1 0 • :

SPO ORGAN

Nr. I. 1. Januar 1933. Il 8. Aarg.

r. . c ... , L ~' I I i,; lit' o... . .... ;,,.. litlUI ti $ 1'11 fl A . llULuu,

HA VET ·s KÆMPER, (4 Tunfisk paa 1600 Pund)

D el nye Aar er DANSK SPORTSFISKERFOR­ENINGS ottende Aar. Otte Aar er en lang Tid, saa lang, at der burde være oprnaaet betydelige Resultater, hvad man desværre maa erkende, at der ikke er, ja, de Forbedringer, der er opnaael, maa nærmest betegne,s som Lapperier.

De Opgaver, der ligger for Foreningen er mang­foldige, men om en meget stor Del af dem gælder, at vi ikke paa det nuværende Tidspunkt har Midler til at løse dem. Dien allerstørste Vanskelighed lig­ger i, at Fiskeriets økonomiske Betydning er meget ringe samme111lignet med Landbrugets og Industriens. Endvidere mangler der i den almindelige Befolk­ning Forstaaels·e af Sportsfiskernes Interesser. Paa dette sidste Punkt tror jeg dog, at der i die senere Aar er sket en Forandring til det bedre, og maaske er del her, at DANSK SPORTSFISKERFORENING. har haft sin største Bert:ydning.

Ganske vist" har Fore111ingen medvirket til Løs­ningen af flere betydelige Opgaver, men Forenin­gens Hovedopgave: Ophjælpning af Fiskebestanden i danske Fiskervande kan ikkJe siges at være løst, tværtimod. Ja, man hører e111dda jævnligt fremsat den Paast~nd, at Foreningen har været med til at ødelægge Fiskeriee derved, at den har "udklækket Fiskere", og noget kan der maaske være om det. At Fiskeriet paa de fleste Steder i Løbet af den sidste halve Snes Aar er gaaet tilbage, er der it,ke Tvivl om; ej heller, at Fiskernes Antal tff tilta@et; men der er dog intet Bevis for, at Foreningen har Ans,~aret for det sidste. Snarere tror jeg, at det b1ar sin Rod i det "Ve111d tilba@e til Naturen" -Rlaab, der i de senere. Aar er gaaet gennem h ele den civiliserede Verden.

Om der her i Liandet er for mailige Sports­fiskere i Forhold til Fiskev1-:mdets Størrelse, tør jeg ikke sige; men det er givet, at Antallet er for stort i Forhold til den Pleje - eller maaske rettere den: Mangel paa Pleje - Vandene ·er inde under. Dette bør vi alle gøre os klart, før det er for sent, og ikke krympe os ved at bringe Ofre, naar disse maa formodes at kunne gavne Fiskeriet.

Jeg forstaar saa udmærket, at en Del Menne­sker, der i deres Barndom og Ungdom kunde fi­ske gratis ane Vegne, er misfonw,j,ede med, at det nu e1fterhaanden skal være en ikke helt bil­lig Fornøjelse at fiske; men Forholdet er ingen-

lunde uden Sidestykke. For et halvt Hundrede Aar siden kunde man gaa gratis paa Jagt i meget store Dele af Landet, og Vildt var der nok af. Nu maa man betale god Jagt i dyre Domme, og cter er vist ingen, der for Alvor tænker p.aa, at dette kan være anderledes.

Det er muligt, at vi ved et stærkt Sammen­hold indenfor ,,,Dansk Sportsfiskeirforening" kan for­hindre, at Fisk,e[efen jobbes i Vejret 1 Lighed med J agtJ.ejen, men det vil sikkert kun · lykkes., hvis vi alle gør os klart, at e,t ubrødeligt :Sammen­hold er nødv•eradigt, og at vi maa bringe rimelig~ økonomiske Ofre for at ophjælpe Fiskeoestanden. Lykkes dette ikke, vil sikkiert inden længe mange bryde ud af Rækkerne og lej,e deres eget ·Fiske­vand, og da er vi straks ude1 i Uføret.

Vi maa helst straks gøre os klart, at hvis vi vil ophjælpe Fiskebestanden, maa vi ikke være smaatskaarne. Det kan saaledes ikket uudgaas; at en meiget stor Del, af deit, vi ofrer, vil komme Er­hvervsfiskerne til Gode. Dog tror j-eg,, at det ingen­lunde er unwligt at faa Erhvervsfiskerne med i Arbejde,t og Udgifterne ved Fiskebestandens Op­hjælpning, selvom maaske no'k Sportsfiskerne vil komme til at bære en uforholdsmæssig Del af Ud­gifterne. Ganske anderledes vil det sikkert stille sig med Lodsejerpe. Bortset fra enkelte Tilfælde vil det sikkeTt ikke være muligt at . faa disse til at tage Del i Udgifterne. Jeg indrømm:er, at det er lidt uretfærdigt, at vi først skal forbedre Fiskeri eit og bagefter betale størr,e Leje; men det kan 5ik­kerl ikke være anderledes. Den Forpagter, der gen­nem en Aarrække forbedrer Jorden, vil, naar han1s Lejemaal skal fornyes, komme til at betale højere Afgift, hvadente111 det er retfærdigt eller ej, og til syvende og sidst vil de fleste vel foretrække enJ højere Afgift og et større Udbytte frem for det modsatte.

Det er mit Ønske, at danske Sportsfiskere snart vil faa Øjnene op for, at om ikke Sportsfiskeriet skal gaa sin Undergang i Møde, er Tiden nu inde til Handling. ,

Og hermed ønsker jeg danske Sportsfiskere et glædeligt Nytaar.

V a r d e, d. 12. December 1932.

SIGURD HANSEN .

1933 SPORTS-FISKEREN 3

Stor - større størst. En Sommerferie-Fisketur 1932.

Søen liggerr i Jylland. Gemt mellem lunge, østjydske Bakkedrag og skærmende Skove ligger den, saa skøn, som nogen Sø kan være. Skøn i Morgensol, der blinker for jættende i Kantens Jug­vaade Siv, spiller i Søens neto9 lige vindrørte Flade, mens Skovoos Fugle stemmer op til Sommerctagens Pris, og Lappedykkeren "fisker" derude Pller lig­ger og drejer med strakt Hals; og r ejste ,,Ør,en": Skønnere maaske i Aftenstilhed, naar Skoven glø­der i Vest, og Hejren tavs, med tunge Vingeslag) gaar hjemaJd overi Søt3n, mens Gedderne s1~a1-.

Thi GeddeT er her. Ikke en enkelt lille Grøn­geade hist og her, nej, her er endnu af de gamle, mosgroede Svende - rigtige Fisk, der kan sætte en Sportsfisker i Aande, Fis.k af den Slags, vi alle gaar og drømmer om, man sjældent naar at fange.

