Plf bladet nr 4 - 2007

Tema: plejefamiliers egne børn?Tema: plejefamiliers egne børn?

PL

F-B

LA

DE

TP

LF

-BL

AD

ET

ISS

N: 1902-0678

4

dec

ember

2007

�

PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge BjørckRedaktionen:Hanne Niemann [email protected] [email protected] Indlæg til bladet sendes til:Hanne NiemannPlejefamiliernes LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreEmail: [email protected]

Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.

Udkommer 1 gang i kvartalet.Distribution: Postvæsenet

Ide og grafisk opsætning: List 27627300

Foto: Marianne List

Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Indhold i dette nummer:

Leder......................................................................... .side.3Indledning.til.tema:.plejefamiliers.egne.børn............. .side.4Om.familiens.børn-.og.familiens.plejebørn................ .side.5Kærlighed.og.næstkærlighed.................................... .side.8Egne.Børn.–.Hvordan.opleves.livet.som.Eget.Barn.i.en.familie.med.plejebørn?....................................... .side.10Forholdet.til.plejefamiliens.egne.børn........................ .side.12Som.søskende.vi.dele............................................... .side.13Vi.har.spurgt.egne.børn.om....................................... .side.14Tema.afslutning......................................................... .side.18Hvad.glæder.du.dig.mest.til.i.julen?.......................... .side.20Frem.og.tilbage.–.kommuner.og.kage!...................... .side.22Brevkasse.................................................................. .side.24Er.der.forskel.på.selvværd.og.selvtillid...................... .side.28Generalforsamling..................................................... .side.29Bogomtaler................................................................ .side.31Netværk..................................................................... .side.35Aktiviteter................................................................... .side.37

fortsættes....

�

LederAf Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening.

Leder

Nu er vi kommet ind i julemåne-den. En tid, hvor der i familierne traditionelt er store forhåbnin-ger om og for-ventninger til, at nu skal vi være

sammen hele familien. Vi skal have en højtid i forståelse og balance med vo-res nærmeste, en tid, hvor vi kan stå lidt af hverdagens ræs og give os tid til hinanden. Tid til at være sammen.For langt de fleste mennesker er det-te heldigvis tilfældet. Det er dog ikke nødvendigvis sådan det er i en pleje-familie.Forhåbningerne hos det enkelte pleje-barn kan være præget af mange fak-torer spørgsmål, afhængig af den bag-grund den enkelte har. Der kan både være ønsker om at være sammen sin biologiske mor og far og ønsker om det modsatte. Der kan være dårlig samvittighed over, at man måske helst vil være i plejefamilien. Der kan være spørgsmål, om hvor det nu er man hø-rer til, og en lang række andre spørgs-mål, som vores plejebørn kan stille sig selv, uden de nødvendigvis deler dem med os, deres plejefamilier.

For plejefamilierne er julen en travl tid som for alle andre familier, men vi har en særlig opgave, fordi vi skal have alle interesser til at balancere. Julen er for en plejefamilie både en privat og en professionel begivenhed.

Medens denne leder skrives, er der udskrevet valg til Folketinget, og vi kan se frem til en ny sammensætning af vores lovgivende forsamling, måske en ny regering, måske en ny socialmi-nister, men forventeligt en ny sammen-sætning af Folketingets Socialpolitiske

Udvalg.

For PLF som interesseorganisation uden partipolitisk tilhørsforhold, er far-ven på den kommende regering ikke specielt væsentlig. Hvad der derimod er væsentligt er, at den kommende re-gering og socialminister har mod og vilje til at gøre en indsats for de børn i Danmark, der er så vanskeligt stillet, at det er nødvendigt at de anbringes for at tilbringe deres barndom uden for hjemmet. Samtidig er det væsentlig at vi har en socialminister, der forstår, at skal man kunne give disse børn en god og tryg barndom, hvor der kan ta-ges hånd om deres vanskeligheder, så er det nødvendigt, at plejefamilierne har ordentlige vilkår at arbejde under. Ansættelsesvilkår og arbejdsvilkår, der ikke er præget at konstante nedskæ-ringstrusler og trusler om forringelse af indtægtsvilkår. Børnene har brug for, at de familier, der skal tage sig af dem, har ro og overskud til at yde den store indsats over mange år, der er af afgø-rende betydning for deres opvækst.

Arbejdet som plejefamilie er ikke be-grænset til den voksne i familien, der er faktisk ansat som familieplejer. Det involverer på alle planer hele familien, bedsteforældre, venner og som du kan læse om inde i bladet, i særlig grad plejefamiliens egne børn.

At være barn i en plejefamilie indebæ-rer, at man pludselig skal dele sin fa-milie med andre. At man skal påtage sig at være søster eller bror til et barn, der som oftest har brug for støtte og særbehandling. En opgave, der stiller krav, men samtidig indebærer at man lærer at tage hensyn til andre og rum-me andre.

Tema: Plejefamiliernes egne børn

For et par måneder siden fik PLF en opringning:

”Jeg skal lige høre om du kender en psykolog der kan hjælpe mig og min familie, jeg kan ikke snakke med mine forældre, de har været plejefamilie for en pige med hjertefejl, og hun tog rigtig meget af deres tid. Jeg har rigtig svært ved at snakke med dem. Nu skal det være slut, jeg vil gerne snakke med en psykolog der har forstand på den slags, kan Plejefamiliernes Landsforening hjælpe mig”?

Det var denne opringning, der fik os til at vælge dette blads tema. Vi fandt en psykolog som vi henviste den unge mand til, vi har ikke hørt fra ham siden, men håber at han fik hjælp som han havde brug for. Det der var mest slående ved samtalen var, at han fortalte at hans forældre var uddannede pædagoger og altid havde arbejdet med andres børn i skole, børnehaver mm. Men deres egen søn

kunne de ikke hjælpe. Ved at spørge lidt ind til den unge mand, viste det sig at han ikke var en ung mand, men en voksen mand sidst i trediverne. Han havde ikke haft en ordentlig samtale med sine forældre siden han var ret ung. Vi håber at dette blads tema, vil hjælpe med til at vi SER vores egne børn!!

Jeg vil med dette års sidste blad be-nytte lejligheden til at ønske en rigtig god jul og et godt nytår til jer og jeres plejebørn og ej at forglemme jeres egne børn. I har endnu et år ydet en fantastisk indsats for at skabe en tryg og god hverdag og opvækst for nogle børn, der har brug for jeres indsats i deres liv.Samtidig tak til alle jer, der yder en stor

frivillig indsats i vores netværk rundt omkring i landet og som hjælper til med at få skabt en bedre hverdag for plejebørn og plejeforældre.

God jul og godt nytår.

...fortsat

�

TeMA: PLejefAMiLiernes egne børn TeMA: PLejefAMiLiernes egne børn

�


Om familiens børn - og familiens plejebørn.Af Birthe Laursen, Familieplejekonsulent

For snart 10 år siden påpegede 18-årige Mikkel, der er Eget Barn i en plejefamilie, at han ikke levede i en plejefamilie, men levede i sin familie. Hans to plejesøstre derimod levede i en plejefamilie. I 1998 fik jeg, via Familieplejen Danmark, udgivet bogen ”Kærlighed og Næstekærlighed” – om leveforholdene for Egne Børn.

Mikkel der dengang var 18 år, kom uden at vide det, til at afgøre titlen på bogen. Citat fra Mikkel:”Vi foregøgler ikke pigerne at vi er deres familie, men fortæller, at vi er deres plejefamilie. Det er det eneste rigtige. Både på kort og lang sigt. Såvel familien som plejebørnene ved jo udmærket, at en almindelig familie er bundet sammen af blodets bånd. Der eksisterer et slægtskab. I yderste konsekvens ser jeg familieliv som bundet sammen af kærlighed, og plejefamilieliv som bundet sammen af næstekærlighed.” Citat slut.

Mikkel beskriver med sine ord noget centralt i problematikken omkring egne børns vilkår.

Egne Børn fortæller om dobbeltheden når de bl.a. siger, at de kan være dødtrætte af deres plejesøskende og ønske mere ro, aflastning og ferie uden plejebørn. Men at det også ville være kedeligt, alt for stille, synd for deres plejesøskende som de også ville

savne.

Mange (pleje)forældre fortæller om dobbeltheden i deres glæder, stolthed, bekymringer og overvejelser i forhold til Egne Børn. Samtidig med hensynet, ansvaret og omsorgen for deres plejebørn.Det er en dobbelthed, der rummer et utal af dilemmaer, kompromisser og modsatrettede følelser. Og det er ikke let. Ind imellem kan det nærmest forekomme uløseligt.

Da jeg for over 12 år siden begyndte at beskæftige mig med forholdene for (pleje)familiernes Egne Børn, var jeg slet ikke opmærksom på kompleksiteten i dette tema. Egne Børn - de var der jo bare! Sunde og hele.I dag kan det måske forekomme bemærkelsesværdigt, men dengang var det sådan. Der fandtes fx ikke noget litteratur om emnet – det var muligt at opdrive et par specialerapporter fra studerende.

En (pleje)mor sagde dengang for 12 år siden, at hendes opmærksomhed var rettet så meget mod plejebørnenes trivsel, fordi hun altid skulle kunne redegøre for den del. Der kom jo ikke nogen og spurgte til hendes egne børn. Der er kommet mere fokus på Egne Børn, og derfor tror jeg også at fagfolk og (pleje)forældre har det mere med i samarbejdet. Men vi har givetvis meget at lære endnu.

Jeg har lært, af de mange børn og unge jeg har talt med, hvor betydelig og hvor stor en indsats de dagligt yder i deres hverdag med plejesøskende. I

fortsættes...


�


�

mit arbejde som familieplejekonsulent er jeg blevet mere opmærksom på at inddrage Egne Børn, afstemt efter deres alder, modenhed og interesse (og tavshedspligten). Egne Børn har meget at byde ind med, de har mange spørgsmål, og de bruger muligheden til at få skældt ud over de urimeligheder de oplever og ikke forstår. Ofte når de ser deres plejesøskende udsat for svigt og/eller systemets regler ikke beskytter dem godt nok.

