PLF bladet nr.4 - 2005

Nr. 4/2005 december

Side 2

PLF-Bladet

Medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.

Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck

Redaktionen:

Hanne Niemann ([email protected])

Marianne List ([email protected])

Indlæg til bladet sendes til:

Hanne Niemann Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre

Email: [email protected]

Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsen-deren.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentlig-gjort materiale.

Udkommer 1 gang i kvartalet.

Distribution: Postvæsenet

4. januar – skoledebat v. Birthe Damkjær Petersen, Frederiksborggade 46,2 th. København. Vi mødes kl. 10, fra kl. 12 – 13 er der mulighed for netværks-pleje. Tilmelding på tlf. 24259007

10. januar – PLF holder bestyrelsesmøde

12. januar – netværksmøde Lolland hos Tina og Knud, Hovedgaden 29, 4920 Søllested vi mødes kl. 19.30. Tilmelding på tlf. 54616151

21. januar PLFs bestyrelse holder arbejdslørdag

27. januar – netværksmøde Sønderjylland hos Karin, Kromai 86 b, Løjt Kirkeby, Aabenraa vi mødes kl. 9.30. Tilmelding på tlf. 23952500

4. februar – OPLEVELSESDAG for hele plejefamili-en, se invitationen. Gøgler Anton kommer og gøgler med børnene.

10. februar – netværksmøde Sønderjylland hos Ma-rianne, Hundklem 1, Løjt Kirkeby Aabenraa, vi mø-des kl. 9.30. Tilmelding på tlf. 23952500

21. februar – netværksmøde Lolland hos Linda og Anders, Horslundevej 15, Nakskov Vi mødes kl. 19.30. Tilmelding på tlf. 54960070

24. februar – netværksmøde Sønderjylland, hos Signe, Kongensgade 62, Stollig v. Aabenraa Vi mø-des kl. 9.30. Tilmelding på tlf. 23952500

På foreningens hjemmeside, under kalender kan du se/få nærmere oplysninger.

Tilmelding til arrangementerne kan ske på forenin-gens mail: [email protected]

På PLFs hjemmeside kan du se de sidste opdateringer omkring møder og aktiviteter

for plejefamilier.

www.plejefamilierne.dk

PLF kalender

[email protected]

Side 3

Leder Af Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening

LEDER

PLF’s 3. ordinære generalforsamling blev afviklet den 12. november. Her blev ved-taget en række ændringer i foreningens vedtægter, som blandt andet indebærer, at personer, der ikke aktivt er plejefamili-er, men som har en særlig interesse for området, kan blive medlem af PLF. De ændrede vedtægter og en nærmere om-tale af generalforsamlingen, kan findes på PLF’s hjemmeside www.plejefamilierne.dk, så det vil jeg ikke gøre her. Jeg vil dog benytte lejligheden til at takke for en god og udbytterig gene-ralforsamling og samtidig byde Randi Andreasen velkommen i bestyrelsen.

Vi står som plejefamilier over for mange nye udfordringer, som vi vil møde i det kommende år med en kommunalreform der skal implementeres og en anbringel-sesreform der stiller nye krav til den måde de kommunale forvaltninger skal arbejde på.

Blandt de problemer vi må tage fat på, er plejefamiliernes problemer med at få an-erkendt deres ferieret og enten få deres optjente frihed eller deres optjente ferie-penge, når de løser opgaver for de an-bringende myndigheder under deres ferie.

Ferie og aflastning er temaer som er pro-blematiske i relation til plejefamilier og de anbragte børn.

Det er på ferieområdet, som på andre områder væsentligt, at anbringende myn-digheder og plejefamilier laver klare og ordentlige aftaler, så det er klart hvad man forventer af hinanden og under hvil-ke rammer.

Det er PLF’s opfattelse, at der altid skal tages udgangspunkt i, hvad der er til gavn for det anbragte barn. Men det skal ske på en sådan måde, at man samtidig re-spekterer plejefamiliernes rettigheder og ikke etablerer ordninger, der på sigt dræ-ner plejefamilien for overskud.

Som man kan se på vores hjemmeside er der blevet udgivet nogle pjecer, som man som medlem kan bestille via hjemmesi-den. Det er planen, at pjecerne skal føl-ges op af en yderligere række pjecer, som vil behandle emner af relevans for arbejdet som plejefamilie. I den forbindel-se modtager vi gerne input fra medlem-merne om emner man ønsker taget op, eller forhold man synes skal omtales.

Jeg skal på PLF’s vegne ønske en god jul og et godt nytår.

Jens Vegge Bjørck

Side 4

GENERALFORSAMLING

PLF Generalforsamling 12 november 2005 Ny bestyrelse Formand Jens Vegge Bjørck Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre Født 1955, uddannet jurist og socialpæda-gog, arbejder som sektionsleder i privat virksomhed, tidligere erhvervserfaring, døgninstitution, kontorchef i kommune, konsulent i arbejdsmarkedsorganisation. Plejefamilie siden 1997. email: [email protected]

Næstformand Thomas Damkjær Petersen Frederiksborggade 46, 2. th., 1360 Kbh. Født i 1955, uddannet civilingeniør, arbej-der i Hovedstadens Udviklingsråd og er tillidsrepræsentant, formand for IDA’s of-fentlige forhandlingsudvalg og er landsfor-mand for Skole og Samfund. Plejefamilie siden juli 2000 email: [email protected]

Kasserer Marianne List Hundklem 1, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Født i 1957. Uddannet socialpædagog. Siddet i Sl´lokale og centrale familiepleje-udvalg og i Familieplejen Danmarks Etik Nævn. Sidder i Familieplejen Sønderjyl-lands bestyrelse. Plejefamilie siden 1983 email: [email protected]

Sekretær Finn Riber Rasmussen 52 år, selvstændig erhvervsdrivende inden for indeklima. Beskæftiget mig med børn anbragt uden for hjemmet i 18 år. email: [email protected]

Bestyrelsesmedlem og redaktør af PLF bladet Hanne Niemann Hasselvej 88, 2830 Virum Født 1955, uddannet lægesekretær og socialpædagog + pædagogisk diplomud-dannelse, master i voksenuddannelse. Tidligere beskæftigelse, lægesekretær. Siddet i SL’s familieplejeudvalg i 10 år. Plejefamilie siden 1992 email: [email protected]

Bestyrelsesmedlem og sekretær Kirsten Holm Marcher Erantishaven 47, 2765 Smørum Født 1961, uddannet kontorassistent med supplerende merkonomuddannelse og Sti-finder lederuddannelsen. Tidligere beskæf-tiget med udvikling og ledelse af medarbej-dere. Medlem af Internet netværksgruppe for plejefamilier. Plejefamilie siden 2002. Email: [email protected]

Bestyrelsesmedlem Annette Vestergård Gartnervænget 18, 5240 Odense nø Født i 1959.Plejefamilie siden 1988. Socialpædagog, Babymassage-instruktør og Kranio-Sakral Terapeut. Email: [email protected]

Suppleant Randi Andreasen Krogyden 8, 5440 Ullerslev Født 1954. Uddannet kontorassistent, ergoterapeut, kropsterapeut – Omsorgsetik/teknologikultur fra SDU. Har bl.a. arbej-det med hjælpemidler til børn, børnebe-handling og supervision.

