Et bedre liv med KOL bog

Et bedre livmed KOL

En håndbog til dig,

som vil holde fast

i din livskvalitet på

trods af KOL

Et bedre livmed KOL

INDHOLDSFORTEGNELSE

Om KOL side

Din egen KOL-bog ....................................5

Flere og flere får KOL ..............................6

KOL står for KroniskObstruktiv Lungesygdom ........................8

Symptomer ved KOL ..............................10

Årsager til KOL........................................11

Få målt din lungefunktion ......................12

KOL kan behandles i alle sygdomskategorier ........................13

Rygestop side

Dine lunger tager skade af røg .............14

Hold op med at ryge! .............................15

Det nytter .................................................16

Nogle gange skal det være skidt, før det bliver godt ...................................17

Sådan stopper du ....................................18

Ting du skal holde dig fra ......................19

Medicinsk behandling side

KOL-medicin hjælper dig til en bedre vejrtrækning ��20

Sådan behandles KOL i deforskellige stadier af sygdommen ��23

Fysisk træning side

Fysisk aktivitet��24

Træning er godt ��26

Kost og ernæring side

Kost og ernæring �� 31

Spis i forhold til dit BMI ��34

Proteinholdig mad og drikke ��38

Hvad kan jeg selv gøre side

Meget kan du selv gøre ��40

Vejrtrækningsøvelser ��42

Hos lægen med KOL ��44

Hvor finder jeg mere information? ��46

KOL er en kronisk sygdom, hvilket vil sige, at den ikke kan helbredes eller forsvinde igen�

Men den kan behandles og forebygges, og der er mange ting ud over behandlingen, du selv kan gøre for at leve et godt liv med KOL på trods af de begrænsninger, som sygdommen kan give�

Din egen KOL-bog

Når du sidder med denne lille bog i hånden, er det sandsynligvis fordi, du selv eller en af dine nærmeste har fået konstateret Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. I daglig tale kaldes sygdommen KOL, og desværre er det blevet mere og mere aktuelt at tale om den, fordi det de senere år har vist sig, at næsten dobbelt så mange mennesker som hidtil antaget har KOL.

I denne bog har vi samlet en lang række gode råd og praktiske anvisninger til, hvordan du kan leve så aktivt og sundt som muligt med din sygdom. Brug den som en håndbog, som du kan læse igennem og vende tilbage til igen og igen, når du har brug for information eller inspiration.

OM KOL 5

Om KOL

Flere og flere får KOL

KOL er en alvorlig lungesygdom, der rammer flere og flere mennesker. Alene i Danmark mener man, at over 400.000 har sygdommen – mange endda uden at vide det. Det skyldes, at lunge-funktionen kan være helt nede på under 50% af det, den burde være, før man er så generet af det, at man søger læge. Sundhedsmyndighederne har derfor fokus på at opspore KOL-patienter så tidligt som muligt. Hvis sygdommen opdages tidligt og behandles, kan mange leve et godt liv med KOL.

KOL er en kronisk sygdom. Det vil sige, at når du først har fået KOL, så skal du være indstillet på at leve med sygdommen resten af livet. Det kan lade sig gøre at bremse udviklingen, men det er ikke muligt at genoprette de skader, der allerede er sket på luftrør og lungevæv.

Heldigvis kan KOL behandles, og heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at påvirke din sygdom i en positiv retning�

6 OM KOL

OM KOL 7

Om KOL

8 OM KOL

KOL står forKronisk Obstruktiv Lungesygdom

Når du har KOL, betyder det, at du har forandringer i både luftrør og lunger. Luftrørene er forsnævrede, og det giver åndenød og sætter grænser for både din fysiske aktivitet og sociale udfoldelse.

Når vi trækker vejret, passerer luften gennem næsen eller munden, fortsætter gennem luftrøret, videre til bronkierne og til sidst ud i de små lungeblærer (alveolerne). Bronkierne er den nederste del af luftrørene, der fører luften ind og ud af lungerne. I lungeblærerne sker der en udveksling af ilt og kuldioxid til blodbanen. Hvis du har KOL, så har du fået skader på både bronkier og lungeblærer.

Ved KOL er bronkierne forsnævrede, og luften har derfor sværere ved at passere ind og ud af lungerne. Du oplever, at du har svært ved at puste luften ud, og at du måske har en pibende eller hvæsende vejrtrækning. Bronkieslimhinden er irriteret, hæver op og danner mere slim. Du mærker det måske som hoste eller en forkølelse, der ikke vil gå væk.

Kroniskbetyder, at sygdommen er vedvarende.

Obstruktivbetyder, at gennemstrømningen

af luft fra lungerne er delvist blokeret.

Lungesygdombetyder, at sygdommen relaterer

sig til lunger og luftveje.

Illustration af lunger, bronkier og lungeblærer (alveoler)�

Rask person

Person med KOL

OM KOL 9

Om KOL

Symptomerved KOL

Hos mange mennesker kommer KOL snigende ganske langsomt. Det er derfor, du kan have sygdommen uden at vide det. Det kan f.eks. være, at du i begyndelsen kun mærker åndenød, når du anstrenger dig.

Mange tolker de første symptomer, som om de bare er ved at blive ældre eller tror, at de er ved at komme ud af form. Men symptomerne kan faktisk være tegn på en alvorlig sygdom, som udvikler sig med tiden.

10 OM KOL

• Åndenød – specielt ved fysisk aktivitet, f�eks� når du går op ad trapper

• Daglig hoste gennem flere måneder

• Slim i luftvejene

• Pibende eller hvæsende vejrtrækning

• Øget tendens til lungebetændelse

KOL kan give ét eller flere af følgende symptomer:

Årsager til KOLDen mest almindelige årsag til KOL er rygning. Hos ca. 85–90% af dem, der får KOL, er årsagen tobaksrygning. Andre årsager kan være støv, røg og dampe fra arbejdspladsen. Og endelig findes der en sjælden, arvelig sygdom, kaldet alfa-1-antitrypsinmangel, som kan føre til KOL. Du kan have KOL-symptomer allerede fra 35-års alderen, og som tiden går, bliver symptomerne langsomt værre.

Sådan stilles diagnosenUd fra din rygehistorie (det antal år, du har røget), dine symptomer og en lungefunktionsmåling kan lægen stille en diagnose. Lungefunk-tionsmålingen kan ikke bruges til at sige noget om, hvordan du har det, men er nødvendig for at lægen kan stille den korrekte diagnose.

Undersøgelsen kan foretages, mens du står eller sidder. Du trækker vejret så dybt ind, du kan og puster derefter hurtigt og længe ud i en slange. Slangen er tilsluttet et apparat, der kan måle udåndingsluften i liter.

