SP~ s- KEREN ORGAN S POR~SFISKlDRE

(!: · ·. ~·~:::-f~~~ · ·· · - · · " ~

-~~""-:- ' ''';'' ''-''''' •... . ..

o#;)~-~:: 0_0-- ~::".-

Nro 60 1. Juni 1929.

bindgnbovg

Gudumholm Sluseo

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• II •• , ••••••••• 1 •• 11111 ................ __ .... 1iIi 1.1 ••••••••••••••••••••••••••••••• , •••••••••••• 11 ••••••••••••••••••••••••••••••••••

54 SPORTS-FISKEREN 1929

••••••• 11 •••••••••••••••••••••• 1 •••••• " , •••••• 1 •••••• 1.1 •••••••••• II ••••••• 1 11'11111 1.1 1111 ••••••••••••••• 111 ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• 11 ••••••••••••

8PI ·D~rl K~RI FOR BEGYNDERE

Sv. Lauesgaard. (Eitertryk ikke tilladt.) !!. •• 1I. ••••••••••••••••••••• 11 •••••• 11 •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• 11 •••• ' •• 111 •••• 1111.,1 ••• 11 ••• , •••••••• 1111.11 •• 11 ••••••••••••••••••••••••••••••

- Hjulet. -Del er ikke mange Tiaar siden, at Spinding i Tha­

mes Stil var den eneste brugelige Metode. Man trak Linen ud fra Hjulet i løse Bugter, som man holdt i Haanden eller lagde paa J orden og lod saa Ag­nen i Kastet trække ud paa den løse Line. Med de tunge og træge Hj ul var det den eneste Maade at faa Agnen ud paa, men nu er Metoden vel gan­ske forladt som Normalmetode. Hjulene blev let­tere og mere letløbende, det blev muligt at kasle direkte fra Hjulet - Nottinghammetode. Udviklin­gen fra det gamle, tunge Nottinghamhjul af Valnød­træ til det moderne Aerialhjul af Aluminium) og med Eger, var dog langsom. Man forsaa sig paa Bestræbelser efter at gøre Hjulet saa letløbende som muligt. Idealet var et Hjul, der først sat i Gang kunde løbe og løbe, og Resultatet i Prak­sis var Overløb og Linen i een Forvirring af Knu­der og Løkker.

Paa forskellig Maade søgte man at forhindre Over­løb ved mel' eller mindre sindrige Bremseindretninger, men Resultatet blev egentligt først godt vej det mo­derne Hjul af Aerialtype. Man forlod her den tunge, massive Tromle med den store Inerti i Starten o,g store Energi i Løbet og byggede Hjulet med en tynd, let Akse som Bøsning for Pinolen forbundet ved tyn­de Eger med en let Metalkrans / Bremsen til at mod­virke Overløb lod nian virke som en let indstillelig Slæbebremse paa Aksen. Hertil kom en - efter Be­hag - ind- eller fraskydelig Tandhjulsbremse kon­struerel saaledes, at den gør meget svag Modstand ved Indrulning, men yder Fisken kraftig Modstand: ved dens Forsøg paa Udtrækning. Dette moderne Hjul - med bred Hjulkrans til Fingerbremsning] - er fortræffeligt til Spinding og forøvrigt og5aa ud­mærket til andet Fiskeri. Det har min varme Anbe­faling og det er det Hjul, jeg bruger mest. Tag det med 10 Ctm. Diameter (4 Tommer), det er ikke for stort til en hæderlig Ørred og kan dog let rum­me de 100 Meter Line, man maa have paa, hvis man skal i Lag med Laksen. Nogle bruger det med en paasat Linefører, men personlig vil jeg helst und­være den, i alt Fald naar det drejer sig om Spin­ding.

Hardy har med sit bekendte - i Anskaffelse ikke helt billige - "Silex" Hjul gjort sig megen Umage

for at bringe Begynderen over Vanskelighederne ved Kast fra Hjulet. "Silex" har en Tandhjulsbremse, der under Kaslet udløses ved Tryk paa et lIaand­lag, saa Tromlen rolerer frit. Ved Slutningen af Ka­stet, kan man ved at trykke fastere paa Haandtaget udøve en svag Bremsning, der forhindrer Overløb. N aar Agnen rammer Vandel, og man slipper Haand­taget , gaar Tandhjulsbremsen automatisk i. Som Har­dy siger, selv den største Dumrian kan finde ud af det. Desuden kan man indstille Hjulet med en efter Agnens \' ægt vari er ende Slæbebremse, d ~r virker un­der hele Kastet, og Hjulet kan stilles som h'it Hjul med eller uden den varierende Slæbebremse. J eg hol­der personlig af at have en Finger mej i Spillet og kaster altid min "S ilex" som Frihjul og bremser med Fingeren, og det har kun ophidset mig i ringe Grad, al. min "Silex" efter at have været laant ud - laan forøvrigt aldrig Bøsse, H und og Fiskegt'ej er ud -vendte lil bage uden det nævnte Haandtag.

En anden Type er Vendehjulet med en Tromle, der sidder bevægelig paa Foden. Den spoleformede Tromle drejes før Kastet til Siden vinkelret paa Stan­gens Længdeakse. Agnen trækker i Kastet Linen ud uden anden Hindring end Linens Vægt. Man kan alt­saa kaste langt og nøjagtigt uden Fare for Overløb. Naar Agnen er i Vandet, drejes Tromlen tilbage, og man vinder ind som sædvanligt. J eg tog min første Laks med det Hjul i et himmellangt Kast ved Lær­dalselven - en blid og uforglemmelig Sommernat-, saa jeg har venlige Følelser overfor det. Men det har den Fejl, at det tvister Linen. Prøv at sno et Baand ti Gange om en Finger og træk det af langs Fingeren, saa er der ti Tørn i Baandet. Skotten Malloch - Hju­lets Opfinder - har prøvet at afhjælpe Ulempen ved al gøre Tromlen reversibel, saa den, naar Linen bli­ver for tvistet, kan tages af og vendes. Man maa saa vinde ind den modsatte Vej og Linen faar Tørn i modsal Retning. Teoretisk kan det lyde smukt, at to modsatte Onder ophæver hinanden, men i Praksis er del ikke helt tilfredsstillende.

