Sportsfiskeren 10 1939

/

I Oktober kan Havrreden fanges

e HERCULES GUT og HERCULES WIRE maa ikke mangle blandt Fiskerens Grejer.

O ALLCOCKS kantede Devon spinner dybest og bedst.

og hvad enten De fisker paa Flue, Spin-ner eller Orm, br De kbe Allcocks Fiskeriartikler, fordi Allcock har over 125 Aars Erfaring i at fabrikere de bed-ste Fiskeriartikler, og fordi Allcock, der er Verdens strste Fabrik for Fiskeriartik-ler, ved sit store Indkb af Raavarer kan levere den mest udsgte, frdige Vare til den billigste Pris. Vi fremhver her nogle enkelte Ting, men de vil overalt hos For-handlere af Fiskeriartikler finde et stort Udvalg af Allcocks Artikler, og De kan roligt kbe Ting, der . er mrket med All-cocks Navn.

11.avnd borger for X 1?alilden!

e ALLCOCKS-NEVISONS BAIT En prpareret Elritse - 1939. Nyhed! Der er allerede fanget .mange s:ore rreder paa -den.

e ALLCOCKS ,,PERFECT" KROG af det bedste Staal med det bedste Gut "og saa kroger den bedre end nogen anden" .

Allcocks "Glider" Flueline er ' anerkendt

over hele Verden.

Allcocks "Aerial" Spinne- og Fluehjul

er uforgngeligt.

...

Medlemsblad for ttDanmarks Sportsfiskerforburld"

14. Aarg. IJ 1. Oktober 11 1939

Kastekonkurrencer. Efter det store Forhaandsarbejde, som

Forbundet det sidste halve Aar har gjort for Afholdelsen af vor frste Lands-Kaste-konkurrence , var det mig en virkelig stor Sorg, tvunget af Forholdene, at maatte ud-sende Aflysning. Men der var nppe andet at gre. Denne frste Begyndelse maatte vre en Succes, med en rigelig activ saavel som passiv Deltagelse. Under di sse urolig~ Forhold, med Automobilforbud, Fare for yderligere Indskrnkning i Toggangen o. s. v. var Sandsynligheden for et alt for rin--ge Besg overvldende. Saa snart overho-vedet muligt, vil vi dog atter sge Konkur-rencen afholdt. Vi haaber, at de Firmaer, soni vi er taknemmelige for de mange smukke Prmier, tillader os at henlgge disse til nste Lejlighed.

Chr. Lottrup Andersen.

Kastekonkurrencen i Lillehammer.

I Spinnekast Lngde i Fiskeklassen ( med 18 gr's Trplug) opnaaede Arne J Schultz Frstepladsen med 58,91 M. Nr. 2 blev Svenskeren 0 . Tornblom med 58,02 M. (Ny svensk Rekord).

I Spinnekast Lngde med 28 gr's V gt og fri Udrustning blev Bjarne Olsen, Ber-

gen, frste Mand med 81 ,90 M. (Ny nor-disk Rekord). Han anvendte Harcly 's auto-matisk bremsende Tournamenthjul. Nr. 2 tlev Arne ]. Schu ltz, der anvendte et Shakespearehjul med fritl bende Tromle.

I Fluekast Lngde i international Klas-se (Stang ikke over 180 gr, men ivri gt fri Udrustning) opnaaede Schultz 38, 10 M. Anden Mand blev Knut Maartman med 32,90 M. Nr. 3 endelig blev Finn Pedersen med 32,30 M.

Anden Dag var der sende Regn, hvor-for Resultaterne blev noget daarligere , idet de gennembldte Liner gled trangt i Rin-gene. Dog satte Schultz en ny nordisk Re-kord i Fiskeklasse, Fluekast Lngde, med 33,90 M. (Anvendte en i Trondheim bygget Stang). Nr. 2 blev Knut Maartman med 30, 70 M. og Nr. 3 Alf J ansson med 30, 10 M. Sammenlagt med Resultatet i Prcision lykkedes det Schultz, takket vre Lngde-kastet, at holde Frstepladsen, sknt Maartman her var Nr. 1.

Spinnekast Prcision i Fiskeklasse'l vandtes af 0. Tornblom, der ogsaa blev Nr. 1 i sammenlagt Lngde og Prcision . Der anvendtes ved Konkurrencen kun Een-haandsstnger.

Chr. Lottrup Andersen.

150 SPORTS-FISKEREN 1939

Den grnlandske "Lakserigdom". Af Chr. Lottrup Andersen.

Mange Menn esker foreggler sig de grnlandske Elve kogende af Laks, noget i Lighed med de vestkanadiske Floder. Man tror her at kunne finde det Eldorado, som

~

I 1939 SPORTS-FISKEREN 151

passende Mellemrum lukker Grnlnderne Tragtene med Sten og bjerger den indeluk-kede Laks. Paa denne Maade naar ingen L

152 SOORTS-FISKEREN 1939

elv, med en aarlig Afkastning paa ca. 15,000 Kilo, hvoraf 100 pCt. tages paa Stang. Laksen gaar op i Juni, Juli og Au-gust, ca. 25 km opad Elven til Sjurhaugfos-sen, som den forgves prver at forcere. Paa klare Solskinsdage kan man se de sto-re, slvglinsende Fiskekroppe i vldige Stimer i Fossetrygene. De har Krfter, de Fyre; det er jo det, som gr Laksefiskeri et til en saa pragtfuld Sport. Naa, ikke blot det for Resten. Hemmeligheden ved denne Hobby er ikke til at definere, men den som een Gang er indfanget af Stangfiskeriets underfundige Charme, han vender altid til-bage.

De engelske Laksefiskere har i den Grad sat Prg paa hele Dalen, at nr sagt enhver taler Engelsk - ialtfald til Husbe-hov. I de senere Aar er forvrigt ogsaa an-dre Nationer kommet med, bl. a. Prins Axel af Danmark og hans Fige - ingenir Kampmann, Grev Ahlefeldt Laurvigen Bille, fabrikant Hasselbalch og Dr. Henius, alle meget dygtige Laksefiskere. Men Engln-derne dominerer stadig. Enkelte af dem bor paa Gaardene op igennem Dalen, andre paa det gamle, hyggelige Lindstrms Ho-tel, som kan se tilbage paa snart 100 Aars Traditioner, naar det glder engelske Lak-sefiskere . Fiskerne holder til i en rummelig Bygning inde i Haven, prydet med Trof-er og Inskriptioner efter mange Aars Fiske-ri.

Prins Axel og hans Kammerater holder gerne til i en nydelig lille Fjeldstue inde i Haven. Prinsen med Fige er nylig (Juli) rejst herfra, efter et ret vellykket Fiskeri,

,,. ligeledes den engelske Konges Adjudant, Commandr Campbell som paa een Dag fik ikke mindre end 9 Laks. Mr. Arthur Chamberlain, en Ftte( af Statsrpinisteren, bor oppe paa Vold hos Anders Eri-Vold. Samt flere andre kendte engelske Sportsfi-5kere.

Oppe paa den gamle, stadselige Std-num Gaard trffer jeg Gaardejer, Ordfrer P . S. Hjermann, Formand i Lrdal Lakse-

" fiskerforening. Jeg beder ham fortc!;lle lidt om Foreningens Opgaver og Arbejde.

