Nr. 2

Fot,

Tran um Aarhus

., • -. .. '"""----v- .L __ ,.,...,i...,.-J.!'.,......;.:.:; ~J.

ti.arhus

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforen ing.

1. Febru a r 1936 ~ 11. Aarg.

:!I I I I I I I I I I I I I I I I I III I III III I I I III I IIII I I I I I III I I I I I I I li I li I III I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 111111111111111 !:[:

- -

= ,,Bid".

- -:i1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111F.

14 SPORTS-FISJ(EREN 1936

( /l llllllR lllllll \'IV llllllt ~ llllllt ~ llllllt IIIIIIR in memoriam.

Jeg skriver denne Nekrolog over min afdøde Ven, fordi jeg kendte ham bedre end noget andet Menneske, hans allernærmeste undtagen.

I 1883 blev jeg Student og kom til København, og i 1885 traf jeg for første Gang sammen med We­gener. Jeg havde den Gang, som vel de fleste Dreng·e, fisket Skaller, Aborrer, Karudser og lig-· nende »grove« Fisk, medens han, som da var Pre­mierleutnant i Garden, allerede havde adskillige Laks og mange Ørreder og Stallinger paa Samvit­tigheden. Han havde nemlig mange Gange været i Jylland, og der havde jeg endnu aldrig været. Han kunde kaste en Flue og tilmed kaste godt. Andre Redskaber eller Lokkemidler end Fluen brugte han sjældent udenfor Sjælland, og hvor Laksefiskene Laks, Ørred og Stalling, fandtes, fiskede han ude-lukkende efter disse Fisk. ·

Han vakte straks hos mig en glødende Interes­se for den ædle Fiskesport med Flue, og vi aftalte omgaaende vor første Fisketur, som gik til Norge. Først forsynede vi os dog med de bedste Stænger, Hjul, Liner, Fluer m. m. fra Hardy i England, som altid har været Nr. 1, hvad alle Redskaber til Fi­skeri angaar.

Paa denne Tur, som forløb pragtfuldt i alle Maader, lærte han mig at kaste en Flue (ogsaa for mig den eneste virkelig interessante Fiskemetode). og til Trods for, at jeg jo var en ren Novice, opnaa­ede jeg et stort Udbytte, fordi næsten ingen fiskede for 50 Aar siden med de fine Liner, Forfang og Flu­er, som vi benyttede, og Fiskene derfor for os vare forholdsvis lette at fange, skønt vi - eller i al Fald jeg - var Begynder.

Dette tildrog sig som sagt i 1885; og fra dette Aar at regne og til 1932, da jeg blev meget syg af Brochitis i Forbindelse med anden Daarlighed, som har sat en foreløbig Stopper for Fiskeriet, har vi to - altsaa i 47 Aar - uden nogen Afbrydelse fore­taget vore Fisketure sammen; en, to, tre Gange aarlig, som det nu kunde falde; kortere eller læn­gere Ture, fra 14 Dage til to Maaneder, vil jeg an­tage.

Som sagt, vi svigtede ikke et Aar ud af 4 7. Dette turde dog maaske betegne en Rekord, baade for Jægere og Fiskere.

Og dette viser i al Fald et : at Venskabet imel­lem os var a:f den rette Art; thi i intet Forhold sæt­tes det paa saa haard en Prøve som ·paa saadanne Rejser, hvor man til Tider maa tilbringe Uger alene

i. hinandens Selskab, fordi man bor i Ødemarken et Sted højst mod Nord, omgivet af sine to Førere og ellers af nogle faa uvidende Bønder, hvis Sprog man kun tildels forstaar, og med hvem man ab­solut intet Interessefællesskab kan have.

Det var jo ingen Hemmelighed for nogen, at jeg var efter danske Forhold endogsaa meget rig; ejheller, at jeg ikke var paaholdende. Og de Ven­ner, jeg erhvervede mig, var selvfølgelig ikke alle lige meget værd. Nogle var Venner; andre »Ven­ner« , Han hørte til de helt rigtige.

Jeg har rejst med mange, der aabenbart men­te, det var deres Pligt daglig, ja, mange Gange om Dagen at takke mig for denne vidunderlige Rejse. Jeg kunde faa Kvalme derover, og jeg frabad mig bestemt, naar de fortsatte dermed, saadanne Ud­gydelser.

Med Wegener var det ikke saaledes, snarere det stik modsatte. Naar f. Eks. vi havde aftalt »d. 14. med det og det Tog eller Skib tager vi til Nor­ge« eller hvad L_andet hed, vi skulde hjemsøge det Aar, saa takkede han mig hjerteligt og sagde, hvor han glædede sig til den Tur. Og saa under Rejsen udtrykte han selvfølgelig s_in Glæde, naar han hav­de haft en god Dag, eller naar Vejret eller Omgi­velserne havde været smukke ( og det var de for øvrigt for det meste deroppe højt mod Nord, hvor mest færdedes). Men altid med ganske faa Ord.

Desuden var han jo ikke blot Fisker, men i højeste Grad Naturelsker og Kunstner tillige, som havde dennes .Skønhedssans og modtagelige Sind. Mange Gange, naar Solen skinnede fra en skyfri Himmel, og det var haabløst Fiskevejr, tog han sine Aqvarelrekvisitter ,fandt et smukt Motiv og malede en skøn lille Aqvarel, som han sa.a forærede mig til Minde om Turen. Og det var en god Maade at sige >>Tak for Rejsen« paa.

Det er en SelvfØlge, at vi, som ovenfor nævnt, faktisk i længere Tid kunde være »ene« i en eller anden øde Egn, kunde se os gnaven, ja, gale, paa hinanden. Vi kunde komme alvorligt op at skam­des, eller vi kunde sidde og surmule uden at mæle et Ord. Denne Form for Psykose kender vist enhver, som har været i samme Situation, som vi. Den er altsaa, da ingen af os er en Engel, i og for sig gan­ske naturlig.

Jeg husker, at vi en Gang efter en lang Tur til svensk Lapmarken paa Hjemturen blev saa onde paa hinanden, at vi begge svor paa, at dette skulde

1936 SPORTS-FISKEREN 15

blive sidste Gang, vi rejste sammen, Qg vi skiltes meget køligt i København. Otte Dage senere ringe­de W egener mig op for at sige, at det vrimlede med Havørred ov:re i Jylland i en Aa, i hvilken jeg havde lejet Fiskeriet. To Dage senere stod vi ved bemeldte Aa og fiskede dejlige, store Havørreder af Hjertens Lyst.

