16. Aarg. li

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

1. Juni 1941

TRE HAVØRRED 13, 10 OG 10 PUND fanget i Vejle Aa den 11. April 1941 af Mekaniker C. F. Hansen, Vejle. Blank Hardy to og en halv Spinner.

, _ ~-.;=.;......c =----=-=-=--

/

86 SPORTS•FISKEREN 1941

lidt øm 'Udsten fws Staltl"'I l1luJmattus tPupnaetus t.J i 2JanmacA Af stud. mag. Knud Larsen

Det kan maaske undre, at Stallingens Biologi i et Land, hvor der gøres saa meget ud af Fiskeriundersøgelser som i Danmark, ikke er nærmere undersøgt; Grunden hertil er antagelig den, at Stal, lingen som Handelsvare ikke har nogen eller kun ringe, lokal Betydning. Som Genstand for Sportsfiskeri spiller Stal­lingen imidlertid en stor Rolle, og dens Betydning som saad.an vil sik, kert med den stadig voksende Tilslut, ning til Fiskesporten tage til i de kom, mende Aar. Jeg besluttede derfor i 1937 at gøre et Forsøg paa at klarlægge visse Punkter indenfor Stallingens Biologi, i første Række Væksten hos de danske Stallinger.

Stallingens Vækst er undersøgt i Norge af Knut Dahl (1913), H. Huitfeldt,Kaas (1927), Sven Sømme (1930, 1935), i Sve, rige af Nils Rosen (1920), i Finland af Viljo Jaaskelainen (1917), i Tyskland af Richard Seez (1939) og i England af J. A. Hutton (1923). Der vil i det følgen, de blive refereret til disse Undersøgelser.

I Danmark findes Stallingen oprindelig i større vestgaaende Vandløb i Jylland fra Limfjorden sydefter; C. V. Ottersrøm (1914) nævner Storaa, Skjern Aa, Varde Aa, Kongeaa, Sneum Aa og Nipsaa. Dens Forekomst i de to sidstnævnte bestrides dog af Sigurd Hansen (1929) og J. Alb Andersen (1937). Men desuden er der i de senere Aar udsat Stallinger i andre danske Vandløb, saaledes i Ug, gerby Aa (Andersen, 1937), i Gudenaa (15 Stykker i 1936 (meddelt mig af Brugs, foreningsuddeler Petersen, Haarup) og senere 45 Stykker (Ferskvandsfiskeribla,

det 1938 Nr. 4, Sd. 74)) samt i Aarhus Aa (Sportsfiskeren 1939, Sd. 193). I Gu, denaaen synes Udsætningen at være lyk, kedes, idet der i 1940 fangedes adskillige, deriblandt enkelte meget store Stallinger (Sportsfiskeren 1940, Sd. 190).

Materialet, hvorpaa nærværende Rede, gørelse bygger, bestaar af Skælprøver, for en væsentlig Del indsamlet af Sports, fiskere. Til min Raadighed har jeg haft

Fig. 1. Skæl af Stalling , 15 cm, godt 1 Aar gammel. Fanget i Lilleaa d. 22. Maj 1937. Vinterzonens Beliggenhed mellem den første Som­merzone og Begyndelsen af den anden ses. Forstørret c. 20

Gange. Foto K. L.

49 kønsbestemte Prøver fra Skjern Aa, 7 fra Omme Aa, 4 fra Lilleaa (Storaaens Vandomraade) og 3 fra Kongeaa foruden en Snes ikke kønsbestemte Prøver fra Lilleaa og Skjern Aa. Det ikke køns, bestemte Materiale har jeg undladt at medtage her, men som Orienterings, materiale har det haft sin Betydning, bl. a.- fordi det var det første Skælmate, riale, der blev mig tilsendt. - Materialet er ikke stort; naar jeg alligevel har be, sluttet mig til c1;t publicere Resultatet nu,

1941 SPORTS• FISK:EREN 87

er det dels fordi jeg føler mig forpligtet overfor de Sportsfiskere, der har haft Ulejligheden med Indsamlingen, dels for, di jeg haaber gennem denne Artikel at vække Interesse for Indsamling af Skæl, prøver ogsaa uden for den snævre Kreds, der hidtil har deltaget.

- .. J

Fig. 2. Skæl af Stalling, r], 34 cm, c. 4 1/2 Aar gammel. Fanget i

tydeligt. I Praksis (saaledes ogsaa her) bruges Betegnelsen en Vækstperiode dog om et Aar, idet Vinterzonen ofte er saa smal, at den ikke med Sikkerhed ved Skælmaalinger lader sig skille ud fra hele Aarszonen.

Dahl (1910) og Lea (1910) har ved Un, dersøgelser over Laks, Ørred og Sild paavist, at der findes en Proportionalitet mellem Skællets Vækst og Fiskens Vækst, saaledes at Fiskens Længde ved en vis Alder lader sig beregne ud fra Maal i Skællet, naar Fiskens Længde ved Fang, sten kendes. Denne "beregnede Længde", der har vist sig ogsaa at have Gyldig, hed for andre Fisk end Laks, Ørred og Sild, vil for de undersøgte danske Stal, lingers Vedkommende fremgaa af Tabel 1 samt for Skjern Aa,Stallingernes Ved, kommende af Kurverne i Fig. 3. Hvor Gennemsnitslængden er beregnet af min, dre end 3 Individer, er det paagældende Tal i Tabellen sat i Parentes.

Skjern Aa d. 10. September 1939. Vinterzonerne fremtræder som •5 brede, mørke· Baand. Forstørret c. 9 Gange. Foto K. L.

Det er sikkert Læseren bekendt, at en Fisks Alder med større eller mindre Sik, kerhed, afhængig af Fiskearten, lader sig aflæse i Fiskens Skæl, idet der i disse om Sommeren dannes • Ringe" med vid indbyrdes Afstand og om Vinteren Ringe med lille indbyrdes Afstand. (Fig. 1). Ved gennemfaldende Lys virker Zonen med de tætstillede Ringe (.Vinterzonen") mørkere end Sommerzonen. (Fig. 2). Stallingens Skæl har her som overalt, hvor de er undersøgt, vist sig at være overordentlig lette at aflæse, et Forhold der staar i Forbindelse med den gode Vækst. Af, standen fra en Vinterzone til en anden betegner et Aar, mens Begrebet . en Vækstperiode for adskillige Fisks Ved, kommende betyder et Aar minus Vin, terzonen, under hvis Dannelse Fisken enten ikke vokser eller kun vokser ube,

Tut

35

Nedr e Åsta ?

30

25

20

15

10

5 8 Aar

Fig. 3. Sammenligning af Stallingens Vækst i Skjern Aa med Væksten i

norske , tyske og engelske Vande.

