Medlemsblad for Kreds Øst nr. 1/2010

Værste fyringsrunde i bankens historie/3 amarkanerne oVergiVer sig ikke/4 sVært at få øje på foråret/12 bliV dyg-tigere – og uundVærlig/13 der skal Være plads til alle/14 Vi stresser fortsat/16 multimedieskat er en sten i skoen/18

medlemsblad for kreds øst / en finanskreds i finansforbundet / marts 2010

2 / kreds øst / marts 10

leder

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Frank A. OlsenKommunikation, Finansforbundet

Design:Datagraf

Tryk:BUWI Grafisk

Forsidefoto:Stig Stasig

Oplag:8.300

annus horribilisEt skrækkeligt år. Det kan man vist roligt sige, at 2009 har været

på mange måder, ikke mindst for os i den finansielle sektor.

Finanskrisen var temaet på vores generalforsamling i 2009.

Nu er der så gået et år siden, men desværre er vi stadig midt i

stormen.

Krisen er stadig højaktuel.

Bjarne Jensen, som vi ellers havde indlæg af ved sidste års gene-

ralforsamling, forsøgte at fortælle os, at der ikke var nogen krise,

og at den var italesat af medier med flere.

Tjah, om han dog bare havde haft ret.

Men desværre er det ikke kun en krise der er italesat, den

medfører store økonomiske tab til vores virksomheder. Krisen

medfører i øjeblikket store nedskrivninger og store tab i regn-

skaberne, der netop er ved at blive offentliggjort rundt omkring i

kredsens virksomheder.

Senest har Capinordic, en af kredsens små virksomheder, måtte

give op. Skælskør Bank har også store udfordringer og har netop

måtte indsætte staten som aktionær.

Vi har også i årets løb måtte sige farvel til mange gode kolleger.

Det er frygteligt, men heldigvis ikke noget vi er alt for forvænte

med i vores sektor. Desværre tyder det på, at der vil komme flere

afskedigelser i løbet af året.

Når alt dette er sagt, så må vi håbe på at vi nu er på vej mod

lysere tider.

Vi har også positive nyheder i kredsen, specielt på Grønland og

Færøerne virker vores banker forholdsvis uberørte af krisen Senest

har Føroya Bank opkøbt en del af Sparbanks filialer, så Kreds Øst

bliver ikke mindre medlemsmæssigt.

Begge banker har, som nogle af få, offentliggjort regnskaber

med gode resultater.

De fleste økonomer spåede for et år siden, at i foråret 2010

begynder hjælpepakker at virke, og krisen vil begynde at aftage.

I bestyrelsen krydser vi fingre for, at vi har været nede i bunden

af krisen, og nu er på vej op igen.

Men uanset hvad der ellers sker - der er jo blandt andet nogle

overenskomstforhandlinger til efteråret - vil 2010 på mange

måder også byde på forandringer i form af reguleringer, lovkrav og

certificeringer af rådgivere, produkter med mere.

2010 vil derfor ikke blive mindre udfordrende end de foregå-

ende svære år, men vi håber på, at lysere tider nu omsider er på

vej, og at vi alle har lært noget af krisen.

Vi fandt da alle ud af at ” træerne ikke voksede ind i himlen”, og

at godt gammeldags hårdt arbejde stadig er nødvendigt, hvis man

vil tjene penge.

Laila BustedFormand

kreds øst / marts 10 / 3

skælskør bank

Kulminationen på en rigtig hård periode for medarbejderne i

Skælskør Bank kom torsdag den 28. januar, da 13 medarbejdere

mistede deres job. Yderligere seks valgte at tage imod fratrædel-

sesordninger.

Skælskør Bank har i en længere periode været ude i så vold-

somme problemer, at den i en periode var truet på eksistensen.

Banken blev efter et rigtigt dårligt regnskab for 2008 reddet

på stregen af en kapitaltilførsel og en aktieemission, der også gav

adgang til bankpakke 2.

”Det var klart, at der skulle ske noget drastisk, for at vi kunne

komme videre”, siger Lone Birch, der har været tillidsmand i ban-

ken i syv år.

Fyringer rammer bredt

For to måneder siden fik banken ny direktør. Han valgte at gå hele

organisationen efter, og det er i den forbindelse, man har fundet

det nødvendigt at reducere antallet af medarbejdere. Fyringerne er

foretaget blandt et bredt spektrum af medarbejdere.

Selvom det har været hårdt, er Lone Birch så tilfreds, som man

nu kan være, med forløbet.

”Når det skulle være, mener jeg ikke, det kunne være håndteret

meget bedre”, siger hun.

Hun lægger vægt på, at der har været en åben dialog, og at der

har været en vilje til at sørge for så gode fratrædelsesvilkår som

muligt.

”Det er klart, der ikke har været en stor pose penge til rådighed

i den situation, banken står i. Men der har været stor villighed til at

lytte, og vi er glade for, at hver opsagt medarbejder har fået stillet

20.000 kr. til rådighed i en outplacementordning. De kan bruges

til uddannelse, psykologhjælp eller andet, og den enkelte kan også

vælge at få hele eller dele af summen udbetalt. Vigtigst er, at de

20.000 kroner er en hjælp til at kunne bringe den enkelte videre i

arbejdslivet, særligt gennem en anbefaling af at deltage i et gen-

placeringsforløb”, siger Lone Birch.

Første massefyring i bankens historie

Ledelsen har også været meget åben om processen og har under-

streget, at det er funktioner, der er skåret væk, og at det ikke

handler om personer. Hver eneste én havde man hellere beholdt.

