Fritidssejleren nr 1 2009

Fritidssejleren®

NR

. 1. • 5. ÅR

GA

NG

• Mar. 2009

Medlemsblad for Danmarks Fritidssejler Union

All rights reserved

Side 2

Danmarks Fritidssejler Union

Bladets redaktionBestyrelsen 2008-2009 Formanden har ordet Om søkort 2/2 Sejlertræf 2009ÆresmedlemmerSikkerhed til søs Bordet rundtBoat Show 09´ Julekonkurrence Forsikringshjørnet Grevinden på tur 1/2

3468

1011121416182021

DinTextProfessionelle streamers til

lav-pris!

Få dit bådnavn trykt efter eget ønske.

Mulighed for grafik.

Besøg vores hjemmeside på

www.dintext.dk

Online bestilling og priser

DinText ► Smedegade 14 ► 7130 Juelsminde

Mail: [email protected]

Priser 2009Klub kontingent: 195,00Medlem af klub: 195,00Enkelt medlem: 225,00

Bladabonnement: 100,00

Som noget nyt tilbydes et bladabonnement. Her modtager du FRITIDSSEJLEREN 4 gange om året - og intet andet. Ingen forsikring, ingen stemmeret mv.

Bladets redaktion

Side 3


OBS Husk at melde

adresseændring til sekretarietet

eller på hjemmesiden. Så bladet

bliver korrekt tilsendt.

Deadline næste blad 20.maj 2009

Side 4


Danmarks Fritidssejler UnionSolvej 24874 GedserTlf.: 70 22 91 95Mobil.: 22 77 69 25Fax.: 54 16 21 95 Mail: [email protected]

FormandJørgen PetersenGrønnevejen 4, Orehoved4840 Nørre AlslevTlf.: 54 44 60 76 Fax.: 54 44 60 26Mail: [email protected]

Næstformand, forsikringstegner, PR-ansvarligHerman ThomsenPilehøjen 255631 EbberupTlf.: 64 71 37 80 mobil.: 50 70 37 80 Mail: [email protected]

KassererNikolaj StrømkjærVendersgade 86900 SkjernTlf.: 20948670Mail: [email protected]

BestyrelsesmedlemLeif GlieseJaruplundvej 116400 DybbølTlf.: 74 48 75 09Mobil.: 40 28 88 45Mail: [email protected]

BestyrelsesmedlemNiels GartigSolvej 24874 GedserTlf.: 70 22 91 95Mobil.: 22 77 69 25 Mail: [email protected]

1. Suppleant, IT & blad Henrik Damsgaard [email protected]

2. SuppleantKurt Sjøgren

3. SuppleantKlaus Petersen

4. SuppleantPer Bruhn

Side 5


Kontaktformular•Afstemninger•Billeder•Brugerforum•

Sekretær & juridisk konsulentBoris DamsgaardFrihedsvej 8. 3tv.2960 Rungsted KystTlf.: 45861493 Mail: [email protected]

Besøg os på nettet !

www.fritidssejlerne.dk

Side 6


Så er vi allerede godt i gang med det nye år, og vi i bestyrelsen vil ønske alle et rigtigt godt og lykkebringende sejlernytår.

Jeg må jo nok indrømme, at det ikke er de bedste økonomiske udsigter der præger Danmark i det nye år, men vi må alle prøve at være positive, jeg ved godt, det kan være lettere sagt end gjort, men at være negativ gør kun ondt værre, så lad os allerede begynde at glæde os til, vi igen skal på vandet.

Vi kan da starte med at tage til bådudstilling i Fredericia, det at kigge koster heldigvis ikke noget.

DFU vil være på bådudstillingen med vores stand, det glæder vi os til, og skulle I komme til bådudstilling, så kig forbi, vi har altid en kop kaffe.

