Medlemsblad for Kreds Øst nr. 1/2009

Omvæltningernes år/3 Krise giver Overarbejde/4 arbejdslivet delt Op i Otte faser/7 250 spillede banKO/8 vi sKal være flere/12 vi sKal ud af båsene/13 tillidsmænd efterlyses/14 Kredsen er ramt med OrKanstyrKe/18 it-medarbejdere vejer tungt/19

medlemsblad fOr Kreds Øst / en finansKreds i finansfOrbundet / februar 2009

2 / Kreds Øst / februar 09

leder

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Frank Olsen Kommunikation, Finansforbundet

Design og produktion:Katrine Kruckow og Rikke Skovgaard, Finansforbundet

Tryk: Buwi Grafisk ApS

Forsidefoto:Christoffer Regild

Oplag: 8.000

et meget mærKeligt år

Laila BustedFormand

Kære medlem. Du sidder nu med beretningen fra Kreds Øst i

hånden.

Her kan du læse formandskabets beretning og om nogle af de

ting kredsbestyrelsen har beskæftiget sig med i det forgangne år

Utroligt at endnu et år er gået, siden vi sidst havde general-

forsamling.

Og sikke et år det har været. Et meget, meget, mærkeligt år.

Fra kanon regnskaber og mangel på arbejdskraft, til under-

skud, likviditetskriser, store tab, konkurser og masseafskedigel-

ser. Og alt sammen indenfor samme år.

Det har været meget mærkeligt at overvære.

Desværre er vi nu på vej ind i en recession, og der er tilsynela-

dende lang vej endnu, før denne krise er overstået.

Vi skal sammen kæmpe os igennem krisen. Her kan du som

medlem også gøre en indsats. Få de af dine kollegaer, der ikke er

medlem af Finansforbundet, til at melde sig ind. Hvis vi skal klare

denne krise, skal vi være stærke, og det bliver vi blandt andet

med mange medlemmer.

Men i Kreds Øst er vi ikke i tvivl om, at vi kommer stærkt

tilbage, også i de lokale miljøer.

Det bliver et hårdt år med mange udfordringer. Derfor har vi

også valgt finanskrisen som temaet på dette års generalforsam-

ling i Kreds Øst.

Dette har vi gjort for at fortælle jer om vores syn på finanskri-

sen og vores ideer til, hvordan vi kommer videre.

Vi håber på at få en god debat omkring emnet på selve

generalforsamlingen, hvor du kan høre forskellige indlæg om

finanskrisen, og hvad deraf følger. Både i et historisk perspektiv

og i et fremtidsperspektiv. Der vil også være en humoristisk

indfaldsvinkel.

Krise betyder i øvrigt vendepunkt.

Vi håber på et stort fremmøde til generalforsamlingen fredag d.

27. marts på Scandic Copenhagen ved søerne i København.

Kreds Øst /februar 09 / 3

Omkring 1.000 medarbejdere i Kreds Øst er blevet overtaget

af nye virksomheder det seneste halve år. Det er selvfølgelig

meget bedre at blive overtaget af en anden bank end at blive

fyret, hvilket omkring 700 medarbejdere på Kreds Øst-virksom-

heder har oplevet. Alligevel har også ”overtagede” medarbej-

derne oplevet et hårdt psykisk pres.

En af dem er Linda Larsen, fællestillidsmand i den del af Roskilde

Bank, der blev overtaget af Nordea den 29. september sidste år

”Nu er der endelig ved at falde ro over det. Men det har været

et halvår fuld af tumult. Jeg tror, jeg var lidt længere om at

tilpasse mig de nye tilstande, fordi jeg som fællestillidsmand var

meget væk fra afdelingen. Mine kolleger var mere sammen og

kunne snakke de forskellige ting igennem. Jeg kom bare dum-

pende af og til”, fortæller Linda Larsen.

”Måske var det grunden til, at jeg var ret sårbar i starten. Fx

blev jeg både frustreret og ked af det, fordi noget så banalt

som visitkort og navneskilte var længe om at komme i orden.

Jeg følte det som et tegn på, at vi ikke var velkomne, især fordi

pressen samtidig var fuld af historier om, at vi som medarbej-

dere i Roskilde Bank ikke havde været opgaverne voksne”.

Lettelse og tryghedMen nu er der ved at brede sig en stor følelse af lettelse og først

og fremmest tryghed.

”Nordea er en stor og professionel organisation. De har taget

godt imod os og har signaleret, at der er plads til alle, der kan og

vil. Vi er med til morgenmøder og sociale arrangementer sam-

men med vores nye kolleger i den nærmest Nordea-filial, siger

Linda Larsen og tilføjer:

”Her er masser af uddannelses- og udviklingsmuligheder. Det

er dejligt. Men der er selvfølgelig også lidt længere til beslutnin-

gerne. Og når de én gang er truffet, står de ikke til diskussion.

Det er nok den største forskel ved at komme fra en virksomhed

med 650 medarbejdere til én med 45.000” .

I øvrigt ser hun frem til konverteringen den 19. juni, så der ikke

skal løbes så meget frem og tilbage mellem terminalerne.

KulturfOrsKel

Omvæltningernes år

Over 1.500 medlemmer af Kreds Øst er det seneste halve blevet ramt af enten afskedigelser eller er blevet overtaget af en ny arbejdsgiver. Linda Larsen fortæller om skiftet fra Roskilde Bank til Nordea

Af journal ist E l isabeth Teisen

Foto

: Ch

ristoffe

r Re

gild

afsKedigelser på virKsOmheder med Kreds Øst-medlemmer:

Amagebanken 28

Blue Phoenix 7

FIH Erhvervsbank 70

BEC 21

Acta Kapitalforvaltning 18

Alm. Brand Bank 14

PBS 12

BRF Kredit 10

Finansbanken 6

DiBa 31

GE Money Bank 15

Førøya Banki 14

Alm. Brand Bank 18

MaxBank 22

Roskilde Bank 90

Sparinvest 7

Saxo Bank 315

HSH Bank 33

CitiBank 33

Bankinvest 21

Afskedigelser i alt: 785

Linda Larsen

4 / Kreds Øst / december 08

arbejdspladsen

Krisen har sat landets finansielle system under pres, og én af de

helt centrale aktører i at holde systemet flydende, effektivt og

stabilt er Nationalbanken – og mere konkret bankens godt 500

medarbejdere.

”Krisen har selvfølgelig givet os en del overarbejde. Faktisk

hele vejen rundt. Alle, lige fra økonomer, statistikere og jurister

til servicemedarbejdere, har måttet være fleksible og parate til

at arbejde over, når der skulle produceres oversigter, vurderinger

og tabeller i en fart og holdes møder på sære tidspunkter”, siger

formand for personaleforeningen Robert Wederkinck.