En lungefunktionsmåling skal vise, hvor mange liter luft du kan puste ud på ét sekund (FEV1

), og hvor meget luft (FVC) du kan puste ud totalt�

Efter du har pustet, beregner man forholdet mellem FEV

1 og FVC�

Hvis forholdet mellem disse to værdier er mindre end 70%, kan du have sygdommen KOL�

OM KOL 11

Om KOL

Få målt din lungefunktionLægen ved, hvordan din lungefunktion bør være alt efter dit køn, din alder og din højde. Men hvis du har KOL, viser målingen, at FEV1 er lavere end normalt, mens FVC ofte er normal. Lungefunktionen beregnes i procent af, hvad man kunne forvente hos en rask person. Det vil sige i forhold til, hvad en rask person med samme køn, alder og højde kan puste. Så hvis man taler om en lungefunktion, der er nedsat til 50%, betyder det, at den kun er halvdelen af, hvad den burde være.

Patienter i kategori C:Du har få symptomer på din sygdom, men har mindst to sygdomsforværringer om året, eller har været indlagt pga� KOL, og/eller din lungefunktion er mindre end 50% af den forventede værdi

Patienter i kategori A:Du har få symptomer på din sygdom og ingen eller kun en sygdomsforværring om året, og din lungefunktion er mere end 50% af den forventede værdi

Patienter i kategori D:Du har mange symptomer på din sygdom, har mindst to sygdomsforværringer om året, eller har været indlagt pga� KOL, og/eller din lungefunktion er mindre end 50% af den forventede værdi

Patienter i kategori B:Du har mange symptomer på din sygdom, men ingen eller kun en sygdomsforværring om året, og din lungefunktion er mere end 50% af den forventede værdi

De 4 sygdomskategorier:

Hvis lungefunktionen er mindre end 50% af den forventede værdi, er der tale om sygdomskategori C eller D. Måling af lungernes funktion er en vigtig del af KOL-kontrollen. Men også vurderingen af dine symptomer og risikoen for forværringer er afgørende for diagnosen af din sygdom.

12 OM KOL

OM KOL 13

KOL kan behandlesi alle sygdomskategorier

KOL er en alvorlig kronisk lungesygdom, så sygdommen kan ikke helbredes. Man kan selv gøre meget for at bremse udviklingen af sygdommen ved at undlade at ryge og huske at dyrke motion. Men selvom KOL ikke kan helbredes, så kan sygdommen behandles på ethvert trin. Med den rette behandling og ændringer i din livsstil kan du forbedre din vejrtrækning allerede i dag – og også i det lange løb.

Tal med din lægeJo mere din læge ved om dine symptomer, medicin, aktivitetsniveau og livsstil, jo bedre kan lægen behandle din KOL.

I de efterfølgende kapitler kan du finde råd og vejledning til nogle af de vigtigste områder inden for behandlingen af KOL.

1. Rygestop

2. Medicinsk behandling

3. Fysisk træning

4. Kost og ernæring

5. Rehabilitering

6. Hvad jeg selv kan gøre

7. Vejrtrækningsøvelser

Om KOL

Tobaksrøg indeholder over 4.000 skadelige – blandt andet kræft-fremkaldende – stoffer. Når du ryger, kommer de mange forskellige luftvejsirriterende stoffer og tjære-stoffer ned i luftvejene, og det kan skade både luftrør og lunger.

Den konstante irritation af luft - vejene skaber betændelse i slim-hinderne, så de hæver op og gør luftens passage i luftrørene meget sværere. Stofferne ødelægger også de små fimrehår og skaber irritation, så der kommer for meget slim, og lungeblærerne, som skal afgive ilt til blodet, bliver ødelagt. Endelig nedbrydes elasticiteten i lungerne (emfysem).

Dine lunger tager skade af røg

Rygestop

Hold op med at ryge!

Det allerbedste du kan gøre for dig selv og din fremtid, når du har KOL, er at holde op med at ryge. Ikke fordi et rygestop kan helbrede sygdommen, men fordi du kan bremse den voldsomme nedbrydning af dine lunger, der er i gang. Hvis du forestiller dig en stejl nedad-gående kurve, hvor din lungefunktion bare falder og falder, vil du opleve, at fra den dag du holder op, bliver kurven udjævnet, så det årlige fald normaliseres. Rygestop er den største og vigtigste faktor for, at du kan få det bedre, og det er aldrig for sent at holde op.

Alle menneskers lungefunktion falder med alderen, men hvis du ryger og er følsom for tobakkens skadelige virkninger, så forøges det aldersbetingede fald i lungefunktionen.

Det kan være svært at holde op, men selv om nogle må forsøge flere gange, lykkes det for mange på et tidspunkt. Det er en god idé at benytte nogle af de mange hjælpetilbud, der findes, for at komme ud af dit tobaksforbrug.

RYGESTOP 15

Det nytter�� Hvis du holder op med at ryge tidligt i dit sygdoms-forløb, dvs. før, du har fået alvorlige skader på luftrør og lunger, så kan sygdommen bremses.

Vi er skabt med så meget kapacitet i lungerne, at når lungefunktionen falder med alderen, mærker vi ikke så meget til det. Men hvis du har KOL, har din lungefunktion allerede lidt et mærkbart fald, hvilket gør det ekstra vigtigt at passe på den lungefunktion, der er tilbage.

Så hvad enten du har KOL i kategori A, B, C eller D, er det meget vigtigt, at du holder op med at ryge. Og det er ikke kun for at forlænge dit liv, men i lige så høj grad for at få et bedre liv nu og her med mindre åndenød, mindre hoste og færre infektioner og hospitalsindlæggelser.

Se hvad der sker, når du dropper tobakken:

• Det accelererede tab af lungefunktion stopper

• Fra nu af taber du kun lungefunktion i samme takt, som alle andre gør med alderen

• Du får mindre slim i lungerne og mindre hoste

• Dine lunger bliver mere modstandsdygtige over for infektioner

• Åndenøden aftager tit allerede efter et par uger

• Din kondition bliver bedre, du er mindre træt og får mere energi, fordi ilt-transporten i blodet bliver bedre

• Dit helbred bliver generelt bedre, og du mindsker din risiko for andre alvorlige sygdomme som kræft og hjerte-/karsygdomme

16 RYGESTOP

Nogle gange skal det være skidt,før det bliver godt

Når du er holdt op med at ryge, kan du opleve, at du faktisk får det værre i de første måneder. Du hoster måske mere slim op, men det skal du se som et sundhedstegn, for det er i virkeligheden, fordi dine luftveje begynder at virke, som de skal igen. Efter ca. tre måneder begynder du at mærke en forandring til det bedre, og du kan glæde dig over at have stoppet en yderligere forværring af din sygdom.

