Me'.d)emsblad for nDanmarks Sportsfiskerforbund"

15. Aarg. fj l. Februar r 1940

Klimaændring og Laksebestand.

Kommer Istiden igen? - Dette SpØrgs­maal opkastes jævnligt i Dagspressen, naN vi tilfældigvis har en streng Frostperiod,: om Vinteren. Som Re·gel anføres da en el'ler anden Videnskabsmand, som skal have for­talt, at Golfstrømmen svigter, Tanken fac::r Støtte i det Faktum, at Klimaet i Brcmceal­deren her i Norden var mildere end i vore Dage. Aarets Middelvarme I a 2 Grader hØjere end nu, navnlig var 'Sommeren lidt længere end i vore Dage. Hvor ved man nu det fra? Broncealderfolkene fØrte jo ikke Statistik over Aarstemperaturen - og den Omstændighed, at Broncealderens Kvæg var større end Middelalderens, kan have mange andre Aarsager. I hine Tider vokse­de imidlertid HornnØdden (Trapa natans) overalt i Danmark, hvor man endnu finder dens NØdder i T ørvemoserne. I Skandi·navi­en findes den endnu i Søen lmmeln i det rrordØsilige Skaane, efter at Vaaddragning o. I. har udryddet den fra flere andre skaan­ske Søer, hvor den endnu fandtes for ca. 100 Aar siden. HornnØdden kan i og for sig godt vokse her endnu - vi kende-r et en­kelt vellykket Forsøg hermed i en Dam paa Lolland, men den kan ikke h v e f't Aar naa at faa sine Frugter modne, fØlgelig er den uddØd. Ogsaa Rester af Flods.kildpadden, (Emys europæa) er fundet i danske Moser

i Lag fra ældste Stenalder, mens dens Nord~ grænse nu er syd for ·ØstetrsØen. At den er forsvundet, maa tilskrives, at Somrene ef­terhaanden ikke blev lange nok til, at de i V aaren fØdte unge kunde samle Kræfter nok til at overstaa· Vinterdvalen.

Er der saaledes Tegn nok paa, at Klimaet engang har været varmere i Nor­den, er der i vore Dage Tegn paa, at Kli­maet bliver - ikke koldere - men tverti­mod varmere. Undersøgelser i Grønland vi­ser, at Indlandsisens Bræer i de senere Aar trækker sig lidt tilbage, og i det norske "Fi­skesport" skriver Jon Bakke:

Det ser ud til, at vi har faaet en ret be­tydelig og varig Forandring af Klimaet. Det drejer sig ikke blot ·om de sædvanlige pe­riodiske Svi·ngni:nger paa ca . 11 Aar {har­monerende med Solpletternes Optræden -Red.). Disse har vi stadig, men desuden synes Klimaet at have undergaaet ·en For­andring, der ser ud til at blive varig. Gen­nemsnitstemperaturen fo!' Aarene efter 1900 skal ligge et Par Grader hØjere end Gen­nemsnittet fra Aarene fØr Aarhundredskifte·t.

Klimaet er blevet varmere, men det er ogsaa blevet vaadere. Det fØrste vil vel de fleste synes er lutter ·godt, det andet er ikke fuldt saa godt, i hvert F<!-ld ikke i de Egne, som havde mere end nok af Væde i Forvej-

r

14 SPORTS-FISKEREN 1940

en. Desuden kommer . Øgningen baade af Varme og Væde, mest ' i Vintermaanederne, og det er alt andet end godt. Det er denne VinternedbØr, som man nu har god Grund til at tro er den vigtigste Aarsag til en Del mærkelige · Svingninger i Laksebestanden.

Omkring Aarhundredskiftet gik nem lig Laksebestanden i en Del Strøg i N~rd gan~ ske katastrofalt tilbage. SØrgeligst bekendt er i den Henseende Mandalselven, fordi den fØr 1900 var blandt vore allerbedste Lakse­elve. I 1892 havde den en Aarsfangst paa 23386 kg, men i 1918 er Aarsfangsten gaaet ned til 486 kg. Det kan da kaldes en Ned­gang, som forslaar. Nµ er dette ganske vist Yderlighederne. Men Gennemsnittet fØr 1895 var ca. 20,000 kg aarlig, efte1 1918 har det ikke været oppe paa 2000.

Samtidig er andre Elve nordpaa gaaet frem i Laksebestand. Ganske mærkelig e1 saaledes Lærdalselvens Fremgang. Dette kan nu skyldes det udmærkede Arbejde, som her er gjort for at værne 0111 Laksen, men ogsaa andre Elve, hvor der ikke er gjort noget særligt, er gaaet frem .

Alt i alt er derfor Laksebestanden ikke gaaet tilbage i dette Tidsrum. Ser vi paa Eksportstatistikken, som vi regner for den sikreste Maalestok, saa har den vist en mærkelig jævn Eksport paa ca. 800,000 kg aarlig. I Aar saa det lidt galt ud en Over­gang, der var Nedgang lige fØr Højsæso­nen; men det rettede sig igen, og vi naar vist ogsaa i Aar op paa en Eksport af 800,000 kg.

Hvorledes forklares nu de stærke lokal e Svingninger? Laksen hØrer hjemme paa nordlige Breddegrader i forholdsvis koldt Vand, men alligevel er Sammenhængen ikke saa enkel, at den straks trækker nordefter , fordi Temperaturen stiger et Par Grader. Dette kan maaske gælde andre Fiskearter, men ikke Laksen. Den har sit bestemk Sted, den skal til, saa at sige s it faste Hjem ,

selv om dens Veje ude i Havet er ret vidt­lØftige.

Det er ikke alle Elve i Sydnorge, som er gaaet tilbage i denne Tid , · og heller ikke alle Elve nordpaa, som er ga~et fre1; : Des­uden ved . vi, at der endnu lever Laks i store Mængder i sydligere og va·rmere. Land encl vort.

For ca. 15 Aar siden opdagede man, ;it

Lakserognens Udvikling i hØjeste Grad af­hænger af det, vi nu kalder Vandets Sur­hedsgrad ( af Kemikerne i Korthed betegnet PH). Det var Jordbundskemien, som skaf­fede de rette Methoder til at maale denne Størrelse, og Biologer hele Verden over greb den med Iver. Saa viste det sig, at Regnvand er for surt til Udklækning. Van­det maa fØrst afsyres af Jordbunden for at blive brugbart, og jo mere Regn, des svære­re har Jordbunden ved at !Øse denne Opga­ve. Dette viser sig naturligvis fØrst der, hvor Jordbunden er for lidt alkalisk (kalk­fattig) . Det er de Vanddrag, som forhen har staaet paa Grænsen af den Surhed, som Fi­sken kan taale, der fØrst bliver utjenlig til Udklækning, naar NedbØren Øges.

Det er altsaa Regnen, særlig Vinterreg­nen, som er skadelig, ikke Temperaturen.

Alt dette har ikke blot teoretisk og vi­

denskabelig Interesse til Forklaring af en Del mærkelige Foreteelser, det har allerede faaet den stø'rste Betydning for det prakti­ske Arbejde til Bevaring af vor Laksebe­stand.

Fiskerisekretær Sunde fandt piaa at bru. ge et Kalkfilter til det sure Vand i et Klæk­keri paa SØrlandet og fik straks bedre Re­sultater.

