Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbuod«

15. Aarg. 1, Maj 1940

'I

FRA SKJERN AA I,

'

I 11,:1 , .• J!I

I

/

l li

62 SPORTS,FISKEREN 1940

, -----..::::

MeJ løt line -Af - sen.

Redskaberne er : Et rundt Vindsel. Liner af Japangut fra Nr. 5 til 8. De faas i Længd_er paa 40 Yards og man bruger i Reglen to sam ­mensplejsede Liner. Krogene i Størrelse 1/0-4/0, købes paamonterede et Forfang af Fos­forbronce (Gimp). Nogle foretrækker dog et længere og tyndere Forfang af Stahlseide, som man selv kan tilvirke. Vindselet skal kunne anbringes i et Aaregaffelhul. Alle Redskaber kan købes i de sædvanlige Sportsforretninger.

Red. Anm.

Geddefiskeri med løs Line er, mig be­kendt, en speciel Furesø-Metode. I hvert Fald er den løse Line et meget anvendt Redskab paa Furesø, og hertil er der flere Aarsager. For det første er den lidet fordringsfuld med Hensyn til Plads og derfor let at føre med sig. Den er let og hurtigt gjort klar til Brug og lige saa let ordnet og lagt til Side efter Brugen - vel at mærke, dersom man bruger gode Liner, som ikke kurrer - dertil er den med sin enkelte Krog og Mangel paa Flaad, Knuder, Svirvler o. 1., som kan hænge i, et Apparat, som giver gode Chancer for Fangst - og for Resten ogsaa for at give Fangsten fri igen, hvilket

jo maa siges at være et af de vigtigste Krav, der stilles til Redskab og Fisker.

At den særlig egner sig for Furesø, skyldes denne Søs særlige Dybdeforhold, dens grødefri Skraaninger paa fra ca. 7 m til større Dybder, men det er for~ øvrigt en Fejltagelse at tro, at den ikke er anvendelig i mindre, og mere lav­vandede Søer. - Jo, man kan udmærket anvende den løse Line i de mindre Søer. men man skal selvfølgelig lempe Anven~ delsen efter Stedets Beskaffenhed m. H. t. Dybde og Grøde. - Jeg tror for Resten at turde paastaa, at trods den løse Lines udbredte Anvendelse er der mange, som anvender den forkert. De mener nemlig, at naar man har gjort Linen klar, agnet og kastet den ud, saa har man gjort, hvad man skal - og kan. Saa lader man den passe sig selv en rum Tid og overlader til Skallen at finde Gedden, uden at man dog, hvad man næsten lige saa godt kunde gøre, venter, at den og~ saa skal fange og bringe Gedden. N aar man saa endelig tror, at Skallen har "fisket " længe nok, haler man den med Tilbehør af Grøde, Klumper af Muslin~ ger, der har haft Tid nok til at fatte Interesse for Linen, o. 1. ind til Baaden, bringer det hele i Orden igen og kaster Skallen ud til en ny Fangst. Saadan fort~ sætter man, saa længe man ka;:1. holde det ud; saa bander man over, at de dumme Ge<lder ikke vil bide, eller at der ingen Gedder er i Søen, pakker sine Grejer sammen, og saa har man været ude at fiske med løs Line. - Jo, God~ morgen! -

Nej , at fiske med løs Line er noget ganske andet! Det er for det første an~ strengende ; det er ikke ·noget stillesid~ dende Ventefiskeri, som f. Eks. , Driv~ snørefiskeri med eller uden "Fidus". Der skal arbejdes og det uafbrudt! At Gedden er en Fisk, der skal opsøges, og ikke ventes paa, synes for mange at

1940 SPORTS,FISKEREN 63

være en glemt Læresætning, naar det gælder løs Line; og dog er denne Søgen og Lokken netop det bærende Princip for dette Redskab, der rigtigt anvendt er en uforlignelig "Søger". Det er dog for naivt at tro, at den udkastede Skalle farer rundt og søger efter en Gedde, der gider slaa en Tand i den. Tværtimod! Det første den gør, er at søge sig befriet for Krogen, hvad jo kan hænde, men som Regel ikke lykkes; derefter søger den hurtigst muligt et Skjulested enten i Grøden eller paa Bunden, og der bliver den, medens den godtroende Fisker gaar ud fra, at den fisker af alle Kræfter. Ja, den generer sig end ikke for at simulere død og lade sig synke stille ned, dersom den tror sig i Fare, hvilket enhver let kan overbevise sig om ved at iagttage den nøje, naar Aborren kredser om en fiskende Baad. Naar man nu ved alt dette, vil man indse, at dersom der skal opnaas et Resultat, maa det nødvendige Fiskeri, d. v. s. lokke for Gedden, komme fra Fiskeren selv.

Det er ham, der skal holde Agnfisken i stadig Bevægelse, og det er ikke nogen magelig Bestilling. Hvordan og hvor­meget der skal lokkes med den løse Line er forøvrigt forskelligt efter det Bide­humør Gedden i Øjeblikket er i. Til Tider kan det være overordentlig van­skeligt at faa den til at tage Agnen, hvor meget man end lokker og flytter fra Sted til Sted. - Det, jeg vil kalde det normale Fiskeri med løs Line, bestaar i, at man stadig sikrer sig, at Skallen er i frit V and, klar af Grøde og Bund. Dette opnaar man ved med ganske korte Mellemrum gradvis at hale ind paa Linen, og man skal ikke opgive at lokke, inden denne er, praktisk talt, helt inde i Baa­den, da Gedden ofte følger efter Skallen et langt Stykke og først hugger eller, hvad sker tiere end man tror, vender om helt inde ved Baaden.

Egentlig kan man efter min Mening ikke passe mere end een løs Line, naar det skal gøres i enhver Henseende for­svarligt, men dette overholder jeg kun selv, naar Vind og Strøm er meget van­skelige, eller der er flere i Baaden, som fisker. I Reglen bruger jeg to, dog kan det i roligt Vejr hænde, at jeg bruger .,,, tre, men kommer der saa lidt Liv i Ged­derne, inddrager jeg straks i al Fald den ene, undertiden de to. Hvad man bruger derudover er oftest til Skade og i bedste Fald værdiløst for Fiskeriet; thi langt de fleste resultatløse Hug skyldes man­gelfuld Føling med Linen.

Enhver Geddefisker ved, at Huggene kan være af højst forskellig Beskaffenhed m. H. t. Kraft og "reelle Hensigter"; vi kender alle Begreberne: et "valent Hug•, et "laaddent Hug", et "uldent Hug" o. fl., ligesom de modsvarende Begreber; et Hug "med Goddag i", et godt Hug, et stort Hug (d. v. s. et kraftigt Hug med

. voldsomt og langt Udløb af Linen), hvil­ket fejlagtigt af mange anses for et sik­kert Tegn paa, at det er en stor Gedde. - Tværtimod! Det er oftest en mindre Fisk.