Hvis du fortsætter med at ryge, kan du regne med at få flere infek-tioner, og dine symptomer bliver værre og værre, selvom du får medicin. Rygning kan gøre den lungeskade, du allerede har, meget værre, så det ender med, at din tilstand bliver rigtig alvorlig.

Gør det også for de andreMåske synes du ikke, det kommer andre ved, om du ryger eller ej, men det gør det i høj grad. Dels fordi dine omgivelser garanteret gerne vil beholde dig så længe som muligt. Men også fordi din rygning faktisk er skadelig for dine omgivelser. Det vil sige, at din familie og dine venner har større risiko for at blive syge, hvis du ryger. Det gælder alle former for tobaksrelaterede sygdomme, inkl. lungekræft.

Rygestop

RYGESTOP 17

Sådan stopper duFørst tager du beslutningen – den er vigtig og altafgørende! Sæt så en dato for, hvornår du vil holde op (inden for de næste tre uger) og forbered dig grundigt.

Der er mange steder, hvor du kan få hjælp til at holde op Aftal en tid hos din praktiserende læge for at få hjælp til et rygestop. Det kan især være en god idé at informere din læge, da et rygestop påvirker omsætningen af mange lægemidler i kroppen.

Eller prøv den gratis telefon-rådgivning hos Stoplinien på 8031 3131. Der er også ryge-afvænningshold forskellige steder, som du kan melde dig til, f.eks. på apoteket. Søg evt. på internettet under “rygestop” eller se tilbud om hjælp fra Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen.

Der er medicinske produkter, som kan hjælpe dig gennem ryge-stoppet – både håndkøbsmedicin (nikotinprodukter) og recept-pligtig medicin.

Du kan købe forskellige nikotinprodukter, som tilfører dig den nikotin, du plejer at få fra cigaretterne. Det betyder, at du undgår de mest skadelige stoffer fra rygningen, men fortsat er afhængig af nikotinen. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at trappe ud af nikotinprodukterne efter den anbefalede behandlingsperiode.

Tænk på alle fordelene, når du er ved at miste motivationen. Skriv dem evt. ned på en liste, som du kan tjekke, når du er ved at miste modet.

www�stoplinien�dk

www�lunge�dk

www�rygestop�dk

www�hjerteforeningen�dk

18 RYGESTOP

Ting du skal holde dig fraNår du har KOL, findes der ikke noget mere skadeligt for dig end tobak. Det betyder, at udover, at du selv skal lægge tobakken på hylden, skal du også undgå at opholde dig i nærheden af andre rygere. Forbuddet om rygning på offentlige steder har gjort det en hel del nemmere at undgå tobaksrøg, når du er ude. Og derhjemme er det vigtigt, at du selv siger fra og gør dit hjem røgfrit. De fleste steder er det en selvfølge, at man går udenfor og ryger, men ellers kan enhver forstå en venlig henstilling, hvis du siger, at du er blevet syg af tobaksrøg, og at du risikerer at blive endnu mere syg, hvis du udsætter dig selv for røg.

Der kan også være andre ting, som du ikke kan tåle, når du har KOLDu kan måske opleve at få besvær med at trække vejret, åndenød eller hoste, hvis du bliver udsat for kold luft, kraftig parfume, trafikos eller stressende situationer. Det er vigtigt, at du finder ud af, hvad der specielt påvirker dig, så du kan forsøge at undgå de situationer eller i hvert fald forberede dig på dem.

Jo bedre du forstår din sygdom og dine symptomer, jo bedre kan du blive til at planlægge dit liv, så du får så god livskvalitet som mulig til glæde for både dig selv og din familie�

Heldigvis viser det sig, at de fleste mennesker med KOL kan blive på arbejdsmarkedet og fortsætte deres sædvanlige aktiviteter og interesser�

Rygestop

RYGESTOP 19

KOL-medicinhjælper dig til en

bedre vejrtrækningKOL-medicin hjælper først og fremmest ved at lindre symptomerne og bidrager derfor også til, at du kan trække vejret bedre. Nogle typer medicin kan også hjælpe dig til at forbedre din udholdenhed, så du kan være aktiv i længere tid og kan forebygge forværringer af sygdommen.

Medicin mod KOL er som oftest inhalations-medicin. Det vil sige, at medicinen inhaleres gennem munden ved hjælp af en inhalator, som sørger for, at medicinen kommer hurtigt ned i lungerne, hvor den skal virke. På den måde får du en hurtig virkning og færre bivirkninger.

Der findes mange forskellige typer af inhala-torer, og det er vigtigt, at du lærer den eller de inhalatorer du bruger, godt at kende. På den måde vil du få mest gavn af din medicin. Det kan også være en god idé at tage din medicin med til lægen eller sygeplejersken, når du er til kontrol. Så kan de hjælpe dig med at sikre, at du inhalerer medicinen korrekt. Du kan også få hjælp og vejledning i inhalationsteknik på apo-teket. På netdoktor.dk/ medicininstruktioner/ og min.medicin.dk/Multimedia/Film/ vil du ligeledes kunne finde instruktionsvideoer i inhalationsteknik.

20 MEDICINSK BEHANDLING

Typen af medicinDen medicinske behandling af KOL kan opdeles i to kategorier. Den ene er korttidsvirkende til anfald og anvendes mest til astma og ved akutte forvær-ringer. Den anden er langtidsvirkende og til vedligeholdelsesbehandling.

Korttidsvirkende – anfaldsmedicin

• Tages efter behov for at give dig luft, når symptomerne pludselig bliver værre

• Hjælper dig til at trække vejret lettere med det samme� Virker fra 4 til 6 timer

Langtidsvirkende – vedligeholdelsesbehandling

• Tages fast hver dag for at vedligeholde kontrollen over din KOL

• Hjælper dig til at trække vejret lettere i længere tid� Virkningen holder fra 12 til 24 timer afhængigt af medicintype

• Skal også tages, når din vejrtrækning er god og stabil, så du kan blive ved at trække vejret bedre

• Nedsætter risikoen for at få akutte forværringer og lunge-betændelse

Medicinskbehandling

MEDICINSK BEHANDLING 21

Hvornår kan du vurdere effekten af medicinen?Den luftvejsudvidende medicin virker på forskellige måder, og her kan du bedst selv vurdere, om du har gavn af den ene eller den anden type medicin. Det er ikke muligt at måle, hvilken type der virker bedst på dig. Derfor bør du bruge den medicin, som din læge har givet dig, i 3 til 6 måneder, før du kan vurdere, om medicinen har den ønskede effekt. Herefter kan du sammen med din læge vurdere, om medicinen passer til dig.