Billede 1.

To Københavnere besøgte i Sommer en Jyde. De fartede vidt omkring, og en Morgen stod de ved Søen, nu skulde der fiskes .

Det var med nogen Skepsis, Jyden havde plan­lagt Togtet og rigget Grejerne til. Ingen af de to Københavnere havde nogensinde prøvet den Sport før, men de gik paa m ~cl ful cl Fortrøstning. De

i t . r I

Billede 2.

havde jto hieUer ingen Erfaringer fra de mange Dago med den tomme Rygsæk. Og da ,en god Tro er Halvdelen af et godt Resultat, Yar det maaske

Billede 3.

4 SPORTS-FISKEREN 1933

Billede 4.

det, der gjorde, at Resultatet blev, som det blev. Det var J yde[tl, der la' for. Han begyncte med

al vise, hvordan Fiskeriet kan foregaa, 03 efter

Billede 5.

ganske kort Tids Forløb bleiv en -1 Punds Gedde halet ind i Baaden.

Saa skulde første Københavner prøve. Længe varede det ikke, før ·en stor Gedde huggeJde. Kø­benhavneren holdt igen af ane Kræfter, mens Ged­den forsøgte at forsvinde. Stangen svaj,ede som et Siv i Blæst, var en Overgang helt under Baade:n, men det blev Gedden, der gik af med Sejren.

Hvad der blev sagt, og hvad der stod at læse i den arme Ulykkeliges Ansigt, skal j,eg ikke saa megel som antyde, men Skuffelsen var overmaade.

Jyden maatte Yise sig igen og demonstrerede atter Tagel fra de støri:ie Byer, som man siger, ved

Billede 6. en rigtig pæn Gedde. Saa, blev det Frokosttid.

Og det var farligt, hvor der efter denne kom Mod i Københavneirne. Snart tog lsbe Mand en 21/:: Punds Gedde (Foto I). Saa skulde 2den vis,ei, om han kunde Kunsten, og fangede omgaaende Ged­den (Foto II ) paa 3 Pund.

Naa,, fange Smaafisk kan enhver, og for at fastslaa sin Overlegenhed tog Jyden Gedde Nr. 3 paa 10 Pund. •

Men længe var han ikke Indehaver af Rekorden, men maaUe ordentlig hæingie i senere for at slaa Københavneire:n (Foto 4) (paa 13 Pd.) det lykkoedes ham dog, og Kammernte[tl paa Billede 5 ve}er 17 Pd.

Dagen var -eifterhaanden bl,even varm, og Slid-det var haardt, saa Køboohavnerne trak i Bade­tøjet, og deit virk!ede. En gammel "Dame" blev saa indtaget i disse sjældne Fiskere, at hun søgte

1933 SPORTS-FISKEREN

at drage 1ste Københavner ned! i Dybet. Dog tabte hun i Tovtrækkeriet, og det er hendes Kontrafej, man ser som Nr. 6. Hun veijer 20 Pun,d.

Vi tog et Hvil me!d Kaffe og Cigar, og, det kan siges uden Overdrivelse, det smagte mer' end godt efter alle de spændeinde og rystende Begivenhe­der, vi havde gennemgaaet.

Dagen var paa Hæld, men 2den København~ var ikke tilfreds. V:el havde han fanget et Par Gedder, men de var ikke værdige til Forevigelse, og han var af den Forvisning, at de'I: endnu var , en "rigtig" Fisk: i Søe111.

Det lyder næsten utroligt, men dre er det sandt: Han fik den. Pund, men desværre forhindrede Tusmørke Fotograferingen.

ikke desto min­Den vej ede 22 det begyndende

Med den sluttede vi. Vi havde haft en Fiske-dag, der sent glemmelS, som vi kan l·e.ve længe paa.

Vi drog hejm fra Søen, hvis Navn er en Hem-melighed, mens Mosekonens Bryg laa som et La­gen fra Skovkant til Slrnvkant. Bag i Vognen, smukt ordnet; laa vor Fangst.

Der var Stemning til Stede. -Jyden.

Fisketegn. Med Beklagelse s,er jeg i sidste Nr. af Bladet,

at endnu eil Medlem af "Dansk Sportsfisk·erforenings" Besty1,else ,er, om ikke just Modstander af, saa dog bclænke>lig ved Indfø.rels,e af Fisketegn. Et enkelt Punkt i Hr. Carl Christense1ns Indlæg forstaar jeg ikke: Hr. C. C. skriveir: ,,Naar det, som nævnt af Hr. S. H. næppe er en Femllep,art af Danmarks Sportsfiskere, der er Medlemmer af "Dansk Sports­fiskerforening, saa er det jo ret begrænset, hvor stort et Beløb, der ad den Vej kan fremskaffes, hvis da elle!f's Prisen bliver ov,erkommelig". . ...

Er mit Skøn blot nogenlunde rigtigt, betyder det jo, at der her i Landet er 3 a 4 Tusinde Sportsfiskere. Kunde vi faa disse til at betale hver f. Eks. 10 Kr. om Aaret, givm· det dog 30 a 40 Tusinde Kroner, et Beløb, jeg ikke synes, man gan­ske kan foragte.

Da jeg er vidende om, at an!di:ie vil besvare Hr. C. C.s Indlæg, skal jeg ikke nu komme nærmere ind

' paa deUe. Heller ikfoe skal jeg forsø•ge at bringe Klarhed i det Vir~ar af Selvmodsigelser, Hr. Bog­trykker Søre111sen efl.erhaanden har indviklet sig i; men el enkelt Punkt i Hr. Sør·ensens sidste Indlæg finder jeig dog Anledning til at piaatale. Hr. S. 'skriver: ,, ... , mem. krm i een Rietning maa jeg! give op, og de1t er i Beva1,e,ls1etr1 af vore gode" gamle Terminer, og af den' ene oig k~delige Grund, at vi

Jyder har lært mange københavnske Fi.slm1°e de Glæder al kende, vi herovPe ha,r langs vore Aaer, hvilket resulterede i, al visse Egoister bød Area:­lerne op til S.kade for tidligere Fiskekammerater og til· Hinder for Dannelse a;f tilgæ;.ngelige Fisk& rifore:ninge~·".

