<;1 1 7 /Y, " I

S- SKEREN DANSKE SPOR'rS~ISKERE)

SPO ORGAN

_-;: .... -;-~~·.;·--r,·-·.,,_ ··- ....... -- --- . -----······ . -,,. .. - .. . . .. ··-· ·--~~ ~ r"'2:;,,< .-·· · - - ...... , , ·.,, \ ~:.· ··-~ '"' -:~:;_~~-~~~--~:~;--~g-:;~: ~-~~~?.-.-· ,~,- --

.,.... -~;,,_.,,;;;;,·'];;.;:; -= A! ;,,,1\:l)l"~···.Jili "'' 1· ·-~ ... , ........ :. - -:r--J~::;;~~!!;-- .__=::=:::;:-- ~, ,. ' ...... ,... -~ " r li;":: ~~ c- /; ifi'i(~- .. Øt. -~~,.·-~ ~ ..... uiu,;.._:,"\~:::: ., ., $ - - .••• ...... ~~~ ~ ..:.-- I ,,. .... :-.. ... ,.. . .· ~ vpr,;'-~~ ....... ,.. ............ ,.. "" ',,, \ v.'"'"'~ ~ - ~ - . - " ~ . ,, .. ;;:-~. ~....... ... ,.. ,,., .-• ,,,·,,,;,, ;;.::.~-=- c... ~ -~~ ' ~~-... ·"· • .,~;~·'..·, ,, ~" ', ..... "'.~:J .. '•··:·: : ... ~.:;~).. -..:_ ('m~""' .,··~~ .,.~ ':'' b-~--~ ~ . ~: ,, 4'~ .. ..J..\~ · ... ~"'t~ ,,,,,,,'•. ""~'~'-~-~ \~ .. ~~ .... ~,,~,, .. _ .... ,~ ....... ~~~~~ '"'4-t. .. ~ .. t-~~., ~"..,,...,~ ... ~

Nr. 5. 1. Maj 1931. li 6. Aarg.

/

,,Hvem der?"

50 SPORTS-FISKEREN ~ =,,-,., .""',,. 1931 "/"

0DDJ5 R J5 N® Francis Ward : ,,Animal life under water".

(Fortsat).

Del er meget almind_eligt at tale om Odderen, som en stakkels jaget fr·cdløs , som har alle imod sig, men mig forekornnier d·2t, at Odderens Li,n er noget af det herligste, man kan tænke sig. U g·2r igennem kan den fiske om Natten, først for at skaffe sig Fø(de, dernæst for Sportens Skyld, og derefter kan den slaa sig løs og. muntre sig og tilsidst sove roligt hele den varmei Dag. Ganskei vist har Fiskeribetjente og Opsynsmænd erklæret dens Slægt Krig, men Oddere er kloge og! forholds­vis faa af dem gaar i Fælde. Undertiden bliver der holdt Jagt paa dem, men Odder-Hundekobler er der ikke mange af, og mang·2 Tusinde Odd,2re i Britannien har aldrig hørt Glammet.

Snart efter at Ungerne har lært at fiske, for­lader Hannen Familien, m·2n Moder·cn og Ungerrne holder sammen i Sommermaanederne, hvis der ingen Ulykker sk,er.

Lad os følge dem paa d eres Vandringer. De havde tilbragt Dagen i en gammel hul , knudret Pil ved Siden af en tilgrod Grøft. Henad Aften blev Ungerne rastløse og urolige, men Boet var ganske tæt ved en Bondegaard, og Hyrd·2n var endnu ude, saa Solens sidste Straaler var forsvundet, før Mo­deren tillod sine Unger at vise sig. Saasnart Fami­lien, der bestod af Mo.d·eren, en ung Han og to Hunner, forlod Piletræet, ih~de de straks i skarpt Trav over Engene ned til Floden. Moderen førte an; der var ikke noget usikkert over hende:, Bevægel­ser, for hun havde nøjagtig bestemt, hvor Familien skulde fiske.

Da de havde løbet næsten ·2n FjerdJingve.f naa,:cde hun Floden. Nedenfor var der et dejligt Høl, hun­drede Yard langt. Ovenfor dette Vand havde et stejlt Forbjerg drejet Flodens Løb, _ og den rastløse Flod, hvis Vand blev presset ind i en snæver Kanal, for afsted for at falde i Hø.Jlet med ·en dump Brølen. Forbjerget strakte sig som en Klippevæg langs . den ene Side; her var Vandet dybt, og fra denne Mur skraanede Flodens Leje gradvist op til en stenet Sandbred overfor.

Den gamle Odder vidste saare vel, at Havør­rederne og Laksene nylig var gaaet op, ogj at Fi­skene vilde blive i det dybe Vand, indtil et Høj­vande satte dem i Stan:d til at fortsætte med a:t arbejde sig op m{od Strømmen. Familien vadede sammen ud i det lave Vand ved det nederste af Høllet og et Stykke padlede de af Sted paa Over­fladen, da Moderen og Ungerne samtidig, som paa et givet Tegn, dukkede ned. I Begyndelsen b'1ev, de ved med at bruge baade For- og Bagben, indtil

de -var kommet . tilstrækkelig langt, saa lagde de Forbenene ind imod Bugen og blev alle ved at drive sig frem med kraftige Slag af Bagbenene alene. Paa denne Maade gik Odderne frem i en Linie langs Bunden, idet de drejede deres Kurs til højre eller venstre ved af og til at tage et Tag med den ene eller den and·cn af Forpoterne. Pludselig pilede en Havørred afsted foran dem. Disse Fiskere vidste af Erfaring, at deres Bytte vilde søge Tilflugt- under en stor Sten ; derfor forandrede d·2 nu fuldstændig. Taktik og med Bagbenene udstrakt paa hver sin Side af Halen padlede de med Fortienene aleine og søgte paa denne Maade nøje efter under hver øQeste Sten. Det var Hannen, som jaged•c Fi.sken op; denne for lynsnart ned ad Strømmen. Pludselig ved et Slag med Bagkroppen drejede Odderen rundt som om en Tap og styrtede efkr Ørreden.

Nu slog den ud med alle fire Lemmer og dreje­de og snoede sig mere som en Aal, end som et Dyr, idet den svømmede over store . Sten og under fremspringende Klippestykker. De andre Oddere kom med i Jagten, men Byttet undgik ·2ndnu en Tid at blive fanget; og en efter en maatte de alle · op til Overfladen for at aande. Ned igen, og endnu engang blev Fisken jaget. Ved denne Lejlighed fik) Han-Ungen slaaet sine Tænder i Nakken paa Ør­reden, idet den l:kat vendte om for at undslippe den gamle Odder.

Stadig under Vandet svømmed·c Odderungen hen­imod Kysten med sit Bytte, og saa snart den naa­ede Bredden, kravlede den op paa Stenøn·B. En af de andre Unger fulgte sin heldig•c Broder paa Land i den Hensigt at dele hans Fangst medJ ham, men Hannen gik løs paa hende, })ed hende i Hovedet og kastede hende tilbage i V andet. Moderen og de to Unger blev ved med at jage, og . snart sad alle Odderne og tyggede deres Fisk; den unge Han paa Klippen ved det nederste af Høllet, Søstrene paa den stenede Bred og Moderen paa ! en stor Sten, der ragede op midt i Strømmen. ,

Den gamle Odder havde udført det største Ar­bejde og var sulten, saa den begynd~e ved Hovedet af en to Punds Havørred og aad Q•Bn op lige til Halen, idet den kun afl:>rød af og til j for at drikke. Da Maaltidet var færdigt, gled den igen i Vandet f:or at fiske; kun en Blodplet og tjogle faa Skæl viste Stedet, hvor Ørreden var blevet fortæret.

