Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2012

En krumtap i dansk økonomi/2 Husk En god lang nattEsøvn/5 Få indFlydElsE på din HvErdag/6 Hvad lavEr man i krEdsbEstyrEl-sEn?/8 Et udspring Fra ti-mEtEr vippEn/11 arbEjdsgivErnE bør ud-visE ansvarligHEd/12 grønland: udsigt til FaldEndE rEalløn/17

m E d l E m s b l a d F o r k r E d s ø s t / E n F i n a n s k r E d s i F i n a n s F o r b u n d E t / j u n i 2 0 1 2

arbEjdspladsEn

2 / krEds øst / marts 2012

Digitale betalingsstrømme. Det er Nets. Lydløst og usynligt glider

pengene døgnet rundt mellem danskerne. Milliarder og atter mil-

liarder kroner bevæger sig fra ejer til lejer, fra køber til sælger fra

arbejdsgiver til lønmodtager gennem Nets’ systemer.

Inden for væggene i Nets i Ballerup kører store dele af Danmarks

økonomi. For at forstå perspektivet i det, er det ikke nødvendigt at

gå mere end cirka 40 år tilbage i tiden.

Da der i 1970’erne blev indført lønkonti for de fleste lønmod-

tagere, blev det lettere for virksomhederne, der skulle udbetale

løn. Slut med at tælle kronerne og putte dem i små poser. Og slut

med, at fatter blev fristet af alle de varme kontanter, der brændte

i lommen. Ulempen var, at køerne i banken var lange den første i

måneden, og tilsvarende voksede køerne på posthuset, når der

skulle betales regninger.

Hoveder blev lagt i blød, og i starten af 1970’erne blev der

nedsat et udvalg, der skulle finde smartere løsninger.

”Det unikke var, at sektoren var indstillet på at finde en fæl-

les løsning, og at fællesskabet holdt, selvom der selvfølgelig var

mangeartede interesser”, siger Jesper Bramming, Chief Financial

Officer i Nets.

Fælles infrastruktur Løsningen blev Betalingsservice, som blev introduceret i 1974.

Et system der blev udviklet i selskabet PBS, Pengeinstituternes

Betalingsservice, som var ejet af bankerne i fællesskab.

”Jeg tror slet ikke den samfundsmæssige betydning af, at ban-

kerne tog det fælles skridt, kan overvurderes. Det har været en

kæmpemæssig besparelse og fordel for alle parter, at man valgte

en fælles infrastruktur i stedet for parallelle systemer. Det var

visionært og enestående”, siger Jesper Bramming.

Og danskerne tog produktet til sig. 10 år efter var man oppe på

omkring 30 millioner transaktioner om året, og tempoet accele-

rerede med den voksende økonomi. Nu klarer danskerne omkring

En krumtap i dansk økonomi

Betalingsservice, Dankort og NemID er nogle af Nets’ kerneydelser. Det er skytset, når kampen om digitale betalingsordninger på internationalt plan for alvor går ind. Fusionen med norske BBS og Teller i 2010 var første skridt ud på den internationale scene

Af journal ist E l isabeth Teisen

200 millioner af deres betalinger over Betalingsservice.

”Det er slet ikke til at sætte tal på, hvad det ville koste at hånd-

tere det antal betalinger manuelt. Det er et super produkt”, siger

Jesper Bramming stolt. Og han bliver bakket op af en ny rapport

fra Nationalbanken..

NemID kører helt fantastiskDet næste kvantespring var introduktionen af det fælles Dankort

i 1983. Også her stod bankerne sammen og lavede en fælles

løsning i PBS-regi. Danskerne fulgte atter engang med på trods af

lidt brok og skepsis i starten.

Og endelig kom NemID i 2010. Da var PBS blevet til Nets, men

det vender vi tilbage til.

Også NemID blev mødt med mistænksomhed, men det viste sig

at være et levedygtigt og stærkt produkt, der blev barslet med.

”Det kører helt fantastisk. Sikkerhedsmæssigt er det i top. Siden

introduktionen har vi oplevet få tilfælde af fishing fra netbankerne

brugere og men ingen indbrud i NemID. Før introduktionen var der

hundredevis af større og mindre sikkerhedsbrister”, siger Jesper

Bramming.

Mange tog sig til hovedet, da NemID blev introduceret. En sik-

kerhedsløsning i form af et papkort. I 2010! Det, mente de, var

helt til grin. Nu har 3,8 millioner danskere en NemID, som også

er blevet adgangskoden til det offentlige. Endnu engang unikt på

verdensplan.

Befolket af ildsjæleSom krumtappen i betalingsstrømmene har Nets et kæmpe ansvar.

”Det ligger dybt i vores DNA, at systemerne skal køre 24/7, og

vi er befolket af ildsjæle, der føler en enorm forpligtelse. Hvert

eneste møde i ledelsen starter med gennemgang af eventuelle

driftsafvigelser, og det er et permanent fokusområde at øge

krEds øst / marts 2012 / 3

Foto

: Stig

Sta

sig

1.000 medarbejdere i Nets i Danmark på at holde betalingssytemerne kørende 24/7.

vidstE du, at …

• Der foretages over 200 millioner betalinger gennem betalings-

service i Danmark

• I alt 366 millioner betalinger blev gennemført med et debet

eller kreditkort i 2011

• Nets håndterer 18 millioner kort

• Nets behandler 30-35 procent af alle nordiske korttransaktioner

• Nets servicerer 425.000 betalingsterminaler i Norden?

• Ved årsskiftet 2011/2012 havde NemID 3,8 millioner brugere

i Danmark, som tilsammen havde benyttet NemID 555 millioner

gange.

• Overskuddet for 2011 var på 621 millioner kroner.


arbEjdspladsEn

driftssikkerheden. Faktisk er der nul-tolerance over for systemer,

der er nede. Hvis Dankortet går ned i myldretiden, eller NemID er

ude af funktion i en længere periode, påvirker det bonusserne”,

fortæller Jesper Bramming.

Betalingsservice, Dankort og NemID er produkter, der har

revolutioneret danskernes dagligdag og gjort Danmark førende på

digitale betalinger.

Men undervejs er der også sket revolutioner på de indre fronter

i Ballerup.

I 2010 fusionerede PBS Holding A/S og norske Nordito AS,

moderselskab for BBS og Teller. En fusion der blev affødt af, at der

i Norge som det eneste land var sket en udvikling, der var nogen-

lunde parallel til udviklingen i Danmark: fælles løsninger i sektoren

med produkter der i høj grad lignede.