Hvor vi har været? Overalt i Jylland selvfølge­lig. Dernæst en Gang paa Ceylon, to Gange i Ægyp­ten, paa Corsika, to Gange paa Island og to i Fin­land. Dernæst i Norge og Sverige fra Flekkefjord i det allersydligste Norge til det nordligste F'inmar­ken og det nordligste af svensk Lapmarken og af Finland. I Norge og Sverige har vi vel været ca. 15 Gange eller maaske næTmere 20. Jeg ved det ikke, da vi ikke førte Dagbøger, desværre, med mindre min afdøde Ven mig uvidende skulde have efter­ladt sig saadanne. Dette anser jeg dog for usand­synligt.

Selvfølgelig har ,vi oplevet mangfoldige Dage, pa2. hvilke vi kun har fanget ganske faa Fisk, naar Vejret var haabløst, lav Vandstand, stille og blæn­dende Sol, og vi har (ved Parkjaur i svensk Lap­marken) paa ca. 3 Timer taget nøjagtig 87 Pd. Ørreder fra 12 Pund og til knapt 2 Pd.

Der var en Dag i Nordland, da Wegener var bleven hjemme, fordi han var meget forkølet, han var den foregaaende Dag faldet i . Elven, hvor der var 3-4 Alen dyb. Jeg begav mig med hans og min Fører til en lille Bjergelv eller Bæk, som bar Navnet Viskybækken; ikke fordi den flød med den ædle Drik, vi alle kender, men fordi dens Bredder elleT Kanter var kransede med en Art Flæg, som der kaldes Viskys.

Dette Flæg afhuggede Lapperne og tørrede for dermed at udfore deres Kornager (Lappernes Støv­ler), som vi her · stikker en Visk Halm i Træskoene.

Naa, jeg begyndte at fiske Kl. 10 og sluttede Kl. 3. Jeg brugte de fineste Redskaber helt igen­nem og havde 3 Fluer paa Kastet. Alle Fisk, som jeg skønnede var under 3/4 Pund, satte jeg ud igen. Fisken blev rengjort og saltet og baaret ned af Fø­rerne til Gaarden hvor vi boede. Kl. 3 laa 100 Ør­reder i Sækkene, og der var mange Fisk paa imel­lem 1112-2 Pund.

Jeg kunde maaske have taget 200 , men jeg ønskede ikke mere efter at have fisket de 5 Timer.

Af Laks har jeg højst fanget 5 paa en Dag; men de var meget store. Alle paa Flue. -

Af Ørreder og Stallinger har vi to Fiskere taget mange, mange tusind; af Laks vel op mod 200.

Min afdøde Ven var jo ikke først og fremmest Fisker. Han var først og fremmest Soldat; Officer, som med Hæder havde tjent Land og Konge - næ­sten udelukkende i Livgarden - i mangfoldige Aar,

indtil han endte sin Karriere som Battalionschef og Oberstleutnant. Men dernæst var han Kunst­ner; en begavet Billedhugger og smagfuld Aqvarel­maler. Han var ogsaa Sports.fiskernes første For­mand. Men om alt dette vil jeg ikke udtale mig her.

Jeg har kun villet skrive om ham som min Ven og Rejsefælle gennem et halvt Aarhundrede og fremhæveT de Egenskaber hos ham, som jeg særlig satte Pris paa. Han var sanddru - (jeg har aldrig grebet ham i en Løgn), oprigtig, paa sin stille Maade taknemmelig for alt godt" han modtog, og den mest usnobbede Mand, jeg har kendt. Man kunde stole paa ham. Derfor betød hans Venskab meget; det var heltud ægte.

Ære være hans Minde!

J'yderup, den 16. Decbr. 1935. Hans gamle Vern

C. Lerche, Lerchenborg.

En Rekord-Gedde. Hermed atter en stor Gedde, indtil Dato min

Rekordgedde. Efter Opfordring af Sportsfiskeren skal jeg indsende følgende Data om Fangsten:

Fangststed: Hjulby Sø ved Nyborg d. 2. Novbr. 1935 Kl. 15. .

Temperatur: 12 Gr. C. Vind: Vindstille, klart Solskin. Maal og Vægt: Længde 110 Ctm., Størrelse

overtværs 56 Ctm., Vægt 26 Pund (13 Kilo). Fiskemaade: Spind fra Baad. Spinder: Svensk »Utø«-Drag. Vægt 35 Gram,

.Strømlinie Model. Stang: Amerikansk Enhaandsstang : »True­

Temper med hel Staalspids. Hjul: Pfleugers »Supreme«. Line: Ha.rdy's Spinning Line: »Ful Alnwick«

Nr. 1. Gedden tog Krogen lige ved Baaden. Jeg saa

Gedden komme op af Dybet, og Hovedet lignede et Krokodillehovede.

Gedden var meget hurtig træt, det varede ca. 4 Minutter til jeg kunde tage den med Gaffen.':' )

Til Slut skal jeg kun bemærke, at jeg den 1. December 1935 atter fiskede i Hjulby Sø sammen med 2 Venner. Vi fangede tilsammen paa 3 Timer 25 Gedder. Den samlede Vægt var ca. 200 Pund .. To a(Gedderne var paa 20 Pund. Nogle Smaaged­der blev sat ud igen, derfor kan den samlede Vægt ikke afgives nøjagtig.

Egeskov, December 1935. Med sportslig Hilsen

Ahlefeldt Laurvig Bille.

*) To medsendte Billeder var desværre for utyde­

lige til Reproduktion.

16 SPORTS~FISKEREN 1936

F i n - S p i n d i n g. ]

stangen, der anvendes til dette Fiskeri, er for det meste en 7 til 8 eng. Fod Splitcane eller Greenhart stang. Den bør være forsynet .med Korkhaandtag og Aga.t- eller Staalbroringe. stan­gen er todelt og ikke sværere end en Flues.tang. Jeg har selv flere Gange anvendt en 10 Fods Flue­stan,g, og det er gaaet udmærket.

Fotografiet viser Kastet med Stanley Hjulet. Man griber med Haanden omkrilllg Haandtaget, tager Linen ud af Lineføreren og anbringer den under Pegiefingeren. Nu svinger Stangen langsomt tilbage, og idet man atrter fører den frem, løftes Pegefingeren, og L_inen er fri. NaaJ' Agner ram­mer Vandet, hæver .man Stangen for at stram­me Linen. Linen anbring1es, i Lineføreren og Ind­vindlingen kan begynde. Kaster man med højre Haand, skiftes stangen, efter Kastet, foai højre til venstre Haand, inden Indvind.ingen begynder. Dette behøves ikke, hvis Hjulet, som det er Tilfæl-· det med flere Fin-Spindings Hjul, har vens1t1re Haands Indvinding. L~g;eledes kan Indlvindingen straks1 begynde, efter at man har hævet stangen, hvis Hjulet er forsynet med automatisk Lineføre, der selv opfanger Linen ef.ter Kastet. Dette er Til­fældet med f. Eks. Altex og Dupleks Hjulet.