Samtidig er udmeldingen, at der er skåret ind til benet, og at

forudsætningen for at komme godt fra start i det nye år nu er til

stede.

”Selv om stemningen er trykket, har det været fint, at Finans-

forbundet så hurtigt har været klar med hjælp til de opsagte. Både

de opsagte og de, der har valgt fratrædelsesordninger, er indkaldt

til møde med Finansforbundet og FTF-A. Det gør det lettere at

forholde sig mere konkret,” siger Lone Birch.

Som tillidsmand har det også været en krævende periode.

”Det er første gang, det har været nødvendigt at tage et så

drastisk skridt, som en massefyring er, i bankens 134 år lange

historie, og det er første gang, jeg har prøvet det. Min tillids-

mandskollega og jeg har talt med alle de medarbejdere, der havde

behov. Og det var der mange, der havde”, siger Lone Birch.

Banken havde ved årsskiftet 108 medarbejdere og har seks

filialer ud over sit administrations- og erhvervscenter

Værste fyringsrunde i bankens historie”Når det skulle være, mener jeg ikke, det kunne være håndteret meget bedre”, siger tillidsmand Lone Birch om processen, hvor 19 af Skælskør Banks 102 medarbejdere for nylig mistede deres job som følge af bankens alvorlige situation

Af journa l ist E l i sabeth Teisen

Lone Birch: ”Det var klart, at der skulle ske noget drastisk, for at vi kunne komme videre”.


arbejdspladsen

amarkanerne oVergiVer sig ikke

Amagerbanken var af flere medier og eksperter dømt færdig i efteråret. Men banken fik tilført ny kapital og overlevede. Her fortæller tre medarbejdere om den seneste stormomsuste tid i banken

Af journa l ist E l i sabeth Teisen

Lokalpatriotismen er sejlivet på Amager. Amarkanerne opgiver ikke

deres gamle, lokale pengeinstitut uden sværdslag. Der bliver bakket

op og købt aktier. Mediestormen har været voldsom, men ifølge

Dan Hansen, næstformand i den faglige personaleforening, holder

kunder, aktionærer og medarbejdere fast. Kun omkring tre procent

af kunderne har den voldsomme medieeksponering kostet.

Også medarbejderne er loyale, selvom det engang imellem er

hårdt at skulle stå model til anklager og spådomme om snarlig

forlis, især måske når man føler, at anklagerne er uretfærdige.

Stormen tog for alvor fart efter Roskilde Banks kollaps i sen-

sommeren 2008. En mærket direktør indkaldte til orienterings-

møde, hvor han i sin redegørelse til medarbejderne lagde vægt

på, at der var stor forskel på Roskilde Bank og Amagerbanken.

Amagerbanken havde ikke ydet store aktielån, havde ikke deltaget

i pantebrevskarruseller og havde ikke ydet lån til erhvervslivets

lykkeriddere. Ja, der var flere og større lån til ejendomsprojekter,

men det var til velrenommerede og veletablerede virksomheder.

Og ja, der var problemer, fordi konjunkturerne var vendt, men det

var et stormvejr, alle kunne komme ud i. Det handlede ikke om

uansvarlighed og manglende professionalisme. Sagde direktøren.

fakta om amagerbanken

• 1903: En bank med navnet Kastrup Bank blev stiftet. Den skulle

betjene Kastrup og omegn.

• 1906: Banken gik godt, og befolkningen på Amager voksede, så

det blev besluttet at udvide forretningerne til hele øen. I den sam-

menhæng skiftede man navn til Amagerbanken.

• 2008: Regnskabet for 2008 viste et underskud på 519 mio.kr

• 3. oktober 2009: Amagerbankens administrerende direktør gen-

nem 28 år, Knud Christensen, dør.

• 28. oktober 2009: Amagerbanken beslutter at gennemføre en

markant styrkelse af sit kapitalgrundlag. Karsten Ree Holding ApS

giver et tilsagn om at købe for 500 mio. kr. aktier.

• 17. december 2009: Amagerbanken får del i bankpakke 2.

• Banken har 520 medarbejdere og 25 afdelinger fordelt med 12

på Amager, 11 i det øvrige hovedstadsområde, en i Århus og en i

Odense.


Og det er langt hen ad vejen den opfattelse, der stadig holder

medarbejderne oppe.

”Siden vores gamle direktør Knud Christensen holdt sit første

orienteringsmøde om krisen, er konjunkturerne blevet stadig

værre, og derfor har Amagerbanken også fået det værre, men vi

har ingen grund til ikke at holde fast ved, at Amagerbanken vil klare

skærene og er et nødvendigt og lokalt supplement til de store

banker”, siger Dan Hansen.

Men en fyringsrunde måtte der til. I februar 2009 afskedigede

banken 28 af sine godt 550 medarbejdere.

”Organisationen og omkostningerne blev tilpasset som i så mange

andre virksomheder. Derfor måtte vi sige farvel til medarbejdere fra

primært filialservice, der supporterer filialerne, og fra AB finans, der

er specialiseret i leasing og bilfinansiering – et marked der stort set

var gået helt i stå under krisen. Men vi havde da meget hellere set

det klaret med naturlig afgang”, siger Dan Hansen.

Børsnotering koster

Dan Hansen kan godt forstå, at der hen ad vejen var et ønske om

flere informationer.

”Men det er jo omkostningen ved at være et børsnoteret

selskab, at man ikke bare kan kalde medarbejderne sammen til en

uformel orientering. Informationer skal gå via Fondsbørsen, og det

forstår de fleste medarbejdere”, siger han.