Side 5

TEMA: AFLASTNING - HVORDAN?

Ja! Hvorfor har vi valg dette tema. Det gjorde vi i september måned til en ar-bejdslørdag for PLFs bestyrelse, hvor bestyrelsen mødtes til forskellige ar-bejdsopgaver i PLF.

Under frokosten siger et af bestyrel-sesmedlemmerne ”vi har lige takket nej til en familiefest – måske går kun en af os til festen”. Denne udtalelse udløste en større diskussion om hvor-dan vi plejeforældre hver især gør, når vi skal til voksenfester, runde fødsels-dage, bryllup, kurser, temadage, konfe-

rencer, forlængede weekends osv.

Det fremgik tydeligt af diskussionen at det er et holdningsspørgsmål hvordan vi plejefamilier vælger at få vores ple-jebørn passet, aflastet eller fravælger at få plejebørnene passet og takker nej til fester osv.

Læs de mange forskellige indslag fra plejefamilier og plejebørn i vores tema, som vi har valgt at anonymisere.

Skal man have aflastning eller barnepige til sit plejebarn?

Tja! Det kan jo komme an på så meget. Vi har gjort os rigtig mange tanker om det og først nu, ca. 2 år efter at vi fik vores plejebarn, synes vi, at der er ro nok til, at vi er begyndt at overveje pasning eller aflastning. Undervejs har vi meldt fra til noget og andre gange delt os op som par og er gået til hver vores arrangement.

I dag er vi så der, at vi har fundet en nie-ce, som vi synes kan passe vores pleje-barn; og som både han og vi er trygge ved. Vi giver hende fast et månedligt be-løb som dækker 1 gang pasning om må-neden. Den ene gang om måneden kan vi så planlægge at gå ud eller hun tager vores plejebarn med på tur. Hvis vi derud-over har behov, kan hun frit vælge at sige fra eller til.

Vi har andre muligheder, men vil helst spare på dem.

Sådan gør vi.

TEMA: AFLASTNING—HVORDAN?

Side 6


Vores voksne børn passer/aflaster

For 6 år siden blev vi plejeforældre til et søskendepar på 3 og 4 år – et par svært skadede børn, som var fjernet fra hjem-met til et børnehjem, hvor de var 4 måne-der inden de flyttede ind hos os.

Vi havde ikke tidligere haft børn i pleje, og kendte på det tidspunkt ikke andre pleje-familier.

Vi havde efter at have søgt information på nettet valgt at være tilknyttet en af plejefa-milieorganisationerne, og følte os trygge ved deres vejledning, og de ydede os god støtte.

Det var vigtigt for os at gøre vores arbej-de rigtig godt, og vi involverede os meget i de to sarte børn, og glædede os over de små fremskridt der var. Vores egne hjem-meboende børn på dengang 13 og 18 år, involverede sig også meget, og var en stor hjælp til at få det til at fungere i hver-dagen.

Efter at have været plejefamilie 24 timer i døgnet i 2½ år, fik vi via snak med andre plejefamilier øjnene op for, at vi var nødt til at have en ”friweekend” en gang imel-lem – da vores egne børn var små holdt vi også ”friweekender”, dengang havde vi bare vores forældre som gerne ville, og kunne passe børnebørnene.

Samtidig med at vi havde lyst til en ”friweekend”, stod det os også helt klart, at ”vores” børn ikke havde brug for endnu en familie at forholde sig til, så vi var ikke ude efter at finde en aflastningsfamilie.

Så opstod ideen om at vores voksne dat-ter og hendes kæreste kunne flytte ind i vores hjem en weekend, og så kunne vi tage i sommerhus.

Vi forelagde det for kommunen, og vi fik indføjet i vores kontrakt at vi holdt et min-dre antal af disse weekender årligt, vi finder og vælger selv ”barnepige” og de betaler. Ved en senere kontraktforhand-ling er antallet af disse weekender blevet udvidet.

Disse weekender er for børnene blevet til lidt af en fest, for de skal altid på sjove udflugter, og laver anderledes ting i disse weekender – og de synes at det må være rigtig kedeligt for os at være alene i som-merhuset!

Og det bedste ved det hele: Vi kommer hjem fra disse weekender med masser af glæde og energi til at forsætte!!!!!!!

Og så er det også blevet til en forlænget storbyweekend – det er noget der ryk-ker!!!!!

Tegnet af Ida

Side 7


Aflastning – nej tak!

Jeg har gjort mig nogle tanker om aflast-ning af plejebørn og mit udgangspunkt vil også i denne sammenhæng være, at plejebørn principielt bør behandles på samme måde, som vi vil behandle vores egne børn. Altså skal vi også her tage udgangspunkt i plejebørnenes ve og vel og intet andet!

Spørgsmålet er så, hvordan vi vil behand-le vores egne børn i forhold til aflastning? Svaret er ikke så enkelt endda, for børne-ne er forskellige og de har vidt forskellige udgangspunkter og det samme har vi som plejefamilier.

Vores 2 plejebørn er rimelig velfungeren-de og jeg mener at vores opgave/job er at give disse piger en god, tryg og stabil hverdag med en masse kys og kram, og samtidig guide pigerne i den retning, der på sigt gør dem bedst rustet til at klare sig selv i det danske samfund. Jeg synes derfor ikke, at det vil føles ”rigtigt” at have aflastning til pigerne, det vil hverken være i overensstemmelse med min holdning til hvad der kræves af en god plejefamilie og det vil heller ikke være med udgangs-punkt i børnenes bedste.

Selv om disse piger er ”systemets børn”, så føler jeg at de skal vokse op under de samme vilkår som vores egen datter. Det er naturligvis ikke helt muligt, men vi vil forsøge at gøre deres hverdag så

”normal” som muligt, selv om de har en anden baggrund end de fleste af deres legekammerater.

Men at jeg ikke synes pigerne skal i af-lastning er ikke det samme som at jeg ikke synes de skal passes af en barnepi-ge af og til!

Når min mand og jeg skal foretage os noget som pigerne ikke kan deltage i, så bruger vi en barnepige til at passe piger-ne. Vi har en super barnepige som både er voksen og omsorgsfuld og som pigerne elsker at have på besøg. Det samme var tilfældet dengang vores egen datter var i samme alder og det er en god løsning for alle parter.

Jeg mener nemlig også, at vi som plejefa-milier har et stort ansvar/behov for at sik-re at vores ægteskab ikke ”kører af spo-ret”, både for vores egen skyld, men også for plejebørnene. Det kan være forbundet med mange udfordringer at have pleje-børn, udfordringer som ofte slider på æg-teskabet og på vores egne børn. Derfor skal vi huske at pleje vores ægteskab og passe på vores egne børn, ellers kan vi ikke tilbyde plejebørnene de ressourcer som de har krav på!

