PLF-bladet nr.1 - 2004

Leder

Februar 2004 PLF - Bladet •

I dette nummer:

Nyt fra bestyrelsen 2

Tema 3

Børnetinget 7

PLF temaaften 7

Høringssvar 8

Kalender 9

Økonomistyring 10

Partshørning 12

Så kom vi ind i et nyt år. Et år der efter alt at dømme kan blive meget afgørende for, hvordan udviklingen på plejefamilieområdet vil blive i en lang årrække frem.

Kommunernes Landsforening har udarbejdet en ny Familieplejehånd-bog, som efter alt at dømme kom-mer i sin endelige form inden for den næste måned. PLF har haft håndbogen i høring og du vil inde i blandet kunne læse uddrag af vores høringssvar til KL. Hele hørings-svaret kan læses på www.plejefamilierne.dk

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en konkret sag udtalt, at mini-steriet ikke mener en plejefamilie er omfattet af forvaltningslovens høringsregler, hvis en kommune vælger at hjemtage et barn eller træffe afgørelse om anden place-ring. KL har valgt at tolke ministe-riets svar som om en plejefamilie ikke er ansat i en kommune, men udelukkende en kontraktindehaver.

Endelig har Socialministeren ud-stedt vejledning ”Redskaber til sty-ring af indsatsen vedrørende udsat-te børn og unge”. Heri hedder det

blandt andet, at kommunerne kan anvende revisitering som et over-ordnet værktøj når udgifterne skal rammestyres. Videre hedder det dog, at der ikke må revisiteres af økonomiske årsager alene.

Såvel KL’s håndbog, Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse og Socialministeriets vejledning tegner et billede, hvor man har svært ved at se visioner og udvikling omkring indsatsen overfor de truede børn og unge og os, der som plejefamilier prøver at skabe et liv for dem.

Der vil i den kommende tid være behov for en stor indsats fra pleje-familiernes og PLF’s side, hvis der stadig skal kunne bevares kvalitet i anbringelserne.

Vi må spændt se på, hvordan kom-munerne som anbringende myndig-hed har tænkt sig at reagere. De har et stort ansvar.

Ny bestyrelse Efter Plejefamiliernes Landsforenings generalfor-samling den 18. november 2003, har bestyrelsen konstitueret sig på følgende måde:

Formand Jens Vegge Bjørck Næstformand Thomas Damkjær Petersen Sekretær Linda Heim Kasserer Marianne List Bladredaktør Hanne Niemann Suppleant Finn Riber Rasmussen Bladudvalg Hanne Niemann og Marianne List (udvalget er åbent for nye medlem mer)

Arbejdsgrupper Plejefamiliernes Landsforening har også en arbejds-gruppe, der bl.a. trykker breve, pjecer, bladet og planlægger tema- og infoaftner samt sender informa-tioner ud til foreningens medlemmer osv. Lige nu er der 6 medlemmer i arbejdsgruppen, der mødes et par timer en formiddag hver uge.

Det er sjældent at alle 6 medlemmer i arbejdsgrup-pen kan mødes samme dag, derfor skrives der referat efter hvert møde, så de medlemmer der ikke kunne deltage i mødet ved hvilke arbejdsopgaver gruppen

har nået og orienteres om nye aftaler osv. Arbejds-gruppen er åben for nye medlemmer, så hvis du har tid og lyst, er du meget velkommen til at kontakte Linda Heim eller Hanne Niemann og høre hvornår det næste møde i arbejdsgruppen er. Arbejdsgruppen er også åben over for ideer og forslag, der kan være til gavn for alle.

Marianne List der bor i Sønderjylland er meget inte-resseret i at starte en arbejdsgruppe der, så hvis der er medlemmer i Jylland, der er interesseret i at være med i en arbejdsgruppe, så kontakt Marianne List på tlf. 74 61 84 00 eller på mail [email protected]

Så kan vi fortælle at siden sidste PLF-blad udkom, har Plejefamiliernes Landsforening fået flere nye medlemmer, dem vil vi meget gerne byde velkom-men.

Nyt fra bestyrelsen

Side 2 PLF – bladet

Opstart af arbejdsgruppe

i Jylland

Foråret er på vej

Tema – tavshedspligt

Side 3 PLF - Bladet

Viden om tavshedspligten efterlyses Efter at der er flere plejefamilier, der har udtrykt at de føler sig usikre på hvordan de skal forholde sig til tavshedspligten, har redaktionen valgt, at dette blads tema skal handle om plejefamiliens tavshedspligt.

I første afsnit skriver vi generelt om tavshedspligten, så har vi spurgt Familieplejen Danmark, om hvordan de informerer kommende plejeforældre om tavsheds-

pligten, familieplejekonsulent Anny Hauch har skre-vet et fint indlæg om hvordan Familieplejen i Vejle og Ribe informerer deres kommende plejefamilier om tavshedspligten. Til slut har Finn Rieber Ras-mussen skrevet et indlæg om tavshedspligten – ”den turbulente pligt”.

Almindelige regler efter straffeloven For plejefamilier gælder de almindelige regler i straffe- og forvaltningsloven om tavshedspligt og vi-deregivelse af oplysninger. Samtidig med at vi har tavshedspligt har vi som plejefamilie også oplys-nings- eller underretningspligt. Men i dette tema er det tavshedspligten, der er omdrejningspunktet.

Som plejefamilie kan vi ikke undgå at komme i be-siddelse af meget personlige og fortrolige oplysnin-ger om plejebarnet og barnets familie. Et brud på tavshedspligten kan ende med en bøde eller at god-kendelsen til at være plejefamilie bliver trukket tilba-ge.

Tavshedspligten omfatter fortrolige oplysninger så-som race, religion, helbredsmæssige forhold, væ-sentlige sociale problemer som f.eks. misbrugspro-blemer og lignende, samt seksuelle og strafbare for-hold.

Vi skal som plejefamilie vide, at der er grænser for hvilke fortrolige og private oplysninger om plejebar-net og dets familie vi må videregive.

Tavshedspligten gælder således over for plejebarnets daginstitution, skole, tandlæge osv.

Tavshedspligten gælder også, når plejefamilien sid-der i supervisions- og netværksgrupper. Her må vi ikke tale direkte om plejebarnets problemer eller nævne forældrenes identitet, det skal være i en ano-nymiseret form. Når vi sidder i supervisions- og net-værksgrupper, vil det være en fordel, at løfte emner-ne til generelle problemstillinger, så vi ikke sidder og diskuterer enkeltsager.

Spørgsmålet er om reglerne om tavshedspligt er så omfattende, at den der har plejeforholdet reelt ikke må diskutere plejebarnets problemer med sin ægte-

fælle?

Tavshedspligten bortfalder ikke Tavshedspligten bortfalder ikke selvom plejeforhol-det ophører eller når vi stopper med at arbejde som plejefamilie.

Vores råd er, når I som plejefamilie er i tvivl med hensyn til tavshedspligt, så indhent samtykke hos plejebarnets forældre, det er dem der skal give pleje-familien lov til at videregive oplysninger om dem og deres barn. Hvis det er muligt så få samtyk- ket skriftligt.

Eller kontakt den anbringende kommune og hør, hvad de råder jer til. Det er den anbringende kommune der er beslutningsan-svarlig i plejebarnet sag.

Når plejebarnet er fyldt 15 år eller før hvis plejebarnet er ”modent” til det, bør plejebarnet efter vores me- ning godkende de oplysninger som plejefamilien videregiver om plejebarnet f.eks. hvis plejebarnet har haft et svært samvær med sine forældre og vi som plejefamilie mener, at det bør sagsbehandler el-ler familieplejekonsulent orienteres om, så spørg det unge plejebarn først om det i orden at vi videregiver oplysningerne, selvfølgelig under hensyntagen til vores oplysningspligt.

Tavshedspligten kan også overtrædes skriftlig, både i det vi som plejefamilier skriver om plejebarnet og dets familie, men også på den måde vi opbevarer fortrolige dokumenter om plejebarnet og dets familie f.eks. indberetninger og handleplanen.

Opbevaring af dokumenter Endvidere er det vigtigt ikke at opbevare skrivelser om barnet på computeren. Vi anbefaler at de slettes, eller at vi altid sikre os at computeren er sikret mod ubudne gæster (hackere) og virusopdateres dagligt, så vores filer ikke spredes med en virus.

Svær balancegang Tavshedspligten er til for plejebarnet og dets familie. Det tjener f.eks. ikke naboer, plejefamiliens venner

eller andre uvedkommende at vide, hvorfor plejebar-net er anbragt. Hvis plejebarnet er anbragt pga. van-røgt, misbrugsproblemer eller incest kan det på læn-gere sigt skade både barnet og dets familie at uved-kommende er bekendt med plejebarnets baggrund.

En unaturlig lukkethed omkring barnets situation kan samtidig give barnet en oplevelse af ligegyldig-hed og måske ensomhedsfølelse. Det er en svær ba-lancegang, men for at sikre barnet må vi tage det bedst mulige hensyn i hvert enkelt tilfælde.

Plejeforældres tavshedspligt.


Egne børn har selvfølgelig også

tavshedspligt!

Tema – tavshedspligt ..fortsat fra side 3

Af Anny Hauch

Plejeforældre har tavshedspligt som offentligt ansat. Jvf. forvaltningslovens § 27 og straffelovens § 152.

På Familieplejens informationsaften som ligger for-ud for en forundersøgelse og plejeforældreuddannel-sen bruger jeg tid på at informere om tavshedspligt og kommer herunder ind på tavshedspligten set i re-lation til følgende områder:

Familie, venner og naboer. Plejeforældres tavshedspligt i ”hjemmet” i forhold til familie, venner og naboer. Plejefamiliens egnes børns tavshedspligt. Tavshedspligt i kollegiale sam-menhænge. Tavshedspligt/oplysningspligt i forhold til samarbejdsparter.

I det nye materiale som er udarbejdet til plejeforæl-dreuddannelsen er tavshedspligten blot nævnt og den kan tages op som et tema, eller man kan vælge at la-de den ligge og blot nævne den.

I vores vejledning af plejeforældre foreslår vi, at de omtaler plejebarnets forhold meget neutralt. F.eks. ”Michael er i pleje hos os, fordi hans forældre har al-vorlige problemer”. ”Michael har det svært i skolen og har brug for, at vi støtter ham meget for at få le-gekammerater” ”Michael har haft nogle oplevelser i sit liv indtil nu, som gør at vi må tage nogle specielle hensyn til ham” osv.

Vort råd til plejeforældre er, at de skal være åbne omkring, at de er bundet af tavshedspligt. At forklare

familie og naboer, at det er ikke er, fordi de vil være hemmelighedsfulde eller mystiske, at de ikke kan fortælle om et plejebarn eller dets baggrund, men fordi det er deres ansættelsesvilkår.

Egne børns tavshedspligt. Et specielt problem er plejeforældrenes egne børn. De er ikke bundet af tavshedspligt. Børnene vil i for-skellige situationer overhøre diskussioner og blive involveret i situationer omkring plejebarnet, som set fra en voksens synsvinkel er belagt med tavsheds-pligt. Vi forventer af vores plejeforældre, at de taler meget med deres børn om, hvad der sker i hjemmet, og også gør det klart, at de har en forventning til at det, der bliver talt om hjemme omkring et plejebarn er noget, man holder indenfor hjemmets vægge. Det-te kræver så til gengæld, at der er en god tilsynsfø-rende, som kan tale med hele familien om deres di-lemmaer.


Tema – tavshedspligt

Tavshedspligt i kollegiale sammen-hænge Arbejdet som plejefamilie er ensomt og i det daglige har man ingen kolleger, som man kan drøfte små og store problemer med, det er et behov og også en be-tingelse for udvikling i arbejdet at man kan drøfte de ting, man støder på med både ligestillede og supervi-sorer.

Omgang med tavshedspligten i disse sammenhænge er vanskelig. Jeg tror ikke, man kan tilgodese både overholdelsen af tavshedspligten i rendyrket form samtidig med, at man tilgodeser dette behov.

I Familieplejen for Vejle og Ribe amter har vi aftalt nogle spilleregler omkring omgang med tavsheds-pligten i disse sammenhænge.

I kursussammenhænge og i ERFA-grupper, hvor deltagerkredsen kan være stor og tilfældigt sammen-sat opfordrer vi plejeforældre til at omtale deres pro-blemer omkring forældre og plejebørn i overordnede og generelle vendinger.

I sluttede supervisionsgrupper, hvor plejeforældre er

sammen for på personligt og individuelt plan at ar-bejde med dilemmaer og problemer i egen plejefami-lier, taler vi om en kollektiv tavshedspligt. Vi sam-menligner med den tavshedspligt, som andre offent-lige ansatte har, når vi i kollegiale og supervisions-mæssige sammenhænge fremlægger sager. I øvrigt gælder også her, at man kun skal oplyse så meget at problemet/ dilemmaet bliver belyst.

Tavshedspligt/oplysningspligt i for-hold til samarbejdsparter. Plejeforældre må og skal, i det omfang det skønnes nødvendigt for at forstå plejebarnets reaktioner, dis-kutere barnets baggrund og reaktioner med dem, der professionelt beskæftiger sig med plejebarnet.

Plejeforældre har oplysningspligt i forhold til den kommunale myndighed (familieplejekonsulent/sagsbehandler) omkring forhold som er af betydning for at kunne vurdere barnets forhold og behovet for hjælpeindsats. Anny Hauch

..fortsat fra side 4


I dette indlæg bliver der ikke foretaget nogen form for juridiske vurderinger omkring tavshedspligten, men jeg vil forsøge at beskrive den de problematik-ker vi som plejeforældre kan komme ud for i vores dagligdag som plejeforældre.

Alle ”offentlige” voksne personer omkring plejebørn har tavshedspligt, det være sig familieplejekonsulen-ter, psykologer, sagsbehandlere, pædagoger, skole-lærere, støttepersoner og familiemedlemmer til ple-jefamilien.

Hvem der ikke juridisk set har tavshedspligt er pleje-barnet, deres skolekammerater, idrætskammerater, øvrige voksne omkring plejebarnet, det være sig na-boer, biologiske familiemedlemmer, idrætsledere mm.

Plejebørn er naturligvis meget forskellige af natur men som fællesnævner er de ofte meget beviste om deres situation som barn anbragt i en plejefamilie.

At de ikke offentlige personer både voksne og børn omkring et plejebarn ikke har tavshedspligt kan i dagligdagen skabe nogle meget svære situationer, hvor plejefamiliens diplomatiske evner bliver sat på store opgaver især hvis plejebarnet er anbragt i nær-miljøet.

Det er ikke ualmindeligt, at et plejebarn åbner sig og betror sig til kammerater og andre voksne med me-get delikate oplysninger om biologiske familiefor-hold eller årsag til at det er anbragt, kammeraterne og de øvrige voksne bliver ofte meget chokeret over disse fortrolige oplysninger fra plejebarnet, oplys-ninger som svarer til den virkelighed barnet kender, men kender plejebarnet den virkelige årsag til an-bringelsen?, desværre ikke.

Det er noget at et dilemma for plejeforældre og øvri-ge familiemedlemmer til plejefamilien at blive kon-fronteret med skrøbelige og halvvejs sande fortrolig-heder ” ude i byen ” ofte i forsamlinger eller i det lo-kale supermarked af velmenende mennesker som vil høre nærmere om ” det de har hørt, for der må jo væ-re noget om det ”. Vi er i den situation at vi ikke kan tillade kommentere den aktuelle historie uden at overtræde vores tavshedspligt, vi kommer ofte nær-mest til at virke afvisende og det kan give yderligere næring til en forsat ekspanderende sladder og der-med bidrage til miskredit af vores arbejde som pleje-forældre. Tavshedspligten er reelt set kun gældende for dem der kender sandheden, og ikke gældende for dem som ikke kender sandheden, de har lige som pressen, frie hænder.

TAVSHEDSPLIGTEN ! ( dem der har og dem der ikke har ) ”Den turbulente pligt” Af: Finn Riber Rasmussen Om Kæret 8 2800 Lyngby

Hjemmeside for plejebørn ”Da jeg var 2½ år, kom jeg på weekend hos dem, der nu er min plejefamilie, og så da jeg var 7 år, kom jeg til at bo her fast, og da blev jeg ked af, at jeg skulle væk fra min mor, men det er der jo ikke noget at gø-re ved.”

Sådan skriver en 12-årig dreng på Familieplejen Danmarks nye hjemmeside for nuværende og tidli-gere plejebørn. Hjemmesiden www.boernetinget.dk giver børnene og de unge mulighed for at fortælle både hinanden og omverdenen (politikere, eksperter og behandlere), hvad de mener om så forskellige ting

som: Ensomhed, skænderier med forældre og pleje-forældre, om at høre til to steder, om hvem der skal træffe de store beslutninger og om forskellen på at bo i plejefamilie og døgninstitution.

Hjemmesiden er en del af projekt Børnetinget, der er støttet af Egmont Fonden, og den kører i første om-gang i ti uger. Siden er for alle plejebørn.

Fortæl et plejebarn om www.boernetinget.dk!

Til PLF’s generalforsamling den 18. november 2003 efterlyste en plejemor kurser /temadage om plejefamiliens egne børn. Så den 29. januar holdt PLF en temaaften på Islev bibliotek med emnet ”Plejefamiliens egne børn”.

Familieplejen i Holbæk havde givet PLF lov til at vise deres film ”De loyale børn”, en film hvor bør-nene fra 3 plejefamilier fortæller om deres oplevel-ser og følelser med at vokse op med plejebørn og det at skulle dele sin far, mor og måske søskende med et eller flere plejebørn. En stærk film, der gav stof til eftertanke, men også stof til aftens debat og erfaringsudveksling.

Under aftens debat fandt vi frem til, at mange af vores egne børn og børnebørn kunne have glæde af at se filmen ”De loyale børn” og møde andre børn, der vokser op med plejebørn. Derfor har vi beslut-tet at holde en temaaften for plejefamiliers egne børn i løbet af dette forår. I vil høre nærmere om dette arrangement.

En plejemor fortalte, at ”Familiehøjskolen Skær-gården” holder sommerkurser for plejefamilier, de-res børn og plejebørn. Skærgården berører også emnet ”plejefamiliens egne børn” i løbet af den uge

som kurset varer. Læs mere på www.familiehojskolen.dk.

Selvom aftens emne var plejefamiliens egne børn, endte det flere gange med at vi sad og diskuterede områder eller oplevelser, der generelt kan være svære for plejebørnene som f.eks. plejebørns skole-gang osv. Der kom litteraturforslag frem der handler om ple-jefamiliens egne børn:

”Kærlighed og næste kærlighed”. Om leveforhol-dene for plejefamiliens egne børn. Udgivet af Fa-milieplejen i Danmark.

Stine Lilholt’s 4 bøger:

”Glasbarn” - en bog om et plejebarn. ”Perlestøv” – en fortælling om en livsbog. ”Ønskeblod” – et plejebarns dagbog. ”Spejlvendt” – en bog om plejefamiliens eget barn. ”Et andet liv” af Susanne Robak og Illona Skriver. ”Wonderland” af Vibeke Marx.

PLF-temaaften d. 29. januar 2004

Børnetinget – anbragte børns stemme


Som nævnt i lederen fik vi KL’s nye Familiepleje-håndbog til høring. Nedenfor kan du læse forenin-gens indledende bemærkninger til håndbogen:

Vi har med tak modtaget Deres udkast til ”Familieplejehåndbog” med henblik på at kunne bidrage med Plejefamiliernes Landsforenings (PLF’s) kommentarer.

Da håndbogen er omfangsrig og spænder over man-ge emneområder indenfor familieplejen, har vi valgt at give vores kommentarer kapitel for kapitel. Det er vores håb, at vi på den måde kan gøre vores kom-mentarer let tilgængelige og anvendelige for KL i det videre arbejde. Vi vil imidlertid gerne indledningsvis gøre rede for nogle af PLF’s grundsynspunkter. Det er PLF’s øn-ske at en familieplejehåndbog skal skabe grundlag for, at der kan skabes gode og rummelige aftaler om plejeforhold, der med udgangspunkt i det enkelte barns behov skaber ordentlige vilkår for såvel pleje-barnet som plejefamilien. Det er kun muligt at være en rummelig plejefamilie med overskud til plejebar-

net og dets baggrund, hvis de vilkår man arbejder under er ordentlige. PLF betragter plejefamilier som lønmodtagere, om-fattet af ferieloven og med behov for nogle ordentli-ge vilkår at udføre arbejdet under. Det gælder såvel aflønning som øvrige ansættelsesvilkår. Det er PLF’s holdning, at aflønningen af arbejdet som plejefamilie skal være på et fornuftigt niveau og afspejle lønudviklingen i det omkringliggende samfund. PLF mener ikke en plejefamiliehåndbog bør indeholde anbefalinger om maksimal løn til ple-jefamilier. PLF mener som udgangspunkt ikke, at plejelønnen bør kunne nedsættes under et plejefor-hold Som nævnt er plejefamilier omfattet af ferieloven og selv om det er PLF’s anbefaling, at plejebarnet er i plejefamilien også under ferie, ser vi ingen grund til at den familieplejer, der har optjent ret til frihed og løn i forbindelse med ferie skal give afkald på begge dele, blot for at se ens retmæssigt optjente feriepen-ge blive indbetalt til arbejdsmarkedets feriefond. Endelig mener vi, at plejefamilier har ret til rimelige opsigelsesvarsler, svarende til hvad andre offentlige ansatte har i henhold til funktionærloven, og en for-nuftig pensionsordning. Når alt dette er sagt, så ser PLF i KL’s nye håndbog mange positive elementer, der kan danne grundlag for, at de anbringende kommuner og de enkelte ple-jefamilier kan indgå aftaler, som både tilgodeser plejebørnene og giver plejefamilierne ordentlige vil-kår.

Hele høringssvaret til KL kan ses på hjemmesiden www.plejefamilierne.dk

Høringssvar til Kommunernes Landsforening


Det er kun muligt at være en rummelig plejefamilie med overskud til plejebarnet og

dets baggrund, hvis de vilkår man arbejder under

er ordentlige.

Nedsættelse af kontingent! PLF besluttede på generalforsamlingen den 18. november 2003 at ændre kontingent, så der med virkning fra 1. januar 2004 betales kontingent som enkeltperson. Prisen pr. enkeltperson blev sat til kr. 100 om måneden.

HUSK altid medlemsnummer når du betaler!!

BG Bank

Reg.nr. 1532 kt.nr. 10019265

Kalenderen


Torsdag d. 26. februar PLF’s bestyrelse holder møde fra 17.00 – 21.00.

Fredag d. 27. februar kl. 13.30 Heinild-eftermiddag på Rigshospitalet i auditorium 2, hvor konsulent Kit Broholm kommer og fortæller om ”Unge drikker for meget – og hvad så?”. Der er fri adgang.

Fredag d. 27. februar ”Anbringelse af børn”. Senior forsker Tine Egelund fra Socialforsknings Instituttet fortæller fra kl. 13.00 – 17.00 om hvad ved vi om anbringelsers betydning for børns liv og udvikling? Læs mere på www.familieprojektet.dk. Tilmelding er nødvendigt på tlf. 35 82 82 0l. Pris 50 kr.

Fredag d. 26. marts Heinild-eftermiddag på Rigs-hospitalet i auditorium 2 med emnet Barndoms-

hjemmene ”De blå huse”. Barndomshjemmene er et tilbud om kontinuerlig anbringelse i hele barn-dommen for børn der vurderes at have behov for dette og som ikke kan anbringes i familiepleje. Ud-viklingskonsulent Fanny Øster fra ”Ungdommens Vel” kommer og fortæller om ideen med at skabe et ”hjem” for børnene i De blå huse.

Tirsdag d. 30. marts bestyrelsesmøde i PLF fra 17.00 – 21.00.

Onsdag d. 21. april kl. 10.00 formiddagsmøde for plejefamilier hos Marianne List i Løjt Kirkeby, Sønderjylland. Kom til kollegial samvær og erfa-ringsudveksling. Ring og hør nærmere på tlf. 74 61 84 00. Email: [email protected]

Torsdag d. 29. april bestyrelsesmøde i PLF fra kl. 17.00 – 21.00.

Fredag d. 30. april Heinild-eftermiddag på Rigs-hospitalet i auditorium 2. Familieterapeut Birgitte Gyllenborg og socialrådgiver Søren Bjarnø kom-mer og fortæller om et fireårigt projekt ”Viktoria – familie & arbejde” om metoden praktisk koordi-neret familiebehandling i opdateret form.

Torsdag d. 27. maj bestyrelsesmøde i PLF fra kl. 17.00 – 21.00.

PLF sommercamp i uge 28

Der afholdes PLF sommercamp i uge 28, som ligger fra den 3. til 10. juli for foreningens medlemmer med plejebørn og egne biologiske børn.

Årets sommercamp vil blive holdt i ”Det røde hus” som ligger i Småland i Sverige. Der er plads til i alt 40 personer, og det vil blive efter ”først til mølle” princippet.

Vi forventer på nuværende tidspunkt, at prisen for en uge med overnatning og mad bliver 950 kr. pr. person. Man sørger selv for transport, der er ca. 280 km. fra Øresundsbroen.

Nærmere information følger. I vil kunne se stedet ved at gå ind på www.fritidsnatur.dk

Økonomistyring af anbringelsesområdet ved revisitering.


Af Marianne List bestyrelsesmedlem i Plejefamiliernes Landsforening Den 15. december 2003 er der udsendt en ny vejled-ning til samtlige KL-kommuner fra Socialministeri-et.

Se hele vejledningen på www.kl.dk under børn, un-ge, kultur og fritid

Redskaber til styring af indsatsen vedrørende ud-satte børn og unge

Socialministeriet har sammen med KL lovet kom-munerne at hjælpe dem med, hvordan de skal styre udgiften forbundet med udsatte børn og unge.

Socialministeriet anbefaler en forbedret økonomisk og faglig styring af området med henblik på at vælge det bedste og billigste relevante tilbud i hvert enkelt tilfælde.

Hvordan det bliver muligt at finde frem til de bedste og billigste tilbud og de metoder og retningslinjer der skal anvendes, overlades til kommunalbestyrel-serne. Det understreges dog at serviceloven skal overholdes.

Et eksempel fra skrivelsen på hvordan det anbefales at man evt. kan spare:

Kommunerne er ofte forpligtet til en indsats i henhold til serviceloven, men der er også opga-ver, som kommunerne kan vælge at løfte, selv om de ikke er forpligtet hertil. Med andre ord står kommunerne over for en række ”kan”- og ”skal”-opgaver. Det ligger i ordene, at kommunerne er frit stillede, når det kommer til indholdet og om-fanget af de ”kan”-opgaver, de påtager sig, mens de er forpligtede til en indsats på ”skal”-opgaverne. Hvilke metoder, der skal prioriteres i ”skal”-opgaverne, bestemmes af kommunalbesty-relsen

Der lægges op til økonomisk ansvarlighed hele året. Bliver man i kommunerne opmærksomme på, at det giver problemer sidst på året, kan man justere de ge-nerelle retningslinjer. Det kan få betydning for igangsættelse af nye foranstaltninger. På de igangsat-te foranstaltninger, anbefales der i vejledningen, at der foretages en revisitering

Revisitering kan anvendes som overordnet værk-støj, når udgifterne skal rammestyres. Hvis børn og unge revisiteres, skal det ske ud fra en indivi-duel socialfaglig vurdering – økonomi indgår så-ledes kun som et element blandt mange i denne vurdering. Der må ikke revisiteres af økonomiske årsager alene.