Det er indlysende, at disse mange Afskygninger af Hug, som kræver for­skellig Behandling, skelnes bedst, naar man har intens Føling med Linen, aller­helst har den i Haanden, men i al Fald har baade Line og Agn saa vidt muligt klar af Grøde og Bund.

Og her er vi ved Kernen af det Pro­blem, som maa følge, naar man har løst det første: at faa Hug, nemlig at faa Gedden paa Krogen! Det er ganske sik­kert, at Maaden at optræde paa fra det Øjeblik Gedden hugger, og til man giver Anhug, maa rette sig efter Huggets Art, men det maa læres gennem Erfaring og lader sig umuligt beskrive i en Artikel som denne.

Det, som jeg vil kalde det normale

!'"'

qj'

L

i1l 1' r;

'Il! I:)'

,,.

64 SPORTS• FISKEREN 1940

Geddehug, forløber saaledes: Gedden griber Agnen og løber fra et Par til en halv Snes Meter Line ud, alt efter Hug­gets Voldsomhed; saa standser den og sluger; naar den saa gaar igen (og det er yderst forskelligt, hvor længe det varer inden det sker - fra faa Sekunder til ti Minutter eller mere), lader man den tage et Par Meter af Linen og stramme denne ud, og saa giver man sit Anhug, som helst skal være ret haardt, men selvfølgelig maa rette sig efter, hvad man tør byde sin Line. Føler man, at man af en eller anden Grund har givet for svagt Anhug, bør man forny det i Geddens første Udløb.

Skønner man, at det er en mindre Fisk, kan man sikre sig mod "Slugning" ved at give sit Anhug umiddelbart efter Hugget, og dette er særlig anbefalelses­værdigt for Tiden, da vore Søer - ikke mindst Furesø - er saa d.ge paa Smaa­gedder, som vi jo alle ønsker at give i det mindste et Par Aars Frist endnu.

Nu kommer det sidste og mest spæn­dende Problem: selve Kampen med Gedden; og Spændingen herunder er ikke blot afhængig af Geddens Størrelse, men endnu mere af dens større eller mindre Livlighed. - En 4 Punds Gedde kan være vanskeligere at tumle end en 20 Punds do. Min Erfaring er forøvrigt den, at Gedder paa 6-8 Pund er de livligste Kampfisk. · ·

At beskrive i Enkeltheder, hvordan man skal optræde under Kampen, er umuligt, da det er afhængig af mange Faktorer; Geddens Størrelse og Livlig­hed, Stedets Beskaffenhed m. H. t. Grøde, Sten o. 1. og selvfølgelig Linens og For­fangets Styrke og Art. Der kan under saadan en Kamp indtræffe mangen Situa­tion, som stiller store Krav til Fiskerens Aandsnærværelse og Behændighed; ulige større na_ar han er alene, end hvis han har en Kamn;ierat med. - Visse almin-

delige Regler for Landingen af Fisken kan selvfølgelig opstilles, men man maa altid være klar over, at de kun eksisterer, indtil Situationen kræver, at de brydes.

Jeg skal nævne et Eksempel: Det er en anerkendt Regel her som ved ethvert andet Fiskeri, at man aldrig maa slække Linen, naar Kampen med Fisken er begyndt; enten man tager eller giver Line, skal denne være stram. - Denne Regel maa nødvendigvis brydes, hvis Gedden gaar absolut fast i Bund eller Grøde; saa maa man nemlig tage An­keret op og gaa med Baaden lige hen over Stedet, hvor den staar, og ved for­sigtige, lodrette Træk søge at faa den løs igen. Det kan herunder være nød­vendigt (alt dette under Forudsætning af at man er alene) at lade Ankeret gaa igen, dersom Vind og Strøm forhindrer en i at vedligeholde det lodrette Træk længe nok.

Et andet Tilfælde, hvor jeg, grundet paa en Del sørgelige Skilsmisser, jeg har oplevet, raader. til at slække helt et Øjeblik, er dette, at Gedden vil springe, hvilket man let paa Linens Bevægelse kan mærke, selv om Linen er 30-40 m ude. I samme Nu Gedden mærker, at Trækket i Linen hører op, opgiver den sin opadgaaende Bevægelse og søger ned igen, og man maa da straks gen­optage Kampen. Med en livlig Gedde kan dette gentage sig flere Gange. Jeg vil indrømme, at der skal Overvindelse til for at gøre dette, for det er et stolt Syn, man gaar Glip af, hvis det er en god Fisk og en energisk Springer; under­tiden falder jeg for Fristelsen og lader staa til, men er da ogsaa forberedt paa at renoncere paa at se Gedden i Baaden. Navnlig er en Springer farlig, naar Skal­len ikke er spyttet ud, hvilket let kan konstateres, da den i 99 Tilfælde af 100 hænger paa Linen, efter at den er spyt­tet ud. For Resten kan den der genere

1940 SPORTS= FISKEREN 65

ikke saa lidt, hvorfor man bør rive den af saa snart Lejlighed gives.

I endnu et Tilfælde bør man slække, nemlig naar Gedden bakker med vidt­aabent Gab; dette er navnlig farligt, naar Skallen er slugt, og Krogen følgelig ofte sidder i de bløde Svælg- og Mave­regioner. Jeg har haft bakkende Gedder saa nær Baaden, at Jeg ligefrem har set Krogens Fæste svigte og Gedden slippe fri; et meget utiltalende Syn, kan jeg forsikre. - Jeg _ husker et bestemt Til­fælde hvor det gjaldt en smuk Fisk paa 8 -10 Pd. Det var klart Solskin og næsten blikstille, og da det foregik i en Afstand fra Baaden af højst fem Meter, saa jeg det i hver Enkelthed: Gedden bakkede kraftigt med vidtaabent Gab, og j'eg trak ikke, men holdt Linen stram. Saa lukkede den Gabet og stod stille, men jeg følte at Linen slækkede, og i det samme saa jeg Krogen synke stille ned i V andet, og Situationens Haabløshed var aabenbar. For Resten fulgte der et lille Nachspil, hvis Pudsighed paa Grund af Tidens lægende Indflydelse staar mig mere klart nu end hin Dag; Gedden stod stadig stille, mindst et Par Minut­ter, saa gentog den samme Forestilling sig igen: den aabnede Gabet med Front imod Baaden, gjorde nogle kraftige bak­kende Bevægelser, følte sig aabenbart først nu frigjort og forsvandt, for øvrigt med en Langsomhed og Ro, der af mig i Øjeblikkets Sindsstemning kun kunde opfattes som overlagt Haan, og mig bekendt saas vi aldrig mere.