Da jeg blev kontaktet af PLF-bladets redaktion, blev jeg spurgt om, jeg havde gode råd til plejeforældre i forhold til deres Egne Børn. Jeg syntes ikke det er let at give generelle konkrete gode råd. Fordi dobbeltheden, bekymringerne og dilemmaerne i hvert plejeforhold er individuelle. Og hvert Eget Barn er unikt.

Det er for eksempel ikke ukendt, at et plejeforhold kan opleves helt forskelligt blandt søskende i samme familie. Disse oplevelser har indflydelse hele livet – både positivt og negativt. Jeg har kontakt med (pleje)familier, hvis Egne Børn selv bliver plejeforældre, og jeg har mødt (pleje)familier, hvor samværet og kontakten er brudt eller

kompliceret af (pleje)familielivet. Jeg vil på trods af det vanskelige forsøge med at par gode råd.Jeg ved godt, at det ikke er let at nå ”hele vejen rundt” i en hverdag med madlavning, skolemøder, lektier, vasketøj, fritidsaktiviteter og plejebørn der fylder. Derfor kan det være en god ide, at man som (pleje) forældre, en gang imellem sætter sig et roligt sted for at gøre status over, hvor meget - og hvad - man egentlig ved om Egne Børns liv og de glæder/bekymringer/vanskeligheder de kan have i forhold til hverdagen, venner, skole, regler etc.

Giver vores Egne Børn ærligt og trygt udtryk for, hvordan de har det, også med plejeforholdet? Stiller de relevante ønsker/krav i forhold til hverdagen, eller er de for tilpassede og samarbejdende?

Det har været, og er stadig, bemærkelsesværdigt hvor meget Egne Børn bekymrer sig om deres forældre. Egne Børn mærker vilkårene langt ind under huden – også selv om de ikke taler om det. Det er nemlig ikke nogen indikator for, at de ikke bekymrer sig eller irriteres.

Tal derfor med Egne Børn om, at rollen som plejefar og plejemor kan betyde, at I er målskive for plejebørnenes reaktioner, når de er kede af det, frustrerede eller forvirrede (måske også forældrenes) Fortæl, at det kan gøre jer mere trætte eller mere bekymrede end ellers. Men husk også at fortælle jeres Egne Børn, når et aktuelt pres er lettet, og I er ovenpå igen. Er der tale om et længerevarende belastende forhold, så snak med jeres børn om hvordan I håndterer det.

Hvor får I hjælp, hvor/hvordan

�


�

TeMA: PLejefAMiLiernes egne børn TeMA: PLejefAMiLiernes egne børnLisbeth 11 år

tanker I op. Tag et voksenansvar – ingen beklagelser, ”frisæt” jeres Egne Børn herved. De skal ikke selv fornemme om der er tale om en kronisk tilstand, det vil stimulere deres bekymringer eller irritationer. Og måske også betyde, at de forsøger at tage ansvar, at de i yderste konsekvens yder omsorg for deres forældre, og tilsidesætter egne behov og ønsker.

Egne Børn yder en værdifuld indsats i samspillet med plejesøskende. Vær obs. på om de stille og roligt har ændret adfærd. Er det godt eller skidt? Egne Børn undgår ofte i spidsbelastede situationer at stille krav eller volde besvær. Det har de en fin fornemmelse for. Uanset om de trækker sig, eller yder en aktiv indsats.

Husk at anerkende dem for deres ansvarsfølelse, forståelse og deres samarbejde. Men hvis anerkendelsen for deres samarbejde står alene, er der stor fare for, at de forbliver samarbejdende i et omfang der tilsidesætter deres egen udvikling og trivsel.

Vær derfor obs. på om Egne Børn igen retter deres opmærksomhed mod egne behov, følelser, ønsker og eget liv. Gør de det, skal de have samme grad af anerkendelse som når de samarbejder. Det er en måde at lette Egne Børn så de bevarer sig intakte.Forbliver de samarbejdende – så hjælp dem ved at tage voksenansvaret og opmuntre dem til at gøre det de før gjorde, omgangen med venner, fritidsaktiviteterne og fx – giv dem alene tid med jer igen. Som forældre ved I bedst selv hvad der kan være hjælpsomt.Giver de udtryk for ønsker og irritationer, og bagefter udligner med en eftersætning om, at de ikke mener det så alvorligt, - eller at det er lige meget! Så hjælp dem ved at anerkende det de først sagde

– ønskerne og frustrationerne, - selv om det kan være fristende at lytte til eftersætningen.

Da jeg blev kontaktet af bladets redaktion, blev jeg spurgt hvilket kapitel i bogen ”Kærlighed og Næstekærlighed”, der havde gjort størst indtryk på mig. Det gjorde de ubetinget alle sammen.


�


�

�


�


Kapitel fra bogen Kærlighed og Næstekærlighed PLF-bladets redaktion har valgt at bringe kapitlet Kærlighed og had.

I næsten 12 år havde Susan levet et stille og dejligt liv samen med storesøsteren. Et liv beskyttet af forældrenes kærlighed og omsorg. Men tre-årige Thor var i stand til at

terrorisere denne idyl på få måneder, og Susans indre blev forvandlet til en brændende slagmark af modstridende følelser

Susan på 13 år og hendes storesøster blev taget med på råd forinden, beslutningen om at få Thor i pleje blev taget. Nu har Thor boet der i halvandet år og er blevet fire år gammel.

Susan fortæller:Jeg blev glad, for jeg har altid gået og ønsket mig sådan en lillebror eller søster. Jeg tænkte slet ikke på nogle dårlige sider. Det kunne bare være rart at få sådan en sød lillebror. Virkeligheden viste sig desværre ikke at stemme overens med forventningerne: Hver eneste gang min søster eller jeg sagde noget, skulle han absolut blande sig. Tit med noget helt ligegyldigt. For at få opmærksomhed. Han ville konstant være i centrum. Det var især slemt i forhold til mig. Det gik nemmere med min søster. Hun kunne bedre tackle ham.

Jeg begyndte at lægge mærke til, at det var et problem, som mest havde med mig at gøre. Det var træls og jeg havde det ikke særlig godt med det. Jeg fortalte det dog ikke til nogen.

Hvorfor kunne Thor ikke lide mig?

Efter nogen tid går det Susan så meget på, at hun fortæller moderen om problemet. De snakker sammen, og Susan får en række gode råd til, hvordan hun kan tackle Thor:Jeg prøvede at bruge rådene som for eksempel at ignorere ham, hvis han græd meget. Men det kunne jeg ikke. Så prøvede jeg at gøre ligesom min søster. Hun kunne snakke Thor fra det hele. Min søster behøvede sjældent at blive sur, mens jeg kunne stå og skælde ham ud uden, at det trængte igennem. Det virkede heller ikke. Jeg var både ked af det og irriteret. Hvorfor kunne Thor ikke lide mig, når han kunne lide både mine forældre og min storesøster? Jeg ville heller ikke blive alt for hård overfor Thor og begynde at bestemme eller skælde ud, som om jeg var hans mor. Jeg kunne jo godt lide ham, understreger Susan.

Der gik en del tid, hvor forældrene kun vidste, at Susan havde et problem. De vidste ikke, hvor ked af det hun var. I stedet valgte hun ofte at trække sig tilbage til for eksempel sit værelse. Det var nemlig meget svært at få sagt:Jeg tænkte, at det var mærkeligt og forkert at jeg havde det sådan. Jeg turde ikke tage konflikterne med Thor, for jeg var bange for, at han bare ville komme til at hade mig endnu mere. Jeg var også bekymret for, at min mor ville blive nødt at overvåge ham hele tiden, hvis jeg fortalte det hele. At det ville blive for hårdt for hende. Jeg syntes, at hun havde problemer nok med Thor i forvejen, siger Susan. Måske er jeg ikke god nok?

Midtvejs i forløbet flyttede storesøsteren på efterskole. Dermed øgede Thor sin opmærksomhed på Susan. Overtrykket


�


�

steg. Susans tanker formørkede:Jeg tænkte på, at nu har han fået min storesøster ud af verden. Så nu mangler han bare mig. Så kan han få min mor og far for sig selv – ligesom en rigtig mor og far. Måske er jeg ikke god nok, fordi jeg ikke er en rigtig storesøster? Jeg er den eneste, der kan ændre på det, og det synes jeg er svært. Til sidst gik det helt galt. Thor elskede at komme ud at cykle, men når han opdagede, at det var Susan, som skulle med, ville han ikke cykle. Hvis Susan skubbede hans stol ind til bordet, ville han ikke spise, og værst af alt: Alle i familien kunne få et godnatkys bortset fra Susan. Hun begyndte at opleve sig selv som forkert. Når både mor, far og søster kunne klare Thor, opfattede hun mere og mere sig selv som en pige, der var noget galt med. Det hjælper at være sig selv.

Moderen gik Susan på klingen, og datteren måtte fortælle, hvor skidt det stod til. Familien stod med en krisesituation. Mor og datter enedes om at bede Familieplejen om bistand, og familiens kurator kom hurtigt på

banen. Susan fortæller om samtalen med kuratoren, hvor også forældrene deltog:Vi snakkede om, hvad han følte for mig. Jeg troede, at han hadede mig. Vi snakkede også om mit forhold til min mor og far. At jeg skulle prøve at fortælle mere om, hvordan jeg havde det. Bagefter var det meget nemmere at snakke med mine forældre, for nu vidste de jo, hvordan det var. Vi aftalte også, at mine forældre skulle spørge mig, hvad jeg havde lyst til at gøre – i stedet for at give gode råd. Det hjalp, fordi når jeg optrådte på min egen måde, kunne Thor bedre lære mig at kende.

