BLADET - Ordblindeforeningen...Ordblinde Bladet 3 · 2009 5 – der ... Det er et hårdt arbejde at være ordblind elev og forældre i folkeskolen. Min tanke er, at hvis ikke jeg var

B L A D E T

NR . 1 MARTS 2 0 0 0 . ÅRGANG 5 7

OrdblindeOrdblindeOrdblindeOrdblindeB L A D E T

N R . 3 S E P T. 2 0 0 9 · Å R G A N G 66

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

Ordblinde i folkeskolen Læs side 5-7

FOTO: KEN QVIST JENSEN


2 Ordblinde Bladet 3·2009

Hans kongelige Højhed Kronprins Frederik

er protektor for

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark.

ISSN 0109-7806

Eftertryk er tilladt med tydeligkildeangivelse.

Indlæg sendes til:Ordblinde/Dysleksiforeningen i DanmarkKløverprisvej 10b2650 Hvidovre

Redaktion:Hans-Pauli Christiansen (ansvarshavende)Erik K. Rasmussen (redaktør)Tom WestLinda Nybo AndersenLeif S. NielsenBent JohansenMona Steiniche

Ordblindebladet udkommer fire gange omåret – også på cd-rom og som pdf-fil påmail.

Abonnement, blad: 200 kr. pr. år,abonnement, blad + cd-rom: 300 kr. pr. år,(abonnement er inkluderet i kontingent til landsforeningen).

Årligt kontingent:Alm. medlemskab 310 kr.Familiemedlemskab 440 kr.(blad og eventuelt cd-rom er inkluderet)Institutionsmedlemskab 440 kr.

Enkeltnumre: 50 kr. inkl. forsendelse.

Bestilling af abonnement, enkeltnumreeller bladet på cd-rom kan ske hos:SekretariatetKløverprisvej 10b2650 HvidovreTlf.: 36 75 10 88E-mail: [email protected]

Annoncebestilling:SekretariatetKløverprisvej 10b • 2650 HvidovreTlf.: 36 75 10 88 • Fax: 36 38 85 84E-mail: [email protected]

Layout: atsatsTryk: Handy-PrintOplag: 2.300 ekspl.

SekretariatetKløverprisvej 10b • 2650 HvidovreTlf.: 36 75 10 88 • Fax: 36 38 85 84E-mail: [email protected]Åbent mandag til fredag fra 10 til 15

Internet adresse: www.ordblindeforeningen.dk

FOTO

: ST

EEN

EVA

LD

B L A D E TOrdblindeOrdblindeOrdblindeOrdblindeB L A D E T


Læserbreve bragt i Ordblindebladet er nødvendigvis ikke udtryk forOrdblindeforeningens holdning og politik. Redaktionen forbeholder sigret til at beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve.

Indhold

Ordblinde Bladet 3·2009 3

Bestyrelsen:Formand:Hans-Pauli ChristiansenJægerhusene 41,2620 AlbertslundTlf. 43 62 13 82E-mail: [email protected]

Næstformand og repræsentant for det nordiske samarbejde:Erik K. RasmussenBaunehøj 106, Osted4320 LejreTlf. 46 49 75 81E-mail: [email protected]

Kasserer og EDA-repræsentant:Lars SanderMøllevænget 348362 HørningTlf. 86 92 24 58E-mail: [email protected]

Folkevalgt bestyrelsesmedlemLars VissingTorvegade 49, 2.th.1400 København KTlf. 32 54 59 54E-mail: [email protected]

Folkevalgt bestyrelsesmedlemMichael PedersenØrtoftevej 829300 SæbyTlf. 31 13 00 37E-mail: [email protected]

Folkevalgt bestyrelsesmedlemThomas Friis RasmussenUglevang 80, 2.th.3450 AllerødTlf. 21 27 17 55E-mail: [email protected]

Folkevalgt bestyrelsesmedlemMona SteinicheMadumflodvej 4, Madum6990 UlfborgTlf. 97 49 18 81E-mail: [email protected]

Kredsrepræsentanter:København – Frederiksberg – Amager:Leif Schultz NielsenDronningensgade 69, 4, 451420 København KTelefon: 51 32 83 07E-mail: [email protected]

Storkøbenhavn:Henvendelse til Sekretariatet

Bornholm:Tom WestSølunden 4, 3700 RønneTlf. 56 95 00 07 – fax: 56 95 27 07E-mail: [email protected]

Nordsjælland:Maj MortensenKollensøvej 18, 3550 Slangerup,Mobil 22 33 13 71E-mail: [email protected]

Fyn:Lene BaaschKivmosevej 105690 TommerupTelefon: 64 76 16 87E-mail: [email protected]

Nordjylland:Flemming GaaeiHans Dyres Vej 51, 9300 SæbyTlf. 60 64 90 95E-mail: [email protected]

Vestjylland:Ib JensenNørrevang 3, Skave7500 HolstebroTlf. 97 46 82 75E-mail: [email protected]

Midtsjælland:Esben AndersenMøllevej 204040 JyllingeTlf. 46 78 94 08E-mail: [email protected]

Storstrøm:Stella SteengaardIbsvej 7 · 4720 PræstøTlf. 55 99 39 19E-mail: [email protected]

Sydjylland:Susanne CordingHjortøvej 6, 6100 HaderslevTlf. 74 53 26 92E-mail: [email protected]

Vejle:Henvendelse til Sekretariatet

Vestsjælland:Peter BislevApollovej 154200 SlagelseTelefon 58 52 28 87E-mail: [email protected]

Viborg:Leif JacobsenHolbergsvej 138800 ViborgTelefon 86 61 50 48E-mail: [email protected]

Østjylland:Rasmus LerbakBrigadevej 1, st.tv.8930 Randers NØTlf.: 41 60 85 41E-mail: [email protected]

Indhold

Sidste frist for indlevering afindlæg til Ordblindebladet 4/2009er:

30. september 2009

Ordblindebladet modtager gerneindlæg for vores læsere og andremed interesse for ordblindhed.

Meget gerne på e-mail:[email protected], menselvfølgelig også indlæg skrevet på maskine, indtalt på bånd ellerhåndskrevet.

Husk, at der også gerne må væreillustrationer eller billeder med!

HUSK!

Formanden har ordet ............ 4Ordblinde i folkeskolen – der mangles viden! ............ 5Specialundervisning ............. 8Hvad kan RoboBraille? ........ 10Veje Videre...hjælper unge ordblinde videre i uddannelse............... 14Heltidsundervisningfor unge og voksne ordblinde på Voksenskolen i Albertslund ........................... 17Dysleksi blandt soldater ....... 20Min livshistorie .................... 23Nyt fra sekretariatet.............. 28Ordblinde og it-konferencen 2009.............. 29Nyt fra kredsene ................... 26

Bestyrelsen og lokale repræsentanter

Formanden har ordet


Hans-Pauli Christiansen, formand forOrdblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

Kommuner og den enkelte folkeskole har behov for at have lærere medkompetence på ordblindeområdet.

Ser vi på voksnes muligheder for at modtage ordblinde undervisnin-gen, finder vi et veludbygget special undervis nings tilbud. Det betyder,at ordblinde voksne kan modtage specialundervisning af lærere medden nødvendige læsepædagogiske uddannelse. Dette er beskrevet i lov-givning og i bekendt gørelse. Voksne har ret til kvalificeret ordblinde -undervisning.

Børn bør have den sammen mulighed for at få ordblindeundervisningi den kommune, hvor de bor.

Staten garanterer voksne ordblindeundervisning og penge til dennespecialundervisning er afsat på finansloven. Børn bør naturligvis havesammen garanti for ordblindeundervisning, som voksne har.

Vi opnår bedst denne garanti ved at kommunerne har relevante ord-blindeundervisningstilbud, som efterlever en faglig standard, som er be-skrevet gennem en bekendtgørelse. Undervisningsministeriet har i dagden faglige viden om, hvad et ordblindetilbud skal indeholde, så det op-fylder folkeskolens målsætning om et afgangsniveau, der giver alle ord-

blinde elever mulighed for uddannelse.Det strider ikke imod det kommunale selvstyre, at undervis-ningsministeriet går ind i detaljerne og beskriver den nødven-dige faglighed, som et krav til den kommunale ordblinde -undervisning.

Som det er i øjeblikket, lades mange i stikken. Kommu-nerne er i vildrede om, hvad der egentlig forventes af kom-munen i forhold til denne undervisningsopgave. Der er i dag

et yderst uensartet niveau og ingen autoritet på området. Vikan pege på institutioner, der kan være pejlemærker for kommu-

ner, der vil gøre en særlig god indsats og vi har gennem årene peget påOrdblindeinstituttets gode undervisning og resultater, som kommunerneburde efterleve.

Alle kommunale opgaver er i dag reguleret fra Centraladministratio-nen. Staten indgår aftaler med kommunerne om serviceniveau på så atsige alle området. Alt er målt og vejet og der er sat økonomi og standar-der på alle områder, men ikke på ordblindeområdet, når det gælderbørn.

De senere års mange klagesager til undervisningsministeriet, trelandsretssager og den faglige og politiske diskussion og ordblindeun-dervisning til børn peger på, at det nu er nødvendigt, at standardiseretilbudet til børn. Vi taler om rigtig mange børn, som skal sikres uddan-nelse og et godt liv med mulighed for arbejde og social velfærd.

– 10 år i den danske folkeskole erslut, jeg ånder lettet op. Giv læ-rerne viden og dermed autoritet.Når regeringen taler om, at 95% afen ungdomsårgang skal have enungdomsuddannelse, må jeg somforældre og lærer konstatere, at derligger en stor og vigtig opgave for-ude, når mellem 5 og 8% af folke-skoleeleverne er ordblinde/dyslektiske!

Lærerens autoritetLærerne i folkeskolen skal haveautoritet for at udføre deres hverv.Problemet er bare, at lærerne ikkekan have autoritet, når de manglerviden på et så vigtigt område. Deter et problem for folkeskolerne ogvores ordblinde børn.

Min datter er ordblind. Hun hargået i den danske folkeskole i ti år.Min erfaring er, at vi som forældretil ordblinde, er meget afhængigeaf lærernes viden på området.Megen pædagogik med gode inten-tioner er forfejlet. Der skal mereviden til. Mange ordblinde eleveroplever denne uvidenhed somovergreb. De bliver ikke forstået,de bliver fejlfortolket og får skældud for deres manglende engage-ment i skolen. Tiden er inde til at

ændre kurs. Tiden er moden til, atvi nu tænker i inklusion af dennegruppe, som er normalt begavedebørn og unge med en stærk følelseaf, at de ikke er gode nok. Denpsykiske side af det at være ord-blind, er slet ikke belyst endnu.Ordblindes psyke er ofte skadet.Selvværdet er skadet, og det skalgenopbygges resten af livet. Ord-blinde lærer at acceptere deres situation ved at blive mødt medforståelse og viden om kompensa-tionsmuligheder.

Denne accept er en meget vigtigdel af det at have en dysfunktion.

Jeg er sikker på, at lærerengerne vil give hjælp og være for-ståelige, og derfor bør undervis-ning på seminariet inkludere videnom ordblindhed. Det er vigtigt, atlærerne ved, hvad ordblindhed erog hvordan man underviser ord-blinde. Det vil skabe håb for rigtig

mange unge mennesker, som altfor ofte oplever håbløshed og af-magt.