Denne Bakken kan let føles paa Linen, hvis Gedden ikke er nær nok til, at den kan ses; den ytrer sig gerne ved et Standsningsstød i Indtrækket efterfulgt af 4-5 blødt ruskende Træk, let kendelige fra de haarde, korte Rusk, der viser, at Gedden bakker med lukket Gab, ved hvilken Lejlighed Forfanget, hvis det ikke er om Overkæbefligen, maa gennemgaa

en farlig og haard Ildprøve. Den kan ogsaa indledes med, at Gedden farer til Bunds, hvor den staar stille, men bak­ker øjeblikkelig, hver Gang man søger at faa den i Gang ved at stramme Li­nen, og dette Tilfælde er absolut det far­ligste, fordi den da ikke er til at faa i Bevægelse og derfor ikke kan trættes ud. Man kan da undertiden overrumple den ved et pludseligt haardt Stød i Linen, mens den staar stille. I sidste Tilfælde mener jeg for øvrigt bestemt at have gjort den Erfaring, at det næsten altid er gode Fisk, hvilket kunde tyde paa, at det er en Metode dikteret af Erfaring, d. v. s. den har været ude for Krog og Line før.

Det var den stramme Line; en anden almindelig fulgt Regel, som ogsaa kan være farlig, naar man er alene, er at tage Ankeret op for en stor Fisk. Ligger man paa Grødens Læside, eller findes der ingen nævneværdig Grøde, er Reglen god, thi det er ikke let at hindre en stor Gedde i at gaa om Ankertovet, hvis den gaar bagud under Baaden, og sker det, er det katastrofalt. Men ligger man saadan, at Vind og Strøm hurtigt vil føre Baaden ind i Grøden bør man betænke sig paa dette Skridt; thi da bliver Grøden let værre end Ankertovet. - Saa hellere lade staa til og tage sin Chance!

Saa er der visse Selvfølgeligheder, som jeg kun nævner for Fuldstændighedens Skyld, da dette vel ogsaa læses af Fiske­Kammerater, der er saa godt som ukendte med Brugen af løs Line. Man maa aldrig, heller ikke i Optræk før Hugget, holde fastere paa Linen, end at ethvert nogen­lunde kraftigt Træk i denne bringer den til at glide mellem Fingrene, hellere for blødt end for haardt ! Den indtrukne Del af Linen maa altid være klar af alt i Baaden (Fiskerens egen Person ind­befattet), hvor den kan komme i Bekneb.

I •I

li I

66 SPORTS,FISKEREN 1940

- Man skal kaste sin Agnfisk i et langt blødt Udkast, for alting ikke, hvad man ikke saa sjældent ser nogen gøre, svinge den 2-3 Gange rundt i Luften først! Der hører Øvelse til for at lære at kaste godt; Kastet maa ikke være for højt, da Linen saa ingen Steder kommer, og heller ikke for fladt, da Skallen saa lider alt for meget ved med Halen forrest at slaa Smut hen ad Vandfladen. Et saa­dant Kast slaar altid Skællene af Skal­len paa den Side som rører V andet i Ned slaget, og saa er den ikke meget værd mere, navnlig da den i hvert føl­gende Udkast vil falde paa samme Side, hvis man ikke flytter Krogen over i det andet Næseboer, (hvilken Side Skallen falder paa, er nemlig afhængig af, hvil­ket Næseboer Krogen sidder i). - Det fineste Udkast ytrer sig ved, at Skallen tager Vandet med et Plump og ikke med et Plask!

Man skal, saavidt ens Kendskab til Søen tillader det, paa den enkelte Fiske­tur affiske de Skraaninger, der ligger vinkelret paa Vindretningen, hvis Grøden er kraftig helst Vindsiden, og man skal da ligge saa langt fra Skraaningen, at Kastene naar til Grøden eller højst ind mellem de yderste, spredte Stængler, da Fiskeri i Grøden giver alt for mange Fejlhug. - Man skal ikke ligge for længe paa samme Sted, men naar man ved radiære Udkast - og navnlig Indtræk -har gennemsøgt den Halvcirkel man i Reglen behersker, bør man flytte. Ofte er det nok at flytte 10-20 mad Gangen,

" men dette beror selvfølgelig paa, hvor man ligger, og hvor godt man er kendt! Heri ligger Forklaringen paa, at en Baad ofte kan gaa hen og lægge sig paa til­syneladende samme Sted, som en anden lige har forladt efter maaske lang Tids resultatløst Fiskeri, og fange en eller flere Gedder øjeblikkelig, hvilket jeg har været ude for de hundrede Gange.

Endelig vil jeg paastaa, at ingen Skalle er for stor til løs Line, hvilket mange dygtige Løslinefiskere har søgt at over­bevise mig om, bare Krogen er stor nok! I det hele taget skal Krog og Agnfisk afpasses meget nøjere efter hinanden end man almindeligt gør, ja, de fleste tænker overhovedet ikke derpaa. Men det har meget at · sige, og Reglen er simpel og ligetil: stor Skalle - stor Krog, lille Skalle - lille Krog! V ed meget store Skaller (1 /2 -1 Pd. el. mere) er det at foretrække kun at sætte Krogen gennem Næseboret og lade Underkæben fri, men saa maa man kaste Fisken direkte med Haanden, da Næseboret ellers let gaar itu. Denne Maade at agne paa har to Fordele. For det første holder Skallen sig meget længere livlig og frisk, da den frit kan aabne og lukke Munden, og dens Aandedræt altsaa ikke hæmmes; denne Hæmning er nemlig den væsent­ligste Aarsag til, at store Skaller holder daarligere end mellem og mindre do. -Den anden Fordel er denne, at Krogen lettere faar fat, naar Hugget indtræffer, og følgelig ikke saa let slynges med ud, hvis Gedden "spytter".

Altsaa: V ær ikke bange for store Skaller til løs Line og hav altid rigeligt Udvalg i Krogstørrelser og brug dem. Jeg skifter ofte Kroge flere Gange paa en Fisketur. - Selve Krogtypen spiller ogsaa en stor Rolle. Jeg bruger saa godt som udeluk­kende Limerick og Kirby. Limerick giver færrest Fejlhug, navnlig de berygtede .. Øje bid", som Kirby giver i Overflod. Den sidste bruger jeg egentlig kun paa Grund af dens store Krumning, der til­lader Skallen at aande nogenlunde frit, og dens fint forarbejdede Spids bøder en Del paa, at dens Indtrængningsevne ligger langt under Limerick-Krogens; og saa er den lettere end L.-Krogene, der i de store Numre er temmelig klodsede.

Til Slut et Par smaa Finesser, jeg ofte

1940 SPORTS•FISKEREN 67

med Held har anvendt. Navnlig i For­sommeren, naar Bankegrøden staar 1 m eller mere over Bunden, forsyner jeg Linen med en almindelig Ølprop, flækket paa langs til lidt over Midten; den an­bringes fastklemt, d. v. s. Linen er bare trukket til Bunds i Kløften uden Knuder el Stik, i en Afstand fra Krogen af 6-8 m eller mere. Med en saadan udstyret Line kan man paa denne Aarstid godt fiske midt i Grøden, og den løse An­bringelse af Proppen bevirker, at denne ved Hug let gaar af i Grøden i Stedet for at hænge fast, som Tilfældet er med normalt anbragte Flaad ved Stang- eller Drivsnøre, og en ny har man jo let ved Haanden i denne varme Tid. Selvfølge­lig maa man ofte efterse, at Proppen sid­der som den skal, da den ellers let gaar af i Udkastet, dog kan ogsaa dette have visse Fordele, navnlig hvis dens Afløser da sidder i Flasken! - For Resten er en saadan Kombination af Løsline og ·Drivsnøre udmærket anvendelig i de mindre Søer og har mange Fordele for den almindelige Drivsnøre.