”Der sker en europæisk konsolidering i disse år. I USA har man

langt hen ad vejen været gennem processen. Der er to-tre selska-

ber tilbage. I Europa er der ofte to-tre selskaber i hvert land”, for-

tæller Jesper Bramming, der mener, at Nets er så langt fremme, at

virksomheden har en god chance for at tage førertrøjen.

”Det var den rigtige optakt til udskilningsløbet at fusionere BBS

og PBS. Nu er det to år siden, fusionen var en realitet. 2012 bliver

et nøgleår, hvor flere store projekter skal lykkes, og fusionens

synergier for alvor skal hentes. De første år siden fusionen har vi

været nødt til at fokusere meget på indre processer. Det er klart

at kundernes tilfredshed er afgørende for os – det skal vi lykkes

bedre med! ”, siger Jesper Bramming.

Tillidsmændene er en ressourceNu er der fire divisioner i Nets. Det er betalingsområdet, kort,

Merchant Solutions og datterselskabet Teller. Heraf tegner beta-

lingsområdet sig for næsten 50 procent af omsætningen, kortom-

rådet for cirka 25 procent, og Merchant Solutions og Teller udgør

resten. I alt godt 2.200 medarbejdere er de til at drive strøm-

mene, udrede fejlene, sælge produkterne og servicere kunderne.

Og fusionen har i endnu højere grad bragt tillidsmændene på

banen.

”Der har jo været mange ting, der har skullet tages stilling til i

forlængelse af fusionen, og vi oplever stort set ikke en uge uden

nye organisationsændringer, men jeg synes, vi generelt bliver hørt,

og jeg synes, vi har fået et rigtigt godt samarbejde med vores

norske kolleger. Selvom der selvfølgelig er områder, hvor vi tænker

forskelligt og har forskellige traditioner, har vi også lært rigtig

meget af hinanden. Vores fælles mål er at gøre Nets til en så god

virksomhed som muligt”, siger fællestillidsmand Frank A. Olsen.

En af de store udfordringer både for ledelse og for medarbejdere

har været afdelinger på tværs af landene med en leder placeret i

det andet land. Men også de udfordringer, mener Frank A. Olsen,

langt hen ad vejen er forsøgt landet ved, at det tilstræbes, at der

er en daglig leder tilgængelig for den enkelte medarbejder, hen-

holdsvis en dansk leder i Danmark og en norsk leder i Norge.

De nordiske tillidsmandskolleger mødes mindst én gang om

måneden – lidt oftere, når der sker mere indgribende ændringer. I

starten var det fysiske møder. Nu gør de i vid udstrækning brug af

Nets avancerede faciliteter til videomøder.

”Tillidsmændene er utroligt vigtige samtalepartnere i forhold til

det at lykkes som ledelse og undgå konflikt”, lyder opbakningen

fra Jesper Bramming.

Nets er ejet af over 200 danske og norske banker plus den dan-

ske nationalbank. De største ejere er Nordea Bank Danmark A/S,

Danske Bank A/S, DNB BANK ASA og Danmarks Nationalbank.

antal mEdarbEjdErE i nEts

Norge: 1.000

Danmark: 1.000

Sverige: 130

Finland: 70

Estland: 35

Foto

: Stig

Sta

sig


Chris MacDonald gennemgik begrebet ruminering – drøvtyggeri. Det er kun tilladt 30 minutter om dagen.

Bankfolk, realkreditfolk og it-folk strømmede til SAS Radisson

hotellet Amager, ind gennem den flotte reception og op på 1.

sal, hvor en dejlig buffet ventede inden aftenens medlemsmøde

onsdag den 9. maj gik i gang.

Lars Kolind erhvervsmand, foredragsholder, iværksætter og

meget mere samt Chris MacDonald foredragsholder, biolog, psy-

kologi og meget mere skulle tale om, hvordan man fastholder sin

energi for medlemmerne af Kreds Øst og de øvrige finanskredse.

Først kom Lars Kolind på podiet. Han beskrev sin teori om at få

en flok ansatte til at optimere resultatet, fra at være en sum af

deres indsatser til deres indsats + 60 procent

Men for at komme dertil skal vores opfattelse af, hvordan en

arbejdsplads fungerer ændres, mere end det allerede er gjort. Vi

har ændres os fra at være industrielle samlebåndsarbejdspladser til

at være teknologiske og videnbaserede arbejdspladser.

Såvel som indretningen af vores nuværende arbejdspladser som

vores organisering er bygget på samme gamle opfattelse af en

industriel virksomhed. En virksomhed der skal lave videnarbejde

skal organiseres som et socialt netværk, altså en facebook gruppe!

Formålet er vigtigere end bundlinien men de virksomheder, der

knækker koden, tjener flere penge.

Herefter kom Lars ind på, hvordan man kunne tænke sig dette

gennemført, og der var livlig spørgelyst i slutningen af indlægget.

Efter kaffepausen, kom Chris MacDonald på scenen. Han er jo

et krudtværk, springer rundt på scenen, får os alle sammen til at

knække sammen af grin og fortæller os hvordan det er klogest at

leve. Men han ved jo også godt, det ikke bare noget man lige gør,

og det gør han så til den underholdende del af hans indlæg.

HUA siger han, et begreb der stammer fra den amerikanske hær:

heard, understood and accepted. Dette samt en masse andre for-

kortelser fløj rund i luften. Han brugte meget tid på at gennemgå

begrebet rumminering eller på dansk drøvtyggeri! Og hvornår

laver vi så drøvtyggeri, jo det er når vi tillader vores tanker at

gå i ring om et bestemt emne og ikke kan stoppe igen, ikke kan

sove hvis det er om natten. Rumminering er kun tilladt i højest 30

minutter om dagen. Så ved I det.

mEdlEmsmødE

Husk En god lang nattEsøvnChris MacDonald leverede en peptalk om sundhed og Lars Kolind fortalte om fremtidens arbejdsplads på velbesøgte medlemsmøder

Af Kirsten L . Madsen, kredsbestyrelsen

Søvn er meget vigtigt for at overleve i det nye grænseløse

arbejdsliv, og ifølge Chris MacDonald er det helt nødvendig at et

voksent menneske skal sove 6,5 – 8 timer hver nat. Ellers kan vi

ikke fungere og det gælder ikke at påstå at fire timer er nok, DET

ER DET IKKE.

Aftenen sluttede med stående ovation til Chris MacDonald, og

bagefter var køen lang for at tale med ham eller få taget sit billede

sammen med ham.

Der er endnu et den 20. juni i Lyngby, så I kan nå det endnu,

hvis der er flere pladser.