Såfremt pigerne havde været stærkt han-dicappede eller meget belastede, så ville det måske være en god løsning for både pigerne og os, hvis vi havde en aflast-ningsaftale med forvaltningen. En aflast-ningsfamilie skal så være en anden pleje-familie som har en professionel baggrund og som er i stand til at give de krævende børn en god oplevelse, mens plejefamili-en ”lader batterierne op”. Det tænker jeg

(Fortsættes på side 8)

Jeg mener nemlig også, at vi som plejefamilier har et stort

ansvar/behov for at sikre at vores ægteskab ikke ”kører af sporet”,

Side 8

at vi, som forældre, også ville gøre hvis det var vores eget barn der var handicap-pet eller særlig belastet.

Så mit budskab er, at vi skal tage ud-gangspunkt i plejebørnenes behov for stabilitet og tryghed og derudfra forhandle en aftale som skaber de bedste mulighe-der for deres opvækst. Jeg er varm forta-ler for at der skal findes fleksible løsnin-ger på aflastningen – det kan være tilskud

til barnepige, tilskud til rengøring, tilskud til havemand osv. Alt sammen ting som skaber mere tid og overskud for plejefa-milien og som sørger for at fokus holdes på børnene.


Aflastningsfamilie for en plejefamilie.

For et år siden blev vi aflastningsfamilie for en plejefamilie. Det er ikke en hvilken som helst plejefamilie. Det er en familie, der har været vores venner i mange år før vi hver især blev plejefamilie. Vi har fulgt hinanden i ”tykt og tyndt” siden 1988 med f.eks. ture, ferier, børnefødsler, bryllup-per, kriser, børneopdragelse osv.

Men for 1 år siden sagde vi ja til at passe deres lille plejebarn, da de skulle fejre rund fødselsdag i familien.

Vi var alle meget spændte og nervøse for hvordan det ville gå. Men ”pasningen” gik over al forventning og det var endda med overnatning.

En uge senere modtog vi et brev fra pleje-familien med 6 biografbilletter og hvor de spurgte om vi ville være fast aflastning for deres plejebarn.

Vi holdt stort familiemøde hjemme hos os med både børn og voksne og vi var alle

enige om at det ville vi sige ja til.

Jeg havde dog en stor betænkning/bekymring som vi var nødt til at snakke med plejefamilien og anbringende kom-mune om – jeg ville nødigt, at det skulle ødelægge vores venskab.

Nu har vi været aflastningsfamilie i et år og det fortryder vi ikke. Vi glæder os til de ”stille weekender med fast rytme”, hvor vi har aflastningsbarnet og vores børn spør-ger tit fredag morgen om ”kommer …… i dag?”.

Hvor vi før har delt børnefødsler, ture, ferie, kriser osv. – deler vi nu også pleje-barnet/aflastningsbarnet. Vi er fælles om at holde af barnet og som anbringende kommune siger til os ”så har I fået nogle gode sparringspartnere”.

Nu har vi været aflastningsfamilie i et år og det

fortryder vi ikke.

Side 9


Børn eller unge anbragt i aflastningspleje. Af Ann-Mari og Finn Riber Rasmussen.

Når man som plejefamilie har besluttet sig for at påtage sig opgaven med, at have et barn eller ung i aflastningspleje vil ud-gangspunktet for opgavens indhold være meget forskelligt. Denne artikel rummer ikke den eneste og rigtige måde at gøre tingene på, men en af dem. Der findes ikke én facit- liste, der findes mange, rig-tig mange gode facitlister.

Med udgangspunkt i barnets tarv, barnets behov, barnets liv og barnets ønsker har vi erfaring for, at aflastningspleje i nærmil-jøet er en rigtig god løsning. At have et barn i aflastningspleje fra nærmiljøet rum-mer mange fordele for barnet, for foræl-dre og for aflastningsfamilien.

For barnet betyder det meget at kunne deltage i det sociale sammenhold på lige fod med klassekammerater, idrætsvenner og øvrige omgangskreds, samt kunne deltage i klassefester, fødselsdage og andre sammenkomster. Det er medvir-kende til at ”normalisere” barnets hverdag og trivsel, det giver barnet tryghed at væ-re så tæt på som muligt, at kunne have kammerater på besøg, selv om man er i aflastning.

For forældrene er det også en fordel, modstanden fra barnet er mindre, det er nemmere for forældrene at acceptere forholdene, når barnet kan blive i nærmil-jøet, den korte afstand gør alting lettere for forældrene, det er tryghedsgivende.

For aflastningsfamilien er der også store fordele ved nærmiljøet, fleksibiliteten er nemmere med den korte afstand, man kommer i kontakt med klassekammerater og venner, de kommer i ens hjem. Forbin-delsen til skole, fritidsordning og idræts-aktiviteter er nemmere da aflastningsfami-lien ofte har et forhåndskendskab til dis-se. Barnet er ikke på samme måde på ”udebane” som hvis afstanden, geografisk er stor mellem forældre og aflastningsfa-

milie, det er lettere at få barnet til ”at lan-de” og føle sig tryg.

Men det kræver, at der kan opnås et sam-arbejde mellem forældre og aflastnings-forældre som bygger på gensidig respekt og ligeværdighed med barnets behov i centrum. Kan disse rammer opfyldes er det absolut en meget stor fordel at aflast-ningspleje foregår i barnets daglige nær-miljø.

Generelt om aflastningspleje, der skal man altid have barnet i højsæde, hvad er det barnet har brug for når det er i aflast-ning. Det er ikke uge efter uge at blive slæbt i tivoli eller Bon-Bon land, det er ikke uge efter uge at blive trukket rundt på museer.

Det barnet allermest har brug for er ro, omsorg, tryghed og forudsigelighed, nøj-agtigt lige som alle andre børn. Nærvær og medvirken til dagligdags aktiviteter i aflastningsfamilien, det er noget der bliver sat pris på, at kunne være sammen med sine kammerater, lege og lave lektier, at være ajourført med sine omgivelser på lige fod med de øvrige i klassen mandag morgen, det har værdi for et barn.

Man skal være varsom, man skal læse barnets behov, det er ikke et ”skilsmissebarn” hvor den ene forælder skal overgå den anden forælder, der fin-des mange skilsmissebørn der simpelt-hen bliver stresset af det alt for høje akti-vitetsniveau, de får ikke tid til at være barn på lige fod med andre, de får ondt i maven, det går ud over indlæringsevnen i skolen.

Side 10


Hvad når plejebarnets forældre ikke giver tilladelse til at plejebarnet får en aflastningsfamilie?

Vi har i 2 år været aflastningsfamilie til en dreng på 7 år, der er anbragt i en plejefa-milie.

