altid overrasket, når min lokale pølsemand taler engelsk til mig. I Norge traf jeg en masse hurtige beslutninger. Alle nikkede, men gjorde præcist, som de selv ville. Jeg opdagede, at det var fordi, jeg ikke præsenterede det dataunderlag, jeg havde. Derfor fortsatte organisationen på det spor, den følte var rigtigt. Efter det, lærte jeg at bruge længere tid til at præsentere ideerne, inden jeg overgav opgaven til organisationen.

hvAD Er DEN størstE ForsKEL IKuLturEN DE stEDEr I EgMoNt, Du hAr ArBEjDEt?

Det er helt klart omgangstonen. Hos Zentropa er den på en gang mere kærlig og hårdere, nærmest helt familiær.

hvorDAN hAr Du tILpAssEt DIgEN Ny ArBEjDsKuLtur EFtEr joBsKIFtE?

Ud over påklædningen – nu er det T-shirt og korte bukser, hvor det før var skjorte – føler jeg ikke, jeg har gjort noget specielt for at tilpasse mig arbejdskulturen. Jeg har det dog stadig lidt svært med mødekulturen, hvor ingen møder til tiden. Her vil jeg hellere have ændret kulturen end tilpasse mig.

hvAD hAr værEt DIN sjovEstE opLEvELsEMED At sKIFtE FrA EN ArBEjDsKuLtur tIL EN ANDEN?

Jeg skulle lige vænne mig til, at jeg får en krammer af chefen hver morgen.

ForsKELLIgE LANDE hAr ForsKELLIgE KuLturEr og ForsKELLIgE tINg,

soM MAN uBEvIDst gør. hArDcopy hAr INDsAMLEt

NogLE EKsEMpLEr.

FinlandHvis man ved et forretningsmøde bliver

inviteret med i sauna af sin finske samarbejdspartner, bør man ikke sige nej. Mange gode kontakter og forretninger er etableret i forbindelse med saunabesøg.

hongkong

De fleste forretningsfolk har både et engelsk og et kinesisk fornavn. Efternavnet står til sidst ved engelske navne men først

ved kinesiske navne. Når man skriver til en kollega i Hong Kong, skal man huske

at tiltale denne med titel, da kinesere tillægger titler stor værdi.

DanmarkDanskere kan godt lide at have lidt

afstand mellem dem, de taler med. Vær opmærksom på andres personlige rum –

og lad være med at stå for tæt på den, du taler med.

ruslandRussiske ledere bruger som regel langt

mere tid og arbejdskraft på forhandlinger, end vesterlændinge gør.

storbritannien

Tillid og god personlig kemi er ofte en forudsætning for, at der bliver indgået

aftaler. Man kommer hurtigt på fornavn, men lad det være op til værten hvornår.

Sig hellere et ”Sir” og ”Madam” for meget end for lidt.

sverige

Svenskerne vil ofte gerne have skriftlig dokumentation for en aftale og anser

det af stor vigtighed, at de vilkår, som er fastsat i aftalen, også bliver overholdt.

tysklandPålidelighed kan betegnes som en tysk dyd i forretningsmæssig sammenhæng. Det er vigtigt, at man er godt forberedt til møder. Den samme bliver forventet af

forretningsforbindelser.

usA

Amerikanerne er typisk meget overbevisende, når de skal præsentere et produkt eller en idé. Det er naturligt at

være udfarende i sin markedsføring i USA, og man skal helst svare på henvendelser

inden for et døgn, hvis der bliver sendt en forespørgsel om køb.

Fra Danmark til sverige

Fra hovedkontor til filmselskab

sørEN thErKILDsEN

ForrIgE joB: Commercial Director i Nordisk film Norge, Finland og Danmark

NuværENDE joB: Commercial Director Nordisk Film Sverige

FrEDErIK NEMEth

ForrIgE joB:Controller i Egmont Corporate Finance

NuværENDE joB:Business Supporter i Zentropa

Med erfaring fra jobs i tre forskellige lande – og ansvar for selskaber i over 20 lande er lufthavnen i Danmark et af de steder, hvor man kan støde på Frank Knau. Her er han fanget i et heldigt øjeblik – hvor fotografen fik præcis 15 minutter til at knipse på udløseren.

Ethvert firma derude har passion og ambition, men ‘rummelighed’ er noget, som Egmont har.

Jeg kan også relatere til den danske ogengelske ironi. Nogle mennesker siger, attyskere ikke har humor, men det passerikke,”sigerhanmedetsmil.

DEt uForMELLE ’goDDAg’I Tyskland hilser man ikke kollegaer medfornavnsærligtit.DetgørmantilgengældiDanmarkogEngland. ”Danmark og England er mindreformelle, da man tiltaler personer medfornavn.Det tager tid i Tyskland, førmangør det, og det er ikke passende, medmindre personen, man taler med, er enrigtiggodven,elleratmanerblevetenigeomatsigehinandensfornavne.”Selv om der er forskelle i arbejdskulturinden for Egmonts selskaber, synes FrankKnau stadig, at arbejdskulturen er ens,fordivialleeråbneoverforandrekulturer,vifindernyemåderatgøretingenepåogkanlideatdeleviden.”Ethvert firma derude har passion ogambition, men ‘rummelighed’ er noget,som Egmont har. Det føles godt, nårreceptionisternesiger”HejFrank,hvordangår det” til mig hver morgen, når jegser dem. Kun Egmont har den særligeatmosfære,”sigerFrankKnau. ▀

Kilder: Danmarks Udenrigsministerium og worldbusinessculture.com

hvorforkanjournalisterikkelayoutemagasiner og layoutere skrivejournalistisk? Det er spørgsmål,

som Egmonts norske magasinforlag harvalgt at sende til hjørnespark. I stedetfor at diskutere, har 230 medarbejdere iHjemmetMortensensidenforåretværetpåkompetencekurser for at lære nye måderat arbejde på. Journalisterne får fagligeværktøjskasser med indsigt i layout, formog komposition – de grafiske designerefår kurser i tekst, sprog og ord. Allemedarbejdere i det norske magasinforlagfår større ansvar for hele processen bagtilblivelsenafmagasiner - fraplanlægningtiltekst,layoutogbilledbehandling. ”MangeandremedieselskaberiNorgeharvalgtatskæreidereskursusbudgetter.Vi satser i stedet på at blive dygtigere,og på at nye kompetencer kan give denfaglige udvikling, som er et led i voresomorganisering”, forklarer Trude Susegg,somharværetprojektansvarligfor”projektkompetenceøgning”.

sAMArBEjDE på tværsEt led i moderniseringsplanen er, atredaktionerne i større grad skal arbejdesammen. Man er fortsat tilknyttet etbestemtmagasin,ellerenbestemtfunktion– men der er langt større samarbejde påtværsafmagasintitlerogwebsites. Degamleredaktionererfortsattilstede–mendererkommetflereoverordnedeogtværgåendechefredaktørervedsidenafdealmindeligemagasinredaktører.Mangeharfåetheltnye roller.Defleste redaktionellemedarbejdere er i princippet nu enteneditors eller journalister. Gunnar Bleness

erdirektørogansvarshavenderedaktørforde redaktionelle områder ”unge kvinder”og ”aktualitet”. Han forklarer, at et afnøgleværktøjerne har været at indføretemplate-styrede layouts: ”Det betyder, atvores magasiner har nogle faste formaterogopsætninger,somdeenkeltejournalisterskriver direkte i. De skal ikke bare havefokuspåtekstmenogsåværeoptagedeaf

detvisuelleudtryk.” Denstørsteforandringskerforeditors.De skal lære layout, formogkompositionognyeværktøjersomforeksempelAdobeslayoutprogramInDesign.Menalleharfåetnyeroller,ognyemåderatarbejdepå. ▀

Fra en kultur til en anden

to nyeeditors

for 10 år sIdEn forudsagdE It-guruEn nIcholas nEgropontE, at tradItIonEllE magasInEr vIllE dø – og ErstattEs af IntErnEt. han fIk IkkE rEt. tIl gEngæld har nyE tEknologIEr gIvEt mulIghEd for at IntEgrErE mEdIErnE. I hjEmmEt

mortEnsEn har mEdarbEjdErnE dErfor fåEt nyE rutInEr.