Amerika gaar sine egne Veje og har skabt Multi­plikatorhjulet, et lavt 03 bredt Hjul med let Tromle og tynd Akse, men gearet, saa man trods Tromlens ringe Diameter kan vinde sin Snøre hurtigt ind. Vil man have det, maa de~ være af Antibacklashtype, det vil sige med Bremseindretning til at forhindre Overløb og med bevægelig Snøreleder, der automatisk

1929 SPORTS-FISKEREN 55

spoler Linen korrekt op. Man kan kaste laJIlgt og med en lel Agn, det egner sig godt tilOverhovedkast og det kan bruges til Sidesvingskast. J eg har brugt det nogl e Gange, men det keder mig. Smag er vanskelig al diskutere, men den Jæger, der har været vant til og elsket en elegant og ildfuld Sætter og saa kommer ud for en tysk Korthaar, forstaar mine Følelser. Fi­skesporten har ogsaa sin Æstetik. Ford har slugt mange Kilometer for mig, men jeg elsker den ikke, dertil har jeg alt for ofte haft Værktøjskassen frem­me. Og den, der en Gang har kørt i Staa med et Mul- ' tiplikatorhjul og tilbragt Timer af sin kostbare Fiske­dag med at studere dets udmærkede, mekaniske Ind­retning, er for Fremtiden ganske kold, naar en Begyn­der jubler over det "nemme" Hjul.

Har man Raad, er man kræsen, vil man, hvad Spin­ding angaar, højne sin Standard i Lighed med Flue­fiskeren, der fra vaad gaar over til tør Flue, saa køber man sig et Illingworthhjul. Allerede Prisen stemmer til Andagt. Denne lille Nipsgenstand - 45 mm i Spolediameter - har Mr. Illingworth vurderet til 5 Guineas (5 Lstr.5 Shillings) og beskyttet sin Vurdering ved Patent. Men naar man ser og prøver hans lille Mesterværk, forstaar man, at saa genial en Hjerae umuligt kan regne med en Kræmmermønt som Lstr.

Hans Hjul opfylder mange Fordringer: Den mindst mulige Snørespole, som i Modsætning til Vendehju­lets, er stationær, muliggør et langt Os nøjagtigt Kast med en Agn af et Par Grams Vægt - og uden Fare for Overløb. Ved Hjælp af 3 dobbelt Udveksling op­naas tilstrækkelig Indvindingshasti'j!1ed til at kunne føre Agnen rask selv gennem stilleVand. En roterende Snøreleder spoler Linen automatisk og lægger den paa Spolen med nøjagtig lige saa mange Tørn som Udkastet har givet Linen, saa. Tørnene ophæver hverandre. H vis man "leger" med en Fisk, roterer Spolen alene og afgiver automatisk Line, naar Fiskens Træk er stort nok til at overvinde en Bremsemod­stand, der kan .. varieres men bliver indstillet saadalll, at Trækket ikke kan sønderrive den tynde, upræpa­rerede Line, der kun har en Bærekraft af 1 1/ 2

til 5 Punds V ægt. Kunstværket er' smukt indrammet i LæderetUl,

med Reservespole til en ekstra Snøre og forskellige Korkindlæg, der muliggør, at Spolen kan afpasses til Linen, som normalt er 100 Yard lang og - hvad der er af stor Betydning for Kastet - skal fylde Spolen helt men ikke mere.

Telmiken er let at lære, og Mr. 1. ledsager forøv Tigt sit Hjul l!l.ed _en Vejledning. _

Kun faa af os har den-o Glæde en Gang imellem at kæmpe med en 30-40 Punds Laks eller en 500 Punds Tunfisk, men har du et Fiskevand, hvor du kan vente Bid af en 5 til 10 Punds Fisk, saa tror

jeg nok, at Mr. Illinworths Hjul skal skaffe dig Sport og Pirring, der kan staa Maal. J eg kender ingen mere inciterende Sport, det skulde da være, naat· min lille "Dachsbrache" giver Hals, og Mikkel snor sig ud og ind i Plantagen ad vildsomme Veksler sin Skæbne i Møde. Faldt der et Skud? - J o, S tandhals og nu lyder min sikre "Marens tines" jublende "todt" !

... ~ ... ......

Fiskerlykke.

Blank Hanlaks. Varde Aa 26. April 1929. Vægt 26,40 Pd. Længde 106 elm. "COl'bett" Stang, grilse gut. Spinder. Aerialhjul.

... ~ .... ...... Skanderborg Fiskeriforening

meddeler, at der ogsaa i Aar udsættes 2 Præmier for de to største, sportsmæssigt fangede Sandarter i Skanderborg Sø. Den ene Præmie udsættes af Skan­derborg Turistforening, den anden af Skanderborg Fi­skeriforening. Tiden er fra 1. Juni ,til 1. Oktober, og Konkurrencen er kun aaben for Medlemmer af Dansk Sportsfiskerforening.

56 SPORTS-FISKEREN 1929

HVOR D~R HANDL~ ~

Nordjydsk Lystfiskeriforening er en . meget ener­gisk Forening med en initiativrig Bestyrelse. I 11 Aar har Foreningen arbejdet bestandigt med det for øje at gøre Lindenborg Aa til et godt Fiskevand. Aar efter Aar er der blevet sat Havørredyngel ud, saaledes at man stadig kan mærke Fremgang i Aaens Fiskeb.estand. Med Energi og Held har Foreningen bekæmpet Rovfiskeriet - dels Fiskeri med Lyster paa

.... )0>'_: .....

Kanalhuset.

Legepladserne, dels Garntrækkeri om N atten. Men hele Tiden har Fisker~1Uset ved Aamundingen, som 'af 'Grevskabet Lindenborg er udlejet til en Erhvervs­fis~(er, og Slusen ved Gudumholm staaet som alvor­lige Trusler for Opgangen af Havørrederne. Ved SI\Isen har man altid paa en nem omend ikke lovlig Maade kunnet tage Masser af Fisk ved skiftevis at sætte og trække Stigbordene samtidig med at sætte Gdrn tværs over. Tyvfiskerne har meget energisk op'ereret der om N atten. Fiskeren ved Udløbshuset har fisket med Garn og Ruser, men har heldigvis holdt sig til at fiske om Foraaret efter Nedgangsfisk, - men hvem kunde forhindre ham) i ogsaa at fiske efter Opgangsfiskene, og dette blev Sportsfiskerne mere og mere nervøse for, efterhaanden som Aaen blev mere fiskerig, og Erhvervsfiskeri derfor mere og mere lønnende. Nordjydsk Lystfiskeriforenings Bestyrelse har derfor i længere Tid spekuleret paa, hvorledes man bedst kunde faa betryggende For­hold ved Aaens Udløb og ved Slusen. De kom til det Resultat, at det solideste vilde være at købe baade det nævnte Hus (Kanalhuset) og Slusen, og indledede derfor Forhandlinger med Grevskabet Lindenborg om Købet. Til at begynde med saa det ret uoverkomme­ligt ud, idet der for begge Dele tilsammen forlangtes den nette Sum af 12,000 Kr.

