Magasin 1 I Februar 2013

TEMA:FOLKESKOLE• Faglighed og trivsel i topklasse• Et bedre springbræt• Vanjas flyvende skoledag

Peter Øvig Knudsen, forfatter

VI Kan gOdt bLIVE KLOgErE aFat dISKutErE mEd hInandEn

Annette Vilhelmsen og Villy Søvndal

Et favnende folkeparti på rette vej

4

2 2

Det lange seje træk

For nylig havde jeg besøg af godt 20 forhenværende narkomaner,

der nu alle arbejder på en café i Slagelse. Hver eneste dag kæmper

de for at holde sig stoffri og for at få et helt normalt liv. Arbejdet

med at smøre sandwich og bage kage er en redningsplanke for

mange af dem. Én af dem sagde: ”Det lyder måske mærkeligt, at

man ikke bare tager sig sammen, men jeg tror ikke, mange ved,

hvor meget vi kæmper.”

Det fik mig til at tænke på det kæmpe arbejde, regeringen gør

for at skabe arbejdspladser og få Danmark ud af krisen. Én indsats,

der endnu ikke viser sig i beskæftigelsesstatistikkerne, fordi krisen

stadig raser. For tiden er det sådan, at hver gang vi skaber 1.000

arbejdspladser, bliver der nedlagt mere end 1.000 andre på grund

af krisen. Men der bliver knoklet for at skabe job på kort og lang

sigt. Lige nu er mine regeringskolleger og jeg ved at finde frem til,

hvad regeringens økonomiske pakke skal indeholde. Formålet er

at skabe job, og det kræver, at danske virksomheder bliver mere

konkurrencedygtige, og at vi kan tiltrække flere virksomheder – og

dermed job fra udlandet. Vi skal ud af krisen, og det må ikke blive

den fyrede maskinarbejder eller den arbejdsløse nyuddannede, der

kommer til at stå tilbage med regningen. Det er SF’s førsteprioritet

at skabe arbejdspladser.

Lokalt kender mange SF’ere allerede til arbejdet med at få mest

muligt ud af slunkne kommunekasser. Derfor taler vores næstfor-

mænd i dette nummer af F! om det vigtige ved at rejse rundt for at

binde SF endnu bedre sammen, men også for at lytte, så vi får så

mange gode ideer som muligt til arbejdet på Christiansborg, lokalt

og til det forestående kommunalvalg.

I dette nummer af F! kan du læse om regeringens udspil til en

folkeskolereform, der indeholder masser af god SF-politik. To

voksne i undervisningen, lektiehjælp i skoletiden og et langt større

fokus på, at ikke alle børn lærer ens og mere plads til bevægelse

og leg i undervisningen.

Selvom resultaterne ikke viser sig med det samme, har vi brug

for, at alle gode SF’ere tænker med, deltager i de debatter, vi

sætter op, i vores politiske udvalg og ikke mindst i kommunalvalg-

kampen. Vi er i gang med et langt sejt træk, og jo flere vi er til at

trække – desto stærkere bliver vi.

Annette Vilhelmsen

udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer

udkommer i slutningen af marts 2013.

Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende),Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Peter Westermann, Caspar Ryttergaard, Sigrid Rasmussen, Kirstine Rask Lauridsen, og Mikael Kristensen

4 Et favnende folkeparti på rette vej

Interview med Annette Vilhelmsen og Villy Søvndal

6 TEMA: Folkeskolen8 Faglighed og trivsel i topklasse

12 Folkeskolen skal være et bedre springbræt

13 Ida, Victor og Ahmeds skoledage efter reformen

14 Vanjas flyvende skoledag

16 Vi skal binde SF endnu bedre sammen Interview med Peter Westermann og Mette Touborg

18 Flittig, favnende folkesocialist Mit kontor ved Anne Baastrup, gruppeformand

20 Tætte bånd mellem banker og revisorer skal kappes Emilie Turunen arbejder for mere åbenhed i finanssektoren

23 Svar i en fart F!-quiz hvor du kan teste dig selv og dit F!

24 Vi skal skabe nye job og passe på hinanden Tre spørgsmål til Jesper Petersen, politisk ordfører

25 Regeringens resultater Skridt for skridt viser regeringens små og store sejre

26 Det handler om at give børn en god start SF’s ansigter med Vera Esmann Bonde, pædagog, festival-gænger og medlem af SF

28 Fisk og fiskeri forsvinder Kronikken om fiskekvoter, der ikke understøtter bære-dygtigt fiskeri, af Hanne Lyng Winter, havbiolog

30 Vi kan godt blive klogere af at diskutere med hinanden Interview med Peter Øvig Knudsen, forfatter

34 Fra hjertesorg til hjertesag Klummen af Uggi Kaldan, fundraiser for Skateistan

35 Rundt om SF

36 Smugkig

LEDER

3

Skribenter i dette nummer: Annette Vilhelmsen, Sigrid Rasmussen, Merete Thorøe, Daniel Bennetsen, Christian Damholdt, Caspar Ryttergaard, Peter Rewers, Hanne Lyng Winter, Uggi Kaldan og Jens Andersen

Forsidefoto: Peter Sørensen

Foto:Hvor fotografen ikke er angivet, er billederne i magasinet fra Colourbox

Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk

Layout: André Leit / iBureauet.dk

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag: 13.500

F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: f@sf.dkwww.sf.dk/f

4

25

climate_nordic+dk

klima_dk

30

INDHOLD

6 Tema : Folkeskolen

Der bliver flere timer med synlige og nærværende voksne Pernille Vigsø Bagge,

folkeskoleordfører, SF

4

Et favnende folkepartipå rEttE vEj

SF er stadig et bredt, favnende folkeparti, som arbejder mål-rettet efter at gøre verden mere solidarisk, mere retfær-dig og mere grøn, lyder det fra Annette Vilhelmsen og Villy Søvndal, som ser deres to projekter som en forlængelse af hinandens – og ikke to modsætninger.

Af Sigrid Rasmussen----------------------

Når man læser om SF i pressen, får man ofte

indtryk af brydninger og politiske forskelle.

Når man taler med SF’s nye formand Annette

Vilhelmsen og SF’s afgåede formand Villy

Søvndal, så er det straks sværere at se, hvor

den ene formands projekt begynder og den

andens ender.

- Jeg bliver ofte spurgt til, hvad mit projekt

er, og det er egentlig ret enkelt, siger Annette

Vilhelmsen og fortsætter:

- Jeg ser det som SF’s projekt. En forlæn-

gelse af det Aksel Larsen startede, som blev

videreudviklet under Gert Petersen, Holger K.

Nielsen og ikke mindst Villy Søvndal med hans

fokus på regeringsdeltagelse. Et pragmatisk

venstrefløjsparti, som på demokratisk grundlag

søger indflydelse, og som grundlæggende er

optaget af tre søjler: Én søjle, der handler om,

hvordan vi fordeler goderne i samfundet. Det

er velfærd og social omfordeling med lige

adgang til sundhed og uddannelse. Den anden

søjle er den grønne, der handler om, hvordan

vi sikrer, at vores naturgrundlag, miljøet og kli-

maet forvaltes på en ansvarlig måde – også for

vores efterkommere. Og endelig en internatio-

nal søjle, som omfatter begge de to førnævnte:

altså et globalt udsyn og en ansvarlighed både

angående sociale forhold i verden og miljø og

klimaforhold i verden. Når det er sagt, så vil et

formandsskifte altid få skibet til at rokke lidt,

og jeg kan godt forstå, hvis nogen kan føle sig

søsyge. For nogen har meldt sig ud, og nogen

har trukket sig. Og sådan er det hele tiden

i partier. Jeg hæfter mig dog ved og er glad

for, at en overvældende del af SF’erne støt og

ufortrødent arbejder for at fremme SF’s ideer

og holdninger.

Også Villy Søvndal ser den samme linje fra

nutiden tilbage til formænd før ham selv, når

han sætter ord på SF's bevægelse i retning af

stadig større indflydelse.

- Vi kan trække en linje fra nutiden, hvor

Annette nu er formand, tilbage gennem min

tid som formand og en årrække længere til-

bage til for eksempel Holgers finanslovforlig i

slutningen af 90'erne og til, at Holger gjorde SF

til et europæisk parti. Der er ikke tale om et

brud, men en fortsættelse. SF er stadig et bredt

favnende parti, som ønsker at gøre en positiv

forskel for miljøet, for fællesskabet og for en

mere retfærdig verden. Før som nu skal det gå

hånd i hånd med en ansvarlig og bæredygtig

økonomisk politik og et klart fokus på at skabe

arbejdspladser. Man kan sige, at SF forandrer

sig i takt med tidens udfordringer, men bevarer

sin kerne af solidaritet og fællesskab, siger han.

Bredt folkeparti

Hverken Villy Søvndal eller Annette Vilhelmsen

ser en modsætning mellem at være et bredt

folkeparti og have fokus på lønmodtagere.

- Jeg er ikke enig i fremstillingen af, at der

er tale om et egentligt kursskifte for SF, siger

Annette Vilhelmsen:

- Selvfølgelig er SF til for de arbejdende,

det har vi altid været. Men vi er også til for

andre grupper – pensionister, arbejdsløse eller

studerende. Og så selvfølgelig alle andre, der vil

være med til at gennemføre de tanker og ideer,

5

som SF arbejder for, nemlig at trække samfun-

det i en mere solidarisk retning, at skabe jobs,

gennemføre grøn omstilling og i det hele løse

samfundets mange udfordringer. Det bekræf-

tede vi sådan set også på SF's landsmøde sidste

år, siger hun og fortsætter:

- Jeg synes, at SF med vores stærke forde-

lingspolitiske holdninger ikke mindst skal have

fokus på at sikre lige muligheder for ufaglærte,

som har nogle særlige vilkår, som vi skal

forbedre. De er for eksempel mere udsat for

arbejdsløshed, og jeg er meget optaget af få

dem uddannet og opkvalificeret.

Villy Søvndal ærgrer sig også over, at diskus-

sionen om, hvem SF er til for får lov til at fylde

så meget. Han opfordrer dem, der mener, at

SF’s resultater ikke er gode nok, til at holde

fast og være tålmodige.

- To ting vil jeg sige til dem. De skal blive

og slås for de ting, som er deres, og som

klart ligger inden for SF. Deres argumenter er

ikke dømt ude. SF skal satse bredt: SF er et

folkeparti, der ikke mindst skal have klar appel

til lønmodtagerne. Det andet er, at politik er

et tålmodighedsprojekt. Det, der er opbygget

i det danske samfund, er et resultat af årtiers

kamp. Forestillingen om, at man meget hurtigt

leverer afgørende ændringer er urealistisk.

Man er nødt til på venstrefløjen at have mere

tålmodighed. Ting tager tid.

Et stærkt SF i regering

Begge formænd tager også udgangspunkt i

regeringsmagten, når de taler om fremtiden.

Og Annette Vilhelmsen er meget opsat på at

fortsætte SF's linje med at tage ansvar:

- Vi arbejder ud fra devisen ”et stærkt SF i en

stærk regering”. I de løbende diskussioner og

forhandlinger i regeringen gør vi SF-synspunk-

ter gældende, men vi arbejder også ansvarligt

på at finde fælles løsninger. Vi har dygtige

ministre, og så har vi jo de udfordringer, som

virkeligheden hele

tiden udsætter os

for, og som vi må

handle på, siger An-

nette Vilhelmsen.

Villy Søvndal tager

afslutningsvis også

udenrigsminister-

hatten på, når han skal pege på klare venstre-

orienterede linjer i regeringens politik.

- Stille og roligt drejer vi dansk udenrigs-

politik i forhold til for eksempel stærkere

våbenkontrol, styrket fokus på menneskeret-

tigheder, en bedre balance i vores mellemøst-

politik og i forhold til konflikten mellem Israel

og Palæstina – og så det faktum, at Danmark

nu igen er på vej til at blive et land, som åbner

sig ud imod verden.

Annette Vilhelmsen stemmer i:

- Jeg synes også, at vi i regeringen har formå-

et at lave et godt stykke politisk arbejde. Helt

konkret kan vi jo pege på Finansloven for 2013,

som vi lavede med Enhedslisten. Den økonomi-

ske situation taget i betragtning, synes jeg, vi

fik mange gode initiativer igennem. Vi sikrede

et halvt års uddannelse til dem, der netop nu

mister retten til dagpenge. Vi sikrede grønne

arbejdspladser og finansiering til socialøkono-

miske virksomheder.