AfJanSturm

Egmonts norske magasinforlag bor i Nydalen, nord for Oslos centrum. I de sidste 150 år har området været hjemsted for norsk stål- og jernproduktion. Da det sidste stålværk slukkede ovnene for 20 år siden, efterlod man et industriområde i forfald. I dag er Nydalen blevet et attraktivt boligområde og hjemsted for en række kultur-, medie-, it- og televirksomheder.

Katrine Strøm i magasinet ”Foreldre” har en journalistisk baggrund – ÅshildKristoffersenpåmagasinet”Kamille”ergrafiskdesigner.Deernubeggebleveteditorsoggårpåkursusforatblivegodetiltekstoglayout.Katrinevartidligereredaktionschefpå”Mann”,medensÅshildarbejdedesomdesignerpå”Familien”. ”Jegtroedeikke,attekstvarnogetformig,menjegtror,deternoget,jegkommertil at kunne lide.Hvis jeg skal væreheltærlig, så var jeg lidt skeptisk i starten. Jegtænkte,atlayoutetnokblevvældigstatisk.Nukanjegse,atviistedetharfåetnoglearbejdsopgaver,somgørhverdagenlangtmerevarieret.Ogjegkanstadigbrugeminspidskompetencesomdesigner”,fortællerÅshild. For journalisten Katrine har fokus været på det visuelle, og hun opfordrer alletil at afprøve deres egne kompetencer. For som hun forklarer, er ”kurset i visuellekompetencergrundlæggendeogmegetnyttigtforalle,derarbejdermedmagasiner.Kurset lærerosat forstådenyeroller,og jegvillegernehave lærtnogleafdetingtidligere. Nu er jeg nogle gange så optaget af layoutet, at jeg næsten glemmer atredigereteksten.”

Katrine og Åshild er 2 af 230 medarbejdere, som har fået andre arbejdsopgaver og nye måder at løse dem på.

I EgMoNts NorsKE ForLAg hjEMMEt

MortENsEN ArBEjDEr rEDAKtIoNErNE

tættErE sAMMEN – og DE FLEstE

MEDArBEjDErE Er BLEvEt oMsKoLEt,

så DE I højErE grAD DELtAgEr I hELE

procEssEN FrA IDE tIL FærDIgt MAgAsIN.

9

”Det er mit andet hjem,” siger Christina om arbejdet i Egmonts biograf, Imperial, hvor hun nyder at sælge popcorn og sodavand, selvom hun også har et fuldtidsarbejde som sygeplejerske.

Kollegerne i biografen er min reservefamilie38-årIgE chrIstIna arbEjdEr fuldtId som sygEplEjErskE og har svært

at gIvE slIp på bIjobbEt I bIografEn, hvor hun fIndEr glædE EftEr hårdE dagE mEd krIsE og sorg.

AfAnneSaabye

F ilmplakater med Harry Potter og duften af popcorn erdet første, der møder én, når man træder ind i Imperiali København - Nordens største biograf, som er ejet af

Egmont. Det næste man møder, er en afslappet og storsmilendeChristinaKjær-Madsenmedensygeplejerskeuniformunderarmen.”Jegharfleregangetænkt,omdetvirkeligkanværerigtigt,atjegblivervedmedatarbejdeher.Jegtænkeraltid,atiårmådetværeslut,mendetersåsværtatgiveslip,”sigerChristina,efterhunharhilstpåkollegerneogsatsigvedetcafébordibiografensforhal.

DIAMEtrALMoDsætNINg tIL sygEpLEjE

Christina arbejder til daglig fuld tid som afdelingssygeplejerskemed traume og rygkirurgi på Rigshospitalets ortopædkirurgiskeafdeling. En verden, der ligger meget langt fra hyggekulturen iImperialsdragendemørke,hvorhunbådearbejder icaféenogerkontaktperson i forbindelse med galla- eller business to businessarrangementer. ”Jobbetibiografenerjoenfuldstændigdiametralmodsætningtil sygeplejen,” siger Christina, som har arbejdet i Imperial siden1991,dahunvar20årgammel,førstfuldtidognudeltid,fordihunharsitfagsamten9-årigdatteratpasse.ChristinaeriImperialsåmeget,somdetnupasserindikalenderen,menkansagtenshavedage,hvorhunmøderpåhospitaletfra7-15ogeriImperialfra18-23. ”Jegharenstressethverdagmedkriseogsorgpåhospitalet.I Imperialerdergodstemning,godtsocialtsamværogmasserafglæde. Man ved, det bliver en god dag, når man træder ind addøren. Jeg kan faktisk godt kalde kollegerne i Imperial for min

reservefamilie.”

BIogrAFEN FøLEs BEFrIENDEI Christinas afdeling på Rigshospitalet modtager

de alvorligt syge patienter, samt personer,der er kommet svært til skade i trafikuheld,

faldulykkermedmere.”Fornogleår siden, lige inden jul,fikvien

familieind.Forældrenevarkørtgaltmedderestobørnogmistededetenebarn.Mantænker

meget over, hvordan man kan være der for demennesker,formankanjoikketagedelideressorg.

Livet giver ikke mening nogle gange. Derfor er det befriende atkommeher,”sigerChristina, somkigger sig rundt ibiografenogtilføjer: ”Mendetfedevedsygeplejenerogsåatsefolkfåkræfterigenogatvide,atensarbejdegørenforskelprofessioneltsompersonligt.Jegkansagtenshaveengoddagpåhospitalet,menjegfølermigopløftetpåenheltandenmåde,nårjegserbørn,derglædersigtilatskulleibiografen.”

svært At sLIppE joBBEtEn mandlig og kvindelig kollega vinker glade til hende fra denanden ende af biografens forhal og roder sig spørgende i håretoverinterviewetafhendeogdenmedbragtesygeplejerskeuniform.Christina sender et smil tilbage og siger, at de må få historiensenere. ”Han arbejder sombrandmand til daglig,” sigerChristinaognikkerovermoddenmandligekollega. ”Vierendel,derharværetherimangeår.Imperialernogetheltspecieltogpublikumforventernogetsærligt,fordideterNordensstørstebiograf.Formigerdetikkevigtigt,atjegkankommegratisi biografen. Jeg har så svært ved at slippe det hele. Gæsterne,personalet,familiefølelsen.Detersåspecielt.”

