Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

16. Aarg. li 1, August 1941

Udsigt over Høbjerg-Mose og omliggende Arealer, som nu er fredet.

Danmarks Naturirednings Forenings Aarsskriit 1940-41

beskæftiger sig i Aar stærkt med Fred, ning af vore ferske Vande og de tilgræn, sende smukke Partier. Der er saaledes skaffet fredede Omraader ved Bastrup Sø, Sjæl Sø, Bure Sø, Esrom Sø; Sorte, mosen ved Lillerød er fredet og man gør Forsøg- paa at redde Fiil Sø, som trues med Tørlægning. Ligesaa har man faaet fredet Skrænter ved Voer Aa og Karup, samt ved Mølledammen i Bevtoft. Ende,

lig har man lykkelig hindret Inddæm, ning af Gudsø Vig og Lillestrand ved Fyens Hoved.

Der skrives: .De store Forslag om Tørlægning af

Landets Fjord, og Havvige, der gennem, gaaende er af en særdeles • populær" og ofte af eensidig ingeninørmæssig Karak, ter, er fremsat uden virkelig indgaaende Kendskab til den landøkonomiske Værdi af de Arealer, som foreslaas indvundne, og som i hvert Fald kun gennem aar,

118 SPORTS•FISKEREN 1941

lange, stadig fortsat, te og meget betyde, lige Statstilskud vil kunne give noget som helst Udbytte. Thi ved Inddæmning af Havvige er Jorden saa gennemtrukket af Salt, at man af Erfaring ved, at det tager mindst een Ge, neration, før saa, danne Omraader kan give nævneværdigt Udbytte. og hele den store anvendte Mil, lionkapital maa da afskrives."

SomExempelnæv, nes Vejlerne i Han,

Fra de fredede Omraader omkring Ruinen ved· Bastrup Sø.

herred - og Tidsskriftet fortsætter: • Det er ligeledes betegnende, at Fiskeri,lnte, resserne føler sig meget alvorlig truede ved de foreslaaede Indgreb, og vort natur, videnskabelige Udvalg fremhæver, at Fi, skernes Klager er fuldt berettigede, idet de begrundes biologisk deri, at vort Lands lavvandede Havvige med de lune Vande er de bedste Opholdssteder for den spæde Yngel af mange af vore mest værdifulde Madfisk, idet der her, foruden de særligt gode Livsbetingelser tillige er mere Fred for Efterstræbelserne af større Fisk end ude i aaben Sø."

Saaledes fortsætter Aarsberetningen mange Sider med Forsvar for vore smuk, ke Havvige, og da mange Sportsfiskere øver vor Sport paa Havet, bør vi støtte Naturfredningsforeningen ved i saa stort Antal som muligt at melde os ind i Danmarks Naturfredningsforening, Adr. Sølvgade 26, København.

Fiil Sø. Dr. phil. Poul Jespersen skiver i Dansk

Naturfredning 1940-41: Fiil Sø - Vest, jyllands største Klitsø - trues med Ud,

slettelse af Danmarkskortet I Saafremt Planen om en fuldstændig Udtørring af denne Sø føres ud i Virkelighed, bety, der det imidlertid ikke blot, at Dan, markskortet bliver en Sø fattigere, men det betyder en Ødelæggelse af Natur, værdier, som vi ikke har Magen til an, detsteds i Landet. Da Danmarks Natur, fredningsforening i Anledning af den planlagte Udtørring har rejst Frednings, sag for at faa bevaret i hvert Fald de mest værdifulde Partier af denne sær, prægede Klitsø, vil det formentlig være paa sin Plads her at fremdrage nogle Træk, som viser, hvad Søen rummer af naturhistoriske Værdier, saavel i flori, stisk, som i faunistisk Henseende.

Dr. Jes persen gaar dernæst over til at omtale Fiilsøs Vegetation og Fugle, liv; det sidste er vel kendt i Jægerkredse. Hvad Dr. Jespersen imidlertid ikke om, taler, er at denne Sø ogsaa har Tiltræk, ning for Lystfiskere. Foruden Gedder og Aborrer huser Søen en storgittret Helt, form, som kan tages paa Orm (hvad Svævhelten ikke kan) og muligvis ogsaa paa Smaablink. Det sidste har vist al,

1941 SPORTS.FISKEREN

drig været forsøgt, men vi Lystfiskere er ligesom Jægere og Naturfredningsfolk

interesserede i at den smukke Sø bevares. Dens Fiskebestand siges desuden at hu­se Aal og Brasen. Man kan bo paa Kirkeby Kro, hvor Kort udstedes a 1,25 pr. Dag og Baad kan lejes.

A.H.

Danmarks Natur­fredningsforening

har velvilligst ud­laant "Sportsfiske-ren" Clicheerne til vedføjede Billeder, der stammer fra det smukke Aarsskrift.

(K. Gemzøe fot.)

· Afvanding. Uhyggen breder sig.

Jeg læste forleden en Artikel i et Fag­blad. Artiklen var en Redegørelse af en Amtsvandinspektør for en storstilet Af­vandingsplan for en af Landets bedste Ørredaaer, som sandsynligvis nu er dømt til Ødelæggelse. Løbet rettes ud og kana­liseres, Vandstanden sænkes og reguleres. - jo, det gaar godt i det lille Danmark.

Et saaåant Menneske har overhovedet ingen som helst Forstaaelse af de V ær­dier, der gaar tabt ved en slig Vanda­lisme, men det kan ikke andet end harme en ærlig Fiskersjæl, naar man hører derom.

Eksisterer der da ikke i dette Land Gnist af Forstaaelse for Begrebet Na­turen? Jeg synes dog ellers der gaas i Brechen for at undlade Tilsmudsning og Forurening af Naturen, ligesom Na­turfredningsinstitutionen dog skrider ind

Den fredede •Sortemose• ved Lillerød.

mod en Profanering af smukke Steder, saasom Skilte, Bebyggelse og lign., men de Uhyrligheder, der af slige Nævn skri­des ind overfor, blegner dog ved Siden af den utrolige Vandalisme der ligger i, ved Udretning af et Vandløb at ior­andre et helt Landskabs Karakter. Der syndes paa det groveste mod de elemen­tæreste Krav til Bevarelse af vor skønne jyske Natur.

Men det er vel desværre et typisk Tids­tegn, at man i Beskæftigelseshysteriet tilsidesætter alt.

Ogsaa at vi andre skal betale, for at Lodsejerne, som jo er Landmænd, kan faa endnu større Gældsbyrder, med der­af følgende Statsgaranti og Korn-, Smør-, Kød- m. fl .• Ordninger". Med .Ordnin­ger" forstaas, som bekendt, kontant Til­skud fra Staten, altsaa vi andre. -

Nej! Nu er det paa Tide at Natur­venner rotter sig sammen og lader Rø­sten høre.

Skal der skaffes Arbejde, saa plant Skov paa Heden og lav vore Veje i Stand, men lad være at ødelægge vor Natur. Som Udviklingen er i Gang vil jeg holde

120 SPORTS•FISKEREN 1941

min Fiskestang paa, at der i Løbet af nogle Aar ikke er et eneste Vandløb i Landet, som ikke er ødelagt.