Vi var også med til,

at Danmark bak-

kede op om et vigtigt

skridt mod at sikre

verdenssamfundets

anerkendelse af Pa-

læstina, siger hun.

Annette Vilhelmsen indskyder en sidste

bemærkning.

- Vi har stadig mange udfordringer foran os,

men vi er på rette vej.

- Man kan sige, at SF forandrer sig i takt med tidens udfordringer, men bevarer sin kerne af solidaritet og fællesskab, siger Villy Søvndal. Både ham og Annette Vilhelmsen ser begge deres projekter, som en forlæng-else af hinandens.

SF arbejder for at trække samfundet i en mere solidarisk retningAnnette Vilhelmsen, formand for SF

Foto: Peter Sørensen

6

tema:

7

I dette tema kan du læse om: • Reform af folkeskolen får flere elever til at lære mere• Tre medlemmers syn på folkeskolen• Folkeskolen bliver et bedre springbræt • Sådan vil Ida, Victor og Ahmeds skoledag se ud• Folkeskoleeleven Vanjas flyvende skoledag

- En stille skolerevolutionalle børn skal have en reel chance for en god uddannelse, uanset om de er døtre eller sønner af rengøringsassistenten eller regnskabschefen. Derfor vil regeringen reformere folkeskolen, så alle børn lærer mere. eleverne skal have mere tid med deres lærere, og læring og leg skal kombineres, så alle elevernes kompetencer kommer i spil.

8

Af Sigrid Rasmussen ----------------------

Det er i folkeskolen, at bagerens søn møder

bankdirektørens datter, men der er stor forskel

på, hvor meget deres børn får ud af deres re-

spektive skolegang. Hver sjette elev går i dag ud

af folkeskolen uden basale færdigheder i dansk

og matematik – og det er først og fremmest de

børn, hvis mor og far ikke har en uddannelse.

Regeringen præsenterede inden jul sit bud

på en folkeskolereform, der skal afhjælpe det

problem. Den danske folkeskole skal løftes, så

de mest udfordrede elever ikke lades i stikken,

samtidig med at de dygtige elever får mulighed

for at blive endnu dygtigere.

- Den her reform adskiller sig fra de forrige

ved at tænke på børnenes skoledag som en

sammenhængende helhed. Det vil gøre det mu-

ligt at bryde den negative sociale arv, fordi der

bliver flere timer med synlige og nærværende

voksne og mere tid til at kombinere teori og

praksis, så flere børn vil lære mere og have en

sjovere skoledag, siger SF’s folkeskoleordfører

Pernille Vigsø Bagge.

Hver sjette elev har problemerSelvom den danske folkeskole ifølge flere

undersøgelser er god, så hægter den alt for

mange børn af. Knap hver sjette elev forlader i

dag folkeskolen uden at kunne læse eller regne

godt nok til, at de reelt kan vælge den uddan-

nelse eller det arbejde, de brænder for. Ifølge en

OECD-rapport ligger det vejledende timeantal til

danske elever i 1. og 2. klasse på 701 timer årligt

mod et gennemsnit i OECD på 774 timer.

- Der må ikke herske tvivl om, at vi har

meget at være stolte af i vores folkeskole i

dag, men vi bliver også nødt til at erkende, at

folkeskolen er udfordret. Vi er et af de lande,

der bruger flest penge på at uddanne vores

børn, men vi får også mindst undervisning for

pengene. Det er ikke godt nok, siger Pernille

Vigsø Bagge.

Flere timer – bedre faglighed og trivselRegeringen vil med reformen skabe en længere

og mere sammenhængende skoledag for

eleverne. Et barn i 4. klasse skal for eksempel

gå i skole cirka ti timer mere om ugen, og det

samme skal et barn i 9. klasse. Det gør det

muligt at opprioritere både dansk og matema-

tik. Alle elever fra 4.-9. klasse skal have mindst

en time mere i både dansk og matematik. Det

øgede timetal skal hæve fagligheden, men un-

dervisningen skal også nytænkes. De fleste nye

timer er nemlig aktivitetstimer, hvor børnene

får mulighed for at kombinere leg og læring.

Det kan være ved at træne kundskaberne i

naturfag ved at gå en tur i skoven og undersøge

naturen eller have matematik på legepladsen.

- Med aktivitetstimerne kan vi integrere mo-

Folkeskolen står overfor en lille revolution, som giver alle børn mulighed for at lære mere. Regeringen vil løfte folkeskolen, så eleverne får mere tid med deres lærere og bedre mulighed for at kombinere leg og læring.

Faglighed og trivsel i topklassE

En saMMEnhængEndE skolEdag

• Eleverne skal have engelsk fra 1. klasse.• Minimumstimetallet skal øges.

- Elever i 0.-3. klasse skal være i skole i mindst 30 timer.

- Elever i 4.-6. klasse skal undervises i 35 timer om ugen.

- Elever i 7.-9. klasse skal undervises i 37 timer om ugen.

• Dansk og matematik skal opprioriteres med én ekstra lektion om ugen i hvert fag.

• Der indføres såkaldte ”aktivitetsti-mer”, hvor læring skal foregå gennem bevægelse.

• Lærerne skal kun undervise i deres linjefag. • Bedre lokale muligheder for to voksne i

undervisningen i de små klasser.

9

FOLKESKOLEN

tion, leg og natur i børnenes hverdag. Dermed

får børnene – som ofte bombarderes dagen

lang med information gennem it og tv – lov til

at omsætte deres viden til praksis og blive ud-

fordret på mange forskellige måder hver eneste

dag, siger Pernille Vigsø Bagge.

Investerer i de mindsteDen mere sammenhængende skoledag vil være

med til at udjævne den sociale arv, mener

Pernille Vigsø Bagge.

- Vi ved, at flere timer og mere lærerkontakt

gør det muligt for flere at følge med. Samtidig

giver aktivitetstimerne de ikke så bogligt

stærke elever mulighed for at lære på andre

måder, og ved at lave lektiecafeer kan eleverne

lave deres lektier i skoletiden og få hjælp til at

løse de opgaver, som de måske mangler hjælp

til derhjemme, siger hun.

Pernille Vigsø Bagge mener, at det er særlig

vigtigt at sætte ekstra ressourcer ind i de mind-

ste klasser. Derfor har SF også fået kæmpet

igennem, at det bliver muligt at bruge to aktivi-

tetstimer på at have to voksne i en time, hvor

der er særligt behov for ekstra voksenkontakt.

- Det kan være klasser, hvor der er mange

tosprogede eller klasser med elever, der har det

svært. Når man får en pædagog ind i under-

visningen, kommer der mere ro og plads til

faglighed og trivsel for både de stærke og svage

elever. Det er en SF-mærkesag, som jeg kan se

et stort perspektiv i, siger Pernille Vigsø Bagge.

Det samme kan Allan Bauman, der er medlem

af BUPL’s forretningsudvalg.

- Når vi får flere fagligheder i spil, så er vi

godt rustede til at klare nogle af de udfordrin-

ger, som folkeskolen står overfor.

Flere børn vil lære mere og have en sjovere skoledagPernille Vigsø Bagge,

folkeskoleordfører, SF

Var du glad for din folkeskole?- Den var meget blandet, for jeg har

gået på mange forskellige skoler. Første og anden klasse på Rahbeks Skole i København var en håbløs affære – den nye retskrivningsreform stod for døren. Tredje og fjerde klasse var en vidunder-lig tid – med respekt for den enkelte elev, med de bedste lærere og den nyeste pædagogik.

hvad synes du om, at eleverne skal gå flere timer i skole?

- Det er en god ide, selv om jeg ville være ked af at skulle gå så meget og så længe skole, men samfundsudviklin-gen er nu nået til et sted, hvor det er det bedste for børnene. Ideen med, at lektielæsning i større grad så kan finde sted i skolen, er tiltalende, fordi det vil kunne medvirke til, at børnene kan have et mere positivt familieliv.

hvad ville du lave om ved folkeskolen, hvis du kunne?

- En af grundene til, at min folkeskole var god, hænger sammen med at under-visningstimerne bestod af 50 minutter plus 10 minutters frikvarter, og dagen sluttede efter et vist antal hele timer. Da børnene med tiden blev frastjålet 5-10 minutter af hver times undervisning, mistede både børn og forældre tilliden til lærerne og folkeskolen.

niels Reiter, 66 år, fotograf, hobroMEdlEMMErNE MENEr

10

Gode erfaringerTo voksne i nogle timer og lektiehjælp på sko-

len er noget, der vil øge fagligheden for bogligt

svage elever, vurderer Per Fibæk Laursen, der

er professor ved Center for Grundskoleforsk-

ning på Danmarks Pædagogiske Universitet.

- Hvis man kommer fra hjem, hvor uddan-

nelse og læring måske ikke prioriteres så højt,

så kan det gøre en stor forskel at få hjælp til

lektierne i skoletiden, hvor man kan gennemgå

de svære ligninger eller tekster med læreren en

ekstra gang, siger han.

Per Fibæk Laursen er i det hele taget positiv

overfor regeringens tanker om en længere og

mere sammenhændende skoledag, hvor aktivi-

tetstimer er med til at bringe flere af børnenes

kompetencer i spil til fordel for både de svage

og de stærke elever.

- Det kan give

en mere varieret

skoledag med flere

typer af aktiviteter,

som kommer til at

bryde med den tradi-

tionelle lærestyrede

klasseundervisning.

Det har vi set mange

gode erfaringer med. Jeg vil dog også under-

strege, at flere timer i sig selv ikke nødvendig-

vis er lig med højere faglighed. Det kommer

helt an på, hvordan timerne bliver brugt.

Kvalitet og læringSkolerne skal have mulighed for at lære af de

skoler, der har de bedste erfaringer.

- Flere timer er kun en god løsning, hvis

man samtidig udvikler kvaliteten sammen med

lærerne. Jeg synes, det er vigtigt, at man også

vil nedsætte et korps af læringskonsulenter, der

kan støtte lærerne og bidrage med viden om,

hvad der virker, og hvad der ikke gør, siger Per

Fibæk Laursen.

Han mener, at udspillet viser en stor tillid til

lærerne og en tiltro til, at det er lærerne, der

sammen med skoleledelsen kan være med til at

udvikle folkeskolen.

- Det er langt

mere frugtbart end

den tilgang, vi har

set tidligere. Her har

man haft en naiv tro

på, at man kunne

gøre nogle ting fra

centralt hold, og at

de så ville have en stor effekt. Med dette udspil

får skolerne en god frihed til at tilrettelægge

undervisningen selv.

Gode erfaringer i VordingborgI Vordingborg Kommune har man gode erfarin-

ger med at give eleverne flere timer i skolen

og dermed give eleverne mulighed for at lave

lektier, inden de går hjem. Peter E. Jonassen

Det er langt mere frugtbart end den tilgang, vi har set tidligerePer Fibæk Laursen, professor

hVoR koMMER pEngEnE FRa?

Forligskredsen disponerer over 4 mil-liarder kroner. Derudover vil regeringen bruge 1 milliard kroner på et kompe-tenceløft af lærere og skoleledere fra 2012-15. Der er også afsat 320 millioner kroner fra 2013-2015 til forskning i pædagogik og undervisningsmetoder. I samme periode sættes der 60 millioner kroner af til kompetenceudvikling for lærere. De ekstra lærertimer kommer ved at lærerne omprioriterer deres arbejdstid, så de bruger mere tid med eleverne og mindre tid på øvrige aktiviteter. Læ-rerne skal altså ikke arbejde mere, men arbejde på en anden måde.

Foto

: Pet

er S

øren

sen

11

sidder i Børne-, Unge- og Familieudvalget og

har været med til at indføre helhedsskolen i

kommunen sidste år.

- Erfaringerne med flere timer har været

rigtig gode, men det er for tidligt at sige, om

det har været en faglig succes. Vi fornemmer

dog, at børn og lærere har mulighed for at

skabe en skoledag med mere tid til fordybelse

og forskellige aktiviteter. Fordi vi har lavet

faste rammer for skoledagen, har vi fået bedre

skolebusforbindelser for de samme penge,

og det betyder meget i et område med lange

afstande – særligt for de mange elever, der bor

i landområderne, siger han.

Overgangen har dog ikke været helt nem. Det

har krævet meget af både lærere, skoleledere og

forældre at vænne sig til forandringerne.