”Traditionelt har danske banker fået betroet danskernes

indlån, som de så lånte videre til privat- og erhvervskunder med

behov for penge. I de seneste år har der udviklet sig en helt ny

model, hvor bankerne også har hentet kapital på de internatio-

nale kapitalmarkeder. Det har været nemt og billigt, men det

store indlånsunderskud har gjort systemet langt mere følsomt.

Og når der så starter noget som en subprimekrise, så bliver det

pludselig usikkert, dyrt og svært at få finansieringen på plads”,

fortæller afdelingschef for administrationsafdelingen, Karsten

Biltoft, der indrømmer, at han ikke kendte ordet subprime for

godt et år siden.

Han sammenligner det med et spil sorteper, hvor der opstår

tvivl om antallet af de sorte kort, man nødigt vil have i hånden.

Krise giver Overarbejde

Finanskrisen sætter fleksibiliteten på prøve blandt de godt 500 medarbejdere i Nationalbanken, hvoraf 37 procent er akademikere. Men det er en god og spændende arbejdsplads, understreger Rob-ert Wederkinck, formand for personaleforeningen

Af journal ist E l isabeth Teisen

Usikkerhed og manglende tillid”Spillerne bliver utilbøjelige til at udveksle kort. Nøgleordene er

usikkerhed og manglende tillid. Pludselig kunne bankerne ikke

finansiere deres udlån. I den situation kommer de naturligt til

deres respektive nationalbanker. Og nationalbanker i Europa og

USA har udvidet tilførslen af penge”, fortæller administrations-

chefen.

Nationalbankerne udvidede paletten af det, de tog som sik-

kerhed for lån. Blandt andet aktier, solvensmæssig overdækning

og låneobligationer (som er lån mellem to banker, men som

Nationalbanken genbelånte). Det kræver statistikker, bereg-

ninger og konsekvensvurderinger. Og det kræver arbejdstimer.

Mange arbejdstimer.

At få sådanne nødløsninger fikset i en fart kræver flittige og

fleksible medarbejdere. For eksempel skulle kollegerne i Robert

Wederkincks statistiske afdeling pludselig have detaljerede over-

sigter klar over de nye værdipapirer, Nationalbanken ville tage til

sikkerhed for øget udlån.

”Under krisen har samarbejdet med ECB (den europæiske cen-

tralbank) og FED (Federal Reserve, USA’s nationalbank) fungeret

fortrinligt. En overgang var det svært at få dollar uden for FED’s

åbningstid. Det vil sige, at en masse danske dollarforretninger

gik i stå, indtil FED åbnede hen ad eftermiddagen dansk tid.

g g

Kreds Øst /december 08 / 5

Foto

: Ch

ristoffe

r Re

gild

”Alle, lige fra økonomer, statistikere og jurister til servicemedarbejdere, har måttet være fleksible og parate til at arbejde over, når der skulle produceres oversigter, vurderinger og tabeller i en fart og holdes møder på sære tidspunkter”, siger Robert Wederkinck.

g g


arbejdspladsen

Valutamarkedet, der kører hele døgnet i og med markederne i

USA, Asien og Europa afløser hinanden i takt med solens gang,

stivnede. I den situation var det centralt, at FED var villig til at

låne valuta til os, som vi kunne låne videre til de danske banker.

En tilsvarende mulighed for at videreudlåne euro blev aftalt med

ECB”, fortæller Karsten Biltoft.

Krisen tager tilOg så er der de mere lokale udslag af krisen, som når en Roskilde

Bank er sendt til tælling. Også her er Nationalbanken en af de

vigtigste aktører. Først var målet for Nationalbanken og Det

Private Beredskab (den finansielle sektor) at yde likviditetsstøtte

til Roskilde Bank.

Da det viste sig ikke at være tilstrækkeligt blev målsætnin-

gen at sælge banken. Da det ikke lykkedes, måtte de sætte

repræsentanter i en ny bestyrelse, der foretog frasalg af dele af

filialnettet og nu bestyrer resterne med henblik på afvikling.

”I lang tid var vurderingen at krisen var begrænset til en lille

del af det finansielle system. Den opfattelse ændrede sig i efter-

året, hvor krisen for alvor tog fart og blev en trussel for den

finansielle stabilitet” fortæller Karsten Biltoft.

I Danmark er der – i lighed med andre lande – indført en

generel redningspakke, som sikrer alle simple kreditorer i ban-

kerne og etableret et statsligt afviklingsselskab, der tager hånd

om nødlidende banker.

Involveret i redningspakkerneOgså i udformningen af redningspakkerne har Nationalbanken

været dybt involveret.

Det er heftige og tunge opgaver, der kræver viden og regne-

kapacitet i en så stor udstrækning, at Nationalbanken i de senere

år er blevet en mere og mere akademisk arbejdsplads. 37 procent

er nu akademikere, primært økonomer og jurister, 16 procent er

bankuddannede, 17 procent er it- og kontorpersonale, og så er

der en tredjedel med meget forskellige baggrunde, medarbej-

dere som arbejder i seddeltrykkeriet, vedligeholder bygninger

og gør rent.

”Det er en god og spændende arbejdsplads med masser af

udfordringer. Det er en videnstung arbejdsplads, hvor der også

er mange muligheder for midlertidige job i andre europæiske

centralbanker og ECB”, fortæller Robert Wederkinck.

Det klares som regel ved, at man tager orlov fra sin faste stil-

ling i Nationalbanken.

De godt 500 medarbejdere i Nationalbanken har egen fagfor-

ening - personaleforeningen - og egen overenskomst, da Natio-

nalbanken på mange måder adskiller sig fra forretningsbankerne.

Banken er således som selvejende institution heller ikke organi-

seret i Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Men personalefor-

eningen har en associeringsaftale med Finansforbundet.

”På den konto henter vi god støtte i Finansforbundet, så vi

håber den aftale kan fortsætte længe endnu”, siger Robert

Wederkinck.

natiOnalbanKens tre vigtigste Opgaver

- er at medvirke til

• Stabilepriser,dvs.lavinflation

• Sikrebetalinger,dvs.atkontanteogelektroniskebetalingerafvikles

sikkert, herunder udsteder banken sedler og mønter.

• Stabilitetidetfinansiellesystem.Densikresvedløbendeatvurdere

den, overvåge betalingssystemer, producere finansiel statistik,

forvalte statens gæld og være ”lender of last resort”, den sidste

låneinstans, der kan opretholde tilliden til det finansielle system.