Foto: Frank Olsen


ovErEnskomst

Den seneste overenskomst var et gennembrud for fleksibiliteten.

Muligheden for at placere arbejdstiden varieret, for at flekse og

muligheden for at sætte merarbejde, overarbejde, omsorgsdage

med mere ind i en timebank giver medarbejderne en helt anden

frihed og medbestemmelse over, hvornår de skal sidde på deres

kontorstol i afdelingen. Med andre ord meget bedre muligheder

for at få en balance mellem arbejdsliv og privatliv.

I overenskomsten er der fastlagt nogle overordnede rammer,

men der er også lagt op til, at disse rammer kan udfyldes lokalt, så

den enkelte virksomhed kan få bestemmelser, der passer til dens

virkelighed, til dens kundemasse og organisation. Der vil være

forskel på behovene i en datacentral, en børsmæglervirksomhed,

et pengeinstitut og i et realkreditinstitut.

På BEC er fællestillidsmand Ann Baldus-Kunze netop ved at

være gennem arbejdet med at indgå de lokalaftaler, der var

relevante ovenpå den seneste overenskomst. Fire er der blevet

indgået her i foråret. Fire andre kunne fortsætte fra tidligere.

”Hos os skulle der blandt andet indgås en lokalaftale om pla-

ceringen af arbejdstiden, fordi nogle medarbejdere er nødt til at

arbejde efter kl. 20, og så er en lokalaftale et krav,” siger Ann

Baldus-Kunze.

Aftaler om udvidet aftalt arbejdstid skal blandt andet fastlægge,

hvilke grupper, hvilke arbejdsopgaver og hvilke funktioner, der er

omfattet af de skæve tidspunkter.

Også en aftale om timebanken har Ann Baldus-Kunze lagt

kræfter i.

”Her har vi fået en rigtig god aftale, der giver medarbejderne

vidtstrakt mulighed for selv at bestemme, om de vil afspadsere

Få indFlydElsE på din HvErdag

Lokalaftaler skal der til for at tilpasse overenskomstens muligheder til de enkelte virksomheder, og for at indgå en lokalaftale kræves der en tillidsmand


– og hvornår på året - eller om de vil have timerne udbetalt. Det

er for eksempel aftalt, hvad der kan indgå i timebanken – som

omsorgsdage og overarbejde. Det er aftalt, hvor mange timer, der

må spares op, og hvordan de må afholdes, og endelig er der mulig-

heden for at få pengene i stedet for – og vel at mærke er beløbet

pensionsgivende. Det havde det ikke været uden en aftale. Sidst

men ikke mindst har vi sikret os, at saldoen ikke kan forsvinde i

forbindelse med en eventuel fritstilling”, siger Ann Baldus-Kunze.

Smidiggørelse af overenskomstenEn lokalaftale om flekstid sikrer også, at alle medarbejdere i BEC

er omfattet af de samme regler, hvor flekstiden før fløj lidt mere i

vinden, og mulighederne blev fastlagt i de enkelte afdelinger.

”Lokalaftalen er en smidiggørelse af overenskomsten. Derfor er

det også vigtigt, at man husker at få aftalt, hvordan den opsiges,

hvis den viser sig ikke længere at stemme overens med behovene

– virksomhedens eller medarbejdernes,” understreger Ann Baldus-

Kunze, der også roser Finansforbundets forhandlingsafdeling for

hjælp og opbakning.

”Du står ikke alene som tillidsmand, når du ønsker en lokalaftale.

Vi har haft en god dialog med forhandlingsafdelingen i Finansfor-

bundet. Her er der ydermere en hel base af andre virksomheders

lokalaftaler, som du kan søge inspiration i. Men en tillidsmand er

ikke til at komme uden om, når der skal indgås aftaler på virk-

somheden. Så lad det være endnu en opfordring til at vælge en

tillidsmand, hvis ikke I allerede har én i jeres virksomhed”, siger Ann

Baldus-Kunze.


Finansforbundet og dansk it har pr. 1. juni 2012 indgået en unik strategisk alliance, der har til formål at styrke mulighederne for de it-professionelle i den finansielle sektor.

aftalen indebærer, at du som medlem af Finansfor-bundet gratis og uden nogen form for dikkedarer kan blive medlem af dansk it. normal pris: kr. 1385,- om året.

aftalen indebærer yderligere, at dansk it og Fi-nansforbundet i fællesskab laver en markant opprio-ritering i forhold til at udvikle kompetenceudvik-lingstilbud og arrangementer specielt målrettet de it-ansatte i den finansielle sektor.

• dit er idag landets største it-professionelle forening med mere end 5.600 medlemmer. dit repræsenterer medlemmernes interesser på den politiske scene og udbyder netværk, konferen-cer, gratis på-vej-hjem møder og meget andet.

• som medlem af dit kan du styrke dit netværk, udvikle dine kompetencer, skabe nye karriere-muligheder og være med til at præge it-udvik-lingen i danmark. uanset om du er udvikler, arkitekt, projektleder, driftsmand eller it-chef eller noget helt andet.

• dansk it afholder eksempelvis hver måned 3-4 gratis for medlemmer fyraftensmøder, der sætter fokus på aktuelle it-faglige spørgsmål som ek-sempelvis forandringsledelse, brugerinddragelse eller kravmodellering.

it-klubben

F KUSOF kuso

læs mere på www.finansforbundet.dk/it, hvor du allerede i dag kan blive gratis medlem hos dansk it.

FagForeningen For it-proFessionelle i den Finansielle sektor!

årEts bEdstE tilbud

til dE it-proFEssionEllE i dEn FinansiEllE sEktor!Bliv gratis medlem hos Dansk IT – og bliv en del af danmarks stærkeste netværk for it-professionelle


Fagligt aktiv

Jeg støder ofte på spørgsmålet: ’Hvad laver et kredsbestyrel-

sesmedlem’. Og det er egentlig et ret interessant spørgsmål,

der er svært at svare kort på. Den korte version er: Vi varetager

medlemmernes interesser. Men hvad dækker det over. Det vil jeg

forsøge at beskrive her.

HvervningFinansforbundet og Kreds Øst har valgt at sætte fokus på hverv-

ning. Vores eksistensgrundlag er medlemmerne. Det er derfor

meget vigtigt, at vi har så stor organisationsprocent som muligt.

Organisationsprocenten er antallet af medlemmer i vores virk-

somheder i forhold til ansatte. Alle undersøgelser viser, at den

bedste måde at hverve medlemmer på er, hvis virksomheden eller

afdelingen har en tillidsmand. Vi har derfor valgt at tage kontakt til

alle de virksomheder, vi har i kredsen, der ikke har en tillidsmand.

