Sportsfiskeren 02 1939

Paa Ørredfiskeri.

Repræsentant for Danmark

1ishing here BRITAGENT M. TH. MARTENS

Bredgade 25 C. Mezz. KØBENHAVN K.

lhere

and e11erywhere .. ALLCOCK STANLEY"

##i;\#@Ra\te v=t=l=i=i m~

=FsZG'Ullllf.-·==~ ~ --

~,:iullll!::i=1= ·--e:1-r:::~ 'tf' ....

THE "LOUGH"

"TRUE FORM" SPINNER

"SPECIAL LINCOLN"-LINE

- men altid med ,b

ALLCOCKS ..

FISKEGREJ ER

Med 1 ems b 1 ad for tt Danmarks Sportsfisker for b u n: d ''

14. Aarg. li 1. Februar 1939

maisild Vi Fiskere fra Severn har været svi

neheldige. Dette Foraar har atter glædet os med en stor Opgang af Majsild. Det har ikke blot givet Anledning til Henrykkelse og Opløb nede ved Dæmningen, men ogsaa til Overraskelse, Spekulation og Diskussioner. I over 25 Aar har denne Fisk, som man paa Fastlandet kalder Majfisk og Stavsild, mens den til søs oftest :roaldes Kong1esild - kun udmærket sig ved sin Udebliven - men den levede i gamle Folks Minder fra gamle Dage.

Sikke Dage det maa have været dengang, naar en Snes Baade laa for Anker udfor Tewkesbury-Dæmningen. da Netfiskerne sendte Centner efter Centner til London og Birmingham, da Spori_:.,sfiskerne knap· kunde kaste Fluerne hurtigt nok, og man tit fik Nap paa alle tre Fluer i Kastet.

Hvorfor er Stamsilden udeblevet saa længe fra vor Flod, og hV'Orfor vender den nu tilbage? Jeg kan ikke forklare det, men kun glæde mig -over, at her er kommet en Fisk, som giver os en lykkelig Tid lige i den Periode, hvor Grovfiskene er fredede .

Allerede for seks Uger siden fik vi de første Varsler •om, at der kunde ventes

Michael Shephard i Fishing Gazette

stor Opgang, idet Fiskene blev iagttagne ved Dæmningen nogen Tid, før de ellers ventes, flere Majsild blev tagne i Nettene, samt en to-tre Stykker af deres Fætt.ere, Stavsildene (med v), vejende op til 5 Pund. Saa begyndte vi at spekulere paa, om Maj vilde bringe en ny, spændende Sport, og gav os til at læse om lVIajsild og Majsildefiskeri i alle de Bøger, der fandtes om Emnet (desværre alt for faa).

Maj begyndte uden nogen særlig Tiltagen af Vandrefiskenes Antal, og vore Forhaabninger begyndte at blegne. Men de gamle Fiskermænd bakkede veltilfreds paa deres Piber, passede deres Aaleog Flynderfiskeri og erklærede, at vi skulde ikke være kede af det, der vilde blive Sport nok, naar der kom Varme i Vejret. Det var altid en Trøst. Aften efter Aften undersøgte vi Vandet ved Dæmningen, spejdende efter Tegn og Varsler. Det kom en Aften, da Flodtiden var paa sit højeste - skinnende Skikkelser svømmede kraftigt op ad Lakserenden, lysende regnbueagtig i den synkende Sols Straaler, kæmpende mod Strømmen, faldende og sprællende i Hvirvlerne og omkring Stenene nedenfor Dæmningen.

18 SPORTS-FISKEREN 1939

Det var spændende, for Fiskene var der i Hundredvis, saa at selv Mændene fra gammel Tid bleiv forundrede, men de blev ved at genta,ge, at de ikke vilde bide før efter Legen, og naar Vandet blev varmere. Vi ænsede dem ikke, men fiskede - fiskede med Fluer. Larver, Orm, Elritser og Lam:r:irethaler; ikke et Bid!

S.aadan gik det i tre Dage indtil en Aften, da jeg stod og saa paa Fiskestimlen, da jeg var blevet træt af at hale magre Rimter i Land og hver Gan,g haaber paa, at det viar en Majsild,. Pludselig saa jeg min Kammerats Stan,g blive til en Bue og hentede Haaven. Fisken rushede nedad Sttømmen og sprang, saa vi kunde se, at det var en Majsild. Atter sprang den og kom farende tilbage mod os og Faldet, mens dens graasorte Rygfinne kløvede Vandet. Springende og dykkende, kæmpende hele Tiden, fik vi den omsider nettet. Kun 400 Gram, men en vældig »fighter«, bedre end nogen · Ørred.

Fiskene var begyndt at tage, og de nappede hver Dag bedre. Nyheden spredtes, da vi havde haft tæ--fire Dages glimrende Sport, og vi opdagede, at der var mange andre interesse,rede i den Sport. Der blev Trængsel af Fiskere paa Dæmningen, og der Viar altid en 5-6 Stykker, som stod og fiskede i et lille Bagløb paa den anden Side Lakserenden, mens Baade laa forankrede ude i Strømmen, qg Folkene i Baadene arbejdede med store, brogede Fluer, som de kastede opad, indtil der kom et Ryk i Stangspidsen. Op fløj Spids1en, Hjulet hven, mens Majsilden skar rasende nedad i det ilende Vand, blev bremset og sprang fodhøjt, for saa at komme jagende tilbage mod Faldet. Lidt Kamp paa kort Line, en Række Spring og ud fo'r mere Line, naar Fisken til en Afveksling kæmpede dybt.

Lidt efter lidt blev Fisken trættet ud, og efter et Par desperate Spring kunde

Haaven tage den. Dog ikke altid, for tabte Fisk var snarere Regel end Undtagelse, da Fisk:ens Mund er meget haard og benet og Krogholdet usikkert. De som fiskede fra Bredden brugte Flod med svært Synk, og Elrits eller Orm som Madding. Der blev stor Opstandelse, naar en Fisk blev kroget, for alle andre Stænger' maatte hæves ener sænkes for at give Fisken frit Vand til Fighten. Til Slut maatte den lokkes tværs over Lakserenden og Kampen endte i ret roligt Vand nær Bredden. Der var flere tabte end landede Fisk, for den voldsomme Kamp gjorde Krogen løs, og den ilende Str.øm gjorde Resten.

Fiskene gik op for at lege, og i Begyndelsen fik vi udelukkende Hanner. Saa kom Hunnerne op ad Floden og Sporten blev endnu bedre, da de ofte vejede 21/;l Pund. Uheldigvis sendte et pludseligt Højvande i Floden dem allesammen op ad Terne, og vi har netop haft en stille Periode paa 14 Dage ventende paa, at vi atter kan fiske. Men om.sider kan vi atter hilse paa de store Fyre, og nu gaar det udmærket igen. Der er blevet taget baade 15 og 20 paa Flue i Løbet af faa Timer, og F'iskene bider helt tosset, rejser for hvert eneste Kast, paa den Tid Solen gaar i Vest, indtil den synker ned bag Corks Hill.

Fiskene synes at ligge med Næsen lige mod Lakserenden, og lykkelig den Fis:k:1er, som først tager Plads paa Dæmningen. I Gaar Aftes fandt Charlie og je:g en af vore Venner paa denne ombejlede Plads og maatte nøjes med den næstbedste, med det Resultat, at vi saa Paddy lande 7 Fisk, mens vi kun fik 4 tilsammen. Det var i hV1ert Fald en sløj Aften, for Fisken var ikke i Bidehumør.

Af og til faar man ,en tilfældig Rimte, som ingen bryder sig om under disse Forhold. Majsilden er ikke altid lige let at have at gøre med, men vi fra Severn synes, at vi har været ualmindeUg hel-


dige i Aar, ved at faa saadant et Fiskeri i en ellers død Tid.