Det er stær'ke Ord, efLer min Mening alt for stærke. Hvad der ligger til Grund for dem, ved jeg ikke, men jeg forstaar, at de maa skurre grimt i Københavnernes Øren i Almindelighed. Det er mu­ligt, at Hr. Sørens,en oyerfor ·enkelte københavnske Fis'ken· er berettiget til at udtale sig, som sket" men af hans Udtalelser faar man let det Indtryk, (og jeg ved, at de indenfor vide Kredse i København og paa Sjælland er blevet opfat~et saadan), at Køt­benhavnerne i Almindelighed skulde være Egoister og daarlige Fislmkammerater. Jeg vægrer mi~ dog ved at tro, at dette er Hr. Sørens,ens Mening; ihvert Fald maa han vide, at netop Københavnerne, naar der har været Tale om at bringe et Of'fer, altid har været yderst beredvillige.

Jeg finder det yderst uheldigt, at et Bestyrelses­medlem af en Lanclsfoi:iening optræder saa aggres­sivt . overfor en enkelt Landsdels Medlemmer, og jeg tror navnlig, at der for vi Jyder ,er al mulig Gruna til at gaa lidt stille med Dørene. Der er vist ingen Tvivl om, at den nuværende Ordning men Løsning af Dagskort og Aarskort til store Dele ar Lanaet~ Fislmri, staar paa meget svage Fødder, fordi uen giver Lodsej,erne en relativt ringe Indr-tægl, og der er næppe Tvivl om, at naar der hidtil

ikke er skel nævneværdig Indhug i de forskellige Fc.reningsterrainer, skyldes det i Hovedsagen Loy­alitetsfølelse ov1erfor Dansk Sportsfiskerforening; men hvi.:; en saadan Loyalitet miskendes af Dansk Sports­fiskerforenings Bestyi:else og denne ydermere mod­sætter sig de offervilliges Forsøg paa at forbedre misrøgtede Fiskebestand, maa man være forberedt paa, at de, der vil og kan betal,e, selv tager Sagen i Haand, og da kan vi kigge langt efter "tilgænge­ligt Fiskevand".

Jeg ser gerne, at saa mange som muligt faar Adgang til at udøve Fiskeri; men det maa ikke være Hovedsagen, men derimod, at Danmarks Fiskebe­stand bevares og forbedres.

V ar cl e, 10. Decbr. 1932. Sigurd Hansen.

Personlig er jeg villig til at betale Fisketegn, ligesom jeg betaLer Jagtkort, Fisketilladelse til GrundJ­ej eren og alle de andre Udgifter, som Sporten fon­drer. Bliver Spørgsmaalet imidl,ertid, om jeg øn­sker indført Fisketegn for ane, der vil pirøve at tage en Fisk, saa kan jeg ikfoe være enig med Hr. 0. Thielsen og andre, som tror, der vil oprinde bedre

6 SPORTS-FISKEREN 1933

Tider for Lystfiskeri - blot vi faar Lov til at betale en ny Skat.

Andel er det nemlig ikke, og andet vil det ikke blive.

Ganske vist kan nogle faa "arbejdsløse" maa­ske faa fast Beskæftigels,e Aaret igennem ved Dag og Nat, Sommer og Vinter at afp1atrulliere vore Fi­skevande - men Resten af Pengene vil ganske stille forsvinde i Statskassen, lige som de Beløb, der gaa.r ind for Jagtkort er gaae1t i Kommunekass,en.

Del eir nemlig ikk,e saa m eget Rovfiskeri, der har ødelagt vor Fis:k,e:bestand, som det er Kloakud­løb og industrielle Anlæg (Turbiner), der dels for­ure:ener Vandot , dels deler Aaløbene i en Række korte Strækninger uden Adg~rng for Fisk fra den ene til den anden. Det er i hvert Fald min Erfaring fra Kolding Aa, Vejle Aa, og jeg har kon­stateret det samme ved Susaa paa Sjælland.

Skal dc,r ,endelig lægg,es en exlra Afgift paa Lystfiskeri, kunde vi jo naa det samme ved at forhøje vort Kontingent, saa at der kunde gives Til­skucl til Lokalforeninger, der vilde gøre noget al­vorligt for at forbedre Forholdene ved lokale Fi­skevande. Derved blev det S1portsl'iskerne selv, der kom til at administr .-::re de Penge, som man mener, vi endelig skal af med, og ikke Staten:, i hvis umæt­telige Gab alt det forsvinder, som naive Idealister · finde paa at tilbyde:.

Axel Holm.

Svar til Herr Christensen I Da vi i 1922 fik indført Jagtkortet, indgik Belø­

bet herfor i Kommunernes Kasse, men J ægerne betaUe dog med Glæcl,e denne Afgift. Det gav en bedre Kontrol med Jagben, og en Del Træskojægere (Karle, unge Menrnesker, ukyndige Jægere) faldt fra til Gavn for Vildtet og J agte:n. Jagttegnet resulterede i, at Kommunerne for de indkomne Jagttegnspenge tildeltf'! lokale Jagtforeninger Beløb til Indkøb og Udsætning af levende Vildt. S,enere kom et social­demokratisk Minist·e't·ium med ,et nyt Jagtlovforslag, hvor J agttegne:ne igen var strøget i Forslaget. Men Landets J agtforelllinger og Jægere, baade Partifæller og ikke PartifæUeir, samt Jægere med smaa og store Terræner, var alle ,enige om og villige til at yde sit Bidrag til Jagttegn, og man fik det paa Trods af Ministerens Forslag genindført i den nye J•agtlov at' 1931. Ovenikøbet paa den Maade, at hele Ind­tægten anvendes til Jag~ens Ophjælpning.

Fiskere er vist for ,en stor Del et smaaligt ·Folkefærd, ellers synes jeg, det maatte staa saa ganske soleklart for enhvier Lystfisker, hvilken For­del det maatte bliv1e for Fiskeriet, hvis Fisketegn indføres, og Pe:ngene anvendes til Fiskeriets Frem-

me. Jeg kan heller ikke se andet, end det maa være Fiskerne, Lyst- ener Sportsfiskerne, eller hvad ma.n nu ønsker at kalde sig, der skal betale for Tegnet. Jeg ved ikke, h vorlecfes man vil faa f. Eks. Lods­ejerne til at betale. Det synes, som Hr. Christen­sen paa dette Punkt har noget i Baghaa.nden, men kom frit frem med det, maask,e har De en god Ide paa dette Omraade.

1 Ferskvandsfiskeribladet slaar Hr. C. Hand­berg til Lyd for, at Erstatninger, Bøder etc. for Ska­deT paa Fiskevande, der ikke direkte rammer be­stemte Fiskeberettigede, indgaair i et Fond til Fersk­vandsfiskeriets Fremme. Dette var et udmærket Sup­plement til Fisketegn, og Pengene bør indg1aa i dev . samme Kasse.

Hvao Tegnet skal koste og andre Detailler er mig underordne1t i første Omgang, men eet er vig­tigt, og deet er" at alle, som fiskler i de ~ers(ke Vande, skal løse det. For Drengene var det næppe nogen Skade, at der i Loven blev fas:tsat en Mini­mumsalder for at kunne løse Tegn.

