D1 l~D9 3o~l~ VJrJ .F

SPO ORGAN

Nr. 5. 1. Maj 1932. li 7. Aarg.

Storaaen.

Udsigt fra " Fiskerhytten" ved Storaaen.

50 SPORTS°FISKEREN 1932

~~8IORPOOIL~~ (Efter "Fraan Jaktmarker och Fiskevatten ".)

Der hvor Bolmen, efter først at have trængt sig i Hop til Kofio-Søen, overlader sit V and til Bolms­aaen, ligger Skeen, den gamle Herregaard' og Gæs t­givergaard, . berømt for sin N alurskøn:hed, sine Aal og Laksørreder; og der har Sødra Sveriges sportfiskeJ~ klubh sit Høijsæde.

Gennem det mest fagre og typiske smaaland·s.ke Landskab slynger sig Aaen, snart sammentrængt i birkeskovskransede Kanaler, snart fossend e over grunde Sandbanker og af Mos slibrige Stene for der nedenfor at danne sig i dybe H øll er , nvor de rigtig store Ørreder elsker at staa, overladende de yngre og ej saa storvoksne at hoppe rundt i Fosserne og paa de grunde Steder.

Paa en Ø ude i Aaen li.gger den gamle H erre·-gaardsbygning, optømret af ægte smaalandsk Kærne­tømmer i to Fløje, og i denne residerer Klubben samt dens Faklolum, den tyske Fiskemester Schentz m 2d Mage ,og to af sine Bø·rn, den hurtige og praktiske Heinrich og den glade, skønne og hjælpsJmme Erna. Uden denne uforlignelige Kvartet vilde Skeen ikke være, hvad den er, for de glade Sportsfiskere fra Skaane og Halland, fra Smaaland og Vestergøtland, som her samles hver Sommer for at nyde af Sol og Natur, af kammeratlig Samvær ogt herlig Spo-rt.

Læn gere nede ved Aaen ligger Gæstgi vergaarden, og udenfor denne og ·ovenfor udbreder sig "Stor.p;Olo'l''.

I den ørvre Ende af P:oolen kaster Fossen sig ned i el dybt, syngende, aldrig ophørende Brus, og den nedre Del trænges sammen i et stærkt strømmemdie Løb mellem sammenkob'lede Pælerækker, anbragt for'. Tømmerflydningens Skyld'.

Stranden mod Gæstgivergaarden er grund, og fra denne Side kan man vade ud saavel til Fossen og dens nedenfor værende store Bassin, som ud til Pælerækken. Bunden er oppe ved: Fossen fuld af Sten og forræderiske Huller, men udenfor Pælene j.æ.vn ,og sandrig, skønt Vandet paa: sine Steder er meget dybt.

Her i Storpool er udkæmpet mangen na:m:1: Dyst med Ørr~der, hvis Vægt er naaet til tre og fire Kilo og derover. Her har Klubbens Formand, Kongen! blandt alle svenske Sportsfiskere, dien uforlignelige Ted'dy, taget sine vak:reste Fisk. - Her var det, at den engelske Storfisker Barret en Dag fandtes g'ræ­denidc paa Stranden, efter at han i mer end en Time forgæves var ventet til Middagen i Klubh'uset. Græ­dende - ej af Sorg, men af Glæde over en af ham fanget fire-kilos Ørred, som beredte nam en særlig nydelsesmættet Stund. - ,,The most beautiful fish I ,ever saw !" snøftede :cfen sympatiske Albionsøn, mens

han .med sin haarrige Haand smygende strøg over Fiskens .glinsende, r ødprikkede Sider. - Her var del, en anden af Klubkan1meraterne med Nød og Næppe undgik Drulrningsdøden mens han, med de af Luft fyldte Vadestøvler i Vejret og Hovedet nedad foretog en længere Fosserejse.

Her i StoqJool har jeg ogsaa selv haft mange Oplevelser, og her har jeg sum intet andet Sted ~ Verden nydt Naturen, nydt Sporten og dens Spæn­ding, nydt det at leve. - Hvor mange Gange har jeg ikke under Dagens Solskin vandret derned,' fornøjet bloL ved at staa dernede o,g gø,re mine Kast uden Haab ,om at faa Hug, men med! Fossens Brus i mine Øren; med Piben i Munden og med Øjet stirrende ud ,over :det strømmende Vand, bort mod den mod­salle Elvbreds Birke og Elle, mod dens græsbe­klædte Skraaning med det velbekendte, skæve Hus midt i d'et ,grønne.

Hvor mangen Kvældstund' har jeg ej i Storpool set Solen gaa ned i røde Skyer, mens Vandet i denne underbare Time blev ligesom levende af Hundrede og atter Hundrede af Fisk, til Skyggerne br·~dte sig dybt over Landskabet, Fisken blev stille, og Uglerne kredsede ·omkring mig og min Stang, alt mens Stjer­nerne begyndte at tindre hø,jt oppe i del dunkelt wu. I

Men ogsaa af hed og glad Kamp, af stolt Til-fredsstillelse og bitter Skuffelse har jeg fra: 'disse Timer nede i Storpool bevaret mange Minder.

Just i Solnedgangen, ·eller straks inden, har man Udsigt til at faa Hug af en eller anden Storørred paa de ej endnu ombyttede Dagfluer, paa en Greønwell's Glory, en Heckam eller en Soulton, og da er med et SI ag al Naturdyrkning som bortblæst.

Rullen synger sin forjættende Sang, og paa nogle Sekunder er 30 Meter Line U!d'e under det første vilde Rush ned mod Pælerækken. Her sker der imidlertid oftest en Helvending; og man faar travlt med' at ind­vinde :cten udtrukne Line under den hurtige Tilbage­færd mod Fossemundingen. Saa gaar det atter nedad og ned i selve Poolen's Kærne, det dybe Høl neden­for F,ossen.

Her turer Ørreden gerne med N æs,en mod Bunden, saa Linen kommer til at . (!irre som en haardt spændt Fiolstreng, naar den fra den bøjede Stangspids skærer gennem den stride Strøm. Fernl Minutter eller mere nar jeg ofte maåttet tilbringe! ii denne Stilling, men saa lykkes det mig gennem smaa afpassede Ryk at faa Ørreden ivej igen, og da gaar Turen atter op mod Pælene, eller paa Kryds og Tværs i P·oolen, til den tapre Fisk giver tabt, og jeg

1932 SPORTS-FISKEREN 51

med Hjertet klaprende af Spænding og Sejerstolthed faar den fat og slæbt i Land.

Men det er ikke altid, Affæren udløber til min Favør. Mindst to tabte Fisk gaar paa hver een fanget. Det er denne "glorious uncertainty of the sport", som er saa bedaarende, og Visheden om, at Chan­cerne er højst ulige, forhøjer Værdien af hver fanget Fi~ ! i

Jeg husker, hvor jeg en Augustdag vadede uden­for Pælerækken ned mod den store Landevejsbro, alt mens jeg affiskede det stride Vand mellem Pæ­lene. Jeg var kommet næsten frem til Broen og lod i el sidste Kast Fluen danse ind under det midterste Brohvælv, da dette pludselig formørkedes af en i mit Omdømme jættestor Fisk, som slængende hele Kroppen over Vandet, kastede sig over Fluen. En kraftig Tur mod Blinden og ud paa den anden Side Broen fulgte umiddelbart derefter, og saa for Fisken gennem Pælerækken ud i det paa den anden Side beliggende Høl. Der ·hang nu jeg, gram i Hu, over Pælerækken ovenfor Broen, og paa den anden Side gik Fisken med Linen under Pæleværket. Resultatet kunde kun blive eet. Linen kom i Bekneb ved en af Pælene, Ørreden havde faaet et fast Punkt. En Vift­ning med den store Stjert, og borte var den.