En anden, manuel, Finesse kan tit an­vendes med Held, hvis et Anhug slaar fejl, saa Gedden slipper straks, navnlig langt fra Baaden: en halv Snes hurtige Indtræk i Linen i samme Øjeblik brin­ger ofte Gedden til at hugge paany, og dette giver ofte Fangst, da Hugget saa kommer »i Haanden«,. hvad jeg foretræk­ker, og gerne er ret haardt paa Grund af Skallens hurtige flugtlignende Bevæ­gelse. For øvrigt giver hurtige Indtræk med Standsninger nu og da for at give Skallen Lejlighed til at søge nedad man­ge og i Reglen gode Hug.

Jeg anvender undertiden den løse Line paa Drev, d. v. s. uden at ankre op, selv­følgelig kun naar Grøden er helt eller saa godt som borte. Jeg lader da en el­ler to løse Liner (efter Grøde- og Vind­forhold, med eller uden Prop) slæbe ef-

ter Baaden, som jeg lader drive paa tværs med Ankeret hængende ned paa Siden af denne, saa langt nede som mu­ligt, men klar af Bund og Grøde. Dette holder Baaden paa tværs, regulerer Far­ten, og Ankeret kan nemt fires i Bund, hvis der kommer Hug, i hvilket Tilfælde ,,, jeg uvægerlig ankrer op. Denne Fiske­maade er god Foraar og Efteraar og har givet mig mange, ogsaa smukke Fisk. Bl. a. er den jo udmærket anvendelig, baade naar man er daarlig kendt, og naar Vejret er for usigtbart til ordentlig Pejling. Under et saadant Fiskeri fange­de jeg for et Par Aar siden en Gedde, som gav mig den mest spændende Kamp, jeg har haft med nogen Gedde. Det var ovre ved Kollekolle, og da Hugget kom, lod jeg som sædvanlig Ankeret gaa i Bund. Jeg havde en Line til ude, og da jeg gav Anhug og fik Gedden paa, mær­kede jeg snart, at den Ankersætning var en stor Fejltagelse, for det var en or-

. dentlig Karl, den Gedde! Man maa her huske paa, at man ved denne Fiskemaa­de faar Ankeret paa samme Side af Baa­den som Gedden, og det kan være yderst farligt. Desuden var der jo den anden Line at tage Hensyn til. Jeg var alene i Baaden og blev frygtelig nervøs: hvor­dan skulde jeg samtidig holde Styr paa den store Gedde og faa baade Anker og den anden Line ind! Heldigvis var Gedden langt ude, og jeg tog da fore­løbig Kampen op paa Afstand, hvor der var mindre Fare for Forviklinger. Efter ca. et Kvarters Forløb satte jeg mere Pres paa Linen i Indtræk og begyndte at klare Grejerne med venstre Haand, hver Gang Gedden tog bremset Line gennem den højre. Det gik endda med den løse Line, men da Turen kom til Ankeret, kneb det! Her ma atte jeg tage Foden til Hjælp: et Tag ind paa Anker­tovet med venstre Haand, Foden paa Tovet, et nyt Tag med Haanden o. s. v.

111

hf

/

lli

68 SPORTS,FISKEREN 1940

Paa denne Maade, afbrudt af Pauser, hvor Gedden i Indtræk krævede begge Hænders Hjælp, fik jeg i Løbet af en Snes Minutter Ankeret ind i Baaden og drog et Lettelsens Suk; nu kunde jeg henvende min hele Opmærksomhed paa Gedden, som paa Grund af den spøge-. fulde Maade, jeg hidtil havde behandlet den paa, og saa fordi Krogen sad i Mund­vigen, langtfra var træt endnu, hvilket den bl. a. viste ved, trods min energiske Protest, at gaa under Baaden og bagud tre Gange, og da var det behageligt at vide Ankeret oppe! Endelig fik jeg den ind, og glad - og træt - var jeg! Den vejede 19 Pund og var en meget smuk Fisk af den »korte Type«. -sen.

Islandsk Sportsfiskertidsskrift.

Fra Reykjavik har jeg faaet tilsendt første Nummer af det islandske »Sports­fiskeren« - « Veidimadurin«. - Veidi­madr kan ganske vist betyde baade Fi­sker og Jæger, men her har det kun den første Betydning. Det er af Format som vort, paa 36 Sider, i et smukt Omslag, med godt Papir og Tryk, og smukke Billeder. Desværre er det jo nærmest uforstaaeligt for os, selv om det er skre­vet paa vore Forfædres Sprog. - Ved Hjælp af Resterne af vor Skolelærdom i Oldnordisk, kan man med Besvær sta­ve sig igennem lidt hist og her. Det er saaledes Meningen, at det skal udkomme 2-3 Gange aarligt. Redaktøren er Ivar Gudmundsson. Første Artikel er en gan­ske udmærket Beskrivelse af en Lakse­fangst af Forfatteren Einar Benediktsson.

Man faar ogsaa Oplysning om, at der den 17. Maj blev stiftet en Sportfisker­forening i Reykjavik. »Stangaveidifelag Reykjavikur var stofnad 17. maj f. å. her

i Bænum«. Formand blev Juristen Gun­nar E. Benediktsson, Sekretær Grosserer Oskar Nordmann, og Kasserer (gjaldkeri) Husgagnasmidameistari Fridrik Torsteins- . son. Vi ønsker vore islandske gæstfrie Sportsbrødre hjerteligt til Lykke med det nye Blad og den nye Forening.

Chr. Lottrup Andersen.

Atter en Fare for vore ferske Vande. Bestyrelsen for Kolding Hørfabrik har

anmodet Kolding Byraad om, at der maa blive ført Vand- og Elektricitetslednin­ger til en Plads ved første Sving paa Mosevejen fra Haderslev, hvilket er imø­dekommet. Stadsingeniøren har i den Anledning oplyst, at der er udmærkede Tilkørselsforhold til den omhandlede Grund, samt at det formentlig vil være lettest at kloakere til Seest Mølleaa, hvortil Afstanden er ca. 600 Meter.

Man bedes bemærke den fremhævede Sætning. En Udtalelse, som forekommer mig ganske herlig og typisk. Atter er en dansk Aa, som den selvfølgeligste Sag af Verden, udset til at være den billig­ste og bekvemmeste Kloak for en Indu­stri; det er jo dertil, vi har fa aet vore ferske Vandløb. Jeg gaar ud fra som gi­vet, at der bliver anbragt betryggende Rensningsanlæg, (Ferskvandsfiskerilovens § 14,2) - men alligevel, Kloak skal Aaen altsaa være. Uden betryggende Rens­ningsanlæg vil Afløbet sikkert betyde et mægtigt Faremoment for Fiskebestanden i Kolding Aa, hvortil Seest Mølleaa har Afløb - dens egen Skæbne ufortalt. .