Nogle former for medicin hjælper også til at forebygge forværringer af sygdommen, og her er det lægen, der bedst kan vurdere, om du skal fortsætte med medicinen.

Tag din medicinpræcis, som lægen har foreskrevetNår din KOL bliver behand-let, så hjælper det dig også til at trække vejret bedre, og når du har en bedre vejr-trækning, bliver det lettere for dig at gøre de ting, som du holder af. Derfor er det vigtigt, at du tager din medicin præcis, som du har aftalt med din læge.

VaccinationDer er to former for vaccination, der er vigtige for KOL-patienter. Influenza-vaccination og vaccination mod lungebetændelse (pneumokok). For disse former for vacciner gælder følgende:

• Alle KOL-patienter bør få influenzavaccination hvert efterår. Det nedsætter risikoen for alvorlige komplikationer.

• For KOL-patienter i kategori B, C og D bør vaccination mod lungebetæn-delse (pneumokok) overvejes. Denne vaccination skal højst gives hvert 5. år.

Hvis du ikke synes, at medicinen hjælper dig, kan det skyldes, at du bruger den forkert�

Tag din medicin med til lægen eller sygeplejersken, når du er til kontrol, så de kan hjælpe med at tjekke din inhalations teknik� Du kan også hen-vende dig til apoteket, som tilbyder hjælp og vejledning i korrekt inhala-tionsteknik� Instruktionsvideoer på inhalationsteknik kan også findes på netdoktor�dk/medicininstruktioner/ og min�medicin�dk/Multimedia/Film/

22 MEDICINSK BEHANDLING

MEDICINSK BEHANDLING 23

Medicinskbehandling

Kategori AFor mange KOL-patienter med lav risiko for forværringer, men med ånde-nød, vil behandlingen ofte være med langtidsvirkende bronkieudvidende medicin. Medicinen tages en eller to gange om dagen afhængig af medicin-type, og virker i 12 til 24 timer. Den langtidsvirkende medicin hjælper mod åndenød, forbedrer din udholdenhed ved fysisk aktivitet og forebygger forværringer af sygdommen. Hvis du i stedet får korttidsvirkende medicin skal den tages efter behov. Medicinen begynder at virke efter få minutter og varer i 4 til 6 timer.

Kategori BFor patienter med lav risiko for for værringer, men med mange symp-tomer, vil behandlingen ofte være med langtidsvirkende bronkieudvidende medicin. Medicinen tages en eller to gange om dagen afhængig af medicin-type, og virker i 12 til 24 timer. Den langtidsvirkende medicin hjælper mod åndenød, forbedrer din udholdenhed ved fysisk aktivitet og forebygger forværringer af sygdommen.

Kategori CFor patienter med to eller flere for-værringer om året og få symptomer vil behandlingen ofte være med langtidsvirkende bronkieudvidende medicin eventuelt i kombination med binyrebarkhormon som inhalation (steroid). Den langtidsvirkende medi-cin tages en eller to gange om dagen afhængig af medicintype, og virker i 12 til 24 timer. Den langtidsvirkende medicin hjælper mod åndenød, forbedrer din udholdenhed ved fysisk aktivitet og forebygger forværringer af sygdommen.

Kategori DFor patienter som oplever gentagne forværringer og har mange symptomer vil behandlingen ofte være med en eller to langtidsvirkende bronkieudvidende medicintyper eventuelt i kombination med binyre barkhormon som inhalation (steroid). Overvej PDE4-hæmmer. Den langtidsvirkende medicin tages en eller to gange om dagen afhængig af medicintype, og virker i 12 til 24 timer. Den langtidsvirkende medicin hjælper mod åndenød, forbedrer din udholden-hed ved fysisk aktivitet og forebygger forværringer af sygdommen.

Sådan behandles KOL i de forskellige sygdomskategorier

24 FYSISK TRÆNING

Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet er særlig vigtig, når du har KOL. Mange KOL-patienter oplever, at de bliver forpustede eller får åndenød, når de er fysisk aktive. Det er helt normalt, så derfor må du ikke stoppe din fysiske aktivitet af den grund. Det kan nemlig medføre, at du bliver forpustet af endnu mindre aktivitet og på den måde kommer ind i en ond cirkel.

Hold dig i god formDet er aldrig for sent at gå i gang med de fysiske aktivi-teter. Og jo bedre form du er i, jo bedre kan du leve med sygdommen. Hvis du træner og motionerer, opnår du en bedre fysik, en bedre vejrtrækning, færre symptomer på sygdommen, færre indlæggelser og en bedre livskvalitet.

Hvad er fysisk aktivitet?Fysisk aktivitet er mange ting. Men det er først og fremmest en ny måde at tænke på i hverdagen. For alle former for motion gavner dig nemlig. For eksempel:

Det en god idé at tænke i nye vaner for at være aktiv i din hverdag, men du skal også træne – og gerne flere gange om ugen�

• Tag trappen i stedet for elevatoren• Tag cyklen i stedet for bussen• Stå af bussen et stop før planlagt• Parker langt væk fra forretningen

Fysisktræning

Træning er godtTræning gør, at dine muskler bliver bedre til at koordinere bevægelser. Træning forbedrer dit kredsløb og danner fine nye blodkar, så musk-lerne nemmere får den ilt, som er deres brændstof. Når du har KOL, har du kun en begrænset mængde ilt til rådighed. Men hvis du træner, bliver du i stand til at udføre flere ting med den mængde ilt, du har til rådighed. Derfor er inaktivitet KOL-patientens værste fjende.

Både styrke og kondition er vigtigSæt tid af i dagligdagen til træning og dyrk den motionsform, du har det godt med. Det er vigtigt, at du får trænet både styrken og konditionen. Hvis det er længe siden, at du sidst har trænet, så begynd stille og roligt og arbejd dig gradvist op. Efterhånden mærker du, at din åndenød bliver mindre.

KonditionstræningNår du træner din kondition, skal din puls op, og du skal være så forpustet, at du ikke kan tale, mens du træner. Under træningen skal du koncentrere dig om din vejrtrækning. Brug især tid på udåndingen. Når du ånder langsomt ud, bliver din indånding bedre og udskiftningen af luften i lungerne mere effektiv. Det vil give dig større udholdenhed i dagligdagen.

Så længe du føler dig godt tilpas med en træningsform, kan du dyrke den�

Åndenød i forbindelse med træning er ikke i sig selv farlig� Men hvis du oplever åndenød, når du er aktiv, og åndenøden ikke forsvinder, når du holder pause, skal du søge læge�

26 FYSISK TRÆNING

StyrketræningOgså når du styrketræner, må du gerne blive forpustet. Hvis du går til styrketræning i f.eks. et fitnesscenter, skal du træne de store muskelgrupper, f.eks. læg, lår, baller, mave og ryg. Du skal gentage dine øvelser 8-10 gange, før du holder pause og så gentage dem 3 gange til. Sæt gradvist mere vægt på.