Bestyrelsen sammenkaldte derfor Medlemmerne til et Møde for at fremføre sine Forslag og sondere Stemningen. Med stor Veltalenhed udmalede Fore­ningens Formand, Hr> Rysgaard for os, alle de For-

dele, Lystfiskerne kunde opnaa ved at eje Kanalhu­set og Slusen, vi blev fuldt og fast overbevist om, at det næsten var en Livsbetingelse 'for vor Sport, og del viste sig da ogsaa i Form af en enestaaende Of­fervilje. Inden Mødet sluttede var der tegnet en Sum paa ca. 7000 Kr.

Dette fine Resultat lovede godt for Planens Gen­nemførelse, Bestyrelsen arbejdede videre, og Resten af Pengene er nu skaffet tilveje, saalcdes at vi ved en Imødekommenhed fra Grevskabets Side køber Hus og Sluse for 10,000 Kr.

Naar yi nu overtager vor 'Ejendom, vil Slusen faa Lov al staa med alle Porte aabne - sikken enj Svir det vil blive at se Laksørrederne skrue sig op i de lel tilgængelige Vandmasser, ingen lukkede Stigbord, ingen Hindring af nogen Slags. Og nu Fiskeren i vort lille Hus, han bliver formodentlig ved at være Lejer hos os, idet vi forventer at faa en for beglge Parter tilfredsstillende Kontrakt.

FDreriingen eller smaa- Selskaber af-Forenin-geRs Medlemmer raader nu i det hele og store over Fiske­riet fra Storvorde til Buderupholm.

I Nordjydsk Lystfiskeriforening er der et udmær­kel Sammenhold blandt Medlemmerne, ellers vilde saa store Opgaver heller aldrig kunne løses, naar der­til kommer, at Foreningen er saa heldig i Hr. Rys-

Gudumholm Sluse.

gaard at have en Formand, der flammer af Iver og aldrig skaaner sig selv, naJar et .Arbejde skal gøres, saa forstaar man, at Foreningen kan naa saa gode Resultater.

Marenstine.

192fl SPORTS-FISKEREN 57

Findes der ikke mere danske Laksestammer? Forhaabentlig vil "Sportsfiskerens" Læsere bære

over med mig, selvom jeg endnu denne Gang op­træder lidt "bred" og derved maaske sætter deres Taalmodighed paa en haard Prøve. J eg havde iøvrigt som Fortsættelse af min forrige Artikel her i Bladet tænkt mig at lade dem slippe med at · faa serveret Hovedindholdet af ile ' sammenlignende Betragtninger mellem visse Fiskeriforhold iStoraaen og Skive-Ka­rup Aa, hvormed min Omtale af Vestkystlaksene foreløbig afsluttedes i Ferskvandsfiskeribladets Marts og April Numre.

Da der imidlertid sammen med min forrige Ar­tikel her i Bladet var optaget et fra aabentbart meget interesseret Side indsendt Indlæg - under­'tegnet Sigurd Hansen, Varde, hvilket ved denne Lej­lighed bør besvares, maa jeg tillige i hvert Fald gøre nogle Sidespring.

Dog da iøvrigt flere af mine Udtalelser i sidste Numer af "Sportsfiskeren" ved Tilfældets Luner, omend ikke ligefrem er Svar paa, saa dog har en ret nær Tilknytning til flere af de Forhold, som Hr. S. H. omtaler, kan jeg - for at undgaa de mest unødvendige Gentagelser - slige Steder maaske gaa lid t lettere til Værks.

Formentlig vil det saaledes - særlig vedrørende de forskellige Misforstaaelser, der resulterer i det forfriskende Udraab om mine i Sandhed mærkelige Konklusioner - være tilstrækkeligt at henvise Hr. S. H. til det p a a g æ l d e n d e S t e d i min oprinde­lige Fremstilling i sin Helhed (ikke kun et Par en­kelte Sætninger) og - om end mere er fornødent -til forskellige Bemærkninger i min sidste Artikel her i Bladet.

løvrigt fremgaar det af dette Indlæg, at Hr. S. H. ved Siden af det gennem sin Færden som Sports­fisker ved de vestjydske Vandløb indvundne Kend­skab til visse Sider af Laksefiskenes Livsførelse og Vaner, tillige gennem Læsning*) har søgt! at erhverve sig Forstaaelse af andre ellers mindre umiddelbart tilgængelige Sider heraf.

Som tidligere omtalt, er det foruden det intensive Fiskeri med Garnredskaber - udenfor og indenfor Aamundingerne - tillige de ved selve Vandløbene skete Indgreb og Ændringer, der har gjort Forhol­dene saa forkvaklede, at det er blevet vanskeligt eller umuligt for Laksefiskene at naa op til de gode Legepladser og de fleste Steder maaske ligesaa vanskeligt for Ungfiskene at naa' helskindef til Havs.

*) Hr. S. H. henviser gentagne Gange til den fortrinlige Bog af Knut Dahl: »Laks og Ørred", som ogsaa andre danske Sportsfiskere sikkert kan have megen Glæde af at gøre Be­kendtskab med.

Det er disse Forhold, der frem for noget har be­virket, at i hvert Fald jeg maa betvivle Tilstedevæ­relsen af en nævneværdig Bestand af hjemmehørende Laksefisk i vore vestjydske Vande.

Hvad selve de Tegn angaar, som jeg har ment kunde tyde paa, at de vestjydske Laks i vore Dage i Hovedsagen er Strejfere, giver inte~ af dem - som ogsaa af mig betonet --':--sig ud for at skulle være no­get Bevis. Det Tegn, som Laksenes! nogenlunde ufor­andrede Opgangsmængde indenfor Statistik-Perioden kan være herfor, anser je~ i og for sig for det vigtig­ste, omend Manglen eller Faatalligheden a11 Smaalaks var det, der først slog mig som noget, der gav disse Vande en mærkelig Særstilling indenfor andre Lakse­vande til Nordsøen; men det var kun baseret paa det negative Indtryk, at jeg endnu aldrig selv havde set eller af andre havde faaet nogen ufejlbarlig Oplys­ning om Forekomsten derovre af Smaalaks.

En Del Opmærksomhed skænker Hr. S. H. min Udtalelse om den formodede Mangel af Smaalaks bl andt de vestjydske Opgangslaks, og oplyser herom, al Smaalaks i hvert Fald ikke mangler i Storaaen, men aL det trods ihærdige Undersøgelser ikke er lykkedes at paavise dem i Vardeaa.

Desværre ved man foreløbig ikke noget helt be­st.emL om, hvilken Værdi Forekomsten eller Manglen af Smaalaks i et Vandløb kan tillægges overfor Af­gørelsen af Spørgsmaalet om Laksens Hjemmehø­righed i det paagældende Vandløb, idet forskellige Forhold menes at kunne gribe ind heri.