Fra Irland ved jeg, hvilken Skæbne Hørindustrien er for Vandløbene. Der­for, Sportsfiskere, hold Øje med de nu fremspirende Hørfabrikker.

Chr. Lottrup Andersen.

1940 SPORTS• FISKEREN 69

Af A. G. Drachmann. (Fortsat.)

3. Hjulet. Af et Fluehjul maa

man forlange, at det er ubetinget driftsikkert, og at det ba­lancerer Stangen rigtigt. Naar Hjulet sidder paa Stangen, skal det fælles Tyng­depunkt være et Par Tommer oven for Stangens Haandtag. I et Tillæg af 1938 til sin Katalog for 1937 giver Hardy en Tabel over Stænger og de dertil svaren­de Hjul og Liner. Ved at sammenligne med Katalogens Angivelser af Stænger­nes V ægt og Længde og Hjulenes V ægt, kan man danne sig et Skøn over, om ens Stang og Hjul passer til hinanden. (NB.: een engelsk Unze ( oz) er 28,4 gr, og der gaar 16 drachmer (dr) paa den.)

Det typiske Fluehjul bestaar af en kort Tromle med ret høje Sider; hele Rullen løber i et fast Hylster, der omslutter den for og agter og helt rundt om; Linen kommer ud gennem et Hul. Der er in­tet Gear, og Knappen er saa lille som muligt. Alt dette tager Sigte paa at hin­dre Linen i at sno sig om Hjulfoden eller Haandtaget eller andet under Fisk­ningen. Hjulet maa have en Knarre eller en anden Bremse til at hindre Overløb; men selv de fineste Hjul synes ikke at have nogen Indretning til at sætte Knar­ren ud af Funktion, hvad jeg personlig finder er en Mangel. Man har ganske vist altid Knarren inde, naar man fisker, men jeg kan ikke fordrage at høre den, naar jeg trækker Linen af Hjulet for at tørre den. Et Førsteklasses Fluehjul koster mellem 50 og 100 Kr.; et særdeles bru­geligt Hjul kan faas for det halve eller

derunder. Den, der har daar­ligt Raad, kan klare sig med et billigt Hjul efter Notting­hamsystemet: en Rulle, der drejer om en Axel, som sid­der frit ud i Luften fra en Arm, der sidder paa Hjulfoden. Hjulet maa dog have Knarre eller Bremse; og den fingernemme vil staa sig ved at for­syne det med en Messingbøjle som Line­skærm, da Linen gerne vil sno sig om Hjulfoden, hvis den kan løbe frit af hele Hjulets Omkreds.

Ethvert Hjul, dyrt eller billigt, bør have sin egen lille Pose at bo i, for ikke at faa Sand i sig. Hvis man har Raad, kan man desuden have et stift Læderetui til at putte det i paa Rejser. Man kan ogsaa, som jeg, anbringe Hjul og andre sarte Genstande i sine Gummistøvler, naar man pakker dem i Kufferten; der er de i Sikkerhed.

Kommer der Sand i Hjulet, maa man straks skille det ad og tørre det af. Der­for er et Hjul, som kan skilles ad med Fingrene alene, en stor Behagelighed. Alt i alt vil jeg dog hævde, at Fluefiske­ren er langt mindre end Spinnefiskeren afhængig af sit Hjul; her kan man med en god Samvittighed spare, hvis det sy­nes nød ven digt.

4. Linen. Til Flueliner bruges flettede impræg­

nerede Liner; nogle er emaillerede, andre mere fedtede at se paa. Det er meget vigtigt, at Linen passer til Stangen: en for tynd Line kan man ikke kaste ret

'I i

l~[!I 111'

I

I 1111

1,

I :I I I

:11

/

70 S PORTS,FISKEREN 1940

langt med; en for svær Line ødelægger Stangen. I den tidligere nævnte Liste kan man se, hvilke Liner, der svarer til hvilke Stænger; ved Sammenligning kan man skønne, hvad man skal bruge, hvis man ikke har Raad til de dyre Liner.

Der findes to Former for Flueliner: jævne og tilspidsede; de sidste er de dy­reste. En jævn Line er en, der er lige tyk over det hele; en tilspidset Line er ganske tynd i Enden, og tiltager jævnt i Tykkelse paa de første 4-5 m. Man har dels enkelt tilspidsede Liner, dels dobbelt tilspidsede; de sidste er tynde i begge Ender. Tanken med det sidste er, at man kan vende Linen, naar den ene Spids er slidt, og saaledes bruge den dobbelt saa længe. Tanken med den enkelt tilspidsede Line er den, at man kan vende Linen og bruge den fra den an­den Ende som jævn Line, idet en saadan er bedre at kaste med mod Vinden. Det at vende: en Line er nu ingen særlig hur­tig Operation; det er dog lettere at have en jævn Line paa et andet Hjul, even­tuelt paa et Vindsel, til at skifte med.

Den tilspidsede Line er: utvivlsomt let­tere og behageligere at kaste med; men de billigste_ koster tre-fire Gange saa me­get som en hæderlig jævn Line. En god Line kan vare flere Sæsoner, naar man er omhyggelig med den. Den skal altid tørres efter Brugen og fedtes ind før Brugen; hvis den, medens man fisker, bliver tung og ikke vil flyde, maa man afbryde Fiskeriet og fedte Linen ind. Hertil anvender jeg noget lyserødt Fedt­stof kaldet »Cerolene«; der findes ogsaa andre Mærker. Hjemme i Haven gør man det~lettest ved at: hægte Enden af Linen fast i et Søm eller en Trægren, og saa gaa sin Vej med Hjulet, til man har Line nok ude,~. og fortøje den; saa kan man _i_Ro: og Mag)edte den stram­me Line ind enten med et Stykke Filt

eller bare med Fingrene, som man jo al­tid har ved Haanden.

Indendørs kan man spænde Linen ud Stykke for Stykke; blot maa man ikke slaa for haarde Knuder paa den, men gøre den fast med mange Tørn om no­get tykt, for at der ikke skal komme Knæk paa den. Nede ved Aaen, hvor der ikke er et Træ i Miles Afstand, bæ­rer jeg mig saadan ad: Jeg lægger Stan­gen i Græsset, saa at Hjulet kan løbe frit; saa sætter jeg mig ved Stangspidsen og trækker Linen af, idet jeg lader den falde ned i Græsset i store Bugter. Da den er vaad, trækker jeg den nu igen­nem en Klud, begyndende indefra, og sluttende med den yderste Løkke; den tørre Line lader jeg falde i store Bugter paa den anden Side af mig selv. Saa fedter jeg Linen ind, ude fra og indefter, og saa ligger den parat til at blive vun­det op igen. Pointet er, at man maa Li­nen igennem to Gange, da man ellers faar den i Kurre, naar man vil vinde den ind.