Regn saa 15 til 20,000 Fisfoere n 5, 10, 15 Kr. elle1r maaske trie Slags Tegn til disse Priser, saa har man det indkomne Beløb.

SeJy om cle:t ikke vil bliVie overvældende, saa vil rler dog kunne opnaas noget herfor, og det skulde r. Eks. ikke være nødvendigt at gaa Tiggergang i det ganske Land for at skaffe nogle Tusinde Kroner til Ophjælpning af Fiskeriet i et Fiskevand, som er ødelagt af Garnfiskeri.

Hvis vore Fiskevande engang i Fremtiden kom op i en høj,eire Standard, sier jeg ikke nogen Fare i, at Huslejen blev s.at op. Det første til Glæde for Fiskerne, Jet sidste til Gavn for Ejerne.

Fiskete,gnspengene kan ,efter min Mening an­venues til Udløsning af Garnfiskeri og andet prn­f essioneU Fiskeri i de ferske Vande, men næppe til Udløsning af Fiskeriet, hverken i Skive Fjord eller andre Fjorde eller andre Steder udenfor Ud­løbet af ferske Vande.

Fi-:;ketegnene vil netop kunne samle os, thi dem enkelte vil ikkie direkte faa Andel i de Goder, som Fisketegnet vil bringe. Det maa være Foreninger og Sammenslutninger, der først og fremmest ny­der godt heraf, og Fiskerne vil indse, at de maa gennem Foreningerne for at nyde Fordelene, og naturligvis skal enhv,eir beta1e sit Kontingent til For­eninge;rne.

Med Jagttegnet ,er der absolut almindelig Til­fredshed med Undtagelse af Krybskytter, og de, som snyder sig fra at løse Tegnet. De Beløb, som hidtil er bevilget til Kontrol, ,er Kr. 10,000. - til Politiet (for Vogne, Baade, Transport ,etc.) og Kr. 3,000 til Toldvæsenet for Kontrol med Jagten paa

1933 SPORTS-FISKEREN 7

Havet. Det skal sikkert nok vise sig, at disse Penge igen vil komme ind fra de Herrer, som snyder sig fra al løse Jagtt·egn.

.Jeg har endnu ikke hørt nogl,e vægtige Argu­menter mod Tegnet, og at der maa gives Afkald paa f. Eks. Aalestangeri, paa at anbringe Sætsnø­rer alle Vegrne, de, .som fanger Aborrer og Skaller med Orm og Prop, Aa1e1tatteri ,etc. af dem, som ikke vil eller kan løse Fisk,etegn, er der sikkert ikke sket større Skade ved, tværtimod tror j,eg, det vilde være til Gavn for Fiskerielt. Navnlig Gaardell!es Karle ødelagde i høj Grad Gaardenes og Landets Jagt, men del sker ikkie efter Indførelsen af Jagttegnet. Thi disse Menneskier vil kun nyde og intet yde, lige­meget om det gælder Jagt eller Fiskeri, og jeg an­ser del for en stor Fordel, om vi ogsaa kun:de blive fri for dem Fisk·eiriet.

L. Sv.

Men Interesse har sikkert de fleste, saavel som undertegnede, læst det første rolige, saglige Ind­læg mod Fisketeignet i Bladets sidste Udgave. Da jeg imidlertid ikke ,er helt enig med Hr. Chris.ten­jsen, skal jeg eftier bedste Evne forsøge at borteli­minen, de Betænkeligheder, Hr. Christensen næ­rer ved et Fiskietegn Indførelse. For det første vil der vist absolut inl·eit være til Hinder for, at man med H. t. Lod~,ejerll!es Licens kan blive enig·~, thi naar det før har været nævnt, at de fisk<eriinteres­sePedc Lods,ej ere skulde have Tegnet til reduce­ret Pris, har d e1r her været taget i Betragtning, hvad der fra anden Side har Væl"el anset for for­maalstjenligt, nemlig at tage ·et vist Hensyn til disse. N aar der nu fra kompetent Side ikke menes, at det i dette Tilfælde ,er nødvendigt, kan vi som sagt sik­kert gaa ud fra, at man paa dellte Punkt kan finde hinanden. lVJ:.eid H ensyn til "Lejeforhøjelsen" maa vi se nøgternt paa Sagen. Saafroemt vore Fiskev:mde vrimlede med Fisk, ,er det givet, at vi ikke slap med den Leje ,eller Afgift, der betales i Dag. Ifald man da havde Valget imeUem et fiskefattigt Vand med en relativ al for høj Lej,e, som Tilfæld!et er p. T. , eller mer,e fiskerigt Vand med en forholdsvis ri­melig Leje, tror j,eg, at langt de fleste vil foretrække del sidste.

Tilbage bliv•eir da Spørgsmaalet om, h,nem der skal f,k:.iffe fl.eire Fisk i voroe V a.ndløh, og her skulde jeg mene, at Fisk·etegnet vil have sin store Betyd­ning. Det ·eir desvæn,e nu om Stunder saaledes, at i langt de fleis:te Tilfælde maa Huslejeren forudem at betale Lej,e selv holde sin Lejligheld i Stand, og

naar De, Hr. Christeinsen skriv,er, at vi altsaa selv skal betale for at skaffe fliere Fisk i vore Vand­løb, saa vil jeg regne med, at vi ikke kommer uden­om dette Spørgsmaa1, da vel kun meget faa vil

tænke sig den Mulighed, at Lodslejerne vil tage Initiativet til at bringe vore Vandløb, der for Tiden gennemgaaende er i en sørgelig Forfatning, i Or­oen - Altsaa - deit bliver nødv>endigt, at vi selv istandsætter vor "Lejlighed", saafr,emt vi da ikke foretrækker en forfalden. - Men uden Penge og Sammenhold kan man intet udrett,e, og det kunde maaskc i denne Forbindelse være interessant at forsøge at lav,e en skønsmæssig Opstilling over, hvor­mange Penge ,et Fisketegn ev•entuelt vilde kunne ind­bringe. Man vil sikkert kunde sætt,e Lyst- og Sports­fiskernes Antal i Danmark til ca. 10,000; maaske flere, næppe færr,e. Tænker man sig Fisketegnet fordelt paa den Maade, at der oprettes et Lokaltegn til Kr. 5,00 med Ret til Fiskeri i ,et lokalt Vand­løb eller Sø og et all round 'Degn til Kr. 10,00, vil dette vel nok giv,e en Sum af ca. 75,000 Kr.; regner man saa, at Antallet af Sportsfislw1re maaske vil falde med ca. 15-20 pCt. ved Tegnets Indførelse, vil N ettosumme:n blive ca. Kr. 60-65,000, hvillmt sikkert ikke er for højt negnet.