Vinterhalvåret er normalt en rolig og stille tid, men for DFU er det gået godt. Vi får nye medlemmer og nye klubber, og som tiden går, er der heldigvis flere og flere der får øje på os, og som jeg tidligere har skrevet, så er det opmuntrende, at høre hvordan de har fået kendskab til DFU. En stor tak til alle medlemmer for den gode mund til mund reklame, en reklame der er så god, at den ikke kan købes for penge.

Fra Søværnets Operative Kommando oplyses det, at STOP OLIEN – kampagnen i 2008 har været en fantastisk sæson, selv sejlere fra nabolandene Tyskland og Sverige viser interesse for STOP OLIEN – kampagnen.

De udenlandske havmiljøvogtere tæller nu godt 75 sejlere.

Hvis du ikke allerede er havmiljøvogter, vil vi i DFUs bestyrelse opfordre dig til at blive havmiljøvogter, du kan så føre den rød – hvide SOK – vimpel, en vimpel de store skibe har respekt for, de er nemlig klar over, at de bliver overvåget.

Det er helt gratis at blive og være havmiljøvogter.

Vil du være med, så kontakt mig eller sekretariatet, og vi sender dig en indmeldelses blanket.

Hvordan gør vi os mere synlige? En god ide, for bare 10 kr. kan du få en DFU stander, den er nydelig, og vil helt sikkert være medvirkende til kontakt med andre fritidssejlere, hvor du så får mulighed for, at fortælle om de mange gode fordele, der er ved at være medlem i DFU.

Med venlig sejlerhilsenJørgen PetersenFormand

Side 8


Af: Niels Rottensten I forrige blad omtalte jeg nødvendigheden af at anvende kort med flest mulige detaljer, sagt med andre ord anvend altid kort i størst mulig målestok. Ved den i fritidssejlerkredse så kendte grundstødning nord for Læsø var fritidssejleren imidlertid afskåret herfra, fordi et sådant kort (et specialkort) ikke fandtes. Fritidssejleren var således henvist til at anvende besejlingskortet, den seneste udgave af kort 101, Kattegat N, der stort set svarede til det nedenfor gengivne udsnit, figur 1, idet dog det tidligere kort 101 havde indtegnet både en ”2” og en ”4” meter kurve samt sejlrenden ind til Østerby. På Engelskmandsbanken findes betydelige områder med signaturen ”R”. ”R” betyder ganske vist sten, men det er områder med sten og ikke bestemte sten. Et besejlingskort er derfor uegnet

til at krydse vanskeligt navigable farvandsafsnit, der indeholder grunde og rev. Herunder hører Engelskmandsbanken nord for Læsø.Fritidssejleren burde have haft et specialkort over grundene nord for Læsø. Et sådant var imidlertid ikke tilgængeligt. Det kom først ¾ år efter grundstødningen (mar. 2002) som et specialkort over Læsø Rende (kort 123, figur 2), der er ca. 2,5 gange størrelsen af kort 101Dette kort giver et mere detaljeret billede af Engelskmandsbanken og de andre rev/banker på Læsø

Figur 1. Engelskmand

s-banke Kort 101, 1:200 000

NE flak.Kattegat N, kort 101, er senere kommet i ny udgave, (figur 1). Til forskel fra det gamle kort 101 indeholder kortet ingen dybdekurver indenfor 6 m kurven. Der er tyndet voldsomt ud i signaturer for sten og smårev m.v. indenfor 6m kurven. Med dette kort alene vil det ikke være muligt at krydse Engelskmandsbanken. Man må altså have både et

Figur 2. Engelskmand

sbanke, Kort nr. 123, 1:75000

Side 9


besejlingskort og et specialkort for at kunne anløbe Læsø. Dette forhold illustrerer tydeligt, hvad der menes med ”kort i størst mulig målestok”. For at besejle området omkring Læsø, er kort 123 en absolut nødvendighed. Med det nye og ”skrabede” kort 101 lader det sig ikke længere gøre at finde ind til Østerby uden et kort 123.Om man så også risikofrit kan krydse Engelskmandsbanken er en temperamentssag. Med det tidligere kort 101 i hånden, vil jeg ikke regne det for ”godt sømandskab”. Med de nye kort er det blevet nemmere, men risikofrit bliver det aldrig at sejle på havet! Selv ville jeg i alle tilfælde holde mig til de opmålte og sikre ruter, og holde mig på respektfuld afstand af minimum de mørkeblå områder!