Opsang fra natiOnalbanKen

”Den forretningsmodel, som pengeinstitutterne siden årtusindeskiftet i

stigende grad har anvendt, er ikke holdbar i sin hidtidige form.”

Sådan lød det usædvanligt tydelige budskab fra direktør for National-

banken, Nils Bernstein, på Finansrådets årsmøde i december 2008 på

baggrund af en oplysning om, at bankerne i Danmark havde udlånt deres

egenkapital knap 9 gange ved udgangen af 2007 mod en udlånsgearing

i 2003 på knap 7. Konstateringen blev fulgt af et ønske om mere direkte

offentlig kontrol af pengeinstitutterne.

Den nuværende finansielle krise har klart krævet indgreb ud over det,

nationalbankerne har kapacitet til. Under så alvorlige kriser er det både

behov for en ”krise-udlåner”, der sikrer likviditeten i det finansielle

system (Nationalbanken) og en krisemanager, der tager ansvar for

håndteringen af krisen. Det er ofte landets regering, her i landet nær-

mere bestemt Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.


Livsfaser har vi tillidsmænd hørt en del om i det seneste halvår,

men hvornår og hvordan kan vi bruge denne livsfasepolitik,

som Finansforbundet har formuleret? Det var anledningen til en

temadag for tillidsmænd i Kreds Øst i Roskilde den 15. januar.

De otte livsfaser, der er vel beskrevet i brochuren om livsfaser

på finansforbundet.dk/livsfaser er: Omsorgsfasen, leve livet-

fasen, fuld fart frem-fasen, udviklingsfasen, refleksionsfasen,

kroppen siger stop-fasen, vil det hele-fasen og turbulensfasen.

Livsfaserne kan inddrages i medarbejderudviklingssamtaler(MU

S), men det kræver selvfølgelig, at virksomheden har accepteret

livsfaserne som et værktøj og er indstillet på at give medarbej-

derne de muligheder, der skal til for at få arbejdet, fritiden og

medlemmets nuværende situation til at gå op i en højere enhed.

Det andet sted, det kan bruges, er, når et medlem henven-

der sig til en tillidsmand. Under deres samtale kunne de jo tage

livsfaser frem og se, hvor medlemmet befinder sig, og hvilke

muligheder tillidsmanden har for at hjælpe medlemmet. Dette

kræver ikke, at virksomheden har accepteret brugen af begrebet

temadag

arbejdslivet delt Op i Otte faser

Tillidsmænd i Kreds Øst mødtes til temadag om Finansforbundets livsfasekatalog, som kan være et rigtig godt værktøj i sektorens personalepolitik

Af Kirsten L . Madsen

livsfaser, men at tillidsmanden er god nok til at se, hvordan de

eksisterende aftaler og overenskomster kan bruges bedst muligt

til medlemmets fordel.

Individuel fleksibel arbejdstidTo af de værktøjer, der vil få livsfaserne til at nyde større indpas,

er aftale om individuel fleksibel arbejdstid og timebanken.

Hvis disse to aftaler er på plads, vil der være flere strenge at

spille på, når der skal laves en god aftale for et medlem. Et ungt

menneske, der er i ”fuld fart frem” fasen, vil eksempelvis kunne

spare mange timer op i timebanken, så de kunne bruges, når hun

eller han lige pludseligt befinder sig i ”vil det hele fasen”, hvor

der typisk er kommet små børn til.

Sådan går vores arbejde op i en højere enhed. Vi (Finansfor-

bundet) laver en god overenskomst, med muligheder for yder-

ligere aftaler ( individuel fleksibel arbejdstid og timebanken), og

derudover har vi et projekt kørende, der leverer livsfaserne, og

vupti har vi et rigtig godt værktøj til fordel for jer medlemmer.


Traditionen tro afholdt Kreds Øst banko spil i København den 13.

januar. Vi måtte flytte domicil denne gang fordi Forsikringens

Hus i Amaliegade ikke mere tager arrangementer af vores slags

ind, men vi havde en god aften på SAS Radisson hotellet på

Amager.

Aftenen begyndte med registrering af de tilmeldte. Det koster

den beskedne sum af 50 kroner at deltage, og allerede her får

medlemmerne den første gave, nemlig et lod til det amerikanske

lotteri, sammen med to bankoplader. Senere kan spillerne købe

flere plader.

Vi benytter selvfølgelig chancen til at komme med lidt fagligt,

når 250 medlemmer er mødt op til et af vores arrangemen-

medlemsarrangement

250 spillede banKOKreds Østs bankoaftener er fortsat et tilløbsstykke

Af Kirsten L . Madsen

Lene Lau (nederst til venstre) får overrakt sin præmie af Tanja Bregninge Itenov.

ter, så Kreds Østs formand Laila Busted gav en orientering om

finanskrisen, hvor vi står nu, og hvad kan vi se frem til.

Derefter nød vi en velsmagende middag med to retter og kaffe

bagefter. Og så var det tid til at spille, og når man siger: ” det

første nummer er”, bliver der helt stille. Et godt trick.

Årets vinder af et gavekort til Dansk Kroferie blev: Vivi

Winkelmann, pensionist, men tidligere ansat i Lån og Spar, og

gavekortet til FDM rejser vandt Lene Lau fra Amagerbanken.

Ugen efter spillede 60-70 mennesker banko med kredsen på

Vinhuset i Næstved.


Kreds Østs generalfOrsamling 2009

Kreds Øst afholder ordinær generalforsamling fredag den

27. marts 2009 på Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6,

1601 København V.

Der vil være indskrivning og et lettere traktement fra kl.

16.30.

Aftenen indledes kl. 17.15 med et indlæg om finanskrisen

v. Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen Consult, og kl. 18.00

starter generalforsamlingen.

Generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed og

er åben for alle medlemmer. Dog er det kun delegerede,

som har stemmeret.

I henhold til kredsens vedtægter er den faglige repræ-

sentant ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter.

Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede er

udsendt til den faglige repræsentant pr. mail.

I virksomheder uden faglig repræsentant og tillidsmand

er udsendt særlig meddelelse pr. post til kontaktperson

eller medlem.

generalfOrsamling i Kreds Øst 2009

Dagsordenen ifølge Kreds Øst´s vedtægter

1. Valg af dirigent

2. Valg af stemmeudvalg

3. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge

samt fremlæggelse af budget for det kommende år

5. Indkomne forslag:

a. Fra bestyrelsen

b. Fra medlemmerne

6. Valg af:

a. Formand (i lige år)

b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år

c. Indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år

d. 2 interne revisorer for 1 år

e. 1 revisorsuppleant for 1 år

7. Eventuelt

Arbejdsledige, der ønsker at blive valgt som delegerede,

bedes møde 15 min før indlægget starter - altså kl. 17.00,

hvor der af og blandt de fremmødte ledige vil finde en

valghandling sted.