OrdblindeefterskoleJeg har haft mulighed for at sendemin datter et år på en ordblinde -efterskole, det kostede 40.000 kr.Når folkeskolen ikke kan leve optil de krav om inklusion, som står iloven, bør der være gratis alternati-ver, såsom et efterskoleophold påen ordblindeefterskole. Der har lærerne den specialviden, som ernødvendig. Vi må sikre, at voresordblinde unge kan tage en ung-domsuddannelse. Langt bedre erdet, hvis vores folkeskolelærereogså får viden om, hvad læsevan-skeligheder er og hvordan man un-derviser ordblinde børn og unge.Problematikken i forhold til ord-blindeefterskoler er, at de førsttager elever fra 8. klasse, og da erder ofte sket store skader, som kanvære uoprettelige.

Social ulighedDet skaber social ulighed, at detikke er alle ordblinde elever, somhar mulighed for at komme på ef-terskole med den nødvendige eks-pertviden. Derfor bør folkeskolen

Ordblinde i folkeskolen – der mangles viden!


Ordblinde i folkeskolen

– der mangles viden!

ÖÖÖ

Af Karina Elsig Thøgersen, Ordblindelærer på VUC

Det er vigtigt, at lærerne ved, hvad

ordblindhed er oghvordan man underviser

ordblinde

også have denne ekspertise. Det eret hårdt arbejde at være ordblindelev og forældre i folkeskolen. Mintanke er, at hvis ikke jeg var ud-dannet ordblindelærer, så ville detikke have været muligt for min dat-ter at gå i gang med en ungdoms-uddannelse på nuværendetidspunkt (hun er optaget på HF,særligt tilrettelagt for ordblinde iNr. Nissum).

Konsekvenser Jeg har mødt mange folkeskolelæ-rere, som intet vidste om ordblind-hed, og som ikke stillede krav tilledelsen om, at de ville vide noget.Det er paradoksalt, når der netop erså mange elever som er ordblinde/dyslektikere.

De unge jeg møder, som VUClærer i AVU afdelingen, (9. og 10.klasse for unge og voksne) og i mitfirma, er ofte så skoletrætte og læ-rertrætte, at det er en meget kom-pliceret opgave at skabe rum forlæring. Deres læringslyst er oftenedbrudt og den er svær at genop-bygge. Deres erfaringer fra folke-skolen er dårlige, og de har sværtved at gennemføre en 9. klasseseksamen. Skaden er sket og det eret af de helt store samfundsproble-mer, som vi står med i dag. For atopfylde kravene fra regeringen omungdomsuddannelse til alle unge,som efter min optik, er en megetfornuftig målsætning, skal der in-vesteres i viden om de grupper af

børn og unge, som ikke har mulig-hed for at »passe ind« i folkesko-len. Langt de fleste unge vil gernekunne forsørge sig selv, tage en ud-dannelse og beskæftige sig mednoget, de magter og brænder for.Men for mange er dette samfunds-krav umuligt.

HjælpemidlerDer findes mange hjælpemidler,kompensationsmuligheder samtviden om dysleksi, som rigtigmange folkeskoler ikke benyttersig af. Det ser ud til, at skolernetænker: »Nu uddanner vi et par læ-sevejledere, så går det igen« Men –det er alle lærere på skolen, somskal vide noget om ordblindhed.

Alle fag i folkeskolenOrdblindhed influerer på alle fag.Hvis du ikke kan læse, kan du ikkelære sprog, fysik, natur og teknik,matematik, selv hjemkundskab bli-ver et problem. Vi er som forældredybt afhængige af professionellelærere, som kender til læsevanske-ligheder, ordblindhed og de konse-kvenser det har for undervisningen.

I forhold til stigende udgifter tilspecialundervisning, er min erfa-ring den, at det i de små klasser ergodt og nødvendigt at suppleremed specialundervisning, hvor ele-ven blandt andet lærer at brugekompenserende hjælpemidler, ogsidder på små hold. Når eleven bli-ver ældre, er det ofte et spørgsmålom inklusion i den almindeligeskoleklasse.

InklusionOpgaven ligger for lærerne i atkunne rumme en ordblind elev i enalmindelig skoleklasse, blandtandet via viden og brug af de it-



Det er et hårdtarbejde at være ordblind

elev og forældre ifolkeskolen

hjælpemidler og dispensationsmu-ligheder, som findes. Det er vigtigtfor eleven, at undervisningen kan

foregå på lige vilkår med de andreelever i klassen, via brugen af it.Men det er altafgørende for denordblinde elev, at alle lærere ved,hvordan det gribes an. Det er netopder manglen ligger, og der hvor derer penge at spare. Specialundervis-ning er dyr for samfundet. Storeordblinde elever har ofte ikke brugfor, eller lyst til for den sags skyld,at deltage i specialundervisning,når deres kammerater sidder ogmodtager almindelig undervisningi klassen. Det virker på mangemåder stigmatiserende at skulleforlade klassen for at modtage spe-cialundervisning. Ofte er det ikkenødvendigt. Men igen, læreren skalvide, hvordan de inkluderer.

Frafald iungdomsuddannelserUndersøgelser viser, at mange afde unge, som falder fra ungdoms-uddannelserne, er bogligt svage.De er bogligt svage, især fordi deikke har fået den hjælp, de har kravpå. De har ikke lært at kompen-sere. Mange er enten ikke blevetdiagnosticeret ordblinde, eller deter sket meget sent. Man kan derforsige, at ordblinde og læsesvageelever ikke får den rigtige prioritet.Jeg er ganske sikker på, at mangefolkeskolelærere føler, at de bruger

rigtig meget tid på bogligt svageelever, men spørgsmålet jeg stillerer, om det er den rigtige hjælp degiver.

Ungdomsuddannelserne er fak-tisk gearet til at modtage disseunge. Både handelsskoler, er-hvervsskoler og social- og sund-hedsskoler har muligheder for athjælpe unge og voksne ordblinde.Men igen, skaden er sket i folke-skolen. Og selv for de bedste ung-domsuddannelser, er det svært atrette op på det. Det er mit håb ogmeget store ønske, at der kommermere fokus på denne problematik ivores folkeskole. Det er højaktuelti en tid, hvor alle vore unge børkunne tage en ungdomsuddannelsefor at kunne klare de krav, som er ivores samfund i dag.

Folkeskolen skaber grundlagetfor ungdomsuddannelser, men detkræver en ny prioritering på om -rådet. n



De er bogligt svage,især fordi de ikke

har fået den hjælp dehar krav på

Det er altafgørendefor den ordblinde elev, atalle lærere ved, hvordan

det gribes det an

Denne artikel omhandleren problematik, sommange forældre til ordblinde kan nikkegenkendende til.Undersøgelsen, somartiklen beskriver, erforetaget blandt alle debørn, som skal have over12 timers støtte omugen. Hvad enten det erbørn med generelleindlæringsvanskeligheder,særlige emotionelle ogsociale problemer ellerbørn med svære læse-og skrivevanskeligheder,så har de nye stor -kommuner svært ved atfinde frem til de rettetilbud.

Det er ikke lige meget, hvilken delaf landet man bor i, hvis man haret barn med behov for specialun-dervisning i det meste af undervis-ningstiden. Der er nemlig storevariationer i, hvordan de enkeltekommuner organiserer den formfor specialundervisning, og i denkvalitet forældrene oplever demøder i systemet. Det viser en nyundersøgelse fra Danmarks Eva-lueringsinstitut (EVA) som ogsåpeger på de største udfordringer.

Langt størstedelen af forældre tilbørn, der får specialundervisning idet meste af undervisningstiden –f.eks. børn, der har indlærings-eller adfærdsvanskeligheder ellerfysiske handicaps – er glade for detundervisningstilbud deres barn harfået. Men samtidig oplever nogleforældre, at dele af processen om-kring visitationen til tilbuddet kanvære meget frustrerende. Foræl-drene peger blandt andet på, atlange ventetider på et undervis-ningstilbud og dårlig kommunika-tion med kommunen kan gå udover deres barns trivsel og udvik-ling. Det viser en ny undersøgelsefra EVA, som ser på, hvordan kom-munerne varetager ansvaret for atdrive den del af specialundervis-ningen, som de overtog fra am-terne ved kommunalreformen forto år siden.

Forældre kan opleveventetider som frustrerendelange Undersøgelsen viser at det er for-skelligt fra kommune til kommune,hvor lange ventetider forældreneoplever. Nogle kommuner visitererbarnet én gang om året, så foræl-drene skal vente mindst et halvt årpå at barnet kan starte i det konk-rete undervisningstilbud, efter atskolen har gjort kommunen op-mærksom på barnets behov. Foræl-drene oplever, at den lange ventetidhar negative konsekvenser for bar-net, både fordi barnet bliver forlænge i et undervisningstilbud, derpasser dårligt, og fordi barnet imellemtiden går glip af den tid tillæring og udvikling, som detkunne få på f.eks. en specialskole.Nogle forældre fortæller, at de harmåttet tage barnet helt ud af skoleni en periode, indtil de får et specialundervisningstilbud. 41% af foræl-drene i undersøgelsen peger på, atde synes, at det tog for lang tid atfå et specialundervisningstilbud.

I andre kommuner er der lø-bende visitation, også midt i skole -året, og her kan børnene kommehurtigt til mere egnede undervis-ningstilbud. Derfor peger undersø-gelsen på, at kommunerne bør mi-nimere ventetiden af hensyn tilbarnets trivsel. En specialskolele-

Specialundervisning


SpecialundervisningForældre oplever lange ventetider og uklar information

Af Anne Breinholdt Olsen, Kommunikationskonsulent

DanmarksEvalueringsinstitutsundersøgelse bekræfterden fornemmelse mangeforældre har, når desammen med kommunenskal finde et godt tilbud.

der fra undersøgelsen siger: »Vi vi-siterer til vores skole en gang ommåneden, og det er vi nødt til meddisse børn, der kan være enten ind-advendte eller vrede – børnene bli-ver slet ikke til at styre i normal un-dervisningen. Børnene skal ind såhurtigt de har behov for det«.

Forældrene efterlyser god kontakt – kommunenmere tidEn anden vigtig faktor for foræl-drenes tilfredshed er om de har etklart billede af, hvem de kan kon-takte i kommunen, hvem der harhvilke ansvarsområder i processen,og at de i det hele taget føler, at dehar et godt samarbejde med kom-munen. 49% af forældrene opleverat de slet ikke – eller i mindre grad – har fået den klarhed fra kommu-nen. Konsekvensen er, at foræl-drene f.eks. forveksler fagfolk ikommunen, at de ikke ved, hvor deskal henvende sig, og i sidste endeat nogle oplever det som deres egetpersonlige ansvar, at processen for-løber godt for barnet.

Kontakten med PPR-psykolo-gerne, der er de fagfolk i kommu-nen, der står for at visitere børnenetil undervisningstilbud, er et omd-rejningspunkt for, hvor tilfredseforældrene er for visitationen. Heroplever 35% af forældrene at detkan være svært eller meget svært atfå kontakt til PPR. PPR-psykolo-gerne er enige i, at det er vigtigtfor dem at have kontakt med foræl-drene, men samtidig mener 67% afdem, at forældrene efterspørgermere tid og flere ressourcer end dehar mulighed for at give dem.

Bedre overblik overundervisningstilbud førkommunalreformenEVA’s undersøgelse, der primærtfokuserer på, hvordan kommu-nerne visiterer børn til specialun-dervisningen, peger også på, at

PPR-psykologerne mener, at dervar et bedre overblik over de konk-rete specialundervisningstilbud førkommunalreformen. 82% af PPR-psykologerne mener, at amtet i højeller meget høj grad havde overblikover de amtslige tilbud, mens 52%af de PPR-psykologer, som sam-men med andre personer i kommu-nen i dag står for at foreslå etundervisningstilbud, mener at deselv i dag har en høj grad eller enmeget høj grad af overblik over detilbud, som kommunen selv og deomkringliggende kommuner har.