Da kuratoren kom ind ad døren to

måneder senere for at følge op på situationerne, sad Susan i sofaen og var i gang med at læse en bog for Thor. Nu, synes jeg, det er OK, at han bor hos os, for det ville jo være synd, hvis han skulle starte forfra i en anden familie, siger Susan og tilføjer: I dag ved han godt, hvad jeg vil have og hvad jeg ikke vil have. Jeg er blevet mere sød ved ham. Jeg behøver ikke skælde ham ud hele tiden. Han vil gerne give mig godnatkys. Nu er det ikke bare Thor, der har magten.

Susan har skrevet følgende digt om sine oplevelser:

Jeg er en pige, som gerne vil sige:at det kan være hårdt at blive såret,og rart at være parat, til at kunne hjælpe en lille dreng, som også kan være streng.

Jeg vil ikke bestemmeover vores plejebarn,men heller ikke glemme, at jeg er min mors og fars barn.

Plejebror:”hvorfor skal jeg sige godnat til hende!var der noget der pinte,han ville ikke sige godnat,om vi så skulle stå til midnat.

Tak til Susan for historien, måske læser du den igen, efter flere år, jeg har valgt din historie fordi den siger noget om, at flere egne børn i en familie ikke oplever det samme. Birthe Laursen skrev at det var svært at vælge et kapitel, det er bestemt ikke let at vælge – så derfor kan bogen fortsat købes ved henvendelse til VITA

– center for socialt arbejde.

Bogen koster 90, - kr. kan bestilles på mail [email protected] eller på telefon 74 69 44 33.

10


10


Egne Børn – Hvordan opleves livet som Eget Barn i en familie med plejebørn?Af Lasse Gulstad Larsen (psykolog og Eget Barn)I langt de fleste danske plejefamilier har plejeforældrene egne biologiske børn. Disse børns vilkår og oplevelser findes der næsten ingen undersøgelser og litteratur om. Dette til trods for at litteraturen inden for familieplejeområdet ellers er utrolig omfangsrig. Dette satte jeg mig for nogle år siden for at ændre på, og lavede derfor en mindre undersøgelse af emnet, som nu snart udkommer som bog. Denne artikel er en oversigt over og en smagsprøve på denne bog.

Men hvorfor overhovedet interessere sig for området. Egne Børn kommer jo fra stærke familier med overskud i hverdagen. Ja, endda så meget overskud, at de har energi til at hjælpe et eller flere plejebørn. Umiddelbart er der to gode grunde til, hvorfor Egne Børns oplevelser er interessante.

For det første, så lever Egne Børn et anderledes liv end børn i såkaldte almindelige familier. De udsættes for oplevelser, som er helt specielle, og som adskiller sig fra, hvad man almindeligvis forventer børn oplever. Dette gør det interessant at undersøge, hvordan Egne Børn selv forstår og forholder sig til disse specielle oplevelser. Hvilken mening tillægger de dem, og hvilken betydning har oplevelserne for Egne Børns liv og udvikling?

For det andet så har den måde Egne Børn oplever og reagerer på livet i en familie med plejebørn stor betydning for, hvor godt plejebørnene trives i plejefamilierne. Ja, Egne Børns reaktioner kan endda få betydning for om plejebarnet overhovedet kan blive i plejefamilien. Hvis Egne

•

••

Børn ikke trives, da vil det påvirke plejebarnets situation i plejefamilien og måske i sidste ende betyde, at plejebarnet må flytte.

Bogen består af en gennemgang af de temaer, som er opstået ud fra interviews med Egne Børn. Derudover har en række erfarne fagfolk bidraget med indlæg, og der er et fuldt udskrevet interview med Anita Hove, som fortæller om sine oplevelser som Eget Barn. Undervejs henviser bogen også til al tilgængelig litteratur på området, og refererer de vigtigste resultater fra forskellige undersøgelser fra forskellige lande. Et eksempel på et tema i bogen er ’Involvering’, hvor det blandt andet beskrives, hvordan Egne Børn oplever, at livet som plejefamilie kan være hårdt for forældrene. En pige siger blandt andet:

De [forældrene] har altid været rigtig gode til at fortælle mig om, hvad der skete. Ikke sådan, at jeg har skullet tage beslutninger eller noget som helst. Men fortalt om, hvad der foregik i deres hoveder, og hvordan det har været svært, fordi det er noget, som de aldrig har prøvet før. Det har de været gode til, altid at være åbne. Men det var hårdt at se min mor stå og græde, og min far… uha…

Et andet tema er ’Oplevelser sammen’, hvor en pige blandt andet fortæller, hvordan hun reagerer, når nogen spørger, om plejebarnet er hendes

”rigtige” søskende:

Det irriterer mig, når andre de siger, at: ”Men, han er jo ikke din rigtige lillebror” så jo, det synes jeg han er, for han

•


11


11

har været her i syv år, og vi diskuterer som almindelige søskende, og vi leger som søskende, og vi skændes som almindelige søskende, og vi spiser sammen som almindelige søskende, så vi gør det hele sammen. Der er jo ikke… Det kan være, vi ikke lige har de samme øjne, men så er den heller ikke længere.

Meget tyder på at oplevelser som disse og andre oplevelser generelt i forbindelse med livet med plejebørn, påvirker Egne Børn i høj grad på en lang række områder, og meget tyder på at forældrenes evne til at aflæse og imødekomme deres Egne Børn er afgørende for, hvordan det opleves af Egne Børn.

Bogen kommer kun med ganske få anbefalinger, da generelle anbefalinger vedrørende Egne Børn er svære, ja næsten umulige at opstille. Egne Børns

liv er simpelthen alt for forskellige. Men en enkelt anbefaling står dog klokkeklar og er ikke til at komme uden om – Egne Børns situation og oplevelser bør inddrages, når der tages beslutninger vedrørende plejeforhold.

Det er håbet med en bog som denne, at en øget viden om Egne Børn kan være med til at hjælpe forældre og professionelle, når de skal tage stilling i forskellige specifikke situationer. Det er håbet, at de kan trække på en bog som denne, så de i hvert fald ved, hvor de kan begynde.Bogen udkommer fra Forlaget Frydenlund i begyndelsen af april 2008.

1�


1�


Af psykolog Niels Peter Rygaard Forholdet til plejefamiliens egne børn

Niels Peter Rygård har givet PLF lov til at bringe kapit-let om ”Forholdet til plejefamiliens egne børn” fra hans bog ”Tidlig frustration”. Læs evt. mere på www.tilknytningsforstyrrelse.dk

Børn med tilknytningsforstyrrelse ska-ber mange vanskelige og følelseslade-de situationer i hverdagen. Det er der-for en god tommelfingerregel, at egne børn skal være ældre end plejebarnet.

Man kan ikke forlange af et barn, at det skal tilpasse sig i så høj grad til at leve på et andet barns præmisser. Børn med tilknytningsforstyrrelse kan også have vanskeligheder som gør, at ens egen børn kan blive udsat for fysiske og psykiske overgreb.

Man bør gøre sine egne børn klart, at der kommer eller er et barn, som har større vanskeligheder end børn almin-deligvis har. Herunder også, at man som forælder ofte vil opføre sig ander-ledes overfor plejebarnet end overfor egne børn, idet fami-liens egne børn kan mange ting, som plejebarnet ikke har fået hjælp til at lære. At forældrene skal bruge meget tid på dette barn, som det eget barn må und-være. Plejeforældre-ne skal yde meget af den opdragelse, som barnets egne forældre ikke har magtet at give, selv om de gerne ville. Det gælder også de konflikter, forældre og børn som regel har. Der gælder der-for ét sæt regler for

familien, og et andet sæt i forholdet til plejebarnet.

Man bør også gøre sit eget barn klart, hvornår man kan være sammen uden plejebarnet. Desuden kan man marke-re, at egne børn befinder sig på foræl-drenes arbejdsplads i hverdagen, og give dem lommepenge for at deltage i arbejdet. Det er en måde at påskønne, at de faktisk arbejder sammen med deres forældre: de skal opleve afsavn ved forældrenes koncentration om plejebarnet, og de skal tilpasse sig en arbejdsplads. Man må også vise egne børn, hvornår de har ret til at være sig selv, og f.eks. kan sige nej til plejebarnet, da børn med tilknytnings-forstyrrelse kan have svært ved at for-nemme grænser.

Lasse 13 år


1�


1�

SOM ’SØSKENDE’ VI DELE...Og det kan være rigtig svært, hvis det, man skal dele med andre, er sin mor og far.Interview af Anita Hove, eget barn i en plejefamilie.

Der er ofte fokus på, hvilke problemer der kan opstå, når et barn bliver anbragt i familiepleje. Det er ikke altid lige nemt at skulle flytte ind hos fremmede og få en hverdag op at stå i en helt ny familie, og det er de fleste socialrådgivere indenfor anbringelsessystemet godt klar over. Derfor er der stor fokus på, hvordan man kan gøre denne overgang så let som mulig. Nogle gang glemmer man bare, at de anbragte børn ofte ikke er de eneste børn, som får en ny hverdag, fordi som eget barn i en plejefamilie kan det også være svært, når man får plejesøskende.

Flere og flere egne børn i plejefamilier begynder at markere, at der både er positive og negative aspekter forbundet med at have plejesøskende, og det kan være vigtigt for både plejeforældre og socialrådgivere at være opmærksom på dette. En af disse egne børn er Anita Hove, som gennem Ungdommens Røde Kors i København forsøger at starte et cafeprojekt op for egne børn i plejefamilier, som hun selv skal være leder for. Ideen er at mødes to gang om måneden og snakke om, hvordan det påvirker hverdagen at have plejesøskende. Cafeen skulle gerne starte op i efteråret eller starten af det nye år, hvis Anita kan finde interesserede, der kunne tænke sig at komme i cafeen. Der er fundet lokaler i København, og Anita forestiller sig, at aldersgruppen f.eks. kunne være mellem 17- 21 år.