Kombination af konditions- og styrketræningDu kan også slå to fluer med ét smæk og få både konditionstræning og styrketræning på en gang. F.eks. ved:

• Træning i fitnesscenter• Fodbold, håndbold, badminton• Løbetræning• Cykling• Gymnastik, dans• Stavgang, powerwalking (gang i rask tempo)

Det er vigtigt, at du vælger en motionsform, som du synes er sjov. Træn evt. sammen med en ven, men husk, at hvis I kan tale sammen under træningen, arbejder du ikke hårdt nok.

Fysisktræning

FYSISK TRÆNING 27

AfspændingNår du har været aktiv, er det også vigtigt at slappe af (det er i hvileperi-oderne du bliver stærkere). Det er ikke kun trænede muskler, der bruger mindre ilt. En afslappet muskel, hvor blodet kan flyde frit, bruger mindre ilt end en anspændt muskel. Desuden giver afspænding en langsommere vejrtrækning, og dermed har din krop et mindre iltforbrug.

Hold en pause i løbet af dagen, og gør det også gerne til en vane at af spænde kroppen hver dag i ca. 20 min. Ligesom med træning er afspæn-ding også noget, du skal træne. Jo flere gange du prøver det, jo nemmere bliver det.

Der er forskellige former for afspænding, og de fleste aftenskoler og idrætsforeninger tilbyder undervisning. Du kan også starte derhjemme. Find en behagelig hvilestilling, luk øjnene, træk vejret dybt ind nogle gange og tænk på noget rart. Lyt evt. til noget stille, behagelig musik imens. Du kan låne CD’er med afspændingsøvelser på biblioteket eller købe dem i butikker eller på internettet.

Gode råd til træningenHvis du har en inhalator med hurtigvirkende medicin (anfaldsmedicin), som du bruger ved åndenød, så tag evt. et sug, inden du starter træningen. Det kan hjælpe dig til at træne længere og med mindre åndenød.

• Husk altid at have din inhalator med ved træningen

• Undgå at spise et stort måltid, før du træner

• Skriv en træningsdagbog, så du kan se din fremgang, og så du kan presse dig selv endnu mere hver gang

• Hav en nødplan parat, hvis vejret er dårligt, og du træner ude

• Spis eller drik noget proteinholdigt efter træningen� F�eks� kakaomælk eller knækbrød med kødpålæg� Det hjælper til at opbygge musklerne

• Forsøg at være aktiv mindst 30 min� hver dag

• Sjov træning er nemmere at holde fast i

• Træning giver dig en bedre livskvalitet

Husk,det er dit liv – dit ansvar!

28 FYSISK TRÆNING

Rehabilitering Rehabilitering handler om at leve et godt liv på trods af sin sygdom. Du skal starte rehabilitering, når din lungefunktion er lav, eller når din åndenød forhindrer dig i at arbejde og dyrke sport som du plejer.

KOL-rehabilitering er et gratis tilbud til dig, der har fået KOL. Det tilbydes både på hospital og i kommunalt regi, f.eks. på et sundheds-center. Et kursus varer typisk fra 7 til 12 uger, og de fleste steder møder man op to gange om ugen. Spørg din læge, hvilke muligheder der er for rehabilitering i nærheden af din bopæl.

Lungeforeningerne tilbyder også forskellige former for kurser med træning og undervisning.

KOL-rehabilitering er de fleste steder et tilbud om individuel tilpasset fysisk træning og undervisning i f�eks�:

• Sygdommen og dens årsag

• Medicinsk behandling

• Vejrtræknings- og afslapningsteknikker

• Psykisk støtte og social støtte

• Vejledning i kost og ernæring

• Hjælp til rygestop

Fysisktræning

FYSISK TRÆNING 29

30

Kost ogernæring

KOST OG ERNÆRING 31

Kost og ernæringEn sund og varieret kost giver dig energi og kræfter til at leve godt med KOL. I dette afsnit kan du læse mere om, hvad der er sundt at spise for KOL-patien-ter, og hvorfor det er vigtigt at undgå vægttab. Du kan også få vejledning i, hvordan du bør spise med den vægt, du har. Og endelig får du forklaringen på, hvorfor en proteinrig kost er særlig vigtig for KOL-patienter.

Vægten er vigtigNår du har KOL, er det vigtigt, at du hverken er for tyk eller for tynd. En god ernæring sikrer, at du har noget at stå imod med og kommer dig hurtigere, hvis du f.eks. får influenza eller forkølelse eller får en forværring af KOL-sygdommen.

Undgå utilsigtet vægttabMange KOL-patienter oplever på et tidspunkt, at de taber sig utilsigtet, dvs. et vægttab, de ikke selv har planlagt. Taber du dig, så skyldes det, at du spiser for lidt i forhold til din krops behov. Der kan være flere grunde til, at du taber dig:

• KOL-patienter forbrænder flere kalorier end raske, både i hvile og ved aktivitet

• Åndenød, slim og hoste kan gøre det svært at spise og medvirke til, at du måske spiser for lidt

• KOL-patienter har større risiko for infektioner og sygdom, som også kan gøre, at du spiser for lidt

• Rygning nedsætter appetitten, hvilket kan medføre, at du spiser for lidt

Konsekvenser af et utilsigtet vægttabNår du taber dig, er det tit i forbindelse med sygdom som influenza, for kølelse eller under en forværring af sygdommen. Vægttabet kommer både fra fedt og muskler, også selvom du er overvægtig.

Utilsigtet vægttab

Tab af vejrtrækningsmuskulaturen

Dårligere vejrtrækning

Når du retter op på vægttabet og genvinder din muskelstyrke, bliver vejr trækningen igen bedre.

Forebyg vægttab under sygdomDet er alfa og omega at forebygge et vægttab! Det skyldes, at patienter med KOL har svært ved at tage de tabte kilo på igen. Det kan tage flere måneder at tage et par kilo på. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på selv et lille vægttab efter en forkølelse, for det er nemmere at indhente 1 kilo end flere kilo. Nedenfor er listet nogle gode råd til, hvordan du kan forebygge vægttab ved sygdom.• Vej dig hver uge, så du kan nå at sætte ind over for eventuelle vægt-

forandringer• Spis mad med meget energi, dvs. mad med et højt fedt- og sukker-

indhold• Drik kun væske med mange kalorier, f.eks. mælk, saft, juice, koldskål,

sodavand, kaffe/te med sukker, fløde eller øl og vin• Spis og drik mange proteiner (se eksempler i afsnit ”De vigtige

proteiner” på s. 37)• Få venner og familie til at hjælpe dig med indkøb, madlavning m.m.