De indkomne Penge skulde eventuelt foruden at anvendeis til de i tidligere Indlæg nævnte For­maa] , fordeles blandt de forskiellige Foreninger i Forhold til disses Størr-eilse for derigennem at virke hensigtsmæssigt, og da D. S. p. TI. staar som dein største, har den som Følge heraf o,gsaa Udsigt til al forvente størst Støtte.

Del er givet, at ·en en k e 1 Person ikke kan for-vente at opnaa Støtte til ,et privat lejet Fiskevand. som Følge he['af maa man regne med, at dette vil bevirke forøget Tilgang til de fon;kellige Forenin­ger. og maa man, hvad einten man tilhør-er den ene eller den anden Lejr, indrømme, at dette er cl storl Plus, som Fisketegnet her vil være den indirekte Aarsag til

Del er muligt, det paa nuvær,ende Tidspunkt vil være vansk,e11igt at opstille nærmere Enkelthe­der i denne Sag, som vi anesammen straks kan samles om, me:n vi maa gø,re, os det klart, at der­som vi ønsker ,en forholdsvis hurtig og sikker Løs­ning af deUe for os Sportsfisker,e saa vigtige Spørgs-1)1.aal, -· altsaa snarlig Ophjælpning af vore Fiske­vande - saa komme:r vi ikke udenom Fisketegnet.

Til Slut vil jeg anføre~ at j-eg finder det af Hr. Sørensen fremsaUe Forslag til Regulativ udmærket derimod kan je1g ikke inclS!e, at Fisketegnet vil være til Hinder ,endsige til Skade for Oprettelse af Regu­lativer, tværtimod, det vil yderligere bevirke en Styrkels·e, dels økonomisk, dels ogsaa ved at samlr­o&, og det ikke helt uvigtige Moment, at vi hos Lov­givningsmagten kan blive taget med paa Raafl og blive hørt paa reitte Sred.

København i Decbr. 1932. Vald. Haugaard.

8 SPORTS-FISKEREN 1933

I Anledning af Diskll6sionein angaiaen{diej U dste­delse af Fiskeritegn eller ikke, vil jeg gerJ1Je i Kort­hed udtale Grundene til, at jeg er · Tilhæn§er af disse. - Jeg synes, at Fiskleribestanden overalt, hvor jeg gennem ,en Aarrække har haft Anledning til at drive FiskeTi, det være sig; i Søer eller Aaer, er gaaet voldsomt tilbage, og at jeg Gang paa Ganµ har konstater·et, at "Fiskene" bogstaveligt talt har ødelagt Fiskeriet vied at fylde Posen med Under­maalsfisk - at Loven paa mange Punkter ·er for­fejlet, og at jeg aldrig har siet eller mødt nogensom­helst Art af FiskeTikontrol ved f·erske Vande.

Kunde der ved Udstedelse af Fiskeritegn skabes mere Forstaaels1e for Fiskeriets Betydning, og for at Lovene ved Fiskieri bør overholdes ligesaa strengt, !'.Om andre gældeinde Lovie - f. Eks1. Jagtloven -maa jeg absolut være Tilhænger a,f diss·e, ligesom jeg vil være Tilhænger af ,enhver Foranstaltning til Ophjælpning af Fiskeri·erf: i vore forske Vande.

Ser man eindvidere hen til, at enhver, der vil ødelægge en Fuglierede, bliver anset for en Barbar - for ikke at bruge et stærkiere Udtryk - er det jo ganske vanvittigt, at deir nærmest gøres alt for at Fiskene, ikke kan faa Lov til at forplante sig. -Selv om Loven forbyder Fangst af Fisk i bestemte Maaneder, hører man, at der skydes Gedder i Lege­tiden, om Fangst i Ruser og mange andpe Uhyr­ligheder, som aldrig eUer meget sjældent bliver paa­talt eller straffede, fordi Kontrollen fuldstændig svig­ter!!'. - Jeg fik for nogen Tid Siden en Opfordring til at støtte Oprettelsen af et Regulaitiv ved en jysk Aa - som jeg vistnok aldrig faar Anleidning til at fiske i - og j,e1g tegll'ede mig for et beskedent Bi­drag hertil, men er det ikke beskæmmende, at fore­tage en Inds·amling blandt enk1e1te, for at en saadan Sag eventuelt kunne gennemføres? - Det maatte være enhver "Sportsf'isker's" Interesse at være med til at ophjælpe Fiskeriet og ogsaa yde en Skærv dertil , og der er jo ikk•e det mindste i Vejen for. ::a I• J~ h tPgn kan udstedes i flere Kategorier - i L ';;hed med Jagttegn. - Det vil sikkert i aller hø,ieste Grad gavne Fiskebestanden,· at enhver Sports­fisker ved at betalie sit Bidrag faar Forstaaelsen af, han er med til at ophjælpe Fisl~eriet, særlig naar han samtidig med Kortets Udstedelse fik en kort­fattet Hedegørelse for, hvilke Pligter han har over­for Fis'kerivandene, hvor han færdes. - Samtidig vil der foruden Fiskeriets Ophjælpning direkte og indirekte sikkert blivie Midler tilovers til en ganske anderledes Kontrol med Lovens Overholdelse, end der nu findes.

Enhver sand Sportsfisker maa have dette Maal: Fiskeriets Ophjælpning. Har han ikke det, kan jea ikke kalde ham Sportsfisker - men saa maa han

sandelig ogsaa være med til at finde og ofre de faa Midler, deT findes for at opnaa Maa1'et!

Frygt, for at Foreningens Medliemsantal skulde gaa ned ved Indførsel af Fislæritegn, er sikkert ganske ugrundet, thi netop, naar der er Haab om, at der virkelig findes Frisk i ,et Vand, er der Chance for at "Fisker,e" bliver interesserede og Tilgang af nye Medlemmer, saaledes at de ogsaa melder sig ind i een af de ,eksisterende f:oreninger. - At nogen skulde udmelde sig, fordi Bestynelsen søger at skaffe ord­nede Forhold til Vej1e, kan jeg ikke tænke mig, og skulde derf: ske, ja, saa maa man uden Beklagelse finde sig deri.

Der maa, gennem de udmærkede Mænd, eller findes indernfor Sportsfiskernes Rækker og i For­eningens Bestyrelse, kunde fremsættes Forslag, som kan samle os alle i det fæUes Maal: ,,Ophjælpning af Ferskvandsfiskoeriet".

Gid det maa ske og det sna11est. København, d. 8. Decbr. 1932

Oscar Meyer.