Tænker disse Men­nesker da ikke ud­over en tvivlsom Kapitalanbringelse

for at fremskaffe en Galgenfrist paa nog­le Millioner Arbejds­timer? N aar disse Timer er opbrugt, hvad saa?

Ja saa er et Land­skab og et Stykke

I

Natur lagt øde. Be- Udsigt over Mørdrupgaard fra de fredeJe Omraader ved Bure Sø.

tyder det da intet? Jo, for Naturelskere. men ikke for Fili- samlet Optræden forsøge at henlede strenes store Kreds, og vi er vel for faa Naturfredningsinstitutionens Opmærk­til at skaffe os Ørenlyd i en sindssyg . somhed paa de Ødelæggelser, der er Tid, som den vi lever i. Men lad os ved planlagt. C. B. ~

• Aarhus Aa . Risteværket I

Af Olaf Holmark.

For et Par Aar siden blev Aarhus Aa overdækket fra Grønnegade til Dynd­karken, og den store Færdselsaare Aa­boulevarden dannedes.

Efter Paabud af en Landvæsenskom­mission blev der ved Overdækningens Vestende (Grønnegade) foran Indløbet opstillet et Risteværk, hvor den fri Af­stand mellem de lodrette Stænger an­drog 15 cm og mellem de vandrette Støttebolte 90 cm.

Grunden hertil var en Ulykke i Oden­se, hvor en Dreng faldt i Aaen og af Strømmen førtes ind i Slusen.

Risteværket samlede imidlertid saa

meget Grøde m. m., at det var meget bekosteligt at renholde, hvorfor det efter et Par Maaneders Forløb blev taget op og kun Skinnerne, som Ristene har staaet i, og som har et Mellemrum af ca. 1 m blev tilbage.

Mig bekendt har ingen Sportsfiskere interesseret sig for ovennævnte Land­væsenskommission og hvad der foregik. Vi undrede os nok over, at en saadan Rist kunde være lovlig, men inden For­undringen havde givet sig Udslag i Handling, blev det fjernet, og de til­bagestaaende Skinner gjorde næppe no­gen Skade.

19fl SPORTS,FISKEREN 121

1. Maj d. A. begærede Aarhus Kom, mune saa nedsat en Landvæsenskom, mission til Ophævelse af det ved tidli, gere Kendelse paalagte Risteværk mod Anbringelse af andre Sikkerhedsforan, staltninger.

Kommunen foreslog at opstille et eks, tra Hegn mellem det nuværende paa Brinkens Overkant og V andet i en Læng, de af ca. 65 m paa begge Sider af Aaen fra Overdækningen og opefter.

Forslaget blev forelagt Politimesteren, som intet havde at erindre herimod, idet han dog ønskede det suppleret med, at der anbragtes en Stang eller lignende tværs over Aabningen samt en Stige og en • Redningsrulle •.

. Kommunen tiltraadte dette og de yder, ligere Sikkerhedsforanstaltninger, der maatte blive forlangt, dog under Forud, sætning af, at disse ikke spærrer for Grøde og lignende. (Stangen eller Wiren tænkes anbragt over Vandfladen).

Ved Landvæsenskommissionens Ken, delse af 27. Juni d. A. blev det tilladt at fjerne Risteværket mod Anbi:ingelse af ovennævnte Sikkerhedsforanstaltninger.

For ikke at være uden Føling med Sagen, enedes . de lokale Sportsfiskerfor, eninger, nemlig: 1 .• Foreningen af Sports, fiskere i Aarhus og Omegn•, 2. • Sports, fiskeren", 3. • Aarhus Lystfiskerforening· og :4 .• Sportsfiskerklubben 1939", alle til, sluttede Forbundet, om at lade under, tegnede repræsentere sig for Kommis, sionen.

Foreningerne har alle Fiskevand ved Aarhus Aa og Lyngbygaards Aa, der lø, ber ud her i. - Der er hvert Aar nogen Opgang af Havørred, hvad det antage, lig vilde have været Slut med, hvis Git, teret var blevet staaende.

Den · opnaaede Ordning kan jo kun vække Glæde, men som Kuriosum kan jeg oplyse, at det vakte stor Forbavselse hos Kommission og Embedsmænd, da

der viste sig en Repræsentant for Sports, fiskerne.

At disse kunde have Interesser, der krænkedes af Gitteret, eller om dette muligvis stred mod Ferskvandsfiskerilo, ven eller Vandløbsloven - direkte eller analogisk - var ikke faldet nogen ind.

Paa Kommunens Kreditside bør dog anføres, at denne af egen Drift har ned, lagt Vinduer i hele Overdækningen af Hensyn til Aalenes Vandringer.

Jeg er ogsaa overbevist om, at hvis blot vi Sportsfiskere i sin Tid ved den første Landvæsenskommission havde mødt op med vore Indsigelser, var der blevet lyttet til dem.

Ligeledes mener jeg, at hvor ikke snæv, re privatøkonomiske Interesser staar paa Spil, men man har at gøre med en of, f entlig Myndighed, saa vil vi blive mod, taget med interesseret Velvilje og kan paaregne, at der bliver taget rimeligt Hensyn til vore Synspunkter, uden at vi skal strides om det.

Aarhus i Juli 1941. Olaf Holmark.

Veers aa cg ~ysffis'kerne.

(Fra den nordjyske Presse)

Under Overskriften Hr. Godsejer A. Høyer og Lystfiskerne har vi modtaget :

Det synes altsaa ganske haabløst at bringe Hr. Godsejer A. Høyer til Erken, delse af sin og Meningsfællers Uret og til at vende Vreden i den rigtige Ret, ning. Parolen er stadig den samme: Naar jeg, Godsejer Høyer, besidder et Par Me, ter Aabred, saa skal ingen Lystfisker hin, dre mig i, paa tvers af Landets Lov og Ret, at svine hele Resten af Aaen til, ganske som det passer mig. Maaske fin, der en saadan Opfattelse retorsionsvis sin Undskyldning, om ikke Tilgivelse, i .en ganske ejendommelig Mentalitet",

_,.

122 SPORTS•FISKEREN 1941

der, som det forekommer mig, ogsaa præger Hr. Godsejerens polemiske Tak­tik. Ganske humoristisk stikker Hr. Godsejer Høyer mig nemlig først i Sko­ene Anskuelser, som jeg aldrig har næ­ret, endsige udtalt, for dernæst, forbitret over denne mig paaduttede · Indstilling, atter at rette sit tunge, truende Skyts mod mig, Københavneriet og mine Sportsfæller. (Som et lille Lyspunkt sy­nes nu de fleste vendsysselske Lystfiskere fredede). Apropos .Københavneriet", mon saa Godsejerens ellers saa udtryksfulde Terminologi vilde savne denne gamle, endnu lidt giftige Sprogblomst. Dens Anvendelse over for mig er allenfals lidt misforstaaet her, hvor jeg særlig repræ­senterer jyske (ogsaa nordjyske) Sports­fiskeres Standpunkt. Dog, som tidligere sagt, det gamle venskabelige Forhold mellem retsindige Landmænd og Sports­fiskere paavirkes næppe af Hr. Godsejer Høyers ejendommelige Indstilling og po­lemiske Metode. I hvert Fald frister hver­ken denne eller Godsejerens Tone mig til en fortsat haabløs Meningsudveksling. Trods Godsejer Høyers vrantne Forhold til Lovene kommer vi jo nok efterhaan­den Vandforureningerne til Livs.