Høje ambitionerPernille Vigsø Bagge er glad for, at der er fun-

det penge til en særlig opkvalificering af skole-

lederne, der kommer til at få en vigtig rolle for

at få de nye skolevisioner godt i gang.

- Det er en ambitiøs reform, vi vil rulle ud.

Derfor er det vigtigt, at lærerne får mulighed

for at få hjælp fra læringskonsulenterne, og at

skolelederne får mulighed for efteruddannelse,

så de kan være med til at løfte opgaven og få

skudt reformen godt i gang.

Regeringen vil bidrage med i alt 1 milliard

kroner yderligere fra 2014 til 2020, så lærere og

pædagoger bliver efteruddannet. Lærerne skal

for eksempel have undervisningskompetencer

svarende til linjefag i de fag, de underviser i.

- Der er ikke nogen, der har sagt, at det

bliver nemt, men vi kan gøre en vigtig forskel

for elever i hele landet, og derfor er jeg meget

tilfreds med den reform, vi har lagt frem, siger

hun.

FOLKESKOLEN

Var du glad for din folkeskole?- Jeg var rigtig glad for min folke-

skole. En stor del af det skyldes mine klassekammerater. Jeg savnede dog tit engagement fra lærernes side. Mange lærere genbrugte det samme lærestof, som de havde anvendt i måske 10-15 år. Heldigvis har jeg også haft mange gode lærere, som har været med til at gøre mig til den, jeg er i dag.

hvad synes du om, at eleverne skalgå flere timer i skole?

- Med udgangspunkt i elevernes tarv, så kan jeg godt lide tanken om en sko-ledag med flere timer, hvor dagen består af en blanding mellem aktivitetstimer og traditionel undervisningstimer, som den nye reform lægger op til.

hvad ville du lave om ved folkeskolen, hvis du kunne?

- Jeg synes, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger er en kæmpe udfor-dring, der skal løses. Det er en udfordring, der vil komme til at spille en meget central rolle, når de fremover skal til at arbejde endnu mere sammen. Der er tale om to kulturer, der mødes og skal finde hinanden, både som kollegaer, men også på fagforeningsniveau.

hans holmer, 33 år, fuldmægtig i skatteministeriet, koldingMEdlEMMErNE MENEr

12

Folkeskolen skal være etbedre springbrætFolkeskolereformen skal få de unge bedre fra folkeskolen og videre i uddannelsessystemet. Eleverne skal have bedre vej-ledning tidligere, og den af-sluttende prøve i 9. klasse skal være mere virkelighedsnær.

Af Sigrid Rasmussen----------------------

Frisør, murer eller advokat? For mange folke-

skoleelever er fremtiden langt ude i – ja, frem-

tiden. Derfor er det svært at vælge, hvilken

linje de skal vælge på teknisk skole, eller om de

skal på gymnasium.

Det betyder, at alt for mange unge begyn-

der på den forkerte uddannelse, og mange

må droppe ud, fordi de har valgt forkert eller

slet ikke har de rigtige kvalifikationer, når de

starter. Det vil SF lave om på med folkeskole-

reformen:

- Vi skal give de unge de bedst mulige værk-

tøjer, så de får en god start på deres videre

uddannelse efter folkeskolen, siger Lisbeth

Bech Poulsen, der er SF’s ungdomsuddannel-

sesordfører.

Tidlig indsatsAllerede i 8. klasse skal elevernes ståsted

vurderes i forhold til den videre uddannelse.

Er de boglige, praktisk funderede, sprogligt

eller matematisk begavede? Og hvordan passer

det sammen med deres tanker om fremtiden?

- Når man først vurderer elevernes uddan-

nelsesparathed i 9. klasse, er det ofte for sent

at begynde at hjælpe eleverne i den rigtige

retning. Hvis skolerne sætter tidligt ind, kan

eleverne vælge de rigtige valgfag eller satse

mere på matematik eller dansk afhængig af,

hvad eleverne gerne vil videre, siger Lisbeth

Bech Poulsen.

For at gøre eleverne klar til videre uddan-

nelse lægger regeringen også op til, at eleverne

skal have to års valgfag fra 7. til 9. klasse frem

for blot ét år som hidtil. Samtidig skal eleverne

kunne vælge mellem nye og flere valgfag som

metalværksted eller it, hvor eleverne kan prøve

kræfter med nogle af de retninger, som de må-

ske vil arbejde videre med senere.

- Muligheden for at vælge nye og anderledes

valgfag skal give eleverne en reel chance for at

vurdere, om de for eksempel har lyst til at tage

på erhvervsskole, forklarer Lisbeth Bech Poulsen.

Væk med afgangsprøvenFor at gøre vejen videre i uddannelsessystemet

bedre, skal 9. klasses afgangsprøve omdøbes

og justeres. Fremover vil prøverne hedde ”9.

klasses prøve” for at markere, at skolen ikke

afsluttes efter 9. klasse, men at det tværtimod

er begyndelsen til videre uddannelse.

- Vi gør prøverne mere praktiske, så ele-

verne kan se, at de giver mening i forhold til

deres videre uddannelse. Det kan være at gå op

i kemiske formler i frisørprodukter, hvis man

drømmer om at gå den vej, eller at regne ma-

terialeforbruget ud i forhold til et byggeri, siger

Lisbeth Bech Poulsen og understreger:

- 9. klasse er ikke afslutningen, det er

springbrættet til noget nyt.

Vi skal give de unge de bedst mulige værktøjerLisbeth Bech Poulsen, ungdoms-

uddannelsesordfører, SF

Var du glad for din skole?- Personligt var jeg meget glad for

min folkeskole. Flere af mine klasse-kammerater havde adfærdsvanskelig-heder, og mange havde et stort behov for at komme af med deres energi, som ikke blev opfyldt. Derfor var undervis-ningen ikke altid lige god eller nem for underviserne.

hvad synes du om, at eleverne skal gå flere timer i skole?

- Jeg synes rigtigt godt om idéen om en helhedsskole; en skoledag med større sammenspil mellem de boglige og mere praktiske fag. Jeg tror faktisk, at pro-blemerne på min folkeskole kunne have været begrænset, hvis lærerne havde mere tid til den enkelte elev.

hvad ville du lave om ved folkeskolen, hvis du kunne?

- En helhedsskole vil uden tvivl være vigtig for at udvikle og forbedre den fol-keskole, vi kender i dag og en skoledag, hvor der skabes større sammenhæng mellem teori og praksis. En bedre intro-duktion til de forskellige uddannelses-valg efter folkeskolen er også vigtig.

nanna Bonde ottosen, 19 år, studerende, TønderMEdlEMMErNE MENEr

13

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDFOLKESKOLEN

Ida, Victor og Ahmeds skoledage efter reformenRegeringens udspil til en folkeskolereform kommer til at påvirke elevernes skoledag. Se her hvordan de nye skoledage kunne se ud.

To voksne i dansktimen og første år med engelsk

Ida går i skole hver dag klokken 8-14. Hun begynder måske dagen med en aktivitetstime, hvor hun løber en tur rundt om skolen med klassekammeraterne og får rørt sig.

Klokken 9 har hun engelsk og fra 10 til 11 har hun matematik. I mate-matiktimerne er der udover en lærer også en pædagog til stede. Der har nemlig været problemer med larm og uorden i Idas klasse i matematik, og pædagogen skaber den nødven-dige ro, så læreren kan få alle elever med.

Om eftermiddagen har Ida måske sløjd, hvor eleverne bruger matema-tikkundskaberne til at arbejde med geometri i forhold til kreationerne. Inden hun fortsætter i SFO’en, har hun en time sammen med de andre elever i indskolingen, der ligesom hende selv har svært ved at koble bogstaver med lyde.

skole i skoven og lektiecafé på skolen

Victor går i skolen hver dag klokken 8-15. Han har udeskole to gange om måneden, hvor al undervisning er flyttet ud i skoven, så matematik, dansk, engelsk og naturfag foregår med udgangspunkt i naturen.

Victor har otte aktivitetstimer ekstra om ugen og tre timer ekstra i dansk og matematik. Han er enormt god til at læse, derfor får han eks-tra hjælp af sin lærer til at vælge sværere tekster, så han hele tiden udvikler sig. Hver uge er der obliga-toriske lektiecafeer på skolen. Det er en stor fordel for Victors lidt svagere kammerater, men Victor synes, det er sjovt at hjælpe kammeraterne og spille computerspil, hvor han bliver endnu bedre til at stave.

Han nyder godt af, at hans lærere som minimum har linjefags-kompe-tence i de fag, de underviser i.

Matematik i metalværkstedet

Ahmed går i skole klokken 8-15.30 de fleste dage. Han har syv aktivi-tetstimer ekstra og to timer ekstra i dansk og matematik. Han begynder dagen med en times fodbold- og basketball, hvor eleverne selv vælger, hvad de vil. Så har han dansk og matematik.

Efter frokost har han to timers metalværksted, hvor han bruger sine matematikkundskaber. Ahmed vil gerne være bygningskonstruk-tør, men vil gerne have en teknisk uddannelse, så han får håndværket på plads inden. Det har han fundet ud af, fordi eleverne skal vurderes i forhold til uddannelsesparathed allerede i 8. klasse.

Fra 14-15.30 skal han i lektieværk-sted og have hjælp til dansk. Han er skarp til matematik, og han ved, at han skal blive bedre til at skrive, hvis han skal klare teknisk skole.

Ida6 år, 1. klasse

Victor 9 år, 4. klasse

Ahmed15 år, 8. klasse

14

FagligT løFT og TRiVsEl i Top Rambøll har evalueret forsøget med hel-dagsskolen på forskellige skoler: · Heldagsskolen på Strandgårdskolen, hvor Vanja Ihsantaha går, har løftet elevernes faglighed. · En længere skoledag i sig selv løfter ikke elevernes faglighed. · Kendetegn for de bedste heldagsskoler er klare mål og initiativer som tæt kontakt mellem elever og lærere, ekstra tid til projekter og udflugter, sunde måltider og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger i det daglige.

Foto

: Pet

er S

øren

sen

15

Vanjas flyvende skoledag

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDUNGDOMSARBEJDSLØSHEDFOLKESKOLEN

Lange skoledage og timer med

leg og læring er allerede hver-

dagen på Strandgårdsskolen i

Ishøj. Vanja Ihsantaha fra 3. A

kunne slet ikke forestille sig at

gå hjem allerede klokken to.

Af Sigrid Rasmussen----------------------

Da klokken ringer ind til time sidder 9-årige

Vanja Ihsantaha allerede på sin plads, parat til

at tale om stort og småt i klassens time. Hun

går i 3. A på Strandgårdskolen i Ishøj og elsker

at gå i skole, selvom hun bruger flere timer på

skolen end de fleste andre børn. Strandgård-

skolen har nemlig været heldagsskole i 6½ år,

så eleverne møder klokken 8.10 og går hjem

15.30 de fleste dage.

- Når jeg skal hjem, tænker jeg altid: Alle-

rede! Jeg er bare så glad for at gå i skole, siger

Vanja Ihsantaha.

Da klokken bliver 9, er klassens time forbi,

og eleverne bliver delt op i tre grupper på

tværs af årgangen. Vanja Ihsantaha skal have

dansk, og sætter sig ind og begynder at læse.

Vanja Ihsantaha bor få minutters gang fra

skolen. Hendes forældre er kurdere fra Irak,

men hun har boet i Danmark hele sit liv. På

skolen er Muhammed og Aisha mere almin-

delige navne end Jens og Peter, og de fleste

af eleverne bor i det sociale boligbyggeri, der

ligger omkring skolen. Derfor gør dansklærer

Birte Villadsen meget ud af at arbejde med

elevernes sprogforståelse. Der hænger billeder

med ord flere steder på skolen, så eleverne

hele tiden arbejder med sproget. Dansk er også

Vanja Ihsantaha yndlingsfag:

- Jeg elsker at læse. Jeg elsker faktisk at læse

tykke bøger. Jeg har en bog på over 200 sider

med H.C. Andersens eventyr derhjemme, som

jeg læser i hver dag, siger hun.

Pause til havregrødI dagens første frikvarter går Vanja Ihsantaha

og vennerne ned i nabobygningen, hvor der

serveres havregrød. Den generøse portion

forsvinder hurtigt, og holdet går til matematik.

Klassen skal lære at gange ved at spille fire på

stribe. Vanja kaster to terninger. Den ene har

tre øjne. Den anden fem. Og hun lægger en brik

på 15-tallet på pladen.

