PLF-bladet nr.2 - 2004

Som du har kunnet læse i dagspressen og se på TV, har Folketinget vedtaget den læn-ge ventede anbringelsesre-form. Du vil kunne hente for-ligsteksten på PLF’s hjemme-side www.plejefamilierne.dk

Reformen har mange positive elementer. Der peges på vig-tigheden af tidlig indsats, at pejlemærket er barnets bedste, og at der skal arbejdes på en målrettet og kvalitativ indsats. Derudover på uddannelse af plejefamilier, øget fokus på barnets retssikkerhed og øget efterværn. Alle elementer, som PLF finder væsentlige, og som vi derfor hilser vel-kommen.

I medierne har der været stor fokus på en øget anvendelse af slægtsanbringelser. Selv om princippet om at forsøge at an-bringe børn i den nærmeste fa-milie ikke er bekymrende, kan de udmeldelser, der er set i pressen om aflønning ved slægtsanbringelser, bekymre. Der vil desværre være en risi-ko for, at nogle kommuner vil prioritere anvendelsen slægts-anbringelser af økonomiske årsager, og at anbringelsessted derfor ikke vælges ud fra en

saglig vurdering af, hvad der vil være bedst for det enkelte barn i den enkelte sag. Det var i den forbindelse godt at høre formanden for Folketingets Socialudvalg, Tove Videbæk fra Kristendemokraterne klart og utvetydigt i TV-avisen ud-tale, at slægtsanbringelser ikke skal bruges med henblik på besparelser.

Endelig peger reformen på det uheldige i den nuværende ve-derlagsmodel og den desværre ofte anvendte negative resul-tatløn. Forligspartierne har på-lagt socialministeren at kom-me med nogle nye aflønnings-modeller i starten af 2005.

Dette blads tema er ferie. Fe-rie er en særlig problematik for plejefamilier. Det skyldes, at vi i de fleste sager ser det som en naturlig ting, at vi har vores plejebørn med på ferie og finde det imod formålet med anbringelse at sende bar-net væk fra plejefamilien 5 uger om året. Men samtidig indebærer det som oftest, at plejefamilierne kommer til at skulle give afkald på både sin optjente ferieret og sin optjen-te ferieløn.

PLF har fremsendt et forslag til ændring af ferieloven,. Hvis det blev gennemført ville det tilgodese såvel plejebørnenes tarv som plejefamiliernes inte-resser. Samtidig ville det ikke betyde ekstraudgifter for kom-munerne, da de jo er forpligtet til at udbetale ikke hævet fe-rieløn til Arbejdsmarkedets Feriefond. Indtil andet er be-vist, må vi jo tro på, at de gør det, så derfor vil det ikke være nogen ekstraudgift i stedet at udbetale ferielønnen til de ple-jefamilier, der har optjent den.

Se i øvrigt omtalen af forsla-get inde i bladet og hele for-slaget på vores hjemmeside.

Ved Jens Vegge Bjørck

Leder

MAJ NR. 2/2004

Punkter af særlig interes-se:

• Nye regler for ferie!

• Hør hvordan et barn oplever at være eget barn i en plejefamilie!

I DETTE NUMMER:

Fra bestyrelsen Kalender

2

Tema - ferie 3

Ferie set fra KLs side 3

Nyt om ferieloven 4

Børn og ferie 5

Udflugt til sommerland 6

Ferie set fra et plejebarn 7

Er plejefamilie et fag? 8

Cenias oplevelser 9

Boganmeldelser 13

Side 2 PLF – bladet

PLF-Bladet Medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.

Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck

Redaktionen:

Hanne Niemann ([email protected])

Marianne List ([email protected])

Indlæg til bladet sendes til:

Hanne Niemann Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre

Email: [email protected]

Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsen-deren.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentlig-gjort materiale.

Udkommer 1 gang i kvartalet.

Distribution: Postvæsenet

Layout: Valodia.net

Der er stadig mulighed for at deltage i PLFs Sommercamp i Sverige i uge 28.

Ring på 24259007

PLF bestyrelsesmøde Tidspunkt: 17:00 - 21:00 Sted: Frederiksborggade 46 Kbh.

PLF informationsmøde i netværksgruppe Sted: Riddersborgvej 20, Nakskov

Repræsentanter fra PLF, fortæller om baggrunden for Plejefamiliernes Landsforening. Mødet er åbent for interesserede plejeafmilier.

debatdag for bestyrelsen Tidspunkt: 10:00 - 16:00 Sted: Søgården 12, Lundtofte

PLFs Sommercamp 2004

Bestyrelsesmøde Tidspunkt: 17:00 - 21:00 Sted: Frederiksborggade 46 Kbh.

Se kalenderen på hjemmesiden for nye arrangementer!

Tirsdag 25-05-2004

Torsdag 03-06-2004

Lørdag 12-06-2004

Lørdag 03-07-2004— 10-7-2004

Onsdag 18-08-2004

Kalender

BETALING AF KONTINGENT

Flere har nu lagt kontingentbetalingen ind som fast overførsel fra deres homebanking.

Andre har valgt at betale for flere måneder af gangen.

For kassereren betyder det en stor lettelse. Vi sparer porto og tid. Det nævnes her for at opfordre andre til at benytte samme mulighed.

De medlemmer vi kan konstatere betaler automatisk vil ikke få fremsendt girokort.

Tak for hjælpen

hilsen kassereren

HUSK DIT MEDLEMSNUMMER NÅR DU BETALER!!