København. den 30. Juni.

Chr. Lottrup Andersen, Dr. med.

p. t . Formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

.At,tJ(lq,ekttaqtninq,ec. Af Axel Holm.

Man skal ikke gøre en Myg til en Elefant, siger Ordspoget, og de Tider, vi lever i, frembyder saa mange Problemer, at man maaske burde se bort fra den Kendsgerning, at Myggene er særligt tal­rige og plagsomme i Aar. Men der er visse Fænomener, som hænger sammen

som Ærtehalm, og som paatrænger sig Fiskeren, naar han færdes ved Aaen med Stang og Snøre og Myggene krav­lende i Nakken og stikkende igennem Sportsstrømperne. Hvor kommer alle de S .. .. . Myg fra? Og hvorfor er de saa nederdrægtige i Aar? Svaret bliver, at Myg udvikles i stillestaaende og sagte rindende Vande, og deres Talrighed har tre Aarsager: Forureningerne, Krigen og Fimbulvintrene. Vi vil betragte dem hver for sig!

Forureningerne fra Byernes Kloaker dræber Fiskene, men de dræber ikke Myggelarverne. Tværtimod! For nylig var der en eller anden Biolog, som mente man kunde opstille en ny Varietet, som han vilde kalde Culex. stercorarius, hvil­ket høvisk oversat betyder Latrinmyg­gen; den befinder sig særlig godt i de Vande, der har Tilløb fra W . C. Anlæg. Nu kan den Godsejer fra Vendsyssel og hans Tilhængere, de som mener, at en­hver Lodsejer ved en Aa har Lov til at hælde i Aaen, hvad han vil, spekulere lidt over det, mens de klør deres Myg­gestik.

De to sidste haarde Vintre har deci­meret vore Smaafugle, af hvilke især Svalerne lever af de voksne Myg. Det er ikke Smaating en Svale eller en Mur­sejler fortærer af Myg hver Dag. Jo læn­ger, man kommer op mod Polarkredsen des færre Sangfugle og des flere Myg, det ved enhver Sportsfisker, som har fisket i vore nordlige Nabolande. N aar det gælder om at æde Myg, kan Smaa­fuglene imidlertid ikke staa sig overfor Fiskene, der tager Myggene i Larve og Puppestadiet. Karudser, Skaller og de yngre Individer af Karpe, Brasen, Suder og mange andre Smaafisk fortærer en Masse Myggelarver. I Middelhavslandene, hvor den grasserende Malaria var et al­vorligt Problem for Sundhedsautorite­terne, da Sygdommen spredes af en Myg (Anopheles) var man i Aarene

•

1941 SPORTS•FISKEREN 123

før Krigen flere Steder kommet saa vidt at man udsatte og fredede Guldfisk i Sumpe og Oasedamme, ja man gik saa vidt, at man bekostede Flyvemaskin­transport fra Ostindien af visse Smaa­fisk, som havde Championmærke som Storædere af Myggelarver. Men hvad gør vi herhjemme? I de to sidste haarde Vintre har mange Smaasøer, Damme og Grave været bundfrosne i længere Tid. Deres Bestand af - sportsmæssig set -værdiløse Karudser o. s. v. er frosset ihjel, og ingen har tænkt paa at gen­udsætte saadan noget Bras! Selv om diverse Smaafisk har Betydning som Næringsfisk for Gedder og Aborrer, har vi ikke hørt noget om Udplantning af den Slags. Hvem tænker paa det?

Ja, hvor kunde jeg tænke. hvor kunde jeg tro - som I. C. Christensen sagde, da Alberti rendte med Statskassen. Krigs­situationen og Vanskeligheden for at skaffe udenlandsk Brændsel har med­ført en forøget Tørvegravning. Der gra­ves overalt i Moser og Enge, og her opstaar nye Vandhuller og Smaasøer, ideale Steder for Myggene til at lægge deres Æg og faa Yngelen udklækket. Men hvem har tænkt paa at sætte Fisk ud i slige nydannede Vande? Saadan noget kommer af sig selv, siger man maaske, og henviser til den gamle Krønike om, at Fiskeæg bæres fra Sø til Sø af Æn­der og andre Vandfugle, hæftende ved deres Fødder og Fjerdragt. Det stod og­saa i min Skolebog, men der er noget om den gamle Revysang:

Hvad man har lært i sin Skoletid, er snart Løgn hveranden Bid.

I hvert Fald har jeg Magister Otter­strøms Brev paa, at man endnu aldrig har konstateret Fiskeæg hængende i Fje­rene af de dræbte Fugle" som er kom­met vore Musæer i Hænde. Det er nok en af de Historier, som stammer fra Aristoteles og siden har været god Latin paa Bjerget. Det er en Teori som ikke

dur i Praksis, vil man have Fisk i et Vand, maa man selv sætte dem ud. Paa den Vis er Karudsen, mest af fiskelystne Drenge, blevet spredt fra Vandhul til . Vandhul Landet over. Nu ligger her en smuk Opgave for vor Spejderungdom, som med deres bare Knæ maa døje Myggene ude i deres Sommerlejre. /

Ja, det var hvad jeg fik ud af et Par Dages Færdsel ved en jydsk Aa i her­ligt Sommervejr. Der var ikke Spor af Bid; d. v. · s. Fiskene bed ikke paa mine Fluer, men Myggene bed ret godt paa mig.

Af Ministerialraad Dr. Neresheimer. (Der deutsche Sportsangler).

Det er altid morsomt igen at træffe en gammel Bekendt, som man ikke har set i mange .Aar, og om hvem man ikke en Gang ved, om han ikke har sagt Far­vel til Timeligheden. Man hilser ham med stor Glæde og konstaterer, at han i den lange Tid ikke har forandret sig - ikke Spor af forandret.

Et saadant glædeligt Gensyn oplevede jeg for et Par Aar siden i et Dagblad, der gengav den gamle bekendte Røst fra en • Sagkyndig", som for en Menneske­alder siden med Overbevisningens Var­me og den samme vidunderlige Sag­kundskab prædikede det samme glade Vanvid som nu.