Efter reformen er det ofte et vi-sitationsudvalg i kommunen, somtager den endelige beslutning om,hvilket undervisningstilbud elever-ne skal have. I nogle kommuner ervisitationsprocessen organiseret påden måde, at den enkelte PPR-psy-kolog skal foreslå, hvilke undervis-ningstilbud eleverne skal have tilvisitationsudvalget. Her kan detvære en udfordring for PPR-psyko-logerne at have et godt nok over-blik over, hvad der reelt er at tilby-de eleven, især på tværs af kom-munegrænser. Og det gør det svæ-rere for dem at foreslå det bedst eg-nede specialundervisningstilbud.

Som en PPR-konsulent siger:»Vi burde have været på en busturrundt for at se alle de tilbud der er,efter vi blev sammenlagt, men dethar vi ikke været. Vi kender ikkealle undervisningstilbuddene. Detville hjælpe at have fået en ordent-lig præsentation af stederne«. Undersøgelsen peger derfor på be-hovet for, at kommunerne har etsamlet overblik over de undervis-ningstilbud, som man kan tilbyde.

Uklarhed skaber utryghedUndersøgelsen viser at de danskeforældre, som regel er glade for detkonkrete undervisningstilbud, somderes barn får – det kan være un-dervisning på en specialskole, i enspecialklasse på en almindelig folkeskole eller sammen med enstøttelærer, som følger barnet i un-dervisningen. Forældrene synesogså, som hovedregel, at deresbørn trives i tilbuddet. Det er nårbarnet skal ind eller ud af tilbud-det, at kommunikationen medkommunen kan halte, peger under-søgelsen på. EvalueringskonsulentVicki Facius, som er projektlederfor EVA’s undersøgelse, fortæller:

»49% af forældrene i vores un-dersøgelse siger, at de mangler ettydeligt billede af, hvem i kommu-nen der har hvilket ansvar, nårderes børn visiteres til specialun-dervisning. De ved måske ikke,hvem der er deres kontaktperson,de forveksler en sagsbehandlersansvarsområder med en PPR-psy-kologs osv. Den form for uklarhedskaber utryghed. Nogle oplever atdet er deres eget ansvar at få visita-tionsprocessen til at køre, som denskal«.

Det personlige møde medpsykologen er vigtigt irevisitationenDen personlige kontakt med PPR-psykologen betyder også meget forforældrene, når barnet skal revisi-teres, mens det går i et specialun-dervisningsforløb, hvor man ser påom tilbuddet er det bedst egnede tilbarnet.

Én gang om året siger loven, atbarnets behov skal vejes op moddet tilbud, det har fået skal barnetfortsætte på specialskolen kan detundvære sin støttelærer osv., ogskolelederen skal beslutte, hvadder skal ske. PPR-psykologensvurdering har faglig vægt i den be-slutning. n

Specialundervisning


– Alle private mennesker har viadette program gratis adgang til atfå alle former for tekstdokumenteromsat til tale, fortæller Lars Bal-lieu Christensen, som har udvikletRoboBraille i samarbejde medSvend Thougaard fra SynscenterRefsnæs.

Du kan sende en e-mail medvedhæftet dokument på dansk [email protected], så får du do-kumentet tilbage som mp3-fil.Eller send et engelsk dokument [email protected] og fådokumentet læst op med en britiskengelsk stemme.

– Man kan sige at RoboBraillesøger at løse et universelt problem,nemlig – at gøre ellers utilgænge-lige elektroniske tekster tilgænge-lige for mennesker med syns handi-cap eller læseproblemer, fortsætterLars.

Lars grundlagde firmaet Sensusi 1980’erne, siden har han arbejdetmed at udvikle og designe pro-grammer for mennesker med etsærligt behov. De sidste år har Larsmodtaget et hav af internationalepriser for sit arbejde.

Lars fortæller, at tjenesten er ba-seret på e-mail. Man kan sende

stort set alle dokumenter som ved-hæftet fil, og så får man det tilbagei samme filtype. Du kan sende det iWord, pdf-fil eller som scannet do-kument. Alt efter hvilken mail-konto du sender den til, så sker dernoget forskelligt.

Vi kan klare fireoverordnede funktioner idag:1. Vi kan omforme teksten til

punktskrift.2. Vi kan omforme teksten til en

lydfil (MP3-fil) eller til DAISY-format. Alt fra små referater tilhele bøger kan oversættes tillydbøger. Når den skrevne tekstbliver oversat til DAISY-formatkan man bevare de afsnit tek-sten er inddelt i og man kansøge i teksten.

3. RoboBraille kan producere så-kaldt visuel punktskrift, derbl.a. bliver brugt inden for denfarmaceutiske sektor til at sættepunktskrift på medicin.

4. Endelig kan RoboBraille ogsåomforme billedfiler til lyd ellertekst, hvilket betyder at mankan få læst en pdf-fil op. F.eks.er de lokale ugeaviser lavet i et

meget dårligt tilgængeligt for-mat, som ellers er vanskeligt atfå oversat til tekst eller lyd.

– RoboBraille besvarer dagligtmere end 500 henvendelser frabrugere. Alle disse tjenester er gra-tis for private. Den enkelte brugerbehøver ikke at installere dyrt soft-ware på deres egen computer. Vikan i øjeblikket drive og videreud-vikle RoboBraille fordi vi modta-ger støtte fra Undervisnings mini-steriet og Satspuljen, fortællerLars. Virksomheder som banker,offentlige institutioner og lign. skalbetale, hvis de ønsker at bruge RoboBraille, hvilket på sigt skalvære med til at sikre en bæredygtigtjeneste, fortsætter Lars.

– Når vi laver en ny forbedringaf RoboBraille. F.eks. at tilføje etnyt sprog er det jo til glæde foralle. Vi har nu brugere der kommerfra Cypern, Irland, Italien, Portu-gal, Storbritannien og Frankrig. Vier også begyndt at få brugere fraBrasilien, de taler portugisisk ogbruger sandsynligvis RoboBraille,som et alternativ til at købe dyrehjælpemidler.

– Vi har allerede modtaget stor

Hvad kan RoboBraille?


Hvad kan RoboBraille?RoboBraille er en e-mail tjeneste, der automatisk oversætter en skreven tekst tiltale. Er du på nettet, går der blot 2-3 minutter, inden du har dit tekstdokumentsom en mp3-fil. RoboBraille er oprindelig en dansk opfindelse, men tjenestenbliver i dag brugt af mennesker fra hele verden og har vundet flere priser for atbidrage til at skabe et rummeligere informationssamfund.Vi besøger Sensus i Hillerød til en snak om, hvordan RoboBraille fungerer.



Lars Ballieu Christensen ses sammen medmange af de internationale priser, han harvundet som ophavsmand, opfinder ogmedopfinder til en række prisbelønnedeRoboBraille-tjenester.

Rikke Syberg Henriksen og Rolf SchillingNielsen er ved at gennemgå nogle af demange brochurer, som fortæller omRoboBrailles oplysningsvirksomhed.

ÖÖÖ

FOTO: ERIK K. RASMUSSEN

FOTO: ERIK K. RASMUSSEN

anerkendelse fra EU. Hvert år af-holder EU en ministerkonferenceom tilgængelighed og IT for Han-dicappede. Her uddeler de noglepriser, og RoboBraille vandt i 2008hovedprisen. I foråret vandt vi enpris i London. Den engelske regering uddelte en pris for detprogram, der gav den bedste til-gængelighed for mennesker, derikke på almindelig vis kan nå denstore strøm af informationer.

Vil du vide mere om Robo-Braille kan du gå ind på hjemme -siden www.robobraille.org, hvorder findes en oversigt over alle dekonti (tjenester) man kan bruge.Det er den konto, man sender sintekst til, som bestemmer, hvad dersker med den. Sender du en e-mail,

hvor det dokument du vil haveoversat er vedhæftet til [email protected], så bliver dintekst oversat til tale.

Sender du en tekst til [email protected] modtager dudit dokument, som en mp3-lydfilmed tydelig udtale. Der er op til 50forskellige e-mail konti i Robo-Braille, og på hjemmesiden kanman finde informationer om alletjenesterne.

Sensus i Hillerød, som laver RoboBraille i samarbejde medSynscenter Refsnæs, ansætter men-nesker med mange forskellige res-sourcer. Det er dog en betingelse atman er stærk i it. Rolf Schilling Nielsen hører til de 2% af Dan-marks befolkning, der er meget

stærkt ordblind, og han fortællerher, hvordan han blev ansat i Sen-sus:

– Jeg læste om det mobile læse-kamera, Motto-Captura. En mobil-telefon, der kan scanne en tekst oglæse den op. Det firma, der laversådan en telefon, skal have en an-søgning fra mig, tænkte jeg. Jegkom til samtale og blev ansat korttid efter.

– Mit arbejde består i at vedlige-holde firmaets servere og hjælpede andre medarbejdere med derescomputere. Jeg laver også alt fore-faldende arbejde, men min hoved-opgave er at vedligeholdemaskinerne.

– Min skolegang gik ikke særliggodt. For at sige det lige ud, så var



Holte-Hus EfterskoleFor ordblinde og læseretarderede

Vejlesøvej 41, 2840 Holte

Tlf.: 45 42 06 22 Fax 45 42 07 26

Tjæ

reb

y·

4230

Skæ

lskø

r·

Tlf.

58

14

11

52

ww

w.e

fter

sko

lens

olb

akke

n.d

k

En

skol

efo

ror

dblin

de

det 10 år i helvede. Jeg har været10 år i militæret, og her fik jeg in-teresse for computer og it. Herefterbegyndte jeg at læse it, men jeghavde alle odds imod mig. Det gikover al forventning, selvom det toglidt længere tid at blive færdig. Nuhar jeg en god arbejdsplads medgode kollegaer. Vi hjælper megethinanden. Sensus er den bedste ar-bejdsplads jeg har haft.

Rikke Syberg Henriksen, der erprojektleder hos Sensus, er i gangmed at teste, hvordan de senesteforbedringer af RoboBraille blivermodtaget blandt andet blandt tjene-stens ordblinde brugere. Rikke for-tæller at Undervisningsministerietdet sidste år blandt andet har givet

støtte til at udvikle RoboBraille, såbrugerne kan sende pdf-filer til tje-nesten eller få lavet deres doku-menter om til DAISY-bøger.

– Vi er nu i gang med at finde udaf, hvad vores brugere mener omde nyeste forbedringer på Robo-Braille, og om den vejledning vitilbyder på vores hjemmeside. Vihar lavet et spørgeskema, som vihåber, at mange vil svare på. Det ervigtigt for os at finde ud af, om denye funktioner vi tilføjer virkerefter hensigten. Derfor er detmeget vigtigt for os at få en tilba-gemelding. Både fra brugere, derprøver RoboBraille for første gangog fra de, som bruger e-mail tjene-sten jævnligt. Virker funktionernesom vi tror, de gør? Alle interesse-rede kan gå ind på vores hjemme-side og udfylde spørgeskemaet.Derved hjælper de os med at gøretjenesterne endnu bedre. Vi vil jogerne kunne hjælpe så mange sommuligt, derfor har vi også forsøgtat skabe en hjemmeside, hvor vi påen enkel og pædagogisk måde for-klarer, hvordan man bruger Robo-Braille.Kig ind på: www.RoboBraille.org.

Erik K. Rasmussen



Efterskolen, hvor du får enanderledes skoleoplevelse

Dansk, matematik og engelskmed udgangspunkt i det niveau,

hvor du befinder dig.9. kl. afgangsprøver

10. kl. med brobygningMange valgfag:

Idræt, træværksted, friluftsliv,jagttegn, billedkunst, musik,medie, madlavning, motor,metal, stenhugning m.m.