Jon Bakke gaar herefter over til i De­tailler at skildre sine egne Forsøg med Kalkfiltrering af Regnvandet og mener, at

man herved kan bØde paa de Kalamiteter, som en forøget NedbØr bevirker i flere El­ve. Men , spØrger han, hvem skal uclf ~1J rt'

dette og hvem bekoste det? J. B. sætter si n

1940 SPORTS-FISKEREN 15

Lid til de interesserede norske Sportsfisker­sammenslutninger, naar det gælder 0111 at 1:edde de truede Elve.

Her i Danmark har SpØrgsmaalet mest Interesse for Dambrugsejerne , der vel alle er organiserede i Ferskvandsfiskeriforenin­gen . At særlig vaade Aar skulde have truet nogen dansk Lakse- eller Ørredelv, har vi aldrig hØrt. De fleste danske Aaer næres vel ogsaa af et tykkere Muldlag end norske bjergfØdte Elve. Jeg vil dog ikke slutte den­ne Artikel uden at meddele en af mine egne Erf_aringer.

For ca. 12 Aar siden blev jeg tilkaldt som formodet Sagkyndig ( en Apoteker for­modes jo at have Forstand paa alting) af Ejeren af en mindre Ørreddam. Efter en tØr Sommer var fulgt et meget heftigt Regn­skyl, og Dammens Bestand af fingerlang Ørredyngel, ca. 5000, var alle pludselig dØ­de. Dammen fik Vand fra en Bakkekilde med mærkeligt rent og b!Ødt - kalkfattigt -- Vand. En Analyse af Dammens Vand vi­ste:

Ved Mikroskopi: Ingen Organismer.

Kemisk Analyse: Ingen Salte., navnlig intet Spor af kulsur Kalk. Ingen

Kvælstofforbindelser ( dannes ved Forraadnelse af organisk Stof.)

Ved Henstand i Stuetemperatur i et Døgn i lukket Glaskolbe dannedes ikke en eneste Luftblære.

Damvandet holdt iØvrigt alle de Ren­heds-PrØver, som fordres af det Vand, vi

Apotekere bruger i Medicin . Det var prak­tisk talt "Destilleret Vand" . Jeg meddelte Manden, at hans Fisk var kvalte paa Grund af Luftmangel i Vandet, foraarsaget af det stærke Regnskyl, men at Vandet fra Kilden iØvrigt var af en saadan Art, da det kom fra et meget rent Sandlag, at Dammen altid vil­

de være udsat for lignende Katastrofer. Da Ørreddammen kun var et Bierhverv for Manden, opgav han Ørredavlen.

Dengan g kendte i hvert Fald jeg ikke de

ret nye norske Forsøg med Kalk og Betyd­ningen af Vandets Surhedsgrad. Jeg tror endnu, at mit SkØn var blevet det samme,

men i vore Dage vilde Manden formentlig have henvendt sig til Ferskvandsfiskerifor­eningen og derigennem faaet Hjælp fra Bi-

ologisk Station. Axel Holm.

Læger og Lystfiskeri. (Causeri af Jack.)

Jeg kan ikke lide Læger i Almindelighed og Tandlæger i Særdeleshed - ikke fordi disse to Kategorier af Menneskehedens Vel­gørere nogensinde har gjort mig noget ondt - tværtimod. De har altid prikket og fØ!t paa mig baade her og der og deltagende spurgt om det gjorde ondt. Den Uvilje, som

jeg fØler overfor disse Videnskabens Tje­nere, er en indre FØielse, som jeg ikke kan

værne mig imod, og som jeg ellers aldrig omtaler. Naar jeg har været nødsaget til at søge Lægernes Hjælp, har de ogsaa altid

hjulpet mig - og jeg har været glad for det. Men naar jeg har trykket dem i Haan -den til Farvel og sagt, at det vilde glæde

mig snart atter at kigge indenfor - ja, saa Er Skandalen der, for jeg har ikke ment,

hvad jeg sagde. Saasnart jeg har lukket Døren efter mig, har jeg nemlig hver Gang

116 SPORTS-FISKEREN 1940

tænkt: ,,Nej, Du kan tro det blivn LØgn, min fine Ven - det skal vare længe, meget længe, inden jeg igen sætter min Fod in­denfor Din DØr 11

•

At jeg - paa Trods af denne min Uvil­je - alligevel altid er kommet godt ud af det med Læger, skyldes udelukkende - ja, det vil maaske undre Dem - at jeg Cf

Lystfisker. Det fØrste alvorlige Samme(1-stØd jeg havde med en Læge, var i min grønne Ungdom. Jeg led af ulykkelig Kæ,·­

lighed og var fast besluttet paa ikke at for­blive en Time længere paa denne elendige Jord. Uheldigvis ~ eller maaske heldigvis - gik Revolveren for tidligt af og ramte -ikke som beregnet Hjertet - men min

Haand. Det gjorde forbandet ondt, og jeg opgav straks enhver Tanke om Selvmord og ilede til den nærmeste Læge. Han havde travlt og behandlede mig temmeligt haard­hændet med Neglebørste og Jod, hvorpaa han forretningsmæssigt slyngede mig en Sætning i Hovedet, som jeg selv saa oft~ har brugt overfor Inkassatorer og lignende Folk - nemlig: ,,Kom igen imorgen 11

•

Saa fulgte den daglige Behandling. Jeg anslog haarfint Strengen om Jagt og Fiske­ri, og det varede ikke længe, inden ha1,

tØede op. Han fortalte lØs om sine Grøn­landsrejser, fortalte om Fiskeri efter Helle­

flynder og Haj langs Grønlands Kyster. Ei1 Dag demonstrerede han en Hvalrosjagt for mig - et Emne, der intere·sserer mig lige saa meget som Fiskeri - Instrumenter , Tænger og Vattotter blev opstillet paa Bordet og forestillede Hvalrosser, Is o. s. v. Vi skulde lige · til at gaa løs paa Hvalros­serne med nogle Knive, da en kraftig Hoste

kaldte os tilbage til Virkeligheden og min­dede Lægen om, at han for en Time siden

havde bedt en Patient klæde sig af i Væ­relset ved Siden af.

Den fØrste Tandlæge, som jeg konsul­terede i København, var, efter at han hav­

de behandlet mig tre Gange, og jeg ham

to, Lystfisker med Liv og Sjæl. Siden har jeg søgt flere og nu er det galt igen - i11ecl mine Tænder. Nu gaar jeg igen til Ta1;id­læge, ganske vist er det dennegang en kvindelig Tandlæge. Jeg var lidt nervøs, da jeg stod foran DØren den fØrste Dag; men da jeg tørst havde set hende og opda­get, at hun var, hvad jeg vil kalde lidt ma­skulin og saa ud til at kunne haan dtere en Fiskestang, blev jeg mere rolig.

Det varede heller ikke længe, inden jeg begyndte at tale ,.Fiskeri". Allerede ved mit

første Besøg, fortalte jeg hende, at hendes Tænger vilde egne sig glimrende til at tage Kroge ud af Fisk med, naar man havde tanget dem. Næste Gang var jeg mere lyrisk

- slog ud med Haanden og sagde: ,,Ude i Guds frie Natur i Selskab med en Fiske­stang, der glemmer man de,n graa Hverdag. Der glemmer man a-lle Sorger og Bekym­ringer - der kan man finde Melodien".

Nu begyndte hun saa smaat at lytte, og jeg forklarede hende, at det var væsentligt mere spændende at hale en Fisk ind end en Tand ud.

