Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

15. Aarg. li t. Juni 1940

VORMSTRUP VED KARUP AA Otto Friis fot .

/

i\111

78 SPORTS• FISKEREN 1940

(})CEkØPt1-Ed ntEd. (i=,1UE Af A. G. Drachmann. (Fortsat.)

5. Gutsnøren. Fluen sættes ikke

fast direkte paa Linen, men paa en Gutsnøre, som gerne an, gives til c. 9 Fods Længde eller knap 3 Meter.

Ægte Gut regnes for det bedste; det er ogsaa det dyreste. Ægte Gut er det samme Stof, som Silke bestaar af; det er blot ikke spundet af Silkeormen, men trukket ud af den i een tyk Traad. Da der ikke er mere Stof i Ormen, end der er, kan ægte Gut kun faas i ret korte Stykker, 12 - 16 Tommer. Det sælges i forskellige Tykkelser, fra 0/5 nedad til 9/5 for utrukket, og fra 0/x nedad til 6/x for trukket Gut. Trukket Gut er Gut, som er trukket gennem et Hul i en Ædel, sten og derved har faaet en glat Over, flade og den rette Tyk;kelse. Til Bækørred bruges mest de tynde, trukne Gutsnører, 1/x ~ 4/x; det hævdes d9g af nogle, at under 3/x behøver ·~an ikke at gaa. 3/x holder en Tykkelse ·.af--0;008 Tomme (en, gelsk) ell~r c. 0,2 .lJl.m. (Dette er Hardy's Opgivelser; andre Firmaer kan have an, dre Betegnel_ser.) ·

Gutsnøren, som altsåa skal være mel, lem 2 og 3 rrClang, skal helst være til, spidset, som Linen; _de kan k_øbes fær, dige, med Tilspidsning f. Ex. fra 8/5 til 3/x; man kan ogsaa binde dem selv. Dette er en meget fornøjelig Beskæftigelse, men kræver, at man har alle Tykkelserne mellem den største og den mindste, man skal bruge. Da den inderste Del, den tykkeste, slides forholdsmæssigt lidt, er det lettest at køoe færdige Gutsnører i

den rette Tilspidsning, og saa have nogle 1/x, 2/x og 3/x Længder (points) liggende til at supplere den tynde Ende med, naar den slides.

I Blæsevejr, hvor man bru, ger en .jævn" Line, skal man ogsaa bruge en Gutsnøre, der er lige tyk over det hele; man maa saa ogsaa have Reserve, dele til den. Da Kunstgut kan faas i saa lange Længder, det skal være, kan man ogsaa lave sin Blæsevejrsgutsnøre af Kunstgut, hvis man ellers har Tiltro til det.

Om al Slags Gut, Kunstgut og ægte Gut, gælder det, åt man ikke maa slaa Knuder paa det, uden at det er vaadt. Og naar jeg siger vaadt, mener jeg pjadsk,dyng,vaadt, ikke bare fugtigt. Vil man binde en Gutsnøre af f. Ex. 1/x til 3/x, gaar man frem paa følgende Maade: Man tager tre Underkopper, helst for, skellige af Udseende, og hælder lunkent Vand i .dem. Saa lægger man i hver Underkop et Bundt Gut af den rette Tykkelse. Saa tager man sig noget andet for i en Times Tid eller mere; saa først er Guttet udblødt. Man staar sig ved at lægge et Stykke hvidt Papir paa Bordet, da Gut ikke er let at se mod en mørk Baggrund. Saa binder man sammen, først tre Stykker 1/x, saa føjer man tre Styk, ker 2/x til, derpaa tre Stykker 3/x. I den tykke Ende laver man enten blot en Knude eller et fast Øje. Saa vinder man Snøren sammen fra den tykke Ende, snor den tynde Ende om Bundtet med et Frihaandsknob, og saa er den Snøre færdig.

1940 SPORTS• FISKEREN 79

Fig. 1. Blodknude.

Til at knytte Gut sammen bruger man Blodknuden, som ses paa Fig. 1. I Be­gyndelsen driller den Knude en lidt; senere gaar den snildt. Man lægger de to Guttraade forbi hinanden, med Ender paa c. 2 cm. (Begynderen tager dem læn­gere, den øvede gør dem stadig kortere.) Man fastholder Skæringspunktet med venstre Haand, og slaar med højre Haand den højre Ende af den venstre Traad to Gange om højre Traad, og bøjer den ind mod Midten. Saa fast­holder man Midten med højre Haand, og snor med venstre Haand venstre Ende af højre Traad to Gange om venstre Traad, bøjer den ind mod Midten og skubber den ind langs den første, korte Ende, men den modsatte Vej. Dette sidste er det vigtigste. Naar man nu træk­ker roligt i de to lange Traade, trækker Knuden sig sammen som en lille Snoning med to korte Ender, der stikker ud under rette Vinkler. Dem klipper man af, og saa er Knuden færdig. '

Hvis man kun vil bruge een Flue paa sin Snøre, binder man Snøren som an­vist ; vil man bruge to eller tre, binder man Blodknuden saadan, at c. 10 cm. af den ene Ende rager ud af Knuden; det er lettest at sno denne lange Ende om først.

I Bøger kan 'man finde mange Anvis­ninger paa Knuder, hvormed man kan sætte Ophængefluerne fast midt paa G utsnøren; hvis man, som jeg vil tilraade, altid kun bruger Øjefluer, er det letteste blot at skære Blodknuden af paa det paagældende Sted og binde en ny Blod­knude med en lang Ende til Fluen.

Øjet foroven paa Gutsnøren kan man lave med et Pælestik, men det giver en

kedelig lille strittende Ende ud til Siden. Bedre er Fiskerknob med Øje: Man la­ver et Frihaandsknob, stikker Tampen igennem parallelt med sig selv, og slaar med Tampen et Frihaandsknob om Bug­ten inden for det første Frihaandsknob. Se Fig. 2.

Fig. 2. Fiskerknob med Øje.

Før Brugen maa Gutsnøren udblødes; man kan hænge den ud i Aaen, mens man ordner sine øvrige Grejer, eller man kan have den med i en Fugtedaase, ud­foret med vaad Filt. Gutsnører skal dog ikke ligge alt for mange Døgn i Fugte­daasen, men bør tørres, da de ellers raadner. Vinteren over kan man opbevare dem mellem Tøjlapper, fugtede med Gly­cerin; det skal holde dem smidige. Gly­cerin forliges daarligt med Aluminium, men godt med f. Ex. en fortinnet Ciga­retæske.

6. Kunstiluer. Kunstfluer er Fiskekroge, udsmykkede

med Fjer for at ligne de "Fluer", Ørre­derne tager i Vandet. (Ved "Flue" for­staar Fiskeren ethvert Insekt, Fisken tager, uden Hensyn til dets Plads i det zoolo­giske System.)

Enhver Kunstflue kan faas i to Udfø­relser, som Øjeflue eller paa Gut. I før­ste Tilfælde har Krogen et Øje, som gerne er enten opad- eller nedadbøjet, hvormed den bindes paa Gutsnøren; Fluer paa Gut er Kroge uden Øje, surrede til korte Længder af Gut. Jeg vil bestemt tilraade enhver at holde sig til Øjefluer. Der er saa meget Vrøvl med Gutfluer! De maa udblødes, før de kan bindes paa Snøren ; men ligger de for længe i Fugtedaasen, ruster de, og saa knækker Guttet. Gut-

I"

/

1i!i11

---'c~ .. . .·

80 SPORTS•FISKEREN 1940

tet har aldrig den Tykkelse, man netop har bundet sin Gutsnøre af; og det er gerne for langt til Ophængefluer (Fluer, der sættes midt paa Gutsnøren). Naar man har brugt dem i nogen Tid, slides Guttet over lige ved Fluen, og saa maa hele Fluen, som ellers er god nok, kas­seres. Kort sagt: Øjefluer bør foretrækkes.