Foreningen er en Sammenslutning_ af ca. 80 Lodsejere langs Lrdalselven - siger Hr. Hjermann . - Den blev stiftet 28. Marts 1911 af Gaardejer, Bankkass_erer Anders Hauge, som dengang bestyrede Udklk-ningsanstalten paa Hauge. Han var en Fo-regangsmand, naar det _gjaldt Laksefiskeri-et i Lrdal. Han var Formand i Foreningen i en Aarrkke og var . desuden i mange Aar Formand i Sogn Fiskeristyre. Forenin-gens Formaal er Fremme af Fiskeriet og Laksebestanden i Elven. Foreningen son1 saadan giver sig ikke af med Udlejning af Fiskerettigheder. Det gr Medlemmerne hver for sig eller Gruppevis, idet 4-5

r

Stykker slaar sig sammen. Vi har vort eget Fiskepoliti, to Opsynsmnd, som passer paa, at der ikke foregaa.r ulovligt Fiskeri, og som desuden frer Regnskab med alt, hvad der fiskes i Elven. Hver eneste Stump af Elven er udlejet, og her fiskes udeluk-kende med Stang. Fiske_rettighederne bort-lejes fra 1 til 10 Aar ad Gangen, og hver Ejers Indtgt heraf er fra nogle H~ndrede op til 5000 Kr. aarlig - det afhnger af, hvilken Vrdi vedkommende Strkning af Elven har. Hele Elven indbringer nu ca. 75,000 Kroner alene i Leje til Lodsejerne.

Foreningen har i mange Aar paa for-skellig Vis arbejdet for Ophjlpning af Fi-skebestanden. Fra 80erne og til 1910 lod Staten foretage omfattende Kanaliserings-arbejder i Elven. Fra den Tid blev der lig-gende en Mngde saakaldte "Kiler", d. v. s. smaa Elvelejer efter tidligere Tillb. Her sgte Yngelen op . om Hsten og en Masse af dem frs ihjel i Vinterens Lb. Forenin-gen foretog et energisk Arbejde for at raa-de Bod herpaa og har bl. a. opfyldt en hel Del af disse Kiler. Vi har faaet Bjdrag af Laksefonden hertil, men mange af Pengene har Foreningen selv skaffet. Klkkeriet paa Hauge ejes nu af Staten, som driver Ud-klkning og Udstning af Yngel. Naar Laksebestanden har holdt sig saa godt i Lrdalselven, saa skyldes det sikkert i hj

~

....,j

I ~

~ I

' .

1939 1 ,S:BORTS-FLSKEREN 153

Grad det Arbejde, som Staten og Forenin-gen har gjort. Elven er forvrigt en udmr-ket Gydeelv med ypperlig Sandbund, hvor Laksen let kan grave Rognen ned.

En af Foreningens Opgaver har vret at udrydde Rovfugle, bl. a. Krager, Fiske-nder og Hejrer, som er slemme ved Rogn og Yngel, og vi betaler hvert Aar adskillige Skudprmier for disse Rovfugle. !vrigt har vi i Samarbejde med Fiskerne i flere Aar givet os af med at opkbe Notfiskeret-tigheder i Fjorden, saa at Laksen kan faa uhindret Adgang til Elven. I den nedre Del er der ivrigt hvert Aar udpaa Sommeren en Mngde Havrred, og Lrdalselven er formentlig ogsaa den bedste Havrredelv i Norge. Ogsaa Havrredfiskeriet er meget v~rd - og mange Fiskere kommer her ba-re for at fiske Havrred. - Saavidt Hr '. Hjermann.

Med Ordfreren som Cicerone drager jeg en Tur opover langs Elven, hvor Fisker-ne for jeblikket er i Aktivitet. De forskel-lige HJ har ganske pudsige Navne, og en Del af dem er opkaldte efter kendte Fiskere, f. Eks. Generalen, Robinson, Wallendahl, Roch, David, Horsehlen o. s. v.

Lidt ovenfor Generalen trffer vi Mr. Williams, Chef for det spansk-engelske Vinfirma Williams & Humbert. Hans Klep-per er den kendte Johannes Brugrand, et Navn med Traditioner i Klepperfaget her i Lrdal. Mr. Williams fisker med Trflw: og han mestrer Teknikken. Lange nydelige Kast paa skraa op mod Strmmen; Fluen daler fjerlet ned paa Strmmen. Han har netop landet to slvskinnende Exemplarer paa ca. 2 kg, som vi benytter Lejligheden til at knipse. Mr. Williams har fisket i Lr-dal i mange Aar. I det engelske Blad "Fishing Gazette" har hans Firma hver Uge en stor Annonce, hvor det tilbyder en Fia- . ske af den bermte "Dry Sack"-Sherry til den, som tager en Lah paa mindst 15 kg, en Havrred paa 4 kg, en Gedde paa 10 kg, en Fjeldrred paa 2 kg 0. s. V. Jeg sprger. ham, om han ikke vil lade dette generse T ilbud glde ogsaa r,er i Norge.

God forbid - svarer han - vi vilde blive ruinerede blot med de Laks og Hav-rred, som tages her i Lrdal.

Mr. Chamberlain, Statsministerens -Ft-ter, fisker oppe ved Eri. Heller ikke ham faar vi at se i Kamp med Fisken, men han har netop faaet en Laks paa 7 kg og skal _ nu hjem til Middag. Paa Vejen faar vi en hyggelig Passiar om alt muligt. -

Hr her - siger han bl. a . henvendt til Hjermann - ved De, hvad De skulde gre , for at forbedre Fiskeriet her i Lrd al?

- Nej. - De burde afskaffe alle Sivrvene. - Sivrvene ! Hvorfor det? - Her stinker saa nederdrgtigt af

dem. Naa - svarer Hjermann - de vil lidt

efter lidt afskaffe sig selv. De betaler sig nemlig ikke lngere.

Paa en Hj'de oppe ved Lysne ligger Skibsreder J. B. Stangs Ejendom, en prg-

. tig gammel Lrdalsgaard, med en henr i-vende Udsigt over Dalen. Praktisk talt samtlige Medlemmer af Familien er Lakse-fiskere, lige ned til Dattersnnen Thomas, 12 Aar gammel, som haandterer en 14 Fods Fluestang saa godt som nogen. Allerede da han var 9 Aar gammel, fik han sin frste Laks, og i Dag har han landet et Exemplar paa 6,5 kg. Intet Under, at Moderen er lidt stolt af ham, maaske ogsaa en lille Smule misundelig. Hun er nemlig selv en meget dygtig Laksefisker, men just i Dag har hun ikke faaet noget. Laksen er lunefuld som al-le andre Fisk. Vi bliver inviterede til at flge Familien paa Fiskeri i forskellige HJ, som alle er opkaldte efter Familiens Medlemmer: Heddy, Annie, Dikka og den fortrinlige BjrgumhI, hvor Englnderen Portman paa sin sidste Fiskedag i Lrdal tog over 20 Laks. Men Laksen er som sagt en lune-fuld Herre, der ikke vil give Opvisning for enhver Journalist. Han vil ikke de i Dag - siger en af Klepperne sagkyndigt. Ikke fr i Skumringen om Aftenen, nede i Baad-hlen, hvor Svigersnnen Haagen Berg staar og kaster med en solid 17 Fods Flue-


stang. Det giver god Motion at haandtere saadant et Redskab. Hr. Berg har tidligere paa Aftenen fisket med "greased line" -en Methode, som minder om Trfluefiskeri, men nu er han gaaet over til Vaadflue, med en stor Silver Doctor, der skinner i Tus-mrket. Den tunge, solide Snre skrer gennem Aftenstilheden med en susende Lyd i lange Kast, paa skraa nedover Elven. In-tet Nap og nyt Kast - Fiskeren flytter sig lidt for hvert Kast, vader ud i Elven og ka-ster paany. Pludselig strammes Snren , Snellen ga;u med et skrende Hvin og Stangen rettes op. Og saa begynder denne Kamp, hvis Spnding og Charme er saa ubeskrivelig, Kampen mellem Fiskeren og Fisken. Udfaldet kan blive hjst forskelligt - ogsaa Laksefiskeriet byder paa Skuffel-ser. I dette Tilflde endte det med Sejr for Fiskeren. Efter en Del vilde Tumlinger gi-ver Fisken tabt, vender Bugen op - Klep-peren vader ud og henter med et raskt og vet Tag med Kleppen den sprllende, slvblanke Skabning ind paa Land. Den var ikke af de store - ca. 3 kg - men den var en "good fighter".

