ÅRSSKRIFT 2011 Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse - for dem der tør udfordre troen

UDSPÆNDT MELLEM

GODT OG ONDT

DETFORLANGER OLFERT AFUNGDOMMEN

DET DANSKEPARADOKS

ALM

END

AN

NEL

SESI

DEN

18

50DKG FESTER

I UNGDOMSHUSET

DKGDANNER IDENTITET

Der findes mange teorier om identitet, den personlige såvel som gruppens. Alt det kan psykologer og sociologer langt bedre udbrede sig om end jeg. Men dermed også sagt, at det at tale om identitet ikke er enkelt – identi-tetstænkningen flyder ligeså omskifteligt som Heraklits berømte flod. Og derfor vil jeg skære gennem alle – ismer og logier og ganske enkelt påstå, at DKG næppe har en identitet, men helt afgjort er og har været med til at danne ganske mange af slagsen.

Nogle, ja måske endda mange, vil givetvis være uenige med mig, men selvom DKG har både formelle og ufor-melle begreber, der afgrænser eller værner bevægelsens virke (såsom ”evangeliet om Jesus Kristus”, ”Den danske Folkekirke” og ”højt til loftet”), så er det så velsignet svært for os at formulere, hvad der er DKGs identitet. Svært, fordi der med begrebet ”identitet” fortsat forbindes en forestilling om ”et hele”, noget afsluttet og færdigt. Vel-signet, fordi DKG ikke er en monolit, men en bevægelse, der bevæger unge mennesker til at tænke over og tale om livets paradoksalitet. Også når det gør ondt eller fore-kommer meningsløst. Det er DKGs eksistensberettigelse, at den bevæges af beretningen om Guds kærlighed, der slog ned i tiden. Og dens opgave det er bestandigt at afstå fra facitlister, men altid at ville bevæge unge til at danne deres identitet i clinch med den kærlighed.

Johanne Nørtoft Thomsen og Kristian Ager Kristensen er i 2011/2012

ansat af DKG til at rejse rundt pålandets efterskoler.

TOGREJSE MED DE UDVALGTE

LandskontorValby Langgade 192500 ValbyTlf. 36 14 15 33mail@dkg.dkGiro: 900-2154

LandssekretærKaren M. Trolle ViholmNørre Allé 298000 Århus CTlf. 86 100 700sekr@dkg.dk

RedaktionPeter Munk PovlsenPeter VittrupKaren M. Trolle ViholmHans Nørkjær Layout: Peter Vittrup

På Aarhus Banegård lige ud for nedgangen til spor 3 står to unge menne-sker og venter. De blender smukt ind i mængden, og dog skiller de sig ud. For de er ikke bare to tilfældige, pænt klædte, unge mennesker. De er det team, DKG har udvalgt til at udbrede DKG på landets efterskoler.

Vi møder Johanne Nørtoft Thomsen og Kristian Ager Kristensen på en togtur mod Sjælland. Togturen rummer ikke blot en udsigt over Vejle bugt med kig til Johannes gamle gymnasium, Rødkilde Gymnasium, og en snak om Kristian Ager Kristensens Guldkaret – en guldfarvet (!) bil, han har arvet fra sin morfar. På turen får de også gjort sig et par tanker om deres gymnasietid, identitetsdannelse og livet som DKG Efterskoleteam.

Af Betty Grønne AhrenfeldtFormand for DKGs bestyrelse

DANMARKS KRISTELIGE GYMNASIASTBEVÆGELSE

Af Karen M. Trolle ViholmLandssekretær for DKG

Johanne er ikke just positiv, da talen falder på gymnasietiden: ”Det var ikke altid så fedt. Jeg tænkte hele tiden over, hvordan jeg agerede – og at jeg f.eks. ikke ville være den kedelige”. En bekymring flere nok kan nikke genkendende til, og Johanne tilføjer da også: ”Jeg vil vove at påstå, at man altid bekymrer sig om, hvad folk tænker. Men i dag tør jeg i højere grad stå ved mig selv end første dag i 1.g”.

Kristian er enig, men husker egentlig primært sin gymnasietid som god, fordi den har været med til at skabe mange af de relationer, der i dag gør, at han ikke bare sidder alene på sit værelse efter fyraften. ”Det, jeg vil huske fra min gymnasietid, er primært de relationer, jeg har opbyg-get, men selvfølgelig også de der små ting. For eksempel at vi sad og legede med K’nex i AT-timerne”.