Vi har aldrig mødt drengens forældre. Forældrene vil ikke acceptere, at deres dreng udover plejefamilien også har en aflastningsfamilie.

I det første år blev vi aflønnet med baby-sitterpenge. I den periode lavede vi flere aftaler med drengens forældre om, at komme og besøge os sammen med de-res sagsbehandler. Så kunne de se det sted, som deres dreng fortæller om til deres samvær. Men besøgene blev hele tiden aflyst.

Efter et år blev vi ”ansat” som aflastnings-familie med kontrakt af den anbringende kommune.

Men hvordan kommer vi videre – for det er vigtigt både for drengen og os, at have kontakt med hans forældre. Han fortæller meget om sine forældre, når han er hos os. Han har brug for at hans verden hæn-ger sammen f.eks. ønsker han, at vi alle kommer til hans fødselsdag, både mor, far, plejefamilien og aflastningsfamilien.

I PLF-bladet nummer 3 fra oktober 2003 spurgte redaktio-nen 2 plejebørn om, hvordan de oplevede at have hver de-res form for aflastningsfamilie. Se her hvad de skrev

Vi er to piger på 14 år (A) og l5 år (B). Vi bor i den samme plejefamilie. Den ene af os (A) er hos sin mormor og morfar hver anden weekend og hvor jeg ser min mor ret tit.

Den anden af os (B) er i en aflastningsfa-milie hver fjerde weekend.

I plejefamilien hvor vi bor er der to andre børn, som vi begge er meget glade for! Men det er nu rart at komme væk og hol-de lidt fri en gang imellem.

A: ”Jeg synes også det er dejligt at kom-me væk fra alt sammen bare for en week-end, komme et sted hvor der altid er gang i den, hvis det er det, man har lyst til, et sted hvor man kan slappe af, lave bål, gå tur eller lave sjov, du kan helt selv be-stemme og den tryghed der er der er helt speciel. Man får meget mere opmærk-somhed og det er vigtigt! Som små ting kan man f.eks. selv vælge hvilken film man vil leje og hvilke programmer man vil se, men det er som om at al den kærlig-hed man ville få på to uger, får man på den ene weekend. Jeg elsker helt be-stemt at være der ved alle dyrene (vi har 3 hunde der) friheden, trygheden, op-mærksomheden og allerbedst kærlighe-den!”.


Jeg synes det er dejligt, at holde lidt fri fra plejefamilien og jeg synes det er sjovt at være hos

min aflastningsfamilie

Side 11


B: ”Jeg synes det er dejligt, at holde lidt fri fra plejefamilien og jeg synes det er sjovt at være hos min aflastningsfamilie, for de laver så mange ting. Det er sjovt at møde deres familie og venner. Det er ligesom at være i en helt anden slags familie, de lægger mere mærke til mig og jeg må mere. Deres store plejebørn er der også og det er meget rart at være sammen med dem”.

Tænk over det… vi er begge meget enige om at det er rigtig, rigtig godt med hver vores form for aflastningsfamilie… K.H. A & B.

Nu har redaktionen igen spurgt de 2 piger om, hvordan de har det med deres aflastningsfamilier - 2 år efter at de skrev ovennævnte.

A (16 år): Det er nu 2 år siden jeg har skrevet, og der er sket mange ting siden da, jeg er ex. begyndt i gymnasiet og det er egentlig der ændringerne startede:

Ser i, når man begynder på gymnasium er der pludselig rigtig mange lektier, og rigtig mange nye venner man skal lære at kende. Hver fredag og lørdag (hvor jeg normalt var hos min mormor og morfar) er der som regel altid fester – og vælger man ikke at tage med til en fest en dag, er det enten fordi man har brug for at slappe af, eller pga. lektier. Det vil sige at jeg faktisk ikke har været hos min mormor, morfar og mor siden jeg begyndte i gym-nasiet i august måned..

Det er klart at der er noget man savner, udover at man savner dem. Ligesom det er klart at det på den ene side er en del af at blive ældre; børn i egne familier ser jo heller ikke deres bedsteforældre hver anden weekend. Men de er jo til gengæld sammen med deres mor hver eneste dag, så det er en ”dum” sammenligning.

Men det er svært, for det er jo rigtigt at løsrive sig i denne alder. Men det er til

gengæld ikke normalt, ikke at se sin mor mere end højst 1 gang om måneden (og det er hverken med overnatning, eller hele dage fra morgen til aften): Men hvad gør man når der ikke er tid?

B (17 år): Jeg er startet på efterskole i august måned, så jeg har ikke min aflast-ningsfamilie mere. Men jeg ser dem sta-dig, bare ikke så tit fordi min efterskole ligger 125 km fra min plejefamilie og 175 km fra min aflastningsfamilie.

Sidst jeg så dem var til min ”plejelillesøsters” fødselsdag. Men ellers skriver vi eller ringer sammen. Jeg skal helt sikkert se dem til jul, for jeg har lavet en julegave til dem.

Side 12


Jeg kan ikke lide maden!

Da vores plejebørn var mindre, skulle de i aflastning, jeg skulle opereres og havde brug for lidt ro efterfølgende.

Vi forsøgte at fortsætte så vi havde en friweekend hver måned, men det blev hurtigt svært at sende børnene af sted når den lille på 2½ år sagde:

”jeg kan ikke lide Kurt, han vækker mig om morgenen”

”jeg kan ikke lide det mad de laver”

vi tolkede det som:

”jeg savner jer, jeg vil ikke derud, jeg vil bare være hos Jer”

Det var/er i øvrigt en rigtig god plejefami-lie, men pigerne kunne ikke rumme skif-tet. I dag bruger vi pigernes bedsteforæl-dre og forældre. Pigerne vælger selv hvor tit og hvor meget de skal på weekend.

”jeg kan ikke lide Kurt, han væk-ker mig om morgenen”

For meget larm Vi var heldige da vi fik en lille etårig pige i pleje, der fulgte en aflastningsfamilie med. Pigen havde været anbragt sam-men med sin mor, så plejefamilien fik et bedsteforælder lignende forhold til pigen.

Hun nød at komme på weekend, havde god kontakt med plejefamiliens egne voksne børn, hun lærte børnebørnene at kende og var meget afholdt i familien.

Plejefamilien fik efter et par år, et søsken-depar anbragt, de var næsten jævnald-rende med vores barn. I starten var det dejligt, der var andre børn at lege med. Men efter et stykke tid, mærkede vi krafti-ge reaktioner efter en weekend. Barnet var vredt og frustreret, vi kunne ikke gøre noget godt nok, vi var dumme og det de gjorde i den anden familie var bare det ”rigtige”. Barnet var ofte fysisk syg efter en weekend hos den anden plejefamilie.

Plejeforældrene havde ikke observeret at der var problemer imellem pigerne.

Vi fik en snak og fandt frem til at vores barn forsøgte at udrede konflikterne mel-lem de to andre piger, hun ville helst at alt skulle gå så godt som overhovedet muligt – alle skulle være glade.