Efter generalforsamlingen bydes der på middag, hvor-

efter der er underholdning med stand-up-komikeren,

tv-værten og improvisationens mester Lasse Rimmer, der

vil kaste et helt alternativt lys på finanskrisen.

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske via www.kred-

soest.dk eller via mail til kredsens sekretær, Jette Petersen

[email protected].

Tilmelding skal være foretaget senest fredag den 27.

februar 2009 for delegerede og fredag den 13. marts 2009

for øvrige deltagere.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Briddi Escherich tlf.

3266 1357 eller Jette Petersen tlf. telefon 3266 1434.

Med venlig hilsen

Kredsbestyrelsen

Stand-up komikeren Lasse Rimmer vil kaste et nyt lys på finanskrisen

KOP (Kommunikation og politisk påvirkning) har løst sin opgave.

KOP kan lukke. Det har hovedbestyrelsen i Finansforbundet

besluttet. Og det er sådan set fint for os. Det er dejligt at have

løst en opgave og sætte et punktum. Det kunne vi gøre, da

Finansforbundets kommunikationsstrategi og strategi for politisk

påvirkning blev vedtaget i december. Men det forhindrer os ikke

i at fortsætte med vores lokale ”underkop” i Kreds Øst.

For os er der masser at arbejde videre med. Det handler både

om at få nogle politiske budskaber ud over rampen og tage hånd

om nogle praktiske kommunikationsopgaver, som for eksempel

at udgive fire blade årligt til alle kredsens medlemmer og sørge

for at holde hjemmesiden opdateret med nyheder.

Som politikere skal vi ikke bare løse problemer, men også pro-

ces informere og sætte spørgsmål til debat. Det håber vi, vores

blad og hjemmeside kan være med til. Og på det seneste har vi

fået en yderligere kanal, Finansnet, som i første omgang tillids-

mændene kan bruge til at udveksle informationer og danne net-

værk. Den skal med tiden gøres tilgængeligt for alle medlemmer.

Pennen er blevet spidsetFor bedst muligt at være i stand til at varetage vores kommuni-

kationsopgaver har vi været på journalistkursus og fotokursus.

Nogle af de færdigheder vil vi gerne formidle til alle kredsens

tillidsmænd, for også for dem er kommunikation en af de helt

centrale opgaver. Det vil vi blandt andet gøre på en temadag til

efteråret, hvor deltagerne skal være med til at lave et blad, og

i forbindelse med generalforsamlingen vil vi holde en temadag,

hvor vi vil indlede med at beskæftige os med de muligheder, der

er i det nye Finansnet.

Tavsheds- eller informationspligtEn meget væsentlig del af kommunikationen handler om, at vi


beretning

ud Over rampenSynlighed er en af de vigtigste opgaver i det politiske arbejde

finansnet

Finansnet.dk er det fremtidige sted for kommunikation, samarbejde,

deltagelse og videndeling i Finansforbundet. Politikere og ansatte er på

finansnet.dk og alle tillidsvalgte vil komme på i løbet af foråret 2009.

De tillidsvalgte vil kunne holde sig opdaterede og udføre deres til-

lidsmandsopgaver på finansnet.dk. De tillidsvalgte behøver nu kun

at gå ind et sted for at finde informationer, som er relevante for til-

lidsmandsarbejdet, følge med i de politiske ansvarsområder, hovedbe-

styrelsens arbejde og de politisk udpegede projekter i forbundet. Alle

tillidsvalgte får mulighed for at oprette en egen profil, får deres egen

side, hvor de kan lægge eget materiale og billeder, og får mulighed for

at oprette egne sider og egne netværksgrupper, hvor de kan samar-

bejde med andre tillidsvalgte, politikere og ansatte.

På sigt vil alle medlemmer få adgang til at bruge finansnet.dk

Krisen raser som en af de orkaner, der får navne. Kreds Øst hører

til ét af de hårdest ramte områder, og vejrudsigterne er ikke de

bedste. Vinden løjer ikke af foreløbigt.

Listen over berørte banker er lang. Den barskeste virksom-

hedskollaps var Roskilde Bank, derefter kom der et par bedre

forberedte og professionelt håndterede virksomhedsoverta-

gelser med Forstædernes Bank og Lokalbanken, der bragte med-

arbejderne nogenlunde sikkert i havn. Men så fulgte fyringerne

slag i slag.

Citibank, Alm. Brand Bank, Max Bank, Saxo Bank, DiBa Bank,

GE Money, HSH Nordbank og FIH Erhvervsbank måtte ty til mere

eller mindre velbegrundede fyringer.

Derfor har én af kredsens væsentligste aktiviteter i årets løb

været at bakke op om og følge op på medlemmernes vilkår i

forbindelse med fyringerne - efter at de lokale tillidsmænd og

fOrmandsKabet:

Krisen raser

Frank A. OlsenNæstformand

Lauritz EhlersNæstformand

Laila BustedFormand


På fotokursus i Finansforbundet.

Finansforbundet centralt har forhandlet afbødeforanstaltninger,

der sikrede, at medarbejderne blev ordentligt behandlet.

Det er i sådanne situationer fagforeningen for alvor skal vise

sin værdi. Og som regel er det da lykkedes at forhandle vilkår i

form af længere opsigelsesperiode, hjælp til at finde et nyt job,

efteruddannelse, fritstilling og psykologhjælp. Men der har også

været virksomheder, der har været svære at danse med.

Men årets arbejde har ikke kun stået i krisens tegn. Det har

også været præget af nogle lange seje træk for at få sat ligestil-

ling på dagordenen i langt højere grad end tidligere. Det, synes

vi, lykkedes flot på Finansforbundets landsmøde. Vi har været

med til at formulere en livsfasepolitik, der skal sikre et arbejdsliv,

der hænger sammen med privatlivet – hele livet. Vi har diskute-

ret, hvordan vi sikrer, at den enkelte medarbejder og den enkelte

virksomhed hele tiden er ajour, når det gælder uddannelser og

kompetencer. Ikke mindst i en krise står man bedst rustet med

gode, tidssvarende kompetencer.

Og sidst, men ikke mindst, har hvervning også i den forløbne

periode været et af vores store indsatsområder. Hvis I læser

beretningen forud for kredsgeneralforsamlingen fra side 10-19 i

bladet fra ende til anden, vil I ofte støde på ordet hvervning og

på beretning om de aktiviteter, der skal skaffe flere medlemmer.