Man skelner mellem Vaadfluer og Tør­fluer, d. v. s. Fluer, som fisker under Vandet, og Fluer, som flyder oven paa Vandet. At fiske med V aadflue er det letteste, at fiske med Tørflue er det mor­somste ; jeg vil tilraade Læseren at be­gynde med Vaadflue, men jeg advarer ham om, at hvis han først faar Smag for at fiske med Tørflue, saa bliver han forfalden til det l

Fluerne faas i forskellige Størrelser; til Vaadfluefiske, hvor man gerne har tre Fluer ad Gangen paa sin Snøre, er det bedst at have flere Størrelser, idet Fluerne paa Snøren helst skal aftage i Størrelse udefter. Desuden fisker man bedst med større Fluer i mørkt og blæ­sende Vejr, bedst med mindre Fluer i klart og stille Vejr.

Endelig inddeles Fluerne i vingede Fluer og uvingede Fluer (hackled {Lies), efter om de er forsynede med Vinger, eller blot rued en tynd Fjerkrave. Der er og­saa noget, der hedder Nymfer, men det er et Kapitel for sig.

En ondskabsfuld Person giver endelig nok en Inddeling af Fluerne: dem, der fanger Fisk i Vandet, og dem, der fan­ger Kunder i Butikken. De sidste er de fleste.

Da Kunstfluens Opgave er at efter­ligne en rigtig Flue, maatte den bedste Maade at vælge sin Flue paa være at gaa ned til Aaen,. fange en Flue paa Van­det, tage den med hjem, og binde en Kunstflue efter den levende Flue som Mønster. Dette bør være enhver Flue-

fiskers Maal, men man kan ikke forlange det af Begynderen.

Det næstbedste maa være at lægge Mærke til Fluerne paa Vandet og vælge sine Kunstfluer derefter. I .Sportsfiske­ren" 1937, Bd. 12, Hefte 3, Side 26 ff. har jeg givet en Oversigt over de vig­tigste Døgnfluer og deres Efterligninger; den, der har Lyst og Evne, kan herefter bestemme Fluerne ved sin Aa og bestille Kunstfluerne derefter. Begynderen vil dog vist hellere have mere Vejledning.

Den Forretning, hvor man køber sine Fluer første Gang, vil i Reglen kunne give en Oplysning om, hvilke Fluer der er mest brugt ved den Aa, man agter at rejse til; ved at lytte til dens Raad vil man næppe gaa meget galt. Dog bør man efterhaanden stræbe efter selv at kende saa meget til Fluerne og deres Navne, at man kan danne sig selv en Mening om, hvad man skal bruge i den givne Situation.

Det maa dog bemærkes, at den nøje Afpassen af Kunstfluen til den Flue, der er .oppe" i Øjeblikket, mest er Tørflue­fiskerens Sag; Vaadfluefiskeren kan hjælpe sig med et mere løst Skøn, og hvis han bruger tre Fluer ad Gangen, kan han lægge Mærke til, hvilken Flue Fiskene tager efter, og derved opdage, hvad han bør fiske med. En Vaadfluefisker, som vilde begynde paa bar Bund et ukendt Sted, kunde medbringe: Grey Drake (Efterligning af den store, graa Døgn­flue). Green Drake eller Alexandra, (Efter­ligning af sammes subimago, eller med mit Udtryk: Klækling). Greenwell's Glory (Baetis- og Cloeon-Klækling). Red Tag Palmer (? Røde Dansere (imagines) af Baetis og Cloeon ?). Coch-y-bondu (en lille Torbist, som optræder i store Masser i Juni og undertiden falder i Vandet), eller Royal Coachman (Ligner Coch-y­bondu, men har hvide Vinger).

Med disse fem-seks Slags til at veksle

1940 SPORTS,FISKEREN 81

imellem kan V aadfluefiskeren antagelig klare sig de fleste Steder. Mange ynder ogsaa March Brown (Efterligning af Ec­dyurus venosus eller Rhitrogena Haa­rupi); jeg har aldrig taget noget paa den, men derimod paa en graa Hare's Ear (Baetis vernus, Rhodani tenax.)

Under alle Omstændigheder tror jeg, V aadfluefiskeren vil staa sig ved at holde sig til et Faatal af Fluer; det kan være meget morsomt at have et helt Billed­galleri siddende i sin Flueæske; men den Flue, der fanger noget, er den, man har nede i Aaen, og det er kun Tidsspilde at staa og skifte sine Fluer hele Dagen.

Som allerede nævnt er det praktisk at have Fluer i flere Størrelser; til de større Fluer er dobbeltkrogede at fore­trække, men da selv den mindste dob­beltkrogede Flue er for stor i helt klart Vejr, staar nian sig ved at have nogle enkeltkrogede, smaa Fluer til Yderfluer under disse Omstændigheder.

Hvad angaar Tørfluerne og den nøj­agtige Efterligning af de levende ,Fluer, vil jeg tale nærmere derom i Kapitlet om Tørfluefiske, som er noget for sig.

(Fortsættes).

Fra IJagspressen.

Fra hele Landet meldes om Udsætning af Fiskeyngel i et saadant Omfang, at et Referat vilde fylde flere Sider af Sport­fiskeren. Det samme gælder Meldingerne om Fiskedød som Følge af den haarde Vinter. Den før saa fiskerige Sælsø synes · saaledes ganske ødelagt. Af andre Ulyk­ker kan meldes, at Reguleringen af Kon­geaa vil faa en meget uheldig Indflydelse paa Fiskebestanden, mens Hørfabrikken i Kolding efter Ingeniørens Paastand ikke vil ødelægge Seest Mølleaa - det sagde Statsingeniøren i sin Tid ogsaa om Kar-

toffelmelsfabrikkerne. Den forøgede Tør­vefabrikation menes ogsaa at true Tørve­mosernes Bestand af Gedder, Aborrer, Skaller og Suder - men bagefter maa vel Vandarealet forøges. Store Dele af den nu udtørrede Næsbyhoved Sø ved Odense skal saaledes opgraves for Tør­veproduktionens Skyld, og maaske op­staar Søen saaledes igen.

Fangstrapporter.

Der tages store Gedder i Østre Anlæg i København - men kun een Mand har Lov at fiske der.

Farum Sø: Gedde, 16 Pund, 4. Maj.

Hillerød Slotssø: Med Sænkningen af Vandstanden har man opdaget en Kæm­pegedde. Den er ikke fanget endnu!

Skjern Aa: Laks 11 3h kg, 13. April. Repr. Jacobi Nielsen.

Skjern, Aa: Laks 8 kg, 14 April. Axel Nielsen.

Skjern Aa: Laks 6 og 7 L/2 kg, 14. April. Henrik Andersen.

Storaa: Laks 15 kg, 18. April. Tømrer Lauridsen.

Storaa: 3 Gedder, ialt 28 Pund. Kr. Himmelfartsdag.

Kongeaa: 2 Laks, 11 og 15 Pund. 23. April. P. Rasmussen. »Ribe Fisker-Digter«.

Ændringer ai Ferskvandsiiskeriloven.

