8
SEX & SAMFUND | MAGASIN #01 2013 | TEMA MORS DAG Mødredødelighed på vej i den rigtige retning

Magasinet TAK #01 2013

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Magasinet TAK #01 2013

S E X & S A M F U N D | M A G A S I N # 0 1 2 0 1 3 |

TEMA MORS DAGMødredødelighed på vej i den rigtige retning

Page 2: Magasinet TAK #01 2013

S E X & S A M F U N D M A G A S I N # 0 1 2 0 1 3 2

DET GÅR I DEN RIGTIGE RETNINGmen for langsomt

UDGIVET AFSex & SamfundRosenørns Allé 141634 Kbh. V.Tlf: +45 33 93 10 10Fax: +45 33 93 10 09E-mail: [email protected]: www.sexogsamfund.dkFacebook: facebook.com/sexogsamfundinternational

REDAKTIONBjarne B. Christensen (ansvarshavende)Joachim Maxen, Lisbet Dinsen, Mikkel Dalum og Jane Kofod

TEKSTMikkel DalumJane KofodBjarne B. Christensen

FORSIDEFOTOMikkel Dalum

BAGSIDEFOTOMikkel Dalum

GRAFISK DESIGN OG PRODUKTIONWestring + Welling A/S

SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

Sex & Samfund har siden 1994 arbejdet

med internationale projekter i Afrika og

Asien, som forbedrer adgangen til sund-

hed i forbindelse med seksualitet, gravidi-

tet og fødsel. Et af målene er at reducere

mødredødeligheden i de lande, vi arbejder.

Desuden oplyser vi kvinder, mænd og

unge om deres egen krop samt deres

seksuelle og reproduktive rettigheder.

Sex & Samfunds internationale projekter

bliver gennemført i tæt samarbejde med

lokale organisationer.

Sex & Samfund er medlem af verdens

største familieplanlægningsorganisation

International Planned Parenthood Fede-

ration (IPPF), som arbejder i 172 lande

verden rundt.

Sex & Samfund blev stiftet i 1956 og

arbejder uden religiøs eller partipolitisk

tilknytning.

54-årige Margaret Kantongole cykler tre gange om ugen ad de støvede stier i

udkanten af Mbale i Uganda for at komme i kontakt med gravide kvinder og fortælle

dem, hvilke faresignaler de skal være opmærksomme på under deres graviditet, og når

fødslen går i gang.

I Uganda føder kun 41 procent af kvinderne under opsyn af en uddannet jordemo-

der, læge eller sundhedsmedarbejder. Derfor er det vigtigt, at vi støtter kvinder som

Margaret, der er med til at sørge for, at kvinderne søger hjælp, når de oplever komplika-

tioner under graviditeten eller fødslen.

Hvert år dør 287.000 kvinder på verdensplan i forbindelse med graviditet og fødsel i

verden. Det er alt alt for mange, for de dør af komplikationer, som i langt de fleste til-

fælde kan behandles, så de ikke er dødelige.

Lige om lidt er det Mors Dag, og vi skylder mødrene og de kvinder, som er på vej til at

blive mødre for første gang, at de ikke behøver at frygte for deres liv fra det øjeblik, de

finder ud af, at de er gravide.

FN har sat sig det mål, at mødredødeligheden skal reduceres med 75 procent frem

mod 2015. Vi er på vej i den rigtige retning, da vi er nået cirka halvvejs – men der er

langt igen, og det går for langsomt, hvis vi skal i mål i 2015.

Kvinder skal ikke dø af at give liv. Det er du med til at sikre ved at støtte vores arbejde.

Der er brug for, at vi alle løfter i samlet flok for at redde kvindernes liv. Alle fra udvik-

lingsminister Christian Friis Bach til dig og mig må intensivere vores indsats og give

flere penge til dette underprioriterede område.

Og hvorfor ikke begynde på Mors Dag? Det er den oplagte mulighed for at være med til

at redde endnu flere mødres liv.

Glædelig Mors Dag!

Bjarne B. Christensen, generalsekretær

Page 3: Magasinet TAK #01 2013

3S E X & S A M F U N D M A G A S I N # 0 1 2 0 1 3

287.000 kvinder dør

hvert år –

eller 800 hver dag – af komplikationer i

forbindelse med fødsel og graviditet. Og

det er faktisk 47 procent færre, end der

døde i 1990, så indsatserne overfor at

reducere mødredødelighed virker. Men

der er stadig langt til det mål, som FN

har sat sig for at nå i 2015, hvor verden

gerne skulle have nået en reduktion i

mødredødlighed på tre fjerdedele.

