Sansestærk magasinet

Seneste artikler:Når vi savner alternativer

Ledighed: Roden til alt godt?

Modig & Sansestærk

Om selvværd

Vi tæppebomber hinanden med sanseindtryk

Derfor er det svært at være sansestærk

Træf en beslutning

Styr selv dit liv

Venlig eller svag?

Det er naturligt at være sansestærk

Om selvrespekt

SansestærkET MAGASIN FOR SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER

3S A N S E S TÆ R K2 S A N S E S TÆ R K

Kolofon

Magasinet Sansestærk er et magasin. der især er

lavet til særligt sensitive mennesker. Og af sær-

ligt sensitive mennesker. Eller rettere: Fra nu af

hedder vores karaktertræk ikke særligt sensitiv,

men...

Sansestærk!

For jeg ser det som et privilegium at have det karak-

tertræk, vi har. Jo, der er helt klart også ulemper og

svagheder forbundet med at være sansestærk. Det

tror jeg, at vi alle har oplevet. Og oplever hver dag.

Alligevel opfatter jeg det grundlæggende som en

stor styrke, at vi har det udvidede sanseapparat, vi

har. Tænk at kunne fornemme stemninger i rum, at

kunne se, hvordan andre mennesker trives – eller

ikke trives, at have glæde af lyde, dufte og så mange

andre sanseindtryk. Det er ikke sådan, at andre

mennesker slet ikke kan det, vi kan. Vi har bare en

ekstra styrke i det sanselige.

Rigtig mange sansestærke er slet ikke klar over,

at de er sansestærke. Og når man er ubevidst om

sine styrker, oplever man ofte kun de svagheder og

problemer, der følger med at være sansestærk. Det

er helt naturligt, at det må være sådan. Den rigtig

gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan.

Du har en række virkelig spændende potentialer,

du formentlig ikke har aktiveret i dag. Dels fordi du

ikke er klar over, at du har dem. Dels fordi du når at

bruge al din energi på at håndtere dine svagheder,

så der ikke er energi tilbage til det, du virkelig har

dine styrker i.

Tænketanken for Særligt Sensitive er til for netop at

aktivere dine potentialer. Når tænketanken ikke

hedder ”Tænketanken for Sansestærke” er det fordi

den nuværende betegnelse stadig er den gængse.

Men mit mål er at begrebet, før eller siden, skifter

til at være sansestærk.

Et lidt anderledes magasin

Magasinet Sansestærk er lidt anderledes end alle

andre (ligesom os). For der bliver kun udgivet ét

magasin. Men det bliver til gengæld større og stør-

re! Der kommer løbende nye artikler og inspiration

i magasinet. Hvorfor er det en god idé? Det er det

fordi vores karaktertræk ikke er et modefænomen,

der skifter med årstiden. Så i stedet for at inddele

alt det spændende, der er at skrive om sansestærke

mennesker og værktøjer i mindre magasiner, bliver

det hele samlet her. Magasinet bliver løbende opda-

teret på nettet. Men når det får en vis størrelse, vil

magasinet også blive trykt, så det kan ligge på kaffe-

bordet, klar til at blive læst.

Hvis du synes, at det er værd at støtte udviklin-

gen af magasinet, må du meget gerne dele linket

eller det fysiske magasin med andre, så de også kan

blive inspireret.

Udgivet af

Tænketanken for Særligt Sensitive

Lamavej 4

DK-8400 Ebeltoft

Tlf. +45 21 25 37 67

[email protected]

www.aktiverditpotentiale.dk

Find den (bogen, altså) på

www.aktiverditpotentiale.dk

kr. 179,-

ANNONCE

4 5S A N S E S TÆ R K S A N S E S TÆ R K

Modig & Sansestærk

DET GÅR MERE OG MERE OP FOR

MIG, AT MOD ER DET HANDLINGS

PARAMETER, DER ER NØGLEN TIL

STORT SET ALT HVAD EN

SANSESTÆRK GÅR OG TUMLER

MED. HVAD SKAL DET NU BETYDE,

VIL DU MÅSKE SPØRGE. HVAD HAR

“MOD” MED DET AT VÆRE

SANSESTÆRK AT GØRE? DET HAR

UTROLIG MEGET AT GØRE MED

VORES LIV SOM SANSESTÆRKE.

Simon Taus Philip Nielsen, [email protected]

Der findes mange gode og vel-

menende værktøjer, tips og

tricks og inspirerende læsning

og foredrag, der kan hjælpe san-

sestærke på vej ind i et lykkeligt

liv. Jeg gør selv hvad jeg kan på

den bane. Samtidig har jeg altid

siddet tilbage efter f.eks. et fore-

drag (også mine egne) og tænkt,

at gad vide om det her egentlig

rykker noget. Sådan i praksis.

For en ting er at blive inspireret

og forstå noget nyttigt, man kan

bruge og som kan hjælpe os. No-

get andet er at gøre noget ved

det i praksis. Ude i virkelighe-

den. Og det er gået op for mig, at

det netop er her, vores achilles-

hæl ligger.

Der er såmænd ikke noget at sige

til, at vi ikke er så modige. Ja, nu

laver jeg den præmis, at vi san-

sestærke ikke er så modige. Det

vil måske provokere nogle. Og

ja, der er faktisk utrolig mange i

vores land, der absolut ikke er

modige på nogen måde. Men til

forskel fra os, har de ikke de

samme grundlæggende proble-

mer, vi møder verden med (eller

er det omvendt). Hvis vi møder

verden fra nyfødte med en stør-

re eller mindre skræk for livet og

omgivelserne – fordi det er for

overvældende, er det ikke så

mærkeligt hvis vi ikke er så mo-

dige som voksne. Jeg tror på, at

den bedste måde at turde kaste

sig ud i noget på, er ved at have

en grundlæggende erfaring i, at

livet er spændende, givende og

møder en på en tiltalende måde.

Det er gode forudsætninger for

at kaste sig ud i det. Men hvis det

tilsvarende opleves som noget,

man ikke helt forstår eller navi-

gerer sikkert i, giver en ubehage-

lige minder og overvælder en på

den forkerte måde, er det ikke

længere opskriften på modigt at

kaste sig ud i livet.

Alene det faktum at vi san-

sestærke oplever mange ting

mere intenst end de fleste, kan

være nok til ikke at turde kaste

sig ud i livet. Det er helt simpelt.

Der findes faktisk mennesker

(og jeg kender en del af dem),

der først føler at de begynder at

leve når de er på vej ned ad en

bakke på deres mountainbike

med fuld fart, mens de tænker,

at nu skal det her helst ikke gå

galt, for så bliver det meget al-

vorligt. Prøv at tænke et ud-

gangspunkt! Der er helt anderle-

des højt til loftet, når det kommer

til mod end vi sansestærke ty-

pisk kan præstere. Vi kan blive

tilsvarende bekymrede bare ved

tanken.

Men mit argument er alligevel,

at begrebet “mod” er helt afgø-

rende for vores succes i livet.

Mod er en personlig ting. Og det

er iøvrigt gratis. Det er forskel-

len på at gå og tænke alting ihjel

og drømme sig i søvn – og så ak-

tivere sine potentialer. Det er

ikke spor sjovt at have et hav af

inspirerende tanker og samtaler

med andre om at det, der kunne

være spændende at gøre – og så

ikke gøre noget af det. Derfor er

vores mod nøglen til vores suc-

ces.

Jeg vil udvikle et forløb netop

om det at blive mere modig. Og

det skal være noget, vi skal ar-

bejde med i fællesskab. For vi er

i samme båd. Og er der noget,

der virker, er det at vide, at an-

dre arbejder med de samme op-

gaver. Så bliver det sjovt og me-

get nemmere at udfordre sig selv

og ikke mindst få anerkendelse

og støtte fra andre, der vil det

samme.

Ledighed: Roden til alt godt?

MANGE AF OS SANSESTÆRKE ER

ENTEN PÅ KANTEN AF DET

ORDINÆRE ARBEJDSMARKED –

ELLER UDEN FOR. ELLER MÅSKE ER

VI BLEVET SELVSTÆNDIGE. ER DU

BLEVET LEDIG, KAN DET VÆRE, AT

DET ER DIT LIVS CHANCE FOR AT

KOMME IND PÅ DET RIGTIGE SPOR I

DIT ARBEJDSLIV.


Her kommer den meget korte

version af mit eget forhold til ar-

bejdsmarkedet. Det kan være, at

du kan genkende nogle træk i dit

eget?

Jeg har aldrig vidst, hvad jeg

ville, når jeg blev stor. Jo, land-

mand eller opfinder. Landmand

nok mest fordi mine venners

fædre havde nogle store og seje

traktorer. Og opfinder fordi jeg

havde nemt ved at blive inspire-

ret. Det skulle nok ende med en

ingeniøruddannelse. Jeg holdt to

måneder. Der gik det op for mig,

at jeg slet ikke egnede mig til at

gøre en passion for elektronik til

en lang teoretisk uddannelse.

Det var en af de bedste dage i mit

liv, da jeg stoppede. Jeg har stor

respekt for ingeniører. Det var

bare slet ikke det, jeg selv skulle

være – eller kunne blive.

Jeg endte selvfølgelig som

selvstændig. Egentlig havde jeg

en lidt diffus tanke om at jeg

skulle være en eller anden form

for virksomhedskonsulent. For

jeg havde i mellemtiden taget en

erhvervsuddannelse. Det var

nemt for mig at gennemskue alle

de steder og situationer i virk-

somheder, der bare ikke funge-

rede i mange virksomheder. Og

jeg havde en optimistisk tro på,

at private virksomheder som det

mest naturlige var interesseret i

folk, der netop kunne gøre deres

virksomhed bedre. Men det var

nu ikke lige den oplevelse, jeg fik

ud af det. I stedet endte jeg som

selvstændig med et lille reklame-

bureau. Det var perfekt. For så

kunne jeg selv bestemme over

meget af dagen, indretningen,

kollegaer (eller mangel på dem),

mine egne standarder for godt

arbejde, valg af computer etc.