./

,

88 SPORTS,FlSKEREN 19•1

Tabel 1. Stalling. Gennemsnitlig beregnet Længde L i cm. ved Afslutningen af Vækstperioderne 1, 2, 3 osv.

li li Antal li L

I L

I L

I L

I L

1- L 6 i= Vandløb Køn 1 2 3 4 s .. Prøver ..

li ,] 25 I 11,4 20,8 27,3 31,2 36,9 Skjern Aa

~ 24 12,8 22,2 29,4 32,9 - 39,1 (41,6)

,] 3 11,8 19,5 25,5 (30,1) Omme Aa

~ 4 11,0 19,3 25,8 (29,9)

,] 1 (13,9) (22,2) Lilleaa

~ 3 11,3 19,7

I Kongeaa ,] 2 (12,3) (23,8)

~ 1 (15,s) I (24,8) I

Med alt det Forbehold, som det spar­somme Materiale tvinger til, kan føl­gende uddrages af Tabellen:

Stallingens Vækst maa betegnes som meget hurtig; der foreligger for Skjern Aa en Undersøgelse over Væksten hos Laks (Otterstrøm 1938); sammenlignes Væksten hos Stalling fra Skjern Aa med Væksten hos Laks før Udtrækket, ses det, at Stallingens Vækst er betydelig hurtigere end Laksens (Tabel 2). I Norge har Sømme sammenlignet Stallingens og Ørredens Vækst og fundet, at Stallingen vokser langt bedre end Ørreden, .idet ørreten brukte omtrent dobbelt så lang tid som harren for å opnå samm_e vekt" (Sømme 1935); han drager heraf den Slutning, at mange daarlige Ørredvande burde besættes med Stalling, dertilsyne­ladende bedre end Ørreden formaar at udnytte den forhaandenværende Næring.

Tabel 2. Sammenligning mellem bereg­net Vækst hos Stalling og Ungfisk af

Laks i Skjern Aa.

I Art o~ Køn li

L

I L

1 2

I Stalling ,] il 11.4 20,8

I Laks,] 6,7 14,3

I Stalling ~ 12,8 22,2 Laks ~ 8,1 I 16,0

Indenfor de forskellige Vande synes Væksten at variere noget, saaledes at denne er bedst i Kongeaa, daarligst i Omme Aa, men Skælmaterialets Util­strækkelighed tillader ingen sikre Slut­ninger herom.

I Tabel 1 ses det, at Hunstallingerne i Skjern Aa vokser bedre end Hannerne. Ved Undersøgelse af 128 norske Stallin­ger kommer Huitfeldt-Kaas til samme Resultat, medens Sømme (1935) finder, at det modsatte er Tilfældet hos Stal­linger fra 5 af 7 undersøgte norske V an­de, medens der i eet Vand ikke er nogen nævneværdig Forskel. Rosen slutter ud fra 26 Prøver fra den nordlige Del af Østersøen, at Hannerne vokser bedre end Hunnerne. Der synes altsaa ikke her at være noget konstant Forhold, i hvert Fald kun af lokal Art.

Et Spørgsmaal af Interesse er, hvor­naar Stallingen opnaar en Længde af 30 cm, Lovens Mindstemaal. Paa Grund­lag af de gennemsnitlige Længder ses det i Skjern Aa først at naas i Løbet af det fjerde Aar. Lægges de enkelte In­dividers Vækst imidlertid til Grund for en Undersøgelse herover, faas de i Tabel 3 opførte Resultater.

Det ses heraf, at den overvejende Del af Hanner i Skjern Aa først naar Læng­den 30 cm i deres 4. Aar, enkelte i 3.

1941 SPORTS•FISKEREN 89

Tabel 3. Stalling. Antal Individer, der har naaet en Længde af 30 cm. i den

paagældende Vækstperiode V.

Vandløb li Køn li V 1 I V 21 V 31 V 41 V S

Skjern Aa (j' - - 4 19 2 ~ - - 10 11 3

- ------- - --

OmmeAa (j' - - - 3 -~ - - - ·3 1

- --------

Kongeaa (j'

=1= 2 - -

~ 1 - -

eller først i Løbet af 5. For Hunnernes Vedkommende er Forholdet anderledes, idet næsten lige mange naar 30 ems Længde i 3. og 4. Aar, medens enkelte først naar denne Længde i 5. Aar. I Om; me Aa naar ingen af de undersøgte 7 Stallinger 30 cm i 3. Aar, men først i 4. og 5., hvorimod alle tre Stallinger fra Kongeaa har naaet 30 ems Længde i 3. Aar. ·

En Sammenligning af Væksten hos Stalling i Danmark og i vore Nabolande lader sig paa Grund af for faa Prøver fra andre Vandløb kun gøre for Skjern Aas Vedkommende. En saadan Sammen; ligning kan foretages paa Fig. 3. Paa Ordinaten er angivet Længden i cm, paa Abscissen Afslutningen af de enkelte Vækstperioder. Til Orientering tjener, at Chaigijok er en Elv i Finmarken, Åsta en Elv i Gudbrandsdalen, Iller en Flod i Tyskland og Test en Flod i Sydeng; land. Kurverne er tegnet efter de bereg· nede gennemsnitlige Længder hos hen; holdsvis Sømme (1935), Seez og Hutton; Kurverne for Skjern Aa er tegnet efter de i Tabel 1 anførte Tal. Jaaskelainens Undersøgelser fra Ladoga;Søen og Rosens fra Nordbottens Skærgaard er ikke med; taget af Hensyn til Figurens Overskuelig; hed. Længdern·e for de tre yngste Alders; grupper i Ladoga er 9,2, 20,6 og 34,3, alt; saa en Vækst, der bortset fra første Aar

er noget bedre end i Skjern Aa, hvilket er i god Overensstemmelse med Huitfeldt; Kaas' Paavisning af en bedre Vækst hos Stallinger i Søer end i Vandløb. For Stallinger fra Nordbottens Skærgaard ligger Væksten mellem Væksten i Skjern Aa og i Nedre Åsta.

Skjern Aa;Stallingernes Placering i Vækstbilledet er meget smuk; bemærke!; sesværdig er Væksten i River Test, hvor en treaarig Stalling er mere end dobbelt saa lang som en Stalling af samme Alder fra Chaigijok; denne kolossale V ækstfor; skel er uden Tvivl klimatisk betinget.

En af de vigtigste Forudsætninger for Rigtigheden af Bestemmelsen af en Fisks Alder efter Skællene er Kendskabet til Tidspunktet for disses Anlæggelse, idet Skællene ikke hos alle Fiskearter anlæg; ges det første Aar. Jeg har forgæves i Stallinglitteraturen eftersøgt en Under; søgelse herover; overalt synes man at være gaaet ud fra, at Skællene anlægges det første Aar uden tilsyneladende at have noget Bevis herfor. Jeg mener imid; lertid i Litteraturen at have fundet et, omend indirekte, Bevis, idet Levinsen (1904) omtaler nogle Klæknings; og Op; drætningsforsøg med Stalling paa Vejen Mølle og herunder nævner, at Yngelen ved Udfiskningen om Efteraaret var 10;12 cm lang, et Tal der stemmer godt over; ens med mine Beregninger, ved hvilke jeg er gaaet ud fra, at Skællene anlægges det første Aar. Yderligere har Fiskeri; ejer Nis Nissen Jøker, Fasterholt, der har foretaget Klækning af Stalling i de sene; re Aar, meddelt mig, at Yngelen efter at være sat ud i Vandløbene er omkring 10 cm lang i Juli Maaned samme Aar og som 10 Maaneder gammel har en Læng; de af 15;18 cm.