Ogsaa den Gang forsikrede man os, at Odderen, saavelsom Aalekragen, Fi­skehejren, Isfuglen og forskellige andre Fiskeædere, var blevet meget sjælden, ja, lige i dette Øjeblik var i Færd med at uddø. Ogsaa den Gang forklarede man os, hvilken forfærdelig Ulykke det vilde være for Fiskeriet, for alle disse Dyr havde i Virkeligheden kun spist syge,

/

124 SPORTS.FISKEREN 194:1

især smitsomt syge Fisk, og var derfor overordentlig nyttige og var egentlig dem, man kunde takke for, at Fiskene ikke var uddøde. For naar alle de utallige Bacillebærere blandt Fiskene ikke kom i vedvarende Karantæne i Odder, eller Hejremaver, saa vilde der naturligvis komme en hærgende Pest i Fiskebestan, den, som ganske vilde gaa til Grunde. Og den Gang skrev de lige saa aand, rigt og logisk som nu: For Tusind Aar siden var der mange flere Oddere, Fiske, hejrer o. s. v. end nu, og sikke det vrim, lede med Fisk i alle Tysklands Søer og Floder! V ed Amazonfloden er der ingen, som forfølger de forskellige Fiskeædere - og der vrimler det med Fisk. Ergo er der kun Eet at gøre: Opdræt Oddere, Hejrer, Aalekrager o. 1. i lange Baner, sæt dem ud i vore ferske Vande, saa vil Rhit1en atter vrimle af Laks og Sø, erne af ædelig Fisk. De gyldne Tider, da man ikke turde byde Tjenestefolkene Laks mere end to Gange om Ugen, vil genopstaa, thi Odderne vil sørge for Laksens Sundhed og Formering!

Den Gang jeg havde Embede og ikke sjælden blev tilkaldt i Anledning af Mas, sedød af Fisk og skulde udfinde Aarsa, gen, var jeg besat af den Vrangforestil, ling, at slige Tilfælde skyldtes Afløb fra Fabrikker. Havde jeg bedre lyttet efter hine • Sagkyndiges" Stemmer, saa skul, de jeg ganske simpelt have undersøgt, om der ikke nylig var dræbt en Odder i Nærheden, saa havde jo Aarsagen til Fiskenes Død været klar.

Jeg erindrer tydeligt en Undersøgelse, som jeg for ca. 10 Aar siden foretog ved en af Donaus Bifloder. Der laa bogsta, veligt talt i Hobevis af døde Fisk, saa der stank langt væk, uagtet Skarer af Krager og lignende Fugle gjorde deres bedste for at skaffe Aadslerne bort. Jeg erindrer, at jeg konstaterede en Masse Hejrer i Omegnen og undrede mig over, at de ikke havde kunnet hindre Fiske,

døden, men saa gik det pludselig op for mig, at jeg ikke havde truffet en eneste Odder. Den logiske Slutning maa blive, at selv nok saa mange Hejrer ikke kan hindre Fiskedød, naar de ikke har et Par Oddere til at hjælpe sig.

Alvorligt talt: hvor kan nogen uden at rødme bringe saadan noget Vrøvl i Trykken? Aner de Herrer ikke, hvilken Sum af skadelige, ja tilintetgørende Fak, torer, der har gjort sig gældende i de sidste 100 Aar og har bragt vore Fiske, vande i deres nuværende beklagelige Til, stand. Vil de virkelig bilde os ind, at det kun er Mangel paa Oddere, som er Skyld i, at vore Bække ikke er for smalle til Fiskestimerne. Hvilke Ideer har de egentlig om Mængden af syge Fisk i vore Vande, naar de tror, at alle disse Od, dere, Hejrer o. s. v. kan leve alene af Patienterne?

Og hvad tror saadanne Folk egentlig om Naturen? Tror de, at den er blevet ansat af Mennesker for at pleje Menne, skers Interesser? Kun ud fra en saadan Tankegang kan man fatte det aandrige Spørgsmaal: Skulde Naturen virkelig have grebet saa meget ved Siden af, da den skabte vor elegante • Vandmaar"? Men selv for saadanne Folk maa Natu, ren vel have grebet ved Siden af, da den skabte Væggetøj, og da den betroede Rotten til at tolde af vore Levnedsmid, ler og lejlighedsvis forsyne os med Pest, baciller. Ud fra et sligt barnagtigt Stand, punkt vilde det ikke falde mig svært at paavise flere Fejlgreb af Naturen, end jeg har Haar paa Hovedet. (Jeg er ikke skal. det). Da Naturen skabte Odderen, tænkte den virkelig slet ikke paa Mennesket og dets kommende økonomiske Ønsker og Sinerter. Den skabte med samme Hen, synsløshed Trikiner, Malariamyg og Co, loradobiller, hvorved Naturen aabenbart har grebet ganske betydelig ved Siden af.

Og naar nu den .Sagkyndige"s Stem, me vedbliver: For man kommer ikke

1941 SPORTS•FISKEREN 125

uden om den Kendsgerning, at de Flo, der og Bække, som har de fleste Fisk, ogsaa huser de fleste Oddere, saa burde den ærede "Sagkyndige" betænke, at Fyrrenonnen hovedsagelig· lever der, hvor der findes Fyrreskove, og Musvaagen der, hvor den kan finde mange Mus. Hermed være dog ikke sagt, at Fyrreskoven tri, ves bedst, naar der er mange Fyrrenon, ner, eller at man kunde blive helt af med Musene ved at udrydde Musvaagen.

Hvis det virkelig kunde lykkes os at sætte vore Vande i den Tilstand, at de kunde frembringe de sagnagtige Mæng, der Fisk, som de gjorde for Aarhundre, der siden, saa vilde vi heller ikke have noget imod flere Oddere. Men under de nuværende Forhold kan de ikke mætte en større Bestand af Oddere.

Jeg traf nylig en ung Mand, Efterkom, mer af meget rige Forfædre, men nu sør, gelig derangeret og forarmet. Den unge Mand fortalte, at hans Bedstefader havde været flere Gange Millionær og flere Gange var blevet ret kraftigt bestjaalet. Alt i alt var han ved Indbrud og Lom, metyveri blevet berøvet henimod 20,000 Mark, og alligevel var han ikke blevet forarmet. Først han, Barnebarnet, var blevet fattig, og han tilskrev det den Omstændighed, at der ingen var, som stjal fra ham. Man burde ikke indespærre Tyveknægte, men slippe dem løs paa ham, saa vilde han snart blive Millio, nær. Paa mit Spørgsmaal, hvorfra han havde faaet den skøre Ide, svarede han, at det havde han fra Sagkyndige. Lige, som Fiskeodderne i Vandene, saaledes gør Tyvene deres Ofre rigere og rigere. Det havde han nylig selv læst!

Forfatteren gaar dernæst over til at citere Brehms udførlige Udtalelser om Odderens Skadelighed, navnlig paa Ør, red bestanden og slutter: Der er dog in, tet, som overgaar den virkelige Sagkyn, <lighed.

- Saavidt den tyske Ministerialrath.

Nærværende Oversætter har for nylig i Odenseblade skrevet om Odderplagen i vor Aa, men blev imødegaaet af en lo, kal "Sagkyndig", der fandt, at det var Synd at efterstræbe et smukt og sjæl­dent Dyr, der saamænd ingen Fortræd gjorde.

Mod Dumhed kæmper selv Guderne .,. forgæves, siger et gammelt Ord.

A.H.

Nødhjælpsarbejder.

Gennem Ritzaus Bureau er til Landets Blade udsendt følgende:

I det Katalog over ubenyttede Arbejds, muligheder, 1400 Kommuner i den kom­mende Tid udarbejder, bedes man ikke glemme Rensningsanlæg for Afløb til vore Søer og Vandløb fra Kloaker, Meje, rier, Slagterier o. 1.