De Forbundet tilsluttede Foreninger bedes sna­

rest til Formanden indsende deres eventuelle Øn­

sker om Ændringer af eller Tilføjelser til Fersk­

vandsfiskerilovens Paragraffer.

Chr. Lottrup Andersen.

~~I! jfr

,i~

)

,,:.·. \;

• R

:111

'i

1i•

I

~li 'I• i

1111

i,,.~ I [I ,: I

' llli

~H•

,,.

~- "(~c-:a_-::' '~~,-....a---: ---;- - . ' ~ - 'fl,-1"" - • .. •. I. ··J

82 SPORTS,FISKEREN 1940

Udvalget til Revision af Fiskerilovene.

I Begyndelsen af April blev det i Pres­sen meddelt, at der af Ministeriet for Landbrug og Fiskeri var nedsat et Ud­valg, der skulde udarbejde et Forslag til Revision af de gældende Fiskerilove. Ud­valget skulde bestaa af følgende 7 Med­lemmer: Formand, Fiskeridirektør C. Trolle Thomsen, dernæst Direktør Dr. H. Blegvad og Kontorchef Dinesen, alle udpeget af Ministeriet. For Dansk Fiske­riforening: Forhv. Landstingsmand M. C. Jensen og Fisker Axel Henriksen. For Vestjydsk Fiskeriforening: Direktør Claus Sørensen. For F erskv andsfiskeriforenin­gen for Danmark: Overlærer C. Ram­sing. Endelig som Udvalgets Sekretær: Sekretær i Landbrugsministeriet S. Lø­vengren.

I det forrige Udvalg var vi gennem Lystfiskeriforeningen repræsenteret af Overretssagfører Alfred Christensen.

Lidt overrasket blev jeg derfor ved at se, at vi denne Gang var pure forbigaa­et. Jeg ansaa det dog for en Forglem­melse, der let kunde rettes, og indsendte til Ministeriet en Ansøgning om Repræ­sentation ogsaa for vort Forbund, idet jeg mindede om de store Omraader af forpagtede fer ske Vande, som vi repræ­senterede.

Svaret blev et blankt Afslag, som mo­tiveredes med, at da Ferskvandsfiskeri­loven hovedsagelig tog Sigte paa er­hvervsmæssig Fiskeri, havde man ved Udvalgets Sammensætning taget er­hvervsmæssige Hensyn. Samtidig anmo­dedes vi om til Ministeriet at indsende vore særlige Ønsker.

Jeg gentog da min Ansøgning, som jeg retfærdiggjorde med Ministeriets Ind­rømmelse, at Ferskvandsfiskeriloven ikke

udelukkende tog Sigte paa erhvervsmæs­sigt Fiskeri. Jeg henviste endvidere til, at vi var 15-17000 Lyst-og Sportsfiskere, for hvem næsten alle Ferskvandsfiskeri­lovens Paragraffer havde samme Betyd­ning som for de ca. 100 Frivandserhvervs­fiskere (Fredningstider, Mindstemaal, Fredningsbælter, Spærringer, Fangstred­skaber, Fangstmetoder o. s. v., o. s. v.) An­førte atter, hvilke store Omraader af ferske Vande vi udnyttede, og hvilke anselige Beløb vi aarligt investerede i vore Vande til Fiskebestandens Vedlige­holdelse og Ophjælpning. Nævnte navn­lig det urimelige i, at vi 15-17000 Lyst­og Sportsfiskere, modsat ca. 100 Fri­vandserhvervsfiskere, skulde holdes ude fra Behandlingen af Lovforslag (Fiske­tegn), hvis økonomiske Byrde praktisk set udelukkende skulde paalægges os, og til hvilke vi før andre alene havde taget lnitiati vet.

Svaret blev atter Afvisning, idet man gjorde gældende, at alle de af os anførte Spørgsmaal henhørte under det almene Fiskeri, der havde Talsmænd i Udvalget. (Ja, hvad falder ikke ind under et saa omfattende Begreb som »det almene Fi­skeri«?) Og dog bestrider man ikke der­med, at vore særlige Interesser i disse Spørgsmaal (navnlig da hvad Fisketegn angaar) stadig savner Talsmænd i Ud­valget, lige saa lidt som man forklarer hvorfor.

Man anmodede os igen om at ind­sende vore Ændringsforslag og stillede os i Udsigt, at vi gennem en passende Repræsentation skulde faa Adgang til at forelægge og begrunde dem for Udval­get. Dette var i al Fald et lille Frem­skridt, selv om det jo langt fra svarer til vort berettigede Ønske.

Forinden havde jeg ogsaa talt med Landbrugsministeren, der tog elskvær­digt imod mig. Jeg fik her Lejlighed til at imødegaa den Opfattelse, at Over-

1940 SPORTS•FISKEREN 83

retssagfører Alfr. Christensen i sin Tid kun i sin Egenskab af Folketingsmand havde Sæde i Udvalget. (Min Viden, at han gennem Lystfiskeriforeningen repræ­senterede Lystfiskerne, og at hans Folke­tingsmandat i denne Forbindelse var li­gegyldig, havde jeg fra Departementschef J. Wilcke, der ogsaa selv var Medlem af Udvalget). Jeg maatte ogsaa modsige Landbrugsmimsteren i hans Opfattelse, at de 15-17000 Lyst- og Sportsfiskere var repræsenteret i Udvalget af Fiskeri­direktøren. (Jeg har i hvert Fald aldrig hørt, at Hr. Tralle Thomsen er Lystfisker eller har nogen Interesse for vor Sport). Til Landbrugsministerens undskyldende Udtalelse, at man jo altid nødig vilde være for mange i et saadant Udvalg, maatte jeg svare, at et enkelt Mandat mere dog næppe kunde skade. Ogsaa Lystfiskeriforeningens Formand Hr. Kam­merherre G. Krag søgte Landbrugsmini­steren, men forgæves. I et sidste Brev direkte til Fiskeridirektøren, i hvilket jeg udtalte vor Skuffelse og Forundring over Afslaget (paa Trods af et Præcedens og uden os kendte tvingende Grunde), frem­kom jeg med følgende Forslag, der, lige­som mine tidligere Ansøgninger, havde Departementets velvillige Anbefaling: At jeg trak mig tilbage, og at vi, for at komme det foreliggende Præcedens saa nær som muligt, blev repræsenteret af et af Lystfiskeriforeningens Bestyrelses­medlemmer, der samtidig var Jurist (om ikke Folketingsmand). Landsretssagfører Anthon Nielsen havde i saa Fald erklæ­ret sig villig. Paa dette Brev fik jeg intet Svar fra Fiskeridirektøren.

Vi danner Ferskvandsfiskernes saa overvældende Flertal. (15-17000, ja, nogle siger 20000, mod ca. 100 Frivandserhvervs­fiskere). Selv om vi ikke er Erhvervs­fiskere, saa spiller dog den af vor Sport betingede Udnyttelse af de ferske Vande, dels gennem Udlejning, dels gennem Salg

af · Fiskekort til os, en mægtig og stadig voksende Rolle. (Jeg jugerer næppe meget forkert, naar jeg anslaar den Lejesum, vi aarligt yder Lodsejerne, til ca. 150,000 Kr. (maaske nærmere 200,000). Sammen­ligningsvis udgør den aarlige Bruttoind­tægt af egentligt og lejlighedsvist Fri­vandserhvervsfiskeri (Aalefiskeri, Fiskeri åf dambrugsagtig Karakter og naturlig­vis Sportsfiskeri undtaget) ca. 137,000 Kr. (Udregnet efter Fiskeriberetningen og Gennemsnits-en-Gros-Priserne for 1937).