Hr. Bogtrykker Sørensen har ved sit Indlæg i "S. F." for 1. Decbri. f. A. vis:t, at han trolds læn­gere Tids Diskussion ikke har forstaaet, hvortil Fi­sketegnene skal tjene. Under disse Omstændighe­der ans'er jeg 1en fortsat Diskussion med Hr. S. for- at være Tidsspilde. Kun ønsker jeg at slaa fast, at Hr. S. nu selv har taget Livet af sin Paastan<;.l om el Regulativs forunderlige Kraft.

Spørgsmaalet om Fisketegn ,er imidlertid af saa vidtrækkende Betydning, at det ikke kan blive til­strækkeligt klarlagt, inden endelig Afgørelse træf­fes. Jeg skal derfor tillade mig endnu en Gang at lægge Beslag paa Bladets Plads og Læsernes Taal­modighed med nogle korte Bemærkninger. For Overskuelighedens Skyld skal jeg tage Hr., S's 4 Punkter op hveTt for sig.

1) Vi ved, at det nuværendeJ Fiskeritilsyn er ganske utilstrækkeligt, og at Masser af Lov­overtrædelser bl. a. af den Grund ikke bli­ver paatalt og straffet. Pengene, der indkom­mer for Fisketegnerne, skulde for en Del an­vendes til et udvidet og mere effektivt Fiske­ritilsyn. Tegneine skal i først,e Række kun tjene til at skaffe P1einge, men vil formentlig ogsaa kunne faa en ikke helt ringe Betydning i Kampen mod ulovligt Fiskeri.

2) Af Ferskvandsfiskerilovens § 14 fr,emgaar det, at Fiskerjets Interesser ikke er alt for godt beskyttet mod Vandforureninger; men havde vi Penge, vilde vi i mange Tilfælde kunne hjælpe, hvor LoVien svigter.

3) Med Spærringer for Opgangs.fisk menes selv-

1933 SPORTS-FISKEREN 9

følgelig faste Spærringer som Stemmeværker ved Kraftværker, Møller og Dambrug. I Lo­vens S 6 staar bl. a.: "D,et kan ikke paa­lægges vedkommende Ejer at anbringe Fi­sketrapper i Henhold til Bestemmelserne ; denne Paragraf, naar dej i S 12 nævnte Myn­digheder maatte finde, at Omkostningerne og Ulemperne v1ed Anbringelsen ikke staar i

noget rimeligt Forhold til det tilsigtede For­maal." Med de Eksempl,er, vi har paa Ud­nyttelsen af blot denne ene Bestemmelse, s taar det klart, at meget vilde være vundet, der­som vi havde e11.1 Fond, hvis Midler bl. a. kunde anviendes i Tilfælde, hvor den cite­r ede Bestemmelse bringes i Anvendelse. Men ogs·aa andet i 1n,æv11te S viser, at der er god Brug for Penge. - Det ,eir der for Resten ogsaa til Opkøb og Nedlæggelse af andl'c faste Spærringer som priviligeiiede Fangst­indretninger (Laksegaarde og Tener).

4) Det err-kendes, at ved de Aaer, hvor der ingen Engvandingskanal,er findes, kan de ikke gøre Skade. Men at eksisterende Kanaler

gør slor Skade, er noget, aUe - dog tilsyne­ladende med en enkelt Undtagelse - er enige om. Dette er da ogsaa forudsat vied Lovens s io, der omhandler de Foranstaltninger, der eventuelt under mange Forbehold kan iværk­sættes for at forhindre Opgangen af Fisk og Fiskeyngel i Anlæget. At der ogsaa paa dette Punkt er Brug for P,ffilge, er aldele~ uomtvisteligt.

Rent bortse,t fra, at Bestemmelser ang. de oven­hævnte 4 Punkter ikke kan optagiæ i et Regulativ (se Lovens s 21, 1. Stk.), vilde •et Regulativ selvl'øl­gelig ikke være til støræ Nytte end Loven, og den er ikke god for os paa disse Omraader, hvor vore Interesser i Praksis næsten altid maa vige for andre Interesser. Et Riegulativ kan paa andre Punkter selvfølgelig være til stor Gavn, men til Gennemførelse og OpreUelse af ,et Regulativ kræves Penge, ofte endda mange. .

Til Slut vil jeg gøre opmænlc~om paa, at nogen bedre Anbefaling for Indføiiels.e af Fiskelegn - for at 'faa Penge til Fis:keriformaal - ,end Hr. A_poteker Holms Artikel "Et Fiskevands Ødelæggelse", kan ikke tænke\S. Havde der været Penge til øjeblikke­lig Raadighed, kunde en saadan meningsløs Ødelæg­gelse havde væ1,et undgaa et. Og vilde det ikke have været en TilfredsstiUelse for enhver af os at kunne sige, at vor liUe Skærv havde væi,et med til at klare den Opgave, selvom vi ikke havde haft eller vilde faa dein mindste- personlige Glæde af diet paa­gældende Vandløb.

København, Decbr. 1932. · 0. Thielsen.

I Forbindelse med Formandens Artikel om mine "Selvmodsigelser" i Fisfoeteg;nssp.ø,rgsmaalet ønskes gerne nærmene Klarhed, da jeg betragter dis·se Ud­talels1er som grebet ud af L:Uften, ligesom jeg maa bemærke til ev,entuelle Misforstaaelser at J·ecr i For-

' 0 bindels0 med vor herværende lokale Fiskeriforenincr

0

har gjort og stadig vil gø,re alt for, at københavnske Sportsfiskere føler sig v,elkomne her.

Ligeledes Hr. Thiielsens Anskuelser, der hoved­sagelig er bygget paa 'Deorier, skal jeg ikke oftere beskæftige mig med, da Sag,en efterhaanden synes forstaaet saaledes, at Hr. Thi,elsen bedre forstaar at ordne Tinge111e ,end de forskellige Lokalforenin­ger og deres Bestyrelser til Hobe.

- Hvis det var off,eintligt Fiskevand, der misrøg­tedes , skulde j,eg gerne komme meld Angreb paa Terrainernes Ledere, men da vi kun gennem For­staaelse med Lodsej,ere eller i Samarbejde med Lokalforeningerr o)verhov1edet kan faa Lov at leje Fiske'Vand, vil jieg endnu ,engang a:dvare med at gribe til Lovgivningsmagten om tvungne Fis.kiekort, men søge de fornødne Forbedringer udført gennem Fiskernes Interesse for Sporten i hvert enkelt Til­fælde.

Holstebro, D-ecbr. 1932. S. Sørensen.

Grundet paa dem. overvældende Deltagels1e i Dis­lrnssionen angaaende Fiskietegn, beder vi om korte, klare Indlæg.