FællesoplevelserTeateruge

Skitur

Fårupvej 12 • 8990 Fårup • Tlf. 8645 2166www.ne-ordblind.dk • [email protected]

Nørbæk Efterskole– en efterskole for unge ordblinde

mellem 15 og 18 år

Er du 14-18 år ordblind

– eller har du læse-skrivevanskeligheder

– skulle du prøve et efterskoleophold.

Udover specialundervisning tilbydes bl.a.

praktiske fag i træ og metal, idræt,

boldspil, musik, cross mv.

Ring efter brochure

Tlf. 65 95 13 86

RÅGELUND EFTERSKOLERÅGELUNDVEJ 179

5240 ODENSE NØ

HUSKat melde

adresse ændring til os på telefon

36 75 10 88eller på e-mail:

[email protected]å flytter

Ordblinde bladet med!

Redaktionen

På VUC Hvidovre-Amager fik vifor snart tre år siden den idé, at til-byde unge og yngre ordblindedansk, matematik og engelsk påAVU trin 1 svarende til 9. klasse.Vores garvede ordblindelærerehavde gennem mange år erfaret, atmange ordblinde ikke får afsluttetderes 9. kl. i folkeskolen medprøve, og hvis de gør, er det oftemed et ringe resultat.

Uden de tilstrækkelige færdig-heder kan det være svært atkomme videre i eller gennemføreen ungdomsuddannelse. Alene detat tro på, at man dur til noget kanvære svært, når man ikke har væreti stand til at bestå prøverne lige-som kammeraterne.

Vi var derfor klar over, at detkrævede mere end blot den sæd-vanlige undervisning. Det skulleisær være muligt at støtte op omkursistens individuelle vanskelig-heder, og de skulle tilbydes en øgetuddannelsesvejledning. Lærerne

skulle også lære mere om ordblin-des vanskeligheder for at kunnegive dem den bedste undervisning.Men en særlig indsats, med mulig-hed for erfaringsudveksling og ud-vikling af gode undervisnings -metoder til ordblinde kursister, koster desværre også mere end vores taxameter almindeligvis kanbære.

Fra idé til projektVores tidligere uddannelseskonsu-lent og projektansvarlige, LiseMundt, nu uddannelseschef påVUF, lavede først et fantastisk op-søgende arbejde, hvor hun tog UU-centre, 3F, Dansk Videncenter forOrdblindhed (DVO), HovedstadensOrdblindeskole og større erhvervs-skoler i regionen i ed på, at de villeindgå som samarbejdspartnere iprojektet. Derefter skrev hun et ek-semplarisk projektansøgning tilRegion Hovedstaden, som tilmindste detalje beskriver projek-

tets mål for deltagere, lærere ogvejledere og skolesystemet. Det re-sulterede i, at Region Hovedstadenstøttede projektet med 2,3 mio. kr.

Projektet startede i efteråret2007. Undervisningsdelen er forlø-bet over to undervisningsår med tohold hvert år – ét i Hvidovre og étpå Amager med 12 kursister påhvert hold.

UndervisningenUd over den lave klassekvotienthar alle kursister lånt en it-rygsækmed bl.a. CD-ORD 6 og digitaleordbøger, og de har fået grundigundervisning i at benytte program-mer og hjælpemidler og tilpassedem deres egne behov. Alle teksterog stort set alle andre undervis-ningsmaterialer har vi digitaliseret,så kursisterne har haft mulighedfor at benytte f.eks. oplæsnings-funktionen i CD-ORD.

Ved siden af de ordinære timer ifagene har kursisterne også modta-get ordblindeundervisning i danskog hensyntagende undervisning påsmå hold i matematik og engelsk,hvor vi har kunnet tilgodese denenkelte kursists særlige vanskelig-heder og behov.

Vi har også lagt vægt på lærer-nes kvalifikationer og på at bliveendnu dygtigere. Ud over at væreAVU-lærere er dansklærerne ogsåuddannet ordblindelærere og flereaf matematik- og engelsklærerne erogså enten FVU-lærere i matema-tik eller læsning. Undervejs har vi

Veje Videre...


Veje Videre... Efter to projektår tør vi godt konkludere, at ungeordblinde kan gennemføre en 9. kl. med lige så

gode resultater som ikke-ordblinde unge, når defår den rette og tilstrækkelige undervisning og

støtte og kompenseres i form af it-hjælpemidler iundervisningen og til prøven. Det er vores ungeordblinde kursister et levende bevis på. De er

kommet videre, selvom det for flere har været etlangt, sejt træk.

hjælper unge ordblinde videre i uddannelse

Af Vibeke Gadegaard, projektleder og lærer på Veje Videre, VUC Hvidovre-Amager

desuden modtaget supervision afDVO, og vi har udvekslet erfarin-ger og diskuteret brugbare under-visningsmetoder.

Det kræver overvindelse ogmod at gå til prøveSidste år klarede 1. og 2. hold siggodt til prøven, og da 3. og 4. holdafsluttede med prøve i sommer vardet med rigtige flotte resultater. Imatematik blev gennemsnittet 5,2mundtligt og 3,7 skriftligt. I danskblev det 6,3 mundtligt og 5,1skriftligt, og engelsk blev topscore-ren med 6,6 i snit. Sjældent har jeg

set så glade og stolte kursister overat have bestået prøven på AVU trin1 (9. kl.). For de fleste var detnemlig ikke »bare« det at bestå,men en kamp mod tidligere års ne-derlag, som nu var vundet. Ud overat opnå det faglige niveau, der kræ-ves for at bestå prøverne, har detnemlig også krævet mod og over-vindelse for mange af kursisterneoverhovedet at gå op. Hvis man al-drig tidligere har oplevet succeser iskolen eller til prøver, ligger ensselvtillid på skoleområdet på etmeget lille sted, så den har vi ogsåarbejdet på at opbygge. De, der såVeje Videre-kursisterne efter sidsteprøve, var ikke i tvivl – det var lyk-kedes!

Retfærdigvis skal det siges, atenkelte ikke gik op i engelsk, hvor-for gennemsnittet her er ekstrahøjt, fordi det afspejler »de dygtig-ste«. Det forholder sig nemlig så-dan, at mange af vores kursister,

når de kommer til os, aldrig harmodtaget engelskundervisning el-ler kun ganske lidt, enten fordi dehar gået i specialklasser, eller fordide er taget ud af engelskundervis-ningen for at få specialundervis-ning i folkeskolen. Et års undervis-

ning i engelsk hos os er sjældenttilstrækkelig tid til at indhente detforsømte. Omvendt har vi også setdet modsatte. Enkelte har haft sågod en progression, at de er gåetop og bestået – til overraskelse forbåde dem selv og os!

Vejledning og uddannelseUddannelsesvejledning har ogsåværet en vigtig del af projektet. Vihar bl.a. holdt vejledningssamtalerhvor både kursisten, UU-vejlede-ren og VUC-læreren/vejlederen hardeltaget. Det har betydet, at denunge ikke har været alene om at

finde frem til de relevante personerog uddannelsessteder, hvilketmange unge ordblinde har sværtved at overskue. Der er i samar-bejde med den unge lagt en planfor det videre forløb og samtidigaftalt, hvem der skal sørge forhvad, f.eks. i forhold til at søge it-hjælpemidler på det kommendeuddannelsessted, så de står klar,når han/hun starter.

Ordblindeklassernefortsætter selvom projekteter slutProjektet er slut, hvad angår under-visningsdelen, men ordblindeklas-serne fortsætter. Ofte ses det, atgode intentioner må opgives, når

Veje Videre...


ÖÖÖ

projekter er fuldført – sikkert pga.manglende økonomiske midler? Vihar taget chancen og tilbyder næsteskoleår fortsat to ordblindeklasser –én i Hvidovre og én på Amager.Om det lykkes vides i skrivendestund ikke. Vi har fået ny AVU-re-form, så nu hedder trin 1 (9. kl.)hos os »G-niveau«. Fagene er næ-sten de samme. Ud over dansk,matematik, engelsk og ordblinde-undervisning, knyttes der edb-un-dervisning til fagene. Derudoverindeholder pakken fagene samar-bejde og kommunikation og intro-ducerende psykologi.

Igennem de to år projektet harkørt, har vi mødt stor interesse ogflere VUC’er har bl.a. været påbesøg og høre om Veje Videre, li-gesom vi også har været rundt omfortælle om det. Det har bevirket,at man fra i år tilbyder et lignendeforløb på VUC Fredericia.

Ingen roser uden torne!En af de ting vi må gå på kompro-mis med næste år er klassekvotien-ten. VUC’s taxameter kan ikkebære en klassekvotient på 12, menledelsen er gået med til at forsøgemed 16. Vi er spændt på, om detlykkes at få budskabet ud til 32unge ordblinde i regionen, ellerssamler vi alle i en klasse på Ama-ger. En anden ting er, hvilke konse-kvenser det vil få for undervisnin-gen? Men vi vil gøre vores bedstefor at opretholde den samme kvali-tet som de to foregående år.

Højeste ønske: Politisk velvilje ogligebehandling af ungeordblindeVi er Region Hovedstaden megettaknemmelige over, at de gjorde

projektet muligt ved at støtte detøkonomisk. Nu håber vi, at Under-visningsministeriet får øje på voresgode resultater og kan se formålet iat ligestille unge ordblinde på AVUpå VUC med andre ungdomsud-dannelser, så de kan komme viderei uddannelse. Det mener vi nemligikke, de bliver i dag.

For det første løb vi pandenimod en mur, da vi bad Undervis-ningsministeriet om at modtage deskriftlige prøver i digital form, såde ordblinde kan anvende CD-ORD til oplæsning af tekst. Detkunne ikke lade sig gøre, selvomjeg som tidligere opgaveformand idansk ved, at prøverne allerede lig-ger i digital form før de afleverestil trykning!

Vi kunne også ønske os et sær-ligt taxameter til klasser som VejeVidere, hvor der kræves ekstra resurser, f.eks. it-hjælpemidler, la-vere klassekvotienter og ekstra un-dervisningsresurser.

Endelig og ikke mindst bliverAVU-kursister forskelsbehandletmht. it-hjælpemidler. De kan ikkesøge om en it-rygsæk gennem sps-ordningen i SU-Styrelsen, somman kan på hf og andre ungdoms-uddannelser, men skal søge gen-nem deres hjemkommune, hvorsagsbehandlingen ofte er megetlang og bevillingsmulighedernenogle andre. Her får man kun til-delt it-hjælpeprogrammer, menikke selve pc’en, hvilket kan væreet økonomisk problem for mangeunge, som ikke har midler til selvat anskaffe en bærbar pc. Voreskursistgruppe er ofte unge uden etstærkt socialt og økonomisk net-værk!

Det er som om, at ingen vil tagesektoransvar for ordblinde AVU-

kursister? De er havnet i »ingen-ansvars-land«. Vi håber, bl.a. igen-nem vores resultater, at politikerneog ministeriet vil få øjnene op for,at det ikke bare menneskeligt, menogså økonomisk kan svare sig atinvestere i de unge ordblinde påAVU, så de kan komme videre iuddannelse og dermed få et megetbedre fundament for at klare sig påarbejdsmarked på lige fod medandre unge. Hvis de basale færdig-heder ikke er på plads, er man joikke i stand til at gennemføre enungdomsuddannelse på et højereniveau.

Heldigvis er mange af voresVeje Videre-kursister nu kommetgodt videre. Enkelte tager et årmere på Veje Videre, men de flesteer allerede er i gang på erhvervs-skoler, SOSU-skoler, grundforløb,AVU, D-niveau og hf – og det er vistolte af, og vi håber, vi fremoverkan hjælpe endnu flere på vej! n

Veje Videre...