Chr. Lottrup Andersen, Dr. med.

Formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Samtidig har vi henvendt os til For, manden for Landsforeningen til Arbejds­løshedens Bekæmpelse, Højesteretssag, fører Vald. Hvidt, og bedt om · at saa, danne Rensningsanlæg maa blive opta, get paa den Standard,Beskæftigelsesplan for Kommunerne, som Foreningen udar, bejder.

Fangstrapport-Fanget i Juni, 1 Aborre, 24/ 10 Pund,

Længde 45 cm, Højde 15 cm, privat Sø, Spinner, lille Wobler, Hug i samme Øje, blik, Wobleren tog Overfladen.

Maa jeg benytte Lejligheden til at takke for mange gode Timer i Selskab med Bladet.

Deres ærbødige

0. W. Jørgensen, Glostrup.

/

126 SPORTS.FISKEREN l~l

So.mmecB.ceu. lca Vanmacls lo.di 'lless.

Horsens, i Juli.

Den største Gedde, der gaar i Byg, holm Sø, er ikke taget endnu. Bestandig lever, fra Sommer til Sommer, trods alle Isvintre, der gør Søen til Danmarks dej, ligste Skøjtebane, Myten om den mindst 25 Punds Indlandshaj, der er Konge over alt Liv i den fiskerige Sø. Og bestandig gaar vi ud med smaa Pramme, der har Havn i Skovbrynet overfor det gamle Teglværk, for at besejre Krabaten. Byg, holm Parkhotel har Stamgæster, som har gjort denne Jagt til deres Sommer, feries store Formaal. Men de dyreste Blink og de fineste Snører, de snedigste Spinderuller har indtil Dato været mag, tesløse mod Sødybets Nero. Og det er netop det fine ved Bygholm Sø, det der gør den til Geddefiskernes Eldorado par exellence. Hvad Fornøjelse er der ved en Tombola, hvor den største Gevinst bliver trukket i første Greb? Hvad Glæ, de er der ved en Sø, hvis Geddesagn er aflivet? Det, som sætter Kulør paa Til, værelsen, er dog mere end Maalets Op, naaelse, Bestræbelserne for at naa Maa, let.

Den Dag, Bygholmgedden er trukket op, er den kun en Lystfiskeranekdote af dem, som aldrig bliver troet. Men saa længe, den ikke er maalt, tror vi paa den. Illusionen er det bærende i denne Verden. Hvad var Loch Ness, hvis man havde fanget Uhyret? Det er paa samme Maade med Bygholm Sø.

Og saa er der det forsonende ved Sø, en, som Tombola betragtet, at den alde, les ikke er en Nittepose. Man faar mange Gedder her og gode Gedder, som nok kan være en Lystfisker,Frokost bekendt, baade rent direkte med Peberrod og Citron, og som Indlæg i Diskussionen,

naar man naar til det Punkt, hvor der skal prales lidt ved Cikoriekaff en og den fynske Cigar. Ogsaa paa anden Maade Over en Bygholm,Ferie alt det {.Jdbytte, man kan forlange. Vi er mange, som vil forlade os paa, at Bygholm Sø er den dejligste Sø i hele Danmark, skovkranset, fuld af Siv, særlig saadan en meget lun Sommeraften, hvor Varmedisen staar som Taage mellem Sivene og damper og damper, til hele Landet omkring Sø, en forsvinder i et sølvgraat Slør, som bare Teglværkets mørkerøde Bygninger og Fængslets brungule Masse langt oppe rager ovenud af. At lodse Baaden ind i Blindsejlads saadan en Aften og drive gennem Skoven eller op over Marken med et Bundt vægtige Gedder i Haan, den og Forventningen i Sindet om, hvor rart de vil smage efter en anstrengende Dag i Bygholm,Fantomets Kølvand -det er vel nok Ferieglæde. Dertil er der jo det ekstra, at netop her kan man faa en Hesteøl til! - Geddefrikadeller med Hesteøl og saa den specielle horsenian, ske Jordbærgrød ovenpaa.

Petronius.

fuulenB.o.cq, Aa.

Angaaende den i min Aarsberetning omtalte Fare for Tilledning af Tørve, vand til Lindenborg Aa, kan jeg nu ifl. Meddelelse fra Nordjysk Lystfiskerfor, ening oplyse, at Planerne om Uddybning af Tørvekanalen og den nederste Del af Lindenborg Aa er opgivet for i Aar. Had, sundbanen har lagt Spor til Lille Vild, mose, saa der bliver i hvert Fald næppe igen Tale om "Pramdrift" af Tørvene. Hedeselskabet skal derimod arbejde med Planer om en Regulering af Lindenborg Aa fra Gravlev Slusen til Gudumholm.

Chr. Lottrup Andersen.

r 1941 SPORTS•FISKEREN 127

Foreningsmeddelelser

Generalforsamling i Dansk Sportsiiskeriorening

(Fortsat Referat).

Efter at Landsretssagfører Nørager var valgt til Dirigent blev Formandens Be­retning (se forr. Nr.) og de to sidste Aars Regnskab taget til Efterretning og god­kendt. Dernæst vedtoges den foreslaaede Lovændring, hvorefter Bestyrelsen redu­ceredes til Formanden + 4 Medlemmer. Valgte blev Dr. med. Chr. Lottrup An­dersen, Hellerup, Postmester Christen­sen, Holte, Bødkermester Carl Christen­sen, Skjern, Landsretssagfører Nørager, Aarhus, Apoteker Holm, Odense.

Til Revisorer genvalgtes Direktør Fe­jerskov, Holstebro og Elektricitetsværks­bestyrer C. · Høegh Petersen, Skive med Telefonmester Hansen, Holstebro som Suppleant.

Som Repræsentanter til Forbundet udpegedes Formanden, Næstformanden og Nørager.

Kassererens Kontorholdsgodtgørelse ansattes til 200 Kr. a ar lig.

Under .Eventuelt" behandledes For­slaget til Revision af Fiskeriloven, hvor­under der fremkom Ønske om, at Mind­stemaalet for Bækørred og Regnbue­ørred blev 25 ctm., og Bækørred skulde fredes fra 1. Oktober til 28. Februar.

Skive og Sdr. Resen havde 40,000 Bæk­ørredyngel gaaende i Damme og ønskede at beholde dem gaaende i et Aar. Her­til bevilgedes et Tilskud paa 125 Kr.

Det overdroges Bestyrelsen at bestem­me Tid og Sted for næste ordinære Generaiforsamling, samt om den over­hovedet skulde afholdes.

Ved et Bestyrelsesmøde paatog Carl Christensen sig at fungere som Kasserer

i hvert Fald Aaret ud. Det oplystes, at det disponible Fond nu udgjorde godt 2400 Kr.

Da mange Medlemmer havde ønsket Besked om tilgængelige Fiskevande, ved­tog man at reproducere den i "Sports­fiskeren" 1940 offentliggjorte Liste, som sendes gratis til de Medlemmer, som ønsker den.