”Det var da ikke rart at se sin arbejdsplads omtalt på den måde,

hver gang man åbnede en avis eller for fjernsynet. Jeg var meget i

tvivl om, hvad der foregik, men jeg var aldrig nervøs for, at vi ikke

skulle klare den”, siger privatkunderådgiver Birthe Ravn.

I hendes Dragør-filial var kunderne også først og fremmest

omsorgsfulde over for medarbejderne og viste medfølelse, hver

gang medierne tog fat.

Det samme oplevede Allan Pedersen, der arbejder med Amager-

bankens netbank.

”Det var en meget sær periode. I bund og grund vidste vi ikke,

om vi var købt eller solgt. Men på en eller anden mærkelig måde

var jeg på intet tidspunkt i tvivl om, at vi nok skulle klare den.

Og den fantastiske opbakning fra kunderne gav et ekstra kick til

optimismen”.

”det Var da ikke rart at se sin arbejdsplads omtalt på den måde, hVer gang man åbnede en aVis eller for fjernsynet. jeg Var meget i tViVl om, hVad der foregik, men jeg Var aldrig nerVøs for, at Vi ikke skulle klare den”. Birthe Ravn, privatkunderådgiver

Allan Pedersen.

Foto

: Stig

Stasig


arbejdspladsen

Fedtspil

Krisen spidsede til, og banken fik endnu en tur i mediekarrusellen,

da processen med at få del i midlerne fra Bankpakke II trak ud.

Finanstilsynet og banken havde forskellige vurderinger af soliditet

og risiko.

”Det var benzin på bålet, og det var en chance for dramatik,

som medierne ikke lod gå fra sig. Vi havde som alle andre søgt i

april 2009. Og der burde have været en fælles dato for afgørel-

sen. Resultatet blev en konkurrenceforvridning i forhold til dem,

der fik deres tildeling tidligere”, mener Dan Hansen.

Men også uden pressens hujen i kulissen var situationen

højspændt og nervepirrende. For at opfylde Finanstilsynets

solvenskrav var der behov for en kapitaltilførsel på omkring en

milliard.

Allan Pedersen har stadig svært ved at skjule sin fortørnelse

over Finanstilsynets tøven.

”De var uforskammet strenge. Der blev virkeligt drejet på tom-

melskruerne, og det hjalp ikke på humøret i den periode”.

Reddet på stregen

Det lykkedes at skaffe pengene. Ridderen på den hvide hest duk-

kede op. Finansmanden Karsten Ree kom med 500 millioner kroner,

Nykredit og PFA støttede op, og væsentligst: en bred kreds af ban-

kens 55.000 aktionærer holdt fanen højt trods modgangen og skød

yderligere omkring 500 millioner kroner i den omdiskuterede bank.

Men specielt fredag den 17. december var en god dag for med-

arbejderne. Her fik de sig en julegave, der nok overskyggede de

fleste andre under træet i og med at de fik tilsagn om et statsligt

kapitalindskud på 1,1 milliarder kroner.

”Det var en stor forløsning. Vi kunne ånde lettet op og gå for-

trøstningsfulde på juleferie,” siger Dan Hansen.

Og det er en stemning, der har holdt sig siden.

”Nu ser vi fremad,” siger Dan Hansen.

”Nu kan vi endelig igen lave det, vi er ansat til. Vi er tilbage i den

gamle gænge. Det er dejligt,” siger Birthe Ravn, der ser frem til sit

25-års-jubilæum til april og bestemt regner med at fortsætte i

Amagerbanken, til hun skal på pension.

”Intuitionen holdt stik. Vi klarede den,” siger Allan Pedersen.

”Vi har ingen grund til ikke at holde fast Ved, at amager-banken Vil klare skærene og er et nødVendigt og lokalt supplement til de store banker”.Dan Hansen, næstformand for den faglige personaleforening

Foto

: Stig

Stasig


ok-2011

Verden – og ikke mindst finanssektoren - har unægtelig forandret

sig en del siden de sidste OK-forhandlinger i 2008, og der er ikke

meget, der tyder på, at det bliver lette forhandlinger, vi står over

for, når næste overenskomst skal forhandles på plads i 2011.

Forberedelserne er vigtigere end nogensinde. Chancen for den

store lønfest er lille, og kravene til overenskomsten bør derfor

være ekstra godt begrundede og velgennemtænkte denne gang.

Du skal i højere grad end tidligere tænke: ”Hvilket problem ønsker

vi at løse med dette krav til OK2011”. Kravene sendes som altid

til din tillidsmand, der sender dem videre til Kreds Øst, som derpå

koordinerer og forfiner kravene før, de stilles til de centrale for-

handlinger.

Onsdag den 2. juni holder Kreds Øst en Miniaftalekonference,

hvor tillidsmændene er med til at stille kravene og prioritere

udvælgelsen af disse. Kredsbestyrelsen vil efterfølgende bearbejde

kravene, før de i slutningen af august afleveres til Finansforbundet

centralt til endelig behandling.

Argumentér for kravet

Ingen krav vil kunne stilles uden argumenter. Man kan f.eks. ikke

blot stille kravet: ”Vi ønsker mere fritid!” Der skal uddybes: Hvilken

fritid? Hvor meget? Hvem skal have den? Hvad skal den bruges

til og hvorfor? Skal kravet prioriteres højere end f.eks. kravet om

mere i løn? Vil vi konflikte for kravet?