Jeg har mange Gange siden spekuleret over, hvordan jeg i det foreliggende Tilfælde skulde ha' klaret Situationen, og forstaar nu, at den eneste Mulighed havde været, at jeg havde kastet mig fremad mod de sammenkoblede Pæle og ført Stangen i Vandet under disse. Fisken havde da visse'.igt faaet løs Line en Stund, men Udsigten havde altid været til, at den vHde staa stille en Stund, saa jeg havde faaet Lejlighed til at føre Striden med Stangen paa samme Side som den, kan hænde med et for mig gunstigt Resultat. - Men det er let at være bagklog.

En anden Gang. Aldeles under Fossen. Fluen havde en Stund danset omkring i Hvirvlerne, da den pludselig fæstnede, som jeg troede, i en Pæl paa Bunden. Den sad nemlig haardt og urokkeligt fast. Forgæves søgte jeg at faa den løs ved at flytte mig saavel op~trøms, som nedstrøms. Jeg gav Line og lod den flyde med Strømmen og forsøgte allehaande andre Tricks. Krogen sad urokkelig fast i Dybet. I Fortvivlelsen tog jeg da et ordentlig Tag i Linen og søgte at rykke den løs med Hænderne.

Til min Forundring følte jeg en elastisk Efter­givenhed og nogle kraftige Ryk, hvilke der ej kunde herske nogen Tvivl om hidrørte fra en kroget Fisk. Og straks derpaa gjorde en Ørred paa mindst 6 kg. et storartet Luftspring og sled sig løs. Den halvde tydeligt, umiddelbart efter at den følte Fluen, taget Bunden, og 'dette i Forening med dens Størrelse, havde givet Indtryk af Bundnap. At nogle ikke særlig vakre Ord fulgte dens Affærd, maa være rriig forladt.

Naar saa Solen er gaaet ned, og Mørket breder sig over Vandet, ombyttes Dagkastet med den tykke Gul og de store, hjemmegjorte Laksefluer. · Disse skal søge at forestille en lille Fisk e1ler andet Vanddyr og fiskes derfor paa anden Maade end de sædvanlige Fluer_. Jeg søger at g~_re Kastet saa langt som mu1igt ud i Fossen, lader Fluen flyde med Strømmen og giver Line, saa længe jeg skønner, Strømmen kan holde den strakt. Derefter begynder jeg langsomt og under smaa Ryk at tage ind! igen, mens jeg op­samler Linen i venstre Haand, indtil jeg er færdig, til el nyt Kast.

Paa denne Maade har jeg i Storpool taget mine største Ørreder. Det er ikke just direkte Fluefiskeri, men det er i hvert Fald yderst spændende.

Og hertil bidrager betydeligt den hemmeligheds­fulde Stemning i Nattens Mørke under Fossens Brus og Vandets Skvulpen.

Ind imellem gaar saa Linen i Ulave og maa redes op i Skinnet fra den paa Brystet hængende Batterilygte, ofte et tidsø:dende og besværligt Arbejde, men del er sværere at gaa hjem. Man tror altid paa Resultat i næste Kast. - Før eller senere maa det dog ske.

Ofte lægger sig Taagen over Vandet og tvinger til Afslutning. Langsomt stolprer man ind til Bredden over de forræderiske Stene, der i det blæksorte Vand føles dobbelt store. Bredden vel naaet ·kaster man et sidste Afskedsblik udover Poolen, der ligger der saa hemmelighedsfuld og mø,rk. Maanen ·har begyndt at stige. En Kat jamrer jammerligt oppe ved Vejen. Fiskeriet er slut.

Saadan er Storpool. - Mine Drømmes Maal under Vintrens lange Maaneder. Rammen om herlige og uforlignelige Minder; og den Plet, hvortil jeg næste Aar og mange kommende, haaber atter at faa Lov at styre Kursen under Vaarens første Fiskefærd.

Arvid Bøklin.

Fisk og Elektricitet. (Efter Lystfiskeri-Tidende).

Da jeg skrev min første Artikel om denne Sag, gik jeg ikke i Detailler, men henledte kun Medlem­mernes Opmærksomhed paa noget nyt og interessant.

I den forløbne Tid har jeg modtaget flere Hen­vendelser om at gaa li:dt nærmere ind paa Sagen; derfor denne Fortsættelse.

Her skal kun omtales Spærringer for Fisk. Det elektriske Fiskeri skal jeg fortælle om en anden Gang.

52 SPORTS-FISKEREN 1932

Det skal udtrykkelig bemærkes, at saaJcfo.nrne Spærringer ikke bør anvendes overfor Fiskeslimer paa Ynglevandringer til fuldstændig Spærring af Sti­mens Vej, idet Fiskene da vil ødelægge sig selv under deres vedvarende Forsø·g paa at trænge igennem.

Spærringerne skal bruges til at lede Fiskenes Vandringer ad de Veje, vi Mennesker ønsker. SpæT'­ringer af Vandingskanaler og af Tilløb til og Afløb fra Turbiner maa saaledes anbringes med Eftertanke. Ved Turbiner maa der sø,r:ges for fri Passag~ ad Fi­sketrapper og lignende udenom Spærringen.

Der maa endvidere sørges for Fred ved disse, da skræmte Fisk ellers s.øger at forcere Feltet og derved yderligere skræmmes og maa:ske slip;:·er igen­nem eller bedøves og driver ind i Turbinen

Opskræmte Fisk forholder sig helt and2rledes end saadanne, som uforstyrret søger Vej frem.

En Spærring udføres paa følgende Maade : Der spændes 2 Metaltove eller KaMer hen over

Vandet med en indbyrdes Afstand af 1- 11/2 m, og i disse ophænges nogle Cylindre af Jernplad·e, ca. 6- 10 cm i Diameter, altsaa som KakkelovnsrøT', sa1ledes at de naar fra et Stykke over Overfladen og næsten ned til Bunden. Mellem Cylindrene paa hvert Tov kan være ca. 1 m Afstand, og Cyl. paa idet ene Tov hænges midt for Mellemrummet mellem Cyl. paa det andet. Cyl. [gøres tunge i den nederste Ende, saa at de hænger lige i Vandet uanset Strømmen. Cyl. maa være store i Diameter, for at det e:ektriske Felt kan blive homogent, det vil sige ensartet.. Er Cyl. for tynde, bliver Elektricitetstæthed'en nær Cyl. for stor, og Fiskene bedøves.

Der sendes elektrisk Vekselstrøm med en .Spæn-ding af 5- 25 Volt efter Forholdene igennem Kab­lerne, og Spærringen er færdig.

Spændingen beregnes efter Fiskeart og Størrelse og efter Cyl. indbyrdes Afstand.

Spændingen er tilsyneladende ret ufarlig, men kan dog muligvis rumme en Fare for Mennesker, der er vaade eller falder i V andet indenfor, Feltet.

Den elektriske Strømstyrke afhænger af Antallet af Cylindre og 1disses Længde samt af Vandets Led­ningsevne. Denne sidste kan være meget forskellig. I rent Aavand er den kun ringe, og Strømforbruget derfor ogsaa ringe. Er !der meget Mosevand eller mineralholdigt Kildevand iblandet, saa er Lednings­evnen bedre, og Elektricitetsforbruget bliver større.