Majsilden (Clupea alosa alosa) er en Underart af Stamsilden, som sammen med. Sild, S3rdin, Brisling og Ansjos hØ·rer til Sildenes store Familie, men i Modsætning til andre Sildearter, ligesom Laks og Havørred gaar op i Floderne for at lege. Den fanges sjældent hos os, og man har ikke Bevis for, at den leger i nogen af vore Aaer, men som Otterstrøm bemærker i sin Bog »Blødfinnefisk«, finder Opgangen Sted paa en Tid, da der ellers ikke fiskes efter Opgangsfisk, saa det er muligt, at den ikke er blevet bemærket. Legen foregaar desu- . den om Natten og i den Tid, da Gedder og Aborrer er fredede, saa Lystfiskere ikke færdes ved Aaen. Den nærstaaende Form: Stavsilden (Clupea alos,a finta) er taget i Skals Aa og Laastrup Aa. I vore Farvande, især omkring Bornholm, ta,g,es Stamsildens to Arter ikke sjældent og i Ejderen og Elben er der stor Opgang, mest af Stavsild; Majsilden er i det hele taget en sydligere Form.

Redaktionen har spurgt Magister Otterstrøm om der var sket nogen Ændring ener Forbedring i Kendskabet til den dans~e Stamsild, siden Udgivelsen af »Blødfinnefisk« i 1913, og har modtaget følgende:

Hr. Apoteker Axel Holm!

Tak for Deres Brev! Til Lykke med »Danmarks Sportsfiskerforbund«, mon ikke een af Virkningerne af Pressens Omtale af Stiftelsen skulde være en noget Øget Respekt for de saa mishandlede ferske Vande - det kunde tiltrænges.

Jeg kender ikke den omtalte Opgang af Majsild i Sevem, der skal vær:e noget, der ikke er sket i de sidste 25 Aar- Paa-, lideligheden af den Slags Meddelelser er jo ikke altid førsteklasses. Om vore hjemlige Stamsild kan jeg kun sige, at de stadigvæk næppe er sjældne f. Ex.

paa dybt Vand ved Bornholm, i Limfjorden og i de vestjydske Fjorde - d. v. s. der fanges jævnlig nogle Stykker, og jeg har nogle Gange set dem iblandt de Foderfisk, .som Ørreddambrugene modtager. Min Assistent, stud. mag. Knud Larsen saa engang i Sommer (August?) i »Vestkiysten«, at Stamsild var noteret .,.. paa en Fiskeauktion, vistnok Hvide Sandes; Prisen var den svimlende af 2 Øre pr. Kilogmm. Og hans Broder fiskede i Sommer ved Thorsminde 3 Stamsild paa Spinder (Mirakelspinder). Saa helt sjældne har Stamsildene ikke · været; maaske almindeligere i 1938 end ellers, jeg ved det ikke. Mærkeligt nok hører jeg aldrig noget om, at der i Nutiden tages ,i:,tamsild i vore Vandløb, hvor de dog skulde antages at lege. De bornholmske Stamsild gaar næppe t.il de bornholmske Vandløb, der er for uanselige; men Limfjordsstamsildene og de fra de vestjydske Fjorde maa dog siikkert lege et eller andet Sted ved de lokale Vandløb. Maaske trækker de stadig op i f. Ex. Skals Aa - men jeg har ikke hørt derom; maaske leger de helt ude ved Mundingen - heller ikke det har jeg hørt om. En saa kyndig Mand som Laurids Bollerup, Vostrup, fortalte mig i 1924, at der var en Del »Stavsild« for 50 Aar siden og i Hvide Sande-Perioden, men kun i Fjorden, ikke i Mundingen af Skjern Aa; og Niels Provstgaard, Stauning, som jeg talte med Aaret efter, kendte den ogsaa kun fra Fjorden. Begge havde de drevet Erhverv:sfiskeTii ved Skjern Aaens Munding og var dygtige og interesserede Mænd. Kanske trækker Stamsildene op i et andet af Ringkøbing Fjords Aaløb. Grunden til, at man hører saa lidt derom, maa nok søges i, 1) at Fiskene ik~e er saa talrige, at Le:gen let bemærkes, 2) at Legen finder Sted paa en Tid af Aaret (Maj-Juli), da der ikke staar Ruser ude for andre F'isk, og 3) at iStamsilden er· saa lidet værd, at ingen gider fiske efter den specielt.


Ovenstaaende maa De gerne bruge i >-'Sportsfiskeren«, om der er Anvendelse for det. Maaske kunde der komme noget frem i den Anledning, som gav os en noget klarere Forstaa.else af, hvor Stamsildene egentlig leger hos os.

Med venlig Hilsen fra Deres ærbødige C. V. Otterstrøm.

I ydre Habitus ligner .Stamsilden de andre Sildearter. Der er naturligvis visse Artsmærker, som skiller de forskellige Sildearter, men rent praktisk kan man sige, at fanges der i Foraarstiden en »Sild« i et af vore Vandløb, saa er det

en Stamsild, og da den paa Grund af sine mange Ben ikke er videre værdifuld i Køkkenet, taber Fiskeren ikke noget ved at sende den til Biologisk Station. Forskellen mellem Stamsilden.s to Underarter er saa haarfin, at Fiskeren sjældent paa Stedet kan afgøre, om det er en Stavsild eller en Majsild. Undersøgelsen af denne Opgængerfisk har ikke blot videnskabelig Interesse, men som den engelske Beretning viser, er den .sportslig set en morsom Fisk, der bedst tages paa Flue og leverer en glimrende Fight.

Axel Holm.

Hvornaar er en Tun fanget paa uangribelig sportsmæssig Maade?

Fra "Fishing Gazette"

Den berømte Storfisk-Fanger Mr. L. Mitchell Henry ( der ogsaa har fisket i vore Vande) opstiller i Fishing Gazette følgende sportslige Regler for Tunfangst. Reglerne deles i 2 Hovedgrupper:

1. Almindelige Regler, der gælder overalt i Verden ved Fiske-Konkurrencer, uden Hensyn til specielle lokale Forhold.

2. Regler, der kun er af Interesse for Klubber og som er de almindelige Regler underordnede. De kan modificeres efter de forskellige Steders vekslenpe Betingelser, Storfiskens Art, Redskabernes Art o. S,. V.

Almindelige Regler:

1. Fiskeren maa kun anvende Stang, Hjul og Line og maa uden Hjælp kroge, ; udtrætte og bringe Fisken til Fangstkrog, og det med det samme Redskab, hvormed og til

den samme Baad, hvorfra den først blev kroget. Det er ikke tilladt at forny eller føje noget nyt til Redskabet ligesaa lidt som at skifte Baad.

2. Det er ikke tilladt nogen anden Person end Fiskeren selv at røre nogen Del af Udstyret under Kampen. Den eneste Undtagelse danner Manden med Fangstkrogen, der ved Greb i Forfanget maa hale Fisken indenfor Fangstkrogens Rækkevidde. Fangstkrogens Skaft maa ikke overskride 8 eng. Fod i Længde og maa være uadskilleligt forbunden · med selve Krogen.

Fangstkrogens Skaft maa være forbundet med en Line af højst 8 Yards Længde, men denne maa ikke være fastgjort til nogen Del af Baaden.

1939 SPORTS-FISKE:ftEN 21

Den krogende Mand maa selv føre Krogen ind i Fisken, men maa ikke kaste den efter Fisken.

Der maa ikke anvendes mere end to Fangstkroge til samme Fisk og kun e,en og samme Mand maa betjene dem.

3. Hverken Fiskeren selv eller nogen anden Person maa ved Hjælp af Haandgreb i Linen hale Fisken ind. (Udtrykkes lettere paa Engelsk , »no hand-lining allowed«, kunde man ikke lave et tilsvarende dansk Ord »det er forbudt at ha.andline«?) .

4. Det er forbudt at harpunere, skyde eller paa anden unfair Maade beskadige anerkendte Sportsfisk.

NB. Denne Regel gælder dog ikke Hajer eller andre farlige Fisk eller Skadedyr.

5. Det er ikke tilladt at anvende noget Flod (f. Eks. Benzindunk, Fodbold el. lign.) , der kan danne en kendelig Modstand for Fisken. Heller ikke ma.a Stan.gen hvile mod eller støttes af Rælingen eller nogen Del af Baaden under Udtrætningen (Dette gælder dog ikke den nederste Stangen.de) .

Redskabernes Dimensioner og om der skal anvendes Robaade eller Motorbaade hører under Reglernes anden Gruppe, idet de jo afhænger af de lokale Betingelser. Forf. vil dog, hvor det er muligt , anbefale en Robaad med en enkelt Mand ved Aarerne.