Jeg kan ikke slutte denne lille Rede; gørelse uden at udtrykke min bedste Tak til de Sportsfiskere, der har været mig behjælpelig med Indsamlingen af Skælmateriale, specielt de Herrer Over;

,,.

90 SPORTS,FISKEREN 1941

dyrlæge J. Alb. Andersen, Skanderborg, Bødkermester Carl Christensen, Skjern og Gaardejer J. Jørgensen, Nre. Tang pr. Ulfborg, samt udtrykke Haabet om, at de, der hidtil har været med i Arbejdet, vil fortsætte deres Indsamlinger, og at flere nye vil komme til i den tilstundende Fiskesæson. Til Orientering for de sidst­nævnte skal jeg bemærke, at Skællene (c. en Snes) skal aftages paa Højde med den store Rygfinne, m~llem Sidelinien og denne. De opbevares bedst i smaa Kuverter eller .Pulverkapsler", der kan laves f. Eks. af et Blad af en Lommebog; udenpaa noteres Fiskens Længde (mind­ste hele Centimeter), V ægt i Gram ( det bedes udtrykkelig bemærket, om V ægten er nøjagtig eller omtrentlig), Fiskens Køn, Fangstdatoen og Fangststedet samt Fiske­rens Navn. Det vil være af Betydning at faa Skælprøver fra saa mange Vande som muligt, deriblandt fra de Vande, hvor der i de senere Aar er udsat Stal­ling. N aar et passende stort Antal Prø:.. ver er samlet, bedes de sendt til under­tegnede (Adresse: Bagsværd vej 51, Kgs. Lyngby). Resultatet af en fuldstændigere Undersøgelse vil til sin Tid fremkomme i et for Sportsfiskere tilgængeligt Tids-skrift. Knud Larsen.

Litteratur. Andersen, J. Alb., 1937: Lidt om Stallinger og

Stallingfiskeri. (Ferskvandsfiskeribladet, 35. Aarg. Nr. 8).

Dahl, Knut, 1910: Alder og vekst hos laks og ørret, belyst ved studier av deres skjæl. Christiania.

Dahl, Knut, 1913: Litt om harrens vekst. (Norsk Jæger- og Fiskerforenings Tidsskrift, B. 42).

Hansen, SiRurd, 1929: Om Stalling og Stal­lingfiskeri. (Sportsfiskeren, 4. Aarg. Nr. 12).

Huitfeldt-Kaas, Hartvig, 1927: Studier over aldersforholde og veksttyper hos norsk ferskvanns­fisker. Oslo.

Hutton, J. Arthur, 1923: Something about grayling scales. (The Salmon and Trout Maga­zine, Nr. 31).

Jii.ii.skelåinen, Viljo, 1917: Om fiskarna och fisket i Ladoga. (Finlands Fiskerier, B. 4, 1916-1917.)

Lea, E ., 1910: Contributions to the methodics in herring-investigations. (Pub!. de Cire" 53).

Levinsen, J. Chr., 1904: Beretning om dansk Ferskvandsfiskeri 1903. (Fiskeri-Beretningen for 1902-1903).

Otterstrøm, C. V., 1914: Fisk II. Blødfinnefisk. (Danmarks Fauna 15).

Otterstrøm, C. V., 1938: 125 salmon from West Jutland. (Medd. Komm. Danmarks Fiskeri- og Havunders. Serie Fiskeri, B. X).

Rosen, Niels, 1920: Om Norrbotten:;; saltsjo­områdes fiskar och fiske. (Medd. Kungl. Lantbruks­styrelsen No. 225. (No. 6 år 1920).

Seez, Richard, 1939: Ueber das Alter und Wachstum der Aesche. Vorlåufige Mitteilung. (Allgem. Fischerei-Zeitung, Jahrg. 64, Nr. 2/3).

Sømme, Sven, 1930: En undersøkelse over vekst­og gyteforhold hos ørret og harr i Øyer (Gud­brandsdalen). (Nyt Magazin for Naturvidenska­berne, B. LXVIII).

Sømme, Sven, 1935: V ekst og næring hos harr og ørret (Thymallus thymallus L. og Salmo trut­ta L). En sammenlignende studie. (Nyt Magazin for Naturvidenskaberne B. LXXV).

STALLING Den 31-3 1941.

I Anledning at Kritiken i • Sportsfi­skeren" for April 1941 af de i .Hvad er det for en Fisk" angivne Størrelser af Stallinger kan jeg meddele, at jeg i Ef­tersommeren 1939 i Grindsted Aa har fanget en Stalling, der vejede 880 Gram. Jeg har fanget mange Stallinger, men ingen andre, der nærmede sig denne i Størrelse.

Deres ærbødige C. Arensborg.

Vejle, 2-4 41. Jeg ser det lille Indlæg i sidste Nr, af vort

udmærkede Blad ang. Stallingens Stør­relse og kan maaske ogsaa give mit Bidrag til Sagen. I Sommeren 1938 holdt jeg Sommerferie ved Hoven og Skjern og fiskede hver Dag i Omme Aa og Skjern Aa næsten udelukkende efter Stalling. I de første Dage fangede jeg i Snesevis af Udsættere, men saa begyndte de store at finde Vej til Fluerne, en Dag i særlig godt Vejr ved 10 Tiden om Formiddagen fik jeg 22 Stallinger, heraf 14 over 1 kg og 2 endda paa 1 1/ 4 kg. Jeg brugte kun 2 Fluer paa Forfanget ,,March Brown" og .Royal Coachman", og 3 Gange fik jeg Bid paa begge Fluer samtidig og bjergede Fiskene. Det er fin Sport, naar man bruger de aller letteste Grejer, en stor Stalling laver jo et for­færdeligt Postyr, inden den giver op.

J. Langkilde Jensen. Flere indsendte Artikler om Stalling følger i et

senere Nummer. Red.

•s_. ......................................................... _.

1941 SPORTS=FISKEREN 91

<lbttdtting '-lo,ltlag til ~Etttkoattd,JilkEttilooEtt.

§ 1. - 3. Stk. - 9. Linie: Efter "dog" indføjes: .. at Fiskeri- og Naturfrednings­interesser, alt efter Sagens Natur, enkelt­vis eller tilsammen, bliver repræsenteret i begge Kommissioner af i alt 2 Med­lemmer, og".

I 10 Linie indføjes de to Ord .des­uden" og "særlig" saa Ordlyden bliver: at Landvæsenskommissionen og Over­land væsenskommissionen desuden skal antage særlig fiskerikyndig Medhjælp osv.

Motivering: Det findes uretfærdigt, at Sager indenfor disse Omraader skal behandles af Domstole, der næsten een­sidigt præges af Landbrugets Interesser. (cfr. Dybvadssagens Udfald ved Land­væsenskommissionsdomstolen og det tru­ende Sprog' det lokale Landbrug talte efter Overlandvæsenskommissionsdom­stolens Kendelse).

§ 2. - 1. Stk. - 6. Linie: Efter Or­det • Vand" indskydes: "Der maa dog i begge Tilfælde udenfor Fangstindretnin­gen findes tilstrækkelig Vanddybde til at Opgang af store Fisk uhindret kan fore­gaa. (Afgøres af Fiskerikontrollen)".