Selvom den Vendsysselkysten forholdsvis nære Del af Skagerak er et af de faa Havomraader, hvor­fra Laks af den vordende Smaalaksstørrelse er kendt og af og til tages under Makrelfiskeriet, er jeg dog ingenlunde utilbøjelig til at tage den af Hr. S. H. givne Oplysning om Forekomsten af Smaalaks i Storaaen, som et Tegn paa, at der i dette Vandløb maaske kan være en Rest af den gamle Laksestamme i Behold.

Storaaen har altid for mig staaet som det mindst forkvaklede Vandløb paa Vestkysten. Medens de af Hr. S. H . omtalte Legepladser i Vardeaa er mig vel bekendte som maatte værende egnede for Lak­sene., L~, er det mig en glædelig Nyhed at erfare, at de benyttes i saa stor StiL Ved Vardeaa frygtede jeg for, al der som Regel ikke vilde være et nogen­lunde anseligt Antal Gydefisk i Behold til Legen:

Hr. S. H. imponerer mig dog især med de Skæl­undersøgelser, som han allerede i Løbet af de senere Aar har foretaget af iaIt 15 Laks fra de tre store vestjydske Vandløb.

58 SPORTS-FISKEREN 1929

De \ i.ser rigtignok en væsentlig Forskel med Hen­syn til Væksten mellem Laks fra Storaaen og Laks fr l Sl,jern- og Vardeaa. Disse sidste har herefter en meget stærkere Vækst ikke blot end de før stnævn­te, men end nogen af de hos f. Eks. Knut Dahl fra norske Elve omtalte Maximalstørrelser fo r Væksten.

Del vilde interessere mig meget, om jeg ved Lej­lighed kunde faa Materialet at se.

Den fra andre af de til Nordsøen førende Vand­løb særlig afvigende Sammensætning af Laksebe­standen i Vardeaa har, forsaavidt jeg har k :mdt lil den, altid gjort et Tilfældighedernes Indtryk paa mig, men Hr. S. H.s Bemærkninger om de her forekom­mende særlig store Laks stemmer ganske med de Iagttagelser, jeg har gjort bl. a. hos Fiskehandlere saavel i Varde som i København. Som et Kor iosium kan jeg anføre, at alle de Laks i Legedragt, som jeg har set fra Vardeaa, har' været store Hanfisk, fangel efter Nytaar, (Februar - Marts).

For nu at naa lidt videre i min Fremstill ing af selve Spørgsmaalet, vil jeg, som tidligere nævnt an­stille nogle sammenlignende Betr agtninger over Fiske­riforhold ved Storaaen og Skive-Karupa9, da saa­danne synes at kunne være af en vis Intere3se . . -

Disse to Vandløb har flere Lighedspunkter: de udspringer forholdsvis nær hinanden og i Egrle af samme Karakter, hvilket ogsaa gælder de Egne, som de gennemløber; ved dem begge er der Vandingsan­læg, men ingen af Stederne al' den mest ødelæggende Art, hvad henholdsvis Driftsform eller Beliggenhed angaar; men medens Storaaen udmunder i en Fjord paa Vestkysten, falder Karup Aa i Limfjorden. -­I førstnævnte er det væsentliG Laks! OG i sidstna:)vnte '" "' . lHlcll1kkcHde 0 r n ::I, der søger op.

Inden jeg begrunder , hvorfor Laksen efter min Mening heller ikke kan ventes at gaa op i Karup­Aa,vil vi forsøge at følge lidt af dens F ærden i det nordlige Vesterhav.

Hvad nu først Fangsten af Laks paa de forskellige Steder af Vestkysten angaar, viser deni grove Træk aarlig følgende Billede i de sidste ca. 30 Aar.

Nissum Fjord (Storaaen) 1500- 3200 kg, 1907 :, 4,300 kg, 1908 og 1925 over 5000 kg.

Ringkøbing Fjord (Skjernaa) 1200- 2800 kg 1907: 3930, 1925: 2730 kg. .

Graadyb m. Hobugt (Vardeaa) 500-1000 kg. Vaddehavet (Sneumaa) 300- 600 kg. Heraf kunde det synes, at de vestjydske Laks

/ i sidste Instans kommer nordfra, men 'derfor fl" det ikke sagt, at de h ører hj emme 'i Norge, eller ude­lukket, al del kan væ re "Jyder". Iøvrigt høre5 intet om Laksefangst i Vesterhavet, hvorimod det siges, at Trawlere paa dybere Vand i Skagerak af og til dog kan faa enkelte Laks, og givet er det, al der

hernde er Forhold, som ikke genfindes i den langt lavere Nordsø, og navnlig findes her - foruden Silde­stimer - altid Krebsdyr i Mængde, bl. a. de store, røde Dybvandsrejer (pandalus borealis).

Del er næppe usandsynligt, at vidtstrejfende Laks selv fra Storbritannien og andre fjerne Egne naar herop og dvæler blandt slige udsøgte Delikatesser, og at nogle alf dem - maaske i Følge med enkelte "Jyder" - paa Hjemrejsen, ledet af de ogsaa gode Næringsforhold langs Jyllandskysten, lægger Vejen herom, hvor de udstrømmende ferske Vande kan frisle til Opgang.

Af den foranstaaende lille Oversigt over Lakse­fangslen i dette Aarhundrede fra de forskellige Fangststeder paa Ves tkysten kan man ganske vist nok faa et Indtryk af, at Lakseopgangen de fo rskel­lige Steder kan være endog ret vekslende fra Aar til Aar, og tillige navnlig, at den fra Sted til Sted viser sig a l være dalende jo sydligere m(an kommer. Imid­lertid bør der vedrør ende begge disse Forhold dog gives lidt nærmere Oplysning.

Al Opgangen er vekslende saaledes, at gode Lakse­aar (tidl 2 eller flere i Rad) vekslende med mindre gode eller r ent ud daarlige, er ikke noget Tegn paa, at vi her behøver at have med tilfældige Stre(jfere at gøre, da dette i hvert Fald ogsaa er et Forhold, der almindeligt gør sig gældende andee Steder.

Al det andet Forhold heller ikke behøver at be­tyde noget bestemt i saa Henseende, men som foran nævnt , dog synes at kunne antyde, at Laksene, :n.aar de søger efter passende Opgangsforhold ved Vest­jyllands Kyst, kommer fra nordligere Egne og maaske da fortrinsvis kan søge ind ved ,det nordligste her­til indbydende Sted - Thorsminde - ' forsaavidt U d­løbsforholdene ved det paagældende Tidspunkt da: er i Orden.

