Medlemsblad for Kreds Øst nr. 1/2008

KREDS ØST · fEbRuaR 2008 �

MEDLEMSBLAD FOR KREDS ØST · EN FINANSKREDS I FINANSFORBUNDET · FEBRUAR 2008

KREDSbESTyRElSEn Kan fREmmE Din KaRRiERE/3 SiDSTE manDag i banKTREllEboRg/4 PaRlamEnTSmEDlEm foR En Dag/6 bERETning: ET åR mED foRDybElSE og inDflyDElSE – DE flyvER hØjT og SER langT – blanD Dig i DEbaTTEn/�0-23

71700 Finans Øst.indd 1 11/02/08 10:58:18

2 KREDS ØST · fEbRuaR 2008

l e d e r

Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected]: www.kredsoest.dk(ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Frank A. OlsenKommunikation, Finansforbundet

Design og produktion:Buwi Grafisk ApS

Forsidefoto:Stig Stasig

Oplag:8.000

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

2007 blev et arbejdsår, hvor vi i Kreds Øst satte mange interne dags-

ordener og stille og roligt arbejdede os til mere indflydelse. Det kan

du læse mere om i beretningen inde i bladet.

I år er det overenskomst år, og det vil sætte sit store præg på

begivenhederne. Ved deadline for bladet var overenskomsten med

FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) endnu ikke færdigfor-

handlet.

Selv om nogle ting er forhandlet færdig, er der ikke noget der er

endeligt, før den sidste brik er forhandlet færdig. Kan vi ikke opnå

enighed om de sidste ting, så er der ikke noget der er opnået enig-

hed omkring. Så er det en ”ommer”.

Alene dette, er jo med til at lægge et pres på parterne.

Det at det offentlige område, også er startet på forhandlinger, gør

ikke presset på parterne mindre.

Kreds Øst sidder med sine hovedbestyrelsesmedlemmer Lauritz

Ehlers og undertegnede med i inderkredsen af forhandlingerne.

Det er super spændende at være med i det arbejde, som har så

stor betydning på jeres arbejdsliv.

Det gælder jo om at udvikle vores overenskomst til at blive endnu

bedre. Både økonomisk og menneskeligt. Det er formandskabet i

Finansforbundet, Allan Bang, Michael Budolfsen og Kent Petersen

der sidder ved ”det store bord” og forhandler, med hovedbestyrel-

sen bag sig under hele forløbet.

Formandskabet arbejder med en professionalisme, som FA nok

ikke har set længe. Det gør mig stolt, tryg og glad på Kreds Øst

vegne, og alle vores medlemmer, at vi har dem i forhandlerstolen.

Specielt Kent Petersen som styrer forhandlingerne, gør det

blændende.

Men også i Hovedbestyrelsen er der et stærkt fællesskab, alle

arbejder mod de samme mål. Det er også dejligt at mærke.

Jeg håber, at vi får forhandlet nogle rigtig gode resultater hjem

til jer i løbet af den næste måned, måske er det på plads når I læser

dette?

Jeg håber at se jer alle til kredsens generalforsamling den 11. april

2008.

allE aRbEjDER moD SammE mål

Laila BustedFormand

71700 Finans Øst.indd 2 11/02/08 10:58:19

KREDS ØST · fEbRuaR 2008 3

Generalforsamlingen i Kredsen står for døren. På dagsordenen er blandt andet valg af kredsbestyrelse, og måske er det noget for dig at prøve?

Nogle tror fejlagtigt, at karrieren sættes i stå, når man engagerer sig i fagligt arbejde. Men i virkeligheden er det lige omvendt. Der er således adskillige eksempler på, at folk, som har siddet i kredsbe-styrelser – især i finanskredse, er blevet headhuntet til lederjob eller som HR-konsulenter af deres virksomheder.

”Det viser sig i mange tilfælde, at kredsbestyrelsen er en karrier-evej for dem, som har ambitioner og lyst til at udvikle sig personligt og fagligt”, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, og fortsætter:

”Der er minimum tre forskellige karriereveje fra kredsbestyrelsen. Man kan komme til tops i Finansforbundet ved måske at få en plads i Hovedbestyrelsen eller måske blive valgt til formandskabet. En anden mulighed er at blive rekrutteret til at arbejde i virksomhedens HR-afdeling i kraft af de kompetencer, man udvikler og bruger, når man er aktiv i kredsbestyrelsen, og endelig er der en del eksempler på kredsbestyrelsesmedlemmer, som rekrutteres til lederjob i penge-institutterne”, siger han.

Kompetencer i mødeledelse og teamarbejdeSom kredsbestyrelsesmedlem er man med til at udvikle de politikker, der styrer, hvilken retning Finansforbundet skal gå, og hvilke tilbud der skal udvikles til medlemmerne. Selve bestyrelsesarbejdet giver den enkelte kompetencer i mødeledelse, politikudvikling, udvik-lingsarbejde, formulering af udviklingsprojekter - som er nogle af de egenskaber, ledere skal have. Desuden lærer man at arbejde i team og får mulighed for egen uddannelse i form af for eksempel coaching og kommunikation.

”Det er interessant for Finansforbundet at få nogle folk ind i kredsbestyrelserne med ambitioner, som har lyst til at påvirke tingene og præge udviklingen i Kredsen og i forbundet. Men det er

efter min mening helt i orden også at sidde i kredsbestyrelsen for sin egen udviklings skyld. De kompetencer, man udvikler, vil man helt sikkert også kunne anvende i sit arbejde i virksomheden”, siger Michael Budolfsen.

For nogle kan det virke som en stor mundfuld at blive valgt ind i kredsbestyrelsen. Man skal være forberedt på at bruge en del tid på bestyrelsesarbejdet, ifølge en opgørelse fra Finansforbundet er det i gennemsnit en arbejdsdag om ugen. Men meldingen fra arbejds-giverside er, at det ikke er noget problem at afgive medarbejdere til kredsbestyrelsesarbejde.

Så måske er det værd at overveje at stille op til kredsbestyrelsen på den kommende generalforsamling? Du kan kontakte Kredsen for at høre nærmere om bestyrelsesarbejdet.

p e r s o n l i g u dv i k l i n g

KREDSbESTyRElSEn Kan fREmmE Din KaRRiERE

En periode som aktivt kredsbestyrelsesmedlem er en karrierevej, hvis man har ambitioner om at blive leder, komme til tops i Finansforbundet eller kvalificere sig til job i virksomhedernes HR-afdelinger. Og under alle omstændigheder vil man udvikle kompetencer, som man kan bruge i sit daglige arbejde, mener Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen

Af journa l i s t Carsten Jørgensen

Foto: Christoffer Regild

”De kompetencer, man udvikler som kredsbestyrelsesmedlem, vil man helt sikkert også kunne anvende i sit arbejde i virksomheden”, siger Michael Budolfsen.

71700 Finans Øst.indd 3 11/02/08 10:58:24


For medarbejderne i bankTrelleborgs Marievang-filial begyndte mandagen som den plejer. Men den kollegiale morgensnak blev hurtigt afbrudt.

”Vi sad og talte om, hvad der var sket i weekenden. Pludselig er der en der siger: ’Har I læst nyheden på intranettet?’. Der gik et stykke tid før folk rigtig forstod, hvad det betød. Man kunne ikke tro, at det var rigtigt. Det var ikke 1. april. Og straks begyndte man at snakke årsager. På det tidspunkt vidste vi heller ikke, at det var Sydbank”, siger Lene Smidt Hansen der er kunderådgiver og tillids-repræsentant.