Den kontakt udmundede selvfølgelig i nogle aftaler om besøg i

virksomhederne.

Jeg stillede mig til rådighed og fik en aftale på plads. Udgangs-

Hvad lavEr man i krEdsbEstyrElsEn?

Det er utrolig spændende og meget alsidigt at være kredsbe-styrelsesmedlem, mener Ann Baldus-Kunze, som her beskriver hvilke udfordringer der møder hende

Af Ann Balduz-Kunze

punktet var, at jeg skulle fortælle virksomhedens medarbejdere

om de nye vilkår i overenskomsten og samtidig fortælle, hvad

de vil få ud af at have en tillidsmand. Det er altid spændende at

komme på besøg et nyt sted. Jeg får meget med retur til det

fortsatte arbejde i kredsen. De kan fortælle om deres vilkår og

arbejdsforhold. Det er ting, der er meget vigtigt at vide for os, når

vi skal bringe medlemmernes udfordringer videre til de centrale

ansvarsområder i Finansforbundet.

MedlemsmødeSenere samme måned skal jeg til medlemsmøde. Finanskredsene

er gået sammen om at arrangere møder i hele landet. På den måde

kan vi deles om udgifterne, men samtidig arrangere noget for

de medlemmer vi har, der ikke bor i vores primære geografiske

område. Som udgangspunkt hører Finanskredsenes medlemmer

under den kreds, hvor hovedkontoret er beliggende. Det gør, at for

eksempel mine medlemmer på BEC i Herning, ofte har svært ved

at nå til de arrangementer vi har på Sjælland. Medlemsmøderne er

Kredsbestyrelsen satte fokus på den politiske tillidsmand, som blandt andet indebar studietur til Christiansborg og Bruxelles for kredsens tillidsmænd.

Foto

: Fra

nk A

. Ols

en


derfor en rigtig god mulighed for at opveje den ulempe.

På medlemsmøderne taler vi med medlemmer fra flere for-

skellige virksomheder. Det er igen med til at give os input til

det politiske arbejde, vi medvirker i som kredsrepræsentanter i

ansvarsområderne.

TillidsrepræsentantuddannelsenI løbet af et år, afholder jeg Trin 1 og Trin 7 samtaler med nogle af

kredsens tillidsmænd. Alle Tillidsmænd skal igennem syv moduler

for at være uddannet som tillidsmand. Første og sidste modul er

en samtale med et Kredsbestyrelsesmedlem, hvor vi snakker om

indbyrdes forventninger, fremtidsplaner med mere. Igen en rigtig

god mulighed for at få et indblik i vilkårene i de virksomheder, vi

repræsenterer.

UdvalgsmøderBåde fra Finansforbundet og kredsen er der behov for at mødes i

mindre grupper. Det gælder, når der skal arrangeres medlemsar-

rangementer, men også når vi tager fat på et politisk projekt. Vi

bruger udvalgsmøderne til at brainstorme, udfærdige oplæg til den

øvrige bestyrelse og ikke mindst til erfaringsudveksling.

Et netværk jeg har haft meget glæde af, er netværket af kas-

serer fra kredsene i Finansforbundet. Vi udveksler erfaringer til

glæde og gavn for os alle i udarbejdelsen af forretningsgange for

økonomien og afledte funktioner.

Et andet udvalg er kommunikationsgruppen i kredsen. Vi gen-

nemgår det næste blad fra kredsen, aftaler hvad der skal ud af

information til tillidsmænd, på hjemmesiden, på Facebook m.m.

Hvis du vil følge med i, hvad vi foretager os, så søg efter Kreds Øst

på Facebook. Vi opdaterer jævnligt med relevante oplysninger.

GeneralforsamlingerForåret er traditionelt tid for generalforsamlinger. Der er selvføl-

gelig kredsens egen generalforsamling. Der er en del forberedelse.

Vi får dog stor hjælp til alt det praktisk arbejde fra Finansforundets

sekretariat. Men vi skal have skrevet en beretning fra de enkelte

ansvarsområder. Regnskabet skal gøres færdig. Det indebærer

møder med både eksterne og interne revisorer. Og selve general-

forsamlingen skal afholdes og evalueres.

En anden vigtig ting er, at deltage i de øvrige kredses general-

forsamlinger. Deltagelse i disse deler vi mellem os i kredsen. Vi

bruger input fra generalforsamlingerne i de forskellige ansvarsom-

råder. Det er vigtigt for os at huske på, at vi er her for alle med-

lemmerne, og derfor er det også nødvendigt at holde os orienteret

med, hvad der rører sig i de øvrige kredse. Det giver en bedre

baggrund for at træffe de rigtige beslutninger for fællesskabet.

En del virksomheder har etableret faglige personaleforeninger.

Kredsen forbeholder sig ret til at deltage og bidrage med et indlæg

om vores arbejde på de lokale generalforsamlinger. Det er igen

en af de måder, vi kan få input fra medlemmerne på, og samtidig

kommunikere direkte, hvor vores fokus er på det pågældende

tidspunkt.

Alt det andet•Ud over det jeg har nævnt, er der selvfølgelig meget, meget

mere. Nogle af aktiviteterne er:

•bestyrelsesmøder og seminar

•møder i ansvarsområderne incl. underudvalg

•seminar og temadage med tillidsmænd

•repræsentantskabsmøder

•landsmøde hvert andet år

•seminar med de øvrige kredse

•beredskabsmøder med opsagte medarbejdere

Det er utrolig spændende og meget alsidigt at være kredsbe-

styrelsesmedlem. For mig er det vigtigt at komme ud og møde

medlemmerne. Det er jeres vilkår, vi arbejder for. Det er derfor

også vores største opgave at søge input og inspiration hos jer til

vores arbejde i kredsen og Finansforbundet.

Kredsbestyrelsen tager kontakt til virksomhe-der uden en tillidsmand for at komme i dialog med dem.

Foto

: Fra

nk A

. Ols

en


portræt

”Jeg satte mig til at regne på, hvor stor en arbejdsindsats, jeg

skulle yde for at gøre mit arbejde som fællestillidsmand, næstfor-

mand og medlem af hovedbestyrelsen ordentligt, og der var sim-

pelt hen ikke dage nok, hvis der også skulle være tid til familien”,

fortæller Frank A. Olsen.