Dem, der passer ind

Det må være fantastisk at høre

til dem, der rent faktisk passer

ind i arbejdsmarkedet. Dem, der

trives, udvikler sig, forstår den

måde, vi indretter os på og så vi-

dere. Det er ikke deres skyld, at

andre ikke trives specielt godt på

vores arbejdsmarked. De gør

bare det, de er bedst til og bliver

samtidig belønnet for netop det.

Der hvor vi sansestærke kom-

mer ind i billedet er, når det

kommer til vores egen trivsel. Jo,

vi er langt mere responsive og

følsomme end langt de fleste.

Men det er også vores egen opga-

ve at ”sælge” os på netop de kva-

liteter. Hvis vi vælger at betragte

vores karaktertræk som noget,

enhver virksomhed og arbejds-

giver helt klart har brug for, kan

det netop være, at der ligger et

job forude. Vi kan nemlig noget,

de fleste ikke kan. Prøv at sam-

menligne det med for eksempel

en it-specialist. Han kan også no-

get, de færreste kan. Og han sy-

nes måske heller ikke, at han

passer helt ind på arbejdsmarke-

det. Men mon ikke han alligevel

er attraktiv for netop dem, der

har brug for det, han kan? Og at

han nok ikke har problemer

med at markedsføre sig som

ham, der er den sjældne vare.

Den værdifulde vare.

Det kan vi også gøre. Så læn-

ge vi er overbeviste om, at vi

rent faktisk er det. Og det kniber

det tydeligvis med blandt mange

sansestærke. Man skal bare gå

en tur på Facebook. Langt de fle-

ste indlæg om sansestærke

handler mest af alt om frustrati-

oner, problemer og undren over

verden og sig selv.

Det er der ingen grund til.

Hvis vi virkelig vil noget med os

selv, har vi alverdens mulighe-

der for at forstå os selv – og så

gøre noget ved det. Også når det

kommer til at få et arbejde, man

både trives i og som er målrettet

de potentialer, vi indeholder.


Vi tæppebomber hinanden med sanseindtryk

HVAD DRIVER VORES ØKONOMI OVERALT I VERDEN?

NOGLE VIL SIGE AT DET ER DEN ØKONOMISKE VÆKST,

FORBRUGET, OPTIMISMEN OG ANDRE FAKTORER. MEN

HVAD BUNDER DER ALT SAMMEN I? JEG SIGER, AT DET

ER VORES SANSER!


Hvordan får vi adgang til hinanden? Hvordan får vi

adgang til hinandens pengepunge? Hvordan får vi

mennesker oplevelser og indtryk? Det gør vi gen-

nem vores sanser. Ganske banalt. Når man laver en

marketingkampagne, er det altid med appelerende

overskrifter, stimulerende billeder, flot indpak-

ning, og såkaldte ”call to action”, så vi kan sikre os,

at modtagerne ikke bare nøjes med nyde, men også

at yde. Hvad gør medierne? De stimulerer vores

sanser. Især øjnene og ørerne. Hvad gør politikere

og meningsdannere? De stimulerer også vores san-

ser, igen øjnene og ørerne. Hvad gør bageren? Sti-

mulerer vores lugtesans. Hvad gør de unge på nat-

klubberne? De stimulerer andres sanser med det

bedst mulige udseende, bedste parfume, bedste trin

på dansegulvet og så videre.

Pointen er, at vores verden er drevet fremad af

vores sanser. Uden dem ville vi ikke købe mere end

vi rent faktisk behøver. Og ikke vælge folk til ledere

på andet end deres faktiske præstationer.

Derfor er det ikke så mærkeligt, at så mange helt

igennem velfungerende og kloge mennesker lægger

sig ned med stress: Det hele bliver alt for meget. Vi

bliver tæppebombet med sanseindtryk, der har til

formål at ville have vores opmærksomhed og pen-

ge. Og langt hen ad vejen elsker vi det! Men det er

ikke uden omkostninger. Vi bliver fristet til at købe

nærmest hvad som helst. Og vi bliver nemt ofre for

manipulation. For det er efterhånden svært at finde

ud af, hvad der er op og ned. Bare så hvad der sker

på nyhedsfronten. Vi stoler ikke længere på vores

eeget sanseapparat. Og da slet ikke det, der kaldes

intuition og mavefornemmelse. Men som Einstein

sagde, er vores intuition det eneste værdifulde, vi

mennesker har. Og det mener jeg også. Men tag en

tilfældig politisk eller faglig debat. Hvis nogen kom-

mer til at nævne mavefornemmelse eller måske in-

tuitionen som det, man er drevet af, er man færdig.

Med andre ord: Du kan ikke stole på dig selv og dine

sanser længere. Det er i hvert fald det, vi ret hurtigt

lærer. Og hvor er det synd. Ingen mennesker ville

gå ned med stress, hvis de både lyttede og reagere-

de på deres egne sanser. Vi ville ikke få de ledere,

verden i højere og højere grad bliver udstyret me,

hvis vi rent faktisk stolede på intuition. Og vores

selvværd ville i den grad stryge til himmels hvis vi

selv stolede på vores egne sanseindtryk. Og et højt

selvværd er noget af det mest værdifulde, vi men-

nesker kan opnå.

Sansestærke oplever det

samme. Bare meget krafti-

gere. Selvfølgelig. Så når

jeg oplever, at mindst 8 ud

af 10 sansestærke har væ-

ret nede med stress, er det

ikke så mærkeligt. Det er

naturligt. Løsningen ligger

i os selv. Sig nej til manipu-

lation. Sig nej til de fleste af

dem, der vil eje din op-

mærksomhed.

Så stol på dine sanser.

Kort og godt.

HAR DU TÆNKT OVER, HVAD DET MODSATTE AF DIG

ER? HVIS DU ER SANSESTÆRK – ELLER SÆRLIGT

SENSITIV, OM DU VIL, LIGGER DU NOK I DEN ØVERSTE

DEL AF SANSESKALAEN. I DEN BREDE MIDTE LIGGER DE

FLESTE MENNESKER, MEN HVAD LIGGER EGENTLIG

NEDERST PÅ SANSESKALAEN?


Selvom det er almindeligt anerkendt at 15-20 % af

befolkningen er sansestærke, er det vist ikke tilsva-

rende anerkendt, at 15-20 % af befolkningen er til-

svarende non-sensitive. Men lad os prøve at lege

med tanken. Det efterlader i så fald cirka 60-70 % til

de almindeligt sansende. Grunden til at jeg tror på

kurven neden for er, at den afspejler en typisk na-

turlig varians af levende væsener, altså dyr og plan-

ter. Der er nogle, der flest af. Og så er der nogle, der

afviger fra normalbilledet.

Måske man kunne forestille sig en karakteristik af

en non-sensitiv på denne måde:

• Er mest optaget af de store linjer

• Lægger ikke mærke til detaljer

• Er resultatorienteret, ikke procesorienteret

• Har ikke den store empati og menneskeforståelse,

men er dygtig til at skabe resultater

• Er modig. Og er det fordi der skal stærke sanse

påvirkninger til, før vedkommende bliver bekymret

eller bange

• Søger udfordringer og har ikke noget imod

konflikter

• Ses ofte på chefgangene

Der er noget galt med non-sensitive. På samme

måde som der ikke er noget galt med sansestærke.

For der er lige så meget brug for mennesker, der

tør, der ikke er bange for verden, der kan lede an-

dre uden at ligge søvnløs hver nat og som som kan

skabe resultater.

I virkeligheden ligger guldet nok begravet i, at vi

mennesker arbejder på at forstå hinanden. Prøv at

forestil dig en virksomhed, der rykker fremad dre-

vet af non-sensitive, der har sin tyngde i de almin-

deligt sansende og som sikrer kvaliteten og den

gode stemning, drevet af de sansestærke.

Hvad er det modsatte af at være Sansestærk?

1520 %nonsensitive

1520 %sansestærke

6070 %”almindeligt” sansende


Når vi savner alternativeros ved at stemme ekstreme mennesker ind på de

tunge poster i samfundet, har vi et reelt problem.

Det er min oplevelse, at mange af os er afmægti-

ge over for, hvad der foregår omkring os. Ikke kun

sansestærke mennesker. Skalaen er blevet for stor.

Vi ved ikke længere, hvor vi skal starte og slutte,

hvis vi vil påvirke eller ændre noget. Samtidig er

rigtig mange dele af vores hverdag bliver ”produkt-

gjorte”. Vi ”abonnerer” på alting. Det er meget læk-

kert, egentlig. Men dels får vi hurtigt brugt vores

penge. Og dels distancerer vi os som ansvarlige

mennesker. Tag bare vores skattesystem. Når vi be-

taler vores skat, kan vi også godt forvente at kom-

munen samler ispapiret op for os og passer vores

forældre og bedsteforældre – og børn. Men vi kun-

ne også godt bukke os ned og samle ispapiret op

selv. Eller lade være med at smide det. Hvad hand-

ler det om? Afmagt og manglende tro på at vores

indsats gør nogen forskel.