Derfor gik mandagen med at gisne om, hvem det kunne være der havde købt banken. Og nogle ringede rundt til kolleger i de andre banker. Samtidig kimede telefonerne med oprørte kunder for at få en forklaring på, hvad der var sket.

”Vi havde dårligt nået at læse nyheden på vores intranet, så rin-gede de første kunder. De første var nogle af de forstående kunder. Dem som er vant til at følge aktiemarkedet, og som ved, at der en

risiko ved at have aktier”, siger Lene Smidt Hansen. Senere begyndte de vrede kunder at ringe. Flere følte sig dårligt

behandlet af banken. Så kunderådgiverne forsøgte at håndtere dem så godt de kunne ud fra det personlige kendskab, de har til dem. Nog-le kunder skulle bare have lov at give udtryk for deres frustrationer.

Fyringer i luftenFørst i løbet af tirsdagen begyndte medarbejderne at tænke på de mulige fyringer, der måtte komme som følge af fusionen med Syd-bank. Sydbanks organisation blev gransket for at se, hvordan de to filialnet passede sammen, og hvor man kunne forvente afskedigelser.

”Nogle af pigerne oppe på Nytorv har snart været i banken i 40 år. De tænker selvfølgelig, hvad der nu skal ske og om der er plads til dem i den nye organisation. Men det var først i løbet af tirsdagen. Om mandagen var det mest følelserne for den bank man har været en del af i så lang tid”, siger Gitte Demant, der er fællestillidsrepræ-sentant i banken.

f y r i n g e r f o r u d e

BankTrelleborgs historie med hovedkontor i Slagelse går 152 år tilbage. Mandag den 21. januar var det slut. Fremover vil der stå Sydbank på filialerne i Slagelse, og en del medarbejdere står til at miste deres job

Af journa l i s t Jakob Thomsen

SiDSTE manDag ibanKTREllEboRg

71700 Finans Øst.indd 4 11/02/08 10:58:24


Allerede tirsdag aften var informationsmøde for medarbejderne, hvor bankTrelleborgs ledelse og Sydbank fortalte om planerne med fusionen. Her fik kundemedarbejderne garanti for, at de kunne beholde deres arbejde året ud. Men kort tid efter tog Sydbank indi-viduelle samtaler med medarbejdere, som allerede nu skal forberede sig på ikke at få en karriere i storbanken. Og det er særligt de med-arbejdere, som fællestillidsrepræsentant Gitte Demant koncentrerer sig om.

”Vores paritetiske udvalg skal på plads og i gang med at arbejde. Men vores vigtigste opgave er at samle de medarbejdere op som har fået at vide, at deres stol bliver revet væk under dem”, siger Gitte Demant.

Det paritetiske udvalg består af medlemmer fra ledelsessiden og medarbejdersiden i både bankTrelleborg og Sydbank. Deres opgave bliver blandt andet at finde ud af, hvordan man kan forene de to virksomheders overenskomster, lokalaftaler og personalegoder.

Psykologberedskab hjælperFå dage efter meddelelsen om, at Sydbank overtog bankTrelleborg, etablerede banken et psykologberedskab, som kan støtte medarbej-derne og hjælpe dem til at håndtere kritikken fra kunder og presse.

”Det har været godt for medarbejderne at tale med en psykolog. For når man flere gange om dagen læser og hører, at vi har oversolgt og rådgivet vores kunder forkert, så begynder man at tvivle, og man begynder at tro, at der er noget om det. Men det er der jo ikke. For vi har været i god tro. Og rigtig mange af os har jo selv både børneop-sparinger og pensionsopsparinger placeret i bankTrelleborgaktier”, siger Gitte Demant der selv er en af dem, der har investeret i banken.

Hendes familie har investeret fire gange 20.000 kroner. Derud-over har hun medarbejderaktier for 30.000 kroner.

Lene Smidt Hansen og Gitte Demant har som tillidsmænd haft rigeligt at se til, efter bankTrelleborg blev solgt til Sydbank.

Foto: Stig Stasig

71700 Finans Øst.indd 5 11/02/08 10:58:42


t e m a d a g

Da jeg så, at der var temadag med julefrokost, mente jeg at det var noget jeg skulle deltage i. Det var måske dét med frokosten, der fængede mest, men dét blev bestemt ikke den oplevelse, som jeg tænker mest på, når jeg tænker tilbage på den 6. december.

Er tillidsmænd politikere? lød overskriften for temadagen, som indledningsvis bød på oplæg fra forhenværende minister og chefre-daktør Hans Engel og Finansforbundets næstformand Kent Petersen.

Hans Engells bud på ”det gode argument” er, at budskabet formu-leres kort og præcist, at man taler i billeder og tale til følelserne. Så skal man tænke sine stærke og svage argumenter godt igennem og være godt forberedt. På det tidspunkt anede vi ikke, at dét var gode tips, som vi ville få rigtig meget brug for senere på dagen.

Kent Petersens fortalte i sit oplæg om parlamentarisme blandt an-det, at politik opstår, når mennesker har holdninger og giver udtryk for dem. Desuden betonede han, at det er vigtigt at kunne fremføre sit budskab, at kunne fastholde sit budskab og at kunne skabe kom-promisser. Igen sad vi alle pænt og lyttede.

Det var først, da salen blev delt i to hold - henholdsvis et under-hus og et overhus - at det gik op for os, at vi nu skulle i ”arbejdstøjet”. Underhuset havde lige præcis én stemme mindre end Overhuset. Det var dét med parlamentarisme.

Herefter fik vi udleveret forslag til Lov om ændring af Finansfor-bundet. Udfordringen var, at vi skulle vælge/udpege tre som ville gå på talerstolen og argumentere imod de stillede forslag og vi fik 15 minutter.

Heftige diskussionerJeg behøver vel ikke at fortælle, at der var meget stille i vores lokale, og vi stod ikke ligefrem i kø for at melde os på banen. Det var lidt som at skulle vælge mellem pest og kolera. Skulle Finansforbundets navn ændres til it-, medie- og bankforbund, skulle tillidsmanden være professionel tillidsmand og aflønnes, og skulle der være ligestil-ling (minimum 40 procent kvinder blandt tillidsmænd, kredsbesty-relse og hovedbestyrelsen)?

Jeg tog en dyb indånding og meldte mig på banen til at argumen-tere imod at tillidsmænd skulle være professionelle tillidsmænd og blandt andet have et årligt tillæg på 100.000 kroner.

Medlemmerne af henholdsvis overhuset og underhuset blevet bænket overfor hinanden og i midten tronede formanden - Sir Kent - som skulle styre slagets gang.

Overhuset præsenterede forslagene og argumenterede for dem. Herefter var det Underhusets tur til at argumentere imod. Der blev kæmpet for sagen på begge sider, og vi glemte alt om, at det kun var et spil. Der blev buh’et og klappet af talerne..

Formanden summerede op med jævne mellemrum, og vi måtte konstatere, at vi i kampen hede, havde glemt hvad vi havde lært om formiddagen. I kampens hede, blev jeg lidt små hidsig på ham, for han drejede lige tingene en gang.

Det var en rigtig sjov og lærerig dag hvor prikken over i’et var en lækker julefrokost.

PaRlamEnTSmEDlEm foR En DagDer blev buh’et og klappet, da tillidsmænd gik på talerstolen og agerede parlamentsmedlemmer på kred-sens temadag 6. december

Af Lone Oldager, Forstædernes Bank.