Forf. ved meget vel, at der findes Folk, der vender sig mod Brugen af Robaade, fordi de (i Llghed med Benzindunkene) skulde v:irke som en Modi;tand, der hurtigt dræber Fisken. Han har dog aldrig hørt denne Paastand fremsat af Folk med praktisk; Erfaring. Man maa nemlig huske paa, at den Kraft, der skal udøves af Fisken for at

trække en tung Baad med to Mænd i , ofte i hØj sø, kommer til at virke udelukkende paa Fiskerens Muskler og det ofte i flere Timer. Man forstaar, at det er en meget stor Anstrengelse, der kan vare uafbrudt fra een til fem miles uden nogen Lettelse. Anderledes med en nogenlunde hurtigtgaaende Motorbaad. " Forf. anser Anvendelsen af Robaad som det mest sportslige.

Det Faktum, at enhver Fisk, som Forf. har taget i Nova Scotia, Danmark og England, er fanget fra Robaad, ligesom at næsten alle andre i Løbet af de sidste 8 Aar i England fangede Fisk ( og det er flere Hundrede) er udtrættede paa denne Maade, er et tilstrækkeligt Bevis for Metodens U dførlighed.

Som allerede sagt afhænger Reglerne for Redskaberne af den Fisk, man søger, ligesom af de lokale Betingelser.

I Californien er der siden Klubbens Stiftelse for 30 Aar siden ikke fanget en Tun over 251 lb., saa her er det i hvert Fald muligt at bringe Redskaberne indenfor sportsmæssige Grænser. Hvor clerimod Fisken er af ukendt Størrelse, sa,aledes som i England, Nova Scotia og Bahama og andre Steder fraraader Forf~tteren paa det alvorligste Restriktioner med Hensyn til Redskaberne, om ikke for andet, saa for at undgaa de beklagelige Tab af Fisk, som hvert Aar finder Sted, som Følge af Brud paa Red.skaberne. Saaledes mistede sidste Aar en enkelt Fisker paa een Dag 27 Kroge og Forfang og en anden · 17 Fisk paa 2 Dage.

Det er heller ikke muligt at bedømme en Sæson eller give et Maal foir den besøgende Tunmængdes Aftagen eller Tiltagen, med mindre baade Tallene for de krogede Qg tabte Fisk saa vel som for de landede bliver opgivet . ·.

22 SPORTS-FlSKEREN 1939

Karup Aas Forurening Et nyt Projekt til ca. 10,000 Kr. med et Opsamlingsbassin ved Siden

af Aaen og Afledning af Vandet over Engene.

Som bekendt sluttede det Møde, Landvæsenskommissionen angaaende Karup Aa holdt i December Maaned med Lodsejere og Repræsentanter fra de særligt interesserede Parter: Karup Kartoffelmelsfabrik og Fiskeriforeningen for Skive-Karup Aa, med, at Repræsentanter for Fabrikkens Bestyrelse modsatte sig Forslaget om Indretning af et stort Opsamlingsbassin i Nærheden af Fabrikken, og da ogsaa Ejerne af det Areal, der var tænkt paa, Brødrene Hansen, erklærede, at de ikke vilde afstaa de Strækninger, der var Tale om, faldt Forslaget bort af sig selv.

Det saa ud til, at man dermed var naaet til Vejs Ende med Forhandlingerne om en fredelig Løsning af Sagen, · men paa Henstilling af Lederen af Hedeselskabets kulturtekniske Afdeling, Ingeni-Ør Pa.rbo, blev der opnaaet Enighed om at gøre endnu et Forsøg, og Landvæsenskommissionen overdrog til Hedeselslk;abet at udarbejde et nyt Proj,ekt i det væsentlige paa Basis af det, Fabrikkens Repræsentanter havde erklæret sig villige til at gaa med til.

To nye Forslag. Frugtvandet skal opsamles i et Bassin.

Siden da har Ingeniør Schledermann Larsen arbejdet med at finde en Løsning indenfor de givne Rammer, og Resultatet af de nye Undersøgelser foreligger nu i Form af et Dobbeltprojekt, som er bleven tilstillet Formanden for Landvæsenskommissionen, Kriminaldommer Volkers,en.

Efter hvad Viborg St. Flkbl. erfarer, gaar Forslaget ud paa at anlægge et stort Bassin ved Siden af Aaen og i Nærheden af det nuværende Bassin, der

modtager Spildevandet fra det første Led i Processen med Kartoflernes Behandling, nemlig Skyllevandet, som forlader Fa.brikken indeholdende en Mængde Sand og Jord, som Kartoflerne er blevet befriet for i det første Vandbad. Det nye Ba.ssin foreslaas bygget enten med en Udgift paa 6,400 Kr. eller i Henhold til et andet Projekt, der paaregner en Omkostning paa 10,500 Kr. Bassinet skal opt9ge det egentlige Spildevand, Frugtvandet, wm indeholder de Stoffer, der hidtil har forurenet Aaen ved at blive udledet hertil, og som danner de saak-a.ldte Lammehaler i Vandløbet.

Det nuværende Bassin, der modtager .Skyllevandet, skal bibeholdes, men det trænger til en Oprensning, hvorved de store Sandmængder, der i Aarenes Løb er blevet aflejret her, kan blive fjernet.

Spildevandet afledes over Engene.

Det nye Opsamlingsbassin vil efter den Størrelæ, hvori det anlægges, kunne . modt.age Spildevand fra Fabrikken i et Tidsrum af 4-10 Døgn. Saa er det fyldt og skal tømmes, hvilkiet sker ved, at Vandet ledes ud over de tilstødende Engarealer. Det _skal ske ved Benyttelse af den nuværende Vandingskanal, der blev bygget i 1870 efter et af Hedeselskabet udarbejdet Projekt, og hvis Funktion er at modtage Vand fra Aaen i Nærheden a.f Elektricitetsværket og lede det ud over de Enge, hvor der er Brug for det.

Fire Lodsejere, hvis Jorder skal bruges til at modtage Spildevandet fra Opsamlingsbasinet, har givet Tilsagn om, at de er villige til at modtage Vandet paa. Betingelse af, at Vandingskanalen bliver s.at i stand paa Kartoffelmelsfabrikkens Bekostning. Dette Arbejde anslaas til at ville koote ca. 2500 Kr.


Affaldsstofferne i Spildevandet indeholder som bekendt en ikke ringe Gødningsværdi, og Gangen i Rensningssystemet er, at Vandet, naar det fra Opsam·· lingsbasinet ledes ud over Engene, bliver kæmmet for disse Stoffer, som bliver tilbage og kommer til at virkie som Gødning, medens det derved rensede Vand siver ned i Jorden.

Sagens videre Behandlinig·.

Kommissionsformanden, Dommer Volkernen, udtaler, at han skal have en Konfeirence med Hedeselskabetis Teknikere om Forslaget, for at man kan gennemgaa Projektets Enkeltheder, og derefter vil Materialet blive sendt i Cirkulation til Kommissionens øvrige Medlemmer,. Det var Hensigten, at Sa,gen skulde til Behandling, eventuelt den afsluttende, i et Møde Fredag den 20. Januar, men om man kan blive færdig hertil, er maaske tvivlsomt, og Kriminaldommeren mener, Mødet muligvis vil blive udsat.

Paa lige Linie Ved Dannelsen af vort Forbund, hvor

den store Tilslutning af Sportsfiskere fra hele Landet viser, at man forstaar Betydningen af, at vi alle staar sammen om fælles Maal og Veje for vor Sport, har Forbundet modtaget nogle Henvendelser, som angiver lidt »Kinch« i Linierne.

Enhver ærekær Sportsfisker i vort Land forlanger naturli.gvis at samles med alle sine øvrige Sportskolle:gaer i Danmarks Sportsfiskerforbund og dele ondt og godt med disse og ligeledes at faa tilstillet vort udmærkede Blad.

Der findes imidlertid endnu nogle ganske faa Foreninger, som formentlig antager, at naar de Medlemmer indenfor Foreningen, der endvidere staar som Medlemmer i Dansk S:portsfiskedorening, er tilsluttet Forbundet ved deres

Medlemsskab i Dansk Sportsfiskerforening, er det tilstrækkeligt i første Omgang ..