Men ,l øvrigt bør der vedrørende Opgangsforhol­del (Fangsten) nelop ved de to nordligste af de nævnte Fangststeder gøres den Tilføjelse til Oversigten, at selvom der som Regel fanges flere Laks i Nissum Fjord end i Ringkøbing Fjord, er Forskellen tidt ikke videre stor og det modsatte Forhold har ogsaa i visse Aar gjort sig gfæ:ldende f. Ekp, 'i 1905 og 190r, samt i 1921 ()g 1922. Om dette kan sættes i Forbindelse med Tilsandingen af Thorsmindeudløbet, eller kan skyldes andre Forhold, skal jeg dog lade være usagt, bl. a. da fyldestgørende Materiale til Bedømmelse heraf desværre næppe lader sig op­opdrive.

Vi vil da se lidt paa, ,om den Omstænd'ighed, at Storaaen udmunder paa Vestkysten, men Karupaa i Limfjorden, muligvis kan give en .sandsynlig For­klaring af den Kendsgerning, at der i Storaaen gaar baade Ørred og (navnlig) Laks op, .' m edens Karupaa

1929 SPORTS-FISKEREN 59

er et ganske rent 0rredvand. - Limfjorden har i sig selv gennemgaaet adskillige Ændringer i Tidernes Løh ; .her er det dog ikke Mennesket, men Natur­kræfterne, der særlig har . virket. Imidlertid maa vi her se bort fra de ældne Tider og holde os til denl nuværende Tilstand, som indtraadte i 1825, da Vester­havet under vestlige Storme brød gennem den skær­mende Tange ved Agger, og ligeledes i 1868 ved Thy­borøn, hvor det nuværende Indtøb dannedes. Lige­som det var de vestlige Stormsøer, .der gennembrød Tangen, er det fremdeles fortrinsvis de vestlige Vinde og dermed følgende indadgaaende Strøm, der er frem­herskende her.

Der fremsattes foran den Opfattelse, at de forment­lig særlig i Skagerak, fra forskellige Egne stammende Lak" - eller rettere et meget beskedent .\ntal af dem, paa deres fortsatte Ædetogt mod deres respek­tive Hjemsteder, maaske i Følge med nogle sted­kendte Jyder, kunne antages at lægge Vejen om langs den jydske Kyst, og vi hørte netop, at der her paa de Steder, hvor ferske Vande strømmede ud, op­stod Fristelser for dem til at søge op for at finde Legesteder. Det nordligste Sted, hvor saadant ind­træffer, synes imidlertid at være ved Thorsminde, forsaavidt Mindet da er aabent, og under normale Forhold synes som Regel forholdsvis mange at søge ind gennem dette Løb.

Nu kunde der jo spørges, at naar det alligevel mest er fremmede Strejfere, hvorfor søger d~r da ikke snarere endnu flere ind gennem det nordligere og slørre Indløb ved Thyborøn til Limfjorden'!

Herpaa kan der da bl. a. svares, at i. Havet ud fo r Thyborøn vil Laksene, selv naar Ide passerer deUo" Sted som Regel - nemlig med iyore overvejende vestlige Vinde ~ ,aldeles ikke finde · de Forhold, som de søger, men de stik modsatte. Selvom Strøm­men med stærk fremherskende østlige Vinde ogsaa kan være udadgaaende ved Tyborøn til Tider, maa det dog huskes, at Limfjorden under d e nuværende Forhold, og navnlig i den vestlige. Del, 'I1vor de store Bredninger findes, hører til vore salteste Vande. Da tilmed de forholdsvis lave Limfjordsbredninger, naar Vinden blæser, hurtigt faar ensartet Saltholdighel i hele Vandmassen, kan selv en stærk 0s1enstrøm næp­pe antages at kunne give sig) .til Kende som forholds­vis fersk, hverken saa stærkt eller .. saa langt ud i Vesterhavet som de Strømme, der udgaarfra vore brakke* ) vestjydske Fjorde, og i hvis Bund et Par af vore mest vandførende Vandløb udmunde.

Hvorvidt der inden 1825 har været en hjemme­hørende Laksestamme i Karupaa, vides der intet om ; man ved kun, at der nu ikke er det, og at der

*) Ringkøbing Fjord har som bekendt gennemgaaet forskel­lige Ændringer m. H. t. Udmundings - o .~ Saltholdigheds­forhold netop i indeværerlde Aarhundrede.

kun en eller to Gange er taget en enkelt Laks under Opgang: her. lTdell.ikkel er det imidlertid' ikke. da Troen paa Laksens trofaste Tilbagevenden til Hjem­mevandet er meget grundfæstet, at der ogsaa kan findes Tilhængere for en Tydning, der gaar ud' paa, at Laksen .gaar Thyborøn forbi, men gaar ind i Nissum Fjord, fordi der ikke er en hjemmehørende Stamme i Karupaa, medens en saadan, derimod maa­ske findes i Storaaen.

Chr. Løfting.

. . •• •• ~.

Kogebog for Ferskvandsfisk. Af s, CHR. JACOBSEN,

(H. Hagerups Forlag.)

"God Mad, Rigelig Mad. Mad til rette Tid. Madro."

En Fiskerbroder som Kogebogsforfatter - det kan man ikke gaa let hen over.

Bogen, der handler om Tilberedning af Fersk­vandsfisk, er smukt og praktisk udstyret, og naar man først har overstaaet det lette Choc, som Titlen giver en, glæder man sig over det smukke Forside­billede af en lurende Gedd'e med :det i al Fald for en Gedde udmærkede Motto.

.T cg kender d~sværre ikke Forfatteren, men han er øjensynlig en Lystfisker af den' gode, gamle Type, for hvem en vellykket Fisketur begynder med om­hyggelig Undersøgelse af Fiskegrejerne og omhyggelig Tilberedning af Frokostkurven og ender med en fest­lig Aften med højt Skum. En ægte Lystfisker med S'ans for Humor.

Han har min Sympati. Sætternissen har flere Steder været slem - men

jeg kender det Asen, han lader Forfatteren pag. 21- 22 give det i og for sig i vore tandløse Tider ud­mærkede Raad at vende Ganen, naar man skal sætte Smag paa Fisken.

Myndigt og energisk maner Forfatteren os til at spise Ferskvandsfisk. Enhver lille aaben Plads er udfyldt med agitatoriske Sentenser som - "Spis Fersb'andsfisk og De befinder Dem vel. Lær at skære Ben fra Fisk" o. s. v. J eg miskender ikke den gode Hensigt, men jeg personlig er et af disse krakilske l\1ennesker, som der desværre er saa man­ge af, hvem et "Skær lige af Osten" netop faar til at hule Osten, og jeg har aldrig kunnet fordrage, naar jeg forlod en Butik, at se en Plakat, der ind­trængende spurgte, om jeg ikke havde glemt noget.