Hvis Kristian og Johanne skal tænke endnu længere tilbage end bare gymnasietiden og forsøge at sætte ord på, hvem der har været med til at danne dem og deres identitet, er der egentlig ikke så lang betænknings-tid. Kristian ophøjer sin morfar ikke bare som faktor i sin identitetsdan-nelse, men som et stadigt forbillede selv her efter hans død. ”Min morfar var altid sød, rar og varm. Han var respekteret lige meget, hvor han kom hen. Og der kom altid noget velovervejet ud af hans mund. Han var sådan en person, der blev helt stille omkring, når han tog ordet. Alle lyttede, og det, han sagde, gav stof til eftertanke”. Forbil-ledet har endda bidraget til, at Kristian nu har en helt særlig fascination for piber, og måske er det også derfor, Kristian er særligt glad for sin ”guldkaret” – den bil, han har arvet fra sin morfar.

Johanne tøver lidt og synes, hun giver et standard-svar, når hun nævner sine forældre som dem, der primært har været med til at gøre hende til den, hun er. Men hun fortsætter: ”Mine forældre er jo en stor del af det, der har og stadig omgiver mig. De har formet mig på hver deres måde, for de er i sig selv vidt forskellige. Og det giver forskellige sider både at se op til og at skulle lære at forstå”.

Johanne og Kristian bliver ofte blot nævnt som ét – de er jo et team – de har én mailadresse, samme ordlyd i deres ansættelseskontrakt og alle de samme arbejdsopgaver, men hvordan er det egentlig at arbejde så tæt sammen i et team?

”Det er vildt spændende!” udbryder Kristian og fortsætter: ”I og med teamet kun består af os to, kommer vi til at være sammen - rigtig meget - nærmest i døgndrift! Det gør, at vi lærer hinanden at kende rigtig godt og må leve med hinandens små særheder. Og det er da i hvert fald endnu ikke gået galt...”. Johanne nikker og tilføjer: ”Dét at indgå i et team, hvor man kun er to, er rigtig sjovt, men også udfordrende. Kristian og jeg er meget forskellige og kommer med forskellige baggrunde. Men det er netop også det, der gør arbejdet spændende, altså - at vi ikke er ens. Det er enormt fedt og lærerigt”.

Toget nærmer sig Høje Taastrup, hvor vi skal med et andet tog, så snakken stopper her – i hvert fald på papiret, men fortsætter jo selv-følgelig på den anden side… For det er jo DKG, hvor snakken og de dybere diskussioner ikke blot parkeres sammen med toget. Herligt.

Foto: Gorm

Olesen

Foto

: Jan

H. A

nder

sen

Udskiftesmed billedefra Gormx

UDSPÆNDT MELLEMGODT OG ONDT

DK

G E

fterårsweekend 2011: O

ndskab Silkeborg Højskole

5

Interview med Kresten Lundsgaard-Leth, ph.d.-studerende i filosofiAf Hans Nørkjær, medlem af DKGs Arbejdsudvalg

Hvis vi ikke vil se det godes mulighed, kan vi også være ret sikre på, at den ikke bliver opfyldt.

Hvorfor taler vi overhovedet om ondskab?Man kan lidt firkantet opstille tre forklaringer på ondska-ben: Den første tillægger man menneskets natur, den an-den menneskets omgivelser. Traditionelt kender vi dette fra begreberne arv og miljø. Den tredje forklaring, som man tillægger menneskets frie handlekraft, har det med at blive underkendt, men jeg vil godt pege på, hvorfor alt ikke er sagt med arv og miljø. Mennesket er nemlig ikke bundet fuldstændigt af indre og ydre omstændigheder, dets arv og miljø. Jeg mener med andre ord, at mennesket er et frit væsen. Med en filosofisk term kan man sige, at mennesket ikke er ren nødvendighed.

Det betyder, at mennesket ikke er rent instinkt og ikke nødvendigvis behøver at søge efter mad, når det er sulten eller efter sex, når det er opstemt. Mennesket er i stand til at tilsidesætte sine umiddelbare, instinktive behov og er derfor ikke bundet fuldstændigt til dem. Når vi er frie til at tænke og handle, medfølger der også et ansvar for vores handlinger, fordi vi kunne have valgt at gøre noget andet. Og når vi kan stilles til ansvar for vores handlinger, melder vurderingen af godt og ondt sig også.