I Mellemtiden har Drengen Thomas hentet sig Dagens Laks Nr. 2 nede i Hlen Nyboll. - Jeg frer med 2-0, raaber han til Moderen; men nste Morgen tager Fru-en Revanche. Efter en Times Fisketur ven-der hun hjem med en Fisk paa 7 kg.

Som al anden Sport medfrer Laksefi-skeriet natrligvis Anstrengelser, Skuffel-ser, Oplevelser af mindre behagelig Art -men de er for intet at regne mod den krib-lende Fryd og Spnding, som Kampen med en stor Fisk giver - en Oplevelse, som

,..man kun kan faa en Anelse om gennem Er-faring.

Stormmaagens Gaade. Efter Nils Eckerbom i Svensk Fiskeri Tidsskrift.

Paa sidste Mde i Svensk Fiskevrds-forbund var der strk Diskussion om for-

skellige for Fiskeavlen skadelige Fugle, f. [x. Hejre, Fiskern og Stormmaage (Larus canus), som i Sverig kaldes Fiskemaage, ligesom i Norge. Til Belysning af den sid-ste Fugls mrkelige Forgelse i de senere Aar - en Parallel til Httemaagens i Dan-mark - skriver Nils Eckerbom:

Da jeg var Barn , levede der omtrent et Dusin Par "Fiskemaager" i min fiskerige Hjemmes i Bergslagen; nu er der sikkert over Hundred

0

e. I de fattigere Bergslagen -ser var der sjldent eller aldrig et rugen-de Fiskemaagepar. Nu findes der nppe en strre S i Bergslagen, selv i de goldeste llrbjergsomraader, hvor der ikke bor mindst et Par Fiskemaager. En lignende vldig Forgelse af Fiskemaagernes Antal kan iagttages over Strsteparten af Sverig. uden at deres Antal - efter hvad jeg har hrt - er mindsket ude ved Kysterne. Jeg vover derfor at betragte dette som et kon-stateret Faktum.

I min Barndom var Indlandets Fiske-maager det, som den stadig kaldes i Lre-bgerne, en virkelig Sfugl, som ikke blot rugede ved Ser og Vanddrag, men ogsaa der hentede sin vsentlige Fde af Insek-ter, dde og dende Fisk, Krebs, Frer o. I. Sjldent eller aldrig saa man den over Land. - Nu ved hver Bonde, at Fiskemaa-gen er en Markfugl.

Naar Bonden forhen pljede ved For-aarstid, fulgtes hans Arbejde af en interes-seret sortkldt Skare hungrige Kragefugl e, isr Krager og Alliker. Dette den p!jende Bondes Selskab over vaardampende nyaab-net Jord er nu langt strre - men hvidt. Maagerne, isr Fiskemaagerne, flagrer let og travlt i Hlene paa hans tunge Fjed . Der ses kun enkelte sorte Punkter i den hvide Flok, som Bevis paa, at der endnu findes enkelte Krager og Alliker, som klarer sig i Konkurrencen.

Da jeg som skydepengeivrig Dreng om Forsomren opsgte Kragefamilierne, da var det isr paa Enge og Overdrev. Der jagede

J

I ~

.....

~


de dovent efter Grshopper, Skarnbasser og anden Fde - men ogsaa det Arbejde har Maagerne nu overtaget. I vldige hvide Skarer, vrlende som Vikingerne i gamle Dage, naar deres Snekker gjorde Strand ... hugst i fremmed Land, tilbringer de For-sommerdagen oppe i det grnne Grs, for en Gang imellem, ligesom paa Kommando, at drage bort til det nrmeste Vand; Kroen trnger formodentlig til en Gang imellem at faa fyldt Vand paa. Men dette - og saa naturligvis Svmmehuden mellem Terne er nu paa mange Steder snart sagt det ene-ste, som er tilbage af den fordums Sfugl, Larus canus. Den ruger nemlig allerede i stort Tal oppe paa Land og opholder sig der hele Sommerdgnet, ofte milevis borte fra nrmeste S. De paa Land rugende Fi-skemaagers Unger maa altsaa lre at flyve og gaa, fr de lrer at svmme - forhen var det omvendt.

Fiskemaagen har altsaa radikalt ndret sine Livsvaner og samtidig get saavel sH Antal som sit Udbredningsomra?de i vldig Grad. Hvorle~es er dette gaaet til? Og hvorledes har det vret muligt i saa kort e.t Tidsrum som tvende Menneskealdre? Man-ge Faktorer har jensynligt medvirket.

Frst og fremmest er jo Fiskemaagen en livskraftig Fugl, som trods ringe Unge-antal har Evnen til at udvide sit Leveom- raade, saa snart gunstige Betingelser tilby-der sig. Den har dog ikke get sin Forme-relse; Kuldene bestaar stadig af hjst 3 .g. Hvor livskraftig og sund Fiskemaagen er, viser den tydeligst i sin forgede og for de fleste Dyr saa farlige Omgang med Men-neskene og deres Kultur. De vinterfodrede Grp.ander i vore Fugledamme ved Byg-derne er blevet betnkelig svkkede og degenererede paa blot et Tiaar. De giver sig mere af med Skrlevned end med at op-folde Brn. Ikke saaledes Fiskemaagerne; de frer stadig et hderligt Familieliv, og beflitter sig endnu trofast paa Familiens Forgelse, selv om de ligesom Graander-ne bliver noget magelige af alt for bekvem J ,ivsfrelse.

Den frste og simpleste Forklaring, som man til Tider hrer - ogsaa af Fiske re - er, der er saa smaat med Fisk i Ser-ne nu, at Fiskemaagen ligefrem er blevet tvunget op paa Land, om den ikke skulde sulte ihjel, og at det kun er Nden, der her, som overalt, lrer ngen Kvinde at spinde;. Men dette lser slet ikke Problemet, saa snart man tnker lidt over det. - Serne producerer uden Tvivl i vore Dage ligesaa megen Fisk som fordum . Der er ikke op-staaet noget Tomrum, selv om dette er den almindelige Opfattelse af Situationen. For-holdet er blot, at serne nu, som Fige af uheldig Befiskning, huser flere Fisk og Fi-skearter, som ikke egner sig til Menneske-fde - hvilket jo ikke behver at vre det samme som Maagefde.

Derimod kan man muligvis sige, at Fi-skebestandens Aldersklassesammenstning nu efter Indfrelse af moderne, velfiskende, faste Garnredskaber og Minimumsbestem-melser er ndret, saa at et langt mindre Antal Fisk nu faar Lov at d Sottedden under bl. a. Maagernes Nb. Fiskemaagen er nemlig en Aadselder, som praktisk talt aldrig kan fange en spillevende Fisk, bort-set fra en eller anden elskovsberuset Lje, naar denne i sin Iver for Slgtens Forplant-ning ikke ser sig bedre for, end at den til.-med kan springe helt op paa trt Land .

Der "spildes" saaledes nu sikkert et rin-gere Antal store og gamle Fisk i vore Ser end fordum, og herved mindskes ganske vist i nogen Grad Fiskemaagens Adgang til Fde i serne, hvorved ogsaa kan siges , at Sernes Fiskebestand nu udnyttes bedre til Menneskefde end fordum. Dette er ikke en !st udslynget Paastand, men kan bevises statistisk fra flere af vore strre Ser.