···~··· ...... Tunfiskeriet 1932.

Vore Tunfisk,eire riggede som sædvanligt ud i SJ II Lningen af Juli, mein det bliev foreløbig forgæ­ves Rejser op til Fisfoepladsen ved Sjællands Odde. Der var hverken Sild ·eller Tunfisk. Der blev set ganske enkelte Ttmf:isk i første Halvdel af August Maaned, mem. den førsbe fangede Fisk blev først inctbragl til Odden Havn den 22. August, og derefter fanges deæ enk,elte Fisk hver Dag indtil den 2. Septbr. Denne Dag falder Vinden, i Vest, og det vælter ind med Sild p,aa Fislmpladsen. Baadene kom fuldt­lastede, med Sild til Havnen. Samlidig viser dier sig mange· Tunfisk, og i he~e første Halvdel af Sep­tember indbringes daglig mange Tunfisk, kulmine­rend0 den 5. og 6. September, hvor der fanges. 15 og 18 Tunfisk. De fleste Sildebaade fisker efter Tunfisk, naar de om Morgenen drager deres Silde­næringer, og af Silde1baade er der fanget 50 til 100

· Sl?kker i Sildetiden. Desuden fanges der ikke saa .J faa Tunfisk i de langs Kysten opstillede store Bund-

IO SPORTS-FISKEREN 1933

garn. Af Lystbaade meld Lystfiskere er der sjældent flere end 4 til 6 Baade, hvoraf man vil forstaa, at langt de fleste Tunfisk fanges af de professionelle Fiskere. Dog blev der af Sportsfiskere fanget ca. 25 Tunfisk, i Bundgarnene ca. 40 Stykker, harplU­neret 5 Stykker, medens Resten, ca. 100 Stykker, er fanget paa Krog og Line af Sildefiswerne. Der an­vendes 50 til 100 Meter svær Line med et Par Fod­bolde, Bøjer eller en Benzindunk som Bremse paa Linen, og hele Fiswetøjet hives udenbords ved Hug. Naar Fisken efter 5 til 10 Minutters Forløb har lø­bet sig træt, faar man atter fat i Line og Bøj,e, olg paa et K varterstid har man Fisken inde ved Baa­cten, hvorfra den skydes. Der er ikke i Aar fanget nogen Fisk paa Stang og Hjul med de tynde Liner paa ca. 500 Meterrs Længde.

Den samlede Fangst indbragt til Odden Havn er følgende:

22. August I Tunfisk 23. 24. 25. 27. 28. 29. 30.

" " " " " " "

2

2

31. ,, l l. Septbr. 3

2. " 8 3. ,, 9 4. 5. 6. 7. 8. 9.

11.

" " " " " " "

7 18 !5 6 7 8 7

" " " " " " " " " " " " " " " " " " ------ -

99 Tunfisk

12 . Septbr. 14. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22.

23. 24. 25. 26.

27. 29.

30.

" " " " " " " " " " " " " " "

I. Oktbr.

3. "

5 Tunlisk

5 2

3 2 6 4 4

5 9 5 4 4 l 5 4

2

" " " " " " " " " " " " " " " " " 71 Tunfisk

lait 170 Tunfisk.

Dette er betydelig flere Fisk, end der fangedes i 1931. De fle!Ste af Aanets Tunfisk er i Vægt fra

'200 ,fil 300 Pund, og kun en enkelt er paa 550 Pund, fanget af Fisker Oluf Petersen af Hundested. De meget stol'e Fisk paa 6 til 700 Pund er der ikke fanget nogen af i Aar. Et andet Særs.yn er, at Fiskene Aar for Aar bliver mere sky og ikke vil tage de agnede Sild, derimod gerne alle de Sild eller Makrel, der som Lokkemad kastes ud uden Krog. Deres Syn er saa uendeligt skarpt, og har de først set Line ,eller Krog, gaar de absolut ikke paa Maddingen, før de igen er blevet trygge ved ny Lokkemad, hvad kan koste Sild i store Mængder

Efter den 3. Oktober til henimod Midten af Oktober saas ,endnu Tunfisk, men der blev ikke fan­get flerre.

Til Skagens Fiskeauktioner bloev der i 1932 ind­bragt 34000 Pund Tunfisk, hvilket svarer til ca. 170 Fisk, altsaa det samme Antal som til Odden. De fleste af disse Fisk fanges i Vesterhavet og i Bundgarn langs Skagens Kyst. Nogle er vel ogsaa inobragt til Esbjerg og andre Havne, saal,edes, at det samlede Tal gaar til ca. 400 tian@ede Tunlfisk i 1932.

Tunfisken hales op paa Bolværht i Havnen.

Engelske Sportsfiskere har ikke været paa Be­søg i Aar, da de er begyndt at fange Tunfisk paa Vestkysten af Skotland, hvor de kommer og ophol,­cter sig paa samme Tid som ved vore Kyster. De synes at være større Fisk end i Kattegat.

Tunf'iskeriet er bloevet et fast og aarligt tilbage­vendende Fiskoeri, som drives med stor Interesse af

Tunlisken bringes til Vægten. Udøverne, men der er Plads til mange flere Lyst­fiskere ude paa Hav1et, og ved fornuftige Aftaler med de professionelle Fiskere, behøver det ikke at blive dyrt. En mindre Sensommerferie paa nogle Dage e:r vel anbragt paa Tunfiskeri, men tag først derop, naar der er meldt om fangede Tunfisk De lokale Fiske:re \ned god Besked, naar Tidsp:unktet er inde til at se og fange Havets store Fisk.

L. Sv.

1933 SPORTS-FISKEREN 11

t Ingeniør Verner, Holstebro,

døde 14. December 1932,

Veo Ingffiliør Werners Død har Holstebro Fi­skeriforening mistet ,en god Mand, der elskede sin Sport. Ing. W erneir var som Fisker af nyere Dato og holdt sig mest til de smaa Ørred- og Stalling­aaer, hvor han plejede sit Fiskevand og glædede sig over sin stadig stigoode Fislæbestand, der bed­redes Aar for Aar.

Ing. Werner stod ved sin Død som Formand for Holstebro Fiskerriforening, og han var altid rede til at udfør_e det Arbejde, Foreningen krævede.

Som Ven og Kammerrat var Werner altid den jævne, brave Mand, der gerne paa en Grøftekant ved Aaen tog en Passiar om Fisk,eriet, og mangen, mangen Fisk·eir vil savne hans Personlighed, naar alter Foraaret kalder os ud paa de gamle, kendte Terrainerr.

