Et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune

ÅRSSKRIFT 2011 DET BOLIGSOCIALE ARBEJDE I KOLDING

Forsiden: Frivillignetværk i Brændkjær Sommerfest i Munkebo Bestyrelsesarbejde i Skovparken Krolf i Fjordparken Sommersjov i Brændkjær Fritidsjobber på Skovvejen

01

FORORD

Når jeg taler med virksomheder og borgere, der ønsker at slå sig ned i Kolding, ser de også på, hvad vi kan tilbyde, når man har fri. Det betyder noget for dem, at vi har så mange frivillige, der gør en indsats. Det gælder, uanset om det er livet i en fodboldklub, teatertrup eller et boligområde. Det er naturligvis et spørgsmål om at engagere sig og bruge tid og kræfter på det. Man kan selvfølgelig vælge den nemme løsning, sætte sig tilbage i stolen, tænde for fjernsynet eller pc’eren og håbe, at naboen gør en indsats. Men man kunne jo også være den, der tager initiativet og får naboen med, for at det bliver et lidt bedre kvarter at bo i. 2011 er udnævnt til Europæisk Frivillighedsår. Der er derfor ekstra god grund til at rose de beboerdemokrater og andre frivillige, der som aktive medborgere gør en forskel i jeres lokalområde. Det handler ikke blot om, at man skal gøre noget for andre, og at nogle får noget værdifuldt, når frivillige hjælper. Man er stærkere, når man løfter i flok, og derfor giver man også noget til sig selv, ved at give til andre. Et boligområde med mange aktive beboere er med til at skabe tillid naboer imellem og skabe bedre sammenhold. Så hvis du har en ide for dit kvarter, eller du savner noget: Så start det – skab det. Jeg er sikker på, at der også er andre i din boligforening, der vil hjælpe dig i gang. For I er alle ejere af områdets udvikling. Med venlig hilsen Jørn Pedersen Kolding Kommunes borgmester

02

BYLIVKOLDING

Frivilligt engagement, lokalt ejerskab og demokrati er nogle af grundværdierne i det boligsociale arbejde. Der er i det daglige arbejde i de boligsociale helhedsplaner ikke blot tale om et teoretisk værdigrundlag, men om en praktisk metodetilgang, der under ét kan sammenfattes til medborgerskab.

Årsskriftet vil i år handle om, hvordan medborger-skab i den bredeste forstand sætter rammen om indsatserne i boligområderne i Kolding.

I februar satte årskonferencen fokus på beboerdemokratiet i de almene boligområder og gav nogle konkrete bud på, hvordan man kan arbejde med at styrke beboerdemokratiet i de lokale afdelingsbestyrelser.

I de enkelte helhedsplaner har flere af afdelingsbestyrelserne taget initiativ til at arbejde med styrkelse og udvikling af det lokale beboerdemokrati. Nogle af disse tiltag vil blive præsenteret i dette årsskrift – men der er kun tale om et udpluk af de mange-artede indsatser, som lokalt i boligområderne er sat i gang for at styrke og udvikle demokratiet og det lokale frivillige liv.

ByLivKolding arbejder målbevidst med, at det boligsociale arbejde skal skabe rammerne for, at beboerne får lyst til at deltage aktivt og være lokale medborgere. Det gælder både for de voksne beboere, men også arbejdet med børn og unge sigter på, at de lærer at deltage i demokratiske processer.

Årsskriftet vil i år ikke præsentere de enkelte helhedsplaners indsatser og resultater. I oktober blev vores hjemmeside færdig og status vil fremadrettet være at finde på www.bylivkolding.dk.

Med vores nye hjemmeside har vi styrket formidlingen af det boligsociale arbejde i Kolding og ByLivKoldings rolle. Den vil både gøre det nemmere at få et overblik over det konkrete boligsociale arbejde i de forskellige boligområder, og samtidig tydeliggøre hvor-dan ByLivKolding giver et kvalitetsløft og er bindeled i den boligsociale koordinering i Kolding.

”Jeg har fået ny energi til at forsætte med at arbejde med styrkelse af sammenholdet i min afdeling”

Deltager til ByLivKoldings årskonference 2011

ByLivKoldings nye hjemmeside. ByLivKoldings årskonference satte i 2012 fokus på beboerdemokrati. Gunnar Grangaard, direktør for Boligselskabet Viborg, gav sine bud på, hvordan beboerdemokratiet bedst fungerer.

03

MEDBORGERSKAB – HVAD ER NU DET?

Boligsocialt arbejde kan være med til at danne rammerne for aktiv deltagelse i almene boligområder. Det er dog sjældent, at en ung i Skovparken eller senior i Fjordparken går rundt i hverdagen og siger: ”Jeg er en aktiv medborger.” Alligevel vil forskere og politikere kunne betegne dem som medborgere, når de er frivillige i Ambassaden eller deltager i beboerdemokratiet i Fjordparken.

Begrebet medborgerskab bliver flittigt brugt i medierne, og professor Ove Korsgaard giver her svar på, hvad medborgerskab er for en størrelse.

Hvad er medborgerskab i en dansk kon-tekst?

Der vil jeg først skelne mellem stats-borgerskab og medborgerskab. Statsborger-skab handler om vores rettigheder og pligter. Det er en politisk og juridisk kategori, og vi kan slå op i grundloven eller andre love for at finde svaret på, hvad det er.

Medborgerskab er mere subjektivt – det hand-ler om, hvorvidt vi føler et tilhørsforhold til samfundet eller på lokalt niveau til en kommune, by eller lokalområde. Spørgsmålet her er, om man føler et tilhørsforhold, et ansvar og deltager aktivt som borger.

Hvor er man medborger henne?

Medborgerskab kan være på mange niveauer: I nationen, i en union eller hele verden, hvor man så er verdensborger. Samtidig kan man være medborger i en kommune, by eller i et lokalsamfund. Det er på det lokale plan, at folk i høj grad udfolder sig som medborgere: I foreningslivet, beboerforeningen og igennem mange forskellige typer af aktiviteter.