Efter hver Fisketur bør Linen trækkes af Hjulet og tørres; det kan ske paa en Linetørrer, eller paa Gulvet, blot ikke i Solen. Nogle Forfattere anbefaler at op­bevare Linen om Vinteren paa et tørt og køligt Sted, ikke siddende paa Hju­let, men skudt op i store Bugter. Be­handlet med Omhu kan en god Line vare i adskillige Sæsoner; og man har nu mere Glæde af een dyr end af tre billige Liner.

I de sidste Aar er der fremkommet nogle Liner efter et helt nyt Princip: af­balanceret Tilspidsning. Tanken er den, at Linen begynder tynd, hurtigt bliver ret svær, og saa igen bliver tynd Resten af Vejen; de har vist særlig været brugt til Kastekonkurrencer, og koster sikkert ikke saa lidt. Om de vil slaa an, maa Tiden vise. (Fortsættes.)

1940 SPORTSsFISKEREN 71

(1:i~gn. I Tidsskriftet »Politiet« findes i Febru­

arheftet en Artikel af Politibetjent Chr. Qvitzau-Dreyer »Omkring Jagtloven og Jagt politiet«.

»I Forbindelse med Tanken om Op­rettelse af et særligt Jagtpoliti, der mu­ligvis snart staar over for sin Virkelig­gørelse«, plæderes der her for visse Æn­dringer i Jagtloven og Ferskvandsfiskeri­loven. Jeg skal forbigaa de første og kun opholde mig ved de sidste. Forfatteren skriver:

» Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Maris 1931.

Ad § 25, Stk. 1. Heraf fremgaar det, at Tilsynet med Overholdelsen af Lovens Bestemmelser paahviler Politiet. (Kun delvist. »Referenten«). Derfor maa det være i sin Orden, at dette Tilsyn sær­ligt underlægges J agtpolitiet, idet her straks skal peges paa den Fordel, der for Jagtpolitiet bestaar i, at Jagttiden paa Vildt er inde i det meste af den Periode, hvor Ferskvandsfisk er fredet, hvilket letter Tilsynet for begge Loves Vedkommende betydeligt.

Ad § 31, Stk. 1. Ændres derhen, at Politiet faar Paataleret og Paatalepligt i Forbindelse med Afhøring til Rapport af den fiskeriberettigede paa samme Maade og med samme Begrundelse som omtalt under samme Forhold i Jagt­loven.

Ad § 31, Stk. 3. Bødefordelinger burde ophæves. (Regulativforeningerne vil sik­kert ikke bifalde det. Ref.) Ulejligheden derved er for stor for Politikontorerne, der besørger Fordelingen. Da det forlan­ges, at Staten bør oprette et Jagtpoliti, vil det ogsaa have sin Rimelighed, at Staten modtog alle Bøder for Overtræ-

dels er af Jagtloven og Ferskvandsfiskeri­loven.

Indførelse af Ferskv.andsfiskeritegn i Lighed med, hvad man har i andre Lan­de, og gældende for hele Kongeriget, bør snarest finde Sted. Betalingen herfor fast­sættes af særlige Sagkyndige. Tegnet bør ,,, ikke berettige til Ferskvandsfiskeri, med mindre den Person, paa hvis Navn det lyder, i Forvejen har godtgjort sin Ad­komst til Ferskvandsfiskeri overfor Poli­tiet, der udsteder Tegnet. Tegnet bør ikke kunne overdrages, og Omraade paaføres ligeledes af Politiet. Indtægten tilfalder Staten.

Den snarlige Indførelse af Ferskvands­fiskeritegn viser sig allerede nu at være nødvendig, idet mange Mennesker fra Byerne, der tidligere ikke rejste ud, nu efter Ferieloven benytter Lejligheden til at udøve Ferskvandsfiskeri i Ferien.

Fortabelse af Ferskvandsfiskeritegn . bør ligeledes indføres, og Fortabelsens Varighed maa staa i Forhold til Forse­elsens Beskaffenhed.

Handel med Ferskvandsfisk. Enhver, der handler med eller forhandler Fersk­vandsfisk, maa for Kontrollens Skyld, og for at Politiet kan komme Overtræ­dere til Livs, være underkastet de sam­me Bogføringsregler, som ovenfor er fo­reslaaet for Handel med Vildt«. (For at man til enhver Tid kan konstatere, naar, hvor og af hvem Fisken er købt).

Jeg er enig med Forfatteren i, at en snarlig Indførelse af Fisketegn er nød­vendig. Derimod kan jeg ikke gaa med til nogle af Enkelthederne i hans Forslag, f. Eks. at Indtægten tilfalder Staten. At jeg refererer Artiklen har væsenligst den Hensigt at vise, at Kravet om Fisketegn nu ogsaa fremkommer fra en ny Side. Kravet er nu snart saa almindeligt, at det er vanskeligt at sidde det overhørigt. (I sidste Nr. af »Ferskvandsfiskeribladet«

I fr l:in•

IR! I ;~11,

f~ II•

,Hl,, ,, li

/"

72 SPORTS,FISKEREN 1940

udtaler nu ogsaa en Repræsentant for Dambrugerne Ønsket om Indførelse af Fiskekort). Faar vi det ikke snart gen­nernført, opnaar vi maaske ikke den Ind­flydelse paa Lovens endelige Form, som vi maatte ønske.