Men den der var det mindst var hende selv.

Desværre har vi måtte stoppe med at bruge familien til aflastning, nu kommer hun på besøg, når hun savner dem og har lyst til at se dem.

I stedet er hun her hos os, vi har fået en barnepigeordning, så vi har en mulighed for at få hende passet, når vi skal noget i en weekend.

Side 13


PLF-bladet har undersøgt hvordan plejefami-lier har det med aflastning eller pasningsmu-ligheder.

Vi udformede spørgeskemaet sådan at hvert skema skulle være svar fra en pleje-familie. Men da vi begyndte at spørge plejefamilierne viste det sig, at de plejefa-milier der havde flere plejebørn, måske kun havde pasning/aflastning til det ene af plejebørnene f.eks. havde en plejefami-lie med tre plejebørn vidt forskellige mu-ligheder for pasning/aflastning til de tre børn.

Så i undersøgelsen måtte vi ændre fra at bruge et skema til en plejefamilie til i ste-det at bruge et skema til hvert plejebarn.

En anden ting som vi ikke tænkte på da vi udformede spørgeskemaerne var, at flere plejefamilier bruger plejebarnets egen familie til aflastning/pasning. Hvilket frem-går af vores undersøgelse.

Vi har spurgt 34 plejefamilier om deres mulighed for pasning/aflastning til i alt 45 plejebørn.

Af de 34 plejefamilier har 28 familier (82 %) mulighed for at gå til f.eks. bryllup, runde fødselsdage i familien, fester kun for voksne eller tage på en weekendtur uden plejebarnet.

6 plejefamilier (18 %) har ingen pasnings-muligheder eller har fravalgt at få pleje-barnet passet.

Af de 45 plejebørn var der 7 børn (16 %), hvor plejefamilien ikke havde aflastning eller andre pasningsmuligheder. Vi kan oplyse om at 1 af de 7 børn er et spæd-barn.

Men hvordan forholder det sig med de 38 plejebørn, hvor plejefamilierne har aflast-ning eller pasningsmuligheder:

- 11 plejebørn har en aflastningsfamilie (29 %).

- 11 plejebørn bliver passet/aflastet af plejefamiliens egen familie (29 %).

- 8 af plejebørnene bliver passet af en babysitter (21 %).

- 6 plejebørn bliver passet/aflastet af deres egen familie (16 %).

- 2 plejebørn er så store, at de godt kan passe sig selv (5 %).

Vores undersøgelse viser hvordan 28 plejefamilier har mulighed for pasning eller aflastning til deres tilsammen 38 plejebørn og at 6 plejefamilier ikke har mulighed eller har valgt ikke at få deres i alt 7 plejebørn passet.

Sjovt nok er antallet af børn der har en aflastningsfamilie og antallet af børn, der bliver passet/aflastet af plejefamiliens egen familie lige store og flest benytter disse muligheder.

At 16 % af plejebørnene bliver passet/aflastet af deres egen biologiske familie er et større tal end vi havde forventet.

I undersøgelsen mødte vi en plejefamilie, der bruger den plejefamilie som deres plejebarns mor voksede op i, som aflast-ningsfamilie. Den har vi talt med under pasning af plejebarnets egen familie.

To plejefamilier svarede til vores spørgs-mål om deres pasning/aflastning at ”der er ingen, der gider passe vores pleje-barn”.

Om en plejefamilie vælger at bruge pas-ning/aflastning til deres plejebørn er et holdningsspørgsmål lige såvel om man som plejefamilie vælger at holde ferie med eller uden plejebarnet. Samtidig med at der er stor forskel på pleje eller behandlingsgraden af vores plejebørn. Så


Side 14

kan tallene egentlig sammenlignes på landsplan?

Valget af pasning eller aflastning kan blive et vigtigt netværk for plejebarnet.

Pasning eller aflastning kan være barnets tarv, hvis plejefamilien ellers må opgive plejeforholdet.

Imens vi har arbejdet med dette tema ”Aflastning – hvordan?” er der dukket spørgsmål op som vi gerne vil arbejde videre med, hvis vi en anden gang vælger et tema om aflastning:

”Babysitterpenge” er det en smart måde for kommunerne at løse problemerne på? Er det rimeligt at plejefamilier, der ønsker pasning/aflastning ikke får det?

Hvad med alternative pasnings- og aflast-ningsmuligheder, kan f.eks. en special-børnehave eller skole holde en weekend om måneden med børnene og hvordan?

Når (kun) 29 % af plejebørnene bliver passet i en professionel aflastningsfamilie – her kunne vi godt tænke os at spørge om hvordan plejefamilien fik aflastningsfa-milien. Måtte plejefamilierne selv ud at finde aflastningsfamilien i deres netværk?


Side 15

Der var engang en nissepige og en nisse-dreng. Pigen hed Stjerneglimt, fordi hen-des øjne funklede som stjerner. Drengen hed Månestråle, fordi hans hår var så sølvskinnende som månen.

De to var altid på farten, de boede aldrig ret længe det samme sted. Når de flyttede ind på en gård, gik der ikke mange dage før de blev smidt ud igen. Enten sendte gårdmanden hun-

den efter dem, eller også jog han dem selv ud fra laden med sin bøsse. Stjerne-glimt og Månestråle forstod ikke hvorfor de aldrig fik lov at blive boende nogen steder.

En tidlig december morgen kom de to nisser gående ad landevejen efter igen at være blevet jaget væk fra en gård.

”Ej, hvor er jeg træt af at vi aldrig kan blive boende nogen steder, ” sukkede Månestråle.

”Vi stopper da bare ved den næste gård vi kommer forbi,” sagde Stjerneglimt op-muntrende.

I det samme så de en ung pige komme gående imod dem. Hun havde tørklæde om hovedet og en tom kurv i hånden.

”Godmorgen,” sagde Stjerneglimt. ”Ligger der en gård her i nærheden?”

”Ja,” sagde pigen. ”Jeg bor ikke så langt herfra.”

Nisserne spurgte pigen om de ikke kunne få lov til at bo i laden. Pigen sagde at hendes far ikke var meget for nisser, men at hun nok skulle prøve at overtale ham.

”Jeg skal først ind til byen og købe mand-ler til julegrøden. I kan vente her og så følges vi hjem, så kan jeg præsentere jer for far,” sagde pigen.

Nisserne vinkede da hun gik.

”Det gider vi da ikke vente på,” sagde Månestråle. ”Lad os gå i forvejen. Mine fødder er så ømme og jeg orker ikke at stå her længere.”

De to nisser gik videre hen ad vejen og nåede til en stor gård.

”Det må være her,” sagde Stjerneglimt. ”Det ser da hyggeligt ud.”

De gik hen til laden og hilste på dyrene. Nisser og dyr kommer altid godt ud af det med hinanden. Der var et par heste, en ko og et gammelt får.