FIRETRACE Verdens mest robuste, enkle og effektive brandsikring til bl.a.

lystbåde. Dania Brand & Miljøteknik Tlf: 5616 9100 – Fax: 5616 9108

www.firetrace.dk

Erhvervstrafikken kan også udvise dårligt sømandsskab.

Kilde: TV2/Nyhederne

Side 10


DFU’s SEJLERTRÆFfor medlemmer

i 2009

GEDSER MARINAden 31. juli & 1. 2. august

ASSENS MARINAden 14. 15. 16. august

D F U SEKRETARIAT & FORSIKRINGSKONTORDanmarks Fritidssejler Union.

Solvej 2 - 4874 Gedser.Tlf.: 7022 9195 • Mobil: 2277 6925 • Fax: 5416 2195

www.fritidssejlerne.dkE-mail: [email protected]

Forsikringskontor: [email protected]


Side 11

DFU har for første gang hædret 3 medlemmer med et æresmedlemskab. Det skete den 13. januar 2009, hvor formand Jørgen Petersen og næstformand Herman Thomsen overrakte æresemblemet til Per Bruun, Boris Damsgaard og Niels Rottensten. Alle tre er kendt som ildsjæle, der i 40-50 år har ydet en meget meget stor indsats for DFU - og de er still going strong, hvorfor vi i forhåbentlig mange år endnu vil kunne nyde godt af deres arbejde for DFU og ikke mindst deres store erfaring.

Et stort tillykke fra hele bestyrelsen

Fra venstre Per Bruhn, i midten Boris Damsgaard, til højre Niels Rottensten.


Side 12

Af: Jørgen Petersen

Vinteren er ikke slut endnu, så hvorfor ikke bruge et par hyggelige aftener med at se lidt på nødsignaler.

Der er to gode grunde til, at man skal kunne alle nødsignalerne, den ene er, at du selv kan risikere at få brug for dem, men hvad der næsten er endnu værre er, at du ubevist kan pådrage dig et kæmpe stort ansvar, for hvis andre bruger et nødsignal du ikke kender, vil du jo bare sejle videre uden at yde hjælp, og du vil så være, at sammenligne med en flugtbilist og det er vist det man kalder strafbart!

Husk, at ukendskab ikke fritager en for ansvar!Så lad os se lidt på nødsignalerne!

Følgende signaler, brugt eller vist enten sammen eller hver for sig, betyder nød, og at hjælp er nødvendig:

Knaldsignal affyret med mellemrum af ca.1 minut. (f.eks. kanonslag eller jagtgevær)

a) Uafbrudt brug af tågesignalapparat.

b) Raketter eller bomber, der udkaster røde stjerner, og som

affyres en ad gangen med korte mellemrum.

c) Et signal, der udsendes radiotelegrafisk eller afgives ved hjælp af en hvilken som helst anden signaleringsmetode (f.eks. tågehorn eller lys) bestående af gruppen . . . _ _ _ . . . (SOS) efter morsesystemet.

d) Et signal, der udsendes radiotelefonisk, bestående af det talte ord ” MAYDAY ”

e) Nødsignalet NC efter den internationale signalbog, altså 2 flag, N der er blå og hvid ternet som et skakbræt (bruges også som broflag) over C, flaget er blå, hvid, rød, hvid, blå vandret stribet.

f) Et signal bestående af et firkantet flag med en kugle, eller noget det ligner en kugle over eller under.

g) Flammer om bord i skibet, f.eks. flammer fra ild i en gryde, en jern pøs eller bådshagen omviklet med klude eller hvad man har,