Det er der en god grund til. I alle forhandlinger, men ikke

mindst når virksomhederne skal skære ned, står vi meget stær-

kere, når vi faktisk repræsenterer de ansatte, fordi de fleste er

medlemmer.

På gensyn til generalforsamlingen i Kreds Øst fredag den 27.

marts på Scandic Copenhagen ved Søerne i København.

bejderrepræsentanter (MAB’er) i virksomhedernes bestyrelser

har i forhold til information. Det er vores vurdering, at mange

tillidsmænd, der samtidig er MAB’er, er så skræmte over at

kunne komme til at overtræde en tavshedspligt, at de glemmer

at forholde sig til, at der faktisk også er en informationspligt

forbundet med hvervet som tillidsmand. Det er vigtigt at få

medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne, og det er rigtig

vigtigt, at der er personsammenfald med tillidsmændene, men

udbyttet for kollegerne kan blive lidt for småt, hvis tavsheden er

total af frygt for at være kritisk over for egen virksomhed.

Vi ser det som nogle meget vigtige debatter, der kan være

med til at sikre, at Finansforbundet opleves som en meningsfuld

organisation for både unge og gamle.

skal i dialog med medlemmerne. Et skridt på vejen kunne være,

at flere begyndte at abonnere på vores elektroniske nyheder.

Det er en hurtig og direkte form, som måske på sigt også kunne

få lidt flere til at give deres besyv med.

Vi arbejder i en meget forsigtig sektor – i hvert fald på nogle

områder – hvor sloganet stadig synes at være: Den, der lever

skjult, lever godt. Pengeinstitutternes ledelser har for længst

indset, at den ikke holder længere, så de er blevet dygtige til at

udlægge teksten i offentligheden. Desværre kniber det meget

med at få menige medarbejdere til at berette deres historier. I

det seneste år har vi flere gange oplevet, hvor svært det var at

få kilder til historier om krisen, fyringer og andre fortrædelighe-

der, så vi kunne lave relevante og aktuelle historier om det, der

fylder bevidstheden for mange ansatte lige nu.

En anden debat, vi også gerne vil tage op, er den rolle, medar-


beretning

Hvis vi skal være en stærk fagforening, der har vægt, når vi for-

handler med arbejdsgiverne, skal vi være repræsentative.

Derfor stiller vi os ikke tilfreds, før så godt som 100 procent af

de ansatte i vores virksomheder er blevet medlemmer af Finans-

forbundet. Selvfølgelig må man også gerne være medlem af en

anden organisation, hvis man af faglige eller andre grunde føler

for det, men det er Finansforbundet, der forhandler aftalerne i

sektoren, derfor skal man først og fremmest være organiseret

her. Ikke mindst i en krisetid som denne.

Derfor ser vi det som en af vores væsentligste opgaver i

ansvarsområde ”Merværdi til medlemmerne”, MTM, at arbejde

for hvervning.

Tag et ikke-medlem under armenMen det skal også være sjovt at være medlem af Finansforbun-

det. Derfor er en af årets store events i kredsen vores hverve-

møde den 2. marts, hvor Mick Øgendahl vil sørge for underhold-

ningen. På stande bliver der lejlighed til at høre mere om, hvad

Finansforbundet og FTF-A tilbyder sine medlemmer, noget du

sandsynligvis også kan blive klogere af, selvom du i forvejen er

medlem. Vi håber på at se rigtig mange, men betingelsen for

at komme ind, er at du har et ikke-medlem under armen – og

meget gerne flere. Der bliver udloddet præmier - flotte præmier

- blandt de deltagere, der melder sig ind i Finansforbundet den

aften og de deltagere, der allerede er medlemmer.

vi sKal være flere

Det er Finansforbundet, der forhandler aftalerne i sektoren, derfor skal man først og fremmest være organiseret her. Ikke mindst i en krisetid som denne

Vi holder også hvervemøder ude på virksomheder, for eksem-

pel var vi i den nystiftede Ikano Bank i januar.

Og så har vi foretaget en undersøgelse blandt tillidsmændene

om, hvordan de opfatter det at hverve nye medlemmer. Om

hvordan de prioriterer det, om de føler sig godt rustet osv. Et af

undersøgelsens resultater var, at de efterlyste nogle værktøjer.

Derfor har vi nu lavet en lille kube til at have stående på skrive-

bordet med alle de gode argumenter for at organisere sig. Den

dukker op i løbet af foråret.

Kom til medlemsmødeMen det hele skal selvfølgelig ikke handle om dem, der ikke er

medlemmer. For medlemmerne har der i løbet af året været

medlemsmøder – blandt andet ét om at bryde vaner med

Torben Wiese, og der kommer et om livsfaser - en tilgang til

arbejdslivet, som skal være med til at skabe balance mellem

arbejdsliv og privatliv, fra man starter sin første dag, til man går

på pension.

Lederne vil vi også have fokus på i året, der kommer. De sidder

ofte i en udsat og klemt position mellem deres medarbejdere og

lederne over. Samtidig halter arbejdet med lederudvikling fortsat

i mange virksomheder.

Og i den mere løsslupne ende er der selvfølgelig bankospillet

(læs side 8), som der efterhånden er en lang tradition for, og

som i år har slået alle tilmeldingsrekorder.

Endnu flere bør være organiseret i Finansforbundet.


I Finansforbundet og i kredsen er vi begyndt at tænke i livsfa-

ser. Det store livsfaseprojekt er en meget radikal nytænkning

af vores liv på arbejdspladsen. Derfor har hele kredsbestyrelsen

været engageret i dette arbejde, men for os i ansvarsområde

”Arbejdsliv” har det været omdrejningspunktet for årets arbejde

Livsfasetankegangen skal hjælpe med at tænke medarbej-

derne ud af de båse, der er dikteret af et forældet syn på alder

og anciennitet. Vi er alle forskellige, vi er i forskellige faser

betinget af vores meget brede livs omstændigheder. Nu om dage

stifter man familie på andre tidspunkter, end man gjorde før, og

man gør det måske flere gange. Man er ikke træt, retarderet

og retrætetrængende, fordi man har passeret de 50, men som

30-årig kan man godt pludselig få behov for at trække sig lidt og

få tid til at reflektere. Med en livsfasebaseret tilgang håber vi, at

arbejdspladserne bliver mere rummelige og fleksible, og at der

bliver et bedre udgangspunkt for at skabe en god balance mel-

lem arbejds- og privatliv.