- Det ville nok være forsidenyheder

verden over, hvis to stopfyldte pas-

sagerfly med gravide kvinder stødte

ind i hinanden hver dag og styrtede til

jorden. Men det er det ikke, når kvinder

dør i barselssengen. Det, at så mange

kvinder dør, er ikke blot en menneskelig

tragedie for kvinderne og deres familie

– det er også et brud på fundamen-

tale rettigheder, som vi ikke kan sidde

overhørig, siger international chef i

Sex & Samfund Tania Dethlefsen.

Vi ved herhjemme fra, at mødredøde-

lighed stort set kan udryddes, hvis man

intensiverer indsatserne. Men det ser lidt

anderledes ud i udviklingslandene, da der

her er tale om komplekse problemstillin-

ger for, hvorfor så mange kvinder dør.

- En del af forklaringen er fattigdom og

mangel på velfungerende sundheds-

systemer i verdens fattigste lande. Men

det er ikke hele historien. Kvinders lave

status i mange udviklingslande, tra-

ditioner, kultur og religion spiller også

ind og gør udfordringerne mere kom-

plekse og svære at løse, forklarer Tania

Dethlefsen.

Men der findes også ikke-komplekse

løsninger, som konkret kan være med

til at redde kvinders liv. En af dem

er de såkaldte pregnancy monitiors

eller graviditets vejledere, som Sex &

Samfunds partnerorganisation i Uganda

benytter sig af.

- Vi ved, at det virker, at kvinderne

bruger uddannet sundhedspersonale

under deres graviditet, og mens de

føder. Derfor er det vigtigt at, kvinderne

kender til deres egen krops faresigna-

ler og kan søge professionel hjælp på

klinikker, når der er brug for det. Og

den viden er graviditetsvejledere med

til give videre til kvinderne, siger Tania

Dethlefsen.

Antallet af mødre, der dør hver dag i verden på grund af graviditet og fødsel

er halveret siden 1990. Men der er stadig alt for mange, der dør.

Tekst Mikkel Dalum Grafik WHO

800 KVINDER DØR HVER DAG– og det er et fremskridt

<20 20-99 100-299 300-549 550-999 > 1000 Kan ikke angives

Kortet viser landene i forhold til, hvor høj mødredødeligheden var i 2010. Tallene vi-ser antal døde mødre pr. 100.000 fødsler.

H V A D D Ø R K V I N D E R N E A F ?• Blødninger / styrtblødning (25 procent) • Infektioner (15 procent)• Usikre aborter (13 procent) • Svangerskabsforgiftning (12 procent)• Blokeret fødsel (8 procent)• Andre direkte årsager (8 procent) • Indirekte årsager som malaria, hiv/aids og

andet (20 procent)

Kilde: WHO. (mere end 100 procent pga. afrunding)

Page 4: Magasinet TAK #01 2013

S E X & S A M F U N D M A G A S I N # 0 1 2 0 1 3 4

Tre dage om ugen sætter

54-årige Margaret Katongole

og 25-årige Amina Musenero

deres cykler i grusstiernes støvede

spor og triller ud i deres lokalområde.

Her opsøger de gravide kvinder og

fortæller dem blandt andet om faresig-

naler i løbet af graviditeten eller under

fødslen.

- Kvinderne er meget glade for at

snakke med os. Vi møder dem på en

uformel måde og kan være med til at

udrydde nogle af de fordomme, som

florerer omkring graviditet og det at

føde på en klinik eller et hospital, for-

tæller Margaret Katongole.

Amina og Margaret er en del af det

korps af ’pregnancy monitors’ eller gra-

viditetsvejledere, som Sex & Samfunds

partnerorganisation Reproductive

Health Uganda (RHU) har opbygget i

landområderne uden for byen Mbale i

det østlige Uganda.

Graviditetsvejlederne er rekrutteret i

de lokalsamfund, hvor de bor. Det er

kvinder, der er pålidelige, uddannede og

hårdtarbejdende, og som RHU videre-

uddanner om faresignaler ved gravi-

ditet og fødsel, familieplanlægning,

ernæring for gravide og børn, hiv og

aids samt om, hvordan man henviser

kvinderne til klinikker og hospitaler.

