Civilsamfund i Udvikling Review Rapport. · 104.N.371.b. Ministry of Foreign Affairs Civilsamfund i Udvikling Review Rapport. 12. december 2012 . Denne endelige udgave af CISU review

104.N.371.b. Ministry of Foreign Affairs

Civilsamfund i Udvikling

Review Rapport.

12. december 2012

CISU

Gul seddel

Denne endelige udgave af CISU review rapport er udarbejdet af et Danida/UDT ledet review team. CISU havde over 80 kommentarer til et indledende rapport udkast. CISU finder at review processen har været særdeles konstruktiv og kan klart tilslutte sig hovedlinjerne i denne endelige rapport, som vi mener generelt giver et godt udgangspunkt for videreudvikling af CISU til at møde vores medlemmers behov. Da vi er enig i hovedlinjerne i denne rapport har vi valgt ikke at kommentere alle steder, hvor der stadig er misforståelser, uklarheder og punkter hvor vi ikke er enige. Vi har derimod i denne rapport med gule markeringer kun vedlagt hovedkommentarer, som vi mener er nødvendige for at få et generelt retvisende billede af CISU. Vi ønsker alle god læsning af denne rapport!

Civilsamfund I Udvikling - Review Rapport 2012.

2

Indhold

Indhold ............................................................................................................................... 2

Forkortelser ........................................................................................................................ 4

Resumé ............................................................................................................................... 5

Hovedkonklusioner ...................................................................................................... 5

Aftalegrundlag. .............................................................................................................. 6

Opfølgning på 2010 review samt anbefalinger fra rigsrevision og KVA. ............. 7

Administration af projektpuljen.................................................................................. 8

Kursusvirksomhed og rådgivning............................................................................... 9

Særlige indsatser ......................................................................................................... 10

Monitorering og evaluering ...................................................................................... 11

Perspektivering omkring en fremtidig aftale .......................................................... 11

1. Indledning .............................................................................................................. 14

1.1. Formål med review. ..................................................................................... 16

1.2. Opfølgning; 2010 review, rigsrevisionens og KVA tilsyn ...................... 17

1.3. Rapportstruktur. ........................................................................................... 18

2. Metodik ................................................................................................................... 19

2.1. Klassificering af medlemmer ...................................................................... 19

3. Strategisk ramme for støtte til civilsamfund ...................................................... 21

4. Aftalegrundlag og Mål- og Resultatstyring......................................................... 23

4.1. CISU’s interne planlægning og styring ...................................................... 23

4.2. Aftalen med UM........................................................................................... 24

4.3. Rulleplanen som styringsredskab ............................................................... 26

4.4. Aftalegrundlaget fremadrettet..................................................................... 28

4.5. Anbefalinger/konklusioner ......................................................................... 29

5. Administration af projektpuljen .......................................................................... 31

5.1. Ansøgninger og bevillinger i 2011-2012 ................................................... 31

5.2. Medlemmernes syn på administration af Projektpuljen .......................... 33

5.3. Bevillingssystem............................................................................................ 34

5.4. Dokumentation og administrativt system ................................................. 35

6. Kursusvirksomhed og rådgivning ....................................................................... 43

6.1. Rådgivning .................................................................................................... 43

6.2. Kurser ............................................................................................................ 49


7. Særlige indsatser .................................................................................................... 58


3

7.1. Fokus på anti-korruption ............................................................................ 58

7.2. Fattigdomsorienteret Vækst ........................................................................ 60

7.3. Initiativer i syd .............................................................................................. 60

7.4. Opfølgning; 2010 review, Rigsrevisionens anbefalinger, KVA tilsyn ... 62


8. Monitorering og Evaluering ................................................................................ 64

8.1. Tilsyn .............................................................................................................. 64

8.2. Monitorering af de individuelle projekter ................................................. 66

8.3. Monitorering af kurser og rådgivning........................................................ 66

8.4. Validering i syd ............................................................................................. 67

8.5. Oplæg til Outcome Mapping ...................................................................... 67

8.6. Opfølgning; 2010 review, Rigsrevisionens anbefalinger, KVA tilsyn ... 68


9. Anbefalinger ........................................................................................................... 71

Annex 1: Opfølgning på reviewet 2010, rigsrevisionens anbefalinger og KVA tilsyn (detaljeret gennemgang) ...................................................................................... 75

Annex 2: Detaljeret metodik ......................................................................................... 90

Annex 3: liste over konsulterede personer og organisationer .................................. 95

Annex 4: Liste med baggrundsmateriale ..................................................................... 98

Annex 5: Terms of Reference .................................................................................... 102

Annex 6: Brugerundersøgelsen 2012 ......................................................................... 108

Annex 7: Spørgeskema ................................................................................................ 117

Annex 8. Opgørelse over bevillinger og rådgivning ................................................ 132


4

Forkortelser

CISU Civilsamfund i Udvikling CSO Civilsamfundsorganisationer CSS Civilsamfundsstrategien DAC Development Assistance Committee DFH Danmark Folkehøjskoler DH Danske Handicaporganisationer DIIS Danish Institute for International Studies DIPD Danish Institute for Parties and Democracy DMR-U Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling DUF Dansk Ungdoms Fællesråd EB Enkeltbevilling F/I Flygtninge/Indvandrere FATVÆK Fattigdomsorienteret Vækst FL Finansloven FL 2012 Finansloven 2012 FL 2013 Finanslov 2013 FORDI-netværket Forum for Rettigheder og Diversitet - netværket FY Faglige Ydelser HCP (Kontoret for) Humanitær Bistand, Civilsamfund og Personelbistand

(Udenrigsministeriet) INGO International Non-Governmental Organisation ISOBRO Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation KVA (Kontor for) Kvalitetssikring af Udviklingsbistanden LFA Logical Framework Approach LTA Legitimacy, Transparency & Accountability M&E Monitorering og Evaluering MANGO Management Accounting for Non-Governmental Organisations MDF Management for Development Foundation MP Minipulje NCG Nordic Consulting Group ODI Overseas Development Institute PA Partnerskabsaktivitet PP Projektpuljen PR Projektrådgivningen (CISUs tidligere navn) PRNGO Tidligere forkortelse for Projektrådgivningen (CISUs tidligere navn) PRO Projekt Relateret Oplysning RT Review Team STG Styregruppen (bestyrelsen i CISUs tidligere betegnelse) TOR Terms of Reference UM Udenrigsministeriet


5

Resumé

Der er i perioden oktober – december 2012 gennemført et review af Civilsamfund

I Udvikling (CISU). CISU er en sammenslutning af 289 folkelige organisationer i

Danmark, der arbejder med udvikling i Asien, Afrika, Latinamerika og på Balkan.

CISUs formål er at styrke og udvikle danske folkelige organisationer og foreninger

i forhold til deres udviklingssamarbejde. Dette gøres primært gennem tre

hovedindsatser: i) Kurser & rådgivning (konsulentordningen), ii) forvaltning af en

projektpulje på vegne af Udenrigsministeriet (UM) samt iii) varetage

medlemsorganisationernes interesser i forhold til regering og Folketing.

Formålet med reviewet har været:

A) At vurdere erfaringer fra det hidtidige samarbejde mellem CISU og UM,

herunder om de valgte støttemodaliteter (projektpulje og

kapacitetsudvikling) er relevante og effektive i forhold til at understøtte

folkelige organisationers udviklingssamarbejde.

B) At vurdere behov for eventuelle tilpasninger i den nye aftale mellem UM

og CISU for administration af en større del af støtten til folkelige

organisationer.

Hovedkonklusioner

CISU opfylder aftalen med UM i forvaltning af konsulentordningen og

projektpuljen. De opstillede systemer til forvaltning af disse områder er

veletablerede. Der er stor gennemsigtighed og relativ stor tilfredshed hos

CISUs brugerne med ydelserne. Review Teamet (RT) konkluderer således,

at det er hensigtsmæssigt, at benytte CISU som instrument til udmøntning

af Civil Samfunds Strategien (CSS), i forhold til støtte til danske folkelige

organisationer.

Det anbefales, at der tilføres finansiel kapacitet til CISU i form af

kompetencer på det finansielle område. Sekretariatet kan styrkes med

ansættelse af en finansiel controller funktion. Dette dels for at aflaste


6

ledelsen i forhold til budgettering og økonomistyring, herunder

rapportering og servicering af bestyrelsen, og dels for at have mulighed for

at gennemføre flere finansielle kontrolbesøg af medlemmernes projekter i

syd.

RT anbefaler, at gøre bevillingssystemet mere fleksibelt ved ansættelse af 1-

2 konsulenter udover de tre der p.t. er ansat.

RT vurderer, at der skal ske en afklaring i kontoret for humanitær indsats,

civilsamfund og personelbistand (HCP) om hvorvidt, og hvordan, man vil

dække et konstateret behov for kapacitetsudvikling af erfarne

udviklingsarbejdere. Dette behov findes både i de organisationer der

modtager bevillinger fra CISU, men også i civilsamfundsorganisationer

udenfor CISU. der kunne blive tale om, at støtte fra HCP kunne medvirke

til et øget udbud fra CISU, NGO Forum o.a. Eller, alternativt kunne HCP

yde støtte til de relevante organisationer med det formål at styrke

efterspørgselskapaciteten for kapacitetsudvikling.

Der skal desuden ske en afklaring, og evt. præcisering af i hvilken grad

CISU skal tilbyde rådgivning og kurser til organisationer uden for deres

medlemskreds, samt hvilket instrument der skal benyttes.

Der bør stilles klarere mål i en ny aftale mellem Udenrigsministeriet og

CISU, på et overordnet niveau, for kerneydelserne, som CISU kan arbejde

relativt frit inden for, og som kan monitoreres løbende i forhold til

målopfyldelse.

Det vurderes ikke, at der vil være en generel forøget belastning af bevillings

og administrationssystemet i CISU, som følge af at en større del af den

finansielle støtte til danske organisationer kanaliseres gennem CISU.

Aftalegrundlag.

Gennemgangen af dokumentationen samt interviews tegner et tydeligt billede af

CISU som initiativtager og den drivende kraft ift. aftalegrundlaget med UM. I

langt de fleste tilfælde kommer forslag til ændringer og prioriteter samt nye


7

strategiske initiativer fra CISU og forhandles og afstemmes med UM ved de årlige

forhandlinger.

Der er p.t. lagt op til at UM og CISU har en struktureret dialog om aftalen hver

andet år. RT finder dog at en toårig kadence for rulleplaner forhandlinger er for

lang, og ikke nødvendigvis vil være mere effektiv end årlige forhandlinger. En

dialog hvert andet år vil i praksis blive suppleret med løbende møder, som derfor

ligeså godt kan formaliseres, således at der er struktureret dialog hvert år.

Planlægningsrammen for CISU’s aktiviteter under aftalen med UM er den såkaldte

rulleplan. Rulleplanen uddyber og beskriver de indsatser CISU skal leverer under

aftalen med UM. Det er dog RT vurdering, at rulleplanen med fordel kunne være

mere præcis i formuleringen af mål og resultatkrav. Dette gælder både

kerneopgaverne, herunder administration af projektpulje og konsulentordning1, og

de særlige initiativer. Det anbefales derfor, at CISU og UM udvikler et simplere

format for rulleplanen og afrapportering, der klart og kortfattet beskriver aftalte

mål og resultatkrav samt indikatorer for fremskridt i opfyldelsen af disse.

Opfølgning på 2010 review samt anbefalinger fra rigsrevision og KVA.

Rigsrevisionen fremhæver i deres gennemgang, at CISU har foretaget en

tilfredsstillende opfølgning på 2010 reviewet. Det er også RTs vurdering, at CISU

helt overvejende har forholdt sig konstruktivt til anbefalingerne og har fulgt op på

2010 Reviewet på tilfredsstillende vis. Der er dog tre områder, som RT vurderer,

at CISU fortsat skal forholde sig til. Disse områder er:

Syd opgaver. I 2010 anbefales det, at CISU sikre, at indsatser i syd først og

fremmest kommer medlemmerne til gode samt, at det skal undersøges,

hvor CISU har en komparativ fordel ift. andre aktører i Syd. RT stiller

fortsat spørgsmålstegn ved om de mål og metoder for indsatser i Syd, som

der er lagt op til i forbindelse med det nye aftalegrundlag, i tilstrækkelig

1 Kerneopgaver er fortolket om udførelsen af opgaver der har til formål at opfylde formålet med aftalen mellem CISU og UM, som er: ”…at varetage forvaltningen af ”NGO-konsulentordningen” og ”Pulje til mindre aktiviteter for NGO’er””

CISU

Gul seddel

Det nuværende rulleplan format reflekterer Administrative retningslinjer for forvaltning af tilskudsmidler fra Udenrigsministeriet til puljeordninger, som aktuelt danner grundlag for aftale mellem HCP og CISU. Et simplere format for aftale mellem HCP og CISU skal derfor baseres på en opdatering af de ”Administrative retningslinjer” foretaget af HCP.

Jeef

Fremhæv


8

grad bidrager til levering af CISU’s kerneydelser såsom konsulentordningen

og administration af projektpuljen.

CISUs finansielle tilsyn med projekter i Syd. RT anerkender, at CISU er

begyndt systematisk at bruge MANGO2 på tilsynsbesøg. Et finansielt tilsyn

fra CISU, hvor dokumentation for f.eks. transaktioner, logbøger,

lønningslister systematisk gennemgås, er dog stadig ikke indført. RT

anbefaler at man med tilføjelsen af en controller funktion til sekretariatet,

også indfører sådanne tilbundsgående finansielle tilsyn på stikprøve basis.

Evaluering af effekten i Syd. I 2010 blev det anbefalet at indføre eksterne

tematiske evalueringer. CISU har ikke fulgt op på dette med henvisning til

at kontoret for humanitær indsats, civilsamfund og personelbistand (HCP)

ikke tilsluttede sig anbefalingen. Det bør fortsat overvejes at styrke denne

indsats, evt. i sammenhæng med HCP’s indsatsfor bedre mål- og

resultatstyring i 2013.

Administration af projektpuljen

Ifølge den gennemførte brugerundersøgelse er der gennemgående stor tilfredshed

med projektpulje administrationen blandt organisationer, der søger og modtager

bevillinger. Hovedparten af projektmidler anvendes til bevillinger over 1 mio. kr.

Det er RTs vurdering, at CISU sætter en høj og god standard for

administrationen af projektpuljen og de dertil hørende procedurer.

Alle ansøgninger behandles adskilt fra CISUs rådgivningsfunktion, for at

rådgivningen ikke påvirker sandsynligheden for at få tilskud fra puljen. Det

vurderes af RT, at det fortsat er meget relevant at fastholde adskillelsen mellem

bevillingssystem og rådgivningsfunktion og at CISU gennem dokumentation af

rådgivning og bevillingsprocedure opfylder kravene til god forvaltningsskik.

2 MANGO er et instrument der kan benyttes til analyse af en organisations kapacitet indenfor økonomistyring. MANGO bruges til organisatorisk analyse og er således ikke et instrument der alene kan opfylde det fulde behov for kontrol eller tilsyn.


9

RT vurderer, at der generelt er god overensstemmelse mellem opgaver og

ressourcer i CISUs sekretariat og at man dermed kan løse opgaverne under aftalen

med UM tilfredsstillende. Som tidligere nævnt er det dog RTs anbefaling, at der

bør tilføres en finansiel controller funktion til CISUs sekretariat. RT vurderer, at

der er behov for styrkelse af tilsyn og generel økonomistyring. Desuden kan det,

som også nævnt, overvejes at øge fleksibiliteten i bevillingsleddet ved tilknytning

af 1-2 ekstra bevillingskonsulenter.

Der er i forbindelse med reviewet udarbejdet en analyse af den forventede

fremtidige belastning på bevillingssystemet efter omlægning af støtten til dansk

civilsamfund. Det konkluderes, at dette vil bidrage til en kombination af et mindre

antal ansøgninger indenfor CISU’s traditionelle portefølje, samt at nye

ansøgninger vil komme til. Netto anslås det at der vil være et fald i antallet af

ansøgninger på 10% sammenlignet med det nuværende niveau. Det forventes

derfor ikke, at være nødvendigt med en forøgelse af kapaciteten i CISU i forhold

til et øget bevillingsbeløb.

Kursusvirksomhed og rådgivning

Ifølge den brugerundersøgelse RT har gennemført, er der stor tilfredshed med

rådgivningen blandt undersøgelsens respondenter, hvor 86 % tilfredse eller meget

tilfredse.

Hovedparten af godkendte projekter har modtaget rådgivning fra CISU. RT ser

dette som en indikation på at rådgivningen har forøget projektansøgningernes

kvalitet

Derudover er godkendelsesprocenten for projekter for medlemsorganisationer,

der har adgang til rådgivning relativ høj (68%), mens organisationer der ikke er

medlemmer af CISU, og som ikke er puljeorganisationer (DUF, DMR-U og DH),

er godkendelsesprocenten meget lav, 12,5 %.

Tallene indikerer, at adgang til, og udnyttelse af, rådgivning fra CISU er en

nødvendig betingelse for at have en realistisk mulighed for at modtage bevillinger

CISU

Gul seddel

Tidligere besøg af rigsrevision og KVA har vurderet at der ikke er problemer vedr. krav om medlemskab for at kunne anvende kapacitetsydelser. Rapportens argumentation på side 45-47 er ikke entydig, fx fremgår det ikke at ansøgninger uden rådgivning i den analyserede periode (april 2011 til september 2012) havde en godkendelsesprocent på 50. Sætning side 47 om at ”Tallene indikerer, at adgang til rådgivning i realiteten er en nødvendig betingelse for at have en realistisk forventning om bevillinger fra projektpuljen” fremstår således ikke underbygget. Mht harmonisering til andre puljeordninger skal der gøres opmærksomt på, at der ved DH, DMR-U og DUF for nuværende kræves medlemskab for at have adgang til kapacitetsydelser såvel som til at kunne søge om bevillinger. Sidstnævnte gælder ikke for CISU.

Jeef

Fremhæv


10

fra projektpuljen. RT har dog ikke fundet nogle indikationer på, at CISU ikke til

fulde lever op til kravet om, at projektpuljen er åben for alle organisationer, og

dette kommunikeres klart på hjemmeside og i informationsmaterialer. Det

anbefales, at HCP afklarer om det er hensigten at CISU’s støtte til alle danske

folkelige organisationer bør inkluderer adgang til rådgivning og kurser.

CISU afholder ca. 80 kurser på årsbasis. RT brugerundersøgelser viser, at der er

stor tilfredshed med kursernes faglige standard: 90 % er tilfredse eller meget

tilfredse med den faglige standard, hvilket også bekræftes af tallene fra CISUs eget

evalueringsmateriale.

RT vurderer, at koordinationen mellem CISU og andre puljers udbud af

kompetenceudvikling samt koordinationen med udbuddet fra andre aktører i det

danske civilsamfundsmiljø er tilfredsstillende.

Som nævnt ovenfor anbefaler RT, at der laves en vurdering af, i hvilket omfang,

der er tilstrækkeligt udbud af kapacitetsudvikling til danske

civilsamfundsorganisationer, specielt de mere erfarne udviklingsarbejdere, samt

hvilke instrumenter der kan benyttes til at imødekomme det identificerede behov.

Særlige indsatser

CISU har iværksat særlige indsatser indenfor områderne; anti-korruption, opgaver

i Syd samt fattigdom og vækst.

RT vurderer, at opgaver i syd har generel relevans for CISUs virke indenfor

projektpuljen og konsulentordningen. Indsatsen og ressourceforbruget skal dog

fortsat vurderes i forhold til hvor anvendelig den er for medlemmerne. Der er

indikationer på, at kendskabet til produkter, herunder lande- og rejserapporter,

udarbejdet i forbindelse med disse opgaver, ikke er udbredt blandt CISUs

medlemmer. Der bør opstilles klare strategiske mål for CISUs opgaver i Syd, så

det klart fremgår, om det bidrager til levering af kerneydelserne. Dette gælder

f.eks. CISUs tanker omkring udbredelse af CSS til ambassader og synliggørelse af

lokale CSO’er overfor lokale kapacitetsopbyggende CSO netværk i syd.

Jeef

Fremhæv


11

I forhold til indsatsen omkring anti-korruption er det RTs vurdering, at der er

behov for mere vejledning af brugerne af projektpuljen i forhold til håndtering af

konkrete korruptionssager.

Monitorering og evaluering

Det er RTs konklusion, at det interne monitoreringssystem i CISU af individuelle

projekter og kurser fungerer tilfredsstillende, og at CISUs overvågning af de

enkelte projekter er effektiv og relevant. Der er imidlertid et forbehold, der

mangler et egentligt system for finansielt tilsyn. CISU bør sikre at der

gennemføres et antal årlige tilsynsbesøg, som alle inkluderer finansiel kontrol.

Det er RTs vurdering, at CISU med de nuværende systemer ikke kan

dokumentere hvad der samlet set (på aggregeret niveau) kommer ud af de

offentlige midler. Der bør i samarbejde med HCP etableres et sammenhængende

monitoreringssystem for projektpuljen. Det anbefales, at HCP overvejer et forslag

til M&E system sammenholdt med hvad man kræver fra de andre puljer. Som

beskrevet mener RT at HCP og CISU med fordel kunne overveje at indføre

uafhængige tematiske evalueringer af resultater i syd.

Perspektivering omkring en fremtidig aftale

Reviewet har i det omfang det har været muligt søgt at fastlægge rammerne for en

fremtidig aftale mellem CISU og UM. På baggrund af gennemgangen af CISUs

oplæg til en fremtidig aftale har RT følgende betragtninger:

Det skal klargøres hvilken komparativ fordel CISU har i forhold til at sikre

udbredelse af kendskab til støttemuligheder i syd, samt hvilken specifik

rolle CISU skal have ift. strategiske alliancer med nationale, regionale og

internationale netværk med henblik på at samarbejde med aktører, der

udbyder kapacitetsudbygning i syd.

HCP skal klargøre hvilken rolle de mener, CISU skal have i forhold til

facilitering af (årlige) konsultationer med ambassader.


12

Det er positivt, at der lægges op til fokus på at måle resultater i syd, og

HCP bør i samarbejde med CISU finde en model for evaluering af effekten

af midlerne i syd.

Det fremgår af CISUs oplæg, at fokus på kapacitetsopbygning skifter til i

højere grad at engagere sig i syd. Det skal tydeliggøres, hvad CISUs rolle er

i den forbindelse, og hvordan den afviger fra den rolle de traditionelt har

haft, nemlig at styrke danske organisationers kapacitet til at virke i syd.

RT observerer, at oplæg til ny aftale samt udkast til ”outcome mapping”

indeholder en fortolkning af CSS på nogle områder. Det bør afklares, om

en disse fortolkninger altid er hensigtsmæssige under hensyntagen til at der

skal være et mangfoldigt civilsamfund både i nord og syd. Et eksempel er

at langsigtede partnerskaber eksplicit fremhæves som den optimale

situation. Det er RTs vurdering, at det kan være tilfældet i nogle

partnerskabsrelationer, men ikke i alle. Der ligger i disse fortolkninger af

CSS en risiko for at CISU unødvendigt indskrænker medlemmernes og

deres partneres råderum.

Et andet eksempel på at CISU ind imellem kan agere unødigt præskriptivt i

forhold til medlemmerne og deres partnerne handler om syd funding. Det

fremgår af CISUs strategiske oplæg, at det forventes, at

medlemsorganisationernes’ partnere i syd i højere grad finansiere deres

aktiviteter ved hjælp af syd funding, hvilket kan være fornuftig for nogle,

men næppe et succeskriterium for alle. Det er derfor spørgsmålet som syd

funding bør være en indikator for et af CISUs strategiske mål. Dette rejses

som en mere principiel indvending imod, at modtagere af bevillinger under

projektpuljen underlægges universelle krav og restriktioner, der ikke

nødvendigvis passer til alle kontekster.

I forhold til den fremtidige fordeling af midler til projektpuljen er der lagt

op til en principiel beslutning om, at det ikke er givtigt at vokse ud over 6

mio. i årlig omsætning for en programorganisation under Projektpuljen.

Dette betyder, at man pålægger organisationerne, at de ikke kan øge deres

CISU

Gul seddel

CISU er helt enige i at der ikke skal stilles universelle krav og restriktioner til medlemmerne, da den kontekst de arbejder i varierer markant.

Jeef

Fremhæv


13

omsætning i et eventuelt succesfuldt program. Der kan være administrative

argumenter for en beløbsgrænse, men det bør ikke være et mål i sig selv at

fastholde en på forhånd defineret grænse.

Det skal afklares om det er i overensstemmelse med principperne i den

fremtidige aftale om konsulentordning og projektpuljen at midler fra

oplysningspuljen kan bruges til samfinansiering af EU-projekter.

RT vurderer, at der med fordel kunne bruges et simplere/mere klart

aftalegrundlag med klare mål, der løbende kan monitoreres ved jævnlige

forhandlinger, minimum årligt. En forenkling af dialogen mellem UM og

CISU bør ikke ske ved at begrænse antallet af interaktioner, hellere ved at

gøre det formelle dokumentationskrav til disse dialoger mere klart og

kortfattet.

Slutteligt anbefaler RT, at CISU overvejer muligheden for at indføre

servicestandarder for deres ydelser. Dette kunne imødekomme unødige

frustrationer blandt medlemmer, der oplever at deres adgang til rådgivning

på et givet projekt nedjusteres. Det vil være fordelagtigt for CISU, at kunne

henvise til klare retningslinjer for, hvor meget medlemmerne kan trække på

CISUs ydelser.

CISU

Gul seddel

Denne finding er ikke understøttet af analyser i review rapporten. For den aktuelle rulleplanaftale har UM i øvrigt godkendt dette.

Jeef

Fremhæv


14

1. Indledning

Civilsamfund i Udvikling (CISU) er en sammenslutning af 289 folkelige

organisationer i Danmark, der arbejder med udvikling i Asien, Afrika,

Latinamerika og på Balkan. Siden CISU startede i 1996 er medlemstallet vokset fra

36 til 289 foreninger: Nogle har udviklingssamarbejde som det primære

arbejdsområde, mens andre har det som sekundært område. Nogle baserer sig

hundrede procent på frivillige kræfter, mens andre har en lille stab af

medarbejdere ansat.

CISU finansieres primært gennem en bevilling, de siden 1996 har administreret for

Udenrigsministeriet (UM). Der er for øjeblikket afsat ca. 80 millioner kr. årligt på

finansloven til CISUs arbejde.3 Herudover har CISU et EU-finansieret

oplysningsprojekt i perioden 2013-2015 samt kontingentbaseret indtægter, som

finansierer dele af deres aktiviteter som medlemsforening.