Krisen stresser i sig selvVi har allerede holdt en temadag om livsfaserne (se side 7), og i

de kommende måneder vil vi præsentere et inspirationskatalog

for tillidsmændene og sætte lys på de muligheder, den seneste

overenskomst giver. Du kan finde et link til inspirationskataloget

på vores hjemmeside.

Debatten om stress er delvist druknet i alle katastrofemeldin-

vi sKal ud af båseneberetning

Stress og ny livsfasepolitik har præget vores arbejde i ansvarsområdet Arbejdsliv

gerne fra sektoren. Nu skal man være glad, hvis man får lov til at

beholde sit job og ikke sidde og klage over stress, kan tanke-

gangen være. Men krise eller ej, vi skal fortsat have ordentlige

arbejdsvilkår, der ikke slider os ned. Og krisen stresser i sig selv.

Det vil vi gerne sætte mere fokus på. Krisen skaber usikkerhed

og angst. Trygheden er væk for rigtig mange, og tryghed er et

af de vigtige parametre for at være glad og godt tilpas.

I 2008 blev der lavet en rigtig god hjemmeside om stress, som

kommer bredt omkring, hvad stress er, hvordan det forebygges,

og hvor udbredt det er i sektoren. Der er også en stressværk-

tøjskasse, hvor værktøjerne er

opdelt efter, om de skal bruges

af den enkelte, gruppen/

teamet, ledelsen eller hele

organisationen. Den vil vi

opfordre dig til at besøge.


beretning

Helt overordnet er målet for vores ansvarsområde, Profession

Tillidsvalgte, at få flest mulige medlemmer, der er dækket af

flest mulige tillidsmænd. Det betyder, at vi i årets løb har foku-

seret på at hverve medlemmer og på at skabe gode rammer for

det at være tillidsmand.

En krisesituation, som den vi står i nu, gør det endnu vigtigere,

at medarbejderne har en tillidsmand, de kan henvende sig til, og

som kender de lokale forhold, hvis situationen spidser til.

Der er i årets løb udarbejdet en jobbeskrivelse for det at

være tillidsmand i Finansforbundet. Når Kreds Øst får tilføjet

tillidsmænd efterlyses

Flest mulige medlemmer, der alle har en tillidsmand, lyder målet for ansvarsområdet Profession Tillidsvalgte

de særlige kendetegn, der følger med tillidsmandsjobbet i en

finanskreds, skulle det være mere klart, hvad det er, man stiller

op til. Men alle er naturligvis velkomne til at kontakte os i kred-

sen, hvis de har spørgsmål og går med tanker om at stille op.

Herudover har vi arbejdet på at skabe netværk og give mulighe-

der for erfaringsudveksling. Det sker blandt andet på temada-

gene, som vi holder en del af, både i Kreds Øst og i samarbejde

med de tre andre finanskredse.

Vi har således lige holdt en temadag om livsfasepolitik (læs

side 7). Det er en tankegang, som vi meget gerne vil inspirere

Årets tillidsmands-seminar bød blandt andet på fællessang udendørs


tillidsmændene til at være med til at brede ud i virksomhederne,

fordi vi mener, den kan sætte skub i processen med at tænke

privatliv og arbejdsliv sammen. Og på den måde give nogle

instrumenter til en bedre balance i hverdagen for alle medlem-

mer uanset alder. I tilknytning til vores generalforsamling vil vi

en halv dag sætte fokus på finanskrisen, som skærper kravene

til det at være tillidsmand. Derudover har vi sammen med de tre

andre finanskredse haft en temadag med fokus på de mulighe-

der, der er i den nye overenskomst, råd om indgåelse af lokalaf-

taler, rettigheder ved fyringer m.m.

Stress er ikke en fritidsbeskæftigelseFor at være en god tillidsmand og for at have det godt som til-

lidsmand skal man være godt klædt på. Dels har Finansforbundet

udviklet en supergod uddannelse – alene den burde få folk til at

stå i kø for at blive tillidsmænd. Dels er der de sidste år udvik-

let et par uddannelser, som opkvalificerer markant på udvalgte

områder. Stressvejlederuddannelsen er en af dem.

Den vil vi opfordre alle de tillidsmænd til at tage, som brænder

for det, der er et af de største arbejdsmiljøproblemer. Men det

skal ikke være en fritidsbeskæftigelse. Det er vigtigt at tage virk-

somheden i ed på, at den er indstillet på at bruge de nye kvalifi-

kationer, man tilegner sig på kurset, til gavn for medlemmerne.

Sagsbehandleruddannelsen er det nyeste skud på stammen.

Den skal sikre, at de tillidsvalgte er rustet til at give medlem-

merne den bedste sagsbehandling, hvad enten det er ved, at

tillidsmanden er klædt på til at klare problemerne lokalt eller har

fået en indsigt i, hvad der er så kompliceret, at det er bedre at

hente råd hos de centralt ansatte eksperter.

Den nye uddannelse er blandt andet affødt af, at der for godt

et år siden blev indført en klageinstans, som medlemmerne kan

gå til, hvis de føler sig dårligt vejledt.

Hvervning af nye medlemmerDet andet ben i vores ansvarsområde er at arbejde for, at alle

sektorens ansatte er medlemmer af Finansforbundet - for

deres egen skyld og for at forbundet kan stå så stærkt som

muligt over for arbejdsgiverne. Derfor har vi blandt andet i

flere af vores virksomheder sat en undersøgelse i gang, der skal

afdække, hvorfor nogle kolleger vælger at stå uden for. Resul-

tatet af den skulle gerne ruste os lidt bedre til at kommunikere

målrettet og give tillidsmændene argumenterne, når de henven-

der sig med en opfordring til den enkelte.

På niveauet over det at hverve medlemmer er arbejdet med

at hverve virksomheder, det vil sige arbejde for, at de melder sig

ind i FA og dermed tegner den overenskomst med Finansforbun-

det, der er grundlaget for hele det faglige system.

Det er Finansforbundet centralt, der forhandler disse ting på

plads, og her er Kreds Øst i frontzonen som den kreds med flest

atypiske virksomheder. Der er meget at arbejde med, men der

er også nået nogle sejre. IBM har for eksempel fået en ”husaf-

tale” med personaleforeningen i IBM, og Finansforbundet får

blandt andet på den konto rigtigt mange medlemmer fra IBM og

fra andre it-virksomheder for den sags skyld.

I den forbindelse glæder vi os til at få samlet alle IBM-ansatte

medlemmer af Finansforbundet i Kreds Øst. I løbet af foråret

overføres der nogle hundrede medlemmer fra Danske Kreds til

Kreds Øst.