71700 Finans Øst.indd 6 11/02/08 10:58:46

Som medlem af en finanskreds indbydes du til at deltage i et spændende medlemsmøde om noget, vi alle har – nemlig vaner! Bliv klar på, hvornår og hvordan det kan betale sig at bryde vanen.

Vi har allieret os med konsulent og vanerådgiver Torben Wiese – forfatter til bogen ”Bryd vanen og nå dine mål”. På møderne vil han holde oplæg om vaners betydning for, at du når dine mål, og hjælpe dig til at se dig selv som hovedansvarlig for det, du opnår i dit liv. Du vil få input til at ”se dig selv udefra”, vurdere dig selv og blive inspireret til at sætte og opnå nye mål.

Herudover vil du få lejlighed til at gå i dialog med én af finans-kredsenes formænd samt én af

BRYD VANENOG NÅ DINE MÅL

TID & STED

Finansforbundets næstformænd om fremtiden i sektoren.

Hvordan forestiller vi os, at sektoren ser ud i fremtiden?Hvilke nye udfordringer kom-mer vi måske til at stå over-for?Hvilke vaner vil vi måske være nødsaget til at ændre?

Vi vil meget gerne høre netop dit bud på, hvad du tror, at frem-tiden bringer. Så vi håber. du har lyst til at deltage.

Medlemsmøderne begynder med ”Ta’ selv buffet” fra kl. 17.30 til 19.00.

Selve mødet begynder klokken 19.00 og forventes at slutte klok-ken ca. 21.30.

•

•

•

Møderne henvender sig til finanskredsenes medlemmer, og du tilmelder dig det møde, som geografisk passer dig bedst.

Du tilmelder dig online via din kreds’ hjemmeside. Har du ikke adgang til online-tilmelding, tilmelder du dig ved at ringe til dit kredskontor.

www.kredssyd.dkwww.kredsnord.dkwww.kredsoest.dkwww.assurandor.dk

TILMELDINGSFRISTEN ER 14 DAGE FØR HVERT MØDE

Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser til hvert møde – så hurtig tilmelding tilrådes!

••••

16. APRIL / AALBORGAalborg Kongres og kulturcenterEuropa Plads 4

21. APRIL / VEJEN Best Western Vejen KongreshotelAskovvej 50

7. MAJ / ODENSE Radisson SAS H.C. Andersen HotelClaus Bergs Gade 7

19. MAJ / NÆSTVEDHotel Vinhuset i NæstvedSct. Peders Kirkeplads 4

10. SEPTEMBER / NAKSKOV SkovridergaardenSvingelen

16. SEPT. / HOLSTEBRO Hotel SchaumburgNørregade 26

KOM TIL MEDLEMSMØDE I FINANSKREDSENE

22. SEPT. / KØBENHAVN Forsikringens HusAmaliegade 10

24. SEPTEMBER / RANDERSVærketMariagervej 6

71700 Finans Øst.indd 7 11/02/08 10:58:47


kort nyt

For år tilbage stod SDC for sparekassernes Data Center, det gør det ikke mere.

Efter at 80 banker i Norge i 2005 og to svenske banker, Sparban-ken Finn og Sparbanken Gripen i 2007 konverterede til SDC, er det nu berettiget at kalde datacenteret for Skandinavisk Data Center.

Sparbankerne Finn og Gripen har tilsammen cirka 200.000 kun-der som betjenes af 500 medarbejdere fordelt på 31 filialer, hvilket betyder at bankerne tilsammen er på størrelse med nogle af SDC’s største danske kunder og har øget SDC´s omsætning med cirka 10 procent. / Kirsten L. Madsen

bankospil er et tilløbsstykkeTraditionelt er medlemsarrangementerne med Bankospil i Kreds Øst et stort tilløbsstykke, og også i år mødtes mange forventningsfulde kollegaer i henholdsvis Forsikringens Hus i København og Ringsted Kongresscenter til en hyggelig aften. Der blev netværket og ført dialog på kryds og tværs under middagen og mellem spillene. Nogle blev sågar og hyggede videre bagefter. De store præmier tilfaldt følgende heldige ”bankomaner”:

København: Gavekortet til Dansk kroferie blev vundet af Berit

Schouw fra Amagerbanken, og gavekortet til FDM tilfaldt den ny-valgte tillidsmand Githa Schmidt også fra Amagerbanken.

Ringsted: Gavekortet til Dansk Kroferie blev vundet af Dorthe Leth fra Max Bank og den store præmie til FDM tilfaldt Gitte Ussing fra DiBa.

Men der kom mange andre glade vindere hjem fra møderne. I Ringsted var flere fremmødte deltagere fra bankTrelleborg blandt vinderne, og de fik derved en vel fortjent opmuntring./ Frank Olsen

SDC = Skandinavisk Data Center

71700 Finans Øst.indd 8 11/02/08 10:58:59


Generalforsamlingen starter kl. 18.00Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndig-

hed og er åben for alle medlemmer. Dog er det kun delegerede, som har stemmeret.

I henhold til Kredsens vedtægter er den faglige repræsentant ansvarlig for valg af delegerede og sup-pleanter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til den faglige repræsentant per mail. I virksomheder uden faglig repræsentant og tillids-mand udsendes særlig meddelelse per post til kontakt-person eller medlem.

Dagsordenen ifølge Kreds Østs vedtægter1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed

i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til god-

kendelse og decharge samt fremlæggelse af budget for det kommende år

5. Indkomne forslag: a. Fra bestyrelsen b. Fra medlemmerne 6. Valg af: a. Formand (i lige år) b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år c. Indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år d. 2 interne revisorer for 1 år e. 1 revisorsuppleant for 1 år 7. Eventuelt

Forslag til valg og andre forslag, der af medlem-merne ønskes behandlet på den ordinære generalfor-samling, skal skriftligt være Kreds Øst i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, altså senest den 14. marts 2008. Forslag, der modtages efter den 14. marts, kan ikke behandles på generalforsamlingen.

Endelig dagsorden, indkomne forslag, det revidere-de regnskab samt kandidater til valgene offentliggøres senest 2 uger før den ordinære generalforsamling på Kreds Østs hjemmeside.

Arbejdsledige, der ønsker at blive valgt som dele-gerede, bedes møde, ½ time før generalforsamlingen starter - altså kl. 17.30, hvor der af og blandt de frem-mødte ledige vil finde en valghandling sted.

Efter generalforsamlingen bydes der på middag, hvorefter der er underholdning med den danske entertainer Lune Larsen, som er den ultimative Kim Larsen-kopi, der i den grad synger, spiller og agerer som Kim Larsen selv.

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske på tilmeldingsblanketten på Kredsens hjemmeside, www. Kredsoest.dk eller via mail til kredsens sekretær, Jette Petersen.

Tilmelding skal være foretaget senest fredag den 14. marts 2008 for delegerede og fredag den 21. marts 2008 for øvrige deltagere.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Briddi Esche-rich, tlf. 3266 1357 eller Jette Petersen, tlf. telefon 3266 1434.

Med venlig hilsen Kredsbestyrelsen

GeneralforsamlinG i Kreds Øst

g e n e r a l f o r s a m l i n g

Kreds Øst indkalder hermed til ordinær generalforsamling fredag den 11. april 2008 på Hotel Hvide Hus, Strandvejen 111, 4600 Køge. Der vil være et lettere traktement fra kl. 17.00.