Mor For ALLE I IMpErIALChristina føler, at det ene job gavner det andet, men er megetbevidstomikkeatladetimerneiImperialgåudoverhovedjobbet.”Mit hovedfag er selvfølgelig det vigtigste, men minesygeplejerskekollegerelskerhistorier fra Imperial,” sigerhun idetøjeblik,hendesdatterkommerløbendeudfrabiografsalenpåbaretæerogmedpopcorn ihånden.Christina spørgerdatteren,hvorskoeneerblevetaf,ogpigen løber tilbage ibiografsalensmørke,hvorhundredvisafbørnnetopsidderoggrinerafdovendyretogmammutteniIceAge3.”Folkkommergodtudafdetmedhinandenheribiografen,uansetalder.Jegernokallesmor,fordijegharomsorgsgenetimig,menjegfølermigogsåungtakketværedetherjob”,sigerhunogslårenhøjlatterop,damanspørgerhende,omhunstadigeratfindeiImperial,nårhunfylder100år.”Dettror jeg ikke,menmanfår joevighedskorttilbiografen,nårmanharværetheri25år,sådererjokunseksårtilbage,”jokerhun. ▀

uD AF 88 MEDArBEjDErE I

EgMoNtBIogrAFEN IMpErIAL hAr cA.

35 procENt Et FuLDtIDsjoB vED sIDEN AF. DE hAr

svært vED At gIvE sLIp på DEN særLIgE

ArBEjDsKuLtur, DEr EKsIstErEr I BIogrAFMILjøEt.

11

Derer10.000kmfraIslandtilThailand.Ogmindstligesåmange forskellige kultursærpræg. På trods af de storeafstandeerdet lykkedestomedarbejderefradetodele

afverden,atetablereenfællesarbejdsplatformoget team.Medudsigt hen over Kongens Have i København arbejder IT-udviklerGudmundur Bjarni Ólafsson og designer, front-end-developerNareerat Joy Leelawat på et globalt website, med arbejdstitlen”MobileMemories”.

hAr EN IsLæNDINg EgENtLIgNogEt tIL FæLLEs MED EN thAILæNDEr?

Gudmundur: ”Man kan vel sige, at vi er samlet om det fællesprojekt–nemligatlaveetgodtsite.Ogsåtrorjeg,viharsammeindstillingtilarbejdet.Viislændingeerkendtforatværeetdriftigtfolk. Vi tror på, at alt er muligt og har en særlig ’yes’- kultur.Filosofiener,atmankannå langtvedhårdtarbejde.DensammementalitetopleverjeghosJoy.Ulempenformigertilgengæld,atjegnoglegangeundervurderer,hvorlangtiddetkantageatudføreenarbejdsopgave.”

hvAD Er så DEN størstE ForsKEL?Joy:”IDanmarkblivermanbedtomatsigesinærligemening–såjegvarmegetstilleiminførstetidiDanmark.Imitlanderdetdirekte

uhøfligtatsigenoget,derfårandretilatmisteansigt.Dajegendeligåbnedemunden.sagdejegistartenjatilting,somjegegentligikkemente.Detharderforkrævetendeltilvænning,atmanikkebaremåmenskaltagedelidiskussionerneogbeslutningerne”

Når MAN væLgEr At FLyttEtIL Et Nyt LAND For At ArBEjDE

- hvAD Er så vIgtIgt uD ovEr sELvE joBBEt? Gudmundur:”Der skal væreenbalancemellemarbejdslivogfritidsliv–samtidigsynesjeg,detervigtigt,atmanfårnoglegodekolleger”Joy:”Formighardetogså været vigtigt, at der er rart at være iEgmontogiKøbenhavn.Menneskenehererpositive,oglivetfølesbehageligt.Ogsåerderendejliguformelstemningihuset”.EfterflytningentilKøbenhavnharbeggekøbtencykelogbrugerdensomtransportmiddel.Noget,derharkrævetendeltilvænning. ”Mine venner i Thailand syntes, det var synd for mig, at jegåbenbarterblevetsåfattig,atjegernødttilatnøjesmedencykel.Menhererdetjodenenesterigtigemådeatkommefrem,”forklarerJoy,dermåttelæresigatcykle,dahunflyttedetilDanmark.”Deterjolidtfarligt,forderersåmangecyklerpåvejene.Faktiskerjegvæltetfleregange!”,sigerhunmedetsmil. ▀

Sidste år stod Egmont bag en antropologisk undersøgelse af en gruppe 13-23-årige kvinder for at lære om deres brug af medier. Unge bruger i stor stil digitale medier og især mobiltelefonen. Det overraskede især at få ord og billeder på, hvilken betydning unge tillægger især mobiltelefonen. En ung 14-årig sludrer typisk med de samme seks veninder, som hun sms’er til 300 gange om dagen og alt dokumenteres med kameraet. Det er i forlængelse af den konklusion, at Christian Steen Jensen har samlet et lille internationalt team; ”Mobile Memories”, der forbereder et website for unge. Sitet, der lanceres i december, skal bl.a. gøre det muligt for unge at opbevare og aktivere indholdet fra deres telefoner. ”Vores ambition er at blive de unges foretrukne site for skabelse og opbevaring af oplevelser og minder. Vi kender fra os selv, at mange af os har en kasse med breve og andet, vi ikke nænner at smide ud. Vores site er i princippet sådan en digital kasse, hvor de unge kan gemme fx de søde tekstbeskeder fra kæresten. Derudover er der en offentlig del, hvor man deler sine oplevelser fra f.eks. ferien eller koncerten med de venner eller familie, der deltog. Vi tilbyder også, at man laver kreative produkter som collager. Med tiden kan vi forhåbentlig udvide sitet til at have sit eget sociale liv. Der kan fx laves fælles minder ved, at man deler indhold fra en koncert”, forklarer Christian Steen Jensen, der nu begynder at teste sitet på målgruppen før lanceringen 1. december.

Fra thailand og Island til Danmark

Mobile Memories

IslandskE gudmundur og thaIlandskE joy startEdE I sommEr på dErEs nyE arbEjdsplads I Egmont husEt. mEd sIg I bagagEn har dE to IkkE barE

dErEs faglIgE kompEtEncEr, mEn også dErEs kulturEllE forskEllE.

AfJanSturm

Besøger man Egmont Huset i København, møder man folk fra hele verden. Joy fra Thailand og Gudmundur fra Island er blandt de nye kolleger i Egmont familien. De er sammen med danske Christian Steen Jensen kernen i det team, der i december lancerer en global digital tjeneste for teenagere.

12

underopbygningenafEgmontsnyevirksomhed, Egmont Sourcing, iHongkong har administrerende

direktør Björn Vöhl mødt den kinesiskearbejdskultur. “Virksomhedskultur i Hongkongkombinerer træk, vi kender fra foreksempeldanskogtyskvirksomhedskultur.IDanmarkerderenudbredtfamiliefølelseomkringdenvirksomhed,manarbejderfor,og det sociale har høj prioritet. I Tysklandhar man en mere streng tilgang og meremålorienteredekvaliteter,”sigerBjörnVöhlogtilføjer: “Hererenvirksomhedmedarbejderensandet hjem og skal tilbyde en reelfamiliefølelse. For eksempel er det ikkeualmindeligt, at chefen besøger en sygmedarbejder på hospitalet. Så længe duværdsætter dine ansatte, tilbyder demefteruddannelse og får dem til at føle sighjemme,vildeforbliveloyaleoverfordig.På samme tid vil de ansatte alligevel altidhave deres egne karrieremuligheder forøje.”