AVU trin 1 og 2 står for

Almen Voksenuddannelse og

erstatter 9. og 10. klasse for

unge og voksne, der har

forladt folkeskolen.

Fra 1. august i år har trin 1

og 2 skiftet navn til G-

niveau og D-niveau. Man

kan afslutte med en Almen

Forberedelseseksamen (AF)

på D-niveau, som bl.a. giver

adgang til HF.

FVU står for Forberedende

Voksenundervisning. FVU-

lærere er efteruddannet til

at undervise kursister med

matematik- eller læse-skrive-

vanskeligheder, men som

ikke er ordblinde.

Mål for undervisningenUndervisningen indledes med engrundig udredning/testning aflæse-skrive-vanskelighederne. Derudredes styrker og svagheder, ogder opstilles individuelle mål, somomfatter arbejdsmarkedsfærdig -heder. Der lægges vægt på basalelæse-skrivefærdigheder, regnefær-digheder og sprogfærdigheder, somer nødvendige færdigheder for atkomme tilbage og fastholde sig påarbejdsmarkedet.

Der udarbejdes en individuel un-dervisningsplan. Undervisnings-planen skal indeholde faglige,personlige og sociale mål. Delta-gere med ordblindevanskelighederer ofte præget af mangelfuld skole-gang og lavt selvværd, da de ikketidligere har modtaget relevant spe-cialundervisning. Det er vigtigt atdeltageren via specialundervisnin-gen hurtigt oplever og erfarer, athan lærer basale færdigheder påtrods af ordblindevanskeligheder.

Pædagogikken og undervisningenbygger på den kendsgerning, atordblinde er almindelige intelli-gente personer, der kan lære alt ogopnå færdigheder og kundskaber,der passer til deres evner. Disseevner skal aktiveres, så den fagligemålsætning og den personlige ogsociale målsætning er på højdemed alle andres. I forbindelse medden faglige specialundervisningmodtager deltagere personlig råd-givning og vejledning.

Målet for undervisningen er, atden ledige opnår fast tilknytning tilarbejdsmarkedet, og at han vilvære i stand til at uddanne sig vi-dere løbende. Det er vigtigt, atstrategier udvikles, så den ord-blinde får kendskab til sine særligeforhold, behov og læringsmåder.Herunder er det vigtigt at erkendeog arbejde og uddanne sig med be-vidsthed om sin ordblindhed ogmøde udfordringer. Det vil ofte

Heltidsundervisning


Heltidsundervisning

Artiklen er en beskrivelse af den ordblindeundervisning som foregår på Voksenskolen,og af de muligheder, som unge og voksne opnår gennem heltidsundervisningen.Undervisningen er heldagsundervisning i dansk, regning/matematik, it og engelsksamt en række almene fag, hvori der undervises i temaform. Undervisningen er

specialundervisning på mindre hold i 24 undervisningstimer pr. uge. Deltagerne, somundervises på Voksenskolen, er ledige med læse-skrivevanskeligheder

for unge og voksne ordblinde på Voksenskolen i Albertslund

ÖÖÖ

Det vil ofte være nødvendigt at anvendeit-hjælpemidler i udførelsen afarbejdsopgaver i arbejdslivet. Og det er derfor vigtigt at få en grundigindføring i disse it-hjælpemidlersmuligheder

være nødvendigt at anvende it-hjælpemidler i udførelsen af ar-bejdsopgaver i arbejdslivet. Og deter derfor vigtigt at få en grundigindføring i disse it-hjælpemidlersmuligheder.

Pædagogiske metoderDe pædagogiske metoder kræveren høj grad af viden og specialud-dannelse af læreren. Vi bygger påinvolveringspædagogik, som kræ-ver høj grad af indføling. Under-visningen er derfor præget af, at viønsker, at hele personen udviklersig, så der bliver tale om vedva-rende forandringer for den ord-blinde. Pædagogikken bygger på

nytænkning, således at den ord-blinde aktiverer oprindelige øn-sker, som desværre er blevetspoleret i skolen. Derved aktiveresbåde positive og negative følelserog erfaringer, hvilket rører vedselvværdsfølelser, herunder smerteog sorg.

Pædagogikken bygger på, atspecialundervisningen via sin fag-lighed aktiverer det hele menneske,og der opnås derfor stor fagligfremgang og personlig udviklingsamt færdigheder i samarbejde ogkommunikation hos deltageren.

Deltagerne opnår derved be-skæftigelse på arbejdsmarkedeteller grundlag for komme videre iuddannelse.

Unge uden uddannelsefinder vej tilerhvervsuddannelse gennemheltidsundervisningenUnge uden erhvervsuddannelse ogmed få eller ingen erfaringer fra ar-bejdsmarkedet udgør i dag halvde-len af de 35 deltagere, der er iheltidsundervisningen. Det erunge, der er droppet ud af folke-skolen, eller de er blevet fejlopfat-tet, og derfor ikke har modtagetrelevant ordblindeundervisning.Målet for alle disse unge er, at de

efterfølgende skal optages på enerhvervsuddannelse.

I forløbet i heltidsundervisnin-gen bibringes de unge færdighederog kundskaber svarende til 9. klas-ses niveau. Den unge skal kunnevælge en erhvervsuddannelse udfra evner og lyst, og ikke fravælgedet den unge har lyst til, fordi han/hun ikke tror, det kan lade sig gørefagligt, fordi man er ordblind. Detviser sig, at så at sige alle efterføl-gende gennemfører den erhvervs-uddannelse, som de har valgt.

Undervejs følger vi den unge ierhvervsuddannelsen, og vi giverden nødvendige faglige og special-pædagogiske støtte.

De unge og mange voksne mederhvervserfaringer, der kommerind på en erhvervsuddannelse, be-nytter sig af, at optagelse på en er-hvervsuddannelse kræver, at manhar færdigheder og kundskabersvarende til 9. klasse, men det erikke et krav, at man har taget af-gangsprøven. Det betyder, at manopnår en hurtig vej til uddannelse.

Forløbet i heltidsundervisningenhar forskellig varighed for den en-kelte, men det er meget alminde-ligt, at den unge er i undervisnin-gen i et år. Der er som regel megetder skal læres, og den enkelte gen-

Heltidsundervisning


Palle fik sit ønskejob efter athave fulgt heltidsundervisningen

på Voksenskolen i Albertslund

nemløber en personlig udvikling,der betyder, at selvværd og selvtil-lid øges betydeligt.

Tilbage til arbejdsmarkedetmed nye færdighederBeskæftigelsesforliget i 2000 stil-lede ordblinde ledige sådan, at dekan aktiveres til ordblindeunder-visning fra første ledighedsdag.Det er en klar tilkendegivelse af, atordblinde har behov for at få tileg-net sig læse og skrivefærdigheder,så de kan klare sig på arbejdsmar-kedet. Opkvalificering gennemordblindeundervisning giver denhurtigste vej til arbejdsmarkedet,fordi alle job i dag kræver godelæse- og skrivefærdigheder. Detbetyder også, at ordblinde der hartilegnet sig læse- og skrivefærdig-heder bedre kan fastholde sig påarbejdsmarkedet og komme tilbageved evt. ny ledighed. Det giverogså forudsætninger for at kunnedeltage i efteruddannelse f.eks. påAMU-kurser.

It-hjælpemidler og personligassistanceI dag benytter mange ordblinde sigaf lovgivningen om personlig assi-stance og it-hjælpemidler til at ud-føre deres arbejde. I heltidsunder-visningen oplæres alle i anvendelseaf it. De særlige programmer, der

kan afhjælpe manglende læse- ogskrivefærdigheder, er en nødvendigforudsætning for mange på jobbet.Det er meget brugt, at tekster scan-nes ind, så de kan læses op, at mandikterer en tekst så den skrives viaet program (Dictus). Det er hjælpe-midler, som kan bevilges. Når manhar et arbejde, der kræver omfat-tende skrivearbejde, er det ogsåmuligt at få bevilget sekretær b-istand til dette.

Voksenskolen i AlbertslundHeltidsundervisningen er formange ordblinde vejen ind på ar-bejdsmarkedet. Voksenskolen i Al-bertslund har haft dette tilbud siden1996. Mange ordblinde har meddette tilbud i ryggen opnået at fåønskeuddannelsen og er blevetselvhjulpne. Til det hører også, atdeltagerne altid siden er velkomnetil at søge råd og vejledning omstort og småt på Voksenskolen.

Hvis du vil vide mere om heltids-undervisningen, kan du se på sko-lens hjemmeside: www.voksenskolen.dk eller ringe tilos på telefon 43 64 90 75.

Hans-Pauli Christiansen

Heltidsundervisning


Unge uden uddannelse finder vej tilerhvervsuddannelse gennemheltidsundervisningen på Voksenskolen

Har du læse og stave-vanskeligheder - så er vi skolen,

der gør noget ved detVi tilbyder bl.a.:• Små niveaudelte hold i dansk,

matematik og engelsk• Mulighed for afgangsprøver• 10. klasses meritgivende

brobygningsforløb• Meget idræt• - og meget mereIT er en velintegreret del af voresundervisning

Markdannersvej 3 - Store Andst - 6600 VejenTlf. 75 58 84 22

E-mail: [email protected]

Emmerske EfterskoleVi er en efterskole for heltalmindelige unge, der harlæse- og stavevanskeligheder.

Derfor:� 10 dansktimer og 4 mate-matiktimer på små hold

� Sprogundervisning� Idræt� Masser af valgfag/godeværksteds- og idræts-faciliteter.

www.emmerskeefterskole.dk

Emmerske EfterskoleAabenraavej 14 • 6270 TønderTlf. 74 72 44 33

Jeg er selv dyslektiker og kendertil de barrierer, som kan være for-bundet med ikke at kunne læse ogskrive normalt, da jeg først i enalder af 30 år lærte at skrive oglæse. Begejstringen ved at kunnelære gav mig lyst til at blive under-viser på en anderledes måde. Herkunne jeg med den viden, jeg harfra mine år som læse-stavesvag,

være med til at formidle et emneeller en tekst på en anderledesmåde og med nye indfaldsvinkler.Forskere har udviklet pædagogiskeretningslinjer og det er frugtbart,men jeg tager også ukonventionellemetoder i brug og kombinerer demmed konventionelle metoder.

Med den viden der er om dys-leksi og med de hjælpemidler, der

er til rådighed i dag, samt denviden jeg har fra min egen situa-tion som dyslektiker, vil jeg prøveat belyse nogle forhold, som jegmener, der bør gøres noget ved.

I min undersøgelse har der med-virket 130 personer. Det er eleverfra tre ugers undervisning fordeltpå Slagelse, Ålborg, Sønderborg,og Skive Kaserne. Jeg har ønsketat afklare, i hvilken udstrækningdysleksi/ordblindhed optræderblandt soldater på alle landets mili-tærkøreskoler.

Min undersøgelse viser, at dernæsten er tre gange så mange læse-stavesvage/ordblinde i militæretskørerskoler sammenlignet medlandsgennemsnittet. Her kalkuleresder med ca. 12%, hvor forsvaretskøreskoler ligger på ca. 28%.Alene det viser, at der skal tages etspecielt hensyn til tilrettelæggelsenaf undervisningen fra starten.

Det er altså vigtigt, at vi somundervisere i kørerskoler bør plan-lægge mere tid til gennemgang afdet planlagte pensum og sørge for,at undervisningen er velstrukture-ret, da det er af største vigtighedfor netop læse-stavesvage personer.

SkolegangI lyset af de sidste års øgede ind-sats i forhold til for 30-40 år sidenkunne det måske forventes, at dervar færre ordblinde i aldersgruppen18-30 sammenlignet med 30-50.Det viser min undersøgelse ikke!