Men selv om forhandlingerne bliver vanskelige, skal vi selvføl-

gelig ikke falde på halen for modparten på forhånd. Allerede ved

sidste OK-forhandling forlød det fra arbejdsgiverne, at de var ved

at gå fallit (selv om det gik forrygende i sektoren). For enkelte er

det så efterfølgende rent faktisk lykkedes at gå fallit, men det er

ikke medarbejdernes skyld.

Det er derimod dygtige medarbejdere, der skal redde virksom-

hederne ud af kniben igen, ved hjælp af gode kunderelationer og

godt håndværk. Det kræver gode og fornuftige arbejdsforhold,

og det er også dét, OK-krav går ud på at opnå. Hold dig derfor

ikke tilbage med at fremføre dine ønsker til krav til den kommende

overenskomst.

nye forslag ønskesSelv om vi næsten kun lige har vænnet os til indholdet i OK-2008, skal vi allerede i gang med forberedelserne til næste overenskomstforhandling i 2011. Ideer og forslag til overenskomstkrav modtages meget gerne

Af Frank A . Olsen, næst formand i Kreds Øst

Foto

: Frank A

. Olse

n

Deltagere på seneste miniaftalekonference i Kreds Øst i 2007 diskuterer hvilke krav, der skulle med til forhandlingsbordet med arbejdsgiverne.


faglig oprustning

flere tillidsmænd på arbejdspladserneAntallet af tillidsmænd på Kreds Østs arbejdspladser er øget fra 122 til 129, viser den foreløbige opgørelse efter tillidsmandsvalget i november

Af journa l ist Carsten Jørgensen

Arbejdspladserne i Kreds Østs område har fået flere tillidsmænd

efter tillidsmandsvalget i november. En foreløbig opgørelse fra 1.

januar 2010 viser, at der er 129 tillidsmænd i Kredsens dæk-

ningsområde mod 122 seks måneder tidligere. Det svarer til en

fremgang på syv procent. Og da nogle tillidsmænd endnu ikke har

indrapporteret valgresultatet til Finansforbundet endnu, er det

muligt, at at fremgangen bliver endnu større.,

”Det er meget tilfredsstillende, at det er lykkedes at få flere

tillidsmænd ude på arbejdspladserne. Interessen for at tage hånd

om kollegernes forhold og at være i dialog med ledelsen om

arbejdspladsens udvikling er helt sikkert steget under finanskrisen,

hvor det også er tydeligt, at tillidsmanden mange steder har gjort

en forskel, når der er blevet forhandlet om nedskæringer ”, siger

kredsformand Laila Busted.

Hun hæfter sig ved, at der nu er tillidsmænd på stort set alle

virksomheder med mange mdlemmer af Finansforbundet. Antallet

af tillidsmænd i Lån & Spar Bank er således fordoblet fra fire til otte

efter valget, og Multidata har udvidet tillidsmandskorpset fra fire

til seks personer.

”Det er i høj grad ude på de enkelte arbejdspladser, at man har

kørt kampagner for at få valgt tillidsmænd, og det er dejligt at se,

at nogle virksomheder har fået en bedre dækning af tillidsmænd i

forhold til medarbejdertallet”, siger Laila Busted.

Hun understreger dog, at det er Kredsens ambition at få valgt

endnu flere tillidsmænd – og gerne i de virksomheder, hvor der

fortsat mangler tillidsmænd. Er du interesseret i at blive tillids-

mand, er du meget velkommen til at kontakte Kreds Østs besty-

relse eller Finansforbundet for at høre nærmere om, hvad det

indebærer.


Vi befinder os først i et nyt år, og vanen tro står forslag til nye

idéer og kreativitet højt på dagsordenen i Kreds Øst. Kredsbesty-

relsen vil gerne gøre sit til, at medlemmerne får et endnu bedre

kredsblad. Derfor er tillidsmændene inviteret til temadag under

overskriften: Danser med redaktøren. Meningen er, at tillidsmæn-

dene skal blive enige om mindst ti gode forslag til artikler, der bare

må skrives til et kommende nummer af kredsbladet.

Men før de 15 deltagende tillidsmænd kastede sig ud i at bestille

artikler til næste blad, gik man i gang med at definere, hvad det

mon er for typer af historier fra det virkelige liv, medlemmerne i

Kreds Øst ønsker at læse.

Men hvem er læserne – og hvor meget ved vi om dem? Anne

Frederiksen fra kommunikationsbureauet Operate satte tillids-

mændene i gang med at give nogle korte beskrivelser af en typisk

læser. Fordelen ved at have nogle modeller af medlemmerne er, at

det letter arbejdet med at afprøve, om en ide til artikel overhoved

vil interessere en eneste læser.

Tillidsmændene fik også tips til den kreative proces. Det gælder

om at skabe et kreativt miljø, hvor man kan bruge sin undren og

kan lade ideer brede sig som ringe i vandet. De gode ideer kommer

af de spørgsmål, vi stiller: Hvad nu hvis…? Desuden kommer ideer

bedst, når der er plads til både at grine og diskutere.

Når man skal vurdere, om en idé til en historie skal blive til en

artikel, kan man bruge de fem gængse nyhedskriterier: Aktuali-

tet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt. De bedste

artikler rummer mindst tre af kriterierne.

De femten redaktører havde mange forslag til artikler.

For eksempel:

• Om at miste sit arbejde (følge 4-5 personer gennem netværk og

handleplaner)

• Specielle fritidsinteresser (banko, modelracerbiler, ornitolog, etc.)

• Finansdating (hvorfor gifter bankfolk sig med bankfolk?)

• Hvad nu hvis vi fik jordskælv i Danmark?