Men selv om vi siger, at Sernes Pro-duktion af Maagefde nu maa formodes at vre noget mindre end tidligere, saa er dermed ikke forklaret, hvorledes Fiskemaa-gerne har kunnet erobre nye Leveomraader paa Land og samtidig tiltage i saa vldig.t


Omfang. For at ku_nne forstaa dette For-hold, maa man forudstte en get Tilgang af passend~ Fde for Fiskemaagerne paa Land eller mindskede Hindringer for denne Fdes Tilegnelse, helst begge Muligheder samtidig. Og det ser sandelig ud til, at det-te sidste netop er indtruffet.

Maskindriften i Landbruget, Kunstgd--ning og en Del andre Rationaliseringsbe-strbelser giver meget strre Hstudbytter end forhen. Uden at have undersgt Forhol-det, vover jeg derfor at paastaa, at det mo-derne intensive Landbrug fremelsker strre Mngder af store Insekter end forhen og disse - det kan man iagttage hver Dag -sges begrligt af Fiskemaageskarerne. Forhen var Kragefuglene ene om at tilegne sig denne Fde; nu strkker den formentlig til for flere Dyr. Men man kan samtidig se, at Kragefuglenes Antal ude paa Forsomrens Agre og Enge er mindre end fordum . Fos-formos, Skydning for Uhu, Krageflder, Skydeprmier og intensivere Vildtbeskyt-telse har gjort sit til at mindske Kragesvr-mene og samtidig ge Fiskemaagernes Mu-ligheder for Overherredmmet i aaben Mark. De sorte Krageflokkes Aflsning af hvide Maageflokke synes mig et smukt og ijnefaldende Exempel paa Naturens "hoi--ror vacui" , m. a. 0. dens Evne til at udfyl-de eventuelt opstaaede tomme Pladser. Hvad dette betyder for Vildtplejen er en anden Historie, som Kipling plejede at sige, og jeg skal ikke komme nrmere ind her-paa, men njes med at paapege, ,at det gi-ver noget at tnke paa for baade Jgere og Fiskere.

Kragernes Aftagen i Antal betyder for Fiskemaagerne en mindre Beskatning af Maagernes g, og virker altsaa paa dob-belt Vis til en hurtig Tiltagen af Fiskemaa-gens Overherred mme. - En hundredtallig Flok af store, st rke Fiskemaager, som holder sammen , er en strk Slagflaade, som kan udrette en hel Del - paa godt og ondt.

Endnu en Faktor, som medvirker til Fi-skemaagernes Tiltagen, br nvnes. Ogsaa

en har Vildtbeskyttelsen Skylden for. Og det er Udryddelsen af de strke Rovfugle , bl. a. Stor Hornugle og Vandrefalk, s~mt Odderen. Alle disse var forhen Fiskemaa-gernes Skrk. Nu har Fiskemaagen ikke mange Fjender blandt Dyrene. Den er en klog, vagtsom og strk Fugi. Den lgger ikke mange g, men den passer godt paa baade g og Unger. Den lader sig ikke svkke eller lokke i Flder etc. Den er med andre Ord nu en Magtfaktor, som baa-de Jgere og Fiskere maa regne med. Ind-samling af Fiskemaagernes g, som vel forhen skete ved Kysten, men nppe i syn-derlig Grad inde i Landet, er vist nu all e Steder ophrt og herved ges yderligere Takten i Fiskemaagernes "Oprustning".

Jeg har nppe hermed helt Ist "Fiske-maagens Gaade", og maaske har jeg lagt for megen Farve paa hist og her, naar jeg med min ufuldkomne Pensel har sgt at il-lustrere, hvorledes kortsynet Iver og util-strkkelig Viden skaber nye, endnu svre-re Problemer for Menneskers Erhverv. Hvorledes en tilfldig, eventyrlig Gevinst paa et eller andet Omraade, skaber nye Ubehageligheder paa et andet Omraacle, hvor Kontrollen af en eller anden Grund ikke er eller kan gres skarp nok.

- - Det er farligt for Menneskenes lidet kloge Brn at rive i Maskerne paa Livets store, underfulde Vv. Det mindste upaa-agtede Maskebrud kan have uanede Figer. Den naturvidenskabelige Literatur giver mange Exempler herpaa. De br mane til Eftertanke, bl. a. ikke blot ved Indfrelse af nye Fiskearter, men ogsaa ved Forholds-regler mod andre Dyr, som paavirker Fi--skebestanden.

Svenske Sportsfiskeres Rigs-forbunds "Sportsfiskerskraa". I) Sportsfiskeri er Fiskeri for Fornjels~

og Rekreation. En gte Sportsfisker er Naturelsker og interesserer sig fo r Fiskebestanden og dens Bevarelse.

J

I~

1939 SPOR'I1S:-FISKEREN 157

2) Sportsfiskeri drives med Kastestang eller Haandline og Krog med ikke le-vende Agn.

Figelig regnes Fiskeri f. Ex. med alskens Nt, Ruser og Flder ikke for Sportsfiskeri; heller ikke Dragsnre; eller Fiskeri med Odder, Langrev, Standkrog, Sax eller Lyster.

3) Med Hensyntagen til rimelige Krav om Holdbarhed og Sikkerhed br Valg af Redskaber trffes ud fra sportslige Synspunkter. Bjelige Spinne- og Me-destnger br foretrkkes . Mindre Laksefisk fanges saa vidt muligt paa Flue . Undersg fr og under Fiskeriet Holdbarhed af Snre og Kasteline.

4) Fisk kun der, hvor du har Ret til cit fiske . Gaa ikke ud paa maa og faa. Forhr dig hos Fiskevandets Ejer .

Fisk kun paa lovlig Tid. Undersg selv i Forvejen, hvilke Regler 0111 fredning, som er g~~ldende paa Stedet.

Adlyd nje Bestemmelser om Mind-stemaal. Er du i Tvivl om, at en Fisk holder Maalet, br du slippe den ud . 'Undervgtige Fisk befries varsomt fra Krogen med fugtig Haand, hvorefter Udsttelsen br ske forsigtigt, om mu-ligt ved selve Vandoverfladen. Drb straks anden fanget Fisk.

5) Sportsfiskeren br altid virke for Fi-skestammens Beskyttelse. Hvor han har Eneret paa Fiskeriet , br hans Fangst afpasses efter Tilvksten , saa at Bestanden ikke formindskes. Er der flere om Fiskeretten, paaligger Rgten dem alle i Forening.

Lad Fisken i Fred i Legetiden.

6) En Sportsfisker lader ingen Fangst gaa til Spilde, men driver ej heller Fi-skeri i Salgs- eller Gevinstjemed. Den Fisk, han ikke selv har Brug for, for-res bort. Tun, Laks og anden stor Fisk maa dog undtagelsesvis slges.

7) Lad andres Baade og Redskaber vre i Fred. Fisk, ro eller vad ikke paa de

Steder, hvor andre i jeblikket fisker. Forlang ikke Eneret paa de gode Fi-skesteder.

8) Vr hensynsfuld ogsaa mod andre end Sportsfiskere. Tnk paa den stedlige Befolkning. En virkelig Sportsfisk~r optrder paa en saadan Maade, at , Sportsfiskeriet res og faar Venner.

9) Deltag i Sportsfiskeklubbernes og Fi-skeriforeningernes Arbejde for Fiske-bestandens Bevarelse.

10) Betegnelsen S ports f i s ker er et Hdersnavn ~ maatte ingen af os bringe det i Vanry.

(Oversat fra "Sportfiskaren" af Axel Holm.)

Karper. Af "67".