Vi kan gøre en forskel

Jeg kan jo starte med mig selv. Selvom det er klart

nemmere at starte med andre. Jeg kan gøre en for-

skel. Jeg kan lade være med at købe noget hos de

virksomheder, jeg ikke kan lide. Det gør selvfølgelig

ingen forskel for dem. Men hvis nu en million men-

nesker holder op med at handle hos virksomheden,

sker der noget. De store tals lov. Du kan gøre det

samme. For når både du og jeg – og millioner andre

mennesker stemmer med pengepungen og fødder-

ne, sker der noget. Det er den sikreste – og eneste

måde at skabe alternativer på.

Tendensen

Hvis vi tager nutiden som udtryk for en tendens,

ser det skidt ud. Jeg tror, at vi mennesker er indret-

tet på den måde, at vi åbenbart skal alt for langt ud

ad en tangent før vi skifter retning. Som som jeg ser

det, vil der et stykke tid endnu være masser af mu-

ligheder for alle de non-sensitive mennesker, der

befolker direktionsgangene og ministerkontorerne.

Men, men men...: jeg tror også, at der er gode nyhe-

der i vente på et tidspunkt. Vi er mennesker, inderst

inde. Og det kan vi ikke lave om på. Der vil komme

et tidspunkt, hvor tingene vender. Et tidspunkt

hvor vi ikke længere vil finde os i at opføre os som

alt andet end mennesker. Et tidspunkt hvor det går

op for os, at den nuværende livsstil har en pris, der

er alt for høj. Lad mig blive helt konkret: Mit bedste

bud er, at mindst 8 ud af 10 sansestærke har været

nede med stress, er nede med stress eller kommer

til at gå ned med stress. Det er klart mere end gen-

nemsnittet af mennesker. Men sansestærke er også

en slags kanariefugle i kulminen. Stress er ikke det,

alting handler om. Men prøv bare at tænk hvad for

en bevægelse, der kan skabes alene af alle, der har

været nede med stress og som ikke vil leve det liv

længere. Så er vi i gang.

Der er alternativer

Ja, der er nemlig alternativer. Du er et af dem. Du er

sansestærk. Du behøver ikke at finde dig i ikke at

have glæde af det talent. Og i stedet gå ned med

stress som en reaktion på ubalance. Vi er alle sam-

men alternativer. Men kun hvis vi vil. Før eller si-

den tror jeg at vi sansestærke vil tage os selv tilba-

ge. Og resten af verden vil tage sig selv tilbage.

Hvad kræves der? Overbevisning, beslutning og

handling. Sjovt nok alle sammen ting, der er tilgæn-

gelige 24/7 og som er gratis.

VI BEFINDER OS I 2017. OG DER SKER NOGLE TING I

VERDEN. AMERIKA HAR VALGT DONALD TRUMP. I

TYSKLAND HAR ALTERNATIVE FÜR DEUTSCHLAND

GODE CHANCER, I UNGARN STYRER ORBAN, I SVERIGE

HAR SVERIGESDEMOKRATERNE STOR TILSLUTNING,

SELVOM DEN ER PAKKET IND I ET TÅGESLØR, I

FRANKRIG HAR MARINE LE PEN EN REALISTISK

MULIGHED FOR AT BLIVE PRÆSIDENT OG I ENGLAND

HAR MAN MELDT SIG UD AF EU SAMARBEJDET. HVAD

SKER DER EGENTLIG?


Jeg tror på, at det alt sammen er en del af en bevæ-

gelse – væk fra noget. Væk fra det etablerede. Væk

fra dem, der påstår at de er ærlige, gennemskuelige

og og troværdige, men som oftest viser sig at være

det modsatte. Væk fra dem, der har uklare holdnin-

ger, manglende løsninger og som formentlig mest

af alt er der for at berige sig selv.

Den bevægelse, jeg ser for mig, er ikke koordine-

ret. Det er ikke en, der har en eller flere klare lede-

re. Men tendensen er der.

Isoleret set er det virkelig skidt, hvad der fore-

går. For en ting er, at man trænger til at komme

væk fra alt det, der er uægte og sammenfiltret. No-

get andet er, hvad alternativet kan være. En mand

som f.eks. Donald Trump giver ingen mening, isole-

ret set. Men hvis han i virkeligheden bare er ekspo-

nenten for den frustration, der er i Amerika, kan

det begynde at give mening.

Alternativer søges

Jeg tror på, at vi mennesker mangler oplevelsen af

alternativer. Her taler jeg ikke bare om sansestær-

ke, men om alle. Der skal et eller andet til for at be-

væge os. Vi har brug for at være en del af et fælles-

skab. Og nogle gange er det ikke de rationelle

argumenter, der styrer os. Det er det faktisk overra-

skende sjældent (og det kan også være meget rart).

Men hvis mange af os alligevel vælger at udtrykke


HAR DU TÆNKT OVER, HVORFOR SÅ MANGE AF VORES

ØNSKER ALDRIG GÅR I OPFYLDELSE? DET GØR DE IKKE,

FORDI VI IKKE HAR TRUFFET NOGLE TILSVARENDE

BESLUTNINGER OM, AT VORES ØNSKER RENT FAKTISK

SKAL VIRKELIGGØRES.


Vi mennesker bruger uendelig mange penge og tid

og opmærksomhed på at forestille os et bedre liv.

Det ligger nok helt naturligt til os. Og det er livsbe-

kræftende at se sig selv i en bedre situation. Det

skal vi blive ved med. Der hvor vores hjerne ikke

arbejder helt i samme retning som vores ønsker er

når vi skal realisere vores drømme. Hvem kender

ikke det med at have et brændende ønske, men ikke

gøre noget ved det? Der skal nok være nogen, der

slet ikke kender den situation. Mon ikke det er dem,

vi ser op til?

Har du nogen sinde sat dig ned og lagt en plan

for din fremtid? Jeg tænker ikke nødvendigvis på

den helt store plan. Men bare en lille og konkret

plan? Og har du lige nu en smag i munden af, at det

vist ikke bliver til noget, uanset planlægningen og

dit ønske om at opnå det, du søger?

Det hænger alt sammen sammen med, at vi

mennesker ikke træffer beslutninger om det vi vil.

For hvis vi rent faktisk traf beslutninger om, hvad

vi vil, ville vi i de fleste tifælde også opnå det, vi

søger.

Jo, vil du måske sige, jeg træffer masser af be-

slutninger hver dag om det, jeg vil. Og realiserer

beslutningerne. Det kan sagtens være, at du ikke

har den slags problemer, jeg beskriver her. Det kan

også være, at du er god til at træffe beslutninger om

andres mål, for eksempel dit arbejdes. Men rigtig

mange af os, inklusive mig selv, ved egentlig godt

hvornår vi rent faktisk vil gøre det, vi har ”beslut-

tet” og for. For ordet beslutte har meget nemt ved at

blive devalueret. Egentlig er det et meget stærkt

ord. Tænk at beslutte sig for noget.

”Vi skal giftes!””Jeg skal være musiker!”” Du skal ikke længere

bestemme i mit liv!” ”Jeg skal være slankere!”

Kan du mærke det? Det, at vi på den ene side virke-

lig gerne vil opnå – eller undgå noget. Og på den

anden side ikke rigtig har taget den endelige beslut-

ning ind under huden. Vi ved godt, at det nok ikke

kommer til at ske.

Men det er ikke det samme som at det så ikke KAN ske!

Du har garanteret også været i situationer i dit liv,

hvor du ikke var i tvivl om, hvad du skulle gøre.

Prøv at tænke til bage på nogle af de situationer.

Hvad var fællesnævneren?

Betydning!Du var slet ikke i tvivl om dine beslutninger, for de

betød noget for dig. Måske var du nødt til at stoppe

et forhold. Måske var du så engageret i keramik, at

du bare måtte til London og studere det. Måske var

du så træt af ikke at kunne betale huslejen, at du

besluttede dig for at blive velhavende.

Beslutningen er afgørende. Og rigtige beslutnin-

ger er man ikke i tvivl om er rigtige.

Træf en beslutning:– måske det vigtigste, du kan gøre.

ANNONCE

Et skridt i den rigtige retning

”Et skridt i den rigtige retning” er et værktøj, der kan

hjælpe dig med at visualisere, hvor du står som

sansestærk i dag – og hvordan det føles at være tættere

på at have aktiveret dine potentialer.

Med værktøjet følger en PDF hvor du kan notere tanker

og refleksioner – og visioner. Du bliver også inviteret

med i en Facebookgruppe for sansestærke, der også er

interesseret i at udvikle sig. Sidst, men ikke mindst, får

du en række lydfiler, der fortæller dig, hvad og hvordan

du skal anvende værktøjet. Så slipper du for at sidde og

læse en masse på skærmen.

Find værktøjet påwww.aktiverditpotentiale.dk/butik

kr. 89,-GÅ TIL VÆRKTØJET

Aktivér ditPotentiale

TÆ N K E TA N K E N F O RSÆRLIGT SENSITIVE

http://www.aktiverditpotentiale.dk/butik/!/V%25C3%2586RKT%25C3%2598J-Et-skridt-i-den-rigtige-retning/p/78387425/category%3D22437961


FORVENTNINGERNE TIL OS

MODERNE MENNESKER ER HØJE. VI

MÆRKER DET I ARBEJDSLIVET, I

FORHOLD TIL BØRNENE, I

FORHOLD TIL BEHOVET FOR

INDKOMST, STATUS OG SÅ VIDERE.

MEN FOR SANSESTÆRKE KOMMER

DE STØRSTE KRAV SOM REGEL

FRA... OS SELV.