”Sammen med en coach gjorde jeg boet op og besluttede at

skære. Jeg startede yderst i kæden med posten i Finansforbun-

dets hovedbestyrelse, og deraf fulgte i min optik også et farvel til

hvervet som næstformand i kredsen. Jeg troede, det ville blive en

kold tyrker, men med alt det der sker i Nets, må jeg indrømme, at

jeg ikke har haft tid til at sidde og savne. Der har endnu ikke været

dage, der ikke har været fuldt booket med fagligt arbejde i Nets”.

Godt og vel 15 år har Frank A. Olsen været fagligt aktiv. Først

som tillidsmand, men meget hurtigt i mere centrale poster som

formand for amtsafdelingen Finans Storstrøm, senere formand for

Kreds 1, der ved en fusion med Sjællandskredsen i 2006 blev til

FarvEl til krEdsbEstyrElsEn

Foto

: Stig

Sta

sig

Med Frank A. Olsens beslutning om at trække sig fra det centrale poli-tiske arbejde i Kreds Øst og Finansforbundets hovedbestyrelse mister Finansforbundet en af sine engagerede og erfarne politikere


det, der nu er Kreds Øst. Siden starten har han været næstfor-

mand i Kreds Østs bestyrelse og i to omgange (2004-2006 og

2009-2012) medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse.

Et svendestykkeFusionen mellem to kredse vurderer han til at være sit politiske

svendestykke, og noget af det, der har haft størst betydning for

Finansforbundet.

”Det er en meget kompliceret proces at fusionere kredse. Der er

interesser, vanetænkning og traditioner på spil. Vi brugte utroligt

meget tid på at forberede fusionen, og jeg synes, den forløb rigtig

godt”.

Frank A. Olsen lægger ikke skjul på, at han mener, at man burde

gå videre ad den vej.

” Fusioner og opkøb betyder, at finanskredsene bevæger sig

mere og mere ind på hinandens geografi, og at den regionale

opdeling af virksomheder giver mindre og mindre mening”.

Men det er ikke kun med kredsfusionen Frank A. Olsen har sat et

varigt mærke på Finansforbundet. Han har også været en drivende

kraft i at gøre Finansforbundets IT-medlemmer mere synlige.

Selv er Frank A. Olsen en beskeden mand, og fremhæver gang på

gang, at man i det faglige system intet gør alene. Men alligevel.

Som næstformand i Kreds Øst med cirka 25 procent it-ansatte

medlemmer og som repræsentant for en tung it-virksomhed var

det naturligt, at Frank A. Olsen satte sig i spidsen for udviklingen

fra, at der i Finansforbundet var et edb-udvalg, til at der kom en

egentlig IT-klub, som han ad et par omgange var formand for.

”Jeg mener, det er vigtigt, at Finansforbundet følger med

udviklingen i sektoren, hvor de traditionelle bankjob bliver færre,

mens it-funktioner ekspanderer. Finansforbundet bliver efter min

mening nødt til at være et Finans/IT-forbund, hvis ikke vi skal

køres over af udviklingen”.

Ud over at være fællestillidsmand på Nets sidder Frank A. Olsen

i Nets’ bestyrelse som repræsentant for medarbejderne. Og så

håber han, at der bliver mere tid til familie, hus, have og bier på

Møn.

Finansforbundet bliver nødt til at være et Finans/IT-forbund, hvis ikke vi skal køres over af udviklingen”, siger Frank A. Olsen afgå-ende næstformand i Kreds Øst.


ny næstFormand

Pia Anne Kristensen er ved kredsbestyrelsens konstituering udpe-

get som ny næstformand i Kreds Øst og nyt medlem af Finansfor-

bundets hovedbestyrelse.

Pia har været tillidsmand og medlem af Nets’ MISU-udvalg

(miljø- og samarbejdsudvalg) i syv år, har været med i Kreds Østs

bestyrelse i et år, og hun har som delegeret for kredsen været

med til flere landsmøder. Så det er ikke et ubeskrevet blad, der nu

indtræder i de centrale funktioner.

Alligevel føler hun lidt, at hun er sprunget ud fra 10-meter vip-

pen.

”Men jeg bliver nødt til at have tillid til, at jeg kan klare det,

når nu Frank har tilladt sig at gå. Og han er jo heldigvis stadig i

nærheden, så jeg kan trække på hans erfaringer”, siger Pia Anne

Kristensen.

Som næstformand i kredsbestyrelsen er det et mål for Pia Anne

Kristensen at uddelegere mere af bestyrelsesarbejdet fra for-

mandskabet til resten af bestyrelsesmedlemmerne og få endnu

mere struktur på hvervearbejdet, som hun opfatter som helt

centralt.

Politisk ønsker hun at sætte mere fokus på det grænseløse

arbejde og på stress.

”Begge dele har vi desværre rigeligt af her på Nets, som på

mange måder er en avanceret arbejdsplads, der anvender alle de

nye måder at arbejde på. Det er en rigtig god arbejdsplads, men

også én hvor det er muligt at arbejde næsten i døgndrift. Jeg har

efterhånden oplevet mange kolleger, som har meget svært ved

at lukke og slukke. Så jeg vil mene, at jeg har en god ballast til at

komme med input”.

Arbejdspresset er også en del af hverdagen på Nets, ikke mindst

i lyset af fusion og mange organisationsændringer.

”Men det er jo ikke kun herude vi bliver ramt af en presset

arbejdsdag. I hele sektoren oplever jeg, at medarbejderne bliver

presset til at yde mere. På mange måder er det arbejdsgivernes

fede tid. Frygten for at blive fyret får medarbejderne til at finde

sig i mere”, siger Pia Anne Kristensen.

Fortsat et ben i afdelingen”Selvom jeg glæder mig til at komme tættere på det centrale

politiske arbejde, er det også vigtigt for mig at holde et ben i min

afdeling i Nets. Og der må jeg sige, at jeg har fået fantastiske

betingelser. Virksomheden bakker op om mine tillidshverv, og er

samtidig så fleksibel, at jeg kan arbejde med mit område, som er

”kortindsigelser” – uregelmæssigheder og misbrug af kort – én

fast dag om ugen og i øvrigt, når jeg har ledige stunder. Jeg får

mulighed for at holde min viden ajour, og det er guld værd på et

område, hvor udviklingen går så hurtigt”.

Kolleger, der er tæt på Pia Anne Kristensen vil vide, at hun har

en mening om meget og ikke er bange for at melde den ud.Pia Anne Kristensen har mand, to store børn, hund, kat og hest (islænder) og bor i Jægerspris.

Et udspring Fra 10-mEtEr vippEnPia Anne Kristensen vil som ny næstformand i Kreds Øst sætte endnu mere fokus på hvervning af nye medlemmer, som hun op-fatter som helt centralt


Pia Anne Kristen-sen repræsenterer også Kreds Øst i Finansforbundets hovedbestyrelse.