Det er derfor, at man har kaldt foreningslivet for demokratiets kravlegård. Beboerdemo-kratiet har også en formel struktur, der er demokratisk opbygget, og det er også en form for lokalt medborgerskab.

Hvor småt kan det være, før man ikke kan kalde det for medborgerskab?

Det er ikke et spørgsmål om stort eller småt, men et spørgsmål om privat eller offentligt. Vi gør masser af ting for familien - passer et sygt familiemedlem eller arrangerer en familiefest, men der bruger vi ikke begrebet medborgerskab.

Medborgerskabet begynder, når man går ud af det private hjem og agerer sammen med folk, som man ikke har et familiemæssigt forhold til. Det kan være, at man kommer med i skolebestyrelsen eller er aktiv i en forening.

Hvad er sammenhængen med frivilligt arbejde og medborgerskab?

Frivilligt arbejde og medborgerskab er stærkt knyttet til hinanden. Hele feltet, som vi kalder det civile samfund eller den frivillige sektor, er der, man udfolder sig som medborger. Hvis vi deler samfundet op i staten, markedet og det civile samfund, så er staten rettigheder og pligter, markedet er der vi handler, arbejder og tjener penge for at kunne eksistere, mens det er i den civile sektor, at folk udfolder sig som medborgere.

”Jeg vil gå hjem og tale med min bestyrelse om, at vi skal blive bedre til at oplyse beboerne om mulighederne i beboerdemokratiet”

Deltager til ByLivKoldings årskonference 2011

”Frivilligt arbejde og medborgerskab er stærkt knyttet til hinanden”

Professor Ove Korsgaard

04

Hvilken betydning har det, at folk føler sig som medborgere?

Det har stor betydning både på lokalplan og nationalplan, for hvis ikke man føler sig som medborger og ikke selv vil gøre en eller anden form for frivillig indsats, så bliver det jo i stadig stigende grad staten og markedet, det vil sige det juridisk og det økonomiske system, der tager over. Det skal staten og markedet også på en langt række områder, men et demokrati kan i det lange løb ikke fungere uden lyst og vilje til aktivt med-borgerskab.

Hvordan har medborgerskab udviklet sig i nyere tid?

Hvis vi bruger foreningslivet som indikator, står det stadig ret godt til med med-borgerskab. På lokalt plan viser det sig ved, at der stadigvæk er et meget omfangsrigt foreningsliv og et stort antal af frivillige aktiviteter. Det er stadigvæk et dynamisk område. Nogle foreninger forsvinder og andre kommer til. Samtidig er der sket en udvikling fra mere holdningsprægede til mere akti-vitetsprægede foreninger. Men uanset om man går til møde i partiforeningen eller til fodbold i idrætsforeningen, er foreningslivet sikkert med til at styrke og opretholde den høje grad af tillid, vi har til hinanden i Danmark.

Er det rigtigt, når nogle siger, at det kniber med at få folk til at deltage og vise medborgerskab lokalt?

Hvis man lever i områder, hvor de unge flytter fra, og lokalsamfundet bliver tømt for mennesker og ressourcer, så kan man bestemt godt have den følelse af, at der var mere engagement og frivilligt arbejde i gamle dage. Følelsen af forfald kan også hænge sammen med det faktum, at arbejds- og familielivet har ændret sig drastisk. Begge forældre arbejder, nogen har aften- og natarbejde, børn skal hentes og bringes, så

det kan være svært for alle at mødes kl. 19 hver tirsdag og torsdag til træning. Der er krav om mere fleksibilitet inden for det frivillige arbejde i dag.

Samtidig kan det også være, at forfalds-melodien gennemspiller et klassisk tema, nemlig at det hele var bedre i gamle dage. Det synspunkt stiller jeg spørgsmålstegn ved, for jeg kan se i de historiske studier, jeg har lavet, at den melodi er ligeså gammel som foreningslivet. Der har altid været skrevet om, at der er mangel på frivillige ledere i foreninger og andre steder. På det punkt, er der ikke meget nyt under solen.

Professor Ove Korsgaard er underviser ved masteruddannelsen i medborgerskab ved Danmark Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Temaarrangement med fokus på udviklingen i boligområdet Skovvejen/Skovparken.

”Et demokrati kan i det lange løb ikke fungere uden lyst og vilje til aktivt medborgerskab”

Ove Korsgaard, professor

05

”Det er vigtigt, at vi supplerer Skovparken, så vi kan komme til deres ting, og folk fra Skovparken kan komme i vores beboerhus.”

Erik Andersen, Skovvejens formand

SKOVVEJEN

Med midler for Landsbyggefonden er en boligsocial helhedsplan opstartet på Skov-vejen i år. Pernille Hansen er den lokale boligsociale medarbejder, og hendes rolle er blandt andet at støtte de beboere, der gerne vil skabe liv og sammenhold på Skovvejen. Det er igennem deres aktive deltagelse, at medborgerskabet kan opstå i lokalområdet.

Blandt andet var der i år en sommerfest med en ny beboer som bærende kraft. ”Det var en hyggelig dag, og ud fra det arrangement opstod ideen om julehygge fra en anden beboer, og sådan må det begynde i det små,” siger hun og uddyber: ”Jeg kan mærke, at flere og flere ser mulighederne i at skabe noget lokalt her på Skovvejen, og der er mange ressourcer vi kan sætte i spil for at gøre området endnu mere attraktivt.”

Som en del af den boligsociale helhedsplan er der skabt fritidsjob til unge, som hjælper områdets viceværter. Projektet skal give de unge lokal ejerskab for udviklingen på Skovvejen og samtidig give dem en mulighed for at søge videre til andet fritidsarbejde bagefter.