Motivering: Et Strømløbs dybe Vand kan meget vel udelukkende ligge paa den ene Side af, hvad man vil kalde Midtlinien, medens der paa den anden Side er ret grundet.

7. Linie: 35 M. ændres til 75 M. 9. og 11 Linie: 1/ 3 ændres til 1/ 2•

Sidste Linie: 12 1/ 2 M. ændres til 25 M. Motivering: I Betragtning af den af-

tagende Fiskebestand synes de nuvæ­rende Tal for smaa.

§ 3. Principielt vil vi (ligesom Nør­skov foreslog det den 11-2-30 i Folke­tinget) indstille, at c!-lle priviligerede Fangstindretninger (Laksegaarde, Ørred-

tener, Aalekister o. dsl.) ophæves. Der ydes i saa Fald Ejeren en Erstatning svarende til den samlede Værdi af den Fangst, der de sidste 25 Aar er opgivet til Fiskerikontrollen.

Subsidiært foreslaar vi følgende Æn­dringer:

9. Linie: Efter Ordet "Solnedgang" tilføj es: • samt fra Solnedgang Lørdag Aften til Solopgang Mandag Morgen ".

13. Linie: Lørdag ændres til Torsdag og efter Ordet .Juni" tilføjes : .dog i Vande med Opgang af Laks og/eller Hav­ørred, hele Aaret rundt."

Motivering: · Disse faste, priviligerede, spærrende Fangstindretninger bærer for en stor Del Ansvaret for Fiskebestandens stærke Tilbagegang. Det findes derfor urimeligt, at de ikke alene skal høste det største Udbytte af andres store Yn­geludsætninger (som de ikke selv bidra­ger til), men ogsaa at de stadig skal ligge hindrende i Vejen for disse Bestræ­belser til Fiskebestandens Ophjælpning. Ikke alene for Ferskvandsfiskeriet, men ogsaa og i endnu højere Grad for Salt­vandsfiskeriet er de skadelige og øde­læggende.

§ 4. - 1. Stk. - 4. Linie: Efter Or­det ,Fri vandsslusen" indskydes: . mindst 4 Gange om Ugen holdes aaben fra Sol­nedgang til Solopgang og".

5. Linie: Efter Ordet .Fisken" tilføjes: .,i 1 / 2 af Løbets Bredde" .

Motivering: Hensynet til de trækken­de Fisk kræver en Bestemmelse om, at Frivandsslusen holdes aaben et vist Minimum af Tid og at der i denne pas­serer et vist Minimum af Vandføringen. Ellers er Bestemmelsen illusorisk.

§ 5. - 1. Stk. - 2. Linie: Følgende

92 SPORTS• FISKEREN 19•1

stryges: ,,men før Lov Nr. 317 af 2. Juni 1917 om Ferskvandsfiskeriet traadte i Kraft".

I sidste Linie: ændres 1/ 3 til 1/ 2 og efter Ordet .Bredde" tilføjes: Frivandet holdes aabent mindst 4 Gange om Ugen fra Solnedgang til Solopgang.

Motivering: Hensynet til de optræk­kende Fisk og Fiskebestandens Forbed­ring ved Yngeludsætning gør Skærpelsen fra 1/ 3 til 1/ 2 forstaaelig, ligesom Kravet om, at der aabnes for Vandet et vist Minimum af Tid.

2. Stk. bortfalder, idet det nu omfat­tes af 1. Stykke.

3. Stk. - 5. Linie: ,,eller" rettes til "og". 3. Stk. - 6. Linie: Resten af Punk­

tumet efter Ordet "Morgen" ændres til: "eller saafremt der ikke paa alle disse Tides aabnes for Vandet,· 4 Gange ugent­lig fra Solnedgang til Solopgang".

Motiveringen er den samme som for Ændringerne under § 3.

4. Stk.: Saafremt alle de i §§ 3 og 5 nævnte Fangstindretninger ikke kan op­hæves, tilføjes som et 4. Stykke: .Af alle de i §§ 3 og 5 nævnte Fangstindretnin­ger betales til Ferskvandsfiskerifonden en aarlig Fangstafgift paa 100/o af Fang­stens Bruttoværdi, dog mindst 100 Kr. (af denne Fond vil til Gengæld kunne ydes Midler til Hjælp ved Anlæg af de i § 6 - Stk. 3 nævnte Fisketrapper).

Motivering: Det findes billigt, at disse priviligerede Fangstindretninger, der hø­ster det største Udbytte af Yngeludsæt­ningen, ogsaa yder et Bidrag til denne.

§ 6. - 1. Stk. - sidste Linie: Før Ordet "Fisketrapper" indføres Adjektivet "effektive" og efter dette Ordene "med tilstrækkelig Vandføring".

3. Stk. - sidste Linie: Efter Ordet ,,Formaal" tilføjes: .I Vande med Op­gang af Laks og/eller Havørred skal Fi­sketrappe altid anbringes, baade ved nu­værende og ved senere Anlæg. Saafremt en anlagt Fisketrappe ikke fungerer til-

fredsstillende, kan Ministeriet for Land­brug og Fiskeri, efter modtagen Begæ­ring fra de Fiskeriberettigede eller de i Vandløbet direkte eller indirekte interes­serede Erhvervsfiskere, med eet Aars Frist kræve Manglerne afhjulpet eller Trappen eventuelt effektivt helt om­bygget."

Motivering er næppe nødvendig for disse Ændringer. Der kan henvises til Virkningen af Tange og Karlsgaarde­værkerne.

5. Stk. Efter Ordet "Virksomhed" ind­skydes: .hver Nat fra Solnedgang til Sol­opgang". Endelig ændres Oktober til Marts og Marts (i næste Linie) til Ok­tober .• I udelukkende Havørredaaer med sen Opgang kan Ministeriet give Dispen­sation ira Loven".

Motivering: Opgangen af Laks og Havørred sker paa denne Tid. Dernæst tilføjes følgende 2 Stk.

6. Stk.: Hvor der ved Stemmeværker, Møller, Engvandings-, industrielle og lig­nende Anlæg, der findes ved de i § 1 -1. Stk. omhandlede Vande, ikke findes Fisketrapper, men Fiskeritilsynet skøn­ner, at der ved mindre Foranstaltninger og en ringe Bekostning kan skaffes væ­sentlig bedre Vilkaar for Fiskens Gen­nemgang, kan det paalægges Ejeren af Stemmeværket eller Anlæget at udføre og vedligeholde saadanne Foranstalt­ninger.

Vedkommende Ejer kan dog inden 4 Uger forlange Sagen forelagt de i § 12 nævnte Myndigheder til Afgørelse.

Motivering: Hermed er der f. Eks. tænkt paa det Forhold, at man som Regel paa selve Slusebunden - eller en Del af samme - med meget smaa Mid­ler kan fremskaffe et mindre Basin, der kan virke som Fisketrappe og i høj Grad lette Fiskens Opgang.