Foto

: Stig

Sta

sig


GeneralforsamlinG

”Vi vidste godt, da vi gik ind i overenskomstforhandlingerne med

arbejdsgiverne, at det ikke ville blive en lønfest, så derfor sagde

vi i hovedbestyrelsen ja til en historisk lav lønstigning på blot en

procent. Vi tog ansvaret på os og udviste krisebevidsthed. Det

gjorde I også kære medlemmer, da I stemte ja til den nye overens-

komst. Den ansvarlighed har altid præget os medarbejdere i den

finansielle sektor. Vi syntes egentlig også, at det var en fin over-

enskomst, vi havde indgået, alt taget i betragtning, indtil aviserne

begyndte at skrive om de lønstigninger, som de ansvarlige ledelser

har tilladt sig at bevilge sig selv i 2011”, lød det fra kredsformand,

Laila Busted, på Kreds Øst generalforsamling fredag den 20. april

i Bella Centeret i København, hvor 257 medlemmer - heraf 139

delegerede - havde valgt at bruge fredag aften i selskab med

kredsen.

”Trods enorme økonomiske vanskeligheder og røde bundlinje

arbEjdsgivErnE bør udvisE ansvarligHEdVi sagde ja til en lønstigning til blot en procent, fordi vi ville udvise ansvarlighed, så bliver man noget vred, når arbejdsgiverne ikke ud-viser samme ansvarlighed”, lød det fra kredsformand Laila Busted på kredsens generalforsamling i Bella Centeret i København

Af journal ist Sabina Furbo

tal i virksomhederne, syntes de alligevel, at de havde fortjent en

klækkelig lønforhøjelse. Undskyld mig, så bliver jeg som formand

for nogle af de medlemmer og medarbejdere, der er blevet aller-

hårdest ramt af krisen, skuffet, ja jeg vil endda gå så langt, at sige,

at jeg bliver vred over at de ikke udviser samme krisebevidsthed,

som os”.

Mere konsolidering på vej Der er ingen tvivl om, at de virksomheder, Kreds Øst dækker, har

været voldsomt ramt af krisen – indtil flere sammenlægninger,

opkøb og fusioner har sat sit præg på kredsen, der i dag også tæl-

ler Finansiel Stabilitet. Det har blandt andet betydet, at kredsen

i større grad end tidligere, har medlemmer spredt ud over det

ganske land.


Foto

: Fran

k A

. Olse

n o

g U

lf Da

hlin

”Forventningen er, at den konsolidering vil fortsætte i 2012.

Det giver en del udfordringer, både i forhold til kredsarbejdet, men

også i forhold til medlemmerne. Vi skal pludselig være landsdæk-

kende, på en mere intensiv måde end tidligere, og det koster tid

og penge”, lød det fra formanden, der påpegede, at de andre

finanskredse, havde samme udfordringer.

”Derfor vil vi i kredsen arbejde for, at debatten om finanskred-

sene skulle slå sig sammen til en Danmarkskreds bliver løftet både

politisk og blandt medlemmerne”, lød det fra Laila Busted, der

også på kredsens generalforsamling endnu engang hejste flaget

for et af kredsens mærkesager, ligestilling.

”Kredsen er fortsat optaget af lige muligheder for kvinder og

mænd, og vi har været fødselshjælper til Finansforbundets nye

ligestillingsstrategi, som blandt andet arbejder med ligestilling

ud fra et mangfoldighedsprincip. Det er ikke til at vide det, men

måske havde tingene set anderledes ud, hvis der havde været

flere kvinder i de bestyrelser, som tog nogle af de fatale beslutnin-

ger, der førte til krisen – i hvert fald er diversitet i bestyrelseslo-

kalet, altid en fordel”.

Lær at sige nejI 2012 vil det grænseløse arbejde være et fokusområde for

kredsen – ikke mindst set i lyset af, at der i forbindelse med den

nye overenskomst er blevet aftalt nogle nye arbejdstidsregler, der

lægger op til mere fleksible arbejdstider.

”Det kræver, at vi alle skal tænke på en anden måde, men sådan

er det – vi lever i en foranderlige verden, og derfor skal der også

forandring til. Den nye overenskomst giver os mulighed for nye

måder at planlægge vores arbejdstid på, men det kræver at vi lære

at styre vores egen tid. Nogle kan bedre arbejde med, at de ved,

”måskE HavdE tingEnE sEt andErlEdEs ud, Hvis dEr HavdE værEt FlErE kvindEr i dE bEstyrElsEr, som tog noglE aF dE FatalE bEslutningEr, dEr FørtE til krisEn”Kredsformand Laila Busted


gEnEralForsamling

hvad der forventes af dem – men det kan nok ikke lade sig gøre

ret længe – selvledelse er fremtidens arbejdsform”, lød det fra den

ene af næstformændene, Kirsten L. Madsen, og blev suppleret af

næstformand Frank Olsen:

”Fleksibiliteten har både fordele og ulemper, og det er enormt

vigtigt, at vi lære at sætte grænser og får sat grænserne af ledel-

sen. Hvis skal lære at sige nej, for ellers risikerer vi at gå ned med

stress.”

Kredsen vil derfor i samarbejde med Finansforbundet arbejde på

at lave en række anbefalinger til, hvordan der kan sættes grænser

for det grænseløse arbejde.

Frank Olsen kunne selv fortælle deltagerne, at han selv var

kommet til et tidspunkt i hans liv, hvor han var nødt til at sætte

grænser for hans grænseløse arbejdsliv. Med næsten tre fuldtids-

job, som kredsbestyrelsesmedlem, medlem af hovedbestyrelsen i

Finansforbundet, samt hvervet som fællestillidsmand i Nets valgte

han denne fredag aften at træde ud af kredsbestyrelsen og hellige

sig hvervet som fællestillidsmand, og dermed også få mere tid til

familien.

Det samme valgte kredsbestyrelsesmedlem, Michael Samuelsen.

Det blev dog valgt et nyt medlem af kredsbestyrelsen. Johannes

Veje fra den del af Fjordbank Mors, der er kommet under Finansiel

Stabilitet, trådte ind i bestyrelsen. Det betyder dog, at der stadig-

væk er en ledig plads i kredsbestyrelsen.

Lise Hannibal, fællestillidsmand, Basisbank.”Hvervning er en af de ting, som de burde fokusere endnu mere

på, fordi medlemmerne er hele grundlaget for, at vi har en

fagforening, og for at vi kan udføre det arbejde vi har, både som

tillidsmand og i kredsen”.