“yEs wE cAN”EnafdetingsomBjörnVöhlvirkeligsætterpris på ved den kinesiske arbejdskultur erderespositiveindstilling. “Kineserneermegethårdtarbejdende,nogle gange lidt for hårdtarbejdende såweekender desværre også kan tælle medsom arbejdsdage. De har den indstilling,at alt kan lade sig gøre, ligesom BarackObamas’Yeswecan’,ogsåhardeetmegetoptimistisk syn på femtiden,” fortællerBjörnVöhl. ”Denkinesiske ‘yeswecan’-indstillingkan nogle gange føre til misforståelser.Hvis for eksempel medarbejdere eller

forretningspartnere ikke forstår eller eruenige i metoder eller henstillinger, vil dehellere sige “ja”, og så gøre noget heltandet end at starte en diskussion. Derformåmannoglegangegentagesigselvrigtigmangegange,førdetmanbederomblivergjort,”fortællerBjörnVöhl. ”Når man håndterer sådan ensituation,erdetmegetvigtigtaltidatværemegethøfligogaldrighævestemmen.Detabsolut værste du kan gøre er at få dinsamarbejdspartner til at tabe ansigt. I dinkommunikation skal du derfor altid værevenlig, men også bestemt for at kommeigennem,”fortællerBjörn.

EN vArM vELKoMst I sit arbejde med både vestlig og asiatiskarbejdskulturharBjörnVöhlværetudeforflere situationer, hvor forskellene mellemasiatisk og vestlig tankegang har værettydelige. “JegvartiletmødeiHongkong,hvorrummetsairconditionvaristykker.Detvar

megetvarmt,ogjegsvedte.Viblevtilbudtdrikkevarer, og jeg bad om vand. Da jegløftede glasset var det fyldt med varmtvand!Fordijegerfravesten,forventedejegisådanensituationatfåetglasforfriskendekoldt isvand. Bagefter fandt jeg ud af, atvandetvarvarmt,fordidetvarsymboletpådenvarmevelkomst,”forklarerBjörn. Selvomdetokulturerumiddelbartvirkermegetforskellige,understregerBjörnVöhlmedet lunefuldtsmil,attaxachaufførernei Hongkong er fuldstændig ligesomtaxachauffører alle andre steder. De ermegetdårligetilengelsk,nårturenerkortog billig, men taler pludselig flydendeengelsk nårman skalbetaleog siger”beholdresten”. ▀

Når vestmøder øst

varmt vand I glassEt og arbEjdE lørdag og søndag Er nogEt björn vöhl må vænnE sIg tIl, da han har ErstattEt bopælEn I tyskland mEd En

adrEssE I hongkong.

AfLotteIlsøe

Hovedparten af de gimmicks, der er på Egmonts blade og magasiner er produceret i Kina og købt gennem en tredjepart. Egmont Sourcing HK er derfor etableret som en intern forretningsenhed, der skal sikre gode produkter til Egmonts magasiner og blade og for at sikre bedre kontrol over en kompleks kæde af leverandører. I Hongkong findes der i forvejen en kompetence på området, og byen ligger tæt på fabrikkerne i Kina.

hoLDEt IND tIL vIDErE: Björn Vöhl, Managing Director •Lutz Lehmann, Director for Quality and Safety •Donna Ho, Purchasing Director•Winnie Ng, Office Manager•

Björn Vöhl, administrende direktør, Egmont Sourcing

15

NorgEBuLgArIENrusLAND

?? ??

??? ???? ??? ???

? ???? ???? ??

??? ???? ? ??

??? ? ?

?? ???

F oratsætteordpå,hvordankulturenkanblivemerehomogenfralandtillandmåtteChristineBækkelundog

DawnCordyførstidentificeredeforskelligeeksisterende virksomhedskulturer idivisionen. Kultur bliver generelt opfattetsometkomplekstkoncept,menegentligerdetmegetligetil. Dawn Cordy forklarer: ”Kultur erkompetencer, opførsel, attitude, værdierog overbevisninger. Alt i alt er kulturen iEgmont de mennesker, som arbejder her,hvordandearbejderoghvilkeretningslinjer,derersat.”

KuLturELt hELBrEDstjEKEn fælles virksomhedskultur kan væremed til at skabe en bedre arbejdsplads,at udvikle koncernen og medarbejderneskompetencer.ForatindsamlevidenomdennuværendekulturiEgmontKidsMediablev130 ledere fra 20 lande stillet spørgsmålompersonligeværdier,dennuværendeogfremtidigevirksomhedskulturpåworkshopsvedGeneralLeadershipTrainingkurser. ”Resultatetgiver os indblik i, hvordanlederne har oplevet årets første seksmåneder, og det viser en meget sundkultur. For eksempel optræder deres femvigtigste personlige værdier også som det

nuværendeogdetfremtidigesynpåkultur.Værdierne er: Samarbejde, sjov, åbenhed,respekt og tillid, hvilket er rigtig godeudgangspunkter for enhver virksomhed,”sigerDawnCordy. Ledernes svar indikerede også, atdet er vigtigt at fokusere endnu mere påambitionogmålrettethedsamtatsætteethøjeretempoforhurtigereatimødekommekundernes behov. Desuden understregederesultaternevigtighedenafgennemskueligkommunikation og øget samarbejde overlandegrænser.vIsIoN, MIssIoN og værDIEr

Ud fra Dawn Cordys og ChristineBækkelunds opdagelser er der seks bredeområder, der kan forbedres for at styrkevirksomheden og samtidig sikre glade,motiverede og produktive medarbejdere.Områderneinvolverersamarbejdepåtværsaf divisionen, bemyndigelse, anerkendelseog belønning, udfordring og feedback,kommunikationogtræning. Mange af de eksisterende initiativerhjælper allerede til at forbedre disseområder.DawnCordy fremhæverGeneralLeadership Training kurserne, PDR(Performance Development Reviews) ogEgmonts lille sorte bog, der indeholder

virksomhedens vision,mission, værdier ogforventningertilmedarbejdere. ”Alle disse initiativer påvirker måden,vigørtingenepåogermedvirkendetil,atvinårfremtilnoglefællesarbejdsmetoder,som fremmer vores præstationer, ” sigerDawnCordy.

vIgtIgt MED FæLLEs KursChristine Bækkelund og Dawn Cordyhar lavet forslag til enkle, supplerendeinitiativer,deryderligerekanhjælpepådeområder, som kræver en forbedring. Atøgemedarbejderesnetværk,udarbejdeenkommunikationsplan og værktøjer samtat udvide det interne kursusprogram ernogle af de ideer, der er blevet foreslået.Initiativerneskalhjælpemedtilatforbedremedarbejderes præstationer og sætte enfællesstandardforarbejdsgange. ”Athaveenfælleskulturbetyderikke,atviikkeerforskellige.Viønskerstadig,atfolk tænker forskelligt og er passioneredeomkring forskellige ting. Forretningen iEgmontKidsMediaerensideflestelande,ogderforerdetvigtigt,atvigårienfællesretningpånogleområder.” ▀

Egmont Kids Mediapå fælles kurs

dawn cordy og chrIstInE bækkElund, hr-partnErE for Egmont kIds mEdIa, har startEt Et projEkt mEd målsætnIngEn at opbyggE og styrkE

En fællEs vIrksomhEdskultur I dEn nyE dIvIsIon.