Side 13

overhældt med lidt brændstof, men husk at holde den ud over siden af båden i læ siden.

h) Et raketfaldskærmsblus eller et håndblus, som viser rødt lys. (Husk, at håndblus holdes ud over skibssiden i læ siden, og se ikke på blusset, det er meget kraftig lys, som øjnene ikke kan lide. Når det er brændt ud, så ud på den blå hylde med det, det er så varmt., at det vil tænde ild, hvis du lægger det fra dig om bord )

i) Et nødsignal, der afgiver orangefarvet røg.

j) Langsom og gentagende hævning og sænkning af armene udstrakt til hver side.

Hvis du har de internationale søvejsregler, så se venligst TILLÆG 4

Er det så nødvendigt, at man som fritidssejler skal have alle mulig-heder om bord?

Nej det er det ikke, efter min mening skal man starte et fornuftigt sted, så hvor vil du sejle hen, hvor langt kommer du fra land, hvordan er trafikken i de farvande du vil besejle, og hvor mange er i om bord?

Hvad med en æske signalkanonslag oppe i Kattegat hvis der ikke er et eneste skib at få øje på, det duer ikke, hvis der ikke er nogen til at høre dem.

Små pencilraketter der går ca. 40 m. op og med en ringe lysstyrke duer heller ikke, i stedet for at have 10 af dem, så ville jeg foretrække måske 4 – 5 store gode faldskærmsraketter, der går ca. 300m. op, med en meget kraftig lysstyrke, og som bliver hængende ca. 40 – 45 sekunder.

Nogle røde håndblus, og et par orangefarvet røgbomber.

Der kan jo skrives meget om dette emne, men jeg håber dette skriveri giver jer en fornemmelse af alvoren.

Jørgen Petersen.


Side 14

Af: Henrik Damsgaard Lovmand

Denne ide er taget fra nogle andre blade, men jeg synes egentlig den er god. Vi vil over de næste udgivelser præsentere bestyrelsen samt personer med tæt tilknytning hertil. Medlemmerne har ikke en levende chance for at lære os at kende, udover på de årlige generalforsamlinger. På generalforsamlingerne er det jo kun få procent af medlemmerne vi får hilst på.”Bordet rundt” er også i god tråd med, at vi nu har fået sat ansigt på bestyrelsen.

Jeg starter med mit indlægJeg hedder jo som bekendt Henrik, det er der jo ikke den store nyhedsværdi i. Jeg er 31 år og bor i Holstebro sammen med min hustru Nina og søn Pelle. Erhvervsmæssigt er jeg uddannet laborant, men er for et år siden startet på en ny uddannelse som mejerist. Det er jo helt fantastisk i disse tider, hvor der er noget som hedder voksen-lærling. Det får økonomien til at rende rundt. Jeg er færdig som mejerist næste år. Min sejlermæssige interesse stammer helt fra barnsben, hvor jeg brugte en del tid i joller og gummibåde på Limfjorden. Senere hen fik jeg egen båd – en Grimsø

19” kabinebåd. Der var en stor dag. Båden var min ”pap-fars”, men jeg fik efterhånden lov til selv at være skipper på den, da jeg havde bevist at jeg kunne håndtere den. Endelig blev båden helt min, og jeg begyndte på at afdrage på båden i det små. Jeg var her omkring 18 år. Grimsøen bringer mig mange herlige minder fra ture på fjorden, specielt to på hinanden følgende somre. Her var jeg på togt sammen med kammerater i 14 dage. Det var primitive sager, en primus og en luftmadras oven på nogle brædder – men det var skægt. En erindring som står meget klart var, da vi på en af vores sommerferieture ankom til Hvalpsund, hvor der var byfest. Vi havde en 10L vanddunk – og hvad var mere oplagt end at få den fyldt op med fadøl. Det var en dyr….. og flad fornemmelse :o)Senere hen, blev kabinebåden skiftet ud, med en større model Grimsø 26, hvori jeg også boede 3 år mens jeg gik i gymnasiet. Mine venner synes vist at mit tøj konsekvent lugtede af dieselolie – måske derfor det med piger ikke gik så godt *s*Efter Grimsø 26 skiftede jeg til sejl, og har her prøvet kræfter med Hurley 22 og Bianca 27. Mit hjerte tilhører i høj grad stadig Biancaen – det er et fantastisk fartøj. I dag har jeg neddroslet lidt på fartøjssiden. Har købt en helt ny Linder jolle med trailer. Nu kan jeg sejle når jeg har lyst, men slipper for lang tids klargørring – en ting min familie sætter pris på. Jollen liver brugt på hyggelige dagture på fjorden, samt den årlige Æbelø