Vi byder dem velkomne og er sikre på, de finder ud af, at de

er i gode hænder i vores kreds. Således er vi rigtig gode til at

understøtte personaleforeninger, som vi har cirka 20 af i kred-

sen, så vi har prøvet det før og har masser af erfaring.


beretning

Vi har lavet udredninger, diskuteret helt ind til marven og sat

debatter i gang. Og vi føler, vi har flyttet noget. Ligestilling

bliver et indsatsområde, der skal præge hele Finansforbundets

arbejde i det kommende år. Vi formåede at sætte ligestilling

på dagordenen på Finansforbundets landsmøde, og det var en

debat, der satte sind og følelser i kog. Det var politisk arbejde,

når det er bedst.

Ligestillingsaspektet skal ind i alle ansvarsområder og projek-

ter. Nu skal vi forhåbentligt til at se resultater i en sektor, der

hvad angår ligestilling er sejlet agterud af de fleste andre bran-

cher og sektorer i Danmark, et land der i forvejen ikke klarer sig

for godt i de internationale fora, vi sammenligner os med. Der

skal arbejdes bevidst og hårdt for at få de finansielle arbejds-

pladser op på et niveau, man kan være bekendt i år 2009.

Nyt syn på arbejdsliv og privatlivEt andet centralt tema for os har været arbejdet med et nyt og

mere sammenhængende syn på arbejdsliv og privatliv – også

ligestilling er iKKe Kamp mellem KØnnene

kaldet en livsfase-tilgang, men det kan du læse mere om under

ansvarsområdet Arbejdsliv.

I forlængelse af de nye bestemmelser om pension, som blev

vedtaget med den seneste overenskomst, vil vi i den kommende

periode være med til at sætte pension på dagsordenen i samar-

bejdsudvalgene.

Er vores pensionsordninger gode nok? Er de mere præget af

vores arbejdsgiveres behov end af vores? Hvilke problematikker

rejser finanskrisen? Det er tunge og komplekse problemstillin-

ger, men de har stor betydning for vores velfærd.

Og endelig vil vi også slå et slag for virksomhedernes sociale

ansvar. Sidste år blev der udarbejdet et inspirationskatalog, og

de fleste større virksomheder i sektoren har formuleret en politik

om deres sociale ansvar, men der er stadig mange mindre virk-

somheder i vores kreds, som ikke er kommet langt med arbejdet.

Dem vil vi gerne skubbe lidt til.

Ligestilling har været det store tema for hele kredsen i det foregående år, men for os i ansvarsområdet Beskæftigelse og Velfærd, BOV, har det været et nøgleområde

Kreds Øst fik for alvor sat ligestil-ling på dagsordenen på Finansfor-

bundets landsmøde.


KOmpetencer er hele tiden i spil

Vi har prædiket kompetencer i de sidste mange år, så måske er

det ved at være trivielt at høre på. Når vi som politikere alligevel

fortsat mener, at kompetencer er et af de mest centrale områ-

der og har valgt at lægge vores kræfter i det ansvarsområdet

”Kompetenceudvikling”, er det fordi virkeligheden hele tiden

forandrer sig, og vores færdigheder nødvendigvis må følge med.

For bare et halvt år siden skreg virksomhederne på arbejds-

kraft. Nu skærer de til benet. I den situation er man alt andet lige

bedre rustet med gode, ajourførte, tidssvarende kompetencer.

Det starter med elevuddannelsen. For at sikre at den holder,

hvad den lover, har vi udarbejdet et elektronisk skema til til-

lidsmændene, som gør dem bedre i stand til at følge op på deres

elever. Får eleverne det, de har krav på? Og føler de sig i det

hele taget godt taget vare på? Tillidsmændene er ofte under

hårdt pres, der er mange ting, de skal tage sig af, men i den

kommende tid vil vi følge op på, om de faktisk bruger skemaet

og udnytter det som redskab til at få en snak med eleverne.

En smeltedigelNu om dage kommer de ansatte til finanssektoren med mange

flere forskellige baggrunde og uddannelser end før. Der

er et klart billede af, at rekruttering til sektoren i dag

opfattes meget facetteret. Det stiller nogle krav til arbejdsgi-

verne og til det faglige system.

Derfor deltog vi sidste år i en konference, ”Med finansielle

kompetencer i spil” i Finansrådet. Det kom der nogle meget

udbytterige diskussioner ud af, der handlede om, hvordan mang-

foldigheden udnyttes, så den finansielle sektor også i fremtiden

er en attraktiv arbejdsplads.

Hvordan sammensætter man de bedste teams? Hvordan sluser

man akademikere ind som rådgivere til størst gavn for helheden?

Hvordan integrerer man medarbejdere med andre baggrunde?

Hvordan prioriterer vi efter- og videreuddannelse? Og hvordan

fastholder vi den dybe finansfaglighed, der ruster os til at klare

udfordringerne på en etisk forsvarlig måde, når salgskonkur-

rencerne sætter dagsordenen? Det var nogle af de spørgsmål,

der var til debat. Vi fandt ikke alle svarene den dag, men det er

spørgsmål som dem, der gør, at vi bliver ved med at synes, at

arbejdet med kompetencer er et af de mest centrale.

I den kommende tid vil vi slå et slag for, at samarbejdsudval-

gene drøfter, hvordan virksomhederne implementerer bestem-

melserne i den seneste overenskomst om, at alle har krav på en

kompetenceafklaring.

Virkeligheden forandrer sig, og vores færdigheder skal følge med. Især i en krisetid er det vigtigt med ajourførte kompetencer


beretning

For et år siden havde ingen af os forestillet os, hvor galt det ville

gå. Tænk at man i samme år kan gå fra manglende arbejdskraft

og kolossale overskud til masseafskedigelser og underskud på

bundlinjen. I en krise som denne kommer fagbevægelsen for

alvor på prøve.

I Kreds Øst har vi været nogle af dem, der blev ramt først,

og vi er ramt hårdest. Roskilde Bank lagde ud, og af de mange

hundrede fyrede kommer de fleste fra vores kreds. Derfor har vi

i ansvarsområdet ”Sektorvilkår og Rammer”, SVOR, i de seneste

måneder koncentreret os om det beredskab, der skal træde i

kraft i samme sekund, en virksomhed melder fyringer.