» Aerial «-Krogsæt.

Devon-Spinner.

»Reflex«-Spinner.

Dette er den almindelige Maade at kaste paa, men der findes iøvrigt manig~ Variationer. Enhver Lystfisker viL hurtigt1 opdage, hvorledes netop han kaster lettest, og vil saa. altid anvende denne Me­tode.

Na;ar en Fisk »slaar«, maa man give den et Tilslag og derpaa holde Haandtag!et, stille, og man ruller kun ind, naar Linen er slap. Efter en Tids Forløb kan man godt sætte lidt mere Bremse paa Hjulet og begynde at vinde Linen ind. Man kan bruge stangens Bøjning som Maalestok for, hvor meget Bremse Linen kan taale.

Et meget anvendt Krogsæt er »Aerial« Krog­sættet monteret med en Elritse. Desuden anven­des forskellige Devons som ned.enfor vist. Da Lir nen let kinker, bØr man en Gang, imellem vende Elritsen for at faa den til at1 spinde den modsatte Vej. Ligesom det er nødvendigt at have højre og venstre roterende Spindere. Man bør kun anven­de Fin Spinding i Aaer, der er fri for GrØde, da man eller:s, mister mange Spindere.

Paw.

1936 SPORTS-FISKEREN 17

For mange Fiskere? For faa Fisk?

Leth Jensens Forklaring om det gode Fiske­vand, han kender, har sat Sindene i Bevægelse -­men kun imod ham.

Og hvorfor? Er det ikke udelukkende Mistro, Tvivl og Misundelse, der her er Drivfjederen? En Slags Egoisme, der viser sig ud fra, at her er en, der vidste mere end andre?

Det er en af Sportsfiskernes værste Fejl, der her træder frem. Og Egoismen opstaar netop ved, at man kommer til vore Vandløb og jager fra Plads til Plads - for at komme sine Konkurrenter i For­købet. -

Der er simpelthen for mange Fiskere i Forhold til vore Vandløb og vor Fiskebestand. Det er noget, Tiden har ført med sig.

At Leth Jensens Udtalelser lyder usandsynli­ge, er muligt, men absolut ikke utrolige.

Vi har i Vestjylland endnu nogle Chancer for at fange en Fisk, og jeg skal nævne, at en Sports­.Fisker den sidste Lørdag og Søndag i Oktober Maa­ned hentede ikke mindre end 5-6 store Laks og Havørreder fra ca. 8-17 Pund i storaaen, og hav­de De, min kære Læser, været med her og desuden haft nogle »Slag«, kunde De maaske ogsaa godt have haft et Par imponerende Ord til en Ven om den Tur.

Men bevares, det er maaske ogsaa en Løgn, det lyder jo næsten som Hr. Leth Jensens Beret­ning; - men jeg kender ogsaa en Aa, ikke mere end et Par Mil fra Holstebro, hvor man paa en Ef­termiddag endnu kan faa 25 Stk. 1/2 Pds. Ørreder, men heldigvis er en Del af dette Teræn gaaet over paa private Hænder, saa Ødelæggelse er umulig.

Derfor, hvorfor fare saa kraftigt frem, fordi en Sportsfælle i al sin sportslige Iver har forsnakket sig, enhver kan jo til Trods for for mange Fiskere og for faa Fisk endnu opleve en »stor Dag«.

N aar mange Sportsfiskere kommer tomhænde­de hjem fra Skjern- og Storeaae~, saa er der en el­ler flere Grunde herfor, og jeg skal her nævne nogle:

Man skal kun fiske, hvor der er Mulighed for, at en Fisk kan opholde sig, og derfor skal_ man væ­re i Besiddelse af et ret udpræget Kendskab til den Aa og de ·steder, hvor man fisker, ellers er det helt haabløst.

Man skal have Kendskab til den Fisk, man fi­sker efter og ligeledes vide, under hvilke Forhold,

den lever, samt vide, hvornaar man har de største Chancer for at faa den til at bide.

Man skal kun fiske - især Laks - naar man er inde i de nævnte Forhold og ved, at Vejr- og Vandforhold er, som de skal være, og her spiller saa mange Forhold ind, at man tager ikke ud fra sin Kontorstol med selv de fineste Grejer og fan­ger Laks - det vil være et Held.

Men De kan være heldig og komme ud en _Dag og opleve en stor Dag - men saa tvivler alle Aarets uheldige Fiskere ogsaa paa, om det nu er en stor Fiskerløgn eller at Manden er gaaet fra Forstan­den, siden han fortæller det til nogen, saa det skal man altsaa ikke gøre.

. Personlig har jeg forlængst set det haabløse i at »ville fange Laks«, og er nu ret passiv. Jeg har stillet mig i Ro med de Minder, den gode Tid gav, den Tid, hvor vi kun var faa, der færdedes ved Aa­en, den Tid, hvor Laksene havde Fred fra Tur til Tur, og hvor den tilsidst næsten altid »maatte i Rygsækken«.

Nu er der gaaet Forretning i for de mange -ar­bejdsløse at tjene lidt til Hjælp ved Siden af Stein­ckes Understøttelse, og selv om der efter en Uges Fi­skeri gaar en eller to Laks til Fiskehandleren, det kan Steincke ikke kontrollere, selv om det gav en Hundredkroneseddel i Lommen.

Jeg kender baade Fiskeriets og Foreningernes For- og Bagdele, og jeg misunder ingen, men der er - ligesom i Politik - vendt op og ned paa alt - og vi kommer aldrig tilbage til de gode, gamle Tider, da der stod en stor Gedde i hvert af Hølerne og en Laks i hvert Sving, dertil er der blevet for mange Fiskere; og nu har jeg givet Dem Anledning til at tænke paa disse Spørgsmaal om Fiskerløgne, Overflod af Fiskere, for lidt Ro langs Aaerne, for lidt Kendskab til Vandene og meget andet, men hvad nytter det hele.

Jagtordningen med Tegn og Udsætning af Vildt har været til Glæde for dem, der fik et Em­bede, men enhver brav Jæger har altid kunnet bevare sit 'Terræn og srn Vildtbestand selv, her var ingen Bmg for Barnepige, det vigtigste var at have et stort Terræn - og paa denne Maade begrænses Jægernes Antal af sig selv.