CISUs formål er at styrke og udvikle de danske folkelige organisationer og

foreninger i forhold til deres arbejde med udviklingssamarbejdet. Dette gøres

primært gennem tre hovedindsatser:4

1. Kurser, rådgivning og kapacitetsopbygning af medlemsforeningerne

Sekretariatet i Aarhus har 17 ansatte, heraf 9 rådgivere, der bl.a. står for

den rådgivning, som CISU tilbyder sine medlemmer. Derudover afholder

CISU årligt en lang række kurser og debatmøder for deres medlemmer,

ligesom de faciliterer erfaringsudveksling og netværksdannelse på forskellig

vis.5

3 CISU har hidtil haft en såkaldt “vippeordning” på finansloven, hvilket har betydet, at der er blevet flyttet de nødvendige midler mellem enkeltbevillingen i UM og CISUs projektpulje, således at alle kvalificerede projekter har kunnet modtage bevilling. Før loftet på CISUs bevillinger blev hævet fra 3 til 5 millioner betød det ofte, at CISU tilbageførte penge til UM, men i 2011 fik CISU overført 30 millioner udover den oprindelige FL bevilling, ligesom det allerede forudses at være nødvendigt med ekstra midler til 2012. 4 Ifølge CISUs strategi og hjemmeside. 5 CISUs sekretariat ligger i Aarhus, men både kurser og rådgivning tilbydes også i København.


15

2. Administration af Projektpuljen på vegne af Danida

CISU administrerer på vegne af UM en pulje til støtte af mindre indsatser

(Projektpuljen), som i øjeblikket kan søges af alle danske folkelige

organisationer – dog ikke de organisationer med rammeaftaler med UM.

3. Varetagelse af medlemsforeningernes interesser

Uafhængigt af UM bevillingen, arbejder CISU som interessevaretagende

organisation i det omfang, det handler om civilsamfundets råderum og

vilkår. Herudover har de støttet og initieret kampagner og

oplysningsindsatser, der er blevet udført af medlemmerne og i samarbejde

med andre aktører i det danske udviklingsmiljø.

Sekretariatet i Aarhus er underlagt CISUs bestyrelse, der arbejder på mandat fra

medlemsorganisationerne. Bestyrelsen har 7 medlemmer (samt to suppleanter og

en intern revisor), som alle er valgt på generalforsamlingen, som repræsentanter

for den medlemsforening, de er engageret i. Bestyrelsen arbejder strategisk med

den langsigtede planlægning af CISUs arbejde, ligesom de sætter rammerne for

sekretariatets arbejde og sikrer, at CISU når de mål, der er sat. Overordnet

arbejder bestyrelsen for at fremme de folkelige organisationers rolle i en

udviklingspolitisk kontekst.

Bestyrelsen udpeger, på baggrund af åbne opslag et bevillingsudvalg (BU) – som

består af 3 repræsentanter for medlemsorganisationer og 2 repræsentanter fra

andre organisationer eller institutioner i det danske udviklingsmiljø (hovedsageligt

de 6 rammer organisationer). BU behandler ansøgningerne til Projektpuljen (PP)

på baggrund af indstillinger fra 3 CISU-bevillingskonsulenter.

UM har gennem en årrække været i gang med at omlægge civilsamfundsstøtten, og

man besluttede i 2011, at enkeltbevillingerne skulle have én årlig ansøgningsfrist. I

sommeren 2012 blev det besluttet at undersøge mulighederne for at udvide

antallet af rammeorganisationer med yderligere 12 organisationer (udover de


16

eksisterende 6) samt at lade fremtidige enkeltbevillinger overgå til CISU. Denne

proces er endnu ikke afsluttet, men vil for CISU have følgende konsekvenser:

- En yderligere forøgelse af bevillingen på finansloven. Der lægges op til at

afsætte 150 mio. kr. på FL 2013 til CISUs arbejde, som et etårigt tilsagn.

- To af de øvrige puljeordninger, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling og

Danske Handicaporganisationer, vil fremover selv skulle stå for bevillinger

til samtlige deres medlemmer, dvs. deres medlemmer vil ikke længere

kunne søge midler hos CISU.

1.1. Formål med review.

Inden for den kontekst af forandringsprocesser udførtes dette review i oktober

og november 2012 med to hovedformål:

C) At vurdere erfaringer fra det hidtidige samarbejde mellem CISU og UM,

herunder om de valgte støttemodaliteter (projektpulje og


folkelige organisationers udviklingssamarbejde inden for

civilsamfundsstrategiens mål og rammer.

D) At vurdere behov for eventuelle tilpasninger i den nye aftale mellem UM

og CISU for administration af en større del af støtten til folkelige

organisationer, herunder i hvor høj grad CISU har, eller kan få, kapacitet til

en udvidet rolle i administrationen og videreudvikling af støtte til folkelige

organisationer.

Fokus i reviewet har været på den del af CISUs arbejde som finansieres under

bevillingen fra UM, og dermed ikke på CISUs arbejde som medlemsorganisation

og interessevaretagere.

Områderne der har været i fokus i dette review af CISU har været:


17

1. Aftalegrundlaget for administrationen af projektpuljen samt

konsulentordningen.

2. Opfølgning på sidste review samt gennemgange foretaget af KVA og

Rigsrevision.

3. Monitorering og evaluering

4. Gennemgang af særlige indsatser, såsom anti-korruption,

fattigdomsorienteret vækst, opgaver i syd og læringsinitiativer.

5. Gennemgang af kursusvirksomhed og rådgivning

6. Gennemgang af administration af projektpuljen

7. Sammenhæng mellem tilbud om kapacitetsopbygning finansieret gennem

CISU og andre tiltag finansieret af UM gennem andre organisationer i

Danmark

I lyset af at der skal laves en ny aftale mellem CISU og HCP har reviewet i høj

grad været rettet mod anbefalinger for en fremtidig aftale, der er således, hvor

muligt givet anbefalinger og rejst spørgsmål, der bør overvejes i formuleringen af

den nye aftale.

1.2. Opfølgning; 2010 review, rigsrevisionens og KVA tilsyn

RT har systematisk gennemgået CISUs opfølgning af alle anbefalinger fra reviewet

(2010) og Rigsrevisionen (Revision af puljeordningerne i forbindelse med den

løbende årsrevision af Udenrigsministeriet 2010). RTs vurdering af CISUs

opfølgning på de enkelte anbefalinger findes i Annex 1:

Rigsrevisionen fremhæver i deres gennemgang af CISU, at CISU har foretaget en

tilfredsstillende opfølgning på 2010 reviewet.6 CISU understreger også selv, at de

har fulgt op på alle de aftalte anbefalinger.7 Rigsrevisionen fremhæver med

henvisning til UM, at det ikke er helt tilfredsstillende, at der mangler

dokumentation for UMs godkendelse af anbefalingerne. UM har, ifølge

6 HUC notat, Rigsrevisions løbende årsrevision af Udenrigsministeriet 2010, Puljeordningerne, januar 2011 7 Udenrigsministeriet, Styrelsens møde den 9.marts 2011, nr.: 104.N.1


18

Rigsrevisionens oplysninger, givet CISU besked mundligt ved møder om, hvorvidt

de har godkendt de enkelte anbefalinger.

Det er RTs vurdering, at CISU helt overvejende har forholdt sig konstruktivt til

anbefalingerne og har fulgt meget tilfredsstillende op på 2010 reviewet. Der er dog

enkelte områder, som RT vurderer, at CISU fortsat skal forholde sig til. Disse

områder er også nærmere analyseret i denne review rapport.

1.3. Rapportstruktur.

Baggrund og indledning præsenteres i kapitel 1. Kapitel 2 giver et overblik over

den metodik der er benyttet i løsningen af opgaven, en mere detaljeret beskrivelse

fremgår af annex 2. Kapitel 3 giver et overblik over hvilke strategiske rammer en

aftale mellem UM og CISU skal opfylde, dels for at informere den aktuelle

gennemgang, dels for at informerer design af en ny aftale. Kapitel 4 analyserer det

eksisterende aftalegrundlag mellem UM og CISU. Kapitel 5 gennemgår

administration af projektpuljen. Kapitel 6 behandler kursusvirksomhed og

rådgivning, herunder analyse af i hvor høj grad initiativer finansieret af UM

gennem forskellige aktører overlapper hinanden. Kapitel 7 ser på gennemførelsen

af særlige initiativer og specielle indsatser CISU har initieret under projektpulje og

konsulentordningen. Kapitel 8 gennemgår monitorering og evaluering af

aktiviteterne under projektpuljen og konsulentordningen og Kapitel 9 viser

opsamling på konklusioner fra rapporten.

RT har været meget taknemmelige for den støtte og åbenhed, der har været udvist

fra alle, som har været i berøring med opgaven. En speciel tak rettes til CISUs

formand og bestyrelsesmedlemmer, intern revisor, personale og ledelse i CISU,

repræsentanter fra medlemsorganisationer, repræsentanter fra

bevillingskonsulenter og -udvalg samt medlemmer og ansatte fra organisationer i

det danske civilsamfund, der arbejde med udviklingssamarbejdet.


19

2. Metodik

RT har benyttet sig af en kombination af kvantitative og kvalitative metoder til

dataindsamling, herunder dokumentgennemgang, interviews, konsultationer,

fokusgruppemøder, direkte observation og en web-baseret brugerundersøgelse.8

Ved reviewets start blev der, på baggrund af en indledende

dokumentgennemgang, udført interviews med CISUs sekretariat, herunder

ledelsen og de faglige teams.9 Dernæst gennemførtes en web-baseret

brugerundersøgelse, hvor der blev udsendt et elektronisk spørgeskema til samtlige

286 medlemmer, og 48 % (139) besvarede undersøgelsen. Formålet med

undersøgelsen var at få et bredt billede af den generelle brugertilfredshed blandt

medlemmerne.

Der er i videst muligt omfang tilstræbt en triangulering af tilgængeligt data.

Konklusioner er ikke draget udelukkende på baggrund af enkelte interviews eller

observationer.

Brugerundersøgelsen er blevet brugt som retningsgivende for videre

undersøgelser. RT har således ikke brugt besvarelserne som statistisk verificering

af pointer, men som kilde til temaer, der så efterfølgende har været genstand for

en nærmere analyse via interviews, fokusgruppemøder, yderligere

dokumentgennemgang eller indhentning af anden form for kvantitativ data fra

CISUs egen database. Hvis en tese kunne yderligere underbygges med anden data,

kan brugerundersøgelsen dog forekomme som henvisning i den følgende analyse.

2.1. Klassificering af medlemmer

RT har i rapporten og analysen af data benyttet sig af følgende klassificering af

CISUs medlemsorganisationer i forhold til deres grad af erfaring med

projektarbejde:

8 Se venligst Annex 2: Detaljeret metodik 9 Se Annex 3: liste over konsulterede personer og organisationer


20

Disse kategorier er blevet defineret i samarbejde med CISUs sekretariat og som

første skridt i brugerundersøgelsen har respondenterne selv indplaceret sig i én af

ovenstående kategorier. Efterfølgende (efter aftale med ledelsen i CISU) er

kategorierne blevet reduceret til 3 grupper til brug i den videre analyse:


21

3. Strategisk ramme for støtte til civilsamfund

CISU opererer inden for rammerne af den danske civilsamfundsstrategi (CSS)

samt de globale tendenser og rammebetingelser for civilsamfundsorganisationer.

Den finansielle og økonomiske krise, med øget fokus på omkostninger i

forvaltningen af offentlige midler samt krav til bedre dokumentation af resultater

og tillægsværdi, er også vilkår, som CISU lever under.

I 2012 blev en ny overordnet strategisk ramme for den danske støtte til

civilsamfund vedtaget af Folketinget. Danmark fik både en ny lov om

internationalt udviklingssamarbejde og en ny udviklingsstrategi ”Retten til et bedre

liv”. Den nye strategi fokuser på rettighedsbaseret udvikling med udgangspunkt i

begreber såsom åbenhed, deltagelse, ansvarlighed og ikke-diskrimination, hvilket

er i tråd med den danske civilsamfundsstrategi (2008-2013), som fortsat har som

hovedformål at skabe et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i Syd.

CISUs fokus på legitimitet, ansvarlighed og transparens som gennemgående

principper er også fint i samklang med den nye udviklingsstrategi. CISUs arbejde

tager udgangspunkt i målsætningerne i CSS både ift. Konsulentordningen og

projektforvaltningen.

De internationale rammebetingelser for CSOer blev blandet andet artikuleret på

mødet om bistandseffektivitet i Busan i 2011, hvor fokus var på det indskrænkede

råderum for CSOer i mange lande samt behovet for, at CSOer selv demonstrerer

større legitimitet og står til regnskab for deres aktiviteter. Internationale tendenser

går også i retning af større donorharmonisering af civilsamfundsstøtten, hvilket

blandt andet har udmøntet sig i en række civilsamfundsfonde i flere af Danidas

samarbejdslande.

Civilsamfundet har samtidig fået mere kapacitet i flere af de lande, som danske

CSOer giver penge til, og der er kommet mere fokus på merværdien af de

Internationale Non Governmental Organisations (INGO). I finansloven for 2013


22

fremgår blandt andet, at Udenrigsministeriet (UM) vil arbejde for en mere direkte

støtte til folkelige organisationer i Syd i fremtiden.

Der er i de senere år blevet gennemført en række tiltag for at effektivisere arbejdet

med støtten til danske folkelige organisationer, og ministeriet planlægger bl.a. at

overdrage administrationen af enkeltbevillinger til CISU, som fra 2013 kommer til

at administrere 14 % af den bistand, der gives gennem danske CSOer. Samtidig vil

UM gerne styrke de strategiske partnerskaber med flere af de større danske

program CSOer gennem indgåelse af flere rammeaftaler.

Der er stigende krav om dokumentation af udviklingssamarbejdets resultater og

effekter, og det medfører nye krav til de værktøjer, man benytter for at overvåge

og evaluere bistandens effektivitet. Mange DAC medlemmer strammer kravene til

rapporteringen fra CSOerne, og 80 % af OECD DAC medlemmerne beder deres

nationale CSOer om at rapportere op imod en fælles template.10 I Danmark har

UM de senere år udarbejdet årlige beretninger om NGO bistanden og alle danske

organisationer, der modtager finansiering under NGO bevillingen, herunder

CISU, har været forpligtede til at bidrage til rapporteringen. Denne tværgående

monitorering er dog sat på i bero indtil videre.

I 2007 påpegede Rigsrevisionen, at der var behov for konkrete mål og flere

resultatorienterede vurderinger af civilsamfundsstøtten. I 2011 blev området

gennemgået igen og UMs arbejde med at få NGOerne til at målrette deres

indsatser blev anerkendt. Rigsrevisionen understreger, at man fortsat vil følge

arbejdet med at integrere CSO-støtten i UM’s mål- og resultatstyring, og det vil

UM arbejde videre med i løbet af 2013.

CISU er direkte underlagt de administrative retningslinjer for puljeordningerne.11,

som beskriver de forvaltningsmæssige og faglige krav, som UM stiller til CISU ift.

det overordnede bevillingsmæssige ansvar og for at skabe et præcist grundlag for

10 Pre-Study for evaluation of the Danish Civil Society Strategy, 2012 11 Udenrigsministeriet, Administrative retningslinjer for forvaltning af tilskudsmidler fra udenrigsministeriet til puljeordningerne, 2010


23

UMs tilsyn. Et af kravene til CISU er, at de skal iagttage god forvaltningsskik, som

udover de egentlige retsregler, udgøres af en samling af normer og principper.

Forvaltningskik omtales i en række vejledninger såsom pjecen om ”God adfærd i

det offentlige”.12 RT har brugt denne pjece som inspiration i forhold til at vurdere

om CISUs retningslinjer og praksis følger god forvaltningsskik.

4. Aftalegrundlag og Mål- og Resultatstyring

4.1. CISU’s interne planlægning og styring

CISU er styret af organisationens værdigrundlag, vedtægter, etiske retningslinjer og

juridiske principper. CISUs overordnede strategi (2010-13) udgør det gældende

fundament for organisationens virke. Strategien udmøntes løbende i årlige

politiske rammer og prioriteringer for bestyrelsens arbejde, som fremlægges af

bestyrelsen på den årlige generalforsamling til diskussion og vedtagelse af

medlemmerne. I forbindelse med udarbejdelsen af den nye aftale med UM, har

involveringen af medlemsorganisationer været betydeligt udvidet, dels i form af

medlemsmøder, men også i etableringen af en referencegruppe.

Strategien omfatter en række strategiske mål, og for hvert mål beskriver strategien

en række indsatsområder, som udmøntes i årlige handlingsplaner for bestyrelsen,

for sekretariatet og endelig i rulleplanen med Udenrigsministeriet.

Handlingsplanerne er udmøntet først i handlingsplaner for de forskellige teams

(PP, FY, KAF) og herefter i individuelle handlingsplaner. De forskellige teams

rapporterer regelmæssigt til bestyrelsen om målopfyldelse på deres respektive

områder, og alle handlingsplanerne for medarbejderne gennemgås også

regelmæssigt og justeres internt i hvert team efter behov.

Strategiens overordnede tre mål er: En kvalificeret folkelig deltagelse i

udviklingssamarbejde, en stærk udviklingspolitisk rolle til civilsamfundet i

Danmark, og støtte til langsigtet samarbejde med civilsamfundet i syd.

12 Personalestyrelsen, KL og de danske Regioner, God behandling i det offentlige, 2007


24

4.2. Aftalen med UM

Aftalen mellem CISU og UM består af tre dokumenter;

En puljerammeaftale indgået i 2006, kaldet “Miniprogramaftale mellem

Udenrigsministeriet og Projektrådgivningen” (nu CISU).

Guidelines vedr. puljer, kaldet ”Administrative retningslinjer for

forvaltning af tilskudsmidler fra Udenrigsministeriet til miniprogrammer”,

(herefter kaldet ”de administrative retningslinjer”) seneste udgave dateret

august 2012.

De løbende fire-årige rulleplaner (med tilhørende budgetter), den seneste

er rulleplanen for perioden 2011-2014.

Rulleplanen dækker ”basis-mandatet” på konsulentordningen og projektpulje,

særlige initiativer samt en række målsætninger for udvikling af CISU som

organisation. Hver rulleplan indeholder tre-fire særligt udvalgte mål, som aftales i

forhandling med UM, og som der særligt afrapporteres på over en toårig horisont.

For perioden 2011-2012 blev det i årsforhandlingerne aftalt, at der skulle

rapporteres på:

CISU’s gennemførelse af Rigsrevisionens anbefalinger.

Etablering af sammenhængende monitoreringssystem for Projektpuljen

med fokus på bedre fremvisning af effekt og resultater i Syd.

Analyse af civilsamfundets rolle og bidrag til at styrke vækst og

beskæftigelse.

Det skal bemærkes, at der er en forskel mellem rulleplan og årsforhandlinger, idet

gennemførelse af Rigsrevisionens anbefalinger ikke optræder i rulleplanen, men er

erstattet af et udvalgt mål for ”Indsatsen for udvikling af mere målrettede og

differentierede faglige ydelser”, og dette mål optræder også i udarbejdet udkast til

årlig statusrapportering dateret oktober 2011. Årsagen til forskellen er ikke RT

bekendt, men peger på inkonsistens i aftalegrundlaget.


25

Afrapportering på rulleplanen fra den foregående periode finder sted d. 15.

september i hvert år, og der afholdes typisk årsforhandlinger i efteråret. CISU og

UM har i perioden 2008-2011 haft årlige forhandlinger. Årsforhandlingen i 2012

blev aflyst af UM, og det er besluttet, at man fremover vil fastholde en toårig

kadence. Frem til 2011 havde CISU en løbende uformel dialog med UM, som har

været nyttig for begge parter. Der er stadig en vis grad af løbende dialog, men den

har antaget en mere formel karakter siden 2011 og er, som nævnt, forudset at være

mindre hyppig i fremtiden.

Det er RTs vurdering, at en toårig kadence for planer og forhandlinger er for lang,

og ikke nødvendigvis vil være mere effektiv end årlige forhandlinger. En dialog

hvert andet år vil i praksis blive suppleret med løbende møder, som derfor ligeså

godt kan formaliseres og gøres hyppigere. Der er i praksis behov for løbende at

diskutere udviklingen i de særlige initiativer, som har vist sig at ændre karakter og

retning over en toårig periode, og hvor en hyppigere dialog vil muliggøre en

afstemning og godkendelse af ændringer. Endvidere vurderer RT, at det især i

opstartsfasen af den nye aftale, vil være nyttigt at fastholde en løbende dialog om

behov for evt. tilpasninger og justeringer. Endelig vil CISU opnå relevante

erfaringerne gennem CSO-arbejdet, som UM ville have behov for i det mere

strategiske arbejde.

Som nævnt oven for er CISU’s interne strategiske, politiske og styringsmæssige

rammeværk blevet betydeligt videreudviklet siden sidste review i 2010. Den

forberedende proces med udarbejdelse og vedtagelse af politiske rammer og

prioriteringer, giver bestyrelsen og sekretariatet et sikkert mandat til at forhandle

med UM og processerne gør dem velforberedte.

Gennemgangen af dokumentationen samt interviews tegner et tydeligt billede af

CISU som initiativtager og den drivende kraft ift. aftalegrundlaget med UM. I

langt de fleste tilfælde kommer forslag til ændringer og prioriteter samt nye

strategiske initiativer fra CISU og forhandles og afstemmes med UM i de årlige

forhandlinger. Sagt med CISU’s egne ord opstår ”behovene i realiteternes verden


26

og matcher med UM’s strategier og prioriteter”. Det er ikke overraskende, at

initiativet kommer fra CISU, som jo er tættest på medlemmerne og som derfor

har fingeren på pulsen i forhold til medlemmernes behov samt løbende registrerer

ændringer i kontekst. Den viden har UM behov for at få del i. Det er også tydeligt,

at CISU er en fagligt ambitiøs organisation med ønske om fortsat faglig udvikling,

men også om at være dagsordensættende og strategisk placeret i det danske CSO

miljø.

Det anbefales at UM og CISU fremadrettet har årlige konsultationer.

4.3. Rulleplanen som styringsredskab

Rulleplanen og den tilhørende statusrapportering følger anvisningerne i de

administrative retningslinjer. CISU’s rulleplan er en meget omfattende og

kvalitativ aktivitets- og procesbeskrivelse af fremadrettede planer og status på alle

områder af CISU. Det kræver en del resurser at udarbejde så omfattende

rulleplaner og statusrapporter, og det er vanskeligt som læser at få et overblik over

de centrale elementer i udviklingen og resultatopnåelse. UM har dog hidtil været

tilfreds med målopnåelse og med rapporteringens omfang og detaljerigdom.

I forbindelse med indgåelse af den nye aftale mellem CISU og UM for de

kommende år, er der grund til at overveje, hvorvidt de eksisterende formater og

kadencer er hensigtsmæssige ud fra en styringsmæssig vinkel, og hvorvidt man

med fordel kunne lave nogle justeringer fremadrettet. Beskrivelsen i det følgende

omhandler således kun formater og kadencer, mens spørgsmålet om det

indholdsmæssige i den nye aftale mellem CISU og UM er behandlet i de øvrige

afsnit.

Det er RTs vurdering, at CISU både i teori og praksis har godt greb om deres

interne mål- og resultatstyring i forhold til deres ordnede strategi og

rapporteringen til bestyrelsen. Det er imidlertid RTs vurdering, at der er mindre

greb om mål- og resultatstyring, når det kommer til aftalen mellem CISU og

Udenrigsministeriet. Rulleplanen virker som om den er lidt uden for CISU’s


27

planlægningshierarki, et indtryk, som er blevet forstærket af at UM aflyste

årsforhandling i 2012. Det fremgår også af CISUs strategidokument, at rulleplanen

styrer CISUs arbejde sideløbende med de årlige handlingsplaner.

Det er RT’s vurdering, at rulleplanen med fordel kunne være mere præcis i

formuleringen af mål og resultatkrav. Dette gælder både kerneopgaverne,

projektpulje og konsulentordning13, og de særlige initiativer. Der er tale om relativt

brede og vagt definerede mål og der er ingen klar, entydig indikator for hvornår

og, hvordan målene nås.

De særlige initiativer, som finansieres under konsulentordningen, er ligeledes bredt

formulerede udviklingsopgaver, typisk med en to års tidshorisont (aktiviteter

formuleret i 2011 afrapporteres i rulleplan 2013-16). For disse initiativer er der

ikke formuleret separate timebudgetter, der kan udskilles i budget og regnskab.

Der er formuleret særlige udlægsbudgetter for disse initiativer, men timebudgettet

omfatter alle særlige initiativer, og udgør i et givet år ca. 2/3 årsværk. Det er

således vanskeligt at afgøre, hvorvidt en særlig opgave er færdiggjort.

Det er også vanskeligt at vurdere målopfyldelse og resurseeffektivitet, når det

drejer som CISUs læringsrejser14. For det første har resurseforbruget på rejser ikke

en særskilt timeregistreringslinje. For det andet er det svært at vurdere bidraget i

forhold til løsning af kerneopgaverne. Der er udarbejdet TORs for de enkelte

rejser men det overordnede bidrag til kerneopgaverne, især med de

længerevarende læringsrejser, er efter RTs vurdering uklart. Med de upræcise mål

og manglen på tilgængelig oversigt over timeforbrug er det ikke muligt at vurdere

resurseeffektivitet.

Den endelige rapportering for perioden 2011-12 er ikke færdiggjort, men det er

RT’s samlede vurdering (se i kapitel 7), at flere af de særlige initiativer ser ud til at

13 Kerneopgaver er fortolket om udførelsen af opgaver der har til formål at opfylde formålet med aftalen mellem CISU og UM, som er: ”…at varetage forvaltningen af ”NGO-konsulentordningen” og ”Pulje til mindre aktiviteter for NGO’er”” 14 Længerevarende tjenesterejser der typisk dækker et defineret geografisk eller tematisk område. Rejserne er typisk af 4-5 ugers varighed.

CISU

Gul seddel

ToR for de enkelte rejser definerer klart outputs i ft CISUs andre ydelser samt hvordan disse outputs vil blive dissemineret internt og til medlemmer. Review team ville kunne have fået disse oplysninger på forespørgsel

Jeef

Fremhæv

CISU

Gul seddel

Der er rent faktisk udarbejdet time budget og regnskab for de særligt aftalte opgaver

Jeef

Fremhæv

Jeef

Fremhæv


28

have ændret karakter i løbet af perioden, og at det ikke i alle tilfælde er muligt at

definere, hvornår initiativet har nået et ønskeligt niveau.

Det anbefales derfor, at CISU og UM udvikler et simplere format for

rulleplan og afrapportering, der klarere og kortere beskriver aftalte mål og

resultatkrav og fremskridt i opfyldelsen af disse.