For det første skal fyringerne forhandles. Det er ikke nok bare

at henvise til krisen. Der skal gøres rede for fyringerne, og de

skal være velbegrundede. Er der ingen vej uden om, skal der

forhandles afbødeforanstaltninger som fx en længere opsigel-

sesperiode, hjælp til at finde et nyt job, efteruddannelse, fritstil-

ling og psykologhjælp. Det sker i et tæt samarbejde mellem

lokale faglige repræsentanter, der kender virksomheden ud og

ind, kredsen og Finansforbundet centralt. Efterfølgende holder

vi informationsmøder sammen med Finansforbundet. Her får de

afskedigede medlemmer præsenteret støttemuligheder i forbin-

delse med jobsøgning, kompetenceafklaring, personlig afklaring

og uddannelsesvejledning.

Flere fusionerDer er ingen tvivl om, at krisen vil reducere antallet af virksom-

heder og dermed ansatte. Mange virksomheder vil i de kom-

mende år blive splittet, opkøbt eller overtaget, og vi vil med stor

sandsynlighed opleve internationale spillere i en aktiv rolle på

det danske marked. Et væsentligt arbejdsområde for SVOR har

derfor også været udarbejdelsen af et tværnationalt fusionsbe-

redskab, der for så vidt lige så godt kan bruges nationalt.

Kredsen er ramt med OrKanstyrKe

Ansvarsområdet Sektorvilkår og –Rammer har haft travlt med det faglige beredskab, der skal træde i kraft, når en virksomhed melder fyringer

Vejledningen er bygget op som en praktisk håndbog, der er

inddelt i fire overordnede faser: Før fusionen, den første dag,

den første tid og efter fusionen, så man hurtigt og nemt kan

finde frem til de oplysninger, der er mest relevante i den aktuelle

situation. Der er et link til den på kredsens hjemmeside.

Krisen er international, og de forholdsregler, der skal ind-

dæmme og stoppe den, skal være internationale. Derfor arbej-

der vi i ansvarsområdet også med i de internationale organisa-

tioner, der kan være med til at føre vores synspunkter og krav

videre til politikerne i EU, der i sidste ende skal handle. Det er

organisationer som NFU og UNI.

UNI Finans opstillede i 2008 nogle generelle retningslinjer i

form af 13 punkter, hvoraf de vigtigste er øget gennemsigtighed,

lov fastsat regulering, bedre overvågning, skrappere regler for

kapitalkrav, gennemsigtighed omkring lederes aflønning, uaf-

hængige kreditvurderingsselskaber, øget forbrugerbeskyttelse

og fokus på finansansattes vilkår.

Der skal handles og handles hurtigt, hvis ikke kreditklemmen

skal sætte en dominoeffekt i gang, der i værste tilfælde bliver til

en dyb depression.


Man kan sige, at vi i kredsen næsten er blevet overhalet af, at

Finansforbundet centralt med IT-klubben er blevet så synlig og

aktiv med initiativer for it-ansatte, at luften er taget lidt ud af

vores ballon. Mange af de aktiviteter, vi havde planlagt, er blevet

holdt i centralt regi. Det er jo et markant tegn på, at Finans-

forbundet er blevet et stærkt it-forbund, og som sådan tjener

it-medarbejdernes interesser på bedste vis. Det skal vi være de

sidste til at beklage.

Vi har fundet vores rolle i at være netværksdannere og at

opsamle viden og holdninger. For bedst at kunne varetage den

rolle er det vigtigt, at vi har god kontakt til baglandet, og vi ville

derfor være meget glade for at få et par ekstra medlemmer fra

it-virksomheder i KIIT. Lad dette være en opfordring til at melde

sig på banen.

En af årets konkrete aktiviteter var en temadag om globalise-

ring – holdt på Flakfortet, så der også var mulighed for at få lidt

frisk luft. Om det var professoren fra CBS, eller om det var de

menige deltagere, der fik mest ud af det, er svært at sige, men

der var en fantastisk ping-pong på højt niveau. Vi repræsenterer

jo nogle af de mest avancerede it-virksomheder, så de fleste

it-medarbejdere vejer tungt

af os har følt globaliseringen på kroppen og kunne bidrage med

vores praktiske erfaringer.

Ingen ømme tæerI årets løb tog vi også tyren ved hornene og startede en debat

om, hvordan de it-ansattes interesser bedst varetages i Finans-

forbundet: Ved at være med i de kredse, der er nu – altså

sammen med forskelligt uddannede finansmedarbejdere, eller

ved at have deres egen kreds. Konklusionen blev, at risikoen for

marginalisering var for stor i en udskilt it-kreds, samtidig med at

der ville blive skabt kunstige skel i de mange virksomheder, der

har både it- og bankansatte.

Finanskrisen kan også mærkes af vores it-medlemmer. I og

med at mange af it-virksomhederne er ejet af bankerne, mær-

kes den stramme personalesituation også blandt os. Hvis ban-

kerne skærer ned, så er der om ikke andet ansættelsesstop på

it-virksomhederne. Har man den rigtige uddannelse er der stadig

job at få, men for programmørerne strammer det til. Derfor vil

stadig efteruddannelse være et af vores fokusområder.

En af de større opgaver i den kommende periode bliver at sige

velkommen til flere hundrede medlemmer fra IBM i kredsen.

Hidtil har kredsen haft omkring 150 medlemmer fra IBM, men

efter aftale med Danske Kreds bliver IBM-medlemmerne fra

Danske Kreds flyttet til Kreds Øst i løbet af foråret. Vi håber, de

kommer til at føle sig godt tilpas., og vi vil gerne reklamere lidt

for os selv ved at fortælle om vores store erfaring med at bistå

personaleforeninger og med at hverve medlemmer i virksomhe-

derne uden stærke traditioner for organisering.

Arbejdet med de it-ansatte er centralt for Kreds Øst, der er den kreds med flest it-ansatte medlemmer. En af Kreds Øst’s Interne IT-klubs (KIIT’s) væsentligste opgaver er at opsamle og formidle holdninger og erfaringer fra it-virksomhederne

It-klubbens bestyrelse trækker i tovene under årets it-strategiseminar.

Let Soduko

Svær Soduko

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks

med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9

Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er

løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 16. april 2009 til:

[email protected] Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Vindere fra sidste Sudoku-

konkurrence

Anne-Grethe Kragerup,

Pensionist

Kirsten Bodholdt,

Andelskassen Fælleskassen

Hjertelig tillykke til vinderne.

Præmierne er fremsendt

5 6 8 4 1

3 9 2

2 4 5

6 8 5

9 2 3

4 8 1

3 1 2

6 3 2

2 7 9 5 6

5 8

7 2 8 6

6 9 4

4 2 7 1

9 6

3 1 5 4

5 7 8

1 4 2

2 5

Documents

Medlemsblad for Kreds Øst nr. 1/2009