Normalt vil der medgaa ca. 1 Watt pr. m2 For en Kanal med 10 x 2 m Vandtværsnit bliver Forbruget kun ca. 20 Watt for en hel Spærring eller - beregnet efter en Elektricitetspris af f. Eks. 10 Øre pr. KWt. - kun 1 / 5 Øre pr. Time.

Der maa naturligvis foretages Afspærring for Uvedkommende, og den elektriske Del af Anlæget maa overlades en Fagmand til Udførelse.

Ovenfor Turbiner har man hidtil anbragt tætte J emriste; disse foraarsager Krafttab, idet Vandets Faldhøjde formindskes fra 3- 6 cm. Ved stærkt foru­renet Vand og særligt ved Vintertid, naar Strømmen medfører Isnaale og Drivis, er de tætte .J ernriste Aarsag til meget store Krafttab, ligesom Renholdelsjen af dem er ret bekostelig.

I Sverige har man faaet Tilladelse til helt a:t fjerne de tætte Riste af Hensyn til Krafttab, og i Tyskland er man gaaet til en Forstørrelse af Riste­aabningerne fra: ·2 til 6 cm af samme Grund. Fø,lgen er, at Fiskene gaar lige .i Turbinerne. Der maa altsaa anvendes elektriske Spærringer, om man v;il redde Fiskene.

De elektriske Spærringer yder en saa: ringe Mod­stand mod Vandslrømmen spm mel iem 1/ 100 og 1/ 1000

af Modstanden i de tætte Gitre. Langvarige Forsøg under natur1ige Forho'.d i

U. S. A. har givet Virkningsgrader paa 92- 99 o;o, og i Tyskland har man under ugunstige Forhold naaet 92 o;o. Det er altsaa ganske faa Fisk, som gaar igen­nem Spærringen.

Ovenstaaende er kun en Beskrivelse i store Træk af en efter min Mening for os Fiskere betydningsfuld Sag, og da 'den allerede er ude over Forsøgsstadtet, og Resultaterne fra forskellige Sider er offentliggjort i alle Enkeltheder og videnskabeligt kontrollerede, kan vi naar som helst begynde at indrette Spærringer i vore Vandløb.

Chr. Richter.

···~···· ,,Min" Ørred.

Det var en af disse herlige bage med drivende Skyer og Solglimt, at jeg umuligt kunde blive hjemme, jeg maatte have fat paa mine Fiskegrejer og ned til Aaen.

Det, som særligt trak, var en stor Ørred, en af de rigtig store, jeg havde for c. 8 Dage siden set den nogle Kilometer længere ude ad Aaen. Dette var en Aften, det havde været lummervarmt om Dagen, men ~nd under Aften trak det med Tordenbyger, og saa er det undertiden, at de store vil springe efter Fluen. Jeg var kommen ud til et stort Høl med en Brink, der er stærkt udhulet, og høje Rør langs Bredden ved den modsatte Side, men ganske lavt Vand og opskyllede Sandbanker ved min Side. Det er et herligt Sted, hvor jeg har fanget mangen god Ørred.

Da jeg kom til Stedet, var Vinden løjet af, og det var helt Blik. Vandet var klart, saa jeg maatte være meget forsigtig, hvis det skulde lykkes at faa de rigtig store til at slaa. Naa, som sagt, jeg kom

1932 SPORTS-FISKEREN 53

til Stedet og kastede saa heldigt, at det saa ud, som Fluen kom drattende ned fra Rørene; det var en stor, helt hvid Flue, som udmærket efterlignede de lyse "Ugler" (Natsommerfugle), som netop holder til i Rørtykninger.

I samme Øjeblik, Fluen rørte Vandet, kom en vældig Krabat ganske rolig med Gabet aabnet for at nappe den, men saa fik den mig at se, og ganske stille lod den sig synke ned til Bunden igen, dein var tilsyneladende slet ikke bainge, det var bare, som den vilde sige: ,,Nej, mig narTer du ikke saa let med din dumme Flue, det er jeg for gammel i Gaarde til."

Jeg var som bjergtagen af Synet, og min Haa.nd rystede, da jeg satte mig paa Brinken og t~ndte min Pibe og begyndte at spekulere over, hvor stor den vel kunde være; under 20 Pd. var den sikkert ikke; jeg var klar over, at den maatte jeg have, og jeg gav mig til at søge min allerlækreste Flue frem. Da der var gaaet c. 5 Minutter, prøvede jeg igen, men skønt Fluen faldt som før, saa saa jeg ikke mere til Fisken. Nu prøvede jeg alt, Spinner, Wobler, ja rodede endog nogle Orm op af Jorden og dyppede, men alt uden Resultat. Imidlertid var det næsten blevet mørkt ; en vældig Tordenbyge trak op, og Regnen begyndte at strømme ned. Det var et uhyg­geligt Vejr, bælgmørkt, kun nu og da oplyst af vældige Lyn.

Gennemvaad til Skindet kom jeg hjem og gik straks 1 ~eng, men kunde ikke sove, stadig saa jeg den dejlige, blanke K.æmpe for mine Øjne, og da jeg endelig faldt i Søvn, drømte jeg om rasende Kampe med mægtige Uhyrer af Fisk, som jeg ganske umuligt kunde lande. Selvfølgelig spøgte den store Ørred i min Hjerne de følgende Dage, men dels var Vejret meget ugunstigt, dels kunde jeg ikke komme ud at fiske, da andre Ting optog min Tid.

·Saa en Dag fortalte nogle unge Mennesker, der havde været nede at bade, at de havde set en mægtig Fisk, der sprang en hel Meter over Vandtfladen. Jeg var ikke i Tvivl om, at det var "min" Ørred, og da der saa Dagen efter netop blev det ideelle Fiske­vejr, som min Fortælling begynder med, kunde jeg som sagt ikke blive hjemme, men fik mine Grejer samlet sammen og gik ned mod Aaen.

Jeg styrede mine Skridt mod det Sted, hvor de unge havde set den store Fisk springe, det var et Sted, hvor den ene Side af Aaen var bevokset med Rør, den anden Side, hvor jeg var, var lav og meget blød med V ældgunger, saa man ikke kunde gaa langs Aaen, men enkelte Steder kunde man balancere paa Tuer ud til Bredden. V andet var ikke særligt dybt, men Rørene ved den modsatte Side laa lidt ud over Strømmen, saa der var en glimrende Plads for en Ørrerl at staa, naar den vilde jage. - Jeg satte

igen den store, hvide Flue paa og sprang fra Tue til Tue, til jeg kom i passende Afstand fra Aaen til at kunne kaste.

Ved tredie Kast var jeg saa heldig at ramme en lille Klov mellem Rørene, og da Fluen var lige ved at naa ud i aabent Vand, var den der; jo, det var "min" Ørred, jeg kunde ganske tydeligt kende den. - Ja, nu trækker du paa Smilebaandet, kære Læser, men jeg er nu ganske sikker paa, al j eg kunde kende den igen.

Del gik dog akkurat .som sidst, den bare lugtede til Fluen, og saa forsvandt den igen. Denne Gang var jeg dog sikker paa, at den ikke havde set mig, saa jeg opgav ikke Haabet. Kendelig nervøs balancerede jeg fra Tue til Tue i Land og satte mig for at tænke nærmere over, hvad der nu var klogest.

Jeg havde mellem mine Grejer en lille ameri­kansk \V ob'.er, skinnende sølvb'.ank med rødt Hoved, den havde før gjort Underværker overfor stædige Kammerater, som ikke vilde lade sig narre af andet. Den fik jeg nu frem, og alter balancerede jeg ud til Aaen, kastede efter den føromtalte lille Klov mellem Rørene, Kastet var godt, Wobleren vrikkede ud fra Rørene, idet dens sølvblanke Krop giimtede forlørisk i Solen, det var mere, end Krabaten kunde staa for, som et Lyn var den over den, jeg saa lige et Glimt af en bred S1de, der vendte sig i V andet, og saa var Kampen i fuld Gang.