4.4. Aftalegrundlaget fremadrettet

Det ligger uden for dette reviews mandat at vurdere, hvorvidt der er behov for at

justere i de gældende retningslinjer for administration af puljer. I det følgende er

der præsenteret nogle overvejelser om principper for mål- og resultatstyring i

aftalen mellem CISU og UM. Det er RT’s vurdering, at disse principper kan

anvendes inden for de eksisterende administrative retningslinjer og kan fungere

som inspiration til yderligere præcisering.

Finansministeriet har udsendt en vejledning om mål- og resultatstyring15, som kan

bruges som inspiration til en fremtidig aftale mellem UM og CISU.16

4.4.1. Finansministeriets vejledning om mål- og resultatstyring.

Vejledningen er relevant fordi den opstiller nogle enkle bud på gode resultatmål

f.eks. strategisk vigtige, brugerorienterede og fokus på resultat og effekt.

Finansministeriets vejledning understreger også, at formålet med mål- og

resultatstyring er at vurdere en institutions17 fremdrift og opfyldelse af mål, og at

der bør være enighed om, hvordan der demonstreres fremdrift, herunder hvilke

målemetoder, der anvendes, og kriterier for målopfyldelse. Formålet er at

understøtte den interne ressourceallokering og tilrettelæggelse af opgaverne.

Finansministeriet anbefaler, at en kontrakt eller aftalegrundlag opstiller

institutionens mål og resultatkrav med udgangspunkt i følgende:

15 Finansministeriet, Ansvar for styring- vejledning om styring fra koncern til institution, 2010 16 Til inspiration kan flg. vejledning også benyttes; Finansministeriet, Selvejende institutioner- Styring, regulering og effektivitet, 2009 17 Aftalegrundlaget i vejledning refererer til en aftale mellem et departement og en institution under departementet

CISU

Gul seddel

De særlige indsatser er ganske rigtigt blevet justeret i løbet af perioden under hensyn til udviklingen af (viden om) temaet, hensyn til ændringer i konteksten og i dialog med medlemmer samt godkendt af bestyrelsen. CISU forstår derfor ikke, at dette af Review Team udlægges som noget negativt.

Jeef

Fremhæv


29

Målene i kontrakten betegner det, som institutionen stræber efter at opnå. Målene

bør så vidt muligt udtrykke den effekt, institutionen ønsker at have på sine

omgivelser. Det bør overvejes, om der på meningsfuld vis kan tilknyttes

resultatkrav, der formulerer, hvad den enkelte bruger kan forvente. Mål for

svartider, sagsbehandlingstider m.m. bidrager til at holde institutioner ansvarlige

for det fastsatte serviceniveau. Derudover skaber formulering og offentliggørelse

af brugerrettede resultatkrav en forventningsafstemning mellem de eksterne

brugere og institutionerne.

Resultatkravene, i form af krav til institutionens konkrete præstation relateret til et

mål, bør være tidsmæssigt afgrænsede og give mulighed for hyppigere opfølgning

og vurdering af den faktiske udvikling. Kravene/indikatorerne skal som minimum

give mulighed for årlig opfølgning. Til hvert mål kan der opstilles flere

resultatkrav/indikatorer. Beskrivelsen af institutionens mål, produkter, ydelser og

aktiviteter bør give et grundlag for at kunne fordele omkostninger og det er et

minimumskrav, at institutionen skal budgettere omkostninger fordelt på opgaver.

4.5. Anbefalinger/konklusioner

Ovenstående giver anledning til følgende overvejelser i forhold til CISUs mål og

resultatstyring og den fremtidige aftale mellem CISU og UM:

Aftalen bør indeholde få, men meningsfulde strategiske resultatmål

som stiller skarpt på formålet med tilskuddet, dvs. forvaltning af

projektpulje og konsulentordningen.

Det skal specificeres i aftalen, hvordan der demonstreres fremdrift,

herunder hvilke målemetoder, der anvendes, og kriterier for

målopfyldelse.

Aftalen bør indeholde mål på outcome, og i nødvendig grad på output-

niveau18, som der også til dels lægges op til med CISUs forslag til

18 Output referer til de produkter og ydelser som CISU leverer som del af aftalen med UM. Outcome referer til de effekter de producerede output har.


30

outcome mapping19. Som det vil blive beskrevet i kapitel 8, er mål og

monitorering af outcome i syd særdeles vigtigt, men bør også suppleres

af mål og resultatkrav for CISU’s performance som tilskudsforvaltende

og kapacitetsopbyggende organisation i nord. Formålet med tilskuddet

til CISU er, ifølge CSS, at øge kapaciteten hos de folkelige

organisationer og den folkelige forankring af ulandsbistanden i

Danmark. Disse mål bør derfor stå centralt i et nyt aftalegrundlag.

Det kan overvejes at inkludere mål på output niveau, såsom tilfredshed

med rådgivning og kurser, måling af læring, samt mål for innovation og

udvikling af differentierede kursusydelser. CISU er allerede i besiddelse

af disse data, og vil også med fordel kunne bruge dem i den interne

styring.

Det bør overvejes, om der på meningsfuld vis kan tilknyttes

resultatkrav, der formulerer, hvad den enkelte bruger (organisation) af

CISU kan forvente (f.eks. adgang til kurser og rådgivning), hvilket kan

være med til at forventningsafstemme og styre ressource forbruget.

19 RT har haft adgang til et udkast af Outcome mapping som afspejler fokus på monitorering af outcome. Der er ved udfærdigelsen af denne rapport dog ikke defineret et sæt af indikatorer der vil måle graden af målopfyldelse. Disse indikatorer vil ifølge CISU blive defineret i begyndelsen af 2013 og vil også indeholde output indikatorer.

CISU

Gul seddel

Den til Review Teamet forelagte outcome mapping indeholder i overensstemmelse med outcome tilgangen progress markers frem for indikatorer. Det er samtidig aftalt at der opbygges et monitoreringssystem i overensstemmelse hermed

Jeef

Fremhæv


31

5. Administration af projektpuljen

Administration af projektpuljen er vurderet på baggrund af de retningslinjer, der

er nedfældet for puljen, brugerundersøgelsen samt gennemførte interviews. Data

er modtaget fra CISU og data er direkte trukket af RT i CISU’s database. Der er

fokuseret på bevillinger i 2011 og 2012 og enkelte bevillinger er studeret nærmere i

forhold til at afdække dokumentation af rådgivning og bevillinger.

5.1. Ansøgninger og bevillinger i 2011-2012

Der er i 2011-2012 gennemført i alt 4 ansøgningsrunder i april, september og

december 2011 samt april 2012, en anden ansøgningsrunde for 2012 er undervejs

– september runden – mens nærværende rapport bliver udarbejdet. 2012

september runde er ikke medtaget i data neden for. I alt er der modtaget 220

ansøgninger, 141 er godkendt med et totalt bevilget beløb på 144.224.015 kr.

Skemaet neden for angiver data fra CISU for ansøgninger og bevillinger i hhv.

2011 og 2012. Det kan udledes at:

ca. 67 % af projektmidlerne bruges på bevillinger over 1 mio. kr.

18-20 % af projektmidlerne bruges på bevillinger, mellem ½- 1 mio.

Under 4 % af projektmidlerne bruges på bevillinger op til ½ mio.

8-12 % af projektmidlerne bruges på andre instrumenter, hovedsageligt på

partnerskabsaktiviteter.


32


33

Det er ikke indikationer på, at godkendelsesprocenten er konsekvent højere for én

type ansøgning end for en anden. Undtaget er dog kapacitetsanalyser, hvilket

naturligvis forklares med, at de ofte initieres af CISU og derfor ikke er en del af

den egentlige ansøgningsrunde.

Det er typisk de større erfarne organisationer, der modtager højere

bevillingsbeløb, mens de mange små modtager en meget lille del af midlerne.20

5.2. Medlemmernes syn på administration af Projektpuljen

Der er gennemgående stor tilfredshed blandt organisationer, der modtager

bevillinger. Nogle har påpeget en lang svartid, men der er ikke af RT registreret

nogle tilfælde af forsinkelser, og svartiderne på ansøgninger ligger indenfor CISUs

kommunikerede sagsbehandlingstider.

20 Fremgår også af CISU’s publikation ”Fokus og Perspektiver”

Brugertilfredshed med bevilling og sagsbehandling

Kilde: Brugerundersøgelse 2012


34

Ifølge brugerundersøgelsen, jo mere erfaren organisationen er, jo højere

tilfredshed er der med bevillingssystemet. Der er også en højere andel af brugere,

der ansøger blandt de mere erfarne end blandt de mindre organisationer. Dette

skyldes at der er et højt antal af små organisationer, der aldrig har søgt om støtte

hos CISU. Derudover har de større organisationer professionelle ansat til

udvikling af projekter.

5.3. Bevillingssystem

Alle ansøgninger behandles adskilt fra CISUs rådgivningsfunktion, for at

rådgivningen ikke påvirker sandsynligheden for at få tilskud fra puljen. Ligeledes

sikrer uafhængigheden af bevillingssystemet fra rådgivningen, at der ikke sker et

”skred” i tildelingen af midler alt efter hvad rådgivningsfunktionen måtte anse

som prioriteter. Der er udviklet et system af CISU, hvor bevillings- og

rådgivningsfunktionerne mødes efter ansøgningsrunder for at diskutere relevante

faglige spørgsmål, der måtte være opstået under behandlingen af bevillinger.

Formålet med denne dialog er at sikre, at rådgivning, bevillingskonsulenter og

udvalg, har en fælles tilgang til vurdering af ansøgninger. Dialogen mellem

bevillingsstrukturen og rådgivning er vurderet om konstruktiv af RT.

Der er generel tilfredshed med adskillelsen af rådgivning og bevillingsstruktur.

Medlemmerne finder, at der er troværdighed i afgørelserne, og at udtalelserne fra

bevillingskonsulenter har været nyttige i samspil med den rådgivning, der er givet

fra CISU, også i tilfælde af afslag. Enkelte interviewede organisationer ville gerne

se en tættere sammenhæng mellem rådgivning og bevillingsudvalg, men havde

også forståelse for opdelingen. Specifikt blev det nævnt, at der i enkelte tilfælde,

på principielle faglige tilgange, havde været uoverensstemmelse mellem rådgivning

og bevillingssystemets konklusioner. Der var i pågældende tilfælde taget en dialog

med CISU om det, og henvendelserne var blevet behandlet seriøst af CISU.

Det vurderes af RT at det fortsat er meget relevant at fastholde adskillelsen mellem

bevillingssystem og rådgivningsfunktion.


35

5.4. Dokumentation og administrativt system

Der foreligger retvisende retningsliner for administrationen af puljemidlerne, der

er til rådighed for organisationerne. Der er ligeledes udgivet materiale, der vejleder

organisationer i rådgivning og bevillingsprocessen samt kursuskataloger, der

beskriver tilbud til organisationerne.

Det er RT vurdering, at rådgivning og bevillinger er omfattet af god dokumentation,

og at der er en logisk opbygning af dokumentationssystemet i forhold til både

rådgivning og håndtering af bevillinger i CISUs administrative systemer. Det er i

øvrigt påpeget gennem interviews med medlemsorganisationer, at de sætter pris på

den dokumentation, der fremsendes som del af svaret på beslutning fra

bevillingsudvalget.

Som nævnt er bistanden på linje med anden offentlig administration skal følge

principper for god forvaltningsskik. Det inkluderer, at afgørelser, der kan have

indvirkning på borgerne skal kunne dokumenteres og deles. Det er RT vurdering, at

CISU gennem dokumentation af rådgivning og bevillingsprocedure opfylder

kravene til god forvaltningsskik på det område.

5.4.1. Prioritering af ansøgninger Der har hidtil været en ”blød budgetrestriktion” for projektpuljen idet den årlige

bevilling for CISU i reviewperioden blev suppleret med ekstrabevilling fra HCP i

sidste kvartal af finansåret gennem den såkaldte ”vippeordning”. Denne

ekstrabevilling blev brugt til at finansiere egnede projekter der ikke var

bevillingsramme til under den faste bevilling. Der har således historisk ikke været

egnede projekter, der ikke fik en bevilling, eller som ikke kunne få bevilling i den

efterfølgende ansøgningsrunde.

CISU har igangsat et arbejde med at udarbejde et system for prioriteringer som

baseres på en pointgivning af ansøgninger ud fra forskellige aspekter, såsom

kapacitet, projektdesign, organisationens erfaringsgrundlag o.a. Det afprøves p.t.

på den nuværende ansøgningsrunde (som test og således uden at have indvirkning

på afgørelserne). De foreløbige erfaringer er, at der skal laves en del arbejde på at


36

få et system, der er praktisk anvendeligt, og som på én gang kan sikre, at

bevillingssystemet fortsat har mulighed for at lave et samlet skøn af

ansøgningerne, og samtidigt klart kan rangordne projekter, så det kvalitativt er de

bedste, der først får tildelt bevillinger.

Det er uklart på nuværende tidspunkt, i hvor høj grad, der kommer til at være

egnede projekter, som bliver afvist på grund af manglende tilskudsressourcer. Det

anslås, at der ikke vil være flere organisationer, der vil ansøge om midler, men at

de organisationer, der allerede er aktive i bistandssamarbejdet, vil være nogenlunde

konstant. En bekymring har været, at de meget uerfarne og små organisationer vil

stå dårligt i den forventede konkurrence om midlerne. RT kan forstå21, at der er

foreslået en principbeslutning, der sikrer, at alle egnede ansøgninger op til

500.000, EU samfinansiering, kapacitetsanalyser og afsluttende

projektformuleringer vil blive godkendt, ligesom der afsættes et beløb22 til

dækning af de planlagte programmodaliteter23. Derimod forventes det, at der vil

være risiko for ikke, at kunne bevilge penge til alle kvalificerede og egnede

projekter mellem ½-5 mio. kr. med de fremtidige budgetrammer.

For denne gruppe af projekter vil det fremadrettet blive vigtigt at klargøre præcist,

om beslutningskompetencen ligger hos bevillingskonsulenterne eller hos

bevillingsudvalget.

På den ene side lægges der op til et struktureret vurderingssystem, der søger

objektivt, at vurdere og rangordne projekter. På den anden side er det hensigten,

at bevare en godkendelse baseret på et overordnet skøn. De to principper er ikke

nødvendigvis i modstrid med hinanden.

Konsulenterne kan komme til at være det egentlige besluttende led, hvis der i

konsulentleddet sker en reel rangordning mellem vurderede projekter før det

21 Oplæg til bestyrelsens møde den 15.11.2012 22 Fastlægges på baggrund af indsendte konceptnoter. 23 Det planlægges at lave en program modalitet under CISU der gør det muligt for organisationer med årlig portefølje på over 3 millioner DK at søge om at få en program bevilling der erstatter deres tidligere enkeltprojekter.


37

forelægges bevillingsudvalget. Hvis det bliver tilfældet, risikerer udvalgets rolle at

blive udhulet, idet udvalget i så fald validerer en rangordning lavet af

konsulenterne. Bevillingskonsulenterne kan dog også blive pålagt ”blindt” at

vurdere projekter, uden at kende til andre konsulenters vurderinger, og dermed

lægge den endelige beslutningskompetence, dvs. rangordning, i bevillingsudvalget.

Der er i interviews med medlemsorganisationerne udtrykt stor tiltro til udvalgets

rolle som endelig beslutningstager omkring hvilke projekter der er egnede eller

ikke. Derfor vil det være vigtigt at der ikke kan drages tvivl om hvilken rolle de

forskellige led i processen varetager.

Den endelige beslutning om tildeling af midler sker i sekretariatet, og

kommunikationen til brugerne vil indeholde information om en evt. afvisning sker

på baggrund af manglende midler i puljen, og dermed mulighed for at komme i

betragtning i næste ansøgningsrunde, eller om der er sket en nedprioritering på

grund af faglig vurdering fra bevillingssystemet.

5.4.2. Resurser i bevillingssystemet Den administrative belastning for CISU til behandling af ansøgninger er vurderet

til at være i god balance med den administrative kapacitet i CISU. Systemet har

kunnet håndtere de ekstrabevillinger, som er blevet muliggjort ved tilførslen af

ekstra midler fra HCP via ”vippeordningen” i indeværende og foregående år.

Bevillinger ekspederes til tiden og til brugernes tilfredshed. CISU oplyser, at et

fremtidigt behov for øget kapacitet vil være inden for det bevillingsmæssige,

administrative og finansielle område, hvorimod kurser og rådgivning ikke

umiddelbart har behov for styrkelse. Inden for information og kommunikation

kan der være behov for at styrke kapaciteten, men det forventes at et nyligt EU-

finansieret program vil assistere CISU inden for det område.

Det er dog påpeget, at belastningen på bevillingskonsulenterne til tider er stor, og

skal nogle gange tilpasses konsulenternes rådighed, da de ofte har andre opgaver.

Det er RTs vurdering, at den største flaskehals i en evt. tilpasning af

CISU

Gul seddel

Den endelige vurdering/beslutning vil IKKE blive foretaget af sekretariatet, men af Bevillingsudvalget indenfor de økonomiske rammer der er stillet til CISUs rådighed af Udenrigsministeriet. Sekretariatet udmønter beslutningerne og hele baggrunden for beslutningen vil som altid være transparent for ansøger.

Jeef

Fremhæv


38

bevillingsmængde og type af ansøgninger24 er bevillingskonsulenternes tid. I en

evt. omlægning af bevillingsprocedure, bør CISU derfor overveje at lave en

analyse af, i hvor høj grad bevillingskonsulenterne er en begrænsning i

fleksibiliteten på bevillingssystemet, herunder fordele og ulemper ved at tilknytte

en-to ekstra konsulenter, for derved at sprede arbejdsbelastningen blandt flere

konsulenter. Vurderingen skyldes ikke RT overvejelser om manglende kapacitet i

bevillingssystemet, idet de eksisterende konsulenter lader til at løfte opgaven, men

en betragtning om, at maksimal belastning af tre konsulenter ikke muliggør en

fleksibilitet i systemet. En forøgelse af antallet af konsulenter bør evt. afvente

erfaringer med hvor mange ansøgninger, der vil blive modtaget efter overgang til

ny ordning.

En evt. forøgelse af antallet af bevillingskonsulenter vurderes ikke at resultere i

øgede udgifter til konsulenthonorar, da antallet af projekter, der vurderes ikke vil

være anderledes, blot spredes på flere. Dog vil der være begrænsede merudgifter i

forbindelse med afholdelse af møder og faglige arrangementer, hvor

bevillingskonsulenter deltager for at blive orienteret og informeret om principper

og retningslinjer.

RT har observeret, at der i organiseringen af sekretariatet er en bogholderfunktion

og at overordnet økonomistyring varetages af sekretariatslederen. Desuden er der

en intern revisor funktion, der varetages af et tidligere bestyrelsesmedlem. Der er

ikke en egentlig specialiseret regnskabsteknisk/økonomistyringsmæssig kapacitet

på højere niveau til rådighed for organisationen. Det er ligeledes observeret at

indførelsen af nyt budgetstyringssystem var lettere forsinket, resulterende i

uklarhed i bestyrelsen om den økonomiske status i en periode i 2012, hvor

økonomidata ikke var til rådighed i den form bestyrelsen måtte ønske. Der er

ligeledes indikationer på, at der tidligere kunne have været tættere opfølgning på

overordnet økonomitilsyn (Rigsrevisionens anbefalinger). RT er informeret om, at

24 Her tænkes på overgang til programansøgninger.


39

en administrativ gennemgang af CISU iværksættes snarest med henblik på at

definere resurcebehov og sagsgange i organisationen.

Der er givet udtryk for et sundt og tillidsfuldt samarbejdsklima mellem sekretariat

og bestyrelse. Det er bemærket, at bestyrelsen i de seneste år har gennemgået en

udvikling fra styregruppe til en mere professionelt arbejdende bestyrelse. Med en

forøget volumen og kompleksitet i bevillinger og operationer vil en fortsat

styrkelse af bestyrelsens kapacitet til at varetage sin rolle som ultimativ ansvarlig

for bevillinger være vigtig.

Det er RT vurdering, at der bør være en finansiel controllerfunktion til rådighed i

CISU. Specifikt hvorledes denne funktion skal inkluderes vil afhænge af ledelsen

og bestyrelsens prioriteringer vedr. bemanding.

5.4.3. Vurdering af fremtidige ændringer i Projektpuljen Omlægningen af støtten til danske CSO’er vil have tre effekter på CISU’s

projektportefølje:

1. Visse organisationer kan ikke længere ansøge om støtte hos projektpuljen.

Det gælder organisationer der i fremtiden skal søge under puljer i DMR-U

og DH. Organisationer der overgår til ”rammer” vil også forlade

projektpuljen25. Organisationer der overgår til programmodalitet i CISU vil

ikke længere skulle indsende enkeltansøgninger og vil derfor også mindske

antallet af ansøgninger i systemet.

2. Ansøgninger, der hidtil har været administreret af HCP vil udløbe, og

gradvist blive ansøgt gennem projektpuljen26.

3. Der bliver en ny opdeling af puljer og kategorier i CISU. Organisationer

der søger om programmodalitet vil skulle indsende konceptnote og

25 Et mindre antal projekter er tidligere blevet bevilliget til organisationer der vil være blandt de ”nye” rammer. 26 HCP oplyser, at der er ca. 60 sådanne enkeltprojekter, hvoraf mange i fremtiden vil falde

under rammeaftalerne. Et højt estimeret skøn er, at ca. 30 ansøgninger vil søges fornyet gennem CISU over de næste 3 år, dvs. ca. 10 nye om året fra 2013 (se række 5 i ovenstående skema).


40

ansøgning til programaftale og dermed tilføje en ny type ansøgning til

bevillingssystemet.

Det er ikke umiddelbart muligt at fastlægge præcist, hvor mange bevillinger, der vil

skulle behandles af CISU efter en omlægning. RT har dog lavet et estimat baseret

på antallet af ansøgninger over de sidste 4 ansøgningsrunder.

Fordelingen af ansøgninger på forskellige fremtidige ansøgningsmodaliteter er

som flg.:

Bevillinger

ansøgt

Bevillinger

godkendt

Bevilget

beløb

1 Alle ansøgninger modtaget fra CISU brugere &

medlemmer 2011-2012 220 141 144.224.015

Fo

rmin

dsk

et b

ela

stnin

g a

f

CIS

U

2 Ansøgninger modtaget fra organisationer der overgår til

rammeaftale med UM i fremtiden (2013 & 2014), og

dermed ikke længere vil kunne søge bevillinger hos

CISU.

5 4 3.190.682

3 Ansøgninger fra organisationer der får støtte fra CISU

der forventes at flytte til ny programmodalitet i CISU1 21 10

40.735.411

4 Ansøgninger fra organisationer der forventes at falde

under en anden puljeordning og som ikke vil få adgang

til CISU bevillinger i fremtiden. (DMR-U+DH)

27 19 20.937.846

Fo

røg

et b

ela

stnin

g

af C

ISU

5

Estimeret antal ansøgninger fra organisationer som

tidligere ville have fået enkeltbevilling fra HCP2 13

6 Estimeret antal ansøgninger over fire

ansøgningsrunder, inklusiv konceptnoter, der vil blive

modtaget under en ny program-modalitet i CISU

18

Netto

effe

kt

Estimeret antal ansøgninger modtaget i ny ordning

(1-2-3-4+5+6) 198

1 Her er taget udgangspunkt i de organisationer, som har modtaget bevillinger mellem 3 og 5 mil. I år 2011 of

2012. dog ikke de der overflyttes til DMR-U og DH. 2 Estimeret antal ansøgninger der udløber fra HCPs enkeltbevilling og som vil søges fornyet i CISU. Total anslås

det at ca. 30 ansøgninger over ca. 3 år vil blive modtaget af CISU. Dvs. ca. 13 for fire ansøgningsrunder som er

grundlaget for opgørelsen


41

Der er således en kombination af ansøgninger, der vil forsvinde som følge af

ændringerne, og at nye ansøgninger vil komme til. Netto anslås der at ville være et

fald i antallet af ansøgninger på 10% sammenlignet med det nuværende niveau.27

Antallet af ansøgninger til CISU forventes således at falde svagt eller fortsætte på

nuværende niveau som følge af en overgang til et nyt bevillingssystem.

Idet nogle organisationer ikke længere har adgang til flere puljer, dvs. flytter fra

CISU til DMR-U og DH, vil der evt. også blive frigivet et betragteligt beløb til

andre ansøgere. Det er ikke muligt for RT at estimere, i hvor høj grad det vil

minimere problemstillingen vedr. den ”hårde budgetrestriktion”.

Ændringen af bevillingssystemet vil betyde, at der vil være større

programansøgninger, der kan lægge ekstra beslag på ressourcer i bevillingsleddet.

Programansøgninger vil evt. skulle vurderes mere grundigt end mindre

projektansøgninger, hvorfor udbygning af fleksibiliteten i vurderingen af

ansøgninger bliver vigtigt.

Det påpeges af CISU, at det større antal ansøgninger, der er blevet bevilget i 2011

som følge af øgede ressourcer tilført fra HCP, endnu ikke er fuldt slået igennem i

form af belastning på sekretariatet i form af monitorering og gennemgang af

rapporteringer, herunder finansielle. En styrkelse af controller funktionen vil

kunne imødekomme dele af denne byrde.

Øgede administrationsbidrag, som følge af større bevillinger, vil også styrke

CISU’s kapacitet til administration af nye typer programmer. Det anslås at

overgang til programfacilitet for nogle organisationer vil betyde en lempelse af

pulje administrationen, sammenlignet med administration af enkeltprojekter.

27 Dette er under antagelse af, at der ikke er et pludseligt forøget antal ansøgninger fra eksisterende brugere eller organisationer, der ikke hidtil har benyttet CISU. Det anses for urealistisk, at der skulle opstå en pludselig forøget efterspørgsel af den art.

CISU

Gul seddel

Rapport er inkonsistent mht hvorvidt review team forventer et fald på 10% eller om der – som det skrives de fleste steder - vil være tale om fastholdelse på nuværende niveau. Desuden indeholder rapporten beregninger på side 40 ikke overvejelser om, 1) konsekvenser fra stigning i 2012 (som endnu ikke er slået i gennem mht monitorering af bevillinger) samt 2) at større ansøgninger kræver mere tid end mindre ansøgninger til vurdering af indkomne ansøgninger og 3) at programbevillinger vil kræve et nyt set-up

Jeef

Fremhæv

CISU

Gul seddel

Det er udtryk for en misforståelse i Review Teamet: CISU får IKKE et administrativt bidrag der udvikler sig baseret på bevillingsstørrelse. Det kunne lede til tanker om at CISU øger bevillinger for at sikre øgede egne midler! Der er i Rulleplanaftalen afsat aftalte ressourcer til forvaltning og administration uanset de endelige bevillingsramme

Jeef

Fremhæv


42

5.5. Anbefalinger/konklusioner RT kan på baggrund af de skitserede forslag til fremtidig prioriteringer og tildeling

af puljen ikke foretage en klar vurdering af, om den foreslåede model for

rangordning af projekter vil være passende.