Ved al studere Bogens Samling af Retter, dels al­mindelige og dels "Herreretter" ,' fa ar man et levende Indtryk af, at Forf. foruden at være en kyndig Gour­mand, ogsaa er en fin Gourmet, og Tænderne løber

60 SPORTS-FISKEREN 1929

i Vand, naar man læser om', "Aborre a la Frederiks­dal" og "Stegt Gedde a la Walton", maaske er d'et i noget for høj Grad "det store Køkken", jeg savner lidt om Tilberedning af primitive Campingretter . .J eg kunde unde mine Fiskerbrødre 'den udsøgte Nydelse, det er at riste og spise en frisk fanget Ørred eller Stalling paa Stedet.

Forfatteren aftrykker en Tak for og Anerkendelse af nogle marinerede Skaller, han har sendt Magister Otterstrøm, der fandt Skallerne fortræffelige. Med al Respekt for den udmæI'kede Fiskebiolog paa det vi­denskabelige Omraade, saa er hans Kærlighed til Ferskvandsfiskene og hans Interesse for deres Ud­nyttelse dog saa stor, at jeg ikke anser ham for uvil­dig Dommer men tiltror ham enhver Smagsforvildel­se paa det kulinariske Omraade.

Skaller k a n jo udnyttes . .J eg mindes en Lærer i en mager nordjydsk Egn, han brugte sine Skaller og anden Fiskefangst til Fars, de gik gennem Kødmaski­nen med Skind og Ben, det drøjede saa godt paa Farsen. Han havde 16 Børn.

Jeg har en real Indvending. Forf.' kalder den deli­kate Ferskvandskvabbe for Ferskvandsaalekvabbe det fa ar han vist ikke Magister Otterstrøm til at anerken­de som officielt Navn, og at Aalekvabben i Recept 35 bliver regnet til Ferskvandsfisk, gaar j e g ikke med til, selvom det i nogen Grad formilder mig, at Recepten stammer fra Limfjorden, der dog til venska­belig Underretning for Københavnere ikke er Fersk­vand,

Bogen slutter med lidt "petit" om Øl og Vin til Fisken. Det er udmærket, og jeg har bag øret skrevet mig Forf.'s Anvisning paa at komme i Kontakt med Udskænker en af Øl fra Fad ved at forlange et Glas Øl med Bundstraale. Jeg er ikke helt" p,aa det rene med, hvad det vil sige, men det er klart, at det vækker Følelser ganske modsatte det af Fiskere frygtede Bundbid.

Vor Fiskelitteratur er sparsom, og vi modtager enhver Nyanskaffelse med Interesse. Vi tror Forf. vil faa Glæde af sin Bog, der ikke bør savnes i noget dansk Fiskerbibliotek.

Red.

~~ '-..7'

Ørred og Stalling. At Ørreden tager af i de danske Aaer er en sør­

gelig Kendsgerning. Aarsagerne er mange. At Stal­lingen i de forholdsvis faa Aaer, hvor den findes, i de sidste Aaringer ikke alene har holdt Stillingen, men ogsaa er taget til i Antal, er vist lige saa sikkert.

Stallingen er en udmærket Madfisk, den bider sær­deles villigt paa Orm og gaar, omend sjældnere, paa Dyp og Kunstfisk; men først, naar man kommer med Fluestangen, faar man den fulde Sportsnydelse ved Stallingfiskeriet. Den er en ualmindelig fornøjelig Fluefisk, og naar man finder den Flue, den vil have, gaar det Slag i Slag, ofte faar maIl! 2 ad Gangen, ja en af mine Venner tog sidste Efteraar i Skjerrl!aa i Vidners Overværelse, 3 Stallinger paa een Gang paa 3 Fluer, og fik dem alle 3 landet.

Der siges, at Stallingen er lidt slem ved Ørredens Yngel; men at de kan trives udmærket sammen selv i et mindre Aaløb, har jeg Erfaring for i en Aa; hvor der er og navnlig har været overordentlig man­ge Ørreder og Stallinger samtidig. Nu kunde jeg tænke mig den Mulighed, at Stallingen kunde om­plantes til en Del jydske, sjællandske og fynske Aaer, hvor Ørredbestanden er sluppen op. Den naar jo ikke Havørredens eller Laksens Størrelse, men Stallinger paa indtil to Pund er ikke sjældne, hvad derimod Ørreder af samme Vægt er ved at blive. J eg ved ikke, om den kan trives i andre A aer, og' jeg ved heller ikke, om der er Forholid, der gør, at man hellere skulle lade være med Forsøg ~ t ; men det kunde være rart at faa Spørgsmaalet disku­ret og høre, hvad Videnskab og Sagkundskab mener. J eg kunde unde Øboerne at faa Lejlighed til at bruge "Fluen i hjemlige Farvande - det er mor-som t.

Overdyrlæge Andersen, Skanderborg.

Foreningsmeddelelser.

Generalforsamling i Skanderborg. Dansk Sportsfiskerforening afholder aarlig Gene­

ralforsamling i Skanderborg Søndag den 23. Juni 192!! KJ. 3 Eftermiddag.

Generalforsamlingen afholdes i Haandværkerfor-eningen med følgende Dagsorden:

1. Beretning om Virksomheden. 2. Regnskabet fremlægges til Decharge. 3. Forslag om Lovændringer (som meddelt

Medlemsbladet for Maj, Maaned.) 4. Forslag om Kontingentforhøjelse. 5. Valg af Bestyrelse. 6. Valg af Revisorer. 7. Fastsættelse af Tid og Sted for næste Aars

Generalf orsamling. 8. Eventuelt.

Bestyrelsen agter at arrangere en selskabelig Sam­menkomst med Fællesspisning efter Generalforsam­lingens Afholdelse, 'saafremt fornøden Tilslutning her-til er til stede. BESTYRELSEN.

192[1 SPORTS-FISKEREN 61

Lystfiskeri-Tidende. 'Paa dette Blad, der udgives som Medlemsb).ad for

"Lystfiskeriforeningen" i København og udkommer 1 Gang maanedlig, kan Abonnement tegnes for Kr. 6,00 aarlig ved Henvendelse til Hovedkasserer K. Kiellerup, Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, Niels Hemmingsensgade 24, København K.

Supplement til "Efterretninger fra Aaer, Søer o. s. v." i Sports­Fiskeren Nr. 2 for Februar under Skive-Karup Aa af Chr. O.

"Chr. O.s" Meddelelse om, at Skive Lystfisker­forening har lejet "hist og her" er lidt mangelfuld og kan jeg herved gøre Landsforeningens Medlem­mer og iøvrigt andre fiskeinteresserede opmærksom paa, al Skive Lystfiskerforening har erhvervet Fi­skeret fra Hagebro s y -d p a a til Koldkur pau øst­siden og Vormstrup paa Vestsiden samt fra Hagebro li o r d p a a til Vridsted, Trandum-Trevad paa Ve3t­siden -- med Undtagelse af et Pal' Parceller, som Hr. Chr. Olsen, Hagebro, har lejet privat.