Gennem Uger har jeg nu fortsat mine~ Besøg hos hende. Hun har plomberet mig, og jeg har "im prægneret 11 hende - det ta­ger Tid altsammen. I Venteværelset skuler man ondt efter mig - jeg er altid saa læn­

ge "inde 11•

Men imorgen skal den sidste Tand plomberes, saa er den Idyl forbi. !morgen

vil jeg trykke hendes Ha.and og sige "Paa t,narligt Gensyn 11

- og naar jeg lukker Døren efter mig, vil jeg tænke "Du kan tro . det skal blive LØgn 11

•

Men iovermorgen - ja, saa faar Dan­marks Sportsfiskerforbund et nyt Medlem -·- og det har jeg fisket, medens det tilsy ­neladende var mig, der sad med Krogen i Munden.

+

1940 SPORTS-FISKEREN 17

Uproduktive Arealer.

Tyske Sportsfiskerklubber er af Rege­ringen blevet opfordret til at skaffe saa megen Fisk som muligt - selv 0111 den rnaa fanges usportsmæssigt - af Hensyn til Folkeernæringen, m e n samtidig sørge for, ved Udsætning etc., at Fiskebestanden ikke forringes. En saare klog Foranstalt­ning.

Under forrige Verdenskrig blev næsten hvert eneste dansk Vandhu l gennemtravlet med Net. Det meste af Fangsten blev for dyre Penge solgt til det sydlige Udland, hvor selv Smaafisk kunde bruges til Frem­stilling af Olie og Fiskemel. Faa tænkte paa at forny Bestanden - det varede man -ge Aar fØr vore Søer og Damme atter blev produktive, og endnu er her i Landet alt for mange mindre Vande, som henligger til ingen Verdens Nytte. Enten er der ingen Fisk, eller der er alt for mai1ge smaa og unyttige, fordi der er for stor Næringskon­kurrence.

Nu kan man maaske indvende, at dette SpØrgsmaal streng taget ikke vedrører Sportsfiskere, men det er dog bemærkelses­værdigt, saa megen Interesse, man i vort Broderland, Sveriges, Sportsfiskerblade er

begyndt at vise SpØrgsmaalet: Tusincl­brØdrene, disse smaavoksne Aborrer, som fylder mange svenske SmaasØer, hvor der forhen var store Fisk. Hvorfor? En af Grun­dene turde være, at Vandet ikke har Næ­ring nok til saa mange Munde. I saa Fald vilde man ved at bortskaffe de 90 · pCt. af Smaafiskene, maaske kunde faa de reste-1 ende til at vokse sig store og madnyttige. Der er dog ogsaa somme, som mener, at TusindbrØdrene er en forkrøblet Stamme, og at den eneste Udvej er, helt at opfiske et saadant Vand og udsætte Aborrer af en storvoksen Stamme og for Fremtiden sdrge fQr ordentlig Befiskning.

Vi kender adskillige min.dre Vande her Landet, hvor lignende Forhold gØr sig

gældende; hvor der er store Mængder af smaa Aborrer, Skaller og Brasen, men in­gen ordentlige Fisk, som kan friste hver­ken Posefiskeren eller Sportsmanden. Hvis ikke Tiltældet slipper nogle Gedder ud i, saadan et Vand, forblive, det uproduktivt, ./ selv om det vrimler af Fisk.

Adskillige Sportsfiskere er Bybeboere og kommer kun ud paa Fiskeri i Ferierne; her har vi ofte Lejlighed til at komme i Kontakt med de Gaardejere, hvis Fiskevand vi har lejet. Hvis vi forhører os. derom, vil vi ofte opdage, at der paa Gaardens Areal ligger en eller flere Mergelgrave eller Dam­me, hvor Kreaturerne om Sommeren søger ned at drikke, og som ofte vrimler af smaa elendige Karudser, som hØjst interesserer os, hvis vi vil fange Gedder paa "Leven­de".

Hvorfor ikke gØre Manden opmærksom paa, at han, ved at fjerne de fleste af Smaa-

. fiskene, kunde faa en lille Bestand af spi­seværdige Karudser - de er forøvrigt gan­ske morsomme at mede efter. Eller faa ham til at afskaffe Karudserne og udsætte nog­le faa unge Suder eller Karper. Krebs tri­ves ogsaa godt i Mergelgrave.

Mange af disse unyttige Smaavande har iØvrigt saa rent Vand, at der med For-· del kan opfØdes Ørred. Vi har selv været med til at udsætte fangede Undermaals­Ørred i en saadan Dam, hvor de to Aar ef­tter havde vokset sig- store og fede.

Bliver den nuværende europæiske Kon­flikt langvarig, kan det ogsaa herhjemme blive nødvendigt ikke at forsømme nogen Mulighed for at fremskaffe FØdemidler, og vi Sportsfiskere hai· da ogsi,}a en Mission ved at henlede Opmærksomheden paa Vandarealer, som nu henligger uproduktive.

18 SPORTS-FLSKEREN 1940 - - -··-·-----~ - ---- - ---- .. . - ____ _ _. --- .

Kamp mellem Hugorm og Aal. Fra Fishing Gazette ved Lottrup Andersen.

Mr. Isaac Wood fiskede i en lille Ka­nal, der forsynede en MØile med Vand. Da MØilen ikke var i Gang, var der kun ring~

Strøm. Med Strømmen korn flydende et Stykke raat KØd. En stor Vandrotte forsøg­te at slæbe det over til sit Hul, men for­svandt, da den opdagede Fiskeren. Den Forstyrrelse af Vandet, som Rotten frem­kaldte ved at dykke, fik KØdet til at flyd-: over mod Fiskeren, hvor det strandede ved en Trærod, en Meter fra ham. I samrnc Nu skØd en Hugorm over Vandet, hvæs ·~ n­de heftigt i det den greb KØdet. Grunde:1 til dens Hvæsen kom snart for Dagen. En uhyre Aal havde nemlig udset sig det sam­me Bytte og greb nu Hugormen i Nakken . Gennem det klare, kun 2 Fod dybe Vand blev nu Fiskeren Vidne til en rasende Kamp. Hugormen, der var ude af Stand til

at spytte Kødet ud og il<ke formaaede :1t vende sig for at slaa Fjenden , snoede 11 :1 sin Hale om Aalen og denne paa sin Side gjor­de det samme, uden at slippe sit skruestik­lignende Greb. Snart paa Overfladen, snart paa Bunden, fortsatte de deres dØdelige Kamp i maaske 5 Minutter. Hele Fordelen var paa Aalens Side, der kæmpede i sit eget Element, og den vandt da ogsaa. De t sidste Mr. Wood saa af Kampen, var Hug­ormens svajende. livløse Legeme paa langs blive trukket opad Strømmen, for at for­svinde under noget Buskads i Vandkanten. Her dannede den sikkert, sammen med KØdstykket, en kongelig Banket for den uhyggelige Kannibal og dens Familie.

Fra Fishing Gazette. Chr. Lottrup Andersen .