Og sammenligne denne Ordning med Fiskeri­Problemer, kan man heller ikke, da vor største In­teresse nu lig.ger hos Vandrefiskene, og her nytter det ikke, at vi freder Fiskene i Aaerne, udsætter Yngel og laver Foreninger, da Fiskenes naturlige Vandring simpelthen de senere Aar er blevet umu­liggjort ved lovlige Afspærringer, der procentvis er for haarde ved Bestanden.

Hollstebro, i Januair 1936. S. Sørensen.

18 SPORTS-FISKEREN 1936

En Geddetur.

Det var den sidste Dag i Aaret 1935. Som det vil erindres., havde det været Frost

med tilla;g,te søer i Julen, hvorfor Baaden var lagt paa Land, men nu var det blevet Tø og Isen var borte, undtagen inde ved Kanterne. Ganske uven­tet fik jeg hele Dagen fri. Resultatet af det sid­ste halve Aars Fiskeri havde for mit Vedkommen­de været ret slø3t, enten det nu var fordi Terræ­net1 var nyt for mig eller fordi der - efter hvad der bliver sagt - efterhaanden er blevet flere Fi·· skere paa Søen end FiSk i Søen, eller det muligviS skyldtes andre Grunde. Naar hertil saa kommer. at det var den sidste Fisked8.lg), kan man vel for­staa, at jeg ma a t te ud for at gøre det sridste For­søg paa at redde min Fiskerære. Altsaa Ba,aden ud og med stort Besvær gennem Iskanten ud til det aabne Vand.

Skønt Terrænet strakte sig over to Søer med et mellemliggende Aaløb og skønt jeg airbejdede saa godt jeg kunde i begge søer med en 5 Tom­mers Heinz Blink kastet ud fra Baaden, gik hele Formiddagen hen uden Resultat. Kun et enkelt Hu;g, det var det hele. Det regnede en Del og Haa­bet begyndte ait dale. Skulde ogsaa den sidste Dag gaa hen uden Oprejsning?

,,.~. ·:~. ,.......,. .

' / /

Endelig ved 3--Tiden flik jeg en fir·epunds Gedde qg, nogen Tid ef1ter, da Vinden havde drejet mig ned i den anden Ende af søen, een til at samme Størrelse. Den kæmpede bravt for Livet, men maa:tte til sidst giv op. Se, se, der var rut:saa Fisk!

Det var alle~ed'e ved at blive mørkt, men jeg roede tilbage mod Vinden og tog frut: igeni. Det varede heller ikke læn:gi.e, før der igen var Hug. Det var maaske nok ikke en af de gamle Gedder, som efter Sagnet · har Mos paa Panden, men! det lod til at være en ganske god Krabat. Stiraks da

Blinken havde ramt Varu1m, for Gedden til med et Hug og slugte hele Blinken. Den b~g,yndte at trække Linen ai Hjulet, til der kun var nogle faiai Vindin1ger tilbage, sø,a sltandisede den. Ved: det haarde Pres, je,g lagde pa:a FiSken, begyndte Baa­den at nærme sig Gedden og ~aæten tiltag stadig, samttdig med æt Gedden begyndte at, nærme sig, saa Resultatet blev, at Gedden gjk under Baaden og kun med største Besvær undgik jeg, at Snøren satte sig 1a1st i Kølen. Men efter nogen Tids Forløb gav Gedden endelig op, og jeg kunde nu med Fangstkrogen løfte den op i Baaden. Det vise sig at være en nydelig Gedde paa 11 Pund.

Nu er diet imidlertid blevet saa mørkt, at jeg ikke eng1ang kunde se at tage Blinken ud af Ga­bet paia Gedden, hvorfor Hjemturen blev tiltraad:t. Godt gennemblødt, men med højt Humør, vendte jeg tilbage fra Aarets sidste Fisketur.

B. P.

Lidt Vinterfiskeri paa Fyn.

Vi havde længe talt om at tage en Fisketur sammen, og endelig blev Dagen berammet til den kommende Søndag.

Da det var koldt i Vejret, blev vi enige om at tage forskellig styrkende Medicin med. Den pæne, ældre, ærværdige, hvidhaarede Doktor, som forøv­rigt er ung af Sind, sørgede for Øl og Snaps, og jeg sørgede for Kaffen bl. a.

I den Anledning gik jeg til min Isenkræmmer, hvor en smuk, ung Dame kom springende for at ekspedere mig, (en Gangart unge Damer altid an-vender, naar jeg viser mig). ·

»Herren ønsker«? »Tak, lille Frøken, maa jeg faa en ottecylindret

Thermoflaske -« ! »Øjeblik, Hr. - «. Efter en Stund kom hun

igen: »Hvilken Slags,, Thermoflaske ønskede Her-

ren«? »Tak, en ottecylindret«! »Saa gerne Hr.-!« Atter væk et Stykke Tid. - Saa lyder en usik­

ker kvindelig Røst i Forretningens Baggrund: »Petersen, hvem har flyttet de ottecylindrede

Thermoflasker? « - Naa, vi gik saa til sidst hjem med en stor

Thermoflaske. -Søndag Morgen Kl. 8,15 ringede den gamle

Doktor mig op og prøvede at bakke ud paa Grund af Snevejr og Tømmermænd. -

Jeg er imidlertid ikke alene ung, men ogsaa

1936 SPORTS-FISKEREN 19

haardfør - baade legemligt og aandeligt, og jeg gav mig ikke, før Doktoren indvilgede.

Ved IO-Tiden naaede vi saa ud til Gerningsste­det. Stille - koldt - Julesne. -

Efter at have skovlet Sneen op af Baaden lag­de vi ud, og i et af de første Kast, huggede en sær­deles sprælsk og kraftig 6 Punds Gedde. - Vi saa nu overalt langs Sivene det fornøjelige Syn, som fremkaldes af sultne, jagende Gedder. - Ustand­seligt jog, snart hist, snart her, Stimer af Smaafisk op gennem den stille Vandflade, og et J?ar Sekun­der efter fulgte Strømhvirvelen, der viste, hvor Gedden vendte i Hugget.

Det er vel overflødigt at tilføje, at vi nød det, - vort Fiskersind stemtes til Fred, Glæde og Fryd.

Livlige, voldsomme og hyppige Hug, og sjæl­dent »bussede« det, som Fynboen siger, at Fisken kom indenbords.