• Frontmedarbejderens rolle

Så mangler vi bare at få omsat ideerne til virkelighed.

temadag

redaktør for en dagI januar mødtes 15 tillidsmænd for at fungere som bladredaktion for en dag, og deres målsætning var at finde mindst 10 gode historier, som skal skrives til Kreds Øst

Af journa l ist Carsten Rasmussen

Foto

: Stig

Stasig


Kreds Øst har i januar holdt to banko-arrangementer i henholdsvis

København og Menstrup, og i alt dukkede næsten 500 medlem-

mer op. Det er et meget flot fremmøde, men 370 i København er

nok lige i overkanten, så næste år sætter vi antallet lidt ned.

Når der bliver talt om bankospil, tænker de fleste på de midald-

rende damer, der suser af sted med et net med kaffe og smøger

hen til den lokale bingohal. Men sådan er det ikke i Kreds Øst, det

er både unge og ældre, der er faktisk mange unge mennesker af

begge køn, og de morer sig sammen med os de lidt ældre. Det er

dejligt at se alle disse medlemmer, og vi planlægger selvfølgelig at

gentage succesen til næste år.

Laila Busted i København og Frank A. Olsen i Menstrup bød vel-

kommen og gav lidt nyheder fra den faglige front.

To glade vindere vandt gavekort til en rejse, og to vandt et kro-

ophold.

Foto

: Kirste

n L

. Mad

sen

banko trækker folk af huseAf K irsten L . Madsen, kredsbestyre lsen


kreds øst indkalder hermed til ordinær generalforsamling fre-dag den 16. april 2010 på roskilde kongrescenter, møllehusvej 15, 4000 roskilde.

der vil være et lettere traktement fra kl. 16.30, og fra kl. 17.00 er der indlæg om kommunikation og debattens svære kunst ved Christian nicholas everbusch

generalforsamlingen starter kl. 18.00generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed og er åben for alle medlemmer. dog er det kun delegerede, som har stem-meret.

i henhold til kredsens vedtægter er den faglige repræsentant ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter. særlig medde-lelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til den faglige repræsentant pr. mail.

i virksomheder uden faglig repræsentant og tillidsmand udsendes særlig meddelelse pr. post til kontaktperson eller medlem.

forslag til valg og andre forslag der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være kreds øst i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, altså senest fredag den 19. marts 2010. forslag der modtages efter den 19. marts kan ikke behandles på generalforsamlingen.

endelig dagsorden, indkomne forslag, det reviderede regn-skab samt kandidater til valgene offentliggøres senest 2 uger før den ordinære generalforsamling på kreds øst´s hjemmeside.

arbejdsledige der ønsker at blive valgt som delegerede bedes møde ½ time før indlægget starter – altså kl. 16.30, hvor der af og blandt de fremmødte ledige vil finde en valghandling sted.

efter generalforsamlingen bydes der på middag, hvorefter der er underholdning ved 80´er bandet rugsted & kreutzfeldt

tilmelding til generalforsamlingen kan ske på tilmeldings-blanketten kredsens hjemmeside, www. kredsoest.dk eller via mail til kredsens sekretær, jette petersen.

tilmelding skal være foretaget senest torsdag den 18. marts 2010 for delegerede og fredag den 19. marts 2010 for øvrige deltagere.

har du spørgsmål, kan du kontakte briddi escherich tlf. 3266 1357 eller jette petersen tlf. 3266 1434.

med venlig hilsen kredsbestyrelsen

kom tilgeneralforsamling

1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed

i det forløbne år 4. forelæggelse af det reviderede regnskab til

godkendelse og decharge samt fremlæggelse af budget for det kommende år

5. indkomne forslag: a. fra bestyrelsen b. fra medlemmerne

6. Valg af: a. formand (i lige år) b. indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år c. indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år d. 2 interne revisorer for 1 år e. 1 revisorsuppleant for 1 år 7. eventuelt

dagsordenen ifølge kreds øst´s Vedtægter

Jens Rugsted og Stig Kreutzfeldt spiller op til dans efter generalforsamlingen.


beretning

sVært at få øje på foråretKreds Østs formandskab ser tilbage på et år, hvor landskabet har ændret sig afgørende. Og finanskrisen kræver stadig sine ofre

Finanskrisen er slet ikke slut. Den har sat sit præg på hele året,

og det forudser vi desværre også, at den vil gøre i det kommende

år. Ikke mindst virksomhederne og medlemmerne i Kreds Øst har

været hårdt ramte. Vi har oplevet hele spektret: massefyringer,

drypvise fyringer og virksomheder, der er gået ned eller har været

tæt på kanten, og vi kan frygte, at runde to kommer i kølvandet på

de nye regnskaber. Især landbrugets gældsproblemer kan komme

til at koste dyrt for mindre pengeinstitutter, der på trods af mange

års snusfornuft nu kan komme på hælene.

Nogle af de store it-virksomheder har fusioneret, og vi vil nok

se flere konsolideringer i Kreds Øst.

Krisen sender også sit ekko ind i selve kredsen. Vi mister med-

lemmer, vi får nye medlemmer, kredsbestyrelsen har måttet afgive

gode, erfarne kræfter, men har også fået nye kræfter ind. Kredsen

er således fortsat Finansforbundets næststørste kreds. Og det

forpligter.

Men der har også været behov for at have det sjovt. Aldrig før

har så mange været med til banko, og interessen for at komme

i cirkus er også overvældende. Krisen har heldigvis ikke lagt en

dæmper på vores lyst til at være sammen.

