ÅRSSKRIFT 2010Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse - for dem der tør udfordre troen

KR

ISTE

ND

OM

OG

KR

IG

KAMPENFOR GRØNNE

EFTERSKOLER

30 ÅR MED HASLEV UDVIDEDEHØJSKOLE

FRI VILJE PÅ FILM

SOMMERMED REGNOG RADIO

MO

RTE

N,

CAR

OLI

NE

OG

EFTE

RSK

OLE

RN

E

LIVET SKAL LEVES FORLÆNS, MEN...

DANMARKS

KRISTELIGE

GYMNASIASTBEVÆGELSE

Valby Langgade 192500 ValbyTlf. 36 30 75 90mail@dkg.dkGiro: 900-2154

Landssekretær

Karen M. Trolle ViholmNørre Allé 298000 Århus CTlf. 86 100 700sekr@dkg.dk

Redaktion på Årsskriftet 2010:

Hans Nørkjær og Helle ElmholdtLayout: Peter Vittrup

De fleste kender nok fortsættelsen på den fra Kierkega-ard stjålne overskrift: ”..men forstås baglæns”. Udover citatets brugbarhed i en klumme om DKG 2010 set lidt fra oven gav ordparret ”forlæns/baglæns” association til et af DRs mange pædagogiske børneprogrammer, hvor det besynderlige flodhestelignende dobbelthovede pølsedyr ”Forlæns og Baglæns” kæmpede en evig og naturligvis frugtesløs kamp for at trække i hver sin retning.

Hvorfor nu denne pølsesnak? Jo, lad os bare ærligt sige, at 2010 måske nok vil blive husket som et år, hvor be-styrelsen og udvalgene oplevede lidt af Forlæns/Baglæns-fornemmelsen. To skridt frem og ét tilbage er en dans, vi godt kan nikke genkendende til.

Først var det økonomien, der fik et ordentligt hak i tuden, da der på grund af en teknisk fejl i administratio-nen af medlemskartoteket ikke var blevet indkrævet de krævede antal medlemmer for at få del i tipsmidlerne. En meget alvorlig situation for en lille bevægelse som vores! Lykkeligvis er der nu forhandlet en kompensation på plads, der betyder, at vi kan gå videre uden mén. I den anledning er der grund til at sige tak til KFUM og KFUK for gode forhandlinger og god behandling.

Men Baglæns-effekten fortsatte, for samtidigt fik vi at vide, at HUH nu endegyldigt måtte erklære sig konkurs. Det er med vemod, at vi takker for årene og i hjertet mindes mange lyse sommernætter og dybe diskussioner. Vi spejder nu efter nye rammer, for sommerstævne bliver der naturligvis igen.

Men heldigvis skete der også mange ”Forlæns” –ting i 2010. Masser af gode og spændende stævner, en bragende god deltagelse på Ung Uge og så fik landssekretær Karen Trolle en lille Bertel. Til lykke med ham – vi glæder os til at se ham som DKGer! Under Karens barselsorlov har stud.theol. Asbjørn Hyldgård passet landssekretærjobbet på fremragende vis. Tak for det!

Og så kom de endelig, det grønne Efterskoleteam, der består af Caroline Damsbo og Morten Ahle. Lige nu er

de ved at forvandle et væld af efterskoleelevers cykler og hjerner til DKG-grønt område. Hjertelig velkommen til jer begge og til al den dejlige energi, I lukker ind i bevægelsen.

Ja, livet må leves forlæns, og forstås baglæns. Vi har lært nogle ting af året der gik og glæder os til sammen med udvalg og ansatte at se fremad, arbejde fremad og sætte nye temaer og tanker på dagsordenen. Derfor peger de følgende ord fra forskellige stemmer i bestyrelsen også forlæns.

Kåre Schelde, generalsekretær for Folkekirke og

Religionsmøde

”Når troen er løs i nutidens samfund, er det både en gave og en udfordring for DKG. Det er en gave, fordi det at tyde menneskelivet i en religiøs fortolkningsram-me i dag er legalt – og kalder måske ligefrem på nysger-righed også blandt mange unge. Det er en udfordring, fordi de klassiske religiøse skel (læs: kirkelige retninger) i Danmark stort set er ukendt stof for den almindelige gymnasieelev.”

Kenneth Degnbol, højskolelærer, Rønde

”DKG kunne i en tid, der er præget af religiøse ekstre-mer både i og udenfor kirken, have glæde af at styrke sin profil som en bevægelse, der taler kristendom ind i kulturen, ind i livet, tæt på det sækulare. Det er der brug for i en tid, hvor religion ofte bruges til at gøre forskel, hegne ind og afgrænse de særlige fra de andre.”

Peter Boll, folkeskolelærer, Århus

”Jeg ville ønske, at de fantastiske stævner og arrange-menter, som AU og STU laver, ville nå endnu flere. At ”almindeligt-nysgerrige-men-ikke-så-fromme” unge kunne finde interesse i at deltage i udfordrende debatter og fjollede fester med blomsten af Danmarks unge. For mig at se er udfordringen ikke at lave en masse om men at få flere til at se, hvilket enestående netværk, DKG er.”

På bestyrelsens vegneBetty Grønne Ahrenfeldt

Af Betty Grønne Ahrenfeldt, formand for DKGs bestyrelse

3

EFTERSKOLETEAM

LIVET SKAL LEVES FORLÆNS, MEN...Af Betty Grønne Ahrenfeldt, formand for DKGs bestyrelse

Hvad tilbyder DKG efterskoleeleverne, når I besøger dem?

Caroline: Vi kommer og holder en aften for alle på efterskolen, hvor hygge blandes med diskussion og muligheder for at udtrykke sig kreativt. Vi udfor-drer dem for eksempel til at gøre deres skole mest mulig grøn - samtidig med at vi diskuterer store emner som alles frelse og retten til liv. Det kan virke som gennem-diskuterede temaer, men det optager efterskoleeleverne.

Hvordan får I det sociale og det seriøse til at hænge sammen?

Morten: Hvis man har lyst til være sammen, så åbner man sig også for andres meninger og holdninger og der opstår et fællesskab på trods af forskelligheder. Den slags fællesskaber kan bære meget igennem, og det er også det der kende-tegner fællesskabet i DKG. Så jeg mener, det er helt afgørende at vi fokuserer på både det sociale og det seriøse.Caroline: Vi kobler også de to ting ved at stille efterskoleeleverne en række udfordringer. Når vi rykker deres holdninger og grænser, så oplever de at fælles-skabet blever stærkere. En udfordring kan for eksempel være at klemme 70 elever ind i et boldrum – det lyder simpelt, men det bliver en sjov og god oplevelse for dem, og netop den slags kan lette stemningen ved senere dybe samtaler.

Men DKG er også kendt for at sigte fagligt højt – universitetsundervisere

holder jo foredrag for gymnasieelever. Kan det ikke være ekskluderende?

Udelukker det ikke nogen fra at være med i DKG?