Anita er selv 31 år og bor i København. Hun kommer fra Jylland og er selv tidligere eget barn i en plejefamilie og har gennem sin barndom og ungdom haft otte forskellige plejesøskende. Derfor kender hun selv til både

de gode oplevelser sammen med plejesøskende og den jalousi, der også kan opstå, når man skal dele sin mor og far med andre. Anita mener selv, at der er et stort behov for, at egne børn i plejefamilier kan sætte sig sammen og snakke med andre, som har oplevet det samme som dem selv, fordi man kan lære meget af hinandens historier. Formålet med cafeen er ikke kun at det skal være ’plejebarnsfri zone’. Cafeen skal også give egne børn et sted, hvor det er okay at snakke om alle aspekter af at have plejesøskende, fordi det nogen gange kan være svært at snakke med sine forældre eller sine venner om det.

Anita håber, at cafeen på sigt kan skabe mere opmærksomhed og åbenhed omkring den store gruppe af egne børn i plejefamilier, som i øjeblikket desværre ikke rigtig har nogen steder, de kan henvende sig, hvis det er svært at have plejesøskende. Hvis du vil høre mere om cafeen eller kunne tænke dig, at være med, så skriv til Anita på [email protected]

1�


1�


Vi har spurgt egne børn om ”Hvad er rigtig godt ved at bo sammen med plejebørn?” og ”Hvad er rigtig svært/skidt ved at bo sammen med plejebørn?”.

Ida Sofie 12 år.Hvad er rigtig godt ved at bo sammen med plejebørn?

Det bedste ved at bo sammen med plejebørn er, at de altid vil lege med en og at alle plejebørnene synes, at jeg er den sødeste her i vores familie.Med de plejebørn som er ældre er det rigtig godt at de forstår mig – de forstår hvad jeg siger. Med de plejebørn som er mindre, er det rigtig godt at jeg er ældre end dem.

Hvad er rigtig svært/skidt ved at bo sammen med plejebørn?

Ved plejebørnene som er ældre end mig, er det irriterende at de må mere end mig og ved de små plejebørn er det irriterende, at de altid vil have ret.Ved de store plejebørn er det også svært at de føler, at mine forældre er deres forældre. Det betyder ikke noget ved de små plejebørn.

Cenia 18 årHvad er rigtig godt ved at bo sammen med plejebørn?

Som ”biobarn” i en plejefamilie får man indsigt i flere sociale lag, end man ellers havde gjort, desuden får man muligheden for at føle, at man er til gavn for nogen, der virkelig har brug for det.


Der er rigtig mange hensyn, der skal tages til plejebørn, som man ikke ville have skullet ellers. Desuden er det værste for mig, at meget af forældrenes tid og opmærksomhed går til plejebørnene, så det kræver meget selvkontrol ikke altid at ville have opmærksomhed, når der er andre (plejebørn), der har større behov for den (opmærksomheden).


1�


1�

Lasse 13 år. Hvad er rigtig godt ved at bo sammen med plejebørn?

Det ved jeg ikke - jo! man får flere søskende og så har man nogen, som man kan have det sjovt med.Man lærer hvor dårlige nogle forældre kan være.Her ville være mere stille, hvis plejebørnene ikke boede her og så bliver man ikke vant til støj.Jeg er glad for at plejebørnene kan bruge mig og kommer og spørger om hjælp f.eks. til at nå et glas eller hjælp til computeren.

Hvad er rigtig svært/skidt ved at bo sammen med plejebørn? At man har mange søskende, så får man ikke den samme omsorg som hvis plejebørnene ikke boede her. Det er jo plejebørnene som har det dårligt.Nogen gange er her for meget støj, når jeg skal koncentrere mig f.eks. til lektier.

Hvad er rigtig godt ved at bo sam-men med plejebørn?

Det bedste har været og er at vores forældre er der, og altid har været der, vi kan altid få fat i dem. Der har altid været liv og glade dage i vores hjem. Den indsigt vores forældre har fået gennem arbejdet med plejebørn er kommet os til gode i vores studier f.eks. til pædagog som voksen. Vi for-nemmer klart, at vi har fået en større indsigt i socialt udsatte børns behov gennem vores forældres arbejde. Det har givet mange dejlige oplevel-ser med de ”skæve” unger, vi holder af dem!


Det værste er hvis vi kan mærke at børnene er besværlige, at vores for-ældre bliver lidt trætte i betrækket, så kan vi blive bekymret. Det værste er, at der altid er larm når vi kommer hjem.Selvom vi er voksen, selvom vi holder af vores plejesøskende, så vil vi også gerne have lov til at snakke med vores forældre uden at blive afbrudt hele ti-den. Det kan være svært at lave ting som en familie, når der er mange plejebørn. Det har tit været sådan, at enten vores mor eller far har været nødt til at blive hjemme med et af plejebørnene.

Tre søskende Rikke 29 år, Nicolai 27 år og Didde 20 år

1�


1�


Jens 18 år : Hvad er rigtig godt ved at bo sammen med plejebørn? Jeg lærer meget om mennesker og ikke mindst om samfundets svageste.Derudover er der det samme gode, som ved at have biologiske søskende. Hvad er rigtig svært/skidt ved at bo sammen med plejebørn?

Det har været sværest for min lillesøster, at vi fik plejebørn. Hun var jo vant til, at hun var den lille og var den eneste, som sad på skødet af vores mor. Nu har hun pludselig fået to små brødre, som tager en masse af vores mors tid.Jeg vil være rigtig ked af, hvis vi nogensinde skal af med vores plejedrenge igen. Jeg betragter dem som mine små brødre.

Kirstine 19 år:Hvad er rigtig godt ved at bo sammen med plejebørn?

At jeg har fået nye søskende, jeg er kommet til at holde af.


At der er andre, der kræver opmærksomhed fra mine forældre og familie.At plejebørnene har deres egne familier og derfor altid vil være anderledes og svære at integrere i vores familie.

Axel, 13 år Plejebror til pige på 3 år som har været i familien i 1½ år

Hvad er rigtig godt ved at bo sammen med plejebørn?

At min mor altid er hjemme når jeg kommer hjem fra skole, og at det er sjovt at få en søster/bror man ikke er i familie med. Så tror jeg egentlig bare det er alt det andet ved at få små søskende som at lege, bygge hule og alt muligt andet.


At når man er vant til at være ene barn, så kommer der lige pludselig en og tager en masse af den opmærksomhed man fik før. At de tit er genstridige og ikke al-tid gider at høre efter og gøre som man siger.


1�


1�

Hvordan er det at være i en plejefamilie?

At være en del af en plejefamilie er på alle måder en helt fantastisk oplevel-se, men dog stadig en udmattende og hård tilværelse at leve i. Det at være med til at give et barn et sikkert og trygt liv, fuld af omsorg og kærlighed, synes jeg, er den bedste gave man som menneske kan give til et andet, og det er netop den rolle vi som plejefamilie udfylder hos vores børn.

Man fungerer som en byggesten i bar-nets eksistens, en byggesten som skal genopbygge det falmende skelet i bar-nets sind og sikre det en lys fremtid. Jeg er evigt taknemlig overfor mine for-ældre, for at have fået den mulighed i at være ”storesøster” for vores pleje-børn. Det har helt sikkert givet mig en større ansvarsfølelse og en bedre forudfor-ståelse for, hvordan man som menne-sker skal behandle hinanden.

Ved at blive plejefamilie hjælper man ikke alene plejebørnene frem i livet, men man giver også ens egne børn mange gode erfaringer og egenskaber videre med på vejen, som jeg synes har givet mig en stor fordel i fremtiden, sammenlignet med andre børn der ikke har været så heldige som mig.

Selvom det helt klart er dejligt at være plejestoresøster, er det som nævnt før, også en hård rolle at skulle udfylde. Mine plejesøskende behøver meget opmærksomhed og omsorg, hvilket kan være meget krævende. Jeg føler ofte at jeg ikke har tilstrække-ligt nok med fritid og frihed, til at kunne gøre hvad jeg vil og at jeg er, i nogle situationer, nødt til at vælge om det er venner eller familie der skal prioteres højest, hvilket er et valg jeg helst ikke vil skulle tage. Det at der hele tiden er nogen der skal sørges for, og nogen der hele tiden skal tænkes på i hjemmet, gør at man ikke altid når at tænke særligt meget på sig selv eller på ens venner, og det er skidt da man ikke bare kan ”nøjes” med familien, som den eneste sociale omgangskreds.

Men alt i alt er jeg rigtig glad for at være en del af vores store plejefamilie, på 7 hjemmeboende medlemmer, og jeg beundrer vores stærke sammen-hold. Vi giver kærlighed og omsorg til plejebørnene, men vi får det sandelig også igen. Jeg brokker mig tit over lar-men i huset, men mon ikke det bliver svært at flytte?

Af: Mathilde Johannsen Terp

1�


1�


Julemanden Julle hader sne og kulde

For at jage kulden vækkører han til Julebækmed sin tante Tulle

på en kagerulle Halfdan Rasmussen

At være barn i en familie, som vælger at bliver plejefamilie indebærer, at man skal dele sin mor og far, sit hjem og sin hverdag med et eller flere plejebørn, som har ekstra behov i hverdagen, og som medfører, at familiens egne børn skal lære at være rummelige og kun-ne tilsidesætte egne behov, eller i det mindste af og til udskyde opfyldelsen af dem. Det kan være fordi, at en ekstra indsats er nødvendig overfor plejebarnet eller fordi tilstedeværelsen af et plejebarn i familien kan betyde der er ting familien ikke længere kan gøre, eller må gøre på en anden måde end tidligere. Det kan også være fordi en kommunal beslutning om nedsættelse af plejefa-miliens løn indebærer udhuling af ple-jefamiliens økonomi og på den måde vanskeliggør opretholdelsen af famili-ens hidtidige levevilkår.Plejefamiliens egne børn skal også være indstillet på pludselig at være ble-vet del af en ”offentlig familie”. I skolen, på fritidsinstitutioner og i sportsklubber

mv. kan man pludselig være blevet sø-skende til en plejebarn, som med sin adfærd skiller sig ud fra andre børn, og derved få en fokus som man måske helst var fri for.Samarbejdet med plejebarnets biologi-ske familie kan betyde, at der pludselig er en ekstra familie, som børnene skal forholde sig til.Det kan være svært for os som pleje-forældre og forældre altid at forholde sig til eller vide, hvilken påvirkning vo-res arbejde som plejefamilier har på vores egne børn. I et interview i Politiken udtalte min dengang 22-årige søn følgende til journalisten:” Det værste ved at have et plejebarn i familien er overhovedet ikke at skulle deles om forældrenes opmærksomhed. Det værste er den angst og usikkerhed vi har, fordi vi ikke ved, om barnet bliver taget fra os.”