”Er det nogen rare mennesker der bor her?” spurgte Stjerneglimt. Hun syntes, at det var vigtigt at finde ud af om folkene der boede der, behandlede andre godt.

”Ja,” svarede fåret nisserne. ”Men min pels er så tynd, at jeg hele tiden fryser. Jeg ville ønske at jeg havde en tyk pels som dengang jeg var ung.

”Ja,” svarede hestene nisserne. ”Men vi ville ønske at vi kunne hjælpe vores her-re. Fruen på gården siger altid laden her er så grim, men han har aldrig tid til at få sat den i stand.”


ET JULEEVENTYR

Juleeventyr Stjerneglimt og Månestråle

Side 16

”Ja,” svarede koen nisserne. ”Men den nye hund gør mig altid så forskrækket, den lister sig ind i laden og snapper efter min hale. Gid nogen kunne give den en lærestreg.”

Nisserne så sig omkring i laden og syntes det var et dejligt sted. Så gik de ind i stue-huset for at se sig omkring. Det var en rig familie der boede der, kunne de se, der var fine malerier og fruen havde en dyr pelsfrakke hængende i entreen. Stjerne-glimt følte på rævepelsen.

”Det er lige sådan en pels det gamle får mangler, ” sagde hun. ”Den tager vi med.”

Månestråle åbnede en dør og fandt et kosteskab, fyldt med sæber og vaskeklu-de og flere bøtter med forskellige farver maling.

”Snakkede hestene ikke noget om at la-den skulle sættes i stand? Vi tager malin-gen med,” sagde han og hev tre bøtter ud i entreen. Nisser er ikke ret store, men Månestråle var en stærk fyr og han kunne godt bære malingen alene.

”Hvad var det?” spurgte Stjerneglimt for-skrækket, men Månestråle havde ikke hørt noget. Der lød en dyb knurren.

”Der var det igen!” sagde Stjerneglimt forskræmt.

”Det må være hunden, ” sagde Månestrå-le. Han pegede på en dør i den anden ende af entreen. ”Den er bag den dør.”

”Den forskrækker både koen og nu også os. Den burde altså have en lærestreg,” hviskede Stjerneglimt. Hun var en lille smule bange for hunde.

”Der lå en stor sæk ude i kosteskabet, hent den lige,” sagde Månestråle og satte

bøtterne med maling fra sig. ”Jeg har en plan.”

Da pigen kom hjem fra byen, fik hun sig en ordentlig overraskelse. På gårdsplad-sen jagtede hendes mor det gamle får. Men fårets pels var ikke gråhvid og pju-sket længere. Den var rød og skinnende. Laden var heller ikke længere hvid. Den var malet i alle regnbuens farver.

Midt på gårdspladsen stod faren ved fo-den af flagstangen og prøvede at få en kæmpe knude op. Men det var ikke et flag der hang i flagstangens top, men derimod en gammel vadsæk. En sæk med noget inden i der vred og vendte sig.

”Hvad er der dog sket her?” spurgte pi-gen.

”Der må være flyttet troldtøj ind på går-den,” råbte faren.

Pigen kom i tanke om nisserne og løb ind i laden. Der sad Månestråle og Stjerne-glimt på hver sin hest og snakkede med koen.

”Du skulle have set hundens ansigt da Månestråle proppede ham i sækken!” grinede Stjerneglimt. ”Og hejste den helt op…” Hun stoppede op da hun så pigen.


ET JULEEVENTYR

Side 17

”Hvad har I dog lavet?” Pigen så rigtig vred ud.

”Vi har da bare hjulpet til. Fåret frøs og laden skulle gøres flot. Og vi blev nødt til at give hunden en lærestreg, så den ikke vil genere koen igen,” sagde Månestråle.

”I har ikke lavet andet end ulykker. I kun-ne da have ventet og sagt det til mig, så kunne jeg have gjort noget. Min mor er meget glad for sin pels, fåret kunne have fået et tæppe at varme sig med. Og min far kunne kridte laden flot hvid. Og hun-den kunne vi lære ikke at komme ind i laden, den er jo kun en hvalp,” skændte pigen.

Nisserne så lidt flove ud.

”Dine forslag er lidt bedre end vores,” indrømmede Stjerneglimt.

”Vi er vist lidt for hurtige til at hjælpe,” sagde Månestråle. ”Hov, Stjerneglimt, tror du det er derfor vi aldrig kan få lov at blive boende hos nogen?”

Stjerneglimt kiggede på ham ”Ja, det kan da godt være derfor. Hvor har vi været dumme!”

”Ikke så dumme endda,” sagde pigen blidt. ”Måske lidt ivrige, men det var me-get flot af jer at ville hjælpe os. Jeg tror godt vi kan overtale far til at lade jer blive boende. Hvis I altså hjælper ham med at få hunden ned.”

Og sådan gik det til at Månestråle og Stjerneglimt fik et godt sted at bo og lærte lidt om hvordan man bedst hjælper andre.

Skrevet af Cathrine, Ida og Mai

ET JULEEVENTYR

Side 18

NYE PJECER FRA PLF

Plejebørns pubertet Denne folder henvender sig til plejefamilier, der har børn/unge boende som nærmer sig pubertetsalderen.

Folderen her er tiltænkt som en appetitvækker, med henblik på, at få iværksat nogle overvejelser hos plejefamilien i for-bindelse med de problematikker der kan opstå.

Kontraktindhold Denne folder, som er forbeholdt medlemmer af PLF, er tænkt som en huskeliste ved indgåelse af ansættelses kon-trakt med anbringende myndigheder.

På vej til at blive plejefamilie Folderen her, er ikke fyldt med gode råd og løsninger, men ment som en iværksætter til, at få gjort sig alle de relevante overvejelser der er så vigtige inden den endelige beslutning træffes.

Er der for få børn anbragt i Danmark? Folderen omtaler bl.a. børns rettigheder, samt plejefamilier-nes retssikkerhed.

Folderne kan bestilles direkte via hjemmesiden www.plejefamilierne.dk

Eller ved kontakt til PLF via email: [email protected] Eller på tlf.: 24259007

Side 19

LIDT AF HVERT

UFC-Børn og Unge samt socialministeriet støtter undervisningsfilm til kommende plejeforældre

Plejeforældre fortæller - en filmserie i 6 dele om plejeforældres praksis

På www.plejeforaeldrefortaeller.dk kan du se 6 korte film om centrale emner i plejeforældres praksis.

Det enkelte program lægger op til diskus-sion og uddybning i undervisningen af nye plejeforældre i plejeforældreuddan-nelser, men kan også bruges som ud-gangspunkt for diskussion i relevante netværksgrupper.

Fra hjemmesiden kan ses og downloades en liste over de 65 temaer og udsagn, der kommer til udtryk i filmserien. Det er hå-bet at de 65 emner kan give et hurtigt overblik over filmserien og samtidig give en liste over emner man kan bruge til diskussion.

Filmene kan ses uafhængigt af hinanden, men plejeforældrene præsenteres i filmen "Fordele og Ulemper".

Filmene behandler følgende emner:

Fordele og ulemper ved at være plejefor-ældre (6 minutter) Hensyn til ægteskab og egne børn (8 minutter) Plejebarnets behov for omsorg og nær-hed (6 minutter) Forældrenes inddragelse og betydning for barnet (9 minutter) Forældresamarbejde (9 minutter)

Åbenhed overfor Supervision og Netværk (6 minutter) Filmene er tilrettelagt af Sten Rehder. P r o d u k t i o n : V i k i n g M e d i a www.vikingmedia.dk med støtte fra UFC-Børn & Unge samt Socialministeriet.

Hvordan får du en DVD med filmene? Filmene kan købes som DVD for kr. 300 incl. moms og fragt ved henvendelse til [email protected]

Ved bestilling på bibliotek er ISBN num-mer : ISBN 87-91814-00-6 (film1-6).

Side 20

Hørt i en plejefamilie

Ved søndagsmorgenbordet siger pleje-barnet glad ”Det var julemanden, der kom med mig til jer – så blev I så sure, at I sendte mig hen til en dame I kendte. Men så kom julemanden igen og afleve-

rede mig til jer og hvad sagde I så?”.

Plejebarn er 11 år og har boet 7 år i plejefamilien.

En hverdags historier

Vores store plejebarn er på efterskole.

Her har hun forelsket sig i Tim og Jonas og hun vil gerne være kæreste med en af dem.

Jeg er bekymret fordi Tim har lavet en del hærværk på skolen og opført sig voldelig ved flere lejligheder. Hvor Jonas virker mere rolig. Men hvem siger at de 2 dren-ge overhovedet vil være kæreste med hende.

En aften ringer hun jublende glad hjem og siger ”Han har spurgt”.

Jeg spørger ”Hvem har spurgt”.

Hun svarer ”Jonas”

Jeg spørger ”Hvad har han spurgt om?”.

Hun svarer ”Mit telefonnummer”.

Af Hanne Niemann

LIDT AF HVERT

Side 21

Temaet AFLASTNING kan debatteres på PLF debatside

som kan findes på www.plejefamilierne.dk

LIDT AF HVERT

Anbringelsesreformen træder i kraft 1. januar 2006.

Læs om anbringelsesreformen på PLF´s hjemmeside. www.plejefamilierne.dk

”En Juleengel” tegnet af Cathrine

Side 22

Plf’s ønskeseddel At alle børn skal have det godt

At børnene inddrages og bliver hørt

At de får en god og tryg barndom

At de kan stole på de voksne

At plejefamilien får en ny lønmodel

At plejefamilien får tidssvarende ansættelsesforhold

Forkæl jer selv weekend - et fridøgn til plejeforældrene!!

Igen til næste år arrangerer vi et fridøgn til plejeforældrene, og igen har vi reser-veret Villa Fjordhøj den 12. – 14. maj 2006.

Denne gang har vi booket os ind på to døgn, fordi flere plejeforældrene efter sidste ophold gav udtryk for at det var for tidligt at tage hjem igen efter et døgn, og fordi der i år vil blive tilbudt et lille kursus i afslapningsmassage.

Men mere herom i næste blad, reserver datoen nu - det vil blive efter princippet ”først til mølle” at tilmeldingen sker. Skynd jer – det er alle tiders måde at være sammen med andre plejeforældre under afslappede former og alle tiders mulighed for at lære andre fra hele lan-det at kende!

LIDT AF HVERT

Side 23

Oplevelsesdage – hvorfor og hvordan

Netværket i Sønderjylland er i gang med at planlægge en række oplevelsesdage til næste år.

Formålet med disse dage er, at give både vores egne børn og plejebørn en mulig-hed for at mødes med andre børn og voksne i samme situation som dem selv. Vi vil forsøge at skabe et rum hvor det er ok at snakke om det at være i pleje og hvor børnene kan opleve at der findes andre børn i andre plejefamilier.

Vi har fundet et sted på Genner Hoel camping som skal fungere som den faste base/ ramme for dagene.

Her er mulighed for både at være inde og ude, med muligheder for overnatning i hytter eller medbragt campingvogn, hvis man har lyst til det. Vi får stillet et stort lokale til rådighed og prisen for det hele er kun, at vi bestiller mad på stedet. Ma-den kan vi selv være med til at bestemme og Kirsten, bestyreren af campingpladsen er meget fleksibel.

Indtil videre har vi planlagt fire dage til næste år:

4. februar 2006 kommer Gøgler Anton, han vil jonglere med børnene og inddra-ger dem i showet, så de bliver aktive deltagere i dagen.

20. maj har vi

inviteret Bente Nielsen, der selv har væ-ret plejebarn. Bente Nielsen vil fortælle børn og voksne om hvordan det var for hende, at blive anbragt og bo i en plejefa-milie.

Efter oplægget vil vi gå en tur i skoven, her vil børnene få mulighed for at snakke med Bente Nielsen, der kan være ting der dukker op som de har lyst til at snak-ke om, eller spørge mere til.

11. august hedder det Sommerland Syd,

7. – 9. oktober bliver det et rollespils-døgn, hvor vi har fået erfarne rollespillere til at sætte rollespillet i gang.

Det er den enkelte plejefamilie der er ansvarlig for egne plejebørn, der vil blive egenbetaling. Betalingen vil fortrinsvis være betaling for maden og evt. overnat-ning til dem, der har lyst til det, der kan blive tale om et tilskud til nogle af arran-gementerne. Sommerland Syd turen be-tales af plejefamilierne, PLF giver en is, eller hvis det er koldt som sidste år – en kop varm kakao.

LIDT AF HVERT

Side 24

Forældre skal inddrages

- når et barn anbringes uden for hjemmet

Børnesagens Fællesråd har netop ud-sendt håndbogen ”Forældreinddragelse – til barnets bedste”.

Håndbogen tager udgangspunkt i foræl-drenes perspektiv og har derfor hovedfo-kus på inddragelse af og samarbejde med forældrene og ser samarbejde med barnet som en naturlig følge. Den beskri-ver derfor ikke socialrådgiverens, pæda-gogens og plejefamiliens perspektiv og er således ikke en håndbog i at arbejde med alle aspekter af anbringelser. Det er en håndbog i at arbejde med forældreinddra-gelse, når børn anbringes udenfor hjem-met.

Håndbogen henvender sig primært til de medarbejdere i kommuner og plejefamili-er samt på opholdssteder og døgninstitu-tioner, som arbejder med anbringelser af børn uden for eget hjem. Men den må også gerne inspirere forældre og andre pårørende til anbragte børn til at søge yderligere indflydelse og medvirken.

Håndbogen er udgivet af Børnesagens

Fællesråd og har fået økonomisk støtte af Socialministeriets KABU – projekt.