Følgende anbefales:

Det bør sikres, at den eksisterende adskillelse af rådgivning og bevilling

fortsættes samt at den introducerede vurderingspraksis med klarere

rangordning af projekters egnethed administreres entydigt. Herunder at det

fastlægges om det er konsulenterne der på bagrund af kriterier fastlagt af

bevillingsudvalget fastlægger rangordning eller om det er bevillingsudvalg

der fastlægger den endelige liste på baggrund af neutrale vurderinger fra

konsulenterne.

Den skitserede prioritering af, at alle egnede ansøgninger under 500.000

kan få tilskud virker fornuftig, og vil ikke på baggrund af analyse af den

hidtidige projektportefølje, lægge beslag på disproportionalt mange

ressourcer. Det vil også sikre, at små organisationer ikke oplever at blive

skubbet ud af større ansøgere, idet bevillinger under 500.000 p.t. udgør

under 15 % (2011) af bevillingerne28. Ud fra analysen af antallet af

fremtidige ansøgninger forventes det ikke at være nødvendigt med en

generel og proportionel forøgelse af kapaciteten i CISU i forhold til

stigning i bevillingsbeløb til at behandle de modtagene ansøgninger, da

disse antages at falde eller forblive på nuværende niveau. Dette er dog med

forbehold for RTs anbefaling vedr. inkludering af en ”controller” funktion

i organisationen der forventes at afbøde en evt. øget belastning på

projektadministrationen som følge af generelt øget bevillingsbeløb og øget

finansielt tilsyn.

Det anbefales, at der tilføres CISU en professionel controllerfunktion til

sekretariatet til varetagelse af overordnet økonomistyring, budgettering og

28 Ikke inkluderet ”partnerskabsaktiviteter”

CISU

Gul seddel

Rapport er inkonsistent mht hvorvidt review team forventer et fald på 10% eller om der – som det skrives de fleste steder - vil være tale om fastholdelse på nuværende niveau. Desuden indeholder rapporten beregninger på side 40 ikke overvejelser om, 1) konsekvenser fra stigning i 2012 (som endnu ikke er slået i gennem mht monitorering af bevillinger) samt 2) at større ansøgninger kræver mere tid end mindre ansøgninger til vurdering af indkomne ansøgninger og 3) at programbevillinger vil kræve et nyt set-up

Jeef

Fremhæv


43

finansielt tilsyn og kontrol samt imødegå et forventet øget arbejdspres i

kraft med øget mængde ressourcer der kanaliseres gennem

bevillingssystemet.

Bestyrelsen i CISU skal fortsat have adgang til initiativer, der styrke dens

kompetencer til at varetage ansvaret for en høj og relativt kompliceret

bevillingspulje.

6. Kursusvirksomhed og rådgivning

En stor del af CISUs ydelser til organisationerne er rådgivning og

kursusvirksomhed. Det er også inden for disse områder, at CISU i langt

overvejende grad bruger personaleressourcer. Der er 9 rådgivere29 (ekskl. ledelsen)

ansat. CISU har altid tilbudt rådgivning og kurser til sine medlemmer. En

introducerende rådgivning gives til organisationer, der ikke er medlemmer og som

påtænker at søge om tilskud fra puljen, mens efterfølgende rådgivning er bundet

op på et medlemskab.

6.1. Rådgivning

Rådgivningen i CISU varetages hovedsageligt af de 9 rådgivere30 samt lejlighedsvis

af repræsentanter fra ledelsen. Ifølge CISUs egne data modtog 144 foreninger

rådgivning i 2011 og fik tilsammen 266 rådgivninger, hvoraf 174 (eller 65 %)

handlede om konkrete ansøgninger til projektpuljen.

Fra brugerundersøgelsen kan det udledes at 85 % af respondenterne har taget

imod tilbuddet om rådgivning i varierende omfang over de sidste 2 år:

29 Rådgivere har også ansvar for monitorering af eksisterende projekter. 30 CISU har oplyst at der er 9 rådgivere, i oplæg til ny aftale med UM fremgår det at der er 8 rådgivere ansat.


44

De 12 % (17 unikke svar), der slet ikke har modtaget rådgivning, ligger alle inden

for gruppe 1 (de mindst erfarne der ikke har haft bevilling eller kun haft under

200.000 kr.)31.

Overordnet peger brugerundersøgelsen på, at organisationer i gruppe 2 (mere

erfarne, dvs. programaftale med UM eller CISU bevillinger op til 5 mio. kr.) har

været de flittigste brugere af rådgivning.

6.1.1. Tilfredshed med rådgivning Der er helt overordnet stor tilfredshed med rådgivningen blandt undersøgelsens

respondenter, hvor 40 % er meget tilfredse, 46 % er tilfredse, mens kun 3 % er

utilfredse og 4 % ligger midt imellem.

I forhold til mængden af rådgivning er det kun 18 % af respondenterne i

brugerundersøgelsen der angiver, at de har brug for mere rådgivning hos CISU

31 Med undtagelse af én besvarelse fra gruppe 3 (programorganisation)

Brug af rådgivning

Kilde: Brugerundersøgelse, 2012


45

end de på nuværende tidspunkt kan få. Disse 18% er primært organisationer uden

projektpuljeerfaring.32

Enkelte organisationer har under de kvalitative interviews udtrykt behov for

yderligere rådgivning i forbindelse med udvikling af projektforslag. Samtidig har

de oplevet, at det på et tidspunkt ikke længere var muligt at modtage rådgivning,

uden at en specifik grænse for serviceydelsen var kommunikeret fra CISUs side.

Der er så vidt RT ved ikke nogen defineret grænse for, hvor meget rådgivning en

medlemsorganisation kan forvente i forbindelse med et projekt.

6.1.2. Sammenhæng mellem brug af rådgivning og projektpuljebevillinger

RT’s analyse viser, at der er langt større sandsynlighed for at få godkendt en

ansøgning i bevillingssystemet, hvis man har modtaget rådgivning.33 Det bør dog

understreges, at bevillingsudvalg og bevillingskonsulenter ikke har adgang til

information om hvorvidt og hvor meget rådgivning en ansøgende organisation

har modtaget. Nedenstående tabel præsenterer en opgørelse over hvilke ansøgte

projekter, der har modtaget rådgivning for perioden april 2011 til september

2012.34

April 2011 – september 2012 Projektansøgninger der er udfærdiget hhv. med eller uden rådgivning

Godkendt Afvist I alt

Rådgivning Ingen Rådgivning

Rådgivning

Ingen Rådgivning

Antal ansøgninger 121 17 31 17 186*

% af hhv. samlede antal godkendte og afviste

87,7% 12,3% 64,6% 35,4%

I alt 100% 100%

% af samlede ansøgninger

65% 9% 16% 9% 100

% af samlede ansøgninger

74,2 25,8 100

*: ikke medregnet 1 ansøgning der er trukket tilbage Kilde: CISU opgørelse over projekter og rådgivning

32 45 % af de organisationer, der føler behov for mere rådgivning, tilhører gruppen af de mindst erfarne. 33 Fremgår også af Status og Perspektiver 2011 34 Den fulde opgørelse er vedlagt i annex 8.


46

Af tabellen fremgår det, at ca. ¾ af alle ansøgningerne godkendes og, at

succesraten blandt de ansøgninger der har modtaget rådgivning er langt højere

end blandt de der ikke har.35 I forlængelse heraf kan man også se, at procentdelen

af afviste ansøgninger er tre gange så høj blandt de projekter der ikke har

modtaget rådgivning.36

Den store tilfredshed med rådgivningen og den positive korrelation mellem brug

af rådgivning og godkendelsesprocent for ansøgninger er klare indikationer på, at

rådgivningen har den ønskede effekt og bidrager til at hæve kvaliteten af

projektansøgninger, hvilket er en stor del af formålet med konsulentordningen.

Det er i opgørelsen ikke muligt at analysere hvilken type organisation der hhv.

benytter sig af rådgivning eller ikke, dvs. f.eks. om det er meget erfarne

organisationer der får godkendt projekter uden først at have brugt rådgivningen,

og om det er mindre erfarne, der får afvist projekter uden at have brugt

rådgivning.

6.1.3. Sammenhængen mellem adgang til rådgivning og projektbevillinger

Som nævnt ovenfor, er medlemskab i CISU en forudsætning for at modtage

rådgivning og deltage i kurser. Men samtidig er projektpuljen åben for alle danske

folkelige organisationer. Spørgsmålet er, om ikke medlemmer har en dårligere

chance for at få godkendt projektansøgninger, grundet deres manglende mulighed

for at modtage rådgivning?

Nedenstående tabel fordeler projektansøgninger i perioden april 2011 til

september 2012 på hhv. medlemsorganisationer og ikke-medlemsorganisationer.

En mere præcis analyse ville have været at basere data på modtaget rådgivning per

organisation, men data har ikke været tilgængelige.

35 Ca. ¾ af alle ansøgningerne godkendes. Af de godkendte projekter har ca. 88% modtaget rådgivning og 12 % ikke modtaget rådgivning 36 Blandt de projekter der afvises, er andelen der ikke har modtaget rådgivning 35 % dvs. ca. tre gange så høj i forhold til de ansøgninger der godkendes.


47

Projektansøgninger april 2011 – september 2012 fordelt på organisationers adgang til rådgivning

Kan modtage rådgivning/medlem

Kan ikke modtage rådgivning/ Ikke medlem

I alt

Ansøgninger modtaget

198** 20*** (16#) 218

Godkendte ansøgninger

135 6* (2#) 141

Afviste Ansøgninger

63 14 77**

% godkendte 68,2 % 30,0 % (12,5 %#)

% afviste 31,8 % 70,0 % (87,5 %#)

*: Heraf 2 fra DUF, 1 fra DMR-U, 1 fra DH og 1 fra Dansk Selskab for Miljø og Arbejdsmedicin og 1 fra Permakultur Danmark ** ikke medregnet to ansøgninger der er trukket tilbage ***: Inklusiv 2 fra DUF, 1 fra DMR-U, 1 fra DH #: Ikke medregnet projekter fra andre puljeorganisationer Der er ikke helt overensstemmelse mellem datasæt fra CISU vedrørende rådgivning og projekter (forrige tabel) og data fra hjemmesiden og databasen. RT har ikke kunne fastlægge årsagen, men anser forskellen for marginal. Kilde: CISU hjemmeside med liste over medlemsorganisationer samt træk fra CISU projektdatabase.

I perioden er der modtaget i alt 220 ansøgninger, hvoraf to er trukket tilbage. Af

de resterende er der modtaget 16 ansøgninger fra organisationer, der ikke er

medlem af CISU, samt 4 fra de andre puljeorganisationer som ikke er medlemmer

af CISU, men som efter aftale med HCP, har fået bevilget projekter gennem

projektpuljen. Den overordnede godkendelsesprocent for medlemsorganisationer

der kan modtage rådgivning er 68 %. For de organisationer der ikke er medlem,

og som ikke er puljeorganisationer, der har fået bevilget efter aftale med HCP, er

godkendelsesprocenten 12,5 %.

Tallene indikerer, at adgang til rådgivning i realiteten er en nødvendig betingelse

for at have en realistisk forventning om bevillinger fra projektpuljen. Det skal dog

nævnes, at RT har ikke fundet nogle indikationer på, at CISU ikke til fulde lever

op til kravet om, at projektpuljen er åben for alle organisationer, og dette

kommunikeres klart på hjemmeside og i informationsmaterialer, uanset

medlemskab.

CISU

Gul seddel

Tidligere besøg af rigsrevision og KVA har vurderet at der ikke er problemer vedr. krav om medlemskab for at kunne anvende kapacitetsydelser. Rapportens argumentation på side 45-47 er ikke entydig, fx fremgår det ikke at ansøgninger uden rådgivning i den analyserede periode (april 2011 til september 2012) havde en godkendelsesprocent på 50. Sætning side 47 om at ”Tallene indikerer, at adgang til rådgivning i realiteten er en nødvendig betingelse for at have en realistisk forventning om bevillinger fra projektpuljen” fremstår således ikke underbygget. Mht harmonisering til andre puljeordninger skal der gøres opmærksomt på, at der ved DH, DMR-U og DUF for nuværende kræves medlemskab for at have adgang til kapacitetsydelser såvel som til at kunne søge om bevillinger. Sidstnævnte gælder ikke for CISU.

Jeef

Fremhæv


48

Finansloven for 2012 siger eksplicit, at alle

danske organisationer kan søge projektpuljen om

midler samt, at der ydes tilskud til den

rådgivning, der gives af CISU. Det er uklart for

RT, hvorledes fortolkningen af FL 2012 skal

udmøntes i praksis (se uddrag fra FL 2012 i

tekstboks).

Teksten i FL2012 kan fortolkes derhen, at der er

en klar hensigt om, at den rådgivning, der ydes

tilskud til, skal øge kapaciteten til at gennemføre

udviklingsaktiviteter, som organisationerne også kan søge gennem projektpuljen.

Hensigten om, at alle organisationer kan søge støtte, kan derfor fortolkes som

også at skulle omfatte rådgivning, omend dette ikke er eksplicit nævnt.

Upåagtet om fortolkningen af FL2012 er, at alle organisationer har adgang til

rådgivning, eller om det kun gælder medlemmer af CISU, er det RTs opfattelse,

jfr. ovenstående, at rådgivningen, og til dels kurser, de facto fungerer som en

nødvendig betingelse for at have en realistisk mulighed for at opnå støtte.

Brugerundersøgelsen viser, at motivationen for

medlemsskab af CISU er, at det giver adgang til

kurser og rådgivning og adgang til projektpuljen.

48 % af brugerne af CISU angiver adgang til

projektpuljen som en motivationsfaktor for

medlemskab, uden at det faktisk er nødvendigt

for adgang til projektpuljen. Dette kan indikere,

at der er en tæt korrelation i opfattelsen hos

brugerne mellem det at få adgang til puljen og

nødvendigheden af at være medlem af CISU.

”...Der ydes tilskud til den rådgivning, Projektrådgivningen giver mindre og uerfarne danske organisationer, med henblik på at forbedre deres kapacitet til at formulere og gennemføre konkrete udviklingsaktiviteter. Herudover får Projektrådgivningen stillet et rammebeløb til rådighed til en projektpulje, hvor alle organisationer, der ikke gennemfører aktiviteter under rammeaftaler eller programmer, kan søge om støtte til afsluttende projektforberedelse og partnerskabssamarbejde samt projekter op til 5 mio. Kr...

Finanslov 2012, § 6.33.01

Motivation for medlemskab blandt respondenter

Rådgivning 84 %

Kurser 68 %

Information 57 %

Interessevaretagelse 51 %

Adgang til projektpuljen 48 %

Netværk 43 %

Oplysningsvirksomhed 29 %

Fortalervirksomhed 17 %

Kilde: Brugerundersøgelse 2012


49

Det anbefales derfor, at HCP afklarer om hensigten i FL 2012 er opfyldt,

dvs. hensigten med at støtte alle danske folkelige organisationer bør

inkluderer adgang til rådgivning og kurser.

RT har noteret, at CISU’s sekretariat samt flere af de organisationer, der i

fremtiden kommer til at høre under en anden puljeordning har udtrykt ønske om,

at organisationer, der ikke fremadrettet kan modtager midler fra puljen, stadig kan

trække på rådgivning og kurser.

6.2. Kurser

6.2.1. CISU’s kurser CISU inddeler deres kurser i følgende kategorier:

Introducerende kurser: kurser relateret til projektpuljen, partnerskaber og

projekter, CSS, introduktion til LFA.

Projektudvikling og administration: kurser relateret til udvikling og

gennemførelse af projekter som fx LFA og M&E kurser samt Projektpulje

relaterede kurser.

Organisationsudvikling: kurser relateret til udvikling af organisationer og

partnerskaber og anti-korruption.

Faglige emner/tværgående temaer: kurser omhandlende faglige temaer,

som er af generel relevans for civilsamfundsarbejde så som

fortalervirksomhed, oplysning, netværksdannelse, etc.

Aktuelle temaer: kurser omhandlende temaer som opstår løbende – ofte i

relation til kontekst eller politisk udvikling.

CISU afholder op til 80 enkeltkurser per år. De fleste er fyraftensmøder på ca. 3

timers varighed, suppleret med længere weekendkurser, typisk i mere tekniske

discipliner såsom LFA. 77 % af respondenterne har deltaget i kurser i løbet af de

sidste 2 år, dette stemmer helt overens med CISU’s overordnede statistik for

kursusdeltagelse blandt medlemmer.


50

Der er stor tilfredshed med kursernes faglige standard: 30 % er meget tilfredse og

60 % er tilfredse, kun 10 % svarer ”hverken eller” og 0 % er utilfredse med den

faglige standard. De 10 % der svarer ”hverken eller” er nogenlunde jævnt fordelt

på gruppe 1, 2 og 3.

81 % af respondenterne bruger kurserne til frivillige (herunder opkvalificering)

samt til introduktion af nye medarbejdere og frivillige. 40 % bruger dem (også) til

ansatte og 40 % (også) til bestyrelsen. De ansatte kommer primært fra gruppe 2 og

3, mens de frivillige primært kommer fra gruppe 1 og 2. Dette mønster passer

med billedet af, hvilke organisationer, der har ansatte eller er baseret på frivillig

arbejde.

Det er ikke muligt at se, i hvor høj grad kategorien af ”opkvalificering” er fordelt

mellem frivillige og ansatte. RT har derfor gennemgået kursusevalueringer fra

CISU for at afdække, i hvor høj grad de forskellige personalegrupper benytter

kurserne.

Kilde: Brugerundersøgelse 2012.

Kilde: CISU Kursusevalueringer


51

Ifølge besvarelserne på kursusevalueringer er 24 % ansat i organisationerne og i alt

81 % er frivillige eller bestyrelsesmedlem.37

6.2.2. Sammenhæng med andre tilbud fra CSO’er En oversigt over det nuværende udbud af kapacitetsopbygningsaktiviteter fra de

organisationer, hvor UM støtter kapacitetsudvikling, samt en vurdering af overlap

og sammenhæng med CISU’s udbud er givet i nedenstående tabel.

Som det fremgår, afholder DMR-U og DHO ikke i dag kurser og seminarer i

nævneværdig grad og de af deres medlemmer, der også er medlemmer af CISU,

opfordres til at deltage og deltager i CISU’s kurser.

DUF har et bredere katalog af læringsaktiviteter, og der er et vist tematisk overlap

mellem CISU og DUF’s læringsaktiviteter. DUF’s aktiviteter er dog skræddersyede

til medlemmernes forudsætninger, og deres aktiviteter anses for at være et

supplement til CISU’s aktiviteter.

Udbyder Kurser Vurdering af sammenhæng og overlap med CISU

DMR-U Afholder ikke som sådan kurser, men tager ind imellem emner op til generalforsamlingen, som har særlig relevans for netop deres medlemmer. En sjælden gang imellem afholder de også arrangementer på ad-hoc basis, og de har oftest et meget specifikt fokus med primær relevans for egne medlemmer. Det lave udbud skal ses i lyset af den mere aktive rolle DMR-U’s sekretariat spiller i forhold til medlemmerne i formulering af ansøgninger og implementering af projekter.

Intet direkte overlap med CISU.

10 medlemmer fra DMR-U er også medlem af CISU, og DMR-U tilskynder medlemmerne til at deltage i CISU’s kurser.

Har tidligere været puljerepræsentant i referencegruppe for Fagligt Fokus.

DHO Afholder arrangementer på ad-hoc basis med specifikt fokus på DH-medlemmernes særlige interesser.

Intet direkte overlap med CISU på nuværende tidspunkt.

5-6 DHO organisationer er også medlemmer af CISU og bruger deres kurser.

DUF Bredt katalog af redskaber og Tematisk overlap med CISU

37 Der er i kursusevalueringerne tegn på et begrænset overlap af personalekategorier, idet summen af besvarelser er lidt over 100%. Det kan eksempelvis være en ansat eller frivillig der også er bestyrelsesmedlem.


52

tematiske kurser. Typer: Fyraftensmøder, weekendkurser, Ungdomslederkursus 2 uger (primært for langtidsfrivillige), Evaluerings seminar som obligatorisk del af afrapportering på projektbevillinger. Andre kurser afholdt i 2012:

Erfaringsudvekslingsseminar ”Del din viden”. Emnerne drejer sig tit om partnerskabs-relaterede, tematikker.

Projektweekend. 3 dage med: Projektdesign, M&E, Økonomi, Advocacy, Organisationsudvikling, køn.

Weekendkurser med redskabs-undervisning (LFA o. lign.)

kurser, men DUFs kurser er skræddersyede til de helt unge (18-25 år ca.) – mange har ikke udviklingsfaglig baggrund og skal findes på deres niveau – eks med LFA.

Mange medlemmer, der ikke er medlemmer hos CISU. Nogle medlemmer tager kurser begge steder. 10 organisationer er også medlem af CISU.

NGO Forum NGO forum aktiviteter finansieret gennem netværkspuljen. Netværk køres af NGO’erne selv, med støtte fra netværkspuljen og koordinator. Ansvarlig for to komponenter under netværkspulje a) globale tendenser og b) koordination af netværk. CISU ansvarlig for Fagligt Fokus program under netværkspuljen.

Ikke direkte overlappende.

Koordination søges via NGO forum repræsenteret i referencegruppe for Fagligt Fokus. Og CISU’s leder er medlem af stående udvalg i NGO forum.

Konkrete samarbejder mellem CISU og netværk samt med NGO forums ansvarlige for globale tendenser.

Der udbydes endvidere en række mere sektorfaglige og fagligt specialiserede

arrangementer og seminarer gennem bl.a. de forskellige netværk finansieret via

NGO forums netværkspulje. Det er indtrykket, at CISU har fulgt en relativt

konsekvent linje med at lave kapacitetsudvikling med fokus på mere tværgående

faglige emner, så som organisationsudvikling, partnerskaber, fortalervirksomhed,

LFA osv., og har overladt de mere sektorfaglige temaer til netværkene og andre

aktører. Der er således heller ikke noget signifikant konstateret overlap med andre

aktører som fx Concorde, 92-gruppen, og ISOBRO.

På en række faglige temaer udvikler og udbyder CISU kurser i samarbejde med

andre aktører, herunder mikrofinansnetværket, Dansk Handicapforbund samt

aktører, som har med civilsamfundets rolle i økonomisk vækst at gøre (det

såkaldte FATVÆK initiativ). Det er indtrykket, at CISU har gennemført disse


53

aktiviteter med en bred, inklusiv tilgang, hvor hver partner har bidraget med deres

komparative fordele og kompetencer. I tilfælde af overlap har der været en

dynamisk tilgang i planlægningen, og initiativer er blevet tilpasset således, at

overlap er blevet minimeret. Samarbejdet om Fagligt Fokus giver CISU flere

samarbejdsrelationer til andre aktører og netværk, og har indtil videre bl.a. ført til

samarbejde med FORDI netværket og uddannelsesnetværket.

RT vurderer, at koordinationen mellem CISU og puljernes udbud af

kompetenceudvikling samt koordinationen med udbuddet fra andre aktører i det

danske civilsamfundsmiljø er tilfredsstillende. Koordinationen mellem puljer sker

bl.a. via de ”fælles faglige dage” mellem puljerne og den bredere koordinering via

den gensidige repræsentation i hinandens styre- eller referencegrupper. Disse

mekanismer har været medvirkende til at sikre, at der ikke er uhensigtsmæssige

overlap.

6.2.3. Møder kurserne alle brugeres behov? Reviewet i 2010 anbefalede, at CISU skulle målrette aktiviteter mod de mere

erfarne organisationer blandt brugerne. I brugerundersøgelsen har 50 % af

besvarelserne peget på behov for andre kurser eller for flere kurser. I de kvalitative

kommentarer i brugerundersøgelsen peges der på behov for kurser til mere

erfarne. RT har i alle interview søgt at afdække, i hvor høj grad de forskellige

organisationer og deres forskellige personalegruppers behov er dækket gennem

CISU’s kursusudbud.

De mere erfarne medlemmer udtrykker samstemmende, at der fortsat er behov

for at udvikle tilbud til erfarne fuldtids- eller deltids udviklingsarbejdere. Der

efterspørges blandt mere avancerede kurser fx på områder såsom monitorering og

evaluering med en varighed på 2-3 dage. Alle anerkender, at CISU har gjort en

særlig (og værdsat) indsats for at identificere behov hos de mere erfarne

organisationer. Flere organisationer giver udtryk for, at de måske ikke har

efterspurgt så mange ydelser, som de burde, og at det derfor har været svært for

CISU at få information om det fulde behov.


54

Behovet for tilbud til de mere

erfarne udviklingsarbejdere er ikke

nødvendigvis møntet udelukkende

på CISUs udbud. RT har (jfr. terms

of reference for opgaven) ikke lavet

en systematisk behovsanalyse i hele

CSO-miljøet, men vurderer, at der

generelt mangler tilbud til mere

erfarne udviklingsarbejdere der

arbejder i/for danske CSO-

udviklingsorganisationer38. På et

kontinuum fra introducerende

kurser og lettere tekniske kurser til

”Masterclass” for erfarne

udviklingsarbejdere39, dækker CISU

ikke hele behovet.

En udfordring for CISU (og andre udbydere) er, at behovene hos de mere

erfarne40 er mere specialiserede, og det derfor kan være vanskeligt at sikre

tilstrækkeligt kritisk masse ift. et kursus- eller læringsudbud fra CISU og andre

udbydere. Der efterspørges endvidere mere skræddersyede forløb og coaching

inden for specialiserede områder. Flere organisationer, også de mere etablerede,

efterspørger videregående organisationsudvikling, ikke kun af deres partnere i syd,

men også af deres egne organisationer.

38 Dog er behovet i de store rammeorganisationer ikke specifikt dækket af RT, omend samme holdning vedr. behov gjorde sig gældende her. Rammerne kan anvende andre instrumenter til at dække deres uddannelsesbehov. 39 Dette gælder også aspirerende rammeorganisationer, som gerne ser fortsat adgang til CISU kurser generelt. 40 Det er vigtigt at pointerer, at alle organisationer med tilfredshed benytter CISU tilbud. Reference til de ”erfarne” sigter på erfarne personalegrupper i både mindre og større organisationer. Nyansatte, frivillige og bestyrelsesmedlemmer har stor gavn af kurser i alle typer organisationer, ligesom flere kurser også har tilbud til professionelle ansatte.