~enerallorsamhng

OanmarLs SporfslisLerlorLunJ

l. Forsamlingen valgte Landsretssag­fører Nørager til Dirigent.

2. Formanden aflagde den i forr. Nr. offentliggjorte Beretning.

Under Diskussionen oplystes, at Od­deren var slem i Hartesøerne og i Karup Aa. Vejle takkede for Oplysningerne og meddelte, at man havde engageret Jægere til at tage sig af Odderne der.

Hallin (Dalum) raadede til · at tegne Ansvarsforsikring, hvis man satte Saks for Odderen.

Jørgensen (Aarhus) oplyste, at man ogsaa der generedes af Odder. Takkel:ie Formanden for hans Indsats ang. Fiske­trapper og ønskede, at det blev sagkyn­dige Folk, som kom til at forestaa Op­førelse af Fisketrapper.

Beretningen godkendtes.

3. Kassereren forelagde de to sidste Aars Regnskaber, som godkendtes.

4. Bestyrelsesvalg. Da det var to Aar siden, der sidst var holdt Generalfor­samling, afgik hele Bestyrelsen. I Stedet for afdøde Landsretssagfører Anthon Niel­sen valgtes Landsretssagfører Thorball, København. De øvrige Valg var Gen­valg. Halvdelen af Bestyrelse afgaar næ­ste Aar ved Lodtrækning.

5. Revisorerne genvalgtes med Telefon­mester Hansen som Suppleant.

128 SPORTS• FISKEREN 1941

6. Kassererens Kontorholdsgodtgørelse sattes til 200 Kr. aarlig.

7. Revision af Ferskvandsfiskeriloven fremkaldte lignende Bemærkninger som paa Sportsfiskerforeningens Generalfor­samling, men Dalum ønskede samme Fredningstid for Havørred som for Bæk­ørred 1/11 - 28/2.

(Hertil har Odense senere sluttet sig paa en extraordinær Generalforsamling, og Bestyrelsen har besluttet sig til at foreslaa denne Fredningstid for Øerne - af Hensyn til Opgangen der, mens man for Jylland vil fastholde Ønsket om Fredning fra 1/10 - 28/2).

Desuden vedtoges det tilføjet, at Garn­trækning efter Moderfisk ikke maa ud­strækkes over to Maaneder.

8. Bestyrelsen bemyndigedes til at fast­sætte Tid og Sted for næste ordinære Generalforsamling, samt om den over­hovedet skulde afholdes.

9. Under Eventuelt klagede Vejle over, at Haraldskær Fabrik, som er pligtig til at aabne Slusen paa visse Tider, fore­tager dette ved at aabne et Stigbord i Dæmningens Underkant. I den kraftige Understrøm kan ingen Ørred gaa op. Man havde klaget til Fiskerikontrollen og til Biol. Station.

Fotograf Nissen (Kolding) beklagede, at denne Forening, som havde været i Dansk Sportsfiskerforening fra Starten, ved Forbundets Dannelse var blevet tvunget til at gaa ud af Foreningen og optræde som selvstændig Forening un­der Forbundet. Mange Medlemmer vilde gerne samtidig forblive i Dansk Sports­fiskerforening.

Høegh Petersen paapegede, at Kolding­kammeraterne lettere gjorde sig gælden­de indenfor Forbundet, naar de var til­sluttede dette som selvstændig Forening.

Lottrup Andersen forstod og paaskøn­nede Koldingensernes Følelser for den gamle Forening, men paapegede tekniske Vanskeligheder. Forholdet kunde kun

ordnes ved en Lovændring, som det vil­de blive vanskeligt at faa konstrueret.

Bødkermester Christensen (Skjern) slog til Lyd for Propaganda blandt de· Sports­fiskerforeninger, som endnu ikke var til­sluttet Forbundet og fremviste en prak­tisk lille Pjece til dette Brug.

Efter Generalfors.amlingen gav de to Foreninger Middag for samtlige mødte Medlemmer og Foreninger.

Sportsfiskerklubben 1939, Aarhus. Husk Klubaftenen den første Fredag i August paa "Grand·.

Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn holdt den 3. Juli en stærk besøgt og meget bevæget Generalforsamling indkaldt af Med­lemmer, som var misfornøjede med, at Bestyrel­sen ikke havde kunnet skaffe Fiskevand til de 150 Medlemmer. Man nedsatte et Udvalg bestaa­ende af D "Herrer Ingeniør Simonsen, Pakmester Nielsen og Gross. Chr. Rasmussen for at prøve at skaffe Fiskevand paa Fyen. Bestyrelsen bemyn­digedes til at fortsætte Arbejdet med at skaffe Fisketrappe ved Ejby, naar Aaen er saneret. I Ste­det for Trafikassistent Juul-Hansen, som er for­flyttet til Fredericia, indtraadte Suppleanten, Sned­kermester Voldsgaard i Bestyrelsen.

Stockholms Sportsfiskeklubb har udsendt sin Aarsbok 1941, som sædvanlig i nydeligt Ud­styr og indeholdende Kort og Anvisninger over Klubbens Fiskevande, Aarsberetning og Medlems­fortegnelse etc.

I Foreningen »Sportsfiskeren«,

Aarhus. I August Maaned arrange­rer Foreningen en Fællestur. Nærme­re Oplysning faas ved Kassereren. Telefon 319. Bestyrelsen.

Dalum Lystfiskerforening. Underafdeling Odense Aa afholder Præmiefiskeri i Odense Aa, Søndag den 24. August KL 6,00-10,00. Mødested ved den ny Vejbro. Frokost Kl. 10,15 i Nørregaard Eng paa samme Sted som i Fjor. Præmier for den forholdsvis største Fisk, idet der tages Hen­syn til Arten. Mød talrigt.

Underafdeling Vindinge Aa. Rønninge Dalgaard har skiftet Ejer, og den ny Ejer ønsker ikke at leje Fiskeriet ud paa den Aastrækning, der er mærket med 12 paa de · uddelte Kort. Færdsel og Fiskeri er herefter forbudt her, men vi har stadig Tilladelse til at færdes og fiske paa Gaardens Lod i Rønninge Made.

1941 SPORTS• FISKEREN 129

»Helsingør Sportsfiskerforening« har som mange af vore Sportskammerater sikkert har er­faret overtaget Fiskeretten paa 10 Aar i den pragt­fulde Gurre Sø.

Ved Indsendelse af vort Andragende til Mini­steriet viste der sig visse Vanskeligheder, idet Fiskeretten ogsaa søgtes fra andre Sider, og det var selvfølgelig nødvendigt at mobilisere alle Kræf­ter for at faa Sagen gennemført.

I Foreningens Glæde over at have faaet Søen vil vi ikke glemme den Støtte, vi har haft gen­nem "Danmarks Sportsfiskerforbund", idet denne Forening ved dens Formand Herr Dr. med. Chr. Lottrup Andersens personlige Henvendelse til Mi­nisteriet for Landbrug og Fiskeri og senere ved et skriftligt Indlæg i Sagen har støttet "Helsingør Sportsfiskerforening" s Arbejde i overordentlig høj Grad, og derved bevirket, at Afgørelsen vedr. Fi­skeretten faldt ud til vor Fordel.