Om dig nogen Kairper byder, Og du faar kun trre .Jyder Bliver dUJ lidt flov derved Men har du en sulten Mave Og ej anden Mad kan have Gaar den trre Jyde ned.

Joih. Herm. Wessel.

Det er mrkeligt, saa Smagen har n-dret sig i Danmark i de 200 Aar , som er henrundne siden Digteren Wessels Tid. Dengang var "Strandkarpen" (Rimten) li-gesaa almindelig paa Kbenhavns Fiske-torv - stammende fra Kge Bugt og Aa -som i Odense, hvor den kaldtes Ejby Ged-de. Karper og Suder var Herregaardsmad, nu er der overalt i Danmark en vis Aversi-on mod Karpefiskene, og kun faa Familier bruger den gamle tyske Skik med Karpe til Juleaften. Man fylder sig hellere med saa-danne tunge Retter som Risengrd og Gaas ell e r Kalkun. Naar Folk endelig spiser Fisk herhjemme, er det Saltvandsfisk, og af dem spises der efter Ernringsfysiologers Me-ning endda alt for lidt - og saa er Karpe-fisk endda langt vitaminrigere end f. Ex.


Torsk. Man kunde nsten vende Digtet om og synge:

Hvis du kan faa trre Jyder Og dig nogen Karper byder Bliver du lidt flov derved Men kan Jyden ej du hruve Og du har en sulten Mave Glider Karpen ogsaa ned.

Trre Jyder, d. v. s. lufttrrede Smaa-flynder, er nemlig en Delikatesse, som efter Behag kan nydes raa eller ristede, og som vi har haft den kulinariske Lykke at kende personlig - men det kommer nu ikke Sa-gen ved. Jeg haaber, Lserne vil undskylde den lange Indledning, men Alder gr snak-som og er ogsaa Skyld i, at jeg nu maa ndre min tidligere Underskrift 66 til 67.

Med Alderen kommer ogsaa Gigt, som har sat sig permanent i mit hjre Haandled og gr mig til en Sinke med Kastestangen, hvorfor jeg heller ikke var tilmeldt blandt Kasterne ved . Odense-Konkurrencen. Jeg havde ogsaa lovet Hr. August Brahe i Aar-hus at gennemprve den af ham fabrikere-de "Allround Spoon 11 , men jeg er ikke kom-met videre end til at konstatere, at den gaar pnt i Vandet og kan tage Gedde - det sidste ved jeg fra min sn.

Heldigvis har jeg endnu ikke vret ndt til at trste mig med et Aquarium med Guldfisk - men har for i Aar fundet andet Af!b for min Fiskerinteresse. En velvillig Mand gav mig Adgang til hans store Have-dam, hvor der efter hans Paastand gaar Karper paa over ti Pund. Det var en ny Oplevelse! Ligesom jeg for nogle Aar siden paa Grund af Forflyttelse maatte ombytte rredfluerne med Geddeblinken, maatte jeg nu lre Kunsten at overliste Karperne.

Omgivelserne er ideelle. En stille, blank Vandflade, hvor vilde og tamme nder tumler sig. Sivblter og blomstrende Aa--kander , hvis store Blade idelig rber, at der gaar store Fisk under dem, en velplejet Ha-ve i Baggrunden, og en elskvrdig Familie , som gerne ser, at man decimerer Dammens Befolkning af Fisk, anviser en de bedste

Fiskesteder og animerer ved Fortlling om de kolossale Fisk, som forhen er taget her .

At der er Karper, kan man straks se. De mindre - paa indtil l Pund - danser op over Vandet paa Myggejagt, som var det rred i et Dambrug, og Redaktren kan ro-ligt indrullere Karperne paa sin Liste over springende Fisk. De springer indtil en halv Meter op over Vandfladen, staar et jeblik stille ganske stive og dumper ned med Ha-len forrest - ikke just saa elegante, som en springende rred .. Min Sn og jeg spekule-rer paa, om de kan tages paa Flue, men saa faar man nppe de store, som her og der viser deres store Rygfinne og til Tider laver et Kivand, som vkker Minder om store Havrred i en jydsk Aa --,- den Gang!

Udstyret: En noge.nlunde stiv 8 Fods Stang, paamonteret Rulle og Snre, et ikke for stort Flod, sdvanlige rredkroge og som Madding en Pasta af Franskbrd og Honning. Man kaster ud og forholder sig iolig - fremfor alt rolig, for Karpen er saa sky, som en Hare. Man stter sig ned paa sin Hale paa Brinken, tnder en Cerut, kigger paa Svalerne, som jager Myg over Dammen , paa de overalt ringende og sprin-gende Fisk og spejder efter, om de sorte finner snart kommer i Nrheden. Nu og da kan man, men uden store Armbevgelser, kaste Brdsmuler ud som "ground bait".. Hvis ikke nderne kommer og tager dem , faar man Fornjelsen af at se de store, rde Karpemunde suge dem til sig, mens de kredser i Floddets Nrhed. Nu er der Nap. Floddet dykker under, men . kommer op igen , for Karpen har den Vane, at smage paa Sagerne frst - det kan man ogsaa se paa de udkastede Brdsmuler, og trkker man for hurtigt op, flygter hele Stimen, og saa varer det noget, fr den kommer igen. Endelig render Fisken med Floddet og saa giver man Tilslag, men ikke for haardt. Den frste Aften fik jeg sprngt Guttet af en Kammerat, som jeg stadig tror har vret netop en af de meget store.

Om selve Fighten er der ikke stort at sige. Karpen virker mere ved sin Vgt end

:t:

.;!). ,.

\ fil

I

...

'f

~ "

JI I

)1 1

.U


ved sin Sprlskhed, saadan som rred og Gedde. Holder man den blot klar af Sivene, giver den snart op og kan trkkes ind til Haaven. ,,Manden" paastaar ganske vist, at det tager et Kvarter at udmatte en Tipunds Karpe, men saa store har jeg endnu ikke faaet dem. Naar det sker, skal Redaktren faa Lov at notere den blandt Fangstrekor-der. 67.

P. S. Jeg har taget et Par Dusin til Dato - over Halvdelen er sat ud igen - og de har alle vret krogede i Overmunden paa nr den sidste, en ! Punder, som var kro-get i Mundvigen. Denne "sprang" som en rred under fighten. Maaske er dette til-fldigt, men i de mange Beretninger i "Sportsfiskeren" om springende Gedder er der ikke meddelt noget om, hvor Krogen har siddet i den springende Fisk.

I Sommersol ved Aaen. {Af J. K S.)

(Sluttet).

III. Min Kammerat foreslog mig en Gang,

da vi rejste hjem fra en Fisketur, at vi skulde tage en Tur med Telt og Fiskegrej- er, og vi fastsatte straks Tidspunktet; det ,blev trst i August. Den fastsatte Dag op- randt med bagende Varme; sidst paa Ef-termiddagen ankom vi til den Station, som vi havde bestemt skulde vre Udgangs-punktet for Turen. Vi gik straks ud for at kbe Proviant, der for det meste bestod af l; enhver der har prvet at gaa ved Aaen en varm Sommerdag, ved hvor Trsten kan plage en. Vi fik omsider Bagagen lsset

- paa Cyklerne, der var lige ved at bryde sammen under Vgten, og saa gik Turen ud i det blaa.