Morten: DKG er meget mere end foredragene. Man kan sagtens være i DKG og alligevel kede sig under nogle af dem – de fleste har sikkert også prøvet ikke at forstå ret meget af det, som en oplægsholder siger, men hvor det alligevel fø-rer til gode diskussioner. or efterskoleeleverne, tror jeg, det handler meget om at de kan få sat ord på deres holdninger. De gode samtaler mere end de meget faglige oplæg. De kommer senere på stævnerne.Caroline: Vi vil i det hele taget gerne opfordre eleverne til at fortsætte det stærke fællesskab, som de fornemmer i løbet af deres tid på efterskolerne. Men man kan ikke stampe et godt fællesskab op af jorden. Et fællesskab, der er værd at leve videre på, opstår i de gode øjeblikke, hvor man har det sjovt sammen. Herfra kan en god diskussion opstå, som ikke bare bliver mudderkastning, hvor man krampagtigt holder fast i egne holdninger. Det er netop en god diskussion, når man har tillid til den anden, og derfor tør vove sig ud med egne holdninger og holde dem frit frem – der, hvor alle kan se dem. Betragtet på den måde er DKG ikke kun for de få.

Caroline Damsbo og Morten Ahle har siden september rejst rundt til landets efterskoleelever.Målet er at præsentere DKG som en bevægelse med plads til både fællesskab og diskussion.

Af Asbjørn Hyldgaard, DKGs Arbejdsudvalg

Foto: Gorm

Olesen

Foto

: Ric

hard

Lem

arch

and

KRISTENDOMOG KRIGAf Svend Andersen, professor dr.theol.

5

Derimod blev det mere og mere tydeligt, at mange kirker udtalte sig mod krigen. Den daværende pave gjorde det. Og mange protestan-tiske kirker gjorde det. Herhjemme var billedet som sædvanlig bro-get. Den Danske Folkekirke udtalte sig ikke, for ingen kan tale på dens vegne. Derimod udtalte tre biskopper – Kjeld Holm, Karsten Nissen og Søren Lodberg-Hvas – sig mod krigen.

Mange vil sikkert mene, at de tre hjemlige biskopper burde have holdt deres mund ligesom deres kolleger. For kirken bør ikke blande sig i politik. Det synspunkt beror på en meget alvorlig misforståelse, både af, hvad krig er og hvad kirken er.

Fra en politisk synsvinkel er krig det mest utilslørede udtryk for kampen om magt, indflydelse og økonomiske fordele. Men fra en menneskelig synsvinkel er krig ensbetydende med lidelse, død, fattigdom og elendighed. Vel at mærke: ikke primært for dem, der aktivt fører krigen, men for civilbefolkningen, dvs. almindelige mennesker.

Derfor er det ikke mærkeligt, at krigen altid har været en udfor-dring og en anfægtelse for tænkende mennesker. Kan det under nogen omstændigheder være forsvarligt at deltage i en krig? Det spørgsmål stillede filosoffer allerede i oldtiden. Og også den kristne kirke var fra starten tvunget til at finde et svar på det. Det toneangi-vende svar blev, at der findes retfærdige krige.

Der er et andet svar, som er mere nærliggende. Det er, at kristne under alle omstændigheder må tage afstand fra krig. Det er pacifis-mens svar, altså det, der altid søger freden. Pacifismen har en meget klar kristen begrundelse: ”Du må ikke slå ihjel” lyder det femte bud. Og Jesus føjer skærpende til: ”Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer” (Matthæusevangeliet 5,45).

Nu er verden imidlertid ikke så enkel, at fredens vej altid kan føl-ges. Hvad, hvis jeg bliver angrebet? Eller ser andre blive angrebet og kun kan redde dem med vold? Det er for en kristen ægte dilem-maer. Og krigens dilemma er i grunden det samme, blot ført op på samfundsplan. Grundtanken i forestillingen om retfærdig krig er, at voldsanvendelse kan være berettiget som selvforsvar og som forsvar for uskyldige. Sagt på en anden måde: normaltilstanden for menneskeligt samliv er freden. Krig er et brud på denne normal-tilstand, og hvis en forsvarskrig er den eneste afværgemulighed, er den berettiget.

Den kristne tanke om retfærdig krig er tæt forbundet med kristen-dommens positive vurdering af politisk magtudøvelse. Hos Paulus hedder det: ”der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud” (Romerbrevet 13,1). Regering og myndighed er Guds redskaber til at sikre fredelige rammer om menneskers liv. Trues disse rammer af krig, er magthaverne beret-tigede til at forsvare sig.

DK

G Forårsstæ

vne 2010: KR

IG Rønde H

øjskole

Fra en menneskelig synsvinkel er krig ensbetydende med lidelse, død, fattigdom og elendighed.

Kunne et militært angreb mod Irak undgås? Og hvorfor startede USA ogEngland den på egen hånd – uden udtrykkeligt mandat fra FN’s sikkerhedsråd? Disse spørgsmål stod endnu åbne i begyndelsen af 2003.

Efterhånden blev tanken om retfærdig krig udformet som en regulær lære med en række punkter. De vigtigste lyder: Kun en forsvarskrig er berettiget. Kun den lovmæssige myndighed er berettiget til at starte krig. Krigen skal føres med den rette hensigt, nemlig at genoprette freden. Forsvarskrigens skadevirkning skal stå i rimeligt forhold til de skader, der undgås. Der skal skelnes mellem modstande-rens militær og civilbefolkning.

I vores danske sammenhæng er det vigtigt at notere, at Martin Luther tilsluttede sig den gængse lære om retfærdig krig. Luther udtalte sig naturligvis som præst. Derfor var han mest optaget af, om det overhovedet er foreneligt med en kristen samvittighed at deltage i krig. Men da han delte Paulus’ syn på politisk myn-dighed, formanede han også fyrsterne om deres pligt til at bruge forsvarskrigen som beskyttelse af deres befolkning. Han formanede dem dog også til, ikke at føre krig af hævntørst og magtlyst eller for økonomisk vindings skyld. Og da de muslimske tyrkere belejrede Wien, gjorde han kejser og fyrster opmærksom på, at deres opgave var at sikre konkret fred, ikke at føre religionskrig.

I vore dage er spørgsmålet om krig temmelig forskelligt fra Paulus’ og Luthers. Vi har en international retsorden, som FN står for. Den bygger på grundtan-ken i læren om retfærdig krig: freden skal sikres, og hertil kan krig i givet fald være nødvendig. Et nyt spørgsmål er, om moderne våben gør det berettiget at føre en ’forebyggende’ angrebskrig. Danmark gik med i angrebskrigen som del af ”koalitionen af villige”. Nu er Irak-krigen slut for vores vedkommende. Men vi fører stadig krig i Afghanistan, og det har kostet mange smertelige tab. Kan vi stadigvæk betragte denne krig som retfærdig? Fører vi kampen mod Taleban i overensstemmelse med de nu gældende internationale regler for behandling af modstanderen? De spørgsmål blev blandt andet rejst af filmen Armadillo.

Ethvert land, der deltager i krig må åbent søge svar på disse spørgsmål. Men for kristne mennesker er det grundlæggende spørgsmål det gamle: er det for-svarligt at lade uskyldige menneskeliv gå til? Det er skammeligt, at vi tilsynela-dende ikke gider overveje det spørgsmål i fællesskab i den danske folkekirke.