Afslutning af tema


1�


1�

Pas på med at GOOGLE

I sidste nummer af PLF bladet bragte vi et forkert billede, vi troede at vi havde fundet et af Solveig Gaardsmand, men det var så Kathrine Lilleør. Sådan kan det gå når man sidder og leger på google og finder billeder, men det var i øvrigt en spændende hjemmeside der kom frem. Solveig og Kathrine sidder i et Disci-plinudvalg under Undervisningsministeriet, og emnet handlede om respekt for hinanden.

Vi har meget respekt for de to damer, Kathrine og Solveig og beklager billedom-bytningen.

Her er Kathrine Lilleør og her har vi Solveig Gaarsmand

Isabella 6 år

�0

Vi har spurgt nogle plejebørn ”Hvad glæder du dig mest til i julen?”.

.

Dreng 4 år : Far fortæller historie, vi får

gaver, vi hygger os

Pige 11 år:

Gaverne!!

Pige 18 år: ”Jeg

glæder mig al-lermest til at holde

jul sammen med min plejefamilie og til selve julefesten – det er jo en højtid. Og til at vi skal spise sammen, danse om juletræet og til at

give gaverne”

Pige 13 år: ” Til

juleaften – det at være sammen og hygge – at syn-ge og danse rundt om juletræet, det er ikke så meget

til gaverne”.

Pige 6 år:

”Pyrus, ga-verne og ikke

mere”.

Dreng 12 år: ”At

det bliver sne-vejr og gaverne”.

Dreng 7 år: Jeg glæder mig til hyggen,

gaverne, nisserne, maden, glæden

og til at vi læser Peters Jul.

�1

Dreng 3 år:

Julemanden kommer, gaver!”

Pige 11 år:

”Til at få ga-ver – ja! bare

juleaften. Vi får jo ikke gæster

og det er godt”.

Dreng 4 ¾ år: ”Til

jeg skal holde juleaften hos min onkel”.

Dreng 10 år:

”Til juleaften her (hos pleje-

familien).

Pige 6 år:

”Det ved jeg ikke. Jo! At julemanden

kommer og at han giver mig

gaverne.Pige 14 år: “ At

være sammen med familien,

det er så hygge-ligt, at vi er samlet omkring juletræet, får gaver og spil-

ler pakkespil”

Dreng 12 år: ”At

det bliver sne-vejr og gaverne”.

��

FREM OG TILBAGE – KOMMUNER OG KAGE!Af cand. psych. Niels Peter Rygård, aut. af DP

Nu har jeg været psykolog med spe-ciale i omsorgssvigtede børn i 27 år, og så kan man jo godt se på de store linjer.

En af linjerne er, at ca. hvert 10. år op-træder der en periode med ”kommunal anorexi”. Det slår aldrig fejl (særligt når man kombinerer anoreksien med en rask lille omstrukturering), at man pludselig får den geniale ide, at det er meget bedre for alle børn at bo hjem-me i deres egen kommune hos den familie, som aldrig har været i stand til at tage sig af dem, fordi forældrene var så ødelagte af deres egne proble-mer. Hvorefter børnene stuves af ve-jen, indtil man fem år senere får en hel hær af ødelagte unge, som dukker op i ungdomsfængsler og hvor man nu el-lers bor, når ens barndom har været en større eller mindre ørkenvandring uden basal omsorg fra stabile og kær-lige voksne.

Resultatet af sådanne hjemtagelser er faktisk videnskabeligt veldokumente-rede - det kan i korthed presses ned til: det går elendigt for børn, som først anbringes på grund af svære adfærds-forstyrrelser og omsorgssvigt, og der-næst sendes hjem efter at have knyttet sig til plejeforældrene. Det går værre, end hvis de aldrig var blevet anbragt. Det går bedre når de er vokset op i plejefamilien, end hvis de var blevet i hjemmet.

Det er muligt at tilknytningsforstyrrede børn ikke kan lære af deres fejltagel-ser, men det gælder åbenbart også visse kommuner, som måske gribes af en anden form for forstyrrelse.

Én ting er, at forældre ikke har foræl-

dreevne, en helt anden ting er at en kommune svigter sin forpligtelse til at varetage forældreopgaven (at skabe et sammenhængende trygt liv for et barn gennem hele barndommen), når forældrene ikke kan.

Hvordan ser disse svigt erfaringsmæs-sigt ud?

Der laves ikke de nødvendige for-undersøgelser af familien og bar-net, og der er ikke sammenhæng mellem evt. undersøgelser (når de da foreligger) og typen af anbrin-gelse. Der laves flest undersøgel-ser i Nordsjælland, og gradvist fær-re efterhånden som man nærmer sig Sønderjylland. Anbringelser er derfor baseret på hovsa-princip-pet. Der findes ikke en konsekvent organisationsudvikling, der sikrer den nødvendige vifte af anbringel-sesmuligheder.

Børnene anbringes for sent. Som regel fordi de som større har op-arbejdet så svære adfærdsproble-mer, at de bliver ekskluderet selv af den rummelige folkeskole. Det tidspunkt hvor de har taget skade ligger langt tidligere i deres liv, fra 0-3års alderen, hvor hverken familien eller vuggestuen modtager effektiv støtte. I mange kommuner tager PPR sig overhovedet ikke af truede mødre, førskolebørn og babyer.

Plejefamilier modtager ikke sam-menhængende tilsyn, supervision og uddannelse, og lades derfor ofte alene med en meget svær op-gave. Af de to sidstnævnte grunde afbrydes 1/3 af alle plejeforhold i

1.

2.

3.

��

utide. De inddrages og høres ikke som reelle samarbejdspartnere af kommunerne, men får overladt de praktiske problemer.

Sagsbehandleres forvaltninger er ofte så overbelastede og konstant omstrukturerede (for den nye kom-munaldirektør skal lige demonstre-re, at han eller hun kan lave om på det hele før næste karrieretrin), at sagsbehandlere flytter oftere end en gennemsnitssigøjner, eller mel-der sig langtidssyge. Der er derfor ikke nogen som helst kontinuitet i sagsbehandlingen.

Lovgivningen er elendig – den svinger hele tiden mellem at fjerne barnet, anbringe det frivilligt, og sende det hjem efter forældrenes ønske. Derfor cementeres børns tilknytningsproblemer langt mere af den efterfølgende zigzaganbrin-gelse indtil voksenalderen.

4.

5.

Jeg besøgte for nylig Montreal for at undervise professionelle og lovgivere. Dér har lovgiverne spurgt eksperterne (det ville ingen kommune drømme om at gøre i dette land), hvordan man hin-drer at børn ødelægges af mislykkede plejeanbringelser. Svaret er blevet til lovgivning: Forældre til børn under ét år har 12 måneder til at samarbejde om problemløsninger, gå i behandling for misbrug eller deltage i resocialise-ringsprogrammer, når deres barn an-bringes i en plejefamilie på grund af vanrøgt. Hvis de ikke fremviser reelle forbedringer indenfor de 12 måneder, gøres anbringelsen i pleje permanent, indtil barnet er 18. Forældre til børn over 2 år får 24 måneder at rette sig i. Der er vel at mærke reelle og gedigne tilbud til forældrene i prøveperioden.

Måske skulle kommunerne hellere ar-bejde på ovennævnte 4 punkter end fable om at sende regningen videre til næste generation ved at hjemtage de anbragte børn nu.

��

Brevkasse

Kære FBU,Min datter skal konfirmeres til næste forår. Hun bor i familiepleje, og det har hun gjort de sidste 6 år. Hun er hjemme hver 2. weekend og ekstra dage, når der er ferie og helligdage.

Jeg snakker ikke mere ret godt med plejefamilien. Jeg har det som om, at de næsten har overtaget min datter.Jeg er bange for, at de også vil overtage alt om hendes konfirmation, og det synes jeg ikke kan være rigtigt.Jeg tror ikke engang, at jeg bliver spurgt, om hun skal konfirmeres. Ple-jefamilien vil nok bare melde hende til præst og gå ud fra, at hun skal konfirmeres i deres kirke.

I min familie har vi mange traditioner om konfirmation, og jeg vil gerne holde en konfirmation for hende, sådan som vi plejer i min familie.

Men der er også det problem, at jeg ikke har ret mange penge. Jeg har en stor husleje, fordi jeg selvfølgelig stadig har så stor en lejlighed, at min datter har sit eget værelse, men jeg kan ikke lægge ret mange penge til side til konfirmation. Er der nogen mulighed for økonomisk hjælp ?

Hvad er mine rettigheder ? og hvordan kan jeg gribe det an ?

Hilsen Lilian.

Kære Lilian.Mange tak for dit brev. Jeg kan fortælle dig, at netop konfirmation er et emne, som er genstand for mange tanker, overvejelser og følelser, når børn bor i familiepleje. Både i den unge selv, i barnets egen familie og i plejefamilien.

Konfirmationen er den unges første store fest. Konfirmation er en familiefest, som ofte er præget af mange traditioner.