Men nej, - - det er galt, og dette vi,ser ogsaa de Henvendelser, Forbundet har faaet fra Medlemmer af saadanne Foreninger. Disse Medlemmer er naturligvis utilf:riedse med ikk!e at v:ære med indenfor Forbundets Medlemsrækker. /

Enhver Sportsfisker, som har blot en lille iSmule tilovers for vor Sport, forlanger nu at være med, og jeg beder indtrængende alle vore Sportsfiskerforeninger om at forelægge dette Spørgsmaal for alle sine Medlemmer, og de respektive Bestyrelsesmedlemmer vil sikkert blive overbevist om, at Ønsket om at være med i Forbundets begyndende forhaabentlig banebcyd:ende Arbejde, er almindeligt blandt enhver ærekær Sportsfisker i vort Land.

Lad derfor ikke Spørgsma.alet om almindelig Tilslutning af alle Sportsfiskere, indenfor de respektive For,eninger, være et Formands.- eller Bestyrelsesanliggende alene, men giv ethvert Medlem Adgang til at votere om han ønsker at være i Baad med de Sportsifiskere, som nu vil forsøge at forbedre de Vilkaar, hvorunder vor herlige Sport skal dyrkes. - Opgaverne er mange og nogle af dem tunge, men de kan løftes, blot vi er nok derom.

- Alle paa lige Linie. Skive, Januar 1939.

Med Fiskerhilsen C. HØgh-Peters1en.

»Laksefiskeriet ved Odense«

I Tilslutning til Magister C. V . Otterstrøms Art.ikel i »Sportsfiskeren« 1. Januar 1939, kan nedenstaaende maaske have Interesse - historisk -

I »Lystfiskeri-!'I'idende« , 31. Juli 1893, meddeler en Odenseborger, Fuldmægtig Helm-Petersen, følgende:

»I Begyndelsen af Halvfjerdserne


var der i Odense en Forening for Udklæknink af Fiskerogn ad kunstig Vej .

Dette Selskab var blandt andre Forsøg ogsaa villi.g til at gjøre et med Stavis Aa, som allerede da var næsten tom for Fisk.

En sk'Øn Dag, saavidt jeg husker 1872, satte vi da 20,000 nylig udklækkede Rhinlax i Aaen; Halvdelen, hvor den skærier Bogense Landevej og den anden Halvdel en halv Mil højere oppe. Samtidig sattes nogle faa i forskellige Fiskedamme; men disse maa være gaaet fuldstændig til Grunde, thi deres Tilstedeværelse er aldrig senere bleven bemærket.

I de første Aar saa det heller ikke ud til, at Forsøget i Aaen skulde lykkes; der var ikke Spor af Rhinlax - eller som de senere fejlagtig kaldtes: Ørred - at mærke.

Men saa begyndte man at fange en enkelt og senere flere, og en halv Snes · Aar efter Udsætningen forekom Exemplarer paa 10-14 Pd. Om Eftera.aret, naar_ det i nogle Dage havde været uroligt Vejr, var der Mængder af denne ypperlige F'isk, ikke alene i selve Aa,en men i dennes tilstødende Bække, hvor de gerne skjulte sig ved større Sten. Ja endog i Vandgrøfter gik de op og fangedes tned Hænderne.

Men desværre varede denne Herlighed kun kort. Fisken blev sa.aledes efter-

. stræbt, navnlig ved at man spærrede hele Aa.en med fleæ Rækker Fiskegarn, at den ikke kunde komme op og lægge sin Rogn, og nu er den bleven mere og mere sjælden.

Men Forsøget har godtgjort, at Resultatet kan blive godt, naar der træffes Forho1dsregler imod en saadan Rovdrift , som den nævnte. - - -«

Ove Blumenha.gen.

Det var den værste

Det er virkelig sket. Lille Jim, 7 Aar gammel , havde ofte set Far gaa ud at fiske med en Mængde interessante »Fiksegejer« . Da nu Skoleferien begyndte, plagede og tiggede han om en »Fiksestang«, indtil Far efter mange Indvendinger omsider for at faa Husfred afleverede en gammel Stang med Hjul og Line og en afdanket Flue, ikke nogen af hans Yndlingsmærker.

Fors.ynet med disse »Gejer« begav Jim sig stolt ned til Floden Nith, hvor en Strækning lidt ovenfor Byen Sommeren igennem søges af Hundreder af Bit-rn, som bader, plasker og ror om i Smaabaade.

Vor lille Helt vadede en Fod eller to ud i Vandet og begyndte at øve sig i Fluek':lst, almindelig misundt af hele Flokken . Han blev snart træt og besluttede &t lege med de andre, saa han vendte om og lagde Stan.gen over Skulderen, men idet han vilde gaa op pa.a Bredden, blev han stoppet ved et Ryk i stangen. Da ha.n vendte sig, stirrede han rundøjet paa. en L':l.ks, eller som han selv sagde: »en majet stor Fiks« . Han.s Raab hidkaldte en ophidset F'lok Ungdom, som slog Kreds og med febrilsk Iv,er ka.s.tede med Sma.asten, plaskede og larmede, saa det forvirrede Offer opgav Aanden. Mens den endnu sprællede i det lave Vand, g'ik der en Sportsfisker forbi, Larmen kaldte ham til, og da han omsider blev klar over, at dette l.kke var en Feberdrøm, tog han Livet af Fangsten ved at knalde en Mælkeflask1e i Skallen paa den.

Det har været lidt svært at fa.a Fi.ght-en rigtig beskrevet, da lille Jims Forklaring er henrivende uklar, men det sølvskinnende Trofæ paa 7 Pund blev baaret hjem i Triumf, fulgt af en beundrende Venneskare, og ingen romersk


Sejrherre har nydt sin Triumf langs Via Appia som bitte Jim.

Hvad den .Sportsfisker, som ankom vecl . .Slutningen af Forestillingen, sagde, sta.ar som Titel paa denne Artikkel.

(Strnthannand i »Fishing Gazette«) .

Mærkede Laks fra indre Østersø

Efter Svensk Fiskeri Tidsskrift.

S 5236 mærket i Umea Elv 23/10 35. Hun 102 ctm. 7,4 kg, genfanget Hela, Polen 7/5 37 95 ctm. (--:-Halefinnen) .

S 5286 mærket i Umea Elv 12/11 35. Han 60 ctm. 1,6 kg, genfanget Rønnerev, Kalmarsund 30/4 37. 78 ctm. 5,4 kg.

S 5027 mærket i Umea Elv 18/10 35. Hun 100 ctm. 8 kg, genfanget ved Leba, tysk Østersøkyst 2/5 37 · ca. 10 kg.

S 7079 mærket i Umea Elv Okt. 36. Hun 90 ctm. 4,4 kg, genfang,et Hammeren, Dan.mark 11/12 37. 85 ctm. 3,8 kg.

S 7118 mærket i Umea Elv 3/11 36. · Hun 105 ctm. 10,3 kg, genfanget

mellem Utklipp'1n og Ha.s:slø, Bleking April 38. 102 ctm. 8,8 kg . .

S 7165 mærket i Umea Elv 14/11 36. Hun 105 ctm. 15 kg, genfanget ved Gotland Maj 1938. 108 ctm. 15 kg.

S 8875 mærket i Indalselv 26/10 37. Hun 82 ctm. 4,1 kg, genfanget ved Gotland 1. December 38. 95 ctm. 8,2 kg.

S 7837 mærket i Indalselv 9/11 36. Hun 84 ctm. 4,9 kg, genfanget ved Utklippan, Bleking 24/1 38. 93 ctm. 6,6 kg.

P 36199 mærket ved Vistula, Polen 2/11 36. 2-aarig Damlax, polsk Rogn,

genfanget ved Oxviken, Medelpad 58 ctm. 1,41 kg.

P 35878 mærket Okt. 1936 ved Braafloden. Opfødt i Dam, 18 ctm. 2-aarig polsk Rogn, genfanget ved Grisslan, Ørnskjoldsvik 63 ctm. 3,1 kg.

P 38044 mærket ved Bydgoszs, Polen .,,. 13/10 37. 2-aarig Damlaks af svensk Rogn fra Elvkarleø, 13,5 ctm., genfanget 20/9 38 55 ctm.

Endnu en polsk Lax mærket P 13481 er fanget ved Angermanland, men nærmere Cifre mangler.