Og graviditetsvejledernes indsats vir-

ker. I Nakaloke Sub County ved Mbale,

hvor de blandt andet arbejder, var

mødredødeligheden 102 pr. 100.000

fødsler, inden de gik i gang. I dag dør der

kun 47 pr. 100.000 fødsler – altså mere

end en halvering.

NÅR UD TIL DE FATTIGSTE

I Uganda føder kun 41 procent af kvin-

derne på en klinik eller et hospital, hvor

der er sundhedsuddannet personale

til at bistå fødslen. Størstedelen føder

således typisk hjemme eller ved tra-

ditionelle fødselshjælpere, som oftest

ikke har nogen uddannelse.

Målet med at lade graviditetsvejledere

gennemtrevle deres lokalområde er

blandt andet at nå ud til de kvinder, der

holder sig væk fra at føde på en klinik,

og som ikke kender de faresignaler,

som de skal være opmærksomme på

under graviditeten.

- En af de store styrker ved at bruge

graviditetsvejledere er, at vi når ud til

kvinder og deres familier, som man ikke

kan nå på andre måder. Vi er ude hos

de fattigste af de fattige, som ikke er

vant til at benytte sig af sundhedstilbud

og får dem til at søge hjælp, hvis de

har brug for det, siger Silver Ochieno,

som er leder af RHU’s mødresundheds-

center i Mbale.

En af de store barrierer for kvinderne

er, at det koster penge at blive fragtet

til klinikken eller et hospital, hvis der

opstår komplikationer.

- Et af de spørgsmål, vi bliver stillet

oftest, er, om det koster noget at

komme på klinikken til tjek. Og vi kan

fortælle, at det gør det ikke på regerin-

gens klinikker, mens det koster cirka en

krone pr. besøg på vores klinik. Desuden

betaler RHU for en cykeltaxa, hvis de

får komplikationer under fødslen eller

gravidi teten, så der heller ikke er den

forhindring for, at de søger hjælp, når

deres liv kan være i fare, siger Margaret.

Men kvinderne får også konkret viden,

som de kan bruge under graviditeten,

eller hvis de vælger at føde hjemme.

Margaret fortæller blandt andet kvin-

derne, at de skal være opmærksomme,

hvis de bløder fra skeden, får høj feber,

hævede fødder, ondt i maven, stærk

træthed eller svimmelhed, som alle

kan være faresignaler på forskellige

komplikationer.

- En af barriererne, som bliver brudt, er,

at kvinderne for sent tager beslutningen

om, at der er brug for hjælp. Nu kom-

mer de simpelthen tidligere ind til vores

klinik. Og jo før de kommer med proble-

merne, desto større er vores chancer for

at redde dem, siger Silver Ochieno.

GRAVIDITETSVEJLEDERE kæmper i forreste linje

for at undgå, at kvinder dør

Amina og Margaret rådgiver gravide kvinder om faresignaler under graviditet og fødsel. Og de informerer

kvinderne om at søge hjælp, hvis de oplever faresignaler. Graviditetsvejledernes indsats har halveret mødre-

dødeligheden i de områder, de arbejder.

Tekst Mikkel Dalum Foto RHU

Page 5: Magasinet TAK #01 2013

5S E X & S A M F U N D M A G A S I N # 0 1 2 0 1 3

En anden barriere er, at kvinderne ofte

er bange for at blive undersøgt af en

læge eller en jordemoder, og derfor

vælger de ikke at besøge klinikken. Men

når graviditetsvejlederne fortæller, hvad

en undersøgelse rent faktisk indebæ-

rer, så tør de godt komme til klinikken.

Graviditetsvejlederne indbyder blandt

andet de gravide til at få fire før-fødsels

tjek på RHU’s klinik eller opfordrer dem

til at besøge en offentlig klinik.

JEG ELSKER MIT JOB

De førende dødsårsager for ugandiske

kvinder i forbindelse med fødsel er

ifølge en undersøgelse fra 2008 fra

Uganda Demographic Health Survey

forblødninger (26 procent), infektioner

(22 procent) og blokerede fødsler (13

procent). Det er alle dødsårsager, som

kan forhindres ved at føde under sani-

tære forhold med uddannet personale

til at bistå.