En organisation har eksemplificeret behovet for kapacitetsudvikling i følgende termer, som er sigende for den efterspørgsel RT har identificeret gennem interviews.:

De store rammeorganisationer har internationale netværk og midler til at købe specialviden til dækning af deres kapacitetsudviklingsbehov – ”de kan kigge op og ud”. De mindre organisationer implementerer projekter der kan dækkes med den kapacitetsudvikling CISU tilbyder. Den højere mellemgruppe af personale (der inkluderer personale i aspirerende rammeorganisationer – RT) mangler tilbud designet til dem for videregående udvikling og har ikke adgang til internationale søsterorganisationer og kan ikke købe specielviden med deres stadig relativt begrænsede midler.

Kilde: Interview med CISUs medlemsorganisation


55

Hvordan mødes så dette udækkede behov for kapacitetsudvikling af de mere

erfarne udviklingsarbejdere i danske folkelige organisationer i niveauet41 lige under

de store rammeorganisationer, samt af organisationerne selv?

Fokus bør fra HCP være at definere, hvor meget de på tværs af de støtteformer de

har til rådighed; NGO Forum, CISU, pulje/ramme organisationer, vil og bedst

kan støtte kapacitetsudvikling af de danske civilsamfundsorganisationer. Skal hele

spektret af behov dækkes og i hvilket omfang af CISU?

I overvejelserne bør indgå, hvilket instrumenter der skal bruges for at møde dette

behov, hvis det skal dækkes af HCP initiativer. Nedenfor er beskrevet to tilgange

til støtte der kan overvejes, hhv. fokuseret på at styrke udbud og/eller

mulighederne for at efterspørge ydelser.

En udbudsfokuseret tilgang indebærer at der sammensættes et udbud af

kapacitetsydelser, på baggrund af identificerede behov, fra en eller en kombination

af udbydere, såsom CISU eller andre relevante netværk og organisationer.

Udbuddet søger at dække de behov, der pt. ikke bliver dækket. Denne model er

meget lig den CISU benytter for rådgivning og kurser. Fordelen med denne model

er, at ekspertise opbygges et sted hvor faglig udvikling kan foregå og at den

kommunikeres til brugerne på en koordineret måde. En sådan tilgang er endvidere

gratis eller meget billig for brugerne. Denne tilgang allerede er forsøgt over de

sidste par år, med generelt gode erfaringer, men har jævnfør dette review, fortsat

svært ved at møde behovene hos de mere erfarne udviklingsarbejdere.

HCP kunne også vælge en tilgang der styrker mulighederne for at øge

efterspørgsel efter kapacitetsydelser hos de brugere der har behov for det. Dette

kunne ske ved at udvide mulighed for køb af kapacitetsydelser via bevillingerne til

organisationerne (herunder de bevillinger, der gives gennem CISU) for de

organisationer, der har behov for kapacitetsudvikling for deres mere erfarne

personalegruppe og/eller behov for egen organisatorisk udvikling. Derved kan

41 Sandsynligvis mest hos de aspirerende rammer og de organisationer, der vil benytte CISU programmodalitet.


56

organisationerne selv køber den kapacitetsudvikling, der er nødvendig hos den

udbyder, de selv føler kan dække deres behov bedst.

En kombination af udbud- og efterspørgselsmodellen kunne være, at der stadig

forsøges med udbudsmodellen gennem CISU, men at den suppleres med et

efterspørgselsdrevet initiativ. Det vil dog være vigtigt at bibeholde en model der

sikre fortsat koordineret indsats blandt forskellige netværk og udbydere af

kapacitetsydelser. Det vil ligeledes være vigtigt at basere en model og analyse af

udækkede behov på organisatoriske behov frem for udelukkende på individuelle

behov hos enkelte medarbejdere.


CISU bør overveje at indføre servicemål, evt. vejledende, for rådgivning,

således, at organisationer kan planlægge, hvor meget rådgivning de har

adgang til i forskellige faser af deres arbejde. Det vil også gøre det muligt

mere konkret for CISU at måle i hvor høj grad efterspørgslen dækkes, og

om der er målopfyldelse på de standarder, der sættes.

HCP bør afklare hvorvidt kravet om medlemskab af CISU for rådgivning-

og kursusydelser er i overensstemmelse med finanslovsteksten under FL §

6.33.01. Der bør i den forbindelse ske en harmonisering af fortolkningen til

evt. andre puljeordninger således, at der er en ensartet tilgang til, hvilke

krav der stilles til organisationer for at få adgang til rådgivning, bevilling og

andre kapacitetsstyrkende indsatser finansieret af bistandsrammen.

RT anbefaler derfor at der, evt. gennem struktureret behovsanalyse, laves en

vurdering af i hvilket omfang der er tilstrækkeligt udbud af

kapacitetsudviklingsydelser til dansk civilsamfundsorganisationer, specielt

de mere erfarne, samt hvilke instrumenter der kan benyttes i den

forbindelse.

HCP skal afgøre, hvorvidt UM skal søge at dække

kapacitetsudviklingsbehovet for alle kategorier af behov i dansk


57

civilsamfund engageret i udviklingsarbejde, fra de uerfarne frivillige til

erfarne professionelle.


58

7. Særlige indsatser

7.1. Fokus på anti-korruption

CISU har de senere år og specielt i 2009/10 haft særlig fokus på forebyggelse af

korruption. Arbejdet har resulteret i en hjemmeside, som har til formål at samle en

række redskaber, der kan styrke deres medlemmers arbejde med anti-korruption.

CISU har også i 2010 vedtaget en anti-korruptionspolitik samt etiske

retningslinjer.

Rigsrevisionen har undersøgt, om UM og CISU har etableret arbejdsgange med

det formål at forhindre og afdække korruption. Rigsrevisionen vurderede, at der er

fokus på forebyggelse af korruption, men de fremhævede, at CISU ikke havde

indberettet alle sager om uregelmæssigheder til ministeriet. 42 CISU har siden

oplyst, at Rigsrevisionens undersøgelse har skærpet deres indsigt i forhold til

håndtering af uregelmæssigheder.43

I rulleplanen (2011-2014) står der, at CISU vil fortsætte anti-korruptionsarbejdet,

og at de vil rette fokus udad på ”mødet med korruption i omgivelserne og at

kunne deltage i bekæmpelsen af korruption i samfundet generelt”. Tanken var

således, at hjemmesiden skulle fungere som et ressourcecentre, der kunne

promovere relevante CSO tiltag rundt omkring i verden. Tanken var også, at

knytte nye medier til hjemmesiden, men denne sidste ambition blev på forhånd

opgivet på grund af for få ressourcer.

RT har i interviews med CISUs sekretariat erfaret, at ambitionen om at være

ressourcecentre er nedtonet betydeligt. CISUs sekretariat fremhæver, at det ikke

længere er tanken, at hjemmesiden skal være et generelt ressourcecentre. CISU har

det sidste år fokuseret på at få anti-korruption integreret i deres øvrige arbejde

(f.eks. rådgivning, kurser, tilsyn).

42 HUC notat, Rigsrevisions løbende årsrevision af Udenrigsministeriet 2010, Puljeordningerne, januar 2011 43 Udenrigsministeriet, Styrelsens møde den 9.marts 2011, nr.: 104.N.1


59

RT har gennemgået CISUs hjemmeside ”Corruption on the Agenda”. Det er RTs

vurdering, at hjemmesiden er meget pædagogisk og har mange nyttige redskaber

især i forhold til at få diskuteret gråzoner og dilemmaer. CISU har her taget fat på

et af hovedproblemerne identificeret i deres egen brugerundersøgelse om

korruption fra 2009. Her svarede 42 %, at de havde oplevet gråzoner, hvor de var

usikre på, om noget var acceptabelt eller ej. I RTs brugerundersøgelse svarer 74 %

af respondenterne i dag, at de har diskuteret korruption og anti-korruption med

deres medlemmer inden for de sidste to år. Medlemsorganisationerne fremhæver

også i interviews med RT, at CISUs anti-korruptionsinitiativ er et godt håndtag til

at starte en dialog med deres partnere om korruption.

Hjemmesiden fokuserer meget på forebyggelse af korruption og mindre på

håndtering af sager, når de så rent faktisk opstår. Der er således begrænset

vejledning i forhold til konkrete handlemuligheder, når skaden er sket. En konkret

korruptionssag indberettet til UM fra CISU har aktualiseret behovet for at styrke

denne type vejledning. I den konkrete sag mente UM ikke, at alle

handlemuligheder var udtømt i forhold til at følge op på sagen, og lægger derfor

op til at enten partneren i syd, den danske partner eller i sidste ende CISU skal

dække tabet af egne midler.

Det er RTs vurdering, at der er behov for mere vejledning af brugerne af

projektpuljen i forhold til håndtering af konkrete korruptionssager. Det er også

RTs vurdering, at det er en hensigtsmæssig beslutning at integrere anti-korruptions

arbejdet i konsulentordningen og projektpuljen fremfor at bruge ressourcer på at

være tænketank for anti-korruptionsarbejde mere generelt. Det kunne være

interessant, om nogle år, at gentage CISU survey fra 2010 om medlemmernes

erfaringer med forebyggelse og håndtering af korruption. Især hvis man

inkluderede et Syd perspektiv med fokus på indsamling af partnernes erfaringer på

området.


60

7.2. Fattigdomsorienteret Vækst

Fattigdomsorienteret Vækst (FATVÆK) er et initiativ der udspringer som

opfølgning fra CISU på UM’s vækst og beskæftigelsesstrategien fra 2010 og

fokuseringen på nye B2B partnerskaber i dansk bistand. FATVÆK søgte at sikre,

at civilsamfundet havde en rolle i dette nye arbejde og sikre civilsamfundets

indflydelse på dagsordenen sammen med de private virksomheder. Opstarten af

FATVÆK faldt sammen med lignende initiativer i andre CSO-netværk, specielt

NGO Forum, og blev derfor justeret og tilpasset i samarbejde med andre aktører.

Det er nu planlagt at FATVÆK bliver indfaset i de normale CISU operationer

gennem kursus og rådgivning og vil ophøre som en selvstændig indsats.

Initiativet har haft en række erfaringer: 1) Det har været svært at finde en fælles

tilgang til et meget bredt emneområde blandt en meget bred gruppe medlemmer

samt at succeskriterier; 2) Fagområdet har ikke været skarp formuleret fra starten;

3) En fleksibel og dynamisk tilgang fra CISU side har været positivt i tilpasning til

andre netværksinitiativer og 4) Det skal være en ambition i fremtiden ikke at lade

specielle initiativer køre for længe, men at de skal integreres i andre initiativer

(såsom mikrofinans netværket) eller i CISUs normale arbejde, som det nu bliver

tilfældet med FATVÆK. Det har også været erfaringer fra arbejdet med

FATVÆK at igangsættelsen af særlige initiativer kræver mange ressourcer, dels i

CISU, dels i medlemsorganisationerne, og belastningen i på begge sider skal

inkluderes i overvejelserne om at starte nye initiativer.

7.3. Initiativer i syd

CISU har de senere år arbejdet med en række særlige sydindsatser. Som

udgangspunkt er der fokus på landestudier, og et engagement med CIVICUS. De

forskellige tiltag blev først og fremmest lavet med henblik på læring og

kapacitetsopbygning i CISU’s sekretariat. Der var dog også en række andre delmål,

f.eks. udbredelse af civilsamfundsstrategien til ambassader og opbygning af

netværk blandt medlemmerne og deres partnere i syd.


61

Strategisk har det været vigtigt for CISU at være informeret om støtte til

civilsamfund i syd, specielt støttemulighederne til lokale partnere gennem syd

fonde og hvordan fortalervirksomhed kan promoveres samt rammevilkår for

civilsamfundet.

Aktiviteterne i den periode der er under review har i nogen grad været en

fortsættelse af studierejser, tilsyn, engagement med CIVICUS samt begyndende

engagement med netværk og fonde i syd, samt udfærdigelse af

landerapporter/profiler. Brugerundersøgelsen viser 52 % opbakning hos brugerne

til at CISU engagerer sig i f.eks. samarbejde med syd fonde.

CISUs samlede analyse af de tre første tre længerevarende læringsrejser (Bolivia,

Tanzania og Nepal) viste bl.a., at CSS havde lav prioritet på ambassaderne.

Ambassaderne vurderede selv, at et klart formelt signal fra Udenrigsministeriet var

nødvendigt, hvis CSS skulle prioriteres. CISU konkluderede derfor, at opgaven

med at udbrede CSS således lå i København i samarbejde med NGO Forum.

Det er RT vurdering at læringsrejser bidrager positivt til læring i CISU og derved

indirekte bidrager til kvaliteten af den rådgivning der gives. Det er også observeret

at der gøres en indsats for at sprede læring, dels gennem dokumentation af

erfaringer fra rejser, dels gennem oplysning ved møder. Det har ikke været muligt

at vurdere om der er nogen generel udnyttelse af de indhøstede erfaringer hos

brugerne. Statistik på brugen af CISU.dk giver ikke entydig svar på i hvor høj grad

rejserapporter og landerapporter bruges. Interviews med brugerne har ikke givet

konkrete eksempler på brugen af de materialer der udfærdiges efter rejserne. Det

er anerkendt hos brugerne at der er nyttige erfaringsudvekslinger, herunder med

indhold fra CISU rejser.

Det er RT vurdering at der er en fortsat udfordring i forhold til at gøre

erfaringerne fra engagementer i syd synlige og mere direkte anvendelige overfor

brugerne af CISU.


62

Der har i løbet af RT gennemgang af CISU været forskellige udmeldinger omkring

CISUs fremtidige rolle i syd, specielt om CISU skal have en direkte rolle i

kapacitetsopbygning i syd. Seneste oplæg til fremtidig aftale med UM er brugt som

baggrund for en endelig vurdering af planer for aktiviteter i syd.

Det fremgår af dette oplæg, at CISU gerne vil bruge sine erfaringer til at rådgive

om- og påvirke støtteformer og kapacitetsopbygning i syd. CISU fremhæver, at de

har en forpligtelse til at understøtte deres medlemmer i at hjælpe deres partnere

med at få kendskab til og anvende kapacitetsopbyggende og finansielle

støttemuligheder i syd. CISU fremhæver videre, at de vil påvirke støtteformer og

kapacitetsopbygning i syd. CISU foreslår, at deres syd fokus i fremtiden blandt

andet skal udmøntes i dannelse af netværk, kortlægning af syd fonde, strategisk

samarbejde med syd fonde og facilitering af konsultationer mellem deres

medlemmer/deres partnere og ambassader.

7.4. Opfølgning; 2010 review, Rigsrevisionens anbefalinger, KVA tilsyn

Reviewet i 2010 konkluderede, at der i starten blev brugt betydelige

sekretariatskræfter på de særlige syd opgaver, og at der var ringe kendskab og

begrænset ejerskab til de disse opgaver hos medlemmerne. Reviewet konkludede

samtidig, at syd initiativerne spillede en væsentlig rolle i forhold til at give CISUs

konsulenter større indsigt i den specifikke civilsamfundssituation i de forskellige

lande, hvor deres medlemmer har projekter, så de kan rådgive og lave kurser på et

oplyst og eksplicit grundlag. Det skulle desuden analyseres, hvor CISU havde en

komparativ fordel i at engagerer sig i syd og at ressourceforbruget skulle

undersøges.

CISU har siden reviewet 2010 arbejdet med at tilpasse deres opgaver i Syd og

definere en samlet Syd-opgave ramme, handlingsplan og retningslinjer. De

længerevarende tematiske rejser er f.eks. reduceret i tid og der er udarbejdet TORs

for både kortere og længerevarende læringsrejser. Som angivet overfor kan der

dog stadig være en udfordring med at skabe direkte anvendelige produkter fra

initiativerne i syd. RT stiller fortsat spørgsmålstegn ved om de mål og metoder for


63

indsatser i Syd, som der er lagt op til i forbindelse med det nye aftalegrundlag, i

tilstrækkelig grad bidrager til levering af kerneydelser såsom konsulentordningen

og administration af projektpuljen.


RT vurderer at fokus på opgaver i syd har generel relevans for CISUs virke

indenfor projektpuljen og konsulentordningen. Indsatsen og

ressourceforbruget skal dog fortsat vurderes i forhold til hvor anvendelig

den er for brugerne. Der er indikationer på, at kendskabet til produkter,

lande- og rejserapporter, ikke er udbredt, hvorimod det er anerkendt at

CISU gør en indsats for at dele information om syd indsatsen specielt i

erfaringsopsamling med brugerne.

Det er RTs vurdering, at det bør gøres klart hvad formålet med CISU’s

formidling af årligt konsulterende møder med ambassaderne er, samt om

konsultationer bør foregå mellem UM og CISU frem for på

ambassadeniveau, i lyset af observationer om, at udrulningen af CSS bør

initieres fra UM.

CISU kan, med udgangspunkt i deres erfaringer, søge at påvirke

støtteformer og kapacitetsopbygning lokale organisationer, foretaget af syd

fonde. Det bør dog være klart hvad indholdet af de strategiske

partnerskaber med partnere i syd indebærer samt hvordan det bidrager til

styrkelse af danske organisationers kapacitet samt forvaltning af

projektpuljemidler til danske organisationers støtte til lokale partnere.

Der bør opstilles klare strategiske mål for opgaver i syd, så det klart

fremgår, om det bidrager til levering af CISUs kerneydelser, f.eks.

udbredelse af CSS til ambassader og synliggørelse af lokale CSO’er overfor

lokale kapacitetsopbyggende CSO netværk.

CISU

Gul seddel

CISU agter jf bilag 2 til rulleplan IKKE på at formidle årligt konsulterende møder med ambassader, men på at synliggørelse af medlemmer og deres partnere fx i participatoriske konsulterende møder med ambassader

Jeef

Fremhæv


64

8. Monitorering og Evaluering

De projektbærende organisationer er ansvarlige for monitorering og evaluering af

egne projekter. De danske CSOer er, ifølge deres aftale med CISU44, forpligtede til

at sende rapporter og deltage i en erfaringsudvekslingsworkshop.

Monitoreringssystemet internt i CISU bliver forvaltet af en forvaltningskonsulent

blandt andet ved hjælp af en database, der skal være med til at sikre, at

forpligtelser og tidsfrister overholdes.

CISU skal imidlertid, ifølge retningslinjerne for puljeordningerne, kunne

dokumentere resultater af de samlede aktiviteter under puljeordningen. Med det

formål at dokumentere, hvad der er kommet ud af aktiviteterne under

projektpuljen, og hvorledes de har bidraget til de strategiske mål i CSS, har CISU

derfor gennemført Visionsstudier, som er udkommet hvert andet år (2008, 2010,

2012) og derudover tager CISU på tjenesterejser og besøger projekterne i form af

tilsyns- eller tematiske læringsrejser.

8.1. Tilsyn

CISUs tilsynsforpligtelser er fastsat i retningslinjerne for puljeordninger. Ifølge

disse skal CISU sikre, at de danske organisationers forvaltning af og kontrol med

overførte tilskudsmidler sker på forsvarlig og betryggende måde. Dette sikres

primært gennem revision eller tilsynsbesøg.

I den seneste årsberetning har CISUs revisor foretaget stikprøve kontrol af

revisionen af cirka 2 % af de igangværende projekter, som led i sin forpligtelse

med at vurdere omfanget og kvaliteten af den udførte revision.

Dertil gennemfører CISU årlige projektbesøg. Tilsynsrejserne er det ’store

tilsynstjek’ mens læringsrejser inkluderer det ”lille tilsynstjek”. I 2012 har der været

planlagt: følgende rejser:

44 Underskrives når organisationen har fået bevilliget et projekt


65

Type Varighed Antal

Tilsynsrejser 10-14 dage 3-4

Internationale studieture 2

Læringsrejser 10-14 dage 5

Længerevarende tematiske læringsrejser 4-5 uger 3

CISU bruger i stigende grad MANGO, et redskab til at få partnerne til at vurdere

deres egne finansielle systemer, når de besøger partnerne. Samtidig bruges

tilsynsbesøgene til at observere status og hvis muligt resultater og effekter af

projekterne.

RT har analyseret rapporterne fra rejserne. De egentlige tilsynsbesøg, som

inkluderer det store tjek, er grundige på den måde at der både diskuteres systemer

(herunder finansielle systemer) og projekternes indhold og resultater. Det er RTs

vurdering at MANGO er et rigtig godt redskab til gensidig læring og en god dialog

om de finansielle systemer. Besøgene har fokus på partnerens praksis i forhold til

legitimitet, ansvarlighed og transparens, hvilket er helt i tråd med CISUs fokus på

disse principper.

Det er imidlertid RTs vurdering, at der bør indføres finansiel stikprøve kontrol i

syd- baseret på risikovurderinger- altså at man helt konkret gennemgår

dokumentation for udgifter og andre bilag.45 Tilsynene kan gennemføres af CISU

selv, af de danske partnere eller af en lokal instans, men som udgangspunkt bør et

projektbesøg altid indeholde egentlig finansiel kontrol. I den nuværende

tilsynskæde bliver de finansielle systemer hos partnerne i syd og kvaliteten af

revisionen i syd vurderet på baggrund af en meget lille procentdel af projekterne.

Det er RTs vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at supplere med kontrol af

transaktioner og projektudgifter i forbindelse med alle projektbesøg. Som

anbefalet i kapitel 5 i rapporten bør det overvejes at ansætte en finansiel controller

i CISU som kan deltage, samt assisterer danske partnere, i planlægning og

gennemførelse af tilsynsbesøg med henblik på egentlig finansiel kontrol.

45 RT betragter tilsyn som en yderligere foranstaltning oven i den krævede lokale revision af projektregnskaber


66

Erfaringer og læring fra sådanne besøg kan indgå i både rådgivning og kurser.

8.2. Monitorering af de individuelle projekter

Rigsrevisionen konkluderede i 2010, at CISUs interne monitoreringssystem af

administrationen af projekter fungerede tilfredsstillende. Rigsrevisionen havde

observereret, at der førtes log over alt, hvad der var sket i en sag, materialet lå på

sagen og forvaltningskonsulenten forholdte sig aktivt til det modtagne materiale.46

RT har også observeret, at brugere af projektpuljen generelt opfatter CISUs

monitoreringssystem som relevant. 50 % af respondenterne i brugerundersøgelsen

mente, at CISUs monitoreringssystem i meget høj eller i nogen grad har været

med til at højne kvaliteten af deres projekter, og kun 13 % mener slet ikke eller

kun i mindre grad, at det har været tilfældet. Dette bekræftes af interviews med

brugere af projektpuljen, som fremhæver, at CISU i høj grad responderer på de

indsendte rapporter. Det fremhæves, at det opleves hos CISU, til forskel fra

mange andre administratorer af bistand, bliver rapporterne rent faktisk læst og

man får relevant og brugbar respons. Det fremhæves også, at der er konsekvens i

tilbagerapporteringen, f.eks. bliver indsendte rapporter aktivt sammenholdt med

tidligere indsendte rapporter.

Som nævnt er det interviewpersonernes opfattelse, at CISUs monitoreringssystem

er med til at højne kvaliteten af deres projekter.

8.3. Monitorering af kurser og rådgivning

CISU foretager løbende evalueringer af alle de individuelle kurser, hvor alle

kursusdeltagere udfylder et evalueringsskema, og efter hver ansøgningsrunde har

der også i 2011 og 2012 været foretaget feed-back undersøgelser af rådgivningen.

RT vurderer at der er behov for fortsat metodeudvikling ift. graden af monitorering

med henblik på at sikre fokus på; forøget kapacitet, ændret adfærd, bedre

46 HUC notat, Rigsrevisions løbende årsrevision af Udenrigsministeriet 2010, Puljeordningerne, januar 2011


67

projekter o.l. og ikke udelukkende måle på tilfredshed, brugbarhed o.l. men også

de afledte effekter i organisationerne.

8.4. Validering i syd

Udover den løbende rapportering fra de projektbærende organisationer har CISU

gennemført tre Visionsstudier (2008, 2010 og 2012). Formålet med et

Visionsstudie er, at give en samlet vurdering af hvorledes projektpulje midler har

bidraget til opfyldelse af visionerne i CSS. Visionsstudierne er imidlertid primært

baseret på interviews med de danske foreninger og inkluderer ikke validering af

disses erfaringer i syd. Som også fremhævet i reviewet fra 2010, er der en risiko

for, at studiet ikke giver et retvisende billede af, i hvilket omfang målene i CSS

bliver understøttet af Projektpuljen. Det er eksempelvis vanskeligt at afgøre, i

hvilket omfang CISU er med til at højne kvaliteten af indsatser i syd, hvis data fra

de danske organisationer ikke bliver trianguleret med andre typer af

dokumentation.

8.5. Oplæg til Outcome Mapping

Flere danske organisationer, herunder CISU, undersøger i øjeblikket om outcome

mapping kan være en meningsfuld måde at kortlægge resultater på. Outcome

mapping er en metode som har vundet meget frem de senere år. Metoden

fokuserer på de adfærdsændringer, man ønsker at opnå for de personer og

organisationer, man arbejder direkte sammen med. Det er således en bevægelse

væk fra en måling af effekten af ens arbejde såsom introduktion af nye

lovgivninger eller reduktion af fattigdom. Metoden lægger i stedet op til en

kortlægning af de resultater man er mere direkte ansvarlig for. Det kunne f.eks.

være at ens partnere bliver mere ansvarlige og transparente i deres måde at arbejde

på.

CISU har udarbejdet et udkast til en outcome mapping matrix. Matrixen er opdelt

i tre strategiske mål. Under hvert strategisk mål er der listet en række partnere

(boundary partners som de kaldes), udfordringer og indikatorer.


68

Det er RTs vurdering, at outcome mapping kan være et godt værktøj for CISU til

mål- og resultatstyring. Der er dog behov for yderligere præciseringer. Er det f.eks.

medlemsorganisationens eller syd partnerens adfærd man vil forsøge at ændre og

hvor starter og slutter CISUs indsats? Som nævnt handler outcome mapping om,

at påvirke adfærden for organisationer man arbejder direkte sammen med. I

CISUs matrix er mange af CISUs samarbejdspartnere listet under hvert delmål.

Det bliver hermed uklart præcis hvem der påvirker hvem- og til hvad? Det er RTs

vurdering, at det ville give et bedre logisk flow og et bedre overblik, hvis CISU f.eks.

tydeliggøre hvilke adfærdsændringer de søger at opnå for hver enkelt partner, og

at CISU koncentrerer sig om de organisationer, som de arbejder direkte sammen

med.