Saa Frokost i en opvarmet Vogn, og atter en lille Stund ud i den kolde Sne. Resultatet blev 17 Gedder (4--9 Pund) og 3 pæne Aborrer . .

Grusby.

Fra Limfjorden.

Med Glæde kan man Nytaarsdag læse Num­meret af »Sportsfiskeren« for 1. Januar 1936. En saa meget mere glædelig Begivenhed, som man ovenpaa Julen er blevet ked af »Grisesylte«.

I det fine Vejr lokkes man ud i Haven for at se efter Løgvæsters Spirer, og samtidig spirer Længslen i en selv til at kunne komme paa Ture.

Vor ærede Formands Omtale af sin Ferie til Mors har jeg som Mmsingbo hørt beskrevet, før­end Beretningen kom i Nytaarsnummer,et. Jeg be­klag;er kun, at jeg ikke selv fik Lejlighed til at hil­se paa 'en saa erfaren Sportsfisker, som v:or For­mand uden Tvivl er, og desmere fordi, jeg rimelig­vis er eneste Medlem af Sportsfiskerforeningen her paa Pladsen. At Mors bliver omtalt som et af de mest trøstesløse Steder for en Lystfisker, kan jeg ikke helt godkende, idet jeg dog ikke vil berømme Pladsen, som den omskrevne til 10 Kr. pr. · Dag.

~

Jeg har haft mange herlige og fiskerige Ture til Glomstrupvig med ffijerens TiUadelse. En snart 70-aarig Fiskeven, der har fisket der over 40 Aar, kunde lave en Roman om Lys:tfis~eri der og søger stadig dertil, trods det, han har fisket Laks i Varde Aa i dens store Dage. Vigen er meget stor med en Fuglebestand uden Lige. Geddebestanden bliver muligvis mindre, da Ejeren ønsker disse begrænset i Anledning af hans videnskabelige Aaleopdræt i Vigen. Forrige Aar tog Ejeren i Ruser ca. 1200 Pd.

Gedder, men de vil ganske givet med en saadan Bestand ikke kunde udryddes paa saa stort Areal.

Formandens uheldige Thytur er beklagelig, da der derovre er mangfoldige Fiskepladser. Hvis De tager Kortet frem, vil De se, at vi næsten ingen Steder har saa meget Indvand. Sidst jeg kom hjem fra Hassing Mose, havde jeg en 8 Punds Ged­de i Rygsækken, og jeg har ikke været derovre uden Fangst. Øsløs- og Vesløs- og Bygholms Vej­ler er et »Eldorado«, men Tilladelse er ikke nemt at faa, da Antallet af »Lyst«-Fiskere en Tid over­steg det tilladelige, og det rimeligvis for mange blev Bierhverv. Formandens Tur Mors rundt er en Be­givenhed i selve Sejladsen. Jeg er selv Ejer af en Baad med Sejl og Motor og har haft Fornøjelsen af Hornfiskeriet paa nøjagtig samme Maade, som omskrevet. Jeg har ikke set en Hornfisk taget med Krogen i Munden, hvorimod den af Blinken er kro­get i Øjet eller andet Sted, i mit sidste Tilfælde midt i Siden. Det er et morsomt Fiskeri i August -September og kan muligvis drives i andre Maa­neder. Hornfisk gaar højt i Vandet i Stimer og anses for en meget nysgerrig Fisk, hvad der vel forklarer den mærkelige Krogning. Jeg anbefaler Hornfisken stegt benløs.

Jeg er en Tilhænger af at uddybe Kendskabet til Saltvandsfiskeriet, da Mulighederne der er me­get store i Forhold til Ferskvandet. Limfjorden er i den Retning pragtfuld med sine Omgivelser og øvrige Forhold. Der er Chancer for Forsøg paa Lakse- og Ørredfiskeri i Fjorden, da der absolut er mange af disse her. Vi ser mange Laks springe paa Fjorden om Sommeren, den sidste, jeg saa paa en Sejltur, sprang ca. 20 Meter foran Baaden, og jeg standsede for at se, hvad der havde givet An­ledning til Nysgerrigheden og fandt en Fuglefjer midt i Ringen. Heraf kan man vel slutte, at Spin­ne- og Fluefiskeri maa kunne give Resultat. Jeg agter i kommende Sommer at gøre Forsøg. Bund­garnsfiskerne tager ikke faa Laksørreder i Sæso­nen, men da Laksen er en meget klog Fisk, und­gaar sikkert 99 pct. Garnet. Den største Laks, jeg har set bragt hjem, var paa 25 Pund; det vrar i min Drengetid, og jeg var selv med i Baaden og fik Fornøjelsen at give den Dødsstødet, hvad Jeg endnu mindes i dens Kamp for Livet.

Jeg vil ønske, at mange vil forsøge Fjordfiske­riet og lade indhøstede Erfaringer komme til fælles Bedste, da. jeg anser det for et ret nyt, temmeligt billigt og interess:ant Felt, der absolut maa kunne give gode Resultater paa de rette Pladser. Til even­tuelle Forsøg· af Foreningsmedlemmer, der vil til­bringe nogle Dage hermed er Baadlejlighed sikkert nemt at faa, saavelsom jeg selv er til Raadighed,

• • • • ..

20 SPORTS-FISKEREN 1936

hvis min Tid tillader . Erhvervsfiskernes kritiske Syn paa en dragende Lystfisker er for mig den værste Skærsild, men der er forøvrigt Humør og Forstaaelse i disse herlige Mennesketyper.

_Jeg beder Formanden holde Humøret oppe, jeg har selv nogle Gange i Mangel af bedre siddet paa Fru Molerkomp.s Bro og trukket »Københavnere« op, mens Laksen sprang længere ude i Fjorden ..

Dette lille Bidrag fremkommer foranlediget ved det sidste .Stykke i Formandens Sæsonberet­ning, der forøvrigt burde præsteres af flere Med­lemmer, der sikkert oplever mangt og meget ud­over det almindelige i en Lystfiskers Dagbog.

Nykøbing M., den 7. Januar 1936. A. C. Jørgensen.

Eldorado ved Karup Aa? Med ·stor Interesse har jeg læst de Artikler i

Sports-Fiskeren angaaende Hr. Leth-Jensens Op·· lysninger til Fishing Gazette om Sportsfiskere i Danmark, og det forbavser mig, ·at han møder saa megen Modstand i S.-P.

At lbs. bliver oversat; til danske Pd., er selv­følgelig underordnet, da jeg selv har overbevist mig om, at der i flere af vore Aaer er fanget man­ge Havørred paa 6-14 Pd. , og jeg har i Karup Aa set Havørred fanget, paa 191/2 Pd. og paa 26 Pd., den sidste ganske vist i Garn.