Da Ørreden mærkede, at det var Alvor; at den var sat "i Tøjr", gjorde den nogle vældige Spring ovenud af Vandet og præsenterede sin dejlige, sø,lv­blanke Krop i hele sin fulde Skønhed. Da den havde slaaet en tre, fire saadanne Saltomortaler, forandrede den Taktik, den gav sig til at tumle og vælte sig om sig selv paa eet Sted, det er efter min Mening det farligste Øjeblik under hele Kampen med en stor Ørred, da de under en saadan Manø,vre let, hvis man holder Snøren stram, kan vride sig løs af Krogen, og jeg har gjort den Erfaring, at det eneste rigtige er, straks al sænke Stangspidsen, saa at Snøren bliver slap ; det giver sikkert ogsaa Ørreden den Tro, at den er fri , og derfor vil den straks gaa til Bunds. N aa, tilbage til Slagets Gang. Efter at have væltet sig nogle Gange, gik den til Bunds og satte op mod Strømmen og ind under noget Grøde, som af den tynde Gutsnøre blev skaaret over, som var det mejet med en Le, jeg gjorde saa megen Modstand, som jeg turde udsætte den tynde Gut for, og pludselig vendte den om og gik nedad med Strømmen, det gik saa hurtigt for sig, at jeg ikke kunde vinde mi:n Snøre saa hurtigt op, som den kom, saa jeg fik det Indtryk, at den var sluppet fri af Krogen, men plud­selig strammedes Snøren, og nu · sang Snellen atter, og Ørreden for ned med Strømmen til næsten hele min Snøre var løbet ud ; jeg blev ikke saa lidt nervøs,

54 SPORTS-FISKEREN 1932

da jeg pænt maatte blive staaende og kunde ikke følge bagefter paa Grund af Vældgungerne, thi jeg vidste, a't traadte jeg fejl af Tuerne og sank i, var Fisken tabt. Heldigvis var der et Stykke nede ad Aaen, netop saa langt, som min Snøre kunde naa, en Sandbanke med meget grundt V and, og den turde Ørreden ikke passere, den vendte da og gik ind under den modsatte Brink, og her stod den urokkelig fast ; jeg strammede Snøren og bankede paa min Stang med min Lommekniv, men intet hjalp, og jeg var ikke saa lidt ængstelig for, at nu skulde jeg miste den; jeg vidste nu ikke andet Raad end stramme Snøren og med Magt prøve at faa den frem , det har før vist sig, at saadan et stærkt vedblivende Træk

tilsidst har faaet en Ørred, der har sat sig fast i et Hul eller under en Brink, frem. Jeg strammede saa Snøren næsten til Bristepunktet, den tynde Gut sang med en højfin Tone, og saadan stod jeg vel et Minut l. saa blev det den for meget, og den kom ganske langsomt og højt i Vandet opad mod Strømmen, til den tilsidst gik ind bag en Skræppe næsten lige ved min Fod. I en Fart fik jeg Fangstkrogen frem og listede den ind under Halestykket, som stak frem bag Skræppen, et rask Hug, og jeg slæbte den vældige Karl paa Land, og Kampen var til Ende.

Jeg vej ede den, straks jeg kom hjem, og da vej­ede den 211/4 Pd.

Leucania.

........ ...•..••••• ,,,,,11111111111111111111 111 11111111111111111111111111111111111 11111111111 1111 111111111111111111 1111 11111111111111111111111111111111111111111 111 •1••···············.

Om Ophjælpning af Ørredvande ved Udsætning af Yngel ·eller Sættefisk.

Efter at mit Indlæg i S. F. for . 1. April d. A. var skrevet, har jeg i et senere Nr. af "Fishing Ga­zette" fundet nogle yderligere Udtalelser om Emnet, skrevet af K. W. Wilson, som bl. a. udta' er føl­gende:

"1 nylige Udgaver af "Fishing Gazette" har d er været flere Artikler om Fordelene ved at udsætte i Floder 1) 2 Aar gamle Ørreder, 2) 1 Aar gamle Ør­reder, og 3) Yngel. Forfatteren har haft Erfaring med alle disse Metoder og bekræfter uden Tøven, at det bedste er at udsætte Yngel."

;,Naar en Fl·od besættes, ønskes det sædvanligvis at forbedre Fiskeriet kun i en bestemt Strækning, muligvis en Strækning, hvor en Fiskeriforening har Fiskeretten. Medlemmerne er naturligvis ivrige efter at faa øjeblikkelig Sport, og der agiteres for at faa 2 Aar gamle Ørred udisat; der tænkes paa Sporten snarere end paa d!e Penge, der anvendes dertil, og en betydelig Sum anvendes paa Købet af de store Ørred. Næste Aar klages der over, at saa faa af de udsatte Ørred ·er fall!get af Medlemmerne. Hvad der er sket, er, at de udsatte Ørred er forsvundet fra det Vand, hvor de er udsat."

,,Det er en fastslaaet Kendsgerning, at Fisk, lige­som vilde Dyr og Fugle, har et skarpt Instinkt til at finde hjem. Det er bevist, at en Laks sædvanligvis vil vende tilbage til sin .,,Fødeflod", et Lam til sin egen Fold, en Due til sit eget Dueslag; saaledes for­holder det sig ogsaa med Ørreder; saa snart store Ørreder er sat ud, forsvinder de for at prøve paa at finde det Vand, der var deres gamle Hjem. - - En Dambruger har rigelig Lejlighed til at observere store Ørreders Ønske om at blive hjemme. Naar de

fjernes fra en Dam til en anden, forsøger de altid at undslippe. For omtrent et Aar siden flyttede Forfatteren 70 store Ørreder fra en Dam til en anden; næste Morgen blev 15 af dem fundet døde, de var sprunget ud af Dammen. Denne Tilbøjelighed til at undslippe kan endog bemærkes hos et Aar gamle Ørreder, som almindeligvis begynder at springe op mod Gitrene i Forsøg paa at undslippe, saa snart de er overført til en ny Dam ; efter en eller to Dages Forløb vil de falde til Ro og befinde sig godt."

,,Forfatterens Paastand er, at 2 Aar gamle Ør­r eder øjeblikkeligt stikker af, naar _d e sættes ud i en Flod .... "

,,De samme Bemærkninger gælder i tillæmpet Grad, naar en Flodstrækning besættes med aargamle Ørred, skønt disse Fisk som yngre meget hurtigere vil akklimatiseres."

"Yngel forbliver efter Forfatte.rens Mening mere eller mindre der, hvor den udsættes, forudsat, at der er tilstrækkelig Fø:de for den i Vandet."

,, .. . . og det er den svage Yngel, som vil dø i ethvert Tilfælde, som ædes af de større Fisk og andre Fjender. Forfatteren tror, at, naar undtages den aarlige Tur til Gydepladserne, vil en Ørred levei hele sit Liv i et og samme Høl eller ikke langt derfra, naar der er tilstrækkelig Føde. Med andre Ord: de vælger deres Hjem, naar de er lidt større end Yngel, og der bliver de hele deres Liv, hvis Betingelserne er passende."