tur i april sammen med min fætter – Nikolaj som netop er tiltrådt som kasserer. Denne turs hovedformål er at fange havørreder, en ting min fætter åbenbart er bedre til end jeg. Min nyeste interesse er den jeg havde en historie fra i sidste blad. Så meget som arbejdet nu tillader, prøver jeg at komme ud at sejle med Søblomsten. En råsejler af typen Åfjords fembøring.

Min tid i DFU startede egentlig med en jobannonce som bladredaktør. Natursejlerforeningen søgte en person til at starte et medlemsblad

Side 15

op, det synes jeg var en spændende opgave, da jeg tidligere havde nogle små opgaver med layout. Senere blev jeg suppleant og bestyrelsesmedlem, nu er jeg igen suppleant. Om der igen bliver brug for mig i bestyrelsen må tiden vise, jeg er klar til et nap mere hvis tiden kommer.

De bedste hilsnerHenrik

Min bianca 27 - Sabina

Min første sejlbåd - H

urley 22L

Inder 400 Sportsman

Side 16


Danmarks Fritidssejler Union er også i år representeret på Danmarks Største bådudstilling i Fredericia. Vores fine stand som blev indkøbt optil bådmessen i bella sidste år, skal igen stilles op. En hyggelig og tidssvarende stand som vi er meget stolte af. Medlemmer kan rekvirere rabat-billetter hos sekretariatet. Der ydes 20,- rabat på indgangsprisen.

Alle medlemmer og samarbejdspartenere er velkomne, vi har altid kaffe på kanden - og tid til en hyggesnak. Priser på forsikring gives på stadet. Bådmessen er netop vores mulighed for rigtig at fornemme hvad medlemmerne ønsker, samt hvad der generelt sker på sejler-området.

Du finder os på stand F2-5304

På gensyn Bestyrelsen

Side 17

marine

aps Søndagsåbent i2009 i april og maj

fra kl. 10-14

895 kr.

Zink, messing, sjækler - rustfrie oggalvaniseret, øjebolte og plejemidler. Alt muligt til fritid, båd og �skeri.

Masser af sejler- og fritidstøj.Fiskegrej, garn og ruser.

Olie, olie�lter, brændsto�lterNgk- og Champion tændrør, Exide batterier.

Kort sagt en marinebutik der har det meste.- og det vi ikke har, ska�er vi - uden ekstra udgifter

HUSK

OGSÅ AT VI

LAGERFØRER

ALT I:

marine

aps

Outboards

Løjtoftevej 91 - Nakskov

Man-tors.............. 9-17Fredag.................... 9-18Lørdag.................... 9-13

Tlf. 69 80 50 50 - 21 49 52 51 - www.jgbmarine.dk

Åbnings-tider:

Ny adresse

Fra 14. marts

Vejlegadebro 9-11

InternationalCruiser

polerende bundmaling

Forhandler af:


Side 18


Kære medlemmer

Her bringes svarene på årets julekonkurrence

1) Hvad forstås ved beholden kurs retvisende? Søkortkurs - kurs over grunden

2) Hvad betyder det når en slæbebåd fører en sort diamant? At slæbet overstiger 200m