- Jeg synes, det er rigtig rart, at vi leger og

lærer samtidig. Vi leger for eksempel i Oasen

(naturområde ved skolen, red.) og ser på dyr

eller lærer ord fra naturen. Det gør, at tiden

bare flyver af sted.

Regeringen ønsker at indføre aktivitetstimer,

og Strandgårdskolen har allerede sit eget bud

på, hvordan leg og læring kan kombineres.

Denne eftermiddag skal 3. klasserne have tema,

og det kan være alt fra fri leg i skolens legerum

til eventyrværksted eller madlavning – ofte

med et tema, hvor legeaktiviteterne får et

fagligt snit.

Og aktivitetstimerne er vigtige for at skabe

de nødvendige afbræk i en lang skoledag, for-

tæller Birte Villadsen, der er 3. A’s klasselærer.

Hun tænker meget

over, hvordan dansk-

timerne kan kombi-

neres med praktiske

aktiviteter, hvor bør-

nene samtidig bruger

kroppen. Det kan være

at gå på opdagelse i

nærmiljøet og tale om

nogle af de mere komplicerede begreber, som

børnene møder i deres hverdag.

- Hvis al undervisning var "røv til sæde", så

ville vi ikke kunne fastholde børnenes koncen-

tration i 38 timer om ugen. Vi oplever virkelig,

at børnene har masser af energi og lyst til at

lære, når vi kombinerer leg og læring, siger

Birte Villadsen.

Hun har selv været lærer i 30 år. De sidste

seks år har hun arbejdet på heldagsskoler.

Hun er i en lille selvstyrende enhed med tre

andre lærere og en pædagog, som sammen har

ansvar for 3. klasserne. De lægger selv deres

skemaer, og det meste af forberedelsen foregår

på skolen. Det giver en stor frihed, fordi de kan

vælge at sætte to lærere på i hver klasse, når

det er nødvendigt, men også at de bare kan

være en lærer om to klasser, når de laver en

aktivitet, der ikke kræver så meget lærersty-

ring.

Stor betydningArbejdsdagene er ofte lange, men hun kunne

ikke forestille sig at vendwe tilbage til en anden

måde at organisere skoledagen på.

- Jeg kan rigtig godt lide de muligheder

at tænke skoledagen som en helhed og for

alvor arbejde med alle aspekter af børnenes

skoledag. På den måde kan vi virkelig gøre en

forskel, fordi vi lærer børnene så godt at kende.

Hun forstår dog godt, at mange lærere

reagerer stærkt på tanken om at skulle arbejde

anderledes.

- Det er vigtigt, at lærerne kommer med på

ideen, hvis det skal

lykkes. Helheds-

skolen kræver et

stort personligt

engagement, men

også indføring i ar-

bejdsmetoderne fra

skoleledelsens side.

Vanja Ihsantaha

spiser sin medbragte frokost hurtigt, og venin-

derne spurter ud for at lege. Når klokken ringer

ind, skal de til tematimer, men skoledagen er

langt fra forbi – heldigvis.

- Jeg ville bare kede mig, hvis jeg skulle hjem

nu. Her kan jeg være sammen med alle mine

venner og lære noget nyt på samme tid, siger

hun.

- Når jeg skal hjem, tænker jeg altid: Allerede!Vanja Ihsantaha, folkeskoleelev

- Jeg synes, det er rigtig rart, at vi leger og lærer samtidig, fortæller Vanja Ihsantaha, der er elev på Strandgårdskolen i Ishøj. Skolen har været heldags-skole i seks år.

16

Vi skal binde SF endnu

bEdrE saMMEN

Foto: Peter Sørensen

17

UNGDOMSARBEJDSLØSHEDUNGDOMSARBEJDSLØSHEDNÆSTFORMÆND- Det er skønt at se, hvordan folk arbejder for SF i den lokale virkelighed, siger Peter Westermann, der er SF’s nye næstformand sammen med Mette Touborg.

SF’s nye næstformands-duo, Peter Westermann og Mette Touborg, vil turnere landet tyndt, så SF får så mange gode input som muligt – særligt i forhold til den kommende kommunalvalgkamp.

Af Sigrid Rasmussen----------------------

De er faktisk begge på vej ud i landet. Peter

Westermann skal mødes med forskellige

medlemmer af SF rundt om i landet. Mette

Touborg har også SF’ere i kalenderen, efter hun

har været til nytårskur hos Dronningen i sin

egenskab af borgmester i Lejre og derfor i be-

styrelsen for Sagnlandet Lejre. Og det beskriver

egentlig meget godt den nye duo. SF-skoene er

kridtet til komme mest muligt ud i SF-landet

for at fortsætte det arbejde, der blev sat i

gang på landsmødet med at sikre en robust og

sammenhængende partiorganisation. 27-årige

Peter Westermann er den nye dreng i klassen –

selvom han efterhånden er en gammel kending

i SF, som landsledelsesmedlem og tidligere

suppleant i Folketinget. Selvom han allerede

kender organisationen rigtig godt, glæder han

sig til at komme mere omkring.

- Vi skal have bundet partiet endnu bedre

sammen. Det ser jeg nok som min vigtig-

ste opgave lige nu. Vi har været gennem et

formandsvalg, hvor vi har haft en god og livlig

debat. En rigtig fin proces, som vi kan være

stolte af. En ny ledelse betyder selvfølgelig

forandring, nye personer på ledelsesposterne,

og det vil selvfølgelig skabe forandringer. Men

jeg mener alligevel, at vores fælles retning

allerede ligger fast i det principprogram og den

arbejdsplan, som vi vedtog nærmest enstem-

migt på landsmødet sidste år. Vi skal sikre, at

hele SF-landet kan være med, siger han.

Også Mette Touborg – den anden halvdel af

duoen – hæfter sig ved, at landsmødet er et

rigtig godt udgangspunkt for næstformænde-

nes arbejde med at sikre en stærk og velfunge-

rende organisation.

- SF er jo summen af medlemmerne. Det

viste landsmødet. Det er de samme papirer,

aftaler og beslutninger, som vi arbejder videre

med. For at fortsætte ad det spor, er det særlig

vigtigt hele tiden at høre, hvad der rører sig

derude, nuancere forståelsen og tage input

med retur, siger hun.

Peter Westermann tilføjer:

- Når vi rejser rundt for at binde partiet

endnu bedre sammen, så er det for at være

i overensstemmelse med, hvad der rører sig

rundt omkring. Så undgår vi en situation, hvor

uenigheder bliver til konflikter. Det er skønt

at se, hvordan folk arbejder for SF i den lokale

virkelighed.

En diskuterende organisationDe to næstformænd står også i spidsen for

arbejdet med at åbne SF endnu mere op, så

endnu flere kræfter kan komme til orde. Al-

lerede inden formandsvalget blev der sat gang i

en stor medlemsdebat om borgernær sundhed,

som foregår både i et online debatforum og

ved møder rundt omkring i landet, og som skal

munde ud i nye bud på en borgernær sund-

hedspolitik. Derudover er der nedsat syv poli-

tiske udvalg og et organisatorisk udvalg, som

samler SF’ere med særlige kompetencer inden-

for for eksempel arbejdsmarkeds-, miljø- eller

socialpolitik, og som hver især skal komme

med input til de forskellige fagområder.

- Vi skal give SF’ere med særlig viden eller

kompetencer bedre mulighed for at komme

med deres input. Og så skal det organisatoriske

udvalg se på, hvordan vi skræddersyr nogle

tilbud til dem, der har

sværest ved at være

med i SF. Det kan være

muligheden for at

snakke politik i nogle

andre rammer end et

traditionelt partiforeningslokale. Det kunne for

eksempel være en fællesaften med den sjove

franske film ”De urørlige”, som handler om,

hvordan to forskellige sociale klasser mødes,

siger Peter Westermann, mens Mette Touborg

nikker.

- Men vi skal også lægge initiativet ud til

partiforeningerne, for det er jo en meget SF’sk

måde at gøre det på, at det er lokalt uden

direktiver fra toppen – vi kan med fordel lære

af hinanden, siger hun.

Og hvor SF har en forholdsvis ligelig forde-

ling af mænd og kvinder, så er andre grupper

sværere at få med.

- Når vi ser, at vi i SF ligner hinanden mere

end samfundet ellers gør, så må vi jo spørge os

selv om, hvorfor nogen vælger os fra – selvom

de måske har mange af de samme politiske

holdninger. Det kan være etniske minoriteter,

som ellers er rigtig gode til at organisere sig

i andre foreninger. Vi mangler også unge og

folk med kortere uddannelser, og vi skal tænke

over, hvordan vi bedre favner dem, der måske

har lyst til at være med, men for hvem det ikke

hænger sammen, at møderne ligger mellem

20 og 22, fordi de skal på arbejde klokken syv

næste morgen, siger Peter Westermann.

Fuld af ammunitionOg skoene er også kridtet til at tage fat efter

et særdeles begivenhedsrigt år med regerings-

deltagelse, nyt principprogram, ny landsledelse

og et formandsvalg. Et år hvor det kommende

kommunalvalg kommer til at fylde rigtig

meget.

- Vi er selvfølgelig klar over, at det er kræ-

vende for partiet med et formandsvalg. Som

jeg ser det, har vi dog en solid skude fyldt med

ammunition, som måske rokker lidt fra tid til

tid, men som er rigtig godt rustet til at tage

kampen op ved kommunalvalget i november,

siger Peter Westermann.

Fokus skal først og fremmest rettes mod

alt det, der binder SF sammen – og ikke de få

ting, der måtte skille os, samstemmer Mette

Touborg.

- Jeg kan godt blive

lidt højtidelig omkring

jul og nytår. Til nytår

var vi min mand, jeg

selv og vores to bedste

venner og vores børn.

Vores ven Peter opfordrede, på baggrund af

Dronningens nytårstale, alle omkring bordet til

at nævne noget, der havde været godt i 2012,

og det skabte en helt fantastisk stemning. Vi

fandt nemlig ind til noget af det, der havde væ-

ret helt specielt for netop vores lille gruppe. Jeg

har ikke noget nytårsforsæt, men jeg vil gerne

arbejde lidt mere med at holde fast i noget af

det særlige, vi har sammen som SF’ere. Det

kan både være her på Christiansborg, i min

partiforening i Lejre eller andre steder, hvor

der er gode SF’ere.

SF er jo summen af medlemmerneMette Touborg, næstformand

18

Af Sigrid Rasmussen----------------------

Anne Baastrup er godt hjemme i stort set alle

hjørner af SF’s politik. Siden hun blev valgt ind i

Folketinget i 1994 har den 60-årige folkesocialist

med stor flid og ærlighed gravet sig ned i så for-

skellige områder som sundhed, arbejdsmarked,

rets- og trafikområdet og så selvfølgelig social-

området. Hun er uddannet jurist, er gift og har

tre børn, fem børnebørn og et konstant fokus på

samfundets svageste – og særligt deres børn.

BOGEN

- Jeg har fået bogen ”Om at gøre en

forskel”, der minder mig om, hvad det

hele handler om. Det er nok alle politikeres drøm

at gøre en forskel. I hvert fald har det altid væ-

ret min. Jeg voksede op i en konservativ familie,

hvor alt var til debat. Der var højt til loftet, og alle

argumenter blev afprøvet. Da jeg selv begyndte

at producere børn, så jeg, hvor store forskelle,

der er på børns muligheder og vilkår. Siden har

det sociale område og særligt kampen for bør-

nene været omdrejningspunktet i mit arbejde.

iPADEN

- Da jeg begyndte i politik have vi ikke

engang en mobiltelefon, men masser af

hængemapper med dokumenter og sagsakter. I

dag har jeg alt på min ipad, og har ikke længere

brug for hængemapperne. Faktisk er mine reoler

tomme. Ipaden gør mit liv nemmere. Her kan

jeg læse aviserne, følge med i nyhedsstrømmen

og finde de mange dokumenter, som jeg bruger

i mit arbejde. Ipaden betyder, at jeg kan arbejde

alle steder. Her har jeg også billeder af mine bør-

nebørn. Det er rart, at de er med mig hele tiden.

1 2

Anne Baastrup gik ind i politik for at gøre en forskel for de mange børn, der vokser op uden muligheder. I dag er hun SF’s gruppe-formand, der stadig – efter snart tyve år på Christiansborg – kan blive godt gal i skralden over uretfærdigheder i samfundet.

