Nr. 6

m~~rnmmmm11111111111111111111 ·

Varde Aa

14. Marts

1935

11111llil11111~111mm~m1111111111111111

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

1. Juni 1935. ~ 10. Aarg.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Maskinsætter

Hovedskou med to

Blanklaks paa 14 og

10 Kilo, fangede i

~-1

Varde Aapaa Skal­

ledyp den 14 Marts.

Siden Varde Aa for

nogleAarsiden blev

oprenset, har det

været smaat med

Laksen der, men nu

synes den at være

vendt tilbage. '

111111~111111111111111111111111111111111111111111111

ES SPORTS-FISKEREN 1935

Laksefiskeriet iFinisterei 1934 I November gaar de første Laks op for at lege

i de smaa Kystfloder i Departementet Finistere (Bretagne). Som enhver Fisker ved, gaar Laksen op for at lægge Æg i de ferske Vande, som de ef­ter kortere eller længere Tid atter forlader. For at. kunne faa Laks maa man følgelig lade et ret stor Antal Ynglefisk faa Lov at komme op at lege i de Dele af Floden, hvor de er vant til at lægge Æg, og derefter faa Lejlighed til at komme til­bage til Havet. Hvis Erhvervfiskerne har sat for mange Net i Flodmundingerne, hvis de industri­elle Spærringer er uoverstigelige , Vandet forure­net og Smugfiskerne ustraffede, formindskes Lak­sebestanden hurtigt. Derfor maa der strengt Op­syn og velegnede Forordninger til, hvis vi skal be­vare den Rigdomskilde, som Laksefiskeriet er baa­de erhvervs- og turistmæssigt.

Da der hvert Aar laves Statistik over Antal­let af fangede Laks, vil vi nu undersøge disse Tal, der, selv om de er ufuldstændige, dog giver en Ide om, hvor mange Fisk, der er taget i Finistere, dels i Net i Udløbet, dels paa Snøre i Floderne - uden forøvrigt at glemme de ulovlige Methoder, som be­nyttes af Smugfiskerne.

1. Floderne i Sydfinistere.

Lad os følge Kysten, idet vi begynder ved Mor­bitan, og drager nordefter. Vi møder da først Mun­dingen af Laita, der løber gennem Distriktet Quim­perle og har to Bifloder, Elle og !sole. Forhen var Elle meget lakserig, men Bestanden er i Øjeblik­ket stærkt reduceret. Efter Statistiken for 1934, fangedes der i Elle 178 Stk., i !sole 4, men ved Laitas Munding 620. Heraf ses, at Erhvervsfisker­ne ved Udløbet tager Broderparten, og derfor har en i Quimperle nedsat Kommission forlangt, at Erhvervsfiskerne kun faar Tilladelse til at fiske de 5 af Ugens Dage, for at et større Antal Opgængere kan komme op til Legepladserne og Forringelsen af Flodens Fiskebestand standses. Departementets »Amtsraad« og 10 Kommuner langs Laitas Bred­der har sluttet sig hertil, men - »Kongen i vore ferske Vande« er ved at blive »Valgfisk«, og poli­tiske Hensyn er kommet i Vejen. Dog skal det anerkendes, at der nylig er nedlagt Forbud mod, at en amerikansk Fabrik ved !sole leder Affald og urent Vand direkte ud i Floden, da dette na­turligvis skader Laksen, og vi haaber, at hverken Fiskerne eller Beboerne langs Floden for Frem­tiden faar Grund til at klage over denne uden­landske Fabrik.

Drager vi fra Laita mod Nord (Vest), kom­mer vi til Mundingen af Belon, der er mest kendt

for sine Østers, men hvor der dog i det nedre Løb blev taget 112 Laks; dernæst har vi Aven, en glimrende Lakseflod, hvor Fangsten beløb sig til 65 i selve Floden og 145 ved Mundingen. Der har i Aar været mange Laks i Qvimpers Floder, hvor der er skrapt Opsyn. For Odets Vedkommende to­ges 345 i Jet og 48 i Steir, endvidere tog Erhvervs­fiskerne 400 i Fodmundingen.

For Goyen, der løber forbi Port Croix, blev Tallene 30 Laks i Floden, 55 i Udløbet.

2. Floder, der udmunder i Bugten ved Brest.

I Bugten ved Brest udmunder Floderne Aul­ne og Elorn. Aulne gennemstrømmer Distriktet Chateaulin, og bestaar af Floden Aulne, hvor der toges 125 Laks, og Aulnekanalen, der naar op paa ca. 1000, medens 156 blev fanget i Net ved Udlø­bet. I Følge en Opgørelse fra de lokale Jernbane­stationer, blev 564 Laks til en Værdi af 67,680 Francs sendt med Banen ud af Departementet. Laksefiskeriet i Aulne, der gælder for en af Frank­rigs bedste Laksefloder, anslaas til en samlet Vær­di af 153,720 Francs. Det er Beboerne langs Floden, som stikker denne Sum i Lommen, og det er og­saa dem, der tjener paa den Hærskare af Turi­ster fra Paris, Svejts og andre Steder, som lok­kes til Chatalilin og Chateauneuf for at forsøge at fange en sølvglinsende Fisk. Fiskeriet er altsaa en reel Rigdomskilde, og det var klogt af den lo­kale Sammenslutning af Fiskeriforeninger, da den i sin Tid fik sat igennem, at de Net, som Erhvervs­fiskerne i Port Launay havde sat ud, blev fjernede. Disse saakaldte Sømænd fiskede i fersk Vand, og deres Net var saa nedrigt anbragte, at de hindre­de al Opgang i Kanalen.

Nær Spezet har »Flod og Skovvæsenet« ladet lave Fiskedamme for at skaffe Udsætningsfisk, men som Følge af en uheldig Ledelse af denne Statsinstitution har de opnaaede Resultater ikke staaet i Forhold til Udgifterne, og de lokale Fi­skere beklager sig ikke uden Grund over, at der fra officiel Side drives Vildttyveri for at fange Fisk til Dammene. Efter at Fiskerisammenslutnin­gen fik udvirket, at der i Aar fra »Flod- og Skov­væsenet« sendtes en Embedsmand, der havde no­get bedre Begreb om Fiskeavl, er Antallet af Op­gængere i Aulne blevet noget større.

Hvor det skønnes nødvendigt, bør der nemlig drages Omsorg for, at Kanalens gamle Fisketrap­per, der er af Træ og slet vedligeholdte, erstattes af nye og mere praktiske. Tre nye Laksetrapper er anbragte ved forskellige Dæmninger. I 1934 blev Aulnefiskerne opskræmmede ved Rygtet om, at 5 Fabrikker, som laa ved Kanalen og brugte Vand­kraft til at drive de elektriske Maskiner, der an-

1935 SPORTS-FISKEREN 59

vendtes - og som hidtil havde tilhørt den natio­nale Krudtfabrikation, skulde overtages af et Elek­tricitetsselskab med Tilladelse til at forøge Ydeev-nen, hvorved Lakseopgangen vilde blive stærkt

reduceret. Paa denne Vis vilde man under natio­nalt Forsvars Maske ødelægge Laksefiskeriet. Hel­digvis renoncerede Elektricitetsselskabet paa egen Haand paa de fem Fabrikker.