Nyt beboerhus på vej På Skovvejen glæder formand Erik Andersen sig til det nye år, hvor han og resten af beboerne kan indvie deres nye beboerhus.

”Vi kan sætte mange ting i gang, når vi får et sted, der er vores,” siger han. ”Sommerfest eller grillaftener på det nye grønne område. Jeg håber, der kommer aktiviteter hver dag i huset, for det vil også være godt for det sociale liv i bebyggelsen.”

Erik Andersen tror på, at beboerhuset kan blive et naturligt samlingspunkt. ”Der er mange enlige her på Skovvejen, og vi skal skabe noget for dem,” siger han og uddyber: ’Det er vigtigt, at vi supplerer Skovparken, så vi kan komme til deres ting, og folk fra Skovparken kan komme i vores beboerhus.”

Det er en vision for det boligsociale arbejde på Skovvejen, at der skal være større sam-arbejde på tværs af hele boligområdet.

VISIONER PÅ SKOVVEJEN Det er en vision i den boligsociale helheds-plan, at ’det frivillige engagement og fællesskab blandt Skovvejens beboere skal styrkes’. I 2011 har 16 frivillige og beboerdemo-krater været aktive på Skovvejen.

Byggeriet af det nye beboerhus er gået i gang. Sommerfest skaber sammenhold og grobund for nye aktiviteter.

06

BRÆNDKJÆR

I år har der især været fokus på at få opbygget et frivilligt netværk i Brændkjær med støtte fra boligsocial medarbejder Vivi Andersen. Hun arbejder med ressourcebaseret områdeudvikling, hvor metoden går ud på at finde og bruge de lokale ressourcer i Brænd-kjær.

Det har været en succes at bruge Kolding Kommunes sundhedsambassadører i Brænd-kjær som løftestang til at skabe lokal del-tagelse og medborgerskab og bygge videre på frivillignetværket derfra.

Vivi Andersen tæller nu godt 20 på hendes liste over frivillige, og det er hendes opgave at understøtte deres ideer og danne ramme for, at de kan engagere sig. Gruppen er meget varieret, og folk bidrager med det, de kan.

Brændkjær består af seks boligafdelinger under AAB Kolding, og cirka i midten på Snerlevej ligger forsamlingsbygningen, som kan bruges af alle beboere. Karen Andersen har været formand i 10 år i afdeling 51, som tæller lige over 100 familie- og ungdoms-boliger på Tvedvej. Hun håber, at fælles-aktiviteter i forsamlingsbygningen kan bringe folk i området tættere på hinanden.

”Jeg tror stadig, at der er mange, der sidder meget alene derhjemme, og der er enlige med børn, der også kunne have glæde af det,” siger Karen Andersen. Hun fremhæver især

fællesspisningen, der er en del af den bolig-sociale indsats, som et stort plus for området.

Det boligsociale arbejde skal også være med til at udbrede kendskabet til beboerdemo-kratiet, og der har været afholdt en fore-dragsaften om medindflydelse i lokalområdet via bestyrelsesarbejde.

De frivillige tager teten En række frivillige fik ideen til at lave sommersjov for familier i uge 30 og 31, og Vivi Andersen støttede dem i at få det arrangeret. Der var besøg i Geografisk Have, fodbold og rundbold. Som afslutning på sommersjov i Brændkjær var den nystartede sommerfest en stor succes med hele 12 frivillige, der var med til at få dagen til at løbe rundt.

Frivillignetværket fik også gang i petanque-banen, der ellers var groet til. Alt i alt har det været et spirende år i Brændkjær for de frivillige, der har søgt indflydelse til gavn for dem selv og området.

VISIONER I BRÆNDKJÆR Det boligsociale arbejde skal styrke beboerdemokratiet og det frivillige arbejde i Brændkjær. I 2011 har der været 45 frivillige og beboerdemokrater i Brændkjær.

Sommerfest i Brændkjær. Beboere til infomøde om bedre varmeforbrug og indeklima.

07

DET FRIVILLIGE BLOMSTRER I BRÆNDKJÆR

Brillerne er på, og øjne er stift rettet mod hobbykniven, som skærer igennem det røde pap langs den optegnende linje. Svend Jensen er denne mandag aften i gang med at lave julepynt sammen med seks andre beboere fra Brændkjær. Pynten skal sælges til Brænd-kjærs julemarked, som gruppen af frivillige har fået stablet på benene.

Der er både plads til koncentration og grin, når gruppen nørkler med deres julepynt. ”Hvis man kunne høre, at vi koncentrerede os, så vil det knage højtlydt ved bordet,” siger Svend Jensen muntert, og de andre griner med.

”Vi kommer, fordi det er hyggeligt,” siger Aase Julius, som er i gang med at flette små tasker til mobiltelefoner. ”Og så er det tæt på,” fortsætter hun.

Det er som om, at hyggen og det lokale fællesskab samler de frivillige. De bor alle i

almene boliger, og de har ikke langt til Brændkjærs forsamlingsbygning. Lokalet, de sidder i, blev før sommerferien blot brugt til opbevaring. Nu er der ryddet og nymalet, og lokalet er blandt andet blevet til områdets nye kreative cafe. Anna Grethe Jensen har været tovholder på at få lokalet taget i brug, og hun er glad for, at der i kraft af det boligsociale arbejde er blevet skabt nogle nye muligheder.

”De har været gode til at støtte op om os,” siger hun.

Afslutning på et aktivt år For Anna Grethe Jensen og resten af de frivillige er julemarkedet afslutningen på et aktivt år i Brændkjær. Allerede i 2010 blev Anna Grethe Jensen en af flere sundheds-ambassadører i området igennem Kolding Kommune. Sammen har de sat gang i sundhedsfremmende aktiviteter, og nogle er fortsat med det på frivillig basis.