Simon Taus Philip Nielsen [email protected]

Sansestærke er som regel kvali-

tetsmennesker – ikke kvantitets-

mennesker. Vi kan godt lide at

gøre tingene rigtigt og i den helt

rigtige kvalitet. Det er en stor

styrke. For der vil altid være be-

hov for mennesker med sans for

kvalitet og detaljer. Der, hvor vi

samtidig skal være virkelig op-

mærksomme er, når vi glemmer

hvornår noget er godt nok –

frem for helt perfekt. Og så slip-

pe det, vi er i gang med og for-

tælle os selv, at det er faktisk er

færdigt.

Det handler om de bagvedlig-

gende motiver bag vores kvali-

tetssans. For der er kun gode

ting at sige om mennesker, der

vil kvalitet og har forventninger

og krav. Men tænk over, hvorfor

du mest af alt har de høje stan-

darder. Har det eventuelt noget

at gøre med at du som san-

sestærk tager indtryk ind på en

mere intens måde end de fleste?

Hvad er den bedste måde at und-

gå kritik på? Det er ved at gøre

tingene så godt, at du ikke bliver

kritiseret, men rost for din gode

indsats. En helt oplagt strategi.

Men den har en pris: Så er du

nødt til at levere en ”vare”, der

er så god, at du helt sikkert er på

den sikre side, så du undgår ris

– og opnår ros. Det handler om

kravene til dig selv.

Vi sansestærke er ofte ret

dårlige til at vurdere, hvornår

noget er godt nok. Men tænk

hvis vi var bedre. Tænk på al

den tid og energi, vi så ville få til

overs. Vi kender nok alle sam-

men det med, at det er den sidste

finish, der tager uforholdsmæs-

sig meget tid i forhold til den før-

ste del. Og det er netop det med

energien og opmærksomheden,

der er mange sansestærkes pro-

blem: Vi brænder energien af alt

for hurtigt. Hvorfor? Typisk for-

di vi lægger alt for meget energi

og opmærksomhed i det, vi gør.

Og iøvrigt har svært ved at prio-

ritere, hvad der skal have vores

energi og opmærksomhed.

Pointen er, at du som san-

sestærk roligt kan sætte dine

egne standarder ned. Bare lidt.

Vedtag med dig selv, hvornår no-

get er færdigt. Og skal du endelig

stille krav til dig selv, kunne du

jo forsøge dig med at stille krav

til dig selv om, at det nogle gange

er vigtigere at få noget færdigt,

der egentlig godt kunne blive

lidt bedre – fremfor at blive ved

med at finjustere. Det er ikke no-

gen let øvelse, jeg ved det. Slet

ikke. Og det kræver øvelse at bli-

ve god til det. Og mod. Det kan

næsten være angstprovokeren-

de at udfordre sig selv på den

måde. Men samtidig er det en

fantastisk måde at udvikle sig

selv på. For hver gang du fri-

giver en time og en del af din op-

mærksomhed på noget, der i

bund og grund ikke er vigtigt, får

du det samme foræret til det, du

meget hellere vil. Der, hvor dine

potentialer ligger. Og er det

egentlig ikke bedre at bruge sin

energi og opmærksomhed på

det, der er vigtigt og som virkelig

betyder noget – frem for at bru-

ge den på noget, der ikke bety-

der noget? Det kan jeg godt selv

svare på...

Sænk kravene...til dig selv

DER ER RIGTIG MANGE SANS E

STÆRKE MENNESKER, DER HAR EN

DRØM OM AT VÆRE SELVSTÆNDIGE.

SÅ HER KOMMER LIDT PERSPEKTI

VER OMKRING DET AT VÆRE

SANSESTÆRK OG SELVSTÆNDIG.


Jeg tror på, at der er to hoved-

grunde til at mange sansestærke

mennesker gerne vil være selv-

stændige:

#1: Vi har noget på hjerte og op-

lever, at det ikke er muligt at re-

alisere vores idéer på det eksi-

sterende arbejdsmarked

#2: Vi har nogle andre standar-

der for, hvornår noget er godt

nok

Jeg har selv været selvstændig i

20 år. Det var først da det gik op

for mig, at jeg er sansestærk, at

det også gik op for mig, at jeg

blev selvstændig fordi jeg ikke

kunne blive andet! Jeg har læst

erhvervsøkonomi og markedsfø-

ring, og min omgangskreds har

nok altid set mig som iværksæt-

ter. Det var ligesom det, man

skulle blive. Men selv har jeg al-

drig haft nogle som helst ambiti-

oner om at skabe en stor virk-

somhed med en masse ansatte

og fine kontorer. Ambitionen

har til gengæld været at have et

arbejdsliv, jeg selv styrer og be-

stemmer over (til en vis grad) og

slippe for al den tvivlsomme le-

delse, beslutningstagning, pro-

jekter, der er spild af penge, kol-

legaer og omgivelser, jeg ikke

selv har valgt eller har indflydel-

se på, for lave standarder og så

videre. Det lyder lidt hårdt. Men

realiteterne er, at den eneste

måde jeg selv kan realisere nog-

le af de ret høje krav, jeg har til

mit arbejdsliv, er ved at skabe

det selv.

Det er samme situation, jeg

oplever at mange andre san-

sestærke er i. Og jeg kan kun bi-

falde, hvis du beslutter dig for at

blive selvstændig. Samtidig vil

jeg tillade mig at komme med et

par vigtige råd til kommende

selvstændige:

#1: Sørg for at tage dit arbejde så alvor-ligt, at du kan leve af det#2: Sørg for at du ikke fortaber dig i opgaverne, så din timeløn ender på kinesisk niveau

Netop fordi mange sansestærke

har andre motiver til at blive

selvstændige end de fleste, nem-

lig friheden til at arbejde som

man vil, stiller det ekstra store

krav til dit fokus på at kunne

leve af det. Jeg har set utrolig

mange eksempler på passione-

ret arbejde, hvor den efterføl-

gende anerkendelse fra kunden

nærmest bærer lønnen i sig selv.

Og jeg ser jævnligt grelle eksem-

pler på sansestærke, der ender

med masser af fakturérbare ti-

mer. Men med en reel timeløn

på omkring 20 kroner. Det er

ikke løgn. Og det er sådan set fint

nok, hvis ikke lige det var fordi

man så skal arbejde omkring

100 timer om dagen for at kunne

betale en typisk husleje og ind-

køb og børneinstitutionsplads.

Så når jeg fremhæver situati-

onens alvor, er det fordi jeg så

gerne ser dig have succes som

selvstændig. Det vil du garante-

ret være rigtig god til. Men for-

udsætningen for at du kan gå

den vej er, at du rent faktisk kan

leve af den. Tager du ikke indtje-

ningen alvorligt, tager du ikke

dig selv alvorligt. Og så bliver du

på et tidspunkt nødt til at finde

et fuldtidsjob eller måske et del-

tidsjob, der ender med at fylde

37 timer om ugen for dig men-

talt. Kan du se, hvor jeg vil hen?

Du må og skal kombinere

passion og penge. Jeg taler af bit-

ter erfaring. Men tænk så på,

hvor fedt det er at kunne bruge

hele dagen på netop det, du rent

faktisk brænder for – og er god

til. Og som dine kunder tager så

alvorligt, at de gerne vil betale

dig den pris, du er værd. Det er

en utrolig god fornemmelse!

Vil du være selvstændig?


Derfor er det svært at være sansestærk hvor når noget er færdigt. Så

langt, så godt.

Hvis du bliver ved med at

skrue lidt ned, sker der flere

ting. 1. Du begynder så småt at

nærme dig dine kollegers niveau

for kvalitet. 2. Du får en masse

energi og tid til overs. 3. Du be-

gynder nok også at stresse over,

at du ikke længere lever op til

dine egne forventninger. 4. Dine

kolleger begynder på et tids-

punkt at bemærke, at din stan-

dard er dalet lidt. Måske er du

ligefrem begyndt at sige nej til at

tage ansvaret for andre (og man

skal ikke tage ansvaret for

andre, for så tager man også

ansvaret FRA andre).

Så er det umiddelbart et suc-

cesoplevelse at gå igang med at

udvikle sig som sansestærk? Nej.

For du kan ikke forvente at dine

kolleger eller ægtefælle kommer

hen til dig og anerkender dig for

at du er blevet god til ikke længe-

re at redde deres bagdel eller at

du er blevet god til at sige nej til

at tage ekstra opgaver ind, når

der er travlt i virksomheden.

Det, du har gang i, er umiddel-

bart kun godt for dig. Og det på-

virker langt hen ad vejen også

andre – men ikke nødvendigvis

på en positiv måde.

Så jo, det er ikke problemfrit at udvikle sig som sansestærk!Nulpunkter

Det handler grundlæggende om

nulpunkter. Du kan læse en arti-

kel om det her i magasinet. Men

vores forventninger til andre –

og til os selv – tager udgangs-

punkt i de nulpunkter, vi sætter.

Hvis en stor, skaldet fyr med ta-

toveringer og rygmærke kom-

mer målbevidst hen mod dig, vil

du nok få lidt sved på overlæ-

ben. Hvorfor? Fordi du har ind-

stillet dig på at han må være far-

lig og vil dig ondt. Det er dit

udgangspunkt – dit nulpunkt. Og

det er hans brand. Men måske

giver han dig et stort kram og

fortæller hvor glad han var for

at have dig som klasselærer i

folke skolen.

Okay, det er nok mest af alt et

tænkt eksempel. Men vær sikker

på, at du som sansestærk ”bran-

der” dig selv i den grad, måske

uden at vide det. Hvis du altid er

den, der vil have alle detaljerne

med, arbejder igennem med et-

hvert projekt og er den, der altid

hjælper og tager over fra andre,

når det brænder på for dem, ja

så får du netop det brand. Helt

fortjent. Men det er ikke sikkert

at det er særligt nyttigt for dig,

når du nu arbejder aktivt på no-

get andet. Du kan med andre ord

næsten ikke andet end skuffe an-

dre, fordi dit høje nulpunkt nu

bliver justeret ned.