Dysleksi blandt soldater


Dysleksi blandt soldaterAf Knud B. Pilgaard, kørelærer på Skive kaserne

Sdr. Feldings Efterskole

Skolen, hvor fællesindsats skaber tryghedog personlig styrke

www.sdrfeldingefterskole.dk

Vi er en efterskole for normalt begavede

ordblinde elever.

Besøg os og få en snak om,

hvordan ordblinde elever kan få en god undervisning

og en positiv oplevelse ved at tage et år

eller to på efterskole

Sdr. Feldingvej 32 • 7280 Sdr. Felding • Tlf. 97 19 89 00

Sdr. Feldings Efterskole

Det skal i denne sammenhængnævnes, at det overvejende er ungemænd, vi har i vores undervisning ialdersgruppen 18-30 år. Forholds-mæssig set, til de få ældre elevermellem 30-50 år, er fordelingen aflæsestave-svage stort set densamme.

En anden ting, der kendetegnerhele analysegruppen, er, at der ikkeer nogle af de læse-stavesvage, derhar en skolegang, der strækker sigmere end til 10. klasses afgangsek-samen. Derudover er der også kun5%, som har modtaget specialun-dervisning. Af hele denne gruppeer det kun 2%, som har en er-hvervsfaglig uddannelse, og detteer overvejende som håndværker.

Det kan hermed opsummeres, atde personer, som vi taler om, ikkealene har et handicap at kæmpemed, men også overvejende ståruden en uddannelse. Samtidig hardisse personer ikke tradition for atdygtiggøre sig bogligt.

Hjælp til skrive og læsetræningNår vi ser på danskundervisning påkasernerne, er der en stor gruppe afde adspurgte soldater, som giverudtryk for, at det kunne være rart,at der var danskundervisning, detvære sig både skriftligt og mundt-ligt, som var tilrettelagt for læse-stavesvage. Nogle af de argumen-ter eleverne kom med var: »detkunne da være rart, at man ikke al-tid skulle have sin kæreste, foræl-dre eller en fortrolig ven til athjælpe med at skrive et vigtigtbrev, men selv kunne klare detmest nødvendige i dagligdagen«.

Der er stor interesse fra soldater-nes side for at deltage i fag, derkan forbedre læse- og skrivefær-digheder. For en del år siden harder været danskundervisning på dedanske kaserner, men dette blevsparet væk. Disse tal viser, at detville være nærliggende at tagedette punkt op til overvejelse igen

for at hjælpe de læse/stavesvagesoldater, vi har på kasernerne.

Når vi tager udgangspunkt i detforholdsmæssige store antal dys-lektikere/ordblinde soldater, som vimøder i køreskolen, og den videnom og forståelse for dette handi-cap, er det egentlig skræmmende,at der ikke optræder nogen formfor egentlig officiel statistik pådette område. Antallet er jo nokogså markant stigende i takt med,at der stilles større og større bog-lige krav i erhvervslivet.

Undervisere hører ofte, at solda-ter med dysleksi har fået at vide påforskellige skoler, før de begyndteved forsvaret, at »kan man ikkeandet, så kan man jo altid få jobved forsvaret«. Det er skræm-mende, da det at komme ind til for-svaret egentlig i lange perioder ersynonym med uddannelse. Om deter en af årsagerne til den størreandel af ordblinde ved forsvaret,vil stå hen i det uvisse.



FOTO

: ER

IK K

. RA

SMU

SSEN

ÖÖÖ

Der har heller ikke været tradi-tion for, at en soldat skulle havestillet hjælpemidler til rådighed forat lette skrivning og forståelse aford. Det er herfor vigtigt at oplyseom disse hjælpemidler for at givemuligheder for øget kompetence,som uddannelse giver.

KonklusionDer har i de senere år været mangetiltag, for at forbedre voksnes læse-skrivefærdigheder. Tiltag, somhjælpemidler til ordblinde, special-undervisning for voksne læse-sta-vesvage under VUC, NationaleHandleplaner osv., er blot nogle afde tiltag, der er sat i værk for atdæmme op for de sociale og fag-lige problemer, som ordblinde harog kan få på arbejdsmarkedet.Dette er ikke mindst gjort for atholde folk med dette handicap i be-skæftigelse. Alle disse tiltag erganske gode, der er blot et stortMEN. Hvorfor har det ikke slået

igennem ved militærets kørersko-ler? Der er kun ganske få af dissetiltag, som er sat i værk. Det ersom om tiden har stået stille, omend gået lidt baglæns.

Der er en vigtig opgave at bindean med for lærerteams og ledere.Det være sig bedre hjælpemidler,mere tid til at tage hånd om perso-ner med læse-stave problemer,bedre efteruddannelse af lærer ogledere i brugen af og forståelsenfor div. hjælpemidler og undervis-ningsmetoder, som kan fremmeindlæringen for ordblinde ved mili-tærets køreskoler.

Sidst, men ikke mindst, når manindkalder soldater til session, børder laves en simpel læse-skrivetest,for herved på et tidligt tidspunkt atfå klarlagt personer, der har dettehandicap. Herved kan der tageshånd om det i tide, og derved fore-bygges med speciel pædagogiskbistand frem for senere at måtte af-vise uddannede soldater på grund

af manglende kompetencer i køre-skolen.

Jeg er af den overbevisning, atvi fremover bør være bedre til attage hånd om de soldater, som harlæse-skriveproblemer. Så får viikke kun soldater, der kan klare siggodt, men soldater, der har fåettroen på, at selv med et handicap,som ordblindhed, kan kommelangt indenfor militæret. Medandre ord, vi har her en mulighedfor at kunne fastholde vore soldateri jobbet og give dem livskvalitet ogtro på fremtiden. n

Artiklen er forkortet og redigeret afred.



En efterskole på Als fornormaltbegavede unge,der har svært ved atlæse og stave, og somhar lyst til at komme påefterskole for at læremere!

� 8., 9. og 10. klasse� Mulighed for at aflæggeFolkeskolens Afgangsprøve ialle fag

� Mange danskog matematik-timer på mindre hold

� Valgfag: drama, musik,udeliv, skoleavis, billed-kunst, trædrejning, smedie,rollespil, m.m.

� Idræt: kajakroning, surf,rappelling, fodbold, volley,cykelcross og meget andet

� Fællesøvelser og oplevelsermed emneuger og skole-rejser i Danmark eller ud-landet

Efterskolen Strandpå DanebodFærgevej 5, Fynshav6440 AugustenborgTlf. 74422160

[email protected]

For unge med læse- ogskrivevanskeligheder

IT-hjælpemidler er en integreret deli alt i skolens hverdag og aktiviteter

Mange dansktimer på små hold

Alle folkeskolens fag tilbydes i8. – 10. klasse

Mange valgfag og liniefag fx kreativtværksted, idrætsfag, friluftsliv, spring,

science, førstehjælp, drama, værkstedsfag,musik, musical

Mulighed for folkeskolens afgangsprøverog 10. klasse prøve

og 10. klasse med udvidet brobygning medmeritgivende fag i samarbejde med

Handelsskole, SOSU og Teknisk Skole

Nærmere oplysningerOvervej 12, Vrigsted

7140 StoubyTlf. 75 68 72 12

Besøg vores hjemmeside:www.vrigsted-efterskole.dk

Jeg vil gerne fortælle om mit livsom ordblind, hvilket ikke harværet sjovt. Jeg er født i 1940 ogbegynder at gå i skole i 1947. Enlille bitte en. Vi var to elever, derstartede i 1. klasse. For at spare pårengøringen blev skolestuen ikkebrugt. Vi sad i lærerens private ge-makker, hvor vi skulle høre hendesgamle grammofon spille IndreMissionske plader. Det var ikkesjovt at høre på.

I 1949 fik min far et job for denæste 40 år, som gårdarbejder i enstor skov på en herregård. Jegkommer så i en ny skole, men detændrer intet på min læsning. Jegskulle jo i 3. klasse, men bliver an-

bragt i 2. klasse, fordi jeg ikkekunne læse. Jeg var dum. Blev satpå bageste skolebord i klassen. Jegblev ikke spurgt ret tit, men det varjo heller ikke min finger, der kom ivejret, når vi havde læsning. Jegkunne bare sidde og passe migselv. Min mor læste for mig indenjeg tog hjemmefra, så jeg kunnehuske teksten. Når det var min turtil at læse højt, så fik de teksten,selvom læsebogen måske ikke varslået op på den korrekte side. Hvisdet somme tider var min tur til atlæse op af en anden bog, fik deikke andet end volapyk. Det var jorent gæt. Så grinede de, for det varsjovt. Det var jo lige så meget læ-

rerens skyld, at de grinede. Læreren skulle have stoppet det.Resultatet blev også, at de, der gri-nede højst fik et par på skrinet afmig, så grineriet holdt op. Hvis jeggav bøndernes børn et par på skri-net, fik jeg tre igen af skolelæreren.Dem måtte jeg ikke røre, for deresforældre gav læreren enten gås,flæskesteg eller and. Jeg var lige tilSkt. Hans, fordi jeg var tosset i ho-vedet.

Da jeg kom ud af skolen i 1954startede jeg med at arbejde hos enbondemand fra klokken 6 om mor-genen til klokken 6 om aftenen.Inden jeg kom ind og blev vasketog fik spist var klokken blevet halv

Min livshistorie


Min livshistorie Af Flemming John Hansen

Flemming J. Hansen har fået en bog om danske herregårde af sin søn. Den fortæller om mange af de gårde, hvor Flemming hararbejdet. Han er bare ked af, at han har svært ved at læse den.

FOTO

: ER

IK K

. RA

SMU

SSEN

ÖÖÖ

otte, for sent til at køre nogen ste-det. Så var det bare op i kassen ogsove. Sengen bestod af halm og afen dyne så tung. Inden man havdefået varmet dynen op, kom bondenklokken halv seks og vækkedemig. Jeg var glad for, at det varsommer, for ellers ville der være ispå væggene.

Jeg takkede nej til seks hund-rede kroner for et halvt år, hvis jegblev der om vinteren. Det villehave været en meget kold ople-velse.

Jeg rejste så til en større gård påmin hjemegn, hvor jeg arbejde fraklokken syv til klokken fem. 900kr. for vinteren. Hundrede kroner

mere end jeg havde fået for som-meren. Jeg kørte roer hjem og møgud, men det var kun halve læs, forat hestene ikke skulle overbelastes.Det var både godt for hestene ogmig. Det passede mig fint.

Der var jeg så i to år, før jeg rej-ste videre til nabogården, hvor jegvar omkring tre måneder. Her sam-lede jeg alt det møg op, som kø-erne havde lavet i løbet af natten.Pludselig en dag hører jeg bondenrejse sig op. Han havde fået etspark af en ko, så han tog malke s-kamlen og smækkede koen medden, så den hylede. Mærkeligt atden ikke flækkede. Jeg smøredeham et par på skrinet. Jeg blev

fyret, for han turde ikke have ensådan voldelig person ansat.

Jeg fik så et andet job nede påBørkop. Det varede ca. fire måne-der. Så en lørdag tog jeg til bal påden nærmeste kro. Tidligt næstemorgen klokken halv seks kommerbonden og skriger op, men jegvendte mig om på den anden sideog sov videre. Dette skete et pargange med højere og højerestemme og sparken på døren.

Så da jeg endelig stod op vedotte-tiden, kunne jeg rende ned påkontoret og hente mine penge ogforsvinde. Bondemandens kone in-sisterede på, at man ikke kunnejage en karl af gårde uden mad. Så

Min livshistorie


Nislevgård Efterskole • 5450 OtterupOrdblindeefterskolen for normaltbegavede læse-/staveretarderede� mange dansktimer på små hold� idræt i egen hal� struktureret og tryg hverdag� værelse med egen bad/toilet� www.nislevgaard.dk� e-mai.: [email protected]

Ring for at aftale tid til at

komme på besøg.