"Times" for Okt. 23. 39 henleder en Major Harding Cox Opmærksomheden pact F erskvandsfisk's ( og navn li~ Grovfisk's)

•-~s:-,--,:;;.~_-:~.-"-,.,;~',-("·...C.." ·:jl;.·"..-

Betydning for den almindelige Folkeernæ-1 ing. Han mener, at man her har en nær­mest uudtømmelig Kilde for fØdeforsynin-­gen og foreslaar , at man nu under Krigen konsekvent skal ophæve enhver fredning. I næste Nummer af "Times II rykker Fishing Gazette's Redaktør, Mr. L. R. Marston i Marken med et Forsvar for den truede Ferskvandsfiskebestand. Han spørger Ma­joren, om han ikke ved, at denne Sag alle­rede under forrige Krig blev drøftet til Bunds, og at Grunden til, at Fiskebestan­den dengang ikke blev Genstand for et An­greb, hovedsagelig var, at den "uudtømme­lige" Kilde Majoren fantaserer om, vilde have været ganske tømt i LØbet af 1 Uge. Han spØrger endvidere Majoren, om han har gjort sig klart, hvilke Vanskeligheder der vilde være forbundet med at fange Fi­skene i Garn, hvilke Udgifter der vilde væ­re forbundet hermed og dels med Erstat­ninger til Fiskevandenes Ejere, Udgifter af en nærmest prohibitiv Størrelse. Han min­der om Grovfiskenes talrige og ubehagelige Ben. Han siger endvidere, at Majoren maa have overset det Faktum, at stadig Yngel­udsætning for Øjeblikket er en nødvendig Ting, for at kunne give Landets Lystfiske­re nogen Sport. Endvidere at denne Form for Rekreation er af vital Betydning for Landets Befolkning og det ikke mindst for den arbejdende Klasse .

Vore Ferskvandsfisks geografiske Udbredelse

Axel Holm.

Ferskvandsfiskeribladet fortæller, at Grundlingen ( Gobio fluviatilis), som hidtil ikke har levet Nord for Limfjorden, undta­gen i Ryaa, nu findes i flere vendsysselske Vande, muligvis udsatte af Lystfiskere, da den er en god Agnfisk. Bladet tilfØjer, at

1940 SPORTS-FISKEREN 19

naar Grundlingen hidtil har manglet i det meste af Vendsyssel, skyldes det ikke Man­gel paa livsbetingelser, men at Grundlin­gen hØrer til en lille Gruppe Ferskvandsfisk, som er indvandrede forholdsvis sent cl. v. s efter Fastlandstiden og den ældste Stenal­der.

Vi vil her gribe Lejligheden til at give en Oversigt over vore ægte Ferskvands­fisks Indvandring i Norden og UdbredelSl' udenfor Norden, idet vi ved ægte Fe rsk-­vandsfisk forstaar saadanne, der hele deres Liv lever i Ferskvand - modsat Vandrefi­skene.

Den af Ferskvandsfiskeribladet nævnte lille Gruppe Indvandrere fra Ancylustiden lcvei nu i Danmark, Sydsverig og England, men ikke i Norge, Skotland, Irland eller Nordamerika. Disse er Grundlingen, Smer­lingen, Flire, Rudskalle og Suder.

Smerlingen (Cobitis barbatula) er end­da meget sjælden, kendes med Sikkerhed kun fra Kolding Aa med Till16b og fra et Par VandlØb i Skaane og Halland. Den lever i Rusland, Sibirien, Mellemet1ropa og Nord­italien. Den bliver i sydlige Egne lidt stør­re end hos os, hvor den ikke bliver længere end 10 ctm.

Fliren (Abramis blicca) har i Udlandet omtrent samme Udbredelse som Smerlin­gen. Dens Forekomst i Danmark er daarlig kendt, da den let forveksles med unge Bra­sen.

Rudskallen (Leuciscus eritrophthalmus \ findes i hele Europa undtagen den pyr_enæ­iske Halvø, samt langt ind i Asien, den fin­des spredt i det sydlige Norge og er altsaa paa Vej nordefter ligesom

Suderen (Tinea vulgaris) som dog vist er indfØrt de Steder i Norge, hvor den nu lever. I Danmark mangler de"n paa Laaland og findes i Vendsyssel kun i Raunstrup SØ. Suderens Udbredelse skyldes for en Del Mennesket. I England menes den at være indfØrt.

Tyske Forfattere opstiller en anden Gruppe, som kan kaldes nyere Indvandrere Ira Sydøst. De fleste af dem er enten sjæld­ne i Danmark eller skylder Menneskene de­res Udbredelse.

Alanden, Aalanden eller DØbelen (Leu­ciscus cephalus) spøger stadig ved vor Sydgrænse. Den findes i Holsten, men Paa--" standen 0111, at den skulde leve i Vidaa ved Tønder har ikke fundet Bekræftelse. I Sve­rig er den fundet allerede 1891 og kalcies der Farnan.

Karudsen (Cyprinus carassius) findes hos os nu i hvert andet Vandhul, hvor den paa Grund af Overbefol kning og fØlge_lig Næringsmangel kun bliver faa Torimi.:: r lang. Hvis Damejerne vilde gøre sig de n Ulejligher at tage de 9/10 af Dammenes Karudser ( de kan koges til Hønsene elle r Grisene) vilde de overlevende kunne vokse sig store nok til Spisefisk - de er ogsaa ret morsomme at fange. I vore Søer kan K arudsen blive paa 3 Kilo. Karuclsen fo re­kommer i næsten hele Europa, samt Norc!­og Mellemasien. Den er Stamfader til Guld­fisken.

Aspen (Aspius aspius), Sabelkarpe el ler Skarkniv (Pelecus cultratus) Zårthe (Abra­mis vimpa) og Zope (Abramis balerus) er ret store Karpefisk, almindelige i' tyske Vande, forekommer nu og da i Sverig, men er endnu ikke komne til Danmark. D.a de to sidstnævnte gaar ret langt ud i Brakvand, kan det tænkes, at de en Dag tages ved Bornholm eller i Præstø Bugt.

Dyndsmerlingen eller Slampiskeren (Co­bitis fossilis) er en eneste Gang taget i Kal­vebocl Strand, maaske undsluppet fra et Aquarium - den er Vejrprofet.

RegnlØjen, Svenskernes Groploja (Len­caspius delineatus) den mindste af vore Karpefisk, opdagedes i Danmark fØrst 1878 og er senere paavist flere Steder i Nord­sjælland, men ellers ikke i Danmark. Den lever i Sydtyskland og bliver alrnindeligere

11\

11 11

!' :I 11

·~ 11·1·

1! ,1

ti' 1!1 ,, III

!li

I

20 SPORTS-FISKEREN 1940

Østefter, saaledes i Massevis i Kurische Haft.

Ma11en (Silums glanis) er Europas stør­ste Benfisk i, ferske Vande. Den største fangne Malle - fra Sydrusland - vejede 360 Kilo. Den mangler i Norge og paa de britiske Øer, men findes i Mellemsverig, hvor fangne Maller har vejet op til 125 Ki­lo. Hos os tages den undertiden ved vore sydøstlige Kyster, og den har levet i Sorø SØ - efter Sagnet indfØrt af Cisterciense1·­munkene. Det er dog ikke sikkert, at Sagnet taler sandt. l Fastlandstiden levede Mallen fikkert i den da fers 1ce Indsø, Østersøen. Det eneste danske Aasystern, som stod i di­rekte Forbindelse med denne Forti.dssØ, var Tudeaaen med dens Oplandssøer,. og det var netop i et Par af disse, Sor,Ø-SØ og T1:1-el-SØ, hvor den sidste toges i 1799. Mallen skulde saaledes som Relikt have levet i Danmark til dette Aar. I 1880 udsattes at­

ter Maller i Sorø Sp, den sidste gen fan ged es i 1897 og levede nogle Aar i et Aquariurn i Tivoli. Man lod den overvintre i Tivolis pen og fangede den igen om Foraaret, rnen fra 1900 har man ikke kunnet finde den. Tivo­lis Malle var ellers en Seværdighed paa 25 Pund.