Vi anvender aarligt store Summer til Forbedring af Fiskebestanden i de af os forpagtede Vande, Penge, · der samtidig kommer Dambruget til Gode.

Vi alene skal praktisk set bære Byr­derne ved Indførelse af et Fisketegn (atter en 150,000 -- 200,000 Kr.) til Fordel for hele Ferskvandsfiskeriet.

Os alene nægter Fiskeridirektøren Med­bestemmelsesret ved Lovens Udformning og dermed Midlernes Anvendelse.

. I Udvalget har Saltvandsfiskeriet et Flertal af 3 Medlemmer mod Ferskvands­fiskeriets ene Medlem. Mon der vilde være sket nogen Skade, om Ferskvands­fiskeriets svage Repræsentation var ble­vet styrket med et Mandat for Sports­fiskerforbu~det?

Tænk Dem, om Jægerne i en lignende Situation skulde finde sig i, at kun pro­fessionelle Skytter og maaske Repræsen­tanter for Landbruget fik Adgang til et saadant Udvalg, og kun de alene skulde bestemme Retningslinierne for Anven­delsen af Jagtfondens Midler. Mon ikke Jægerne vilde finde dette forbløffende absurd?

Chr. Lottrup Andersen.

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat

Smuk - Solid - Billig

Carl Andersen. »Mosebo«, Bjerringbro

t

I I•

tUI

,,,1 /

84 S PORTS•FISKEREN 1940

IIIIIHIIIIII /l llllllL C lY O

It 111111~ IIIIIID· IIIIIIE It Offli

Af Tage la Cour.

Det er en meget almindelig Antagelse, at det danske Navn Isfugl er en For, vanskning af det tyske Eisvogel - dette er muligt; men et gammelt Sagn, der kan føres tilbage til Aristoteles, om denne Fugls Redebygning, kan dog ogsaa have været medvirkende til Navnets Opstaaen, særlig i Betragtning af, at Sagnet var velkendt og blev troet her i Landet. I Wolff's .Evigtvarende Calender" fra 1648 kan man læse »om noget under­ligt som udi denne Maanet (Decem­ber) er verd at acte«: »Plinius, Aristo, teles oc andre N aturkyndere skriffver / at 7 Dage før Solhverff / oc 7 Dage efter kaldes Halcyonides; Halcyon er en lis, fugel lidet større end en Spurre / oc udi Farffven Himmelblaa / som bøyer sig til Grøn/ oc blandet met Brun; Denne Fu, gel giør sin Rede paa V andet oc Haff, vet / af de Fiskes Been hun fortærer/ oc om dennf.! Tid paa Aaret udi aller, største Kuld sine Unger udlægger/ oc det icke udi Vaaren som andre Fugle giøre: Om samme Tid er det brusende Haff stille/ de 7 først-e Dage drager Hal, cyon eller lisfugel til Rede / udi de andre 7 udlegger hun/ disse Dage kalder mand Halcyonia, det er lisfuglens Dage«.

Denne besynderlige Tro om Isfuglens Redebygning holdt sig i Europa helt op til Slutningen af det 18de Aarhundrede men paa den Tid begyndte den dog, matiske Tro paa Aristoteles Ufejlbarlig, hed at rokkes ganske betydeligt - man havde endelig opdaget, at det var muligt se 1 v at betragte Dyrene i Nat uren: noget der hidtil var anset for en Naturforsker ganske uværdigt. Meget pudsigt gav denne Skepsis sig Udslag i, at den dan,

ske Naturhistoriker Esaias Fleischer i 1796 meget kraftigt udtalte sin Tvivl om Isfuglens rigtige Redebygning: » - -Urigtigt er det uden Tvivl, hvad en deel af de Gamle saavelsom og nogle af .de Nyere har foregivet, at den (lsfuglen) skulde grave sig Huller vel Alen dybe ind i Jorden ved Strandkanterne, og der bygge Rede af Fiskebeen, V andmosse og sligt, og udfore det med Duun og Fiære.« - Forfatteren hælder snarere til den Anskuelse, at Isfuglen lægger sine Æg paa den bare Jord.

Et andet Eksempel paa den Tids Eks, perimenteren viser Sprengers Forsøg paa at modbevise Paraselsus' tre mærkvær, dige Paastande om Isfuglen: »Paracelsus har tillagt vore lisfugle trende Merk, værdigheder: 1) at de efter Døden vare uforraadnelige; 2) at saadan en død Fugl skulde endda aarlig fælde og faae nye Fiære, og 3) at den havde saadan en Sympathie med Vinden, at naar man hang slig en død Fugl op i en Traad, skulde den altid dreie sig saaledes, at den kom til at vende Næbbet mod den Kant, hvorfra Vinden kom.

Den i adskillige Henseender berømte Hr. Sprenger faldt i Aaret 1749 paa at ville prøve, hvad der var i dette, og om det havde n'Ogen Grund eller ikke: Han fik slig en Fugl levende, forede den i fire Dage rigelig med Fiske, som den med megen Begierlighed slugede i sig; han vilde derpaa forsøge om den vilde tage til Takke med Orme som han grov op af Jorden; nødig vilde den til denne Kost, aad kun meget lidet af dem, og døde den syvende Dag derefter. Nu skulde Prøven i de ommeldte trende Poster gaae for sig: de to sidste fandt han urigtig angivne; men hvad første angaaer, melder han saaledes: Fra 26de September, da Fuglen døde, og til 30te flød der dag, lig af Urenlighedsaabningen nogle Draa, her ud, de smagte syrligen, havde en

1940 SPORTS,FISKEREN 85

guulagtig Koleur, og stank lidet; mange vare de ikke i Tallet. Efter bemelte 30te Sept. ophørte al Stank og denne endnu faste og kiødfulde Fugl tørredes fra Dag til Dag saaledes ind, at den ved Slut­ningen af Oktober var ganske haard, og som et Stykke Træ at føle paa. Alle Fiærene, undtagen nogle i Halen, som af hine udflydende Draaber vare blevne vædede, sadde ganske faste, og kunde endnu tre Aar efter ikke rykkes ud. Fluer og andre slige Insekter satte sig i Mængde paa den, saa længe den endnu stank, og Hr. Sprenger giorde sig Umage for at underholde dem(!), i Tanke, at de skulde lægge deres Æg paa den, og deraf frem­bringe nye Yngel, men alt dette skadede den intet. I Aaret 1750 gientog han alt dette samme ved 12 andre lisfugle, og Udfaldet var det samme, de tørredes samtlige ind uden at forraadne; og en anden Naturkyndig forsikrer at have

· havt en ubeskadiget i over SO Aar; mueligt den Mængde Tran, som Huden af den idelige Fiskeæden er giennemtrakt af, kan bidrage endeel dertil, og samme er vel og Aarsagen til den Virkning, man tilskriver den at bevare uldne Klæ­der og Peltsværk for Møl, naar man lægger den derimellem.«

Forresten var Isfuglen den Gang ingen­lunde velkendt hos os; i Bomares Natur­Historie (ved H. von Aphelen), 1767 -70, forveksles den saaledes med den kine­siske Sejler, hvis Rede jo anses for en stor Delikatesse.