Telf.: 64 82 12 64(bedst mellem

kl. 8.00 og 14.00)

jeg fik lidt at spise, før jeg for-svandt.

Jeg får så en anden plads på enlille ø i Sejerø Bugten lige uden forHavnsø. Sejltid 20 minutter fraHavnsø med en bitte færge. Dervar jeg et halvt år, hvorefter turengår til nabogården, hvor jeg ogsåvar et halvt år. Der var 14 indbyg-gere på øen. En kirke og en skole.Skolelæreren var tillige graver ogringer. For at bevare embedet somskolelærer, så havde han fået 6børn.

Jeg rejser derfra og kommerhjem til mine forældre. Fik arbejdei lufthavnen i Kastrup med at lavestartbaner. Da jeg så min førsteløn, gik jeg til formanden, fordi jegtroede, at der var noget galt. Detvar alt for mange penge. Så mangepenge havde jeg aldrig set på engang før. Men den var okay.

Da arbejdet der er færdigt får jeget job på et lille pensionat og på enfabrik på Tagensvej, som bl.a. la-vede gummistøvler, narresutter ogandre gummivarer. Jeg hentede ogbragte ting fra/til de forskellige af-delinger. En dag skulle jeg ned ikælderen, hvor der sad fire damer,der insisterede på at prøve nogle afde kondomer, som de lavede. Ogvar skrækslagen, men de indfan-gede mig. Jeg gik så til min for-mand og bad hende fyre mig, mendet ville hun ikke, for jeg var ensød dreng. Så var der ikke andet atgøre, end at kalde på en mand udenhår og øjenbryn og spørge om hanville låne en kam. Han blev så tos-set og skreg hele vejen til sit kon-tor, at jeg var fyret.

Derefter er jeg med til at byggeToms Fabrikker i Ballerup i halv-andet år. En uge efter vi havdebygget den, brændte den og vi

måtte genopbygge fabrikken. Dernæst fik jeg et job på et olie-

raffinaderi i Kalundborg i to år. Jegblev gift. Fik en lille lejlighed i enlille landsby med køkken og sove -automan. En dag kommer jeg hjemog ser udlejeren gå rundt i stuen.Jeg blev rasende og smed hendeud, hvilket resulterede i, at vi blevsmidt ud straks, for der var ingenkontrakt. Så vi flyttede hjem tilmine forældre i Fårevejle et stykketid.

Så får jeg en plads på en herre-gård ved Kalundborg i halvandetår. 17 km til nærmeste by, hvor vikunne handle. Det foregik påcykel. En gang om ugen kombrugsmanden ud, hvorefter han le-verer varerne. Mælk fik vi fra går-den og der blev ført regnskab medforbruget.

Derefter bliver jeg hyret somtraktorfører på en proprietærgårdmed 200 tønder land, men vi kun-ne ikke leve med, at udbetalingenaf lønnen var ustabil, især ikke

med en lille pige. Det blev til ethalvt år.

Så kommer jeg på en stor herre-gård nede på Stevns i halvandet årog derfra til en stor Herregård påLolland, hvor der var en svensk be-styrer med storhedsvanvid, somdrev alle til vanvid. Alle de andrevar bange for ham. Efter at sven-skeren havde været efter ham med,at det ikke var pløjet godt nok,selvom han kunne have målt efter,at det var korrekt på millimeterenog han blev ved med at hakke påmig, så hakkede jeg ham i finge-ren. Tre sting måtte han have ogjeg rejste derfra. Jeg var for rap-mundet.

Jeg kører hos i Torshøj på Lol-land. Får job med at køre spil tilskibene der. Så blev jeg togfører pådamplokomotiver. Når jeg havdenattevagt, køre jeg tillige med spilpå havnen og få 3-4 timers søvn.

En dag kørte vi forbi et forsam-lingshus og tog ind til andespil der.Så havde vi jo en radio med. Da de

Min livshistorie


ÖÖÖ

syntes, at vi var forlænge om turen, for-talte vi at toget varafsporet. Så måtte viafspore en vognmed roer og desendte en kran ud.En anden ganghavde vi kørt forbi en skov medmange juletræer. Vi nuppede ethver og stod og talte om det og ra-dioen var desværre tændt. Vi blevbedt om at skynde os hjem, fordipolitiet stod og ventede. Så vimåtte vippe dem i fyret. Vi stjal såto nye den næste dag. Så holdt detop med roebanen. Roefabrikkenblev nedlagt.

Jeg fik arbejde på et savværkmed at stable brædder i 3-4 dage,så går jeg ind og siger, at jeg ikkevil have arbejdet mere og havemine penge. Det kunne jeg ikke få,så da vagten var kørt, vælter jeghele skidtet.

Så får jeg arbejde i Nakskov i enjernhandel, hvor jeg ikke var retlænge, fordi der var for langt atkøre fra Torslunde.

Jeg får solgt huset og får denøverste del af min svigerforældreshus i Fårevejle, men der var ikkenoget køkken. Vi spiste sammenmed mine svigerforældre.

Jeg får så arbejde hos en entre-prenør og er så der et stykke tidsom rendegraver. Og så kommerjeg ned i Brugsforeningen og kørermed lastbil. På en tur til en mink-farm, bliver jeg tilbudt at arbejdeder for tre kroner mere i timen forat køre rundt med minkfoder tilforskellige små minkfarme fraklokken seks om morgenen. Jeghavde set en bil i Svinninge, menden havde jeg ikke råd til. Minkfar-meren bad mig tage det pæne tøj

på og komme med ham, og såkørte vi til Svinninge, og han købtebilen og så lod han mig afdrageden over lønnen. Jeg havde stadig-væk motorcyklen med sidevogn,men kørte i bilen om søndagen.

Derfra kommer jeg på en andenherregård, fordi jeg ikke kunneundvære at være traktorfører. Ar-bejdet foregik på det anden højestested på Sjælland og man skulletænke sig godt om, når man kørtepå de kæmpestore bakker.

Jeg var der i halvandet år og fikså en lejlighed – en gammel gårdog så fik jeg arbejde et stykke tidpå en betonvarefabrik i Glostrup,hvor jeg arbejdede om natten.

Dernæst går turen til AsnæsVærket. Det tager halvandet år atbygge det. Forinden havde jeg byg-get Olieraffinaderiet der.

Jeg har prøvet mange andre tingogså. Jeg har kørt med Slamsugerfor Dragsholm. Jeg har kørt medlastbil for vognmænd og jernhand-lere.

Jeg har været på et teglværk.Blot en dag. Jeg havde 50 kronermed til at købe varer med hjem,men der var så varmt, så varmt, såjeg fik drukket de penge op i løbetaf dagen. Jeg bad så om forskud ogselvom han aldrig gav forskud, fikjeg 300 kroner og lovede aldrig atbede om forskud mere. Det har jegholdt. Jeg kom der aldrig mere.

Engang blev jeg fyret op til jul,men alligevel stod jeg op klokken

fem om morgenen oggik ned til det lokalestorcenter i Holbæk.Slagtermesterenspurgte om jeg kunnebruge en kniv. Jegsvarede, at jeg kunneda smøre en mad

med en kniv. Han viser mig en te-lefon og siger, at jeg kan ringehjem og fortælle at jeg er kommet iarbejde og ikke kommer hjem nu.Flere tusinde grisehoveder blev dettil og de havde ikke det sammesmil alle sammen. Så en dag sagdejeg til slagtemesteren, at jeg villeholde op, fordi der stod en grave-maskine og ventede på mig. Hantroede, at jeg havde købt en, menjeg tog til Stevns og får firmabil.Og så kører jeg på udlejning i etentreprenørfirma i København. Jegkom ind på Amagerværket ogskulle grave et stort hul i en hal,men første aften fik jeg så at vide,at det skulle jeg så alligevel ikke.Jeg skulle til Asnæsværket. Vi varfor dyre, så de hyrede nogle andrepå Amagerværket, men de løb skri-gende bort to dage efter, så jegmåtte tilbage og grave hullet.

Efter nogen tid var jeg blevetkaldt til Torskegilde. Så kommerjeg til det her torskegilde. Der sid-der en ung tøs deroppe og hun varlige udlært. Og hun sad faktisk ogtog pis på mig. Så sagde jeg, at duskal ikke sidde og tage pis på mig.Det gider jeg ikke. Jamen, kunnedu ikke have taget toget til Ama-gerværket. Jo, men hvis du har setet tog på Amager, for det har jegikke. Så spørger jeg hende omskatteinspektøren er han her. Detvar han ikke. Hvad så med vice-skatteinspektøren. Han er her ikke,så sagde jeg, du er fuld af løgn. Jeg

Min livshistorie


Flemming er meget gladfor sin lille hund, som erto år gammel.

FOTO

: ER

IK K

. RA

SMU

SSEN

er lige gået forbi hans kontor. Jegkender ham jo eller ved hvem haner. Og så gik jeg derned. Jeg vargodt ophidset. Jeg var helt oppe iloftet. Og jeg kommer derind og såsiger han, hvorfor vil du ikkesnakke med hende. Så sagde jeg:»Nej det ville jeg ikke, for hun erdum oveni hovedet.« Tag det nulidt roligt, Hansen. Det ender medat vi finder ud af det. Så sagde jeg,kan du se det røde lokomotiv, derstår derovre. Jeg kan lige så godtgå derovre og snakke med hende.Forfærdelig. Vi finder ud af det.Og jeg fik 23.000 tilbage i skat. Ogdet var jo dejligt, for vi skulle havekonfirmation. Pengene kunne jeggå ned på kontoret og hente meddet samme. Og han ringede ned påkontoret, lønningskontoret ellerhvad det nu var for noget.

Jeg har været over hele Køben-havn og kørt med gravemaskiner.En dag gjaldt det fjernvarmerør,som ikke måtte jordes før de varvarmet op. Vi tager spuns op ogspuns op. Folk kastede porter efteros fra vinduerne. Politiet kom fleregange og bad os holde op, men viblev glade, da de sagde, at det varsidste gang de kom. Så vi fortsattetil klokken halv otte om morgenen.På vej hjem kørte jeg forbi konto-ret i Roskilde og så ville de havemig til Kalundborg, men jeg holdtpå, at jeg lige skulle have sovet lidtførst, så jeg tog til Kalundborg, dajeg vågnede. Der blev vi og to gra-vemaskiner hejst 15 meter ned iskibet.

Jeg sidder helt alene nu, fordimin kone døde i år 2004. Det erikke sjovt. Jeg kan kun se de dan-ske film i fjernsynet. Når der varen amerikansk film, så læste minkone det altid for mig. Mine dag -

rapporter skrev min kone altidhjemmefra. Så jeg skulle selv kuntilføre, hvad jeg havde af timer. Sådet var så dejligt nemt. Og var dernoget i avisen, så læste min konefor mig. Og hun var nemlig dygtigtil at læse. Jeg mangler nogen til atlæse op for mig både avisen og deudenlandske film i tv. Jeg har enlille hund, som er to år gammel.

Efter at jeg fik pension kom jegned i Holbæk Jernhandel, for attjene lidt ekstra ved siden af pen-sionen. Det måtte man jo gerne.Jeg betalte også skat af det. For dakørte jeg lastbil. Jeg kørte lastbilmed påhængsvogn til Frederiks-værk, Bagsværd, Roskilde. Der varjeg så i en rum tid der.

Nu har jeg også været ude ogordne nogle haver. Jeg havde enstor have at ordne her i Fårevejle.Da ejeren døde, så overtog sønnendet, men han havde ikke brug forhjælp.