KRISTENDOM OG KRIGFORTSAT FRA FORRIGE SIDE

For kristne mennesker er det grundlæggende spørgsmål det gamle: er det forsvarligt at lade uskyldige menneskeliv gå til? Det er skammeligt, at vi tilsyneladende ikke gider overveje det spørgsmål i fællesskab i den danske folkekirke.

”

DKG Forårsstævne 2010Rønde Højskole. Tema: KRIGSpørgsmål fra online evalueringAntal deltagere: 65 http://dkg.dk/foraar2010

Hvornår toppede weekenden for dig? (sæt gerne flere Xer)

FAKTA

Ulla Terkelsen

Nætterne LIVE krigpå Kalø

På tur i det grønne

Festaften Aften-andagter

GormHarste

Workshops

100 %

Andet

DKG

facebook.com/dkgefterskoleteam

KAMP FOR GRØNNEEFTERSKOLERPå efterskoleteamets facebookside dokumenterer Morten og Caroline kampen for grønne efterskoler. Se blandt andet de kropsmalede drenge eller 50 andre videoklip fra turen rundt på Bjerget, Blidstrup, Blåkilde, Borremose, Haslev, Hestlund,

Lunderskov, Midtsjælland, Nordsjælland, Nørre Nis-sum, Nøvlingskov, Odsherred, Rydhave, Sommersted, Svankjær, Tommerup, Unge Hjem og Vesterbølle.

dkg.dk/unguge

I sommer fyldte DKG traileren med højtalere, strandstole og slushice og rykkede hovedkvarteret til Ung Uge Festival i Løgumkloster. Her skabte vi maksimal festivalstemning i GRØN ZONE - blandt andet med faste indslag tre gange om dagen:

12.00 Live middagsradio fra GRØN ZONE18.00 Udfordrende efterskolekampe24.00 Go’nathistorie med Peter Plys

Hør og download...

LIVE RADIO FRAUNG UGE FESTIVAL

7

BJERGVANDRING I STYRTREGN

Til en rigtig efterskolerejse hører en række uforud-sete oplevelser i stil med motornedbrud i Polen eller orkanvinde i Sydfrankrig. Årets største udfordring satte ind for foden af et bjerg i Italien, da himlen åbnede sig over efterskoleeleverne, og voldsomme

vandmængder gjorde stier til floder og gennemblødte alt. En deltager fortæller i evalueringen: ”Bjergvan-dringen i øs’regnvejr endte med at blive en helt forrygende oplevelse. Og da man kunne mærke strømmen fra et lyn oppe på toppen - det var ligesom prikken over i’et :D”

SPOT

Er det muligt at finde stilheden på det indre Nør-rebro i København, mens busser og biler brøler om ørerne på en? Det forsøgte en lille gruppe DKGere, da vi i april afholdt Påskedage i Brorsons Kirke. Vores projekt var at sætte tiden i stå, stå af hver-dagsræset og for en gangs skyld ikke stille for mange spørgsmål, men i stedet bare nyde roen, sætte os ind

i påskens fortælling og mærke den på egen krop. Sam-men fandt vi både fest og fordybelse i højtiden gennem blandt andet et ægte jødisk påskemåltid, aftensang i domkirken og en hel eftermiddag i stilhed midt i de kø-benhavnske gader og parker. De tre dages stilhedsboble sluttede med at synge påskesolen op af havet.

STILHED I STORBYEN

Kanalrundfart, morder, vandkamp, sild i tønde, en masse gode diskussioner, måneskinsvandring, sange, Lost!, debat på rådhuset, hymmmmns, dej-lige mennesker og fantastisk stemning. Jeg elsker DKG! :) - Katrine Landberg Degn

Hej Alle dejlige folk... :D. Tak for en super uge, det har været så fedt endnu engang at opleve den helt specielle DKG-stemning! Glæder mig til vi ses på UU, efterårstævne eller bare tilfældigt!! :D Stay green.. ;) Knus Anders :D - Anders Munk Povlsen

Klokken er ca. 15.30 mandag den 5. juli i haven på Haslev Udvidede Højskole. Der er ikke mange kendte ansigter, og jeg prøver lidt forvirret at holde styr på ansigter, navne og bekendt-skaber. ‘Stil jer op som et Danmarkskort med København der og Aalborg der!’ råber Sarah, og et par sekunder efter står vi sølle 6 mand på min lille hjemø, Sjælland. Da jeg kigger over på den anden side af ”bæltet” står der ca. seks gange så mange på den lidt større halvø, Jylland. Hold da op, vi er i mindretal her. Jeg er vant til bare at være forstadspige inde i København, men her er jeg jo fra en vaskeægte metropolis!

Af Kirstine Saxe, gymnasieelev

MÅ JEG SIGE SGU PÅ DKG SOMMERHØJSKOLE?

DKG Sommerhøjskole 2010Haslev Udvidede HøjskoleAntal deltagere: 47Kommentarer fra mit.dkg.dkhttp://dkg.dk/sommer2010

FAKTAHvad skal jeg sige ?? Jeg kan slet ikke få det helt STORE SMIL fra mit ansigt efter sådan en helt uforglemmelig uge med alle jer dejlige DKG’er og AU’er :D Hvor er jeg glad for at jeg besluttede mig for at tage med til Haslev. - Emilie Højberg

DeltagerePigerDrenge

Den første dag gik mange af de introducerende spørgsmål på hvad vores forventning til ugen var. På gåturen rundt i Haslev by fortalte Judith, at hun havde været med i lang tid, så hun vidste måske lidt om, hvad der kom til at ske. Da jeg meldte mig til sommerhøjskole på min veninde Theresas opfordring (som også skulle af sted for første gang) var jeg ikke helt sikker på, hvad jeg skulle opleve i denne uge af sommerferien. Et par fordomsfulde spørgsmål blev besvaret, da jeg endelig ankom: ’må jeg sige sgu her?’, ’går de andre i kirke hver søndag?’ osv.

Heldigvis er der ikke ét svar på den slags spørgsmål, når man er i DKG, for der er plads til både dem, der siger sgu og til dem, der ikke går i kirke hver søndag. Igennem min barndom og ungdom har jeg ikke haft et forum, hvor jeg har kunnet diskutere min reli-gion i forhold til det at være ung og nysgerrig. Kun far og storebror har været gode at diskutere med og til at besvare spørgsmål. Da jeg tog på Midtsjællands Efterskole efter 9. klasse, begyndte jeg i højere grad at se kristendommen som noget, vi kan samles om ubetinget af baggrund, alder mv. Egentlig har jeg ikke savnet det, men da jeg i DKG fik åbnet op for nogle ting, gik det op for mig, at jeg faktisk har brug for et sådant sted. Det at udveksle erfaringer og være en del af et fællesskab på baggrund af noget, der fylder så meget for mig, gav pludselig stor mening i mit liv.

Én ting kan jeg i hvert fald sige om mine forventninger til DKG: jeg har SKY-HIGH forventninger til næste gang, jeg skal af sted med DKG, for den uge er svær at toppe! Det faglige på sommer-højskolen overgik al forventning: Passionerede foredragsholdere, diskuterende filosoffer, troende teologer og højtråbende samfunds-kritikere var bare en del af den mere stillesiddende aktivitet i ugen.