Børn og unge, som har boet flere år i familiepleje, har jo på en måde to familier. Jeg tror, det er derfor, at der er så mange svære følelser involveret, og særligt i de tilfælde, hvor der ikke er et godt og konstruktivt samarbejde mellem de voksne i de to familier.

Der er rigtig mange spørgsmål, som hører med til planlægning af konfirmation. Jeg har lyst til at nævne nogle af dem her.

Forældrelandforeningen skriver i brevkassen om kon-firmation, vi har fået lov at bringe nedenstående fra FBU’s brevkasse. Lige efter jul handler det netop om konfirmation for mange plejebørn.

��

Skal den unge konfirmeres ?Hvor skal den unge gå til præst, og i hvilken kirke skal den unge konfirmeres ? Hvem skal sammen med den unge stå for indkøb af tøj til den store dag og andendagstøj ? Hvem skal sidde på bænken ved siden af konfirmanden i kirken ? Hvem skal holde festen, og hvor ? hvem skal inviteres med og hvordan skal festen betales ?

Beslutning om konfirmationBørn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, trives bedst, hvis de voksne omkring dem kan samarbejde og i fællesskab med hinanden og med dem nå frem til beslutninger. Ingen tvivl om det. Det gælder også i forbindelse med konfirmation.

Det er ligeså klart, at beslutning om, hvorvidt en ung skal / må blive konfirmeret, kun kan træffes af den unges egne forældre, af den / de, som har forældremyndigheden.

Det betyder, at det er dig som mor, der kan og skal beslutte om din datter skal konfirmeres. Nu er jeg ud fra det du skriver ikke i tvivl om, at du gerne vil, at din datter bliver konfirmeret, ligesom jeg forudsætter, at din datter gerne vil konfirmeres.

Du forventer, at plejefamilien bare melder din datter til konfirmationsforberedelse. Jeg forestiller jeg mig ud fra mine erfaringer, at det er fordi de i det daglige har det løbende samarbejde med f.eks. din datters skole, og at de derfor slet ikke tænker på, at konfirmation kun kan besluttes af forældre.

Hvis barnets egen familie og plejefamilien har et respektfuldt samarbejde vil det være naturligt, at de to familier og den unge snakker med hinanden om den forestående

konfirmationsforberedelse og konfirmation.

His det ikke er tilfældet, må kommunens sagsbehandler i sit løbende arbejde med at føre tilsyn med barnet / den unge under anbringelsen have opmærksomhed på spørgsmålet om konfirmation og i rigtig god tid sikre en god beslutningsproces om beslutningen og planlægningen. Det er vigtigt, at den unge ikke kommer i klemme mellem de mange gode ønsker og hensigter i de to familier.

Samtidig kunne jeg ønske mig, at landets præster bliver opmærksomme på denne problemstilling og sikrer sig forældrenes beslutning om konfirmation og om muligt inddrager både forældre og plejeforældre i det konfirmationsforberedende arbejde.

Barnet / den unge i centrumJeg kan bestemt godt forstå, at du gerne vil holde en konfirmation for din datter på den måde, som I har tradition for. Samtidig et konfirmationsfesten den unges fest, en festdag som de gerne skulle kunne nyde i fulde drag og se tilbage på med gode minder.

Ved du, hvad din datter gerne vil ?Måske vil hun gerne have, at både jeres familie og plejefamilien holder fest for hende, sådan at hun bliver fejret ved to fester ? Måske vil hun gerne, at jeres to familier holder en fest i fællesskab ? – evt. ved at sagsbehandleren eller familieplejekonsulenten deltager i et par samtaler, hvor I kan få snakket sammen om planlægningen og få lavet de nødvendige aftaler ?

Selve konfirmationen er afslutningen på et langt samvær med kammerater og præst om konfirmationsforberedelse. Det er min erfaring, at den unge gerne vil konfirmeres sammen med sine

��

kammerater og af den pågældende præst. Et ønske, jeg synes de voksne bør respektere. Det kan være en rigtig god oplevelse at være på indkøb med sin datter eller søn om konfirmationstøj. Også her synes jeg, den unges egne ønsker skal have en stor plads. Vil din datter gerne købe tøj sammen med dig eller med sin plejefamilie ? Hvordan mon I plejer at gøre ved almindeligt tøjindkøb ?Også her vil det være vigtigt, hvis alle I involverede – evt. med hjælp – i fællesskab kan nå frem til beslutninger og aftaler.

I mange tilfælde bliver konfirmationen planlagt i en eller anden grad af samarbejde mellem de involverede og uden store konflikter.

Hvis forældre og plejefamilie sammen med den unge ikke kan nå frem til fælles aftaler og beslutninger, har kommunen kompetence til at træffe de nødvendige beslutninger af hensyn til den unge. Kommunen kan ikke beslutte, om den unge skal konfirmeres eller ej, men om alle de andre konkrete ting i forbindelse med konfirmationen.

ØkonomiNår et barn eller en ung er anbragt udenfor hjemmet, har kommunen overtaget det økonomiske ansvar for barnet. Det er også derfor, at der ikke længere bliver udbetalt børnetilskud og familieydelse, ligesom der heller ikke kan udbetales børnebidrag. Det tilfalder det offentlige.

Når et barn er anbragt uden for hjemmet, kan kommunen i forbindelse med konfirmation yde et økonomisk tilskud til udgifterne omkring konfirmationen, som efter gældende vejledning er på indtil 4686 kr. Hertil kommer et beløb til anbringelsesstedet til gave på 440 kr.

Tilskud til udgifterne i forbindelse med

konfirmation kan efter kommunens beslutning udbetales enten til den unges egen familie eller til plejefamilien afhængig af, hvem der skal afholde udgifterne.Det er min erfaring, at beløbet først og fremmest bruges til indkøb af konfirmations- og andendagstøj, og så vil der typisk ikke være mange penge tilbage.

Du spørger om mulighed for økonomisk støtte til at holde konfirmationsfesten. Jeg har erfaring for, at nogle kommuner i særlige tilfælde bevilger ekstra økonomisk tilskud enten til familien eller plejefamilien samtidig med at andre kommuner giver afslag på sådanne ansøgninger. Jeg synes, du skal spørge sagsbehandleren om mulighederne i din kommune, hvis I når frem til, at du skal holde konfirmationsfesten.Jeg ved også, at der rundt omkring i landet er mulighed for at søge støtteforeninger eller andre om legater i forbindelse med konfirmation, hvis man er en økonomisk vanskeligt stillet familie. Måske kan sagsbehandleren vejlede dig om det.

Lilian, jeg håber, at I to familier i god tid – evt. med hjælp og støtte fra sagsbehandleren – får snakket jer frem til nogle gode aftaler, som din datter kan blive glad for, og som I voksne kan acceptere (eller i hvert fald leve med af hensyn til hende). Alle parter er måske nødt til at gå på kompromis med deres ønsker. Med de tanker du allerede gør dig nu, synes jeg at du skal tage initiativ til at I begynder at snakke om din datters konfirmation allerede nu.

Mange hilsenerLene JørgensenSocialrådgiver i FBU

��

Taksttabel for 2008

Nu er KLs vejledende vederlag og satser for 2008 kommet.Vederlag og satser er reguleret med 3,3 %, svarende til stigningen i det kommu-nale løn- og prisskøn.Vederlag og satser har virkning fra 1. januar 2008 til 31. december 2008.Se takstabellen på www.plejefamilierne.dk under medlemssider.

Norske nisser nyser ikkenår det blæser koldt fra nord

Låser de med nissenøglerderes nissenæsebor

Halfdan Rasmussen

Er der forskel på selvværd og selvtillid?Af Hanne Niemann

Ja! Der er forskel, men er der forskel på de 2 begreber i forhold til plejefa-miliearbejdet? Det har vi sat os for at undersøge.Allerførst vil vi beskrive de 2 begre-ber dvs., hvad er selvværd og hvad er selvtillid:

Selvværd: Selvværd er den følelse / oplevelse som vi har af at være værd-sat, som den vi er, og at vi har ret til at være den, vi er. Begrebet selvværd indgår derfor i relationer til andre men-nesker og udvikles gennem andres ubetingede værdsættelse af os, som den person vi er. Selvværd grundlæg-ges i barndommen men kan svækkes eller styrkes igennem hele livet. Selvtillid: Individets egen selvvurde-ring. Det vil sige en selvvurdering af egne færdigheder, egenskaber, præ-stationer, social fremtræden osv. En selvvurdering, der også skal ses i re-lation til de krav og forventninger, som vi oplever, der bliver stillet til os som person.(Kilde: pædagogisk ordbog)

Når jeg læser om de 2 begreber selv-værd og selvtillid, kan jeg se, at det er vigtige begreber i vores arbejde som plejefamilie og kan ikke lade være med at tænke efter 15 år som plejefamilie,

hvorfor hørte jeg ikke noget om det på grundkurset for plejefamilier. Det er 2 begreber, som er vigtige at være be-vidste om i plejefamiliearbejdet. Jeg ville godt have arbejdet mere be-vidst på at styrke mine plejebørns selv-værd og selvtillid. Det vil sige, at jeg godt ville have arbejdet bevidst på, at styrke plejebørnenes bevidsthed om deres eget personlige værd (selvværd) og styrket deres tiltro til at præstere (selvtillid).Men at arbejde bevidst med at styrke plejebørns selvværd og selvtillid indgik ikke i det grundkursus for plejeforæl-dre, som jeg deltog i for 14 år siden. Det håber jeg, at det gør i dag.

Selvværd og selvtillid er tæt forbundet med hinanden. De 2 begreber indvir-ker på hinanden. Arbejder vi med at styrke selvtilliden (det som vi ved, at vi er gode til) vil det samtidig styrke selv-værdet og omvendt.Men vi kan godt have et elendigt selv-værd samtidig med at vi har stor selvtil-lid på bestemte områder f.eks. at cykle eller stå på ski.

Dårligt selvværd går ud over livskva-liteten. Det kan være grunden til, at man aldrig bliver rigtig tilfreds med sit liv eller føler uro.