71700 Finans Øst.indd 9 11/02/08 10:58:59

�0 KREDS ØST · fEbRuaR 2008

b e r e t n i n g

Vi har – traditionen tro – brugt en stor del af vores tid på at finde måder at komme danskernes nye folkesygdom – stress – til livs. For godt nok går det godt i branchen, med flere kolleger og gevaldige økonomiske overskud i vores medlemsvirksomheder, men stress og udbrændthed står stadig højt på listen over emner, vi løbende tager op.

Som noget nyt har Finansforbundet sammen med arbejdsgiverne udarbejdet en stressvejledning. Stressvejledningen er et værktøj som virksomhederne og tillidsmanden kan bruge til at få i tale sat stres-sen, og få sat fokus på det forebyggende arbejde.

Netop fokuset på det forebyggende arbejde, har medført at Finansforbundet, med aktiv deltagelse fra Kreds Øst, har lavet og tilbyder en stressvejlederuddannelse. Den skal blandt andet gøre os i stand til at opfange signalerne, når kolleger er på vej til at bukke under for stress.

I Kreds Øst ser vi frem til uddannelsen, der i første omgang skal køre som et pilotprojekt, men naturligvis er det ikke gjort med en uddan-nelse som dette.

Fokus på arbejdets organiseringPersonligt tror jeg, at vi i de kommende år bliver nødt til at se meget mere på den måde vi arbejder på. Hvorfor bliver vi syge, når vi nu har den fleksibilitet, vi så gerne vil have? Vi har råbt op om at vi øn-skede indflydelse, ansvar og indhold i arbejdet, det har ramt os hårdt i arbejdslivet, så hårdt at nogen ikke kan klare presset.

Er det selvforskyldt hastværk?Er det organiseringen af vores arbejde? Eller en kombination af begge dele?

Måske skal vi til at bløde vores overenskomster op, så vores

ET åR mED foRDybElSE

2007 var for os i bestyrelsen karakteriseret ved fordybelse og indflydelse. Året var ikke et ”overens-komstår”, og vi har derfor haft tid til at gå i dybden med temaer

Af La i la Busted, formand Kreds Øst

Formandskabet i Kreds Øst, fra v. Lauritz Ehlers, Laila Busted og Frank A. Olsen

71700 Finans Øst.indd 10 11/02/08 10:59:20

KREDS ØST · fEbRuaR 2008 ��

arbejdstid bliver mere fleksibel, og måske endda se med fordomsfri øjne på, at der er kolleger, der i faser af deres liv gerne vil arbejde mere og længere tid end i dag. Og vel at mærke kan holde til det uden at gå ned med stress. Og så måske holde en god lang ferie året efter – for de timer de har sparet op.

En af vores udfordringer er, at vi mangler statistik. Vi hører om medlemmer, der går ned med stress, men mangler en samlet opgø-relse over problemets omfang.

En del statistik kan vi måske hente i de aftaler om sundhedsforsik-ring, der i årets løb er indgået rundt omkring på medlemsvirksomhe-derne. Man kan jo godt forestille sig, at vi ikke alene gør antallet af dårlige knæ og rygge op, men også antallet af stressramte. Jeg kan kun opfordre til, at den faglige repræsentant sidder med ved bordet, både når aftalerne indgås og statistikkerne fremlægges.

Mere outsourcing forudeVi har i kredsen set en del outsourcing i årets løb. Det handler primært om kantinedrift, it-funktioner, kontanthåndtering og vores service/teknikere. Når der forhandles, hvad enten det er lokalt eller centralt, må vi konstatere, at balancegangen mellem krav om løn og arbejdsvilkår og ønsket om at bevare medlemmernes arbejdsplad-ser kan være svær. Hvis vi stiller for store krav, bliver vi truet med outsourcing. Hvor ligger balancepunktet?

Det er, i den lille målestok, globaliseringen, der banker på. Og helt sikkert et forvarsel om, at outsourcing er et tema, vi frem over vil blive udfordret endnu mere på.

I forhold til løn og overenskomster blev 2007 jo et ganske frede-ligt år i kredsen. Vi gennemgik jeres ønsker, og her ligger vi i Kreds Øst meget på linje med de øvrige kredse: Også vi vil have en større bid af den økonomiske lagkage, som vores arbejdsgiver har lagt sammen.

Konflikt på FærøerneDet samme kan man i den grad sige, om vores medlemmer højt mod nord, nemlig medlemmerne i Føroya Banki, der med ildhu kastede sig ind i kampen om en bedre overenskomst. De nedlagde arbejdet

– til trods for en vred bankdirektør, der slet ikke kunne fatte, at hans medarbejdere kunne finde på at sige stop.

Vi lærte i Finansforbundet og i Kreds Øst meget af konflikten. Den viste, vores styrker og vores svagheder i en konflikt og vi fik testet om vores kriseberedskab er i orden. Det var super gode erfaringer at få med hjem til vores overenskomstforhandlinger herhjemme i Dan-mark. Kent Petersen, den ene af vores næstformænd i forbundet, var chefforhandler i opgaven med at forhandle med arbejdsgiverne. Og jeg glæder mig virkelig over det resultat, der blev opnået. Godt, at I stod fast, deroppe! I holdt sammen, stod distancen, og gik hjem med et godt resultat.

Kent Petersen gjorde det rigtig godt sammen med personalefor-eningsformanden for Føroya Banki Kenneth Samuelsen.

Grønland snød osResultaterne kneb det til gengæld mere med længere nordpå, nemlig i Grønland, som jeg besøgte sammen med begge forbundets næst-formænd. Tanken var at knytte kontakter med både medlemmer og arbejdsgivere (GA). Men Grønland snød os – og her blev vi virkelig ramt af nemesis – Air Greenland gik i strejke, og vi blev fanget i Iilus-sat i 4 dage.

Men intet er jo som bekendt så galt, at det ikke er godt for noget. For pludselig havde vi jo god tid til de givende diskussioner, og set fra et Kreds Øst-synspunkt fik vi mulighed for at knytte endnu bedre bånd til netop formandskabet. Og få sat fokus på de dagsordener, vi i Kreds Øst mener, er vigtige.

Det er interessant, at vi har fået så meget indflydelse. Det var den vi gik efter, da vi fusionerede kredsene for et par år siden. Vi er i dag blandt de toneangivende kredse i Finansforbundet og vi bidrager med meget fagligt indhold, både til forbundet og til medlemmerne. Jeg oplever, at vi er blevet ”tungere”.

Vi har fået mere vægt bag vores holdninger – og vi har flere af dem. Men vi kan også mærke at der er store forventninger til os i kredsen.

Der følger et stort arbejde og ansvar med, når man vil være tone-angivende og dagsordensættende.

71700 Finans Øst.indd 11 11/02/08 10:59:39


b e r e t n i n g - m e rv æ r d i t i l m e d l e m m e r n e

Ansvarsområdet ”Merværdi til medlemmerne” skal sikre, at Finans-forbundet til enhver tid er et attraktivt tilbud til medlemmerne.

”Vores væsentligste opgave i ansvarsområdet er at sørge for, at Finansforbundet giver medlemmerne nogle tidssvarende tilbud, der rammer deres behov”, siger John Skafte, Amagerbanken.

”Området er utroligt vigtigt, fordi konkurrencen om medlemmer-ne bliver hårdere og hårdere. Og det handler både om konkurrence fra andre fagforeninger og fra den mere individualistiske holdning: ”Der skal være noget i det for mig”, supplerer Susanne Larsen, Alm. Brand Bank.