7. Stk.: I enhver Aalekiste og lignen­de faste Fangstindretninger skal der af Ejeren og for dennes Bekostning anbrin-

1941 SPORTS•FISKEREN 93

ges, vedligeholdes og daglig røgtes en Forsænkning - Hyttefad -, der naar ned i Bagvandet, . saaledes at nedvandrende Ungfisk af Laks og Ørred heri kan op­retholde Livet til de senere, mindst een Gang daglig, atter udsættes.

Motivering: Under de nuværende For­hold gaar talrige nedvandrende Ungfisk til Grunde paa Risterne, hvorved Ud­byttet af kostbar statsunderstøttet Yn­geludsætning formindskes.

§ 9. - 1. Stk. - 4. og 8. Linie: 200 M. ændres til 450 og 100 M. ændres til 300 M.

Motivering: Eftersom Landets mange forskellige Fiskeriforeninger nu aarligt ofrer store Beløb og meget Arbejde paa Udsætning af Yngel, synes det ikke uri­meligt at forlange nogen større Sikker­hed for, at i hvert Fald en Del af den udsatte Yngel senere som voksen Fisk atter naar op i Vandløbene og ikke udelukkende kommer Erhvervsfiskerne ved Udløbene tilgode, navnlig da de intet bidrager til Yngeludsætningen. Den i de senere Aar stærkt tiltagende Yngel­udsætning vil ret hurtigt høre op, hvis man ikke giver Fiskene større Chance for at komme ind i Vandløbene.

4. Stk. - 1. Linie: Ordet .eller" stry­ges og erstattes af et Komma og efter Ordet • Ferskvandsfiskeriforeningen" til­føjes: ,, eller Danmarks Sportsfiskerfor­bund".

§ 11: Der tilføjes som 2. Stk.: ,, Det paalægges Dambrug, baade nuværen­de og senere oprettede, at anbringe og vedligeholde Gitterværk eller anden effektiv Spærring, som forhindrer Fiske­yngel, udsat ovenfor i samme eller andet dermed forbundet Vandløb, at gaa ind i Dambrugets Fødekanal.

Motivering: Det er naturligt. at man vil beskytte kostbar ofte med Statsun­derstøttelse tilvejebragt Yngel.

§ 14. - 1. Stk. - 5. Linie: Der ind-

skydes efter Ordet "Fiskeriet " : ,,Vand­løbets Fauna eller sanitære og Natur­fredningsværdier".

8. Linie: Følgende stryges: ,,efter For­holdenes Natur og indenfor rimelige Grænser".

10., 11., 12. og 13. Linie: Følgende stryges : .dog at Anlæg og Ledninger" o. s. v. indtil første Punktum.

2. Stk. -- 5. Linie: Efter Ordet "Fiske­bestanden" tilføjes: .Faunaen, sanitære og naturfredningsmæssige Værdier".

Motivering: Af Hensyn til den omsig­gribende Tilsvining af vore Vandløb er en Skærpelse af § 14 saa tvingende nød­vendig, at de ovennævnte Ændringer maa betragtes som et Minimum.

§ 15: For følgende Fisk ændres Mind-stemaalene til:

Laks . ....... 500 460 Havørred . . .. 400 360 Regnbueørred 300 270 Bækørred . . . 300 270 Stalling . . . . . 350 300 Gedde . . . . . . 450 390

Motivering: Hensynet til Fiskebestan­dens Bevaring og Ophjælpning. Regn­bueørredens Mindstemaal er under vore Forhold urimelig høj .

§ 16: For nedennævnte Fisk ændres Fredningstiderne til: Laks, Havørred, Sø­ørred samt Bækørred 1. October-28. Fe­bruar. I hvert Fald maa en Udvidelse af Fredningstiden med October og Januar

· fastholdes. I rene Havørredaaer med sen Opgang kan Ministeriet give Dispensa­tion fra Loven.

Stalling . . . . . . 15. M arts-15. Maj Regnbueørred . 1. Marts - 15. Maj Gedde, Aborre 15. Marts-15. Maj Krebs . . . . . . . . 1. April - 1. Aug.

Motivering: Navnlig af Hensyn til den aftagende Lakse og Ørredbestand er en Forlængelse af Fredningstiden absolut nødvendig. I Norge er den ofte 7 Maa­neder. En 5 Maaneders Fredning vllde forekomme passende. Skulde man dog

I

I

I. I

.,.

94 SPORTS•FISKEREN 19il

kun · være i Stand til at gennemføre en 4 Maaneders Fredning, kunde der maa­ske opstaa Diskussion om, hvorvidt October eller Februar bør afses. Vi me­ner imidlertid, at October absolut bør fastholdes, da der allerede i denne Maa­ned fanges en ikke ringe Mængde stærkt farvede Laks, der snart er modne og har større Betydning for Ophjælpningen af Bestanden end de udlegede Fisk, der gaar ud i Februar og for største Delen alligevel fanges af Erhvervsfiskere. Paa den anden Side fanges der ganske vist endnu i Februar og Begyndelsen af Marts gamle Laks, der endnu ikke er udlegede, hvilket taler for ogsaa at be­vare Februar som fredet Maaned. Ved Udstrækning af Fredningstiden til Marts skaanes ogsaa en stor Del af de saa­kaldte Grønlændere, der nu til ~tor Skade for Bestanden udryddes. Det vilde saaledes være bedst at bevare baade October og Februar som Frednings­maaneder.

Af Hensyn til den stærkt aftagende Stallingbestand bør Fredningstiden ab­solut forlænges til begge Sider.

Gedde og Aborrer er ofte i Leg før 1. April, ligesom de langt ind i Maj kan være rognfyldte. Endelig er de ligesom Stallingen paa denne Tid lidet værd og desuden meget gråadige. Deres Frednings­tid burde derfor helst forlænges til 2 Md., fra 15. Marts-15. Maj, i hvert Fald fra 15. Marts.

§ 17. - 1. Stk. - 4. Linie: Efter Or­det • Undermaalskrebs" indskydes: .. og fredede Krebs".

§ 17, som nyt 2. Stk. indføjes: (Nu­værende 2. Stk. bliver da til 3. Stk.) Ingen maa sælge eller transportere eller opbevare Fisk, om hvilke han ved eller har Grund til at formode, at de er er­hvervet ved ulovligt Fiskeri. Øen der driver Handel med Fisk er forpligtet til, naar han erhverver Fisk af Personer, der er ham ukendte, at forlange, at Ved-

kommende foreviser sit Fisketegn eller opgiver Navn og Adresse.

'::'§ 18 - g: November ændres til Oc­tober, 31. December til 28. Febr:

Motivering: Ændringen tager Sigte paa Fiskebestandens Ophjælpning.

§ 25. - 1. Stk. - 2. Linie: Efter Or­det . Politiet" tilføjes: .eventuelt Jagt­politiet", hvis et saadant oprettes.

§ 26 - 1. Stk. - 4. Linie: 20 Kr. ændres til .mindst 50 Kr. eller 5 Dag­bøder" .

5. Linie: 40 Kr. ændres til "mindst 80 Kr. eller 8 Dagbøder" ..

15. Linie: 100 Kr. ændres til .mindst 200 Kr. eller 20 Dagbøder".

Motivering: Nuværende Bøder er for smaa og har i · Forhold til Gevinsten ingen prohibitiv Virkning.