Jeg har selv haft mange Oplevelser i denne Aa, Qg jeg kan meddele d,Herr. Skeptikere, . at jeg for et Par Aar siden i August Maaned, paa Flue. fangede en Blankørred paa 12 Pund, og de næste t-0 Dage, de sidste af min Ferie, hver Dag havde den Fornøjelse at, se en stor Havørred ryste paa Hovedet. Den ene Dag en Ørred paa omkring 16 Pd. (den gik med min Krogsgaard Flue), den an­den Dag een paa ca. 8 Pd. (Mangel paa Tilslag) . Det var blot et Par Eksempler.

I Aar har jeg .gjort mange Ture til Karup, og i Juli Maanred drevet m~get Natfiskeri med Flue, og har jeg, efter min Mening, haft fine Re­su1'tiater. Bl. a . een Nat Kl. ca. 12 fanget 3 Havør­red, to paa 2 Pund, een paa 41;2 Pd., samt en Bækørred paa 11/2 Pd. D'Herrer skulde engang prøve Natten til Fiskeri - jeg tror det vilde stem­me Dem lidt blidere overfor Hr. L.,-J., men mon ik­ke Hr. Storm-Fetersen har Ret i medf. Tegning*)

Jeg kan fortælle Dem om en Oplevelse, jeg havde i Aar. Det var sidst i Juli - Klokken. var

*) Egnede sig ikke til Reproduktion.

Red.

2 Morgen - Paa et fladt Stykke af Aaen slog nog­le Bækørred, det var dem, jeg fo~søgte at naa ind paa - da der pludselig kom en Opgang af Hav-­ørred, jeg anslog Flokken :til en halv Snes Stykker. De kan tro det var morsomt at se disse store Fisk passere det flade Stykke, saa De kan tryg~ stole paa, at der er Fisk i Aaen - og.saa nok tiil en Englænder eller to. Man skal blot forstaa at fan­ge disse, inden Pulseren tar dem - og det kan lade sig gøre, det har jeg set.

Senere paa,.Aaret har jeg ,g,jort fler,e Ture tH en lille Sideaa til Karup Aa, og d e r ikke haft en Dag uden en Fangst pa:a mindst paa mindst 3 Havørred (og nogle Bækørred) gan:ske vist ikke paa hverken 6 eller 12 Pd., men de kunde fint hol­de Maalet. Og en sønda;g1 først i Ok'1:rober fangede jeg ikke mindre end 3 Bæk- og 6 Havørred, hvor-· af den største var paa 4 Pd.

Fivis d'Herrer Sportsfiskere har prøvet at fan­ge en Havørred paa blot l1/2 Pd. pa.a en lille En­haandsfluestruig, maa De ,give mig Ret i, at den Sport en saa lille Fisk, for ikke at tage en paa 4 Pd., kan give sin Mand, er nok til at give selv en forvænt ~nglænder en stor Tilfredsstillelse.

Hvis: Hr. L.··J. forbliver i Tavshed og d~ved mister sit gode Navn og Ryg,te (efltier Klinkerne i Kolding), saa fortstaar jeg Hr. L.-J. saa udmær­ket. Thi hvis man løb den Risiko en Dag at invi­tere nogle af de store Tvivlere til »Eldoradoet«, og de saa var uheldige? Ja, den Tan~e itiør j~g slet ikke tænke til Ende.

Men hvis jeg kan trøste d'Herrer med at for-­tælle dem, at man skal kunne Aaen som sin egen Bukselomme og helst ikke, som jeg har set mange gøre det, trampe l~ge i Aakantien - men prøve at kravle (helst paa Maven) til Hønet og blive der en halv Time, saa kan1 jeg garantere Dem Fisk

Og tag s:aa Natten til Hjælp. Med Fluefiskerhilsen

• A. B.

................................................................................ . . F ,Jreningsmed,jelelser.

. . ················································································ Foreningen af Sportsfiskere i Aarhus og Om­

e;gn afholdt Generalforrsamlin,g paa Cafe »Grand« den 25. November.

Formanden, Landsretssaigfører Nørager, bød de mødte ca. 40 Medlemmer Velkommen og aflag­de Beretning om Bestyrelsens Arbejde i det for­løbne Aar. Foreningen har nu 158 Medlemmer, hvoraf 85 i Lokalforeningen, o,g Foreningen var saaledes i stadig stigende Fremgang. Der havde

1936 SPORTS-FISKEREN 21

som sædvanlig været arrangeret fælles Fisketure til de vestjydske Aaer, hvortil Foreningen havde givet Tilskud. Der var udsalt for 200 Kr. Ørred­Yngel i Gjern Aa og Lyngbygaards Aa:.

Kassereren, Vaabenhandler Jens Lopdrup, af­lagde Regnskab, der udviste en Kassebehoildrni.n.g, pa,a ca. 600 Kr.

Beretning og Regnskab god!kendtes: eenstem­migt.

Formanden g1envalgtes med Akklamation, og af de øvrige efter Tur afga;aende Medlemmer af Bestyrelsen genvalgtes ligeledes Fldmægtig Leth og Gartner Yde, medens Dekor:atør Asplund ny­valgtes.

Dirigenten, Assurandør Ruge, slutrede Gene­ralforsamlingen med et Leve for Foreningen.

Med Slporrtisfiskell"-Hilsen A.M. Nørager.

Skal Fiskebestanden ikke uddø,

Sørg for et Regulativ ved din sø.

Kunstige Agn.

· Der findes paa Markedet et Utal mere eller mindre brugelige, kunstige Agn, der hver især skal være gode ~ efter Reklamerne at dømme.

Disse Agn stammer væsentligst fra Amerika. At disse mærkelige Tingester derovre er sær­

deles brugbare og fangende, ved jeg af Erfaring, men Forholdene var jo knap de samme, som her­hjemme, thi søerne laa i Fred og Ro og saa næppe en Fisker en Gang oml Ugen, og kom man ud paa disse - ikke fjerne Egne - var Fiskebestanden ov;ervældende.

Det viser sig da ogsaa, at vi herhjemme ogsaa med Held kan bruge f. Eks. en Wobbler, men helst paa Steder, hvor der er en god Fiskebestand, saa der rent ud maa siges, at Fiskene har Kamp for Til værels1en.

Herhjemme kender man bedst de almindelige Blink, Spinnere og kunstige Fluer.