Husk at uddanne dig

I det kommende år skal vi til at overveje, hvad vi har af behov

og ønsker til den nye overenskomst, der skal forhandles i foråret

2011. Vi håber rigtigt mange vil engagere sig og være kreative.

For kun hvis medlemmerne spiller aktivt med, sikrer vi os, at vi

stiller relevante krav, der kan gøre en forskel i hverdagen.

Det er også i den sammenhæng nødvendigt at reflektere over,

hvordan vi bedst kan øge vores kompetencer til gavn for os selv,

kunderne og vores virksomheder. Der er mange gode bestemmelser

i vores nuværende overenskomst, men måske kan de blive bedre?

Vores kompetencer er vores eneste ”handelsvare”. Det er dem,

arbejdsgiverne køber, og følger vi ikke med, mister vi hurtigt vores

værdi. Derfor skal der herfra lyde en kraftig opfordring til hele

tiden at uddanne sig. Det er den sikreste måde at beholde sin

plads på et i øvrigt usikkert arbejdsmarked. Men det er desværre

ikke altid nok.

Lukker en virksomhed eller bare en afdeling, går det ud over alle.

Husk derfor også at melde jer i arbejdsløshedskasse. Især mange

unge tror fejlagtigt, at de er forsikrede, blot de er i fagforening.

Det er de ikke!

Kredsformand Laila Busted i midten samt næstformændene Frank A. Olsen og Kirsten Madsen.


beretning

bliV dygtigere – og uundVærligVi skal være længere på arbejdsmarkedet. Alt for mange holder op med at videreuddanne sig 10-15 år inden de går på pension

Vi har allerede nu en rigtig god overenskomst, som prioriterer ret-

ten til uddannelse højt. Spørgsmålet er bare, om vores medlemmer

kender deres rettigheder og bruger dem.

Noget tyder på, at de unge er rimeligt gode til at efterspørge

uddannelse, men at medarbejdere, der er oppe i årene, er alt for

loyale mod virksomheden og holder sig tilbage med at bede om

kurser, fordi de mener, at arbejdsopgaverne ikke levner tid.

I ansvarsområdet kompetenceudvikling har vi arbejdet på, at

overenskomstens muligheder blev implementeret i lokale afta-

ler, og vi vil også fremadrettet arbejde på, at adgangen til at øge

sine kompetencer bliver en selvfølge på den enkelte virksomhed.

Ikke bare snævert faglige kompetencer i relation til det job, man

bestrider her og nu, men også bredere kompetencer som sprog og

kulturel forståelse.

Lad dig rive ud af vante sammenhænge

De medarbejdere, som nu i misforstået loyalitet holder sig tilbage,

skal huske på, at man også bliver en bedre medarbejder, hvis man

af og til bliver revet ud af de vante sammenhænge og tvunget til

at tænke nyt. Samtidig fortsætter flere og flere til de bliver 65 år,

men de stopper med efteruddannelse, når de passerer de 50 år.

Det holder simpelt hen ikke på dagens arbejdsmarked.

Finanskrisen har gjort spørgsmålet om certificering højaktuelt.

Vi synes regeringens udspil er for snævert og vil gøre vores til at

påvirke, at vi får en bred rådgivercertificering baseret på europæi-

ske standarder. Vi skal passe på med at lave certificering på en lang

række områder, så kunderne risikerer at møde en hær af speciali-

ster, og så medarbejderne mister deres fleksibilitet.

Skulle man være så uheldig at miste jobbet, er det også vigtigt

at tænke kompetencer. Vi så gerne tilbud om outplacement (altså

hjælp til at komme videre i arbejdslivet) ved alle massefyringer,

og vi står både i kredsen og i Finansforbundet centralt til rådighed

med råd og vejledning i den situation. Også her gælder det om

at tænke ”ud af boksen” og tage ansvaret for et forløb, der giver

mening, så man ikke havner i ørkesløse aktiveringsprojekter.

Endelig har vi i årets løb brugt kræfter på at sidde i skolerepræ-

sentationer, hvor vi kan påvirke uddannelsernes indhold. Kate Makienok fra kredsbestyrelsen beskæftiger sig med kompetenceudvikling.


beretning

der skal Være plads til alleVirksomhedernes sociale ansvarlighed skal øges. De skal være mere rummelige og fleksible, og der skal være en bedre balance mellem kønnene

Mercuri Urval. Heldigvis ser det ud som om mange af de finansan-

satte, der har mistet deres job som følge af krisen, hurtigt finder

nyt arbejde.

Nu skal der handles

Ligestilling er der kommet stort fokus på, og det kan vi vist, uden

at være ubeskedne, tage en del af æren for i Kreds Øst. Til marts

holder Finansforbundet sammen med FA en konference om ”Køns-

balance”, hvor vi sætter fokus på, hvordan vi kommer løngab til

livs, og hvordan vi får flere kvinder i ledelse. Det er vigtigt for os,

at vi kommer frem til, hvad vi kan gøre, i stedet for at fokusere på

ansvar og skyld.

Og så er vi rigtigt glade for, at vi har fået en kvindelig næstfor-

mand i Finansforbundet. Ikke blot fordi hun er kvinde, men fordi

hun er en kompetent kvinde.

Vi har nu tiltrådt Charter for kvinder i ledelse for den admini-

strative del af Finansforbundet. Vi vil arbejde hårdt for, at det også

kommer til at gælde for den politiske del af forbundet.

Den 8. marts, kvindernes internationalt kampdag, havde vi

gerne set stærkt markeret, også i Finansforbundet. Vi fik det

ikke helt, som vi ønskede. Men det blev dog besluttet at give et

økonomisk tilskud til produktion af en række satiriske videoer til

Youtube, der på en sjov måde skal vise løngabets urimeligheder og

dermed vække den indignation, der får kvinder - og forhåbentlig

også mænd - til at handle.