I løbet af 2011 har der været gåture hver torsdag, og petanquebanen imellem blokkene på Brændkjærgade er blevet gendannet, så der nu er kommet sving i petanquekuglerne hver mandag. I forsamlingsbygningens store fælleslokale er der også opstået en ny tradition. En gang om måneden er der fællesspisning, og første gang kom der 16, så deltog 21, og sidste gang var der 29 beboere.

”Der er endnu flere, der kunne nyde godt af det fællesskab, vi er i gang med at opbygge her i Brændkjær”

Anna Grethe Jensen, frivillignetværket

De frivillige forbereder julemarkedet.

08

Boligsocial medarbejder i Brændkjær Vivi Andersen har dannet rammen for, at frivillignetværket kunne komme op og stå. Hun er imponeret over det frivillige liv med udgangspunkt i lokalområdet.

”Deres indsats har været forrygende. Folk har taget ansvar og udført meget,” siger hun og er pavestolt over at støtte udviklingen. Hun mener, det er vigtigt, at ideerne og initiativer kommer fra de lokale, og så støtter hun op og hjælper med at skabe lokalt ejerskab for udviklingen.

Overskud til nye aktiviteter Tilbage i den kreative cafe fløjter Eva Nielsen En Lille Nisse Rejste. ” ”Ja, den passer jo meget godt til de nisser, jeg sidder og skærer ud,” siger hun, mens Grethe Hansson bærer den kage ind, som hun har bagt til gruppen af frivillige.

Materialerne til julepynten har gruppen fået doneret eller selv taget med hjemme fra. De får ikke noget for deres arbejde, og håbet er, at der er overskud efter julemarkedet, som skal bruges til at købe materiale til næste års julemarked. Det er ikke kun kroner og ører, som gruppen får i overskud. Forberedelserne har også givet et udvidet netværk, mod på nye aktiviteter og en vilje til at styrke om-rådet.

Anna Grethe Jensen fremhæver, at det nemlig er vigtigt, at julemarkedet ikke kun giver økonomisk overskud. ”Jeg håber, at vi igennem julemarkedet kan gøre opmærksom på de mange aktiviteter, der er sat i gang i området,” siger Anna Grethe Jensen. ”Der er endnu flere, der kunne nyde godt af det fællesskab, vi er i gang med at opbygge her i Brændkjær.”

”Deres indsats har været forrygende. Folk har taget ansvar og udført meget”

Boligsocial medarbejder Vivi Andersen

09

FJORDPARKEN

I Fjordparkens to boligafdelinger har foreningslivet flere år på bagen, end der er etager. I 1993 begyndte det ugentlig banko-spil, og siden er der opstået mange aktivi-teter, som lokale frivillige medborgere har stået for.

Med tiden er nogle aktiviteter stoppet og nye er kommet til. Formand i afdeling 214-0 Kurt Rasmussen synes, at der stadig i dag er mange tilbud i Fjordparken, som beboerne kan tage imod og bidrage aktivt til.

Der er to kaffeklubber, Danmarks smukkeste krolfbane, banko, dartklubben, fællesspisning en gang om måneden, julehygge og Skt. Hans fest og fællesudflugter. For nyligt er der også kommet linedance i aktivitetshuset, og hver tirsdag går sundhedsambassadørerne ture sammen med dem, der har lyst.

Kurt Rasmussen mener, det er vigtigt, at medborgerskab og aktiviteterne bygger på beboernes eget engagement. ”Vi som bestyrelse kan og vil ikke styre det hele,” siger han. ”Vi kan hjælpe med at få ting i gang, men derfra skal aktiviteterne være selvkørende, og folk med ideer skal selv tage ansvar for dem.”

Irene Haar, der er formand i Fjordparkens anden afdeling, nævner fællesspisning som et godt eksempel på en aktivitet, hvor flere bidrager. ”Vi skiftes til at lave mad fra gang til

gang, og folk køber selv ind og bestemmer menuen,” siger hun.

Traditioner at bygge videre på Boligsocial medarbejder Charlotte Skibby er imponeret over traditionerne for engagement.

”De aktive personer gør en klar forskel,” siger hun og mærker stoltheden og glæden ved samarbejdet med de to afdelingsbestyrelser.

Hun mener, der er basis for, at endnu flere kan tage del i fællesskabet. ”Det er utopi at tro, at alle kan og skal være med, men alle skal blive ved med at føle sig velkomne.”

Målet med det boligsociale arbejde er ikke, at alle beboere nødvendigvis skal deltage i det lokale frivillige liv. Målet er, at de beboere, der har behov for og lyst til at lære nye mennesker at kende får mulighed for det, der hvor de bor. Når man i et boligområde har et stærkt socialt netværk, så føler beboerne sig også i højere grad trygge.

VISIONER I FJORDPARKEN Det har været en vision for det boligsociale arbejde i Fjordparken at støtte netværk og etablere gode møde- og opholdssteder. Godt 25 frivillige og beboerdemokrater har været med at arrangere lokale aktiviteter i 2011.

Åbent Hus i Fjordparken som en del af imageindsatsen.

10

Sociale netværk lokalt understøtter både tryg-heden generelt, trivslen i boligområdet, og samtidig er det med til at sætte rammerne om et godt og aktivt liv for den enkelte. Fjordparken er et rigtigt godt eksempel på, hvordan det gennem fokus på styrkelse af de lokale sociale netværk og det frivillige liv i området er lykkedes at skabe forandringer. Konkret kan resultaterne af den mangeårige indsats i Fjordparken aflæses i, at antallet af klagesager og konflikter beboerne imellem er faldet med 41 procent.

Søger om at fortsætte Lejerbo Kolding og Kolding Kommune søger lige nu om at få godkendt en treårig boligsocial helhedsplan fra 2012 og frem. Den treårige indsats skal sikre, at den positive udvikling i boligområdet fastholdes og for-ankres.

I helhedsplanene er der blandt andet behov for at arbejde med beboernes ejerskab, ansvarsfølelse og forståelse for at bo alment. Et stærkt og velfungerende beboerdemokrati er en forudsætning for en forankring af de boligsociale indsatser og tiltag, og for en vel-fungerende afdeling i det hele taget.