At der skulle være en gud tilstede, har jeg aldrig opfattet som noget, der skulle understøttes af et bevis. Men da Hans forklarede, hvor-dan et bevis for en gud kunne være, at alt bliver sat i gang af noget, som i sidste ende er Gud, gav det stor mening for mig. Jeg forstod religion og kristendommen som noget metafysisk og åndeligt, og en af de eneste ting i den moderne verden, som ikke skulle bevises eller sættes ind i en kasse. Men uden at putte det ned i en firkantet kasse eller koge det ned til en flad teori kunne jeg se en mening i at have en slags videnskabelig tilgang til kristendommen. Det var spæn-dende at høre de andres tanker og udvide min religion til mere end at gå i kirke om søndagen. En anden ting jeg undrede mig over var de 4-5 foredragsholdere, vi havde i løbet af ugen. De fremlagde ikke bare deres egen men også andres viden og holdninger til emner, der på forskellig MÅDE berørte modernitet eller kristendommen.

Man kan vist sige, at Per Ramsdal var en af de mest omtalte præster i foråret 2009, på grund af den kirkeasyl der blev givet til en gruppe udviste mænd, kvinder og børn fra Irak. Vi var inde at besøge Bror-sons kirken, med Per Ramsdal som vært, og selvom jeg hele sidste år gik i skole på den anden side af vejen, var det alligevel noget andet at blive inviteret indenfor. Det var en stor oplevelse at høre hele situationens udvikling fra start og til i dag fra en af hoved-personerne selv. Tænk, at et hus i hjertet af Nørrebro har kunnet stabilisere disse menneskers urolige verden for en tid ved hjælp af næstekærlige og gæstfrie mennesker. Jeg kom ikke ud af kirken med et bedre svar på verdens uretfærdighed, men med en forståelse og indsigt i de tiltag og handlinger, der blev taget igennem den problemfyldte periode.

Selvom omgivelserne på sådan en uge har betydning, er det for al-vor de mennesker, der fylder omgivelserne, der er afgørende. Jeg må tilstå, at jeg ikke kom lige meget rundt om alle, men de samtaler, om både pjat og alvor, er nogle jeg stadig husker med et smil. Som man kommer ind på livet af folk i DKG forstår man, at mange ken-der hinanden fra tidligere, igennem KFUM og KFUK, efterskole eller andre sammenhænge og nogle er endda hele søskendeflokke. Men trods gamle bekendtskaber var der uden tvivl masser af imøde-kommenhed og plads til os førstegangs DKGere, som var kommet for at diskutere med om kristendommen og det at være ung i den.

DK

G Som

merhøjskole 2010: M

OD

ERN

E KR

ISTEN

DO

M ?! H

aslev Udvidede H

øjskole

”Det at udveksle erfaringer og være en del af et fællesskab på baggrund af noget, der fylder så meget for mig, gav pludselig stor mening i mit liv.

Kirstine (til højre) tilmeldte sig DKG Sommerhøjskole på opfordring af veninden Theresa (til venstre).

Rystesammen i haven på Haslev Udvidede Højskole, hvor alle deltagere har fordelt sig i et danmarkskort på plænen. Kirstine står sammen med fem andre sjællændere til højre i billedet.<

9

DK

Gdkg.

dk/h

uhU

dval

gte

bille

der f

ra a

rkiv

et...

Billede mangler

HOGWARTS I HASLEVAf Rasmus Bro Henriksen, DKGs Arbejdsudvalg

11

Jeg tænker på Haslev Udvidede Højskole, hver gang jeg står foran en eller anden moderne glasbygning og overvejer: Hvor går man ind? Haslev Udvidede Højskole byder dig velkommen, fra du drejer om hjørnet af Højskolevej. Ingen er i tvivl om, hvordan de skal finde ind, alle er med i klubben. Men inden for hoveddøren er huset en labyrint i forskellige planer fra den ene tilbygning til den anden. Med hemmelige trapper, kælderrum med poesi på væggene, og lofter med knogler i sofaen og Dannebrog på væggen. Der er himmelrum til stilhed, pibeklub til røg. Sale til teater, foredrag og måltider, og et fugletårn til psykologisk ustabiliserende natløb.

Åbne arme og A-nøgle

I næsten 30 år har HUH mindst en gang om året været DKGernes. Af fire forskellige forstandere er vi altid blevet mødt med åbne arme og en A-nøgle i en klar forventning om, at hver en krog ville blive indtaget og udnyttet. Det har været vores Hogwarts, vores ungdomshus, hvor vi selv har lavet reglerne og selv styret musikken. DKG-stævner er jo det, vi laver i ferierne, alligevel har det virket mere som semester-start, når vi har stået i gården på HUH inden et sommerstævne. Det er det her, vi egentlig laver. Alt det andet har været tvungen ferie, men nu er vi tilbage. Nye folk, ny studieplan,

hvad har I lavet siden sidst? Og en stor sommerfugl i maven over alt det, man ved skal ske mellem linjerne i programmet.

Kristus og den Udvidede

Det allersidste sommerstævne denne sommer handlede om kristendom og modernitet. Man kunne godt skrive noget om, at lige præcis på HUH kom de gamle ord til live, her blev kristen-dommen sat ind i en moderne ramme, forstået på modernitetens præmisser osv. Det er også rigtig nok, men mest af alt har skolen været en særlig og lidt gammeldags lomme. Et frirum, hvor vi ikke altid har skullet svare på, hvad vi får ud af det hele lige her og nu, men har kunnet ånde op og ind i snakke om, hvad vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen. På et sommerstævne opbygges der altid en utrolig tillid. Man kan sidde og snakke med folk, man aldrig har mødt før, om ting, man aldrig har formuleret sig om før. Udtrykke tro og tvivl uden at være i offensiv for det ene eller det andet.

Tak, tak, tak

HUH har som sted understøttet alt det, vi i DKG vil med vores stævner. Huset har så mange boliger, at det har kunnet rumme alle de ting DKG er. Det er ikke et universitet, en kirke, en sportshal eller en lejrskole, men summen af det hele.. Og på trods af, at sommerstævnet er blevet løftet af så mange forskellige folk, har de enkelte stævner altid lignet hinanden påfaldende meget år efter år. Nye lærere, skiftende køkkendamer og forskellige forstandere, et arbejdsudvalg, der roterer og selvfølgelig nye deltagere hvert år. Men der er noget i kulturen og stedet, der har levet af sig selv og givet essens til resten. Billedet af en surdej, der hele tiden får nye brød til at hæve, er nærliggende, men omvendt så er der ikke meget rugbrød over sommerstævne på HUH. Det er ikke surdej at være på sommerhøjskole, det er frøsnapper og kakaomælk! Nu skal vi ud og finde en ny bager…Tusind tak for at lægge hus til det hele, gamle HUH.