Det her er ikke en udfordring,

det er et reelt problem. Jeg ville

ønske at jeg havde opskriften på

den nemme og effektive løsning.

Men det har jeg ikke. Og for en

gangs skyld vil jeg efterlade dig

til refleksion og ikke til et sæt af

oplagte løsninger. Det betyder

ikke, at det ikke er værd at gå

efter at ændre dit liv til et, der

bringer dig flere hjemmebaner.

For det er det hele værd.

Hvis du har en god idé til,

hvordan vi bedst kommer om-

kring problemet, er du meget

velkommen til at skrive på

[email protected]

JEG PLEJER AT FORKLARE ALLE,

DER GIDER AT LYTTE, AT DET ER ET

PRIVILEGIUM AT VÆRE SANSE

STÆRK. OG DET SYNES JEG STADIG.

MEN SOM DU NOK OGSÅ OPLEVER,

ER DET IKKE NØDVENDIGVIS EN

DANS PÅ ROSER AT VÆRE

SANSESTÆRK. OG SÅ ALLIGEVEL.


Jeg talte med en kvinde, der hav-

de besluttet sig for at tabe sig. Så

hun var startet op på en slanke-

kur. Og den virkede. Nu er hun

10 kilo lettere, ser godt ud og

stortrives. Det er netop den op-

skrift, de fleste af os nok vil

drømme om, når vi har besluttet

os for at forandre noget til det

bedre i vores liv.

Min mission er at hjælpe san-

sestærke til at opnå et lykkeligt

liv. Og udviklingsforløb – lige-

som slankekuren fra før – er op-

lagt. Og så alligevel... For hvad er

forskellen på at opnå en lavere

vægt i forhold til at opnå et lyk-

keligere liv som sansestærk? Der

er store forskelle. Lad os starte

med slankekuren.

Slankekuren

Når du taber dig (og gerne vil),

får du nogle synlige resultater og

successer. At slanke sig er et per-

sonligt projekt, der ikke generer

andre. Og hvis du taber dig syn-

ligt, vil venner og kolleger på et

tidspunkt anerkende dig for din

gode indsats. Vi har alle sammen

brug for anerkendelse for det, vi

gør en indsats for. Den kan du

opnå her. De fleste af os kender

til slankekure og er opmærk-

somme på at anerkende og moti-

vere den, der arbejder med sin

vægt – i erkendelse af, at det ikke

er helt nemt. Og at man måske

også selv burde have fokus på

netop det.

Sansestærk udvikling

Anderledes er det med san-

sestærke, der gerne vil aktivere

deres poten tiale og have nogle

flere hjemme banefordele.

For det første er der sjældent

synlige resultater af for eksem-

pel at blive bedre til at sige nej.

For det andet vil mange af de til-

tag, sansestærke med fordel kan

tage fat på, ikke nødvendigvis

attraktive for andre. For det at

udvikle sig som sansestærk

involverer som regel andre.

Forestil dig at du har beslut-

tet dig for at sænke dine høje

krav til dig selv på arbejdsplad-

sen. Du har erkendt, at du bliver

stresset af at have så hård en

chef (dig selv), der aldrig rigtig

synes, at det du laver, er godt

nok. Og som forventer at alting

skal være perfekt. Og forventer

at du tager ansvar for dine kolle-

gers kvalitet og aftaleoverholdelse

også. Den orker du bare ikke

længere. Så du beslutter dig for

at skrue en smule ned for,


For hvad nu hvis din strategi om at være main-

stream produktet viser sig at være det, der er for-

kert? Hvad nu hvis det slet ikke er dig, der er for-

kert, men den måde, du ser dig selv på? Nu har vi

fat i noget!

Tager vi igen sammenligningen med produkter-

ne: Er det håbløst at sælge produkter, der er lidt

anderledes? Nej, slet ikke. Og hvis dem, der står bag

produkterne selv tror på værdien og iøvrigt får

dem brandet som værdifulde, kan produkter, der er

anderledes være yderst værdifulde. Hvorfor væl-

ger folk at købe en Porsche? Den lille VW UP kan jo

også transportere en fra A til B. Hvorfor vælger folk

at købe en liter økologisk mælk fra et lille mejeri?

De kunne da bare vælge noget stort og kendt til en

lavere pris, der kan det samme.

Pointen er, at du er, hvad du gør dig selv til. Hvis

du i virkeligheden er en Porsche, men sælger dig

selv som en UP, fordi du ikke selv har indset, at du

er en Porsche, er det ikke underligt at du føler dig

forkert. Hvis du i virkeligheden er en liter nænsomt

malket økologisk mælk, men tror at du er en liter

almindelig mælk, er det ikke underligt, hvis du har

svært at ved at blive værdsat. Nu nærmer vi os

virkelig pointen:

Du er, hvad du gør dig selv til!

Så hvis du synes, at du bare ikke passer ind hos bil-

forhandleren fordi de andre biler ser lidt anderle-

des ud – eller ikke rigtig bliver solgt i køledisken

sammen med de andre almindelige mælkekarto-

ner, er det ikke fordi du ikke er værdifuld: Det er

fordi du ikke respekterer dig selv som værdifuld!

Det lyder lidt barsk. Men er det alligevel ikke

meget rart at få at vide, at du er langt mere værdi-

fuld, end du formentlig selv aner. Du er sansestærk.

Det kan sagtens være en byrde, det kender vi alle

til. Men i bund og grund er det et privilegium. For vi

kan noget, de færreste kan. Vi skal bare lære at for-

stå det. Og respektere værdien af os selv. Så bliver

vores hverdag til dagens bedste nyhed!


ER DET NATURLIGT AT FØLE SIG FORKERT SOM

SANSESTÆRK? JA, DET ER DET PÅ EN MÅDE. HVIS VI

OPLEVER AT VÆRE LIDT ANDERLEDES OG IKKE HELT

FUNGERE PÅ SAMME MÅDE SOM DE FLESTE ANDRE, ER

TANKEN HELT NATURLIGT. MEN BARE FORDI TANKEN

NOK KOMMER HELT AF SIG SELV, ER DET IKKE SIKKERT

AT DET ER RIGTIGT, AT DU ER FORKERT. DET HANDLER

OM SELVVÆRD!

Lad os lave et tankeeksperiment. Lad os et øjeblik

forestille os, at du er et produkt. Det kunne være en

bil eller måske en liter mælk henne i køledisken.

Hvad skal du koste? Hvad er du værd?

Der er grundlæggende tre forskellige positioner,

man kan arbejde med i forhold til produkter:

• Man kan være den prisbillige

• Man kan være den anderledes

• Man kan være den fokuserede

Siden du tilhører 15-20 % af befolkningen med dit

karaktertræk, er det nok en dårlig idé at sælge dig

som den Prisbillige. Altså den, der er tilgængelig og

tilstrækkelig for langt de fleste. Hvis du var en bil,

kunne du måske være en lille og prisbillig minibil,

f.eks. en VW UP. Hvis du var en liter mælk ville du

nok være en pæn, kedelig og konventionel liter Arla

mælk. Du ville have nemt ved at blive solgt og passe

ind i dagligdagen. Men det er som om, der er noget

galt. Du føler dig lidt forkert.

Det er naturligt...at være sansestærk


Tilhører fremtiden de sansestærke?

HVAD ER DET FOR ET SPØRGSMÅL?

DET FORSTÅR JEG IKKE. SÅ LÆS LIDT

VIDERE. FOR SELVOM DU NOK VIL

BENÆGTE, AT DU SÆTTER ELLER

NAVIGERER EFTER NOGLE SOM HELST

NULPUNKTER I DIN HVERDAG, VIL JEG

GERNE UDFORDRE DET SYNSPUNKT.

Simon Taus Philip Nielsen

[email protected]

Lad os starte et tilfældigt sted: Hvor-

for virker det som om velhavende

mennesker ikke er lykkeligere end

dem uden den store indkomst? Jeg

var engang i Rio. Der stod en flok

tydeligvis ikke særligt velhavende

mennesker og dansede ved højlys

dag til en gademusikant. Hvorfor

det? De havde formentlig mere

brug for at sikre sig en indkomst

end at danse. Og så alligevel. Der

var ingen velhavere i Porscher, der

sprang ud af deres bil og begyndte

at danse. Men det havde jeg egentlig

heller ikke forventet. En del af for-

klaringen findes formentlig i. hvor

vi sætter vores nulpunkt.

I tilfældet med Rio tror jeg at de

fattige mennesker var i stand til at

glæde sig over noget god musik, må-

ske netop fordi musikken fik lov at

fylde og at det var gratis at danse.

Deres nulpunkt var sat ret lavt. Der-

for oplevede de musikken på en an-

den måde end ham, der kørte forbi i

sin Porsche med hovedet fyldt op af

helt andre tanker.

Tilsvarende skiftede jeg en peri-

ode bilen ud ret ofte. Og de første

par måneder med en ny og mere

sporty bil, var det en stor oplevelse.

Men så begyndte hverdagen at mel-

de sig. Det var som om der godt kun-

ne være lidt mere skub i bilen. Det

var ikke helt så spændende længe-

re. Selvom vennerne, der ikke hav-

de prøvet den før, var meget impo-

nerede. Det var som om det var en

skrue uden ende.

Og det er her, at det bliver interes-

sant. For hver gang jeg skiftede bi-

len ud, blev det ret kort tid efter den

nye standard. Det nye nulpunkt.