”Derfor er den pjece, der kom i efteråret 2007, ”Finansforbundet PLUS”, et utroligt godt værktøj. Her kan alle medlemmer meget overskueligt få overblik over alle Finansforbundets tilbud”,

understreger Kate Makienok, som til daglig er ansat i Max Bank.. Hun opfordrer alle til at få den gennem deres tillidsmand, hvis de

ikke allerede har den.

Stor tilslutning til bankospilMen derudover kommer der en samlet opfordring fra kredsens tre repræsentanter i ansvarsområdet:

”Vi vil meget gerne høre fra jer. Rammer vi rigtigt med de tilbud, der er? Især de unge kan have nogle behov, som vi ikke lige selv kommer i tanke om. Grib telefonen, send en mail. Så har du gennem Kate Makienok, Susanne Larsen og John Skafte en direkte kanal til Finansforbundets ansvarsområde, der hele tiden holder kritisk øje med medlemstilbuddene.”

En ting er tilbuddene, en anden ting er markedsføringen. PLUS-pjecen er et vigtigt skridt på vejen, men kredsens politikere så gerne, at specielt Finansforbundets gode bilforsikringer blev markedsført kraftigere overfor især de unge medlemmer, der jo ofte på grund af deres alder må betale ekstra når det handler om forsikring af bilen.

Og sidst men ikke mindst fremhæver de tre politikere de to ban-kospil, der er arrangeret i kredsens regi. Arrangementer der har haft meget stor tilslutning.

Fra venstre Susanne Larsen, John Skafte og Kate Makienok.

RammER mEDlEmSTilbuDDEnE?

Kredsbestyrelsesmedlemmerne i ansvarsområdet ”Merværdi til medlemmer” vil gerne have feedback

Af journa l i s t E l i sabeth Teisen

Illustration: Mie Nørgaard

71700 Finans Øst.indd 12 11/02/08 10:59:42

KREDS ØST · fEbRuaR 2008 �3

”Tillidsrepræsentanter skal turde erkende, at det politiske er en vigtig del af det at være tillidsvalgt. De skal turde være politikere”, siger John Skafte, Amagerbanken.

Det er baggrunden for, at ansvarsområdet Profession Tillidsvalgt på seminarer og temadage i årets løb har sat fokus på den politiske bevidsthed. Gennem rollespil, øvelser og debatter er sansen for det gode argument, modet til at stå ved sin mening, evnen til at lytte og til at komme på banen trænet og styrket.

Tillidsmanden er en meningsdanner og en meningsformidler. Det er ikke længere nok at være inde i reglerne. Livet på arbejdsplad-serne forandrer sig så hurtigt, og det er på arbejdspladserne mange af de væsentligste kampe for det gode liv udspiller sig. Det er her medlemmerne sammen kan drøfte, hvordan man får arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen, og det er her de sammen kan komme med forslag til en livsfasepolitik, der tager højde for deres individu-elle behov.

Hvis ikke tillidsmanden er med på banen - og er i stand til at formidle indsigterne videre til centralt hold, først kredsen og siden Finansforbundet - risikerer mange gode forslag at løbe ud i sandet. Der skal forhandlingskraft til at få gjort de gode ideer til virkelighed.

25 procent mangler talerør”Men den allerførste forudsætning for, at debatterne sættes i gang, er jo, at der er en tillidsrepræsentant. Og selv om ca. 75 procent af kredsens medlemmer har en tillidsmand, er der stadig for mange, der mangler. Det har været og vil fortsat være et af kredsens primære

fokusområder. Målet er at komme op på 90 procents dækning”, siger Per Laursen, Roskilde Bank.

Kredsens bestyrelsesmedlemmer stiller meget gerne op til møder i virksomhederne, hvor de kan fortælle om de praktiske og de poli-tiske aspekter ved at vælge tillidsrepræsentanter, danne personale-foreninger og vælge kontaktpersoner. Og til sådanne arrangementer stiller Finansforbundets formandskab også gerne op.

Et andet fokusområde er at sikre, at medarbejderrepræsentanter i virksomhedernes bestyrelser er valgt blandt tillidsrepræsentanter.

”MAB’erne (de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer) skal vide, hvad der rører sig blandt medlemmerne, de skal ikke bare matche ledelsen på management eller økonomi. Også til det er der gode råd og praktisk støtte at hente i kredsbestyrelsen. Det er bare at henvende sig”, opfordrer John Skafte.

”Vi har også store forhåbninger til det nye netbaserede dialog-værktøj, sharepoint, som er ved at blive implementeret i Finansfor-bundet. Med det bliver meget lettere at debattere, netværke og dele viden blandt tillidsrepræsentanterne, der jo i vores kreds er ret geografisk spredte”, siger Tonny Borgstrøm, BEC.

Ansvarsområdets politikere har kontakt til alle tillidsrepæsentanter blandt andet i kraft af, at de to gange i løbet af tillidsmandsuddan-nelsen besøger tillidsrepræsentanterne på deres egne virksomheder. Her drøftes uddannelse, videreuddannelse, erfaringer og fremtidsvi-sioner. Og ikke mindst er de på evigt udkig efter nye kredsbestyrel-sesmedlemmer.

b e r e t n i n g - p r o f e s s i o n t i l l i d s va l gt

aRbEjDSPlaDSEnS PoliTiKEREKun omkring 75 procent af medlemmerne har en tillidsmand på deres arbejdsplads


Fra venstre John Skafte, Tonny Borgstrøm, Per Laursen, Frank Olsen og Kirsten L. Madsen

Illustration: Mie Nørgaard

71700 Finans Øst.indd 13 11/02/08 10:59:44


b e r e t n i n g - a r b e j d s l i v

Medlemmernes trivsel både psykisk og fysisk er det, der kort fortalt er i fokus, når politikerne i ansvarsområdet ”Arbejdsliv” mødes.

”Det er et meget bredt og stort område, men samtidig er det nok det område, der er tættest på medarbejdernes hverdag. Vi tager pul-sen på, hvordan medlemmerne har det på sektorens arbejdspladser, men aller vigtigst er det at komme med ideer til og lægge strategier for udvikling og forbedringer i sektoren”, siger Marlene Holm, Forstædernes Bank. Hvor stress gennem flere år har været det helt centrale tema, er de nu begyndt at vende blikket mere mod, hvad der skaber liv og arbejdsglæde.

”Stress er selvfølgelig stadig et stort og vigtigt emne. Men vi må jo også se i øjnene, at der er travlt i den finansielle sektor. Vi kan ikke få alle de medarbejdere, der er brug for, og kravene øges konstant. Derfor er det også vigtigt at finde ud af, hvordan vi finder glæden og det positive frem på trods af travlheden og ikke hænger fast i et ”irritationsord” som stress, der efterhånden er blevet et meget omfat-tende begreb og et begreb, der er tilbøjelig til at starte en negativ spiral”, siger Susanne Larsen, Almindelig Brand.

”Vi skal huske at have det sjovt og grine. Vi skal tage os tid til at tale sammen, give plads til hinanden og tid til at hjælpe hinanden. Hvis der bliver mere plads til det, er man faktisk også bedre rustet til at have travlt,” mener Marlene Holm.

”Der er lægelig dokumentation for at glæde og trivsel skaber robusthed, både psykisk og fysisk,” supplerer formand for Kreds Øst,

Laila Busted, BRFkredit.”Når vi ”small talker” med hinanden giver det mere tid i den sidste ende, idet det kan medvirke til at nedbringe sygefraværet og fremme effektiviteten, og derved blive til en gevinst for alle, også for virksom-heden. Men det er den enkeltes ansvar at blive bedre til at prioritere og sige fra i hverdagen, når det hele stiger en over hovedet. Stress kan nemlig også udløses af selvforskyldt hastværk”, understreger Laila Busted.