8.6. Opfølgning; 2010 review, Rigsrevisionens anbefalinger, KVA tilsyn

Rigsrevisionen fremhævede, at CISUs revisors rapportering skal indeholde kontrol

af kvaliteten af samarbejdsorganisationernes projektregnskaber samt, at

forvaltningsrevision skal udføres både af dansk og lokal revisor. I den seneste

årsrapport (2011) har CISUs nye revisor foretaget stikprøve kontrol af cirka 2 %

af de igangværende projekter. RT vurderer, at det er en begrænset stikprøvekontrol,

og at HCP i samarbejde med KVA bør lave en vurdering af, hvorvidt det opfylder

krav til kontrol med de modtagne regnskaber.

KVA fremhævede, på sidste tilsynsbesøg i relation til CISUs tilsyn på det

finansielle område, at MANGO var et fint og pædagogisk redskab i relation til den

forebyggende indsats, men at der i tilsynssammenhæng var behov for kontrol på

vigtige og konkrete finansielle områder. Som nævnt oven for har CISU fortsat

ikke indført et egentlig finansielt tilsyn eller kontrol i forbindelse med tilsynsbesøg.

I 2010 reviewet anbefales det, at CISU skærper og systematiserer deres kontrol af

den finansielle styring i Syd i forbindelse med tilsynsbesøg. RT i dette review


69

anerkender, at CISU er begyndt systematisk at bruge MANGO47 på tilsynsbesøg,

samt at CISU i retningslinjer og aftaler har krav om reviderede regnskaber fra

lokale partnere, fra danske partnere og endelig er CISU selv underlagt revision. Et

finansielt tilsyn fra CISU, hvor dokumentation for f.eks. transaktioner, logbøger,

lønningslister systematisk gennemgås, er dog stadig ikke indført.

I 2010 reviewet anbefales det at indføre eksterne tematiske evalueringer. CISU har

ikke fulgt op på dette med henvisning til at HCP ikke tilsluttede sig anbefalingen.

På det tidspunkt vurderede HCP, at det var mere hensigtsmæssigt at vente på

udkommet af den igangsatte tværgående monitorering af CSO-støtten. Den

tværgående monitorering er nu sat i bero og som fremhævet ovenfor er den

fremtidige monitorering af NGO bistanden en udfordring som HCP vil tage op i

2013.


Det er RTs konklusion, at det interne monitoreringssystem i CISU af de

individuelle projekter og kurser fungerer tilfredsstillende, og at CISUs overvågning

af de enkelte projekter er effektiv og relevant med det forbehold, at der mangler et

egentligt system for finansielt tilsyn. Det er RTs vurdering, at CISU med de

nuværende systemer ikke kan dokumentere hvad der samlet set (på aggregeret

niveau) kommer ud af de offentlige midler, der gives til projektpuljen og

konsulentordningen. UM kan derfor kun i minimalt omfang bruge CISUs M&E

system til at måle effekten af den del af civilsamfundsstøtten, der gives gennem

CISU. Det er anerkendt, at behovet for måling af resultater af

civilsamfundsstøtten ikke er isoleret til CISU, men er en udfordring som UM i

2013 vil tage op generelt. Der er p.t. en evaluering igangsat omkring evaluering af

den danske civilsamfundsstrategi der bl.a. søger at definere en baseline for måling

af effekten af støtte til civilsamfund i syd.

47 MANGO er et instrument der kan benyttes til analyse af en organisations kapacitet indenfor økonomistyring. MANGO bruges til organisatorisk analyse og er således ikke et instrument der alene kan opfylde det fulde behov for kontrol eller tilsyn.


70

Dialogen mellem HCP og CISU bør i fremtiden fokusere på dels hvordan CISU

kan bidrage til denne mere generelle måling af effekterne i syd, gennem deres

danske partnere og dels hvordan CISU kan blive bedre til at dokumentere

resultaterne af kapacitetsopbygning og folkelig forankring i Nord.

CISU bør sikre at der gennemføres et antal årlige tilsynsbesøg, som alle

inkluderer finansiel kontrol, især i lyset af, at CISU kommer til at have en

række større bevillinger. Tilsynsbesøg kan være en kombination af

missioner udsendt både fra CISU, den danske partner eller et lokalt

kontraheret revisionsfirma.

Der bør etableres et sammenhængende monitoreringssystem for

projektpuljen. Det anbefales, at HCP vurderer et forslag til M&E system

sammenholdt med hvad man kræver fra de andre puljer. Der bør være

klare retningslinjer for, hvor detaljeret man ønsker en sådan M&E plan skal

være, og i hvilken form man ønsker rapporteringen.

HCP kunne, i samarbejde med CISU, overveje at indføre uafhængige

tematiske evalueringer af resultater i Syd, da evalueringer giver mere

dybtgående og omfattende vurderinger af bistandsaktiviteterne end et

monitoreringssystem kan give.


71

9. Anbefalinger

# Anbefaling Opfølgning

1 Det anbefales, at UM og CISU fremadrettet som minimum fastholder årlige konsultationer

HCP

2 Det anbefales, at CISU og UM udvikler et simplere format for rulleplan og afrapportering, der klarere og kortere beskriver aftalte mål og resultatkrav og fremskridt i opfyldelsen af disse.

CISU

3 Aftalen bør indeholde få, men meningsfulde strategiske resultatmål som stiller skarpt på formålet med tilskuddet. Dette indebærer fravalg af mål, som ligger udenfor formålet med aftalen. I den forbindelse er det vigtigt at adskille CISUs mål som forening og de strategiske mål med tilskudsordningen.

CISU

4 Aftalen bør således ikke indeholde en mængde detailmål, men bør overlade til CISU at udmønte, hvordan resultaterne skal opnås og holde CISU fast på opnåelse af de tidsafgrænsede, strategiske mål gennem årlig rapportering.

CISU

5 Det skal specificeres i aftalen, hvordan der demonstreres fremdrift, herunder hvilke målemetoder, der anvendes, og kriterier for målopfyldelse.

CISU

6 Aftalen bør indeholde mål på outcome, og i nødvendig grad på output-niveau, som der også til dels lægges op til med CISUs forslag til outcome mapping.

CISU

7 Indtil CISU har færdigudviklet sit system for outcome mapping, kan det overvejes at inkludere mål på output niveau, såsom tilfredshed med rådgivning og kurser, måling af læring, samt mål for innovation og udvikling af differentierede kursusydelser. CISU er allerede i besiddelse af disse data, og vil også med fordel kunne bruge dem i den interne styring.

CISU

8 Det bør overvejes, om der på meningsfuld vis kan tilknyttes resultatkrav, der formulerer, hvad den enkelte bruger (organisation) af CISU kan forvente (f.eks. adgang til kurser og rådgivning), hvilket kan være med til at forventningsafstemme og styre ressource forbruget.

CISU


72

9 Det bør sikres, at den eksisterende adskillelse af rådgivning og bevilling fortsættes.

CISU

10 Det forventes ikke at være nødvendigt med en generel og proportionel forøgelse af kapaciteten i CISU i forhold til stigning i bevillingsbeløb til at behandle de modtagene ansøgninger, da antallet antages at falde med 10 % i forhold til nuværende niveau efter en omlægning.

HCP

11 Der tilføres CISU en professionel controllerfunktion til sekretariatet til varetagelse af overordnet økonomistyring, budgettering og finansielt tilsyn og kontrol samt imødegå et forventet øget arbejdspres i kraft med øget mængde ressourcer der kanaliseres gennem bevillingssystemet.

HCP

12 Bestyrelsen i CISU skal fortsat have adgang til initiativer, der styrke dens kompetencer til at varetage ansvaret for en høj og relativt kompliceret bevillingspulje.

CISU

13 CISU bør overveje at indføre servicemål, evt. vejledende, for rådgivning, således, at organisationer kan planlægge, hvor meget rådgivning de har adgang til i forskellige faser af deres arbejde.

CISU

14 HCP bør afklare hvorvidt kravet om medlemskab af CISU for rådgivning- og kursusydelser er i overensstemmelse med finanslovsteksten under FL § 6.33.01. Der bør i den forbindelse ske en harmonisering af fortolkningen til evt. andre puljeordninger.

HCP

15 Der bør laves en struktureret behovsanalyse af, i hvilket omfang, der er tilstrækkeligt udbud af kapacitetsudviklingsydelser til dansk civilsamfundsorganisationer, specielt de mere erfarne, samt hvilke instrumenter der kan benyttes i den forbindelse.

HCP

16 HCP skal overveje, hvorvidt UM skal søge at dække kapacitetsudviklingsbehovet for alle kategorier af behov i dansk civilsamfund engageret i udviklingsarbejde, fra de uerfarne frivillige til erfarne professionelle

HCP

17 Indsatsen og ressourceforbruget af opgaver i syd skal fortsat vurderes i forhold til hvor anvendelig den er for brugerne. Der er indikationer på, at kendskabet til produkter, lande- og rejserapporter, ikke er udbredt.

CISU/HCP

18 Det bør gøres klart hvad formålet med CISU’s formidling af årligt konsulterende møder med ambassaderne er, samt om konsultationer bør foregå mellem UM og CISU frem for på ambassadeniveau, i lyset af observationer om, at udrulningen af CSS bør initieres fra UM.

HCP

19 Det bør dog være klart hvad indholdet af de strategiske partnerskaber med partnere i syd indebærer samt hvordan det bidrager til styrkelse af danske organisationers kapacitet samt forvaltning af projektpuljemidler til danske organisationers støtte til lokale partnere.

HCP/CISU

20 Der bør opstilles klare strategiske mål for opgaver i Syd, så det klart fremgår, om det bidrager til levering af CISUs kerneydelser, f.eks. udbredelse af CSS til ambassader og synliggørelse af lokale CSO’er

CISU/HCP


73

overfor lokale kapacitetsopbyggende CSO netværk.

21 CISU bør sikre at der gennemføres et antal årlige tilsynsbesøg, som alle inkluderer finansiel kontrol, især i lyset af, at CISU kommer til at have en række større bevillinger. Tilsynsbesøg kan være en kombination af missioner udsendt både fra CISU, den danske partner eller et lokalt kontraheret revisionsfirma.

CISU

22 Der bør etableres et sammenhængende monitoreringssystem for projektpuljen. Det anbefales, at HCP vurderer et forslag til M&E system sammenholdt med hvad man kræver fra de andre puljer. Der bør være klare retningslinjer for, hvor detaljeret man ønsker en sådan M&E plan skal være, og i hvilken form man ønsker rapporteringen.

CISU/HCP

23 HCP kunne, i samarbejde med CISU, overveje at indføre uafhængige tematiske evalueringer af resultater i Syd, da evalueringer giver mere dybtgående og omfattende vurderinger af bistandsaktiviteterne end et monitoreringssystem kan give.

HCP


74

Annekser


75

Annex 1: Opfølgning på reviewet 2010, rigsrevisionens anbefalinger og KVA tilsyn (detaljeret

gennemgang)

Status på NCG Review 2010 anbefalinger:

# Anbefaling CISU 2010 CISU 2012 RT 2012

1 Ad. 3.1.1. Interesseorganisation

Der vil i fremtiden fortsat være behov for en kvalitetssikring og kapacitetsudvikling af organisationer med en vis erfaring i ulandsarbejde – det såkaldte vækstlag. Efter nedlæggelsen af Tematisk Forum er der i øjeblikket ingen andre steder, hvor denne gruppe kan få støtte til opbygning af kapacitet. Det anbefales derfor at PR ruster sig fagligt, så man matcher den faglige udvikling og øgede kapacitet i denne medlemsgruppe. Det er Teamets vurdering, at PR har sat turbo på dette emne med ansættelsen af en faglig leder, der har til opgave at arbejde med styrkelsen af det faglige niveau og differentiering af fagligheder.

CISU var enig:

Behovsanalyse efter Tematisk Forum startet.

Kursus nyudvikling påbegyndt,

I øvrigt inkluderet i STG Handlingsplan 2010-11

-Der er flere kurser i det nuværende kursus katalog der henvender sig til mere erfarne udviklingsfolk

-Nyansatte og frivillige i de mere erfarne organisationer benytter sig

fortsat af basis kurser

RT stiller ikke spørgsmålstegn ved at CISU har oprustet fagligt- også for at matche de mere erfarne udviklingsarbejdere. Spørgsmålet som rejses i denne review rapport er om det er tilstrækkeligt til at matche efterspørgslen fra denne gruppe.

2 Ad. 3.1.3. Puljeforvalter

Det er Teamets anbefaling, at man skal fastholde kravene i Projektpuljen. Man skal snarere være på forkant i forhold til at udtænke kreative indgange for at støtte det folkelige ulandsarbejde. Et godt eksempel er, at PR i 2009 har taget

CISU var enig:

Kampagne igangsat, revision af PP retningslinjer vil starte i

-PRO midlerne har vist sig at være en effektiv måde at inkluderer et større udsnit af de mindre erfarne


76


initiativ til oprettelse af en særlig oplysningspulje. Ikke-forbrugte PRO midler er samlet i en fælles pulje, som i 2009 har været med til at støtte 31 organisationers oplysningsarbejde med op til 10.000 kr. Der er været meget positive tilbagemeldinger på initiativet, og det er Teamets vurdering, at en sådan pulje er en relevant måde at få engageret mindre danske NGOer i ulandsarbejdet.

august 2010.


folkelige organisationer

-Et større udsnit af de mindre erfarne folkelige organisationer har også fået adgang til støtte gennem PP gennem mere

fleksible støtteformer såsom partnerskabsstøtte og støtte til projekter under DKK 200.000 og 500.000

3 Ad. 3.1.4. Kapacitetsopbygning

Det anbefales, at PR indretter kerneydelserne, så de matcher medlemmerne i takt med at disse bliver mere kvalificerede og efterspørger en højere grad af faglighed, landekendskab og viden om aktuelle problemstillinger på bistandsområdet.

PR kunne overveje i samarbejde med NGO Forum påtage sig at være ansvarlig for netværksaktiviteter i relation til metodeudvikling. PR kunne også overveje at indgå strategiske alliancer med universiteter (f.eks. Århus Universitet, Copenhagen Business School) og forskningsinstitutioner (DIIS), og i det hele taget i højere grad trække på eksterne kompetencer i forhold til kurser og rådgivning samt i bevillingssystemet.

Samtidig så skal der tages bestik af den ressourcemæssige indsats som en sådan faglig oprustning vil kræve. PR og UM skal således foretage en

CISU var enig:

Specialiserede forløb for program organisationer iværksat.

Medlems segment analyse

planlagt fra august 2010.

PR er lead i NGO Forum aktivitet vedr. landeanalyser

I øvrigt inkluderet i STG

CISU har konkret samarbejdet med en række ressource agenturer på forskellige områder:

DIPD (fælles fyraftensmøder, gensidig kapacitetsudvikling)

DIIS (Diaspora området)

MANGO (kurser)

MDF (kurser)

Se 1)


77


prioritering i forhold til, hvor langt man vil gå og i hvilket omfang man skal satse på, at andre aktører som f.eks. NGO Forum kan overtage kapacitetsopbygning af denne gruppe.

Handlingsplan 2010-11

Der etableres dialog med NGO Forum og med UM om ressourcer

CISU har ansvaret for Faglig Fokus (under NGO Forum)

4 Ad. 3.2.1. Landestudier – Opgaver i Syd

Det anbefales at PR nøje analyserer det første forløb med henblik på at sikre, at initiativet først og fremmest kommer medlemmerne til gode, samt at det granskes hvor PR har en komparativ fordeling frem for andre spillere i Syd. En sammentænkning med monitorering og evaluering er også påkrævet (se afsnit 4.10). Videre anbefales det, at dialog og fortalervirksomhed omkring civilsamfundsstøtten i den bilaterale støtte med ambassader og UM løftes i samarbejde med andre danske NGOer gerne i regi af NGO-Forum. Endelig skal ressourceforbruget under lup. Længden af de første forløb, både i form af udetid og hjemmetid er meget omfattende set i sammenhæng med sekretariatets kernefunktioner, og det skal derfor også indgå i overvejelserne.

CISU enig i fokus bør ligge på medlemmers behov:

Erfaringer fra pilotstudier vil bruges til en samlet nyudvikling og forbedret ressource anvendelse.

Syd-opgave retningslinjer – rettet mod sikring af sammenhæng, klar mål og rapportering samt medlemsudbytte - udfærdiget.

Se pkt. 6.


Med udgangspunkt i

De længerevarende tematiske opgaver er som udgangspunkt sat ned fra 8 til 3-4 uger

Der er klarere TORs for rejserne og erfaringer lægges ud på hjemmesiden

Kapacitetsopbygning af ambassaderne er nedtonet

RT anerkender at CISU har reduceret ressourceforbruget. RT stiller dog spørgsmålstegn ved om de mål og metoder for indsatser i Syd som der er lagt på med den nye strategi for Syd i tilstrækkelig grad bidrager til levering af CISUs kerneydelser.


78


eksisterende erfaringer udarbejdes i foråret 2010 et revideret studiegrundlag præciserende fokusering af mål samt øget anknytning til lokale ligesindede organisationer.

5 Ad. 3.2.3 CIVICUS

Med CIVICUS engagementet som eksempel, anbefales det, at der sker en afklaring af om PR i fremtiden kan/skal agere som NGO med implementering f.eks. ved selvstændigt at give institutionel støtte eller i videre konsekvens at have egne programmer. CIVICUS engagementet lægger kimen til dette, og det er derfor vigtigt med en principiel afklaring.

Det anbefales også, at PR bør undersøge mulighederne for at etablere et bredere partnerskab omkring CIVICUS, for eks. i forhold til NGO-Forum og i dialogen med UM, da CIVICUS samarbejdet favner bredere end PRs medlemsskare, og også set i forhold til at afkoble PR et implementeringsansvar efter bevillingens udløb.

Enig i at der skal ske en afklaring, dog opfattes CIVICUS engagement også som et partnerskab med ligesindet org. og PR har ikke planer om i videre udstrækning af være programimplementerende.

Enig i dialog med NGO forum, og afklaring af implementeringsansvar.

CIVICUS støttes nu direkte af UM

CISU har ikke planer om at være implementerende

på andre områder

6 Ad. Generelt om tilpasning af nichen

Generelt omkring tilpasning af nichen er det Teamets vurdering, at de nye tiltag ikke er tilstrækkeligt afklaret internt og heller ikke i forhold til PRs medlemmer. Og det anbefales at PR arbejde fortsætter arbejdet imod en sammenhængende og fokuseret strategi for opgaverne i Syd. Læring for sekretariatet nedtones, mens medlemmernes behov for ’produktet’ sættes i centrum, da dette vil hjælpe med at skabe et klarere fokus og mere enkle formål.

Samlet Syd-opgave ramme, handlingsplan og retningslinjer med øget fokus på medlemsbehov udfærdiget.

Se pkt. 4 ovenfor

I øvrigt inkluderet i STG

Opgaver i Syd er blevet omdøbt til ”Udviklingsopgaver”.

De inkluderer nu også:

-FATVÆK

-Genbrug i Syd

-Fagligt Fokus

Se 4)


79


Når PR har fået bearbejdet de første erfaringer og skabt en sammenhængende strategi for Opgaver i Syd må Styregruppe og sekretariat – i en dialog

medlemmerne - sikre en efterspørgsel og et ejerskab hos medlemmerne

Handlingsplan 2010-11

7 Ad. 3.3. Udvidelse af nichen: F/I organisationer

Det anbefales at PR gennemfører en strategisk afklaring af hvordan den særlige indsats i forhold F/I bedst udmøntes i de kommende år. Afklaringen skal ske på basis af de seneste fem års erfaringer med F/I arbejdet og med inddragelse af de seneste års udvikling omkring forståelsen af migration og remitter.

Da den baggrund anbefales, at PR videreudvikler og bygger på de F/I initiativer og indsatser som har vist succes – det vil sige rådgivning omkring støtte muligheder og netværk og samarbejde mellem forskellige F/I organisationer - PR s ’core business’. Projektfinansiering og støtte til F/I projekter bør for fremtiden som hovedregel ske, hvor der kan etableres et samarbejde mellem F/I organisationen og en dansk institution eller udviklingsorganisationer med arbejde i det område/land hvor F/I projektet implementeres. Her vil der kunne opbygges erfaringer med både ’twinning’,

’match funding’ og kapacitetsopbygning i Syd.

PR anbefales at fortsætte arbejdet med snarest at etablere en særlig projektpulje hvor formkrav er mere fleksible i regi af Dansk Flygtningehjælp for projekter i Somalia og Afghanistan og hvor identificering, tilsyn og rapportering varetages i et samarbejde mellem DFH og F/I organisationen. PR anbefales endvidere at arbejde videre med, at der etableres støtte parametre, der bedre tilgodeser F/I organisationernes særlige behov – så som

F/I vil blive main-streamet og erfaringer taget op sep. 2010. I samarbejde med DFH udarbejdes implementeringsplan til effektuering i foråret 2010.

F/I puljen er over flyttet til DFH


80


støtte til humanitære opgaver, genopbygning og serviceydelser.

Interne aspekter

8 Ad. 4.1. Foreningens struktur

PR anbefales at bevæge sig i retning af en afklaring af styregruppens hovedfunktioner i praksis og beslutte på hvilket niveau den overordnede styring skal foregå på og hvorledes prioriteringerne skal fastlægges. Vedtægternes formulering af styregruppens funktion og forretningsorden bør genfortolkes. Ligeledes bør den årlige opdatering af styregruppens reelle rolle gennemgås, så styregruppen kan bevæge sig imod at fungere som en egentlig bestyrelse, hvor der ikke som nu dykkes ned i aktiviteter i samme grad, men der arbejdes på det strategiske niveau, og der er en klar arbejdsdeling mellem sekretariat og styregruppe på alle principielle områder. Budget monitorering bør også være en vigtig funktion for styregruppen. Selvom budgettet for nærværende er bundet til midler stillet til rådighed af udenrigsministeriet og øremærket i forhold til rulleplanen, så er styregruppen, som repræsentanter for medlemmerne også ansvarlig for at fremtidssikre foreningen og udforske andre muligheder for indtægter.

Der anbefales derfor, at der indledes en proces hvor styregruppens rolle udvikles strategisk og tager retning af en bestyrelsesfunktion. Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at frivillighedsaspektet, som er et bærende element i organisationen bør tages hånd om og bevares. I den sammenhæng vil forholdet mellem styregruppe/bestyrelse og sekretariat også indgå, i det ansvars- og rollefordeling skal klarlægges. Det foreslås, at en ekstern sparringspartner/rådgiver med ekspertise i relevant organisationsudvikling benyttes i denne proces.

STG besluttede på første, konstituerende møde i) at indføre mere strategisk orienterede arbejdsgange og ii) at starte proces med konsulentbistand vedr. STG og forenings-udvikling. Draft ToR udarbejdet for dette.

Indtægtsdækket virksomhed inkluderet i nye strategi.


Styregruppen er blevet omdøbt til en ”Bestyrelse” og har været igennem en større strategi proces.

9 Ad. 4.2. Samarbejdet med UM Fremtidig dialog med UM vil i vid udstrækning blive baseret

CISU sørger som udgangspunkt som at alle


81


Det anbefales, at PR og UM bibeholder den konstruktiv dialog om mulige nye tiltag, men at PR samtidig beder om mulighed for at analysere og diskutere konsekvenserne internt inden der gives tilsagn (eller afslag). Dette skal ses i sammenhæng med at PR ikke spreder sig over et for bredt arbejdsfelt, men også om PR f.eks. ønsker at være en implementerende organisation, som er den kim der er lagt i forbindelse med CIVICUS samarbejde. Andre opgaver kan have lignende dilemmaer.

på

PRs strategi, som vil blive vedtaget årsmøde i april 2010

nye opgaver ligger indenfor strategien (Genbrug i Syd og Fagligt Fokus er blevet forhandlede så de passer til CISU)

10 Ad. 4.3. Projektpuljen

Det vurderes at bevillingssystemet er robust og det er forsvarligt loftet hæves. Det anbefales, at forvaltningssystemets fokus på udviklings effekt og på det samlede partnerskabs kapacitet i forhold til at bidrage til dette, styrkes. Dette betyder en ressourcemæssig udvidelse i bevillingssystemet, der modsvarer de

arbejdsopgaver der bliver tillagt gennem hævning af bevillingsloftet.

For større indsatser bør der være mulighed for at udføre en lande-appraisal af projektforslag. I ansøgningsrunder er det stadig vigtigt, at der relativt hurtigt kan indhentes ekspertise omkring partnere og den udviklingssammenhæng som et engagement indgår i. En appraisal vil forlænge de eksisterende procedurer og praksis, f.eks. med en måned men forlængelse af processen bør minimeres. En måde ville være at Projektrådgivningen i de lande hvor der traditionelt er et stort engagement har stående aftaler med nationale organisationer (NGO konstellationer, konsulentfirmaer eller lignende). Det anbefales også, at der udarbejdes en sikringsmekanisme, så både konsulentordning og bevillingssystemet stadig varetager de små organisationers tarv. Dette kunne f.eks. ske gennem, at der allokeres tid i bevillingssystemet, så der ikke på grund af arbejdspres sker en ’crowding out’, men der er en række af muligheder som bør undersøges og som kan tænkes ind som sikringsmekanismer for de små organisationer

Hævning af bevillingsloft vedtaget på årsmøde – baseret på en række forudsætninger fx vedr. øget fleksibilitet for mindre ansøgninger samt sikring af at der ikke vil ske øget bureaukratisering.

Revision af PP retningslinjer inkluderet i STG Handlingsplan 2010-11

Revision af PP retningslinjer (opdateret december 2011)

Anbefalingen om at indføre en mulighed for at udføre lande-appraisal af større projektforslag er ikke taget op.

UM har heller ikke godkendt denne anbefaling.


82


11 Ad. 4.5. Enkeltbevillingen

Det anbefales, at UM og PR når til klarhed omkring forholdet mellem programaftaler, enkeltbevilling og projektpuljen. Det er Teamets vurdering, at et af hovedformålene med at forhøje Projektpuljens loft er, at enkeltbevillinger op til 5 millioner kroner skal ligge i Projektpuljens regi. Med det forbehold at Teamet ikke har analyseret enkeltbevillingen foreslås det fremadrettet at enkeltbevillinger reduceres og bevillingstypen kunne eventuelt forsvinde, så hovedfelterne er programaftaler og Projektpuljen. Dette giver en mere gennemsigtig forvaltningspraksis, dog kan der være enkelt tilfælde hvor en bevilling på mere end 5 millioner kroner skal behandles i Udenrigsministeriet, men antagelsen kunne være at dette er undtagelsen snarere end reglen.

CISU enig i behovet for øget klarhed om forholdet mellem Program, EB og PP bevillinger. Det er vigtigt, denne klarhed baseres på dialog mellem UM og andre NGO aktører.

Enkeltbevillingen eksisterer ikke længere.