FLITTIG, FAVNENDE FOLKESOCIALIST

1

2

4

19

5

SOFAEN

- Jeg fik sofaen, da jeg blev gruppefor-

mand og rykkede ind på dette kontor,

hvor gruppeformanden typisk sidder. Den er

smuk og passer perfekt til kontoret. Det er spæn-

dende og udfordrende at være på en så central

post i partiet. Jeg er hele tiden med til at defi-

nere, hvor SF skal placere sig. Jeg har masser af

gejst og energi, fordi jeg oplever en fantastisk

stemning i gruppen. Alle vil gerne ud over step-

perne. Vi griner en del. Det er nødvendigt at have

et godt humør i politik.

MEDITATIONSKUGLER

- Jeg havde to frygtelig søde og begave-

de praktikanter fra en 9. klasse. Efter at

have fulgt mig og mit hektiske skema, så mente

de, at jeg havde behov for at slappe mere af. Når

jeg sidder med meditationskuglerne, så kobler

jeg faktisk fra. Jeg kan godt se, at de har ret, for

jeg løber fra det ene møde til det andet. Når jeg

har brug for at slappe af, tager jeg til Bogense i

mit sommerhus med en masse tykke bøger eller

en tur til udlandet, hvor jeg kobler helt fra. Det

er nødvendigt!

MALERIET

- Billedet er en tilfældig by med heftig

aktivitet i dramatiske sorte, hvide og grå

nuancer og rene linjer. Det giver et godt indtryk

af mit liv her på Christiansborg. Det er malet af

maleren Anders Moseholm, og jeg har valgt det i

den fantastiske skattekiste her på Christiansborg,

hvor vi som folkevalgte kan vælge kunst til vo-

res vægge. Ved siden af hænger et skønt billede

af Asger Jorn. Det har flyttet mig at have adgang

til fantastisk kunst, og den side af mig selv vil jeg

gerne udvikle.

3

3 4 5

Foto: Peter Sørensen

MIT KONTOR

20

21

Tætte bånd mellem banker og revisorer skal kappEs

EU

Af Daniel Bennetsen og Christian Damholdt----------------------

En fredag i november fik aktionærerne i

Tønder Bank en ubehagelig overraskelse. Fra

den ene dag til den anden var det økonomiske

fundament forsvundet for banken, der ellers

blev anset som en de mest solide i Danmark.

Nu var den erklæret konkurs. Aktionærer og

kapitalbevisindehavere mistede deres penge:

260 millioner kroner i alt. Kunderne mistede

deres bank. Og lokalsamfundet måbede over,

at deres gamle bank fra 1913 ikke eksisterede

længere. Hvordan kunne det ske? Og hvorfor

havde ingen forudset det? Hurtigt pegede

pilen på bankens revisor, BDO, der havde god-

kendt de regnskaber,

der viste sig at være

gennemhullede.

Tønder Bank er

langt fra noget ene-

stående eksempel.

Under finanskrisen

har der været talrige

revisionsrapporter uden anmærkninger, kort

før en bank er bukket under. Roskilde Bank,

Fjordbank Mors, Eik Bank, Max Bank, Capin-

ordik Bank og SparSalling er blot en håndfuld

krakkede banker, hvor revisorerne ikke har

råbt vagt i gevær.

- Det er skræmmende læsning, når man

dykker ned i de advokatrapporter, der er

blevet lavet i forbindelse med de danske bank-

krak. Revisorerne har fuldkommen svigtet

deres opgave, siger Emilie Turunen, SF. Hun er

Den Grønne Gruppes ordfører på et nyt EU-

forslag, der skal styrke revisionsbranchen.

I Danmark har erhvervs- og vækstminister

Annette Vilhelmsen taget initiativ til en lov,

der sikrer bedre uddannelse af de revisorer,

der står for regnskaberne i banker og andre fi-

nansielle virksomheder, ligesom Finanstilsynet

er i gang med at undersøge om bankbestyrel-

serne er professionelle

nok.

Men det er langt fra

kun i Danmark, der har

været store problemer

med revisorerne. Et

af de store problemer

frem mod finanskrisen

var, at revisorer i både Europa og USA god-

kendte store bankers regnskaber, som viste

sig at være sminkede. I stedet for at tænde

Roskilde Bank. Tønder Bank. Amagerbanken. Krakkede banker med rod i regnskaberne har sat fokus på dem, der skulle være samfundets garant for ordentlig bogføring: revisorerne. Nye EU-regler skal skabe mere åbenhed og forhindre flere finanskriser.

EU-loVgiVning på VEj EU-Kommissionen udsendte i november 2011 et forslag om specifikke krav til lov-pligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden. Det indeholder blandt andet:• Krav til store selskaber og finansielle

institutioner om at skifte revisor efter en kortere årrække.

• Forbud mod at revisoren hos et selskab også udfører bestemte konsulenttjenester for samme selskab.

• Større gennemsigtighed for myndigheder og offentligheden i revisionsrapporterne.

• Forhandlingerne foregår netop nu i Euro-pa-Parlamentet. Britiske Karim Sajjad fra det EU-skeptiske konservative parti ECR er Parlamentets 'ordfører' på forslaget. Han og resten af de borgerlige parlamentari-kere forsøger at udvande forslaget, mens de venstreorienterede partier kæmper for en mere kritisk linje.

• Europa-Parlamentet forventes at afslutte behandlingen i løbet af foråret. Herefter starter forhandlingerne med Minister-rådet.

Det er næsten umuligt at sagsøge revisorer for forsømmelighedPrem Sikka, professor i revision

22

for advarselslamperne, blåstemplede de reelt

bankernes mere og mere risikable adfærd. Da

finansboblen brast, gik bankerne konkurs eller

blev reddet af store bankpakker fra alverdens

regeringer. Revisorerne, de fortsatte som

hidtil.

Sammenblanding af kasketter Revisionsselskabernes opgave er uafhængigt

at bekræfte over for aktionærer, investorer og

samfundet generelt, at de tal, banken – eller en

anden virksomhed – lægger frem, er til at stole

på. De godkender bankernes regnskaber og

sikrer, at de er finansielt levedygtige, mini-

mum et år ud i fremtiden. Revisionsselskaber-

ne er derved offentlighedens repræsentanter.

Men finanskrisen har altså vist, at de ikke har

levet op til deres ansvar.

Et af problemerne er, at revisorerne ofte har

betydelige økonomiske interesser i at frem-

stille bankerne sundere, end de egentlig er.

Mange store revisionsselskaber er tæt knyttet

til de virksomheder, de skal se efter i kortene

– ikke mindst fordi de også tilbyder konsulent-

rådgivning til de selvsamme virksomheder.

Det skaber en stor interessekonflikt, hvor

den kritiske og uafhængige revision risikerer

at blive truet. Det skal de nye regler gøre op

med, ifølge Emilie Turunen:

- Revisionsselskaberne skal lave færre fed-

tede konsulenthåndtryk på direktionsgangen

og i stedet sende flere uafhængige revisorer i

regnskabsafdelingen. Revisorerne burde foku-

sere på det, der er deres spidskompetence, og

overlade konsulentrådgivningen til de 16.000

virksomheder i Danmark, der beskæftiger

sig med virksomhedsrådgivning, siger Emilie

Turunen.

Et eksempel på denne interessekonflikt var,

da Deloittes toprevisor Henrik Priskorn i 2009

rådgav Amagerbanken om, hvordan banken

kunne optimere sin egenkapital. Få måneder

senere underskrev han bankens årsregnskab

som uafhængig ”ekstern revisor” – og dermed

offentlighedens repræsentant.

Fire store sidder på flæsket Det internationale revisionsmarked er domi-

neret af fire amerikanske revisionsselskaber,

der sidder solidt på markedet. I Danmark sid-

der de på revisionen i 89 procent af de største

virksomheder. Konsekvensen er, at konkur-

rencen og dynamikken på revisionsmarkedet

bliver svækket, fordi mange virksomheder har

den samme revisor i årevis. Den britiske bank

Barclays har for eksempel haft Pricewater-

houseCoopers som revisor siden 1896.

Derfor vil der med de nye regler blive

indført et rotationssystem, der stiller krav til

store selskaber og finansielle institutioner om

at skifte revisor efter en kortere årrække.

- Problemet er, at revisionsselskaberne

vokser sammen med bankerne. Der er behov

for, at der en gang imellem bliver set med nye

øjne på bankernes regnskaber. Derfor er jeg

stor tilhænger af, at vi får indført et rotations-

system, der kan gøre op med de monopollig-

nende tilstande, pointerer Emilie Turunen.

Professor i revision fra University of Essex

Prem Sikka peger på, at der generelt er behov

for, at revisorerne i langt højere grad lever op

til sit ansvar over for det omgivende samfund.

- Der bliver ikke stillet krav til, at nogen af

parterne fremmer offentlighedens interesser.

Og de måles udelukkende på deres indtjening

– ikke på deres samfundsnytte. Det er næsten

umuligt at sagsøge revisorer for forsømmelig-

hed. Og revisorerne bliver sjældent stillet til

ansvar over for offentligheden. Vi har så godt

som ingen indsigt i metoder og arbejdsgange.

Det til trods for, at de nyder godt af at operere

på et statsgaranteret marked, siger Prem

Sikka.

Første skridt er ifølge professoren, at der

kommer langt større gennemsigtighed og

åbenhed. Og netop det er et af formålene

med de nye EU-regler, der i øjeblikket bliver

forhandlet i Europa-Parlamentet. Efter planen

skal forslaget fra EU-Kommissionen vedtages i

juni efter forhandlinger mellem Ministerrådet

og Europa-Parlamentet. Reglerne skal skabe

større gennemsigtighed, udfordre de store

revisionsselskabers markedsdominans og

dæmme op for interessekonflikter.

- I sidste ende er målet, at vi skal forhindre

fremtidige finanskriser. Det er mit pejle-

mærke, når jeg forhandler om reglerne, siger

Emilie Turunen.

Revisionsselskaberne skal lave færre fedtede konsulenthåndtryk på direktionsgangenEmilie Turunen, medlem af Europa-Parlamentet

'dE FiRE sToRE' Det internationale revisionsmarked er domine-ret af fire store, amerikanske revisionsselska-ber, der kaldes ”the big four”. De er: • Ernest & Young• Deloitte • KPMG • PricewaterhouseCoopers De fire revisionsselskaber sidder ifølge tal fra EU-Kommissionen på 99 af de 100 største sel-skaber på børsen i London og på mere end 85 procent af markederne i de fleste EU-lande.

23

Fik Du DeT hele meD, eller Springer Du oVer? TeST Dig SelV og DiT F! i en hurTig quiz

Svarene på spørgsmålene finder du i dette nummer af F!Svarer du rigtigt på alle spørgsmålene, deltager du i lodtrækningen om to biografbilletter. Send din

besvarelse til quiz@sf.dk inden d. 27 februar 2013. Vinderen får direkte besked.

★ ★ ★ ★ ★ ★

svar i EN Fart☛

---Hvad mener forfatter peter Øvig knudsen, at de dogmatiske marxister har manglet?

aSelvransagelse

bSelvtillid

CSelvopfattelse

---En flok danskere har været med til at sætte et rullende NGo-projekt i afghani-stan i gang. Hvad hedder projek-tet?

aWheelias

bSkateistan

CRollmark

---Nye EU-regler skal skabe mere åbenhed og forhindre flere finanskriser, men hvem skulle egentlig være samfundets ga-rant for ordentlig bogføring?

aRafleklubben

bReklamebuddet

CRevisorerne

1 2 3 4 5 6

---Hvad har anne baastrup fået i gave af to praktikanter fra 9. klasse?

aRomkugler

bMeditationskugler

CKugleramme

---Hvad hedder de timer, regeringen i folkeskolere-formen foreslår flere af?

aFritimer

bAktivitetstimer

CStilletimer

---Hvilken sag betyder noget særligt for jesper petersen?

aJuletræssagen

bLavere skatter til de rige

CKontrol med social dumping

24 24

Af Caspar Ryttergaard----------------------

Hvilken sag vurderer du, vil med-føre mærkbare forandringer på dit område?

- Regeringen vil lægge bilafgifterne om,

inden regeringsperioden løber ud – ikke for

at skovle flere penge ind, men for at en bils

pris reelt afspejler miljøomkostningerne ved

at køre bil. Med andre ord skal dem, med

storforurenende benzinslugere betale mere

end dem, der vælger en energi- og miljø-

venlig bil, der kører lidt længere på literen.

Når 10 procent af Danmarks CO2-udledning

kommer fra personbiler giver det mening, at

vi nytænker afgifterne, så vores tipoldebørn

ikke skal leve i massiv luftforurening, over-

svømmede kældre og stigende vandstande

på verdenshavene. Det er på tide, vi gør det

mere attraktivt for bilkøbere at sætte miljø-

venlighed øverst på listen af kriterier, når de

skal have ny bil.

Hvad ser du frem til den kommen-de tid?

- Jobpakken, som skal præsenteres i løbet

af foråret, er en af de ting, jeg ser allermest

frem til. Det er på ingen måde let at være

jobsøgende for øjeblikket, og vores vigtigste

opgave lige nu er at skabe nye arbejdspladser.

Regeringen har allerede fremrykket investe-

ringer i blandt andet skoler, trafik og klima,

der betyder 20.000 flere i arbejde i 2013, end

hvis vi bare sad på hænderne. Men beskæfti-

gelsen udvikler sig stadig trægt. Derfor visker

vi nu tavlen ren og tager et kik på de værktø-

jer, vi har, for at skabe endnu flere job.

Hvilken sag betyder noget særligt for dig?

- Jeg er rigtig glad for, vi nu laver lands-

dækkende kontroller mod ’social dumping’.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at der er

ordentlige løn- og arbejdsforhold på danske

arbejdsplader. Vi skal passe på hinanden.

Desværre ser vi, at job med alt for lave løn-

ninger og et decideret farligt arbejdsmiljø

har spredt sig i den danske byggebranche, på

transportområdet og i landbruget gennem de

senere år. Ofte er det udenlandske arbejdere,

som snydes groft af danske eller udenlandske

arbejdsgivere. Den gamle regering gjorde

ingenting for at undgå indførelsen af et

lavtlønsarbejdsmarked, der lige så langsomt

underminerer det danske arbejds-

marked. Det er noget svineri, som vi

ikke kan være bekendt i Danmark.

Skridt for skridt forandrer SF samfundet. F! giver dig indblik og overblik.

At sikre nye arbejdspladser og ordentlige løn- og arbejdsvilkår på danske arbejdspladser, er nogle af forårets største udfordringer, mener SF’s politiske ordfører Jesper Petersen

Vi skal skabe nye job og passe på HiNaNdEN

25

regeringens resultaterHjælp til dagpengemodtagere, kortere ventetid og forebyggelse af menneskehandel. Her er et udpluk af SF-sager, der er blevet til virkelighed siden sidst.

SKRIDT FOR SKRIDT

Vi skal skabe nye job og passe på HiNaNdEN

Fra krudt og kugler til velfærd

Besparelser på knap tre milliarder kroner på forsvarsområdet sikrer penge til velfærd og jobskabelse.

danmark skal være Europas maritime centrumRegeringens udspil ’Det blå Danmark’ sætter fo-kus på vækst, jobskabelse og fremtidige styrke-positioner. Strategien lægger stor vægt på grøn skibsfart, der giver bedre miljø og skaber gode jobmuligheder for danske virksomheder.

Forebyggelse afmenneskehandel

De kvinder og mænd, som ender i Danmark, fordi en bagmand spekulerer i menneskehan-del, kommer regeringen nu til undsætning. Center Mod Menneskehandel bliver styrket, så de bedst muligt kan hjælpe de ramte personer.

behandling efter, hvor syge folk erFolk skal behandles, alt efter hvor syge de er. Derfor indføres der i 2013 en ny garanti for ud-redning inden for en måned samt differentie-ring af behandlingsgarantien til en måned for alvorligt syge og 2 måneder for mindre alvorligt syge.

kortere ventetid til psykisk syge børn

Fra januar 2011 til oktober sidste år er venteti-derne for børn og unge med psykiske lidelser faldet fra 82 til 48 dage i landsgennemsnit.

Hjælp til dagpengemodtagere Personer, som opbruger deres dagpengeret fra den 30. december 2012 og senest den 30. juni 2013, får ret til uddannelse med særlig uddan-nelsesydelse i op til et halvt år.

lån mere af naboenMed fordeling af miljømidler støtter regerin-gen grønne ildsjæle, der har gode miljøidéer. I fremtiden vil flere af os låne ting af hinanden i stedet for at skulle eje alting selv.

Hjælp til traumatiserede flygtningeMange af de flygtninge, som kommer til Dan-mark, har været udsat for tortur eller andre traumatiserende oplevelser. Regeringen indfører nu obligatorisk screening for alle nytilkomne flygtninge og asylansøgere. Det kan dæmme op for følgesygdomme, inden de rammer. Derfor får de mennesker, som har været udsat for traumer, bedre vilkår.

børneansvarlige i landets fængsler Når en forælder fængsles, vil det i langt de fleste tilfælde have konsekvenser for den indsattes børn. Savnet af far eller mor og spørgsmålene fra kammeraterne vil være der. Regeringen gør derfor forsøgsordningen med en såkaldt børneansvarlig permanent, så den dækker alle landets fængsler.

stopper banditter i habitter

Regeringen sætter målrettet ind over for folk, der spekulerer i at bruge virksomheders konkur-ser til at tjene penge til sig selv og lade andre mennesker tabe på det.

26

Af Merete Thorøe

----------------------

- Det er faktisk på grund af min yngste datter,

at jeg blev pædagog. Da hun var lille, valgte

jeg selv at blive dagplejer, for at være helt

sikker på, at hun blev passet godt nok, fortæl-

ler Vera Esmann Bonde med smil i stemmen.

Og så fik jeg stor lyst til at fortsætte med

pædagogisk arbejde og besluttede at blive

socialpædagog.

Vejen til seminariet indebar først en en-

keltfags HF taget om aftenen over flere år.

Vera Esmann Bonde kom nemlig fra en typisk

arbejderfamilie i Herning, hvor pengene var

små og ikke rakte til, at børnene kunne ud-

danne sig. Så mens Vera Esmann Bonde afslut-

tede 10. klasse, begyndte hun at arbejde som

tilskærer i tekstilindustrien. Som 21-årig blev

hun gift, fik børn og syede nogle år hjemme

for en tekstilfabrik, mens de ældste børn var

små. Først som 41-årig startede Vera Esmann

Bonde, som i dag er 60 år, på seminariet.

Fokus på børns udviklingDe sidste 18 år har Vera Esmann Bonde

arbejdet som pædagog – heraf 14 år på en

døgninstitution for udviklingshæmmede børn

og 4 år som dagplejer.

- Døgninstitutionen var et ønskejob. Bør-

nene led under mange begrænsninger, blandt

andet havde de ikke noget talesprog, men

det var spændende at være med til at sætte

en udvikling i gang, der fik stor betydning

for dem – selvom det foregik med bittesmå

skridt. Jobbet krævede både stor tålmodighed,

og at man ikke selv mistede troen på, at bør-

nene kunne udvikle sig. Men det var meget

givende, fortæller Vera Esmann Bonde.

I dag arbejder Vera Esmann Bonde som

kommunal dagplejer og passer fire børn –

heraf som regel mindst ét barn med særlige

behov. Det sker hjemme i det gamle, moder-

niserede bondehus i landsbyen Hjartbro tæt

ved Bevtoft i Sønderjylland. Efter årene med

arbejde på skæve tidspunkter og på helligdage

nyder hun nu at have fri om aftenen, i week-

ender og ferier samtidig med, at hun er med

til at give børn en god start.

Sætter gang i selvhjælpsgrupper Omsorgen for andre kommer også til udtryk

i Vera Esmann Bondes frivillige arbejde som

igangsætter af lokale selvhjælpsgrupper i

Haderslev. Her leder hun løbende selvhjælps-

grupper for enten skilsmisseramte, men-

nesker i sorg eller unge med lavt selvværd.

En indsats, som Vera Esmann Bonde også

selv har haft glæde af – på flere måder endda

– den gang hun blev skilt. Det var nemlig

hendes nuværende mand, som var igangsæt-

ter for hendes skilsmissegruppe. Og det satte

både gang i amorinerne og i Vera Esmann

Bondes lyst til at gøre en indsats for andre.

- Det er meget berigende at være katalysa-

tor for, at mennesker med den samme type

problemer kommer til at snakke sammen. Det

Det handler om at give børn en God start

SF’s ansigter er en mangfoldig skare af menne-sker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrel-ser, indkøbsfællesskaber og meget mere.

Børn er en stor del af livets mening for Vera Esmann Bonde. Både egne børn og børnebørn, men også de dagplejebørn og udviklingshæmmede børn, hun passer. Herudover fylder frivilligt arbejde, lokalpolitik og musikfestivaler i den travle sønderjydes liv.

Hjartbro

VERa EsMann BondE

Politisk forbillede: - Jeg var en stor beundrer af Gert Petersen –

er også glad for Villy Søvndal. Personlig mærkesag:

- Det sociale område – primært børn. Min velkomst:

- Gør brug af medlemsdemokratiet, kom fx til formøderne forud for byrådsmøderne.

27

giver et kolossalt løft at finde ud af, at man

ikke er den eneste i verden, der har det sådan.

Og personligt får jeg energi, fordi det er sådan

en god oplevelse, når folk får det bedre, for-

klarer Vera Esmann Bonde.

Forkvinde med alsidige interesser At være socialt engageret går for Vera Esmann

Bonde hånd i hånd med det politiske engage-

ment, hun anser som en naturlig følge af at

være vokset op med en far og en morfar, som

begge var både fagligt og politisk aktive. Vera

Esmann Bonde har dog hele tiden vidst, at hun

ikke ville følge i forfædrenes socialdemokrati-

ske fodspor, og i 1994 meldte hun sig ind i SF.

Efter at have siddet i den lokale bestyrelse i to

omgange, blev hun for et par år siden opfor-

dret og overtalt til at påtage sig posten som

partiforeningsformand i Haderslev/Vojens. I

efteråret er Vera Esmann Bonde kandidat til

kommunalvalget. Hun opstillede første gang

for SF i 1997 i Haderslev og ved de seneste to

kommunalvalg.

Lokalpolitik er dog langt fra det eneste

Vera Esmann Bonde

bruger energi på i

fritiden. Hun er pas-

sioneret bedstemor

til tre børnebørn

– heraf ét bonus-

barnebarn. Og hun

er ikke den, der siger nej til at passe de små,

tværtimod.

- Jeg havde længe ønsket mig at blive mor-

mor og farmor, og jeg glædede mig så meget

til det. Og så viser det sig, at det er endnu

mere fantastisk, end jeg havde forestillet

mig, beretter Vera Esmann Bonde, som gerne

drager helt til Amager for at passe børnebørn.

Sideløbende med den nye værdighed som

bedstemor er Vera Esmann Bonde dog også

stadig en ihærdig festivalgænger – sidste år

stod den på både Roskilde, Skanderborg og

den lokale Kløften festival i Haderslev.

- For mig handler det om rockmusik – og

helst af nyere dato. Jeg

er ikke meget for P4-

musik og gamle 80’er

hits. Dog med enkelte

udtagelser, herunder

The Cure, som jeg

hørte på Roskilde sid-

ste år sammen med nogle af mine børn. Det

var fantastisk, vejret var godt, og de spillede i

mere end 3 timer.

Vera Esmann Bonde indrømmer dog, at

det ikke er musikken, der er det vigtigste

trækplaster på den årlige Kløften festival. Her

handler det primært om at møde gamle og

nye venner og bekendte fra lokalområdet. Og

om at ryge og drikke øl i 3 dage – uden dårlig

samvittighed.

SF'S ANSIGTER

For mig handler det om rockmusikVera Esmann Bonde, medlem af SF

1. SF's landsmøde i Kolding, april 2012.

2. Vera på sushi-bar med sin ældste datter og svigersøn.

3. Vera med sin yngste datter på sejltur ved Kullen.

4. Aktiv ferie på Kreta med 14 venner.

1 2

3

4

Priv

atfo

to

28

Af Hanne Lyng Winter

----------------------

Der er i dansk fiskeri indenfor få år sket en

enorm koncentration af de danske fiskekvo-

ter i større og færre havne, og på større og

færre fartøjer, der ejes af stadig færre folk. I

dag fanges 90 procent af fiskene i de danske

kvoter af 105 fartøjer, og mange mindre fiske-

rihavne er lukkede

Grunden til den enorme koncentration er

primært indførelsen af omsættelige kvoter.

Når fiskekvoter gives til det enkelte fartøj, og

ejeren efterfølgende kan sælge dem til andre

fiskere, er der tale om omsættelighed.

I Danmark har fiskerne fået rettighederne

til fisken kvit og frit.

Nogle fiskere har

valgt at sælge deres

rettigheder og gå ud

af fiskeriet. Andre har

valgt at tage lån i ban-

ken og købe kvoter op

eller blive i fiskeriet med de kvoter, de havde.

Måden, systemet er bygget op på, betyder,

at samfundet forærer fiskene i havet til dem,

der har mest kapital i ryggen og ikke til de

fiskere, der fisker mest bæredygtigt, eller de

fiskere, der sikrer flest arbejdspladser lokalt.

Når fiskeriet samles på færre hænder og

i færre havne, kan færre mennesker tjene

penge på fiskeriet. Omsættelige kvoter har da

også ført til et tab af arbejdspladser både i det

direkte fiskeri og i den følgeindustri, der ligger

på en aktiv fiskerihavn.

Indførelsen af omsættelige kvoter har be-

tydet, at fiskeri med garn og kroge er i fare

for helt at forsvinde inden for bare 10 år;

og med dem forsvinder også et langt mere

naturskånsomt og bæredygtigt fiskeri. Skat-

tekroner bruges desværre til at understøtte

den udvikling. Fra 2004-2010 gik 82 procent

af de 380 millioner kroner, der var bevilget

til moderniseringer af

danske fiskefartøjer, til

fartøjer, som fisker med

trawl. Det langt mere

skånsomme og selektive

garnfiskeri modtog kun

4 procent af støtten.

Bæredygtigt fiskeri i fareMiljøministeriet vurderer, at en af hovedår-

sagerne til, at der ikke er en god natur i de

danske farvande skyldes bundtrawlsfiskeriet.

Bundtrawls-

fiskeri foregår

ved, at der trækkes store

net – trawl – henover bunden.

På hver side af nettet sidder tonstunge skovle,

der holder nettet spredt og tæt på bunden.

Fordi omsættelige kvoter har ført til, at meget

mere fisk fanges af bundtrawlere, har omsæt-

telige kvoter også indirekte betydet, at bære-

dygtigheden af fiskeriet samlet set er faldet.

Bundtrawlere har væsentlig mere udsmid

end skånsomme redskaber. Når trawlet træk-

kes hen ad bunden, får fiskeren en masse fisk

med i nettet, han enten ikke er interesseret i

eller ikke har kvote på. Måske fordi kvoterne

er små for at beskytte bestanden.

I Kattegat er dette et særdeles aktuelt

problem. Trawlfiskeriet efter jomfruhummer

er, når man udelukkende kigger på jomfru-

hummer, bæredygtigt. Men i fiskeriet er der

’bifangster’ af den truede kattegattorsk. Bio-

loger har i årevis advaret om, at fangsterne

af kattegattorsk skulle være nul eller så tæt

på nul som muligt, og kvoterne er derfor mi-

nimale. Fiskerne fanger dog torsken alligevel,

men fordi der ingen kvote er, smides torsken

ud igen. Så når fiskeren får 10 torsk op på

Systemet med fiskekvoter er bygget op, så personer med kapital i ryggen får fiskene, men ikke fiskere, der fisker mest bæredygtigt eller sikrer flest arbejdspladser lokalt. Overfiskeri gør også, at flere fiskearter helt forsvinder. Politisk mod kan dog ændre kursen.

Bæredygtigheden af fiskeriet er samlet set faldetHanne Lyng Winter, havbiolog

For

F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker dybere end dagens dagsorden

29

dækket, smides

9 torsk ud igen. Men der er de

allerede døde eller døende, og skaden er sket.

Derfor ser det desværre ud til, at katte-

gattorsken er på vej den samme vej som

helleflynder, kuller, lange og sej. De er i dag

forsvundet eller ekstremt sjældne i Kattegat

på grund af intensivt fiskeri.

Naturskånsomme fartøjer forsvinder Overfiskeri har ikke kun betydning for

bestandene og for naturen. Det har også en

direkte effekt på de naturskånsomme kyst-

fartøjer, som blandt andet har torsk som en

af de foretrukne arter, de fisker efter.

Som bestandene svinder ind, advarer

biologer om problemet, hvis ikke kvoterne

mindskes. Men da der ikke fra politisk hold

er vilje til at fjerne de store trawlere, der

ikke kan undgå at fange eksempelvis torsk,

så er det det direkte fiskeri efter torsk, der

må lade livet. Altså kystfiskerne. Som be-

standene falder til helt uacceptable niveauer,

som tilfældet er for eksempelvis kattegat-

torsken, er dette

skift tydeligt.

I dag er det

direkte garnfiskeri

efter kattegattorsken stort set væk, og de

kommercielle fangster af torsk foregår i dag

udelukkende som bifangst i trawlfiskeriet.

Politisk mod til forandringDansk fiskeri står overfor en kæmpe udfor-

dring, om at bæredygtigheden ikke kun skal

måles på, hvordan de kommercielt vigtige

bestande har det, men på hvordan det sam-

lede økosystem har det. I denne erkendelse

halter både dele af industrien, embedsværket

og nogle politikere langt bagefter.

Rent strukturelt må dansk – og europæisk

– fiskeri ændre måden, hvorpå de fisker.

Fisken må i højere grad fanges med skån-

somme redskaber, og så skal der oprettes

områder på havet, hvor fisken og naturen

får fred, og andre områder, hvor der kun må

fiskes med skånsomme fiskeredskaber.

I Danmark har indførelsen af omsætte-

lige kvoter gjort dette skift besværligt, men

hvis der er politisk vilje til det, kan man

godt knytte adgangen til en stadig større

del af den danske kvote op på, at den fiskes

skånsomt. Beskyttede områder kan indføres

med både habitatdirektivet og havstrategi-

direktivet.

En anden vigtig brik er at sikre, at de

mindre fartøjer, der fisker skånsomt, ikke

forsvinder. Her har regeringen taget de første

skridt, der forhåbentlig vil betyde, at kystfi-

skeriet kan vende afvikling til udvikling.

Fisk er i udgangspunktet en af de protein-

kilder, der er mindst miljøbelastning ved, og

med en målrettet indsats kan dansk fiskeri

blive bæredygtigt, samtidig med at der sikres

arbejdspladser og levende havnemiljøer. Det

kræver politisk mod og nytænkning. Men det

er muligt!

KRONIKKEN

Hanne Lyng Winter er havbiolog og har arbejdet for Greenpeace siden 2006.

konFEREncE oM skånsoMT FiskERi Greenpeace arrangerer den 20. februar en konference i København om skånsomt fiskeri. På konferencen er der oplæg fra udenlandske og danske forskere samt paneldebat med politikere og fiskere. Læs mere om konferencen og tilmeld dig på: www.greenpeace.dk

30

Foto: Peter Sørensen

pETER øVig knUdsEn

• Født i 1961 • Uddannet journalist fra Danmarks Journalist-

højskole i 1987• Ansat ved Månedsbladet Press, Information

og Weekendavisen.• Siden 2003 arbejdet fuldt tid som forfatter.• Har ud over “Hippie” (2012) skrevet blandt

andre “Efter drabet. Modstandskampens likvideringer”(2002), “Hilsner fra klovnen” (2003), “Birkedal. En torturbøddel og hans kvinder” (2004) og “Blekingegadebanden 1 & 2” (2007). Sidstnævnte indbragte Cavling-prisen, Montanas Litteraturpris, Læsernes Bogpris, Den Berlingske Journalistpris, FUJ-prisen for 'Fremragende Undersøgende Journalistik' samt prisen for 'Årets Historiske Bog' fra Dansk Historisk Fællesråd.

31

KULTUR

Af Peter Rewers----------------------

Det er ikke for meget sagt at kalde Peter Øvig

Knudsen for ungdomsoprørets krønikeskriver.

Han kulegravede Blekingegadebandens akti-

viteter, da gruppen opererede som celle for

Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP).

”Blekingegadebanden” har i dag solgt op mod

400.000 eksemplarer.

Efter de danske marxistiske revolutionære

satte han sig for at undersøge hippiebevægelsen

og dens forpost: Thy-lejren i sommeren 1970.

Det blev til det monumentale to-bindsværk

”Hippie”, der sluttede sidste efterår. Dag for dag

beskriver Peter Øvig Knudsen det store eksperi-

ment med at skabe et nyt samfund på en mark

ved landsbyen Frøstrup. Alt det gode og alt det

onde; frihed, kærlighed og fællesskabsdrømme,

men også depression, egoisme og narkopsyko-

ser. Og ultimativt mord. Der er med andre ord

få mennesker, der ved mere om fødslen af den

yderste venstrefløj end den ambitiøse journa-

list. Det med den yderste venstrefløj er vigtigt,

understreger han.

- Jeg prøver hele tiden at sige ’den marxistiske

venstrefløj’. SF er noget i udkanten af det, jeg

taler om. Selv om mange SF’ere har været tæt

på den marxistiske ideologi, har SF lige fra sin

dannelse gjort klart op med den dogmatiske

kommunisme, indleder Peter Øvig Knudsen over

en kop pulverkaffe hjemme i køkkenet.

Han taler om den del af venstrefløjen, mange

vil betegne som den dogmatisk marxistiske.

- Drivkraften var at undersøge, hvad der

foregår, når en sund ungdommelig retfærdig-

hedsfølelse og indsats for en bedre verden

risikerer at forvilde til fanatisme og føre til drab

og terror, forklarer han med henvisning til begge

projekters destruktive afslutninger. Det var

Blekingegadebandens mord på en ung politibe-

tjent og Thy-lejrens implosion i egoisme samt

hippiebevægelsens endeligt, da en af bannerfø-

rerne, Provo-Knud, i en religiøs psykose stak en

af sine venner ihjel.

Karl Marx over skibsbriksenEgentlig ville Peter Øvig Knudsen have skre-

vet om sine egne oplevelser på venstrefløjen.

Allerede som skoledreng blev han politisk

interesseret og ønskede en anden verden end

forældrenes facadefokuserede forstadstilværelse.

Vi kan godt blive klogere af at diskUtErE med hinandenPeter Øvig Knudsen er særdeles velbevandret på ven-strefløjen, ikke mindst som forfatter til bøgerne om Blekingegadebanden og Thy-lejren. Arbejdet har afsløret manglende selvransagelse hos yderligtgående marxister og hippiernes selvbillede som ofre. Selv ville han gerne indrette sig mere efter hippiernes forbillede.

32

Han frekventerede hyppigt læsesalen på Holme

Bibliotek, hvor bibliotekaren forsynede ham

med socialistisk litteratur.

I gymnasiet solidariserede han og de andre

’middelklasseflippere’ sig med de blåtklædte

arbejdere på Århus Oliefabrik eller Århus

Flydedok, han meldte sig ind i Kommunistisk

Arbejderparti (KAP) og skimtede den nye

verden. Men relativt hurtigt måtte han se sine

idealer styrte i grus. Det bød ham som sand-

hedssøgende journalistspire på KAP’s medlems-

blad inderligt imod, at han ikke måtte kritisere

kammeraterne i Kina. Og da et interview med

lillesøsteren om forholdene for gymnasieelever

også blev censureret, fordi hun var medlem af

SFU, brød Peter Øvig Knudsen med det, han

kalder den marxistiske venstrefløj.

Peter Øvig Knudsen blev dog heller aldrig hip-

pie. Han var lidt for ung og var kommet lidt for

sent. Bevægelsen var ovre. Men han fandt dog

ideologien tiltalende.

- Hippierne mente, at frigørelsen skulle

komme fra den enkelte og så sprede sig til

samfundet. De yderligtgående marxister ville

modsat først bygge en samfundsmaskine, der

kunne spytte nogle gode borgere ud og dermed

ændre verden.

For hippierne var

marxisme bare et

nyt sæt regler, en

ny frihedskræn-

kende autoritet

– en ny faderfigur,

forklarer Peter Øvig

Knudsen.

- Med tanke på det 1x2 meter store træsnit

af Karl Marx, der havde tronet hjemme over

skibsbriksen på mit værelse, var det vel egentlig

meget rigtigt set, griner han bredt.

Fejer ikke for egen dør Samme selvironi har Peter Øvig Knudsen savnet

fra andre tidligere forbenede marxister, som han

har talt med i forbindelse med sine bøger. Og

fra hippierne for den sags skyld. Den manglende

selvransagelse har været den helt store over-

raskende erfaring i arbejdet med den yderste

venstrefløj.

- Det har virkelig forbløffet mig, hvor effektivt

man kan udelade ube-

hagelige elementer af

ens egen fortid. Men

mange, der har været

dybere involveret

tidligere end mig,

har fået placeret en

meget stor del af de-

res identitet og værdier omkring en marxistisk

verdensopfattelse. Det er altså meget svært at få

filtret ud af de idealer og retfærdighedsfølelser,

de oprindeligt havde, siger Peter Øvig Knudsen

- Vi, der var der, kan godt blive klogere af at

diskutere med hinanden. Og jeg var jo ikke den

eneste, smiler han skævt.

Også nogle af hippierne lagde armene over

kors. Ikke mindst da de opdagede, at Peter Øvig

Knudsen også ville skrive om de negative sider

og tragiske skæbner. Om de blomsterbørn, der

visnede.

Autoritetskritikken er slået totalt igennemPeter Øvig Knudsen, forfatter

- Det virker grotesk, at vi har indrettet sådan en fabrik i hvert hjem, siger forfatter Peter Øvig Knudsen om dagens børnefamilier, der eksisterer isoleret og ikke som fællesskaber.

33

Foto: Peter Sørensen

- Jeg fandt ud af, at mange af dem ser sig selv

som ofre. For yngre generationer ser det ellers

ud som om 68’erne har og har haft meget magt.

Men fra deres eget perspektiv, er de nogen, der

har gjort en enorm idealistisk indsats i 60’erne

og 70’erne og efterfølgende blot er blevet hånet

for det, lyder analysen fra Peter Øvig Knudsen.

Det røde husHvor de yderligtgående marxister stort set intet

positivt har bidraget med, mener Peter Øvig

Knudsen, at hippierne godt kan være stolte over

det aftryk, de har sat på demokratiet i dag.

- Deres indflydelse – først og fremmest auto-

ritetskritikken – er slået totalt igennem. Det

er ikke deres skyld alene, men de satte som de

første spørgsmål ved alle autoriteter: faderen,

lægen, læreren og præsten. I dag er der ingen

af dem, der tilnærmelsesvis har den samme

autoritet som dengang.

Hjemme i køkkenet hos Peter Øvig Knudsen

vidner ikke kun flere plakater med Hippie-

bøgerne om, at venstrefløjen stadig er en del

af bevidstheden; et klistermærke på komfuret

skilter med Christianias rødgule logo og om en

vinflaske snor sig tibetanske bedevimpler.

Peter Øvig Knudsen er også med egne ord stadig

venstreorienteret. Nok har bøgernes store suc-

ces placeret hans villa i Gentofte, men huset

er – bogstaveligt og billedligt – bygget af røde

mursten. Og i garagen holder en grøn elbil.

- Jeg synes, at hippiernes projekt var meget

visionært og havde nogle smukke tanker om,

hvad mennesker kan gøre sammen. Det var

måske nok naivt og savnede realisme, men jeg

ville egentlig gerne være mere inspireret af

deres måde at indrette sig på, siger Peter Øvig

Knudsen.

- Særligt i forhold til børnefamilier, hvor det

virker grotesk, at vi har indrettet sådan en

fabrik i hvert hjem og hver enkelt familie har en

eller to biler, hver deres kummefryser og kun

følger deres egne børn i skole. Jeg ville gerne, at

man i højere grad fungerede i fællesskaber og

ikke som her på villavejen, hvor man højst låner

en græsslåmaskine, afslutter han.

3 godE dokUMEnTaRiskE BøgER iFølgE pETER øVig knUdsEn

Truman capote: ”Med koldt blod” - Det er vanskeligt at afgøre, præcis hvor dokumentarisk Capotes bog om to tyveknægtes drab på en hel familie langt ude på landet i Kansas i midttresserne egentlig er, men den er iskoldt og nøgternt fortalt. Og fortælleformen har været meget inspirerende.

Thorkild hansen: ”processen mod hamsun”- Fra Thorkild Hansens trebindsværk om den norske forfatter Knut Hamsun kan man også lære en del om at fortælle den gode historie effektivt, for eksempel er han en mester i cliff-hangers. Men om den er strengt dokumenta-risk, er ligesom med Capote nok tvivlsomt.

lawrence Wright: ”al Qaida. Vejen til 11. september”- Her handler det mere om indhold end om form: Wright har lavet en imponerende research og fortæller forhistorien til nutidens islamistiske terrorisme, så man bliver seriøst klogere.

34

Fra hjertesorg til HjErtEsaG

Af Uggi Kaldan----------------------

Jeg var netop begyndt som fotograf, forladt af

min kæreste og i hjertesorg. Året var 2008,

og jeg havde seriøst brug for luftforandring.

Jeg kontaktede derfor min gode ven Kristoffer

Nilaus Tarp, der på det tidspunkt var udstatio-

neret i Kabul. Han havde kontakt til en mindre,

ukendt NGO, der havde brug for lidt fotografisk

assistance. Så jeg rejste til Afghanistan, begynd-

te at arbejde frivilligt og så kom forandringerne.

For samtidig var en ung fyr, Oliver Percowich,

også taget på rejse. Ham mødte jeg på en dansk

cirkusskole i Kabul. Han kørte rundt på sin

motorcykel med skateboards bag på. Det var

Skateistan på det tidspunkt. Men han havde

en klar vision. Han ville bygge en professionel

skateboardpark i Kabul. Sådan én koster ca. 1

million dollars, og han havde knapt nok penge

til benzin.

I Kabul fandtes der ingen organiserede

fritidsaktiviteter for afghanske unge, så Oliver

Percowich oplevede lynhurtigt, at piger og

drenge fra alle samfundslag blev tiltrukket af

hans skateboards – fra fattige gadebørn til børn

fra velstillede familier. Men han oplevede også

begrænsninger. Piger over en vis alder måtte

ikke skate med ham offentligt. Børn fra bedre-

stillede familier fik tæsk af deres familie, hvis

de opdagede, at de havde leget med børn under

deres sociale klasse. Det ville Oliver Percowichs

lave om på. Og det skulle jeg være med til.

Kristoffer Nilaus Tarp og jeg besluttede at rejse

penge i København, så Skateistan kunne komme

på hjul. Konceptet var enkelt: Folkekøkken, god

musik, kunst og selvfølgelig skate. Med stor

hjælp fra blandt andet Copenhagen Skatepark,

Lauritz.com, Galleri V1, nogle af landets bedste

kunstnere og en håndfuld af landets mest talent-

fulde skatere, lykkedes det os at samle næsten

250.000 kroner ind.

De penge betød, at Oliver Percowich, der i

mellemtiden havde fået et stykke jord stillet til

rådighed af den afghanske præsident Hamid

Karzai, kunne planere jorden og sætte et skilt

op, hvor han skrev, at her ville Afghanistans

første indendørs skateboardpark blive bygget.

Skateistan var født. Projektet var ikke velset

blandt alle, men Oliver Percowich var tidligt

meget god til at skaffe Skateistan støtter i Kabul,

både blandt mullaherne og blandt politikerne.

I dag bruger næsten 600 børn og unge Ska-

teistan om ugen, ca. 40 procent er piger. Oliver

Percowich er leder og den eneste udlænding,

der får løn for sit job. Derudover har skolen et

praktikforløb, hvor udenlandske studerende kan

komme og skate og hjælpe skolen i seks måne-

der, hvor de får deres ophold betalt, mod at de

arbejder for skolen.

Skateistan er på den måde blevet en meget

værdifuld fritidsbeskæftigelse for en flok unge i

Kabul, og mit hjerte er ikke længere i sorg.

I Klummen giver F! ordet til aktører uden for SF; politisk engagement findes i mange former.

Afghanistans første skateboardpark blev skabt med penge fra folkekøkken, god musik og kunst i København

KLUMMEN

Uggi Kaldan er fotograf og fundraiser for den danske afdeling af NGO’en Skateistan. Projektet begyndte i Kabul, Afghanistan, og har siden åbnet afdelinger i Cambodja og Pakistan. Læs mere på www.skateistan.org

35

RUNDT OM SF

4.-5. maj

laNdsMØdEGØr F! bEdrE

Kære SF'er

Hvad synes du om SF’s magasin ”F!”?

I F!’s redaktionsudvalg arbejder vi løbende på at kvalificere ma-

gasinet. Vi vil derfor stille dig nogle spørgsmål om din oplevelse

af magasinet, som vi håber, du vil besvare. Det tager ikke mere

end ti minutter. Du kan vinde rødvin eller biografbilletter som

tak for hjælpen. Vi sender en e-mail rundt til medlemmer, vi har

e-mailadresser på. Måske har du allerede modtaget e-mailen, mens

du læser disse linjer. I e-mailen er et link til et spørgeskema med

ca. 25 spørgsmål.

Alle besvarelser behandles fortroligt.

Venlig hilsen

F!’s redaktionsudvalg

SF’s landsmøde 2013 holdes den 4. og 5. maj i København. Landsmø-

det skal blandt andet behandle udkast til valgprogram til Europa-

parlamentsvalget i 2014. Udkast til programmet findes på midter-

siderne her i F!. Der er frist for fremsættelse af ændringsforslag 1.

april. Landsmødeindkaldelse og tidsfrister kan ses på www.sf.dk/

landsmøde. På denne side vil du også kunne læse om forberedelses-

møder op til landsmødet, og hvordan du kan deltage i debatten om

Europaparlamentsvalgprogrammet.

UdvalG i sF

MØdEr i diN partiForENiNG

6.-10. april

bEsØG EUropa-parlaMENtEt

Røde Rejser giver dig muligheden for at se EU på tætteste hold. Vi

skal møde Margrete Auken i Europa-Parlamentet, hvor vi får en god

diskussion om aktuelle spørgsmål. Derudover giver turen et par dage

i Bruxelles og en enkelt afstikker til den gamle by Brügge.

Tid: Afrejse Kastrup Lufthavn lørdag d. 6. april. Hjemkomst Kastrup

Lufthavn onsdag d. 10. april

Pris: 2.500 kroner. Prisen inkluderer flyrejse frem og tilbage,

transport fra og til lufthavnen i Bruxelles, til Parlamentet, udflugt til

Brügge samt én gratis fælles middag, indkvartering på dobbeltvæ-

relse (eller enkeltværelse for 600 kroner ekstra) og morgenmad.

Mere information: Findes

på www.sfof.dk. Her

finder du også

links til tilmel-

ding. Skynd dig,

der er begræn-

sede pladser!

De kommende måneder holder de fleste partiforeninger general-

forsamlinger. Det er tit årets vigtigste lokale møde, og der kommer

ofte en interessant gæst udefra og fortæller eller underholder. Der

foretages også i denne tid opstilling til kommunalvalget mange ste-

der. Du kan finde nærmere oplysninger herom på din partiforenings

hjemmeside – eller du kan kontakte bestyrelsen og spørge.

Landsledelsen har nedsat en række nye udvalg, som på hver sit om-

råde skal bidrage til at kvalificere SF’s politiske arbejde:

  •  Udvalg for samfundsøkonomi (herunder arbejdsmarked, skat, 

erhverv og handel)

  • Udvalg for miljø, klima og trafik

  • Udvalg for sundhed og psykiatri

  • Udvalg for social- og boligpolitik

  • Udvalg for børn, uddannelse og forskning

  • Udvalg for ret, ligestilling kultur og kirke

  •  Udvalg for udenrigspolitik (herunder udvikling, EU og forsvar)

Du kan på læse hvem, der er valgt på www.sf.dk/udvalg.

Hvem ejer bogen?Jeg har fået bogen ”Om at gøre en forskel”, der minder mig om, hvad det hele handler om. Det er nok alle politikeres drøm at gøre en forskel. I hvert fald har det altid været min. Jeg voksede op i en konservativ familie, hvor alt var til debat. Der var højt til loftet, og alle argumenter blev afprøvet. Da jeg selv begyndte at producere børn, så jeg, hvor store forskelle, der er på børns muligheder og vilkår. Siden har det sociale område og særligt kampen for børnene været omdrejningspunktet i mit arbejde.

Smugk g

Følg med i F!’s serie ’Mit kontor’ og se hvilken SF-politiker, der har bogen og fire andre ting på sit kontor, s. 18-19.

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K