3) Hvor mange meter er en sømil? 1852m

4) Må en der er 15 år og som har duelighedsbevis føre speedbåd? Nej, for at erhverve speedbådscertifiat skal man være fyldt 16 år

5) På vestlig kurs ser du forude en nord afmærkning, på hvilken side af skibet skal du have afmærkningen, når du passerer den? På bagbord side...helst :o)

6) En mørk nat med klar luft ser du ca. 20 grader om bb et grønt sidelys, og ikke noget andet, hvad er det? En sejlbåd

7) En motorbåd sejler med 3 mils fart, og ret agter fra kommer en sejlbåd med 5 mils fart, hvem har vigepligten? Den bagfrakommende skal altid vige. Men den overhalede skal holde kurs og fart

8) Du ser et skib der fører ét flag, eller noget der ligner et flag med en sort kugle over eller under, hvad betydet det? Det er i nød

9) Hvor mange redningsveste skal der være ombord i en motorsej ler på 30 fod? En til hver ombord (og i den rigtige størrelse)

Side 19

Danmarks Fritidssejler UnionDanmarks Fritidssejler Union

10) En mørk nat ser du forude 6 hurtigblink + et langt blink, hvad er det? Kompasafmærkning syd

11) I tåget vejr hører du 2 lange tonet med højest 2minutters mellem rum, hvad er det? Et maskindrevent skib som ligger stille uden at gøre fart gennem vandet

12) Når du er for udgående, på hvilken side af båden skal du så have de røde sømærker? På styrbord side

13) Hvilken kanal bruger man ved nød på VHF’en Kanal 16

14) Hvad betyder det, når der er en sort trekant med spisen nedad i riggen på en sejlbåd ? Et sejlskib der går for motor, og har derfor vigepligt som motorbåd

15) Hvad er styrlastighed ? Et udtryk om bådens trim. Ofte om forholdet mellem for og agter dybgang

Vinderne af konkurrencen er:Randi Hansen Udsigten 4 4760 VordingborgHar modtaget gavekort på 300,00

Hans Kallesø NielsenMølletoften 207080 BørkopHar modtaget gavekort på 200,00

Per ThomsenMøllemarken 21,DK 4850 StubbekøbingHar modtaget gavekort på 200,00

Hvordan indløser jeg et SuperGavekort?

Det er nemt at indløse et SuperGavekort. Du starter med at registrere din SuperGavekortkode, og så er det ellers blot at vælge det eller de gavekort, du ønsker.

Bruger du mindre end beløbet på dit SuperGavekort, vil restbeløbet blive gemt på din SuperGavekortkode, som du så kan benytte på et senere tidspunkt. Skulle du ønske at købe et gavekort til en højere værdi end beløbet på dit SuperGavekort, er det muligt at betale differencen med et betalingskort.


Landstrøm er en ting der er værd at bruge lidt tid på.

Mange har i dag fast 220 volt installeret i båden, hvilket også kan være en god ting.

Mange brande i både kan føres tilbage til el installationerne, som både kan være 12 – 24 og 220 volt.

Lad os først se på 220 volt installationen, her skal man betragte båden som et ganske almindeligt parcelhus.

Vi skal her se på den rigtige og sikkerhedsmæssige installation, så hermed et skitseforslag:

HPFI relæet ombord er en god sikkerhed. Jeg er sikker på, at mange tror, at sikringerne i land er sikkerhed nok, men det er det ikke efter min mening, sikringerne er ok ved overbelastning eller kortslutning, men ikke hvis der er tale om afledning, det er her HPFI relæet kommer

ind i billedet og beskytterDet sted ombord hvor landstrøm tilsluttes bør være anbragt et sted, eller være af en sådan konstruktion, at vand ikke kan trænge ind.

I forbindelse med el. installationer uanset hvor mange volt, så er saltvand fjende nr. 1 Mange har sikkert prøvet, at den ene eller den anden ende af landkablet har været en tur i vandet, og så er skaden allerede sket, for selv om stikket er tørret og kan bruges, så er der saltvand der er trængt ind under isoleringen, hvilket betyder at kobberet nedbrydes, og bliver til sort pulver, der har en dårlig ledningsevne, og kan endda brænde. Det er farligt, og kan være årsag til, at båden brænder.

Hvis der er en eller anden form for varme ombord så husk, at alle former for varmeapparater med noget der gløder må ikke anvendes ombord, da brandfaren er alt for stor, og er det et sådan apparat der er årsag til branden, SÅ DÆKKER KASKOFORSIKRINGEN IKKE! Det sikreste er en såkaldt olieradiator, der samtidig er rimelig i anskaffelsespris.

Er du i tvivl om 220 volt installationer, så kontakt en aut. el. installatør, 220 volt er farlig legetøj.

Jeg vil senere lave et indlæg om svagstrømsinstallationer.

Med venlig sejlerhilsenJørgen Petersen

LandstrømHPFI

Fejlstrømsrelæ

Afbryder

Sikring

Forbrug

Hovedafbryder

Side 21


Af: Vagn og Birgit Mortensen

For en sejler er vinteren tiden, hvor man forbereder næste års sejladser. Planlægningen er et produkt af drømme, ønsker og beregninger på kort og computer. Belært af sidste års vejr der gjorde, at planlægningen kunne karakteriseres som spild af tid, havde vi taget højde for, at der skulle være tid til overliggerdage i hyggelige havne.Den grove planlægning for den forgangne sommer ser nogenlunde ud som følger:I den første uge går vi over Østersøen via Burg til Lübeck. Efter en eller to overnatninger i Lübeck – som er en fin handelsby med gode muligheder for at pigerne kan lave burn out på deres kreditkort – fortsætter vi ind i kanalsystemet i Lübeck Elbekanal. Videre til Mölln, Lauenburg og til Hamburg City havn. Vi har en gæst – Birgit ”ost” – med i den første uge. Hvis vi kunne ankomme til Hamburg ca. fredag, havde vi et par dage her, inden Birgit skulle tilbage til arbejdslivets glæder efter weekenden. Den videre sejltur skulle så gå ad Elben til Kielerkanalen, ud i Ejderen til Friederichstadt over Rendsburg og videre via Kiel til Flensborg. Derefter er der ingen fast planlægning,

men bare stille og roligt hjemad gennem det sydfynske.Ruter er forberedt og lagt ind i computeren. Båden er pakket med, hvad man sådan kan få brug for på en fire ugers ferietur plus ca. 200 kg ekstra, som man senere kan pakke ud igen – ubrugt.

Torsdag aften afsejler Skipper, ”Grevinden” og Birgit sydpå i tillid til den vejrudsigt, der lover nogenlunde vejr med let vind

Side 22


fra vest / sydvest 3 - 6 m/ sek. Vi ankommer til Gedser, mens solen går ned og ak – det blæser ganske meget, så vi vil ikke sejle over om natten. Kl. 6 tørner vi ud og afsejler, morgenmad undervejs. Det piber ganske vist i masterne, men sejler alligevel ud for at kigge på vejret. Ude i renden står der en sø på 1 - 1,5 meter, og med udsigten til en sejlads på mellem 3 og 5 timer i høj sø nærmest ret forfra – hvor det banker og man skal klamre sig fast – beslutter et flertal ombord, at vi vender om og returnerer til et farvand med mindre bølger. Nu går det så nordpå. Vel gennem bredningen fandt vi en fantastisk hyggelig havn lige efter broen ved Nykøbing. 90 grader til

bagbord – her gik vi ind, handlede i Føtex og fik os noget velfortjent morgenmad, alt imens vi bandede over sommervejret.

Videre sku’ vi, så blæse værd med blæsten. Kragenæs blev målet og her var vejret fint. Ruddi & Hans var her også, så nu kom der gang i grillen, rødvinen – en vældig hyggelig aften!