I dette nummer af PLF-bladet har vi valgt FERIE som tema - fordi: Der er kommet flere nye regler, som har betyd-ning for plejefamilier, og flere medlem-mer har efterspurgt det ferieforslag PLF har sendt til Arbejdsministeren, Desu-den vil vi gerne synliggøre de forskelli-ge problemstillinger, plejefamilier står i.

Det kan være en svær balancegang at stille alle tilfredse, når der skal planlæg-ges sommerferie i en plejefamilie.

Der kan være situationer, hvor hensynet til plejefamilien gør, at det er vigtigt at få lidt luft sammen uden plejebørn.

Der kan være situationer, hvor hensynet til barnet gør, at det ikke kan lade sig gøre at holde ferie.

Der kan være situationer, hvor der er flere plejebørn med hver deres behov. Dem vil vi gerne opfylde.

Der kan være situationer, hvor plejefa-miliens egne børn har brug for tid alene sammen med forældrene.

Et plejebarn kan føle sig kasseret og kan få fornemmelsen af endnu et svigt over

ikke at skulle med på ferie.

Andre vil måske opleve det som en be-frielse at komme lidt væk plejefamilien. Og det kunne måske være sjovt at kom-me på sommerferier sammen med andre anbragte børn. Som tilfældet bliver ved PLFs ”Sommercamp” i år.

Hvordan rammerne skabes afhænger af samarbejdet mellem de anbringende myndigheder, barnet, forældrene og plejeforældrene. Det kunne f.eks. frem-gå af handleplanen hvilke hensyn der skal tages En handleplan skal revideres hvert halve år, så det vil være relevant i forhold til planlægning af barnets som-merferieperiode.

Plejebarnets egen familie, bedsteforæl-dre og andre, kan måske inddrages i planlægningen, det kan måske sikre, at barnet ikke føler sig kasseret og sendt væk, men i stedet værdifuld og som en del af familien.

Først og fremmest handler det om et helt liv i en familie, et familieliv. I et fami-lieliv skabes der rammer som hver en-kelt kan få glæde af, enkeltvis og i fæl-

lesskab, det skal vi også i en plejefami-lie.

Ferieloven

Du optjener 5 ugers ferie pr. år. Den ferie du har optjent i 2003

skal holdes mellem 1-5- 2004 og den 30-4-2005.Plejefamilier får

ferie MED løn. Dertil ferietillæg på 1%

Plejefamilier er i forbindelse med ferie at betragte som lønmodtagere og ferielo-vens bestemmelser er gældende herfor.

Det kan være svært at få loven til at pas-se ind i hensynet til barnets behov, KL udlægger det bl.a. på den måde at:

KLs vejledning side 40

Kommunen bør ved plejekontraktens indgåelse være særligt opmærksom på, om plejefamiliens ønsker til afholdelse af ferie uden plejebarnet og aflastning i øvrigt er i modstrid med plejebarnets behov for en tæt tilknytning til plejefa-milien. I visse tilfælde kan det ved pleje-familiens afholdelse af ferie – trods

manglende aftaler i kontrakten – være nødvendigt at revidere kontrakten med udgangspunkt i rimeligheden i plejefa-miliens behov for ferie. KLs vejledning side 37

Vi er omfattet af en lov, men udnytter vi den, kan kontrakten måske blive revide-ret – trussel eller??

Ferietilskud

Der skal gives tilskud til rimelige ekstra-udgifter ved plejebarnets afholdelse af ferie sammen med plejefamilien. Det er op til den enkelte kommune at fastsætte et loft for, hvor meget der maksimalt ydes i ferietilskud. Udgifter til plejebar-nets afholdelse af ferie bør aftales sær-skilt mellem den anbringende kommune og plejefamilien – og helst allerede i kontrakten. Ferietilskuddet og beløbets størrelse kan højst udgøre plejebarnets andel af plejefamiliens samlede ferieud-gifter, medmindre der som følge af gan-

ske særlige forhold, f. eks, i forbindelse med, at barnet har et handicap, er truf-fet særlig aftale om andet. Generelt gæl-der det om plejefamiliens omkostninger til plejebarnets ferie, at de skal dækkes så plejebarnet ligestilles med plejefami-liens egne børn. Omkostningerne afhæn-ger derfor af familiens sædvanlige ad-færd og kan således ofte være vanskeli-ge at fastlægge i eksakte beløb. KLs vejledning side 40

For nogle plejefamilier opleves det som: ”Tag bare børnene med på ferie, måske giver vi et tilskud”

Når vi tager børnene med på ferie, spa-rer kommunen penge til aflastningsfami-liens løn.

Helt anderledes ser det ud, når vi kikker på vores aflønning, det er en helt speciel sag. Det er sådan at vi kan vælge at hol-de ferie med eller uden plejebarnet, det giver ferieloven lov til. Uanset hvad du vælger, bliver det registreret, at du hol-der ferie.

(Fortsættes på side 4)

Tema: Ferie


Ved Marianne List

Skulle du have et feriekort/feriekontobevis, kan du måske få dine penge, fordi enkelte kommuner ser på pengene som plejefamiliens penge. Andre udbetaler pengene og trækker i lønnen, selvom plejebarnet var i hjem-met.

Er du forvirret?? Vi er omfattet af fe-rieloven og herudfra bliver der handlet – nogle gange.

Der spores ingen logik i dette foreta-gende, derfor har Plejefamiliernes Landsforening udarbejdet et forslag til en ændring i ferieloven for plejefamili-er.