»Effther fesken i vatnith kan iek faræ met mynæ been, tok the æræ baræ«

staar der i et gammelt dansk Dyrerim fra det 1Sde Aarhundrede. Disse Linier hentyder til en Tro, der ligeledes stam­mer fra Aristoteles, at Hejren »med sine søde Ben« lokker Fiskene til sig; herom skriver Fleischer meget indgaaende: » - - - Men see vi videre til disse Fugles (Hejrenes) Levemaade, finde vi

adskillige, som igien kan indvendes der­imod; thi hvoraf ernærer vel den graaHeire sig? Ingen af mine Læsere vil tage i Betænkning at svare: af Fiske. Den er bekiendt som den største Fisketyv, der er istand til at lægge den bedste Fiske­dam øde; man veed, at den gaaer om­kring Bredden af samme ud i Vandet over Knæerne, og at den i en Hast kan faae Leilighed til at giøre et godt Maal­tid, og omendskiønt den slibrige Aal, som ofte skeer, løber lige igiennem den da den ikkun har een Tarm (!), kommer ud af den anden Ende, og kan snoe sig bort, inden den anden eller tredie Gang kan faae fat paa den, saa ere der andre nok tilrede, hvorved den kan erstatte denne Afgang. Jægerne og Fiskerne sige derfor, at Fiskene lugte Heirens Fødder, og komme til den, for at nyde denne dem behagelige Lugt. Jeg underskriver vel ikke denne Mening; men dette er vist, at noget maae lokke disse skiæl­lede Dyr; thi man har noksom obser­veret, at Fuglen behøver ikke at gaae langt, for at søge sit Rov, den staar almindelig ganske stille (dette er ikke rigtigt, Hejren gaar, naar den fisker), og har ikkun nødig at bruge Næbbet for at tage op af Flokken, som samler sig om­kring den; Fiskerne bruge endog Benene og Fødderne til at lokke med ved deres Fiskerier, og hugge dem derfor af Fuglen, naar de kan bemægtige sig ham; men monne ikke Tingen skulde bestaae deri. at det skulde være de subtile Haar, der sidde paa Heirens Been, som spille i Vandet, og saaledes give et Anseende af smaae Orme, og hvorledes de derfor paa samme Maade bedrages baade af Rovfiskenes Skiægtrevler og andet, som Fiskerne har paafundet for at forestille Orme? Dette synes rimeligt, naar man betragter og tillige beundrer den For­sigtighed og det Overlæg, hvormed disse Fugle foretage deres Fouragering: ikke

1;

' ... .., .,----.~

86 SPORTS•FISKEREN 1940

allene vælge de dertil Morgen- og Aften­stunden før Solens Opgang eller efter dens Nedgang for den mindre Skygges Skyld af deres Legemer, og den ikke skai skrække Fiskene, men vide og at stille sig saaledes, at hvad Skygge der maatte gives, skal falde tilbage og fra V andet, saa at intet videre er at see, end de ommeldte smaae lokkende Haar­trevler.«

Endelig vil jeg gerne citere tre Ord­sprog af Peder Laale, alle om Hejren: »Thet ær onth at komme heyræ i meess« (:, Hejren er »stor paa det«, den lader sig ikke stoppe i en Kurv.) Og »Hwart heyren han flyer tha fører han halen meth segh.« Til disse to Ordsprog hen­tydes der, interessant nok, i de omtalte Dyrerim. Det sidste: » Heyren han straffer vatnith fordi han ey kan svømmæ«, kan sammenlignes med Rævens: »de er sure« om Rønnebærrene, den ikke kan naa.

'Vcæe ~æcsfluandsf isks qeoqrafiske UdJcedefse etc. Af Axel Holm.

Det er et halvt Aarhundrede siden. Jeg var ung og en ivrig Botaniker, som i Studiet af Danmarks Flora havde en god Ledetraad i de af Rostrup og Ravn­kjær udgivne Haandbøger. Da Botanik­ken var Eksamensfag indenfor mit Stu­dium, færdedes jeg meget i Naturen og kunde følgelig ikke undgaa at lægge

,,. · Mærke til den vingede Fugleskare. Men hvad var det for Fugle? Gennem Be­kendtskab med en Fugleudstopper og Besøg paa zoologisk Musæum lærte jeg ganske vist en Del af dem at kende, men savnede haardt en Haandbog over vor Fuglefauna. Kærbøllings berømte Værk var allerede en antikvarisk Sjæl-

denhed, som Folk med smaa Indtægter ikke kunde haabe at erhverve. Ellers fandtes der kun udenlandske Værker om Fuglefaunaen og de var fulde af misvi­sende Oplysninger, som ofte gik lige til­bage til Aristoteles. I den andensteds i dette Nummer fremkomne Artikkel af Tage la Cour om Hejre og Isfugl er nogle af disse Krønikker gengivne.

Senere blev jeg Apoteker paa Landet og ivrig Lystfisker. Saavel i min store Have som ved Aa og Sø traf jeg Fugle, men hvad var det for Arter? Selv med mine forøgede Indtægter kunde jeg ikke faa fat i et nogenlunde let tilgængeligt Fugleværk. Det fandtes i hvert Fald ikke paa Dansk. Og som det gik mig, er det sikkert gaaet mange andre. Det er den gamle Formand for »Ornithologisk For­ening«, Overlæge Helms, som vi skylder, at den store Offentlighed omsider fik Øjnene op for vore prægtige vingede Medskabninger, idet han ved Udsendel­sen af en Serie for Menigmand let for­staaelige Fuglebøger vakte saa megen Interesse, at Udgivelsen af populære Fugleværker kunde betale sig, idet de fandt Købere.

Hvad der for SO Aar siden gjaldt for Fuglestudiet, gælder i vore Dage for Fi­skene, specielt for Ferskvandsfiskene. Vi kender Gedde, Aborre, Ørred, Laks, Aal og Skalle, men ellers? Ganske vist har Naturhistorisk Forening med Statsun­derstøttelse udgivet 3 Bind om danske Fisk, forfattede af C. V. Otterstrøm, men dels er disse Værker nu udsolgte, des­uden er de en Menneskealder gamle og 75 °lo af Fiskene lever i Saltvand.

Af ca. 200 beskrevne Arter forekom­mer kun 43 i Ferskvand, saa en Haand­bog over vore Ferskvandsfisk vilde ikke blive særlig vidtløftig, særlig da de i Otterstrøms Bøger ret fyldige Beskrivel­ser af Damavl etc. næppe har Interesse for Lystfiskerne i denne Forbindelse.

1940 SPORTS,FISKEREN 87

Mens en saadan Haandbog for 50 Aar siden næppe vilde finde Købere, ligger Landet nu noget anderledes. Vi er ca. 20,000 Lystfiskere i Danmark, flere Bø­ger om Sportsfiskeri efter de alminde­ligste Sportsfisk er udkomne og har fun­det Købere, men en Haandbog til Arts­bestemmelse og Oplysning om de Fisk, vi en sjælden Gang træffer paa, mang­ler stadig og savnes. Det er ikke ret længe siden, at en Lystfisker, som tilmed var Overlærer, fangede en Sandart og maatte i Byen for at faa den artsbestemt, og da jeg selv en Gang fik en Horke paa Krogen, maatte jeg staa paa Hove­det i »Otterstrøm« for at faa at vide, hvad det var for en Fisk. Da jeg en Gang fangede Stallinger ved Kongeaa, vilde Lodsejeren ikke modtage et Par af Fi­skene: Han spiste ikke Skaller! Jeg har hørt Smelt blive kaldt Regnløje, og at Brasen kaldes Flire hører man ofte o . s. fr. For nylig meddelte en Lystfisker i Lystfiskeritidende, at han havde fanget en Laks i en af Himmelbjergsøerne, det var selvfølgelig en Søørred, men For­vekslingen er tilgivelig. En lille »Nøgle til Artsbestemmelse af Ferskvandsfisk« findes ikke i Sportsfiskerens Udrustning, fordi den ikke findes i Handelen.