Vi tillader os - en passant - at gøre op­mærksom paa, at det nationale Forsvar var bedre tjent med, at man forsøgte at gøre Kanalen mel­lem Brest og Nantes sejlbar. Den har i de sidste 8 Aar været spærret af et Elektricitetsværk, som man ikke har kunnet tvinge til at holde sig Kon­cessionens Betingelser efterrettelig. Under Ver­denskrigen, da saa meget Jernbanemateriel be-

. fandt sig i det østlige Frankrig, brugtes Kanalen til Transport af Tømmer, Skifer og Kolonialvarer.

Efter Aulne, som er den største Flod i Fini­stere, kommer tre Smaafloder, ved hvis Mundin­ger der i 1934 kun blev taget 10 Laks. Ved Doua­las blev der nemlig under Krigen anlagt et Bom­uldsblegeri, hvis skadelige Afløb har ødelagt al Opgang. Man har her oplevet et Eksempel paa, at man ikke faar Laksen til at gaa op i et Vandløb, den engang har opgivet, selv om man prøver at skabe en ny Bestand ved Udsætning.

I Elorn, der løber forbi Landerneau, toges 87 Laks i Floden, 26 i Udløbet. Elorn er en udmærket Flod, der officielt rangerer under Lakseflodeme. Der trænger imidlertid til Foranstaltninger for at lette Opgangen, men Myndighederne har aldrig taget sig af den Sag. Fiskerne maa foreløbig slaa sig til Taals med, at Fiskeriforeningen i Lander­nea u har ansøgt om Forbud mod Fiskeri ved Dæm­ningen ved Forestic og Anbringelsen af en bevæ­gelig Rist ved Fabrikken Traon-Elorn.

3. Floder i Nord-Finistere.

Disse er ikke særlig vandrige, og følgelig er der ikke mange Laks. I 1934 tog man 4 i Abe~-Ildut og 2 i Aber-Vrach. Særlig mærkes Pence, hvor der fangedes 140 Laks i den lange, snævre Munding mod kun 10 i selve Floden. Fiskerisammenslutnin­gen arbejder stadig paa at faa forbedret Forhol­dene i denne Flod og har opnaaet, at der fra 1. Januar 1935 vil blive udstedt to Forbud, et fra Flodvæsenet og et fra Marinen, begge gaaende ud paa at fjerne den Laksefælde, der dannes af Bro­en i Landsbyen Penze. Endvidere forhandler »Flod­og Skovvæsenet« med Vandmøllen sammesteds, hvis Dæmning hindre Opgangen.

Fra de fem følgende Smaafloder meldes kun om 25 Laks.

Slutning. Laksespørgsmaalet har en ikke ringe Betyd­

ning for Finistere, men kun faa er klare over det. De Embedsmænd, som burde tage sig af det, eller i det mindste hjælpe Fiskeriforeningerne og deres Sammenslutning, er som Regel fremmede paa Eg­nen og beklæder kun midlertidigt deres Embeder der. Desuden gør de sig kun sjældent den Ulejlig­hed at sætte sig ordentlig ind i en Sag, hvor de mangler Indsigt. Laksespørgsmaalet vilde derfor være faldet bort af sig selv, hvis der ikke havde væ­ret saa stor Fremgang for Laksefiskeriet i Floder­ne, takket være de lokale Fiskeriforeninger, der fylkes under Hovedsammenslutningens Banner. Enighed gør stærk.

Forøvrigt kan Departementet slet ikke undvæ­re denne naturlige og turistmæssige Rigdom. I 1934 fiskedes ialt 2413 Laks til en Værdi af 289,560 Francs i Floderne, 1679 til 201,480 Francs i Net af Erhvervsfiskerne ved Udløbene, ialt Laks for ca. t/2 Million, det er dog en Post.

Og nu, Elever af den store Set. Peter, faa Grej­erne i Orden. Laksefiskeriet begynder den første Lørdag i Februar 1935.

J . Salam. (La Peche.)

Tre Arter Regnbueørred. »Regnbueørred« Salmo irideus er en importe­

ret Fisk, som er bragt ind i Landet af Fiskeavlere, og fra Dammene, dels tilfældigt og dels med For­sæt, er blevet spredt over mange danske Ørred­bække, hvor der forhen kun fandtes Salmo trutta. Dens Artsmærke og Levevis er nærmere beskrevet i »Danmarks Fauna«, Bindet: BlØdfinnefisk (af Otterstrøm) Side 151. Her skrives bl. a. »I de Vandløb, ved hvilke der· ligger Dambrug, findes der oftest ikke faa mindre Regnbueørred, men inden disse naar Modenhed, forsvinder de som Regel - vistnok fordi de vandrer til Havs. - -Skønt der er gjort mange Forsøg paa at udsætte Regnbueørred i Vandløbene, har disse Forsøg hos os ikke ført til gode Resultater, ligesaalidt som i Tyskland.«

I Følge L a P e c h e har man i Frankrig gjort lignende uheldige Erfaringer, hvad man saa me­get mere beklager, som Regnbueørreden taaler højere Temperatur end Salmo trutta. Ganske vist har man i Svejts, ved Øvre~Rhone, mellem Nieder­wald og Oberwald, hvor store Fosser afspærrede en 17 Kilometer lang Strækning, set, at Szirideus udsat i 1929 forblev i Vandet og formerede sig, men i al Almindelighed gælder, at udsatte Regn­buer ikke danner en blivende Bestand.

60 SPORTS-FISKEREN 1935

Denne frapperende Kendsgerning synes det nu, man er ved at faa Forklaring paa, takket væ­ret Oplysninger fra det amerikanske »Bureau of Fisheries« i Washington. Det siges, at Salmo iri­deus er den samme som Salmo gairdneri fra Flo­derne ved Stillehavet. Den kaldes ogsaa Staalho­ved~Ørred, og ligesom Laksen og Havørreden sø­ger den til Havs, naar den har naaet en vis Alder, men den k an undertiden blive hele sit Liv i fersk Vand.

2. En anden Art, Salmo chasta, ogsaa fra Veststaterne og der ogsaa kaldet Regnbueørred, gaar ligeledes til Havs og kan ligesaa fuldende sit Livsløb i fersk Vand, hvad den ogsaa gør, naar den omplantes til fremmede Egne, hvor der er Hindringer, som spærrer for Udvandringen.