Fjordparkens krolfhold giver socialt netværk og trivsel.

I 2009 er andelen af voksne, der oplever at hærværk er et problem i deres område, faldet med en tredjedel.

Beboerundersøgelse fra Fjordparken

11

MUNKEBO

I 2004 stillede René Chr. Pedersen op til bestyrelsen i Munkebo for at skabe gode forhold for sine egne børn og resten af om-rådets børn og unge. ”Vi er jo et børnerigt område,” som han siger i dag.

Han har boet 22 år i Munkebo, og selvom foreningslivet i dag ikke er på højde med de tidlige år, mener han som nuværende for-mand for afdelingsbestyrelsen, at Munkebo er styrket ved at fokusere på børn og unge. Selv foreslog han, at de skulle genstarte tradi-tionen med Skt. Hans og gøre det til børnenes dag.

”Vi købte sodavand og snobrød. Første år kom der 70, og nu er vi 400-500 hver gang. Vi siger simpelthen, at der kun er snobrød til børn, der kommer med deres forældre,” fortæller han. Han tror på, at sammenholdet gror, fordi aktiviteterne tager udgangspunkt i gode forhold for børn og unge.

Samarbejde styrker indsatsen Boligsocial medarbejder Helle Morillon mener også, at folk er mere engagerede, end da helhedsplanen begyndte i 2008. Hun tror på, at samarbejdet mellem daginstitutioner, skolen, afdelingsbestyrelser, de frivillige og resten af lokalområdet styrker det lokale engagement og medborgerskab. Flere af aktiviteterne under den boligsociale

helhedsplan skaber også rammen om med-borgerskabet hos de unge. Det sker f.eks. i projektet Teenagere tager teten, hvor elevrådet og andre frivillige unge på Munkevængets Skole arrangerer aktiviteter for de andre elever på skolen.

Samtidig er områdets aktiviteter, som f.eks. mødregruppen Mamas Munkebo, med til at skabe kontakt til nye beboere, der får viden om de mange lokale muligheder. ”Gennem deltagelse i de enkelte projekter spreder engagementet sig som ringe i vandet, og vi ser nye beboere understøtte traditionerne i området – for eksempel ved at deltage i de praktiske ting omkring fastelavnsfesten,” fortæller Helle Morillon og fortsætter: ”Forleden var jeg inde i børnehaven, og en af mødrene havde set et opslag til at blive opgangsambassadør, og så sagde hun: Det vil jeg da gerne.”

VISIONER I MUNKEBO Den boligsociale helhedsplan for Munkebo har en vision om ’øget engagement og større deltagelse’ i området. I alt har 85 frivillige og beboerdemokrater været aktive i løbet af 2011.

Øget ejerskab og lokalt engagement igennem uddannelse af beboerdemokrater og sociale aktiviteter.

12

Opgangsambassadører er beboere, der fri-villigt melder sig til at tage imod nye naboer i Munkebo og sige velkommen med bolsjer og information om Munkebo. Indsatsen er med til at inddrage nye beboere i den positive udvik-ling af området.

Heller Morillon fremhæver de mange lokale ressourcer. Hverdagen i Munkebo bygger i høj grad på samarbejdet mellem de kommunale institutioner, det lokale foreningsliv, bolig-foreningens ansatte og ikke mindst de mange frivilligt engagerede beboere. Hun fremhæver

det som en af de vigtigste boligsociale opgaver at tænke i helheder og inddrage alle lokale ressourcer i udviklingen af bolig-området.

Fremtiden bygger på lokalt ejerskab Formand René Chr. Pedersen drømmer om, at endnu flere også tager del i beboerdemo-kratiet, kommer til afdelingsmøder, stiller forslag og stiller op til bestyrelsen. Han tror på, at folks engagement vokser, hvis aktiviteterne tager udgangspunkt i det, som de har lyst til at bidrage med.

13

MEDBORGERSKAB I KLUBHØJDE

Alle ungerne i klubben stimler sammen og gør sig klar til klubmødet. De gamle computeres susen er bragt til ro, bordtennisbordet er ryddet og matadorspillet er forladt. Der er fyldt op i sofaerne og på stolerækken bagved, mens fire fra klubben stadig står op. Det er medlemmerne af Klub 101’s klubråd, og de har en vigtig besked, de skal overbringe til resten af klubben. Kathrine Nielsen Thyssen på 14 år stiller sig lidt frem foran de andre og tager ordet. ”Vi har sendt en ansøgning af sted til bestyrelsen,” begynder hun, mens der stadig er nogenlunde ro i lokalet.

”Vi får fire nye computere og en fladskærm til klubben.” Så udbryder der jubel i sofahjørnet. Ungerne klapper, griner og hopper på stedet. Snakken bryder ud, og et par drengene snakker om, hvilke spil, der skal prøves af, og hvor fedt det bliver at spille på en kæmpe skærm. Klub 101 er Munkebos børne- og ungdoms-klub, og derfor har klubben sendt ansøg-ningen til afdelingsbestyrelsen. Det er Kathrine Nielsen Thyssen og de tre andre

medlemmer, som sammen med klubleder Susanna Arentsen skrev ansøgningen om de nye computere. ”De gamle computere var her også, da jeg begyndte som 10-årig, ‘ siger medlem af klubrådet Nicolai Vitten Jensen. I dag er han 16 år. Et bindeled mellem børn og voksne For klubben er det rart med nye computere, men ansøgningen og processen betyder mere endnu. Det er dejligt at mærke, at de voksne lytter til nogle af vores ideer og forslag,” fortæller Nicolaj Vitten Jensen, der oplever, at der bliver gjort meget for børn og unge i Munkebo.