»Sportsfiskeren« har under min Redak­tion undertiden bragt saadanne smaa oplysende Artikler, og Læserne har bedt mig om mere af samme Tønde og efter­lyst Illustrationer. I Februarnumret skrev jeg en lille Opsats om vore Ferskvands­fisks geografiske Udbredelse, dels efter Otterstrøm, dels efter forskellige Nota­ter, som jeg i Tidens Løb havde gjort, mest efter tyske Blade. Dette fremkaldte en kritisk Kommentar i Ferskvandsfiske­ribladet for April, hvor Magister E. W. Kajser ·») foruden at supplere Artiklen

'"') I forrige Nr. sllrev vi, at Magister Kajser var ansat ved Biologisk Station. Dir. Blegvad med­deler os, at dette ikke er Tilfældet. Forf. Anm.

med de nyeste Oplysninger, søger at pulverisere nærværende Forfatter. Bl. a. bebrejder Magisteren mig, at jeg ikke har opgivet mine Kilder, en stor Fejl i en videnskabelig Afhandling, men gan­ske ligegyldigt i en populær do. At der i en saa ung Videnskab som Ferskvands­fiskenes Biologi kan herske forskellige Anskuelser om Vejen og Tiden, da vore Ferskvandsfisk indvandrede til Danmark er ret naturligt, og Magister Kajser kom­mer maaske ogsaa en Gang til at revi­dere sin nuværende Bedreviden.

Endnu paa et Punkt maa jeg erklære mig uenig med Magisteren; angaaende Alanden. I en Artikkel om »Grovfiske­nes Sædvaner« skrev Dr. med. Lottrup Andersen bl. a. om Alanden, hvilket for­anledigede mig til i »Sportsfiskeren« at spørge, hvad det var for en Fisk. Der fulgte en Del Besvarelser, der nærmest viste, at andre heller ikke vidste det, men omsider blev man dog staaende ved, at .det maatte være Døbelen, Leuciscus ce­phalus, og at den paa dansk Grund kun fandtes i Vidaa ved Tønder. I »Vore Skallearter« 1929 afliver Otterstrøm den­ne Opfattelse for saa vidt Forekomsten angaar. Der maa foreligge en Forveks­ling med Strømskallen, Leuciscus gris­lagine. Magister Kajser er misfornøjet med, at jeg kalder denne Stæmskalle. men dette Navn bruger Otterstrøm i »Danmarks Fauna« og har selvfølgelig haft en Grund dertil, og saa længe vi ikke har nogen anden Ledetraad i vore Ferskvandsfisk, er Lægmand tilbøjelig til at følge Otterstrøms Nomenklatur. Men tilbage til Alanden. Nu siger Magister Kajser, at dette er Rimten, Leuciscus idus, og giver herved denne stakkels Fisk endnu et Navn at rende med. Den hedder Rimte, Emde, Strandkarpe og Ejbygedde. Dog skal jeg indrømme Ma­gisteren, at en omhyggelig Gennemlæs­ning af et Par Aargange af »Der deut-

!tr.

.\li

, ,\11

h:111,

/

,, I

88 SPORTS•FISKEREN 1940

sche Sportsangler« levner Tvivl om, at tyske Sportsfiskere kan holde de to Ar­ter ude fra hinanden.

Jeg skal iøvrigt ikke indlade mig paa en Polemik med Magister E. W. Kajser, hvor jeg som letbevæbnet Helot sikkert vil trække det korteste Straa, men jeg vil henstille, om ikke en af D'Hrr. Fiskeri­biologer kunde give os den Haandbog til Bestemmelse af vore Ferskvandsfisk, som danske Lystfiskere længes efter, og som sikkert vil kunne paaregne Salg, naar engang Forholdene bliver normale. Den nødvendige Viden findes paa Bio­logisk Station, og enhver Sportsfisker vil kunne oplyse, hvad det egentlig er, vi ønsker Oplysning om.

Axel Holm.

Foreningsmeddelelser

Generalforsamlingerne i Danmarks

Sportsfiskerforbund og Dansk Sports­

fiskerforening er udsat indtil videre.

Foreningen »Sportsfiskeren«, Aarhus, af­holdt ordinær Generalforsamling Torsdag den 4. April i Kvindernes Hus. Forretningsfører Helstrup Petersen blev valgt til Dirigent. Under Beretning oplyste Formanden, at der ved en endnu uopklaret Fejl ingen Meddelelse var kommet i Bladet om Generalforsamlingen, hvilket blev henstillet til Formanden at faa nærmere undersøgt ved Hen­vendelse til Redaktøren . Regnskabet blev god­kendt. Bestyrelsesvalg var Genvalg.

Bestyrelsen fremkom med Forslag angaaende Forhøjelse af Indskudet for nye Medlemmer, og ligeledes foreslog Bestyrelsen, at der skulde af­kræves Medlemmerne en ekstra Krone for sidste Halvaar 1940 til Hjælp til Indkøb af Sættefisk. Begge Forslag blev vedtaget. Formanden, Sekre­tæren og Forretningsfører Helstrup Petersen blev valgt som Repræsentanter til Danmarks Sports­fiskerforbund .

11 Ansøgninger om Indmeldelse i Foreningen blev godkendt.

Herreekviperingshandler H. C. Nielsen fremlag­de Forslag til Arrangering af større og mindre

Fisketure. Bestyrelsen har ladet udarbejde Materi­ale til dette Formaal. og Medlemmer, som vil benytte sig af denne Fremgangsmaade til at faa Selskab paa Fisketuren, kan faa Materiale udle­veret hos Sportsdommeren, H. Rasmussen, Godt­haabsgade 19 St.

Til Slut udbragtes et Leve for Foreningen, og man samledes saa ved Kaffebordet.

Skalle­h-ttF-atJtnintJeF-.

Af 67.

Naar Dagene bliver korte og Søerne lægger til søger man Trøst i Erindringer og Fiskeliteratur. Da jeg er saa heldig - ligesom Redaktøren - at være i Be­siddelse af en Lænestol, synker jeg ned i denne og gennempløjer C. V. Otter­strøms Bog om de danske Skallearter. Maaske er der noget at lære.

Nu er Skaller just ikke min Specialitet; der er vel ingen Lystfisker, som tager Skaller, naar han ikke har Brug for Agnfisk? Jo, man har dog hørt saa galt. Der var en Gang nogle Englændere, som laa ovre ved Storaa og tog Skaller paa Melorme, de morede sig glimrende! Dr. Lottru p Andersen har engang fortalt om en Herre, som har en Villa ved en af Nordsjællands Søer og har ledet en Ka­nal ind i sin Have. Her sidder da Villa­ejeren og hans Venner undertiden ogsaa og fanger Skaller - og sætter dem ud igen. Men vi andre?

Med 50 Aars Lystfiskerliv paa Bagen maa jeg indrømme, at saadan noget har jeg virkelig ogsaa begaaet. Jeg erindrer en mislykket Tur til Skanderborg efter Gedde og Sandart, hvor vi endte med at ligge ved Slagteriets Udløb og tage Skaller en Masse paa Orm. En anden Gang havde jeg været saa letsindig at gaa med i et Konsortium, der havde lejet. en lille fynsk Sø, hvor der skulde være

1940 SPORTS• FISKEREN 89

nogle store Gedder. Naa, Gedderne tog Lodsejerne paa den anden Side Søen i Ruser og Net, men der var ganske kønt ved Søen, saa mine Børn og jeg tog undertiden derned med Madkurven, og da Geddefiskeriet altid mislykkedes, trøs­tede jeg mig med at øve Langkast med en ny Fluestang, monteret med smaa Blinkfluer, egentlig beregnet til Aborrer. Det gav Masser af Smaaskaller, saa der gik Sport i det, og vi kappedes om, hvem der fik flest.