3. Salmo lewisi, Sortplettet Ørred, eller »Ban­ditørred« (cutthroat trout) er ligesaa stationær som Bækørreden, Salmo trutta fario. Den hører hjemme i de vestlige Mellemstater af U. S. A. , saaledes i de øvre Dele af Snakeriver, som løber til Stillehavet og i Yellowstone og andre Tilløb til øvre Missouri. Den har ikke ringeste Tendens til at udvandre, men desværre en stærk Tendens til at bastardere med alle mulige andre amerikan­ske Ørredarter - og saa er man lige vidt. Dens Æg er ført til Europa, men har kun forsynet os med en hel Række Bastarder. !Kunde man ud­rydde samtlige hidtil indførte »Regnbueørred« af vore frie Vande og helst af Dambrugene - og er­statte dem med Æg og Yngel af Sortplettet Ør­red, vilde vi kunne faa en Ørredbestand, der for­enede Bækørredens Stabilitet med Regnbueørre­dens hurtige Vækst og Ta,alsomhed for en Tem­peratur over 18 Grader.

Dette bliver naturligvis tildels Fiskeavlernes Sag, men har ogsaa Interesse for Lystfiskerne, da vi ofte udætter »Regnbueørred«, der, hvor vi har Fiskeret, og naturligvis foretrækker den Slags, som vil blive, vokse sig store og formere sig der, hvor de er udsat og ikke stikke af, naar de har naaet »Konfirmationsalderen«.

Resume. Regnbueørred - Salmo irideus - har følgen­

de Former: 1. Salmo irideus gairdneri - Staalhovedør­

red. Vandrefisk. 2. Salmo irideus shasta - Regnbueørred.

Vandrefisk. 3. Salmo irideus lewisi - Sortplettet Ørred.

Standfisk. Om de specielle Artsmærker for disse tre For­

mer haaber vi senere at kunne skaffe Oplysning. Red.

Bændeltangens Uddøen. Efter La Peche.

De af vore Læsere, der har været paa Ferie­ophold i Nærheden af Granville (ved Kanalen overfor de normanniske Øer) kender i det mind­ste af Omtale Aalegræsset, som er en af denne maleriske Kysts undersøiske Rigdomme, og som her kaldes Varek. °Indtil for faa Aar siden høstede baade Søfolk og Landboere denne Himmelens Ga­ve, der kunde yde selv den fattigste et godt Ud­komme, takket være de Privilegier, som Colbert -Ludvig den 14endes Finansminister - gav IKyst­byerne for at holde Beboerne skadesløse for de Landstrækninger, som det graadige Hav tilrev sig.

I over 100 Aar har Indbyggerne fra flere Smaabyer sammen med Søfolk fra Fiskerhavnene, paa forskellig Vis høstet den rige Mængde Aale­græs, som dækkede Fladvandet, og fra Land kun var tilgængeligt, naar Ebben var lavest. Siddende højt oppe paa tohjulede Enspændervogne kørte Mænd og Kvinder ud i Vandet for med Le at hø­ste det værdifulde Søgræs, der paa denne Stræk­ning hvert Aar gav flere Jv.[illioner Fr. ialt, eller til hver Familie mellem 10 og 20 Tusinde Fr., ef­tersom Høsten var god til.

Men ak! De sidste 2-3 Aar er Aalegræsset forsvundet. En slem Bakteriesygdom har angrebet Bændeltangen og har ganske raseret de undersø­iske Marker. Befolkningen er ulykkeligt stillet. søfolkene skyder Skylden paa Landboerne og om­vendt. Men Bændeltangen skyder ikke mere.

Mr. Emmanuel Bournier har i en Række Ar­tikler »Le J.ournal« undersøgt den økonomiske Rækkevidde af denne Sag. Han har især paavist, hvorledes Aalegræsset har været Basis for denne Kystbefolknings Eksistens. Jeg skal kun gøre Re­de for de Følger, Bændeltangens Forsvinden vil faa for vor Fiskebestand, der vil lide stærkt unaer det; men først et Par Ord om Bændeltangen eller Aalegræsset - Zostera Marina - ikke at forvek.:,le med den andetsteds voksende Zostrea rana -en helt anden Plante end Blæretangen Fucus vesi­culosis, en Brunagle, som vokser andre Steder. Bændeltangen, der er en Blomsterplante hørende til Vandaksfamilien, optræder som et fint blødt Græs af en smuk grøn Farve. Den har krybende Stængler og butspidsede, skedeformede Blade, der kan blive helt op til 1 Meter lange. ')

') Det tørrede Aalegræs bruges til Taingmadrasser etc. Af Asken kan fremstilles Jodsalt etc. 0. A.

1935 SPORTS-FISKEREN 61

Den undersøiske Eng ved Granville var fordum 20 Km lang og naaede helt over til Chausey-øer­ne. I de fire af Aarets Maaneder blev den med Le og Skraber, klippet, slaaet og nedtrampet i alle Retninger. Da Sygdommen kom, kunde den ikke klare sig overfor denne intense Ødelæggelse, dette tøjlesløse Raseri. Aalegræsset blev Ødelagt og for­svandt.

Naar man imidlertid kender den nære For­bindelse mellem undersøisk Flora og Fauna, ved man ogsaa, at den Omstændighed, at en Fiske­grund paa ca. 30,000 Hektar forsvinder, vil virke ødelæggende paa vor Fiskebestand. Vi ved, at om Foraa.ret -- lige til Maj og Juni - kommer alle mulige Fisk ind til Kysten for at lege. Saaledes: Tunge, Pighvar, Rødspætte, Slethvar, Mulle, Bars, Rokke, Hornfisk og fl. Dette er iøvrigt Hovedgrun­den til det - iøvrigt meget slet respekterede -Forbud mod at trawle indenfor 3 Milegrænsen.

Men naar Vegetationen er væk, hvor skal saa Fiskene lege? Hvor finder Æg og Yngel, der er udsat for saa mange Farer, et Tilflugtssted, hvor de kan udvikle sig? Hvis det ellers passer, at vore Floder og Vandløb er ved at blive fiskefattige, saa er Forholdet omtrent det samme i Havet. Stati­stikken viser, at Trawlerne nu bruger 50 pCt. mere Kul for at opnaa det samme Udbytte som for 10 Aar siden - et sikkert Tegn paa, at Fiskerigdom­men aftager.

Der kunde siges en hel Del i den Retning, thi det er sørgeligt at se, hvor daarligt Reglementerne blive overholdte, og hvorledes man ser gennem Fingre med Lovovertrædelser paa Havet.

Kære Brødre blandt Ferskvandsfiskerne - vi er omsider havnede i samme Baad!

Forøvrigt har man straks faaet at mærke, at der mangler Liv, hvor Bændeltangen forhen bred­te sine grønne Enge. Det er Slut med at tage Østers, Muslinger og andre lavere Dyr, og desuden er alle de ovennævnte Fiskearter borte. Man maa antage, at disse 30,000 Hektarer Aalegræs, hvoraf kun en Brøkdel blev afhøstet hvert Aar, var en veritabel Udklækningsanstalt for en utallig Mængde Vandvæsener, som kom langvejs fra for her at finde det passende Ly for Leg og Artens Formering.