Chr. Lottrup Andersen.

~~~(

~ . . . .fi ~

L Fra Redaktørens Lænestol

Fra Formanden for Foreningen »Sports­fiskeren«, Aarhus, modtog vi den 12. Marts en Meddelelse om Generalforsam­ling den 4. April tilligemed en lille fag­lig Artikkel, som vi paa Grund af kro­nisk Pladsmangel saa os nødsaget til at henlægge »indtil videre« . Ved et Uheld, som vi ikke noksom kan bede den paa­gældende Forenings Medlemmer und­skylde, blev den omtalte Foreningsmed­delelse heftet sammen med Artiklen og henlagt, og Foreningens Bestyrelse i den Anledning sat i en vanskelig Situation, som Formanden var uden Skyld i.

Den samme kroniske Pladsmangel for­byder os indtil videre at gaa nærmere ind paa en stærk kritisk Kommentar til Artiklen i Februarnumret om vore Fersk­vandsfisks geografiske Udbredelse. Kom­mentaren, der skyldes Magister E. W .. Kajser ved Ferskvandsbiologisk Station, er fremkommet i Ferskvandsfiskeribla­dets Aprilnummer, til hvilket interesse­rede Læsere henvises. En Medarbejder ved Biologisk Station har nu en Gang lettere Adgang til det nyeste Nyt angaa­ende vore Ferskvandsfisk end Artiklens

Forfatter. Vi haaber dog senere at faa Lejlighed til at gaa nærmere ind paa Spørgsmaalet.

Foreningsmeddelelser

Danmarks Sportsfiskerforbund afholder om muligt sin aarlige Generalforsamling i Ha­derslev Søndag den 23. Juni Kl. 10 Form. Møde­sted eventuelt i næste Nr.

Dagsorden: 1. Formanden aflægger Beretning. 2. Kassereren fremlægger Regnskabet. 3. Valg af 2 Bestyrelsesmedlemmer. 4. Valg af 1 Revisor . 5. Fastsættelse af Kassererens Kontorholds­

godtgørelse. 6. Fastsættelse af Stedet for næste Aars ord.

Generalforsamling. 7. Fisketegnsagen (Lovudkastet). 8. Eventuelt.

Dansk Sportsfiskerforening afholder om muligt sin aarlige ordinære Generalforsamling Søndag den 16. Juni Kl. 10 paa Grønlunds Hotel i Skjern. Dagsorden i næste Nr. Eventuelle For­slag til Behandling paa Generalforsamlingen skal være Formanden i Hænde inden 15. Maj.

Svensk Kastekonkurrence. - Salskabet Sportsfiskare har indbudt til Sportsfisketiivlinger i Gøteborg i Pinsedagene, men under disse For­hold er det mest sandsynligt, at Konkurrencen aflyses.

Aarhus Lystfiskerforening vedtog paa Ge­neralforsamlingen den 5. April at indmelde For­eningen i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Kastekonkurrencen i Odense den 2. Juni maa desværre aflyses indtil videre.

Støt den frivillige Fond og køb et Frivilligt Fisketegn (5 a 10 Kr.) hos Formanden.

Finlandsindsamlingen. Fra Lystfiskerforenin­gen, København, 562 Kr.

For alle ovenstaaende Meddelelser:

Chr. Lottrup Andersen.

Holstebro og Omegns Fiskeriforening melder, at Opgangen af Laks i Storaaen har væ-

1940 SPORTSsFISKEREN 73

ret god i Foraarsmaanederne, og at der er fanget adskillige store og fine blanke Laks af Lystfiskere. Issituationen i Fjorden har bevirket, at Fiskerne ikke har kunnet sætte deres Garn, hvilket sam, tidig med en foretaget Opmudring af Aaens Ud­løb og høj Vandstand efter Frostperiodens Op, hør. har muliggjort en stor Lakseopgang.

Foreningen har holdt Generalforsamling, paa hvilken oplystes, at man hidtil har udsat ca. 700,000 Ørred og 100,000 Laks. Aaens tiltagende Forurening fra Byens Kloaker vakte Bekymring, ligesom nogle enkelte Lodsejeres Forsøg paa at skrue Priserne op. Bestyrelsesvalg var Genvalg.

Bygholm Lystfiskeri- og Baadforening holdt Generalforsamling den 11. April. Byraadet, som ejer Søen, har givet Tilsagn om Udsætning af Gedder. Bestyrelsen genvalgtes.

Hadsten Lystfiskerforening har udsat 30,000 Stk. Ørredyngel i Lilleaa.

Sportsiiskeriforeningen for Orenaa og Omegn har udsat 85,000 Stk. Lakseyngel i Ka, nalen.

Formanden for Foreningen Sportsfiskeren, Aarhus, Hr. P. Møller Sørensen, har faaet sin Adresse forandret til Vestre Ringgade 108.

( SPLITCANE \ j

Hvor mange af os tænker egentlig over, hvor lang Tid det tager at fabrikere en Splitcane Stang, fra det Øjeblik, Raa, materialerne bringes ind til Fabrikken og til den færdige Stang er rede til For­sendelse til Forhandlere her og i Ud­landet? Og hvormange af os tænker over, at en Fiskestang er bygget af mangfoldige Materialer: Bambus fra In­dien, Kork fra Spanien (til Haandtag), Messingrør og Agatringe, Silketraad til Beviklinger og meget andet.

Ved Velvilje fra Direktøren for en af vore Korkvarefabrikker havde vi en Dag Lejlighed til at bese Fabrikkens Anlæg i Fiskestangafdelingen, faa vor Viden forøget og visse gamle Meninger revi­derede.

De indtil armtykke Bambusstænger skal først lagres mindst et Aar i samme Temperatur og under samme Fugtigheds, grad, som kontrolleres med Hygrometer. Man kan naturligvis fremstille Stænger uden denne Forsigtighedsregel, men de slaar sig, hvis de under Brugen udsættes for Vind og Vejr. Dernæst splittes Barn, ,,, busrørene. Det er et gammelt Dogme blandt Sportsfiskere, at en .Haandsplit, tet" Stang er bedre, men ogsaa dyrere end en maskinfremstillet, som ofte har svage Steder. Dette er for saa vidt rigtigt, som man ved Splitning i Haanden und, gaar Evnen i Træet, hvorved der frem, kommer svage Punkter. Fabrikken har kombineret begge Methoder, idet Rørene først splittes i Haanden, dernæst skæres Splitterne til paa to Rundsave, der lig, ger i Forlængelse af hinanden med en Vinkel paa nøjagtig 60°. Saa kommer Samling, Bevikling, som ogsaa sker med Maskinhjælp, Fernisering, Montering med Bøsninger, Løberinge, Korkhaandtag osv. alt med indskudte Perioder af Lagring og Eftertørring, saa at der regnes med, at en Stang har været i Arbejde i 3 Aar, før den er færdig til Levering.

A.H.

Tilgængelige Fiskevande. Svendborg Sportsfiskerforening. Gudme Sø

pr. Gudme St., Lodne Moser ved Skaarup, Slæ, bæk Moser ved Svendborg-Odense Landevej.

Fiskekort faas paa Gudme Hotel samt i Werner Kuhrs Sportsmagasin, Wiggersgaard. Svendborg.

Indholdsiortegnelse

Fra Skjern Aa (Billede). - Med løs Line - . Islandsk Sportsfiskertidsskrift. - Atter en Fare for vore ferske Vande. - Bækørred med Flue. -Fisketegn. - Fra Redaktørens Lænestol. - For­eningsmeddelelser. - Splitcane. - Tilgængelige Fiskevande. - Film.

;[: '11•1

i~

I!' I

11 I

j' I

IL'

/'

74 S PO RjT Se FISKEREN 1940

LÆS ANNONCERNE Giv Annoncørerne Fortrinet ved Deres Indkøb

llllllf 1111111 lllllll ~111111 af B. & K.