Foruden det ejendommelige i, at genfanget Lax undertiden synes at være blevet mindre end ved Udsætningen, har disse Genfangster for os danske den Interesse at vise os, at den Lax, som fanges omkring Bornholm dels stammer fra svem,k Norrland, dels fra Polen.

Lykønskninger

Frederiksdal, 29. November 1938 . . Idet jeg takker for Meddelelsen om

Stiftelsen af Danmarks Sportsfiskerforbund og for Tilsagnet om loyalt Samarbejde med Biologisk Stations Afdeling for Ferskvandsfiskeri vedrørende Fiskebestandens Bevaring og Ophjælpning i vore ferske Vande, skal jeg tilføje, at det er min Tro, at de kiommehde Aar vil byde pa.a virkelig Fremgang for vort Ferskvandsfiskeri, eller retter~ paa sikrere Betingelser for dets Trivsel, idet der antagelig maa komme en for Fiskeriet bedre Vandløbslovgivning, og en særlig Spildevandslovgivning. Gennem velovervejede Udsætninger, gennem paEsende Fædning·er og lignende Foranstaltninger .~.kulde det da kunde lykkes os - det tvivler jeg ikke om - at skabe en holdbar Fremgang i Fiskebestanden t.il Glæde for alle Fisikiere, hvordan de end udnytter den. Værdien af det loyale Sam-


arbejde værdsætter jeg højt og skal bestræbe mig for, at Afdelingen kan yde sin Part heraf.

Deres ærbødige C. V. Otterstrøm.

Oslo, den 6. Des:br. 1938.

Formannen for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Hr. Dr. med. Lottrup Andersen, København.

Jeg takker Dem for meddelelsen om da nnelsen av Danmarks Sportsfiskerforbund og for tilbudet om et godt, loyalt og kollegialt samarbejd med vart forbund til sports.fiskets fremme i Norden.

Idet jeg gratulerer Dem med dannelsen av forbundet, vil jeg få uttale ønske om, at sportsfiskerne i Danmark må få glede og nytte av dette tiltak. Sammenslutningen av Danmar'kis sportsfiskere i et forbund er jeg forvisset om vil bidra til å styrke det allerede så godt begyndte samarbejd mellem Nordens sportsfiskere.

Med sportsifiskerhilsen Deres ærbØdige

N orge.s sportsfiskerforbund Arne Baggerud

Formann.

København, 28. November 1938.

Danmarks Sportsfiskerforbund.

Hr. Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Hellerup.

Idet vi takker for Deres Skrivelse af 26 .. ds. vedrørende Dannelsen .af Danmarks Sportsfiskerforbund, skal vi høfligst meddel,e Dem, at vi allerede gennem Dagspres.sen har fulgt Udviklingen inden for Danmarks Sportsfisk:erforeninger.

Da Fiskeriet i Danmarks Aaer vil kunne vær e af nogen Betydning for den danske 'Turisme, glæder Deres Tilbud

om Samarbejde paa fælles Omraader os meget.

Mogens Lichtenberg.

Helsingfors, den 2. Dec. 1938.

Hr. Formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Dr. med. Lottrup Andersen, København.

Mottag, Hr. Doktor, Finlands Sportsfiskarforbunds och mitt tack for Eders varda avis om »Danmarks Sportsfiskarforbund«s Stiftelse. Jamte def jag ber Eder, Hr,. Formand, viara forvissad om, att Finlands Sportsfiskarforbund med gladje halser »Danmarks Sportsfiskarforbund« valkommen i ringen om Sportsfiskarforbundene i .Skandinavien, tillonsker ja,g Edert Forbund lycka oc framgång i arbetet for Sportsfiskets framjande, vilket for oslS alla utgor det gemensamma målet.

Till om.kande Eder, arede Kollega, God Jul och Gott Nyt.t Ar sander jag Eder mine varma halsningar.

Eders tillgivne Ernst Ehrnrooth.

Svenska Sportsfiskareforbundet, Stockholm.

Hr. Dr. med Lottrup Andersen. Hr. Doktor. Efter långvarig bortvaro emottager

jag vid återkomst Edra brev af 26. November och 5. December. Redan i somra.s erfor jag vid tvenne besok i Norge, att Danmarks Sportsfiskerforbund var under bildande, och glader det mig, att Danmar'.k\s Sportsfiskare nu bildat riks,forbund .

Jag begagner tillfallet att framfore Svenska Sports:fiskareforbundets. valgångsonskningar for Edert Forbund och Danskt sportsfiske till fromma. Jag skall t illse att i vår tidslkrift 1Sportsfiskaren intages uppgifter om Danmarks Sportsfiske:rforbund.


Med onskan om ett gott nytt Ar for Eder och Danmarks Sportsfiskerforbund tecknar jag

ip:ed utmarkt hogaktning Albert H ockenstrom

ordforende.

Dette bør ændres! Der har i sidste Maaned været skre

vet Side op og Side ned i Dagspressen om Oversvømmelserne ved de vestjydske Aaer, og mere eller mindre indsigtsrige Personer har givet sin Kløgt til Kende om Aarsa,gen til disse Oversvømmelser, der i Realiteten er en tilbagevendende Naturkatastrofe, der kun fremkommer i

saare sjældne Tilfælde. - Ja, set med Fiskeriet som Bag

grund, er det jo klart, at en god og jævn hØj Vandstand er velset i den Tid, hvor. Laksene skal vandre ind fra Havet, og vi ved alle, at der gaar ingen Laks gennem lukkede Sluser eller tilsandede Udløb.

Det er derfor med Sorg at erfare, at' der virkelig findes Bestemmelser mod, at en Sluse som Thorsminde-Slusen ikke aabnes al den Tid, den kan holdes aaben ). den Periode, hvor Laksen søger ind i Fjord og Aa. Det viser sig nemlig, at Lodsejerne omkring Fjorden kræver Engene oversvømmede til langt hen paa Fora.aret, og Sluserne holdes derfor lukkede det meste af Tiden.

Er det saa underligt, at vore Laksestammer decimeres? Og er det nødvendigt at holde Engene oversvømmet mere en de sidste Par Maaneder af Aaret?

Det er store Værdier, der smutter forbi, naar Laksene ikke kan komme ind, og jo færre bliver der til at yngle, - saa den nuværende Ordning kan ikke være holdbar og burde straks sættes »i Udvalg« til snarlig Ændring.

Jeg skal ikke ønske at drille de kloge i denne Sag men henvise til, hvad Norge f. Eks. gør for sme Lakseelve. Her er al Snæversyn tilsidesat, der er fredede Dage i Fjordene, hvor al Fiskeri paa Laks er forbudt, og opgaaende Lalks er derfor særlig fuldtallige, naar Tøbruddet har været voldsomt.

Herhjemme lukker man Sluserne tW' Havet, saa Vandet srtaar over alle Bredder, og nu, da der ingen Chancer er for at Dæmningen skal spræng.es - som for nogle faa Aar siden - er Naturen hindret i at kræve sin Ret, og Civilisationen f.ætter sine Spor.

Lak&ebestanden svinder ind i alle vore Aaer, - der udsættes lidt Yngel, for Bestanden maa jo ike dØ helt ud - og dog har Chancerne aldrig været større for en konstant Opgang, hvis blot Sluserne blev holdt aabne i den Tid, Opgangen varer eller blot i den for Laklsen mest gunstige Tid.

Det vil i hvert Fald ikke genere Byerne men gavne den naturlige Opgang, der økonomisk ikke er uden Betydning.

s. s.

Gratis juridisk Assistance. -0-

D'Hrr. Landsretssagførere A. Nielsen, V. Voldgade 115, København - for Øerne - og A. M. Nørager, Store Torv 3, A:::ixhus --,-- for Jylland - tilbyder de SportsfiE'kerforbundet tilsluttede Foreninger gratis Assistance i Spørgsmaal vedrørende Fiskeri.

Udlændinge? .... eller Lystfiskere?!


Lystfiskernes Eldorado Ørreden bider, saa det er en Lyst.