I Tilslutning til disse Ændringer kom­mer endelig det allerede meddelte Ud. kast til Lov om Fisketegn.

Chr. Lottrup Andersen.

Ændringsforslag til Saltvandsiiskeriloven:

I Salt- og Brakvand indføres den for de ferske Vande gældende Fredningstid for Gedder.

Motivering: Dels Hensynet til Brak­vandsgeddebestandens Bevaring og Op­hjælpning, dels Hensynet til Frednings­bestemmelsernes Haandhævelse for Fersk­vandsgedder.

Chr. Lottrup Andersen.

Ny dansk Spioner. Vi henleder Opmærksomheden paa en ny Spin­

ner, der fremstilles af Herr E. Kirkeskov, Ry. Spinneren fremstilles i tre Størrelser og di:n

gaar fortræffeligt i Vandet. Mellemstørrelsen synes at egne sig godt for Vandløb af. Størrelse som Karup Aa.

C. H. P.

1941 SPORTS•FISKEREN 95

Foreningsmeddelelser

Danmarks Sportsiiskeriorbunds ordinære Generalforsamling afholdes d. 22. Juni Kl. 11 paa Hotel Vasegaarden (lige over for Stationen), Fredericia.

Dagsorden: Se Maj numret.

Dansk Sportsiiskeriorening afholder ordinær General~orsamling den 22. Juni Kl. 9 paa Hotel V asegaarden i Fredericia.

Dagsorden: 1. Formandens Beretning. 2. Kassereren fremlægger Regnskab . 3. Lovændring: Bestyrelsens Medlems­

antal nedsættes og de tilsvarende Ændringer i § 6 foretages.

4. Valg af Formand. 5. Valg af Bestyrelsesmedlemmer. 6. Valg af Revisorer. 7. Valg af Repræsentanter til Forbun­

dets Generalforsamling. 8. Kassererens Kontorholdsgodtgørelse. 9. Eventuelt (Mulige Forslag til Æn­

dringer af Udkastet til Revision af Fiskerilovene).

10. Stedet for næste Aars Generalfor­samling.

Aarhus Lystfiskerforening afholder Fiske­tur til Lanj.laa Søndag den 8. Juni Kl. 8,05? (Af­gangen kan maaske forandres. Se de nye Afgangs­tider efter 26. ;viaj). Pris 3,90.

NB. Formandens Adresse er Saltholmsgade 19, ikke Slotholmsgade.

I Foreningen "Sportsfiskeren",

Aarhus, begynder Kasteøvelserne Fredag den 6. Juni Kl. 19,30 pr. Øvel­serne foregaar det sædvanlige Sted, paa Politiets Plads ved Ringgade­

broen. - Fællestur til Resenbro Søndag den 15. Juni; Pris · ca. 3,50 Kr. pr. Deltager + Fiskelcort. Afgangskort m. m. ved Henvendelse til Kassere­ren. Telefon 319.

Bestyrelsen.

- I Fællesskab med to andre Sportsfiskerfor-

eninger her i Byen begyndte vi med Udsætning af Fisk i Aarhus og Lyngbygaards Aa d. 9. Maj. Dette vil blive fortsat hvert Aar foreløbig for om mulif:l at faa en Ørredbestand i vort Fiskevand. Der er allerede sikret Sættefisk til næste Aar; i Forbindelse hermed kan meddeles, at der er ind­hentet Instruks fra Ministeriet for vor nyansatte Kontrol, og at denne inden kort Tid vil være i Besiddelse af Politimyndighed. Saa kan vi mu­ligvis se en Slutning paa alt det ulovlige Fiskeri paa vore Omraader. Medlemmerne anmodes der­for om altid at have gyldigt Medlemsbevis hos sig, naar de færdes ved vort Fiskevand.

Bestyrelsen.

Kjellerup og Omegn, Ny Lystfiskerforening stiftet den 2. Maj.

Sorø og Omegns Lystfiskerforening holdt Generalforsamling sidst i April. Som Følge af Sygdom blandt Gedderne havde det været et sløjt Fiskeaar.

Lystfiskeriforeningen i Helsingør har søgt at leje Gurre Sø.

Morsø Sportsfiskerforening er nystiftet den 23. April. Bestyrelse: Fabriksmester J. Chr. Sie­burg (Formand), Redaktør Hans Knudsen (Kas­serer), Politibetjent Høyer, Jagtkonsulent Arvid Johansen og Erik Højberg. - Foreningen har til­sluttet sig Danmarks Sportsfiskerforbund.

Silkeborg Fiskeriforening holdt General­forsamling den 2. April. Blandt de mange be­mærkelsesværdige Udtalelser noteres, at man haa­bede paa en ny Trappe ved Tange. og at Kraft­værket ved Konf:lensbro næppe blev til noget, som Følge af Modstand fra Aarhus. Under Spørgs­maalet om Fiskekort, som Forsamlingen var imod, fremsattes den Formodning, at Ferskvandsfiskeri­foreningen kun var indgaaet i Samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund for at sabotere Sagen.

Hilsen fra Sverige. Sveriges Sportsfiskares Riksforbunds Medlemmer samlede til Aarsmøde sanda Fiskarbroderna i Danmark hjartlig Halsning.

Hockenstrom, Killander.

»Københavns Sportsfiskerklub« er dannet. Formand, Konsul Erik Andersen. Formaal: Gen­sidig Dygtiggørelse gennem Kasteøvelse og Fore­drag.

/

jl

96 SPORTS•FISKEREN 1941

Deltag i Danmarks Sportsfiskerforbunds store Fotokonkurrence

Som meddelt i Bladets Maj Nummer udskriver Danmarks Sportsfiskerforbund fra og med 1. Juni en Fotokonkurrence. Hensigten med Konkurrencen er at skaffe et godt Billedmateriale frem til Gavn for Bladet og dets Læsere.

Vi haaber og venter en stor Deltagelse i denne interessante Konkurrence, hvis Interesse er blevet yderligere forøget med de værdifulde og smukke Præmier, som Forbundet har modtaget fra forskellige Firmaer, der har ønsket at støtte os i Af, holdelsen af denne Konkurrence, og som Forbundet herigennem beder modtage sin hjerteligste Tak. - Præmierne og Konkurrencens Proportioner er følgende:

1, Præmie: 1 Eenhaands Spindestang med 2 Spidser (en tyndere og en lidt sværere)

nedbygget Haandtag. Type som Hardys .Jock Scott". Udsat af Stangfabrikant G. Andersen, Gimles Alle 4, København.

2, Præmie: 1 Multiplikator Spindehjul, Mærke "Criterion". Det amerikanske Firma

Shakespeares Navn borger for Kvaliteten. Udsat af Firmaet F. I. B. og Harald Børgesen A/S, Amagertorv, København:

3. Præmie: 1 Loch-Ness Spindehjul. Helt igennem 1. Klasses Dansk Arbejde. Udsat af

,,Harritz". Banegaardsgade 34, Aarhus.

4, Præmie: 1 Eenhaands 5L/2 Fods Spindestang, .Furesøstangen", med ned bygget Haand,

tag. Udsat af G. Andersen, Gimles Alle 4, København.