Ligeledes har Chr. O. undladt at meddele, h v e m der er i det private Interessentskab, der har lejet Terræn syd for Hagebro.

Dansk Sportsfiskerforenings Medlemmer, der er interesserede i at forsøge Skive-Karup Aa's Fiske­pladser burde jo have Oplysninger om, h v e m det er, der - ved privat Leje - forhindrer dem i at komme lil nogle af Aaens bedste Fiskepladser -d'l del velsagtens i k k e er Foreningens Formaal at enkelte af dens Medlemmer gennem privat L eje­maal forhindrer de øvrige Medlemmer i Udøvelsen af Fiskesporten*).

Med Hensyn til Fiskebestandens Tilbagegang er dette jo desværre rigtigt, og Grunden dertil er ikke alene Garntrækket i Aaen, men ogsaa Garnsætnin­gen i Skive Fjord, der ofte er spækket med Ned­garn saa tætte som Spindelvæv.

Hr. Chr. O. omtaler Ormefiskeriet og mener, at del burde forbydes. J eg personiig er ' ikke mere Ormefisker end Fluefisker - og ,bruger 'ogsa~ Spin­ner - men antager jeg 'dog, at Hl'.' Ghr: Olsen ud-

\. ' ) , " rydder" et større Antal ø rre dei' \ haade smaa 00' . " "., ,'.> 'y • . <::I

store - ved sit Fluefiskeri end nogen Ormefisker in-denfor Skive Lystfiskerforening endnu har opnaaet, --'-__ -'-o - '. .' . . . '. . \ , ...... , . .'

*) Dansk Sportstiskeriorening kan selvfølgelig ikke blande sig i sine Med·lemmers private Lejemaal.

Red.

hvorfor jeg mener, at den ene Fangstmetode er lige saa vel berettiget som den anden.

Derefter skriver Hr. Chr. O. om Garnlængdens. Indskrænkning - og at det batler først, naar Garn­trækket bliver forbudt - ja, der kunde Hr. Chr. O. have staaet os bi i vor Sammenslutning i Stedet for at være os paa tværs, da: Foreningen jo gennem Lejen af Fiskeret samtidig erhverver vedkommende Ejers Stemmeret til Benyttelse ved forskellige ' Af­stemninger.

Folmer Nedergaard.

Priser paa Sportsfiskeri i England.

At Spor:tsfiskeriet i England er meget højt esti­meret, ved vel nok de fleste, men at det er saa "højt estimeret" som nedenstaaende oplyses, aner vel kun faa, og følgende har derfor muligvis Interesse for "Sportsfiskerens" Læsere.

Paa engelsk findes en righoldig Literatur over snar I sagt enhver Gren af vor kære Sport oa alle , " de store Blade har deres specielle "Angling COrl"e-spondent", der hver Uge eller oftere bringer en Oversigt over Mulighederne fort-Fiskeri paa alle stør­re Floder.

Saaledes skriver f. Eks. Daily Mails Analing " 1:>

Corres'pondent", Mr. Matthews, i Bladet af 11. Maj en længere Artikel om den meget daarlige Forsæson for Laksefiskeriet, der paa Grund af langvarig Tørke med lav Vandstand, har været den rinaeste i manae

.0 o Aar.

Og dertil kommer, føjer Mr. Matthews med et Suk, en vanvittig Stigning paa Priserne for Fiskerettig­heder. For en Strækning paa Floden Dee betaltes der i ,1886 kun 5 Lstr., mens Prisen for samme Stræk­ning for 1929 er betalt med 5000 Lstr.

I Floden Wye er 5 Mile (engelske) Fiskevand, der ganske vist regnes for Englands fineste Laksevand, for 192(;\ blevet betalt med 30,000 Lstr. eller ca. 550,000 Kroner. .

Det maa vel antages at være Klubberne, der be­taler disse svimlende Summer.

Billigere synes 0rredvand at være. I Nærheden af London betales "kun" 105 Lstr. for ,,1 Stang i en Uge" . men saa er Vandet ogsaa stærkt fyldt med Ørreder.

' Er S.po:r:tsfiskeriet ' saaledes meget populært, kan del samm2 'sandelig ikke siges 'om pj.i~ern e.

Heldigvis er vore Vande, 'om e~d st~rkt udfiskede, billigere.

MMlerh ·310.

62 SPORTS-FISKEREN 1929

, Bru=u=r=r!

Som interesseret Læser af "Sportsfiskeren" kunde jeg ikke lade være med at ærgre mig over en Ar­tikel med Overskriften "Bru-u-r-r" og Underskrif­ten "V. J." Jo mere, jeg læste af den, jo mer:e irri­teret blev jeg. - Det vildeunrogtelig blive en smuk Mindernes Bog V. J. med Tiden kunde samle og lade gaa i Arv t il Børn og Børnebørn. - J eg dyrker ikke selv den ædle Sport; men jeg har en Man~ som gaar op i Fiskeriet -med ' Liv og Sjæl, men jeg har aldrig i min vildeste Fantasi tænkt mig, at det gik saadan til.

J eg er ikke blind for, at de smaa Sammenkomster e f t e r endt Fiskeri er uhyre fornøjelige. J eg har selv mange. Gange været Værtinde for Sportsfiskere og Stemningen har altid været all right, men jeg er sikker paa, at kom der et Eksemplar som "V. J ." imellem, saa vilde mit Syn paa Sagen sikkert for­andres. - Maa vi Sportsfiskeres Koner ikke faa Lov til at betragte Sporten som noget friskt og godt og ikke som noget lummert, nervepirrende? (For det maa det være at klatre op i Lygtepælene og slukke Lyset). Maa vi be' om at faa: vore Mænd hjem friske og sunde, naar vi af et glad Hjerte sender dem ud. Og saa syntes" jeg godt, Redaktionen kunde udelade en saa whiskyduftende Historie, som jeg synes, burde holdes inden 4 V ægge, ellers kunde det være, at omtalte Sysselmand før eller siden selv blev hængt i Lygtepælen.

En Fiskerkone.

Vist trænger vi Mandfolk til at tugtes, men en Gardinpræken har sjældent den ønskede Virkning, Vi synes, det taler til V. J .'s Undskyldning, at han øjensynlig var Ungkarl paa en ensom Klippeø, en Tilværelse der erfaringsmæssigt kræver Stimulans. At denne bl. a. søges opnaaet ,ad saa udsædvanlig Vej som ved Klatring i Lygtepæle, kan synes psykopatisk, men al der for et vo k s e n t Mandfolk kan være no­get lummert - nervepirrende ved en ,saadan Klatring gaar over vor Fantasi.

... ~ ... ......

Et Drama ved Aaen.

Red.