- Jeg elsker mit job, fordi jeg ved, at

det er med til at redde liv. Jeg er spyd-

spids i at nå ud til kvinderne og ofte

også deres mænd. Og det er jo ikke kun

kvinderne, som vi redder, det er også i

mange tilfælde deres børn, som i højere

grad overlever fødslerne, siger Amina

Musenero og fortsætter:

- Nogle gange er mit job så enkelt. En

gang fik jeg identificeret en kvinde, som

viste klare tegn på anæmi (havde blod-

mangel red.), og jeg kunne instruere

hende i at spise flere grønne grøntsa-

ger, som indeholder jern. Det fik hendes

blodprocent op, og hun gennemførte

graviditeten og fødslen uden problemer.

En meget simpel løsning på noget, som

vi før har set fører til problemer.

Amina fortæller, at hun selv har to

børn, som er otte og næsten tre år. ’Så

jeg er god til at planlægge tid mellem

mine graviditeter’, griner hun.

- Jeg kan mærke, at jeg er med til at

gøre en forskel. Kvinder, som før fødte i

landsbyen, tager nu til klinikken, og de

kommer tilbage til mig og takker mig

for min indsats, når alt er gået godt,

siger Amina.

RHU har fundet en metode, som virker,

og de vil gerne fortsætte og udvide pro-

jektet med graviditetsvejlederne.

- Vi vil meget gerne udvide vores korps

af graviditetsvejledere, fordi vi kan se,

at det virker på at nedbringe mødre-

dødeligheden i de områder, de arbejder.

Derfor er flere graviditetsvejledere gan-

ske simpelt lig med færre døde mødre,

siger Silver Ochieno.

- Og så er vi jo også med til at hjælpe

næste generation. For den viden, vi har

givet videre til mødrene, fortæller de jo

videre til deres egne børn, når den tid

kommer, siger Margaret.

Jeg elsker mit job, fordi jeg ved, atdet er med til at

redde liv.

Page 6: Magasinet TAK #01 2013

S E X & S A M F U N D M A G A S I N # 0 1 2 0 1 3 6

P å en bænk uden for fødeklinik-

ken i Mbale sidder 10 nybagte

mødre. Sammen med deres

babyer venter de på at komme ind til

en efter fødsel-konsultation. Klinikken

i Mbale drives af Sex & Samfunds

partnerorganisation Reproductive

Health Uganda (RHU). Men det hele

startede med et Mors Dags arrange-

ment i Danmark i 2009 arrangeret af

Sex & Samfund. Overskuddet plus

en donation fra Berlingskes Tidendes

medarbejderklub gjorde, at der i dag

står en fuldt fungerende klinik i Mbale i

det østlige Uganda.

- Jeg er meget glad for at have født

mit barn i sikre rammer, siger 17-årige

Aissa Anyango, som er en af kvinderne,

der venter på opfølgende hjælp efter sit

barns fødsel.

MORS DAG VIGTIG

Før klinikken blev bygget, tilbød RHU

kvinder rådgivning om reproduktiv

sundhed fra eksisterende bygninger på

stedet. Men fra 2010 kunne RHU også

tilbyde hjælp til fødende kvinder. Det

første barn blev bragt sikkert til verden

den 30. august 2010, og siden har 679

mødre født deres børn på klinikken

under trygge forhold. Fødeklinikken har

blandt andet en operationsstue, så man

kan tilbyde kejsersnit til de kvinder, som

har brug for det.

- Det viser, at de penge, som vores

donorer giver til vores arbejde, gør

en stor forskel for den enkelte kvinde

679 mødre har siden 2010 født deres barn under trygge forhold på fødeklinikken i byen Mbale i det østlige

Uganda. Pengene til klinikken blev indsamlet på et Mors Dag-arrangement i 2009, som Sex & Samfund stod bag.

Tekst Mikkel Dalum Foto RHU

FØDEKLINIK I UGANDAkører i bedste velgående

Page 7: Magasinet TAK #01 2013

7S E X & S A M F U N D M A G A S I N # 0 1 2 0 1 3

og for at reducere mødredødelighe-

den i denne del af Uganda. Det er vi

rigtig glade for, og derfor går vi igen

ud og beder om penge i forbindelse

med Mors Dag, siger fundraisingchef i

Sex & Samfund, Joachim Maxen.

Efter opstarten med penge fra

Sex & Samfund overtog det britiske

’Danida’ (DFID) finansieringen af de

løbende udgifter til klinikken samt yderli-

gere udbygninger.