Til klubmødet bliver der nu snakket om, hvem der egentlig bestemmer i Munkebo. Klubrådet har været med til møder med afdelings-

bestyrelsen og lært om beboerdemokratiet. Den viden giver de videre til andre i klubben og fortæller, at det er deres forældre, der som beboere har indflydelse på økonomien, og hvad der skal ske i Munkebo.

Lykke Utsen Christiansen mener, det er godt, at klubrådet er med til nogle af bestyrelses-møderne. ”På den måde har bestyrelsen nogle unge, der på en eller andet måde repræ-senterer de andre unge i området.

Efter snakken om beboerdemokrati er emnet de nye lokaler, som Klub 101 rykker ind i. Det

Demokrati i børnehøjde.

14

bliver besluttet at lave en kasse, hvor alle kan komme med forslag, som klubrådet kan se på sammen med klubleder Susanna Arentsen. ”Vi tager et ansvar,” siger 15-årig Mads Erdmann Hansen fra klubrådet. ”Hvis nogle mindre børn beder os om noget eller har et forslag, så skal vi prøve at gøre noget ved det.”

Det er alles ansvar Klubrådet tager også snakken med de andre om, hvordan de skal være med til at holde området pænt og rent omkring deres nye lokaler. ”Vi har igen og igen fået at vide, at vi ikke skal smide affald på jorden,” siger et af

klubbørnene.” Og alligevel er der nogle, der ikke respekterer det. Jeg forstår det ikke.”

Flere af børnene fortæller, at de har set glasskår på multibanen tæt ved det nye beboerhus, og klubleder Susanna Arentsen siger, at klubben måske kan få nogle koste: ”Hvis der så er affald eller glasskår, så kan vi feje banen.”

Tankegangen er, at når områdets børn og unge får medindflydelse, så føler de også et medansvar for, at området fungerer. Igennem de sidste mange år er hærværk reduceret i Munkebo, og området er generelt pænt og ryddeligt. Klubrådet har snakket med afdelingsbestyrelsen omkring udviklingen, og Lykke Utsen Christiansen fra klubrådet har rosende ord med til resten af klubben: ”De er stolte af os.”

”Det er dejligt at mærke, at de voksne lytter til nogle af vores ideer og forslag”

Nicolaj Vitten Jensen, klubrådet

15

SKOVPARKEN

Når det kommer til aktiv deltagelse og med-borgerskab, tænker Bente Ginnerskov Hansen straks på beboerne i Skovparken. Temaer som medborgerskab og nye metoder får hurtigt snakken til at falde på det lokale børne- og ungehus, Ambassaden.

Initiativet til stedet kom fra områdets unge, der med støtte fra de boligsociale med-arbejdere selv var med til at arbejde for at få et værested.

Mange af de unge i området har været en del af Ambassaden i Skovparken. Målet med Ambassaden er, at de unge bliver styrket ved at få reel medindflydelse og ansvar.

Bente Ginnerskov Hansen ser det som sin særlige opgave at understøtte de unge i at arbejde som en bestyrelse og inddrage dem i samarbejdet i kvarteret. ”Vi viser de unge tillid, giver dem et ansvar og de får lokalt ejerskab og melder sig som frivillige, når der er brug for dem i området”, siger Bente Ginnerskov Hansen.

”Flere af de unge, som har haft medind-flydelse i Ambassaden, har senere deltaget aktivt andre steder i samfundet,” fortæller Bente Ginnerskov Hansen og nævner et par af dem. En er lige kommet i Skovparkens afdelingsbestyrelse, en anden har været med i

integrationsrådet og i en skolebestyrelse, og en tredje leder et korps af nydanske rollemodeller fra Kolding.

En ny form for deltagelse Skovparken har som mange andre bolig-områder en lang og solid tradition for et stærkt lokalt frivilligt liv. Anni Damgaard har boet 31 år i Skovparken og er i dag formand for afdelingsbestyrelsen. Hun ser, at måden at lave foreninger og aktiviteter på har forandret sig. Fritids-foreningen er i dag lukket, og tiden, hvor der var fritidsaktiviteter i næsten hver en kælder, er slut. Dette betyder dog ikke, at der ikke fortsat er en stor gruppe af frivillige, der bidrager til at gøre området til et godt sted at bo.

VISIONER I SKOVPARKEN Den boligsociale helhedsplan i Skov-parken arbejder bl.a. med at udvikle og styrke beboerdemokratiet og det frivillige arbejde. Skovparken har i 2011 haft 65 frivillige og beboerdemokrater, der har deltaget aktivt i 2011.

Bydelsmødre får overrakt diplom i byrådssalen. Ung frivillig til familiedagen.

16

Nogle af de ”gamle” aktiviteter er fortsat selvstændigt, samtidig med at den bolig-sociale indsats har været med til at skabe rammerne for nogle nye projekter. Et eksempel på en anderledes aktivitet er en lokal kvindegruppe, der mødes hver måned og debatterer forskellige samfundsforhold. Bente Ginnerskov Hansen understøtter udviklingen af kvindernes samfundsinteresse og arbejder både med integration og medborgerskab.

En stor del af bydelsmødrene, miljøam-bassadørerne og de lokale frivillige kvinder er begyndt med at deltage i debatmøderne og har herigennem fået lyst til at bidrage med frivilligt arbejde i boligområdet. Frivillighed er ikke en uforanderlig størrelse, men tager netop form af de mennesker, der her og nu er engageret.

Organisering og forankring Gennem det sidste år er et lokalt cafétilbud, Værestedet, der er startet som et kommunalt

projekt med en lønnet medarbejder, blevet forankret i det frivillige liv. Fra tid til anden får de frivillige råd eller støtte fra de boligsociale medarbejdere, og på den måde danner samarbejdet mellem ansatte og frivillige en ramme omkring medborgerskabet i lokal-området.