AfLotteIlsøe

Svetlana Kuznetsova, Social Compliance Manager, Egmont Russia, Rusland

Tsvetan Kotsev, Production Manager, Egmont Bulgaria, Bulgarien

Frøydis Thorsrud Supply Chain Manager, Egmont Serieforlaget AS, Norge

Janette Haukland, Marketing Manager, Egmont Serieforlaget AS, Norge

”I skandinavien er der en gensidig forståelse af at Egmont er en stor familie. I rusland har vi ikke den kultur endnu, men den er på vej.”

”ønsket om at overholde timeplanen kommer nogen

gange i konflikt med manglende informationer fra andre

afdelinger.”

I jANuAr 2009 FusIoNErEDE DE to DIvIsIoNEr KIDs AND tEENs og

INtErNAtIoNAL og BLEv tIL DEN NyE DIvIsIoN EgMoNt KIDs MEDIA, soM Nu

oMFAttEr 26 LANDE og ADsKILLIgE EKsportMArKEDEr

? tænke over din egen kultur?Er der oplevelser i Egmont, der har fået dig til at

17

DANMArK EstLAND LItAuEN

Kenn Milton, Retail Sales Manager, Serieforlaget, Danmark

Morten Ladewig, Production Manager, Serieforlaget, Danmark

”Egmont er en medievirksomhed med mange forretningsområder. på trods af det kunne samarbejde om best practice på tværs måske motivere på et endnu

højere niveau.”

Marianne Oehlenschlaeger, HR Consultant, Nordisk Film, Danmark

Thomas Bundgaard, Marketing Manager Serieforlaget, Danmark

Freddy Timm, Warehouse Manager, Serieforlaget, Danmark

”Efter at have arbejdet for Egmont et stykke tid, blev jeg i 1996 ansat i Egmontselskabet Nordisk

Film. Jeg følte mig noget alene den første tid, og fik da også ret hurtigt indtryk af, at jeg blev betragtet

som ’en af dem fra Egmont’. sikker blev jeg, da min leder fortalte mig, at en kollega havde advaret ham om, at ’jeg var spion for Egmont’. sådan er det

heldigvis ikke længere i Nordisk Film.”

”skandinaver taler skandinavisk til hinanden, også selv om der er

andre nationaliteter til stede. hvis du henvender dig på engelsk, så svarer

de dig på engelsk, men de vil alligevel vende tilbage til hinanden og fortsætte

på skandinavisk.”

Regina Komizene, Marketing Manager, Egmont Lituania, Litauen

Rolandas Zukas, Sales Manager, Egmont Lithuania, Litauen

Mihkel Reimaa, Sales Manager, Egmont Estonia, Estland

„I mine studietid mærkede jeg den modstand, der var mod en ikke-sovjetisk arbejdskultur, og jeg sad til et Management and organizational Behaviour-kursus på universitet og var dybt

frustreret over den store opgave med at modernisere kulturen, vi stadig stod over for.

Men det ser ud til, vi har klaret opgaven.“

18 19

”Når vi skriver e-mails, så har vi finner det med at være ‘mænd af få ord’, især når vi skriver på et fremmedsprog. Andre derimod har det med at

skrive meget mere end nødvendigt, hvilket er særligt irriterende når ‘ja’ eller ‘nej’ havde været nok.”

”jeg kan ikke se nogen store forskelle i sådan et stort selskab som Egmont, vi

er alle en del af en fælles kultur.”

”Det, jeg har oplevet, er hovedsagligt sammenstød mellem kunst og forretning eller

gamle og nye måder at gøre tingene på.”

Katalin Vas, Book Business Unit Manager, Egmont Hungary, Ungarn

Jouko Ruokosenmaki, Managing Editor, Egmont Kustannus Oy Ab, Finland

Georgeta Coman, Marketing Manager, Egmont Romania, Rumænien

Mikes Mavrostomos, Sales Manager, Egmont Kustannus Oy Ab Kirjalito, Finland

”jeg har ikke oplevet mange kultursammenstød i Egmont. jeg mener,

det er fordi vi har en meget udførlig code of conduct. jeg har ikke arbejdet

for andre virksomheder, der havde sådan noget skrevet ned.”

Daniel Carlsson, Development Manager, Egmont Kärnan AB, Sverige

Charlotte Linde Purchasing manager Egmont Kärnan AB, Sverige

uNgArNFINLANDruMæNIENsvErIgE

20 21

Forestildigtokollegaer,derskalarbejdesammenpåetpro-jekt i en længere periode. Den ene kollega er utålmodigogfokuseretpåøjeblikkelighandling.Denandengårmere

strukturerettilopgavenogbrugerlængeretidpåatplanlæggefor-løbetidetaljer,indenhanfaktiskhandler. Tosåforskelligetyperkankommepåkoalitionskurspågrundafderesmådeatarbejdepå.VærktøjetMBTIhjælpermedatøgeforståelsen for og anerkendelsen af forskelligheder, men det kanogsåbrugesietteam,hvormanbliverbedreistandtilatforståogudnyttehinandensstyrker.

INDIvIDuELLE styrKEr og svAghEDErMange af Egmonts ledere kommer i berøring med MBTI på HRslederkurser.NetopMBTIsevnetilatfåteamstilatfungereerenafårsagernetil,atdeteretoftebrugtværktøjiEgmont. ”Det er godt at finde ud af, hvordan vi hører og brugerinformationforskelligt.Pådenmådekanvinemmereforstå,hvorforkonflikterogmisforståelseropstår,ogvifårindsigtiandresvalg,såvibedrekanarbejdesammen,”sigerkonsulentiCorporateHumanResources,TrineSøbyJacobsen.Hunharhaftover130kollegerfraforskelligeteamsogafdelingerigennemMBTI.

INgEN BLIvEr sAt I BåsTrine Søby Jacobsen mener, at MBTI er et jordnært værktøj, derer anvendeligt i hverdagen, og hvis styrke ligger i, at det er letforståeligt. ”Ingen ønsker at blive sat i bås, men MBTI simplificererpersonkarakteristika uden at negligere, at vi er individer medforskelligepersonligheder,”sigerhunogfortsætter: ”Derforerdetvigtigt,atMBTIindgårsomendelafenworkshopmedfokuspå,atalletyperkanbidragetilforeksempelløsningenafenopgaveellertiletprojekt.”

MBtI sKAL BrINgEs I spILStørre forståelse for sin egen og sin kollegas type kan mindskeeventuellegnidningerogisidsteendegiveetbedreproduktellerenmeregennemtænktløsning. ”MBTI bliver interessant, jo mere man bringer det i spil i sinhverdag.Dethandleromatforholdesigtilandremenneskermedrespektogåbenhed,”forklarerTrineSøbyJacobsen.

Når forskellighed styrker samarbejde

hvad er MBtI?

Egmonts lEdErE skal frEmmE samarbEjdE og håndtErE dE konflIktEr, dEr opstår, når forskEllIghEdEr mødEs. dErfor brugEr dE dIalogværktøjEt

mbtI, dEr hjælpEr tIl at forstå, hvorfor vI agErEr, som vI gør.

AfAnneSaabye

MBTI blev udarbejdet af de amerikanske psykologer Isabel Myers og Katharine Briggs i 1962 og er baseret på Jungs teorier. For at finde sin type krydser man svarmuligheder af i et spørgeskema på 88 spørgsmål. Spørgeskemaet er designet til at måle psykologiske præferencer for :

• Hvor man får energi fra

• Hvilken information man indsamler og stoler på

• Hvordan man træffer beslutninger

• Hvordan man agerer i forhold til omverden.

E: EKstrovErt I: INtrovErt

s: sANsNINg N: INtuItIoN

t: tæNKNINg F: FøLEN

j: vurDErE p: opFAttE

”MBTI bliver interessant, jo mere man bringer det i spil i sin hverdag,” siger HR-konsulent Trine Søby Jacobsen om type-indikatoren, som kan vise, om en medarbejder er Ekstrovert eller Introvert, Sansende eller Intuitiv, Tænkende eller Følende, Vurderende eller Opfattende.

22

hvAD tæNKtE Du, DA DuFANDt uD AF, hvILKEN typE Du vAr?

Da jeg fandtmin type, læste jeg enkortbeskrivelse afden.Denvirkederetpræcisoggavvirkeligmening.

hAr DEt påvIrKEt DIt ArBEjDEAt FINDE uD AF, hvILKEN typE Du Er?

Daandre i vores ledelsesteamfikMBTI-testen,vardet interessantatfindeudafderes typerog sammenligne resultaternemedminopfattelseafdem.Dethargjortmigistandtilatforstådembedreogforhåbentligtilatkommunikereogsamarbejdemeddempåenmereeffektivmåde.

Er MBtI Et værKtøj, Du hAr KuNNEtBrugE I hvErDAgEN uD ovEr ArBEjDEt?

MBTIhjælpertilatkunneforståvennerogfamiliemegetbedreogatværemeretolerantoverfornoglekarakteristikaveddem,somnormaltvillehaveundretellerfrustreretén.

MBtI-type:

ENtp

Svea Uusen, Adm. Dir., Egmont Estland


Jegsynesegentligblot,jegfiksynforsagen,fornogetjegalleredevidste.


Viharfaktiskfåetafdækketheleannonceafdelingensprofiler,ogvikenderallehinandensprofiler.Idagerdetendelafvoresmådeatkommunikerepåala:”Erjegforhårdnu”eller”Nuomformulererjeg ligemin sætning.” En afmine kollegaer i annonceafdelingensagde,atvifaktiskeretretperfektteam,forviharpræcisdeprofiler,derpassertilvoresjobfunktion.

MBtI-type:

ENtjAnn-Kirstine Simonsen, Annoncesalgschef, Serieforlaget Danmark


Jegforsøgteatrelatereminpersontypetiljobfunktionen,herunderhvordanarbejdsopgavermatchedeminprofil.


Detharbetydetenstørre indsigt iandresbevæggrundefordereshandlingeroggivet større indsigt i,hvad jegselver forén.Vifikogså kortlagt afdelingens kompetencer og forskelle kollegaerneimellem.

Er MBtI Et værKtøj, Du hAr KuNNEtBrugE I hvErDAgEN uD ovEr ArBEjDEt?

Ja,nokmestligeeftertestenblevforetaget,dadetvarsjovtatlavesammeøvelsemedfamilien.Deterdoglængesiden,jegsidsthartænktpåMBTIogpersonlighedstyperbådepåjobogihjemmet.

MBtI-type:

Istj

Mads Waldorf, Category Manager, Corporate

Procurement


Jegsynes,resultatetvarmegetpræcist.

hAr DEt påvIrKEt DIt ArBEjDE At FINDE uD AF, hvILKEN typE Du Er?

Jegkannemmeretolereremineogandresstyrkerogsvaghedernu,hvilkethargjortmigmererolig.Ellerdethåberjegda.

Er MBtI Et værKtøj, Du hAr KuNNEt BrugE I hvErDAgEN uD ovEr ArBEjDEt?

Ikkebevidst,menjegkandahuske,atjegnoglegangehargættetpå,hvilkenMBTI-typedemennesker,jegharmødt,er.

MBtI-type:

Istj

Stanislav Kadlec, Chefredaktør, Egmont

Tjekkiet

24 25

BamseerenafdemestkendtefigurerforbørniSverige.Dadensvenskenaturbeskyttelsesforening,

Naturvårdsverket,fikdenidé,atbørnskulleindsamlebatterier,vardetderforoplagtatsamarbejde med Egmont. Det begyndtesom en idé om en indsamlingsboks,og sluttede som en kampagne med etsærnummerafBamse,etsærligthuskespilog en batterikasse til alle før-skolebørn iSverige.

BørN påvIrKEr ForæLDrESamarbejdet med Naturvårdsverket blevfødtpåetmødemellemBamseredaktionenog Egmont Kärnans produktchefer. Mangennemgik det næste års temanumre iBamseoglavedeenplanforalleudgaver.

EmnetmiljøblevnævntogproduktchefJessicaMikkeläfikideentil,atmanburdefåenbatterikassemedsomgimmick. ”Jeg tror, at børn kan påvirke deresforældre til at blive miljøvenlige. Voksnekan være dovne, men hvis barnet får enkasse,somBamseharsagt,manskalbrugetil at samle sine brugte batterier i, så gørmandet”,forklarerJessicaMikkelä.

prototypENpå Et sALgsMøDE

AtfåenbatterikassemedsomgimmickietBamsebladerikkesånemt,somdetlyder.Detvistesig,atdenstakudenforbladetskanter.Atdendesudenskulleværeholdbarog lavet i miljøvenligt materiale var ogsåvigtigeaspekter. Til sidst lykkedes det Lise Jörgensen,

projektleder på Bamseredaktionen, at fålavet en prototype, som sælgeren AndersEricsson dernæst tog med til et møde iNaturvårdsverket, der drev en kampagneforindsamlingafbrugtebatterier. ”Jegpræsenteredekassenogtankerneomden.NaturvårdsverketsåpotentialetmedatgåudviaBamse,ogsammenarbejdedevipå forskelligekampagneforslag”, fortællerAnders.

uNDErhoLDENDEog pæDAgogIsK

Naturvårdsverket betalte for dele afproduktionen mod, at de fik en tekst pådenene sideafkassen.OgdebestilteensærudgaveafBamseogethuskespiltilalledemindsteskoleklasseriSverige.Detheleomsatteforover1,4mio.SEK. Naturvårdsverket var glade formuligheden for at kunne bruge Bamsesomforumforbudskabetomat indsamlebrugte batterier. Med særnummeretblev det muligt på en underholdende ogpædagogiskmådeatlærebørnatindsamlefamiliensbrugtebatterier. ▀

Bamsesbatterier Alt om Bamse

Nomineret som bedste ide

dEt Er IkkE hvEr dag, man bådE kan få En ny IdE, hjælpE mIljøEt – og tjEnE pEngE. mEn dEt lykkEdEs for Egmont kärnan I svErIgE, da man lancErEdE

En battErIkampagnE for læsErnE af bamsE.

AfCharlottaBorelius

Teamet bag Bamse blev nomineret til prisen for ”bedste ide” på Egmont Kids Media Awards 2008-09. Prisen blev vundet af Mellanie Legget fra UK, som blev belønnet for at finde nye måder at genbruge gamle historier fra det omfattende arkiv med historier og tegninger.

På billedet, fra venstre: Frank Knau, Melanie Legget, Özgür Atanur, Svea Uusen, Charlotta Borelius (udviklingschef på Bamse), Steffen Kragh.