Karpen ( Cyprinus Carpio) har oprinde­lig levet i vild Tilstand fra Japan og Kiiua gennem Mellemasien til Egn.ene om det Sorte Hav. Muligvis ogsaa i Donau og Rhi~ nen, hvor dens Rester er paavist i Jordlag fra fØr Istiden. Romerne bragte der1 fra Lil-

. leasien til Grækenland ng Italien. Peder Oxe fØrte den til Danmark og dens Udbredelse i Nutiden skyldes udelukkende Mennesket. Der er mange Racer.

Sandarten (Luciopercha sandra) tages undertiden ved vore Østersøkyster, me;1 dens Nordgrænse for naturlig Udbrede ls ·/ er Haderslev Dam. Senere er den udsat fle-1 e Steder og trives godt i jydske Søer og Odense Aaes Opland. I Sverig er den ret al­mindelig, i Norge findes den i Glommen. I Øvrigt har den samme n_aturlige U db red el-

se som de andre Indvandrere fra Sydøst. En tredie Gruppe er nogle Fisk, som

har deres Nordgrænse i Skandinavj,en og i · Ancylusti,den er indvandrede i det sydØsih­ge Norge. De findes i England, men ikke i Skotland og lrland. Disse er SkaHe, Stæm­skalle, Brasen, F erskvandsulk og Horke.

Ska11en (Leuciscus rutilus) findes over -alt i Danmark og paa det europæiske Fast­land nord for Alperne og Pyrenæerne, des­uden i Rusland ned til det kaspiske Ha:v. Den bUver sydpaa noget større end hos os, men dens Vægtgrænse er dog ca. 1 Ki.Jo.

· Stæmskallen (Leuciscus grislagine) har en lignende Udb.redelse som SkaHen , men dens Forekomst i Norden er noget 1ne ;·2 spredt og tyder paa en senere Indvandring. Indtil for faa Aar siden mentes dens Fore­komst i Danmark indskrænket til nogle vestjydske Aaer syd for RingkØbing Fjord , men ifØlge Otterstrøm (Vore Skall:earter) er clen nu truffet lidt nordligere , enten det nu skyldes, at den tidligere har væ1:et overset her, eller at den virkeligt er van.dre.t længe­re Nord paa. At den ligesom Grundlingen skulde være udsat af Lystfiskere, er mindre sandsynligt.

Brasenen (Abramis brama) har en lig­nende Udbredelse som de to Skallearter, men mangler hos os paa Bornholm og. : flere vestjydske Aaer, derimod lever den i flere brakvandede Fjorde, saaledes ogsaa i den indre ØstersØs Skærgaarde. Den er en af vore største Ferskvandsfisk, kan naa en Vægt af 10 Kilo (Finland).

Ferskvandsulk ( Cottus go bio) Svensk : Bergsimpa, findes hos os i to Former, men overses let og kendes kun fra spredte Ste­

. der. Det samme gælder dens Udbredelse i det Øvrige Europa. De to Afarter er ikke geografisk adskilte.

Horken (Acerina cernua) mangler paa Bornholm og i Vendsyssel, findes iØvrigt over det meste af Mellemeuropa og Østef­ter. I Donauomraadet lever en nærstaaende Art.

1940 SPORTS-FISKEREN 21

En fjerde Gruppe, som kan kaldes den boreale, har siden Tertiærtiden haft hjem­me i alle de nordlige tempererede Egne. I Overensstemmelse hermed lever de i vore Dage i Skandinavien fra Skaane til Finmar­ken, paa de britiske Øer og i Nordamerika. hvor det dog ikke er de samme, men nærbe­slægtede Arter. Det er Hundestejler , Abor­re, Gedde, Elritz og NiØje.

Trepigget og Nipigget Hundestejle ( Gaste-1 oseus aculeatus og pungitius) lever begge over hele Europa, Nordasien og Nordame­rika. Paa Grønland er kun den trepiggede fundet (i Østgrønland).

Aborren Perca fluviatilis) findes Euro­pa over i alle ferske Vande og gaar ud i Brakvand. I Rusland bliver den indtil me­terlang. De kæmpestore Nilaborrer og Kon­goaborrer er næppe artsforskellige fra vor Aborre.

Gedden (Esox lucius) har samme Ud­bredelse som Aborren og ogsaa Kæmpefor­mer i afrikanske Floder. I Kanada lever baade den almindelige Gedde og flere an­dre Arter, f. Eks. Maskinongen. Den største danske Gedde i Nutiden vejede 26 Kilo.

Elritzen (Phoxinus aphya) forekommer over det meste af Europa, Nord- og Mel­lemasien. Den kendes dog ikke fra Island og det nordlige Norge . Paa Irland er den indfØrt. I FØige tyske Kilder skal dens Fo­rekomst i England ogsaa skyldes Lystfi­skerne. Hos os findes den kul) i de Øvre BækIØb, men den er hyppig i den indre Østersø.

Negenøjen ( Petrom yzon) har baade en Havform ( marinus), der en Vandrefisk, en Flodform (fluviatilis typica) og en Bæk­form (fl:uviatilis. planeri). I Danmark er de to Ferskvandsformer vel adskilte Afarter. men andre Steder i Europa findes der Mel­lemformer. . Den findes over hele Europa. undtagen Grækenland, men mangler paa Grønland og Island, samt i det nordlige Norge. Flodnegenøjen lever i flere af vor-:

brakke Fjorde, men er sjældnere i Aaerne end BæknegenØjn . Den kendes ikke fra Lol­land Falster.

Vore boreale Fisk har levet her fØr Is­tiden, trak sig under denne tilbage til Mel­lemeuropa og fulgte senere den vigende Is­rand nordefter, rimeligvis dog i ærbØdig Af­stand.

Den tyske Afhandling, hvorfra en Del af denne Artikkel er taget, nævner ikke en femte Gruppe, som flere af vore danske og skandinaviske Fisk tilhører. Man kunde kalde det de finske Indvandrere, da de i hvert Fald paa den s kandinaviske Halvø er indvandret fra Nord f6 st efter Istiden. Hertil hØrer: Stalling, Helt , HeltJing, Smelt og Ferskvandskvabbe.

Stallingen (Thy111allus vulgaris) har dog det tilfælles med de boreale Fisk, at den har levet her fØr Istiden og i Danmark er gaaet saa langt nordpaa som ti! de vest­jydske Aaer indtil Ringkj Øbing Fjord. I den nyeste Tid søges den udplantet i andre

. danske Aaer. Den forekommer over Største­delen af Europa.

I Skotland er den indfØrt. I Rusland le­ver den i de Floder, som har Af!Øb til Isha­vet, det Sorte Hav og Kaspiske Hav, men kun i disse Floders Øvre LØb. I Sverig og Norge er den almindelig i det nordlige , hvor den ogsaa lever i søerne, sydefter bli­ver den mere og mere sjælden og lever slet

ikke i Sydsverig.

Helten ( Coregonus lavaretus) findes i flere Former. I Danmark adskiller Otter­strøm saaledes 4, men i Sverig er der op­stillet en Mængde mere eller mindre vel af­grænsede Afarter. Heltformerne fandtes i Europa fØr Istiden og de har cirkumpolare Slægtninge. Dens nuværende Udbredelses­omraade falder sammen med det Omraade, som var dækket af Is, da Istiden var paa sit hØjeste. Den findes i flere Alpesøer, Tyskland, Polen, Nordrusland og Sibirien indtil Jenissei. Hos os findes den ikke paa

/

(

22 SPORTS-FISKEREN 1940

Øerne, og dens Forekomst i Jylland er spredt og usammenhængende. I Sverig fin­des den i mange Egne og spiller · en stor Rolle i folkeernæringen. Den lever i det sydlige Norge og træffes nu og da ved Ky­sten, ligesom den hyppigt træffes i den in­dre ØstersØ. Den lever i England, men i Skotland kun i Lake Lomond. Nogen egent­lig Vandrefisk - som Laks og Ørred - er Helten ikke - men den kan dog færdes langs Kysterne - ogsaa Vesterhavets. Hos os bliver den sjældent mere end sildestor, men i Sverig kender man en V ægt af 6,5 Kilo og fra Pommern 10. Kystformerne kal­des ofte Snæbeler.