Jeg sliber nogle knive for folk.Jeg har købt mig en slibemaskine.Jeg er ret dygtig til slibe. De kanblive så skarpe, at man kan få hå-rene af armene med dem. Man kanbarbere sig med dem. For hvis manstår med en kniv, der ikke kanskære, så ødelægger man sig selv.Håndleddene. Hvis man tabte enkniv greb man ikke efter den. Manlod den falde på gulvet og regnemed at den ikke ramte tæerne påen. For hvis man tog fat i den ogman – ja, så skar man fingrene.

Dette er min historie. Det ersådan set alt jeg kan huske. Jeg harprøvet mange ting. Jeg er ikke fær-dig med at prøve noget endnu. Jeger ikke så bange for at lave noget.Jeg kan stadigvæk arbejde. Når derskal arbejdes, så skal de bare sigetil. Jeg kan alt andet end at læse.Og mit højeste ønske er en, derkunne læse avisen og teksten på tvligesom min afdøde kone. n

Min livshistorie


[email protected]

TELEFON 98 63 62 22

� 10 timers dansk på små niveaudelte hold.

� 5 timers matematik� Kristendom� Vi bruger IT-hjælpemidler

i dansk, matematik ogengelsk.

VALGFAG:

� Boldspil, springgymnastik, styrketræning, mountainbike� Motorlære, go-cart, smedning, træ- og metalsløjd � Friluftsliv, jagt, fiskeri, sejlads, spejdersport� Billedkunst, keramik, glaskunst, tøj-design� DraMusica, musik, sang� Landbrug� Engelsk� IT

Skolen har baggrund i en række folkekirkelige ungdomsorganisationer.

For elever med læse-og stavevanskeligheder

Nyt frasekretariatet

Vores sekretariatsleder Juliane Øhlenschlæger er gået påbarsels orlov. I stedet for hendehar vi valgt at ansætte to fleks -jobbere: Súsanna Vigdá og IngeSchmidt-Rasmussen.

Súsanna og Inge skal forsøge atskaffe os flere penge i kassenog skal arbejde med hen-holdsvis fundraising ogmedlemshvervning.

Súsanna’s arbejdstid er 16 timerom ugen – fordelt på mandag,tirsdag, torsdag og fredag. Ingearbejder 15 timer om ugen -fordelt på tirsdag, onsdag ogtorsdag.

Vi byder vores nye kollegervelkomne.

Nyt fra sekretariatet


www.GYLLING-EFTERSKOLE.dk

OPLEVELSER DANSK

UDFORDRING IDRÆT

REJSER MATEMATIK

SELVTILLID KREATIVITET

ENGAGEMENT NATUR

LIVSLYST MUSIK

GLÆDE DRAMA

UDVIKLING FORTÆLLING

VENSKAB HÅNDVÆRK

Skolen for elever med læse- og stavevanskeligheder

E-mail: [email protected] Telefon: 86 55 16 44 www.gylling-efterskole.dk

�

Du bliver aldrig den samme igen

The true story...

Erhvervs- og uddannelsesrettet – især for ordblinde VEJEN TIL UDDANNELSE OG JOBEGU-skoleforløb · Brobygning til erhvervs-uddannelserne · Danskprøve 2 og 3 for fremmedsprogede · Samarbejde med teknisk skole, SoSu m.fl. · 90 % går videre til uddan-nelse og job · It overalt

KICKSTARTTrygge og faste rammer · Personlig coaching · Vejledning og handlingsplaner · Lektiehjælp

ISÆR FOR ORDBLINDEEffektiv ordblindeundervisning · Læsecomputere med skrivestøtte

FAGHORISONTDansk · Dansk som 2. sprog · Matematik · It · Engelsk · Teater · Køkken · Design · Kørekort og mange flere

LANGE KURSERForår: 23 ugerEfterår: 19 uger

FINANSIERINGSMULIGHEDEREGU · Integrationsloven · Skolens fond

Tlf. 97 18 45 45 · www.brandehs.dk

Det er femte gang, Hjælpemiddel-instituttet i samarbejde med DanskVidenscenter for Ordblindhed ogOrdblindeforeningen i Danmarkarrangerer konferencen Ordblindeog it, der sætter fokus på anven-delse af it til børn, unge og voksnemed ordblindhed. Hovedtemaet forkonferencen er i år implementeringaf it-hjælpemidler i praksis. Denpædagogiske og teknologiske im-plementering og anvendelse af it-hjælpemidler er en stor udfordring,og konferencen sætter fokus på un-dersøgelser og erfaringer på områ-det – i et dansk og nordiskperspektiv.

En optimal implementering kanbetyde en reel inklusion af ord-blinde i skole og uddannelse, ognetop ordblindes deltagelse er etcentralt tema på konferencen. FN’shandicapkonvention, som Folketin-get vedtog i maj, flytter fokus forbl.a. ordblinde, så det i højere gradbliver skolens og uddannelsens an-svar at tilrettelægge undervisnin-gen, så ordblinde kan deltage – påtrods af læse- og skrivevanskelig-heder. På konferencen giver KiraHallberg fra Center for Ligebe-handling af Handicappede en ind-føring i, hvad konventionenbetyder for uddannelserne i Dan-mark.

Erfaringer fra praksisKonferencen byder begge dage påen lang række oplæg om imple-mentering i praksis for såvel børn,unge og voksne i skole og uddan-nelse. Der vil være forskellige

symposier (med udgangspunkt iden ordblindes alder), seminarer,oplæg, diskussioner, videndelingog erfaringsudveksling.

Erfaringer og effekten af it-hjæl-pemidler i forhold til voksne ord-blinde er genstand for et stortlandsdækkende forskningsprojekt,PC-Læsning. Projektet er nu af-sluttet, og de perspektivrige og de-batskabende resultater præsenteresfor første gang på konferencen.

Nordiske perspektiverOgså i Norge og Sverige har manfokus på implementering af it-hjælpemidler i praksis, og på kon-ferencen vil centrale oplægshol-dere fra statslige og nationalestyrelser giver et samlet overblikog en status over emnet. Fra Sve-rige deltager Berit Engberg fra»Specialpedagogiske Skolmyndig-heten,« mens Norge repræsenteresaf Tone Finne fra »Statlig spesial-pedagogisk støttesystem« påBredtved Kompetansesenter. Der-udover giver Åsa Öfors fraStockholm en præsentation af detsvenske landsdækkende system afskoledatateker, der med stor succeshar implementeret it-hjælpemidlerblandt svenske skolebørn. Konfe-rencen afsluttes af Finn Christen-sen, chef for kontoret for special-undervisning, ungdomsskole ogFVU, der beskriver Undervisnings-ministeriets indsatser og visionerfor implementering af it-hjælpe-midler i Danmark.

For program og tilmelding sewww.hmi.dk/kurser.

Ordblinde og it-konferencen 2009


Ordblinde og it-konferencen 2009

Implementering af it-hjælpemidler i praksis

3.-4. november 2009 på Hotel Comwell Kolding

Ordblindeinstituttettilbyder

� vejledendelæseundersøgelser

� læseobservation� supplerende

undervisning� kurser� supervision

med deltagerbetaling

Nærmere oplysninger påtlf. 44 77 61 31 ellerwww.oi.dk

Ordblindeinstituttet er enspecialskole underBallerup Kommune forordblinde elever.

Vi har 95 elever i fuldskolegang på 3.-10.klassetrin fordelt på 12klasser.

Bemærk:Forældreinformationsaften28. oktober 2009 kl. 19.00.Nærmere oplysninger ogtilmelding på skolenstelefon eller voreshjemmeside.

ORDBLINDEINSTITUTTETBaltorpvej 18 • 2750 BallerupTlf.: 44 77 61 31Mail: [email protected] www.oi.dk

Præsentation af DictusDen 30. september og 25. novem-ber inviterer Hovedstadens Ord-blindeskole til præsentation afDictus 2, hvor du får lejlighed tilselv at prøve at diktere. Præsenta-tionen er specielt henvendt til ord-blinde. Det er gratis for alle atdeltage.

Møderne afholdes på adressen:Hovedstadens Ordblindeskole, kur-susafdelingen, Østbanegade 9 (for-

tovstrappe ned på hjørnet til Trond-hjems Plads) 2100 København Ø(to minutter fra Østerport Station)

Tilmelding kan ske telefonisk tilHovedstadens Ordblindeskole, tlf.:35 42 75 66 (skolens kontor).Oplys hvilken dato og hvor mangedeltagere, der kommer.

MidtsjællandDen 29. august deltog Midtsjæl-landskredsen med en bod i på Ros-

kildes Sundhedsdag. Det var enstor succes.

Den 27. oktober har folketings-medlem Flemming Damgård Lar-sen inviteret alle medlemmer til enrundvisning på Christiansborg. Til-melding kan ske til formand EsbenAndersen.

Lørdag den 5. september starterRolf S. Nielsen, den frivillige un-dervisning i brug af pc’er og hjæl-peprogrammer på frivilligcenterRoskilde, Frederiksborgvej 2, 4000Roskilde. Alle er velkommen til atmøde op denne dag. Se endvidereprogrammet på Ordblindeforenin-gens hjemmeside.

NordjyllandVi har i foråret haft et par arrange-menter. Blandt andet havde vi engod aften på Taleinstituttet i Aal-borg med to unge ordblinde. Mor-ten, som er nyuddannet pædagogog Jannie, som nyuddannet an-lægsgartner. Det var meget spæn-dende at høre de to fortælle omderes vanskeligheder og diverseløsninger på dem og interessant såforskellige metoder de to bruger.Desværre kom der ikke så mange,men det blev en god aften for defremmødte.

Uge 12 var i Nordjylland blevetudnævnt til »Ordblindeuge« afDVO, Taleinstituttet og VUC. Des-værre blev vi først orienteret omdet i uge 11, så vi havde ikkemegen tid til at øve indflydelse!

Nyt fra kredsene


Nyt fra kredseneRedigeret af EKR

Nordisk konference 2009

Den nordiske konference afholdes i dagene fra

torsdag den 22.- til søndag den 25. oktober. Der er

mulighed for at deltage alle dagene og bo på

Danhostel i Køge.

Det koster 1.995 kroner for kost og logi.

Det er også muligt kun at deltage fredag den 23.

oktober. Der er der foredrag af Marianne Jelved, Mia

Finnemann, Erling Thor Olsen, Peter Bislev og Erik

Arndal. Det koster 340 kroner for frokost, kaffe og alle

foredragene.

Tilmelding kan ske til Ordblinde/Dysleksiforeningen i

Danmark, telefon 36 75 10 88 eller på E-mail:

[email protected].

Sidste frist for tilmelding er

torsdag den 1. oktober 2009.

EKR

Annoncer


Kragelund Efterskole– skolen for unge ordblinde,

der vil gøre noget ved deres læse- og stavevanskeligheder

– gennem et trygt og rart miljømed faste regler, iblandet en god portion humor– arbejder vi på at styrke den enkelte elevs selvværd,bl.a. igennem meget idræt og mange valgfag.

– vi tilbyder mindre niveaudelte danskog matematikhold.

Kontakt os for mere udførlige oplysninger.

Kragelund EfterskoleSkolesvinget 18723 Løsning

Tlf. 7589 3522Fax. 7589 3385

Hjemmeside:www.kragelund-efterskole.dk

E.mail:[email protected]

Afsender:Ordblinde/Dysleksiforeningen i DamarkSekretariatetKløverprisvej 10b2650 Hvidovre

Returneres ved varig adresseændring

Documents

BLADET - Ordblindeforeningen...Ordblinde Bladet 3 · 2009 5 – der ... Det er et hårdt arbejde at være ordblind elev og forældre i folkeskolen. Min tanke er, at hvis ikke jeg var