Vi har al Grund til at beklage os over, at vore Ulykker som oftest skyldes vor egen Uforstand. Aalegræsset var i Aar begyndt at skyde frem igen paa enkelte Steder, det blev paany afhøstet meget grundigt, mens almindelig Forsigtighed burde have faaet os til at hæge om dette spirende Ha.ab om Fornyelse af den undersøiske Eng og alt, hvad den bringer med sig. Det er gaaet her, som det for 10 Aar siden gik ved de normanniske Kyster,

hvor Beboernes Havesyge bogstavelig talt raserede de Blaamuslingbanker, som ved fornuftig Udnyt­telse kunde være blevet en stadig rindende Ind­tægtskilde; nu forsvandt Indtægten sammen med Kapitalen.

Lad os haabe, at der for Bændeltangens Ved­kommende i Tide maa blive taget Forholdsregler til at bevare en naturlig Rigdom.

A 1 i n C a i 11 a s.

Tangpesten. Det i ovenstaaende Artikel omtalte Fænomen,

Bændeltangens (Aalegræssets) Hensygnen, skyl­des en Rodbakterie og har gentagne Gange været omtalt i vor Dagpresse, da vi kender det samme fra vore Farvande, og det har vakt megen Bekym­ring for Havfiskeriets Fremtid. Som det ses af ovenstaaende, synes Pesten dog paa fransk Grund at have kulmineret, forhaabentlig sker det sam­me her. Vi er for saa vidt heldigere stillet, som · Bakterien fordrer en vis Saltholdighed for at tri­ves. Derfor staar Aalegræsset grønt paa de Kyst­strækninger, som ligger nær Udløbet af en Aa, og Sygdommen er hidtil ikke gaaet ned gennem Bæl­terne og kommer næppe ned i Østersøen.

Vi Sportsfiskere behøver næppe at frygte for, at vore brakvandssøgende Sportsfisk - Gedder, Aborrer, Rimter etc. - skal ophøre at søge Aale­græsset med dets Vrimmel af Fiskeyngel og andre Smaafisk.

Tunfiskens Vandringer. Efter Fishing Gazette.

I mange Aar har Videnskabsmænd fra forskelli­ge Lande studeret Tunfiskens Vandringer. Dr. Mas­simo Sella, fra Havforskningens biologiske Institut i Rovigno d'Istria, anses for den største Authoritet paa dette Omraade, og har utrættelig haft sin Op­mærksomhed henvendt paa denne vigtige Fisk. Han er kommet til det afgørende Resultat, at den atlantiske Tun ikke er artsforskellig fra Middelha­vets, men andre Arter lever omkring Canarerne og i de vestlige og sydlige Partier af Atlanterhavet. Middelhavstunens Vandringer strækker sig om­trent fra Vendekredsen til hinsides Polarcirklen; den viser sig ved Azorerne, Canarerne og Madeira, saavel som ved Nordkap, i Murmanshavet og ved Island. Det er den Slags Tun, som fanges i Nordsø­en ud for den engelske Kyst og i norske Farvande. (Samt i Kattegat - 0. A.).

Havets Saltholdighed har ingen Indflydelse paa Vandringerne. Fiskene føler sig lige saa godt hjem-

62 SPORTS-FISKEREN 1935

me i det joniske Hav med dets høje Saltindhold som i de mindre salte Farvande ved Marmarahavet og Bosporus; men det er konstateret, at de store Tunfisk fordrer mindre salte og mindre varme Van­de i Gydetiden end de smaa. De rigtig store Tun­fisk er forholdsvis faa og synes at aftage i Antal Aar for Aar.

Tunfisk vokser ret langsomt efter følgende . Scala:

1. Aar: 4. 8.

14.

8 Pund. 50

200 500-600

Tunen gyder første Gang i sit tredie Aar, naar dens Vægt er omkring 30 Pund. Æggene udklæk­kes meget snart, Yngel og Unger vokser hurtigt. De mest yndede Legepladser er ved Kysterne Nord og Øst for Sicilien samt i Adriaterhavet. Fiskeri­sæsonen falder to Gange aarlig, i Juni-Juli, naar Gydningen foregaar, og atter om Vinteren, naar de store Tun er søgt til de hjemlige Farvande. De un­ge synes bedre at kunne taale lave Temperaturer. De store Fisk afslutter Legen sidst i Juni og de mindre sidst i Juli. Umiddelbart efter Gydningen sker Borttrækket; de store Tunfisk ankommer der­for til Nordsøen i Begyndelsen af Juli og de min­dre sidst i Juli og Begyndelsen af August. Det sy­nes, at Golfstrømmen har nogen Indflydelse paa Vandringerne.

Tunen er en meget graadig Fisk. De tager sto­re Fisk af alle Arter, men deres Yndlingsføde. er Sardiner, Ansjoser, Makrel, unge Sild og »Stor­svæv« (Makroplankton). Der er til Tider hele Ban: ker af Storsvæv, og naar Tunen søger dertil er den let at fange. Messinastrædet sværmer med heldige Harpunfiskere paa de Tider, da Storsvævbankerne viser. sig · der. Ellers er Tunfangsten periodisk og af­hænger af Smaafiskestimerne. Naar Ungsilden er talrig i Nordsøen, findes der ogsaa mange Tunfisk. De søger hjemad efter Størrelse, de største tager af­sted allerede tidlig paa Høsten. De dvæler nogen Tid i Biscayabugten og gaar saa gennem Gibraltar­strædet tilbage til Middelhavet.

C. B.

Hvis denne italienske Iagttagelse holder Stik, tages Gninden bort fra de Anskuelser, .som fornylig hævdedes' i Sportsfiskeren af Direktø,r Ludvig Svendsen. Hr. L. S. an­saa ·de danske Tun i Kattegat for en Del Stammer, som en Gang var kommet ind i vore Farvande og blev her hele Aaret. De store Tunfisks Sjældenhed tilskrev Hr. L. S ., at de var fangede her.

Efter den italienske Paastand rejser vore Tunfisk bort hvert Efteraar, og hvis der overhovedet bliver nogle her Vinteren over, er det kun de smaa, mens de store er

kuldskære og s~;ger til det varme Middelhav. De store Tunfisks Aftagen maa da tilskrives, at de der efterstræ­bes baade i Legetiden, c,g naar de er søgt i Vinterkvarter.

A. H.

Om at "mede" Fugle. Vi omtalte i forrige Nr., at en engelsk Sports­

fisker ved et Uheld fik kroget en Rødkælk, som det dog lykkedes at befri. Fishing Gazette opfri­sker i sidste Nr. en lignende Tragedie, der endte med, at Fuglen gik til - og advarer mod at lade agnede Kroge ligge saaledes, at Smaafugle kan komme til Skade.

Søfolk, som har faret paa Varmen, ynder at fortælle, at de har fanget Albatrosser paa Krog, agnet med Sild, som Fuglene ofte snapper i Luf­ten. En dansk Hændelse af lignende Art gengives her efter »Lystfiskeren« for September 1927.