Vi regnede med, at vi havde ca. P/2 Mil at kre, og vi var glade for, at Solen stod lavt, . men alligevel var Varmen trykkende, dog endelig skimtede vi Aaen, og Farten

blev sat yderligere op. Vi havde egentlig tnkt os at tage lngere op mod Strm-men, men vi syntes ikke, at vi orkede mere, og da Aaen her saa indbydende ud, og der ved en Gaard nr Aaen var en. god Lejr-plads, besluttede vi at sprge om Tilladelse til at slaa Teltet op. Der stod en ung Fyr / og forkede Halm op i en Stak; ham hen-vendte vi os til. Han gav beredvillig Tilla-delse til baade at telte og fiske i Aaen, saa vi fik hurtigt pakket ud og fik tilberedt Af-tensmaden. Bagefter nd vi rigtig Tilv-relsen, hvor var her herligt og fredeligt; tavse rg vi vore Piber og gav os Hvilen i Vold.

Vor Ankomst havde vakt Opmrksom-hed paa Gaarden og dens Beboere tog sig en Tur til Aaen, for at se nrmere paa os; man var jensynlig ikke vant til den Slags Fremmede hver Dag. Manden kom selv hen og gav sig i Snak med os; han gav os Lov til at tage Halm fra Stakken til Underlag -og hvis I kommer til at fryse, kan I jo lg-ge jer i Laden, tilfjede han. Han viste 05 ogsaa et H! i Aaen, hvor der plejede J.t vre Gedder.

Omsider gik Gaarclens Beboere til Ro men trods Dagens Strabadser, flte vi

ingen Trang til at sove. Maanen var staaet op, og der hvilede en fortryllende Stemning over hele Landskabet. Omsider maatte vi dog i Soveposen, da vi havde besluttet at staa tidlig op. Det blev nu ikke til ret me-gen Svn, det gr det vist aldrig den frste Nat. Jeg var omsider dset hen, men vaag-nede ved, at et V del er lam stod og gnub-bede sig paa Bardunerne; jeg maatte ud at tage Affre , og saa viste det sig, at So-len snart vilde staa op, saa jeg fik Kamme-raten purret.

Det var en herlig Morgen, og vi skynd-te os at faa Stangen rigget til. Jeg sgte til det HJ, hvor der skulde staa Gedder, og havde heller ikke gjort ret mange Kast, fr en stor Krabat paa en 6-7 Pund var bag-efter Spinneren, men jeg var ukendt med Aaen, Belysningen i Daggryet var daarlig, saa Spinneren gik i Staa paa en Dyndbanke

-160 .SP.ORTS-FISKEREN 1939 r

og Fisken forsvanat og lod sig ikke se me-re.

Ved Syvtiden mdtes vi ved Teltet, ois det kan nok vre, Morgenkaffen smagte. I Lbet af Formiddagen gennemfiskede vi tn stor Strkning, men det var klart og Etille Vejr med bagende Varme, saa det var fuldstndig haablst. Vi gik derfor i Skyg-ge i en Plantage til henved 17-Tiden, og gik derefter et Par Kilometer mod Strm-men. Her rejste vi flere Stalling og enkelte rred, men de var alt for dvaske, og det var vi ogsaa efterhaanden blevet. Vandet saa klart og kligt ud, saa omsider smed vi Tjet og stod snart i Vand til Halsen. Jeg erindrer ikke nogensinde at have faaet et saa forfriskende Bad.

Da Fiskeriet stadig saa haablst ud, be-sluttede vi at tage hjem nste Morgen og fiske i Juul S; vort llager var desuden gaaet al Kdets Gang. Det kneb at faa Lov at komme afsted. Folkene paa Gaarden in-viterede paa Aftenkaffe og vilde absolut have os til at forlnge vort Ophold. Kl. 7 nste Morgen mdte Manden personlig og meldte, at Morgenkaffen var frdig. Efter Kaffen tog vi Afsked med disse prgtige Mennesker, og da havde vi halvvejs for-trudt vor Beslutning om at tage hjem, men, sknt vi ingen Fisk havde fanget , havde vi haft en pragtfuld Tur, og jeg kan trygt an-befale andre Sportsfller at tage Teltet med paa Turen, en saadan Oplevelse kan man leve paa lnge.

IV. Hen raa Efteraaret foretog vi en Tur

til Karup Aa (Karup Rendesten!!), ikk~ fordi vi ventede noget srligt i fangstms-sig Henseende, men det var den sidste Tur, vi kunde komme paa i denne Sson; og Skernaaen var strkt oversvmmet, saa der kunde vi ikke komme. Vi havde ikke vret ved Karup Aa i flere Aar; den frem-skridende delggelse af dette pragtfulde Vandlb havde ikke opmuntret dertil. Da vi lste Dagkortet paa Kroen, forespurgte vi Vrten , om der var fanget noget srligt

-----

i Aar, hvortil han svarede : ,,Ja, der er da fanget en Del, og De behver ikke at gaa saa langt vestpaa, da der er fanget meget mellem Broerne.

Senere fattede jeg fuldt ud Betydningen af disse Ord. Det pinte ham sikkert, at fremmede Tilrejsende skulde finde Aaen i saadan en Tilstand, som den forefandtes paa nvnte Tidspunkt. Sikkert er det, . at det maa skre Naturvenner i Hjertet at se denne delggelse. Jeg gik trods dette al-ligevel vestpaa, og jeg havde gaaet lnge med en frygtelig Stank i Nsen, uden at jeg havde kunnet fastslaa dens Oprindelse, men det gik dog tilsidst op for mig, at den stammede fra Aaen og Engen. Den der for flere Aar siden har besgt Karup Aa, ken-der dens krystalklare Vand; men nu var Vandet fuldkomment uigennemsigtigt og Draaberne, der Ib langs Snren, lignede Ajle. Fisk var der ikke et Glimt af, men da jeg lidt senere kom hen mellem Broerne, kom jeg lige tidsnok til at se ~n Sportsfi-sker lande en Havrred paa ca. 3 Pund; det er tydeligt at se, at Fiskene sger hen, hvor Forureningen ikke er saa slem. Sene-re rejste min Kammerat en Havrred paa ca. 6 a 7 Pund. Vi prvede med flere for-skellige Slags Spinnere og havde den frem-me flere Gange, men den var for mistnk-som, og da vi skulde skynde os at naa To-get, maatte vi gaa fra den. Maaske en an-den Sportsfisker har haft Held til at lande den.

Her paa denne Tur lrte jeg forresten en helt ny Sportsfiskerkultur. Min Kamme-rat landede en Bkrred paa ca. 1 Pund lige nedenfor Elektricitetsvrket; der gik to andre Fiskere i Nrheden og medede med Orm - tilsyneladende Begyndere. Straks da de saa ham lande denne Fisk, styrtede de til og kastede deres Orm lige for Nsen af ham, og han maatte pnt re-tirere. Senere, da jeg stod og gennemfiske-de et H!, havde en af bemeldte Herrer fat-tet Mistanke om, at der maatte ligge noget til Grund for min Ihrdighed. Han koin styrtende til og kastede Ormen ud, saa jeg

-4 I


skyndsomst maatte trkke Spinneren op, for ikke at faa den indfiltret i hans Snre. Desvrre er den Slags Fiskere vel ikke Medlem af nogen Forening og faar vel ikke Lejlighed til at lse dette, da det maaske kunde give dem en Forstaaelse af, at saa-dan kan man ikke bre sig ad.

Fra Fishing Gazette. Chr. Lottrup-Andersen.

En ganske fortrinlig og meget effektiv Geddespinner kan man efter nedenstaaende Mnster med Lethed selv lave ved Udsk-ring af Laaget af en eller anden Blikdaase. Det skal helst vre blankt (hvidt eller gult) paa den ene Side og have en eller anden Farve paa den anden.

i:. Fra Redaktrens Lnestol

. .

11: Krigen slide,r paa Nerverne - der findes

ikke noget saa nerveberoligende som at fiske eller fordybe ,sig i Erindringen om Fortids Fisketure. Glem ikke at skrive til Sportsfi-skeren, hvis De har noget at berette.