Håndbogen bliver i første omgang offent-liggjort på Børnesagens Fællesråds hjemmeside www.boernesagen.dk og på KABU – projektets hjemmeside www.kabuprojektet.dk

Det er hensigten, at håndbogen senere udkommer i en trykt udgave.

Vedlagte orienteringsbrev kan frit benyt-tes.

Yderligere oplysninger kan fås ved hen-vendelse til:

Peter Grevsen, formand, Børnesagens Fællesråd, tlf. 40 60 04 64, e-mail: [email protected] Lene Jørgensen, projektleder, landsse-kretær i FBU ForældreLANDSforeningen, tlf. 70 27 00 27,

e-mail : [email protected]

LIDT AF HVERT

Side 25

Pressemeddelelse fra Familieplejen Danmark (November 2005)

Landets godt 6000 børn og unge i familie-pleje får nu mulighed for at læse om de-res rettigheder på en børnevenlig måde. Det får de, fordi Socialministeriet netop har bevilget 705.000 kr. til Familieplejen Danmarks nuværende hjemmeside for plejebørn www.boernetinget.dk.

Med støtten får Familieplejen Danmark mulighed for at udvide hjemmesiden med en række tiltag, der kan være med til at bryde mange plejebørns ensomhed og følelse af ikke at blive inddraget i beslut-ninger om deres eget liv.

Netop det at kunne læse om egne rettig-heder og muligheder er noget, mange plejebørn efterlyser. Det viser erfaringer-ne fra www.boernetinget.dk, som har kørt siden foråret 2004.

Det er intentionen at hjemmesiden også fremover skal oplyse om, hvor i landet, der findes netværksgrupper og andre

mødesteder for børn i familiepleje. Samti-dig ønsker Familieplejen Danmark at un-dersøge om der er mulighed for at tilbyde plejebørnene en sikker chat-mulighed.

Familieplejen Danmark vil derudover ud-give et årligt nyhedsbrev om Børnetinget, der opsamler, hvilke problemstillinger, plejebørn har været optaget af i årets løb.

For yderligere informationer kontakt sek-retariatsleder i Familieplejen Danmark, Kirsten Holm-Petersen, tlf. 33 25 88 06 eller tlf. 40 95 88 09.

LIDT AF HVERT

Side 26

Boganmeldelse:

Til minde om... Af Rikke Høgsted Genre: Sjæl og krop Forlag: Aschehoug Udgivet: 15-09-2005 Sider: 108 ISBN: 8711118210

Øjnene op for børn i sorg Anmeldt af: Sus Warming

At børn også mister og sørger, er et af de emner som er så hjerte-

skærende at de fleste af os helst vil glemme at det forekommer. For hvor er det svært at acceptere en virkelighed hvor et barn skal vokse op uden en elsket mor, far, søsken-de eller lign. og hvor børn desvær-re ofte møder dødsfald og sorg i en alder hvor alt de burde bekymre sig om var hvilken bil de skulle lege

med eller om de skulle prøve rut-schebanen eller gyngen først på legepladsen.

Men som voksne må og skal vi be-kæmpe vores egen trang til at luk-ke øjnene og netop ved vores åbenhed og vilje til at møde børne-ne i deres sorg, fjerne det tabube-lagte og vise børnene at det er okay at tale om både det svære og det glædelige ved det menneske man har kendt og mistet.

Med bogen ”Til minde om…” har Rikke Høgsted givet os et rigtigt godt redskab i den forbindelse. Bo-gen inviterer nemlig til masser af snak om og refleksion over den dødes liv og betydning for barnet. Den sætter ikke kun fokus på selve dødsfaldet, på sorgen og på det smertelige, men tager fat om hele mennesket også de sjove, de spøj-se og de pinlige sider. For det er vel netop sådan børns sorg ud-mærker sig som meget smuk og naturlig – Det ene øjeblik græder jeg utrøsteligt fordi jeg savner min mor og det næste griner jeg så jeg får helt ondt i maven, fordi jeg kom-mer til at tænke på den gang hun glemte at sætte låg på blenderen så der kom tomatsuppe på køkken-loftet.

”Til minde om…” er en mindebog til


BOGANMELDESE

Side 27

børn og unge som har mistet. En bog hvor de gennem besvarelse af masser af spørgsmål om den afdø-de, basalt set selv er forfatteren og selv kreerer mindebogen på lige præcis den måde de ønsker det. Områderne spørgsmålene falder indenfor varierer meget. Det kan f.eks. være spørgsmål om afdødes barndom, humor, livretter, venner, ferieminder, sjove vaner, værdier, håb og drømme m.v.

Bogen skorter ikke på forslag og søde ideer til tegninger, breve, ritu-aler og andre ting som kan hjælpe barnet til at få hold på følelser og tanker. Som voksne hænger vi ofte vores hat på en masse ord, men for børn kan det give så meget mere at få lov at tegne, synge, sy eller no-get helt fjerde. At skabe noget – at lave noget aktivt i stedet for altid kun at snakke.

At bogen giver god mulighed for at lægge op til dybe, varme og given-de samtaler med barnet om den afdøde er dog åbenlyst, og bl.a. afsnittet om ”fortælleeftermiddage” og ”gæstefortællere” er en fanta-stisk måde at inkludere familie og venner i et samvær omkring den døde som vi er rigtigt mange som kunne lære meget af. Det er også oplagt at barnet så vidt muligt laver bogen sammen med en voksen og på den måde støttes i processen og I at søge svar på de spørgsmål barnet måtte have om den afdøde.

Når børn har mistet en nærtståen-de kan de ofte være meget bange for om de og omverdenen mon går hen og glemmer personen med tiden, med ”Til minde om…” har Rikke Høgsted givet disse børn en stor gave. Nemlig en fin og respekt-fuld måde at holde den afdødes minde i live – at huske.

Bogens illustrator Alette Bertelsen fortjener mange roser. Design og illustrationer er uovertrufne, og på flot vis med til at understrege bo-gens forskellige temaer.

Eneste anke i forbindelse med ”til minde om…”, som denne anmelder ellers er ganske begejstret for, er at den i sine spørgsmål primært hen-vender sig til børn som har mistet en voksen pårørende (far, mor, bedsteforældre m.v.). Der er, des-værre, rigtigt mange børn som mi-ster søskende, og dertil er mange af bogens spørgsmål om job, ud-dannelse m.v. lidt for specifikke. Det er dog naturligvis svært at ram-me alle på en gang og der er ingen tvivl om at selv i disse tilfælde ville ”til minde om…” være en glimrende isbryder inspirationskilde til at tale med barnet om sorgen og om den afdøde og kunne sagtens bruges som inspiration også i disse tilfæl-de..

BOGANMELDESE

Side 28

Plejefamiliernes Landsforening ”PLF” Strandvangsvej 47 50 Hvidovre Telefon: 2425 9007 Mail: [email protected]

Næste nummer af PLF-bladet udkommer til marts 2006

PLF ønsker en glædelig jul til alle medlemmer

Documents

PLF bladet nr.4 - 2005