Helttingen (Coregonus albula) hØrer især hjemme i Landene omkring Østersøen, men lever der ogsaa ude i Skærgaardene. I Bajern, Irland og Skotland er den udsat. Formentlig lever den ogsaa i det nordlige Uralomraade. Den er en Overfladefisk, som lever af Plankton, hvilket i vore Søer kun er Tilfældet med denne og

Smelten ( Osmerus eperlanus). Denne er ogsaa en ØstersØfisk med nære Slægt­ninge i Sibirien og Nordamerika. Den lever i Skotland, England, Holland og de Dele ,tf Frankrig, som vender mod Kanalen og At­lanterhavet. I Norge findes den kun Syd for Dovre og Øst for Telemarken, i Sverig ikke Syd for Smaaland. I Danmark er dens Fore­komst meget spredt. Den er mere Vandre­fisk end Helten, og selv hvor den find es i Søer, holder den sig det meste af Aaret ude paa Dybden, men søger i Legetiden ind til Bredderne.

Ferskvandskvabben eller Knude (Lota vulgaris), Svensk: Lake, er en stor Fisk med circumpolar Udbredelse. I Europa gaar den saa langt sydpaa som til Norditalien. Den mangler paa Island, Skotland og Ir·· land. Hos os findes den i mange Vande, dog ikke i Vendsyssel eller Himmerland, heller ikke paa Lolland-Falster og Bornholm. Den gaar ud i Brakvand. Hos os fiskes der ikke mange, men i Sverig, hvor de"' er alminde-

lig, efterstræbes den meget. Den hØjtskat­tede Lever skal dog være gifti g om Somme­ren .

Havdybets Gaader. Det er lykkedes Amerikaneren, Dr.

Beebe, at konstruere et særligt Kamera til Optagelser paa store Havdybder, og han har i det hele gjort flere Iagttagelser, der Øger vor Viden om Egne, der hidtil har væ­ret utilgængelige for menneskelig Forsk­ning.

80 Kilometer fra Amerikas Kyst har Dr. Beebe opdaget en unders rJ isk Canyon, no­get lignend e som de Canyons , man kender bl. a. fra Arizona og Coloradofloden. D,: omgivende undersøiske Klippevægge faldt 700 Meter stejlt ned. Paa Bunden af denne Canyon gjorde Dr. Beebe den sensationell e Opdagelse, at Vandet her ikke var salt, men tværtimod ferskt. Ved Hjælp af en Slæbc­baad lykkedes det ham at drage Dele af den undersøiske Fauna op til Overfladen, og zoologiske Undersøgelser har godtgjort , at Fiskearterne i denne Canyon tilhØrer Ar­ter, som er uddØde for 60-70 Millioner Aar siden, og kun kendtes fra Forsteninger fra jordens Middelalder. Sandsynlighede1i taler da for , at Havene dengang bestod af Ferskvand (?)'. Samtidig konstaterede Dr. Beebe, at der paa disse Dybder fandte s Kilder med frisk Drikkevand, som paa jor­dens Overflade. Flere af Fiskene eksplode­rede , da d-: blev dra c5ct op til Havoverfla­den, da de ikke taalte det lave Lufttryk heroppe.

Ved Hjælp af sit DybsØkamera konsta­terede Dr. Beebe, at Fiskebestanden paa disse Dybder er betydeligt rigere end ved Havoverfladen. Navnlig fandt han mange Fisk paa Størrelse med Hvaler og store Hajer, men tilhørende forhistoriske Dyrear­ter. De fleste af Fiskene vat' besat med en Række selvlysende fosforescerende Punk-

1940 SPORTS~FISKEREN 23

tetr. Flere af Arte'rne havde selvlysende Mund. De laa i Timevis med aaben Mund paa Havbunden og ventede paa, at en min­dre Fisk skulde nærme sig den lysende Ring - saa snappede de lynsnart Kæber­ne sammen.

Flere af de Fisk, man trak op til Havo­verfladen havde en tyk, læderagtig Hud og var forsynede med en Slags FØiehorn, som endte i tre skarpe Modhager, der lignede Fiskekroge. Følehornene var selvlysende, Øjensynlig for at lokke andre Fisk til. Hele Apparatet fungerede som Fiskeredskab.

Norsk "Fiskesport" gengiver dette ef­ter et Dagblad - selv om Dr. Beebe des­værre hverken har fundet den store SØslan -ge eller Loch Nees-Uhyrets Fætter, har han Øjensynlig fundet Prototypen paa en Sportsfisker - maaske finder han en Dag et forhistorisk Væsen udstyret med Sne Ile og lang Snøre, saa det kan "playe" sit Bytte!

Sandart i ljsselsøen.

Efter at Minefaren næsten har gjort det umuligt for de hollandske Fiskere at drive deres Erhverv paa Havet, er Landets For­brug af Havfisk væsentlig blevet dækket fra Danmark ved TilfØrsler over Land. Men i den allersidste Tid er der i IjsselsØen gjort rigelige Fangster af Sandart, hvilket i rette Tid supplerer Landets Behov af Fisk. Ijs­selsØen er som bekendt den nordlige, endnu af Vand dækkede Del af den fordums Zui -­dersØ, som ved aarelangt Arbejde er blevet fravristet Havet og forvandlet til en nv agerdyrkende Provins. Ogsaa IjsselsØen er ved en Dæmning adskilt fra Havet, men gi­ver endnu Lejlighed til lidt Fiskeri. For 10 A.ar siden udsatte man forsøgsvis Sandart ( af Hollænderne kaldet Geddebars) men fØrst i Aaret 1933, da IjsselsØen ved den sidste Dæmning var blevet lukket mod Ha­vet, viste den fØrste Sandartyngel sig, mest

--- .·-+·---------·- --------- -·----

langs de mindst salte Kyststrækninger. Den berygtede Myggeplage i 1936, efterfulgte;:; af en biologisk let forstaaelig Forøgelse af Sandartbestanden, men fØrst i 37 naaede Fangsten en saadan HØjde, at man kunde tale om en ny Indtægtskilde for Fiskerne, nemlig 71147 Kilo mod 8373 i 36 og Nul i 33. I de tørste Uger af Oktober i Aar naae­de Fangsten det vældige Tal 29300 Kilo. Det synes altsaa, at Indplantning af Sand­art i ZuidersØen, som fØrst blev mødt med Skepsis, har betalt sig, og i hvert Fald er den værdifulde Sandart i den tiloversblevne Del af ZuidersØen bleven en vigtig Ernæ­ringsfaktor for det hollandske Folk.

(Der Deutsche Sportsangler)

En ejendommelig Methode til Aalefangst.

Fra Fishing Gazette.