Så sparer du selv på kræfterne, og chancen for at du får spist til-strækkeligt er større

• Få mad udefra i sygdomsperioden. Kontakt visitationskontoret i din kommune for hjælp

Ved indlæggelse skal du selv være opmærksom på, at du får tilstrækkeligt med mad og drikke. Gør personalet opmærksom på, hvis du har brug for noget ekstra, eller f.eks. har sprunget et måltid over pga. en undersøgelse.

32 KOST OG ERNÆRING

Når du ikke er syg, bør du veje dig en gang om måneden, så du kan følge med i eventuelle vægtforandringer. Oplever du vægtforandringer, så kontakt læge eller klinisk diætist.

Hvor meget bør du veje?For at vurdere om du er i god ernæringsmæssig tilstand, kan du beregne dit BMI. BMI står for Body Mass Index og udregnes således:

Har du KOL eller en anden lungesygdom, og dit BMI ligger på 21-30, er du normalvægtig og skal derfor bare holde din vægt og følge de 10 kostråd. Hvis dit BMI er under 21, er du som lungepatient undervægtig og skal tage på i vægt. Er dit BMI over 30, er du overvægtig, og det vil være hensigtsmæssigt, at du taber dig.

Er du svækket pga. din KOL, og dit BMI ligger på 25-30, er du som KOL-patient normalvægtig og skal holde din vægt. Er dit BMI under 25, er du undervægtig og skal tage på i vægt. Er dit BMI over 30, er du overvægtig,og det vil være hensigtsmæssigt, at du taber dig.

OBS: Tjek også din højde. Vi synker nemlig sammen, når vi bliver ældre, så måske har du ikke den samme højde som for nogle år siden.

* Du hører under ”svækkede personer med KOL” hvis du tit er syg med f.eks. lungebetændelse eller har mange forværringer

EksempelKirsten Andersen har KOL�Hun er 163 cm høj og vejer 76 kg�

BMI skal ligge på:Vægt (kg)

højde x højde (meter)= BMI

76 kg

1,63 x 1,63 meter= BMI 29

Kost ogernæring


Raske 18,5 - 25

Personer med KOL og 21 - 30andre lungesygdomme

Svækkede personer 24 - 30med KOL*

Spis i forhold til dit BMIKostråd til dig, som er normalvægtigHvis dit BMI viser, at din vægt er normal, så skal du bare holde vægten ved at følge de 10 officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen:

1� Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

2� Spis frugt og mange grøntsager

3� Spis mere fisk

4� Vælg fuldkorn

5� Vælg magert kød og kødpålæg

6� Vælg magre mejeriprodukter

7� Spis mindre mættet fedt

8� Spis mad med mindre salt

9� Spis mindre sukker

10� Drik vand


Kost ogernæring


Kostråd til dig, som er undervægtigHvis dit BMI viser, at du er undervægtig, er det vigtigt, at du tager på for at leve bedst muligt med din lungesygdom.

Generelle kostråd, hvis du gerne vil tage på eller forebygge vægttab:

• Brug rigeligt med fedtstof, f�eks� til sovs og på brødet

• Spis mælk og mælkeprodukter med højt fedtindhold, f�eks� sødmælk, fløde, fed ost

• Spis kød og pålæg med meget højt fedtindhold, gerne højere end 10 g fedt pr� 100 g

• Spis gerne mayonnaise, remoulade og salater f�eks� karrysalat

• Spis tynde skiver brød og meget pålæg for at få mange proteiner

• Spis ofte fiskepålæg og fed fisk, f�eks� laks, sild og makrel

• Spar på grøntsager og frugt, de indeholder meget få kalorier� Når du spiser grøntsager og frugt, så tilsæt kalorier i form af sovs, smør, olie, dressing m�m�

• Spis kun lidt kartofler, ris og pasta� Kom godt med sovs eller smør på

• Når du ikke spiser meget frugt og grønt, er det vigtigt at spise en multi-vitaminpille

• Spis 6 små måltider i løbet af dagen og spis kalorieholdige mellem - måltider, f�eks� nødder, chokolade, kiks, chips m�m�

• Drik kun væske med kalorier, f�eks� mælk, juice, saft osv�

Hvis du f.eks. begynder at bruge fløde i sovsen, så skal du gøre det konsekvent hver dag. Du tager nemlig ikke på af at gøre det en gang i mellem.

Er det sundt at spise så usundt?For mange, der skal tage på i vægt eller forbygge et vægttab, kan det være svært at forstå, at det lige pludselig er godt at spise meget fedt, kager, fløde og kun lidt grøntsager og frugt. Derfor er det vigtigt, at du tænker på, at du kun skal spise “usundt”, indtil du har nået den vægt, som du har aftalt med din læge eller diætist, og at det er farligere for dig at være undervægtig end at spise “usundt” i en begrænset periode.Det er dog vigtigt, at du samtidig med vægtøgningen også dyrker motion, så det ikke udelukkende er fedt, der sætter sig på din krop - men både fedt og muskler - det gør din krop stærkere, så du kan klare flere ting i din dagligdag.

Kostråd til dig, som er overvægtigHvis dit BMI viser, at du er overvægtig, så kan det være en fordel, at du taber dig. Et vægttab vil sandsynligvis medføre, at din vejrtrækning bliver bedre, du belaster din krop mindre og føler dig mindre fysisk besværet i din hverdag.

Når du taber dig, er det meget vigtigt, at du samtidig dyrker motion. Så sikrer du, at det er fedt du taber og ikke muskler.

Gode råd hvis du vil tabe dig:

• Spis grove kulhydrater som fiberrigt brød, brune ris og fuldkornspasta

• Spis 5-6 små måltider, heraf 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider

• Spis grove grøntsager (kartofler, gulerødder, rødbeder, kål, broccoli m�m�)

• Spis magre kødprodukter, dvs� med fedtindhold på max� 10 g fedt pr� 100 g

• Skær ned på fedtstoffet (smør, mayonnaise, fløde)

• Sluk tørsten i vand

• Spis en vitaminpille dagligt

• Hav fokus på proteinerne

• Tillad dig selv noget usundt af og til, ellers bliver det for surt, og risikoen for at du giver op er stor� Det ødelægger heller ikke vægttabet at spise usundt af og til og i begrænset mængde

Ovenstående råd bevirker, at du vil få færre kalorier, men samtidig vil føle dig mæt hele dagen, hvilket mindsker risikoen for, at du overspiser til måltiderne eller får lyst til at spise noget sødt.

Du kan også her vælge at henvende dig til en klinisk diætist, som kan skræddersy en kostplan til dig.

Har du brug for flere forslag til mad, så læs Danmark Lunge-forenings pjece “Mad til Lungepatienter”� Pjecen rekvireres på www�lunge�dk�

Du kan også henvende dig til en klinisk diætist, som kan skræddersyen kostplan til dig�


De vigtige proteiner – uanset vægtFælles for alle med KOL, uanset vægt er, at KOL-patienter har behov for en mere proteinholdig kost. I det følgende afsnit kan du beregne dit proteinbehov og få idéer til, hvordan du kan øge dit indtag af protein.

Protein findes hovedsageligt i følgende madvarer:• Kød, fisk, fjerkræ, æg• Mælk, mælkeprodukter, ost• Tørrede bønner, linser m.m.• Nødder og mandler

Vores krop brugerprotein til at opbygge muskelmassen. Når du har KOL, har krop-pen brug for ekstra megetprotein, svarende til 1,5 g protein pr. kilo kropsvægt.

Eksempel: Kirsten Andersen vejer 76 kg.

Hun har derfor behov for:1,5 g protein x 76 kg =114 g protein dagligt

Gode råd til proteinindtagNår du har regnet dit proteinbehov ud, kan det alligevel være svært at vurdere, om du får protein nok. På næste side kan du se forslag til proteinholdig mad og drikke til alle dagens måltider. Mængden af proteiner er skrevet i gram. Ved de mad- og drikkevarer, som også indeholder meget fedt, står der i parentes (fed). Det er mad, der egner sig bedst til undervægtige og til mennesker, som har nedsat appetit ved f.eks. sygdom.

Kost ogernæring


Proteinholdig mad og drikke

Morgenmad1 æg ................................................................................................................. 6 g1 skive ost (20 g) 20+/30+ ........................................................................ 6 g1 skive ost (20 g) 40+ (fed) ........................................................................ 5 gBuko smøreost (lille pakke) ....................................................................... 5 g1 dl fromage frais 0,5% .............................................................................11 g1 dl/30 g havregryn ..................................................................................... 4 g1 dl/30 g mysli .............................................................................................. 4 g1 dl ymer (fed) .............................................................................................. 6 g1 dl græsk yoghurt 2% ................................................................................. 6 g1 dl Skyr (islandsk kvark) 0,25%* ...........................................................11 g1 dl græsk yoghurt 10% (fed)..................................................................... 6 g* Skyr har den samme tykke konsistens som græsk yoghurt og en mild

smag. Skyr er mere fedtfattigt end græsk yoghurt og indeholder også flere proteiner. Kan købes i Irma og Brugsen.

FrokostTun i olie (1 dåse a 150g) (fed) ................................................................37 gTun i vand (1 dåse a 150 g) .......................................................................37 gRøget ål, 50 g...............................................................................................10 gMarineret sild, 50 g...................................................................................... 6 gRejer, frost, 100 g .......................................................................................16 gFiskefrikadelle, 1 stk. .................................................................................. 7 gGravad laks, 50 g ........................................................................................10 gMakrel i tomat, 50 g .................................................................................... 7 gLeverpostej, 30 g (fed) ................................................................................. 3 gTorskerogn, kons. 40 g ................................................................................ 5 gTorskerogn, røget, 40 g ............................................................................... 8 gHamburgerryg, 3 skiver .............................................................................. 6 gFrikadelle, 1 stk. .........................................................................................11 gKyllinge/kalkunpålæg, 3 skiver .............................................................6,6 gSaltkød/roastbeef/røget filet, 3 skiver ..................................................6,6 gMakrel, røget, 50 g ....................................................................................... 9 gSkinke, 3 skiver ............................................................................................ 6 g


AftensmadKød og fjerkræ indeholder i gennemsnit pr. 100 g* ............... 20 gFisk indeholder i gennemsnit pr. 100 g** ..................................16 gTunbøf, 125 g ................................................................................. 34 gBrune bønner, 100 g ......................................................................19 gHvide bønner, 100 g ......................................................................21 gSojabønner, 100 g ...........................................................................35 gKikærter, 100 g .............................................................................. 20 gBrune linser, 100 g .........................................................................25 gRøde linser, 100 g.......................................................................... 27 g* Spis gerne min. 125 g pr. måltid dvs. 25 g protein.** Spis gerne min. 125 g pr. måltid dvs. 20 g protein.

MellemmåltiderFromage (150ml) (fed) ....................................................................6 gFrugtgrød med fløde(150 g) (fed) .................................................4 gMælkeprodukt med mysli .....................................................10–15 gMandler (50 g) (fed) ......................................................................10 gFlødeis (200 ml) (fed) .....................................................................4 gBrød/knækbrød m. pålæg .......................................................6–10 gPistacie-, hassel- og valnødder (50 g) (fed)..................................7 gCashewnødder (50 g) ......................................................................8 g

Drikkevarer1 glas (175 ml) kakao (letmælk) ................................................ 6,5 g175 ml koldskål .............................................................................7,5 g175ml sødmælk (fed).......................................................................6 g175 ml let-, mini-, skummet-, eller kærnemælk..........................6 gProteindrikke (fed)* .............................................................. 12–20 g* Få en Grøn recept fra lægen, som giver dig 60% tilskud til

drikkene. Drikkene købes på apoteket.

Kost ogernæring


40 HVAD KAN JEG SELV GØRE?

• Hold op med at ryge og undgå passiv rygning

• Dyrk motion og styrketræning regelmæssigt

• Spis sundt� Du må hverken blive for tyk eller for tynd

• Lær din medicin at kende og tag din medicin præcis, som lægen har anvist

• Gå til regelmæssig kontrol hos din læge

• Bed lægen om klar besked om, hvad du skal gøre, hvis du får det dårligt

• Sørg for at blive vaccineret mod influenza hvert år

• Lær din sygdom at kende, så bliver du bedre til at håndtere den

• Fortæl andre om din sygdom, så de forstår den

• Hold dig i gang socialt, f�eks� i en forening, med en hobby e�l�

• Meld dig evt� ind i Lungeforeningen, hvor du kan tale med ligesindede

Meget du selv kan gøreSelv om KOL er en kronisk sygdom, er der mange ting, du selv kan gøre for at påvirke din livskvalitet i en positiv retning og for at forhindre sygdommen i at udvikle sig til det værre.

Hvad kan jeg selv gøre?

41

VejrtrækningsøvelserÅndenød er et almindeligt kendt fænomen for næsten alle KOL-patienter. Det er både ubehageligt og skræmmende, men det er heldigvis ikke farligt.