Tænker man sig en Laks, der 'har haft grun­dig fat paa en Spinner og derefter daglig har haft Næsen i Nærheden af disse, ligger det jo ikke fjernt at tænke, at Laksen faar en vis Afsky for dis.se ro­terende Fyre og derfor er lettere at fange paa en almindelig »Dyp« monteret med en lille, fiks Skal­le, der roligt afsøger Bunden.

Det gælder derfor om, at man søger de mest livagtige Agn, f. Eks. Spinnere, der ved Refleks lig­ner en forfulgt Skalle, eller blot en Plade, en Perle­morsfisk eller f. Eks. noget helt nyt.

Der er i de sidste Tidssikrifter fra Amerika Bil­leder af en »wobblende« Spinner, den gaar i Van­det som en ,Skalle, idet kun Halen roterer, Kroppen vrikker og giver saaledes en særlig livagtig Bevæ­gelse.

En anden »Nyhed« er en almindelig Heinz Blink, der er bukket sammen paa Langs og med Wobblerens Forplade. Dette bevirker, at der ogsaa opstaar en svingende eller vrikkende Bevægelse, som minder meget om en svømmende Fisik. Denne er forsynet med en Krog paa Midten og en i Ha,­len. Den førs,tnævnte er kun forsynet med een stor enkelt Krog i Halen.

Jeg har imidlertid skrevet efter en Prøve af de to s,idstnævnt~ for at studere disse nærmere, og lokket af mangeaarige Erfaringer, har en lille Ny­hed sommetider været paa sin Plads. - Jeg har i mange Aar selv lavet en Spinner i Lighed med »An­dersen Spinneren«, men efter mit Skøn noget bed­re, og har i Storaaen fanget mange store Havørre­der paa denne, naar alt andet har svigtet. - Lige­ledes virkede denne »Spinner fortræffelig paa nog­le Havture, hvor det gav en Masse store Makrel og op til 24 Torsk pr. Tur.

Men jeg finder, at det er langtfra givet, at en Flue eller Agn f. Eks. egner sig til vore mørke Vandløb, fordi den er ualmindelig fin i ·Norges kla­re Elve.

Jeg har f. Eks. i Borbjerg Møllesø i mange Aar forgæves forsøgt at fange Gedder paa Blink, Spinner og Wobbler, men derimod en Dyppekrog med en død Skalle, kunde Gedderne ikke staa for.

Her var Vandet ganske vist nærmest graagrøn, og selv paa en Alen Vand var Bunden usynlig -og saa fandtes her tillige en saa ove,rvældende Skallebestand, at al Kamp for Tilværelsen var unødvendig.

Da det altid er morsomt at fiske med Kaste­stang og Hjul, kunde det være interessant, om an­dre, der gennem flere Aar har fisket med Blink og Wobbler vilde udtale sig, thi her paa Vestkysten er virkeligt Geddefiskeri en saga blott, saa ovenstaa­ende Emne bliver lidt vanskelig at · komme t.il Bunds i.

Og da ikke alle Forhandlere er Fiskere, og mange af de kunstige Agn næppe er tilstrækkelig afprøvede, kan det sikkert være af Interesse at vi­de, hvad man ikke skal købe.

s. s ..

22 SPORTS-FISKEREN 1936

g.··············································································~ •. . . ~ -. •. ............................................................................... Holstebro og Omegns Fiskeriforening faar i Aar

Laks til Udsætning.

Der er i Aar gjort Forsøg med Indfangning af Laks i Fredningstiden, hvilket som tidlig,ere med­delt ogsaa lykkedes, og Rognen ligger nu i Frøjk Fiskepark under Thomasens Opsyn, saa der kan. ventes et godt Resultat af Foreningens Arbejde.

Samtidig fangedes nogle store Havørreder, der ligeledes maatte aflevere Rognen. Fiskene, ialt 10 store, smukke Fisk, blev herefter mærkede med en Sølvplade og atter udsat i Storeaaen.

Storeaaen sander til ved Udløbet i Fjorden.

De vanskelige Forhold, der hernker for Laks og Havørreders Opgang er her yderligere forringe­de ved, at man snart kan gaa tørfodet over Udlø­bet i Fjorden.

Der er fra Holstebro Fiskeriforening forlængst indberettet en Klage over dette Forhold til Ministe­riet, men endnu foreligger der intet Svar herfra.

Ligeledes ser det mærkeligt ud, at der v:ed Thors­minde-Slusen skal holdes lukket i Lakseopgangens to bedste Maaneder. - Intet Under, at der spores Nedgang i Laksenes Antal i Fjorden.

Foraarsbebudere?

Der meddeles allerede om Fangst af de første Nedgangere. Saaledes er der i Skjern Aa, Store­aa~n og i Karup Aa fanget en Del større og mindre N edga:ngere.

................................................................................. . . . . . ~

. Boganmeldelse

. -. . •••••••••• ••••• I lllll.lllllllll•ll l lllll.1111111111•1···························

Selv om T,ørfluefiske vist drives forholdsvist lidt herhjemme, har det vel ogsaa hos os som an­dre Steder en Fremtid. Tørflueturisterne paastaar jo i hvert Fald, at det er Kulminatrionen af alt Sports:fiskeri. Ovennævnte nyudkomne Bog vil da sikkert afhjælpe et Savn hos man;ge, der kunde ønske nærmere Oplysninger om denne fornemme Sportsgren. Selv om jeg ikke kan prale med at høre til Tørfluefiskernes Letivægts-Klasse, har jeg dog paataget mig at anmelde Bqgen, da jeg ær-­lig talt ikke vidste, hvem jeg ellers: kunde bebyr­de med dette Hverv.

Bogen er paa 266 Sider og skrevet paa et: let­flydende, elegarnt og for os; Danske letforstaaeligt