"Den økonomiske Side af Spørgsmaalet bør ogsaa betænkes. Store Ørreder e:r dyre, da det er en be­kostelig Sag at opdrætte og opføde dem. Et Aarf garn] e Ørreder er ogsaa dyre af samme Grund, ogsaa

1932 SPORTS-FISKEREN 55

paa Grund af den store Dødelighed mellem Yngel­stadiet og Et-Aars-Alderen. Denne Dødelighed er sandsynligvis meget større .i Klækningsdammene end under naturlige Forhold. . . . Det er sandsynligt, at mindst det dobbelte Antal vil overleve i Floden."

,,Dambrugeren maa tage dette store Tab i Be­tragtning ved Fastsættelsen af sin Pris for et Aar! gamle Ørreder. Økonomisk set er det meget bedre at sætte Yngelen lige ud i Floden. Hvis Sportsfiskere er fremsynede, vil de altid besætte deres Floder med Yngel. N aar alt kommer til alt, er dette Naturens. Fornyelsesmaade ... . "

København, April 1932. 0. Thielsen.

I Tilknytning . til Hr. Dir. Thielsens Artikkel rorrige Nr. kunde jeg have Lyst til at fremkomme med nogle Bemærkninger.

Den af mig indsendte Artikkel har været offent­liggjort i "Norsk Jæger og Fiskerforening's Tids­skrift", og jeg er ganske enig med Hr. Thielsen i, at Sagen er af overordentlig stor Betydning, fordi der aarlig ofres mange Penge paa den, og det gælder netop for Sportsfiskeren om, at det, naar der skal gøres noget, saa bliver gjort paa en saadan Maade, at man faar det størst mulige Udbytte.

Det, man i Amerika først og fremmest vil ar­bejde hen imod, er at "udarbejde", om man saa maa sige, en særlig Art, der først og fremmest vokser hurtigere end de Arter, man nu har, og dernæst gøre Forsøg med Udsætning af forskellige Størrelser, saadan har jeg selv forstaaet det, og Pointet i det er, at det er for "Sportsfiskerne", U. S. A. gør al den Staahej. Meddelelsen har imidlertid været c: 1 Aar om at naa til Norge, og der kan jo ske meget paa el helt Aar med det Tempo, vi nu har.

Spørgsmaalet har før været fremme i Bladet, vistnok rejst af Formanden, flr. Fabrikinspektør Si­gurd Hansen, og jeg var ogsaa den Gang ude med en Artikkel om, hvordan man i Norge anbragte Risknipper i Aaen, saa de dannede ligesom en "Skov", hvor Yngelen kunde søge baade Skjul og Føde. Jeg' anbefalede ogsaa den Gang at lade lave en Dam umiddelbart ved Aaen, som nævnt i fore­gaaende Artikkel.

Hvis man vilde udsætte Yngelen som nævnt i Dir. Thielsens Artikkel, 10-20 ad Gangen, ja, saa var alt saare godt, men det vilde tage nogen Tid, thi i Aaen udsættes under Statens Kontrol paa den Maade, at adskillige Tusinde, paa nogle faa Meter Aa, væltes ud i Aaen.

Der udsættes her aarligt, foruden mellem 10 og 20,000 lh -Aarsfisk, c. 300,000 Yngel, skulde disse sættes ud fra en Vandkande langs Aabredden i Portioner paa 10-20 Stk. (altsaa c. 15) med 1 Meter mellem

hver Udsætningssted, saa maatte man gaa 20,000 Meter, inden man blev færdig, og det er jo ikke givet, at hver Meter egnede sig til Udsætning, man kan derfor ganske rolig lægge 50 010 til Vejlængden.

Staten giver Tilskud til Udsætningen, og den forlanger, at der sættes saa mange Fisk ud, og det er alt sammen i sin Orden, men skal Udsætningen ske direkte i Aaen og gøres i smaa Portioner, der selvfølgelig er den rigtigste, saa vil det næsten, selv om alle Fiskerne mødte med hver sin Vandkande, blive et stort Arbejde; men I.deen er god, og jeg skal se, om vi kan faa den prøvet i Aar.

Jeg tror dog, at man naar samme Resultat, hvis man sætter Yngelen ud i en Dam ved Aaen, der staar i 'Forbindelse med denne paa en saadan Maade, at Yngelen af sig selv kan slippe ud, men forhindrer større Fisk i at komme ind, altsaa med andre Ord noget lignende, som Englænderne vil have, idet de anbefaler at afspærre et mindre Tilløb til Aaen, hvad der næppe kan lade sig gøre her ved Kolding Aa.

Hvad angaar Yngel, 1/2 eller Helaars Fisk, ja, <ta ser jo de Resultater, Englænderne er kommet til, ud, som om de hovedsagelig taler til Fordel for Yngel, og denne har da ogsaa den Fordel, at den er den billigste.

Deres Artikkel viser mig desuden den Ting, at vi "her" er inde paa noget af det rigtige, idet vi nemlig søger at skaffe Fisken Lejlighed til, i saa stor Mængde som mulig, at 1 ege selv, og jeg søger ved enhver Lej­lighed at slaa fast, at intet kan helt erstatte Naturen selv; at Hjælp er og bliver kun Nødhjælp.

Til Slut vil · jeg gerne sige: ,,Hr. Thielsen! ,,Agur­ketid" nu - da vi har baade "Paaskeørreder og Snepper" ja, det viser kun, hvor l~dt Københavnernl aner, hvor godt vi her i Jylland - Aarhus fra­regnet - har det saa at sige hele Aaret rundt. Paa dette Punkt, vil De maaske indrømme, at Jylland er Hovedlandet."

Kolding, den 9. Marts 1932. V. Jiihne.

Yderligere vil jeg gerne have Lov at fremkomme med lø1gende:

Jeg havde heller ikke tænkt mig, at vi her hjemme helt skulde følge Amerikanerne. Det vilde lyde un­derligt, om jeg, der netop har hævdet, at den jævne Fisker ikke havde Raad til at lade være med at sælge sin Fangst, nu skulde mene, at han har Raad til al ofre saa meget paa Udsætningen, som det vilde være nødvendig, for at det, selv om det kun var Forsøg, skulde lykkes, eller i det mindste skulde kunde give en blot tilnærmelsevis god Vejledning til senere Forsøg. Men der er jo andre end os to, der holder udenlandske Blade og samtidig har mere videnskabeligt Grundlag til at kunde bedømme Vær­dierne.

56 SPORTS-FISKEREN 1932

Da jeg nu alligevel har Pennen i Haand, saa kommer jeg i Tanker om noget, jeg en Gang har læst i et eller andet Blad.

Man havde i Norge forsøgt Udklækning og Opdræt af Laks og forsøgte at holde disse i en Dam (altsaa samme Dam hele Tiden). Da Fisken havde naaet den Alder, hvor den efter Naturens Lov skulde søge til Havet, fandt man Morgen efter Morgen døde eller næsten døde Fisk paa Land rundt om Dammen, og paa ganske kort Tid gik alle Fiskene til paa denne Maade.

Det var Laks, men det samme maa til ·en vis Grad gælde Havørred og maaske ogsaa Blanding af andre Ørredarter med Havø,rred. Man kan altsaa meget vanskeligt danne sig en bestemt Formodning om et Resultat, naar det gælder Vandre-Fisk; hvis Tal en derimod er om Bækørred af ren Afstamning, er det noget andet, men selv Regnbueørreden vil, naar den sættes ud i en Aa, vandre. Jeg har selv her i Aaen fanget saadanne blanke 4-5 Pd.'s Regn­bueørreder lige indkommen fra Fjorden. Der er flere Gaader i Naturen, de Vise ikke formaar at løse -endnu da.