Her er en øvelse, du skal bruge, hver gang du får åndenød:

Vejrtrækning med fløjtemund1. Træk vejret langsomt ind gennem munden eller næsen, indtil du

føler, at lungerne er fyldt med luft2. Spids munden, som om du skal til at fløjte3. Pust langsomt ud, mens du bevarer fløjtemunden. Det er vigtigt,

at du bruger dobbelt så lang tid på at ånde ud, som du brugte på at ånde ind. Husk hele tiden at have fløjtemund

4. Brug ikke al for stor kraft på at tømme lungerne for luft

Derfor skal du bruge fløjtemund-vejrtrækning• Øvelsen hjælper dig til at styre din vejrtrækning

• Giver dig mere luft ned i lungerne og holder luftvejene åbne

• Gør det lettere at trække vejret

• Øger din følelse af at kunne styre din vejrtrækning

• Øger din mulighed for at udføre fysisk aktivitet

• Brug altid fløjtemund øvelsen, når du skal bøje dig, løfte eller gå op ad trapper



HVAD KAN JEG SELV GØRE? 43

Træk vejret med maven1. Slap af i skuldrene2. Læg en hånd på maven3. Tag en dyb indånding og mærk, hvordan din mave bliver

større4. Pust ud samtidig med at du laver fløjtemund og mærk,

hvordan din mave igen bliver mindre5. Gentag det tre gange og hvil derefter i to minutter6. Gentag denne øvelse flere gange hver dag

Kontrolleret hoste1. Sæt dig ned og gør dig det behageligt2. Læn dig lidt fremad3. Placer begge fødder solidt på gulvet4. Tag en dyb indånding gennem næsen og træk vejret helt ned i maven5. Hold vejret i tre sekunder6. Lav to kraftige udåndinger, mens du holder munden åben (ligesom når du ånder på et spejl)7. Slap af og gentag

Derfor skal du trække vejret med maven• Du bruger færre kræfter på at trække vejret

• Det hjælper dig til at styre din vejrtrækning, når du har svært ved at trække vejret

• Du får mere luft ned i lungerne

Derfor skal du bruge kontrolleret hoste• Du fjerner slim fra lungerne

• Du sparer kræfter og bruger mindre energi

• Det forebygger lungebetændelse, som kan opstå på grund af ophobning af slim i lungerne

Hos lægen med KOL

Som KOL-patient skal du løbende gå til kontrol hos enten læge, sygeplejerske eller på hospitalet. Her er et udsnit af nogle af de spørgsmål, som du skal være forberedt på at blive stillet, når du er til kontrol:

1. Hvor svær oplever du din KOL-sygdom? Mild Moderat Svær Meget svær

2. Hvor svær er din åndenød, når du anstrenger dig? Sæt X i den rubrik, der passer på dig. Jeg får kun åndenød, når jeg anstrenger

mig meget Jeg får åndenød, når jeg går lidt opad i

hurtigt tempo Jeg går langsommere end mine

jævnaldrende pga. åndenød eller er nødt til at stoppe op for at få luft ved almindelig gang i fladt terræn

Jeg må stoppe for at få vejret efter ca. 100 meters gang

Jeg har for meget åndenød til at forlade mit hjem. Eller jeg får åndenød af at klæde mig af og på

3. Er du fysisk aktiv? Sæt X i den rubrik, der passer på dig. Deltager i konkurrenceidræt Deltager i anstrengende træning Deltager i moderat træning Deltager i let træning Undgår selv let træning Fysisk træning er umulig



HVAD KAN JEG SELV GØRE? 45

Husk altid at medbringe din medicin samt eventuelle hjælpemidler, når du skal til lægen eller på hospitalet�

4. Ryger du? Sæt gerne flere X’er. Vil du gerne holde op? Vil du gerne have hjælp til at holde op? Bliver du udsat for røg i dagligdagen?

5. Hvor meget vejer du?• Hvor høj er du?• Har du haft et betydeligt utilsigtet vægttab?

6. Har du andre sygdomme end KOL?

7. Hvilken medicin tager du dagligt?

8. Hvilken medicin tager du, når du har åndenød?

9. Hvilken medicin tager du ved forværring af din KOL?

10. Hvor mange gange i det sidste år har du måttet behandles med antibiotika eller prednisolon pga. forværring af din KOL?

11. Har du fået kontrolleret, at du bruger din inhalator korrekt?

12. Hvilke mål stiller du selv for din KOL-behandling?

13. Har du fået influenza-vaccination i år?

(Kilde: Delvis gengivet fra Dansk Selskab for Almen Medicin: Sådan forbereder du dig som KOL-patient til konsultation i din lægepraksis)

Du har brug for hurtig lægekontakt:• Hvis du får åndenød, mens du er i hvile• Hvis du får åndenød om natten• Hvis du pludselig oplever, at din fysiske

kapacitet er dårligere, end den plejer at være• Hvis du får tegn på infektion (feber, mere

eller misfarvet opspyt)• Hvis du oplever dårligere effekt af din

sædvanlige medicin• Hvis du oplever brystsmerter• Hvis du oplever bevidsthedssløring, angst

eller svimmelhed

Hvor finder jeg mere information?

www.aktivmedkol.dk

LungeforeningenStrandboulevarden 47B2100 København ØTlf. 38745544www.lunge.dkwww.kol.dkwww.snakomkol.dk

Astma-Allergi ForbundetUniversitetsparken 44000 RoskildeRådgivning: Tlf. 4343 4299www.astma-allergi.dk



Egne noter

Bogen er en håndbog til dig, som gerne vil leve et godt liv på trods af de begrænsninger, som sygdommen giver. I denne bog har vi samlet en lang række gode råd og praktiske anvisninger til, hvor-dan du kan leve så aktivt og sundt som muligt med din sygdom. Brug den som en håndbog, som du kan læse igennem og vende tilbage til igen og igen, når du har brug for information eller inspiration.

Bogen er udarbejdet i samarbejde med:Lungemedicinsk speciallæge Tina Brandt Sørensen, Lungemedicinsk og allergologisk klinik, Horsens.Klinisk diætist Birgitte M. Hansen, Forebyggelsescenter Østerbro.Fysioterapeut Gerd Martinez, Hvidovre Hospital.Sygeplejerske Jane Røddik Thøgersen, Hvidovre Hospital.

Boehringer Ingelheim Danmark A/S Strødamvej 52 · 2100 København Ø Telefon 39 15 88 88 · Telefax 39 15 89 89

Et bedre livmed KOL

Spl-1

5-01

-57

Apr

il 20

16

Documents

Et bedre liv med KOL bog