En af de første Dage i Juli Maaned i Aar laa nogle Baade om Eftermiddagen paa Lan­gebank og fiskede Aborrer. Aborrerne bed sløjt - de var ogsaa meget smaa - saa de brave Fiskere havde rigelig Tid til at se paa en Alk, der ganske ugenert af Baadene svøm­mede rundt i disse umiddelbare Nærhed. Ef­ter en af sine mange Dukkerter kom den op med en Løje i Næbbet, og det viste sig, at det var en af Fiskernes Agnfisk, den havde for­grebet sig· paa. Hr. W. var ikke længe om at opdage, at det var ham, der havde faaet den enestaaende Chance at fange en Fugl . paa »Løs Line«.

Fuglen skreg og skabede sig efter bedste Evne, men overfor Hr. W.s øvede Haand maat­te den snart give fortabt. Det var et herligt Syn at se den blive løftet ind i Baaden med Ketcheren. Nu forestod imidlertid det vanske­ligste Arbejde, at befri den stakkels Fugl fra Krogen, men Operationen lykkedes, Patienten overstod den og fik sin Frihed, 'som den straks benyttede til en Dukning. Med bange Anel­ser saa vi dens Forsvinden, men heldigvis var den blevet klog af Skade og forlagde sin. Tum­leplads til et andet for os Fiskere heldigere valgt Sted.

Saavidt Lystfiskeren - dengang nærvæ­rende Blads Redaktør boede i Løkken ved Vesterhavet, blev der undertiden ilandbragt Fugle, som havde bidt paa udsatte Torske­kroge. Disse var som oftest agnede med Sand­orm, og de saaledes, dræbte Fugle var Dykke­re, oftest Sortænder, men ogsaa en enkelt Tejste.

1935 SPORTS-FISKEREN 63

Et Par Smaating om Hjul. I Artiklen »Fiskegrejernes Historie« i »Sports­

fiskeren« for 1. April findes nogle Linier om Hju­let, som jeg ikke synes bør forblive uimodsagt. Det siges nemlig, at Hjulet blev opfundet 1884 af Mal­loch og .saaledes kun er 50 Aar gammelt.

Nej, det er meget, meget ældre. For halvtreds Aar siden brugte alle rigtige Sportsfiskere Hjul paa Stangen, og man havde Hjul, der var lige saa gode ,og brugbare, som de me;re - modernei Kcm-1s.truktioner nu.

Opfindelsen af Hjulet kan ikke nøjagtigt tids­fæstes, men det er mindst henved 300 Aar siden, det fØ·rst brugtes.

Den første Omtale af Hjulet, jeg kender, fin.­hos Izaak Walton. I »The Compleette Angler«, hvis første Udgave er fra 1653, læser man i Kapitel VII, som handler om Laksefiskeri, følgende:

»Note also, that many use to fish fora salmon with a ring of wire on the top of their rod, through which the line may run to as great a length as is needful when he is hooked. And to that end, some use a wheel about the middle of their rod, or near their hand; which is to be observed bet­ter by seeing one of them, than by a large demon­stration of words«.

(Det maa ogsaa bemærkes, at mange bruger at fiske efter Laks med en Ring af Staaltraad i Toppen af deres Stang, hvqrigennem Linen kan lø­be ud saa langt, det er nødvendigt, naar Laksen er kroget. Og til dette Formaal bruger nogle et Hjul omtrent paa Midten af deres Stang eller nær deres Haand; hvilket bedre kan opfattes ved at se et af dem, end ved en længere Fremstilling af Ord.)

Øjensynlig var Walton ikke videre godt kendt med Hjulet, og man føler sig ikke ganske sikker paa, om han selv har set det, som han tilraader Læserne at gørn. Han har ikke selv brugt Hjul, og i Charles Cottons Tillæg om Fluefiskeri efter Ørred og Stalling, som var vedføjet i Udgave af »The Camplette Angler« 1676, omtales Hjulet ikke.

Efterhaanden er Brugen af Hjul imidlertid trængt igennem, og før Aar 1800 var det alminde­ligt i England. Jeg ved ikke, naar det først an­vendtes i Danmark, men den ældste danske Bog om Sportsfiskeri »Færskvandsfiskeriet« af Arthur Fedder.sen, fra 1873, indleder sin Omtale af Hjul med: »Som enhver Fisker ved, har man 3 Slags Hjul: det simple Hjul, Fjederhjulet og Hjulet med Multiplikator«.

Mallochhjulet, som fabrikeres af Firmaet P. D. Malloch i Perth i Skotland, var og er et Hjul, som under Udkastet stilles paa tværs af stangen, og Linen løber ud, uden at Tromlen roterer. Ved !udrulning drejes Hjulet atter i normal Stilling. Victor Hansen skrev i 1893, at Mallochhjulet var opfundet »for et Par Aar siden«, saa 1884 passer nok.

Illingworthhjulet er en Videreførelse af sam­me Princip, men det er ikke drejeligt og staar al­tid, baade under Udkast og Indrulnin.g, paa tværs. Det er beregnet til Brug af meget spinkle Liner og tynd Gut, og Kasteifiskeri med meget fine Grejer, Liner ned til 1-2 Ms. Brudstyrke, Krog­sæt paa 1 Tomme og Devons ned til 'I• Tomme, er i de senere Aar blevet mere og mere populært i England under Navn af »Thread-line Angling« eller »Light Ca.sting«. Der er efterhaanden kom­met adskillige andre Hjul for dette Fiskeri paa Markedet f. Eks. Spinet, Stanley, Turntable, Altex og Diskussionen i »Fishing Gazette« drejer sig, saa vidt · jeg mindes, om Fremkomsten af det første Hjul, som var beregnet paa denne særlige F'iske­maade.

Multiplikatorhjulet blev opfundet af Brødrene Meek, Urmagere i Frankfort i Kentucky. Det nøj­agtige Aar er vist ikke til at opgive, men det lig­ger lidt før 1840. De nuværende Fabrikanter af »Meek-Hjulet«, The Horton Mfg. Co., skrev i de­res 1934-Katalog, at de første Hjul blev byggede »nearly one hundred years ago«. Konstruktionen var væsentlig den samme som nu, og den haand­værksmæssige Udførelse var fremragende. Brødre­ne Meeks Lærling Milam begyndte for sig selv noget senere, saa kom Talbot, og i vore Dage er Fabrikanternes Antal legio. Linefører og de for­skellige Anti-back-lash Opfindelser er senere Til­føjelser, som sjældent bruges af de virkelige Kaste­eksperter og ikke findes paa de fineste moderne Multiplikatorhjul, som »Meek« og »Milam« stadig er i Spidsen for.

Trods megen Modstand, navnlig i England, er de amerikanske Multiplikatorhjul gaaet deres Sejrsgang over Verden, og selv England har maat­tet bøje sig. For adskillige Aar siden konstruerede Farlon »Billiken«, og i 1935 møder Hardy med »Silex Rex«.