PLF planlægger en temadag omkring emnet.

��

Ida Sofie 12 år

��

Vi startede dagen med at Stinne Lau Tvede fra Familieplejen Danmark for-talte om Børnetinget www.boernetin-get.dk

Vi snakkede om de bekymringer, der kunne være i børns brug af Internettet. Men også om det er bekymringer eller om det er et ønske om at kunne guide børnene rigtigt. Måske har vores børn ikke altid filteret så de kan håndtere det! Stinne havde flere forslag til, hvordan vi kan hjælpe barnet til at bruge nettet.

Ved dit barn hvad en pædofil er? - hvis ikke så er der nogen voks-ne der har svigtet – det skal barnet vide!

Lær barnet at det til enhver tid kan luk-ke ned!

Barnet må ikke opgive navn, adresse, mobilnummer!!

Det er de voksnes ansvar, at lære bør-nene at bruge Internettet.

Stinne var også inde omkring de ud-sagn, børnene rent faktisk kommer med på Børnetinget. Jeg vil ikke gen-give dem her, men opfordre til at I som plejeforældre går ind og læser på Bør-netinget.

Plejefamiliernes Landsforenings generalforsamling blev afholdt lørdag d. 24. november i Aasums forsamlingshus

Eks. det er ikke rart at læse, at pleje-børnene oplever at bo i en familie, hvor de føler, at der ikke er nogen der inte-resser sig for dem.

Vis I kan lide Jeres plejebarn!! Sig noget plejebørnene forstår!

Vi var inde om flere problemstillinger og kunne have brugt meget mere tid!

Du kan se mere på www.sikkerchat.dk

Tal med børnene om: - respekt for andre. - personlige oplysninger. - at billeder/videoklip kan misbru-ges.

- aldrig mødes med en ven fra net-tet alene.

Interessér dig for dine børns liv på net og mobil

Brug tid på at snakke om sms, spil og netmødesteder.

Spørg til børnenes venner og profi-ler på nettet, og respekter samtidig, at du ikke får alt at vide.

Lad dine børn vide, at de altid kan komme til dig, hvis de oplever no-get dårligt.

Lad familiens computer stå i stuen Du har mulighed for at følge med i dine børns sociale liv på nettet, hvis computeren står i stuen.

Eller på www.medieraadet.dk

1.

2.

3.

4.

5.

6.

Stinne Lau Tvede

�0

Sikker færdsel på nettet!SMART-regler

Sæt grænsen.Mød aldrig en chatven alene.Afgiv ikke personlige oplysninger.Reager og gem beviser (hvis de oplever en ubeha-gelig situation, som evt. skal føre til anmeldelse). Tal med en du stoler på.

1.2.3.4.

5.

Jytte Kornbeck Løppenthin, Tschernings Alle 14, 2500 Valby uddannet socialrådgiver og voksenun-derviser. Bl.a.arbejdet som alkoholbe-handler, underviser og handicapkon-sulent. Plejefamilie siden 2006

Elin Grauslund Hansen, Mølle Skovvej 104, 7080 Børkop.Uddannet sygeplejerske, har arbejdet som intensiv- og børnesygeplejerske. Selvlært landmand med egen svine-produktion. Plejefamilie siden 2003.

Eftermiddagen bød på PLFs generalforsamling. Her var debatten og talelysten stor, der er mange opgaver og visioner på PLFs vegne, så vi forsætter arbejdet der sikre bedre vilkår for plejebørn og plejefamilier.

Formandens beretning kan læses på PLFs hjemmeside www.plejefamilierne.dk Vi kan sige farvel til to suppleanter Irene Birk og Inge Holmegaard, og goddag til to nye:

�1

Bogomtaler:

Susanna Alakoski Svinestierne

Et nyopført boligområde i Ystad i det sydlige Skåne fyldes i tresserne og halvfjerdserne af indvandrere og lavindkomst-modtagere. For pigen Leena og hendes finske forældre er den nye lejlighed topmålet af luksus: tre værelser, altan og parketgulv.

Dette er Leenas fortælling om Svinestierne - en gribende beretning, fuld af kærlighed og solidaritet, om menneskers udsathed i en hverdag, som stille falder fra hinanden. En drastisk skildring af kaos og svigt, der finder sted midt i pro-vinsbyidyllen. Og om at have talent for overlevelse.

Bogen kan købes hos Gyldendal for kr. 250, - kr.

Det Levende Parforholdaf Kirsten Seidenfaden og Piet Draby

Det er aldrig for sent at få et godt parforhold - men det kræ-ver en aktiv indsats fra begge parter. I bogen forklarer to af landets mest erfarne parterapeuter, psykolog Kirsten Seiden-faden og psykiater Piet Draiby, hvorfor vi så let løber sur i kærligheden.

I bogens øvelsesdel giver de nogle enkle men særdeles ef-fektive redskaber til at finde tilbage og forblive i et kærligt og levende parforhold livet ud.

Gennemillustreret med artwork af den internationalt anerkend-te kunstner Viktor IV

Bogen kan købes hos saxo.com for kr. 198,- kr.

Din teenager – skal coaches, ikke opdrages. Af Arne Nielsson.

Forældrerollen ændres totalt, når et barn går i puberteten. Mange forældre bliver bange og begræder tabet. Hvor blev mit lille søde barn af? Hvad skal jeg stille op med dette uopdragne monster?

Opfordringen fra denne bogs forfatterteam lyder: Sig farvel til opdragerrollen og bliv i stedet sparringspartner for dine store børn. Det skaber et langt bedre og mere holdbart forhold til

fortsættes..

��

teenageren, og giver dig muligheden for et langt sjovere og mere udviklende liv, også når teenageren er flyttet hjemmefra og livet skal defineres på ny.

En af de vigtigste konklusioner er: Dit barn er stadig i støbeskeen. Du må ikke behandle det som en voksen. Teenageren kan ikke håndtere sine følelser ratio-nelt, det er hjernen simpelthen ikke færdigudviklet til. Derfor: Elsk din teenager, men slip ham/hende løs. Stol på, at du har gjort det godt nok. Og lær dig selv at bruge den udfordrende tid til at blive et klogere, friere og gladere menneske. Bogen er dejligt befriet for moralprædikener og maner til både ro og fornuft over for det meste.

Bogens forfattere er teenageeksperter på hver deres måde. Arne Nielsson, der har skrevet bestselleren Viljen til sejr, er en af landets førende professionelle coaches for sports- og erhvervsfolk; Anni Kirk og Tania Wolf er begge skole-lærere og kognitive coaches med speciale i teenagere. Nina Vedel-Petersen er forfatter og journalist og har bl.a. skrevet bøgerne Magtkamp på chefgangen

– om at være kvinde på en toppost og Man skal ikke stå og fedte med det, en interviewbog om kendte kvinders kamp for friheden.Omfang: 270 siderPris: 249 kr.Forlag: Peoples Press

Anerkendende pædagogik. Af Bente Lynge.

Anerkendelse er et stærkt virkemiddel - både i den rationelle proces og i den kulturelle kontekst. Måden vi er på, hvad vi siger og gør, former ikke blot det ydre miljø, men også men-nesker, der sanser, føler, tænker og handler.

Forfatteren giver i bogen bl.a. en række eksempler på, hvad anerkendende pædagogik handler om, hvordan den praktise-res, hvordan den virker - og hvorfor den virker.

Bogen belyser også anerkendelsens væsen i forhold til psy-kologiske fænomener som tilknytning, udvikling, stress og co-ping, mestring, kognition, narration og flow. Indholdet veksler

mellem historier, teorier, jordnær praksis og øvelser. Indhold: Anerkendelse, værdsættelse, ros og høflighed; Barnets tidlige udvikling; Hvad sker der i hjernen? ; Udfordringer, ressourcer og social støtte; Hjælp til at opbygge ressourcer; Om at passe til og tilpasse sociale systemer; Appreciative Inquiry ; Flow ; Forebyggelse, sundhed og robusthed ; Tæt på praksis - rammer og præmisser for anerkendende pædagogik ; Specialpædagogik ; Hvorfor aner-kendelse netop nu? Bogen købes hos Psykologisk Forlag pris kr. 298,00

��

Det traumatiserede barn- symptomer, konsekvenser og be-handlingAnne Bovbjerg og Espe Maria Kahler

Det traumatiserede barn - symptomer, konsekvenser og be-handling er en introduktion til psykologiske traumer hos børn og behandlingen af disse.

Første halvdel af bogen beskriver, hvordan spor efter psy-kiske og fysiske overgreb kan sætte sig i barnet som trau-mer. Via en gennemgang af de psykiske, sociale og kog-nitive mekanismer der er i spil hos barnet, kommer bogen rundt om mulige konsekvenser af tidlig traumatisering. Der kan fx være konsekvenser i forhold til hjernens neurologiske udvikling, evnen til at mestre udfordringer i den almindelige personlige og sociale udvikling samt for sammenhængen i selvfortællingen.

Anden halvdel fungerer som en håndbog, der beskriver hvilke principper, præ-misser og vilkår, der ligger til grund for legeterapi. Der gives konkrete anvis-ninger på metoder og fremgangsmåder i forhold til den klinisk set vanskelige arbejdsopgave, som feltet repræsenterer.

Begge dele suppleres af et grundigt og lettilgængeligt casemateriale, som tyde-liggør problemstillingerne og den praktiske tilgang til arbejdet.

Det traumatiserede barn - symptomer, konsekvenser og behandling henvender sig til interesserede inden for fagområderne psykiatri, psykologi, sundhed, skole og pædagogik.

Bogen er blevet til i samarbejde mellem cand.psych. Anne Bovbjerg og cand.psych. Espe Maria Kahler. De har trukket på Anne Bovbjergs mangeårige prakti-ske erfaring på området, Espe Maria Kahlers teoretiske erfaringer med at bruge eventyret i behandlingen af børn samt deres fælles praktiske erfaringer på Psy-kotraumecentret i Dansk Røde Kors.