Værestedet og Ambassaden er to eksempler på projekter, der har bidraget til at styrke medborgerskabet og skabe lokale for-andringer. Det er også to eksempler på projekter, der er endt med en anderledes organisering end først tænkt. Arbejdet med frivillige er kendetegnet ved, at det er nødvendigt at tage udgangspunkt i den organisering, der falder de frivillige naturlig. Kun fordi organiseringen er på de frivilliges præmisser er forankringen af Værestedet og Ambassaden mulig.

”Bydelsmødrene er et plus for området. Projektet giver nydanske kvinder viden om samfund, sundhed og miljø, og de bringer den viden videre til andre i området.”

Anni Damgaard, formand for Skovparken

17

BROBYGGER, BYDELSMOR OG BEBOERDEMOKRAT

Det er mandag aften i Skovparken, og mens andre er på vej hjem, er 30-årig Hamdi Mohamed til møde i Skovparkens afdelings-bestyrelse. Uden for er det novembermørkt, men inden for lyser projektoren og stem-merne fylder lokalet med ivrig debat.

Snakken går på, hvilke ture for familier afdelingsbestyrelsen skal støtte i fremtiden, og Hamdi Mohamed har en klar holdning. ”Turen til Naturama i Svendborg var fan-tastisk, fordi børnene lærte noget. Alt med læring, som udvider deres horisont er godt,” siger hun og nævner også Danfoss Universe som et godt udflugtsmål.

Hendes egen lyst til viden er en af grundene til, at hun denne mandag aften sidder til bestyrelsesmødet i Skovparken. Hun har godt nok kun været beboerdemokrat siden september, men engagementet i samfundet begyndte allerede som ung.

Fra Somalia over Aarhus til Kolding I 1992 kom Hamdi Mohamed sammen med sin mor og søskende fra Somalia til Aarhus. I folkeskolen sad hun i elevrådet, og da hun senere kom til Kolding, var hun også i

elevrådet på Hansenberg, mens hun tog sin uddannelse som teknisk designer.

I 2006 begyndte hendes datter på Munke-vængets Skole, og det blev begyndelsen på fire år i skolebestyrelsen. ”Det var spændende at se, hvordan skolen fungerede og lære om, hvordan beslutninger tages. Jeg har været med til at ansætte lærere, og det var stort ansvar,” siger hun.

Bag hendes lyst til viden gemmer sig også en følelse af forpligtelse. Hamdi Mohamed mener selv, at hun er privilegeret, fordi hun taler godt dansk og forstår samfundet. Det kan være svært for forældre, der er vokset op uden for Danmark - hun nævner for eksempel forskellen på skolesystemet i Danmark og Somalia.

”I Somalia er der ikke noget, der hedder medbestemmelse,” fortæller hun. ”Og jeg skulle selv lige være sikker, før jeg troede på det. Nu går jeg rundt til forældre og fortæller, at de har indflydelse.”

Ved selv at deltage aktivt, håber hun at vise vejen for andre.

”Nogle udlændinge har svært ved at lukke døre op, der kan virke lukket. Vi har det nemmere, hvis der er nogen, der har prøvet det før os, og det virker altså med rolle-modeller,” siger Hamdi Mohamed.

Feje for egen dør Tilbage ved bestyrelsesmødet fremlægger Skovparkens formand Anni Damgaard en ansøgning, de har modtaget. En beboer har frivilligt tilbudt at hjælpe ældre naboer af med storskrald. Ordningen er blevet en succes, og nu diskuterer bestyrelsen, om den frivillige skal have en ny trækvogn, så arbejdet bliver nemmere.

”Det er alle beboerne i Skovparken, der har mulighed for at få indflydelse”

Hamdi Mohamed, afdelingsbestyrelsen

Lokal beboerdemokrat og bydelsmor.

18

”Hans initiativ er frivilligt, så det er vigtigt at støtte op om ham,” siger Hamdi Mohamed. Resten af bestyrelsen er enige, og vognen bliver bevilget.

Det har altid været lokale bestyrelser og aktiviteter, hun har deltaget i. ”Jeg vil feje for egen dør og have indflydelse der, hvor jeg bevæger mig i dagligdagen,” siger Hamdi Mohamed, som har boet sammen med sin mand og børn i Skovparken siden 2008.

Fra bydelsmor til beboerdemokrat Udover at være mor for sine egne børn, er hun også blevet bydelsmor i Skovparken. Titlen fik hun i foråret, da hun var med i Projekt Bydelsmødre, som Integrationsnet under Dansk Flygtningehjælp stod for. Her lærte hun sammen med andre nydanske kvinder om sundhed, kost, miljø, børne-opdragelse, uddannelser og meget mere. Deres viden skal de give videre til andre kvinder i lokalområdet.

I perioden januar til oktober 2011 har beboerne sparet 38 procent på vandregningen i Skovparken sammenlignet med tidligere år. En del af besparelsen skyldes, at vand-

regningen blev individuel for hver husstand pr. 1. januar i stedet for kollektiv for hele Skovparken, men Hamdi Mohamed og de andre bydelsmødre har også hjulpet med at sprede viden om vandforbrug og vand-regninger. ”Faktisk har vi i Skovparken allerede sparet godt 500.000 kroner,” siger Hamdi Mohamed.

Igennem uddannelsen som bydelsmor begyndte hun at blive frivillig til en række arrangementer i området, og det inspirerede hende til at søge ind i bestyrelsen. Hun mener, det er vigtigt at skabe bedre forståelse for almene boliger og beboerdemokratiet i afdelingerne. ”Igen vil jeg bevise, at vi har indflydelse ved selv at være aktiv,” fortæller hun og fortsætter: ”Det er alle beboerne i Skovparken, der har mulighed for at få indflydelse.”