Man har desuden bemærket, for Eksempel i de kanadiske Floder, (hvor man gør umaadelig meget for Fiskeriet) at man i en Biflod havde en særlig Form af Bækørred, i en anden Biflod til samme Flod kunde man finde, at Fisken i mangt og meget adskilte sig fra de i den førstnævnte forekommende Fisk, og som Følge deraf sagde Befolkningen, at det var forskellige Arter, der var Tale om. Videnskabs­mændene, der for Statens Regning holder Kontrol med Fiskeriet der, var derimod ikke saa sikker, og man forsøgte nu at tage Yngel fra den ene Flod til den anden og lod dem vokse op i Damme, der fik deres . V and fra Floden, hvor de nu skulde udsættes, til de blev godt 1 Aar gamle. Fisken blev saa mærket og sat ud i H o ved f 1 o den. Senere bemærkede man, at de blev fanget i den Biflod, i hvis Vand de var opvokset, og at de ikke længere bekendte Kulør, det vil sige, at de havde antaget den for paagældende Biflod særlige "Arts" Kendetegn til mindste Enkelthed. Dermed var man klar over, at det var samme Fisk, men det V and, Bifloden førte, eller, om man vil, dettes særlige Karakter havtde forandret ogsaa Fiskens Karakter i ·en endog for­bavsende Grad.

Dette bekræfter paa en slaaende Maade Darwins Teori om det ·enkelte Individs ganske overordentlige store Tilpasningsevne.

Der er meget at tage i Betragtning, og Selvop­holdelsesdriften gaar sikkert sammen med Natur­loven, naar man vil søge at naa et Resultat, der skal betyde nogel.

V. J.

Laksene skydes med Jagtge= vær ved Hvide Sande.

Ved en Samtale for nylig med en Mand, der i November Maaned i Fjor havde. aflagt et Besøg ved Hvide Sande, kom han tilfældig til at nævne, at han havde set nogle Laks blive skudt derude med Jagt­gevær. Paa min interesserede Udfritten berettede han omtrent følgende:

"Da jeg nærmede mig Slusen, hørte jeg Skud og saa da flere Mænd løbe frem og tilbage paa Broen med Jagtgeværer i Hænderne. Kommet op paa Broen saa jeg, at Sluserne var lukket, men at Vandet fra Fjorden flere Steder fossede igennem mindre Utæt­heder ved Sluserne og ned i Afløbskanalen. Her gik flere store Laks omkring, idet de aabenbart søgte efter en Aabning, gennem hvilken de kunde slippe ind i Fjorden. Hver Gang en af dem nærmede sig Overfladen, blev den modtaget med en Salve fra J agtgeværene, som Regel med dødeligt Resultat. I den Timestid, jeg opholdt mig paa Stedet, blev paa denne Maade dræbt 3 store Laks.

Skønt ganske ukendt med Fiskeri og Fiskerilove foresvævede der mig dog noget om, at Laksen var fredet i November-December, men paa min for­sigtige Forespørgsel til en af "Jægerne", blev jeg oplyst om. at Fredningen kun gjaldt i Ferskvand. Da det forekom mig, at jeg havde hørt, at det efter den ny Fiskerilov var forbudt at skyde Fisk, spurgte jeg paa ny og fik beredvilligt Svar, at 'det ogsaa kun gjaldt i Ferskvand. Da min sunde Sans sagde mig, at det var meningsløst at myrde Laksene paa denne Maade, dristede jeg mig til at henkaste en Bemærkning om, at det egentlig var mærkeligt, at det overhovedet var tilladt at efterstræbe Laksene her ved Slusen. Ihvorvel jeg ikke kunde undgaa at mærke, at "Jægeren"s Taalmodighed snart var opbrugt, sva­rede han mig dog nogenlunde høfligt, at Foretagendet var fuldl ud lovligt. Vel var der i Saltvandsfiskeri­loven fastsat et Fredningsbælte ved Udløbet; men dette Fredningsbælte skulde efter Loven kun respek­teres, naar Udløbet var aabent, og hvis jeg ikke var blind, kunde jeg vel se, at der i Øjeblikket var lukket.

Omend det forekom mig absurd at lave strenge Bestemmelser for Laksefiskeri i de ferske Vande og samtidig tillade hensynsløs Nedslagtning af Laksene, hvor de flokkes for at komme ind i Fjordene, gjorde jeg ikke mere ved Sagen, der jo var mig ganske fremmed."

Saavidt min Hjemmelsmand. Det mest utiltalende ved hele Historien er imidlertid, at "Jægeren", saa mærkeligt det end lyder, har ganske Ret i, at Fore­tagendet er fuldt lovligt efter Saltvandsfiskeriloven ! !

I det foreliggende Tilfælde er det imidlertid saa

1923 SPORTS-FISKEREN 57

heldigt, at der i Henhold til Saltvandsfiskerilovens S 42 er oprettet en "Vedtægt" for Fiskeriet i Ring­købing Fjord, efter hvilken alt Fiskeri i Udløbet er forbudt.

Omend der vel er ringe Sandsynlighed for, at det vil lykkes at finde de Folk, der har forset sig, er der nu gjort Skridt til at faa Uvæsenet stoppet i Fremtiden.

Varde, den 14. Marts 1932. Sigurd Hansen.

Skjern Aa. I Dagene omkring 15. Marts er det konstateret,

at et Konsortium paa 10-12 Mand - hvoraf nogle er Medlemmer af Dansk Spor:s"i ,k Erforening - har forsøgt at leje den Sdr. Felding Fiskeriforening til­hørende Strækning ved Skjern Aa.

Man har endog benyttet saa fine Midler, som at henvise til de daarlige Tider, idet der grundet paa Krisetiden ikke var saa mange Sportsfiskere, d er havde Raad til at løse Fiskek:ort, hvilket vilde bevir­ke, al Sdr. Felding Fiskeriforening maatte regne med en mindre Indtægt ved Salget af Fiskekort, hvorfor man vilde anbefale, at de udlejede hele Strækningen til en fast Pr.is for en længere Aarrække. Sdr. Fel­ding Fiskeriforening vilde saaledes være sikret et bestemt Beløb i Lejeindtægt, fri for alle Bewærlig­heder med at udstede Fiskekort, Udsætning af Yngel m. v. og har man tilbudt at betale et Beløb af :::oo Kroner aarligt i 10 Aar.

Sdr. Felding Fiskeriforening har i de ca. 2 Aar, Foreningen har existeret, solgt Fiskekort for ca. 400 Kroner aarligt, eller med andre Ord, det paagæl­dende Fiskevand har aarligt været besøgt af ca. 150 Sportsfiskere, som, hvis nævnte Konsortium havde faaet Held af deres Bestræbelser, vilde være afskaa­ret fra at udøve vor herlige Sport paa denne Stræk­ning.

Heldigvis er D'Herrer's Forsøg mislykket, idet Sdr. F . E.. har fundet det urigtigt, at afskære Adgan­gen til Fiskeri for en Del af de mange Sportsfiskere, som gennem Dansk Sportsfiskerforening og Skjern Fiskeriforening for kun et Aar siden har bidraget med 1000 Kr. til Købet af Lundenæs Laksegaard og derved været med til at sikre bedre Forhold ved Skjern Aa.

Af Hensyn Lil det fremtidige Sammenhold inden­for D. S. , er der vist al mulig Grund til at raabe et kraftigt Varsko overfor saadanne Bestræbelser med at leje Fiskevand, hvor der i Forvejen, for en rimelig Pris, kan løses Adgangskort af enhver Sportsfisker.

Skjern i Marts 1932. C Christensen.