Til Agnfisk har jeg ofte taget Skaller paa Orm, og ufrivillig fik jeg en Gang kun Skaller paa en lille sort Stallingflue i Skjernaa ved Troldhede; det var Stal­ling jeg var ude efter. Jeg har ogsaa hørt, man kan bruge Franskbrød, og min Lære­mester i Geddefangsten brugte levende Græshopper, naar vi skulde have Agnfisk. Altsaa Skaller tages paa Orm, Franskbrød, Græshopper og forskellige Kunstfluer.

Nu fortæller imidlertid Otterstrøm, at Skallerne i deres yngste Stadier lever af Plankton., især Diatomeer og senere mest af Snegle og Smaamuslinger, som den tager fra Bunden og _vand planterne, desuden æder den en Del Planter og Affald, baade raadnende Plantedele og dyriske Stoffer, men blandt mange tu­sinde undersøgte Skaller fandtes kun to Gange en Igle, en Gang en Bille og 32 Gange Insektrester i Maveindholdet; noget bestemt Insekt synes Skallerne ikke at !oretrække, den er vel i det hele taget Altædende. Regnorme og Græs­hopper turde vel høre til de Fødeemner, som kun ved et Ulykkestilfælde kommer i V andet. Men alligevel er det mærkeligt, at Lystfiskerne med Held bruger en Madding, som ikke hører til denne Fisks daglige Kost.

I denne Forbindelse maa jeg dog be­mærke, at de Skaller, som Englænderne tog paa Melorm i Storaa, og de der tog mine Stallingfluer i Skjernaa, rimeligvis

har været Strømskaller, (Leuciscus gris­lagine) som ifølge Otterstrøm er · mere efter animalsk Føde enci den alm. Graa­skalle. Naar jeg siger det med Forbehold, er det fordi jeg dengang ikke kendte Forskel paa de to Arter, men hvis min Erindring ikke skuffer, var disse Skaller mere slanke og lysøjede end de, der gik i mine hjemlige Søer.

Mon ikke Skallen ligesom andre Fisk til Tider bliver Offer for ren Nysgerrig­hed. Man ser det med Ørred - naar der er en Rise af Døgnfluelarver kan man ganske vist kun fange dem med en Efterligning af den Art som »riser« - til andre Tider kan man tage dem paa rene Fantasifluer, Laksefiskere mener jo ogsaa, at det mere er Nysgerrighed end Sult, som faar Opgangslaks til at slaa efter Fluer. Maaske Skallerne har det paa samme Vis.

Med mine nuværende dyrekøbte Erfa­ringer vil jeg ikke tiere give mig af med det væmmelige Ormegriseri, men bruge Blinkfluer baade til Skaller og Aborrer, og skulde de en Dag svigte, vil jeg bruge en Pasta af Honning og Franskbrød, som har vist sig probat til Karper og Rimter, som jo er nære Slægtninge af Skallen. 67.

Fra Redaktørens Lænestol

Mens store Begivenheder sker ude i Verden, florerer Rygterne alt for meget herhjemme. En spøgefuld Mand her i Odense afbrød forleden en Rygtesmed ved gravalvorlig at sige: De har ikke hørt sidste Nyt:

L.,

,1 u1!

/

-~;.: ·-;·Lc..~i:.:~~i\\,.~ .~,.~;,c .. -"--=·

90 SPORTS.FISKEREN 1940

Indianerne har besat Assens. I sidste Nummer af Ferskvandsfiskeri,

bladet lancerer Redaktionen et Rygte om, at der indenfor Sportsfiskerforbundets Ledelse skulde næres Ønske om en Ind, meldelse i Ferskvandsfiskeriforeningen. Rent fraset, at vi Sportsfiskere i visse Spørgsmaal sætter Pris paa et nøje Samarbejde med de erhvervsmæssige Brugere af vore ferske Vande, er vore Hovedformaal saa forskellige, at man lige saa godt kunde fæste Lid til Rygtet om, at Dansk Jagtforening paatænker at indmelde sig i Landbrugernes Sam, menslutning.

Nej, Hr. Magister Hammer, Indianerne er ikke paa Krigsstien mod Assens.

Indenfor Redaktionsudvalget har man drøftet Betimeligheden af at ud, vide vort Blad med 4 Sider, som Følge af den overvældende Mængde Stof, som Redaktionen ligger inde med. Bladets Økonomi tillader imidlertid ikke dette. Følgelig maa en hel Del indsendt Stof udskydes til bedre Tider - men for at vort Blad skal beholde sin Aktualitet ser vi meget gerne, at Fangstrapporter, Trusler mod vore ferske Vande etc. samt Foreningsmeddelelser snarest indsendes til Redaktionen.

llllllf 1111111 IIIIIIL ~111111 af B. & K.

Manuskriptet. Nu Foraaret er kommet, spirer Ideerne til Som­

merfilmen 1940 frem i Bevidstheden, og i Tan­kerne gennemgaas alt det, der i de kommende Maaneder skal filmes, og foran os ser vi en un­derholdende Film med smukke Billeder, som Venner og Bekendte til Vinter skal glæde sig over. - Og hvad saa, naar Efteraaret kommer, og de enkelte Filmsruller skal sættes sammen til eet Hele, ja saa gaar det i mange Tilfælde saaledes at til Trods for et omhyggeligt Splejsearbejde, og efter megen Bytten rundt paa Scenerne, saa faar Filmen hverken Hoved eller Hale, og den tilfreds­stiller ikke os selv, og heller ikke andre der ser den, skønt Billederne er smukke og rigtigt op­taget. Hvad er Aarsagen? Kort og godt: Mangel paa Manuskript.

Det lyder maaske lidt højtideligt at tale om Manuskript i Forbindelse med Amatørfilm, men ikke desto mindre er det nødvendigt for at opnaa et godt Resultat. Gaa derfor straks i Gang med Arbejdet. Det vil føre for vidt her at komme ind paa Tilrettelægningen og Opbygningen af et Ma­nuskript, men det skal dog nævnes, at først ned­skrives Ideen i Oversigtsform, derefter udformes

Handlingen i Fortælleform, og endelig skrives Drejebogen, der Scene for Scene angiver, hvad der skal foregaa. Desuden maa Drejebogen inde­holde Notater om Kamera-Indstillingen (Nærop­tagelse - Halv-Næroptagelse - Oversigtoptagelse etc.) Ved Rejse- og Reportagefilm kan Manuskrip­tet selvfølgelig ikke udarbejdes i den Grad, at alle Oplevelser noteres, idet disse ikke forud er kendt, men at tilrettelægge »en rød Traad«, hvor­om Rejsebilleder og Oplevelser kan »sno« sig er nødvendigt, og glem ikke Optagelse af Rejsefor­beredelserne, der som bekendt ikke er det mindst interessante. Arbejdet med Manuskriptet kan sy­nes kedeligt, men forsøg engang, og De vil sikkert finde, at her hvor Hjernen og Fantasien har frit Spil, ligger ikke det mest uinteressante ved Films­optageysen, og naar dette Arbejde saa giver et langt mere tilfredsstillende Resultat. kan det vel siges, at det ikke har været overflødigt.