En 78 Aar gammel Mr. Henry Page har i 50 Aar gjort lyst mellem Aalene i Winchester. Han anven­vender et ganske særligt Redskab, som han kalder en 11 snipper 11

• (Mon man ikke paa Dansk kunde kald·~ det en "Snapper"?) Han bruger en kort ( ca. 6 Fod lang) stiv Stang, der i Toppen, under en ret Vinkel, er forbundet med en kortere og tyndere Tværstang. Linen IØber gennem sædvanlige Ringe langs denne Vinkelstang til Spidsen, krydsende Vinklen over en lille Trisse . (Der staar ikke omtalt An­

vendelsen af Hjul, men det er maa­ske overflØdigt). Han anvender en selvlavet Krog. Beskrivelsen al

I\

111

~4 SPORTS'-FISKEREN 1940

denne er ikke ganske klar. Ordret staa r der: ,,Han skærer ca. 2 Tommer (inch es) af den skarpe Ende af en almindelig Saclel­magernaal , og binder den fast , saa Spidsen vender bagud, naar Agnen er slugt" . Som Agn ·bruger han den midterste Del af en Regnorm. Henry søger nu sit Bytte langs Aabredden, hvor han stikker den tynde En­de af Vinkelstangen, med Agnen , ind i de talrige Huller urider Bredden. Aalen fald er altid for Fristelsen , naar den paa denn e Maade faar Agnen præsenteret li ge und er Næsen .

Chr. Lottrup Andersen.

................................................................... Spørgsmaal og Svar

······························································ Hvorl-edes renser man Korkhaa1ndtag paa

Fiskestænger uden at skade Lak eller Lim­ning? (Midlet ,Sandpapir kender jeg, men gi­

ves der ikke noget bedre? ) Afgnid Korken med fugtet, stødt Oxalsy­

re . Metalbe,slag maa afgnides godt bagefter.

•.............................................................. ~ Fra Dagspressen 1111 •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• • ••••••••••••••••

En ivrig Lystfisker, Landpost Carl Han­sen, Benløse, falngede forleden en gammel Træsko i Haraldsted SØ. Sligt hænder, nere usædvanligt er det, at han forled.en fiskede et 400 Aar gammelt Slagsværd sammes teds og sendte de·t ind til Nationalmusæ et, der til Tak har sendt den heldige Fisker en 100 Kr.­

Seddel.

=····················································•••111r. ll l,:l' o! ~ . Med Blaakridt og Saks . ········································· ····-····················

En engelsk Ekspert har iflg . Fishing Ga­zette, efter Næring,sværdien ordnet de almin­ctelig·ste Ferskvandsfisk i fØlgende Række:

Aal, Laks, Stams'ild, Karpe, Brasen, Abor­re, Gedde, Ørred, ,Skalle, Suder, Grundling.

Vi savner i Listen: S.talling, Helt og Flod­r.egenøjn, men de findes maiaske ikke i Eng­

land.

Fra Retssalen. Jupp Schmitz var anklaget for ulovligt

Fiskeri. Da Dommeren spurgte, hvorfor han i iskede i Bækken, erklærede Jupp, at han som Beboer arf Landsbyen mente sig berettiget h ertil.

Dom. : Altsaia, De fiskede med bona fides? Jupp : Nej, Hr. Dommer, med Orm. Dom.: De forstaar mig ikke, jeg mener, De

l!ar fisket i god Tro. Jupp: Javel, Hr. Dommer, Romersk Ka­

tholsk!

Fiskene skal have Luft. Det anbefales Ejere af Smaasøer og Dam­

me at hugge Huller i Isen og stikke Neg· af Halm eller Siv i Hullet for at holde Vaagerne aabne, saa ait Vandet iltes. Ejere af Karpe­damme bør Vkke tillade SkØjtelØbnin

1g eller

anden Fæ rdsel paa Isen, da Larmen vækker Karperne af Vinterdvalen, hvor Iltforbrug·et er ned.sat. Vaagner Karperne, stiger Iltfor­bruget og Fiskene er udsat for at kvæles.

2 Lystfiskere i Fare paa Aarhusbugten. 2 Lystfiskere , som Nytaarsdag var sejlet

ud paa Fh'>keri , led Havari og blev først bjer­get efter to Døgns F0<rløb. De var da meget forkomne .

Fra Lolland fortælles følgende Fiskerkrønike: En Lystfisker havde tabt sin OrmedaJa.se

paa Vej til Fiskes tedet. Heldigvis fik han Øje paa en Hugorm med en Frø i Munden. Han stak en gaffelformet Gren ned over Hovedet paa Hugormen og sikrede .sig Frøen som Madding, men da han syntes, Hugmmen saa noget nedsla>aet ud, t og han en Lommeflaske frem og hældte .en Snaps i Halsen paa den, .~1ap c1cn S'.''.1 lØs og 10-1. de 1 forsvinde i ,sive­ne. Da han havde fis!k,e" et Kvarterstid, mær­kene han nog,et slaa mod sit Ben. Det var Hug·ormen. Den kom med en ny Frø.

Det skal have staaet i et Blad, som hed­der O ri en t er in g.

Regulativ for Fiskbækaa er under Opsejling under Sagfører Hand­

bergis Ledelse. Man mener a.t have den lovbe­falede Majoritet blandt Lodsejerne. Til Vare­tagelse af deres Interesse_r er valgt Gdr. Carl Slej , Ørregaard..

I I .. ·····-~

1940 SPORTS-FISKEREN 25

:··································· ... ························-:. Foreningsmeddelelser . . ............................................................... :

Vejle Sportsfiskerforening h ::;,ldt Generrulforsamling i Decemlber. Un­

der Beretningen omtalte Formanden Erhver­v.elsen af et nyt Stykke Fisketerrain, hvor der var udsat 3000 Stk. 4" Sættefisk, Bækørred.

Da Formanden, Ingeniør E. Brincker, fra­flyttede Vejle, blev Maskinmester J . Langkil­d.e-Jensen valgt til Formand.

Efter Generalforsamlingen vistes Dr. med. Lottrup Andersens Islandsfilm, som gjorde stor Lykke.

foreningen Sportsfiskeren , Aarhus. Tirsdag den 6. FebruaT 1940 holder Hr.

Overdyrlæge Andersen, Skanderborg, Fore­drag for Foreningens Medlemmer i Kvinder­nes Hus Kl. 20 prc. Efter Foredraget vises Islandsfilmen. Medlemmerne bedes møde og hØre dette Foredrag, der omhandler 50 Aars Erfaringer som Sportsfisker.

B e s ty r e 1 s e n .

Dalum Lystfiskerforening. Ordinær Generalforsamli:nig afholdes Man­

dag den 12. F'ebruar 194-0 i RestaUJrant Ca:rls­lund med følgende Dagsorden:

1. Valg af Dirigent. 2. Formanden aflægger Beretning. 3. Kassereren fremlægg·er Regnskabet. 4. Bestyre1sesvalg. (E. B. Larsen og Laur­

sen afgaar efter Tur) . 5. Vaag af Revisor. (Papirmesiter Hansen

afgaar efter Tur) . 6. Leje af Fiskevand. 7. Indkomne Forrslag. 8. Evenituelt. Medlemmerne anmodes om snares t mu­

ligt, senest 10. Februar, at indsende en Angi­velse af deres Fangst (Antal, Vægt og Fiske­vand) i Foreningens Fiskevande til Forman­den .

B e s t y r e 1 s e n .

Horsens og Omegns Sportsfiskerforening har erhvervet Fi.skeretten h1os en Del

Lodsejere i Tørrings nærmeste Omegn og ag­ter at udsætt e Ørred.

Sydvestjydsk Sportsfiskerforening h ar den 28. December 1939, efte·r Forha,nd­

lin ger med Regula tivbestyrelsens Formand, Gaardejer Magnus Svendsen, afsluttet Over­enskomst om , at Foreningen for en 5-aarig

Periode arvertager Fiskeretten paa Sneum Aa, paa Strækningen Endrup-Havet.