Pladsmanig1el har bevirke,t, a,t Rubrikken om Til1gngeligt Fiskevand har manglet i den senere Tid - vi skal snarest faa den af-trykt igen.

Glem ikke vor Annonceafdeling - har De Fiskeredskaber at slge, naas det bedste Re-sultrut ved at avertere i SpOll'tsfiskeren -Fllesorgan for alle de til Danmarks ,Sports-flskerforbtiind knyttede Lystfiskerforeninger.

: : . . Fra Dagspressen .

~ .............................................................. .

Karup Aa. Den af mange Sportsfiskere velkendte 1gtamle Odderjger og Lalksefisker Nie:s Jakobsen, Hjgaard, fyldte den 3. Sept. 90 Aar. Indtil for faa Aar siden kunde han endnu trffes ved Aaen. Nu lever han paa Minderne, og kan endu fortlle mangt og meget fra sit mangeaarige Friluftsliv.

Fisker Martin Fisker i Skive har anlagt Sag mod A/S Karup Kartoffelmelsfabrik til Betaling af 10,000 Kr. Saa hjt anslaar Mar-tin Fisker den Skade, der er forvoldt ham ved Fabrikkens Forurening af Karup Aa. Sa-gen har vret for Retten i Kjellerup, hvor flere fremmdte Vidner, bl. a . Formanden for Lystfiskeriforenin.g1en i Skive, Bogholder Pe-ter DaJhl, og Kassereren i Danmarks Sports-fiskerforbund, Eliektricitetsvrk.~bestyrer C. Hegh Petersen, bevidnede, at Fabrikken havde delagt Fiskeriet i Karup Aa. Dommen falder senere ved Vestre Landsret.

Arbejdet paa de store Rensningsanlg ved Fabrikken er nu i Gang.

Fredericia. Lystfiskeri fra de nye Havne-moler er forbudt, bl. a. a,f Hensyn til, at Mo-lerne fres ud paa 8 Meter Vand, hVOT der gaar en rivende Strm og det vil falde van-skeligt at bjrge den Lystfisker, som plum--per i. Molen er desuden en yndet Spadsere-tur, og man er bange for, at Lystfiskerne skal krQgie de spadserende.

Propagandafilm for Lystfiskeri optages for Tiden under Ledelse af Prokurist V. Hou-gaard. Den vil om kort Tid faa Premiere.

Samarbejde mellem FerskvandsfiSkerne. SpnrtsfiSkerfoZ',bundets Bestyre~e holdt den 27. August Mde paa Hotel Regina i Aarhus under . Ledelse af vor Formand. Efter Mdet mdtes et af Forbundet nedsait UdvaLg med et Udvalg for Ferskvandsfiskeriforeningen for at forhandle om Samarbejdet. (Se Medd. fra Formanden). :i:. . . : Foreningsmeddelelser . . .............................................................. .

Fisketegnssagen. sndagen den 27. August afholdt det af

Ferskvandsfiskeriforenin,g~n for Danmark og Danmarks Sportsfiskerforbrund nedsatte Ud-valg til Behandling af et Fllesudkast til Lov om et Fisketegn, sit frste Mde i Aar-hus. Man enedes om et Lovudkast der, saa snart det er vedtaget af Ferskvandsfiskeri-foreningens Bestyrelse, vil blive meddelt 1

'


Bladet. Endelig var begge Foreningers Re-prsentant.er enige om nskeligheden af en snarl~g Revision af Ferskvandsfiskeriloven.

Chr. Lottrup Ande,rsen. Nye Medlemmer af

Dansk Sportsfiskerforening Nye Medlemmer, der efter frste October

indmelder s~g i Dansk Sportsfiskerforening, er mod straks at betale fuldt Aarslwntingent, kontinigentfrie nste Aar.

Chr. Lottru1p Andersen.

Krigssituationen. Vort Blad er blevet fleligt ramt af Kri-

gen, idet to store udenlandske Firmaer in-denfor Sportsfiskeriartikler har trukket de-res Annoncer ud af "Sportsfiskeren" . De paagldende Firmaer er det tyske "D. A. M. 11 (Deutsche Angelgerte Manufaktur) og det engelske "Hardy Bros. Ud."

Heri maa formentlig sges den Aarsag, at man ikke fortsat kan levere Varer og der-for ikke nsker at have Udgifter med at re-klamere for disse blandt danske Sportsfi-skere.

Det vilde vre rimeligt, saafremt de paagldende Firmaers Varer ikke fortsat kan skaffes her i Landet, da at sge frem-met et dansk Initiativ paa disse Omraader, men lad det vre sagt straks, helst med no-get bedre Resultat end hidtil.

Med faa Undtagelser nr har en Del danske Produktioner paa Sportsfiskeriartik-lernes Omraade vret Efterligninger af en-gelske, tyske og amerikanske Fabrikater, som kun i Prisen kunde hvde sig med de originale udenlandske Varer, ligesom man i store Dele af danske Fiskegrejer sporede ringe Sans for konstruktive Enkeltheder.

Dansk Produktion af rigtigt konstruere-de Fiskegrejer til en Pris, der staar i For-hold til Varernes Produktions- og Handels-vrdi maa nu gives en Chance, hvis uden-landske Forsyninger er standset.

C. Hgh-Petersen. / :

Et og andet ................................................................

Hr. Konferenzraad. Der deutche Sport-angler for September gengiver et Afsnit af en 150 Aar gammel Naturhistorie. Her beret-tets bl. a. malngte sre HistJoo.-ier om Aalens Formering, stttet paa Udtalelser af Plinius, .Aristoteles, Willtigby, Hen von Buggenha-gen aus S1!hwedishpommern og Der bertim-te Naturklindiger, Herr. Konfer,enzrath in Kopenhs,gen !

Formentlig menes 0. F. Muller, der levede fra 1730-84, som har grundlaigt Kendskabet til vor Ferskvandsfauna, og netop i 178.0 fa:ndt 1g1gestokkene i Aalen. Fra Lindenborg Aa.

Nedenstaaende Avertissement har vakt en Del' Misstemning i Spmt.sfiskerkr.edse :

Lodsejere ved Lindenborg Aa. Straks eller naar Deres nuvrende Leje-

maal oph,rer, kan De af mig faa 300 a 500 Kr. a;arlig for det, De i jeblikket faar 50-80 Kr. for.

Jeg nsker g,erne a,t leje for 5 eller 10 Aar og betaler hele Lejen fo,rud.

Et Stykke Aa mellem Refsns og Flamsted har srlig stor Interesse. BH!et mrkt.

Fra Aalvorg skrives til os: Nu har vi i 30 Aar hvert Aar udsat r-

redyngel. Haft Besvr med at k,re rumdt til Lodsejerne, og; endelig haft . Ulejlighed og Ud-gifterne ved vort nye og udmrkede Regula-tiv. - - -(<

Under almindelige Forhold vilde Sports-fiskeren mal3.Ske have fundet Lejlighed til at bemrke et eller andet om daarliigt Kam-

. meratskab i Anledning af dette Overbud; det er, hvad man i Jagtkredse kalder en Haj, som er paa Frde. Vi tvivler imidlertid meget paa, ait nogen under de nuvrende truende Forhold vil lgge 5000 Kr. paa Bor-c1et for en Rett~ghed, som naarsomheist kan beslaglgges af Staten af Hensyn til Folke-ernringen. Vi tr maaske haabe, at ved-kommende Anoncr i Stedet vil yde 5000 Kr. til Opdrt af Fisk - hvis ha1n da ellers ~r en god dansk Mand. ..............................................................

Indholdsfortegnelse ....................................................... , ..... .