Hvor Maagen yngler. N aar man ser den rivende Fart, hvormed Maa­

gebestanden er tiltaget ved Ringkøbing Fjord siden Fredningen af Tipperne og Klægbanken, er det ikke mærkeligt, at vor Lakse- og Ørredbestand gaar ned. Folk, som har været der i · Yngletiden, har set døde Maageunger i stor Mængde, som var sultet ihjæl, da der ikke er Føde til saa mange. Naar Fiskerne røgter deres Bundgarn om Sommeren, er der altid en Mængde Fiskeyngel, deriblandt en Del Lakse- og Ørredyngel fra Skjern Aa. Fiskerne vælter det hele ind i Baaden, for at so-rtere Brugsfiskene fra, og selv om de er aldrig saa omhyggelig med Smaafi­sken, er den dog halvdød, inden den bliver smidt ud, og ligger da og driver for Vinden med Bugen i Vandskorpen, hvor den er et let Bytte for de Tu­sinder af Maager, som følger en hver Baad, der røgter Garn. Derfor maa ·aet være Sportsfiskerens · Maal at faa Maagebestanden reguleret ved en passende Ind­samling af Maageæg. Vi er ikke tjent med at ofre store Penge for Udsætning af Yngel, for at fodre en uforholdsmæssig stor Maagebestand. Siden Maager­nes mægtige Forøgelse er Laksebestanden gaaet jævn ned i Skjern Aa, skønt der har været mange Laks oppe og ynglet. Og Skjern Lystfiskerforening har gjort store Anstrengelser og Bekostninger med Moder­laks og Yngel, men skal Maagerne have det meste af Yngelen, er der ingen Bedring, derfor maa danske Sportsfiskere forlange, at der bliver indsamlet Maa­geæg paa Tipperne og Klægbanken Ringkøbing Fjord.

Skjern, den 9. Marts 1932. J. Sølun:d.

Ved Spørgsmaalet: Maagebestanden omkring Ringkøbing Fjord, har der flere Gange været rørt fra Erhvervsfiskernes og Jægernes Side, og vi mener næsten, at Kravet om en eventuel og ansvarlig Re­gulering med størst Kraft kan rejses fra disses Or­ganisationer.

En anden Sag er, at vi Sportsfiskere kan tiltræde Kravet eller Ønsket om at faa rørt ved dette Forhold, da det er uomtvisteligt, at Maagernes Antal - dog kun for Hættemaagens Vedkommende har over­skredet Rimelighedens Grænse.

Red.

···~····· En Indsender spørger.

Er det formaalstjenligt for Sportsfiskere at ud­sælle Havørredyngel, eller bør man, som nogle mener, gaa over til at udsætte den ikke vandrende (?) Bæk-

58 SPORTS-FISKEREN 1932

ørred, idet det paastaas, at kun Erhvervsfiskerne i Havet faar Fornøjelse af Havørredyngelen?

Kan Bækørreden ikke skade Havørredyngelen, om den udsættes i de til Aaen tilstødende Bække, hvor Havørreden har sin naturlige Legeplads.

Og vil Bækørrederne ikke fortrinsvis holde sig til disse smaa Vandløb?

Svar. Det er vist for meget at sige, at kun Erhvervs­

fiskerne faar Glæde af udsat Havørredyngel ; men i de fleste Tilfælde vil de jo unægteligt med den nu­værende Saltvandsfiskerilov tage deres klækkelige Told deraf.

!øvrigt er der næppe meget Mening i at skelne alt for stærkt mellem "Bækørred" og "Havørred", idet de senere Aars Undersøgelser har vist, at der ikke er nogen Væsensforskel paa de to Arter. Ifølge KNUT DAHL, er der saaledes i højtliggende, fisketomme Vande i Norge udsat Yngel af Havørred, med det Resultat, at der har udviklet sig en Bestand, der fuldstændig svarer til BæKørred. Endvidere er mærket Yngel af Havørred i mange Tilfælde genfanget, som voksne Bækørreder og omvendt. Har man endelig et Vandløb, hvor der er god Opgang af Havørred og tillige en god Bestand af Bækørred, viser det sig ofte, at hvis Havørrederne hindres i at gaa op i Vandløbet (f. Eks. ved Anlæggelse af et Elektricitets­værk), gaar Bækørredbestanden hurtigt meget stærkt tilbage.

Alt i alt er der ingen Tvivl om, at en betydelig Part af Havørredens Yngel i mange Vandløb forbli­ver i Aaen som Bækørred, ej heller, at en stor Del af Bækørredens Yngel før eller senere gaar til Havs.

Om Ynge1 taget af Bækørred har større Tilbøje­lighed til at forblive i Aaen end Yngel af Havørred, foreligger der mig bekendt intet om, men usand­synligt er det jo ikke, og saalænge man ikke ved noget herom, bør man derfor anvende Bækørredyngel

. eller Havørredyngel alt efter, som man ønsker Stand­fisk eller V andrefisk.

Indsenderens sidste Spørgsmaal lader sig ikke besvare i ;Almindelighed. I Vardeaa f. Eks., hvor der er en nogenlunde Opgang af Havørred, fangedes der saa godt som aldrig en Bækørred i Hovedløbet, me­dens flere af Tilløbene har en ganske god Bestand af Bækørred. Det viser kun, at Hovedløbet ikke egner sig for Bækørred, og her vil man sikkert aldrig kunne opelske en Bækørredbestand ved Yngeludsætning, men kun opnaa, enten, at Yngelen gaar til Havs, eller, al den gaar op i Tilløbene.

Har man derimod et Vandløb, hvor der findes Bækørred i Hovedløbet, kan Bestanden sikkert for­bedres ved Yngeludsætning enten i Hovedløbet eller i Tilløbene. Om Fremgangsmaaden ved Udsætning af Yngel henvises til Artiklen "Om Ophjælpning af Ørredvande ved Udsætning af Yngel eller Sættefisk".

Sigurd Hansen.

~ '-7'

Generalforsamling. Dansk Sportsfiskerforening afholder O'l"dinær Ge­

neralforsamling Søndag den 5. Juni 1932 Kl. 10V2 Fm. paa Grønlunds Hotel i Skjern, med følgende Dagsor­den.

1. Formanden aflægger Beretning. 2. Regnskabet fremlægges til Godkendelse. 3. Lovændringer (se nedenfor). 4. Fornyelse af Lejemaalet om Fiskeriet ved

Albæk. 5. Andragende fra Skjern Fiskeriforening om

Tilskud til Indfangning af Laks til Afstryg-ci% .

6. Foreningens Arkiv. 7. Fastsættelse af Stedet for næste Aars Gene­

ralforsamling. 8. Eventuelt. I Forbindelse med Generalforsamlingen vil blive

afholdt Fællesspisninger og Fisketure, og sam11igei Lodsejerforeninger ved Skjernaaen har givet Ti'sagn om, at Foreningens Medlemmer kan faa Adgang til · Fiskeri baade den 5. og 6. Juni (normalt maa der af Hensyn til Græsset ikke fiskes paa denne Aarstid).

Varde, den 15. Maj 1932. P. B.V.

Sigurd Hansen. p. t. Formand.

Om de foreslaaede Lovændringer skal jeg oplyse: Paa dertil givet Foranledning er der modtaget

Forslag om følgende Tilføjelse til Lovene: 1. ,,Ved Fiskevande, hvor der ifølge Bekendt­

gørelse fra Lodsejerforeninger eller Sports­fiskerforeninger af enhver Sportsfisker kan løses Adgangskort, er det forment Medlemmer af Dansk Sportsfiskerforening at leje helt eller delvis af den p31agældende Strækning."