Lise Jörgensen, projektleder

Anders Ericsson, sælger

Jessica Mikkelä, produktchef

Bamse står for sikkerhed og tryghed. Han beskytter de svage og dem, der behøver hjælp. Ud over at underholde børn har Bamse et godt omdømme. Bamse blev skabt af svenskeren Rune Andréasson i 60’erne og har siden haft et stærkt engagement i forskellige samfundsproblemer. Bladet har tidligere behandlet vigtige emner som mobning, indvandrerfjendtlighed og trykkefrihed. I Bamse nr. 15 i år er temaet igen miljø. Bamse og hans venner i troldeskoven opdager, at skoven er blevet forgiftet!

27

Anna von Lowzow har spist frokost med den danskePrins Joachim iNordiskFilmskantine.Hunharogsåvistden danske Dronning rundt i forbindelse med Egmont-

selskabets100års fødselsdag. Deterellers ikkenemtatkommetætpådekongelige,fordeerpåpasseligemed,hvemdeåbnersigopoverfor.MenforAnnavonLowzowerdemenneskersomalleandre-uansetkronepåhovedetellerej.

ANEKDotEr FrA 29 KoNgEhusEKulturjournalist og instruktør Anna von Lowzow har formået atgøredet, kun fåkan.Hunhar vundetdekongeliges tillidogharikkesværtvedatovertaledemtilatdeltageidokumentarfilmomEuropaskongehuse,efterhuni2003stodbagdokumentarfilmen”Enkongeligfamilie”.Manskulletro,atdererenverdentilforskel,nårmanbefindersigpådebonedegulvepådeeuropæiskekongeslotte,ognårmangårrundtblandtinstruktører,skuespillereogteknikerepåNordiskFilm.Men for Anna og holdet bag ”En kongelig familie” har der kunværetfåting,deharskullettilpassesig.Ellershardebådesnakket,grinet og hygget sig med de kongelige familiemedlemmer på deforskelligeslotterundtomiEuropa. ”Detenderjomed,atvitalersammesprogsomdekongelige,nårvitalerfamiliehistorier”,sigerAnna.

KoNgEr og DroNNINgEr tæt påSelvom Anna von Lowzow mener, at der er forskel på, hvordanman begår sig, når man eksempelvis spiser sammen medkollegerne på Nordisk Film eller den danske Dronning, så harholdetbag”Enkongeligfamilie”tagetmødernemeddekongeligefamiliemedlemmermedophøjetroogstorcoolness. ”VihavdeengangPrinsJoachimpåNordiskFilm,hvorhanskulleseetafprogrammerneigennem.Detgikheltfint,oghanspistemedosikantinen,mensvisnakkedeomfilmen,”sigerAnnaogfortæller,atholdetpåNordiskFilmiøvrigtøvedesigigodbordskikindendemangeoptagelser,dadealdrigvidste,hvornårdeblevinviterettilfrokosthosenkongelig. ”Foreksempellæggermanikkebaresitbestik,somdetpasser

énpåtallerken,mensmanspiser.Manskallæggeknivenoggaflen,sådeformeretA.Ogsåhuskermanatlæggeservietteniskødet,tage albuerne ned fra bordet og sidst men ikke mindst, klinkermanikkeglas,nårderskåles.Manløfterblotglassetognikkertilhinanden,”sigerhunogtilføjer,atdetjobareersådandekongeligebegårsig,ogdetkanmannemttilpassesig.

MENNEsKEr Er MENNEsKErMen er der så ikke store kulturforskelle i kongeliges ogproduktionsfolksverden? ”Der er forskel påde kongeligeogpåos andre.Det er ikkede kongelige, men tværtimod omgivelserne, som sætter dekongeligeoppåenpiedestal.Menhvisdeikkeer”deroppe”,såerdeheller ikkenogetsærligt. Ienarbejdssituationerderikkeforskelformigpåkongeligeogandremennesker.Deteneste,dereranderledes,er,atmanikkekanringetilbagetildekongeligedagenefter,hvismanharetekstraspørgsmål,”forklarerAnnavonLowzow.

uDE goDt MEN hjEMME BEDstArbejdet med at lave dokumentarfilm om de kongeligekræver, at man rejser hvor som helst i verden for at fåinterviews gennemført. Men selvom hendes hjertebanker forkongelig slægtshistorie, såerderaltidensærlig varm følelse, nårAnna von Lowzow træderindgennemportentilNordiskFilm. ”Når jeg kommer hjem til Nordisk Film, såharjegdetsomblommenietæg.Viersoménstorfamilie,ogdeterdejligtathavenoglechefer, som har stor forståelse for ensarbejdsform,”sigerhun. ▀

Kongelige er også menneskerdEn EnE dag sIddEr hun I skurvognEn plaza II på nordIsk fIlm I valby. dEn

andEn dag ommøblErEr hun royalE gEmakkEr, IndEn hun IntErvIEwEr Europas kongElIgE. anna von lowzow Er En Egmont-mEdarbEjdEr, dEr brændEr for kulturEn I kongEhusEnE, mEn som mEst følEr sIg hjEmmE,

når hun trædEr Ind ad portEn tIl nordIsk fIlm.

AfAnneSaabye

Anna von LowzowFødt i 1961

På grund af sit store kendskab til kongehusene kommenterer hun på den danske tv-station DR1, når en kongelig begivenhed finder sted. Første gang hun kommenterede var til Kronprinsparrets bryllup i 2004.

Anna er snart på vej med en ny, international dokumentar ”De Kongelige Juveler”, som tager udgangspunkt i kejser Napoleons kroning i 1804. Serien fortæller om de kongeliges magt, indflydelse og slægtsforbindelser i Europa. De uvurderlige juvelsæt, som blev båret dengang, er spredt ud i Europa, og juvelerne er den røde tråd i historierne.

28

N i-årige Peter så sin far faldesammen og dø i lufthavnen, dadeskullerejsehjemfraLanzarote.

Billedetharbrændtsig fast forhans indreøjeogplagerhamiensådangrad,atdeter vanskeligt at koncentrere sig i skolen.Han er trist og savner sin far ubærligtmeget. I skolen føler han sig hverken setellerforstået,oghanharlysttilatsprængeskoleniluften.Hansmorerslåetudafendepression,såhanmåklaresigselv. Peters historie står ikke alene. Hvertår oplever over 3.000børn iDanmark, atenellerbeggederes forældredør,elleratdemisterenbrorellerensøster. IEgmontFondens rådgivning til børn og unge,Løvehjerte, har mange børn siden 1999modtagethjælptilathåndterederessorg. ”Igennemdesidste10årharvihjulpetmere end 1.600 børn og familier med atkommevidereeftersorgen,ogvioplever,atdererbrugforvoresrådgivning,”forklarerpsykolog og projektleder i Løvehjerte EvaHelweg. I Danmark er der ikke nogetnævneværdigt hjælpeapparat i hverkensocial- eller sundhedsvæsenet for denneganske storegruppeafhårdt ramtebørn.

Ifølge Eva Helweg skyldes det først ogfremmest en manglende viden om, hvaddersker,nårbørnsørger.