Højnorsk. Papir og Udstyr er upaaklagelige, og der findes en Mængde smukke og instruktive Illu­strætioner. Forfatterne sige,r, at 13Pigien er m€1Ilt som en Vejledning for unge og gamle Fiskere, der vil prøve Tørfluen. Jeg vil dog tro, at ogsaa erfar­ne Tørfluefiskere vil have meig1en Glæde af Bo­gen. Men ogsaa for Vaadfluefiskeren, der ikke ØTh· sker at gaa over til Tørfluen, er det en lærerig Fornøjelse at læse Bogen. Den indeho1der saa mange Erfaringer, Vink ' qg Oplysninger, som er til lige saa stor Nytrte og Glæde for d:em. En udi-­mærket Fremstilling af Kasteteknik med meget illustrerende Tegningier og Fotografier. Der er me­get interessante Afsnit om den kunstige Flue og de tilsvaænde Insekter. Et stort og meget belæren­de Afsnit, Vaklere, om de forskellige Former for Fiskens Rtngen, Qg1 hvad man deraf kan slutte med Hensyn til Teknik ogi Valg af Flue. Et lille, om end begrænset, saa dog velvalgt og klart og morsomt fremstillet Afsnit om Fluefisker - Optik. Man faar Oplysninger om Ørredens V aner og Op­holdssteder i de forskellige Vande, og gælder det1-te maaske ligesom saa mange andre Ting, særl~g; norske Florhold, er det dog ikke særligt vanskeligt herfra at drage Parallelen til Danske. I en Afde­ling »Fra Praksis« faar man, meget nyttigt, en stor Del af Theorien belyst gennem Forfatternes Selvoplevelser langs Fiskevandene, ikke den mindst fornøjelige Del. Endelig er der en smuk Fremstilling af Ørredens anatomiske Bygning, der, selv om den kun medta;gier det for en Ørred­fisker nødvendige, dog er ret omfattende, uden derfor i mindste Maade at blive kedelig. Bogen sluit:ter med »Ferskvandsfiske 1efter norsk Ret« , der for danske Turister i Norge ikke er uden Be­tydning. Det er kort sagt en Bog, man har. Glæ­de af ,at læse og Nytte alf at eje. ·

Chr. Lottrup Andersen .

.,;••············································································ Smaa Vink

. . ................................................................................. Det er en god »Vintersport« at tage Fiskesta:n- ,

gen frem, tørre og rense den og give den en eller to Gange Lak.

Er man i Besiddelse af en Splitcane-Stang bli­ver Arbejdet straks vanskeligere, thi da maa stan-· gen behandles med større Omhu og lakeres med en Lak, der ikke revner i Sommerens Varme.

Og skal den have to Gange Lak, da pas paa, at den er helt tør, før næste Gang paasmøres.

Alle Bøsninger renses bedst med Geværolie.

1936 SPORTS-FISKEREN 23

:··············································································: Tilgængeligt Fiskevand

. . . ................................................................................ Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dagkort

a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østerga­

des Kiosk, Skjern, Klu.vers Hotel, Borris, Ahler Øster­

gaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 10. Juni til 20. Juli.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Bor­

ris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aars­

kort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr.

Henning Christensen, Skovbjerg.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km. Fiskevand, Laks, Hav­

ørred )g Stalling. Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og

Aarskort 15,00 Kr. Kort faas hos Martin Schmidt, Kio­

sken og FrØjk Fiskepark, Uge- og Aarskort kun hos Mar­

tin Schmidt, Nørregade.

Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, Søndersø og

Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Vær­kets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer

Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag-

kort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerfore­ning« faar udstedt Kort til halv Ptu, mod Forevisning af

Medlemskort.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Ja­

nuar for 2 Kr.

Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos

H. A. Hansen, Hadsten. I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lob­

drup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis

Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lu;ndenæs

· Laksegaard til Bårris Sogneskel paa begge Sider af Aaen . ...

Kolding Aa: Ørredfiske·ri. Kort faas hos følgende:

Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding. - SØnder­

bro's Kiosk, Sø,nderbro, Kolding.. - Hvile·sted Kro pr.

Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M.

Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Pa'.1

Kortene er angivet de Strækningerr, hvortil Kortene gæl­

der. Prisen paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00. 3 Maaneders

Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fi­

skevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Uge­kort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle

Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrette­

læggelse af Fisketure.

Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km •

Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr.

inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for Ikke­Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dag­

kort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang«,

Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten<<S

Kiosk, Esbjerg.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Par­

celler undtaget). Ialt samlet Aabred 60 km. Fredningsti­

der 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl.

Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfi­

skerforenin.g: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk

Cementstøberi. Endrup Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Es­bjerg.

Gudenaa: Strækningen fra Resenbro, til Konge bro

paa Træksidestien. Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr.

kan løses i Silkeborg Fiskeriforenin.g, i Resenborg Kro, i

Svostrup Kro, i Kongensbro Afholds.restauration, sami,

hos Formanden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg

Pedersen, Kildegaarden, Sminge St.

Lovens M indstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks Hav-, Regnbue- og søørred ............. . Bækørred ... ..... .. ............. ..... . . Helt, Snæbel og andre Heltarter ....... . Stalling ............................. . Gedde og Sandart ..................... . Aal ................... ·. · · · · · · · · · · · · ·

37 cm 37 25 30 30 40

Krebs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 9 Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Under­

maalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.

Vort Emblem. Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra

Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65, København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Forsidebillede. - Carl We.gener in memoriam. - En Re­

kordgedde. - Fin-Spinding. - For mange Fiskere? For

fa.a Fisk? - En Geddetur. - Lidt Vinterfiskeri paa Fyn.

Fra Limfjorden. - Eldorado ved Karup Aa? Forenings­

meddelelser. - Kunstige A,gn.

24 SPORTS-FISKEREN 1936

ri 1111111111111111 I I I I I I I I I I I I I I I li I I I I I li I I li I li llll I I I IIIIU III IIII IIIIIIIIIIIIIIIIIII I I I I I I I I I li I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 1111111111111111,

- -- -- -- -I ALLCOCKS I - -- -- -- -- -- -- -- -

I IPIEl~IFIECI I - -- -- -- -- -- -I · GUT KROGE~ - -- -- -- -- -- -

~ · IFA\A\S O"ØA\IL I ~ § § § Krogen er flad paa Siderne og har en særlig Bøjning. § : Dette bevirker, at den "kroger" bedre end nogen anden Krog. ~

l.1111111111111111 u 1111111111111111111111111111111111111 n 111111111111111111111111111111111111111111111 ! 1111111111111111111111111111111111111 ~ 1111111111111111111.I

................................................................................ Gæstgivergaarden

, , T r O I ej h fZJ j ' 'Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede. ····"··········································································· Hotel Schaumburg, Holstebro.

Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16. Byens ældste og førende Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. Westy Hald.

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, ~ Spinner, liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore­

findes hos undertegnede til billigste Priser.

A. DAMGAARD, HOLSTEBRO . . 1 TELEFON 211 •

. Holstebro Turistforening I Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

................................................................................ ØJENÆG OG YNGEL af Havørred, Bækørred, Helt og Gedde kan købes i FRØJK FISKEPARK, HOLSTEBRO - Telefon 148 ................................................................................

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-vej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer s; Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11

Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40

Medlemmer og med mindst 5/8 af Medlemstallet .ind­meldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlem­mer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For­holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne · skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, OVel'.gade 6, Odense. Telf. 3176. :i .

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren<< .udlrom­mer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.