Lørdag morgen var der igen nogen vind og igen udsigt til opfriskende. Tidlig afsejling, nu mod Skælskør – morgenmad undervejs. Vi nåede næsten at lægge til, før det blæste op.Udsigten lovede op til 10 m/sek. – vindmåleren viste op til 24 m/sek. Det var blevet blæsevejr! Af sted til fiskehandleren, så vi ku’ få frokost med en virkelig tiltrængt snaps til. Næste dags vejrudsigt lovede 3 – 8 m/sek., så endnu en gang ret tidligt op og af sted. Over Storebælt med nogen sø, kursen er sat mod Lundeborg. Vel gennem Smørstakkeløb frisker vinden op fra Syd, og vi får den nu fra siden. Nu er Svendborg så målet. På dette tidspunkt syntes besætningen (altså ikke Vagn), at det var ok, fordi Svendborg er en by med mange steder, hvor man kan svinge dankortet, og der er jo altid noget, man ikke kan undvære……...Svendborg Havn er som sædvanlig godt fyldt. Vi lægger ind ved Industrikajen – kajen her er meget ”rustik”, der stikker bolte og jern ud fra plankerne, der er langt mellem pullerterne, man får strøm fra en midlertidig stander, der ikke skulle fodres med ”havnekreditkort”. Vand derimod kunne man ikke få


– Vagn fandt dog på råd.Efter 3. dagen ville ”lokumspumpen” pludselig ikke mere. Der er altid lidt ”Martha” over vores sommerferie, så belært af tidligere år har vi en nyrenoveret på lager. Hvad sku’ tiden ellers gå med? Afmontering af toilettet, skifte pumpen og montering igen – det kan man godt bruge 3 – 4 timer på. Alt dette bare for at konstatere, at pumpen stadig ikke virkede.Nu var gode dyr rådne! Pumpen var ikke defekt, vi manglede bare strøm. Ledningen til laderen var monteret forkert, så vi havde ikke modtaget ladning fra landstrøm siden, vi sejlede hjemmefra og var nede på 5volt. Køleskab osv. stoppede. Vi ringede til flere ”vagtelektrikere” for at få hjælp. Den ”hurtigste” kunne komme 2 – 3 dage senere. Vagn kastede sig igen over problemet, forsøgte sig med at bytte om på ledninger og vupti! Det lykkedes! Det lettede noget på stemningen. Det tog tre døgn, før der igen var over 12 volt spænding på forbrugsbatterierne.Svendborg er en hyggelig by, men efter otte dage, så er den altså travet igennem. Træls er det også at sende sms til Ruddi og Hans – de

havde næsten altid bedre vejr end os.

Svendborg er også berømt for sin æggekage, så af sted til hotel Ærø. Da vi kom ud på kajen, kom der en Rolls Royce kørende forbi – fluks tomlede af den. Rollsen stoppede og chaufføren spurgte, om det var os, der havde bestilt en vogn. Det var det jo ikke, men han spurgte, hvor vi skulle hen, og til vores overraskelse sagde han ”stig ind så kører vi til hotel Ærø”. Svendborg byder virkelig på en udsøgt service for turisterne!! Og var der så nogen, der så dette? Nix, alle gemte sig jo for vejret inden døre. Desværre ventede han ikke, så efter spisningen måtte vi gå tilbage til båden (det var nok også det sundeste). I øvrigt er æggekagen på Hotel Ærø ikke så god – den berømte æggekage fås på restaurant Svendborgsund.Endelig aftager vinden en smule, og vi hører, at der – ligesom i Svendborg – er et mindre rend af både fra Toreby nede i Marstal.

Fortsættes i næste nummer

Returneres ved vedvarende adresseændringMed oplysning om ny adresseDanmarks Fritidssejler Union Solvej 24874 Gedser

Documents

Fritidssejleren nr 1 2009