Søndags, 12. Maj, da jeg gik ved Lindenborg Aa ved Refsnæs Purkær og øvede mig i Kast, hørte jeg bagved mig et Plask som af en Kæmpelaks, og da jeg vender mig om, ser jeg til min Forbavselse en ung Raabuk komme svømmende nedad Aaen. Straks efter kom en lille sort Køter for fuld Hals

paa Foden og sprang i Aaen efter Bukken, der var syg, indhentede den og bed sig fast i den. Jeg hujede og skældte ud og Bukkens Spark og det kolde Vand gjorde Køteren ked af Affæren, saa den svømmede ind og sjokkede hjem.

Med stort Besvær lykkedes det efter flere for­gæves Forsøg Bukken at komme i Land, hvor den udmattet gik i Leje. Jeg skyndte mig op til Refs­næs og berettede om Dramaet, og den unge Godsejer for straks i Bil ned til Aaen, tog den udmattede Buk i Favnen og bar den op til Bilen. Dyret blar Mærker efter en Krybskyttes lumpne Hagl, og Haa­rene var gnavet af paa Siden, . det brølede først, men fandt sig saa taalmodigt i sin Skæbne, tilsidst saa det helt fortroligt paa os med sine skønne øjne.

... ~ ... ••••• e

Marenstine.

Laksene i Storaaen.

Atter i Aar har Laksene ladet vente længe paa sig, og der er indtil midt i: Maj kun fanget nog)le faa Stykker og ingen større end 16 Pund. Tilfa:ldet er for Storaaen ikke ualmindelig, da Opgangen er afhængig af Vandstanden i Aa:elll og Nissum Fjord, og selvom Thorsminde har været aaben, har Lalk­sem Chancer for at slippe op i Aaen været f O'l'

_daarlige,. og Sportsfiskernes Forsøg var forgæves, da der ingen Laks var.

Forholdet synes nu ændret en Del, idet et mindre Højvande har drevet en Del Laks op i Aaen, og en Sportsfisker fangede den 25. ds. ikke mindre end to Laks paa 16 og 17 Pund Stykket og saa en tredie efter sin Spinnel'.

Indholdsfortegnelse: Forsidebillede. - Spindefiske;ri. - Fiskerlykl{e. Skanderborg Fiskeriforening. - Hvor der handles. - Findes der ikke mere danske Lakisestammer? -Kogebog for Ferskvandsfisk - Ørred og Stalling. -SlIPplement. - Prisen for Sportsfiskeri i England. --.: Bfu-u-r-r! - Et Drama ved Aaen. - Fra Stor~ ·aaen .

Artikler til Bladet hedes indsendt inden den 15. i llYer lIIaaned til

Redaktionsudvalgets Formand Dr. S,'. Lauesgaard, Aalborg.

F()rmand: Landsretssagfører ~ørag:er, Aarhus. ~T«sifor/l1attd: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg. Kasurer: Postmester Christensen, Varde.

Aonti1/gmt ()g Indmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde. Postkonto 11140.

K()"tin".-ent e~ 5 , Kr. aadig. F()reningms Medlems()rgan .Sp()rtsfiskeren« udkommer den 1. l1\'er

Maaned.

AttflO1/Ccr indsendes til Bogtrykker Sørensen; Holstebro.

Trykt S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

1929 SPORTS-FISKEREN 63

.... ,'.' .................. II •• '.1.1 ••••• 1.1' •••• II •• I -I II 1111 •••••••••••• '., •••

o:.!" \;..~

. .

Indmeld Dem

~ anst ~po rtslisterlorenin~ og De faar nærværende Blad

gratis tilsendt hver Maaned.

Kontingent Kr. 5,00 aarlig.

Indmeldelse sker til Kassereren,

Hr. Postmester Christensen, Varde,

eller til et Medlem.

Det stadig stigende Medlemsantal beviser

Interessen for Fiskesporten i Danmark. . I

I

:.:.:'\'" al"" ••• 1.1111.1 1111.1 1.1 I'" III III ••••• II ••••••••• II' II II •• II I •• ,1':.:·:

1IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIImm1111111111111

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere Behag pr. Døgn.

Pension fra 6-8 Kr. efter

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 iiililliIII ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Efter Opfordring giver jeg for Fremtiden Undervisning i . Fluefiskeri efter Laks, Ørred og Stalling.

Ærbødigst

H. Bache, Skjern. .ø .•••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Hvis De endnu ikke er i Besiddelse af 'min Fangst­J ournal, da bestil den straks, da der kun er et be­grænsel Oplag tilbage. Pris Kr. 2,50. Sørensens Bog­trykkeri, Holstebro.

•• , •••••••••••••• 01 ••••• 11.11 ••••••••••••••••••••••• 1111111 ••••••••••••••••••••• . - ••••••••••••••••••••••••••••• 11 ••••••••••••••••••••••••• 11 •••••••••••••••• 11 ••••• ""'1

64 SPORTS-FISKEREN 1929

~~~~~~~~~~~~~~ r®1 Alt i prima ~

I Fiskeri-Artikler! ri r®1 Udvalg sendes omgaaende paa Forlangende. ~

r®1 ............................................ .. .......................................... ~ r®1 ~ r®1 Silkeliner, Fluer, Gut Et Parti " ~

7a\1 Geddekroge ,,0 r e n o ~ ~ Ørredkroge Anti-Back-Lash Hjul med ~ ~ Linefører realiceres for ~ ~ Laksekroge pr. Stk. Kr. 21,00. ~

r®1 ~ r®1 ............................................ .. .......................................... ~ r®1 Aerial-Hjul. ~

7a\1 Aerial=Hjul, med og uden Lineholder. ~ ~ (Priser fra Kr. 35,00.) ~

r®1 Splitcane=Stænger med Agatringe. ~ ~ Aa,,- og Dagsko" W V"de og Omegns Fiskedfmenings Fiskepladm samt II ~ til Karlsgaardesøen udstedes. ~

r®1 S ø R E N G R A V E R S E N, ~ r®1 Telef. 425. Varde. Telef. 425. ~

~~~~~~~~~~~~~~~~~~ Hotel Schaumburg.

Telf. 42 - 172. Holstebro Statstelefon 16. Byens bedste Hotel.

V æreiser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. Vesty Hald, (Ny Ejer.)

y IIgel af Bækørred og Havørred. leveres til Udsættelse sidst i April eller først i Maj, Pris 3 Kr.

pr. 1000 Stk. ab Vejle.

Brødrene, Nissen , Jø,ker, KHdev.~ld , f~skeri, Vejle.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Sidste Nyheder i engelske Sportsfiskeriartikler fra

Hardy Bros og Allcock er hjemkomne. Udvalg sendes.

Medlemmer af Sportsfiskerf. 10 010 Rabat.

A ·1" " qUl a, St. Torv IO. - AA R H U S. - Telf. 1011.

111111111111111111111111111111111111111111 111111111 UIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII