20
MEDLEMSBLAD FOR KREDS ØST / EN FINANSKREDS I FINANSFORBUNDET / MAJ 2010 FæRINGERNE EKSPANDERER/3 VILD MED DANS I KANTINEN/6 NåR VIKINGER SLåS/8 LOYALITET KAN VæRE FARLIG/12 LIGESTILLINGS- MAND I BESTYRELSEN/14 COME BACK I KREDSBESTYRELSEN/15 1.500 TOG MED KREDS ØST I CIRKUS/16 DET MORSOMME KROPSSPROG/18

Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Færingerne ekspanderer / Vild med dans i kantinen / Når vikinger slås / Ligestillingsmand i bestyrelsen / 1.500 tog med Kreds Øst i cirkus

Citation preview

Page 1: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

m e d l e m s b l a d f o r k r e d s Ø s t / e n f i n a n s k r e d s i f i n a n s f o r b u n d e t / m a j 2 0 1 0

færingerne ekspanderer/3 Vild med dans i kantinen/6 når Vikinger slås/8 loyalitet kan Være farlig/12 ligestillings-mand i bestyrelsen/14 Come baCk i kredsbestyrelsen/15 1.500 tog med kreds Øst i Cirkus/16 det morsomme kropssprog/18

Page 2: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

2 / kreds Øst / deCember 09

leder

Laila BustedFormand

Tryk: Buwi Grafisk ApS

Forsidefoto:Casper Jarlberg

Oplag: 8.000

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Frank OlsenUlf Dahlin Kommunikation, Finansforbundet

Design og produktion:Katrine Kruckow, Rikke Skovgaard, Finansforbundet

Tak til alle, der deltog på kredsens årlige generalforsamling fredag

den 16. april i Roskilde

Vi håber, at I havde en spændende aften og fik lidt indsigt i nog-

le af de ting, som kredsen vil sætte fokus på i den næste periode.

Til de der ikke var til stede, vil jeg her ridse et par ting op, om

kredsens fokusområder.

Vi sagde blandt andet, at vores fokus fortsat vil være på fi-

nanskrisen og dens konsekvenser, selv om det nu er forår, og alt

ser lysere ud. Også finanskrisens rasen ser ud til at falde lidt til ro.

Faldende ledighedstal og stigende forbrug er tegn på, at vi er på

vej i den rigtige retning. Alt sammen rigtig gode og positive tegn.

Men når efteråret kommer igen, kommer der desværre også en

stor og truende udfordring for nogle af kredsens virksomheder.

Bankpakke I udløber og med den også indskydergarantien.

Nogle kunder er allerede begyndt at omfordele deres midler til

glæde for nogle pengeinstitutter, mens det for andre pengeinsti-

tutter giver et pres på likviditeten.

Forhåbentlig vil kredsens virksomheder være så godt forberedt

på dette, at det ikke vil medføre væsentlige konsekvenser for

nogen. Vi følger opmærksomt jer alle fra sidelinjen.

Kredsbestyrelsen vil også fortsat følge med i, hvordan løngabet

udvikler sig i kredsens virksomheder. Vi vil fortsat lægge pres på

tillidsmændene i virksomhederne, så emnet tages op til debat i de

krise og lØngab er i fokus

relevante fora, så vi en gang for alle kan få fjernet den urimelige

lønforskel mellem kvinder og mænd.

Løngabet er desværre, som jeg også nævnte på generalforsam-

lingen, lige så stort som det er ulovligt. Derfor vil i i kredsbestyrel-

sen fortsat have fokus på at forsøge at få det udlignet.

Kompetenceudvikling er også fortsat en af vores mærkesager.

Vi vil fortsætte med at arbejde for at jeres uddannelsesmuligheder

forbedres. Det er vigtigt både for jer, men også for vores samfund,

at I er godt uddannede. Vi vil derfor fortsætte vores arbejde med

at få jer til at uddanne jer hele livet både fagligt og personligt. Og

arbejde for at jeres rammer og muligheder for uddannelse er så

gode som mulige, og at de løbende udvikles.

Derudover arbejder vi med rigtig mange andre spændende

politiske emner i vores arbejde i Finansforbundets hovedbestyrelse

og i Finansforbundets ansvarsområder.

Heldigvis fik vi på generalforsamlingen valgt to nye bestyrelses-

medlemmer ind i bestyrelsen, nemlig Ann Baldus Kunce fra BEC og

Torben V. Andersen fra Eik Bank, så bestyrelsen nu er på i alt 14

bestyrelsesmedlemmer.

På generalforsamlingen sagde vi farvel til Carsten Hald fra BEC.

Vi konstituerer den nye kredsbestyrelse på et møde i maj efter

bladets deadline, men du kan klikke dig ind på vores hjemmeside

kredsoest.dk og læse mere om den nye bestyrelse.

Page 3: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

kreds Øst / maj 10 / 3

Hestekuren, Føroya Banki skulle igennem efter nedsmeltningen i

starten af 1990’erne, har formodentligt været det, der har hær-

det og rustet, så banken har klaret sig flot gennem de sidste to år,

der ellers har toldet hårdt i sektoren verden over.

Føroya Banki klarede sig så godt, at den kunne gå på opkøb i

Danmark i foråret og for 335 millioner kroner tilegne sig i alt 12

filialer af Sparbank – ni i Danmark og tre i Grønland. Dermed kom

banken meget tættere på sin ambition om at være en nordisk bank.

”Vi var da lidt euforiske over, at vi magtede det, og det skabte

en rigtig god fornemmelse af at være på det vindende hold, efter

at have gået så meget igennem”, siger formand for personalefor-

eningen Kenneth Samuelsen.

Grundlaget blev skabt, da den gamle direktion besluttede, at

Landsstyret skulle have hver en krone tilbage, som det i starten af

1990’erne måtte skyde ind i det nødlidende pengeinstitut for at

redde det, der var Færøernes største pengeinstitut med næsten

100 år på bagen.

Det skabte et benhårdt omkostningsregime. I 2007 blev den

børsnoteret, og Landsstyret solgte 2/3 af sine aktier. Børsnote-

ringen resulterede om muligt i et endnu højere fokus på omkost-

ningerne. Filialnettet blev reduceret fra 23 til 9. Medarbejdere blev

fyret. Der blev kørt helt ned til normeringerne og ofte lidt under.

Der blev sparet på alt.

”Lige efter børsintroduktionen syntes jeg, det var lidt hysterisk.

Alt var kursfølsomt, og målet om en cost/income ratio (som viser

omkostninger i relation til indkomst) på 0,5, der som regel indfris,

er meget stramt. Men det har da vist sig at være en fornuftig

strategi, selvom det er hårdt. Ikke mindst set i sammenhæng med,

at vi også forretningsmæssigt var meget forsigtige. Vi var ikke ude

i gearede investeringer og fancy finansprodukter”, siger Kenneth

Samuelsen.

Resultatet er en meget solvent og likvid bank med årlige over-

skud på trecifrede millionbeløb. I 2010 kommer det endda op på

den halve milliard.

”Vi har godt og vel 45 procent af markedsandelen på Færøerne,

og det ville kræve urimeligt meget krudt at vokse mere på Færø-

erne. Allerede i 2009 købte banken aktiemajoriteten i et islandsk

forsikringsselskab, og blikket faldt naturligt på Danmark, hvor flere

arbejdspladsen

færingerne ekspandererSparsommelighed og flid har ført til, at færingerne nu har skabt BankNordik med filialer på Færøerne, i Grønland og i Danmark

Af journa l ist E l i sabeth Teisen

bankbestyrelser signalerede, at de gik i salgstanker”, siger Kenneth

Samuelsen.

BankNordikFøroya Banki var med i opløbet om Fionia Bank, men som bekendt

var det Nordea, som kom i mål med den. En ny chance kom, da

Sparbank signalerede, at den ville drosle ned og koncentrere sig

om kerneområdet omkring Skive. Dermed tilegnede man sig ud

over filialerne 30.000 nye kunder og 135 nye medarbejdere.

Føroya Banki havde allerede på det tidspunkt besluttet, at man

ville skifte edb-leverandør fra det færøske Elektron til SDC. Men

den største beslutning var nok at kalde hele molevitten BankNordik.

”På Færøerne er Føroya Banki jo verdens bedste navn. Så det

er en meget følsom beslutning at skifte navn på den over 100 år

gamle bank. Men vi må erkende, at folk uden for Færøerne har

svært ved både at stave og udtale det”, siger Kenneth Samuelsen.

Alt i alt betyder det, at alle bankens medarbejdere – nye som

gamle – går en rigtig travl periode i møde.

”Det er lidt uoverskueligt for tiden med alle de projekter, så

jeg tror ikke, vi skal ud i flere opkøb lige nu, selvom der er mange

nødlidende pengeinstitutter til salg i Danmark”, siger Kenneth

Samuelsen. g g

Foto: Scanpix

Page 4: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

4 / kreds Øst / maj 10

arbejdspladsen

Tre personaleforeningerOgså på den faglige front er der nok at se til. Det ligger i kortene,

at der skal være tre personaleforeninger og tre forskellige over-

enskomster indgået med tre forskellige arbejdsgiverforeninger.

”Vi har jo noget forskellige vilkår. Den danske overenskomst er

klart den bedste både med hensyn til løn og arbejdsbetingelser.

Også personalegoderne har de flere af i Danmark. Det vil ledelsen

selvfølgeligt blive gjort opmærksom på, når de færøske forhand-

linger skal i gang. Mange heroppe synes, det er mærkeligt, at vi i

moderselskabet, som har gjort købet muligt, skal have dårligere

løn og vilkår end vores kolleger i Grønland og Danmark”, siger

Kenneth Samuelsen, der på sigt helst så, at alle 360 medarbejdere

var i en personaleforening med samme overenskomst.

I det hele taget håber han på flere afsmittende effekter fra den

danske del af banken.

”Vi trænger til at få strammet op om SU-møder og sikkerheds-

arbejdet. I Danmark er det meget mere reguleret. Her på Færø-

erne får vi et SU-møde, hvis vi råber op. Og ledelsen er mildt sagt

halvhjertet omkring det.”

Så både omkring løn, arbejdsvilkår og fagligt arbejde håber fæ-

ringerne at få fordele af de tættere bånd til Danmark.

”Og forhåbentligt får alle ansatte flere muligheder, også for at

komme ud at se dele af verden, som man ellers sjældent får lejlig-

hed til”, siger Kenneth Samuelsen.

Eksempelvis forventer han, at flere medarbejdere fra Spar-

bank skal til Færøerne for at hjælpe til med overgangen til SDC’s

systemer. Dem bruger de nemlig allerede i den sydligste udkant af

BankNordiks forretningsdomæne. Og så er der selvfølgelig mulig-

heden for at komme til Grønland, og der er formodentligt nogle af

færingerne, der i løbet af de næste måneder skal til Danmark for

at sikre den fulde integration af de nye filialer.

Og så er der festOg så er der selvfølgelig en stor fest i integrationens tegn, hvor

alle medarbejdere er inviteret til Færøerne i midten af juni. Arran-

to mab’er

Kenneth Samuelsen, formand for personaleforeningen i Føroya

Banki, og Mette Dahl Christensen, tidligere fællestillidsmand i

Sparbank, er netop valgt som medarbejdernes repræsentanter

i bestyrelsen

g g

Foto: Scanpix

Page 5: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

kreds Øst / maj 10 / 5

gementet strækker sig over fire dage og forener det festlige med

det faglige.

”Alle skal have en chance for at komme herop, og vi lukker ikke

filialerne, så derfor må det foregå lidt spredt. Men om lørdagen er

vi forhåbentlig alle samlet til en stor fest i Nordens Hus i Thors-

havn”, siger Kenneth Samuelsen.

Godt det var dem”Grundlæggende tog alle det meget positivt, at køberen blev

Føroya Bank. Det var meget bedre, at det var én udefra, som

signalerede at de ville os og troede på os, end hvis det havde

været en dansk bank med filialer samme steder som os”, siger

fællestillidsmand Mette Dahl Christensen, tidligere Sparbank nu

BankNordik.

”Men lige nu er mange også meget spændte, for vi ved ikke så

meget om hvordan og hvorledes. Der er en masse udfordringer, og

mange ting der ikke er faldet på plads endnu. Men den udbredte

fornemmelse er, at det her skal vi nok få til at køre”.

Selvfølgelig har der været nogle udfordringer med at fortælle

kunderne, at Færøerne ikke var det samme som Island, men

grundlæggende er meldingerne ifølge fællestillidsmanden også

positive fra den kant.

Noget af det vigtigste for medarbejderne i Sparbank var, at det

hurtigt blev afklaret, at de ville fortsætte på dansk overenskomst.

Om hovedsædet ligger i Thorshavn eller Skive er af mindre betyd-

ning, fordi filialerne altid har kørt meget selvstændigt.

”Selvfølgeligt er der nogle kulturforskelle, men det opfatter

vi nu mest som spændende og udfordrende”, siger Mette Dahl

Christensen, der også er meget godt tilfreds med, at de nye ejere

er flinke til at involvere afdelingschefer m.m.

”Det virker ikke som om vi pludselig får trukket en masse æn-

dringer ned over hovedet, som vi ikke har haft medindflydelse på”,

siger fællestillidsmanden.

”Mange heroppe synes, det er mærkeligt, at vi i moderselska-bet, som har gjort købet muligt, skal have dårligere løn og vilkår end vores kolleger i Grønland og Danmark”, siger Kenneth Samu-elsen, formand for Føoya Bankis personaleforening.

om banknordikFøroya Banki blev grundlagt i 1906, da den danske Land-

mandsbanken valgte at etablere en bank på Færøerne. Nu hed-

der Føroya Bankis filialer i Danmark og Grønland BankNordik

I februar i år købte Føroya Banki følgende filialer af Sparbank:

Kolding, Horsens, Vejle, Esbjerg, Varde, Odense, Haderslev,

Skanderborg, Silkeborg, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat.

Til sommer skifter banken også navn på Færøerne.

Overskud før skat i 2009: 135 millioner kroner

Solvens: 26,2 procent

Føroya Bank lånte 204 millioner kroner i bankpakke II.

”på færØerne er fØroya banki jo Verdens bedste naVn. så det er en meget fØlsom beslutning at skifte naVn på den oVer 100 år gamle bank. men Vi må erkende, at folk uden for færØerne har sVært Ved både at staVe og udtale det”.

Kenneth Samuelsen, formand for personaleforeningen

Page 6: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

6 / kreds Øst / maj 10

Socialt Samvær

Danseskoene er med i Susanne B. Nielsens taske, når hun tager på

arbejde om mandagen. Bevægelsesfriheden i dagens påklædning

er også gennemtænkt, for lige efter arbejde skal hun danse med

kollegerne i kantinen.

”Det er dejlig nemt. Hvis jeg skulle gå til danseundervisning

ude i byen, tror jeg ikke, jeg fik det gjort – specielt ikke, fordi min

mand ikke er meget for at danse”, siger Susanne B. Nielsen, der er

systemansvarlig i it-udvikling og en af veteranerne på BRF’s ”vild

med dans”-hold, der bliver undervist af Thomas Evers Poulsen fra

tv-programmet.

Foreløbig har det kørt tre sæsoner, og hver gang har hun delta-

get i selskab med en af sine mandlige kolleger som fast dansepart-

ner. I øjeblikket deltager 23 par, fordelt på to hold.

Vild med dans i kantinen

Hver mandag skubbes kantinebordene sammen for at skabe plads til danseundervisning hos BRFkredit. Over 40 ud af godt 700 medarbejdere deltager i dansen, som delvist finansieres via overenskomstkroner

Af B irg itte Aabo, free lancejourna l ist og Carsten Jørgensen

Udbyttet er ikke alene, at de danser bedre end nogensinde:

”Blandt de andre dansere er der mange kolleger, som jeg aldrig

har snakket med tidligere. Det er en god oplevelse at have sam-

men, når man møder dem på gangen eller andre steder, smiler man

til hinanden på en anden måde, det er rigtig rart. Andre ser man

i arbejdsmæssige sammenhænge og runder lige de seneste trin,

inden man går i gang med et møde. Det giver en god stemning”,

konstaterer Susanne B. Nielsen.

Vild med dans-holdene løber over ti eftermiddage og rundes

af med afdansningsbal i kantinen, hvor der også er fælles middag,

inden alle danser på tværs af de normale par:

”Der er ingen konkurrence, vi får alle et diplom. Det er jo bare

for sjov. Men parrene gør alligevel meget ud af det og klæder sig

Page 7: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

kreds Øst / maj 10 / 7

Vild med dans i kantinen

Foto

: Kirste

n L

. Mad

sen

på, så tøjet matcher partnerne imellem. Det har i det hele taget

været helt suverænt, så jeg håber, det fortsætter”, siger Susanne

B. Nielsen.

Det krævede dog i begyndelsen lidt overvindelse for nogle

af parrene at danse nærmest offentligt i den glasoverdækkede

kantine, men det vænnede de sig til – og nu øver nogle af dem

også uden musik på kontorerne indimellem, fortæller Susanne B.

Nielsen:

”Nogle af os tager lige en halv time og finpudser trinene, når vi

har muligheden”.

Ledere danser ogsåTillidsmand Ulf Dahlin er også glad for at deltage på ”vild med

dans”-holdet.

”Vi danser både standarddanse som engelsk vals og quickstep og

latinamerikanske danse som jive og cha cha cha, og vi har det rig-

tig sjovt på tværs af afdelinger og funktioner. Der er også ledere

med indtil sektionschefniveau”, fortæller han.

Vild med dans-holdet er en del af Projekt Balance, som per-

sonaleforeningen sammen med virksomheden har sat i gang for

at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. I virksomheds-

overenskomsten er der afsat en pulje, som er med til at finansiere

aktiviteterne i ”projekt Balance” – eksempelvis har man haft besøg

af Chris Mc Donald og en diætist, som har holdt foredrag om sund

livsstil.

”Andre aktiviteter er en løbeskole, yoga og pilates, og det

nyeste skud på stammen er roning hos Kvik Roklub i Svanemøllen

Havn. Det er så populært, at pladserne på holdet blev fyldt op på

mindre end 24 timer”, siger Ulf Dahlin og fortsætter:

”Vi har spurgt medarbejderne, om vi fortsat skal afsætte midler

til aktiviteterne i Projekt Balance både forud for overenskomsten

i 2008 og i den forestående i 2011, og der har været stor tilslut-

ning til det”, siger han.

Tredje sæson med dans sluttede sidst i april, men Susanne B.

Nielsen, Ulf Dahlin og andre danseglade medarbejdere hos BRFkre-

dit håber, der bliver mulighed for en ny omgang dans i kantinen til

efteråret.

Page 8: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

8 / kreds Øst / maj 10

it-fusion

”First we take the north, and then we take the rest” – står der

frimodigt på de T-shirts, som blev uddelt blandt alle medarbejdere

i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Estland i den nye nordiske

fusion mellem Danmarks og Norges finansielle fællesejede it-

virksomheder.

Teksten står på et moderne vikingeskib med parabol på maste-

toppen og bemandet med kreditkort og PC-bevæbnede vikinger.

Et @ pryder stævnen i stedet for det oprindelige dragehoved og

agterstævnen udspyr ild fra en jetmotor. Der signaleres aggres-

sivitet fra et nyt nordisk firma, der vil frem i verdenen, og vi

medarbejdere vil selvfølgelig med.

Lige fra starten har der været medarbejderrepræsentanter

involveret i fusionen. Heldigvis sidder nogle af tillidsmændene i

PBS’s bestyrelse, så allerede, mens fusionen kun var en tanke, var

vi med til at tænke den. Det er utroligt vigtigt, at der er person-

sammenfald mellem de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

(MAB’er) og tillidsmandskorpset i sådanne situationer, da vi med

den baggrundsviden, som bestyrelsesarbejdet giver, kan stå langt

bedre mentalt rustede til det forestående arbejde for medarbej-

derne som tillidsmænd og samarbejdsudvalgsmedlemmer.

Positive MAB’ereVi MAB’ere var næsten fra starten meget positive over for fusio-

nen. Der er ingen tvivl om, at det europæiske marked for den slags

virksomheder, hvortil PBS hører, er ved at konsolidere sig til at

blive færre aktører på markedet.

I en verden, hvor det ellers gælder om at spise eller blive spist,

har vores virksomheder i stedet valgt at gå sammen som ligevær-

dige parter. Derved er der ingen parter i fusionen, der bør føle sig

som overtaget af de andre, og det er meget vigtigt for os. Men

når det er sagt, kan man selvfølgelig heller ikke lægge to virk-

somheder sammen til én, uden at der vil være områder i organisa-

tionen, hvor der er flest fra det ene land og omvendt, og her kan

”mindretallet” måske i nogle pressede situationer komme til at føle

når Vikinger slåsDanske PBS og norske Nordito, bestående af BBS (Bankernes Betalings Sentral) og Teller, fusionerede midt i april formelt til én fælles koncern med hjemsted i Ballerup. De nordiske banker kommer således til at arbejde meget mere sammen. Det gør medarbejdernes faglige repræsentanter også, og vi er allerede i fuld gang

Af Frank A . Olsen, Fæl lest i l l idsmand i PBS

sig ”overtaget” af ”de andre”. Der vil komme nye måder at gøre

tingene på, og al forandring møder modstand.

I bestyrelsen blev der fra et tidligt tidspunkt besluttet, at der

skal være fire bestyrelsesmedlemmer fra henholdsvis de norske

banker og de danske banker, og som følge heraf burde der så være

to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fra Norge og to fra

Danmark. Hvordan repræsentationen helt konkret skulle udmønte

sig blev aftalt i det ”Særlige ForhandlingsOrgan” (Special Negotia-

tion Body). SNG’et bestod af 13 medarbejderrepræsentanter fra

de fem lande, hvor den nye koncern har medarbejdere placeret.

Disse repræsentanter blev fundet på lidt forskellige måder. I Dan-

mark, Sverige og Finland kunne samarbejdsudvalgene vælge re-

præsentanterne, i Estland udpegedes repræsentanten af ledelsen,

mens der i Norge skulle laves et separat valg til posterne.

Tværnordisk samarbejdeSNG’et gav os de første indikationer på, hvordan det vil blive at ar-

bejde sammen på tværs af landegrænserne i Norden, og arbejdet

foregik på engelsk af hensyn til vores finske og estiske kolleger.

Selv om vi ikke alle føler os på hjemmebane i ”bad english” gik

samarbejdet helt fint, og to dage på Skodsborg Kur Hotel var nok

til, at vi fik lavet en aftale med ledelsen.

Valget af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er nært

forestående, og vi håber selvfølgelig, at pladserne i både Norge

og Danmark vil gå til tillidsmænd, så vi kan bevare den vigtige

sammenhæng mellem bestyrelsesarbejdet i virksomheden og det

faglige system.

Aftalen, som SNG’et fandt frem til, sigter også mod dannelsen

af et transnationalt samarbejdsorgan (European Works Council =

EWC). Nordiska Finansanställdas Union (NFU) stod i december for

afholdelsen af en EU-financieret workshop for medarbejderrepræ-

sentanter fra virksomheder, der enten har - eller er ved at få - et

EWC. Det var perfekt timing, og jeg deltog på den lærerige work-

shop i Stockholm for at forberede os til det kommende arbejde.

Page 9: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

kreds Øst / maj 10 / 9

”i en Verden, hVor det ellers gælder om at spise eller bliVe spist, har Vores Virk-somheder is tedet Valgt at gå sammen som ligeVærdige parter”

Foto: Lisbeth Holten

Susanne Knoblauch og Stig Vestergaard fra PBS i den T-shirt, som alle medarbejderne i den nordiske fusion har fået uddelt.

Page 10: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

10 / kreds Øst / maj 10

it-fusion

På workshoppen arbejdedes med, hvordan en god aftale kunne

se ud, og der udveksledes erfaringer fra virksomheder, der allerede

har et fungerende EWC.

Stor indsigt til fællestillidsmændSelve fusionen mellem de tre virksomheder er kørt som et projekt

med den fusionerede koncerns CEO, Rune Fjeldstad og Vice-CEO

Flemming Jensen (Tidl. CEO for PBS) ved roret. Der har været

konsulentfirmaer med til at guide processen, og der har været

nedsat styregrupper, der har skullet følge og koordinere fusionen.

I den såkaldte Steering Group Integration, har jeg, som fæl-

lestillidsmand fra PBS, deltaget med kollegaer fra henholdsvis BBS

og Teller sammen med den kommende ledelsesgruppe i den nye

koncern. Her har vi lige fra starten fået indsigt i den nye virksom-

heds strategier, synergitiltag, organisation med videre. Det har

været meget lærerigt, og jeg kan vel sige, at jeg i dag ved mere

om, hvordan den nye virksomhed vil komme til at forme sig, end

jeg nogensinde har vidst om det gamle PBS.

Fusioner fordrer, at samarbejdsudvalgene i de fusionerede

virksomheder, nedsætter et paritetisk udvalg, hvor der arbejdes

for, at fusionens virkninger for medarbejderne bliver så smertefrie

som muligt, indtil det kommende EWC kommer på plads og kan

overtage dette arbejde. Et sådant paritetisk udvalg har vi selvføl-

gelig også nedsat i den nye koncern.

Frem og tilbage er lige langt, men derfor kan man jo godt

nærme sig!

Mange fællestrækVed siden af de officielle organer vi som faglige repræsentanter

sidder i, arbejder vi også på de indre linjer med at skabe relationer

og samarbejdsstrukturer mellem de forskellige fagforeninger, der

er repræsenteret i den nye virksomhed.

Således mødtes vi fra Den Faglige Personaleforening med nogle

af de øvrige fagligt valgte indledningsvist før nedsættelsen af

SNG’et. Det årlige seminar for tillidsvalgte i personaleforeningen

blev afholdt på ”Oslobåden” med et besøg hos vores kollegaer fra

Finansforbundet i henholdsvis BBS og Teller som et vigtigt punkt

på seminarets dagsorden. Her blev vi bekræftede i, at nok er vi

forskellige, men vi har faktisk rigtig meget mere til fælles.

Her i maj måned i år kvitterer de faglige repræsentanter i BBS

ved at holde et seminar på ”Københavnerbåden” med et besøg i

PBS.

Der er ingen tvivl om, at vi sagtens kan finde måder at arbejde

sammen på i de faglige klubber, men det bliver en udfordring, at

ikke alle grene af den nye koncern har overenskomst med Finans-

forbundene i de respektive lande. I Danmark er der for eksempel

overenskomster med IDA og Dansk Metal ud over med Finansfor-

bundet, og i Sverige er det Unionen og ikke Finansforbundet, der

er overenskomst med.

Kulturer mødesDet bliver også en udfordring at arbejde sammen på tværs af

kulturforskellene i virksomhederne og i de fem forskellige lande.

Udfordringerne er heldigvis ikke blevet ignoreret, og fusionspro-

jektet har blandt andet fået lavet en kulturanalyse af virksom-

hederne. Denne viste, at på virksomhedsplan ligger BBS og PBS

meget tæt på hinanden, mens Teller skiller sig lidt ud. Dette har

baggrund i virksomhedernes forhistorie og skyldes blandt andet

også en medarbejderstab i Teller, der gennemsnitligt er cirka.10 år

yngre end i BBS og PBS.

Den Faglige Personaleforening i PBS har selv haft fokus på de

udfordringer, kulturforskellene kan give. En ting er det, at virksom-

hederne er meget ens i kulturanalysen, men noget andet er, når

mennesker mødes i dagligdagen i mødelokalet eller i projekterne,

og skal have tingene til at fungere sammen. Her kan mødekultur,

sprog og adfærd godt spille os alle et puds. Det er ikke nødven-

Tillidsmænd fra PBS og BBS på besøg hos

kollegerne i Teller

Page 11: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

kreds Øst / maj 10 / 11

digvis en hindring, men kan også bruges konstruktivt, som det

udtrykkes af forfatteren til ”Når vikinger slås”, Kirsten Weiss.

Efter at alle tillidsvalgte i PBS havde læst hendes bog, valgte vi

at have et indlæg med forfatteren på Den Faglige Personalefor-

enings årsmøde i år. Hun gav de cirka 110 fremmødte medlemmer

et meget levende, morsomt og lærerigt indblik i de udfordringer vi

kan imødese i den nye virksomhed.

Der er ingen tvivl om, at vi ”vikinger” kommer til at slås i den

kommende fremtid – visionen må imidlertid være, at vi slås på

samme side og mod et fælles mål……

”i dag Ved jeg mere om, hVordan den nye Virksomhed Vil komme til at forme sig, end jeg nogensinde har Vidst om det gamle pbs”

få mere ud af dit forbund

rådgiVning/nyheder og debat/ kontante fordele/kurser & karriere/ledige stillinger/... og meget mere

www.finansforbundet.dk

Debatter på tværs af de nordiske repræsentanter ved det Særlige For-handlings Organ

Foto: Xxxxx Xxxxxxx

Page 12: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

12 / kreds Øst / maj 10

generalforsamling

Også Kreds Øst’s generalforsamling blev ramt af vulkanudbruddet

på Island. Omkring 210 mødte op, men deltagerne fra Færøerne,

Island og Grønland nåede ikke frem til Roskilde Kongrescenter, så

de hørte ikke, hvordan kredsens formand, Laila Busted uden at

lægge fingrene imellem håndhævede håneretten over sidste gene-

ralforsamlings gæstetaler, Bjarne Jensen.

Spørgsmålet var, om krisen blot var italesat og sådan set over-

stået, som hævdet for et år siden, eller om vi fortsat oplevede

følger for fuld udblæsning. Og det gør vi, var Laila Busteds klare

udmelding.

”Krisen er ikke forbi endnu,” sagde kredsens formand.

For kollegerne har det betydet tabte job, andre job og utryghed.

Og det er ikke slut. Skælskør Bank er det tydeligste tegn på, at

krisen ikke er overstået.

”Så i kredsbestyrelsen er vi rørende enige om vores prioriteter:

Også i det kommende år vil vi have fokus på finanskrisen.. fokus på

de udfordringer, den bringer med sig,” sagde Laila Busted.

loyalitet kan Være farlig

Kredsformand Laila Busted opfordrede i sin beretning på Kreds Østs generalforsamling medarbejderne til at træde i karakter og sige fra, når det er nødvendigt.” Naturligvis er det fint at være loyal, men det dur altså ikke at tage sin arbejdsplads helt ind i blodet, at gøre den til sin familie”, sagde hun blandt andet

Af journa l ist E l i sabeth Teisen

I den forbindelse kom hun ind på statens rolle i den finansielle

sektor, behovet for overenskomst med Finansiel Stabilitet, som

efterhånden er en stor arbejdsgiver, Bankpakke 3, der vil give

Finanstilsynet udvidede magtbeføjelser og endelig ansvar. Poli-

tikernes, direktionernes, bestyrelsernes og den enkelte ansattes

ansvar. Opfordringen var at kvitte lemmingeadfærden og tage

ansvaret på sig.

Forgæves havde formanden ventet på at høre direktørerne tage

ansvar og sige undskyld, men også medarbejderne blev opfordret

til at træde i karakter og sige fra, når det var nødvendigt.

”Loyaliteten i den her branche er enormt stor. Naturligvis er det

fint at være loyal, men det dur altså ikke at tage sin arbejdsplads

helt ind i blodet, at gøre den til sin familie. Loyalitet kan være

farlig. Til daglig mærker vi den forkerte form for loyalitet, f.eks. når

vi skal finde historier til vores eget blad, Kreds Øst-bladet eller til

Finans. Selvom vi ved, at historierne er der, så er det utroligt svært

at få dem ud af folk. Til trods for, at en kritisk historie kan være

Danskrock-veteranerne Jens Rugsted og Stig Kreutzfeldt spillede op til dans efter generalfor-samlingen og middagen.

Page 13: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

kreds Øst / maj 10 / 13

Foto: Kirsten L. Madsen og Frank A

. Olsen

lige netop det, der skal til, for at få rettet op på nogle problemer.”

Et mod og en frygtløshed Laila Busted også efterlyste hos

MAB’erne. Modet til at sige fra og sige nej, selvom det er svært.

For ikke at tale om kvinderne, der også har brug for mod og frygt-

løshed, når de skal tilkæmpe sig de positioner i virksomhederne,

der gør dem mere synlige. Ikke alene for deres egen skyld, men

også for virksomhedernes.

Der var også en opfordring til tillidsmændene om at skubbe på

den nødvendige udvikling mod ligestilling.

”Så til alle jer tillidsfolk vil jeg sige: Se at få sat punktet på dags-

ordenen i SU! Og brug løngabet som udgangspunkt. I vores sektor

er løngabet jo lige så stort, som det er ulovligt.”

Ledelserne bakker ikke opFinansforbundets næstformand Michael Budolfsen sagde:

”Kreds Øst er en spændende kreds. Ikke blot er den stor, den

rummer mange forskellige virksomheder og mange typer faglig-

hed.

Han fortsatte med refleksioner over krisen, hvor Laila Busted

slap.

”Overstået eller ej. Der er i hvert fald mange, der fortsat døjer

med krisens eftervirkninger. 2009 var et hårdt år for mange

virksomheder og medarbejdere. Mere end 3000 blev fyret i vores

sektor”.

Michael Budolfsen efterlyste, at flere virksomheder havde stået

bag deres medarbejdere, da krisen kradsede værst. For det første

var ledelserne usynlige, når der kom klager over kunderådgiverne,

og når der skulle fyres, blev alle regler rask væk overtrådt. Gravi-

de, syge og svage medarbejdere blev ramt hårdt. Så Finansforbun-

det havde en stor opgave med i det mindste at hente økonomisk

kompensation til de uretmæssigt fyrede.

En trøst er det dog, at ledigheden i sektoren ikke er steget i takt

med afskedigelserne.

”Det er dygtige medarbejdere, vi har i sektoren, de bliver efter-

spurgt. Og det burde få ledelserne til at tænke sig om – og helst

tænke langsigtet. I løbet af ganske få år får vi mangel på arbejds-

kraft”, var næstformandens vurdering.

Michael Budolfsen kunne samtidig fra sine møder med medlem-

merne berette, at også de, der fortsat har job er ramte. Smer-

tegrænsen er ved at være nået. Rådgivning og kredithåndtering

trækker tænder ud. Også her kunne han ønske, at ledelserne i

højere grad støttede deres medarbejdere.

Michael Budolfsen sluttede sit indlæg med en opfordring til, at

alle giver deres bidrag til en hverveindsats, der kan gøre fælles-

skabet i Finansforbundet stort og stærkt.

”Hvis I er glade, og det kan jeg se af tilfredshedsundersøgel-

serne, at I er, så vil jeg opfordre jer til at gøre lidt reklame. Der er

mere end 4000 ikke-medlemmer i Kreds Øst. Det ville være rart,

hvis en god portion af dem kom med i folden. Ikke mindst i lyset

af, at vi nu igen står over for overenskomstforhandlinger med

arbejdsgiverne”.

ÆndringsforslagBestyrelsen havde fremsat to forslag til vedtægtsændringer.

Ændringsforslaget, der lød: Såfremt der i en virksomhed er flere

valgte tillidsmænd end antallet af delegerede efter ovennævnte

opgørelsesmetode, er alle tillidsmænd alligevel delegerede”, faldt.

Ændringsforslaget, der lød: Efter generalforsamlingen konsti-

tuerer bestyrelsen sig med op til to næstformænd, blev vedtaget

med en enkelt ændring, så det lød: Efter generalforsamlingen

konstituerer bestyrelsen sig med én til to næstformænd.

Laila Busted blev genvalgt som formand.

Ann Baldus-Kunze, BEC, og Torben Vogelius Andersen, Eik Bank,

kom ind i bestyrelsen.

Page 14: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

14 / kreds Øst / maj 10

generalforsamling

ligestillingsmand i bestyrelsen

Torben V. Andersen fra Eik Bank er ny i kredsbestyrelsen, fordi

det blandt andet giver en god sammen hæng i hele det faglige

arbejde, han er optaget af

Torben V. Andersen, Eik Bank, har været faglig aktiv i de sidste

10 år. Nu er han fællestillidsmand og sidder i bankens bestyrelse.

Længe har han kredset om kredsarbejdet, men et jurastudium

skulle lige være godt på skinner, inden der var overskud til også at

engagere sig på den front. Det er der altså nu.

”Jeg har været med på to landsmøder, hvor jeg fik et godt ind-

tryk af hele det politiske system. Det har givet mig stor lyst til at

være med i kredsbestyrelsen, blandt andet fordi det giver en god

sammenhæng i hele det fagligt arbejde”, siger Torben V. Andersen.

Som udgangspunkt er Torben V. Andersen åben for alle de poli-

tiske udfordringer, der måtte komme, men som landskabet ser ud

nu, er det ligestilling og kompetence, han mener, kræver en særlig

indsats.

”Det er jo pinligt, at vi skal bruge ressourcer på ligestilling, men

det er åbenbart nødvendigt. Men jeg synes også, det er vigtigt, at

vi i Finansforbundet ikke skændes offentligt om det. Det er åben-

bart et tema, der trigger mange, og engang imellem synes jeg, at

tonen bliver lidt betændt”.

Torben V. Andersen har særligt fokus på ligestilling og kompetenceudvikling.

Ann Baldus-Kunze er efter en pause på fem år igen med i besty-

relsesarbejdet

Ann Baldus-Kunze, BEC, er et nyt ansigt i Kreds Øst’s besty-

relsen, men en gammel rotte i faget. Fra 2000 til 2005 var hun

med i Sjællandskredsens bestyrelse. I 2001 valgte hun at flytte

arbejdsplads til Herning og nogle år senere fik hun en søn. Turen

fra Jylland til Sjælland til bestyrelsesmøderne var for heftig for

privatlivet, og derfor valgte hun at holde en pause med kredsar-

bejdet. Tillidsmand har hun været siden 2003.

”Jeg har faktisk savnet bestyrelsesarbejdet, lige siden jeg holdt

op”, siger Ann Baldus-Kunze og fortsætter:.

”Jeg kan godt lide at påvirke og være med, hvor det sker, hvor

beslutningerne bliver taget. Først og fremmest er det vigtigt for

mig at kanalisere medlemmernes interesser og problemer derind,

hvor der kan handles på dem”.

Hvis der skal sættes etiketter på ryggen af Ann Baldus-Kunze,

må der stå noget om at have fingeren på pulsen og at gå efter de

ting, der fylder.

Come baCk i kredsbestyrelsen

Ann Baldus Kunze kan lide at være med, hvor beslutningerne bliver taget.

Foto: Kirsten L. Madsen

Page 15: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

kreds Øst / maj 10 / 15

Kompetence er det andet område, der kræver en intensiv

indsats.

”Alt for mange er tilbøjelige til at glemme kompetenceudvik-

lingen i hverdagen. De har måske siddet med de samme opgaver

gennem de sidste fem år og er glade for dem. De tror, at de kan

blive siddende der, til de går på pension. Men på den måde er man

alt for udsat. Specielt i mindre organisationer kan der hurtigt blive

lavet meget om på forretningsområder og organisation, og alt

andet lige sidder man mere fast, hvis man kan omplaceres. Tingene

går så hurtigt i denne branche, at man bliver nødt til at tage ideen

om livslang læring til sig. Uddannelse er nødvendig lige til man går

på pension. Det handler om at gøre sig attraktiv for arbejdsgivere,

og det er man med brede kompetencer”, siger Torben V. Andersen.

At det er noget kredsens nye bestyrelsesmedlem tager alvorligt,

beviser det jura-studium, han kastede sig over for små seks år

siden. Det regner han med at have afsluttet om et år.

”Det hele skal jo ikke være arbejde og studium. Der er også et

liv. Derfor har jeg brugt lidt ekstra tid”, siger Torben V. Andersen.

Pia Løschenkohl, PBS:”For mig som tillidsmand er det helt

naturligt at være med og få lov til at

høre, hvad de tænker og foretager

sig i kredsbestyrelsen. Det er lidt

mere personligt at høre det af deres

egen mund end at læse det i bladet

eller på hjemmesiden. Og så synes

jeg også, det er interessant at høre,

hvad de andre medlemmer har at

sige. Hvad rører der sig hos dem?

Hvad reagerer de på”?

hVorfor deltager du på generalforsamlingen?

Malene Hansen, DLR kredit:”Jeg har tidligere været tillidsmand

og blev på et medlemsmøde opfor-

dret til at stille op som delegeret.

Der skulle nu ikke meget overtalelse

til. Noget af det vigtigste for mig er,

at det er rigtigt hyggeligt at være

sammen med kolleger og træffe så

mange nye mennesker. Og på gene-

ralforsamlingen er der så ydermere

mulighed for at være med til at

bestemme - for ikke at tale om den

gode mad og musikken”.

Thomas Larsen, Multidata:”Jeg er nyvalgt tillidsmand, så det

var oplagt for mig at tage med. Ikke

mindst fordi det er min første gene-

ralforsamling. Først og fremmest er

jeg nysgerrig, og det er rart at få et

indtryk af hvad Kreds Øst og Finans-

forbundet er for nogle størrelser”.

”Jeg har ikke særlig områder eller nicher, der optager mig. Jeg

skal først og fremmest fornemme, at det er en vigtig sag. Fx æn-

drede finanskrisen situationen fra den ene dag til den anden. Men

et kerneområde må være kommunikation.”

Og så er der lige tillidsmændene.

”Jeg har observeret, at der er kommet mere og mere fokus på

tillidsmændene, og jeg vil arbejde for, at de i hele systemet får den

opbakning, de har brug for. Det er jo meget vanskeligere at være

tillidsmand i en lille bank end i det store pengeinstitut. De når fx

ikke at oparbejde en masse erfaring inden for forskellige typer

sager, derfor har de mere behov for sparring fra sekretariatet”,

siger Ann Baldus-Kunze.

Page 16: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

16 / kreds Øst / maj 10

arrangement

1.500 mennesker tog imod Kreds Østs invitation til at overvære

Cirkus Arenas nye forestilling lørdag den 13. marts ved Bellahøj i

København. Og de fik en forrygende eftermiddag. Forestillingen

der fandt sted få dage før Cirkus Arena officielt tog hul på den nye

cirkussæson bød på et væld af flotte numre.

Seks brasilianske motorcykelartister havde verdenspremiere

på et nummer, hvor de alle samtidig kørte rundt i en meget lille

dødsdrom ”globe og Death” – men det gik heldigvis godt. Der var

flot akrobatik ved en trup kinesiske artister, sjove klovnenumre og

masser af dyr. Udover numre med elefanter, heste og hunde var

der også et dressurnummer med dromedarer, zebraer og alpakaer.

1.500 tog med kreds Øst i Cirkus

I pausen var der mulighed for at "networke" lidt med gamle og

nye kollegaer og de familiemedlemmer, som mange medlemmer af

Kreds Øst havde inviteret med. Og børnene stod i kø for at prøve

at ride på elefanter.