Herefter var der kun en vej, og det

var fremad. For ellers var det ikke

sjovt længere. Til sidste ende det

med at jeg skilte mig af de de fancy

biler og købte en lille potte, der helt

sikkert ikke kunne overhale nogen

som helst. Og: Det var faktisk en let-

telse! (men sig det ikke til nogen).

Har du tænkt over, hvor du sæt-

ter dine nulpunkter i livet? Har du

tænkt over om nogle af dine nul-

punkter trænger til at blive ”nulstil-

let”?

Et eksempel mere

Lad os tage et klassisk emne for san-

sestærke: Vores høje standarder for

os selv. Vi kan godt lide at tingene

skal være nærmest perfekte, før vi

betragter dem som færdige eller

bare okay. Og vi har tydeligvis en

nogen anderledes skala for kvalitet

og finish end de fleste. Det er et af

de potentialer, sansestærke er be-

gunstigede med og som vi helt klart

skal udnytte. Men når jeg lægger

mærke til det, er det tydeligt, at den

standard, vi vi som minimum vil ac-

ceptere, er høj – og bliver højere og

højere med tiden. Vi ser ikke at vo-

res udgangspunkt efterhånden bli-

ver så højt, at vi får sværere og svæ-

rere ved at trives med os selv og det,

vi foretager os.

Hvad er det, der sker? Jo, vi bru-

ger ubevidst nulpunkter, der defi-

nerer vores forholdemåde. Ikke

bare til høje standarder, men til alt.

Hvordan er vi så lykkelige?

Det korte svar må være: Det afhæn-

ger af, hvor du sætter dine nulpunk-

ter. Hvordan kan f.eks. mennesker,

der lider af svære men eller handi-

caps efter ulykker være så meget

mere i live end os andre? Måske er

svaret: Fordi det nulpunkt, de ramte

i ulykken, omdefinerede hvad det

gode liv vil sige.

Hvor sætter du nul-punktet?

•

DET ER NEMT AT SPÅ OM

FREMTIDEN. MEN DET ER IKKE

SIKKERT, AT DET BLIVER SOM MAN

HAR FORUDSAGT. HAR DU TÆNKT

OVER, HVILKE TYPER AF

MENNESKELIGE EGENSKABER, DER

VIL VÆRE EFTERSPURGT I

FREMTIDEN?


Mit udgangspunkt er, at der i

frem tiden vil være brug for de

fleste. Ligesom der altid har væ-

ret. Men det gør jo ikke noget at

investere lidt tid og opmærk-

somhed i, hvad verden vil efter-

spørge i fremtiden.

Selv tror jeg på, at

der vil komme en

enorm efterspørg-

sel efter menne-

sker, der rent

faktisk er sig

selv. Vi bli-

ver allere-

de i dag

t æ p p e -

b o m b e t

med fort-

ællinger

om det

gode liv

og lykkeli-

ge menne-

sker. Hvis

altså vi køber

eller anonnerer

på et produkt, der

skal fungere som

symbol på lykke. Og den

slags har det med at være dyre.

Indtil videre hopper vi på den.

Og på menneskers historier om

det lykkelige liv. Dem, der har

alle symbolerne på lykke. Men

som viser sig at være ulykkelige

og tomme inden i, når det hele

bryder sammen.

Erhvervsmæssigt vil det at

være tættest mulig på sig selv

utrolig værdifuldt. Ikke forstået

sådan, at det bare er bliver et hit

at beskæftige sig med sig selv.

Det handler om noget helt andet.

Det handler om at vi hver i sær

kan gøre både os selv og verden

en stor tjeneste ved at være i ba-

lance med os selv. Og opbygge et

højt selvværd. Først da er vi i

stand til også at være noget for

andre. Og for os selv.

Det er imponerende hvad big

data kan komme frem til i kend-

skabet om hver af os. Og der bli-

ver kun mere af den slags. Men

samtidig vil ingen server kunne

erstatte den menneskelige intui-

tion og mavefornemmelse. Eller

evne til at fornemme omandre

trives eller om grupper af men-

nesker fungerer godt sammen

og så videre.

Sansestærke har rigtig man-

ge af de kvaliteter, fremtiden ef-

terspørger. Vores opgave er at

sørge for selv at tro på de egen-

skaber, vi er udstyret med. Og at

værdsætte dem så meget, at vi

kan lave af dem. Sammenlign

det med at være musiker og ville

leve af det. Det er altså bare

nemmere, hvis man er musi-

kalsk.

Nu må vi se, hvad

fremtiden bringer.

Jeg er i hvert fald

overbevist om,

at sansestær-

ke går en po-

sitiv tid i

møde. Så

længe vi

fasthol -

der at

det også

skal ske

på vores

hjemme-

bane.


ANNONCE

Hvad vil du gerne anerkendes for?

”Hvad vil du gerne anerkendes for?” er et værktøj, du kan bruge når du f.

eks. er ledig og har brug for at blive skarp på hvilken type menneske, du er.

Når du ved noget om din mennesketype, ved du også hvordan du får

fremhævet den i ansøgninger og til samtaler. Og du sikrer dig samtidig

mod at søge jobs i brancher eller virksomheder, der efterspørger en anden

mennesketype. Det ville være ærgerligt at få et job – i den forkerte branche.

Undervejs får du også mulighed for at sammenligne det, du gerne vil

anerkendes for med det, dine tidligere arbejdspladser fandt anerkendelses-

værdigt. Det kan også være en god ledetråd til, om du skal fortsætte

jobsøgningen i netop de brancher, eller om du skal søge over i andre

brancher.

Find værktøjet påwww.aktiverditpotentiale.dk/butik

kr. 89,-GÅ TIL VÆRKTØJET



DEN NORSKE FORSVARENDE

VERDENSMESTER I SKAK HAR

FØDSELSDAG I DAG. MEN DET ER

OGSÅ I DAG AT HAN SKAL

FORSVARE SIT VERDEN S

MESTERSKAB I SKAK I NEW YORK.

MAGNUS BRUGER SIN INTUITION

FOR AT VINDE.


For langt de fleste af os er skak

noget, vi kan spille, men vi har

nok ikke rigtig den store forstå-

else for spillet. Helt anderledes

er det med Nordmanden Mag-

nus Carlsen. Ligesom med f.eks.

matematiske genier, ser han det

for sig. Han erklærer selv, at

hans intuition er et stærkt vå-

ben.

Da han første gang var i fina-

len om verdensmesterskabet i

skak mod Inderen Anand, stod

der uafgjort de første to dage. Og

Carlsen var tydeligvis presset.

Det var meget tydeligt at se på

ham, at han ikke traf de rigtige

valg. Anand er en yderst intelli-

gent herre, der har en enorm ka-

pacitet til at huske alverdens si-

tuationer. Udover at han er en

fremragende skakspiller, benyt-

ter han computere intensivt til at

hjælpe ham med at beskrive al-

verdens scenarier.

På 3. dagen skete der noget.

Carlsen havde tilsyneladende

valgt en ny strategi. Han havde

valgt at stole på sin intuition. Alt-

så at bringe sit spil over på sin

egen hjemmebane.

Derefter var det tydeligt, at

Anand var den pressede. For

den fornemmelse for de rigtige

træk, Carlsen havde, passede

ikke så godt ind i den måde An-

and spillede på. Det ende med at

Carlsen vandt stort.

Nu er det her magasin jo ikke

et skakmagasin. Men han er et

meget interessant eksempel på,

hvad der sker, når man tager

sine egne talenter alvorligt. Efter

blot fire træk i et spil, er der over

en milliard muligheder forude.

Det er der nok ingen, der har

overblikket over. Og det er her at

intuitionen tager over. Den for-

tæller os noget, der foregår ube-

vidst i bag hovedet.

Sammenligner vi os med

computere er vores båndbredde

når vi læser og skriver cirka 100

bit. Vores syn og andre sanseor-

ganer har derimod en kapacitet

på omkring 100 Megabit. Altså

en million gange mere. Derfor er

det ikke så mærkeligt, at det kan

være rigtig fornuftigt at bruge

intuitionen i skak.

Og efter min mening er det

også yderst fornuftigt at bruge

intuitionen i alle livets forhold.

Som Einstein sagde:

Intuition er i virke-ligheden det eneste værdifulde, vi har.

Du kan bruge den med det sam-

me. Jo, det kræver øvelse at hu-

ske at lytte til den. Men hvis du

tænker på f.eks. dit arbejde eller

en bestemt ven eller veninde,

kan du hurtigt mærke, hvad din

intuition fortæller dig. Prøv også

at lytte til, hvordan du trives. Er

du lykkelig? Er du okay? Bruger

du din energi og opmærksom-

hed på det, der virkelig betyder

noget?

Mon Carlsen vinder i dag?

Lige nu står der uafgjort. Det be-

tyder at han og Russeren Karja-

kin nu skal afgøre det hele med

lynskak. Så er der ikke tid til at

tænke så meget over tingene.

Mon ikke det er en fordel at kun-

ne bruge sin intuition her? Det

siger min intuition mig.

Skakmester med intuition

Magnus Carlsen

http://www.aktiverditpotentiale.dk/butik/!/V%25C3%2586RKT%25C3%2598J-Hvad-vil-du-gerne-anerkendes-for/p/79225207/category%3D22437961


DET HER ER ET STORT EMNE. SÅ DET VIL JEG DELE OP

EN DEL ARTIKLER. OGSÅ FORDI DET ER VIRKELIG

INTERESSANT. MEN LAD OS KOMME IGANG.


Har du tænkt over, hvad der styrer dig? Hvad for

nogle fyrtårne, du bliver ledt igennem livet af? Det

første spørgsmål, det er oplagt at stille sig selv er,

om det dig selv, der er et af fyrtårnene.

Vi lever i en verden, der i den grad er gået hen

og blevet både meget faktuel – og postfaktuel. Fak-

tuel fordi der konstant kommer analyser, undersø-

gelser, rapporter, studier og andet godt, der skal

dokumentere det ene og det andet. Med evidens og

empiri i ryggen. Det er efterhånden gået hen og ble-

vet sådan, at ingenting er som vi alle sammen ved

at det er, hvis ikke der er solide, evidensbaserede

undersøgelser, der viser netop det.

Og samtidig er fakta gået hen og blevet nærmest

ligemeget. Det er reduceret til et spørgsmål om,

hvad man vælger at synes. Alle har deres egne fakta.

Derfor er det ikke så svært at regne ud, at vores

stenalderhjerne kommer i problemer.

Intuition og mavefornemmel se som fyrtårne

Jeg tror på at videnskaben og

alle forskerne virkelig kan no-

get. Dem kan vi lære meget af

(hvis vi kan forstå dem). Men de-

res verdensbillede og ”spillepla-

de” er ret præcist afgrænset til

det, man definerer som akade-

misk. Meget naturligt og oplagt.

Men verden er langt større end

det. Og det er min oplevelse, at vi

mennesker efterhånden tror så

lidt på os selv, at vi lader os redu-

cere til forbrugere. Og det er ef-

ter min mening en af de lavelste

fællesnævnere.

Vi er selv ude om det. For vi

har alle sammen noget meget

værdifuldt. Nemlig vores intuiti-

on og mavefornemmelse.

Det er det, der handler om at

vi egentlig godt ved, hvad der er

rigtigt og forkert, hvad der er det

rigtige valg, hvad der er godt og

skidt for os selv og så videre.

Men langt de fleste af os vælger

at undertrykke vores intuition

og maveforfornemmelse. De ra-

tionelt tænkende mennesker

kan iøvrigt også hurtigt feje de to

begreber af banen med en hur-

tig vits om, at ingen vist tror på,

at vi rent faktisk tænker med

maven eller hjertet. Og så er den

ikke længere. Men det er den.

Min påstand er, at ingen vil

gå ned med stress i al fremtid,

hvis vi både lyttede og reagerede

på vores intuition og mavefor-

nemmelse. Vores krop og sind er

eminent til at fortælle os, hvad

der foregår og hvordan vi bedst

trives. Så hvis vi begyndte at

tage os selv så alvorligt, at vi lyt-

tede og reagerede på vores egne

signaler, ville verden se anderle-

des ud. Meget anderledes.

Et af problemerne er, at vi

nemt lader os styre af alt det ra-

tionelle. Vi kan behandle utrolig

mange fakta, tal, kurver, og spe-

cifikationer. Og så er det klart, at

det er den slags, der nemt styrer

retningen for os. Men inde bag-

ved foregår der nogle langt mere

komplekse processer, der i sidste

ende fortæller os, hvad vi skal

vælge. Nemlig vores intuition og

mavefornemmelse. Og hvad de

fortæller os, er langt mere væ-

sentligt.

Det kan sagtens være, at du

ikke synes, at du selv ligger inde

med nogle svar, hvis du prøver

at lytte efter dig selv. Måske er

det rigtigt. Måske er det fordi du

ikke har rutinen. På samme

måde som vi tager uddannelser i

alverdens ting for at opnå nogle

kompetencer – på samme måde

er det vigtigt, at vi også løbende

holder os opdaterede på at være

selv-kompetente. Altså at være

gode til aktivt at lytte til os selv

og tage de svar, vi får, alvorligt.

Rigtig mange sansestærke

har ikke nogen stor selvrespekt.

Nok mest fordi vi er vant til, at

det, vi rent faktisk føler er det

rigtige for os, langt fra altid aner-

kendes som det tilsvarende rigti-

ge for andre. Altså de 85 % ikke

sansestærke. Men når du er be-

vidst om hvem du er, og hvad du

står for, og du respekterer dig

selv for det – ja, så er du gået hen

og blevet et fyrtårn. For andre,

men især for dig selv.


Selv-respekt kan jeg godt

lide at se som selvværd betragtet udefra. Egentlig er ordet selvværd rigtig godt

– isoleret set. Men det er et meget ladet ord. På samme måde som ”særligt sensitiv”. Der er store fordele

ved at se sig selv udefra. Vi har masser af erfaring i at se alle andre udefra. Den erfaring kan vi med fordel også bruge, når vi

arbejder med os selv. Og det er ikke navlebeskuende at arbejde med sig selv. Det er der sikkert mange, der vil mene. Måske gør du det også selv. Men der er kun godt at sige om at pleje sig selv, så man trives. Og

nej, det er ikke det samme som ikke at interessere sig for andre, men kun for sig selv. For rent faktisk kan du kun være noget for andre, hvis du

peajer dig selv. Respekterer dig selv. Som sansestærk er du sikkert hjælp-som af natur. Men din evne til at hjælpe andre er betinget af at du selv har en stor kapacitet. Hvis du går ned med stress i din iver for at hjælpe andre

og gøre tingene helt perfekt, har du ikke hjulpet nogen. Så opfordringen herfra skal lyde: Respektér dig selv. Du er et stort aktiv for verden. Det

er meget nemt at falde i og glemme at respektere sig selv. Men det er et valg, du har. Valget er egentlig nemt. Udførelsen er svære-

re. Men det er heldigvis en træningssag. Du kan blive rigtig god til at respektere dig selv. Start i dag. Start med at

lytte til din intuition og mavefornemmelse. Den kan bringe dig langt. Og ikke mindst i den

rigtige retning. Nemlig i din retning.

Det ligger helt naturligt til langt

de fleste sansestærke at hjælpe

andre. Vores hjælpe-gen er vir-

kelig udviklet. Det kan være alt

fra at give manden foran en i

køen i Netto en plasticpose, fordi

du kan se, at han får brug for

den om lidt – til at køre igennem

hele natten på et projekt, du ger-

ne vil glæde andre med.

Så lad mig slå fast:

Helt naturligt at ville hjælpe andre, er en enorm styrke!

Tænk hvis hele verden var skru-

et sådan sammen, at man over-

alt oplevede hjælpsomhed.

Når jeg skriver om sansestær-

ke og hjælpsomhed er det ikke

bare for at rose os selv og klappe

os selv på skulderen. Så er det

også med en opfordring til, at

netop DU sørger for at respekte-

re dit talent. Jeg ser rigtig mange

sansestærke mennesker, der

bruger alt for meget tid og ener-

gi på at sikre sig, at de har hjul-

pet andre. Og til gengæld efterla-

der sig selv i nødsporet. Det er

en styrke at kunne se andres be-

hov. Men den styrke har også en

bagside, vi skal være opmærk-

somme på. Nemlig at vi skal

hjælpe i de rigtige mængder. Og

at vi med stor fordel kan reflek-

tere over, hvorfor vi hjælper. Er

det fordi det føles godt inde i os

selv? Er det fordi vi kan lide at se

andre mennesker blive glade?

Ja, det er det selvfølgelig. Men er

det også fordi det er en måde at

undgå konflikt og kritik på? Og

er det i bund og grund dig, der

”betaler” for at gøre andre gla-

de? Det kan du nemt teste ved at

spørge dig selv om andre er lige

så hjælpsomme over for dig?

Så min opfordring er at blive

ved med at hjælpe andre. Den

bedste måde at hjælpe andre på

er ved at være sikker på at din

energi og opmærksomhed ikke

går ud over dig selv. Og husk iøv-

rigt at sætte pris på din hjælp-

somhed. Også i rent økonomiske

termer. Jeg oplever, at mange

sansestærke har svært ved at

sætte pris på hjælpsomhed i kro-

ner og øre. For det er den ubeha-

gelige situation, vi gerne undgår.

Og i stedet trives med al den an-

erkendelse og ros, vores hjælp

kan give os. Det skal ikke lyde

negativt, men jeg ved, at din

hjælpsomhed er rigtig mange

penge værd. Husk på det.

DU HAR EN KÆMPE STYRKE I AT KUNNE SE ANDRES BEHOV. OG FORNEMME STEMNINGER. DET ER EN STYRKE,

DU KAN VÆLGE AT BRUGE I STORT SET ALT HVAD DU LAVER, DER HAR MED MENNESKER AT GØRE.


Du er god til at hjælpe andre– men dårlig til at hjælpe dig selv


Selvværd. Hvor høj en kurs synes vi selv, vi har? Jo, hvis vi har så høje standarder for os selv og det vi laver, at vi helt sikkert ikke kan leve op til kravene selv, ja, så er der dømt lavt selvværd. Og hvis vi lige kombinerer det med en følelse at at være lidt forkert i dagligdagen - så er det ikke mærke-ligt, hvis sensitive mennesker har et dårligt selvværd.

Heldigvis behøver det ikke at være sådan. For vi kan ændre udebaneneder-lag til hjemmebanesejre. Hvis vi har den tilstrækkelige indsigt - og øver os (og er vedholdende). Det, der ødelægger vores selvværd, er i virkeligheden potentialer, vi anvender forkert, så de får det modsatte fortegn og bliver til problemer og forhindringer - og dårligt selvværd.

Tænk i at aktivere dine potentialer. Der er ikke noget som helst galt med dig. Der er kun noget galt med den måde, vi sensitive forholder os til vores fantastiske karaktertræk på. Og det styrer vi heldigvis selv.