Når politikerne i ansvarsområdet med god samvittighed begynder at dreje blikket lidt væk fra de seneste års store arbejdsmiljøproblem, hænger det også sammen med, at arbejdsgiverne efter deres opfat-telse rent faktisk er begyndt at tage stress mere alvorligt. Der er snart ikke den virksomhed, der ikke har en stresspolitik, og det er ikke mere et tabu at tale om stress. Der er blevet meget mere lydhørhed og meget mere professionel hjælp at hente. Ikke mindst takket være de fagpolitiske ildsjæles indsats.

Lederne har for travltLederne er et vigtigt omdrejningspunkt, når det handler om at give plads til glæden og humoren. Hvad er det for nogle signaler, de udsender? Og hvordan kan de blive bedre til at få den enkelte med-arbejder til at trives?

”Det er et problem, at lederne ofte har så travlt, at de ikke har tid til at lede. Den øverste ledelse har heldigvis efterhånden forstået,

foKuS På liv og aRbEjDSglæDEHvor stresstemaet hidtil har domineret debatterne om arbejdsmiljø, bliver der nu stillet skarpt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Det stiller store krav til lederne


Fra venstre Marlene Holm, Laila Busted og Susanne Larsen. Illustration: Mie Nørgaard

71700 Finans Øst.indd 14 11/02/08 10:59:51


at det ikke er nok at være fagligt dygtig for at få en lederstilling. Det kræver empati, menneskekundskab og store evner til at kommuni-kere. Men hvad nytter det, hvis mellemlederne ikke har tid til deres medarbejdere, fordi de hele tiden skal til møder om strategier, visio-ner, missioner og alt hvad der ellers rører sig af nye tiltag,”, spørger Marlene Holm.

Samtidig er det erfaringen, at det kniber gevaldigt med at få kom-munikeret indholdet af de overordnede linjer videre til de menige medarbejdere, som derfor bare oplever en fraværende leder, der har mistet medarbejderne af syne.

”Det er en stor kilde til irritation og frustration ude på arbejdsplad-serne. Og det er jo med til at starte den onde stressspiral, når lederen bare kommer susende forbi og smider opgaver over på den enkelte uden at være i stand til at definere rammer og mål”, siger Susanne Larsen. ”Lederne skal være bedre til at skabe trivsel. Blandt andet ved at have fokus på den enkelte medarbejder og på det psykiske arbejdsmiljø – og ved at holde øje med de ”små ting” i hverdagen, som kan være med til at skabe en bedre trivsel og arbejdsglæde,” siger Laila Busted.

Hvor er du i dit livAndre nye vinde på området arbejdsliv er forsøget på at kæde arbejdslivet sammen med livsfaser og se på de forskellige behov, for-skellige medarbejdergrupper har, afhængigt af, hvor de er i deres liv.

Også det er en stor og kompleks opgave. Ikke bare fordi man ikke kan inddele medarbejde i aldersgrupper og konstatere at de unge har brug for et, seniorerne for noget andet og de midaldrende for noget midt imellem. Samspillet med arbejdspladser, fleksibilitet og mobilitet skal også tænkes med. Og det skal medarbejdernes sociale liv også, så der bliver balance mellem familieliv og arbejdsliv.

”Det er store områder, som vi endnu ikke har nogle færdige løsningsforslag på,” siger Marlene Holm.

Men der er dog også helt konkrete resultater af ansvarsområdets arbejde. For eksempel er der oprettet en stressvejlederuddannelse, der skal køre som pilotuddannelse her i foråret.

Kredsen har også været aktiv i debatten om, hvorvidt Finansfor-bundet skal ansætte en psykolog, der kan hjælpe medlemmerne og tillidsmændene med spørgsmål om stress m.m.

Det er noget, nogle af politikerne i Kreds Øst godt kunne tænke sig, men der er p.t. ikke bred politisk opbakning til sådan en ansæt-telse, da skæringspunktet mellem arbejdsgivernes og fagforeningens opgaver og ansvar fortsat diskuteres.

For at være rustet til at deltage i de store diskussioner, der for-håbentligt i løbet af de nærmeste år resulterer i nye måder at tænke arbejdsliv på, har kredsens politikere i ansvarsområdet deltaget i temadage og kurser om fx ”Lean”, ”Arbejdsglæde og begejstring”, ”Vejen til det sunde arbejdsliv” og ”Coaching”.

vi ER ogSå ET iT-foRbunDAf Frank A. Olsen, næstformand

b e r e t n i n g - i t-k lu b b e n

Kreds Øst er den kreds i Finansforbundet, der har den største andel af it-medarbejdere, så vi finder det naturligt at vi bakker op under bestræbelserne på at vise, at Finansforbundet også er et it-forbund. Kreds Øst’s interne IT-klub (KIIT) repræsenteres af Kirsten L. Madsen og Tonny Borgstrøm fra Kredsbestyrelsen og Jan Olsen fra SDC samt undertegnede Frank A. Olsen, der desuden er kredsens tovholder på området..

Vi har endnu ikke nået så meget på de indre linier i Kreds Øst, men vi har i stedet i 2007 bestræbt os på at arbejde for den centrale IT-klub. Denne er efter en del begyndervanskeligheder kommet ind i en rigtig god politisk struktur, der desuden har fået tilført nødvendige sekretariatsmæssige ressourcer. Hver kreds kan lade sig repræsentere af ét kredsbestyrelsesmedlem og én IT-tillidsmand fra kredsen. Den førstnævnte post udfyldes af un-dertegnede, og IT-tillidsmanden er Jan, mens Tonny er kredsens suppleant i IT-klubben.

Der er blevet arbejdet med mange emner i IT-klubben

centralt, blandt andet kompetenceafklaringer, OK 2008 og ikke mindst synlighed. Der har desuden været afholdt en spændende og velbesøgt konference for it-tillidsmændene omkring fremti-dens it-medarbejdere i sektoren og kravene til disse.

Synlighedsgruppen, som både Jan og Frank deltager i, arbej-der for få mest muligt fokus på it i Finansforbundets medier, og det tilstræbes at ”fodre” kommunikation med så mange emner og stof til, at der kan blive mindst en artikel i hvert nummer af Finans. Desuden bruges de webbaserede medier, hvor it-klubbens hjem-meside (www.finansforbundet.dk/it) endelig er blevet oprettet.

For at overbevise skeptikerne og ikke-medlemmerne blandt vore it-ansatte kolleger om, at Finansforbundet også er noget for dem, har Finansforbundet udgivet en lille pjece, ”Syv Skarpe om Finansforbundet, it-medarbejdere i Finanssektoren”. Pjecen burde sammen med ”Finansforbundet Plus – få mere ud af dit medlemskab” ikke efterlade nogle i tvivl om, at medlemskab må være en selvfølgelighed.

71700 Finans Øst.indd 15 11/02/08 10:59:51


b e r e t n i n g - s e kt o rv i l k å r - o g r a m m e r

De flyver højt og ser langt, kredsbestyrelsesmedlemmerne, som beskæftiger sig med ansvarsområdet Sektorvilkår- og Rammer.