EgMoNt FoNDEN I NorgEFor at supplere det kliniske arbejde iLøvehjerte med forskning har EgmontFonden med en bevilling på 8,8 mio.DKK finansieret oprettelsen af et nytnorsk forskningscenter hos Center forKrisepsykologi i Bergen. Centret kommertil at bære Egmonts navn, og tager titlen”Sorgcenter – et forskningsprojekt støttetafEgmontFonden”. HellerikkeiNorgeharstatenhaftdenstorefokuspåsorg,sandsynligvisfordisorgendnuikkeerenaccepteretdiagnoseidenpsykologiskeverden.Indtildetdiagnostiskesystem eventuelt bliver diagnosen”forlængetsorg”rigerei2011,erdetderforoptilprivatefondesomEgmontFondenatstøttesådanneforskningsprojekter. ”Det er naturligt, at Egmont Fondenstøtter et projekt i Norge , da en megetstor del af Egmonts omsætning liggerher,”menerprojektkoordinator i EgmontFondensstøtte-ogbevillingsadministration,GretheNymark.

sorg Er IKKE EN LIvstIDsDoMSorgcentretledesafpsykologAtleDyregrovog Kari Dyregrov. ”Gennem en eksplosivforskning har vi de seneste 15 år fået engodforståelseforsorghosvoksne,mendetkanundrehvorlidtforskning,derkommerpåbørneområdet,”menerAtle. Nårviharsåstorfokuspåsorghosbørn,skyldesdetdelangsigtedekonsekvenser: ”Hvis børn har fået kompliceretsorg, kan det påvirke dem livet ud. Dekan få problemer med at relatere til og

stole på andre mennesker. Men det ersamtidigtvigtigtatunderstrege,atdetikkenødvendigvis er invaliderende at miste.Du er ikke dømt til et liv med problemer,hvis du mister nogen, men det er vigtigt,at både børn og voksne ved, hvordande skal håndtere sorgen”, siger Atle, ogunderstreger samtidig, at børn megetlettereendvoksnekanlærestrategiertilathåndteresineproblemer. Atlebrænder fagligtogpersonligt forsorgarbejdet. Han mistede selv sin morsom 19-årig, men mener ikke at mansompsykologskalblandeen fagligogen

personligdrivkraftsammen. ”Jeg har, som alle andre forskere, etønskeomatforstå.Menviskalikkeforståforbareatforstå,menforathjælpe”,sigerhan. En vigtig del af Sorgcentretsarbejde ligger da også i det bredesundhedsperspektiv. Med mere oplysningvilforældreogpårørendebedrekunnetagesigafderesbørnmedsorg.

Et projEKt MED INtErNAtIoNALE DIMENsIoNErSelv om projektet er norsk funderet, vilresultaterne være anvendelige langt udover Skandinaviens grænser. Atle har påsineforelæsningsturneerrundtomiverdenmødt mennesker, som har haft stor nytteafhanstidligerebøger.GennemCenterforKrisepsykologiharAtleeksempelvisarbejdetmed at udarbejde manualer, som kanbruges i forbindelsemed storekatastroferellerhoskrigs-ogkatastroferamtefamilier,hvor mange på en gang mister megetpludseligtogtraumatisk. ”Min erfaring er, at vi på tværs aflandegrænser er mere lige end ulige, nårdet kommer til sorg,” mener Atle. Hanser samtidig oplagte muligheder for atsamarbejdemedLøvehjerteogdragenytteaf den kliniske erfaring, som det danskeprojektharoparbejdetigennemdeseneste10år. ▀

er ikke nogetman vokser fra

so

rg

Egmont fondEn har støttEt oprEttElsEn af norsk cEntEr dEr forskEr I sorg. målEt Er at

fIndE ud af, hvordan man bEdst hjælpEr børn, dEr har mIstEt Et nært famIlIEmEdlEm.

AfNielsAlmer

Egmonts grundlægger, Egmont Harald Petersen, efterlod fem børn i aldersgruppen 15 til 23 år. Det var disse børn, som sammen med Egmonts enke, Elisabeth Egmont Petersen, stiftede Egmont Fonden i 1920 på baggrund af Egmonts og Elisabeths fælles testamente.

I Egmonts ånd

Centret skal drive forskning omkring forskellige tabssituationer, som kan ramme både børn og familier, samt de behandlingsmetoder, der tilbydes. Det skal være et opfølgningscenter for børn og familier, som er ramt af sorg, og det skal uddanne fagpersoner såsom læger, sygeplejersker og pædagoger. Fagfolk skal have mere indsigt i børns normale sorgreaktioner og kunne viderehenvise dem, som har brug for særlig hjælp.

sorgcentretsådan forsker

vil hjælpehvis du selv

Ifølge Atle Dyregrov er det vigtigt at være opmærksom på to ting, når et barn mister:

Det er altafgørende at have 1. en åben kommunikation med barnet.

Hvis et dødsfald påvirker 2. familien så kraftigt, at evnen til at være mor eller far svækkes, er det vigtigt, at man kan bede andre om hjælp til midlertidigt at varetage denne rolle.

Modelfoto

min erfaring er, at vi på tværs af landegrænser er mere lige end ulige, når

det kommer til sorg.

Atle og Kari Dyregrov leder Egmont Fondens nye Sorgcenter i Bergen

30

Australsk ”Mænd der hader kvinder”-fan

får dragetatoveringmIllEnnIum-fIlmtrIlogIEn, dEr bEgyndtE mEd ”mænd

dEr hadEr kvIndEr” har skabt bEgEjstrEdE fans vErdEn ovEr. dEt gældEr også for svEnskE johan candor,

dEr bor I australIEn. EftEr at havE sEt fIlmtraIlErEn tIl ”mænd dEr hadEr kvIndEr” forElskEdE han sIg I

hovEdpErsonEn lIsbEth salandErs tatovErIng. nu har han fåEt dEn sammE dragE tatovErEt på ryggEn.

1 Stencil af dragemotivet placeres på Johan Candors ryg, så tatovøren har noget at tegne efter. Dragemotivet er designet for Nordisk

Film af Philip Einstein Lipski og Anders Kristian Hansen, der begge er Art Directors på Nordisk Films markedsføringskampagne af de i alt tre film. Dragehovedet fungerer som logo og visuel identitet for hele kampagnen. Nordisk Film har coproduceret filmene og står desuden for distribution og markedsføring i hele Norden.

2 Farve bliver hældt i små bøtter som tatovøren dypper sin tatoveringsmaskine i undervejs.Grunden til at Johan Candor får netop denne

tatovering er for at lave et personligt statement mod misbrug af kvinder og børn, som er en sag, der optager ham meget. 3 Først laves tatoveringens omrids, dernæst

farvelægges den. ”En tatovering er noget, man bærer med sig overalt hele tiden, derfor skal

det være det helt rigtige motiv, og da jeg så Lisbeth Salanders rygtatovering i filmtraileren for ”Mænd der hader kvinder”, vidste jeg med det samme, at det var den, jeg ville have,” fortæller Johan Candor.

4 Fordi det er en rygtatovering skal Johan sidde omvendt på stolen, så tatovøren bedre kan komme til. ”Jeg var en smule bekymret for,

hvordan smerten ville føles. Men så tænkte jeg på den smerte min forlovede lige havde været udsat for, da hun for et par uger siden fødte vores søn, og så føltes smerten pludselig lidt mindre intens,” fortæller Johan Candor. Johan beskriver følelsen af at få en tatovering som om, der er en, som skraber et stemmejern hen over din hud igen og igen. 5 Dette er det endelige resultat. Det varede cirka

3 timer, før Johan Candor kunne gå derfra med den nye tatovering, som skal hele og plejes i cirka

10 dage. Johan Candor forlod butikken med en følelse af glæde og stolthed men var på samme tid lettet over, at det var overstået.

AfLotteIlsøe

Documents

August 2009