Da Haslev Udvidede Højskole blev bygget i 1922, skulle den se stor og impo-sant ud, udvidelsen af succesen Haslev Højskole på den anden side af kirken. Senere blev den udvidede højskole til den eneste højskole i byen. Nu er der ikke længere højskole i Haslev. Vi siger tak for 30 skønne år.

”Det har været vores Hogwarts, vores ungdomshus, hvor vi selv har sat reg-lerne og selv styret musikken.

FRI VILJEIFØLGE BIER OG COPPOLA Af Ulla Hjorth Nielsen, filminstruktør, mag.art.

Freedom’s just another word for nothing left to loose sang Chris Kristofferson i en gammel popsang. Og det er jo tankevækkende, at frihed ikke bare er en frit i luften svævende stør-relse. Frihed er intet værd uden ansvar. Man er ikke fri, fordi man er ubundet. Kun gennem fællesskabet kan man opnå den optimale frihed. Og hvad skal man også med frihed, hvis man er helt alene? Det kan man måske godt være i virkeligheden, men det er man pr. defi-nition aldrig på film, fordi filmen lever af dialog og mellemmenneskelighed.

Når man kobler den frie vilje med filmkunsten, støder man som det første ind i virkelighe-den – filmisk frihed/ufrihed forankret i nogle faktiske omstændigheder. Fiktionsfilmen vil altid først og fremmest være påvirket af sit produktionstidspunkt, uanset om den handler om noget nutidigt eller placerer sin handling i en anden tid. Man kan også kalde det filmens værk-eksterne forhold. Produktionsforhold er ofte synonymt med afhængighed af storfinans og økonomiske hensyn. Der kan også være politiske og ideologiske forhold i pro-duktionslandet og på produktionstidspunktet, der afspejler sig i filmenes indhold og udtryk og som kan tolkes som filmisk ufrihed, selvcensur eller faktisk censur. Og der vil altid være samfundsnormer som filmkunsten enten læner sig op ad eller ønsker at udfordre. Filmisk frihed er ikke noget frit i luften svævende, men altid en boksekamp på kompromisser.

Når det gælder indholdssiden af filmene, kan begrebet frihed tolkes som en eksistentiel og tematisk størrelse. Som et personligt valg eller en personlig tvang som hovedpersonen er underlagt. Individet overfor andre individer eller individet overfor et samfundssystem, en religiøs- eller ideologisk gruppering eller geografisk og naturbestemt kulturkreds med særlige normer og regler. Og der er ingen tvivl om, at modsætningparret frihed/tvang i alle nuancer er en tematisk sværvægter i filmkunsten. Men er vi altid frie til at vælge eller er vores valg bestemt på forhånd?

Mennesket er dømt til at være frit.

Sådan sagde filosoffen og eksistentialisten Jean Paul Sartre i 1950’erne, hvor freden var genoprettet og en ny frihed prægede Europa. Med citatet vil han gerne understrege, at vi altid har retten til at vælge, at ansvaret altid påhviler det enkelte menneske, og at den tyske befolkning selv valgte et totalitært system. Den enkelte bærer altid et ansvar, men når Sartre siger dømt til, så er det jo fordi det kan være et tungt åg at bære. Nogle gange står valget jo nærmest mellem pest og kolera i livet såvel som i kunsten. Dramaets hovedpersoner bliver altid stillet overfor svære valg: Har jeg ikke noget mad, ikke noget arbejde og en familie at forsørge, kan jeg f.eks. blive tvunget ud i kriminalitet. Friheden eller ufriheden er et vilkår. Heldet eller chancen er også en faktor, der udnyttets groft i den fiktive fortælling, for kun gennem forandring og udvikling får historien kant.

FRI VILJEIFØLGE BIER OG COPPOLA DKG

13

DK

G Inspirationsdage 2010: FILM

OG

FRI V

ILJE Sundbyerne, København

Jeg har her listet fem grundhistorier i den narrative fortælling om frihed og ufrihed op. Brug det som inspiration, hvis du vil arbejde videre med emnet.

1. Opdragelse

Konservative opdragelsesidealer kontra frihedstrangen. Skolen som indpisker og opdrager. Oprøreren skal kanøfles, men er som oftest helten, for hvem det lykkes at skabe forandring. Det kan være en lærer i opposition til ledelsen eller en elev, der trodser og gør op med uretfærdigheder. Ondskaben (Michael Håfstrøm 2003). Døde

Poeters klub (Peter Weir 1989). Drømmen (Niels Arden Oplev 2006). Koret (Christof Berratier 2003). Men skolen som institution kan også have en anden funktion, hvor den passer på sine børn og beskytter dem mod en politisk fjende udefra. Det gælder f.eks. i filmen Au revoir les Enfants (Louis Malle 1987), hvor en katolsk pater og lærer vælger at følge sin samvittighed og gemme en jødisk dreng for tyskerne under den tyske okkupation af Frankrig.

2. Forventningspres

Konventionen eller forventningspresset er ofte størst i overklassen, hvor problemerne er kombineret med pengenes magt. Per Flys film Arven (2002) er et godt eksempel. Loyaliteten overfor miljøet eller kulturen gør sig også gældende indenfor den organiserede krimina-litet. Her spiller pengene om noget en hovedrolle, som mennesket må underlægge sig. Film: Godfather 1-3 (Francis Ford Coppola 1972,1974, 1990). Goodfellas og Casino (Martin Scorsese 1990, 1995). Pulp Fiction (Quentin Tarantino 1994). Kan man ikke slippe ud, selvom man gerne vil?

3. Forelskelse

Den altopslugende forelskelse, der tilsidesætter alt andet. Den totale besættelse stillet overfor det troskabspres, som indfinder sig, når den første forelskelsesrus har lagt sig. Alle trekantsdramaer har to udveje: At følge sin lyst eller følge sin pligt. Den gale kærlighedshistorie, som man også kalder L’amour fou, bygger på middelaldermyten om Tristan og Isolde. Det eksistentielle valg, kærligheden, er en katalysator for friheden, for lysten til at bryde med konventionen, bryde med ægteskabet, løbe væk med den elskede. Romeo og Julie eller musicalen West side Story (Jerome Robbins, Robert Wise 1961). Broerne i Madison County af Clint Eastwood (1995, hvor han spiller overfor Meryl Streep), dogmefilmen Elsker dig for evigt

(2002), eller en anden af Susanne Biers film Brødre (2004), eller klassikeren over dem alle Det korte møde (David Lean 1945)

dkg.dk/filmFilmklip og ekstra baggrund...

3. Frihedsberøvelse

Den fysiske og psykiske frihedsberøvelse. Samfundets beskyttelse mod kriminelle elementer eller anderledes tænkende. Strafafsoning og drift mod frihed. En verden udenfor (Frank Darabont 1994) er et fremragende eksempel, hvor håbet om frihed bevares på trods af to livstidsdomme og fængselsinspektør, der regerer fængslet med disciplin i den ene hånd og Bibelen i den anden. Hovedpersonen spilles af Tim Burton og medfangen, spillet af Morgan Freemann, siger til ham: Hope is a dangerous thing. Hope can drive a man in-sane. Og den psykiske indespærring, hvor et menneske er præget af tvangstanker, som måske for en tid forstørrer virkelighedsopfattel-sen, men snart virker forkrøblende og formørker sindet, fordi den er ude af trit med resten af verden. Et smukt sind (Ron Howard 2001) og Donnie Darko (Richard Kelly 2002) er nyere eksempler.