S. S.

60 Aar. Den 9. Januar fylder Gartner A. Hansien, Aal­

borg, 60 Aar. Hansen eir langs . vore Aaer Landet over af mange kendt som den lune, spøgende Sports­fisker, derr med sin Shagpibe i Munden, gerne kø­rer Danmark rundt for at faa en Chance.

Han fangede i Storaaen for et Par Aar siden flen: store Laks, hvoriblandt ,een til ca. 30 Pund.

Vi ønsker ham endnu mange glade Fiskeaar. S. S.

Eet og andet.

Hvad man er udsat for.

Bleg af Vrede besteg Hr. Krog Havnebroen, da han vendte hjem fra Fisketuren, og paa vort Spørgs­maal om, hvordan Turen var forløbet, svarede han forgræmmet:

- Jeg har haft dffil Skuffelse, den usigelig store Slfuffelse at fange en Tunfisk paa 200 Kilo. Hvad skal nu jeg arme Mand gøre? N aar jeg kommer ind til Byen paa Mandag, eir der ikke een af mine Kol­leger, der vil tro, hvad jeg fortæller - og hvad er der saa i Grunden ved at fiske? - - -

En rigtig Kammerat.

Den for Tiden stedfindende Diskussion om Fi­sketegnene er paa Grund af Sagens Betydning lutter t\lvor; følgende lille Histori,e fra "Fishing Gazette"

kan maaske som et lille Solglimt lysie op i den me· gen Alvor uden dog at virke forstyrrende paa denne:

To Mænd fiskede, da den lokaI,e Betjent duk­kede uventet op og forlangte at se de to Sportsmænds Fisketegn. Øjeblikkelig stak den ene af over En­gen som en Hare. Betjenten fo'r efter ham og fan­gede ham efter godt ti Minutters Jagt.

"Naa", stønnede Lovens Beskytter aandeløs, men før han kunde faa sagt mere, halede FlygtningeQI et Fisketegn frem, som var ganske i Orden.

"Hvorfor stak De af", spurgte Betj•enten, ,,naar De havde et Tegn"?

"Aa, den andffil Fyr havde ikke noget", lød Svaret.

En ny Fiskemetode.

I et amerikansk Blad var for nylig afbilde~ følgende Ide:

En glasklar Beholder var forsynet med en Si som Prop, og i Beholderen var sat nogl,e levende Agnfisk. Beholderen sænkedes ned paa en god Fi­skeplads.

De graadige Rovfisk samlede sig om Glasbe­holderen og vilde fange de levende Agnfisk, som svømmede omkring i denne.

· Der skulde saaledes daglig paa Krog kunde fan­ges el Par af de lurende Rovfisk ved den nedsæn­kede Glasbeholder.

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks .... . . . .. . ........................... 37 cm. Hav-, Regnbue- og Søørred ...... . . . ....... 37 Bækørred. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Helt, Snæbel og andre Heltarter ............ 30 Stalling. . . . . . . . . ........... . ...... . . . .. , 30 Gedde og Sandart ........... . . . .. . . . ...... 40 Aal .... . . . .. . ... . .. . ..... . ............. . 34 Krebs....... . ......................... . .. 9 cm.

Fredede Fisk. Undermaalsfisk eller Undermaals­krebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.

Indholdsfortegnelse: Ved Aarsskiftet: - Stor - større - størst. - Fisketegn I-VI. - Tuniiskeriet i 1932. - Eet og andet.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktør J. Bjerg-Thomsen, Nyrup pr. Hee, Telf. Hee 39.

fi.ontingint er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.)

Forenin&"ens J',,fedlemsorgan ,Spornliskeren• udkommer den 1. i hve1 Maaned.

Formand: Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde.

X,uiformand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62 København F.

Sekretær: Førstelærer S . Bork-Andersen, Askeby. f(auerer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern .. Postkonto 11140. A ontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets For­

sendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern.

12 SPORTS-FISKEREN 1933

~ 1111111111 m 111 It 1111111 Hl 11111111111111 H 1111111 Ul 111111111111111 I I I I I I li li I I llllll 1 ! I li I I I I I I III I I lllll li li lllll I I I li I I I li li li I I IH li III I III I li I I 111111111111111!'

I ~ ---------= ------------------------------~ --------------

De ·bedste · Gaver til Sportsfiskere er thi

Fiskegrejer af Allcocks Fabrikat

• Allcocks Navn er Garanti for Kvaliteten.

Langt om i Verden spørges om Allcocks Fabrikata.

liner, Stænger og Hjul er Præsitions-Arbejde som intet andet.

Civilisationen forlanger det bedste: nemlig Allcocks.

Qppe fra det kolde Nord til det varme Syd anvendes Allcocks.

Cirka 100 °lo af Danmarks Sportsfiskere foretrækker Allcocks.

Kort og godt: Allcocks er bedst.

Faas overalt.

-=

--------------------5

---- -:i I I I Il III I li I I I li llll I li I I I I I I li I I li I IIII I li I I I li I I li I I I li I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I li I li I li Il I I I I I I I It 111111 III 11111111111IH1111111111111111111111 H 111111111111111111 I I Ir.

Holstebro Turistforening

9

,.

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 _Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

LYSTFl"SKERE, .....

I der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil for­søge Storaaen kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos mig. Jeg fører alt i Lystfiskeriartikler.

· MARTIN SCHMIDT & SØN, 7 Cigarfabrik, Nørregade 10,

Telefon 137. - HOLST E B R 0. - Telefon 137.

Køb danske Fiskestænger.

11

Stænger i enhver Udførelse. Split Cane, Hicory og Tonkinrør. Kastestænger

Fluestænger, Spinnestænger, Specialitet: Split Cane. Reparationer udføres. P. SØG A ARD, Stejlbjerg Alle 11, Kolding.

IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIHIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIIUIJnllllllJIIIJJIIIIJUIUIU

Grønlunds Hotel, Skjern

''

..- anbefales. -.. Pension kan faas efter Ønske.

P. N. Pedersen. 6 Telefon 19.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

..... _ ........................................................................... . Hotel Schaumburg, Holstebro.

Tell. 42 - 172. - - - Statstelefon 16. Byens ældste og førende Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. 5 W es ty Ha Id. •••••••••••1911111111•111•11II1111111111111111•111111111•1 I •••1 •••• 11111111 •••••

Øjenæg og Yngel --af Bækørred, Havørred, Helt og Gedder kan købes i

12 Frøjk Fiskepark, Holstebro. Tlf. 148.

A ,,h • er 12'/2 Øre pr. m/m ved enkelte Gange. nnonce.t'rzsen Aarsannoncer 10 Øre pr. m/m. Annoncer indsendes til Bogtrykker S. Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. S"rensens Bogtrykkeri, Holstebro