Og nu er Amerika der igen med det automa­tiske Hjul til Fluefiskeri med Eenhaandsstang. Det virker ved et svagt Tryk med Lillefingeren, sætter Krogen lynsnart og holder usvigelig stram Line paa Fisken, til den er udtrættet. Man skifter

. ikke stangen over i venstre Haand, og Hjulet er

64 SPORTS-FISKEREN 1935

indstillet til det Pres, man tør udsætte Forfanget for. Haler Fisken for stærkt, trækker den Linen ud, men vender den, er der stadig stram Line. I de sidste Aar er det automatiske Hjul blevet mere og mere yndet af Amerikas Fluefiskere, og en skønne Dag kommer det ogsaa nok til Danmark.

B. T u 1 i n i u s P e t e r s en.

............................................................................... . . i Fra Redaktørens Lænestol \ ............................................................................... .

Hvis vi havde en Rotationspresse og en Stab af Typografer, samt Raad til at betale dem for Natarbejde, kunde Sportsfiskerens Redaktion af­sluttes Aftenen før, Bladet skal udkomme; men vi har kun en Lænestol ved vort private Skrive­bord, en Fyldepen og en Skrivemaskine - samt en flink Bogtrykker i Holstebro, der trykker Bladet mere for Sportens end for Indtægtens Skyld. Vi egner os derfor ikke for de Hørebilleder fra danske Virksomheder, som udsendes af Pressens Radio­avis, selv om Redaktørens Sukke var lige saa gode at transmittere som det, der »høres« paa et Mu­sæum.

Paa given Foranledning skal vi imidlertid fra denne Plads oplyse Medlemmerne, og særlig de elskværdige Indsendere, hvis Breve vi altid imøde­ser med Længsel, om Bladets Forretningsgang. Bladets Redaktion afsluttes den 10. i hver Maa­ned. Redaktøren kan da ordne det indsendt Stof, og supplere det med Oversættelser fra fremmede Sportsskrifter etc., hvorefter Bladet gaar til Tryk­keren, der da har fjorten Dage til at sætte Bladet i Pauser mellem andet, bedre betalt Arbejde. Kom­mer der i de fjorten Dage presserende indsendt Stof, da sukker Redaktøren transmitabelt.

Ca. den 25. faa Redaktøren Korrektur, der tager nogen Tid, eftersom de velvillige Indsendere aldrig glemmer at sende Redaktøren en Skose, naar der er Trykfejl i Vedkommendes Artikel. Da sukker Redaktøren anden Gang.

Men naar der, efter at det korrigerede Stof er gaaet i Trykken, kommer Indlæg, som absolut maa med - da bander Redaktøren ganske utrans­mitabelt, og Bogtrykkeren betænker sig paa · ved­blivende at trykke Bladet for den nuværende lave Pris.

Kære Fiskerkammerater - hvorfor skal der opstige andet end Cigarrøg fra Redaktørens Læne­stol?

En Rettelse. I Artiklen »Odense broderlige Fiskeriselskab«

har der indsneget sig en Misforstaaelse, som jeg herved gerne vil have Lov til at berigtige. Der skri­ves, at »Lystfiskeriforeningen«, København, - det­te er det rette Navn - »har et begrænset Medlems­tal, saa at man kan staa paa Expectancelisten i mange Aar, før man opnaar den Lykke at bive Med­lem«. Da denne Oplysning dels kan afholde lyst­havende fra at forsøge at blive Medlem af Forenin­gen, og da det giver den et exclusivt Skær, som man netop har søgt at undgaa, skal jeg meddele, at enhver, der kan skaffe sig to Proponenter, kan blive optaget i Foreningen i Løbet af ganske kort Tid, forsaavidt der ikke fremsættes Protest mod vedkommendes Optagelse. Medlemstallet er altsaa ikke begrænset; saafremt Bestyrelsen skønner, at Foreningens Fiskevande og Materiel ikke tillader yderligere Tilgang af Medlemmer, kan dog en Ge­neralforsamling tage Bestemmelse om foreløbig at standse Optagelse af flere Medlemmer eller be­grænse Medlemstallet.

Den herved rettede Fejl, som næsten altid fin­des i Omtale af »Lystfiskeriforeningen«, har utvivl­somt sin Aarsag i, at Medlemstallet i sin Tid - ind­til for 16 Aar siden - var begrænset, men dette er som sagt ikke længere Tilfældet.

Da jeg nu er i Gang med at rette, vil jeg gerne gøre opmærksom paa, at det heller ikke er rigtigt, at Foreningen ejer Fiskeretten i en Del nordsjæl­landske søer, den har kun lejet denne Ret, ligesom Karper*) desværre ikke hører til Medlemmernes væsentlige Bytte. Om der findes Karper i vore søer, ved jeg ikke, men de fanges ialfald aldrig.

København, Maj 1935. 0. Thielsen.

*) »Karper« er en Lapsus, der skulde staa Karpe­fisk i videre Forstand. Lystfiskeriforeningens Køben­havns Københavns Medlemmer fortæller gerne sandfær­dige Historier om kolossale Bras.en o. I., men der findes dog Karper. Som Hr. Thieisen i et senere Brev med ved­lagt Nr. af Lystfiskeritidende fra 14/8 22 meddeler, fan­gedes samme Aar i Juli en veritabel Karpe paa. 14 Pund i Furesøen ved Frederiksdal. Samme Nr. omtaler de store Karper, som man fra Broerne undertiden kan se i Sorte­damssø, midt i København. Red. har set dem der først i

80ern.e af forrige Aarhundrede, men aldrig hørt, at. de blev fangede. I Udlandet tages ikke faa Karper sports­mæssigt - er der ingen af Bladets Læsere, som kan for­tælle noget om Karpefangst?

Red.

1935 SPORTS-FISKEREN b5

Lidt Fiskeri fra Sydvestjylland. Det er-aabenbart Lakseaar i Aar! Fra Storaa

og Skern Aa meldes om gode Resultater fra Foraa­rets Fisketure, men ogsaa hernede kan Lystfiskerne fortælle om udbytterige Ture til Aaerne. Her findes en - vistnok ikke særlig kendt - Aa, Sneum Aa, der i Aar har været endog udmærket.

Saaledes fangedes i Begyndelsen af April: 1 Laks paa 15, 1 paa 10 Kilo, og Dagen efter 1 paa 12, 1 paa 10 og 1 paa 5 Kilo, alle pæne Opgangere. Des­uden fangedes 2 Nedgangere paa 10 og 12 Kilo.

Midt i April fangede en Esbjergenser samme Dag to Laks paa 10 og 61/2 Kilo, og den 23. April blev der fanget 1 Laks paa 81/2 Kilo; desuden er der taget adskillige Havørreder fra 1-3 Kilo, saa her­ovre forventes et godt Fiskeri af Sommerørreder.

Ogsaa Kongeaaen har været god i dette For­aar, Fangsten her har i Udbytte ikke staaet tilbage for Sneumaa; adskillige Fiskere har foruden nye Impulser bragt pæn Fangst med hjem fra Dagens »Jagt«.

En medvirkende Aarsag til de gode Resultater har den megen Væde sikkert været, saa arter Som­meren sig, som en Fisker ønsker, skal der nok spør­ges nyt fra Aaerne i den sydvestlige Del af Landet.

Janus.