Cirkusforestillingen var kommet i stand, fordi kredsbestyrelsen

ønskede at stå for et arrangement, som ægtefælle eller samle-

ver og børn også kunne deltage i, og fordi man mente, at vi efter

halvandet års krise i sektoren med fyringer, overarbejde og pes-

simisme trængte til fest og glæde./ Carsten Jørgensen

Foto

: Ch

ristian W

arrer

Page 17: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

kreds Øst / maj 10 / 17

Kredsformand Laila Busted bød velkommen fra ryggen af en elefant.

Foto

: Kirste

n L

. Mad

sen

Page 18: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

18 / kreds Øst / maj 10

kommunikation

Måden vi står, går, sidder på, vores kropsholdning, ansigtsmimik og

gestikulation. Det afslører alt sammen noget om, hvem vi er, hvor

vi hører hjemme og vores status i forhold til omgivelserne.

Disse kendsgerninger blev knap 40 tillidsmænd på morsom vis

bevidste om, da de deltog i temadagen ”Styr lige dit kropssprog” i

Roskilde Kongrescenter fredag 16. april umiddelbart før kredsge-

neralforsamlingen.

Mimeren, klovnen og artisten Henrik Rasmussen demonstre-

rede hvordan hver eneste lille bevægelse har en betydning, og at

kropssproget altid er aktivt – selv når vi sover!

Fællestillidsmand Susanne Larsen fra Alm. Brand Bank beskriver

arrangementet som en god oplevelse.

”Jeg følte ikke, at der var ny vin på flasken i forhold til emnet,

men det var godt igen at blive mindet om, hvor stor betydning

kropssproget har for den måde, vi kommunikerer på. Og så var det

dejligt at komme ud til et arrangement, hvor man kunne grine. Det

trængte jeg og sikkert også andre til i forhold til en anstrengende

tid med finanskrisen”, siger Susanne Larsen.

det morsomme kropssprogKnap 40 tillidsmænd blev på underholdende vis bevidste om, hvordan kropssproget afslører os, da mimeren, klovnen og artisten Henrik Rasmussen foldede sig ud på kredsens temadag fredag 16. april

Af journa l ist Carsten Jørgensen

Foto

: Kirste

n L

. Mad

sen

Brugbart i hverdagenHenrik Rasmussen kan som Mr. Bean alias Rowan Atkinson lægge

sit ansigt i mange morsomme folder, og så kan han på overbevi-

sende facon demonstrere, hvordan kropsholdningen eksempelvis

karakteriserer teenageres adfærd.

”Det var hylende sjovt og ramte lige på kornet”, smiler Susanne

Larsen, der selv har teenagebørn.

Hun ærgrer sig over, at der ikke var flere tillidsmænd til stede på

temadagen.

”Det var lidt skuffende, at vi ikke var flere end 35-40 stykker.

Men som tillidsmand har man selvfølgelig travlt og er nødt til at

prioritere hårdt mellem sine gøremål. Jeg er dog glad for, at jeg

deltog”, siger Susanne Larsen.

Og så er hun glad for, at deltagerne blot fik et par papirer med de

vigtigste pointer om kropssprog med sig hjem.

”Det gør, at jeg nemmere vil tage det frem i dagligdagen end hvis

jeg fik en mappe, som havnede på hylden”, siger hun.

Henrik Rasmussen demonstrerer, hvordan man kan udtrykke sig med benet et usæd-vanligt sted.

Page 19: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

kreds Øst / maj 10 / 19

Kender du det, du er endelig nået til det tidspunkt, hvor det er

dig der skal fejres, du fylder rundt eller har 25 års jubilæum.

Firmaet holder en reception for dig, men der kommer ikke rigtig

nogen.

Så står man der og tænker på alle de gange, hvor man selv har

tænkt, åh det betyder da ikke noget om jeg kommer, det opda-

ger hun nok ikke!!

Jo, det gør hun og hun bliver ked af det, når der ikke kommer

nogen, som lige har taget sig den tid, det ta’r at gå ind drikke en

øl og sige tillykke til den person, der bliver holdt fest for.

Jeg talte med en kollega, der lige havde holdt 25 års jubilæum,

og hun sagde: ” Jeg troede egentlig ikke jeg ville lægge mærke til

hvem der kommer og hvem der ikke kommer, men det gør man

sandelig”.

Pludselig opdager man, at der er personer, man egentlig ikke

lægger mærke til i dagligdagen, der er så betænksomme, at de

lige smutter ind og hilser, og man er dem evigt taknemmelige.

Og modsat dem, man helt sikkert regnede med ville komme,

dem så jeg ikke noget til - det var meget skuffende.

kort nyt

Så husk næste gang en kollega holder reception, kig lige ind, det

ta’r kun 10 minutter, og du har glædet en kollega. Klap dig selv

på skulderen og smut så hjem til ungerne./ Kirsten L. Madsen

det betyder da ikke noget hvis jeg ikke kommer

Bestyrelsen i Kreds Øst efter generalfor-samlingen. Fra venstre mod højre: Michael Samuelsen, Laila Bu-sted, Ann Baldus-Kun-ze, Kirsten L. Madsen, Dan Hansen, Torben Vogelius Andersen, Frank A. Olsen, John Skafte, Kate Maki-enok, Ulf Dahlin, Tanja Bregninge Itenov, Oluf Nielsen og Niels Anton Nielsen.Kenneth Samuelsen var fraværende ved det møde, hvor bil-ledet blev taget.

den nye kredsbestyrelse

Page 20: Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2010

Svær Sudoku

Let Sudoku

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks

med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9

Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er

løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 17. juni 2010 til:

[email protected] eller

Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Vindere

De to vindere fra

marts-bladet:

Susanne Jensen,Skandinaviska Enskilda Banken

Karsten Gammel-gaard, Skælskør Bank

Hjertelig tillykke til

vinderne, Præmierne

er fremsendt.

9 2 66 5 7 1 2

3 1 55 9 6

3 9 2 73 8 9

3 8 6 4 79 1 5 3 8

5 4 9

7 2 68 2 3

9 4 55 6 1

3 1 4 65 4 8

7 1 2 9 2 8

2 5 6