Der var stadig adskiUige Fisk i Høllet, og disse passionerede Jægere vilde nødig forl'ade dem, men omsider gik Moderen paa Land, ryst1ede sig og be­gyndte at trille sig i Sandet og klø Nakken m:od

1931 SPORTS-FlSKgREN 51

. Smaastenene; for nu da hendes Sult var stillet, havde · huri ind at tænke paa ,den Kløe hun følte · p:aa Grund : af Lusene, der sad fast i hendes Pels, hvor hun ikke '. kunde- naa ·dem med' Tænderne.

-To. af Ungerne legede ; i det ene Øjeblik syntes de . ,al slaas, · i det _næste rullede de sammenflettede i venskabelig Omfavnelse, helt rundt som en Kugle ned i Vandet. Den tr·2dje l·2gede med en Fisk, som

:en Kat leger med en Mus, af og til puffede dem den ud i Vandet og dykkede saa netl og hentede

· den op igen. Men Ungernes Lystigh,2d i Vandet blev . for meget for de andre to, og snart efter legede d alle i · Høllet. Pludselig revi 'den gamle Odder sig løs

· og svømmede i Land, rystede sig, udstødte en Lyd, der var halvt Hvin halvt Fløjten og begyndte ai: svømme op ad Strømmen, og inden 'den var ved det øverste af Høllet, var Ungerne i Halen paa den. Moderen førte an gennem to Enge forbi et Hul, hvor de unge Oddere gerne vilde være bleveit, langs Flod­

. bredden, indtil de naaede det Sted, hvor to Løb for-enede, sig for at danne -delll Flod, ad hvilken de var kommet. Nedenfor Sammenløbet var der et dybt Høl med el Stænk af gult Sand paa den modsatte Bred. Odderne gik atter i Vandet og fiskede, saa gik de i Land og her efterlod de det forræderiske "Segl" eller Spor i det fugtige Sand. Det var delli næste Dag det eneste Tegn paa, at Fiskeselskabet ,havde været der, for Rotterne og Maagerne fik snart de efterladte Fiskerester til at forsvinde.

En rødlig Terne paa Himmelen imod Øst antydede nu Dagens Komme og øjeblikkeligt forandredes Od­dernes Opførsel. Idet d'e skiftevis svømmede, flød eller vadede, tumlede de ned ad Strømmen uden, at tænke paa at lege mere ; forbi det klippefyldte Høl, hvor de først havde fisket, forbi Indgangen til den Grøft, hvor de havde holdt til den foregaaende Dag, til et Høi en Fjerdingvej nede ad: Floden. Her gik Moderen i Land, gik gennem Sivene og førte sine Unger til en tør Grøft et halvt hundrede Yard: fra Floden. Paa dette Tidspunkt var Bjergtoppene far­vede røde af den opgaaende Sol.

Del var Dagslys, da Odderne naaede deres Hvi­lested; maaske stolede Moderen paa, at den lavt liggende Taage vilde skjule hendes Afkom fra spej­dende Øjne. I Grøften slikkecfe hvert af Dyrene sig over det hele, rullede sig sammen ·og faldt i Søvn.

En Times Tid før Mørket faldt paa mærkedes der en Bevægelse i Sivene, og Moderen krøti ud og ned til den stenede Bred; hun vendte sig om:hyggeligt fra den ene Side til derr anden og snusede i Luften, -saa gled · hun ud i Vandet og kom op midt i Høllet, hvor hun hævede sig op i Vandet og saa sig omkring. .Tilfreds med at Banen var fri vendte hUill tilbage til Grøften og kom faa Minutter efter tillfage med Un­gerne.

Del var · øjensynligt, at der var noget · igære, for i SLilhed fiskede de i Høllet, og da de 'havde faael en Ørred hver, bega;v d·~ sig hurtigt af Sted op ad Strømmen.

Ved Daggry havde Familien fulgt Flodens Løb, idel de tumlede tilbage til deres Skjul, men nu forlod Moderen Vandet o,g begav sig over Markerne, forbi deres Bo i Piletræet og videre til det klippefyldteJ Hø!, hvor de ha,vde fisket d'en foregaaende Nat. Ved denne Rute afskar hun en stor Krumning paa Flo­dens Løb. Den gamle Odder havde ikk:~ til Hensigt al standse for at fiske i Hø.net, og d·2n fortsatte sin Kurs over Klipperne, men Hanungen gl•2d stille ned i Vandet. Resten af Flokk·2n var kommet over Klip­pevæggen ved d·2t øverste af Høllet og var paa Vej over Engen, før Moderen opdagede, al han var lJorte; øjeblikkelig standsede hun og fløjtede, men der kom intel Svar, saa hun fortsatte med de to mindre Unger. HvE:rt Øjeblik gentog Moderen sin F.løjtenJ og lilsidst lød der en Tone til Svar. Skønt Moderen: vidste, at hun skulde t ilbiagelægge mang,3 K vartmil før Daggry, fik hend e,:, Moderinstinkt hende dog · til at sætte Farten ·lidt ned, og snart efter sluttede Flygtningen 'sig til Familien. Dernæst naaede de HøUet, hvor; de to Strømme mødes, og her fiskede de men ikke længe, for lVJ.oderen havde lagt sine Planer, for hun: forlod Boet og meget snart styrede hun op ad Strømmen til venstre.

Familien for af Sted, passerede under en gammel romersk Bro, hvrorover Cromwell havde ført sine Jærnsider, derpaa gennem Buer af en mere moderne Konstruktion, der IJedre egnede sig til' at lage 'Nuti­dens Trafik, forbi et stort Hus højt opp,ø paa Flod­bredden, hvor flittige Væsener sad:· ·og studerede i denne s2ne Nattetime, saa atter gennem Skov og Eng, indtil de naaede UdkaJnten af en 'By. Hvor Od­derne fulgte Floden, hævede en Bomuldsfabrik' sine taarnede Mure højt over dem. Pludselig standsede Mod er en og krølJ sammen paa grundt Vand: ved Foden af Muren, for hun havde hørt enJ dunkende Lyd i det Fjerne - Lyden IJlevi høiere og højere ind­til el Lyshav viste sig hvor Vejen langs Floden svinge­de, og en Automob'il kørte over Broen, soiill rørte over Vandet et hundrede Yard længere oppe. Bilen for­svandt, Odderne sk'yndte sig videre og standsede ikke et Øjeblik, før der ikke mere var Spor af Mennesker i Nærheden. Nu forandredes Landska))et, og Klippe­parlier tvang Floden til at sno og dreje sig og skif­tevis løbe gennem dybe Jættegryder og lavvandede Strækninger.

Det var ved den største af disse Jættegryder, at den gamle Odder standsede, og de oegyndte at fiske. .Nu blev det klart, hvorfor Odderen havde bragt sine Unger milevidt op ad Floden, for da' de søgte Høllet igennem, fandt de to Fisk næsten ligesaa lange ogi nærmest ligesaa stærke, men endnu mere oevægeligei

52 SPORTS-FISKERE.\' 1931

i Vandet, end selve Odderen; det var Laks, og de var kommet op med det sidste Højvande. Jagten var lang og frygtelig, men tilsidst ffiev Familiens for­enede Anstrengelser dog for meget for Fiskene. To Oogangs-Laks blev halet i Land og fortæret under m~gen Hvæsen og Snærren.; Familien lagde sig O,P i en Kløft mellem Klipperne om Dagen.

Saadan er Oddernes lykkelige Nætter og Dage. Ja, en Fiskeribetjent kunde have staaet paa: den romerske Bro og sendt en at' Ungerne et Skud; i saa Tilfælde havde det været -en smertefri Død, og selvom Moderen ·og de andre Unger vilde være blevet skræmt, vilde de ligefuldt have jaget og dræbt deres Laks.