BECA

USE YO

U A

RE W

OR

TH IT

I DEN DEL AF VERDEN, VI LEVER I,

ER DER EN KLAR, MEN UBEVIDST,

TENDENS TIL AT VI GÅR MERE OG

MERE I DYBDEN MED VORES

PROBLEMER FOR AT FINDE

LØSNINGER. DET HANDLER OM AT

SKILLE DET HELE AD. DET GIVER JO

MEGET GOD MENING AT ZOOME

MERE OG MERE IND – ANALYSERE

MERE OG MERE PÅ DE MINDSTE

ELEMENTER AF ENHVER

SITUATION OG SÅ VIDERE. DEN

METODE BRUGER JEG OFTE SELV.

DEN HAR NOGLE KLARE FORDELE.

MEN DET ER SAMTIDIG EN MÅDE AT

PRØVE AT FORSTÅ TING PÅ – ALT

SÅ TING. HVIS DIN BIL IKKE KAN

KØRE, GIVER DET GOD MENING AT

MEKANIKEREN ZOOMER LÆNGERE

OG LÆNGERE IND PÅ DET STED,

FEJLEN FORMENTLIG FINDES. MEN

NÅR DET GÆLDER MENNESKER,

KAN DET VÆRE EN STOR FORDEL I

STEDET AT ZOOME UD!


”Hvis din hest er død, så stig af!”

Giver det mening? Det er et gam-

melt udtryk, der handler om at

hvis du gør det samme, du altid

har gjort – så får du det samme,

du altid har fået. Hvis du er

stresset på arbejdet, vælger rig-

tig mange at møde ind endnu

tidligere og forsøgre at være

endnu mere effektive. Ofte med

det resultat, at man så bliver

endnu mere stresset.

Måske var det en bedre idé at

zoome ud og tage et kig på, hvad

det egentlig handler om.

• Hvor vigtige er mine opgaver

egentlig?

• Hvorfor kan jeg arbejde med

mine opgaver i en uendelighed

uden nogen sinde at blive rigtig

tilfreds?

• Hvorfor synes chefen nogle gan

ge at mine fremragende

præstationer og resultater

nærmest er gået hen og blevet

en belasting frem for en

gevinst?

• Stresser jeg i bund og grund

mig selv?

Vi søger som udgangspunkt

mange af svarene på vores

spørgsmål ved at zoome ind og

gå ned i detaljen. Men prøv i ste-

det at zoome ud.

Spørg for eksempel dig selv:

• Hvad gør mig glad?• Hvad betyder

noget?

• Hvem betyder noget?

• Hvad er værdifuldt for mig?

Når du zoomer ud, får du over-

blik. Når du zoomer ind får du

deltaljeret kendskab, men mi-

ster overblikket. Så min opfor-

dring til dig er at fjerne det pres,

du lægger på dig selv om at for-

stå noget om dig selv ved kun at

zoome ind: Prøv i stedet at

zoome ud!

Zoom ud!



Jeg tror på, at der er to komponenter i høje standar-

der for sig selv:

1. At vi sansestærke rent faktisk har høje standarder og er kvalitets-mennesier – ikke kvantitets-mennesker

2. At vi lader os påvirke alt for meget af andre

Se, det første kan vi ikke gøre så meget ved. Det lig-

ger dybt i os at gå efter løsninger i topkvalitet og fi-

nish. Det kan sagtens være, at det er irriterende.

Både for os selv og for andre. Og det er klart, at det

også er noget, vi skal finde et passende leje for. For

eksempel er det de færreste arbejdsgivere – eller

ægtefæller, der synes om, at du bruger uendelig

lang tid på at gøre selv det mindste færdigt. Men

måske efterspørger en lidt mere realistisk og virke-

lighedsnær tilgang til, hvor meget krudt, der skal

lægges i aktiviteterne. Og du ender også nemt med

at gå ned med stress og depression, hvis du sætter

barren for højt.

Derimod kan du nemmere arbejde med de for-

ventninger, du skaber om andres syn på dig. Prøv

at tænk over, hvordan mixet af dine standarder er.

Hvis du drejer knappen helt til venstre, er det kun

dine egne forventninger til dig selv, der betyder no-

get. Hvis du drejer knappen helt til højre, er du helt

styret af, hvad du mener at andre har af forventnin-

ger til dig. Er du med så langt?

Så luk øjnene og brug 30 sekun-der på kun at overveje, hvordan den indre knap står. Og læs så videre. Værs´go.

Scenarie #1: Din knap står helt til venstre

Det er tegn på, at du udelukkende oplever høje for-

ventninger fra dig selv. Og groft sagt ikke lader dig

påvirke af andre. Det er rigtig godt. Arbejd med at

sænke forventningerne til dig selv. Bare engang

imellem.

#2: Din knap står i midten

Det er tegn på, at du både sætter dine høje standar-

der ud fra dit indre kvalitetsmenneske, men også

lader forestillingen om, hvad andre synes, påvirke

dig. Det er en acceptabel situation. For det er til en

vis grad udmærket at lytte til sine omgivelser.

#3: Din knap står helt til højre

Når din indre knap står helt til højre, er du i den si-

tuation, at du udelukkende sætter din kvalitets-

overligger udfra, hvad du mener at andre nok har

af forventninger til dig. Det er en rigtig skidt situati-

on. Hvem siger egentlig, at dine omgivelser har

samme høje forventninger til dig som du går og

forestiller dig? Har du spurgt dem? Og hvis de vir-

kelig har, er det så et resultat af årelang ”branding”

fra din side? Altså at det i virkeligheden er dig selv,

der har skabt et billede af det, du kan og gør – som

kvalitet med høj finish og noget, der i den grad ta-

ger tid for dig? Behøver jeg at sige, at hvis du ople-

ver netop det, er det på høje tid at forandre noget i

dit liv.

Det her emne handler i bund og grund om selv-

værd. Hvis dit selvværd er højt, har du ikke brug

for at lade andres forventninger styre dit liv. Så er

det kun dine egne forventninger til dig selv, der skal

styre. Husk at du er rigelig god i forvejen, så du be-

høver ikke at stress over, om det, du gør, er godt

nok. Det er det. Er dit selvværd lavt, vi nok nok op-

leve, at din indre knap står ret langt til højre, altså

hvor det er andres forventninger, der skal styre dig.

Er du der, så start med at holde øje med, hvilken

standard andres arbejde eller opførsel har. Det kan

du bruge som ledetråd til, hvad der er godt nok. Og

hvis det hjælper noget, kan jeg supplere med. at du

er god nok. Ja, faktisk rigelig god. Så luk øjnene en

gang mere i 30 sekunder, mens du tænker og siger:

”Jeg er rigelig god!”

Styr selv dit liv


HER KOMMER EN LILLE ANEKDOTE

FRA DET VIRKELIGE LIV. EN

ANEKDOTE OM EN OPLEVELSE,

DER GÅR IGEN OG IGEN I MIT. DEN

HANDLER OM, HVORDAN ANDRE

OPFATTER EN.

Det ligger i vores natur som

sanse stærke at have et veludvik-

let hjælpe gen. Vi ser andres be-

hov og situation. Det er værdi-

fuldt. Samtidig er det naturlige

talent som regel noget forurenet

af vores behov for at undgå kon-

flikter og ballade. Det hele er

meget rarere, hvis vi nu alle

sammen er gode venner. Og

mange af os

sanse stærke er ikke så gode til at

passe på os selv på den front. Vi

prøver at skab e harmoni.

Jeg har hele livet oplevet, at

mange mennesker forveksler

venlighed og svaghed. Jo, mit

eget selvværd kune bestemt

godt være højere, så det er nok

en del af forklaringen. Men det

er som om en del mennesker gri-

ber den vilje, jeg har til at hjælpe

og forholder sig til den som en

svaghed. En ret ubehagelig ople-

velse. Det handler om at give

give andre lillefingeren, hvoref-

ter de så tager hele hånden. Mit

eget problem er, at jeg sjældent

er hurtig nok til at fange situati-

onen her og nu. Men først bliver

bevidst om, hvad der foregik da-

gen efter. Og så er det lidt sent.

Jeg tror på at løsningen ligger

hos mig selv. Det handler som så

meget andet om selvværd. Om

at gøre den anden part opmærk-

som på, at den lillefinger, man

tilbyder, er værdifuld. De kan

godt byde ind på at få hele hån-

den, men så bliver det en dyr

omgang. Altså at synliggøre sig

s e l v som værdifuld. Vi

sansestærke kan

godt lide at hjælpe.

Og anerkendelsen,

der kommer retur,

er betalingen. Men

jeg tror på, at mis-

forståelsen ligger i,

at vi selv er for

dårlige til at gøre

os værdifulde. Og

på den måde reducerer vi os

selv til en uvæsentlig ressource,

der jo alligevel står til rådighed

og samtidig smiler. Det skal vi

stadig gøre. Men vi skal i den

grad også holde af den, vi er. Og

af det, vi kan.

Måske har du allerede fået

tanken: Hvis du nogle gange fø-

ler, at du bliver overstimuleret

og har svært ved at vælge, hvad

der skal fylde i din hverdag, har

du et godt udgangspunkt her:

Sørg for at vurdere, hvem der

opfatter dig som venlig – og

hvem der opfatter dig som svag.

Og sørg så for, at den sidste

gruppe kommer længst muligt

ud af dit liv. Det vil gøre dig glad.

Og give dig endnu mere mod på

ate være det venlig menneske,

du er.

Venlig eller

svag?

31S A N S E S TÆ R K S A N S E S TÆ R K



Sansestærk

Self Improvement

Sansestærk magasinet