Hvad er så det gode og onde?Det er aldrig åbenlyst. I kraft af vores frihed står vi med et problem! Menneskelivet er nemlig konstant udspændt mellem godt og ondt. Og jeg tror, det kan være farligt, hvis man som menneske tror, at man kan blive færdig med at besvare spørgsmålet om, hvad der er det gode og det onde.

Det at være et frit væsen er hele tiden at være placeret med en udfordring – en balancering på en knivsæg.

Den største ondskab, tror jeg, opstår, når folk forsøger at overvinde denne balancering. Det er lige fejlagtigt at tro, at man er et perfekt, godt menneske, som det er at være tynget fra morgen til aften af ikke at være det.

På den ene side er de mest vanvittige projekter f.eks. mennesker, der forsøger at lave et totalitært system bygget efter nogle endegyldige moralske standarder, så de en gang for alle kan få udslettet ”ondskaben”. Nazismen er et godt eksempel på dette. Ondskab kan på den anden side også opstå, hvis nogle simpelthen fokuserer for meget på menneskets tendens til at gøre ondt. F.eks. hvis man ikke vil støtte nødhjælp til Afrika, fordi alle alligevel ikke gør det. En sådan kynisme bliver selvforstærkende, fordi den lukker det godes mulighed ude. Det, de bare glemmer, er, at vi mennesker jo rent faktisk har mulighed for at gøre det gode.

Min pointe er, at hvis vi ikke vil se det godes mulighed, kan vi også være ret sikre på, at den ikke bliver opfyldt. Men tror vi på muligheden, er den også tættere på at blive opfyldt.

”

Hvad er det onde, og hvordan kan vi overhovedet tale om ondskab? Det var nogle af spørgsmålene, der blev stillet i forbin-delse med DKG Efterårsweekend 2011. Vi har mødt ph.d.-studerende i filosofi Kresten Lundsgaard-Leth og bedt ham give et bud på, hvad ondskab er.

Billedermangler

ALMENDANNELSE I GYMNASIETAf Harry Haue, professor, dr.phil. IFPR, Syddansk Universitet

7

”Men”, spurgte de, ”hvad er da almendannelse?”Ofte bruges almendannelse synonymt med dannelse, selv om de to begreber dækker forskellige områder. Mens dannelse er et livslangt projekt og kan omfatte en mangfol-dighed af elementer, er almendannelse snævert knyttet til undervisning og læring og dermed til skoler med et alment sigte. Det er klart, at samfundets dannelsesnormer får betydning for almendannelsens indhold og form, lige som den almendannelse, som eleverne erhverver sig i skolen, naturligvis bliver en integreret del af deres livslange dan-nelse. Begrebet almendannelse blev netop skabt for at gøre det muligt for undervisningen at indeholde de videnskaber og fag, som det moderne samfund havde brug for. Viden-skabsfagene skulle således tilpasses skolens muligheder, sådan at studenten, når han startede på universitetet eller lignende, havde tilegnet sig de mest almene dele af de videnskaber, som samfundet anså for at være hensigtsmæs-sigt for en studerende at kende.

Almendannelse er ofte blev kritiseret, f.eks. blev det i årene efter ungdomsoprøret i 1968 opfattet som ’klamt’, ’borgerligt’ og ikke mindst ”traditionsbevarende” og derfor uanvendeligt i en tid, hvor gymnasiet skulle ændres fra at være et elite- til et massegymnasium. Men fra slutningen af 1970erne blev det igen brugt, nu af lærere på venstrefløjen, til at formulere en ny strategi for den gymnasiale under-visning. Almendannelse var pludselig blevet et progressivt begreb, der skulle sikre, at gymnasieundervisningen blev både kritisk og projektorienteret.

I løbet af 1990erne blev der, som et supplement til almen-dannelse, formuleret nye mål for undervisningen. Først begyndte man at bruge ’kvalifikationer’ og senere ’kom-petencer’ om det, eleverne skulle kunne. Det var begreber fra amerikansk curriculumtænkning, et begreb, der står i stærk kontrast til almendannelse, som forudsætter helhed og enhed i uddannelsen, sådan som vi kender det fra det moderne gymnasium. Her danner stamklassen rammen om undervisningen i alle fag i modsætning til en ameri-kansk high school, hvor eleverne ret frit kan kombinere deres fag og dermed kommer til at gå på mange forskel-lige hold. Man kan sige, at det danske gymnasium er en menu, mens curriculum-modellen er et tag-selv-bord. Den amerikanske student har således mange valgmuligheder, men får ikke lejlighed til sammen med en bestemt gruppe elever, klassen, at opleve en helhed og et samspil mellem fagene i undervisningen.