Trøstpræmie: 3 Stk. Pankromatisk Rullefilm, udsat af Fotofirmaet Bach & Kirk, Vimmel,

skaftet, København.

Proportioner: 1) Konkurrencen tager sin Begyndelse 1. Juni d. A. og slutter 15. September d.

A. Kl. 12 Middag. 2) Ethvert Medlem af en af Danmarks Sportsfiskerforbund tilknyttet Forening

kan deltage. 3) Der modtages kun Billeder, hvis Motiv har Relation til vor Sport. 4) Alle Billeder skal være forsynet med Stedangivelse for Motivet. 5) Kun Billeder i Størrelser fra 10X 15 cm og derover vil blive bedømt. 6) Alle Billeder mærkes paa Bagsiden med et tydeligt Mærke (ikke Navn og

Adresse). For sig vedlægges Konvolut udvendig forsynet med samme Mærke som Billedet, og hvis Indhold maa oplyse Navn og Adresse paa Indsenderen.

7) Præmierede Billeder forbliver Forbundets Ejendom, og Udnyttelsesretten over,

1941 S PORTS•FISKEREN 97

gaar til Forbundet. Ikke præmierede Billeder forbeholder Forbundet sig Ret til at lade reproducere, og anvende disse til Bladet o. 1.

8) Ønskes Billederne retur, vedlægges frankeret Kuvert med Navn og Adresse. 9) Billederne skal sendes til Bladets Redaktør, Apoteker Axel Holm, Nørrevæn­

get 18, Odense, og være Redaktøren i Hænde senest den 15. September d. A. Kl. 12 Middag.

10) De indsendte Billeder vil blive bedømt af en Komite, bestaaende af Formanden, Dr. med. Chr. Lottrup-Andersen, Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Underskri­veren, og som særlig Fotokyndig Direktør Løvgreen, Fa. Bach & Kirk, Kbhvn.

Resultatet vil blive bekendtgjort i Bladets November Nummer.

Husk nu at tage Deres Kamera med paa Fisketuren. Maaske det netop bliver Dem, der tager det helt rigtige Billede. - Og saa ønsker vi Dem .Knæk og Bræk". ,,Dusty Miller".

t Dødsfald

Grosserer Chr. Olsen, Hagebro, er død 79 Aar gammel.

I en Alder af 63 Aar flyttede Chr. Ol­sen fra København til Hagebro for at dyrke sin store Passion, Sportsfiskeriet, som han plejede med stor Omhu. Han var en usædvanlig øvet Fluefisker, og dyrkede kun Fluefiskeriet.

Det var et smukt Syn at se • gl. Olsen" gaa ved Aaen med sin ret lange Een­haands-Fluestang, Piben i Munden og venstre Haand paa Ryggen, og endnu smukkere, naar han krogede og landede en stor Ørred. Han var den fødte Sports­fisker og kunde i et kort Nu vurdere en Sportskollega.

I de første Aar var Chr. Olsen noget utilnærmelig overfor de lokale Lystfiskere ved Karup Aa, men dette fortog sig gan­ske og han fik adskillige gode Venner blandt disse.

Lørdag den 23. Maj fulgte vi vor gamle Sportskollega til hans sidste Hvilested, nær ved det Fiskevand, som havde hans dybeste Kærlighed, Karup Aa.

Æret være hans Minde! Skive, 23-5 1941.

Chr. Høgh Petersen.

Kastekonkurrence ? ?

Hvis man skulde kunne tænke paa engang i Sommerens Løb i Odense at gennemføre den nu 2 Gange udsatte Kastekonkurrence, maatte man paa For­haand være bombesikker paa en tilstræk­kelig Deltagelse fra det meste af Landet. Denne første Kastekonkurrence skulde nemlig nødig blive en Fiasko, ligesom den heller ikke gerne skulde falde ud som en privat Match mellem Odense og København alene. En saadan Kon­kurrence vil tage det meste af en Dag, idet man maa begynde senest Kl. 10 for at naa igennem til tidligst Kl. 16-17, hvorefter kommer Pointsberegning, Præ­mieuddeling og Fællesmiddag. De fleste af Deltagerne maa derfor regne med at ofre det meste af 3 Dage paa Foreta­gendet (med 2 Hotelnætter). For at lodde den eventuelle Mulighed af en Realisa­tion beder vi derfor alle, der under disse Betingelser kunde tænke sig at deltage, at sende m1g et Par Ord og samtidig angive, hvilken Tid det vilde være dem belejligst, ligesom ogsaa de Tidspunkter, der helt ' vilde umuliggøre deres Delta­gelse.

Chr. Lottrup Andersen.

./

,,.

98 SPORTS•FISKEREN 1941

~ ~

Fra Redaktørens Lænestol

Den af Danmarks Sportsfiskerforbund startede Fotokonkurrence kunde maaske ogsaa føre til, at der tilflød • Sportsfi­skeren• noget rigeligere Billedmateriale - ikke altid den lykkelige Fanger med sin Fisk. Vor Kasserer har flere Gange ladet os vide, at Bladet har Raad til at bringe flere Billeder, og det kan ikke skjules, at vort Blad, hvad Billedmate­riale angaar, staar langt tilbage for Sø­sterorganer som det norske "Fiskesport", de svenske • Sportsfiskaren • og Svensk Fiskeritidskrift, ikke at tale om • Der deutsche Sportsangler" eller "Eesti Ka­landus".

Saavel ved private Henvendelser som her fra .Lænestolen" har Redaktøren flere Gange henvendt sig til Lokalfor­eningerne med Anmodning om Beskri­velser fra deres Fiskevande vedlagt Fo­tografier, men hidtil har vi ikke kunnet bringe andet end Beskrivelser af Harte­søerne og Odense Aa - og dem har Redaktøren selv maattet skrive.

Nu er Sommeren for Døren. Tag et Kamera med. Fotografer deres Terrain, naar Fisken ikke er i Bidehumør - og faar De ikke Præmie, kan De i hvert Fald bidrage til at gøre vort fælles Blad smukkere.

Dansk Sportsfiskerforening har Medlem­mer hele Landet over. Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91a, København. Hellerup. Næstformand og Kasserer: Bødkermester Carl Christensen, Skjern. Æresmedlem: Skomager­mester Bache, Aarhus.

Fangstrapporter. Medlemmer af Lystfiskeriforeningen

i København var allerede den 1. Maj ude paa Gyrsting Sø. Resultat: Flere Gedder paa 7-9 Pund. Fra Moserne ved Hareskov hjembragte Fabrikant Forne en Gedde paa 14 Pund.

Storaaen ved Frøjk. To Laks. 7 og 15 Kilo. 1. Maj.

Odense Sportsfi.skerforening melder, at der i 1ste Uge af Maj er taget 100 Pund Gedder i den af Foreningen lejede Søbo Sø. Maksimum 20 Pund.