Efter to Maaneders Fredningstid November-December - er det nu at't,er tilladt at stræbe Ørreden paa Livet, og voæ Lystfiskere har da heller ikke tøvet med at komme ud med Medestangen for at lokkie denne vor lækr,este, men ogsaa mest durkdrevne Ferskvandsfisk paa Krogen. Langs Gudenaaens Løb gennem Tørringengene ser man daglig Sportens Udøvere manøvrere med Fiskesnøren, og sikkert kan alle glæde sig ved godt Udbytte. Ørreden er nemlig efter to Maaneders Faste (i Legetiden er den altid saa stærkt optaget, at den ganske glemmer at tage Føde til sig) i Besiddelse af en saa glubende Appetit, at den uden mindste Betænkning farer løs paa alt, hvad der kastes ud til den, enten det saa er Orme, Kunstfisk eller kun et blinkende Stykke Metal, der tjener som Lokkemad, s.kriver Middelfart Venstreblad.

De vestjydske Lakseaaer

Ved de vestjydske Aaer har der i Aar været ualmindelig høje Oversvømmelser. Der har maledes ved Stora.aen ikke siden 1917 været saa hØj Vandstand og efter alt at dømme gavner dette Opgangen for Laksene. Der blev allerede i den første Halvdel af Januar Maaned fanget 3 blanke Lax i Nissum Fjord - mon dette ikke varsler godt?

Fangstrapporter

I Følge »Lystfiskeritidende« er der af Lystfiskeriforening,ens Medlemmer i November 1938 i nordsjællandske Søer fanget ia.lt 145 Stk. Gedder til en samlet Vægt af 303 Kilo. 17 Aborrer til en samlet V ægt af 9 Kilo.

Der var ikke fisket i Esrom sø og intet Resultat fra Farum sø.

? ~,---.--....._(

J.A:J ~./,, 'l:· ~ fJ~

Fra Redaktørens Lænestol

»Nye Koste fejer bedst«, siger Ordsproget, men Koste er ikke altid tilstrækkelige, naar cl.et sætter ind med Snestorm og andre Viderværdigheder mellem Skive og Holstebro, samt andre Steder i Landet. · Vi har bra1gt i Erfaring, at »Sportsfiskeren<< ikke er kommet alle de tilsluttende ForEningers Medlemmer i Hænde og anmoder om at eventuelle Klag·er des-

. an:gaa.ende maa blive sendt til Forbundets

Kasserer, Hr. Elektricitetsværksbestyrer HØgh

Pet.ersen, Skive.

Et Interview i et københavnsk Da,gblad af vort Forbunds Formand har bragt »Ferskvandsfiskeriforeningen<<S Formand, Overlærer C. Ramsing, i den Grad i Harnisk, at han maa lufte sin Ærgrelse i nogle Nytaarsbetr~gtninger i Ferskvandsfiskeribladet. Hr. Ra.msing taler om ».Splittelsesmænd«, »TordenskjoJds

Soldater« og fabler om en Hestehov. Vi vil nødigt ind paa Injuriernes slibrii~ Glidebane, og skal blot minde om en lille Anekdote fra en Retssal:

l ste Sagfører: »Modpartens Sagfører er en

Svindler«!

2den Sagfører: »- Og De kan overhovedet ikke tale Sandhed<< !

Dommeren: »- Nu, da. d'Herrer har prægenter,et sig for hinanden, kan vi maa:ske komme tilbage til Sagen<<?

Vi. og vore Læsere ved nu, hvad »Ferskva.n&fis.kernes Talsmand men.er om Sportsfiskerforbundet - og lad os saa komme til

bage til vort fælles Arbejde for rene Vande qg bedre Vilkaar for Fiskeriet.


······························································i:. Et og andet

··········································••11••············· ··· Sommerens Oplevelser

Ude omkring i Foreningerne er der i Sommerens LØb sket mange Ting. Udflugter, fælles Fisketure, Konkurrencefiskning o,g meget andet. Fra disse Ture er der altid optaget gode Billeder, smaa eller store Tildragelser sker ogsaa, kort sagt, der sker netop de Ting, som for den største Part af Danmarks Sportsfisker·e, giver disse Fisketure en Mening, og styrker hans Kærlighed til Naturen, det kam.meratlige Samvær og sidst -men ikke mindst - Sportsfiskeriet.

Billederne og Beretningerne fra saadanne Ture, bØr kendes i videre Kredse blandt vore Sportsfiskere, og hertil har vi. Bladet. Om kort Tid vil hver Forening blive rykket for saadant Stof og slipper ikke af med os, inden Stoffet og Billederne er os i Hænde.

Cass.

Forbundsbladet »Sportsfiskeren« vil nu udkomme til

ane Medlemmer af de til Forbundet tilsluttede Foreninger og Bladet vil ikke have den fulde Værdi for Medlemmerne, hvis disse ikke selv støtter det ved at indsende Stof til Redakt~ren, - og der er jo mange Tin.g at berette og at gøre sine Sportsfælier delagtige i.

Lad ikke Bladet blive et tørt og kedeligt Organ - prøv at kigge i Jægernes Blade. - Vi er da vel ikke naaet til, at Sportsfiskieren ikke skulde kunne fortælle lige saa gode Historier, som Jægerne. - - Det turde være LØgn. - -

Vi tager Blyanten frem og fremtryller .nogle Beretninger fra Sommerens Fisketure1.

Cass.

For at øge Bladets A:ktualitet og give vore velvillige Indsendere lidt bedre Tid

til deres Meddelelser, har vi forlænget Indsendingsfristen til den 15. i hver Maaned.

Glem ikke at »vække« for Fiskene!

Det ser ud til , at det skal blive Vinter i Aar, Isen har allerede dækket Mo-,, ser og Smaa.s,øer i Uger, og Turen til de store søer er kommen.

Det er derfor pa.a Tide, at minde om, at der bør vækkes for Fis:kene.

Det er et saa.re trist Syn, naar man en Fora.arsdag efter Issmeltningen gaar lang,s et Fiskevand, at s,e dette drive med døde Fiskekroppe, - dobbelt trist, naar denne Ødelæggelse sker, fordi Ejeren ikke s,ørgede for at give de Dyr, der var betroet i ha.ns Varetægt, det mindste af alt, man kan give en levende Skabning: - Luft!

Naar Isen er klar og gennemskinnelig som en Rude, er der Mulighe~ for, at Vandplanterne kan · assimilere og Fiskene faa Ilt; men i Aar, hvor Sneen ligger paa Isen og hindrer det sparsomme Vinterlys i at trænge igennem, er denne Mulighed ikke engang til Stede.

Derfor : Hug Vaager i Isen og hold dem aabne, kan De ikke hver Dag gøre dette, saa sæt nogle Rugne:g ned i Vaagen, det hjælper dog lidt paa Lufttilførselen, specielt i et lille Vand kan det-te have Betydning. o. B.

Nøkkerosen - et tysk Dilemma En hamburgsk Fiskeklub har Raa

dighed over et stort fiskerigt Vand, hvor der vokser en Masse N Økkeroser og gule Aakander. Forhen blev disse Planters Frodighed noget begrænset ved, at Omegnens Beboere plukkede dem - til Ligkranse etc. Visse Aar blev der saaledes taget 35,000 Stk. Blomster - og de fik sjældent Lov at sætte Frugt. En Naturbeskyttelseslov af 26. Juni 1935 har imidlertid fredet Nøkkerosen (tilligiemed Strandmandstro, Adonis vernalis og an-


dre smukke Blomster). Resultatet er, at søen gror til, og det er umuligt at fiske i den, da Fiskene - Gedder, Brasen og Suder - fjæler sig mellem Nøkkeroserne, og lykkes .det en sjæ}den Gang at faa Bid, indvikles Fiskeredskaberne i de sej,gie Stængler. Klubben vil nu ansøge Autoriteterne om Dispensation fra Fædningsloven.

(Der deutche Sportsanig~er).

I'iskehistorie En Fisker i Pi'ov. Anhalt fik noget

tungt paa, Krogen og efter en Del Anstrengelser landede han - en s,aa godt som ny Cykle! Sportsmæss,ig set var det 1.;arest at undgaa gammelt Jern i F'iske~ vandene.

Adressefortegnelse over

Formænd i en Række danske Sportsfiskerfox,eninger.

Lystfiskeriforeningen i København: Kammerherre Krag, Strandgade 6, K.

Aarhus og Omegns Sportsfiskerforening : Landsretssagf. NØvager, Lille Torv, Aarhus.