Langt de fleste lande har en eller anden form for curri-culum-model, og kun de tysktalende lande og Danmark fastholder almendannelse som mål for den gymnasiale undervisning, ja på engelsk har man end ikke noget ord for almendannelse. Det skaber problemer, når under-visningen i de forskellige lande skal sammenlignes. På længere sigt kan man frygte, at det vil være vanskeligt at opretholde kravet om, at undervisningen skal resultere i elevernes almene dannelse med mindre netop denne uddannelsestænkning med dens krav om en obligatorisk tværfaglighed, viser sig at være det bedste svar på de globale udfordringer.

DK

G Forårsw

eekend 2011: DA

NN

EL

SE R

ønde Højskole

Som gymnasielærer spurgte jeg ofte eleverne, om de opfattede sig som dannede? Som regel var svaret, at det vidste de da virkelig ikke noget om. Det gav anledning til, at vi i fællesskab gennemgik formålet med gymnasieuddan-nelsen, og her kunne de se, at undervisningen skulle resultere i almendannelse og studieforberedelse, og at det har været sådan siden 1850.

17

Det er som om, at ordet dannelse er røget ud af uddannelse. Det eneste der er tilbage det er ud. Ud på arbejdsmarkedet hvor vi kan opfylde vores funktion som funktionærer og lønarbejdere, så kan vi producere og sælge pølser, og kan kan kende dem på knækket, så skal vi være glade.

Vi burde i stedet tage den menneskemaskine, der hedder uddannelsessystemet, og så rent faktisk producere nogle mennesker, der har et rigt kulturliv.

Knud Romer, forfatter og reklamemand Debatten på DR2 den 17. februar 2011 ”

HURRAAAAKAREN FORTSÆTTERGennem de seneste 3 år har cand. teol Karen M. Trolle Viholm kompetent stået i spidsen for vores bevægelse både i hverdagen og på vores landsarran-gementer. Hendes evner og engagement inspirerer i store teologiske diskussioner såvel som det detalje-

orienterede daglige fokus på bevægelsens økonomiske grundlag. Det er derfor med stor glæde, at bestyrelsen har forlænget kontrakten med Karen for en toårig periode. Du kan altid ringe eller skrive til Karen på telefon 86 100 700, 3168 4466 eller sekr@dkg.dk.

17

DKGs bestyrelse indkalder til ordinær gene-ralforsamling fredag den 27. april 2012 kl. 17.00 på Nørre Allé 29 i Aarhus. Efter gene-ralforsamlingen afholdes den traditionsrige DKG Årsfest. Både generalforsamlingen og

Årsfesten er åben for alle interesserede. Du har kun stemmeret, hvis du er medlem af bevægel-sen og har betalt dit kontingent for 2011. Dagsorden offentliggøres på www.dkg.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Vel mødt.

INDKALDELSE TILGENERALFORSAMLING

DKG INDTOGUNGDOMSHUSETDKG har tradition for alternative fester, og festafte-nen på årets efterårsweekend var ingen undtagelse. Silkeborg Højskoles foredragssal blev lørdag aften ombygget til vores eget ungdomshus, hvor de 92 deltagere og udvalgsmedlemmer rykkede ind - fuldt

udrustet med læderjakker, nitter og eyeliner. I løbet af kort tid, var weekenden ondskab fordrevet med oprørs-stemning og anarkistisk kærlighed. Se selv billederne.