De andres liv følger stasi-agenten Weisler, der får til opgave atovervåge den intellektuelle forfatter Dreyman og hans kæreste.

5. Samfundsforhold

Samfundsbestemt ufrihed. Mange film fra 30’ernes depression i USA f.eks. Vredens druer og On the Waterfront. Kapitalens skalten og valten med arbejdspladser - et dansk eksempel er Erik Carlsens De Frigjorte (1993). En genial titel når det handler om arbejdløshedens svøbe. Det kan også være totalitære-antidemokra-tiske forhold, der dikterer den mennskelige udfrihed. Brændt af

solen (Nikita Mikhalkov 1993) og Drageløberen (Mark Foster 2007) om forholdene i Afganistan. De andres liv (Florian Henkel von Donnersmark 2006) om Stasi undertrykkelsen og den skjulte forfølgelse af intellektuelle under DDR-styrets sidste krampetræk-ninger. Ufriheden indenfor familien kan føre til sygdom i sindet. Her er Family Life (Ken Loach (1971) en klassiker og Gøgereden

(Milos Forman 1975), hvor familien koblet med sindsygehospita-let er sygt, ikke de indlagte.

Foto

: Ras

mus

Mik

kelse

n

EFTERÅRSWEEKENDOM LOVE

DK

G Efterårsw

eekend 2010: LOV

E Silkeborg Højskole

15

Det er mit første DKG-stævne, jeg blev medlem på Ung Uge i år, og det har været rigtig nemt at komme ind i fællesskabet i DKG. Jeg har mødt en masse meget kloge gymnasieelever. Der var nogle, der kunne stille nogle vildt geniale spørgsmål til foredragsholderne, så der har været stor faglighed.

Og så havde jeg en god diskussion om tro lørdag nat med Niels Mark! Højdepunktet var nok teaterworkshoppen lørdag. Der grinede jeg godt nok meget. Vi arbejdede blandt andet med at sætte én bestemt følelse på en tekst. Det var rigtig fedt og udfordrende.

Kirstine Hjort

Astrup

Rabih Azad-Ahmad [jurist og viceborgmester i Århus.red] var især interessant. Det var spændende at høre om, hvordan han kæmper med lovene som jurist forskellige steder. Det var rart med en personlig vinkel.

Bo Vad Brændgaard

Holstebro

Weekenden har igen fået mig til at overveje at blive jurist, selvom det også lyder ret tørt.

Jeg har mødt nogle dejlige mennesker. Jeg har fået mere at vide om lovgivningssystemet på samfundsplan, og jeg har fået reflek-teret over sammenhængen mellem religion og politik – om man kan bruge religion her.

Theresa Kvist

Gladsaxe

Højdepunktet var koffeintilbuddene. At snakke og hygge i dagligstuen midt om natten.

Jonas Lehmann Rasmussen

Brovst

Jeg har fået sat perspektiv på hvilke påvirkninger lovene har i vores samfund, og hvordan love i det hele taget bliver til – hvilke tanker der ligger bag dem, og at jeg faktisk selv kan have ret stor personlig indflydelse på lovene.

Rabih var rigtig interessant. Han fortalte om, hvordan det er at være muslim og politiker, og han satte klart skel mellem religion og politik.

DKGdkg.dk/efteraar2010Mere fra weekenden...

egne venner

andre deltagere

arbejds- udvalget

ER DKG EN LUKKET KLUB?Af Hans Nørkjær, DKGs Arbejdsudvalg

Hvor gode er DKG til at tiltrække de unge, som får bevægelsen til at leve og ånde? Vi har spurgt tre udvalgte personer, om de mener DKG er en lukket klub.

Jeg havde faktisk været medlem af DKG i over et år, før jeg var med til mit første DKG-arrangement. Jeg blev medlem, fordi jeg havde planlagt at tage med på efterskole-rejse i 2009, som dog gik i vasken. Der kom nogen og fortalte om efterskolerejsen på min efterskole: Alle så så glade ud på de billeder, de viste os fra efterskolerejsen, så en gruppe af os besluttede os for at tage af sted. Men det blev som sagt ikke til noget. Her i efteråret 2010 bestemte jeg mig så for at tage på mit første DKG-stævne. Jeg kendte flere mennesker fra Ung Uge, så jeg samlede dem jeg kendte, og så tog vi af sted på DKG-stævne. Det giver mig en mulighed for at mødes med folk, jeg ikke ser så tit. Det tematiske indhold har ikke så stor vægt for mig, for jeg tænker, at det nok skal blive sjovt lige meget hvad temaet er. Jeg synes egentlig alle er flinke. Fællesskabet virker ikke lukket, når man som jeg selv forsøger at være åben.

Rene Lysdal Bærentsen, 2. HTX og medlem af DKG

Alle var glade på de billeder, de viste fra efterskolerejsen

Lad mig fortælle det med en anekdote: Studenterhuen var for længst i hus, da jeg opdagede DKG. Jeg var lige begyndt på universitetet og blev inviteret med i lokalgrup-pen Århus STU. Det var hyggeligt, og jeg blev udfordret af spændende foredrag og debatter, men en aften under en diskussion fik jeg en uventet kommentar til noget, jeg ikke forstod: Jamen Helle, du er jo heller ikke rigtig DKGer. Kommentaren var måske nok ment som en joke, men den provokerede mig voldsomt, og har rumsteret lige siden, for hvordan bliver man egentlig en rigtig DKGer? Hvordan krydser man grænsen til det grønne land? Det kan være svært at være ny i et stærkt fællesskab som DKG. Vi skal være bevidste om, at det ikke er et krav, at en ny deltager kender organisationen fra familiemedlemmer eller har været med på alle arrangementer siden efterskolerejsen. Og det er ikke givet, at nye deltagere oplever en fællesskabsfølelse og et tilhørsforhold fra første dag.

Helle Elmholdt, DKGs Arbejdsudvalg

Jamen Helle, du er jo heller ikke rigtig DKGer

Jeg tror, DKG er et utrolig åbent sted for den, der er nysgerrig og afprøvende mht. kristendommen. Det er ikke et sted for folk, der har deres tro i kasser. Derudover tror jeg, at DKG er en bevægelse, der appellerer til noget socialt og intellektuelt på samme tid. Tallene tyder dog ikke på at DKG er specielt god til at indsluse nye folk, men kombinationen af det sociale og intellektuelle er en vigtig ting. DKGs fødekilder er efterskolerne og i meget høj grad KFUM og KFUK-efterskolerne. Og teoretisk set synes jeg faktisk, DKG burde appellere til mange flere, der ikke kender så meget til kristendommen. Der kan måske godt være tendens til, at der er nogle lidt familiære koder og et lidt indforstået fællesskab, men der bliver gjort meget f.eks. med hensyn til vores hjemmeside, som retter sig ud ad. Men det er svært for en lille bevægelse, der skal gøre meget for at gøre sig bemærket.