Forslaget, som er fremsendt til Be-skæftigelsesministeren og Socialmi-nisteren, går ud på at lave en æn-dring, der sidestiller den situation, hvor en plejefamilie holder sin ferie med sit plejebarn med ferieumulig-hed som ved sygdom, barsel, aftje-ning af værnepligt og fængselsop-hold, og som giver lønmodtageren, her plejefamilien, ret til at få sin op-tjente ferie udbetalt, når man ikke har kunnet afvikle sin ferie, fordi man har haft plejebarnet hos sig hele ferieåret, også når man er med sin familie på ferie.

Hele forslaget kan ses på vores hjem-meside www.plejefamilierne.dk

(Fortsat fra side 3)

Ferieloven er ændret

Nye ferieregler for lønmodtagere gæl-dende fra 1. januar 2004. Ændringerne betyder bl.a., at lønmodtagere har flere muligheder for at få udbetalt feriepenge, som ikke er udbetalt inden ferieårets udløb. Disse feriepenge kaldes uhævede feriepenge.

Ændringerne betyder også, at arbejdsgi-verne skal ændre administrationen i for-bindelse med afregning af de uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Ferie-fond eller en privat feriefond.

De nye regler gælder fra og med optje-ningsåret 2002. Det betyder, at reglerne får virkning for de feriepenge, der bliver forældet, hvis lønmodtageren ikke får

dem udbetalt senest d. 30. april 2004. Udbetaling efter de nye regler kan der-for ikke ske før den 1. maj 2004

Der er forskellige nye regler som står i uddybet form på arbejdsdirektoratets hjemmeside www.adir.dk hjemmeside, bl.a. er det nu muligt at søge om at få udbetalt feriepenge, der stammer fra den 5. ferieuge. På siden kan du også hente ansøgningsskema til brug for udbetaling af overskydende ferie.

Det er for omfattende at komme ind på alle regler her, vi har derfor valgt at læg-ge hele teksten ind på vores hjemme-side, hvor du kan læse den.

Feriekonto:

Er dine feriepenge indbetalt til Ferie-

Konto, kan du via FerieKontos hjemme-side www.feriekonto.dk se egne ind- og udbetalinger til FerieKonto. Du skal benytte selvbetjeningsfunktionen og taste dit cpr. nr. samt din kode (koden står på FerieKonto-beviset, som du har fået tilsendt fra din arbejdsgiver).

Fra arbejdsdirektoratet:


Nyt om ferieloven

Tema: Ferie

vi har samlet forskellige eksempler på børns ferieoplevelser/udtalelser


Tema: Ferie

Plejefamiliens egen datter låste sig inde på værelset. Hun nægtede at komme ud. Hun ville bare hjem nu, det blev for meget at høre på pleje-barnet der hele tiden lavede konflik-ter. Problemet var bare, at familien befandt sig på Kreta

Eller plejebarnet der pludselig blev gal, ludo-brikkerne røg hen af gulvet, løb ud af stuen og låste sig inde på toilettet, da det yngste barn i flokken skulle på toilettet, blev døren revet op og barnet styrtede ud og råbte. ”Hvis I synes I er så skide soci-ale hvorfor går I så ikke ind og låner naboens toilet” Forhistorien er at alle havde været henne og købe slik til at hygge med om aftenen, plejebarnet skyndte sig at løbe i forvejen og spiste alt sit slik. Om afte-nen spurgte et ældre barn, hvordan det kunne være, at han havde spist alt sit slik, så de ikke kunne sma-ge, mens han bare sad og spiste af deres slik!

Svært bliver det når der ef-terfølgende fremkaldes bille-der fra turen, uden plejebarn og barnet siger ”hvor var jeg henne, hvorfor var jeg ikke med?”

En hyggestund foran pejsen i sommerhu-set, hvor der skrives postkort, med to ple-jebørn og to egne børn. Ja så skal der skrives rigtig mange. Der er mange foræl-dre og bedsteforældre og skoleveninder at skrive hjem til

Plejebarnets mor ringer til plejeforæl-drene, hun har brug for hjælp. Pleje-forældrene er på tre dages ferie uden børn. Her må kommunen kontaktes.


Ikke alle børn har mulighed for at holde ferie med deres forældre, men måske kan vi alligevel give dem en sommeroplevelse

Tema: Ferie

Udflugt til Sommerland Syd

I temanummeret omkring højtider skrev jeg om ”mødrenes jul” Her lovede jeg at vende tilbage og fortælle om. Hvordan vi tager på udflugt om sommeren.

Vi er fire mødre, en plejefar, og i alt fem børn hvoraf den ene er vores eget barn på 16 år. De andre var på det tidspunkt en dreng på 1, og tøsepigerne på 7, 12 og 19 år.

Inden vi kørte hjemmefra, havde jeg pakket køleskabet i bilen med lidt godt til frokosten. Min mand havde sørget for haveborde og stole.

Efter en opsamlingstur mødtes vi på banegården med den sidste mor, der kom med tog. Alle glædede sig, tøsepi-gerne var rigtig fjollede og glade. Vi blev fordelt i bilerne så det passede med at mor og barn sad sammen.

Så stod vi der foran indgangen Sommer-land Syd, barnevognen var pakket til med trøjer, solen skinnede fra en skyfri himmel. Moderen til den yngste gik stolt af sted med barnevognen. Stille og roligt kom vi i gang med at prøve de forskelli-

ge aktiviteter.

Turen kom til robådene, tøsepigerne suste af sted og hang snart oppe i skræn-ten. Der blev grinet og pjattet. Tilbage på kajen stod jeg sammen med mor og barnevogn. Det viste sig at de to var uadskillelige den dag, tænk at få lov til at køre med sit barn i barnevognen en hel dag. Det var rørende og dejligt at se den stolte mor.

De kom godt i land alle sammen uden at blive våde. Vi gik videre og fik prøvet rigtig mange ting.

Det nærmede sig frokosttid, vi gik ud til bilerne og satte havebord og stole frem og lavede ta´selv smørrebrød. Der blev spist og slappet af, vi faldt alle godt ned i stolene, trætheden kunne ses på de ældste deltagere.

Sådan en dag er det tilladt at være sig selv, pigerne kunne holde i hånd med mor, de kunne holde i hånd med mig. De kunne pjatte med de andres mødre. De kender hinanden så godt og kender også hinandens mødre, så for dem var det helt naturligt.

Min rolle blev at være den, der holdt medicin for den ene mor, og hjalp lidt med at give den lille mad. Bare være der! Men også springe til, da det ene barn havde været i butikken og købe en lille musenøglering, hun var så stolt af den. Da hendes mor ser den udbryder hun, ”er den til mig”, barnet ser lidt flakkende omkring og siger ”ja”. Jeg gav barnet lidt flere penge og foreslog at de to gik ind og købte én mere så de havde én begge to.

Vi sluttede af med en is og kørte hjem trætte og mætte efter en god dag.

Hjemme i gården fandt de to piger på 7 og 12 år en balje vand, to havestole, og et par Anders And blade De tog strøm-perne af og slappede fuldstændigt af.

Til vores julekomsammen så vi billeder fra turen og aftalte, at turen i år skal gå til en dyrepark.

Af Marianne List

Jeg har i mange år boet hos min far som drak, og nogle gange tog stof-fer… for ca. 2 år siden flyttede jeg ind hos min faster, hendes mand og deres to børn som nu er 8 og 10 og deres andet plejebarn på 16… Allerede in-den jeg flyttede ud til min faster rejste jeg meget med min far, men det kan ikke sammenlignes. Det var som om at når jeg rejste med min far tog han problemerne med! Men når jeg nu rejser med min plejefamilie, rejser jeg

ikke med problemerne, men fra pro-blemerne! Allerede i Julen ½ år før jeg kom i pleje hos min faster tog jeg på skiferie med familien, da sommerferi-en kom tog jeg igen med dem på ferie

til Østrig og Frankrig. Et par uger efter hentede de mig, jeg vidste ikke at det skulle blive for altid, men det vidste de. Jeg er en pige på nu 14 år der altid har elsket at rejse og naturen og alle de forskellige kulturer der er her i ver-den… i starten da jeg kom herud var ting som bjergvandring i Østrig, noget som bare hurtig skulle overstås, men nu elsker jeg det, jeg vil f.eks. rigtig gerne prøve den idé at overnatte i bjer-gene. I hvert fald bare for en nat… det er som om, at det at rejse har givet mig lysten tilbage, glæden til naturen.

Næsten hver juleferie og vinterferie kører vi til Østrig og står vi på ski…

Vi rejser som regel hver sommerferie, vi kører altid… først gennem Tysk-land og ned til Østrig hvor vi bjerg-vandrer og White Water Rafter, så kører vi videre nogle gange gennem Italien, men i hvert fald ned til Frank-rig… der er vi på stranden hvor vi holder en ”slappe af ferie”, det er rart

at både kunne opleve noget og også kunne slappe af på samme ferie…

På et år har vi både oplevet spænden-de ting, været på ski og oplevet farten og naturen og slappet af! Familier plejer at vælge én af disse ting, men det er rigtig rart at opleve det hele, og så kun på ca. et år!


NÅR JEG NU REJSER MED MIN PLEJEFAMILIE, REJSER JEG IKKE MED PROBLEMERNE, MEN FRA PROBLEMERNE

Tema: Ferie

Redaktionen har spurgt et plejebarn om ”Hvordan er det at leve/bo i en plejefamilie der rejser meget?”. Læs svaret.

Medlemmer med kommentar til temaet ferie er velkommen til at benytte debatten på vores hjemmeside.

Det kan være rejseoplevelser, gode ideer til feriesteder gode som dårlige, alle modtagne indlæg bringes på www.plejefamilierne.dk

Som plejefamilie hører vi tit, at vi skal være professionelle. Men vi skal også engagere os følelsesmæssigt i forhold til plejebarnet, dvs. at vi som plejefa-milie hele tiden balancerer mellem at være professionelle og at være følelses-mæssigt engagerede. Men kan man være professionel, hvis man ikke har en profession?

Hvad er profession så? Slår vi op i ord-bogen, står der under profession:

”Erhverv som karakteriseres ved at udøvelse baseres på teoretisk, viden-skabelig kundskab; kompetencen er dokumenteret vha. eksamen eller prø-ver; der findes fag-etiske regler; er-hvervet varetager en socialt nyttig funktion; udøverne er medlemmer af en faglig forening, der varetager erhver-vets stilling i samfundet og stiller krav om kvalitet i udøvelsen”.

(Psykologisk pædagogisk ordbog, Gyl-dendal 1997).

Ja! men er plejefamilie så et erhverv når vi ikke får løn, men vederlag?

Omkring det med eksamen eller en prøve, så skal vi alle godkendes til at være plejefamilie.

Hvis vi så går et skridt dybere teoretisk og tager et professionssociologisk per-spektiv og ser på hvad Max Weber (tysk sociolog 1864-1920) skrev om profession:

Det er en bestemt faggruppe, der har været i stand til at opnå en autorisation, at man må udøve noget specielt.

Jeg vil ikke have noget imod at vi bli-ver kaldt ”Autoriseret plejefamilie”?

Max Weber skrev endvidere at denne autorisation kendetegnes ved vi-densmonopol og uddannelseskontrol inden for faget.

Med hensyn til vidensmonopol – så er det efter min mening plejefamilierne, der sidder inde med en stor viden om

deres fag. Uddannelseskontrol kende-tegner ikke vores fag, men det må vi arbejde os hen imod med mange flere, bedre og længerevarende kurser.

Talcott Parson (1902–1979) er lidt me-re professionsvenlig, han kræver ikke eksamen eller prøver, men at det skal være noget nyttigt som ex. Vi har syge mennesker, derfor skal der nogle til at passe og pleje dem.

Parson ser profession som en social funktion, der kendetegnes ved:

autonomi i arbejdet.

Specialistviden.

Etisk og social forpligtelse.

Her kan vi plejefamilier godt være med.

Kigger vi på professions indre perspek-tiver og på nyere teoretikere som Mi-chael Polanyi, Donald Schön, Chris Agyris, Dreyfus & Dreyfus og Wacher-hausen, der alle har forskellige teorier om læring og har beskæftiget sig med læringsbegreber. (De omtales alle i Knud Illeris bog ”Tekster om læring”). Overordnet taler de om det professio-nelle skøn, der kendetegnes ved:

Professionalisme.

Tavs viden og praksisviden.

Kollegial kontrol.

Her bliver det rigtig spændende, for jeg mener, at plejefamilier er besiddelse af en stor praksisviden, men også en stor tavs viden som er svær at beskrive med ord, f.eks. når vi skal forklare plejebar-net, hvordan man cykler eller svømmer. Men f.eks. også når vi sidder til super-vision, og det er svært at forklare/beskrive plejebarnets reaktion på en eller anden oplevelse. Hvor ved vi det fra – er det mimikken, eller udtrykket i øjnene, kropsholdningen eller andet, der gør at vi tolker plejebarnets reakti-on, som vi gør?

Dahle ser profession ud fra en professi-onel begrundelse, der kendetegnes ved:

Professionalisme.

Planlægge, udføre og evaluere.

Eksplicit, rationel begrundelse.

Efter at have læst ovennævnte og mere til, er jeg ikke blevet mere sikker på om plejefamilie er et fag. Men jeg har fået en større viden om, hvad der skal til for, at ”plejefamilie” kan kaldes et fag.

Nogle faggrupper får status for deres profession ved at forske, måske skal PLF være med til at forske inden for vores område, hvis det kan hjælpe med til at plejefamilier får status som fag og bliver anerkendt som samarbejdspart-nere.

Afslutningsvis vil jeg vende tilbage til det ,jeg skrev i indledningen om, at vi plejefamilier balancerer mellem at væ-re professionelle og følelsesmæssigt engageret, hvilket vi ikke kan undgå at blive, når vi tager et barn eller en ung ind i vores familie.

Min forståelse af ordet professionel er, at vi ikke må være personlige, vi skal være distanceret. Hvordan skal et pleje-forhold lykkes, hvis vi som plejeforæl-dre er upersonlige og distanceret i for-hold til plejebarnet? For mig er det helt klart, at plejearbejdet lykkes, når vi plejeforældre er følelsesmæssigt invol-veret i vores plejebørn, og jeg vil godt stå frem og fortælle, at jeg elsker mine plejebørn, og at det er medvirkende til at plejeforholdet lykkes dvs. plejebør-nene trives. Spørgsmålet er, om det ikke netop er det, der gør os til profes-sionelle plejefamilier, at vi har positive følelser for vores plejebørn.


Er plejefamilie et fag? Af Hanne Niemann

PLF-bladet har uopfordret modtaget et dejligt indslag fra en plejefamilies eget barn. Læs om hvordan Cenia oplever at have plejebørn som søskende.

En enkelt ud af hundrede? Jeg læste for nogen tid siden en artikel i Politiken om bio-børn i plejefamilier, hvor de skrev at der var for lidt fokus på bio-børn og at bio-børn ofte følte sig forsømte pga. manglende opmærksom-hed fra deres forældre. Det satte nogen tanker i gang hos mig, for det første følte jeg mig meget heldig fordi mine forældre aldrig har forsømt mig, på trods af at vi har et tvillingepar i pleje. For mig har det været meget lærerigt, at have et tvillingepar på nu 8 år boende i min familie i ca. 4 år. Jeg er selv 15 år og ældste og eneste hjemmeboende bio-barn ud af en søskende flok på 7 børn. For mig har det været 4 lærerige, men også psykisk hårde, år med pleje-søskende, som jeg holder af som var de mine egne søskende, og jeg har på in-gen måde følt mig forsømt af mine for-ældre. Mine forældre gjorde det nemlig fra starten klart for mig, og min den-gang hjemmeboende storesøster, at hvis vi ville tale med dem alene, så var der altid tid til os. Så jeg har aldrig følt mig

forsømt af mine forældre, og de få pro-blemer jeg har haft med ”mine” små søskende har jeg altid set som normale søskende problemer.

Jeg mener at samtale i en familie er det vigtigste, det gælder for såvel ”normale familier” som for plejefamilier, så læn-ge at man snakker om tingene vil man

ikke gå rundt og gætte på, hvad den anden part tænker. Man vil vide det. Og i det øjeblik man ved hvad et problem er, kan man også løse det. I min familie har samtale altid været prioriteret meget højt, og det har givet mig en vis fortro-lighed med mine forældre, som jeg ikke kan se, hvor jeg ellers skulle have fået fra.

Så derfor mener jeg, at det er håbløst at

generalisere bio-børn ligesom man ikke kan generalisere andre befolknings grupper, se alle som individer, og hør meningerne direkte fra børnene, i stedet for at høre en enkelt mening og tro at det er alles meninger!

Jeg har ikke haft problemer som bio-barn i en plejefamilie og jeg tror at mange andre har det som mig, men problemet er at voksne tit forsøger at se problemerne fra børns side, uden at snakke med børnene. De fleste børn er altså i stand til at udtrykke sig verbalt!

Cenia 15år


JEG MENER AT SAMTALE I EN

FAMILIE ER DET VIGTIGSTE

Børnetinget, et Internet debatsted for børn og unge i pleje, fortsætter - læs nogle af de mange spændende indlæg på

www.boernetinget.dk

79 % af børnene i 4 klasse (dvs. 10-11 år gamle) udtaler, at de har smagt alkohol med deres forældre

Side 10 Nr. 2/2004

Konference ”Børn har ret til at være sunde” Af Hanne Niemann

Voksne har ansvar for unges alko-holforbrug ved Forebyggelseskonsulent i Sundheds-styrelsen Kit Broholm. Danske unge har europarekord i at drik-ke alkohol, Kit Broholm mener, at det har noget at gøre med vores alkoholkul-tur her i Danmark. I Danmark er det en privatsag at drikke og være beruset. Det er anderledes i de andre europæiske lande.

Ifølge Kit Broholm er det ret tydeligt at forældrenes holdning og drikkevaner smitter af på børnene. Samtidig er der et sammenhæng mellem tidlig alkoholde-but og forældrenes drikkevaner.

Til det fortæller Kit Broholm: at 79 % af børnene i 4 klasse (dvs. 10-11 år gamle) udtaler, at de har smagt alkohol med deres forældre.

16 % af børnene i 4. klasse har været fulde sammen med deres forældre.

23 % af børnene i 4. klasse siger, at det er okay for deres forældre at børnene drikker alkohol til børnenes fester.

Unge der begynder at drikke alkohol tidligt, har en øget risiko for senere at få et højt forbrug af alkohol. Jo tidligere børn starter med at drikke alkohol, jo mere drikker de – også som voksne.

Tidlig alkoholdebut giver flere proble-mer som f.eks. slagsmål, kontakt med politiet, problemer med venner, indlæ-ringsproblemer i skolen, samleje uden prævention osv. tømmermænd er det mindste problem ved tidlig alkoholde-but.

Kit Broholm anbefaler, at forældre ikke skænker alkohol op i børnenes glas hjemme. På den måde signalerer vi som forældre, at det er ok at drikke alkohol. Unge hvis forældre mener, at det er okay, at de drikker alkohol, drikker 10 gange mere end unge, hvis forældre er stærke modstandere af, at de drikker.

Børn og unge drikker mindre, hvis deres forældre:

Selv har et moderat forbrug.

Markerer, hvornår og hvor meget de synes, de unge må drikke.

Ikke skænker op for dem.

Navnlig inden de unge starter med at drikke alkohol, har man som forældre stor indflydelse på deres opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Forældre kan være med til at udskyde børns alko-holdebut ved ikke at tilbyde børnene alkohol, men vær også opmærksom på dine egne alkoholvaner. Forældre kan give deres børn et fornuftigt forhold til alkohol ved selv at have det.

De fleste børn kan ikke lide smagen af alkohol.

Gode råd til os forældre:

Lav en aftale med de andre forældre i klassen om at udskyde børnenes alko-holdebut til de er 15 år.

Det nytter at markere, at alkohol ikke er noget for børn.

Tænk på egne alkoholvaner – børnene lærer af dem.

Børn og unge, der får udskænket alko-hol hjemme, drikker mere – også når de er ude.

Fortæl unge, hvor lidt alkohol der skal til for at få alkohols positive virkninger og undgå de negative.

Lav aftaler med de andre forældre i klassen: Hvis der skal drikkes, hvor meget skal der så drikkes, og hvad skal der drikkes.

Vær i nærheden, når børn og unge fe-ster.

Aftal med de andre forældre i klassen, at I taler sammen om, hvordan de unge omgås alkohol.

Kit Broholm afslutter med disse opfor-dringer: Snak med jeres børn om hvor-dan det forholder sig med alkohol. Snak med børnene om alkohol før de går til fest i stedet for bagefter festen.

Hvis du vil læse mere om unge og alko-hol, så har Sundhedsstyrelsen og Under-visningsministeriet lavet 2 pjecer, hvor den til forældrene hedder ”Børn og unge drikker mere end du tror – det er dit ansvar at sætte grænser”.

Den anden pjece er til lærere og hedder ”Børn og unge drikker mere end du tror – det er de voksnes ansvar”.

Børnerådet har udgivet en rapport om ”Teenagere og alkohol” (fra november 2003). Den kan fås ved henvendelse til Børnerådet på tlf. 33 78 33 00. Teksten kan også hentes på Børnerådets hjem-meside www.brd.dk.

Tirsdag den 2. marts holdt Skole og Samfund i samarbejde med Fødevaredirektoratet en konference med emnet ”Børn har ret til at være sunde”.

Selv om konferencen var tænkt i skoleregi var der meget, der er lige så relevant for plejefamilieområdet og som formanden for Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen sagde til velkomst, ”så har vi alle ret til at være sunde”.

Der var mange gode foredragsholdere og jeg vil trække det frem, der er relevant for plejefamilieområdet.

Motionens betydning for skolebørn ved Bente Klarlund Pedersen, professor dr. Med. Rigshospitalet.

Børn og sundhed set ud fra et socialt perspektiv ved Bjørn Holstein, professor ved Institut for Folkesundhed og Københavns Universitet

Bjørn Holstein bygger sit forskningsma-teriale på to undersøgelser, dels en un-dersøgelse af 11., 13. og 15.årige skole-børn. Undersøgelsen gentages hver 3.- 4. år. BH har i sin forskning brugt un-dersøgelserne fra 1998 og 2002.

Den anden undersøgelse som Bjørn Hol-stein refererer til i sit forskningsmateria-le er en om ”Danskernes sundhedsad-færd”. En undersøgelse, hvor man har taget stikprøver af personer født i 1990, der dels er blevet interviewet og senere har udfyldt et spørgeskema.

Bjørn Holstein fortæller, at børnene i undersøgelserne selv siger, at de har det godt. Men det tyder alligevel på at ud-viklingen går den gale vej.

13 % af børnene ligger i laveste del af skemaet, hvor de ikke har det så godt med deres liv, de klager over at de har ondt, er nedtrykte, har hovedpine, ner-vøsitet osv. De har symptomer hver dag og den udvikling er stigende.

Mellem de to skolebørnsundersøgelser (1998 – 2002) er børnene i gennemsnit

blevet 1½ kg tungere.

Af de meget tynde piger, synes 2/3 af pigerne at de er for tykke – det finder Bjørn Holstein urovækkende.

Der er også sket en stigning i de unges forbrug af lægemidler.

Det gælder hovedpinepiller, sovepiller, medicin mod mavepine og nervøsitet osv.

Heldigvis er procentdelen af 15-årige, der ryger, faldet siden 1998. Her har rygepolitikken slået sig fast sammen med rygeforbud på skolerne.

Antallet af børn, der bliver mobbet er også faldet siden mobning kom på dags-orden, men desværre er procentdelen af den grove daglige og langvarige mob-ning stabil.

De unge taler dårligere med deres foræl-dre.

F.eks. kan kun 42 % af pigerne tale for-troligt med deres mor.

Det har stor betydning for børns trivsel, at de har en voksen at tale om deres pro-blemer med, så Bjørn Holstein har en drøm om, at alle elever i fremtidens skole har en voksen, som de kan tale fortroligt med.

Bjørn Holsteins hovedkonklusion på de to undersøgelser er, at på alt for mange områder går det den forkerte vej i for-hold til børns trivsel og vaner.

Læs mere på www.hbsc.dk

Litteratur om kommunikation med teenagere:

Jesper Juul ”om familiens liv med større børn”. I samtale med Anette Wiborg. Apostrof, 1999. Videokassette (VHS), 97 min.

Ida Koch ”Når ungerne bliver unge”. Gyldendal, 2000.

Charlotte Hertel m.fl. ”Håndbog i Fa-milieliv. Høst & søn 2000.


Med små ændringer i børnenes hverdag kan vi udrette store mirakler på langt sigt. Sådan indledte Bente Klarlund Pe-dersen sit foredrag.

Det er de socialt svages børn, som dyr-ker mindst motion og her er det tydeligt, at de sociale forskelle kommer med al-deren.

Bente Klarlund Pedersen kalder fjernsy-net for den store dræber – Generelt er det sådan, at jo flere timer et barn ser TV om dagen, jo federe er børnene.

De børn, der har TV på deres værelse ser 4,8 timer mere TV om ugen end børn, der ikke har TV på deres værelser.

Der er amerikanske undersøgelser, der viser, at omkring 60 % af fedmefore-

komsten skyldes TV-kigning.

Her spurgte en af deltagerne om det også gælder når vi sidder foran compu-teren? Bente Klarlund Pedersen svarede ”fjernsynet er det værste, ved compute-ren er der på en eller anden måde lidt bevægelse”.

Bente Klarlund Pedersen afsluttede med, at børnenes mad- og bevægelses-vaner er forældrenes ansvar og foreslår:

at børnene bevæger sig mindst 1 time om dagen

at børnene max ser 1 times fjernsyn om dagen.

Bente Klarlund Pedersen er ked af, at reklamerne i TV fremmer usunde spise-vaner.

Læs mere på:

www.skoleidraet.dk

www.dk.orienteering.org

www.dgi.dk

www.sundskole.nu

www.hjerteforeningen.dk

www.kbh.dk (Familiemotion)

Side 12 Nr. 2/2004

Hvorfor skal skolen blande sig i hvad børn skal spise? Ved Tove Vestergaard, projektleder for Alt Om Kost, Fødevaredirektoratet.

Sunde vaner kommer ikke af sig selv, de skal hjælpes på vej. Det er ikke ligegyl-digt, hvad børn spiser, de har ret til at være sunde.

Ca. hver 5. barn møder op i skolen uden at have spist morgenmad. I København er det ca. hvert 3. barn, der ikke spiser morgenmad.

Hvis vi ser på kostudviklingen siden 1995, hvad er så blevet bedre :

Vi spiser mindre fedt.

Vi spiser mere frugt og grønt.

Måltiderne er ikke erstattet af små spisning.

Hvad er gået skidt:

Slikspisning er steget.

Sodavanddrikning er steget.

Få sodavandautomaterne væk fra sko-

lerne og sørg for, at børnene får adgang til koldt og rindende vand på skolerne. (Det er der altid på lærerværelset).