Vi vil derfor gerne takke .Danmarks Sports­fiskerforbund" og dets Formand Herr Dr. med. Chr. Lottrup Andersen for den Hjælp, der er ydet .Helsingør Sportsfiskerforening" i denne for os saa vigtige Sag, og det har herigennem vist sig, hvilken Betydning det har haft for vor Forening at gaa ind i Landsforeningen, idet man atter maa sande det gamle Ord : .Enighed og Sammenhold gør stærk" .

Med Højagtelse P.B.V.

J. Claudi Magnussen, Formand.

Vedtægt for Fiskeri i 6urre Sø. 1. Adgang til Søen sker fra Nedkørslen ved

Valdemarslund. 2. Fiskeri maa kun finde Sted indenfor det paa

det ved Broen ophængte Kort afmærkede Om­raade, dog maa man ikke komme Ørsholtgaards Bred nærmere end 10 Meter.

3. Siv og Rørskær langs Søen maa ikke beska­diges, ligesom de i Søen beliggende Øer ikke maa betrædes.

4. Til Fiskeriet maa ikke anvendes Ruser eller Net, dog maa der udlægges Ruser til Agnfisk. Største Maal for Agnruser er 70 cm X 50 cm med 4 cm Indgangsaabning.

5. Undermaalsfisk skal absolut udsættes igen. 6. Der maa kun anvendes 2 Snører eller Stæn­

ger pr. Medlem. Til Aalefiskeri maa anvendes Aalebakker med indtil 25 Kroge. Snører, der hen­ligger uden Tilsyn, vil blive taget op og konfi­skeret. Fiskeri med Blink efter Baad er ikke tilladt.

7. Ønsker Medlemmerne at benytte en af For­eningens Baade, maa denne bestilles Dagen før hos Kassereren, der udleverer Nøglerne, som skal afleveres snarest muligt efter Brugen. Baadene

kan benyttes fra Morgen til Middag eller fra Mid­dag til Aften, saafremt andre skal benytte dem. Medlemmerne maa saa vidt mulig være to om en Baad. Afbenyttelsen af Baadene gaar saa vidt muligt paa Skifte, saaledes at den, der senest har haft Baad, maa vente, saafremt et Medlem, der først har Krav paa Baad, skulde ønske denne.

8. Efter Brugen skal Baadene forsvarlig fortø­jes og afleveres i rengjort Stand (ingen døde Agn­fisk eller Papir). Alle til Baadene hørende løse Dele anbringes i Foreningens Redskabshus, som ogsaa omhyggeligt atlaases, inden det forlades.

Bestyrelsen for Helsingør Sportsfiskerforening.

Tilgængeligt Fiskevand. Esrom Sø. Ved Henvendelse til Fiskeriforpag­

ter Oscar Andersen, Sørup, (et Par Kilometer fra Fredensborg) Tlf. Fredensborg 243, kan man faa Dagkort a 2 Kr. + Baadleje 2 Kr. Sæsonkort ef­ter Overenskomst.

fra lzaaL W allons ,, TLe ~omplefe Angler" 161]

Den ijerde Dag, Chap. VI. Observationer over Umber eller Grayling (Stalling) og Anvisninger hvor­ledes man fisker den.

Piscator: Umber og Stalling ere af nogle ansete

for at være forskellige, ligesom Sild og Sardin ere det. Men selv om det maa­ske i andre Nationer kan være saaledes, saa tror jeg ikke, der i England er anden Forskel end Navnet. Aldrovandus siger, at de ere af Ørredslægten; og Gesner siger, at i hans Land, som er Svejts, er den den mest udsøgte af alle Fiske. Og i Italien er den i Maj Maaned saa højt skattet, at den bliver solgt til langt højere Pris end nogen anden Fisk. Franskman­den som kalder Chub (Døbelen eller den storhovede Strømskalle) ,, Un Villain" , kalder vor Umber fra Lake Leman • Un Umble Chevalier"; og de sætte Umber eller Stalling saa højt, at de sige, at den

,

130 SPORTS•FISKEREN 1941

lever af Guld; og sige, at der er fanget mange i deres berømte Flod Loire, ud af hvis Indvolde, der ofte er taget Guld­korn. Og nogle tro, at den lever af Vand-Timian og lugter deraf, straks den tages ud af Vandet; og de have lige saa god Grund til at tro saaledes, som naar vi synes at Smelt lugte som Violer, straks de blive fangede, hvilket vi mene er en Sandhed. Aldrovandus siger, at Laksen, Stallingen, Ørreden og alle Fiske, som leve i klare og hurtige Strømme af deres Moder, Naturen, have faaet saa nøjag­tig Form og saa smukke Farver, netop i den Hensigt at indbyde os til Glæde og Tilfredshed i Fest med hende. Hvor­vidt dette er Sandhed eller ikke, er det ej min Hensigt at diskutere; men det er sikkert, at alle som skrive om Umber, erklære den for at have stor medicinsk Virkning. Og Gesner siger, at Fedtet af en Umber eller Stalling som bliver sat, med lidt Honning, en Dag eller to i Solen, i et lille Glas, er ganske udmær­ket mod Rødme, Urenhed, og alt hvad der kan vokse i Øjnene. Salvian antager at den kaldes Umber paa Grund af dens hurtige Svømning eller Gliden ud af Syne mere som en Skygge eller Aand end en Fisk.

Meget mere kunde siges baade om dens Lugt og Smag; men jeg skal kun fortælle Dig, at St. Ambrose, den be­rømte Biskop af Milano, som levede da Kirken holdt Fastedage, kalder den for Blomsterfisken, eller Blomsten blandt Fiske, og at han var saa stærkt forelsket i den, at han ikke vilde lade den pas­sere uden et langt Foredrag til dens Ære; men jeg maa, og gaar over til at fortælle Dig, hvorledes denne lækre Fisk fanges. Først, bemærk, at den ikke vok­ser til en Ørreds Størrelse; thi de største af dem overskride sædvanligt ikke atten Tommer. Den lever i de samme Floder som Ørreden og bliver sædvanligt taget med den samme Madding, som Ørreden

og paa samme Maade ; thi den vil bide baade paa Elritse eller Orm eller Flue : dog at den ikke ofte bider paa Elritsen, og er meget livligt paa Fluen, og meget vildere og derfor taprere end en Ørred ; thi den vil rejses tyve Gange af en Flue, hvis Du mister den, og dog rejses igen. Den er blevet taget med en Flue lavet af de røde Fjer af en Parakita, en be­synderlig udenlandsk Fugl; og den vil rejses af en Flue ikke ulig en Myg eller et Møl, eller i Virkeligheden af de fleste Fluer, som ikke ere for store. Den er en Fisk, som skjuler sig tæt om Vinteren, men er meget fornøjelig og munter efter Midt-April, og i Maj, og i de varme Maa­neder: den har meget smuk Form; dens Kød er hvidt, dens Tænder - disse smaa Tænder som den .har - sidder i dens Svælg, saa den har saa blød en Mund, at den oftere end nogen anden Fisk mistes efter at en Fisker har kroget den. Selv om der findes mange af disse Fi­ske i den yndige Flod Dove, og i Trent, og i nogle andre smaa Floder, som den der løber forbi Salisbury, er den dog ikke en saa almindelig Fisk som Ørre­den, ikke heller for mig saa god at spise eller fiske efter. Og derfor skål jeg sige den Farvel og nu komme til Betragtninger over Laksen og hvorledes man fanger den.