Fokusér på HvErvning

Flemming Voss, tillidsmand, BIL BANK Danmark.”Hvervning helt klart. Problemet er, at andre fagforbund allerede

tager fat i de unge ude på uddannelsesstederne, men det er der

ikke tradition for i Finansforbundet. I gamle dage startede du

direkte i banken, men sådan er det jo ikke i dag – så måske de

burde bruge noget tid ude på uddannelsesstederne”.

”dEt Er Enormt vigtigt, at vi lærEr at sættE grænsEr og Får sat grænsErnE aF lEdElsEn. vi skal lærE at sigE nEj, For EllErs går vi nEd mEd strEss”.Næstformand Frank Olsen

Foto

: Ke

nn

eth

Sa

mu

else

n


28 år har Johannes Veje været i det, der nu er Fjordbank Mors af

2011. De seneste seks år som tillidsmand. Banken blev dan-

net i november 2010 ved fusionen mellem Morsø Sparekasse

og Morsø Bank – og årstallet antyder, at det fra juni 2011 blev

Finansiel Stabilitet, der stod ved roret.

Det er seks år, der har bragt Johannes Veje ud i alle kroge af de

mest belastende og udfordrende aspekter af tillidsmandsarbejdet.

Den har stået på fyringsrunder og fusion og senest overtagelsen

af Finansiel Stabilitet.

”Det har været learning by doing, og selv om det har været

hårdt, har det også været spændende”, siger Johannes Veje.

Omkring 50 kolleger er blevet fyret, mens Johannes Veje har

været tillidsmand - spredt over adskillige fyringsrunder, så han

kender alt til angsten og utrygheden.

Derfor undrer det ikke, at Johannes Veje som sin primære moti-

vation for at gå ind i organisationsarbejde og senest kredsarbejdet

siger: Kollegernes ve og vel.

Af de 225 medarbejdere, der var ved fusionen mellem de to

pengeinstitutter på Mors i 2010, er der nu under 50 tilbage. 16

blev sagt op efter overdragelsen til Finansiel Stabilitet i januar

2012, resten har enten selv fundet andet job i og uden for sek-

toren, eller er virksomhedsoverdraget til bankerne, der købte de

grønne dele.

Selv om tillidsmandsarbejdet over årene er blevet mere og mere

intensivt og udfordrende, har Johannes Veje valgt at involvere sig i

flere og flere sammenhænge.

Han er næstformand i den personaleforening, der blev dannet

i Finansiel Stabilitet i april 2012, han er med i koncern-SU, og nu

altså også i Kreds Østs bestyrelse.

”Finansiel Stabilitet er ved at være så stor en virksomhed, at det

er vigtigt at sende en repræsentant til kredsens bestyrelse, og i

Finansiel Stabilitet er det vigtigt, at også den jyske stemme bliver

hørt”, siger Johannes Veje.

Lige nu er det især arbejdet med den nye overenskomst og

indgåelse af lokalaftaler, der lægger beslag på kræfterne, men som

en permanent udfordring ligger den frustration og usikkerhed,

der er hos gode kolleger, der ved, at der er en bagkant for deres

ansættelse i Finansiel Stabilitet.

ny i krEdsbEstyrElsEn

krisEn sattE dagsordEnEn

Johannes Veje, Fjordbank Mors af 2011 A/S, bringer mange dyrekøbte erfaringer med ind i kredsbestyrelsen


Foto

: Stig

Sta

sig

”Det er også vigtigt, at den jyske stemme bliver hørt”, siger Johannes Veje, der er trådt ind i kredsbestyrelsen.


pEnsion

Det var med spænding, at jeg mødte op på Radisson Scandinavia

Hotel den 19. april 2012 for at deltage for første gang i FSP Pen-

sions ordinære generalforsamling.

I generalforsamlingen deltog knap 300 medlemmer, som repræ-

senterede over 20 procent af samtlige kunder i FSP Pension, og

med 12 fuldmagter fra Grønland var hele kongeriget repræsente-

ret.

Det store emne på generalforsamlingen var bestyrelsens forslag

om fusion mellem FSP Pension og AP Pension, og med enstemmig-

hed lød der et klart ja fra kunderne til en fusion med AP Pension,

som blev vedtaget med 3.424 repræsenterede stemmer.

Formanden for FSP Pensions bestyrelse, adm. direktør Lasse

Nyby, Spar Nord Bank, redegjorde i sin mundtlige beretning på

for de grundige overvejelser, der i 2011 var gennemført forud

for indgåelsen af aftalen om fusion mellem FSP Pension og AP

Pension.

Direktør Steen Jørgensen gennemgik Årsrapporten 2011, som

bar præg af den forsatte turbulens på de finansielle markeder

og som han udtrykte det ”se ud af forrude, da den er større end

bagruden”.

Næste punkt på dagsorden var bestyrelsens forslag til ændring

af Vedtægter og Pensionsregulativer, da disse skulle tilpasses som

følge af fusionen med AP Pension.

De væsentlige ændringer er:

Den årlige Konto- & Pensionsoversigt vil fremover kun foreligge

elektronisk

Det bliver ikke muligt at opretholde dækningen ved alderssum.

Alternativ arbejdes med en løsning på indbetaling til kapitalpension

og dermed sikres et engangsbeløb

Reglerne for ægtefælle-/samleverpension kan ikke videreføres

så disse bliver ændret til hvad der i dag tilbydes i AP Pension

Børnepension bliver også tilrettet til AP Pensions regulativer,

hvilket betyder at dækningerne ikke fremover skal omfatte kun-

ders samlevers børn, gælder dog kun for nye kunder.

Hvad der er sparet er tjentDe foreslåede ændringer træder i kraft for alle pensionsordninger

med virkning fra den 1. januar 2013.

Generalforsamlingen genvalgte René Holm, Danske Bank, Bente

Nannestad, Nordea, og Lisa Frost Sørensen, Sparekassen Himmer-

land, til bestyrelsen. Som suppleanter var der genvalg af Hans Erik

Rasmussen, Danske Bank, og nyvalg af Ole Lund Jensen, Nordea,

og Anette Langkilde-Lauesen, Sparekassen Faaborg.

På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev adm.

direktør Lasse Nyby, Spar Nord Bank, genvalgt som formand for

bestyrelsen. Næstformand i Finansforbundet, Michael Budolfsen,

blev genvalgt som næstformand for FSP’s bestyrelse. Økono-

midirektør Lisa Frost Sørensen, Sparekassen Himmerland, blev

genvalgt som formand for bestyrelsens revisionsudvalg.