Betty Grønne Ahrenfeldt, formand for DKGs bestyrelse

Det er ikke et sted for folk, der har deres tro i kasser

Hvordan fungerede du socialt med følgende grupper:

Meget godt OkayGodt Dårligt

DKG Efterårsweekend 2010Silkeborg Højskole. Tema: LOVEAntal deltagere: 53Spørgsmål fra online evalueringhttp://dkg.dk/efteraar2010

Har du tidligere været på stævne med DKG? Mange gange Få gange Aldrig

Hvad havde STØRST betyningfor at du tog med på stævnet?57% Tidligere oplevelser med DKG43% Andre deltagere 0% Temaet

FAKTA

Betty Grønne Ahrenfeldt, formand for DKGs bestyrelse

Det er ikke et sted for folk, der har deres tro i kasser Kære DKGere

Siden den første uge på teologi har jeg vidst, at jeg skulle til Tyskland. Lektoren i bibelkundskab slog hånden i bordet, pegede dirrende ud på os unge førsteårsstuderende og gjaldede: ”Man skal kunne tysk, hvis man vil være en ordentlig teolog!” Og hvem vil egentlig ikke det?

Min professor anbefalede Heidelberg, ”tag ned til Michael Welker, hos ham kan lære både tysk og teologi”. Prof. Dr. Dr. h.c. (dette er faktisk hans titel!) Michael Welker er en femtresårig herre, efterhån-den lidt tyndhåret, men stadig stateligt udseende. Når han holder forelæsning, slår han døren op præcis kl. 11.15, marcherer ind og lægger et sirligt manuskript på talerpulten, skriver en tysk sætning og et par navne på tavlen og hilser: ”Kære studiekammerater og studiekammeratinder, velkommen til forelæsning på Karl Ruprechts Universität Heidelberg, vintersemesteret 2010 om...” Og så mærker man hvordan taget letter, og rummet åbner sig mod de himmelvide horisonter, når store åndshistoriske linjer bliver trukket, og besvær-lige teologiske tankemønstre bringes på klare formler.

Mine to nye bofæller er herlige! Sidste semester boede jeg sammen med en venlig, men luddoven brasilianer uden de store tyskkund-skaber, så til efterårssemester søgte jeg luftforandring. Først var jeg til et par lidt akavede samtaler, kemien var ikke helt i top. Men tredje gang var heldet med mig. Jeg besøgte en lille treværelses hvor en medicin-studine og en matematik-student havde indrettet sig hyggeligt, hvilket jeg flittigt kommenterede med det glimrende tyske ord ”Schön!” Mit synonyme ordforråd var ikke så stort på det tidspunkt. Stemningen var virkeligt i top, der blev snakket og grinet højt, og et par dage efter fik jeg besked om at jeg kunne flytte ind. For nylig viste min mandlige bofælle mig så et videoklip med en tysk amatørpornostjerne, der havde hyret to ikke-tysktalende øst-europæiske skuespillerinder, som han ret klodset befamlede, mens

han sagde, ”Schön, schön” på en måde, som min lidt spøjse danske accent åbenbart havde matchet fuldstændig. Ikke så mærkeligt at mine bofæller havde moret sig til samtalen!

Efterhånden som mit tyske forbedres, bliver tyskerne også mere og mere til rigtige mennesker. I begyndelsen hører man bare sproget som støj, og selv fokuserer man kun på at få fremstammet de vanskelige sætninger. Der er ikke meget overskud til at interessere sig for, hvad folk faktisk siger. Talernes personligheder bagved forbliver skjult. Men med tiden blev lydene så til jokes og intense teologiske diskussioner. Så begynder man at føle sig hjemme. Man opdager at tyskere ikke kun er karseklippede studiemaskiner, men mangfoldige og varme mennesker. Bekendtskaber bliver til venska-ber. Også fagligt har mit øgede sprogniveau afgørende betydning. I undervisningen sidste semester sagde jeg kun et eneste ord: ”Freiheit!” Det stille vand er også det dybeste, kunne man mene, men nu har jeg dannet en læsegruppe, og oplever faktisk at kunne diskutere på lige fod med de andre – godt nok efter at have læst teksten igennem to gange og skrevet tyske noter på computeren. Og til hver undervisningstime siger jeg mindst et par sætninger.

I Tyskland er studierammerne fabelagtige og kammeraterne dej-lige, men som dansker kræver det hårdt arbejde og tålmodighed at socialisere sig, så potentialet kan fuldbyrdes. Bliver jeg en ordentlig teolog af at kunne tysk? Jeg tror det.

Kærlig hilsen

Mikkel ChristoffersenDKGs Arbejdsudvalg

Kære studiekammerater og studiekammeratinder, velkommen til forelæsning på Karl Ruprechts Universität Heidelberg....

REJSEBREV

17

AUArbejdsudvalget

Peter Munk Povlsen (25), stud.scient.pol. (formand)Mikkel Christoffersen (25), stud.theol.Asbjørn Hyldgård (30), stud.theol.Bjarke Nees (21), stud.scient.pol.Christian Mikkelsen (24), stud.mag.Erik Vad Brændgaard (25), stud.scient.pol.Gorm Olesen (29), fotojournaliststuderendeHans Nørkær (23), stud.theol.Helle W. Elmholdt (25), stud.mag.Ida Louise Nielsen (19), gymnasieelevJohanne Amalie Lodberg (20), stud.mag.Louise Kjærsgaard (23), lærerstuderendeNaja Bisgaard Krogh (24), stud.theol.Peter Vittrup (29), stud.itRasmus Bro Henriksen (27), cand.mag.Sarah Dedieu (24), stud.theol.

STUStudenterudvalget

Karen Felter (23), stud.theol. (formand)Lars Lund (23), stud.scient.pol Maja Feilan (22), lærerstuderendeMette Marie Nissen (24), stud.mag.Mona Solsøe (22), lærerstuderende Jonas Schwarz Lausten (25), stud.merc.

Giverudvalg

Carsten VittrupHelene Olesen Christian Schwarz Lausten Lene Gundersen

BESTBestyrelsen

Betty Grønne Ahrenfeldt, provst, Skive (formand)Hans Vium Mikkelsen, lektor, TPC, Løgumkloster Kenneth Degnbol, lærer på Rønde Højskole Anne Assenholt, sognepræst, Torsted Peter Boll, lærer på Rønde Skole Kåre Schelde, generalsekretær, F&R, ÅrhusCarsten Vittrup, miljøpolitisk rådgiver, Århus Morten Vestergaard, lærer på Vilsted Friskole

EFT

FOREDRAGLandsstævner

Gorm Harste, lektor i statskundskabUlla Terkelsen, korrespondentAdam Thomsen, stud.scient.pol. og reserveofficerJacob Joensen, stud.theol. og soldatHans-Jørgen Schanz, professor i idéhistoriePer Ramsdal, ungdomspræstOle Thomsen, sognepræstHenrik Højlund, sognepræstJonas Bjørn Jensen, kommunalpolitiker

Lokalgrupper (udvalgte)