”Jeg vil feje for egen dør og have indflydelse der, hvor jeg bevæger mig i dagligdagen”

Hamdi Mohamed, afdelingsbestyrelsen

19

EFTERSKRIFT

Som det fremgår af årsskriftet er medborgerskab en ufravigelig del af en boligsocial indsats. I den enkelte helhedsplan og boligområde kan tiltagene, der iværksættes for at fremme medborgerskabet, se meget forskellige ud. I Munkebo har indsatsen rakt fra de traditionelle beboeraktiviteter, til Kulturbærer-uddannelsen, et uddannelsestilbud til frivillige og lokale aktører, og endnu videre til et projekt i samarbejde med Munkevængets Skole, hvor lokale unge påtager sig et ansvar for at lave frivillige aktiviteter for andre unge.

Med udgangen af 2011 skrives sidste kapitel af den igangværende helhedsplan i Fjordparken. Meget er nået, og der er i et samspil af omfattende renoveringer og en målrettet boligsocial indsats skabt en positiv udvikling for et boligområde, der i mange år haft en række udfordringer. En del af de boligsociale indsatser er forankret ved de lokale frivillige, men da der stadig er behov for støtte til netværket i området, er der søgt til en 3-årig helhedsplan med fokus på forankring.

Samtidig med afslutningen og fokus på forankring i Fjordparken er en helt ny helhedsplan på Skovvejen startet op, og det grundlæggende arbejde med at skabe et lokalt ejerskab af en boligsocial indsats er begyndt. Skovvejen er ikke helt ”grøn” i forhold til det boligsociale arbejde, da bestyrelsen gennem en årrække har deltaget i det lokale arbejde, der er udsprunget af helhedsplanen i Skovparken. Nu skal beboerne på Skovvejen sætte rammerne for, hvordan en boligsocial indsats i lige deres boligområde skal forme sig og komme til udtryk. For at skabe varige forandringer skal det ske med udgangspunkt i beboerne og i kraft af beboerne selv.

Arbejdet i Skovparken er fortsat i 2011 med at sætte fokus på udviklingen af samarbejdet i kvarteret. Det mangeårige samarbejde mellem de lokale frivillige og kommunale aktører er nu blevet udvidet til også at omfatte andre lokale boligafdelinger. Samarbejdet er stadig i udvikling, og herigennem bliver nye ressourcer og muligheder sat i spil.

Året 2011 var også året, hvor Socialministeriet og Kolding Kommune indgik en aftale om at skabe en positiv udvikling i boligområdet Skovparken/Skovvejen. Området er på listen over udsatte boligområder, og i den forbindelse er der indgået en såkaldt initiativaftale, der skal supplere de allerede igangsatte tiltag. Blandt andet vil man styrke medborgerskabet i området ved at uddanne en række demokratiambassadører, og ByLivKolding skal være med til at sørge for de nye indsatser kobles sammen med det boligsociale arbejde i byen.

ByLivKolding har i 2011 haft fokus på at understøtte udviklingen af metoder i de enkelte helhedsplaner og erfaringsudvekslingen mellem de boligsociale medarbejdere. Desuden har vi i ByLivKolding i det forløbne år arbejdet med både at sikre, at vi opfylder alle krav til løbende evaluering af vores lokale indsatser, men også at finde en form for evalueringerne, der giver mening i det daglige arbejde. Vi lægger i ByLivKolding vægt på at evalueringerne ikke blot bliver automatiske indberetninger, men at de skal give mening for den enkelte medarbejder og være et dagligt arbejdsredskab til projektstyring og projektudvikling.

ByLivKolding ligger vægt på, at forankring tænkes ind i enhver indsats allerede i planlægningsfasen, og derfor er involvering af beboer og lokale aktører essentiel i opstarten af en boligsocialindsats.

20

Forankring af en boligsocialindsats kan være mangeartet, nogle indsatser forankres ved frivillige eller lokale aktører der forsætter indsatsen, andre indsatser forankres ved, at der bliver skabt en varig forandring i området, og andre igen forankres ved at der anvendes nye metoder.

Denne mangfoldighed i forankring vil vi gerne sætte fokus på i det nye år, og startskuddet vil blive årskonferencen i februar.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle for samarbejdet i det forgangne år. En særlig tak til alle aktører i kvartnetværkene, der i det daglige bidrager til ejerskab, involvering og vidensdeling. Vi glæder os til at samarbejde om at skabe trivsel og varige forandringer i områderne i 2012.

Med venlig hilsen Mette Hagesen og Jeanette Gade Brandstrup

21

ByLivKolding Boligsocial konsulent Jeanette G. Brandstrup Mobil: 30 84 54 34 jgb@lejerbo.dk Skovparken (AAB) Boligsocial medarbejder Bente G. Hansen Mobil: 61 62 68 58 bgh@aab-kolding.dk Fjordparken (Lejerbo) Boligsocial medarbejder Charlotte Friis Skibby Mobil: 30 84 59 87 chaski@net.lejerbo.dk

ByLivKolding Boligsocial konsulent Mette Hagesen Mobil: 23 68 35 72 mmbh@aab-kolding.dk Skovvejen (BSK) Boligsocial medarbejder Pernille Hansen Mobil: 24 49 14 52 pha@bdk.dk Fjordparken (Lejerbo) Opsøgende medarbejder Allan Nohr Christiansen Mobil: 30 84 59 27 allchr@net.lejerbo.dk

ByLivKolding Kommunikationsmedarbejder Thomas Gam Nielsen Mobil: 30 84 05 05 thogam@net.lejerbo.dk Munkebo (Lejerbo) Boligsocial medarbejder Helle Morillon Mobil: 30 84 59 28 helle.morillon@net.lejerbo.dk Kolding Kommune Boligsocial medarbejder Vivi O. Andersen Mobil: 20 10 64 73 vioa@kolding.dk

ByLivKolding Sekretær Munkebo (Lejerbo) Klubleder Susanna Arentsen Mobil: 30 84 58 03 susanna.arentsen@net.lejerbo.dk Kolding Kommune Udviklingschef SBF Kim Hansen Mobil: 24 40 88 06 kimh@kolding.dk

KONTAKTOPLYSNINGER