Del kunde være, at Oddernes Spor · var blevet set, idet de gik fra Skjulet i Piletræet ned for at fiske i Klippebøllet, og at der var blevet sat en Fælde paa deres Spor i Haab om, at de vilde komme den samme Vej den følgende Nat. Dette gjorde de sikkert, men den gamle Odder havde allerede mistet to Tæer i en Snare, og det var meget usandsynligt, at hun to Gange vilde gaa i Fælden.

Men hvordan er det med Hannen, Faderen i den Familie, vi lige har fulgt? Da han havde overladt Omsorgen for Ungerne til Moderen, greb Vandre­lysten ham, og i Løbet at' to Nætter naaede han til selve Flodens Kilde. Da han havde dræbt nogle; faa Fisk, der stod paa Leg, forlod han de grunde Vande og gik over Land Lil et stort Reservoir paa den anden Side af Bjergene. D-2lle Reservoir skaff,~de Vandforsyning til en By ti Mil borte og 1rnvde været anlagt i omtrent 6 Aar. Aldrig saa snart havde d·?t opfyldt . sin Bestemmelse at rumme mægtige Vand­masser, førend 50,000 Ørredyngel blev sat ud. Der var praldisk talt ingen naturlig Føde i de t nybyg­gede Reservoir, saa at, ligesaa snart de -slærkeste at' Yngelen blev en Ubetydelighed større end deres Brødre, blev de Kannibaler; med d·2t Resultat, at da Odderen kom, fandt han, at ctmne Sø, i Stedet for al være godt forsynet med Fisk, kun indeholdt nogle faa Hundrede Fisk paa 2- 3 Puncl Stykket. Disse store Fisk slog aldrig efter Flue, og om Dagen opholdl de sig paa d 'et dybe Vand i Midten.

Om Morgenen og af og til paa en varm Som­meraften svømmede de rundt langs Bredderne og aad de Elritser, som nu levede i stor Mængde mellem Vegetationen, som var groet op ved Bassinets lave Ende. Naar Ørrederne svømmed·2 rundl, for Elrit­serne mod Bredden, og de store Fisk plaskede. og næsten kastede sig mod Bredden, idet de jagede Stimerne.

Odderen kom til Reservoiret v·2d Daggry, og selvom den fiskede ivrigt, fang·2de den ing,2fnting:. for Vandet var 60 Fod dybt paa Midten , og naar den jagede en Ørr·~d, stak Fi<;ken ud paa det dyte

og forsvandt. Saa forlod den gamle Han Vandet, 'uden at have faaet sig et Maaltid, og trak sig tilba:ge til et Leje af Siv · nær Vandkanten. Omhyggeligt bed den adskillige Stængler af og arrangerede dem rundt i Form af en grov Rede, ·og saa: drejede den sig rundt og rundt for at lav~ et godt Hul til at ligge i. Dernæst vendte den sig om paa Ryggen og slikkede Brystet . og hele Legemet over. Da den omsider var lilfreds med sit Toilette, rullede den sig sammen som en Kat og faldt snart i Sø,vn.

Den havde ikke sovet mere end en Time eller to, da den vaagnede ved, at en stor Ørred gav et voldsomt · Plask kun faa Alen fra dens Rede. Det var fuldt Dagslys, · mell' Ensomheden ved den øverste Ende af Reservoiret syntes at give Dyret Mod; han var ude af Sivene i et Nu og i Vandet ,og aldrig saa snart var han i V andet, før han kom op igen med en prægtig, gylden Ørrecl; han havde over­rumplet Fisken, mens den fouragerede. Næste Nat fiskede han igen uden Held, derfor forlod han Stedet -Lil Fordel for nye Jagtegne, og han fulgte Oversvøm­melsen fra Reservoiret. Dette førte ham genne1111, Mose, der var bevokset med stridt Græs og Bom­uldsplanter. Der var ingen Fisk i Vandet, saa Od­deren vendte sin Opmærksomhed mod Frøer og Hjejleunger. Nu forlod han Højlandet og fulgte en Strøm ned :i Dalen, hvor han vendte tilbage til sin Ørredkost. Naar Fangsten var god, blev han en Dag eller to, men Vandrelysten var stadig over ham, og han vedblev at følge Flod·::m ud imod Havet. Tre Gange mødte han andre Oddere und·ervejs, men han gik forbi uden at ænse dem.

Til sidst bragte hans Vandringer ham Lil ·en Fiskerby ved Flodens Munding; d·wne passerede han i den bælgmørke Nat og befandt sig saa i Havet.

I Bugten var der Hundreder af Laks og Havør­reder, der var parat til at gaa op med det første Høj­vande, og i det salle Vand tog Odderen sin Told. Saa drog Odderen langs Kysten, ·hvo·r d·en levede af Fladfisk og lignende, og idet den svømmede med kraf­tige Bevægelser mellem Klipperne, lignede dens Skik­kelse mere en Havaal end en Odder.

Af og til gjorde den Udflugt,er ind i Landet til forskellige Damme og Vandløb, og en Gang til en Fiskeudklækningsanstalt, hvor den nær havde mistet Livet. Om Efteraaret drog den over Hederne tilbage til sine gamle Tilflugtssteder; senere udkæmpede han en Kamp, vandt sig en Mage og slog sig endnu engang til Ro i Familielivet. Den Sommer mødte han et Kobbel Odderhunde; han var et stort og stolt Dyr, og da han blev forfulgt, vendte han sig simpelthen imod Koblet og døde kæmpende.

Under en haard Vinl'3r fører Odder•en, som saa mange andre vi:de Dyr, ikke nogen misund·2lsesværdig Tilværelse. I saadanne Egne, som jeg har h eskr,2vet,

1931 SPORTS-FlSKEREN 53

iryser Floderne ikke, og det aabne Hav er ikke langt borte, men , Oversvømmelser gør det vanskeligt at fange Fisk, og der er ikke megen Føde at faa, og haar Jorden er · dækket af Sne, }jliver Odderelli let sporet og s1rndt eller fan..i~et i Fælde.

I Marskegne, hvor Odderen maa fiske i lang­som tfiydende Strømme og lavvandede Søer, er Dyret ofte i en fortvivlet Stilling, naar Vandet fryser til. En Tid lang kan det lykkes at holde et Hul aabent og fiske under Isen, men i ·en haard Vinter maa den ty til Rotter, Vadefugle og selv Fjerkræ for at opret­holde Livet. En gammel MarsklJoer beskrev; engang for mig, hvordan to Oddere fiskede i en Grøft under Isen i flere Dage ; de holdt to, Huller aabne og svøm­medf~ fra det ene til det andet.

I 1911 var Dyrene i min Forsøgsdam frosset ude, hvorfor jeg brød et Hul i Isen lil åem, og de holdt det selv aabent ved åt bide Isen bort. Disse Oddere holdt i hvert Tilfælde Hullet aal:Jent, saa at :de kunde komme i V:mdet o~ faa s'ig en Svømmetur, muligvis med den Tanke at jage ell! Fisk under Ise11; det var absolut ikke Sulten, der drev dem, for i denne strænge Tid blev der givet dem Føde paa Land.

Af og til driver vanskelige Omstændigheder den udhungrede Odder til Menneskenes Boliger, og her møder det stakkels Dyr ofte kun ringe Sympati. Intet kunde være mere oprørende end den Behandling, der blev forundt en Odder i Aldeburgh, efter hvad der stod i den stedlige Avis. Dyret blev fundet i Al­deburgh Tidende's Gaard; den aad graadigt no_gle Fisk, der blev bragt den og flygtede saa til et Høloft. Folkene smed den ud derfra og jagede de:rr med Stokke og Bøsser, og tilsidst blev den skudt.

Jeg har hørt om to- tre lignende Tilfælde. (Fortsættes).

Svar til Hr. Chr. Lottrup }'.Andersen.