Skæld Mindre UdAf Erik Sigsgaard

I Skæld mindre ud fortæller Erik Sigsgaard om, hvordan samli-vet mellem børn og voksne kan gribes an, så brugen af skæld-ud mindskes eller måske næsten overflødiggøres. Bogen rum-mer en mængde gode og dårlige historier om børn og voksne og giver en række overordnede råd om, hvordan man kan gribe opdragelsen af børnene an. Bogen henvender sig primært til forældre.Bogen købes hos Gyldendal Akademisk

��

På loftet sidder nissen med sin julegrødKomponist: Otto TeichTekst: Margrethe Munthe

På loftet sidder nissen med sin julegrød,sin julegrød, så god og sød,han nikker, og han spiser, og han er så gladfor julegrød er hans bedste mad.Men rundt omkring står alle de små rotter,og de skotter, og de skotter:“Vi vil så gerne ha’ lidt julegodter,”og de danser, danser rundt i ring.

Men nissefar han truer med sin store ske:“Vil I nu se at kom’ af sted,for jeg vil ha’ min julegrød i ro og fred,og ingen, ingen vil jeg dele med.”Men rotterne de hopper, og de danser,og de svinser, og de svanser,de kikker efter grøden, og de standser,og de står om nissen tæt i ring.

Men nissefar han er en lille hidsigprop,og med sin krop han gør et hop:“Jeg henter katten, hvis I ikke holder op,når katten kommer, skal det nok bli’ stop.”Så bliver alle rotterne så bange,åh, så bange, åh, så bange,de vender sig og danser et par gange,og en, to, tre, så er de væk!

��

1

23

4

56

78

910

1112

13

Vil du gerne være med i en netværksgruppe for plejeforældre. Så kontakt PLF på telefon 24 25 90 07.

Vi kan også hjælpe dig til kontakt med andre plejefamilier i dit lokalområde.

3. Pia Harritz [email protected]. Linda Erntsen [email protected]. Elin Graugård Hansen [email protected]. Marianne List [email protected]. Annette Vestergård [email protected]

9. Birthe Damkjær Petersen [email protected]. Finn Riber Rasmussen [email protected] Hanne Niemann [email protected]. Birgitte Sidor [email protected]

Numrene henviser til numrene på kortet.

��

TILKNYTNING OG TILKNYTNINGSFORSTYRRELSEÉN DAGS KURSER I KØBENHAVN I FEBRUAR 2008

Cand. psych. Niels Peter Rygård afholder 4 éndags kursusdage inden for emnet tilknytning/tilknytningsforstyrrelse.

Niels Peter Rygård har i mange år arbejdet i Danmark og udlandet med børn og unge, og organisation af det praktiske arbejde i hverdagen: i institutioner, fami-lieplejer og skoler, i ungdomsfængsler, i udvikling af adoption og organisation af socialt arbejde. Senest med to projekter for udvikling af efteruddannelse for børnehjemsmedarbejdere i hhv. Europa og 3. verdens lande. Se venligst:www.tilknytningsforstyrrelse.dk og www.attachment-disorder.net

18. FEBRUAR:Introduktion til tilknytningsteori og tilknytningsforstyrrelse. For daginstitutioner, forvaltninger, skoler, opholdssteder, sundhedspleje, PPR kontorer. Hvordan kan man forstå og arbejde med svært belastede børn og forældre ud fra tilknytningsteori?En let forståelig teorigennemgang kobles til deltagernes praksis, og der gives konkrete forslag ud fra deltagereksempler. 19. FEBRUAR:Bedømmelse af forældreevne set ud fra tilknytningsteori. Forskningen i tilknytning er begyndt at frembringe resultater, som kan anvendes i bedømmelse af forældreevne. F.eks. i sager med klienter, i udvælgelsen af plejefamilier og adoptivfamilier. For sagsbehandlere, kuratorer, psykologer og andre, som arbejder inden for områder hvor forældreevne skal vurderes.

20. FEBRUAR:Adoption. Der gennemgås forskning i adoption, klassiske vanskeligheder i adoptionspro-cessen forstået ud fra tilknytningsteori, forskelle på overgangsvanskeligheder og mere varige forstyrrelser i tilknytning, muligheder for stimulation, samtale med barnet, og specialpædagogiske tiltag. For adoptivforældre og for interesserede professionelle, som arbejder med adopterede i hverdagen.

21. FEBRUAR:Undervisning af børn med tilknytningsforstyrrelse For AKT lærere og AKT pædagoger. Tilrettelagt ud fra de forløb, som under-viseren har gennemført for Kolding Kommunes AKT-ansatte. Hvordan arbejder man med den enkelte elev, og hvordan arbejder man med klassen som helhed. Lærerens/ pædagogens opgaver og forslag til arbejdsformer.

Yderligere information på www.tilknytningsforstyrrelse.dk

��

Netværksgruppe i NordsjællandDer starter en ny netværksgruppe op i Nordsjælland. Kom og mød andre plejefamilier.

Netværksgruppens første møde bliver: tirsdag den 26. februar 2008 kl. 10.00 – 12.00 i Lundtoftehallen, Ravnholmvej 11. 2800 Lyngby.

Bor du nord for København så sæt kryds i din kalender-vi glæder os til at se jer.

Vi sender en mail ud til jer om arrangementet først i februar.

Vi vil bruge det første møde til at hilse på hinanden, få en kort orientering fra PLF, snak om hvor tit vi skal mødes, emner og temaer samt foredragsholdere som netværksgruppen kunne tænke sig og om vi skal have aftenmøder osv.

Har I spørgsmål eller forslag så kontakt: Finn Riber på 24 67 71 68 email: [email protected] Niemann på 21 94 68 86 email: [email protected]

Aktiviteter:

Temadag om Egne børn i plejefamilien med Birthe Laursen

3. april 2008 fra kl. 10 – 14 Hollændervej 2 6000 Kolding

Tilmelding på 24 25 90 07 el. på [email protected]

Der vil komme en påmindelse rundt på mail, når vi nærmer os dagen.

��

Friweekend til plejeforældrene 1. – 3. maj 2008 reserver dagene og find barnepigen nu!

Vi planlægger endnu en forkælelsesweekend for plejeforældre, ideen bag den er at vi skal forkælelses, have en friweekend sammen med gode kollegaer.

Der skal være tid til at snakke, tid til afslapning og tid til at have det sjovt.

Stedet er endnu ikke planlagt, men ønskerne er hotelophold, ikke for mange planlagte aktiviteter og mulighed for natmad.

Aktivitetskalender:

Medlemsmøde Lolland Torvevej 1, Karleby, NakskovOnsdag 5. december 2007 Af hensyn til kaffen tilmelding et par dage før på tlf. 5493 9562

Julebrunch SydjyllandFredag 7. december 2007 Vi mødes på en café i Kolding – tilmelding på [email protected] el. 23 95 25 00 Tid og sted bliver sendt via mail, og vil fremgå af webkalenderen

Medlemsmøder KøbenhavnKøbenhavnsområdet Mandag 17. december 2007 Tilmelding og information hos Birthe på telefon: 2635 0348 eller mail: [email protected]

Medlemsmøder KøbenhavnKøbenhavnsområdet Mandag 7. januar 2008 Tilmelding og information hos Birthe på telefon: 2635 0348 eller mail: [email protected]

Netværksmøde SydjyllandFredag 11. januar 2008 Mere info hos [email protected] el. 23 95 25 00 Tid og sted bliver sendt via mail, og vil fremgå af webkalenderenMedlemsmøder NordsjællandLundtoftehallen, Lyngby 26. februar 2008 kl. 10.00 - 12.200 Tilmelding og information hos Hanne Niemann eller Finn R.R.

Netværksmøde FynOnsdag 30. januar 2008Onsdag 27. februar 2008Onsdag 26. marts 2008

Infomøde i Skive planlægges NYT NYT

Pga. julen har det ikke været muligt at få styr på alle datoerne for de kom-mende netværksmøder, men hold øje med kalender, her vil der løbende blive opdateret! Vi sender nye arrangementer ud via mails – har vi din mailadresse??

Se mere på webkalenderen på www.plejefamilierne.dk

Sommercamp 2008:Campen 2008, bliver ligesom i 2007 i Naturskolen Nakskov og er planlagt til afholdelse i uge 32. Reservere allerede nu datoen!

��

Kontakten med PLFDet er altid muligt at få fat i os i PLF, du kan skrive en mail til én fra bestyrelsen, se mailadresse på hjemmesiden. Eller du kan skrive på landsforeningens mail, [email protected]

Det er også muligt at kontakte os via PLF telefonen 24259007, skulle den ikke blive svaret, så indtal en besked og du vil blive kontaktet hurtigst muligt.

KontingentPå generalforsamlingen den 24. november. blev der besluttet, at forhøje kon-tingentet med 10,00 pr. måned til nu kr. 110,00. Dette skyldtes især forhøjede omkostninger til tryk og udsendelse af medlemsbladet. Der er nok flere af Jer har opdaget at kassereren er begyndt på at sende faktu-raerne ud via mail. Ikke alle tjekker deres mail dagligt, og derfor først opdager det, når de modtager en rykker om manglende betaling, Vi håber at det lykkes at få jer alle med, eller, at I vil ligge betalingerne ind til betaling via Jeres netbank. Du bestemmer selv, om du vil betale kvartalsvis, halv- eller helårligt.

Vi håber I vil hjælpe os med at gøre det så let og billigt for PLF som muligt.

Venlig hilsen bestyrelsen

Josefine 6 år

�0

Plejefamilierns Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07

Email: [email protected] www.plejefamilierne.dk

Næste nummer af PLF-bladet udkommer i marts �00�Temaet vil være:

Plejefamiliers mulighed for uddannelse og videreuddannelse

Documents

Plf bladet nr 4 - 2007