Chr. Lottrup Andersen.

Ribefluerne? Da flere Sportsfiskere har forespurgt,

hvor disse danske Fluer kan faas, oply­ses, at Hovedforhandleren er Simon E. Knudsen, Bredgade, København.

Husk vor Fotokonkurrence! Dommerkomiteen har nedsat Mindsteformatet

til 9 X 12.

'

1941' SPORTS• FISKEREN 131

Sportsfiskerens Sang.

Mel.: Skolemesterens Sang.

Søndag Morgen springer jeg fra Sengens Skjul,

smiler muntert til min kære Stang og Hjul -

:,: Morgenmaden skylles ned paa maa og faa,

jeg jo længes mod den blanke Aa. :,:

Var Humøret sløjt en ked'lig Lørdagskvæld,

voagner jeg med Smil om Mund alligevel -

b lot jeg Søndag Morgen skal paa Fisketur I

Det er for Humøret som en Kur .... . ! ! I

Slid og Slæb med Cyklen - Bakke op og ned,

Kroppen damper snart af Varme og af Sved.

Skidt med det, naar Maalet jeg kan naa -

jeg jo haster mod den kære Aa - !

Rigge til - og ud med Snøren i en Fart,

tænde Piben - og saa har man først det rart.

Tanken gaar ~aa Flugt mod fjerne Horisont,

og man glemmer Hverdags trælse Dont. . .. ! !

Selv i Slud og Regn - i kraftig Storm fra Vest,

klukker Aaens Bølger som til herlig Fest.

og naar Solen skinner lyder Lærkesang

selve Livets glade Fløjteklang ..... !

Jeg min Stang - mit Hjul - min Snøre holder a',

dem jeg har de mange gode Minder fra. -

Aaens Klukken stemmer Sindet blidt til Fred

ja - man gaar endda og nynner med.

Kammerater, som jeg fandt paa Fisketur,

det var Kammerater - altsaa de, der du'r.

Den, der gik langs Aaens skønne Bredder hen,

fandt maaske for Livet sig en Ven ..... !

Ja, din Hyldest synger vi, du blanke Aa,

vore bedste Tanker til dig monne gaa, -

og vi elsker dig - hvorfor - jo, kun fordi,

du har lært os Livets Poesi ..... ! ! !

A. Bach Lauriisen, Sportsfisker Klubben •1939«,

Aarhus.

lndholdsiortegnelse

Dansk Naturfredning (m. Billeder). - Ristevær­ket i Aarhus Aa. - Voers Aa og Lystfiskerne. -Myggebetragtninger. - Odderen. - Nødhjælps­arbejder. - Fangstrapport. - Sommerbrev fra Danmarks Loch Ness. - Lindenborg Aa. - For­eningsmeddelelser. - Fra Izaak Waltons »The complete Angler« 1653. - Ribefluerne. - Sports­fiskerens Sang.

Sportsiiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh­Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa­ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Dansk Sportsfiskerforening tæller 737 Med­lemmer over hele Landet ; Bestyrelse: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernsdorffsvej 91, Helle­rup, Formand; Landsretssagfører Nørager, Store Torv 3, Aarhus, Næstformand ; Bødkermester Carl Christensen, Skjern, Kasserer; Postmester Chri­stensen, Parkvej 11, Holte; Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Danmarks Sportsfiskerforbund er en For­ening af danske Sportsfiskerforeninger med et samlet Medlemsantal af 2130. Bestyrelse: Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen. Næstformand og Sekretær: Ingeniør 0. Hallin, Fruens Bøge. Forretningsfører og Kasserer; Elektricitetsværks­bestyrer C. Høegh Petersen, Skive. Øvrige Besty­relsesmedlemmer: Landsretssagfører Nørager, Aar­hus. Landsretssagfører P. Thorhall, København.

Sportsfiskeren. 16. Aargang. Startet af Dansk Sportsfiskerforening. Fra 1ste Januar 1939 Organ for Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgaar den 1ste i hver Maaned i 2200 Expl. Meddelelser og Artikler bedes inden d. 15. i hver Maaned tilsendt Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense, Telefon Odense 3176.

Sæsonen staar for Døren f Efterse Grejerne. - Vi har faaet en Mængde Nyt indenfor Fiskeriartikler.

Nyegaard Jagt- og Sportsmagasinet Kolding

Axel Jensen - Isenkramhandel • Herning

Lys tsfikeri-Artikler

./

l\1

:·1 !,

/

132 SPORTS•FISKEREN 1941

Hvor mødes vore Sportsiiskere?

Stigaards Hotel I-I . S. Jacobsen Struer Telefon 100

Industricafeen Kolding - Telefon 173

Bedste Madsted . - Mødested for Sportsfiskerne I

Alle Sportsiiskere i Sydvestjylland køber Grejerne i

SPORTSMAGASINET - Esbjerg Poul Lauritzen - Telefon 2081

Varerne forsendes overalt

Alt i Sportsfiskerartikler

Max Petersen Varde

VARDE AA Tilgængeligt Fiskevand for alle. Dagkort 2,50 Kr. hos Kassereren, Cigarh. Max Petersen, Storeg. 14, Hotel Varde samt Sig Afholdshotel.

Sæsonen 39-40 bevisligt fanget af s t o r e Fisk : 25-26 Laks fra 5-18 kg I

E I i m ar Schmidt Aalborg Limfjord Sordineri, Aalborg Konservesfabrik

Grundlagt 1899

L. I· J" " 1m JOr Hummer - Luksus Rejer

Krabber - Sardiner - Tunfisk Makrelfil~ etc.

Fiskehjul Fineste Kostehjul - Eget Fabrikat

Smuk - Solid - Billig

Kun Salg til Forhandlere

Carl Andersen. >Mosebo«, Bjerringbro

Til de danske Fiskevande anvendes med Fordel en dansk Spinder

Himmelbjerg-Spinderen er dansk og fabrikeret efter mange Aars Erfaring. Der findes en Him­melbjerg-Spinder til ethvert Fiske­vand. - Forhør hos Deres Forhandler.

Fabrikeres af E. KIRKESKOV, Ry Telefon 98

Dansk Fiskestangs-Fabrik Telf. 1073 Herning Telf. 1073

7 t&l

Alle Typer i Splitt-cane Fiskestænger

"RepfJrationer udføres.

Fabriksudsalg med alt til Lystfiskeri.

En gros - en detail.

F iskestangsf abrikken

,,H E R F O R T H" er sikker. solid og omhyggelig med Reparationer af Lystfisker­nes Stænger.

En virkelig Kvalitets-Stang kan De altid f aa fra

,,H E R F O R T H" V estergade 96 - Odense

Regnfrakker

Gabardinefrakker

Vindbluser

Aarhus Oummivareiabrik A-S