En række nuværende program organisationer er blevet tilbudt rammeaftaler

12 Ad. 4.9 Økonomistyring

PR har flere ydelser, der sigter på, at kapacitetsopbygge organisationerne til at forbedre deres regnskabssystemer og deres kontrol med de midler, der overføres til Syd. PR har blandt andet startet et større antikorruptionsprojekt. Det anbefales at, at PR derudover bør skærpe og systematisere deres kontrol af den finansielle styring i Syd i forbindelse med tilsynsbesøg.

Enig i at tilsynsbesøg som del af projekttilsyn kan anvendes til kontrol af finansiel styring.

Format for tilsynsbesøg

udarbejdet

CISU er begyndt systematisk at bruge MANGO- et præventivt redskab ift. at opbygge finansielle system- på deres tilsynsbesøg. En egentlig finansiel kontrol er dog ikke indført.

13 Ad. 4.10 Monitorering og evaluering

Man bør overveje at supplere Visionsstudiet med eksterne tematiske

Enig i vigtighed af fortsat udvikling af M&E.

Arbejder med udkast til outcome mapping som mål og resultatstyring for CISU

Anbefalingen om at indføre eksterne tematiske


83


evalueringer, hvor man udvælger to eller tre lande og evaluerer projekterne i samarbejde med f.eks. lokale civilsamfundsnetværk eller tænketanke. Man kunne hvert år vælge et nyt tema i overensstemmelse med de strategiske mål i Civilsamfundsstrategien. Sådanne evalueringer kunne således i fremtiden føde

ind i PRs årlige tværgående monitorering til UM.

Både UM og CISU afventer den fremtidige tværgående monitorering

som organisation

Det er planlagt at Visionsstudiet skal udkomme en sidste gang (afrunding)

evalueringer er ikke taget op.

UM har heller ikke godkendt denne anbefaling.

14 Ad. 4.11. Effektivitet

Det anbefales, at PR inddrager ovennævnte (og andre) effektivitetsbetragtninger i de strukturændringer i den interne organisation, der pågår i sekretariatet. PR arbejder med strategiske mål og organisatoriske mål (gennemgående i Rulleplanen), og der er redskaber som tidsregistrering i brug, men der bør arbejdes videre med effektivitetsmål i den udstrækning det giver mening.

Effektivitetsbetragtninger del af grundlaget for intern reorganisering i juni 2010.

Vil blive styrket fx gennem nye

budget og regnskabsformater.

CISU har en overordnet strategi, der udmøntes i halvårlige handlingsplaner for organisationen, for de implementerende teams

for den enkelte ansatte

15 Ad. 4.12.1. Kompetencer

Det anbefales at sekretariatet udvikler yderligere kompetencer på emner som partnerskaber, videre udvikling af monitoreringsredskaber og evalueringsredskaber, der er tilpasset mindre og folkelige organisationer, ansvarligheds mekanismer (accountability), rettigheder og fortalervirksomhed. Desuden er det vigtigt at holde fast i det genfundne fokus på køn- og ligestilling. Endelig skal der findes et niveau for faglig ekspertise på emner som børn og unge samt uddannelse og miljø, der dog ikke skal konkurrere med hvad der tilgængeligt andre steder.

Intern kompetence scanning gennemført

Kompetenceudvikling del af grundlaget for intern reorganisering i juni 2010.


Der er lavet en ny husaftale som indeholder bestemmelser om blandt andet orlov og efteruddannelse.

16 Ad 4.12.2. Ledelse

Det anbefales at hyre ekstern assistance til processen være en hjælp til at tage de rigtige skridt. Den eksterne assistance skal ikke nødvendigvis være bisidder

Ledelsen har som del af juni reorganisering haft kort ekstern sparring. Yderlig sparring vil afvente valg af forenings-

Proces konsulenter har leveret inputs


84


i hele forløbet, men specielt når svære valg, der kunne indbyde til konflikter, skal tages, er det vigtigt at processer ikke går i stå.

konsulent – se pkt. 8.

17 Ad 4.12.3 Iltning

Det anbefales at der udarbejdes et ”iltningskatalog” og at dette sættes i system i forbindelse med kompetenceudvikling og specialisering, så iltningen primær får en faglig karakter, men der også at der tænkes på ’fysisk’ iltning, såsom orlov og korte udstationeringer i København eller studiebesøg. Helt centralt er gennemsigtligheden i forhold til medarbejdernes muligheder for at blive ”iltet”.

Videreudvikling i form af kurser iværksat og indgår desuden som del af grundlag for juni reorganiseringsproces.

Status på Rigsrevisionen samt KVA indstillinger

# Rigsrevisionen 2010 KVA 2011 CISU 2011 Review 2012

1 RR: Regnskabets rigtighed

-Årlig tilsagnsramme: der kan kun gives tilsagn til brugerne af PP indenfor den årlige tilsagnsramme

-Optjente renter skal betales tilbage til UM

-Annullering af tilsagn har ikke været bogført korrekt

-Administrationsgebyret var ikke udregnet korrekt

-Lovede ikke at give tilsagn fra næste års ramme

-Havde tilbagebetalt renterne

-var i gang med at udfylde nye formater for tilsagn

-administrationsgebyret var korrekt udregnet men ikke

Siden 2010 er der tale om et samlet regnskab for både samarbejdet med UM og foreningsregnskabet.

CISU har introduceret et nyt økonomistyringssystem (Tool pack) som ifølge CISU vil give et mere overskueligt budget og


85


KVA påpegede også et problem med den måde administrationsprocent/faktiske udgifter var anført på i regnskabet (udspecificerede administrationsudgifter skal flyttes fra projekt til foreningsregnskab)

opstillet korrekt

regnskab (f.eks. i forhold til beregning af administrationsprocenten) og en bedre styring og ledelsesrapportering. Der vil være gennemført en fuldstændig overgang til nyt system med 2013 budgettet.

Det tog over et år (januar 2011 til marts 2012) at få formatet for det nye regnskab på plads. Ifølge CISU skyldes det manglende vejledning og stillingstagen fra UM (KVA, HCP). CISU har skiftet sagsbehandler i UM 4 gange indenfor et år. CISU er fortsat i tvivl om hvor økonomidelen hører til (Er det den økonomi ansvarlig i HCP, deres sagsbehandler Jens Kaare eller KVA?).

-De har f.eks. ikke fået respons på 2011 regnskabet fra UM.

-Der har ikke været tilsynsbesøg fra UM siden 2010 (rapport dateret januar 2011)

Der har været mangelfuld information til bestyrelsen om implementering af budgettet i denne overgangsperiode.


86


CISU har deres konti hos Merkur Bank- en mindre andelskasse. De kan have op til 50 millioner stående. Dette vurderes af RT at udgøre en betydelig finansiel risiko.

2 RR: Tilskudsmodtagernes rapportering, regnskabsaflæggelse, revision samt kontrolmiljø

-Revisors rapportering (skal indeholde kontrol af kvaliteten af samarbejdsorganisationernes projektregnskaber) og CISU skal kontrollere at revisor gør dette

-Forvaltningsrevision, CISU skal sikre at Revisor kigger på nye områder hver gang og uddyber hvilke han har kigget på

-Kontrolmiljø i CISU, CISU overholder ikke på alle områder UMs retningslinjer

KVA påpegede at forvaltningsrevision skulle udføres både af dansk og lokal revisor (muligt at kigge på dele på bestanddele f.eks. tilstrækkelig sparsommelighed). CISU skal sørge for at det indbygges i TOR for de lokale revisorer. UM opfordrede CISU til at udvikle TOR i samarbejde med de andre puljer.

-Dette er gjort i forbindelse med ny revisor

-CISU ville sørge for at overholde UM retningslinjer

CISUs nye revisor har taget stikprøver af afsluttede projekter (2% af de igangværende projekter). Det vil op til KVA at vurdere om det lever op til revisor instruksen og retningslinjerne for puljeordningen.


87


3 RR: CISUs håndtering af uregelmæssigheder:

-Revisor havde fundet en enkelt sag, der ikke var indberettet. RR pointerede at alle sager skal indberettes.

CISU oplyste at de havde lavet et nyt format for PP brugere til at indberette sager

CISU har de sidste år haft anti-korruption som et særligt indsatsområde (kurser, oprettet en særlig hjemmeside) og har indskærpet indberetningspligten for brugerne af PP. CISU har indberettet alle sager til UM.

4 RR: Diverse:

Aktiver og passiver

Rejseafregninger

Bilagshåndtering

CISU ville lave inventarliste, hvor man kunne se hvem der ejer hvad (CISU eller UM)

CISU ville lave en ny standard formular til rejseafregning

Ny bilagshåndtering ville blive implementeret (originale bilag vedlagt omposteringsbilaget)

Er gennemført ifølge CISU. Validering ligger udenfor dette Review.

5 KVA: CISU tilsynsbesøg

UM fandt at MANGO var et fint og pædagogisk redskab i relation til den forebyggende indsats, men at der i tilsynssammenhæng var behov for kontrol på vigtige og konkrete finansielle områder. UM anbefalede at standard TOR udbygges med et antal praktisk anvendelige spørgsmål indenfor vigtige finansielle områder (ville sende et eksempel fra tilsynsbesøg på sundhedsklinikker i Kenya)

CISU har udarbejdet en årlig plan og standard TOR for tjenesterejser (dog ikke i samspil med de andre puljer).

Konkrete finansielle kontrol spørgsmål er ikke lagt ind i TOR for tilsynsrejser. CISU understeger selv at de lægger mere vægt på det præventive (f.eks. MANGO) fremfor egentlig


88


UM anbefalede at CISU skulle udvikle en plan for de årlige tilsynsbesøg. UM opfordrede CISU til at udvikle standard TOR for tilsynsbesøg sammen med de andre puljer.

finansiel kontrol.

Læringsrejser har også et tilsynselement- ”det lille tjek”. Der er et fast format for dette i TOR for læringsrejser.

Der er gennemført følgende tilsynsbesøg- 5 i 2010, 8 i 2011, og indtil videre 6 i 2012 (som inkluderede MANGO check).


89


90

Annex 2: Detaljeret metodik

Review Teamet har benyttet sig af en kombination af kvantitative og kvalitative

metoder til dataindsamling, herunder dokument review, interviews,

fokusgruppemøder direkte observation og en web-baseret brugs og

tilfredshedsundersøgelse.

Ved reviewets start blev der på baggrund af et indledende dokument review udført

interviews med CISUs sekretariat, herunder ledelsen og de faglige teams.48

Dernæst gennemførtes en web-baseret brugs- og tilfredshedsundersøgelse. Der er

blevet udsendt et elektronisk spørgeskema til samtlige 286 medlemmer og 48,6%

(139) har besvaret undersøgelsen. Formålet var at give så mange som muligt

mulighed for at bidrage til reviewet og dermed kunne opnå et billede af den

generelle brugertilfredshed blandt medlemmerne.

Der er i videst muligt omfang tilstræbt en triangulering af den tilgængelige data. Ingen

konklusioner er draget på baggrund af enkelte interviews eller observationer alene.

Brugerundersøgelsen er udelukkende blevet brugt som retningsgivende for videre

undersøgelser. Review Teamet har således ikke brugt besvarelserne som statistisk

verificering af pointer, men som kilde til temaer der så efterfølgende er taget op til

nærmere analyse via interviews, fokusgruppemøder, nærmere dokument review

eller indhentning af anden form for kvantitativ data fra CISUs egen database. Hvis

en tese kunne yderligere underbygges med anden data, kan brugerundersøgelsen

dog forekomme som henvisning i den følgende analyse.

1. Rapportens opbygning

Hvert område som gennemgås i denne reviewrapport er opbygget efter følgende

struktur:

48 Se Annex 3: liste over konsulterede personer og organisationer


91

1. Observation. Beskrivende afsnit med henvisninger til det anvendte data.

2. Analyse af det observerede i forhold til de spørgsmål der blev defineret i

reviewets ToRs og forberedelsesnoten for reviewet (se annex 1 & 2).

3. Anbefaling. På baggrund af analysen fremsættes anbefalinger til hhv.

CISU og HCP. Der er blevet tilstræbt klare, konkrete anbefalinger

målrettet modtageren.

2. Klassificering af medlemmerne

RT har i rapporten og analysen af data benyttet sig af følgende klassificering af

CISUs medlemsorganisationer i forhold til deres grad af erfaring med

projektarbejde:




kategorierne blevet kogt ned til 3 grupper til brug i den videre analyse:


92

1. Dataindsamling

Teamet har benyttet sig af en kombination af kvantitative og kvalitative metoder

til dataindsamling, herunder dokument review, interviews, fokusgruppemøder

direkte observation og en web-baseret brugerundersøgelse.

2. Dokument review

Teamet har løbende foretaget en gennemgang af en lang række interne og eksterne

dokumenter.49 Dokumenterne har dannet baggrund for interviews og videre

analyse.

3. Interviews

Teamet har interviewet og holdt flere møder med CISUs sekretariat og haft møder

med formanden og næstformanden for bestyrelsen. Derudover er der afholdt

møder med en af bevillingskonsulenterne og med formanden for

bevillingsudvalget, samt en række individuelle interviews med erfarne

medlemsorganisationer. 50

Derudover er andre aktører på kapacitetsopbygningsområdet blevet konsulteret

ved kortere interviews, herunder NGO Forum, DUF, DMR-U, DH og der er

49 Se Annex 3: liste over konsulterede personer og organisationer 50 Se Annex 3: liste over konsulterede personer og organisationer


93

foretaget en rundringning til Concorde, 92-gruppen og ISOBRO. Slutteligt er

HCP og KVA (UM), samt XX ambassaderepræsentanter blevet konsulteret med

henblik på dels at afklare emner i forhold til aftalegrundlaget og dels belyse

relationen mellem CISU og de ambassader CISU har besøgt i forbindelse med

læringsrejser.

4. Fokusgruppe interviews

Et udvalg af de mindst erfarne medlemsorganisationer har været samlet til

fokusgruppe diskussioner i København og Aarhus. Formålet var få et indblik i

deres behov og tilfredshed i forhold til CISUs kerneydelser. Nogle brugte flittigt

både rådgivning og kurser, andre aldrig. Nogle havde haft succes med op til flere

små ansøgninger, andre havde aldrig fået en bevilling gennem CISUs pulje.

Begge møder havde deltagelse fra 5 organisationer (i alt blev 10 unikke

organisationer konsulteret gennem disse møder) og derudover blev der afholdt

individuelt interview med endnu en organisation indenfor kategorien af de mindst

erfarne.51

5. Direkte observation

Teamet har deltaget som observatører i et af CISUs kurser om Monitorering og

Evaluering d. 7. november 2012 i København, samt i det årlige dialogmøde med

status og dialog om Projektpuljen og dens fremtid, afholdt i København d. 15.

november 2012. Disse møder gav det deltagende medlem fra teamet mulighed for

at observere formen omkring kurserne samt få indblik i et af CISUs

dialogbaserede arrangementer.

6. Brugerundersøgelse

Der er blevet udsendt et elektronisk spørgeskema til samtlige 286 medlemmer og

48,6% (139) har besvaret undersøgelsen. Formålet var at give så mange som

muligt mulighed for at bidrage til reviewet og dermed kunne opnå et billede af den

generelle brugertilfredshed blandt medlemmerne.

51 Se Annex 3: liste over konsulterede personer og organisationer


94

Spørgeskemaet indeholdt 3 sektioner. I den første indsamledes baggrundsdata på

brugerne (erfaring, arbejdsområde, kontingentsats), i den næste blev der spurgt ind

til medlemmernes brug og tilfredshed med CISUs kerneydelser (rådgivning, kurser

og bevillingsadministration). Den sidste sektion indeholdt holdningsspørgsmål

eksempelvis vedrørende medlemmernes indstilling til CISUs planer om større

engagement i syd. Ligeledes spurgtes der til medlemmernes brug og nytte af M&E

samt deres udbytte af CISUs særlige indsats på anti-korruption.

CISU har selv en god tradition for tilfredshedsundersøgelser og medlemssurveys

om forskellige emner. Denne brugerundersøgelse skal således ses som et

supplement til den data CISU selv har genereret og med den merværdi der skabes

ved at svarene indsamles af eksterne og med mulighed for anonymitet.

7. Triangulering

Der er i videst muligt omfang tilstræbt en triangulering af den tilgængelige data. Ingen

konklusioner er draget på baggrund af enkelte interviews eller observationer alene.

Brugerundersøgelsen er udelukkende blevet brugt som retningsgivende for videre

undersøgelser. Review Teamet har således ikke brugt besvarelserne som statistisk

verificering af pointer, men som kilde til temaer der så efterfølgende er taget op til

nærmere analyse via interviews, dokument review eller indhentning af anden form

for kvantitativ data fra CISUs egen database. Hvis en tese kunne yderligere

underbygges med anden data, kan brugerundersøgelsen dog forekomme som

henvisning i den følgende analyse.


95

Annex 3: liste over konsulterede personer og

organisationer

CISUs Sekretariatet

Erik Vithner, Sekretariatsleder

Jeef Bech, Faglig Leder

Donna Mayer, Rådgiver

Lotte Asp Mikkelsen, Rådgiver

Maria Molde, Rådgiver

Nicolai Houe, Rådgiver

Nina Lauritzen, Rådgiver

Søren Asboe Jørgensen, Rådgiver

Troels Hovgaard, Rådgiver

Solveig Nielsen, Forvaltningskonsulent

Lis Hansen, Bogholder.

Janne Hansen, sekretær

Tune Nyborg, Kommunikationsrådgiver

CISUs bestyrelse

Vibeke Tuxen, Formand

Finn Tobiesen, Næstformand

Helle Schierbeck, Medlem

Camilla Torp Olsen, Intern revisor

CISU Bevillingskonsulent og udvalg

Flemming Gjedde-Nielsen, Bevillingskonsulent

Rolf Hernøe, Formand for Bevillingsudvalget


96

Medlemsorganisationer med meget projekterfaring:

1. Verdens Skove

2. Caritas

3. IAS

4. Axis

5. Vedvarende Energi

6. ADDA

7. Plan Danmark

Fokusgrupper – medlemsorganisationer med lidt eller ingen

projekterfaring:

Århus:

8. Levende Hav

9. Redder af Verden

10. Akwamufies Venner

11. Seniorer uden Grænser

12. International Medical Cooperation Committee (IMCC)

13. Ewiket Lehibret (separat møde torsdag kl. 14 hos CISU)

København:

14. Det Europæiske Hus

15. ShAA (Senior hænder til Afrika og Asien)

16. KULU (Kvindernes U-landsudvalg)

17. Venskabsforeningen Danmark-Burkina Faso

18. Friends of Shamayita Math


97

Andre puljer:

DUF

DMR-U

DHO

NGO-Forum


98

Annex 4: Liste med baggrundsmateriale

UM dokumenter

1. Partnerskab 2000, UM, oktober 2000

2. Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene, december 2002 og 2008

3. Generelle principper for støtte til udviklingsaktiviteter gennem danske civilsamfundsorganisationer, januar 2011

4. Administrative retningslinjer for støtte til danske NGO’ers udviklingsaktiviteter, Bind 1–3, UM, marts 2002 inklusive senere justeringer

5. Administrative retningslinjer for forvaltning af tilskudsmidler fra Udenrigsministeriet til puljeordninger, UM, August 2010 (revideret 2011)

6. Retten til et bedre liv, strategi for udviklingssamarbejde, juni 2012

7. Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelse af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien, 2010 og 2011

8. Rulleplan, afrapporteringer på rulleplaner samt referat af årsforhandlinger mellem CISU og UM for 2011 – 2014

8.1. Rulleplan 2011- 2014

8.2. Budget for 2012 detail til UM

8.3. Budget for 2012 + overslag

8.4. Budgetnoter Budget 2012

8.5. Rulleplan 2011-14 Rapportering

CISU generelt

9. CISUs vedtægter

10. CISUs værdigrundlag

11. CISUs strategi 2010-2013

12. CISUs politiske ramme og prioriteringer 2012-2013

13. CISUs politiske ramme og prioriteringer 2011-2012

14. Status og perspektiver for CISU 2011/2012

15. Status og perspektiver for CISU 2010/2011


99

16. Juridiske principper i CISU, oktober 2008

17. Etiske principper i CISU, oktober 2008

18. Beskrivelse af bestyrelsens ledelse af CISU, maj 2012

19. CISU og udviklingspolitikken, maj 2012

20. Eksternt Review af CISU. Rapport NCG 2010

21. Eksternt Review af CISU. CISUs kommentarer til NCGs rapport 2010.

21.b Status på NGO Review anbefalinger 28 maj 2010

22. Retningslinjer for tjenesterejser

23. Rejserapporter

Om Projektpuljen

24. Minipulje visionsstudie 3 – Hvorledes bidrager minipuljebevillinger til centrale målsætninger i Civilsamfundsstrategien? September 2012

25. Retningslinjer for Projektpuljen – en støttemulighed for folkelige foreningers samarbejde med civilsamfundet i udviklingslandene, marts 2011

25.1. Tilknyttet budgetvejledning

25.2. Tilknyttet forvaltningsvejledning

25.3. Tilknyttet kommissorium

25.4. Tilknyttet procedurebeskrivelse

26. Beskrivelse af administrative procedurer, opdateret 2010

27. CISUs database (kan ses via introduktion af sekretariatet 8. – 12. oktober)

28. Vurderingspraksis, oversigt 2012

Kapacitetsopbygning

29. Ramme for de faglige ydelser, 2011

30. CISU kapacitetsydelser i en ny kontekst 2012

31. Oplysninger om rådgivningsservice

32. Kursuskatalog for efterår 2012

33. Kursuskatalog for forår 2012

34. Positionspapir om udviklingstrekanten 2011


100

35. Positionspapir om partnerskaber 2011

36. Positionspapir om fortalervirksomhed 2010

37. Positionspapir om bæredygtighed. 2010

38. Resultater af survey-exact undersøgelser foretaget af CISU ifb. med kurser og rådgivninger

(via introduktion af sekretariatet 8. – 12. oktober)

39. Mikrofinans og NGO'er (2007)- En gennemgang af begreber og roller for de danske NGO'er og deres partnere

40. Corruption on the agenda, CISUs engelske hjemmeside om korruption

41. I har historien (2006) - Enkel guide til arbejdet med information og u-landsoplysning.

42. Guide til formulering af NGO-projekter (2008)

43. Novellesamling 'Der skal folk til' (2008)

44. EU-oplysningprojektdokumenter ses her: 45. Løn og ansættelsesforhold

Øvrigt

46. Teamenes rapporter til bestyrelsen

47. Arbejdsplanerne (bestyrelse, kontoret, teams, medarbejder (for medarbejder bare et eksempel hvis muligt)

48. Statusrapporter på nogle af de særlige initiativer - som eksempler:

48.1FI

48.2 FATVÆK

49. Oversigt over dokument hierarki

50. Oversigt over kommunikation og beslutningsgange ift. Faglig Dag

51. Brugerundersøgelse er tilgængelig på hjemmeside,

52. Survey xact data fra rådgivningsfeedback

53. Surevey xact data fra kursusfeedback

54. CISU brug af eksterne 2011 og 2012

55. a,b og c vedr. ambassade screeningsvar i forbindelse med april og september PP runde 2012


101

56. MP og PA under 200.000

57. a & b vedr. indstilling og draft forandringsstrategi /outcome mapping

58. a&b vedr. indstilling og draft principper for omlægning

59. Guide til adgang til statistik vedr. hjemmeside

60. Efteruddannelse 2011-12

61. Brug af MANGO på tilsynsrejser

62. Udgifter til læringsrejser 2011-12

63. Rapport - Faktureringsoverblik 2011

64. Rapport - Faktureringsoverblik 2012

65. Finansiel rapport på aktivitetsniveau i handlingsplan - 2010

66. Finansiel rapport på aktivitetsniveau i handlingsplan – 2011

67. Regnskaber for 2010

68. Regnskab for MPII 2011

69. Regnskabsbemærkninger Projektrådgivningen 2011

70. Regnskab for PRNGO 2011

71. Rejseplanlægning 2012 – opsummeret

72. Tilsynsrapporter 2011-12 – a-m – 18 stk

73. Outcome Mapping opdateret som bilag til 2011-11-15 bestyrelsesmøde

74. Kursusdeltagelse i CISU kurser pr organisation 2011-12

75. Fagligt Fokus deltagere juni - oktober 2012

76. Fagligt Fokus program og undervisere juni – november2012

77. HCP CISU aftalegrundlag til bestyrelsesmøde 15.11.12

78. Rapport - Faktureringsoverblik - Summeret2010

79. Manual for tidsregistrering-2012

80. Finans opfølgning med kasserer og revisor 12.11.12

81. CISU FATVÆK del rapport

NGOforum VogB inspirationsnotat_Master


102

Annex 5: Terms of Reference

Terms of Reference

Review af Civilsamfund i Udvikling (CISU) 2012

1. Baggrund

CISU (indtil juni 2012 ”Projektrådgivningen”) er en sammenslutning af små og

mindre folkelige organisationer i Danmark, som siden juni 1996 har modtaget

støtte fra Udenrigsministeriet (UM). CISUs virke tager udgangspunkt i

målsætningerne i ”Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene,

december 2008” (Civilsamfundsstrategien). Der afsættes i øjeblikket årligt 80 mio.

kr. på finansloven til CISUs arbejde.

CISU tilbyder via en konsulentordning sine medlemmer rådgivning, kursus-

virksomhed samt informations- og debataktiviteter. Desuden administrerer CISU

på vegne af UM en pulje til mindre indsatser (Projektpuljen), som kan søges af alle

danske folkelige organisationer også organisationer med programaftaler - bortset

fra organisationer, der har indgået en rammeaftale med UM.

Formålet med konsulentordningen er at styrke de små og mellemstore

organisationers kapacitet og højne kvaliteten af deres arbejde indenfor rammerne

af Civilsamfundsstrategien samt at styrke folkelig deltagelse i og samarbejde om

fremme af civilsamfund. CISUs arbejder desuden, uafhængigt af UM bevilling, for

at danne ramme for fælles initiativer blandt medlemmerne, herunder at fremme

kendskabet til de mindre organisationers arbejde.

Formålet med Projektpuljen er at give mindre danske organisationer mulighed for

at deltage i udviklingsarbejdet og give alle mindre og mellemstore organisationer


103

chance for at afprøve f.eks. nye samarbejdspartnere eller mindre indsatser udenfor

tidligere kompetenceområder.

CISU ledes af en styregruppe på syv personer, der vælges på foreningens årsmøde.