Svend Åge Madsen, forfatterSøren Holst, lektor i teologiKjeld Holm, biskop i Århus Henrik Stubkjær, generalsekretærJens Maibom Pedersen, højskoleforstanderKåre Schelde, generalsekretærKristian Mejrup, cand.theol.Gunder Gundersen, sognepræstJesper Tang Nielsen, studieleder på teologi, KU

Efterskoleteams 2010

Nils Mark Jacobsen (18), RøddingJudith Søgaard Poulsen (19), FjerritslevCasper Iversen (19), VæggerløseJulie Fischer-Nielsen (20), HaslevKatrine Thyssen (19), Herning Kirstine Bjerregaard (19), Sørvad

GIV

Caroline Damsbo, efterskoleteam 2010/2011Morten Ahle, efterskoleteam 2010/2011Karen M. Trolle Viholm, landssekretærAsbjørn Hyldgaard, landssekretær (vikar)

Kresten Lundsgaard-Leth, ph.d. i filosofiPeter Christensen, jurist og stiftsamtmandRabih Azad-Ahmad, viceborgmester i AarhusJens Munk, studenterpræst på Aarhus UniversitetThomas Vinterberg, filminstruktør Ulla Hjorth Nielsen, mag.art. og filminstruktørKirsten Nielsen, professor emeritus, teologiAnders-Christian Jacobsen, lektor ph.d., teologiLeif Andersen, lektor i teologi

TAL

594 medlemmer 406 medlemmer under 30 år91 nye medlemmer197 deltagere på landsstævner69 deltagere på rejser2850 oploadede billeder 46 timers foredrag og prædikener5262 udvalgstimers deltagelse på stævner og rejser svarende til 3 fuldtidsstillinger.

7

13

M

ON

EY BACK

100%

G U A R A N T E

E

M

ON

EY BACK

G U A R A N T E

E 100%

M

ON

EY BACK

G U A R A N T E

E 100%

M

ON

EY BACK

G U A R A N T E

E 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

GU

ARANTEED

GUA

RANTEED

BEST

PRICE

BES

T P

RICE BEST

PRICE B

EST PRICE

GU

ARANTEED

GUA

RANTEED

BEST

PRICE P R O M I

S E L

O W

E S T

PRICE O F F E R

S

P E

C I A L

- 30% O F F E

R S

P E

C I A L

- 30%

SALESALE FOR

20%50%

SPECIAL

PRICE

SPECIAL

SPECIAL

SPECIAL

OFFEROFFEROFFER

BES

T P

RICE BEST

PRICE B

EST PRICE SPECIAL

SPECIAL

SPECIAL

OFFEROFFEROFFER

SAL

E

SALE SALE

SALE SALE SAL

E SALE

SALESALE

SAL

E

SALE SALE

SALE SALE SAL

E SALE

SALESALE

BEST

QU

ALITY BEST

QU

ALITY B

EST QUALITY NEW

NEWNEW

FREEFREE

PR

EMIU

M

QU

ALIT

YOFF 50%HOT!

OF THE YE

AR

BEST

PRODUCT

2009

OF THE YE

AR

BEST

PRODUCT

2009

BEST

OF THE

YEAR

BEST

OF THE

YEAR

REC

OM

MENDE

D

RECOMM

EN

DED

Kære ven af DKG

Som du ved, bygger vores bevægelse på frivilligt engagement. Sådan har det været siden 1897, og vi er stolte over, at DKG stadig formår at skabe meningsfulde

mødesteder for unge med interesse for kristendom, kultur og samfund.

For at det frivillige arbejde kan udfoldes, har vi brug for et stærkt økonomisk fundament. Vi er i dag afhængige af tipsmidler, men det er en usikker fremtid.

Derfor håber vi, du vil hjælpe med at sikre arbejdet og skabe mulighed for, at DKG også fremover kan udvikle sig og gøre kristendommen levende for unge.

M

ON

EY BACK

100%

G U A R A N T E

E

M

ON

EY BACK

G U A R A N T E

E 100%

M

ON

EY BACK

G U A R A N T E

E 100%

M

ON

EY BACK

G U A R A N T E

E 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

GU

ARANTEED

GUA

RANTEED

BEST

PRICE

BES

T P

RICE BEST

PRICE B

EST PRICE

GU

ARANTEED

GUA

RANTEED

BEST

PRICE P R O M I

S E L

O W

E S T

PRICE O F F E R

S

P E

C I A L

- 30% O F F E

R S

P E

C I A L

- 30%

SALESALE FOR

20%50%

SPECIAL

PRICE

SPECIAL

SPECIAL

SPECIAL

OFFEROFFEROFFER

BES

T P

RICE BEST

PRICE B

EST PRICE SPECIAL

SPECIAL

SPECIAL

OFFEROFFEROFFER

SAL

E

SALE SALE

SALE SALE SAL

E SALE

SALESALE

SAL

E

SALE SALE

SALE SALE SAL

E SALE

SALESALE

BEST

QU

ALITY BEST

QU

ALITY B

EST QUALITY NEW

NEWNEW

FREEFREE

PR

EMIU

M

QU

ALIT

YOFF 50%HOT!

OF THE YE

AR

BEST

PRODUCT

2009

OF THE YE

AR

BEST

PRODUCT

2009

BEST

OF THE

YEAR

BEST

OF THE

YEAR

REC

OM

MENDE

D

RECOMM

EN

DED

M

ON

EY BACK

100%

G U A R A N T E

E

M

ON

EY BACK

G U A R A N T E

E 100%

M

ON

EY BACK

G U A R A N T E

E 100%

M

ON

EY BACK

G U A R A N T E

E 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

GU

ARANTEED

GUA

RANTEED

BEST

PRICE

BES

T P

RICE BEST

PRICE B

EST PRICE

GU

ARANTEED

GUA

RANTEED

BEST

PRICE P R O M I

S E L

O W

E S T

PRICE O F F E R

S

P E

C I A L

- 30% O F F E

R S

P E

C I A L

- 30%

SALESALE FOR

20%50%

SPECIAL

PRICE

SPECIAL

SPECIAL

SPECIAL

OFFEROFFEROFFER

BES

T P

RICE BEST

PRICE B

EST PRICE SPECIAL

SPECIAL

SPECIAL

OFFEROFFEROFFER

SAL

E

SALE SALE

SALE SALE SAL

E SALE

SALESALE

SAL

E

SALE SALE

SALE SALE SAL

E SALE

SALESALE

BEST

QU

ALITY BEST

QU

ALITY B

EST QUALITY NEW

NEWNEW

FREEFREE

PR

EMIU

M

QU

ALIT

YOFF 50%HOT!

OF THE YE

AR

BEST

PRODUCT

2009

OF THE YE

AR

BEST

PRODUCT

2009

BEST

OF THE

YEAR

BEST

OF THE

YEAR

REC

OM

MENDE

D

RECOMM

EN

DED

BLIVMEDLEM

STØTONLINE

GIV ETFAST

BIDRAG

dkg.dk/givTusind tak for hjælpen!

Vi har brug for din hjælp til at gøre

kristendommen levende forgymnasiaster og studerende

TAL

Se hele DKGs billedarkiv på flickr.com/dkgdk