Deloitte blev genvalgt som revisor ved statsaut. revisor Kasper

Bruhn Udam og statsaut. revisor Lone Møller Olsen.

En sidste generalforsamling i FSP Pension var hermed slut, og

pensionskunderne kan nu se frem til en halvering af omkostninger

på deres pension, og som man siger: Hvad der er sparet er tjent.

EnstEmmigt ja til FusionFSP Pensions generalforsamling bakker klart op om en fusion med AP Pension

Af Nie ls Anton Nie lsen, kredsbestyrelsen


grønland

Der er indgået ny overenskomst gældende for de ansatte i de to banker (GrønlandsBANKEN og BankNordik) i Grønland.

Overenskomsten er gældende for perioden 1. april 2012 til 31. marts 2014 og indeholder følgende forbedringer:

• Lønnen stiger med 1 procent pr. 1. juli 2013• Arbejdsgiverens pensionsbidrag stiger med 2 procent pr. 1. juli

2012 og medarbejderens bidrag nedsættes tilsvarende• Mulighed for overførelse af op til 200 timer fra det ene ferie år til

det næste ifølge den grønlandske ferielov• Der tildeles feriefrirejser hver andet år efter fire års ansættelse• Bestemmelsen om nære pårørendes sygdom og død ændres til tre

dage som arbejdsfri• Plejebørn bliver omfattet af pårørende• Dækningsområdet om pårørende udvides med Færøerne

• Mulighed for nedsat arbejdstid for medarbejder der er fyldt 58 år• Mulighed for at aftale orlov uden løn i op til seks måneder• Sundhedsforsikringens øvre grænse ændres til 70 år• Virksomheden betaler rejseomkostninger til Danmark i forbindelse

med brug af sundhedsforsikringen• Der nedsættes et overenskomstudvalg med henblik på at nå til

enighed om et nyt lønsystem.

Den samlet økonomiske ramme er beregnet til knap 3,5 procent.Den grønlandske inflation er større end den danske og det grønland-ske prisniveau i januar 2012 er 4,8 procent højere end januar 2011.

Med en inflation på næsten 5 procent er der ingen tvivl om at medlemmerne i Grønland får en realløns tilbagegang i den kommende overenskomstperiode./ Niels Anton Nielsen

udsigt til faldende realløn

genvalg i pFa soraarneqI maj 2000 var Finansforbundet med til at stifte et pensions- og livsforsikringsselskab i Grønland, sammen med PFA.Formålet var at opstarte pensionsordninger for firmaer og funktio-nærorganisationer i Grønland.

Den 25. april 2012 blev der afholdt ordinær generalforsamling i PFA Soraarneq hos PFA Pension, og der var genvalg af den samlede bestyrelse.

Niels A. Nielsen er valgt af lønmodtagerorganisationerne. Lars Ellehave-Andersen er valgt af PFA Pension, Henrik Sørensen er valgt

af arbejdsgiverorganisationerne, mens Susanne Mørch er valgt af de grønlandske myndigheder.

Niels A. Nielsen forsætter som formand og Lars Ellehave-Andersen som næstformand.

Oplysninger om PFA Soraarneq kan findes på Soraarneq.gl./ Niels Anton Nielsen


kort nyt

ny faglig personaleforening i Finansiel stabilitetOnsdag den18. april stiftedes en ny faglig personaleforening i Finansiel Stabilitet ved en generalforsamling i Finansforbundets lokaler på Applebys Plads 5 i København. Initiativet til den faglige personaleforening kommer fra tillidsmændene i de forskellige selskaber under Finansiel Stabilitet, som fortsat er geografisk spredt rundt omkring i landet, og forventningen er, at der nu kan komme mere kontinuitet i det faglige arbejde.

Per Laursen blev valgt til formand, mens Anita Egeberg og Johannes Veje træder ind som næstformænd. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er Chri-stian Engelbrecht, Kirsten Bolvig-Bov, Else Strandgaard og Githa Schmidt.De fem selskaber under Finansiel Stabilitet - Finansiel Stabilitet A/S, FS Finans, FS Bank, FS Ejendomme og FS Pantebrev beskæftiger – i dag 339 medarbejdere, og dertil kommer 154 medarbejdere i Finansiel Stabilitets filialer – Amagerbanken, Max Bank og Fjordbank Mors. Eksistensen af en faglig personaleforening vil også sikre hurtig faglig bistand til medarbejdere, hvis virksomhed fremover skulle havne i Finansiel Stabilitet, og som ikke har en tillidsmand i blandt sig.

it-klubben

klub for it-medlemmerEn stigende andel af Finansforbundets medlemmer arbejder til daglig med drift, udvikling og projektledelse relateret til it-systemer. Siden år 2000 er der således blevet ca. 1.000 flere it – medlemmer i forbundet, og i dag udgør medlemsgruppen omkring 5.200. Finans-forbundets IT-klub er et fagligt fællesskab for it-medlemmerne, hvorigennem der udføres en særlig indsats for at varetage netop deres interesser. Der fokuseres bl.a. på økonomiske og faglige emner i relation til overenskomsterne, og der søges medindflydelse på samfunds- og virksomhedsforhold for denne medlemsgruppe. Der-udover tilbydes via IT-klubben en række målrettede medlemstilbud og arrangementer, så vi løbende kan styrke kompetencerne og det faglige netværk for de it-professionelle i sektoren. Seneste skud på en markant medlemsfordel er muligheden for at blive gratis medlem af Dansk IT (Se side 7).

Læs mere på Finansforbundet.dk/it.

Foto

: Stig

Sta

sig


Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9. Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den x15. august til: [email protected] Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Vindere af konkurrencen i december-nummeret er:

Eva Sundin, PensionistBente Elmsted, Max Bank af 2011 A/S

Hjertelig tillykke til vinderne. Præmierne er fremsendt.

Svær SudokuLet Sudoku

2 5 9

7 8 2

8 4 2

5 9 8

2 6 3

9 4 6

8 9 4

3 5

1 7 3

5 2 4 6

7 2 5 1

5 3

8 1 6

5 6 4 8 9

4 5 7

3 9

7 6 3 1

7 4 6 5

sudoku

Tryk: Buwi Grafisk ApS

Forsidefoto:Stig Stasig

Oplag: 8.000

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Torben V. AndersenUlf DahlinAnn Baldus-KunzeKommunikation, Finansforbundet

Design:Katrine Kruckow, Finansforbundet

Kredsformand Laila Busted

xx

lEdEr

Documents

Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2012