I arbejdet med beskæftigelse og velfærd tillader vi os at se på

vores samfund i fugleperspektiv. Vi har fokus på den danske

model, der lægger en helt særegen forhandlingskompetence ud

til arbejdsmarkedets parter, men modellen forudsætter også en

ansvarlighed fra parterne, der gør det naturligt at se på både

arbejdsmarkeds-, velfærds- og skattepolitik som nogle af de

væsentligste elementer i det danske velfærdssamfund.

Vi kommer dog også nærmere på den konkrete virkelighed

i virksomhederne. Blandt andet har vi arbejdet med at få flere virk-

somheder til at formulere og praktisere CSR-politikker (Corporate

Social Responsibility), og vi ser spændt frem til, hvordan virksom-

hederne vil afrapportere arbejdet med CSR i deres årsregnskaber i

henhold til den nye lov om redegørelse for samfundsansvar (i det

omfang de har en sådan politik). Blandt andet kan politikker om

social ansvarlighed bruges til at gøre virksomhederne mere rum-

melige, så der i højere grad bliver plads til dem, der falder lidt uden

for et snævert begreb om, hvad der er normalt.

I forlængelse af det, arbejder vi også på at få flere virksomheder

til at vedtage livsfasepolitikker. Vi diskuterer for tiden, om nogle af

de tankegange kunne formuleres som krav til OK2011.

Når medlemmer mister deres job, er det vigtigt med et hurtigt

beredskab, der afklarer muligheder og rettigheder. Men det er

også vigtigt, at Finansforbundet stiller op med rådgivning, der

sikrer, at de ledige hurtigt kommer i job igen. Finansforbundet har

derfor udviklet et outplacementtilbud i samarbejde med FTF-A og


Dansk lovgivning er meget påvirket af de direktiver, der kommer

fra EU, og ikke mindst finanskrisen har sat spørgsmålet om regule-

ring på den internationale dagsorden. Derfor har det været vigtigt

for os, der arbejder med sektorens vilkår og rammer grundigt

at sætte os ind i, hvordan EU-direktiver bliver til, og ikke mindst

hvordan man kan påvirke dem i tilblivelsesprocessen.

Finansforbundet har søsat en international uddannelse, som vi

har deltaget i. Her har vi fået indblik i, hvordan der arbejdes i EU.

Uddannelsen blev rundet af med et besøg i Bruxelles, hvor vi fik

mulighed for at tale med både parlamentarikere og embedsmænd.

Finansforbundet har gennem længere tid været repræsenteret

i mange internationale sammenhænge. I perioden har det været

diskuteret, om der er en risiko ved at sprede sig for meget. For

kredsen er det vigtigt, at vi pejler os ind på de fora, hvor der er

størst chance for, at Finansforbundet har mulighed for at påvirke

beslutninger med væsentlige konsekvenser for den danske finans-

sektor.

beretning

det sker i eu

Det nationale perspektiv er for snævert, hvis man vil påvirke sektorens rammer


beretning

Vi stresser fortsat

Arbejdslivet trænger ind i alle sprækker

I ansvarsområdet Arbejdsliv har vi valgt at prioritere stress/trivsel

og det grænseløse arbejde.

Kredsen ønsker stressvejlederuddannelsen gjort til et perma-

nent uddannelsestilbud for tillidsvalgte, og vi håber også via den

kommende overenskomst at gøde jorden for, at uddannelsen

i endnu højere grad kan komme til at sætte sit præg på arbej-

det med stress og trivsel ude i virksomhederne til glæde for det

enkelte medlem.

Uddannelsen bør forbeholdes medlemmer af Finansforbundet,

og det bør være en ret for alle tillidsvalgte at deltage på uddan-

nelsen.

Det grænseløse arbejde præger vores dagligdag mere og mere.

Vi kan arbejde overalt og altid, men det er ikke bare et spørgsmål

om tid og rum. Det grænseløse arbejde har mange dimensioner

som eksempelvis identitet og sociale relationer. Det er et stort og

spændende område, der har konsekvenser for vores liv og vores

trivsel. Derfor er det noget, vi vil arbejde videre med også i det

kommende år.Michael Samuelsen fra kredsbestyrelsen er engageret i ansvarsområdet Arbejdsliv


For os, der i det foregående år har lagt kræfterne i ansvarsområ-

det Medlem og Forbund, har kommunikation og hvervning været

de centrale arbejdsområder.

Vi har arrangeret temadage og seminarer – blandt andet om

tillidsmanden i en krisetid og om kommunikation.

Det er vigtigt at vide, hvad medlemmerne ønsker og tænker,

hvis vi fortsat skal være en relevant fagforening, men det er også

vigtigt, at vi har et solidt medlemsgrundlag. Derfor har vi nu

udvalgt fire virksomheder, hvor vi særligt intensivt vil arbejde på

at hverve flere medlemmer.

For at sikre en god kontakt til virksomhederne i Kreds Øst har

vi nu fordelt alle virksomheder på kredsens bestyrelsesmed-

lemmer, så hvert medlem af bestyrelsen har særligt ansvar for

fem-seks virksomheder. På den måde håber vi at øge synligheden

og forbedre relationen. Også i den kontakt vil kommunikation og

hvervning være nøgleord.

Tillidsmandsvalget, der sluttede i november, resulterede heldigvis

i, at lidt flere virksomheder i Kreds Øst nu har en tillidsmand, men der

er desværre fortsat sorte huller, som vi vil arbejde på at få dækket.