Det må ikke være af økonomiske årsager alene, står der! Men samtidig skriver man at

”Kommunerne kan anvende revisitering som et overordnet værktøj, når udgifterne skal ramme-styres”.

I servicelovens bestemmelser står der, at der ved en anbringelse skal udarbejdes en handleplan, heraf fremgår formålet med anbringelsen mv. Planen skal revideres senest 3 måneder efter anbringelsen og igen hvert halve år.

Det fremgår tydeligt af serviceloven hvordan der skal følges op på en iværksat foranstaltning, det er kommunerne forpligtigede til. Det er en ”skal”-opgave. Det kan så være lidt svært at forstå hvad den anbefalede revisitering skal bruges til, hvis ikke for-målet er af økonomiske årsager. Hvordan kan det be-grundes ud fra serviceloven?

Men som plejemor gennem mange år, er det ikke svært at forstå. Det betyder, at nu skal konsulenterne og sagsbehandlerne igen gennemgå alle anbringel-serne og slå ned på udgifter som de lokalt valgte by-rådsmedlemmer ikke længere, af økonomiske årsa-ger, finder relevante herunder bl.a. også plejefamili-ernes løn.

Vi har set det før, man ansætter familier på vilkår man er enige om og af økonomiske årsager blive konsulenterne sendt ud med det dårlige budskab. ”Vi finder ikke længere dit arbejde er så meget værd, du sættes ned!” Vi bliver ramt, ikke mange vil kunne ta-

(Fortsættes på side 11)

I servicelovens bestemmelser står der, at der ved en

anbringelse skal udarbejdes en handleplan

Økonomistyring af anbringelsesområdet ved revisitering.


ge konsekvensen og sige barnet op. Der opstår store diskussioner og det kan være svært at bevare den po-sitive indgang til arbejdet som plejeforældre. Pleje-forælderen kan blive nødsaget til at tage ekstra arbej-de, for at sikre familiens økonomiske situation. Må-ske var det ikke lige den uro barnet havde brug for, det var måske netop roen i familien barnet profitere-de af. Det har desværre også vist sig gennem tiderne, at kunne have store konsekvenser for plejebarnets fortsatte anbringelse i familien.

En anden stor bekymring denne vejledning giver an-ledning til, er den at det klart fremgår af vejlednin-gen, at det er op til kommunalbestyrelserne at udar-bejde retningslinjer for indsatsen overfor de udsatte børn og unge.

En kommunalbestyrelse består af gode mennesker valgt på demokratisk vis, men det er en stor opgave at give bankmanden, landmanden, politimanden, postbudet og hvad baggrunde de forskellige ellers er

valgt ind med. De har ikke forudsætninger for at kunne udstikke retningslinjer for dette meget føl-somme område. Politikere vil gerne i deres byråds-periode gøre sig bemærkede og måske sætte præg på bybilledet med nogle forandringer, så de kan blive husket ved næste valg. Der er ikke stemmer i udsatte børn og unge og deres forældre. Som oftest kender politikerne slet ikke til området når de bliver valgt. Der vil altid være børn og familier, der har brug for hjælp, det er trist at kvaliteten af denne hjælp skal være afhængig af parti farve.

Der er efterhånden skrevet meget om anbringelses-området, der er lavet undersøgelser, der er skrevet bøger hvor tidligere anbragte giver udtryk for hvad der ikke virker. Og alligevel overlades dette store an-svar til kommunalbestyrelserne

Hvor er intentionerne om at give dette område et fagligt løft, der kommer de anbragte børn og deres familier til gode?

(Fortsat fra side 10)

Marianne List bestyrelsesmedlem i Plejefamiliernes Landsforening

Vi skulle nu ikke længere være omfattet af partshø-ringen efter forvaltningsloven § 19. Det fremgår af en artikel som kan læses på Familieplejen Danmarks hjemmeside, under Nyheder.

Det betyder, at når vi bliver afskediget, er kommu-nen ikke forpligtiget til at tage en snak med os om forløb/indhold af vores kontraktlige forhold.

Når jeg gennem årene har oplevet plejefamilier bli-ve opsagt og børnene nærmest er blevet tvangsfjer-nede fra plejefamilien, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om en partshøring overhovedet ville have hjulpet disse familier.

Plejefamilierne har måske ikke været egnede til de svære opgaver de er blevet stillet overfor, eller har tilsynet været mangelfuldt eller slet ikke eksisteret. Jeg har oplevet plejefamilier som har bedt om hjælp, men ikke fået det. Plejefamilier som har stået alene med svære problemstillinger, som de slet ikke har kunnet magte. Én ting er dog fælles for dem alle er, at de har haft svært ved at komme videre ovenpå en så voldsom oplevelse. Det være sig med at finde andet arbejde, men også at de føler at de er blevet blacklistede som plejefamilie, uden at kunne få en ordentlig begrundelse, men oplever at de ikke bliver tilbudt nye børn.

Så spørgsmålet kunne være om vi reelt har haft no-get vi er blevet frataget?

Det er ikke det at man mister sit job, nej det at man føler at man er blevet kasseret som menneske. Når vi som plejeforældre går ind i et arbejde med et ple-jebarn, så går vi ind i det, ikke kun med os selv, men med hele vores familie. Det eneste og bedste værk-tøj vi har, er os selv, med hvad det indebærer af brug af hele følelsesregisteret. Derfor rammer det ekstra hårdt, når et barn fjernes pludseligt, det kan være svært for mange at komme ovenpå efter sådan

en oplevelse. For nogen har det været svært igen at finde troen på sig selv.

Mange vil sikkert påstå at der altid vil opstå sådanne situationer, hvor det bliver nødvendigt at tage kon-sekvensen og fjerne børnene fra plejefamilierne. Det er rigtig, men en ting ville være muligt. Der kunne bl.a. være at lave et ordentligt forarbejde. Ved god-kendelsen af plejefamilien, ved løbende at sikre su-pervision og ved matchningen af barn og plejefami-lie.

Under anbringelsen er det vigtigt at der følges op ved løbende at føre tilsyn, hvor barnet også ses/høres, her kan problemstillingerne opdages tidligt i forløbet. Det bedste tilsyn er der, hvor der er konti-nuitet i tilsynet, hvilket gør at konsulenten ikke kun kommer i plejefamilien når der er problemer, men også kender plejebarnet, egne børn og plejeforæl-drene, når de har det godt.

Jeg tør godt på plejefamiliernes vegne sige, at vi ønsker at blive behandlet som samarbejdspartnere og ikke klientgøres. Vi ønsker at sikre at barnet til alle tider har de bedst mulige vilkår, og vil gerne hjælpe med at pakke barnets kuffert til det nye sted, hvis vi gennem inddragelsen og samarbejde er med til at sikre at det er den bedst mulige løsning for bar-net.

Det må være en selvfølge at vi som plejefamilier inddrages og høres, når et barn af den eller den an-den grund skal flyttes, derfor foreslår PLF en opsi-gelse svarende til funktionærloven.

Se PLF's svar til KL´s vejledning på vor hjemme-side www.plejefamilierne.dk

Partshøring!


www.famdk.dk

Se også omtale på KL´s hjemmeside http://www.kl.dk/304853/

Spændende hjemmesider for hele familien:


www.boernetinget.dk ny spændende hjemmeside hvor børnene har mulighed for at deltage i et debatforum med andre børn, se omtale side 7

www.famdk.dk

Stedet hvor du kan læse om Familieplejen Danmark, opstarten af Børnetinget, om plejeforældreuddannelsen og meget mere.

Kommunernes Landsforening, her kan du følge med i de sidste nye vejledninger, m.m.

Klik ind på siden på www.kl.dk og meld dig til nyhedsser-vicen, indenfor de områder du finder interessant.

www.plejefamilierne.dk

Vi lægger vægt på at yde individuel og personlig rådgivning og faglig sparring omkring spørgsmål i forbindelse med aflastnings- og pleje-forhold. F.eks. vedrørende samarbejde med biologiske forældre, egne børns roller, samspil med egen familie og netværk mv.

Du er ikke alene! Det kan hjælpe at tale med andre. Samtale og samvær med andre, der har været i samme situation kan være en stor hjælp når problemerne synes uoverskuelige.

Plejefamiliernes Landsforening ”PLF” Ansvarshavende redaktør Jens Vegge Bjørck Strandvangsvej 47 PLF-bladets redaktion: 2650 Hvidovre Marianne List Tlf. 24 25 90 07 Hanne Niemann Mail: [email protected] www.plejefamilierne.dk Vi kan kontaktes på mail: [email protected]

Næste PLF blad udkommer i maj måned, temaet vil være FERIE. Hertil har vi brug for nogle beskrivelser fra Jer af!

• Hvordan gør I?

• Holder I ferie sammen med plejebørn, både og eller?

• Hvad er svært?

• Hvilke gode ideer vil I gerne give videre til andre plejefamilier?

• Hvordan oplever plejebørnene ferien? - spørg dem, hvad mener de?

Fortællingerne fra Jer vil blive anonymiseret af hensyn til tavshedspligten.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller pr. post til:

Hanne Niemann Hasselvej 88 2830 Virum

Documents

PLF-bladet nr.1 - 2004