Forbud. Ogsaa i »Sports-Fiskeren«s Filmsrubrik vil det

være paa sin Plads at erindre om Forbudet mod Fotografering og Filmsoptagelse af Kasserner, Lejre, Befæstningsanlæg samt Flyvepladser, det benyttes af den tyske Værnemagt. Ligeledes er det ikke tilladt at fotografere eller filme tyske Troppeled eller Soldater under Kommando (Vagtposter). men alt andet kan filmes uden Indskrænkning, og for­haabentlig giver Sommeren Anledning til Opta­gelse af · mange Meter Film.

Fotokonkurrence. Selv om Rubrikken er forbeholdt Smalfilmen,

henledes Opmærksomheden dog paa Agfas store Sommer-Foto-Konkurrence med en første Præmie paa Kr. 1000,00. Ideen er ny, den lyder: Foto-Illu­strer Bogen »Sfinxen griber ind« med 8 Billeder. Konkurrence-Betingelser kan faas hos Deres Foto­handler.

- Og saa besvarer Filmsrubrikken natur­ligvis ogsaa Spørgsmaal fra Bladets Læsere.

Boganmeldelse. Ludvig Svendsen: Geddefiskeri. 100 Sider, ill.

Hirschsprungs smaa Haandbøger XIX. I et For­ord betegner Forfatteren sin Bog som et Appen­diks til hans i 1932 udgivne Bog, Lystfiskeren. Men den er mere end dette, den er den fornøje­ligste Bog, som er skrevet om vor stadigt mere populære Sport. Adskillige Bøger om Lystfiskeri har set Lyset i de sidste 10 Aar, skrevne af Sports­kolleger med indgaaende Kendskab saavel til Fisk som til Redskaber. Hvad der udmærker den fo­religgende Bog frem for andre, er imidlertid selve den elskværdige Fremstillingsevne, som Ludvig Svendsen er i Besiddelse af. Begynderen føler sig ikke trykket af Ekspertens store Viden og Erfa­ring, mens gamle Sportsfæller er glade over, at han ikke falder for Fristelsen til at brede sig for meget over de forskellige Redskaber etc. Ludvig Svendsen er ikke bange for Sidespring, men faar alligevel det meste med, som kan siges om Emnet. Denne Bog bør ikke savnes i nogen Lystfiskers Bibliotek, og den paa de sidste Sider. givne Fiskejournal benyttes flittigt. A. H.

1940 SPORTS,FISKEREN

LEJ en Kino-Optager

8 eller 16 mm I Sommerferien og optag Deres

egen Sportsfiskerfilm

BACH&KIRK Vimmelskaftet 38 - Centr. 335

Sportsfiskere, iærdigbyg selv !

Katalog samt Beskrivelse af Færdigbygning tilsendes paa Forlangende.

6 Fod 3" Kastestænger til Kastevægt af 8-12 gr

6 Fods - - 14-18 gr 5 Fods - - 25-35 gr føres paa Lager, ligeledes Flue- og Spinne-

stænger. Stænger udføres efter Maal.

Stangbygger G. Andersen, Gimles Alle 4 - København S.

Telefon Amager 9332.

Sportsfiskere. Alle Slags Reparationer af Fiskestænger, specielt Splitt-cane, udføres fagmæssigt og med Garanti

Dansk Fiskestangs-Fabrik H. Jensen, Gasværksvej 5, Herning

Sagfører, cand. jur.

OLAF HOLMARK Guldsmedegade 3

AARHUS Telf. 213 & 10,170 Telf. 213 & 10,170

Vi har alt hvad et Lystfiskerhjerte ·begærer: Stænger, Liner, Spinnere, lette eng. Gummistøvler, praktiske Lumber Jackets, Ridebenklæder, Oilskinds­frakker etc.

Kun førende Fabrikata.

AQUILA Volden 2 - lige v. St. Torv - Tlf. 1011

AARHUS

For 15,000,00 i gammelt Lager af ori­ginale engelske Fiskeriartikler til gam­mel Pris, ligeledes mine bekendte Loch. Ness Hjul sælges til samme Pris som sidste Aar.

Ingen Butik, billig Administration og gode Varer med en stor Omsætning.

Varerne sendes over hele Landet, for Kr. 10,00 fragtfrit.

Fabriken

,,HJ\RRITZ" Banegaardsgade 34 - Tlf. 1196

AARHUS Udsalget lukket Lørdage

El i ma r Schmidt Aalborg Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik

Grundlagt 1899

Hummer ... Luksus Rejer Krabber - Sardiner - Tunfisk

Makrelfil~ etc .

,,Sportsiiskere". mangler De Olietøj, Sweater, svære Sokker eller en helt rigtig Stang, saa lad os tale om det i:

,,English House" Østeraa 2 - Aalborg.

(Olietøj og Stænger repareres.

Sportsfiskere ! Nu er Sæsonen inde! Vi har Ud­valget i alt, hvad man kan ønske sig for at faa Bid.

Se vort Lager og Udstillingsvinduet og tal med Ekspedienterne i For­retningen om, hvad De har Anv. for

Christian Christensen Vejle • V estergade 15, Telf. 2095

91

92

11 j I r \ I

I i!· I '\i:' . I ~ I

1·1 i jl ' I I·· i

[i: (li

. J

.. li I

I I

I I I•;

~ ,.

I

I

I; l

. I

I

I

' I I I

/

i I I I

·I

.. .... _ -~.,.. -..: - -- ·-

.. ~i·· I I ,r--;.:•I~.,.. ,.-. . ·---, . ~

SPORTS,FISKEREN 1940

HVOR MØDES VORE

AALBORG

Hotel Kong Frederik Telefon 6730 - 6731

BRANDE

Madsens Hotel Telefon 80

HADSTEN

Hadsten Kro Telefon 18

HERNING

Centralhotellet Telefon 409

HOLSTEBRO

Hotel Schaumburg Telefon 41 og 42

VEJLE:

Grand Hotel Telefon 1227 - 1228 - 1229

GRØNLUNDS HOTEL SKERN

modtager Lystfiskere i Pension Fiskekort faas paa Hotellet. -

P. N. Pedersen Teli. 19

»LYSTFISKERE« I Hold Ferie eller Weekend paa :

HOTEL BRANDE Brande - Telf. 3

7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa Dagkort a 2 Kr. faas paa Hotellet

Ærbødi~st : Sofus Madsen. )

SPORTSFJS KERE? SILKEBORG

Hotel D ania Telefon 6 - 686 - 687

SKIVE

H aandværker foreningen Telefon 820

VIBORG

Hotel P hønix Telefon 257 - SO

AARHUS

Klosterc afeen Hus) (Kvinderne~

Telefon 3662

VIBORG

Borger & Haandv ærkerforeningen Telefon 85

~æsfqil'erq.oarJe n "T roJJLø( PENSION Troldhede Stc EFTER for lystfisker< AFTALE Fiskekort faa,

C. Ch,

Lystfiskere. Naar De kommer · paa »Knudsens Dem gode Værel hyggelige Omgive

P. Nielsen.

Fabrikation og R Fiskestænger

ion . Centralt beliggende til Skjern og Vorgod Aa . til 3 forsk. Fiskepladser.

stensen - Tlf. 1

I Holstebro, bo da Hotel«, der byder

er, god Mad og ser - Telefon 410.

paration af

SPECIELT GREEN

Fiskestani HEART

abrikken Voldsgaar , Odense. Tlf. 2431