Flere fynske Fiskere benyttede Paasken til et Besøg ved østjydske Ørredvande og kom hjem med fine Resultater. Bækørreden har været helt tosset efter at bide. De bedste Resultater opnaaedes med Coachmann Flue.

Ogsaa fra England meldes, at Opgangen er god i dette Foraar. Red.

:·········································••r••································æ . . . . ~ Fra Dagspressen. æ . . . . . . -:. .............................................................................. .

B. T. bragte i Paasken et stort Billede af nog­le fine Gedder, fangne af et Lystfiskerselskab Skærtorsdag. Efter hvad herværende Redaktion har faaet oplyst, skete Offentliggø,relsen uden ved­kommende Lystfiskeres Vidende og Vilje. Harm· fulde Protester fra Sportsfiskere Landet over, fik B. T. til den 26. at oplyse, at Lystfiskerforeningen København har Dispensation fra Fredningsloven, saa at der fra 16. April maa fanges Gedder i Søn­dersø og Gentofte sø, men ikke i Foreningens an­dre Fiskevande.

Megen Indignation kunde være sparet, · om denne Oplysning havde foreligget straks, men det har ogsaa i andre Tilfælde vist sig, at Dagspressen egentlig ikke er klar over Fiskenes Fredningstider

- og Publikum endnu mindre. At der skydes Ged­der paa Leg i April er ikke helt sjældent, thi at Gedder og Aborrer er fredede i April er kun svagt ved at gaa op for Landbefolkningen. At der fin­des ikke faa Fiskevande, hvor man har ministeriel Tilladelse til at se bort fra Fiskeriloven, hjælper ikke til at klare Begrebene.

Naar saa tilmed et stort Hovedstadsblad brin­ger Billede af en Gruppe Lystfiskere med deres Bytte af Gedder, tagne i April, vil den almindelige Mand let ræsonnere, at det er noget Sludder med de Rygter, han maaske har hørt om Fredning - og saa gaar Jagten paa Gedder i Legetiden.

•••••••• ••••••••••••• li ••••••••••••••••••••••••••••••••• •••••••••••••••••••••••• . . . . . . . . Foreningsmeddelelser.

. . 11111111 I li I III ,1111 I 11111111111.JII IIII I 1• •••••••••••••••••••11• ••••••••••••••••

Ordinær Generalforsamling afholdes i Anlægspavillonen (eller Skyd'evængei­pavillonen) i Stege søndagen den 2. Juni Kl. 10 Form. med følgende Dagsorden:

1. Formanden aflægger Beretning. 2. Regnskab fremlægges til Godkendelse. 3. Valg af Formand. 4. Valg af Bestyrelsesmedlemmer og Revisorer. 5. Fisketegnssagen. 6. Fastsættelse af Stedet for næste General­

forsamling. 7. Eventuelt. Efter Generalforsamlingen Udflugter med

Brakvandsfiskeri som Maal. (Baade Flue- og Spin­defiskeri efter Torsk, Spindefiskeri efter Gedder). Derefter Middag. Chr. Lottrup Andersen.

Vort Emblem. Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra

Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65, København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker.

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks ..................................... 37 cm. Hav-, Regnbue- og Søørred ................ 37 Bækørred. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 -Helt, Snæbel og andre Heltarter ............ 30 -Stalling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 -Gedde og Sandart ......................... 40 -Aal ................... , .................. 34 -Krebs.................................... 9 cm

F:redede Fisk, Undermaalsfisk eller Undermaals­krebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedyg­tige eller ·ej.

66 SPORTS-FISKEREN · 1935

f ········ .. 1111 I li I li 111111 I III I I I li I I li III I li I li III I 1111111 III 11111 li I 11111111~

. . Tilgængeligt Fiskevand

. . ................................................................................ Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dag kort

a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østerga­des Kiosk, Skj.ern, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Øster­gaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 10. Juni til 20. Juli.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Bor­ris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aars­kod a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. F.elding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagknrt fra 1. Ja­nuar for 2 Kr.

Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos H. A. Hansen, Hadsten.

I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lob­drup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km. Fiskevand, Laks, Hav­ørred og Stalling. Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og Aarskort 15,00 Kr. Kort faas hos Martin Schmidt, Kio­sken og FrØjk Fiskepark, Uge- og Aarskort kun hos Mar­tin Schmidt, Nørregade.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lupdenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, SØndersØ og Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Vær­kets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag-kort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerfore­ning« faar udstedt Kort til halv P1·u:; mod Forevisning af Medlemskort.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort hos følgende: Fr. Ru­des Sportsmagasin, Jernbanegade 21, Kolding. - sønder­bros Kiosk, Sønderbro, Kolding. - Hvilested Kro pr. Ej ­strup. - Afholdshotellet i Eistrup. - Gaardejer M. Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Tudsbro«. Paa Kortene er angivne de Strækninger, hvortil Kortene gælder. Prisen paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00. - 3 Maaneders Kort 15,00 Kr., 1 Maaneds Kort· Kr. 10,00 og Dagkort Kr. 2,00.

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fi­

skevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Uge­kort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive; Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrette­læggelse af Fisketure.

................................................................................ . . . . . . . Fra alle Egne . . . . . . . . ................................................................................

Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn

har haft den Glæde som Foræring at modtage et Eksemplar af det gamle Fiskeriselskabs Sangbø­ger. Den bærer Titlen:

Samling af Fiskersange. Alene at synges af Odense broderlige Fiskerselskabs indviede Medlemmer fra Aaret 1818 indtil Verdens Ende thi »indtil Verdens sidste Aar vort muntre Selskab vist bestaar.« Motto: En Fisker Vand ej drikke maae Det er vor Regel, fast den staae

Trykt i Næsbye i dette ') Aar. Og paa Smudsbladet : Denne Bog tilhører den til Fiskeriet højtideligt indviede Brode·r

Hans Larsen.

') 1839.

Sangene er jo gennemgaaende noget »fugtige« en pokulerende Tidsalders muntre Drikkeviser

med Allusioner til Lystfiskeri. Vi aftrykker en af dem:

1. En ægte Fisker vist aldrig vil berømme for hØjt sin Kunst; men ærligt tilstaa at der hertil behøves af Lykkens Gunst; Dog Lykken, den Blomme, kun hænger ved Somme, mod andre den viser sig tvær; fØr Tiden er omme, hun sjældent vil komme, bliv væk da, din Rakkermær !

hvor mange af os har ej tro,Hgt stridt og haver kun fanget saa saare lidt

Vi smø·re - vi smøre Os da med Taalmodighedsfidt !

2. Man heraf ser, at alt Fiskerie ikkun er et misligt Spil, hvorpaa man spilder den kjære Tid, hvis Fruen ej fØje vil. Paa troløse Lykke saa gjerne vi bygge, skjØnt den os tit holder for Nar! At Proppen vil dykke, vi haabe,r saa trygge; dog - lange Udsigter det har.

1935 SPORTS-FISKEREN 67

Rutch! - Flaadet forsvinder med vældig Fart ; men - Gedden snap Rodskallen for sin Part.