”En gang imellem kan vi da godt savne flere konkrete resultater af arbejdet her og nu, men det er også vigtigt at observere de langsig-tede tendenser, så vi er bedre rustet til at tage diskussionerne med arbejdsgiverne, når de store ændringer kommer”, siger Kenneth Samuelsen, Foroya Banki.

Og helt konkret er der faktisk i områdets regi sidst i 2007 produ-ceret en håndbog i tværnationalt fusionsberedskab.

”Den vil i hvert fald de af vores medlemmer, der kommer i situa-tionen, kunne få glæde af. Netop i vores kreds er der mange, der mærker globaliseringens pust i form af fusioner, opkøb eller outsour-cing”, understreger kredsens formand, Laila Busted, BRF Kredit.

Outsourcing har der været flere eksempler på i kredsens virksom-heder i løbet af året – der er både outsourcet aktiviteter nationalt og internationalt. Og der er formodentligt flere på vej. Lige nu observe-res udviklingen inden for betalingsformidling, hvor der forberedes et fælles betalingssystem for hele EU, SEPA (Single European Payment Area).

CSR skal være international standardOgså CSR (Corporate Social Responsibility) er et af områdets interes-sefelter. Flere og flere virksomheder får en politik for social ansvarlig-hed. Hvad betyder sådan en politik? Hvad kan den bruges til?

”Her er det vores opgave både at få diskussionen ud på vores medlemsvirksomheder og løfte den op i internationalt regi, så CSR

bliver en international standard”, siger Niels Anton Nielsen, Grøn-landsbanken.

Nye produkter følges i det omfang, de kan rykke ved konkurren-ceforholdene i den finansielle sektor. Det var for eksempel tilfæl-det med de nye SDO-lån (særligt dækkede obligationer) som i en periode så ud som om, de kunne rykke ved styrkeforholdet mellem banker og realkredit.

At området også beskæftiger sig med ”den danske model” siger noget om spændvidden – fra produkter til strukturer på det danske arbejdsmarked.

”På den måde er vi noget af en tænketank,” siger Tanja Bregninge Itenov DLR Kredit A/S og fortsætter: ”Modellen indebærer, at fagforeningen er en ligeberettiget partner, der forhandler arbejdsvil-kår med arbejdsgiveren. Det er en effektiv metode, der sikrer vores arbejdsvilkår og er gavnlig for fleksibiliteten og konkurrenceevnen. Derfor er det vigtigt, at vi udbreder kendskabet til den internationalt, da den er under pres fra andre landes arbejdsmarkedssystemer, der giver meget mere plads til lovgiverne.”

Og det er en af grundene til, at områdets politikere orienterer sig mod og påvirker arbejdet i internationale organisationer som NFU og UNI.

For at sætte en ramme for det hele, er der i området udarbejdet et scenario 2015. ”Rapporten ligger på Finansforbundets hjemmeside, og den vil jeg da anbefale alle at læse. Her kan man få nogle bud på, hvor sektoren bevæger sig hen, og hvordan det vil påvirke medarbej-dernes arbejdsvilkår og behov for kompetence”, siger Laila Busted.

DE flyvER hØjT og SER langTPolitikerne i ansvarsområdet ”Sektorvilkår og rammer” har falkeblikket på sektorenAf journa l i s t E l i sabeth Teisen

Kenneth Samuelsen, Tanja Bregninge Itenov, Niels Anton Nielsen og Laila Busted. Illustration: Mie Nørgaard

71700 Finans Øst.indd 16 11/02/08 10:59:55

KREDS ØST · fEbRuaR 2008 �7

b e r e t n i n g - ko m m u n i k at i o n o g p o l i t i s k påv i r k n i n g

Kredsbestyrelsesmedlemmerne i ansvarsområdet Kommunikation og politisk påvirkning (KOP) skaber rammerne for kommunikationen til og med kredsens medlemmer med en opdateret hjemmeside, Kreds Øst-bladet, og sidst men ikke mindst TM-dialog, der udgives ca. en gang om måneden efter hvert bestyrelsesmøde.

”Målgruppen for TM-dialog er tillidsmændene, men vi besluttede i årets løb at lægge det ud, så alle medlemmer kan læse med”, siger Frank A. Olsen, næstformand i Kreds Øst.

Og det princip vil gennemsyre kredsens kommunikation – meget mere skal lægges ud, så alle kan følge med og finde det, de har interesse i.

Det er til dels en følge af kredsens arbejde med Union Governan-ce, som kunne oversættes med principper for god fagforeningsskik, og en forberedelse til at der er et helt nyt intranet for hele Finans-forbundet under udvikling, som opererer efter samme princip-per: Større tilgængelighed, bedre overskuelighed og mange flere debatmuligheder.

”Det handler om åbenhed og gennemsigtighed, og det er faktisk et af vores højeste ønsker, at vores medlemmer vil benytte sig af mulighederne og blande sig i debatten”, siger Kirsten L. Madsen.

Også kredsens kalender til medlemmerne ligger i ansvarsområ-dets regi.

”Den har vi fået mange positive tilbagemeldinger på, så den reg-ner vi med at fortsætte, og vi håber, at rigtigt mange får bladret om til de sider i kalenderen, hvor man kan læse en masse nyttige oplysnin-ger om kredsen”, siger Kirsten L. Madsen.

Der er også arbejdet meget med at højne kvaliteten af med-

lemsbladet. Blandt andet har der været et tema om balance mellem arbejde og familie, og der er i hvert nummer et portræt af en af kredsens mange spændende virksomheder.

Kredsens julekonkurrence var også succesfuld, i og med at trafik-ken på hjemmesiden voksede med flere hundrede procent, som resulterede i mange tilmeldinger til kredsens nyhedsbreve.

Sætter dagsordenDet overordnede mål for kommunikationen er, at kredsen og hele Fi-nansforbundet i højere grad kan være med til at præge den politiske dagsorden.

Derfor fokuserede en temadag for kredsens tillidsmænd på en strategi for politisk påvirkning. Hans Engell, forhenværende minister og redaktør, og Kent Petersen, næstformand for Finansforbundet, var med til at belyse, hvad der definerer en politisk debat og dialog, og ikke mindst hvordan man argumenterer på en måde, så der bliver lyttet. ”Det var en rigtig sjov dag, der satte gang i mange tanker, som vi vil arbejde videre med,” fortæller Frank A. Olsen.

”Vores tillidsmænd skal i højere grad være deres politiske rolle bevidst, og de skal være mere udadvendte. For eksempel er der en helt nærliggende opgave i at arbejde med det store medlemspo-tentiale, der er i kredsen. 3.500 ansatte i kredsens virksomheder er ikke medlemmer af Finansforbundet. Det skal der gøres noget ved. Tillidsmændene skal have styrket evnen til at sælge forbundet.”

Politikerne i ansvarsområdet har i årets løb næsten alle været på journalistkursus og medietræningskursus, så nu er de godt rustet til at håndtere pressen.

blanD Dig i DEbaTTEnSamtale fremmer forståelsen. Det gamle slogan kunne være overskriften for det, politikerne i ”Kommuni-kation og politisk påvirkning” vil med deres arbejde i ansvarsområdet


Fra venstre: Frank Olsen, Marlene Holm, Tonny Borgstrøm og Kirsten L. Madsen Illustration: Mie Nørgaard

71700 Finans Øst.indd 17 11/02/08 10:59:59


b e r e t n i n g - b e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k o g v e l f æ r d

Politikerne i ansvarsområdet Beskæftigelse og velfærd (BOV) ser på medlemmernes vilkår i det store, samfundsmæssige perspektiv. Hvordan hænger sektorens løn- og arbejdsvilkår sammen med de beskæftigelsesvilkår og den velfærd, der præger Danmark i det første ti-år af det nye årtusinde?