SPOT

”Jeg fortæller ikke alle, at jeg er med i DKG. Det er ikke fordi jeg prøver at skule noget, tror bare ikke rigtigt jeg definer mig selv som DKG-medlem. Jeg er mere, ja, bare mig. Mine venner ved godt hvad det handler om. Nogen synes det er lidt sjovt. Første gang vi snakkede om det, var efter vi havde haft besøg af tre kristne i dansk, og så kom vi til at

snakke. Så sagde jeg: ”Jamen, jeg er da med i sådan en organisation”. Først kiggede de lidt på mig, og så sagde de: ”Arrgh, Rene... Det er du jo ikke”. Og så var jeg nødt til at sige: ”Jo, det er jeg”. Hvis de griner siger jeg bare, de kommer til at brænde i helvede. Så har vi sådan lidt sjov med det.” :-)Rene Lysdal Bærentsen, gymnasieelev

facebook.com/dkgdk

RENÉ OM DKG

STU

Inspirationsdage 2011: KÆ

RE

GU

D ?! M

øllevangskirken i Aarhus

BØNNENS BETYDNINGFOR IDENTITETENInterview med Else-Marie Jegindø, ph.d-studerende og hjerneforskerAf Mona Solsø, medlem af DKGs Studenterudvalg

19

Else-Marie Jegindø er ph.d-studerende ved Aarhus Universitet. Hun har senest forsøgt at påvise mulige sammenhænge mellem bøn og hjernens bearbejdning af smerte. Vi har spurgt hende om bønnens rolle for identiteten.

Det er altid en lidt kunstig situation at ligge i en MR-skanner og samtidig skulle bede “på kommando”

Hvad har overrasket dig mest ved de første resultater?Det er interessant, at deltagernes forventninger til smer-teoplevelsen bidrager utrolig meget til deres subjektive vurdering af smerten. Forventninger til oplevelsen og eventuel lindring har normalt stor betydning for smerte-perception og hjernens bearbejdning af følelsen, men vi er alligevel overraskede over, hvor tæt sammenhængen er i dette studie.

Der stod i kravene til deltagerne, at de skulle være kristne protestanter og have et regelmæssigt bønsliv. Ser du en konflikt i at forske på et område, hvor de involve-rede ikke kræver beviser, men hvor det undersøgte er en trossag?Formålet med forsøget er ikke at finde naturvidenskabelige beviser for, at bøn har en effekt. Udgangspunktet for forsø-get var en grundlæggende interesse for, hvordan religiøse overbevisninger og praksisser eventuelt kunne påvirke smerteoplevelsen. Mens der er flere tidligere studier, der peger på, at mange troende oplever, at bøn hjælper dem i tidspunkter af deres liv, hvor de har det svært, er det end-nu ikke undersøgt, om denne subjektive oplevelse af f.eks. smertelindring hænger sammen med autonome processer i krop og hjerne. Problemet ved videnskabelige metoder er begrænsningen ved at undersøge forhold, der normalt praktiseres i andre kontekster. Det er altid en lidt kunstig

situation at ligge i en MR-skanner og samtidig skulle bede “på kommando”. De fleste deltagere svarede alligevel, at deres bønner føltes helt eller relativt naturlige. Jeg fik mange henvendelser fra interesserede deltagere inden forsøget, og de var ofte både nysgerrige og lidt skeptiske i forhold til at studere bøn i en hjernescanner.

Hvordan tænker du, at bøn er med til at skabe menneskets identitet?Jeg tror, det afhænger meget af den enkelte troende og dennes personlige, sociale, religiøse og kulturelle forhold. Disse forhold er uden tvivl med til at forme menneskets identitet. For nogle troende er bøn en helt central del af deres liv, både som individ, og i det religiøse fællesskab. For andre troende betyder bønnen mindre for deres hver-dag og trosliv og for dem som personer.

Se forelæsning med Else Marie Jegindø med ”Kan tro lindre smerte” http://kortlink.dk/a378

”

Mal

eri a

f Pet

er C

arls

en: D

anm

ark

2009

DK

G Som

merhøjskole 2011: ID

EN

TIT

ET

OG

FÆL

LE

SSKA

B H

aslev Udvidede H

øjskole

DET DANSKE PARADOKSAf Tina Nyholm, cand.mag i dansk og samfundsfag

21

Vi er røde og hvide og står sammen side om side. - Uden at sætte os ved siden af no-gen i bussen, hvis vi kan undgå det. Vi siger, vi er ’den grimme ælling’, men tror også verden kollapser uden os. Den danske identitetsopfattelse er fuld af paradokser.

Danskhed er ikke en essens, men en konstruktion, der kan udvikle en fælles forestilling om at være menneske.