N ordjydsk Lystfiskeriforening: F.abriksin -spektØr, cand. po[yt. Galle, Hasseris, Aalborg.

Odense Sportsfiskerforening: Trafika,ssistent Juul Hansen, Tværg.ade, Odense.

Skive og Om~gns Lystfiskeriforening: Disponent P. Dahl, Frederiksdal Alle, Skive.

Holstebro Lystfiskeriforening: Direktør Fejerskov, Holstebro.

Skem Lystfiskeriforening: BØdkermester C. Christensen, ,Skern.

Varde Sportsfiskerforening: Bankassistent Timmermann, V:avde.

Vejle Sporlsfiskerforening: Ingeniø,r, cand. polyt. Brincher, · Grejsdalen, Vejle.

Horsens Sportsfiskerforening: E . Jørgensen, Torv,et, Horsens.

Spo,rtsfiskerforeningen f. Hjørring og Omegn: Instrumen tma1g1er Frederiksen, Hj ø,rring.

Langa·a Sportsfiskerforening: Trafikasi.sii.stent H. Holting, Langaa.

Bjerringbro Lystfiskeriforening: Maskinsnedker Alfred Christensen, Bjerringbro.

Skanderborg Sportsfiskerforening: Overdyrlæge Andersen, Skanderborg.

Sydvestjysk Sportsfiskerforening: Arkitekt J. B. C. Øhlenschlæger, Esbjerg.

Lystfiskeriforeningen for Bredeaa: Sparekassebestyrer A. Lorentzen, Bredebro.

Bygholm Lystfisker- og Baadeejerforening: C. Alfr. Larsen, Frederiksberggade 9, Horsens.

Sportsfiskerforeningen »Vidaa«, Tønder: Opsynsmand Harck, TØnder.

Gram Sportsfiskerforening: Dyrlæge A. Hage, Gram.

Randers Spo,rtsfiskerforening: Fabrikant Fr. Erfksen, Set. Mortensg.ade 4, Randers.

Nykøbing F. og Ome.gns Lystfiskeriforening: Dr. Wemming, Langg·ade, NykØbing F .

Dalum Lystfislkerifore'ning: IngeiniØr, cand. polyt. Hallin, Dalum.

Svendborg Sportsfiskerforeniug1: Dr. SpØhr, 1Stenstrup St.

Halkjær Aas Lystfiskeriforening: DirektØr v. Schmidt, Nibe.

Hadsten Lystfiskeriforening: Gartner A. Sørensen, Hadsten.

Sdr. Resen Lystfiskerikonsortium ved Karup Aa: C. HØgh-Pet.ersen, Skive.

Dansk Sportsfiskerforening: Dr. med. Lottrup Andersen, Bernsllorrffsvej 91 A., KØlbenhavn Hellerup.

Kolding Sportsfiskerforening?

En Fortegnelse ove1r de samm,e Foreningers Kasserere skal senere fremkomme.

.............................................................. Foreningsmeddelelser

······················ ··········••11•········· ················· Medlemmer, der baade gennem

Dansk Sportsfiskerforening og gennem en anden Forbundet direkte tilsluttet Forening, nu er optaget i Danmarks Sportsfiskerforbund og derfor maaske kunde ønske at udmelde s1ig af første, bedes venlig·st inden 15. Februar meddele dette til Næstformanden, Bødkermester Carl Christensen, Skern, "eller til U ndertegned.e.

Dette maa dog saa langt fra opfattes som nogen Opfordring Ul Udmeldelse, som vi tværtimod indtrængende beder alle saa vidt muligt støtte vor gamle Forening, saa den ikke lider . alt for smertelige Tab. Det er vor Forenings

..

.1939 SPORTS-FISKEREN 31

Opofrelse, der har gjort Forbundets Dannelse muligt. Endelig er jo Kontingentet nu kun 6 Kr., og for Medlemmer af Fo'.lieninger med en vis Tilslutning kun 41;~ Kr. (Jeg tø,r sige ogsaa for Medlemmer af Foreninger tilsluttet F'orbun.·det). Tjen os i at gø,re Propaganda saavel for Forbundet som for Dansk Spm'tsfiskerforening. Med det lave Kontingent maa det være let at skaffe os ny Tilgang.

· Chr. Lottrup Andersen.

Københavns Lystfiskeriforening. Lystfiskeriforeningen afholder ordi

nær Generalforsamling, Fredag den 17. Februar, i Officersforeningen.

Læsekredsen. Der er atter Plads i Lystfiskerifore

ningens Læsekreds, man bedes skrive eller ringe t.il »Lystfiskeri-Tidendes« Redakitør, Sofievej 14, Holte, Tlf. Holte 1545. - Det koster kun et 7 Øres Frimærke pr. Uge at være Medlem.

Skive Lystfiskeriforening. 'Torsdag den 27. November afholdt

Skive Lystfiskeriforening halvawlig Ge~ neralforsamling, hvor Formanden aflagde en ,kort Beretning over de sitedfundne Begivenheder i det forløbne Halvaar.

Formanden, Prokurist. P. Dahl, udtalte sin Tilfredshed med Dannelsen af Danmarks Sportsfiskerforbund, hvortil Foreningen havde sluttet sig.

Efter den korte Berretning ilede Deltagerne ind til et veldækket Bord, hvor det traditionelle Torskegilde udviklede sig til en hyggelig og fornø,jelig Aften, med ,Sange, Lysbilleder og Udnævnelse af Aarets Storfanger, med Tildeling af Damernes smukke og kositbare ·. Sølvpo,_ kal. Fisken vejede, i Aar 15 Pund. Den heldige Storfangev var Købmand Svend Stilling, for hvem det bekendte Sus fra Karup Aa blev udbragt i mange og kraftige Skaaler.

Delta.

Dalum Lystfiskerforening afholder ordinær Generalforsamling

Mandag den 13. Februar 1939 Kl. 191h i. Restaurant »Carlslund« med følgende:

DAGSORDEN: 1.) Va~g af Dirigent. 2.) Formanden aflægger Beretning. ./ 3.) Kassereren fremlægger Regnskab. 4,) Best,yrelsesV1alg,. (Broeng, Hansen

qg Hallin afgaar efter Tur).

5.) Valg af Revisor og Revisorsuppleant.

6.) Leje af Fiskevand. 7.) Godkendelse af Foreningens Til

slutning til Danmarks Sportsfiskerforbund for et aarligt Kontingent af Kr. 3,50 pr. Medlem.

8.) Lovændringer. § 2. »Sportsfiskerforeningen« æn-

dres til »Danmarks Sportsfiskerforbund«.

§ 4. ændres til: Foreningens Medlemmer: Foreningen bes.taar af en

Hovedafdeling og flere Underafdelinger, idet der oprettes en Underafdeling for hvert lejet Fislkievand. a) Enhver uberygtet Person

kan efter Forslag til Bestyrelsen af 2 Medlemmer optages som Medlem af Ho~ vedafdelingen. Vedkommende er herigennem tilsluttet Danmarks .Sportsfiskerforbund og modtager Forbundets Blad »Sportsfiskeren«.

b) Ethvert Medlem af Hovedafdelingen, dets Hustru og Børn mellem 12 og 18 Aar kan blive Medlem af UndE-.rafdelingerne, dog kan G~neralforsamlingen paa Grund af et Fiskevands ringe Ydeevne begrænse Medlemsantallet i den paagældende


Underafdeling, hvis Medlemmer da udtages vied Lodtrækning blandt de af Hovedafdelingens Medlemmer, der ønsker at blive Medlemmer. Et Medlems Hustru og Børn mellem 12 og 18 Aar, der ik~e selvstændigt er Medlem af Hovedaf delingen, har ikke Stemmeret paa Foreningens Generalforsamling.

c) Underafdelingen for Odense Aa overtager Foreningens nuværende Formue og Fiskerettigheder i Odense Aa. Som Medlem af denne Underafdeling kan, hvor særlige Forhold ikke gør sig gældende, kun optages Hoved~ afdelingsmedlemmer, der er bosiddende i Dalum Kommune.

d) Udmeldelse af Hovedafdelingen eller Underafdelingerne skal ske skriftligt til Bestyrelsen inden en 1. Januar.

e) Udelukkelse kan skie o, s. v., dog at 1. Maj ændres til 1. Marts.