Jeg har bemærket Deres Indlæg i "Sportsfiske­ren" for April, og jeg vil give Dem Ret i, at De indtager et noget usædvanligt Standpunkt i Spørgs­maalet, om det er sportsmanlike eller amatørmæs­sigt at sælge sin Fangst.

De indrømmer straks, at det rene og klare Stand­punkt er, at Sportsfiskeren ikke sælger sin Fangst, og del: er Deres Ideal, hvorefter De selv handler. De begrunder dette Deres Standpunkt med, at naar man ikke sælger sin Fangst, er det ikke medvirkende til Umaadeholdenhed i Fangst.

Ja, det var den ene Side af Deres Standpunkt, og deri kan jeg give Dem Medhold, dog burde De have sluttet med eller tilføjet, at da Landsforeningen i sin Tid blev startet, blev den givet Navnet "Dansk Sportsfiskerforening", netop for at hævde Sp:orterr

i vor nye Forening som i alle andre Sportsforenin­ger, og det byder selvfølgelig, at vi maa underkaste os de Regler, som er gældende for al S,port, hvilket .uomstødelig . er, åt Sport ikke i nogen Grad maa være til økonomisk Vinding, saa det kan De, jeg eller nogen anden ikke r ette ve~, saalæq.ge vi vil benytte Navnet Sport.

Stik imod Deres første, rene og klare Stand­punkt gaar De i Deres øvrige Indlæg ikke af Vejen for at tolerere, ja, anviser hvorledes De kunde tænke Dem andre, der vil sælge deres Fangst og dog smykke sig med Sportsfiskernavnet, maa kunne omgaa Salgs­spørgsmaalet ved at lade deres Fruer forære Fangsten til en Viktualiehandler, som saa til Gengæld forærer Vildt eller Penge, for hvilke der kan købes andet. En Sportsmand vil hævde, at den der gør det, er ikke Sportsfisker, men slet og ret Fisker og hans Kone sælger Fisk.

De kommer med adskillige andre lignende An­visninger, som jeg ikke skal gentage, thi det er des­værre ikke noget nyt, men noget der i mer eller mindre . Grad praktiseres og bekæmpes af enhver Sportsfisker. - Det er og bliver ikke rigtigt at være Medlem af en Afholdsforening og alligevel drikke Spiritus, selv om det sker i Smug. Nej, en virkelig Sportsfisker sælger ikke sin Fangst, og de der hævder og praktiserer andet, gør vor Sport ubodelig Skade.

Jeg var i Fjor paa en Fisketur, hvor jeg først paa Formiddagen fangede en Laks paa 14 Pund. Min Tanke var straks derefter at holde op medl at fiske, men da det ikke var saa stor en Rekord-Laks, som jeg havde tænkt mig, kastede jeg ud igen Ogi fangede straks efter en Laks der vejede 32 Pund. Skønt det var el: enestaaende Laksevejr, s1uttede mit Fiskeri hermed, ikke eet Kast gjorde jeg mere den Dag, og del kun til Fordel for mine Kammerater. Jeg havde jo mer end nok. - Jeg fangede en paafølgende Hellig­dag omtrent paa samme Sted igen en Laks, der veje­de 15 Pund. Ialt havde jeg i disse tre Fisk: 61 Pund, som jeg lod røge og uddele til Sportsfæller, Venner og Familie, ialt ca. 50 Portioner gav jeg bort, og jeg tror ikke, at nogen blev overmættet deraf. De var sikkert alle glade ved at faa et Bid fersk, røget Laks, men mesiti glad var dog jeg, der havde været saa heldig al fange disse tre pragtfulde Fisk og kunnet gøre saa mange glade dermed. - Jeg vil i den For­bindelse nævne, at det forundrer mig, hvorledes De kan hævde, at man for saadan Gave venter at faa Valuta, hvis De da ikke mener, at ved Valuta forstaas den Glæde man har i at kunne gøre anare glade.

f..ad os nu se Sagen fra en ikke Sportsfiskers Side, at jeg f. Eks. havde tænkt at sælge Fiskene til gældende Dagspris, som var ca. 250 Kr. - I saa Tilfælde var det indlysende, at jeg i et saa godt Fiskevejr, hvor Heldet var med mig, ikke vilde holde

54 SPORTS-FISKEREN 1931

op med at fiske først paa Formiddagen, men tvert­imod blive mer og mer ivrig for al' forfølge Heldet og tjene Penge. De tre Fisk tog jeg i et og samme Aasvmg, som tilhørte en Lodsejer, der for sin Fiske­re( a·arlig faar ca. 10 a 20 Kr. Tror De, at han vil være tilbøjelig til at leje det ud igen, naar han erfarer, at en enkelt ham ukendt Fisker kan rejse ned og paa en halv Formiddag tjene 250 Kr. - Tror De ikke, at det med Tiden vilde blive et d,yrt Fiskeri, og mulig netop noget for disse engelske Millionærer, De omtaler.

Nej ,- Sporten skal drives for Sportens Skyld, deri er den største Glæde, og kun det vil kunne be­vare vore Aaer for de flest mulige danske Sports­fiskere.

I Slutningen af Deres Indlæg fremkommer De med el Ønske om Tilføjelse til "Sports-Fiskerfor­eningen"s Formaalsparagraf, og det kunde jeg til Nød med enkelte Ændringer · gaa med til ; men det hele betyder jo intet, naar De samtidig slaar til Lyd for camoufleret Salg.

Aalborg, den 14. April 1931. Elimar Schmidt.

~VIRVJLmR Af Dr. med. Lottrup Andersen.

Eflorlryk forbydes,

Ingen Svirvler er saa gode, som de burde være og der findes ikke een Svirvel, der alene, (uden Antikinkplade el. lign. ) er i Stand til at hindre Torsion af en Line. Sagen bliv·cr heller ikke bedre, om man anbringer flere Svirvler paa sin Snøre, kun den bedste virker, m·cdens de andre er passive, selv om Forskellen er ganske minimal. Man opnaar ved Anvendelsen af flere Svirvler samtidig kun, at man derved udvælger sig den bedste (hvad ellers kan være vanskeligt). Ligeledes kan det naturligvis' ikke nægtes, at en Svirvel paa Grund af Forurening med Snavs, Plantedele el. lign. kan komme ud: af Funktion, og at del da kan bietyde noget, al der er Reservesvirvler paa Linen. Forøvrigt maalte Svirvler kunne laves meget bedre end de i. Hand,3·len fore­kommende, selv om de derved })lev noget dyrere. Jeg vil i det følgende tillade mig at skrive en lille Hjemmestil om Emnet Svirvler, selv om det maaske paa Forhaand vil synes Dem em "Afhandling om: en Pølsepind."

Hvilke Fordringer maa man da stille til en god Svirvel'? Jeg vil antage følgende er de væsenlig;ste.

1. Trækket maa falde aksialt. 2. Metallet maa være rustfrit og af den Art,

der giver den mindste Friktion i V and. 3. Gnidningsfladerne maa være saa glatte som

muligt. 4. Friklionskraften maa virke paa den kortest

mulige V ægtstangsarm. 5. Svirvelhovedets Underflade eller Berørings-

flade maa være en, Kugleflade eller øn Keg­leflade med megd stump Topvinkel, eller endelig under visse Forhoret en plan Flade.

6 Svirvelkanalens Længde spiller en mindre Rolle. Under visse Forhold (ved skawt Træk og fastsiddende Svii:vel) helst kort.

Jeg skal nu gennemgaa de 6 Punkt-er hver for sig. 1. Hvis Trækket ikke er aksialt kommer der en

gyreskopisl~ Bevægelse, som umiddelbart indlysende forringer Svirvlens Bevægelighed (se .senere).