Den danske identitet er forankret i en forestilling om en homogen nationalstat med homogene borgere. Danskhe-den bygger altså på en forestilling om, at danskere er ens på trods af en historisk multinational helstat, en øget ind-vandring, der i dag betyder, at 8 % af danskere har anden etnisk baggrund og globaliseringen, der til stadighed ska-ber nye og hurtigere måder at skabe grænseoverskridende relationer og forbindelser på.

At den danske selvopfattelse rummer paradokser bliver tydelig, når denne forestilling om at være ens sættes op imod, hvordan lokale og regionale forskelle italesættes. Vestjyden positionerer sig mod århusianeren, ligesom sjæl-lænderen i sit selvbillede tager afstand fra det jyske. Disse stereotypiseringer indikerer det væsentlige paradoks, at der findes flere forskellige, autentiske danske hverdagsliv samtidig med, at danskeren har en identitetsforestilling forankret i en ’enshed.’ Derfor smiler vi af danskhed som smørrebrød, hygge og kolonihavehuse – for vi ved, at man ikke bliver mindre dansk af ikke at sidde og drikke kaffe i et rødmalet træhus, hvor dannebrog vejer foran på flag-stangen om søndagen, ligesom kun få danskere rent faktisk har smagt rødgrød med fløde.

For danskheden rummer plads til forskellighed. Der er plads til den gæve jyde og de hurtigere sjællændere. Der er plads til den syngende fynske dialekt og også til alle de, der ikke passer ind i stereotyperne. Det bliver man ikke udansk af.

Grænser for rummelighedenDet interessante er, at det forholder sig anderledes i forhold til danskere med anden etnisk baggrund. Her møder den danske identitet en grænse. Vores rummelige forståelse af danskhed omfatter geografiske, ideologi-ske og økonomiske forskelle, men ikke andre etniciteter og kulturer, hvilket vi eksempelvis udtrykker sprogligt. Danskere med anden etnisk baggrund tiltales ikke som danske, men benævnes nydanskere, etniske minoriteter, tosprogede, tokulturelle, udlændinge, 1.-generationsind-vandrere, 2.-generationsindvandrere, 3.-generationsind-vandrere osv.

Danskhed som konstruktionProblemet er ikke benævnelserne, men selve kategori-seringen. Begreberne skaber en demarkation mellem identiteten af ’danskere’ og ’danskere med anden etnisk baggrund’, der betyder, at vi i Danmark har en befolk-ningsgruppe, der er bosat i landet, men ikke anerkendes som en del af det danske. Betragtes artikulationer af ’det danske’, ser vi, at det hverken er homogent eller statisk. Det er ikke en essens, men en konstruktion, der kan udvikle en fælles forestilling om at være menneske et bestemt sted i verden. I vores verden, i Danmark, konstrueres lige nu en forestilling om det danske, der ikke inkluderer alle, der opholder, lever og bor her. Derimod bliver danskheden kategoriseret som noget, der skal beskyttes og som er i fare for at uddø i mødet med nye etniciteter og kulturer.

”

AUArbejdsudvalget

Peter Munk Povlsen (26), stud.scient.pol. (formand) Asbjørn Hyldgård (31), cand.theol. Bjarke Nees (22), stud.scient.pol. Caroline Damsbo (22), student og volontør i AfrikaChristian Mikkelsen (25), stud.mag. musik og matematikErik Vad Brændgaard (26) stud.scient.pol.Gorm Olesen (30), fotojournaliststuderende Hans Nørkjær (24), stud.theol. Johanne Amalie Lodberg (21), stud.mag. engelskKathrine Kjærsgaard (22), designstuderende Morten Ahle (22), lærerstuderendeNiels Mark Jacobsen (19), gymnasieelev (KP repræsentant)Naja Bisgaard Krogh (25), stud.theol. Peter Vittrup (30), rådgiver hos SeismonautIda Louise Nielsen (20), studentLouise Kjærsgaard (24), efterskolelærer på Blåkilde EfterskoleMikkel Christoffersen (26), stud.theol. Rasmus Bro Henriksen (28), forlagsredaktør hos Kristeligt Dagblad

STUStudenterudvalget

Mette Marie Vestergaard Nissen (25), stud.mag. historie (formand) Ina Andreasen (22), stud.mag. antropologiKarsten M. Dideriksen (22), stud.scient. fysik Lars Lund (24), stud.scient.pol. Maja Feilan (23), lærerstuderende Mona Solsø (23), lærerstuderende Rune Klausen (23), stud.HA-almenKaren Felter (24), stud.theol.