§ 5. ændres til:

Indtægter: a) Det aa;rlige Kontingent til

Hovedafdeli!n.gen er 4 Kr. Det aarlige Kontingent til Odense Aa Underafdelingen er 4 Kr. Det aarlige Kontingent for de øvrige Underafdelinger fastsættes af Bestyrelsen og fremkommer ved at fordele Underafdelingens Udgifter blandt Afdelin.gens Medlemmer, efter at der er tillagt et mindre Beløb som Sikkerhedsmargin,

Indtrædelse i Løbet af Aaret - - -

b) Ved Optagelse i Hovedafdelingen betales intet Indskud. Ved Optagelse i en Underafdeling betales et Indskud svarende til den daværende forholdsmæssige Med1e:m&andel i Underafdelingens ~ormue, dog mindst 5 Kr.

c) Der føres særligt Regnskab for hver Underafdeling.

d) Uforandret. e) tilføjes: tu hver tilmeldt

Underafdeling. f) Slettes.

§ 6. Der tilføjes: Hver Underafdeling vælger for 1 Aar ad Gangen en Inspektør, der leder Driften af det paagældende Fiskevand. Inspektørerne deltager i Bestyrelsesmøderne.

§ 7. I 5. Linie ændres 1. Februar til 10. Januar.

9.) Eventuelt. Bestyrelsen.

······························································~ ............ ~~-~~~~~~!~.~~.:~~.:~~~ ............ :

Majsild. - Hvornaar er en Tun fanget paa uangribelig sportsmæssig Maade? - Karup Aas Forurening. - Paa lige Linie. - »Laksefiskeriet ved Odense«. - Det va[' den værste - -. - Mærkede Laks fra indre Østersø. -Lykønskninger. - Lystfiskernes Eldorado. -Fangstrapporter. - Fra Redaktørens Lænestol. - Et og andet. - Adressefortegnelse. -

Foreningsmeddelelser.

»Danmarks Sportsfiskerforbund«s Bestyrelse: Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen,

Bernstorffsvej 91 a,, København, Hellerup. Næstformand og Sekretær: IngeniØr Hal

lin, Dalum. Kassereren : Elektricitetsværksbest. Høegh

Petersen, Skive. Redaktion: Apoteker Axel Holm, Odense. Øvrige Bestyrelsesmedlemmer: Lamdsrets

sagfører Nørager, Aarhus og Landsretssagfører A. Nielsen, V. Voldgade 115, København.

S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

Husk, at det er Et

~ Gavekort med

Katalog der har de mange smukke Ting for

anbefales!

Lystfiskere og Jægere

"Loch~ Ness" Hjulet 24,50 (Eget Arbejde, mønsterbeskyttet)

l 1 L

l I

• Sports-Fiskeren! Averter I

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

(yslfiskere se her! Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spinnere, Liner, Fiskestænger, Hjul m . m. for efindes hos undertegnede til billigste Priser.

A. Damgaardt Holstebro. - - Telefon 211.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

11 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111;1W1\l\\\\l\'ilWil\11\I\\\\\\\IW1\I\\\\\Wi\W1\l\\\\\\\

11\I\\\\\\\\\\\\

(yslfiskere. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem g,ode Værelser, god Mad og hygigelige Omgivelser. - Telefon 410.

P . NIELSEN,

IIIIIIIIIJIIIIIIIIIIIIJIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII\I\II\JJJIIIJJ\\!!1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Forcromet Wobler til Geddefiskeri Kr. 2,50 • H. Andersen, Ørredblink 3,00. - Smukke Woblere Kr. 3,85-4,25, og med bevæ· gelige Led Kr, 5,50. - Flueliner, eng!. 350 -6,85. 9,50-10,50 pr. 20 Yar~s. -Eng!. Fluer fra 0,25-2,50 pr. Stk Split-Cane-Stænger, Tonkin- og Bambusstænger til ethvert Formaal. Et mægtigt Lager af Montagedele og Rekvisitter. Køb, hvor der er Udvalg. - ,.Harritz'" Motto er stor Omsætning og lille Avance. Salg direkte fra Fabrik og Lager. Varene sendes over hele Landet. Varer for over Kr. 10,00 fragtfrit. Husk, Forretningen er lukket Lørdage.

Fabriken

>>Uarritz,, Banegaardsgade 34 • Telf. 71·96

Aarhus

Lystfiskere, der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hois os. - Vi fører alt i Lystfiskeriartikler. - Telefon 137.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade 10, Holstebro.

Køb Fiskestangen hos Fagmanden Egen Fabrikation af .snorHgi" og 1. Kl. Bambussrtænger for ethvert Formaal. Mange Aars Erfaring. - Priser frai 4 Kr. opefter. - Alt i Fiskeriartikler.

JOHS. MADSEN, HOLSTEBRO. Skolegade.

Gæstgivergaarden )) troldhøj<( Pension efter Aftale.

Troldhede Station. Centralt belig,g;ende for Lystfiskere til Skjern 01g Vorgod Aa. Fiskekort faas til tre forskellige Fiskepladser.

C. Christensen, Telefon 1

(·

TIDEN NÆRMER SIG, hvor Fiskeriet igen begynder. Nu bør Redskaberne efterses og sendes til Reparation og Eftersyn. Bindingerne skal efterses, stangen oplakeres, Top- og Broringe fornyes, Samlerør fastgøres, Hjulet adskilles og fornyes med eventuelle Reservedele. Alt dette udføres paa eget Værksted, men for de Fiskere, som selv udfører deres Reparationer, anbefaler vi : Stærk Hørtraad til Beviklin- Oxyderet Hjulholder . . . . . . . . Kr. 1,25

ger. Paa Trævinde ... .. . .. Kr. 0,35 Gummiknop til stang . . . . . . - 2,00 NysØlvs Top- og Broringe . . . . - 0,25 Greenheart Spidser . . . . . . . . - 3,50 Porc~Ilæns Ringe . . : . . . . . . . - 0,35 Cement for Samlerør . . . . . . - 1,00 Agat Ringe fra 1,00 til . . . . . . - 3,00 }\ardys prima Lak for StænSamlerør fra 0,35 til ·.... . . .. - 1,50 1ger og Bindinger, pr. Glas.. - 1,50

Til kommende Foraarsfiskeri paa Laks har vi Lager af Hardys Devon og Lakseskeer. Rustfri Forfang af Enkeltwire (lange og korte). Svær Naturgut og svær Kunstgut. Stænger og Hjul i alle Kvaliteter og Prislag. Prøv vor nye amerik. flettede , sorte, let imprægnerede Silkeline (24 lbs.) til Kr. 3,00 pr. 25 Yards. Sælges i hele Længder paa 25, 50, 75 og 100 Yards. -

JAGT- OG FISKERIMAGASINET STUDIESTRÆDE 48

Hj. af V. Boulevard. KØBENHAVN

Telefon 12648.

HagebroKro ligger lige ved Fiskepladserne ved Karup Aa. Fuld Pension, 4 Kr. pr. Døgn. God Mad, gode Senge. - Fiskekort t.il Skive Lystf~erifD!renings Terræn sælg1es.

FRU M ØR K , Telef. Haderup 5.

I Karup Aa fanges Fisken bedst med mine anerkendte Fiskeriartikler. Eneforhandling i Skive af Hardy's Fiskeriartikler. Se indenfor, naar De tager p aa Fisketur til Karup Aa. - Dagkort til Lystfiskeriforeningens Terræn sælges i F1orretningen .

................................................................ Misssionshotellet Gl. Skivehus

• Skive • Smukt og r o~~:st beligigende ved SkiveKarup Aa. - Al moderne Komfort. ................................................................

Hotel Schaumborg, Holstebro. - Telefon: 41 og 42. -

Byens ældste og førende Hotel Værelser fra> 3,50. - 1. Kl. K Økken. - Bilgarage .

WESTY HALD

. K. ·Plejdrup, Østertorv, Skive, Telefon 446 .

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Sta lling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, Feriekort 5,00, Aarskort 20,00 (VembStrækningen indbefattet) . Dagskort løses i Kiosken , FrØjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Ferie- og Aarskort faas kun hos Ma-rtin Schmidt, Holstebro.

Støt vore Annoncører! -................................................................

Documents

Sportsfiskeren 02 1939