Den næste - ja næste Den næste Gang træk ej saa snart!

3. Vers er helliget Bacchus.

Sportsfiskeri paa Vesterhavet. Efterhaanden som Sportsfiskernes Antal øges

og Fiskebestanden og Arealerne ikke kan sættes op i tilsvarende Grad, ledes Tankerne mere og me­re til Havets store Tumleplads.

Efter de morsomme og indbringende Fiske­ture, der berettes om fra Møen og som der flere Gange har været skrevet om i »Sportsfiskeren«, er der nu ogsaa flere Gange forsøgt Sportsfiskeri langs den jydske Vestkyst, og allerede sidste Aar fangede et Selskab en Eftermiddag 120 Torsk, men paa Pilk, hvad der ikke yder megen Sport, men al­ligevel baade fornøjelig og indbringende.

I Aar er der atter gjort Forsøg paa Havet, og denne Gang blev der anvendt baade Pilk, Spinner og Blink, men desværre viste det sig umuligt at fange saa meget som een eneste Torsk paa Spin­ner fra Kastestang, til Trods for, at alle nødven­dig-e Forhold var taget i Betragtning med Hensyn til Agnens Vægt og Dybde. Derimod gik Torsken som sædvanlig godt paa Pilk med Haandsnøre. To Baade havde denne Gang 48 Stk. fra 11/4-4 Pd. pr. Stk., ligeledes en fornøjelig og dejlig Tur, då Havet var blikstille og Fiskene var livlige.

Havfiskeri er morsomt, men maaske kan vi af vore Sports.fæller paa Møen faa de nødvendige Op­lysninger her i Bladet om de Metoder, der anven­des derovre, thi med Stang og Hjul kommer Spor­ten først rigtig frem, og der er Kræfter i Salt­vandsfiskene.

I begge Tilfælde, der her er angivet, har der været fisket fra Baad lige ved de store Stenmoler, og Torskene maa her have været ret stærkt sam­lede, da der kunde være Slip mellem »Biddene«, men ved at flytte nogle faa Meter bed de atter i en Periode til der flyttedes igen.

At der hører Kendskab til dette Fiskeri er gi­vet, og det er lige saa givet, at mangen Lystfisker paa dette Felt kan faa mange gode Fisketure, især da de i Sommerens Hede er knyttede til Havture.

s. s. Fluefiskeriet

er nu i Gang overalt, og i Storaaen slaar Stal­lingen godt, da den lave Vandstand er en Nødven­dighed for et godt Resultat i den første Maaneds­tid. - For Stallingfiskeriets Vedkommende har Storaaen altid været ideel. Da Græsset ikke hin-

drer dette fornøjelige Fiskeri, har Storaaen efter­haanden faaet mange trofaste Tilhængere, der sammen med de første Foraarsdage nyder de raske »Stallingdage« .

s. s. En Delfin i Storaaen.

Forleden Dag opdagede nogle Drenge en stor »Fisk« liggende død i Aaen nogle Hundrede Meter Vest for Storbroen i Holstebro. - Ved nærmere Eftersyn viste det sig at være en Delfin, og Spørgs­maalet rejste sig snart, hvordan har denne ret store »Fisk« kunnet naa op til Holstebro gennem Thorsminde-Nissum Fjord.

Udelukket er det jo ikke, at Dyret har kunnet passere denne Strækning og senere af ukendte Grunde har sat Livet til - men med andre slige Tilfælde i Erindring kan den af hensynsløse, om­rejsende Fiskehandlere være kastet i Storaaen ef­ter endt Reklameforevisning - og Sensationen er dermed betydelig formindsket.

At der pludselig i Storaaen skulde være Tale om Hvalfiskeri i Lighed med Lock Nees Fænome­net, er nu desværre udelukket, og . selv om flere Fiskere nu kan fortælle om Synet af en særlig stor Fisk i dette Foraar, der har sat Sindene i li­gesaa store Svingninger, maa man trods alt være mest tilbøjelig til at tro, at Delfinen er naaet op til Holstebro pr. Lastbil, og jeg vil, hvis dette er Tilfældet, advare moa den Slags Opfyldning i Aaen af halvraadne Havdyr, da dette er en ulov­lig Spøg.

Holstebro, den 11. Maj 1935. S. Sørensen.

Indholdsfortegnelse: I. Laksefiskeri i Finistere. - 2. Tre Arter Regnbueørred

- 3. Bændeltangens Forsvinden - Tangpesten. - 4. Tunfiskens

Vandringer. - 5. Om at "mede" Fugle. - 6. Et Par Smaating

om Hjul. - 7. Fra Redaktørens Lænestol. - 8. En Rettelse

- 9. Lidt Fiskeri fra Sydvestjylland. - Io . Fra Dagspressen.

- 11. Foreningsmeddelelser. 12. Tilgængeligt Fiskevand. -

13. Fra alle Egne. - Forsidebillede: Varde Aa Marts 1935.

11111111111111111111111 11111111111111111111111 1111 1111111111111111111111111 1111111111111111 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 1111 111111111111111111111111

Ferie ved Trend Aa i Vesthimmerlands smukke Egn tilbydes. MØbl. Lejligheder saavel med som uden Pension udlejes. - Adgang til Strand­bade, Skov og Lystfiskeri.

Trendgaarden pr. Farsø.

llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllhUUIIIUIIIIIIUIIIIUIIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIUH

68 SPORTS-FISKEREN 1935 ... Laks, Ørred- og Stallingfiskeri: ················································································································ BRUG

Til LightCasting:

A L L CO C K S Fluestænger i Splitcane, Greenheart eller Rør.

ALL CO C K S specielle Fluehjul.

ALL CO C K S "Stag-brand" og "Glider" Flueliner.

H ERCULES Gutforfang og ALLCOCKS Fluer: "Special Danish" og "True Form".

ALLCOCKS Stænger "Light caster" og "Cortland" ALLCOCKS "Stanley1' Hjul. ALLCOCKS Silkeline "Special Lincoln". ALLCOCKS Devon Spindere og Aerial Spindere. ALLCOCKS preserverede Elritser ................................................................................................................

ALLCOCKS Navn borger for Kvaliteten ALLCOCK. ei er Verdens ældste og største Fabrik for Lystfiskeriartikler . ................................................................................................................ General repr. for Danmark: BRITA GEN T (The Britisk Industries Agencies)

M. Th. Marte ns, København K.

Gæstgivergaarden

''Tro Id høj'' Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/ 4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede.

~~~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald. ~ ~

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer,

Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore­

findes hos undertegnede til billigste Priser. ~ A. DAMGAARD, HOLSTEBRO.

TELEFON 211.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt

Øjenæg og Yngel ............................................ i

al Havørred, Bækørred, Helt og Gedder kan købes

FRØJK FISKEPARK - Tlf. 148. Holstebro.

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-vej 91 a, København, Hellerup. ·

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, · Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11

Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40

Medlemmer · og med mindst 5/8 af Medlemstallet ind­meldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlem­mer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For­holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Asylgade 19, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom­mer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.