Som Indledning til Bladets nye Filmsrubrik, og efter at al~ for mange Smalfilmsoptagere har været ude af Brug en hel Vinter, vil det sikkert være paa sin Plads at genopfriske de vigtigste Betingelser for en god Film :

1) Film er Liv. Udvælg derfor fortrinsvis Motiver, der skildrer en Bevægelse eller en Handling.

2) Hold Optageren absolut rolig. Billeder, der hopper under Forevisningen. ødelægger en iøvrigt god Film. Brug Stativ.

3) Træk Fjederværket op efter hver Scene. Und­gaa derfor den kedelige Situation at mangle "Op, træk", naar de staar over for den mest spænd~nde og betydende Scene.

4) V ær forsigtig med Panorering. Er den nød, vendig, foretag den da meget langsomt, og sørg for at den slutter og forbliver lidt ved et virk, ningsfuldt Motiv.

5) Belys rigtigt. En elektrisk Belysningsmaaler er absolut nødvendig. Selv den mest erfarne Filmsfotograf kan ikke med Sillkerhed bedømme Lyset.

6) Glem ikke "den røde Traad". Tilrettelæg Filmen før Optagelsen, og tænk 11nder Optagelsen over, hvorledes Scenen skal beskæres, hvilket af­hænger af, hvad der kommer før eller efter den paagældende Scene.

7) Fat Dem i Korthed og tag derved Hensyn til Tilskueren. En Film skal være afvekslende og være i Besiddelse af Tempo.

8) Gaa nær til Objektet. Næroptagelser virker fortrinligt.

9) Ved Beskæringen : Kast alt teknisk mislykket bort. Skær desuden bort, hvad der virker forstyr, rende, selv om Optagelsen er nok saa vellykket.

10) Vær omhyggelig med Klæbestederne. 95 0/o af Afbrydelserne under Forevisningen skyldes daar­lige Klæbesteder. Hold desuden Filmen ren. - - - og saa god Film 1940.

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat

Smuk - Solid - Billig

Carl Andersen. »Mosebo«, Bjerringbro

De 3

Sports i is k e i i lm er optaget med et

SIEMENS Kamera

fra

BACH & KIRK Vimmelskaftet 38 - - C 335

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Sportsfiskeren. 15. Aargang. Startet af Dansk Sportsfiskerforening. Fra 1ste Januar 1939 Organ for Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgaar den 1ste i hver Maaned i 2000 Expl. Meddelelser og Artikler bedes inden d. 15. i hver Maaned tilsendt Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense, Telefon Odense 3176.

Annonceafdeling: Annonceprisen er 121;2

Øre pr. mm Enkeltspalte. Ved 6 Gange 15 0/o Rabat, ved 12 Gange 25 0/o Rabat. Annnoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassereren, Elektricitetsværks­bestyrer C. Høgh-Petersen, Skive.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh, Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa, ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Sportsfiskere ! Nu er Sæsonen inde! Vi har Ud­valget i alt, hvad man kan ønske sig for at faa Bid.

Se vort Lager og Udstillingsvinduet og tal med Ekspedienterne i For, retningen om; hvad De har Anv. for

Christian Christensen Vejle - V estergade 15, Telf. 2095

1940 SPORTS,FISKEREN

Mangler De Yngel af Havørred eller Bækørred - Sættefisk og større Ørre­der til Udsættelse i Deres Aa eller Vandløb, indhent da Tilbud. KAN LEVERES I SPECIALVOGN

JOHS. NIELSEN Haugaard Fiskeri - Ejstrup St.

6eddeyngel sælges billigt, naar Bestilling kan ske snarest.

Frøjk Fiskepark, Holstebro. Teli. 148.

Sportsiiskere, iærdigbyg selv !

Katalog samt Beskrivelse af Færdigbygning tilsendes paa Forlangende.

6 Fod 3" Kastestænger til Kastevægt af 8 - 12 gr

6 Fods - 14-18 gr 5 Fods - 25 - 35 gr føres paa Lager, ligeledes Flue- og Spinne-

stænger. Stænger udføres efter Maal.

Stangbygger G. Andersen, Gimles Alle 4 - Købe nhavn S.

Telefon Amager 9332.

Sportsfiskere. Alle Slags Reparationer af Fiskestænger, specielt Splitt-cane, udføres fagmæssigt og med Garanti

Dansk Fiskestangs-Fabrik H. Jensen, Gasværksvej 5, Herning

(f ParH prima amrL, SilLehner af ren Japan Silke hjemkommet.

Sort Spinneline »Mirackle« 20 Ibs. Kr. 4,00 pr. 25 Yards 25 - - 4,50 30 - 5,00

»Invicible« 18 - - 7,00 24 - - 8,00 30 - 9,00

Sort Flueline »Big Strike« E - - 9,00 F - - 8,00

Alle Linerne faas i 100 Yard sammen­hængende. - Forsendes overalt.

A.QUILA. Volden 2 (lige v. St. Torv) Telf. 1011

A.A.RHUS

~n glædelig Meddelelse ~il mine lundeF

For 15,000,00 i gammelt Lager af ori­ginale engelske Fiskeriartikler til gam­mel Pris, ligeledes mine bekendte Loch. Ness Hjul sælges til samme Pris som sidste Aar.

Ingen Butik, billig Administration og gode Varer med en stor Omsætning.

Varerne sendes over hele Landet, for Kr. 10,00 fragtfrit .

Fabriken

,,HARRITZ" Banegaardsgade 34 - Tlf. 7196 A.A.RHUS

Udsalget lukket Lørdage

E I i m ar Schmidt Aalborg Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik

Grundlagt 1899

Hummer , Luksus Rejer Krabber , Sardiner , Tunfis k

Makrelfilt etc.

I "Sportsiiskere". mangler De Olietøj, Sweater, svære Sokker eller en helt rigtig Stang, saa lad os tale om det i :

,,English House" Ø st eraa 2 - Aalborg.

(Olietøj og Stænger repareres.

Sagfører, cand. jur.

OLAF HOLMARK Guldsmedegade 3

AARHUS Telf. 213 & 10,170 TeU. 213 & 10,170

75

:1IJ

~ li+ It I

r

76

/

SPORTS,FISKEREN 1940

HVOR MØDES VORE SPORTSFISKERE?

AALBORG

Hotel Kong Frederik Telefon 6730 - 6731

BRANDE

Madsens Hotel Telefon 80

HADSTEN

Hadsten Kro Telefon 18

HERNING

Centralhotellet Telefon 409

HOLSTEBRO

Hotel Schaumburg Telefon 41 og 42

VEJLE'

Grand Hotel Telefon 1227 - 1228 - 1229

GRØNLUNDS HOTEL SKERN

Telf. 19

modtager Lystfiskere i Pension Fiskekort faas paa Hotellet. -

P. N. Pedersen

»LYSTFISKERE« Hold Ferie eller Weekend paa :

HOTEL BRANDE Brande - Telf. 3

7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa Dagkort å 2 Kr. faas paa Hotellet

Ærbødigst: Sofus Madsen.

SILKEBORG

Hotel Dania Telefon 6 - 686 - 687

SKIVE

H aandværkerforeningen Telefon 820

VIBORG

Hotel Phønix Telefon 257 - SO

AARHUS

Klostercafeen (Kvindernes Hu s)

Telefon 3662

VIBORG

Borger & H aandværkerforeningen Telefon 85

~~sfgh,ergaarJen ,J rolJ~o( PENSION EFTER AFTALE

Troldhede Station. Centralt beliggende for Lystfiskere til Skjern og Vorgod Aa. Fiskekort faas til 3 forsk. Fiskepladser.

C. Christensen - Tlf. 1

Lystfiskere. Naar De kommer tii Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder Dem gode Værelser, god Mad og . hyggelige Omgivelser - Telefon 410.

P. Nielsen.

· Fabrikation og Reparation af Fiskestænger SPECIELT GREEN HEART

Fiskestangfabrikken Y oldsgaard, Odense. Tlf. 2431