Hele 2010 vil vi gøre kommunikation til det gennemgående

tema. I 2011 bliver det det europæiske arbejde.

beretning

Vi bliVer klogere af at tale sammenEn stærk fagforening kræver dialog og et solidt medlemsgrundlag

Dan Hansen (tv.), Kirsten L. Madsen og Ulf Dahlin beskæftiger sig med ansvarsområdet Medlem og Forbund.


I Kreds Østs interne it-klub (KIIT) bestræber vi os på at være

aktive i it-klubben for Finansforbundet ved at deltage i så mange

arbejdsgrupper, vi kan, og der igennem udøve vores indflydelse

på, hvad it-klubben laver. Arbejdsgrupperne arbejder med temaer

som it-klubbens synlighed, it-medarbejdernes kompetencer og

ikke mindst det internationale fagforeningsarbejde. Flere og flere

af vore it-virksomheder går over landegrænserne og det giver

nye og spændende udfordringer. Ikke blot lurer globaliseringens

konsekvenser som f.eks. outsourcing, men også den mere positive

vinkel spiller ind, hvor kunderne til it-centralerne hentes i stigende

grad i vore nabolande, og bl.a. med PBS’s fusion med de norske

selskaber BBS og Teller ser vi frem til transnationalt samarbejde.

I år har vi især haft fokus på, at Finansforbundets medlem-

mer i IBM, der er omfattet af husaftalen i IBM, fik forhandlet en

lønregulering på plads. IBM er i det hele taget en udfordring, der

lægger beslag på mange kræfter, men det er også en udfordring vi

som fagforbund kan lære rigtig meget af. Forholdet til HK, der har

overenskomst med virksomheden, er også jævnligt til debat.

Mere generelt har vi i it-klubben diskuteret ønsker og forslag

til OK-2011. Især har der være fokus på uddannelse og aflønning

på særlige dage, og så har vi selvfølgelig debatteret den meget

omtalte multimedieskat. Den vil vi af med.

It-klubben har hen over året lavet flere gode og velbesøgte

arrangementer for it-medlemmerne, og dem må vi have nogle

flere af. Både medlemmer og arrangementer. Vi kan kun opfordre

it-medlemmer eller it-interesserede medlemmer til at registrere

sig som it-medlemmer på Finansforbundets hjemmeside, så vil

man modtage nyheder om arrangementer og tilbud direkte i sin

mailboks.

Efter at it-klubbens hidtidige formand Steen Lund Olsen for

nylig er blevet næstformand i Danske Kreds, er formandskabet i

it-klubben tilfaldet Kreds Østs næstformand, Frank Olsen, så der

er ingen tvivl om, at kredsen fremadrettet vil lægge stor vægt på

arbejdet i it-klubben.

Kreds Østs repræsentanter i IT-klubben er fra venstre Kirsten L. Madsen, Ulf Dahlin, Jan Olsen og Oluf Nielsen.

beretning

multimedieskater en sten i skoenKreds Øst er den kreds i Finansforbundet, der har flest it-virksomheder og flest it-medarbejdere blandt medlemmerne. En af de store udfordringer er fortsat IBM, og så er multimedieskatten naturligvis en sten i skoen


Bliv medlem af kredsBestyrelsen

Har du lyst til at:• Væremedtilatskabebedrearbejdsforholdfordigog dinekolleger?• Blivehørtogfåreelindflydelse?• Fåspændendefagligeogpersonligeudfordringer?

Hvis du kan svare ja, til nogle af ovennævnte punkter, er det en god idé at læse videre, da det måske er netop dig, som Kreds Øst står og mangler!

som kredsBestyrelsesmedlem i kreds øst kan vi tilByde dig:• Godemulighederforatdukanbeskæftigedigmed fagligeemner/områder,somdubrænderfor• Fagligogpersonligudviklingiformafkurser, seminarerogtemadage• Indflydelseiforholdtilkredsensaktiviteter,menogså iforholdtilatsættedenpolitiskedagsordeniFinans- forbundet•Mulighedforenspændendekarrierevej–ogsåefter kredsbestyrelsesarbejdet!

TIlGenGældForVenTerVI,aTdu:• Tørdeledineholdningermedandre!• Bidragertilkonstruktivtsamarbejdebådemedinterne ogeksternesamarbejdspartnere• erinitiativrigogengageret• Harværetfagligtvalgtsomtillidsmand,sikkerhedsre- præsentantellerlignende

Hvisduharlysttilatprøvekræftermedhvervetsomkredsbestyrelsesmedlemellerønskeryderligereoplysnin-geromhvervet,børdusnarestmuligtkontaktekredsfor-mandlailaBustedmail:[email protected]

kredsBestyrelsesmedlemmer vælges på kreds øst ordinære generalforsam-lInGsoMHoldesFredaGd.16.aprIl2010.

B9

947

7

7

77

193

3

1

1

1

86

45

5

54

4

8

8

8

6

6

5

7

7

9

9

2

2

2

7

2

8

7

7

5

5

5 4

8

5

11

1

1

44

3

3

99

9

6

6

3

6

2

2 8

Den lette

Den svære

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks

med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9

Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er

løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 7. april 2010 til: [email protected] Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5Postboks 1960, 1411 København K

De to vindere fra

december-bladet:

Karin Lützhøft, Skandinavisk Data Center A/SHelle Rosenqvist, Lån & Spar Bank A/S

Hjertelig tillykke til vinderne. Præmierne er fremsendt.

Documents

Medlemsblad for Kreds Øst nr. 1/2010