Styregruppen er politisk ansvarlig for CISUs sekretariat. Styregruppen udpeger

endvidere det fem personer store bevillingsudvalg (tre repræsentanter fra

medlemsorganisationerne og to fra store ikke-medlemsorganisationer eller andre

relevante faglige institutioner). Bevillingsudvalget behandler ansøgninger til

Projektpuljen og træffer sine beslutninger på baggrund af indstillinger fra tre

bevillingskonsulenter.

I 2004 gennemførtes en kapacitetsanalyse af CISU og et review af

konsulentordningen og den daværende puljeordning (Minipuljen). Undersøgelsen

konkluderede overordnet, at CISU var en velfungerende og professionel

organisation med høj kvalitet i leveringen af sine kerneydelser, rådgivning og

kurser. Man fandt samtidig, at CISU forvaltede puljeordningen effektivt og

systematisk. På baggrund af undersøgelsen besluttede UM i 2005 at loftet for

ansøgninger blev forhøjet fra 1 mio. kr. til 3 mio. kr. under den daværende

Minipulje.

I 2008 gennemførtes på Styregruppens initiativ et eksternt serviceeftersyn af

Minipuljens bevillingssystem. Undersøgelsen mundede ud i en række anbefalinger,

der omfattede: 1) Opdeling af bevillingsprocessen i henholdsvis faglig vurdering

og indstilling fra bevillingskonsulenterne til afgørelse i Bevillingsudvalget, 2)

Styrkelse af kommunikation, især mellem bevillingssystemet og ansøgere og

mellem bevillingskonsulenter og NGO-konsulenter, 3) Styrkelse af det faglige

grundlag for både rådgivning og bevillingsproces gennem formulering af faglige

principper og videndeling samt 4) Ændret ledelsesstruktur i CISU og etablering af

to adskilte funktioner i bevillingsprocessen.

CISU har fulgt langt de fleste anbefalinger og lagt et betydeligt arbejde i at

implementere de enkelte beslutninger.


104

Ultimo 2009/primo 2010 gennemførtes et ekstern review af CISU.

Reviewrapporten vurderede, at CISU havde kapacitet til at håndtere et løft af

Projektpuljens bevillingsloft fra 3 til 5 mio. kr. og dette blev udmøntet i 2011.

2010 reviewet havde flg. hovedkonklusioner og anbefalinger:

Vigtigheden af fortsat styrkelse og udvikling af den idemæssige, faglige,

styringsmæssige og organisatoriske del af virksomheden.

Kernefunktionerne varetages og udvikles professionelt, men den stigende

differentiering og udvidelse af medlemsskaren betyder, at der er behov for

differentierede ydelser og faglig oprustning i sekretariatet.

Projektpuljen har et gennemsigtigt og ansvarligt forvaltningssystem, der

efter en omstrukturering er i stand til at håndtere større bevillinger. Dog

skal sikringsmekanismer etableres, så små organisationer stadig har plads,

da disse organisationer fortsat skal være kernen i CISU.

CISU har prioriteret den nye Civilsamfundsstrategi højt både i processen

under formuleringen og nu under implementeringen.

Forvaltningssystemets fokus på udviklings effekt styrkes. Det blev blandt

andet anbefalet at CISU erstattede Visionsstudiet med eksterne tematiske

evalueringer, der inkluderede triangulering og validering i Syd.

Fra 2011 besluttede UM at arbejde med 1 årlig bevillingsrunde under

enkeltbevillingen. Medio 2012 besluttede UM yderligere at optimere

administrationen af NGO-bistanden ved at se på muligheder for at indgå egentlige

rammeaftaler med en række af de organisationer, der modtog støtte via

programaftaler, og samtidig lade administrationen af øvrige enkeltprojekter overgå

til CISU. I Finanslovs forslag 2013 lægges derfor op til en yderligere forøgelse af

CISUs bevilling til 150 mio. kr. CISU ændrede i juni 2012 navn til CISU

(Civilsamfund i udvikling).

Der er uafhængigt af dette review iværksat en evaluering af implementeringen af

den danske civilsamfundsstrategi, der som delelement vil indeholde vurdering af

CISUs indsats og effekt på partnere i syd.


105

2. Formål

Det overordnede formål med reviewet er at lave en gennemgang af CISU arbejde

med administration af UM bevillinger og opfyldelsen af opgaver og forpligtelser i

den forbindelse samt at give UM og CISU et solidt og opdateret grundlag for evt.

at indgå en aftale om en udvidet samarbejdsramme.

Reviewet har to delformål:

E) At vurdere erfaringer fra det hidtidige samarbejde mellem CISU og UM,

herunder om de valgte støttemodaliteter (herunder projektpulje og


folkelige organisationers udviklingsarbejde indenfor

civilsamfundsstrategiens mål og rammer

F) At vurdere behov for evt. tilpasninger i rammer for CISU for en ny aftale

mellem UM og CISU for administration af en større del af støtten til

folkelige organisationer. Herunder i hvor høj grad CISU har, eller kan få,

kapacitet til en udvidet rolle i administrationen og videreudvikling af støtte

til folkelige organisationer.

3. Arbejdsopgaver.

Arbejdsopgaverne indeholder:

Afdækning af CISUs rolle som administrator af udviklingsmidler til danske

folkelige organisationer med fokus på:

o Bevillingsforvaltning/-styring og bevillingsprocesser og dertil hørende

administrative procedurer.

o Tilsyn og monitorering fra CISU overfor organisationer med

bevillinger under Projektpuljen.


106

Afdækning af CISUs rolle som kapacitetsudvikler med særligt fokus på:

o Den faglige tilgang, kapacitet, relevans og effektivitet af CISUs

kapacitetsudviklings-arbejde, herunder CISUs tilgang og arbejde med

forskellige brugergrupper samt evt. særligt aftalte opgaver.

o CISUs udbud af rådgivning og kurser samt nuværende

kapacitetsudviklende rolle set i lyset af andre organisationers virke

indenfor kapacitetsopbygning støttet af UM.

Opfølgning på review af CISU fra 2010 samt relevante dele af seneste

gennemgang fra rigsrevisionen og status på i hvor høj grad anbefalinger er

gennemført og deres fortsatte relevans.

Belyse CISUs dobbelte funktion, hvor relevant, dels som talerør for mindre

civilsamfundsorganisationer dels som bevillingsadministrator.

Samarbejdet mellem UM og CISU, herunder dialog med, og tilsyn af,

CISU.

Vurderingen skal ske i forhold til de rammer der er udstukket for CISUs arbejde

og de overordnede strategiske rammer for bistand til folkelige organisationer,

såsom civilsamfundsstrategien. Der vil udeklukkende blive fokuseret på CISUs

rolle i forhold til danske folkelige organisationer og vil indeholde en

brugerundersøgelse.

4. Leverancer

Der vil som del af reviewet blive udarbejdet flg. tre leverancer:

Forberedelsesnote

Udkast til rapport

Endelig rapport

5. Rapportering


107

Forberedelsesnote skal være udfærdiget til HCP og CISU kommentering 1.

oktober.

Udkast til rapport skal præsenteres 12. november 2012.

Kommentarer fra HCP og CISU skal modtages efter 5 arbejdsdage

Endelig rapport skal være klar 3. december.

Afrapportering vil ske til HCP. Både udkast- og endelig rapport skal omhandle de

områder der er nævnt under formål og arbejdsopgaver samt indeholde relevante

bilag og annexer.

5. Bemanding og tidsplan

Undersøgelsen vil blive gennemført at et hold bestående af:

Rene Taus Hansen, UFT, Team Leader

Michael Engvold, UFT

Repræsentanter fra HCP vil deltage som ressourcepersoner i

opgaveløsningen.

Ekstern konsulent til UM

Opgaven vil blive udført i perioden 1. oktober 2012 til 3. december 2012.


108

Annex 6: Brugerundersøgelsen 2012

Teamet har benyttet sig af følgende klassificering af CISUs medlemsorganisationer

i forhold til deres grad af erfaring med projektarbejde:




kategorierne blevet kogt ned til 3 grupper til brug i den videre analyse:


109

Med denne inddeling skal resultaterne også ses i lyset af de forskellige

svarprocenter indenfor hver gruppe. Omvendt er svarprocenten ifølge CISUs

ledelse, mere eller mindre repræsentativ for fordelingen af CISUs medlemmer

indenfor disse grupper.

1. Medlemskabet af CISU

Brugerundersøgelsen bekræfter igen en meget klar fornemmelse af stor tilfredshed

hos CISUs medlemmer og brugerne af deres kerneydelser.

I alt 86% er tilfredse eller meget tilfredse med CISU helt generelt:

Samme diagram så i 2009/10 stort set ud på samme måde:

Den største tilfredshed ses hos medlemmerne i gruppe 1 og 2, men også de 4

besvarelser der var ”mindre tilfreds” eller ”utilfreds” faldt i disse grupper52:

52 Her sløres resultatet noget af det faktum, at der er så mange flere respondenter i kategori 1 og 2 end i 3.


110

Review Teamet definerede 8 grunde til at være medlem af CISU og spurgte

medlemmerne hvad de fandt hhv. vigtigt eller mindre vigtigt. Det var CISUs

kerneydelser der trådte frem som de mest vigtige, mens muligheden for at danne

netværk samt adgangen til oplysningspuljen var mindre vigtig53:

I den eksterne brugerundersøgelse fra 2009/10 var det også kurser og rådgivning

der af respondenterne blev anset som de vigtigste grunde til medlemskab hos

CISU54.

2. Bevillingssystemet

53 Respondenterne havde mulighed for at angive enten “vigtig” eller “mindre vigtig” for hvert af de 8 områder. 54 84 % i 2012 angiver, at adgangen til rådgivning er en vigtig årsag til medlemskabet (87% i 2009/10), mens 68% i 2012 angiver, at adgangen til kurserne er en vigtig årsag (70% i 2009/10), og 57 % i 2012 angiver at adgang til information er vigtig (60% i 2009/10).


111

Der er en udbredt tilfredshed med sagsbehandlingen i bevillingssystemet. Når

dette fordeles på medlemskategorier kan man dog se, at tilfredsheden er størst i

gruppe 2 og 3, hvor ansøgningsprocenten også er højest:

3. Rådgivning

Ifølge CISUs egne data modtog 144 foreninger rådgivning i 2011 og fik tilsammen

266 rådgivninger, hvoraf 174 (eller 65.4%) handlede om konkrete ansøgninger til

projektpuljen. Af de 142 respondenter på denne undersøgelse havde 85% af taget

imod tilbuddet om rådgivning i varierende omfang:


112

De 12% (17 unikke svar) der slet ikke har modtaget rådgivning ligger alle indenfor

gruppe 1, med undtagelse af én besvarelse fra gruppe 3 (programorganisation).

Overordnet peger brugerundersøgelsen på, at gruppe 2 har været de flittigste

brugere af rådgivning.

De organisationer med nogen eller meget erfaring, er også dem der har benyttet

sig mest af rådgivningen, hvorimod 88,2% af de medlemmer, der slet ikke har

modtaget rådgivning er organisationer med meget lille eller ingen

projektpuljeerfaring.

Der er generelt en stor tilfredshed med rådgivningen blandt undersøgelsens

respondenter (40% er meget tilfredse, 46 % er tilfredse, mens kun 3% er utilfredse

og 4% ligger midt imellem).

Kun 18% føler de har brug for mere rådgivning end de på nuværende tidspunkt

kan få, og disse er primært de organisationer uden projektpuljeerfaring (af de der

føler behov for mere rådgivning, tilhører 45% af dem gruppe 1)

4. Kurser

77% af respondenterne har deltaget i kurser i løbet af de sidste 2 år (i 2009/10

undersøgelsen var dette tal 86%, men her spurgtes ikke med tidsbegrænsning på 2


113

år), dette stemmer helt overens med CISUs overordnede statistik for

kursusdeltagelse blandt medlemmer55. Ifølge CISUs egne statistikker er dette en

lille stigning siden 2009-10.

Der er stor tilfredshed med kursernes faglige standard (30% er meget tilfredse og

60% er tilfredse), kun 10% svarer ”hverken eller” og 0% er utilfredse med den

faglige standard.56 De 10% der svarer ”hverken eller” er nogenlunde jævnt fordelt

over organisationer med forskellig grad af erfaring.

Det må dog konkluderes at behovet for et mere differentieret kursusudbud stadig

synes at være present til trods for CISUs bestræbelser på at målrette flere kurser til

forskellige grupper af medlemmer. 50% af respondenterne efterspørger

andre/flere kursustilbud, og af den narrative del af spørgeskemasvarene efterlyser

respondenterne flere kurser på højere/videregående niveau.

Fordeling af kursusdeltagelse ift. graden af erfaring hos medlemmerne:

Svarfordeling på spørgsmålet: ”Hvem i jeres forening/organisation bruger kurserne?”

81% af respondenterne bruger kurserne til frivillige samt introduktion af nye

medarbejdere og frivillige. 40% bruger dem (også) til ansatte og 40% (også) til

55 I CISUs skrivelse “Status og Perspektiver 2011-2012” fremlægges at 77% af medlemmerne deltog i kurser i 2011 (s.15) 56 I 2009/10 spurgtes til den overordnede tilfredshed med kurserne og her var 67% tilfredse, 18% svare de “både og”, mens kun 1% svarede nej.


114

bestyrelsen. De ansatte der sendes af sted, kommer primært fra gruppe 2 og 357,

mens de frivillige primært kommer fra gruppe 1 og 2.

82% af kursusdeltagerne svarer ja til, at kurserne i nogen eller høj grad ”rammer

deres virkelighed” (niveauet passer, øvelserne og eksemplerne er anvendelige og

kan overføres til deres daglige arbejde):

Den gruppe på 5% (11 unikke besvarelser), der finder det svært at relatere

indholdet til arbejdet kommer fra gruppe 1 og 258.

Der er en ca. 50/50 fordeling mellem dem der svarer at kurserne fører til konkrete

ændringer i organisationernes arbejde ofte eller altid, og dem der sjældent eller

aldrig foretager ændringer i egen organisation efter et kursus.

57 Hvilket nok må ses i lyset af, at organisationerne i gruppe 1 sjældent har fastansatte 58 Med en enkelt undtagelse – 1 unik besvarelse fra en programorganisation.


115

5. Monitorering og Anti-korruption:

50% af respondenterne mener, at monitoreringen i meget høj eller nogen grad har

været med til at højne kvaliteten af deres projekter. 13% mener slet ikke eller kun i

mindre grad at det har.

74 % af respondenterne har diskuteret korruption og anti-korruption med deres

partner i løbet af de sidste 2 år, 21% ikke. I gruppe 3 har 95 % haft diskussionen

med deres partner om korruption og anti-korruption, mens det i gruppe 1 og 2 er

hhv. 61 % og 80 % der har.

6. Kapacitetsopbygning i syd

52% af respondenterne mener at CISU bør bruge ressourcer på

kapacitetsopbygning i syd (eksempelvis partnerskaber med syd-fonde). 14% mener

ikke CISU bør bruge ressourcer på dette, og 34% ved det ikke59.

”Skal CISU bruge ressourcer på kapacitetsopbygning i syd (eksempelvis partnerskaber med syd-

fonde)?”:

59 Som det vil fremgå af spørgeskemaet nedenfor, blev dette spørgsmål stillet meget åbent, hvilket vil influere tallene. Hele diskussionen om engagement I syd er I skrivende stund flydende og det var derfor ikke muligt at definere spørgsmålet klarere.


116


117

Annex 7: Spørgeskema

Velkommen til spørgeskema I forbindelse med review af CISU 2012,

Spørgeskemaundersøgelsen suppleres af fokusgruppeinterviews, samt

interviews/samtaler med repræsentanter fra CISUs Sekretariat og Bestyrelse.

Dine kommentarer og svar er vigtige som en del af det billede vi forsøger at danne os,

og vi er glade for at du vil tage dig tiden til at udfylde dette spørgeskema.

Dine svar er i udgangspunktet anonyme, men til sidst får du mulighed for at skrive

navnet på din organisation/forening, hvilket vi vil opfordre til at du gør. Dette vil give

os mulighed for at følge op på eventuelle tvivlsspørgsmål eller vigtige pointer.

Spørgeskemaet er inddelt i en række underpunkter som vi er interesserede i at få belyst.

Det første vi vil bede dig om er nogle grundlæggende informationer om jeres

organisation/forening.

På forhånd mange tak for hjælpen!

Med venlig hilsen

Natascha Felix


118

I hvilken af følgende kategorier kan jeres forening/organisation placeres?

(1) Organisation/forening uden projektpulje erfaring: Har aldrig haft projekter finansieret gennem

CISUs projektpulje

(2) Organisation/forening med mindre erfaring: Har eller har haft bevillinger til afsluttende

projektformulering, partnerskabsaktivitet og/eller andet projekt under 200.000

(3) Organisation/forening med nogen erfaring: Har gennemført højst et projekt mellem 200.000 og

1 mil.

(4) Organisation/forening med større erfaring: Har gennemført flere projekter mellem 200.000 og 1

mil., og/eller ét projekt mellem 1 og 5 mil.

(5) Organisation/forening med stor erfaring: Har haft flere projekter mellem 1 og 5 mil. under

projektpuljen

(6) Organisation/forening med programaftale: Har programaftale med UM

(7) Andet __________

Hvor meget betaler jeres organisation/forening i kontingent pr. år?

(1) 1200 kr.

(3) 2500 kr.

(4) 3500 kr.

(6) Andet __________

(5) Ved ikke

Har jeres organisation eller forening udviklingsarbejde i Syd som:

(2) Bibeskæftigelse


119

(1) Hovedbeskæftigelse

Baserer jeres udviklingsarbejde sig primært på frivillige indsatser i Danmark?

(1) Ja - de fleste arbejdsopgaver udføres af frivillige

(2) Nej - de fleste arbejdsopgaver udføres af lønnet personale

Hvilket områder arbejder jeres organisation/forening primært med i Syd?

(1) Serviceydelser - fx bygning af brønde eller skoler

(2) Indkomstskabende aktiviteter - fx introduktion af landbrugsprodukter mhp. salg

(3) Fortalervirksomhed - fx arbejde med kvinders rettigheder

(4) Kapacitetsopbygning af partnere - fx kurser til at styrke partners viden og kompetencer på et

givent område

(5) Andet? __________

Arbejder jeres organisation/forening med fortalervirksomhed i Nord?

(1) Slet ikke

(2) I beskedent omfang

(3) I noget omfang

(4) I betydeligt omfang


120

Hvis jeres organisation/forening arbejder med fortalervirksomhed i Nord, gør I det så i

forhold til: (flere svar mulige)

(1) Danmark

(2) EU

(3) Internationale organer

(4) Andre __________

Arbejder jeres organisation/forening med informations- og oplysningsarbejde i

Danmark?

(1) Slet ikke

(2) I beskedent omfang

(3) I noget omfang

(4) I betydeligt omfang

Hvorfor er jeres organisation/forening primært medlem af CISU?

Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt

Adgang til kurser (1) (2) (3)

Adgang til rådgivning (1) (2) (3)

Adgang til information om

udviklingsarbejde (1) (2) (3)


121

Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt

Vi tror at det giver nemmere

adgang til Projektpuljen (1) (2) (3)

For at "netværke" med andre

organisationer (1) (2) (3)

For at få varetaget vores

interesser (1) (2) (3)

For at få støtte til

oplysningsvirksomhed (1) (2) (3)

For at få støtte til

fortalervirksomhed i Nord (1) (2) (3)

I det følgende vil vi stille en række spørgsmål vedrørende jeres erfaringer med

Projektpuljen, bevillingssystemet og behandlingen af ansøgninger. Hvis I ikke har

modtaget bevillinger fra Projektpulje bliver I automatisk ledt videre til det næste

spørgsmål der har relevans for jer.

Har jeres organisation/forening søgt penge fra Minipuljen/Projektpuljen de seneste to

år?

(1) Ja


122

(2) Nej

(3) Ved ikke

Var I tilfredse med sagsbehandlingen i bevillingssystemet, sagsbehandlingstid, svarbreve

etc.?

(1) Ja

(2) Nej

(3) Ved ikke

Hvad var I tilfredse/utilfredse med?

________________________________________

________________________________________

________________________________________

________________________________________

________________________________________

________________________________________

Er svarbrevene fra Projektrådgivningen som I modtager på jeres ansøgninger klare og

informative?

(5) I meget høj grad

(4) I høj grad

(3) I nogen grad

(2) I mindre grad


123

(1) Slet ikke

(6) Ved ikke / ikke relevant

Hvilke aktiviteter kunne I, i jeres organisation/forening tænke jer at søge penge til i

fremtiden? (Gerne flere svar)

(1) At opbygge partnerskaber/partnerers kapacitet

(2) At støtte konkrete projekter i Syd

(3) Oplysning i Danmark

(5) Fortalervirksomhed (nord/syd)

(6) Indkomstskabende aktiviteter

(4) Andet: __________

I det følgende stiller vi en række spørgsmål om CISUs Rådgivninger.

Hvis I ikke har modtaget rådgivning fra CISU bliver I automatisk ledt videre til det

næste spørgsmål der har relevans for jer.

Har jeres organisation/forening taget imod tilbuddet om rådgivning hos

Projektrådgivningen?

(1) Slet ikke

(2) I begrænset omfang

(3) I et vist omfang


124

(4) I et betydeligt omfang

(5) Ved ikke

Var I tilfredse med rådgivingen?

(5) Meget tilfreds

(4) Tilfreds

(3) Hverken / eller

(2) Utilfreds

(1) Meget utilfreds


Hvorfor var I/var I ikke tilfredse med rådgivningen?

________________________________________

________________________________________

________________________________________

________________________________________

________________________________________

________________________________________

Har I brug for mere rådgivning end I kan få?

(1) Ja

(2) Nej


125

Hvis I har brugt rådgivningen over flere år, har I så kunnet mærke en faglig udvikling

hos rådgiverne?

(5) I meget høj grad

(4) I høj grad

(3) I nogen grad

(2) I mindre grad

(1) Slet ikke


I det følgende stiller vi en række spørgsmål om CISUs Kurser (her henvises både til

weekendkurser og fyraftensmøder).

Hvis I ikke har deltaget i kurser hos CISU i løbet af de sidste 2 år, bliver I automatisk

ledt videre til det næste spørgsmål der har relevans for jer.

Har nogen fra jeres organisation/forening deltaget i nogle af CISUs kurser i løbet af de

sidste 2 år?

(1) Ja

(2) Nej


126

Hvem i jeres forening/organisation bruger kurserne?

(1) Frivillige

(2) Ansatte

(3) Nye medarbejdere og frivillige

(4) Bestyrelsen

(5) Alle

(6) Andet __________

Hvad er jeres primære formål med at sende medlemmer, medarbejdere og/eller frivillige

på kursus hos CISU?

(1) Introduktion af frivillige

(4) Introduktion af nyansatte medarbejdere

(2) Opkvalificering af faste medarbejdere og frivillige

(3) Opkvalificering af bestyrelsen

(6) Andet __________

Rammer kurserne jeres virkelighed i foreningen/organisationen (passer niveau, øvelser

og eksempler på jeres daglige arbejde)?

(1) Ja det er nemt at relatere indholdet af kurserne til vores arbejde

(4) Overordnet ja, men ind imellem er det lidt svært at se hvordan man kan anvende det lærte efter

kurset

(2) Nej, det kræver ofte en del tankevirksomhed at overføre kursusindholdet til arbejdet hjemme i

foreningen/organisationen


127

(3) Det svinger meget

Når en fra jeres forening/organisation har været på kursus hos CISU, vil det så typisk

føre til konkrete ændringer i organisationens arbejde eller procedurer?

(5) Næsten altid

(4) Som oftest

(3) Meget sjældent

(2) Aldrig


Hvordan vil I vurdere kursernes faglige standard?

(5)

Meget tilfreds

(4)

Tilfreds

(3)

Hverken eller

(2)

Utilfreds

(1)

Meget utilfreds


128

Benytter I jer af andre kursustilbud til frivillige/medarbejdere (indenfor

udviklingsarbejde) - i så fald, hvilke?

(1) Ja

(2) Nej

(3) Ved ikke

Hvilke og hos hvem?

________________________________________

________________________________________

________________________________________

________________________________________

Er der brug for nye typer af kurser hos CISU (eksempelvis til folk med meget erfaring

med udviklingsarbejde), og har I nogle forslag til sådanne?

(1) Ja (uddyb gerne) __________

(2) Nej

I det følgende stiller vi et par spørgsmål omkring kontrol, monitorering og

rapportering.

Disse spørgsmål er kun relevante for foreninger/organisationer med projektbevillinger

under projektpuljen, så hvis din forening/organisation ikke har det, så bare sæt kryds i

"ikke relevant" feltet.


129

Er retningslinjerne for rapportering (statusrapporter og endelig rapportering) klare og

letforståelige?

(1) Ja

(2) Nej

(3) Ikke relevant for os

Har monitoreringen været med til at højne kvaliteten af jeres projekter?

(4) I høj grad

(3) I nogen grad

(2) I mindre grad

(1) Slet ikke


Har I diskuteret korruption og anti-korruption med jeres partnere i løbet af de sidste 2

år?

(1) Ja

(2) Nej

(3) Vi har ingen partnere


130

I det følgende stiller vi et par afsluttende generelle spørgsmål omkring CISUs arbejde,

fremtidige prioriteringer og jeres engagement som medlemsorganisationer.

(Der er 3 spørgmål tilbage i undersøgelsen)

Skal CISU bruge ressourcer på kapacitetsopbygning i syd (eksempelvis partnerskaber

med syd-fonde)?

(1) Ja

(2) Nej

(3) Ved Ikke

Har jeres organisation/forening deltaget i kampagnen "Verdens Bedste Nyheder"?

(1) Ja

(2) Nej

(3) Ved Ikke

Hvor tilfreds er jeres organisation/forening generelt med CISU?

(1) Meget tilfreds

(2) Tilfreds


131

(3) Både og

(4) Mindre tilfreds

(5) Utilfreds

Spørgeskemaet er nu slut.

Resultaterne fra denne undersøgelse kommer til at indgå i det samlede review som NCG

laver af CISU. Hvis du har yderligere kommentarer eller mener at der er noget som vi bør

have med i vores overvejelser, er du velkommen til at skrive det herunder.

Tak for din deltagelse og for din tid.

________________________________________

________________________________________

________________________________________

________________________________________

________________________________________

________________________________________

I feltet herunder har du mulighed for at skrive navnet på din organisation/forening. Hvis

du ikke skriver noget, forbliver din besvarelse anonym.

________________________________________

________________________________________

________________________________________

________________________________________

________________________________________

________________________________________


132

Annex 8. Opgørelse over bevillinger og rådgivning

Documents

Civilsamfund i Udvikling Review Rapport. · 104.N.371.b. Ministry of Foreign Affairs Civilsamfund i Udvikling Review Rapport. 12. december 2012 . Denne endelige udgave af CISU review