KAN OGSÅ FÅ HIV-TEST

Kvinderne kan udover fødselshjælp sta-

dig få råd og vejledning om prævention

og seksuelt overførte sygdomme på

klinikken, og de kan også få en hiv-test.

Desuden tilbydes gravide hiv-smittede

såkaldt PMTCT-behandling, som er med

til at reducere risikoen for hiv-smitte fra

mor til barn under fødslen.

Det var i øvrigt også her fra klinikken, at

programmet med de opsøgende gravi-

ditetsvejledere blev startet. Vejlederne

tager ud i lokalområdet og er med til

at sikre, at kvinder også længere væk

kender til klinikken og ved, at de kan få

hjælp, hvis der opstår komplikationer i

forbindelse med deres graviditet.

Rundt om Sex & SamfundRekordstor læreropbakning til Uge Sex 2013

I år tilmeldte lærerne i landets 2.-10 klasser og på ungdomsuddannelserne det hidtil største antal elever nogensinde til Sex & Samfund årlige seksual-undervisningskampagne Uge Sex. Knap 250.000 børn og unge deltog i Uge Sex 2013. Uge Sex 2014 udvides i samarbejde med TrygFonden til også at henvende sig til elever i 0.-1. klasse. Fra de små klasser og op handler Uge Sex om krop, følelser, venskaber, grænser, ansvar og om at have det godt med sig selv og hinanden. I de store klasser handler Uge Sex også om emner som sexsygdomme, graviditet og prævention.

Mors Dag frivillige på gaden i København

På Mors Dag i år kan du møde Sex & Samfunds frivillige i nærheden af en række tog-stationer i København, hvor de vil dele blomster ud og ønske alle en glædelig Mors Dag. Sammen med blomsterne vil folk få en hilsen med hjem, hvor de kan læse om Sex & Samfunds arbejde, og om hvordan man støtter vores arbejde for at redde kvindeliv i forbindelse med gravidi-tet og fødsel.

Nye undervisningsmaterialer til elever med særlige behov

Undervisere på specialskoler har længe efterlyst relevante undervisnings-materialer til seksualundervisningen af elever med særlige behov. Nu har Sex & Samfund udviklet materialer og pædagogiske redskaber til den gruppe elever. Materialerne, der henvender sig til cirka 7.-9. klassetrin i folke skoleklasser, specialklasser, specialskoler, dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, indeholder seks temaer udvalgt i samarbejde med fagfolk, elever og forældre på specialskoler: Kroppen, Sociale relatio-ner, Prævention, sexsygdomme og graviditet/abort, Sex, Lyst og ulyst og Normer for køn og seksualitet. Materialerne er støttet af TrygFonden.

Spørgsmål til din støtte?Har du spørgsmål til Sex & Samfund, kan du kontakte os på: [email protected]: 3393 1010

Page 8: Magasinet TAK #01 2013

Indsatsen mod mødredødelighed

virker. I dag dør 800 kvinder på verdensplan hvert år

af komplikationer i forbindelse

med graviditet og fødsel. Det er

47 procent færre end i 1990.

For eksempel har graviditetsvejle-

dernes indsats omkring byen Mbale

i Uganda mere end halveret mødre-

dødeligheden blandt områdets

kvinder.

- Jeg elsker mit job, fordi jeg ved,

at det er med til at redde liv, siger

Amina Musenero, graviditets vejleder

i Mbale.

- Vi er med til at hjælpe næste

generation. For den viden, vi har

givet videre til mødrene, fortæller

de jo videre til deres egne børn, når

den tid kommer, siger Margaret

Katongole, graviditetsvejleder i

Mbale.

- Jeg er meget glad for at have født

mit barn i sikre rammer, siger Assa

Anyango, 17 år.

Gør en forskel – giv en graviditetsvejlederMed din gave støtter du, at en ugandisk kvinde uddannes til at fungere som graviditetsvejleder.

Vejlederne tager ud til kvinder i afsidesliggende og fattige områder og rådgiver om sikker

graviditet og fødsel og informerer om faresignaler i forbindelse med fødsel og graviditet.

Giv 20 kvinder en

graviditetsvejleder.

Pris: 110 kr.

Giv 50 kvinder en

graviditetsvejleder.

Pris: 275 kr.

Giv 400 kvinder en

graviditetsvejleder.

Pris: 2200 kr.

Bestil din gave på www.sexogsamfund.dk/gave