Læs mere:

www.altomkost.dk

www.familieogsamfund.dk

www.projekt-madpakken.dk

I dag er der mange tykke 2-3årige børn. Vægten stiger støt og roligt i forhold til højden. Hvert 5. barn under 4 år lider af fedme.

Årsagerne til at børnene er blevet tykkere er:

manglende bevægelse/motion

for meget fedt og sukker – for hos børn er det sukkeret, som feder.

Der er ingen tykke børn, der ikke er blevet moppet pga. deres overvægt.

Vibeke Manniches råd: Sørg for, at bør-nene får daglig motion og bevægelse – skal vi have børn til at bevæge sig mere,

skal de gå i ”legetøj” og ikke klædt som små lolita’er.

Børn har krav på et godt og sundt liv – vi kan gøre det lidt bedre.

Børne og ungelæge Vibeke Manniche afsluttede konferencen

Kroppens muligheder og krop-umulige unger af Gudrun Gjesing

Når børn begynder i skolen, er der fortsat en tendens til at udskifte børnenes naturlige bevæ-gelsesaktive læringsstil med mere stillesidden-de aktiviteter. Kroppen tilsidesættes i den fag-lige undervisning. Fra småbørn har været in-volveret med krop og sanser i at lære maksi-malt, gør skolen børn "forstolede".

Denne bog handler derfor om, hvordan man kan få mere liv og bevægelse ind i børnenes hverdag - i klasserummet, tumlesalen, gymna-stiksalen, svømmehallen, legepladsen, skole-gården, i fritiden og hjemme.

Børn har forskellige kompetencer, potentialer

og læringsstile. Nogle børn har vanskeligheder med deres kropslige formåen, således at krop-pen kan virke hæmmende i forhold til deres trivsel, læring og udvikling. Bogen belyser forskellige former for motoriske vanskelighe-der, der sætter spor i børns kropslige formåen.

I bogen gennemgås en ny screeningsmodel, der ud fra 15 forskellige opgaver beskriver børns kompetencer, potentialer og eventuelle vanskeligheder inden for sansemotorisk formå-en. Der er i bogen fokus på, hvordan hverdags-aktiviteter kan analyseres, og hvordan opgaver og omgivelser kan gøres mere hensigtsmæssi-ge, så det sikres, at børn forbliver nysgerrige og bevægeaktive, så læringen kan gå som en leg.


Boganmeldelser

Pris: 229,00

Antal sider: 192

ISBN: 87-624-0517-9 Kroghs Forlag

Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet (udkommer Juli) - i dagpleje, børneinstitution og derhjemme.

Denne bog handler om de 0 - 6 årige børn, og den beskriver grundigt nyere teorier til forstå-else af disse børns naturlige, kulturlige og dy-namiske udvikling af sansning og bevægelse, og denne udviklings betydning for børns gene-relle trivsel, læring og udvikling i hverdagen. Der beskrives bl.a., hvordan forskellige former for vanskeligheder sætter sig spor i spæd- og

småbørns kroppe, og hvordan man kan iagtta-ge og arbejde med småbørns sansemotoriske formåen og deres legende evne.

Bogen er med sine mange illustrationer, ek-sempler og nyttige henvisninger en god intro-duktion til arbejdet med børn, hvor kroppen er i centrum. Det er derfor en brugsbog til dag-plejere, pædagoger, til forældre og andre med tilknytning til denne børnegruppe og til pæda-gog-, ergoterapeut- og fysioterapeut-, medicin- og psykologistuderende.

Pris: 199,00 Antal sider: ? ISBN: 87-624-0518-7 Kroghs Forlag

Anbragte børn af Kirsten Holm-Petersen Op mod fem procent - altså op mod 200.000 - af alle voksne danskere har på et eller andet tidspunkt i deres barndom været anbragt uden-for hjemmet. I denne bog giver 25 af dem et sjældent indblik i livet som anbragt. De fortæl-ler, hvordan det har præget deres tilværelse, at de har tilbragt dele af eller hele deres barndom og ungdom på enten børnehjem eller ungdoms-pension, skolehjem, døgninstitution, eftersko-le, observationshjem, kostskole, opholdssted eller i familiepleje.

Det er 25 dybt personlige og meget forskellige beretninger om de spor, som en anbringelse oftest sætter i sjælen. Om omsorgssvigt og manglende selvværd. Om kampen for selv at få

en familie og et ståsted her i livet og om ang-sten for at give arven videre til sine egne børn. Men også en bog om stoltheden ved at bryde mønstre, om taknemmelighed overfor dem, der hjalp, og om tilgivelse.

25 mennesker giver os i kraft af deres personli-ge mod en helt enestående chance for en dybe-re indsigt i et område, som der er stor fokus på i øjeblikket.

Konsulent: Peter Olesen

Indbundet.

Bogen er udgivet med støtte fra Socialministe-riet. Den giver en bedre forståelse for proble-matikken end stakkevis af rapporter, så mini-steriet har gjort en god investering. Lektørudtalelsen

Pris: 229,00 Antal sider: 204 ISBN: 87-624-0473-3 Kroghs Forlag

Redaktionen ønsker alle PLF-bladets læsere en rigtig god og dejlig sommer.

Næste nummer af PLF-bladet udkommer i slut-ningen af august, hvor temaet vil være:

Plejebørns skolegang.

Plejefamiliernes Landsforening ”PLF” Strandvangsvej 47 50 Hvidovre Telefon: 2425 9007 Mail: [email protected]

Links: www.baglandet.com www.tabuka.dk

Documents

PLF-bladet nr.2 - 2004