For at opnaa et aksialt Træk forekommer det mig ligegyldigt, om "Øjerne" er runde eller spid'se, naar blot Stilken er radiært anbragt, rettet mod Øj,~ts Centrum, eller, i "Hardy's Svirvler", G•cnneml)orin­gen (eller Svirvelkanal·cn) ligger lige overfor Spidsen.

Er dette ikke Tilfældet, vil Træklrnt i begge Til­fælde blive skævt.

Hvis man dog i k k e anvender en Metalring til 1."''orbindelse med Øjet, kan en vaad Line eller Gut lettere kor'nme til at sidde skævt i det runde Øje1 end i det spidse, idel d ·cn ikke saa let glide•r paa Plads En bøjet Stilk giver ogsaa gyroskopisk Be­vægelse.

2. At Metallet skal være rustfrit, er naturligvis en Selvfølge. Valget af et eller to Metaller (Hvidmetal f. Eks. ), der, navnlig under Vand, har den mindst mulige Friktion indblyrdes, spiller vel ogsaa ,en 1lolle her, hvor jo ganske vist det Tryk, Gnidningsfladerne kommer til at udøve mod hinanden, ikke er synder­ligt stort. Tør Gnidning er proportional med Trykket, Fladerne udøver mod hinanden, og lig·cledes afhængig af Glidefladernes Ruhed, men uafhængigt af disses Størrelse og Hastighøden. I Vædsker IJliver Forhol­dene anderled·cs, dog IJliver Gnidningen me.llem Metal­dele vist som oftest mindre, navnlig naar d·et drejer sig om Olie. Denne gør dog næppe megen ·Nytte i vore Svirvler, hvor den ret hurtigt vil vaskes ud i Vandet. (Derfor kan det na'"turligvis alligevel anbefa­les at smøre sine Sviniier for at hindre, at de under Opbevaring løber an). 1\llen ogsaa \ 1 anå nedsætter som oftest Gnidningsmodstanden i Svirvlerne, forskelligt efter det anvendte Metal. Ganske vist kan man hyppigt se det modsatte, navnlig da i Messingsvirvler, ligesom naar der findes Urenh·eder paa Gnidningsfla­derne (Rester af Plantedele, Ir eller Rust), d'er, naar de bliver vaade, gør sig mere gæMende.

3. At Gnidningsfladerne ikke maa være ru og ujævne, er naturligvis ogsaa indlysende, selv om det spiller en mindre Rolle i Vand.

4. Rlandt de opstillede Beting·elser for en god Svirvel, er denne vel den vigtigste. Hvad jeg mener med, at den Vægtstangsarm, Friklionskraften virker paa, maa være saa kort som mulig, fremgaar tydeligt ar min Tegning. Man ser hvor overvældende denne V ægtstangsarm, betegnet ved a, kan komm,3 til at virke overfor den ganske korte b. (Halvdelen af Linens Diameter), som Linens Torsionsmodstand maa

1931 SP011TS-FiSKE1lEN 55

virke paa. Vægtstangsannen a maa aJtsaa formind­:skes saa meget som · niuligt, d. v. s. Svirvelkana'.lenJ

som muligt, (og Svirvelstilken

Fig. 1.

5. For nu ikke at gøre de ved snæv,er Svirvel­kanal opnaaede Fordele illusoriske, maa Svirvelho­vedets Underflade kun ])erøre Svirvelkanalens indre Munding. Er Underfla1den plan eller endog concav

AJ(ilftfPI Fig. 2.

vil der komme Gnidning ogsaa perifert for Kanalmun­•dingen, og denned atter en Forlængelse af Friktions­kraftens Vægtstangsarm. Dette sker ikke, naar Hove­dets Underfla:de ·er en Kuglekalot eller Kegleflade. Samtidig vil man derved ogsaa lettere sikre Hoved og Stilk en aksial Midtstilling i Kanalen og undg,aa Berøring mellem sidste og Stilken. Dette sidst·~ Hensyn vejer dog vist meget lidt, da Berøringsfladens Størrelse praktisk set ingen som h,elst Ro-Ile spiller. Vælger man en Kegleflad·e, maa denne have saa ·stump Topvinkel, som muligt. Jo spidsere nem lig Keglen bliver desto stø1Te bliver det Tryk, hvo·rmed Ho'vedet pre~ses mod Kanalmunding·en og dermed -ogsaa Gnidningsmodstanden. Delle indses let:

a..

Fig. 3.

P. = Trækkraften. Q = den Kraft, Kilen udøver mod Kanalens Munding. Man har da:

Q b eller Q pl P a a

Er b. f'. ·Eks. dobbelt saa stor som a. , bli\·er ·ogsaa Q = 2 P. Er Keglens Toppunkt derimod rn eg,~l stump eller anvender man en Kugleflade, (altsaa b. megel rnindre end a. ) bliv·er Q. kun en Brøkdel af P. Del i denne Henseende gunstigste Forlrnld vil m.'.ln opnaa, naar IJ. = 0, d. v. s. Hovedels Underflade plan,

idet Q. da ogsaa er O og man har kun selve Trækkraf· ten P. tilbage at regne med. I saa Fald maatte nian dog lade Svirvelkanalens indre Munding springe noget frem, for at undgaa den uheldige Forlængelse af Friktionens V ægtstangsarm. Hovedet vilde ganske vist

Fig. 4.

f'aa et mindre stal:>ilt Leje, hvad dog vist næppe spiller nogen Rolle. Derimod vilde denne Anordning maaske støde paa tekniske Fremstillingsvanskeligheder.

6. Svirvelkanalens Længde spiller næppe nogen Rolle. hvor det drejer sig om, hvad jeg vil kalde frie Svirvler, det vil sige Svirvler i Linen, hvor altsaa begge Øjer er fastgjorte til Line eller Forfang, eller til Line og Forfang (modsat faste 'Svirvler, hvis ene Ende er i fast Forbindelse . med! Spindefisk eller Kunsifisk). I frie Svirvler vil det nemlig ikke spille nogen stor Rolle, om Stilken ogsaa kommer lidt i Be­røring med ydre Kanalmunding, hvis der da ikke bliver Tale om gyroskopisk Bevægelse (se senere), dels vil n emlig Trykket her være ringe, og denne Forøgel­se af' Gnidningsfladen uden Betydning. V ar Kanalens ydre Munding skarp og ru, kunde det maaske nok al­ligevel spille en Rolle. Kanalen skal dog være meget lang og snæver, for at en saadan Berøring overhove­aet skal finde Sted under Spinding. Dette indses let.

Fig. 5. Figuren fremstiller skematisk en Svirvelstilk, der

er i Berøring med Svirvelkanalens ydre Munding .. K= Trækkraften, som jeg for en Simpelheds Skyld har givet Angrebspunkt i Svirvelhovedet. Trækkraf­ten K. opløses i to Komposanter, en lodret, mo1d­virkende Tyngden T. og en i Svirvelkanalens Akse. Bliver den lodrette Komposant større end T., vil Svirvlen løftes noget op, til der er Ligevægt, og S\'irvelslilkcn vil f'jærnes fra Berøringen med Kana­lens ydre Munding. J o større delt·e Misforhold mellem K. og T. bliver, jo mere nærmer Svirv,elstilken sig Lil Kanalens Akse. Helt vil den aldrig kunne naa den, da Svirvlens Tyngde saa maatte vær.e 0. Kender man Svirvlens Vægt, Trækkraftens Størrelse og SYirvl en tænkes i vandret Stilling, kan man (idet sinu:; = ~ ) ber egne Vinklen mellem Stilken og Ka­nalens Akse og dermed Afstanden mellem disse lo i Kanalmunclingen. I el tidligere her i Bladet omtalt [· orsøg, var den Kraft, der under Spincling med en