BESTBestyrelsen

Betty Grønne Ahrenfeldt, provst i Skive (formand) Hans Vium Mikkelsen, lektor på Teologisk Pædagogisk Center Kenneth Degnbol, lærer på Rønde HøjskoleAnne Assenholt, sognepræst i Torsted Peter Harring Boll, konsulent ved Kompetencecenter for læsning Kåre Schelde, generalsekretær i Folkekirke og ReligionsmødeHelene Riis Lindholm, chefkonsulent hos Kristelig Fagbevægelse

FOREDRAGLandsarrangementer

Lars-Henrik Schmidt, idéhistoriker og filosofJens Christian Kirk, cand.theol. og frivillig hos CURAOle Kamp, højskole- og efterskoleforstanderKim Arne Pedersen, valgmenighedspræstJens Munk, studenterpræst ved Aarhus UniversitetJohannes Adamsen, lektor i systematisk teologiPelle Korsbæk Sørensen, cand.scient.adm. Kajsa Vala, konservatorieuddannet sanger og sangskriver Hans Fink, lektor i filosofiPeter Hedegaard, valgmenighedspræst i HolstebroClaus Thomas Nielsen, sognepræst i StauningLars Bo Olesen, frikirkepræst i HerningSara Klaris Huulgaard, sognepræst i Rødding og Øster-Lindet Tina Nyholm, cand.mag. dansk og efterskolelærerIben Johanne Thomsen, sognepræst i Rind, Kollund og KølkærArlette Andersen, pensioneret gymnasielærer og tidligere KZ-fangeCarsten Assenholt, sognepræst i Ravnsbjerg

Lokalgrupper (udvalgte)

Jarl Ørskov Christensen, sognepræst i Slagelse Jens Moesgaard Nielsen, sognepræst i Herning og U2-fan Karen Huus, sognepræst i GellerupLea Vad Brændgaard, stud.scient.pol. og tidl. volontør i IndienPeter Munk Povlsen, stud.scient.pol. og øl-guruAnne Mette Grønborg Sørensen, stud.theol. og diakonJohs. Kühle, sognepræst i Frederikshavn Therese Bering Solten, cand.theol. og ph.d. studerende Simon Axø, cand.mag. idéhistorie og samfundsfag Niels Krøjgaard, foredragsholder

Kristian Ager Kristensen (21), efterskoleteam 2011/2012Johanne Nørtoft Thomsen (20), efterskoleteam 2011/2012Karen Margrethe Trolle Viholm (30), cand.theol. (landssekretær)

Bestyrelsen

Betty Grønne Ahrenfeldt, provst i Skive (formand) Hans Vium Mikkelsen, lektor på Teologisk Pædagogisk Center Kenneth Degnbol, lærer på Rønde HøjskoleAnne Assenholt, sognepræst i Torsted Peter Harring Boll, konsulent ved Kompetencecenter for læsning Kåre Schelde, generalsekretær i Folkekirke og ReligionsmødeHelene Riis Lindholm, chefkonsulent hos Kristelig Fagbevægelse

7

13

M

ON

EY BACK

100%

G U A R A N T E

E

M

ON

EY BACK

G U A R A N T E

E 100%

M

ON

EY BACK

G U A R A N T E

E 100%

M

ON

EY BACK

G U A R A N T E

E 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

GU

ARANTEED

GUA

RANTEED

BEST

PRICE

BES

T P

RICE BEST

PRICE B

EST PRICE

GU

ARANTEED

GUA

RANTEED

BEST

PRICE P R O M I

S E L

O W

E S T

PRICE O F F E R

S

P E

C I A L

- 30% O F F E

R S

P E

C I A L

- 30%

SALESALE FOR

20%50%

SPECIAL

PRICE

SPECIAL

SPECIAL

SPECIAL

OFFEROFFEROFFER

BES

T P

RICE BEST

PRICE B

EST PRICE SPECIAL

SPECIAL

SPECIAL

OFFEROFFEROFFER

SAL

E

SALE SALE

SALE SALE SAL

E SALE

SALESALE

SAL

E

SALE SALE

SALE SALE SAL

E SALE

SALESALE

BEST

QU

ALITY BEST

QU

ALITY B

EST QUALITY NEW

NEWNEW

FREEFREE

PR

EMIU

M

QU

ALIT

YOFF 50%HOT!