Stallingens Størrelse

Af Overdyrlæge J. Alb. Andersen

Da Magister Hammer udsendte sit lille Hefte om danske Ferskvandsfisk, gjorde jeg ham straks opmærksom paa det urig­tige i Stallingens Middelvægt som 1,5 kg. Magisteren udtalte da, at det selvfølge­var en Misforstaaelse; de 1,5 kg var ment som dansk Maximum. I de sidste 14 å 15 Aar har "Stallingfiskeriet været min bedste Sport, og jeg har fanget mange Stallinger. Den største, jeg har fanget, fik jeg i Holtum Aa den 11h 1926. Den vejede vidnefast paa en V ægt med Lodder knap 1400 gr, men ellers har jeg aldrig faaet en Stalling, som jeg har vejet til 1000 gr. Engang jeg gik ved Skjern Aa efter Laks i April, fik jeg Slag paa Spinneren. Jeg troede straks, at det var en Nedgangslaks; men da jeg fik den ind til Land, viste det sig at være en stor, rognfyldt Stalling. Den blev for­sigtig taget op, Krogene løsnedes, og saa gled den ud igen. Den blev selvfølgelig ikke vejet, men jeg maalte den paa min Stang, den var godt SO ctm. lang og var

J9~1 SPORTS•FISKEREN 99

næsten helt sort. Paa Fiskeriforeningers Vand, som bliver stærkt gennemfisket, faas vist sjældent Stalling over 500 gr. Jeg er selv Parthaver i et stort og godt Stallingfiskeri, og jeg har en Ven, der sikkert har Landets bedste Stallingfiskeri - det bliver ogsaa rationelt plejet. -Der fanger vi ikke helt sjældent Stal­linger paa 7-800 gr. De bliver selvfølgelig altid vejet under Kontrol. Stallingens V ægt narrer, fordi den er saa slank. Vi sad en Aftenstund 2,4 gamle Fiskere paa Grønlunds Hotel i Skjern og snakkede Fisk over Romtoddyer og engelsk Shag (salig Ihukommelse), da en ung Fisker kom til og fortalte om sine eminente Stallingfangster. Vi sagde intet, før han fortalte, at han Dagen før i et af Skjern­aaens Tilløb havde fanget 7 Stallinger paa mellem 2 og 3 Pd. Stykket. Saa ud­brød en af os: En, to, tre, og Resten faldt prompte ind: Det - er - Løgn. Han blev noget betuttet, for han troede selv paa, hvad han fortalte. Fiskene var ikke blevet vejet, men kun anslaaet til V ægten. Saadan er det ogsaa gaaet mig, og saadan gaar det vist ofte. Paa Grund­lag af et stort Materiale tror jeg at turde fastslaa, at en Stalling paa 3 a 400 gr. er en god Stalling, 5 å 600 gr. giver en stor Stalling. Dem, der vejer derover, er der i al Almindelighed ret langt imellem.

Skanderborg, April 1941.

] . Alb. Andersen.

De mange amerikanske Varieteter af Ørreden er i de senere Aar forøget med Aurora Ørreden (Salvelinus timagamien­sis), som · i 1923 opdagedes i nogle min­dre Søer i Kanada, mellem Hudsonbug­ten og Set. Lawrencefloden, senere er den ogsaa fundet i Alaska. Det er en

slank Fisk . med olivengrøn Ryg, sølv­skinnende Sider med lidt Guldglans og røde Bugfinner. Den er en livlig fighter og Sportsfiskerne nærer store Forvent­ninger til den, naar de faar den indført_ i andre, lettere tilgængelige Søer.

Danske Fluer, Vi er blevet præsenterede for en Serie Ribefluer, som maa formodes særlig at egne sig for Stalling. De er monterede paa Krog Nr. 12 og findes i tre Mønstre, Favorit, Vinger brune, Krop Guld og rød. Zebra, Vinger brune, Krop Guld og sortstribet, samt den hvidvingede Aftenflue, Krop hvid og sort. De .naturlige• Ben skiller Ribefluerne fra alle andre Mønstre. Da er­farne Sportsfiskere har prøvet disse Fluer i 7 Aar i vestjydske Aaer, kan man maaske haabe, at de bliver lige saa populære i Danmark som Mustad­fluerne er i Norge.

Sportsiiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør : Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh­Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa­ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat

Smuk - Solid - Billig

Kun Salg til Forhandlere

Carl Andersen. >Mosebo«, Bjerringbro

GEDDEYNGEL kan som sædvanlig leveres sidst i April og Maj Maaned til billigste Pris, naar Bestilling sker snarest.

Frøjk Fiskepark Holstebro - Telefon 148

Bliv Medlem af Københavns Sportsfisker Klub.

Aarskontingent Kroner 4,00

Klubbens Program og Love samt Opta, gelses,Blanketter faas ved Henvendelse til Sekretæren :

Stud. mag. & sc. Ib Carl, Stockbolmsgade 55 - Kjøbenhavn Ø .

I . I

! I

ji

/'

100 s e;o R T s. F Is K!E REN 1941

I

Hvor mødes vore Sportsiiskere?

Stigaards Hotel H. S . Jacobsen Struer

Industricafeen Kolding - Telefon 173

Telefon 100

Bedste Madsted. - Mødested for Sportsfiskerne I

Alle Sportsiiskere i Sydvestjylland køber Grejerne i .

SPORTSMAGASINET - Esbjerg Poul Lauritzen - Telefon 2081

Varerne forsendes overalt

Sæsonen staar for Døren! Efterse Grejerne . - Vi har faaet en Mængde Nyt indenfor Fiskeriartikler.

Nyegaard Jagt- og Sportsmagasinet Kolding

Alt i Sportsfiskerartikler

Max Petersen Varde

VARDE AA Tilgængeligt Fiskevand for alle. Dagkort 2,50 Kr. hos Kassereren, Cigarh. Max Petersen , Storeg. 14, Hotel Varde samt Sig Afholdshotel.

Sæsonen 39-40 bevisligt fanget af s t o r e Fisk : 25-26 Laks fra 5-18 kg I

Elimar Schmidt Aalborg Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik

Grundlagt 1899

,,LimhorJ" Hummer - Luksus Rejer Krabber - Sardiner - Tunfisk

Makrelfilt etc .

Sføf Yore Annoncører

Til de danske Fiskevande anvendes med Fordel en dansk Spinder

Himmelbjerg-Spinderen er dansk og fabrikeret efter mange Aars Erfaring. Der findes en Him, melbjerg-Spinder til ethvert Fiske­vand. - Forhør hos Deres Forhandler.

Fabrikeres af E. KIRKESKOV, Ry Telefon 98

Fiskestangfabrikken

,,HERFORTH" Vestergade 96 - Odense

henleder Opmærksomheden paa, at det nu er Tiden at foretage Ef­tersyn af Fiskestængerne, saaledes

at Reparationer af disse kan blive foretaget inden Sæsonen begynder -

Jeg har et meget stort Lager af alle Reservedele, og jeg er i Stand til at kunne foretage alle Reparationer be-

tryggende og omhyggeligt -

Brochure og Prisliste over Fiske­stænger sendes paa Forlangende

I I "HERFORTH"

)

Vestergade 96 - Odense

Dansk Fiskestangs-Fabrik Telf. 1073 Herning Telf. 1073

Alle Typer i Splitt-cane Fiskestænger

Reparationer udføres.

Fabriksudsalg med alt til Lystfiskeri.

En gros - en detail.

I