56 SPORTS-FISKEREN t 93 r.

31/2 i)nch. Hardy's Pioneer Devon udøvedes paa Svirvlen 85 gr. Svirvlen vejede 1,6 gr. eller i Vandet følgelig ca. 1,4 gr. Den 'Vægt man skal regne med bliver saaledes 0,7 gr. Trækkraften var her altsaa 121,4 Gange saa stor, som den i Betragtning kom­mende halve Tyngde. Den Vinkel, Stilken her vil danne med Kanalens Akse, bliver ved Udregning kun noget mindre end 1/20. Da endelig Svirvelkanalen havde ·en Længde af 3 mm. b1iver Afstanden mellern. Stilken og Kanalens Akse i ydre Munding kun 0,025 mm. Da Kanalmundingen endelig havde en Diameter paa 1,5 mm, medens Stilkens Diameter var 0,6 mm., roterede altsaa Stilken i en Afstand af 0,425 mm. fra Kanalmundingens Rand. Kanalen behøvede altsaa theoretisk set ved diette Træk kun at have haft mindre end d:en halve Diameter. Eller ved denne Kanallængde paa 3 mm. og en Svirvelstilk paa 0,6 mm., behø,vede Kanalen med andre Ord theoretisk set kun at være en Ubetydelighed videre end 0,65 mm. Gør man Kanalen kortere, lJliver For­holdet endnu gunstfgere, saa man ved kort Kanal kun vil behøve at gøre Kanalen en Ubetydelighe;c; videre end Stilkens Diameter.

Da som omtalt Stilken theoretisk set aldrig vil kunne ·komme til at ligge helt i Svirvelkanalens Akse, vil Bevægelsen heller ikke blive ren Rotation, men blandet med en ganske ringe gyroskopisk Be­vægelse, hvad naturligvis ingen praktisk Rolle spiller.

Hvor den ·ene Ende af Svirvlen derimod er fast forbundet med Spindefisk eller Kunstfisk', vil man vanskeligere, paa Grund af disses større Tyngde, kunne undgaa en Berøring mellem Stilk og Kanal­munding, en ·Berøring, som af samme Grund, an­tagelig vil kunne forøge Gnidningen noget. An]:)ringer man endelig sin Svirvel inde i Kunstfisken, kun ragende delvist frem med et "Øje" eller mere, vil Gnidning mellem Kunstfiskens Munding og Svirvel­stilken ogsaa let kunne gøre Svirvlens Nytte tvivl-' som, navnlig da der ogsaa her kan komme gyrosko­pisk Virkning.

-z.2, ~·~~

Fig. 6. e

Man maa derfor helst anbringe en ekstra Svirvel Forfanget eller mellem dette og Linern.

Endelig et Par Ord om den gyroskopiske Bevæ­gelse:

Er Trækket ikke aksialt, enten det nu skyldes, at Stilken har faaet en Bøjning, eller at Linen ikke er befæstet aksialt i Øjet, vil Svirvlen: komme i en

' \ I I

I

Fig. 7. De tre Figurer viser nogle tænkte Tilfælde af bøjet Stilk, me­get overdrevet tegnet. De punkterede Kurver angiver den gy­ros·kopiske Bevægelse, som Svirvlerne· skulde foretage.

gyrpskopisk Bevægelse. Til Illustration heraf har jeg valgt tre tænkte Tilfælde af !Jøjet Stilk i en dob­belt Kasettesvirvel

I Tilfældet Fig. a. er kun den ene Stilk b'øjet, og jeg tænker mig, den anden kan rotere, trods Be­røring med ydre Kanalmunding (hvad maaske kan være tvivlsomt). Ligger nu den roterende ?Pinder eiller Kunstfisk til venstre, vil der kun komme Rotation af venstre Svirvelstilk og Hoved, medens Svirvlens. anden Ende virker som Antikinkplade. Ligger den roterende Kraft til højre for Svirvlen, maa den sætte Svirvlen i en gyroskopisk Bevægelse, før der kan komme Rotation af Svirvelstilkene. De to punkterede Kurver angiver Bevægelsens Bane. Linen (elller vel her Forfanget) maa torkveres meget, før del]I blliver i Stand til at levere den hertil fornødne Kraft. Den skal nemlig, som man ser, foruden Gnidningsmodstan­den i Svirvlen ogsaa overvinde 'dennes Tyngde og den Modstand, Vandet yder rnod denne Cirkelbevæ­gelse. I d~ to andre Tilfælde ]:). og c. , hvor begge Stilke er bøjede, er det ligegyldigt, til hvillrnlll Side den roterende Kraft ligger. Ogsaa her maa Forfanget snoes meget, før det bliver i Stand til at svinge Svirv­len rundt, og sker det, ser man let, at man for hver

· Svingning, Svirvlen gør, faar en Torsion af Linen paa den anden Side (ligegyldigt om der sker Rotation af Stilken i Svirvelkanal eller ej). Svirvlen er med andre Ord virlmingsløs.

(Fortsættes).

~

,,Sukket fra Sjælland". - - .-----

N aar Herr Sødring og andre mener, at en Lo­kalforening for b.ele Sjælland er Vejen til Oph,iælp­ning af et bedre Fiskeri for os, der driver det som en Fornøjelse, saa tror jeg slet ikke, at dette er Vejen.

1931 SPORTS--FISKEREN 57

Det er Spild af skønne Kræfter at udparcellere Foreningen i en sjællandsk, maaske en fynsk o.g i en lolland-falstersk Afdeling.'

Hvis · det var Sport lignende som Skydning, Bold­spil eller anden Konkurrence, har en Landsdeling: i;$ ·Berettigelse, men ikke i Fiskesport.

Aarsagen til det aftagende Fiskeri er at søge i • for liden Pleje af Fiskevandene. Saaledes er del paa Sjælland og vel ogsaa mange Steder i Jylland, selv om der er en begyndende Interesse for at op­hjælpe Fiskeriet forskellige Steder.

Foreløbig er det, og har været Nedgang, medens Antallet af Fiskere er stigende.

Der fanges for meget og plejes for lidt. Enhver Fisker maa vide eller lære, at hvor der

fanges, maa der udsættes. Betydelig flere Ørred end f. Eks. Gedder og Aborrer.

Mindst een F'isk af Minimumsmaal eller tilsva­rende Mængde Yngel eller Sættefisk for hver Fisk, der fanges og medbringes fra Vandet

De Fiskere, mindre Lokalforeninger og Lystfi­skeriforeningen som lejer Fiskevande her paa Sjæl­land, udsætter Fisk, og kun herved kan Bestanden vedligeholdes og ophjælpes. Der sker ogsaa anden Pleje af disse Vande, som det ikke er nødvendigt at ·komme ind paa. Sportsfiskerforeningen foretager det samme i Jylland.

. Den snart berømte Lellinge Aa, Esrom Kana;en ogsaa, vilde snart være tømt for hver en Bækørred, hvis det Fiskeri var ]jlevet fortsat, som flor·2rede saa frodigt, før de nuværende Lej·2re kom til. Havørred kan der ses helt bort fra i - disse Smaavande, da de kun er herinde i Fredningstiden, N ovemLJer og December, hvor der er mest Vand. De maa ikke sammenlignes med jydske Ørredvande, hvor de store Ørred gaar op langt tidligere og opholder sig meg,:~t længere.

Vejen til et bedr·2 Fiskeri er Oplysning til alle Fiskere om Pleje af Fisk·2vandet specieilt ved Ud­sælning. og ved personlig Leje eller konsortial Leje at faa det Fiskevand, som passer til' Hartkornet.

Vi kan ikke forlange, at Foreningen s;cal skaffo os Fiskevand for det ringe Kontingent, som 'd,2r disponeres over.

Gaar man paa Jagt, nytter det lidet, man vil skyde Kronhjorte, naar der kun _ findes en Hare paa Terrænet, og trods det smukke Fotog;rafi, find,2s der ikke ·paa Sjælland tilstrækkeligt Ørredfiskeri til flere Hundrede Fiskeriforeningsmedlemme,r.