Kastekonkurrencer. - Den grnlandske Lak-serigdiom. - Lrdal Laks. - Stormma.agens Gaade. - svenske Sportsfiskeres Rigsfor-bunds Sportsfiskerskraa. - Karper. - I Sommersol ved Aaen. - Fra Fishing Gazette. - Redaktrens Lnestol. - Frai Dagspressen.

I< 'o,reningsmeddelelser. - Elt qgi andet.

"Danmarks Sportsfiskerforbund II s Bestyrelse:

Formand: Dr. med: Chr. Lottrup-Andersen, Bernstorffsvej 91 a,, Kbenhavn, Hellerup.

Nstformand og Sekretr: Ingenir Hal-lin, Dalum.

Kassereren: Elektricitet.svrksbest. Hegh-Petersen, Skive.

Redaktion: Apoteker Axel Holm, Odense. Nrrevnget 18, Telefon 3176.

vrige Bestyrelsesmedlemme~: Landsrets

..


Den gode Fisketid er ikke ovre endnu. - Benyt Dem af mine 1. Kl. Fiskeredskaber til al Slags Fiskeri,

Spinne- & Kastehjulet

ttLoch-Ness"

Eget Fabrikat. - Dansk Arbejde. Kaster let, er holdbart - er billigt.

sagfrer Nrager, Aarhus og Landsretssagfrer A. Nielsen, V. Voldgade 115, Kbenhavn.

,,Dansk Sportsfiskerforening". Formand: Dr. med. Lottrup Andersen, K-

benhavn. Nstformand og Kasserer: Bdkermester

Carl Christensen, Skjern. ,,SPORTS-FISKEREN".

Organ for Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgaar den 1. i hver Maaned i 1800 Ekspl.

Annonceafdelingen: Annonceprisen er 121/2 re pr. mim Enkeltspalte. Ved 12 Gange --;-25 pCt. Rabat og ved 6 Gange ...;- 15 pCt. Ra-bat. Annoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassere-ren, C. Hgh-Petersen, Skive.

Bladekspedition: Fovbundskasserer C. Hlglh-Petersen, Skive.

Missionshotellet Gl. Skivehus - Skive -

Smukt og roUgt belig,gende ved Skive-Karup Aa. Al moderne Komfort.

Til Gedder anbefales min Heintz Spinner.

Eget Fabrikat.

Alt i

Fiskestnger, Fisketasker, Spinne-fluer, Linetrrer, Gutliner, Fluer

af enhver Art. Blink, Wobblere og Spinnere.

Se mit Lager. - Forhr mine Priser.

,,HARRITZ" Banegaardsgade 34 Telefon 7196

AARHUS Forretningen er lukket Lrdage.

Fangst-Chancen stiger med 100 pCt.

naar De anvender Salmocida Lokkemid-del til Paasmring af Kunstfisk, Agnfisk eller Snre. Den gennemtrngende Duft breder sig i Vandet og hidser den trgeste Fisk til Hug.

Pris pr. Tube Kr. 3,50 + Efterkrav. Afprvet gennem en Aarrkke.

H. H. JESSEN - Cand. pharm., Bogense.

GRAND HOTEL Odense

Statstelefon 18.

GRAND HOTEL Grindsted

Telefon 14.

HAANDV RKERFORENINGEN Skive

Telefon 820.

.,.

/"


I Karup Aa fanges Fisken bedst med mine anerkendte Fiskeriartikler. Eneforhandling i Skive af Hardy's Fiskeriartikler. Se indenfor, naar De ta.ger paa Fisketur til Karup Aa. - Dag-kort til Lystfiskeriforeningens Terrn slges i Forretningen.

Fiskeriartikler Forlang mit nye

Katalog .

*

Harald Nyborg, Odense.

K. Plejdrup, st, rtorv, Skive, Telefon 446.

Codan .. !>Sporty

\A ~

uundvrlig for

Lystfiskere I

V/ff lTE HORSE WHISKY

(ysl/iskere. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa Knudsens Hotel, der byder Dem gode Vrelser, god Mad og hyggelige Omgivelser. - Telefon 410.

P. NIELSEN.

Kb Fiskestangen hos Fagmanden Egen Fabrikation af snorlige og 1. Kl. Bam-buSS'tnger for ethvert Formaal. Mange Aars Erfaring. - Priser fra, 4 Kr. opefter. - Alt i Fiskeriartikler.

JOHS. MADSEN, Skolegade. HOLSTEBRO. Levende Agnfisk kan som Regel faas.

Lystfiskere, der dyrker Lakse-, rred- og Stallingfiskeri og vil forsge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser h os os . - Vi f-rer alt i Lystfiskeriartikler. - Telefon 137.

MARTIN SCHMIDT & SN, Cigarfabrik, Nrre&'ade 10, Holstebro.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, r-red og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, Feriekort 5,00, Aarskort 20,00 (Vemb-Strkningen indbefattet). Dagskort lses i Kiosken, Frjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Ferie- og Aarskort faas kun hos Martin Schmidt, Holstebro.

Hotel Schaumburg, Holstebro. - Telefon : 41 og 42. -

Byens ldste og frende Hotel Vrelser fra,, 3,50. - 1. Kl. Kkken. - Bilga.rage.

WESTY HALD ........... , .................. ~ ................................ .

(ysl/iskere se her! Et meget stort Udvalg i fine engelsl{e Fluer, Spinnere, Liner, Fiskestnger, Hjul m . m . fo-refindes ,hos undertegnede t1l billigste Priser.

A. Daingaardt Holstebro. - - Telefon 211.

...

....

i

AMERIKANSKE WOBLERE 2 Kr.

I de anerkendte 3 Modeller: River Runt, Bass Oreno og Pike Oreno fin-des i jeblikket amerikanske Woblere paa Lager til den fantastisk billige Pris af kun 2 og 2,50 Kr. pr. Stk. og de faas endda i mange forskellige farver. Har De endnu ikke kbt,_ da forsyn Pem hurtigst muligt med en eller flere Woblere af (' dette fordelagtige Tilbud, da de rimeligvis hurtigt bliver udsolgt.

Vort nye 100 Siders store illustrerede Fiskeri-Katalog er udkommet! /

Skriv efter det eller forlang det I

JAGT- og FISKERIMAGA,SINET Studiestrde 48

Telefon 12648

MILWARD Redditch, England.

Kbenhavn

er Adelsmrket i Fiskeriartikler (Jr d :Jorsg, Ve vil slaa Vem ved del.

Original ill. Katalog med Priser og vedlagt dansk Tekst udleveres gratis hos Deres Leverandr.

Ve.t vil have Veres jnltresse. Reprsentant

PETERSEN BACH, AALBORG

,,,.

De tre mest kendte Spinnere!

Alle Spinnerne leveres i flgende Farver:

Slv. Slv og Guld. Blaa og Slv. Brun og Guld .

.,Hardy Devon".

Til Spinnefiskeri, brug kun Grejer fra

.,Pioner Devon".

.,Pennel Devon".

Hardy Bros., Alnwick.

Bedst af alt, men ikke dyrere end andre.

Reprsentant for Danmark:

Jagt- og Fiskerimagasinet Aarhus.

Prv en Hardy Pibet

saa ryger i.le aldrig af andet.

Forlang Katalog gratis & franco.

.............................. .

S36C-615070610340S36C-615070610350S36C-615070610351S36C-615070610352S36C-615070610360S36C-615070610361S36C-615070610370S36C-615070610371S36C-615070610380S36C-615070610381S36C-615070610390S36C-615070610391S36C-615070610400S36C-615070610401S36C-615070610410S36C-615070610411S36C-615070610420S36C-615070610421S36C-615070610430S36C-615070610431

Documents

Sportsfiskeren 10 1939