OF THE YE

AR

BEST

PRODUCT

2009

OF THE YE

AR

BEST

PRODUCT

2009

BEST

OF THE

YEAR

BEST

OF THE

YEAR

REC

OM

MENDE

D

RECOMM

EN

DED

Kære ven af DKG

Som du ved, bygger vores bevægelse på frivilligt engagement. Sådan har det været siden 1897, og vi er stolte over, at DKG stadig formår at skabe meningsfulde

mødesteder for unge med interesse for kristendom, kultur og samfund.

For at det frivillige arbejde kan udfoldes, har vi brug for et stærkt økonomisk fundament. Vi er i dag afhængige af tipsmidler, men det er en usikker fremtid.

Derfor håber vi, du vil hjælpe med at sikre arbejdet og skabe mulighed for, at DKG også fremover kan udvikle sig og gøre kristendommen levende for unge.

M

ON

EY BACK

100%

G U A R A N T E

E

M

ON

EY BACK

G U A R A N T E

E 100%

M

ON

EY BACK

G U A R A N T E

E 100%

M

ON

EY BACK

G U A R A N T E

E 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

GU

ARANTEED

GUA

RANTEED

BEST

PRICE

BES

T P

RICE BEST

PRICE B

EST PRICE

GU

ARANTEED

GUA

RANTEED

BEST

PRICE P R O M I

S E L

O W

E S T

PRICE O F F E R

S

P E

C I A L

- 30% O F F E

R S

P E

C I A L

- 30%

SALESALE FOR

20%50%

SPECIAL

PRICE

SPECIAL

SPECIAL

SPECIAL

OFFEROFFEROFFER

BES

T P

RICE BEST

PRICE B

EST PRICE SPECIAL

SPECIAL

SPECIAL

OFFEROFFEROFFER

SAL

E

SALE SALE

SALE SALE SAL

E SALE

SALESALE

SAL

E

SALE SALE

SALE SALE SAL

E SALE

SALESALE

BEST

QU

ALITY BEST

QU

ALITY B

EST QUALITY NEW

NEWNEW

FREEFREE

PR

EMIU

M

QU

ALIT

YOFF 50%HOT!

OF THE YE

AR

BEST

PRODUCT

2009

OF THE YE

AR

BEST

PRODUCT

2009

BEST

OF THE

YEAR

BEST

OF THE

YEAR

REC

OM

MENDE

D

RECOMM

EN

DED

M

ON

EY BACK

100%

G U A R A N T E

E

M

ON

EY BACK

G U A R A N T E

E 100%

M

ON

EY BACK

G U A R A N T E

E 100%

M

ON

EY BACK

G U A R A N T E

E 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

SA

TIS

FACTION

G U A R A N T E E

D 100%

GU

ARANTEED

GUA

RANTEED

BEST

PRICE

BES

T P

RICE BEST

PRICE B

EST PRICE

GU

ARANTEED

GUA

RANTEED

BEST

PRICE P R O M I

S E L

O W

E S T

PRICE O F F E R

S

P E

C I A L

- 30% O F F E

R S

P E

C I A L

- 30%

SALESALE FOR

20%50%

SPECIAL

PRICE

SPECIAL

SPECIAL

SPECIAL

OFFEROFFEROFFER

BES

T P

RICE BEST

PRICE B

EST PRICE SPECIAL

SPECIAL

SPECIAL

OFFEROFFEROFFER

SAL

E

SALE SALE

SALE SALE SAL

E SALE

SALESALE

SAL

E

SALE SALE

SALE SALE SAL

E SALE

SALESALE

BEST

QU

ALITY BEST

QU

ALITY B

EST QUALITY NEW

NEWNEW

FREEFREE

PR

EMIU

M

QU

ALIT

YOFF 50%HOT!

OF THE YE

AR

BEST

PRODUCT

2009

OF THE YE

AR

BEST

PRODUCT

2009

BEST

OF THE

YEAR

BEST

OF THE

YEAR

REC

OM

MENDE

D

RECOMM

EN

DED

BLIVMEDLEM

STØTONLINE

GIV ETFAST

BIDRAG

dkg.dk/givTusind tak for hjælpen!

Vi har brug for din hjælp til at gøre

kristendommen levende forgymnasiaster og studerende

Se hele DKGs billedarkiv på flickr.com/dkgdk