Gedsted og Omegns Lystfiskerforening ho1dt den 29 . December Generalforsam­

ling paa Gedsted Kro. Det vigtigste Forhand­lingsemne var det Regulativ, som man havde arbejdet paa i længere Tid, og som man haa­ber, vil blive stadfæstet af Ministeriet i LØ- / bet af 1940. Ministeriet havde forlangt Fred­ning i Januar, F ebruar og Marts. F'O!reningen vilde gerne have strøget Marts, og efter at Magister Otterstrøm havde været ovre til Be­sigtelse og Forhandling h aalbede man paa, at Sagen vilde gaa i Orden.

Bestyrelsesvalg· var Genvalg.

Langaa Sportsfiskerforening holdt Generalforsamling i Januar. Der var

udsat 20,000 Bækørred og der aJrbejdedes paa en Ordning af Fisketrapperne ved Tangevær­ket.

Bestyrelsesvalg var Genvalg.

Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn agter i Aar, med Bistand fra BLologisk

station at udsætte 80,000 Stk. Ørredyngel i Uggerby Aa. I Foreningens Vande er Ørred fredet indtil 1. Marts. Herfra undtaiges dog den b~edere Del af Aaen, hvor Yngelfisk er­faringsmæssig ikke opholder sig i Legetiden.

En æret Forening, som i Januar har haft Fisketur til sin

Ørredaa, skal vi her ikke navngive. I de fle­ste Sportsfiskerkredse ønsker man Ørreder­nes Fredningstid forlænget udover Januar og F'ebruar. Det sta,ar desværre ikke i vedkom­mende Forenings Regulativ.

Tilgængelige Fiskevande. En omfattencfe Fortegnelse over samtlige i

Danmark t.ilgængelige Fiskevande - udar­bejdet af Dr. med. Lottrup Andersen - vil fremk!omme i Martsnumret. - Gem det til Sæsonen.

:·······································~······················:. Indholdsfortegnelse .

~ .............................................................. : Klimaændring og Laksebestand . - Uproduk­tive Arealer. - Kamp mellem Hugo.rm og Aal. - Fra Fishing Gazett.e. - Vore Ferskvands­fisks · geografiske Udbredelse. - Havdybets Gaader. - Sanda rt i Ijsselsøen. - SpØrgs­maal og Svar.

1

11

li 1

1 1

;!I

26 SPORTS-FISKEREN 1940

Jensens Oplevelser. II-·\11\f'~~~- -?"r..-2'::'. ------- -<Z....._~-·-'~" 'V :lv - . =--1()/& ----=-- _,-? - -- ~-k,;'~ -~ --... ~~ ~ ;/ -~ ~ -: w~~--;-_-::-.---<--

'!. . .. ~~~~~:§;:~~<~~~-~-- ;--=-=,· I ·iJitl/i - ·-:~ --~\• ~ - --- ------ h I . ' 'dl /. - ~----

\~~-

~ -:-=-

·~~

Saa for S .. .. , staar saa ikke det Bæst ved den bedste Pool.

"Danmarks Sportsfiskerforbund" s Bestyrelse:

Formand: Dr. med. Chr. Lottrup-Andersen, Bernstorffsvej 91 a,, København, Hellerup.

Næstfonnand og Sekretær: Ingeniør Hal­lin, Fruens Bøge.

Kassereren: Elektricitetsværksbest. Høegh­Petersen, Skive.

Redaktion: Apoteker Axel Holm, Odense. Nørrevænget 18, Telefon 3176.

Øvrige Bestyrelsesmedlemmer: Landsrets­sagfører Nørager, Aarhus og Landsretssagfører A. Nielsen, V. Voldgade 115, København.

,,Dansk Sportsfiskerforening". Formand: Dr. med. Lottrup Andersen, Kø­

benhavn.

Næstformand og Kasserer: BØdkermester Carl Christensen, Skjern.

,,SPORTS-FISKEREN". Organ for »Danmarks Sportsfiskerforbund«. Udgaar den 1. i hver Maaned i 1800 Ekspl.

Annonceafdelingen : Annonceprisen er 121/2 Øre pr. mim Enkeltspalte. Ved 12 Gange -;-25 pCt. Rabat og ved 6 Gange -;- 15 pCt. Ra­bat.

. Annoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassere­ren, C. Høgh-Petersen, Skive.

Bladekspedition : Forbundskas.serer C. HØgh­Petersen, Skive.

Sverige. Svenska Sportfiskaraforbundet:

Ordf.: Ingeniør Albert Hockenstrom, Li­dingo, Brevik.

Sekr.: Advokat Lennart Killander.

Norge. Norges Sportsfiskerforbund:

Formand : Ingeniør Arne Baggerud, Molkte Moes Vej 11 , Oslo.

Sekr.: Aage Rygh, Colletsgate 9. A. Oslo.

Finland. Finlands Sportsfiskarforbund:

Ordf.: Professor Ernst Ehrnroot, Hamnga­ten 2, Helsingfors.

1940 SPORT:!5-FISKEREN 27

Aarhus. Aflæg Besøg i vor store ny Butik, Volden 2,

lige ved St T orv. Stort Lager af Hardys, All-• cocks og Ziegenfelts Fiskeria rtikler.

Udval g sendes gerne.

»Aquila« Telefon 1011 - Aarhus.

Provinsens ældste Specialforretning.

Sportsfiskere, I færdigbyg selv.

Splitt-cane Fiskestænger. Sammenlimede Dele, udfør te i haa rdt Tonkin • Bambus føres paa La­ger. Fit tings. Beskrivelse af Færdigbygning til ­sendes paa Forlangende .

Stangbygger G. Andersen, Gimles Alle 4, København S .

Codan »Sporty«

A ~

uundvæ rlig for

Lystfiskere!

Sportsfiskere. Alle Slags Repa ra tioner af Fiskestænger, specielt

Spli tt-cane, udføres fagmæssigt og med Garanti.

Dansk Fiskestangs-Fabrik, H . Je,, sen, Savværksvcj 5, Herning.

En gros Fiskestænger En detail

De Herrer Lystfiskere gøres opmæ rksom paa , at jeg har overtaget J. C. Storms V arelager og Fabrik af Fiskestænger. For H oldbarhed og Kvalitet garante­res. - Reparationer billigst.

Alf. D ahl , Ø stergade 29, Skive.

Elimar Schmidt Aalborg Limfjord Sardineri - Aalborg Konservesfabrik.

Grund!. 1899.

»Limfjord« Hummer - Luksus Rejer Krabber - Sardiner - Tunfisk

Makrelfile etc. ................................................................. Fiskehjul.

Fineste Kastehjul. - Eget Fabrika t

Smuk - Solid - . Billig

Carl Andersen, .. Mosebo", Bjerringbro,

Cysl/iskere. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og hyggelige

Omgivelser. - Telefon 410.

P. NIELSEN.

Cæs Annoncerne Giv Annoncørerne Fortrinet ved Deres Indkøb

+ll?or mødes l?ore Sportsfiskere?

Haandværkerforeningen Skive

Centralhotellet Herning

Hadsten Kro Hadsten

Madsens Hotel Brande

Telefon 820

Telefon 109

Telefon 18

T elefon 80

I

li

' i. I

dm maa jeg prøtJe

l''

ALLCOCKS ,,NEVISON·· S'PINNERE

FABRIKERES I TO UDFØRELSER:

IDEELLE TIL LAKSE- & ØRREDFISKERI

,,GOLDEN SPRAT" OG

,,}VIINN OW"

Naturtro og holdbare.