.T eg skal dog oplyse, at en Fiskermand i d,J sidste· 6 Aar har fanget mange store Laks og Hav­ørred ude paa Stranden ved Klamp•ml:)org i Øresu:1d i de tre Vintermaaneder. Han fisker med Drivsnøre og agner med Orm og smaa Aalekvapper. I Aar har han fanget 28 og den største paa 4'1 Pund. Han kan se bort fra Hartkornet, da Fisk·2riet ·2r fri t, saa cleL

er ikke alene de mere velstillede i Samfundet, der kan have Lakse- og Ørredfiskeri.

Jeg maa af andre Aarsager sammenligne med Jagten, fordi J ægern_e i Kultur er kommet et langt Skridt foran Fiskerne.

Efter Godsernes Udstykning er Landets Jægere gennem Oplysning ledet . ind i den rette Over)Jevis­ning, at uden Vildtpleje og Vildtudsætning intet Vildt. Det har resulteret i, at der Landet over i d!e senere Aar er udsat for ca: 75,000 Kr, Vildt aarligt, foruden hvad der ofres paa Opdræt og anden Vildtpleje.

Dette har Fiskerne slet ikke Midlerne til, vil der siges, men det er ganske forkert, og jeg skal forsøge at anvise Vejen hertil.

V ed Jagtloven af 1922 indførtes, at enhver Jæger skal løse Jagttegn for at drive Jagt. Ved Jagt paa fremmed Jord Kr. 20,00 og ved Jagt paa egen .Tord Kr. 2,00. Jagtkortsindtægten an'dra:ger ca. Kr. 800,000,00.

Det er en Del af denne Indtægt, som Kommuner Landet over ganske frivilligt afstaar til Udsætning af levende Vildt. Dansk Jagtforening Hi'drager ogsaa hertil med Tilskud til Medlemmer og mindre lokale Jagtforeninger.

For Øjeblikket ligger et nyt Jagtlovforslag i Rigs­dagen, ligesom der er et nyt Fiskerilovforslag. J æ­gerne, det vil sige Landets to store Jagtforeninger·, .Jagtlejere og Landsjagtforeningen, hvis Medlemmer hovedsagelig driver den frie Jagt paa Havet og Stran­den, har til Rigsdagen anmodet om i den nye· Jagtlov at faa vedtaget Jagttegn til Kr. 10,00 for alle Jægere.

Der løses ca. 60,000 Jagttegn og Indtægten vil altsaa blive Kr. 600,000,00.

Til Ophjælpning af Landets Vildtbestand fore­slaas anvendt et Belø]j af ca. 500,000,00 Kr. Kom: mentarer er unødvendige udover, at Rigsdagen er lydhør for denne · A_nmodning.

Jeg antager, der findes mindst 10,000 Lystfiskere i Danmark ca. Kr. 10,00 lig med Kr. 100,000,00 til Ophjælpning af Fiskeriet. .

Oplys Fiskerne til selv at komme med deres Anmodning om en frivillig Skat paa deres Fornøj­else. da vil det være ganske unødvendigt at lave Lokalforening paa Sjælland.

Der vil blive en ganske anden Fart i Dannelse af Konsortier ,og mindre Lokalforeninger, sdm ua­lurligvis først og · fremmest kommer i Betragtnin1g i Uddelingen afTilskud til Udsætning af Fisk i 9eres lejede Fiskevande .

Ludv. Svendsen .

~8 SPOf{TS.-FISKEREN ·. l.931

Strøtanker over Sportsfiskeretik.

Dr, høje Idealer skræmmer mig, der hører en overmenneskelig Kraft til at bære dem frem i Har­bi'oli·( dnk har j.eg set en Mand forslæbe sig paa et "Ideal og fo'rsumpe i Fanatisme. Jeg har set Menne­. sker i · Kamp for et Ideal hensynsløst ofre deres nær­mestes Ve · og Vel, udfolde et jesuitisk Væsen: og 'trampe alle andre Idealer mider Fødder, thi alt var dem tilladt - i deres Strid for det høje Ideal.

Den brave Sportsfisker - ja, hvorfor ikke Be­tegnelsen brave - følger Kammeratskabets uskrevne Bud,. føler sig ikke hævet over Samfundets Love, !Jekæniper sin overdrevne Fangerlyst. Han øver be­skedent sin FærdigheJd og tager taknemligt mod, hvad Sporten giver ham af Indtryk og Glæder. Sporten forfrisker og danner hans Sind, harmoriiserer hans Liv.

Maaske sælger han sin Fangst; hvis han kan gøre det med god Samvittighed uden at træde andre for nær, hvad gør saa det?

Puristen; Manden, der kun fisker med tør Flue, den ideale Sportsfisker, d'er hæver Sporten til svimle Højder, ham ser jeg an.

Adel forpligter, og cten ideale Sportsfisker maa 'først og fremmest være iført den brave Fiskers pletfri Rustning, thi hvad hjælper al Glans og Stræben mod det høje, hvis Idealets Fane holdes højt med skidne Hænder. Jeg beundrer Fangsten med den tørre Flue, bøj_er mig ærbødigt for det ideale Krav om ikke at sælge sin Fangst, men alt svinder hen i Dunst og Afsmag, hvis Sportsmanden praler af sin Dygtighed, praler af sin Fangst, praler af at forære den bort og pralende slaar sig paa Brystet i Glæde over ikke al være som hin Tolder.

Peter Tutein, Fangeren, Forfatteren, Sportsman­manden fort~ller fra Fangerlivet paa Østgrønland en Historie, der viser, hvorledes Ærgerrighedelll og\ den ideale Stræben over Gevind, fører sin Mand ud i Latterlighedens Hængedynd.

En Fanger, hvis højeste Ønske var at fælde en Isbjørn, havde ikke Mod til selv at give sig i Lag med en. En Dag nærmede en Bjørn sig Hytten og blev skudt, og nu affyrede nævnte Fanger sin Dril­ling tre Gange gennem Vinduet i Retning af den skudte Bjørn, hvorpaa han med et Hærskrig styr­tede ud for at se paa Bytt,::)t. Han var en glimrende Fotograf og tog først en Film af den døde Bjørn, derefter en Film, hvor han sad med Bjørnens Hoved i Favnen og endelig en sidste Film, der: viste ham skydende det vældige Dyr.

Tilfældigt fik Tutein de fremkaldte Billeder a t se og fandt med nogen Forbløffelse paa Bagsiden følgende Signaturer: Bjørn No. 1, Bjørn No. 2, Bjørn No. 3.

,,En Sportsfisker begrænser sin Fangst og gen­udsætter Underrnaalsfisk". Det er et ud1nærket Motto, Dr. Lottrup Andersen har· givet os, lad os nemme det først. Og saa længe man kan opleve, at hæder­kronede Veteranfi:,kere finder det god Moral at iland­bringe undermaals blanke Øn-eder med' den Begrun­delse, at de smager jo godt, da er vi næppe udviklede 'til at aande i Etikens øverste Luftlag .

Man 'lærer dog et og ancJ.et paa sin møjsommelige Vandring mod Stjærnerne, opmuntrende g'imler Ge­niets Lys for os fattige i Aanden. Hvor en'kel er ikke Løsningen paa det i11ctrikate Spørgsmaal om Fangstens Anvendelse. Man deler simpelthen ud i ~maabidder, saa smaa, at ingen kan blive overmæt, saa bittesmaa, at enhver Tanke om Valutasnu~g er udelukket.

Del er den gamle Historie om Colombus' Æg om igen.

S. L.

Foreningsmeddelelser

Dansk Sportsfiskerforening afholder ordinær Ge­neralforsamling i København i Juni Maaned d. A. Nærmere Tid og Sted vil blive meddelt i næste Nr. af Sportsfiskeren.

Forslag, der ønskes behandlet paa Generalforrnm­lingen, skal efter Lovenes § 6 være 'Formanden i Hænde inden 15. Maj.

Varde, den 16. April 1931. P.B.V.

Sigurd Hansen. p. t. Formand.

Den nye Lov om Ferskvandsfiskeriet er 31. Marts d. A. blev en stadfæstet.

Form anden vil skete Ændringer.

næste Nummer omtale de Red.

Hadsten Lystfiskeriforening. Hadsten Lystfiskeriforening afholdt sin aarlige

Generalforsamling paa Centralhotellet i Hadsten d. 11. Marts.

1) Beretning fra Formanden, Gartner Sø,rensen, om Virksomheden i det forløbne Aari 'det var i Aar 10 Aar siden, Foreningen ]jlev startet, og Kontrakterne med Lodsejerne var udløben i Aar, det var lykkedes at faa saa godt som alle Lodsejerne med igen, kun for ganske faa var det endnu ikke gaaet i Orden.

2) Regnskabet fremlagdes og godkendtes, der var i de forløbne 10 Aar udsat 255,000 Bækørred, 50 kg. større Bækørred alle leverede af Fi­skemester Jørgensen, Clausholm, samt 1(),0: 0 Stk. Aaleyngel fra Højer Slus·::), for ialt 1315

1931 SPORTS-FISKEREN

Kr. I det forløbne Aar er der solgt Dagkorl Lil Aaen for 148 Kr.

Som Bestyrelsesmedlemmer genvalgtes · Gartner M. P. Sørensen, Købmand H. A. Hansen, Købmand A. P. Larsen. Til Revisorer genvalgtes Lærer N. P . Rasmussen, Malermester N. Anders<m.

I Anledning af Foreningens 10 Aars Bestaaen afhold les d. 26. Februar paa Hotel Hadsten, en festlig Sammenkomst med Fællesspisning bg Fore­drag ar Kontorbestyrer J. Rysgaard, Aalborg, samt­lige Lodsejere og Foreningens Medlemmer var ind­budl. Udgifterne afholdtes af Foreningen. Rysgaard holdt et interessant Foredrag om Fiskeriet i Linden­borg Aa og om Sportsfiskeri i det hele taget. og fremhævede del sunde og friske Friluftsliv ved Sportsfiskeri, som et uvurderligt Gode, der samtidig bidrager Lil Udvikling af 'del gode Kammeratskab blandt Sportsfiskerne.

' Hr. Jørgensen, Clausholm tilbød at forære For­eningen 10,000 Stk. Havørred, for hvilk·e Formanden, paa Foreningens Vegne, takkede.

Efter Bordet samledes man ved Spillebordene og det blev henacl 1de smaa Timer, ind·en man forlod den vellykkede, festlige Sammenkomst.

Fra alle Egne.

Laksefiskeriet i de vestjyclske Aaer har indtil nu givel adskillige Sportsfiskere gode Resullater, og selv Nybegyndere har faae l deres førslø Laks. -

Der er blevet fanget adskillige Laks paa 20- 30 Pund og Søndag lden 25. els. ))lev der: ved Holstebro fanget en blank Opganger paa '32 Pund.

I Skjern Aa fangede en ung Mand forleden en blank Laks paa 28 Pund.

Efter all al dømme er der i Aar sluppet en betydelig Mængde Laks gennem Fjordene og op i Aaernc og Sæsunen er lovende. Naar Flu,efiskerne tager fat, vil der sikkert atter falde en Del af dø smukke, blanke Laks, der nu ikke læng,ere inter­esserer sig for Spindere.

Fra og med 1. Maj aab'nes Resten af den danske Fiskesæson, idet baade Gedde, Stalling og Aborre maa fanges, og en Mængde smaa Aaer, 111,ed deres livlige Strømme, vil lokke mangen Fisker bort fra det lunefulde Laksefiskeri i de slore Aa,er.

Del henstilles til Sportsfiskerne, a t der altid ta­ges behørigt Hensyn til Hegn langs Aaerne og aldrig efterlarle Madpap i1~ i Engene.

- ;•!fr

' .

Meisselback Hjulet føres 3 Kvaliteter. Letløbende og stor Linekapacitet.

Kr. 15,00, 20:00 og 24,00. 8 Fods Staalfluestænger, tredelte fra .. : .. Kr. 4,00. 5 " Staalkastestænger, firedelte fra .... Kr. 7,00. Forsølvede Devons, eng. m. Gut l ", 11/2", 2" Kr. 1,50 .. Vort øvrige store Udvalg i Fiskeriartikler anbefales"

Billige Priser. -:- Stort Udvalg.

Jagt- & Fiskerimagasinet. Studiestræde 48. - Telefon 12648.

København V.

Hardys & Allcocks

Fisker i -Art i k I er i stort Udvalg.

Forlang Katalog tilsendt franco.

,,AQUILA". St. Torv 10. AARHUS Telf. 1011.

Indholusfortegnelse: Forsidebillede: Odderen. - Odderen. - Svirvler. -Sukket fra Sjælland. - Svar til Herr Dr. med Chr. Lollrup Andersen. - Strøtanker over Fiskeretik. Foreningsmeddelelser. - Fra alle Egne. -

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

Formand: Fabrikinspektør S. Hansen, Varde. l\'a!siformand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg. Kauerer: Postmester Christensen, Varde. Kontingent og I11d111elddse sker til Postmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140. Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.)

ForeninEens Medlemsorgan »Sports.fiskeren• udkommer den 1. hve1 Maaned .

.A1111011cer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

60 SPORTS-FISKEREN 1931

FDet er ' t

Kvaliteten, det komm_er an ~ ­

paa. ··' ·'

Forlang derfor

THE WOR1...o's ~ OLDEST AND LARGEST '[LGl!iCC:URERS REDDITCH ENGLAND

naar De køber Fiskeriartikler.

Navnet borger for Kvaliteten . . Enerepræsentant:

BRITAGENT (The British Industries Agencies).

~ St. Kongensgade 40 H. M. Th. M ar I e Os. København ~~~

.- Lystfiskere, -. Holstebro Turistforening der dyrker Lakse-, Ørred- og. Stallingiisk~ri o_g vil for~øgE Lystfiskere anvises Fiskepladser . for Laks, Ørred og Storaaen, kan faa . alle Oplysmnger om F1sker:et og Fiske- Stalling samt Gedder. pladser hos mig. · Dagskort li 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort li 15,00.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler. I Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin

I MART IN S C HM J D T & SØN, I Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Cigarfabrik, Nørregade 10, Tlf. 137. = HOLSTEBRO. = Tlf. 137.

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald. (Ny Ejer.)

Sportsfiskere, der besøger Skjern Aa, anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - I. Kl. Værelser. - God Garageplads. Telefon 39. Æ rbødigst S. RAVN.

Gæstgivergaarden

"TROLD HØJ" · · Tele!. 1 - Troldhede - Tele!. 1

Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Steder over 3 km til først­nævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. · - Gratis Bil garage.

Chr .. Christensen.

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere i Pension fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn.

I l111111r

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

F I S K E R E der besøger Skjern Aa, bør se mit store Udvalg af 1. Kl. Fi­

, mm . - skerekvisitter til rimelige Priser. Af Udvalget fremhæves:

Eneforhandling · af ·,,Thomsens Spinder", specielt frem­stillet for Skjern Aa. ·

Liner og Gut, nye, franske Varer. Svirvler m/ Kugleleje. Mægtigt Udvalg i Fluer. - Hjul, 4" fra 9 Kr.

Splitcane Kastestænger med 2 Spidser fra Kr. 42,00. Meisner Rygsække med Metalstel.

- - Udvalg sendes. -

Einar Olesen, Skjern. Telef. 68. - Hans Fogh's Eftf. - Telef. 68.