”Her kommer vi ikke uden om at beskæftige os med noget så abstrakt som den danske model, der sætter rammerne for, hvordan lønmodtagere og arbejdsgivere i Danmark forhandler vilkår på arbejdsmarkedet, samtidig med at velfærdsstaten sikrer social tryg-hed ved arbejdsløshed, sygdom og pension. Det er et fint justeret system, hvor mange ting påvirker hinanden. Det er derfor heller ikke et område, hvor vi kan prale med de store, konkrete resultater her og nu, men et område, der kræver, at vi arbejder langsigtet”, siger Tanja Bregninge Itenov, til daglig ansat i DLR Kredit.

Fleksibilitet, barsel, ligestilling, seniorordninger, livsfasepolitik og pension ermere nære emner, som har været på dagsordenen i den forgangne periode.

For få medarbejdereManglen på arbejdskraft stiller Danmark over for store udfordringer. I den sammenhæng nytter det ikke kun at tænke i, hvordan man kan presse den sidste handicappede ud på arbejdsmarkedet og skumme fløden blandt den tredje verdens veluddannede elite, men nok så vigtigt er det at tænke i attraktive arbejdspladser og og at fokusere på opkvalificering og integration af de, der allerede bor i landet.

”Netop omkring skabelsen af de attraktive arbejdspladser vil vi

meget gerne give medlemmerne muligheder eller idéer, så deres ønsker og behov til en livsfasepolitik, der tager højde for forskel-lige behov i forskellige perioder af livet, kan opfyldes. For eksempel tanker om fleksibilitet? Har I nok eller skal I have mere? Skal det være på en anden måde”, spørger Lauritz Ehlers, kredsens næstformand og til daggli i Lokalbanken i Nordsjælland.

I løbet af de kommende måneder skal der udarbejdes et inspirati-onskatalog med forslag til, hvordan medlemmernes trivsel kan sikres, og virksomhedernes evne til at rekruttere og fastholde dermed forbedres.

Ligestilling er også et af de emner, kredsens politikere ønsker mere fokus på.

”Jeg tror desværre at mange efterhånden bilder sig ind, at pro-blemerne er løst. Men de nøgne tal viser noget andet”, siger Tanja Bregninge Itenov.

”Også her handler det jo om at bruge alle de ressourcer, der er i samfundet, samtidig med at den enkelte ikke skal bremses i sine valg på grund af køn.”

En større opgave i den kommende periode er, at kredsen skal være med til at påvirke den pensionsstrategi, der skal formuleres i Finansforbundet op til landsmødet i oktober 2008.

”Det handler helt overordnet om, hvad man skal have råd til som pensionist, og hvor stor indflydelse og hvor mange valgmuligheder den enkelte skal have. Men der tegner sig også et større politisk slagsmål i horisonten, når virksomhedernes indflydelse på pensions-midlernes placering kommer til debat”, siger Tonny Borgstrøm, BEC.

PiSK EllER gulERØDDER Hvordan man får flere ud på arbejdsmarkedet er et af de centrale temaer i ansvarsområdet Beskæftigelse og velfærd


Fra venstre Tonny Borgstrøm, Lauritz Ehlers og Tanja Bregninge Itenov.Illustration: Mie Nørgaard

71700 Finans Øst.indd 18 11/02/08 11:00:05


b e r e t n i n g - ko m p e t e n c e u dv i k l i n g

fREmTiDSSiKRing af aRbEjDSKRafTEn

Ansvarsområdet Kompentenceudvikling har focus på uddannelse. Om kort tid gennemføres spørge- skemaundersøgelse blandt eleverne


”Vores medlemmer skal være rustet til at klare kravene i sektoren – nu og i fremtiden. Derfor vurderer vi løbende uddannelsernes indhold og form, afsøger de bedste uddannelsesmuligheder, udvikler nye uddannelser og allervigtigst sikrer, at vore medlemmer får adgang til dem”, siger Per Laursen, Roskilde Bank, når han kort skal beskrive opgaverne i ansvarsområdet kompetenceudvikling.

Der bliver arbejdet både på den korte og den lange bane. An-svarsområdet forholder sig til, hvad eleverne har brug for her og nu, og hvilke nye krav medlemmerne af Finansforbundet vil blive stillet over for i de næste syv-otte år med øget globalisering, individualise-ring og konstant øgede krav fra kunderne.

Helt konkret igangsætter kredsen i løbet af foråret et spørgeskema til eleverne omkring deres uddannelse.

Er uddannelsen god nok? Får I udfordringer nok? Hvilke ønsker har I til fremtiden? Det er noget af det, kredsen godt vil vide. Spør-geskemaet kommer til at ligge på kredsens hjemmeside til brug for tillidsmændene i de enkelte virksomheder.

”På den baggrund håber vi meget på at blive bedre klædt på, så resultaterne kan bruges i det videre arbejde med at ajourføre og forbedre uddannelsen”, siger Lauritz Ehlers, kredsens næstformand.

Papir er godt”Vi vil også arbejde for, at alle de medlemmer, der er kommet til sektoren med en anden baggrund får mulighed for at tage den nye fleksfinans, hvis de selv synes, de har behov for den”, siger Kate Makienok.

Flexfinans er en ny ”turbo” elevuddannelse på 18 måneder. Med den får man papir på sine færdigheder og er dermed meget bedre rustet til at komme videre i karrieren, hvis det er det, man vil.

I det hele taget er det med at få papir på kompetencerne et varmt spørgsmål i en sektor, hvor mange igennem årene har tilegnet sig mange færdigheder ved læring på jobbet.

”Mulighederne for at få afdækket de reelle kompetencer og få papir på dem ville komme rigtigt mange medlemmer til gode. Det er et stort område, og vi arbejder fortsat på at udvikle modeller for, hvordan det kan lade sig gøre”, siger Per Laursen.

Generelt er holdningen: Jo mere uddannelse, jo bedre er medlem-merne sikrede. Derfor har uddannelsepolitikerne i Kreds Øst absolut intet til overs for undervisningsminister Bertel Hårders nye forslag om at trindele sektorens elevuddannelse, så der bliver mulighed for at hoppe af efter en ”halv uddannelse”.

”Vi ønsker ikke A- og B-elever. Det er en rigtig dårlig idé”, siger Lauritz Ehlers.

Fra venstre Per Laursen, Kate Makienok og Lauritz Ehlers.Illustration: Mie Nørgaard

71700 Finans Øst.indd 19 11/02/08 11:00:08

Sådan spiller du: Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9

Det er tallene diagonalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i begge to.Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.Send løsningen senest den 20. marts til [email protected] eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 København K..

Vindere fra seneste Sudoku-konkurrence:Jeannette Joensen, IBM Hans Børge Hansen, Vor-dingborg Bank A/S

Hjertelig tilllykke til vinderne. Præmierne er fremsendt.

Den lette

Den svære

3 4 7 51 9 8 3

8 4 7 59 8 5 6

3 2 8 92 3 1 56 3 8 4

1 4 6 29 3 7 6

8 4 13 1 7 6

8 6 24 3

7 9 8 52 9

3 8 54 2 9 59 7 3

www.kredsoest.dk

71700 Finans Øst.indd 20 11/02/08 11:00:09

Documents

Medlemsblad for Kreds Øst nr. 1/2008