2. Af Hensyn til det upraktiske i, at hele Be­styrelsen er paa Omvalg samtidigt, foreslaas følgende Tilføjelse til § 5. (efter •3. Stk.):

"Af de 8 Bestyrelsesmedlemmer afgaar Halvdelen hvert andet Aar (første Gang i 1932 efter Lodtrækning).''

Saafremt denne Ændring vedtages, bliver der at vælge 4 Medlemmer til Bestyrelsen.

3. Af Hensyn til Vanskeligheden ved i det lange Løb at faa nogen til at varetage Redak­tørposten, foreslaas det ved en Tilføjelse til § 5. at bevilge Redaktøren et mindre aarligt Honorar. ·

4. For at sikre Medlemsbladets rettidige Udsen­delse foreslaaes følgende Tilføjelse til § 6 efter 3. Stykkes første Punktum:

,,N aar ;Generalforsamlingen afholdes i Ju­ni Maaneds fø,rste Halvdel, kan Formanden dog ved Bekendtgørelse i Medlemsbladets Aprilnumer forlange Forslagene indsendt inden 20. April.

Det er første Gang, at det forsøges at kombine'l."e Generalforsamlingen med Fisketure. Forhaabentlig bliver. Tilslutningen saa god, at Resultatet opfordrer) til Gentagelse. Sigurd Hansen.

~

1932 SPORTS-FISKEREN 59

Sportsfiskere! Virk for vor Sag.

De har sikkert en Fælle, der vil være Medlem, hvis han faar en Paamindelse.

Betænk, hvad det vil betyde for vor Forening, hvis vi hver blot skaffer eet nyt Medlem.

Paa Grund af Pladsmangel bringes Fortsættelsen af "Grov­

fiskenes Sædvaner, naar de søger Føde" først i næs.te, Nr.

Grundet paa, at flere Medlemmer h'ar forespurgt , hvorfor Bladets Maj-Numer først u:dkommer nu, hen­vises til Bemærkningen herom i April N umeret.

Red.

Indholdsfortegnelse: Forsidebillede. - ,,Storpool". - Fisk og Elektri­

citel. - ,,Min" Ørred. - Om Ophjæl'pning af Ørred­vande ved Udsætning af Yngel eller Sættefisk. -Laksene skydes ved Hvide Sande. - Skjern Aa. -Hvor Maagerne yngler. - En Indsender spørger . - Generalforsamlingen.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktør J. Bjerg-Thomsen, Nyrup pr. Hee.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.)

Forenin~ens Medlemsorgan »Sportsfiskeren• udkommer den 1. i hvti Maaned.

Formand: Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde.

Nautfarmand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62 København F.

Sekretær:· Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby, Kasserer: Postmester Christensen, Varde. Kontingent og Indmeldelse sendes til Postmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140.

• tiill1~.·Jil filj:

-·l~:1·,---~-'·\ ,; I . ::: .. "',;

rlit~t.Ci;:(,W .................. "'. ·.:,·

re Oplysning~r ved Henvendelse Stationsvej, Holstebro.

,,Fist er~ytten" ved Storaaens bedste Fiske­vand, 5 km, vest for Byen, udlejes til Sportsfiskere med Service og 4 Køjepladser. Stalling, Laks og Ørred, og der kan fiskes hele Aaret. Smukt beliggende i natur­skønne Omgivelser. Nærme-

til Bogtrykker S. Sørensen,

IIIIIII III I li I llllll 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

SPORTSFISKERE -~ 15 Aars Erfaring har bevirket et klogt og kurant

....... Køb i Allcocks og Hardys kendte Kvalitetsmær­ker nu til Saisonen.

V. Christiansens Eftf., Skjern. 3 Teli. 45. - E. Bredmose. - Teli. 45.

11111111111111 IUI I li I li I I I I li I I li I I I li I li li I I I li I 111111111111111111111111111111

~ ~ Splitcane-Stænger!

11

Restlageret af iranske og tyske Splitcane-Stænger i Prislag fra Kr. 55,00 til 100,00 realiseres med

30 til 50 pCt. Rabat.

Generalrepræsentant for

Hardy Brothers Ltd. Alnwick.

Stænger, Hjul, liner, Spinnere, Gut m. m. m. haves altid paa lager i Hardy's Fa.brikat.

Største Udvalg i alle Artikler for

Sportsfiskere.

Jagt- og fisk B rim ag as in o t, ~ Tlf. 3600, A A R H U S, Sønderalle 5.

4

Gæstgivergaarden "TROLD HØJ"

Tele!. 1 - Troldhede - Tele!. 1 Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Steder over 3 km til først­nævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. -

Chr. Christensen. • ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• FISKER I ARTIKLER!

1111~ 8

Meget stort Udvalg, saasom Spinnere, Snører, Stænger, Fluer og Gutliner i fineste Kvaliteter til billigste Priser.

A. Damgaard, Holstebro. Telefon 211. Sønderlandsgade 3. Telefon 211.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• IIIIIIIIIIIIIIIJIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Grønlunds Hotel, Skjern

''

C..- anbefales. --Pension kan faas efter Ønske.

. P. N. Pedersen. 6 Telefon 19. 11 I 111111111111111IIII111111111111111111111111111111111111111111111111111 I IIIIII

llllllllll!IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIHIIIIIIIIIJIIIIIJIIIIII

Rusefabrikken "G a b s ", Herning~ Staaltraadsruser til Fangst af: Aal, Gedder, Ørreder,

Karper og Krebs. Mange Størrelser paa Lager. Skriv og

2 forlang illustreret Katalog. - Priserne er nedsatte.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

60 SPORTS-FISKEREN 1932

HERE~'s ,-THE ·_ AERIALITE~ -~. SWIMMING REEL · -- -· ---------- IDEAL FOR F~OAT FISHING & SPINNJNG

Fabrikeret af~. Attt~tK & to. tt~., RB~~itch. Enerepræsentant for Danmark: 12

BRIT AGENT Englangs største Fabrik for Fiskeriartikler. li I li I li I I I li I I li I li I IIIII I I li I I I I I I I I I I I I I I I I I I li 111111111111111111111111111111

11111111 11111111

11111111

11111111

11111111

11111111

11111111

11111111

Største Lager af originale A 11 c o c k s Fiskeriartikler

passende til Aaen, findes hos:

Isenkræmmer Ejnar Olesen, Hans Foghs Eftf.

Telefon 68. Skjern. Telefon 68.

11111111 10 11111111111 H 111111111111111 I I I I I I I li I I I I I I li I I li I I I I I III I I I I li I I li I li I I III I IIII

Holstebro Turistforening

T Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred

og Stalling samt Gedder. - Dagskort li 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort li 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

9

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

5 Vesty Hald. (Ny Ejer.)

SL Kongensgade 40 H. København K.

LYSTFISKERE, --

I der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil for­søge Storaaen kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos mig. Jeg fører alt i Lystfiskl?riartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, 7 Cigarfabrik, Nørregade 10,

Telefon 137. - H O L S TE B RO. - Telefon 137. .................................................................................. lil 111

~~AOUIL St. Torv=====

fører Aarhus

~~

Allcocks og Hardys Sports­fiskeriartikler. Lette 1

/2 og 3/4

lange Gummistøvler til Fiske­brug. - Provinsens ældste Specialforretning. - Forlang Katalog tilsendt.

A ,,/, · er 121/2 Øre pr. m/m ved enkelte Gange. nnon Ce f' YZSen Aarsannoncer LO Øre pr. m/m.

Annoncer indsendes til Bogtrykke r S . Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro