Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 4 1. Apri I 1936 ~ 11. Aarg.

Udsigt over Gudenaacentralen.

Fot. Tranum, Aarhus,

38 SPORTS-FISKEREN 1936

I5uo1?f 01? bidQt? f1skQnQ1 Hvorfor bider Fiskene eller maaske snarere,

hvorfor bider Fiskene ikke? Det er vel det Spørgs­maal, Lystfiskeren oftest fremsætter. Helt paa det rene dermed bliver man vel aldrig og maaske go::lt det samme, thi saa mistede Fiskeriet vel noget af sin Charme. Dog kan Spørgsmaalet nok friste til nogle Betragtninger.

Benytter man naturlig Agn, som Orm, Smaa· fisk o. 1., er det saa ligetil, Fisken bider for at skaf· fe sig et Fødeemne, og Kunsten ligger her _ at finde de Fødeemner, Fisken sætter Pris paa og sar servere dem paa en saadan Maade, at Mistankf ikke vækkes.

Der er imidlertid altid noget Griseri forbun­den med at bruge Orm, Smaafiek er ikke altid ved Haanden og vanskelige at holde friske , hvorfor mange Fiskere foretrækker Brugen af kunstigP Agn, ikke alene af disse Grunde, men ogsaa fordi kunstige Agn giver ~edre Sport og mere Mo­tion, de kræver stadigt Arbejde med stangen, Kast og Indrulning uafbrudt. For hvert Kast maa væl­ges et Sted at kaste efter, selve Kastet kræver Øvel­se og Behændighed, hvert Kast bliver en sportslig Præstation. Men hvorfor bider Fisken saa paa kunstige Agn? Ser man paa den almindelige De­vonspinder, der er den almindeligste Form paa Spindere, er den »fiskeformet«, muligvis har der foresvævet Fabrikanten noget om, at den skulde forveksles med en lille Fisk. Dette er næppe sand­synligt. Der er saa stor Forskel paa Bevægelsen af en Spinder og en naturlig Fisk, og Fiskens Syn er saa godt, at Fejltagelse er udelukket. Naar Fisken alligevel bider, skyldes det uden Tvivl Nysgerrighed. Hvorfor skulde Fisk heller ikke ligesom andre levende Væsener være i Besiddelse af Nysgerrighed? Der er talrige Ting, som bekræfter denne Ansku­elses Rigtighed.

Betragter man Fisk i et Akvarium, vil mg_n se, at de snapper alle Smaapartikler, der flyder rundt i Vandet for i næste Øjeblik at spytte dem langt ud, det er deres Maade at sanse, tilfredsstille Nys­gerrigheden paa. Enhver Fisker har sikkert og­saa været ude for, at en Fisk har fulgt hans Spin­der, med Snuden lige i Halen paa den, ind til Bred­den eller Baaden, eller at en fanget Fisk er kroget udvendig, den er simpelthen af Nysgerrighed kom­met saa tæt til Spinderen, at en eller flere af Kro­gene har haget sig fast.

Dette Forhold er ikke uden Betydning ved Be-

handling af Spinderen. Det er undertiden blevet tilraadet at binde Sidekrogene ind til Spinderen med en Sytraad eller Gummibaand, for at de ikke, naar Spinderen drejer rundt i Vandet, skulde slyn­ges ud fra denne saaledes, at Fisken ikke kan ga­be over den. Det er sikkert forkert. Netop det , at Krogene slynges ud bevirker, at de kan virke fan­gende paa den Fisk, der af Nysgerrighed løber ef­ter Spinderen uden at bide.

For Fluernes vedkommende bliver Forholdet omtrent det samme. De store Lakse- og Ørredflu­er er rene Fantasiprodukter. Fisken kan ikke for­veksle dem med noget Fødeemne, og disse Fisk ta­ger jo heller ikke eller kun i meget ringe Grad Fø­de til sig under Opgangen. Naar Fluerne tages, er det sikkert af Nysgerrighed og deres større eller mindre Fangeevne maa Hgge i den Evne, de h ar til at ægge Fiskens Nysgerrighed.

De smaa Ørred- og Stallingfluer er i mange Tilfælde naturtro Efterligninger ::,f visse Insekter, men Ønedens og Stallingens Syn er s:1<1 skarpt, at de sikl:ert kan skelne dem fra naturlige Insekter, ikke r 1indst paa Bevægmaaden, saa man ogsaa her m.i'.:t antage, at det særligt er af Nysgerrighed, de bider. Det er heller ikke uden Interesse i den­ne Forbindelse at lægge Mærke til Svalerne, der ofte flyver lavt over Vandet p1a Jagt efter Insek­ter. Undertegnede har mangfoldige Gange været ude for paa Stallingfiskeri om Efteraa ret , at Sva­lerne ,har slaaet efter mine Fluer, naar de kaste­des ud over Vandet, men altid h'.:l.r de opdaget Fejl­tagelsen og bøjet af i Tide, kun een eneste Gang har en Svale nappet en Flue. - Det er forøvrigt meget ubehageligt at have en baskende Fugl paa Krogen, i dette Tilfælde blev den dog fri af Krogen og fløj uskadt videre . .. Svalerne kan altsaa godt skelne og man maa, tro, ·at Fisken er lige s.aa godt hjemme i Vandet, som Svalen i Luften. Valget af Flue kommer saa til at dreje sig om at finde den _Flue, der kan ægge Fiskens Nysgerrighed, og her har man kun Erfaringen at bygge paa. Det kan være Formen, Farven eller Bevægelsen eller disse Ting i Forening, der er det afgørende. Om Fi­skens Farvesans ved man meget lidt, men det sy­nes som om rødt baade i Flue og anden Agn øver en ikke ubetydelig Tiltrækning. Bevægelsen, Fø­ringen af Fluen spiller uden Tvivl en/stor Rolle, man kan saaledes se to Fiskere benytte nøjagtig s3 mme Flue i samme Aa, og den ene kan trække

1936 SPORTS-FISKEREN 39

Fisk paa Fisk op, medens den anden · næppe faar Bid,. eller to Fiskere, hver med sin vidt forskellig Flue samtidig fange Fisk. Det ligger nær at tro, at netop derl bestemte Flue i den Fiskers Haand, faar den bestemte Bevægelse, der skal til for at vække Fiskens Nysgerrighed. Her har man maa­ske ogsaa Forklaringen paa, at Fiskere faar en Fa­voritflue,' som de fortrinsvis bruger under alle For­hold.

Det vil ogsaa være usandsynligt at tro, at kun den Flue, der imiterer det Insekt, der i Øjeblikket findes i Vandet, giver Fangst. Fiskene tager sik­kert, naar de søger Føde, alle forhaandenværende Insekter og søger ikke et enkelt og vrager alle an­dre.

I et Fiskevand, hvor samme Agn stadig an­vendes, synes denne efterhaanden at miste sin Fan­geevne. Fiskene bliver fortrolig med den, Nysger­righeden pirre1> ikke mere. Benyttes saa en andens Agn .af afvigende Form eller Farve, kan den ofte straks give store Fangster.

C. A. Christensen.

Fisketegnssagen. Da jeg antager, at Medlemmerne nu har over­

vejet Spørgsmaalet om Dannelsen af en Fond til Varetagelsen af de med vor Fiskefaunas Bevarelse og Ophjælpning forbundne Formaal, beder jeg alle, der kan give denne ideelle Sag deres Tilslutning, venligst gennem et Brevkort give mig Meddelelse herom. Til yderligere Orientering for mig, bedes man endelig angive, hvilken Form for Bidraget, man vil fores!~, et ikke alt for lille Beløb, efter Giverens Skøn, (mindst 25-50 Kr. uden Begræns­ning opad) een Gang for alle, eller et mindre Be­løb (5-10 Kr.) aarligt til et frivilligt Fisketegn. Sagen maa, hvis den vinder nogen Tilslutning, nær­mere behandles paa en Generalforsamling (baade hvad angaar Fondens Oprettelse og Administra­tion.) Endelig vilde Diskussionsindlæg i Bladets Spalter være yderst velkomne.

Chr. Lottrup Andersen.

Fisketegn. · I Stockholm Skærgaard gaar Bølgerne stadig

højt mellem Lystfiskere og Erhvervsfiskere. Det er det tiltagende Spinnefiskeri efter Skærgaar1dsged­der" her er Tale om. 'Erhvervsfiskerne mener, at Geddebestianden aftager, fordi Lystfiskerne fisker for meget og uden Hensyn til de, der har Brugs­retten til Fiskevandet. Lystfiskerne mener, at Ska-

den ikke vilde være saa stor, hvis Erhvervsfisker­ne undlod at sætte Ruser i Legetiden. Der har været Tale om Forbud mod Spinnefiske, desuden er der indsendt et Forslag til Rigsdagen om Ind·· førelse af Fiskekort. Man mener dog, at dette For­slag kun skal være Madding efter Vælgere, da Valgperioden snart er udløbet.

I Jakt og Fiske ta,ger nu Burodirektør Dr. Alm Ordet, for at man skal opgive at blande Lovgiv­ningsmagten ind i Sagen. I det Sted bør Lystfi­skerne slutte sig :sammen i Foreninger, der skal leje Fiskeretten paa større Strøg saaledes, at Lods­ejerne holdes skadesløse, og Foæningerne ved ef­fektivt Opsyn, Udsætning af Yngel og Begræns­ning af Fisketilladelse holder Bestanden paa et rimeligt Niveau.

Dr. Alms standpunkt falder saaledes sammen med de Anskuelser, som for Danmarks Vedkom­mende er hævdet her i Bladet af S. Sørensen, Hol­stebro. Sammenslutning af Grundejere og Lyist·· fiskere langs Aaer og Søer, Fiskeregulativer og lo­kale · Fisketegn. Dette er jo allerede godt i Gang i Jylland. Mere vanskelige stiller Forholdene sig her paa Fyen. Her er ikke saa faa Bække og Aaer, hvor Ørred og Rimter gaar op, men foruden Øde­læggelse fra Mejerier etc., er der her den Vanske­lighed, at her er saa mange smaa ·Lodsejere langs Aaerne. De lokale Foreninger har flere Gange søgt at skaiffe sig Fiiskeret langs en Aa, men naar der er 50-100 Lodsejere, er det næsten umuligt at opnaa Overenskomster for en rimelig Penge. Den fiskerinteresserede Lodsejer vil hellere selv bruge Net og Ruse - ikke faa Ørreder tages ved at løfte Stigbordene paa de mange Dæmninger og »forke« Ørrederne i de fremkomne Pytter. Som Regel ma;a da Lokalforeningerne nøjes med at leje Smaasøer og MøUedamme, ja selv Mergelgra­ve, hvor Medlemmerne kan tage Gedder og Abor­rer. De økonomisk velstillede Medlemmer søger pr. Bil til jydske Aaer - de gaar over Vandet for at faa Fisk - og nu har vi jo Lillebæltsbroen.

For Fyens Vedkommende er der saaledes næp­pe Udsigt ttil Bevarelse af en Fiiskebestand uden Indførelse af Fiskekort. Sjælland domineres af Lystfiskerforeningen København, der koncentrerer sine Interesser om de af Foreningen lejede søer i Nordsjælland. De andre sjællandske Fiskevande er formentlig i Erhvervsfiskernes Hænder. I hvert Fald ha.ir vi aldrig her i »Sportsfiskeren« faaet Be­retninger om Lystfiskeri paa Sjælland.

A. H.

40 SPORTS-FISK'.EREN 1936

0 '' " rm I Foraaret var vi ude at fiske med en lille 12-

Aars Dreng. Han var til.syneladende rask paa Le­geme og Sjæl og stammede fra en god Familie. Da vi er Gudfader til Drengen, har vi haft Pligt og Ansvar for at oplære ham i de bedste ameri­kanske Traditioner ang. Ørredfiskeri. Vi har faaet alvorlige Lommesmerter af at udstyre ham med Fluestang, Hjul, Snøre og Fluer. Med stor Taalmod - og et lille Forbrug af Eder - har vi lært ham, hvorledes man kaster en pæn Flue, og med en Gudfaders Stolthed har vi set ham tage ved Lære.

Naturligvis ventede vi, at Drengen, som direkte nedstammede fra en lang Linie af udmærkede Tørfluefiskere, ,Ekulde have arvet en instinktmæs­sig Afsky for Ormefiskeri. I hvert Fald har vi, lige siden han laa i Vuggen, passet nøje paa aldrig at nævne Ordet Orm i hans Paahør. Senere læste vi højt for ham af John Taitor Footes »Bryllupsga­ve«, hvis Indledning lyder : »Georg Baldwin Potter var Purist, det betyder, at enten tog han Ørred paa Tø,rflue , eller ogsaa tog han dem slet ikke. Han var i en Mængde Fiskeklubber, hvis Medlem­mer kunde begære deres Næstes Hustru, prygle d~res Børn og forgive en Hund og alligevel være fuldt berettigede til at kaste deres Fluer i Klub­vandene; men skulde en finde paa at. sætte en fed Orm paa en Krog og kaste den i et Klubvand, tnaatte han hellere indsende sin Udmeldelse straks«.

Vi indrømmer, at den Passus er lidt overdre­vet, og vi kan ikke alle aspirere til at blive som George Baldwin Potter, men der er noget af det rigtige i det, og vi læste det flere Gange højt for vor Gudsøn. Vi mente omsider, at han var helt »Ormeren«, saa vi havde vendt hans Tanker i den rigtige Retning. Til hans Legekammerater valgte vi udelukkende SØll!Iler og Døtre af Fluefiskere. Saa sikre var vi paa vor fine Opdragelsesmethode, at vi slet ikke tænkte over noget, da han et Aar bad os om en Konservesdaase og en Haandspade.

Vel, for at komme videre, vi kastede sammen paa en udmærket TØrfluestrøm, Gudfader og Gud­.søn. Der kom et Tidspunkt, hvor vi begge havde kastet flittigt en hel Time uden Resultat. Ganske vist, Gudsønnen havde kroget os i Tilbageslaget en 3-4 Gange, men jo mindre vi taler om det, des bedre. Ellers syntes alt i Orden. Vorherre sad i sin Himmel og saa, at alt - tilsyneladende - var saare godt. Da fik vi en OverraskeLse. Drengen lag­de sin Stang., sukkede dybt, og uden nogen Ind­ledning sagde han:

»Jeg ser, der er en Lade derhenne. Lad os gaa bag om den og grave nogle Orme«.

Det tog Vejret fra os et Øjeblik, men vi fat ­tede os og svarede med en vis Værdighed.

»Søn. Hvad er det, du siger? Orme? Hvad er en Orm? Hvor har du lært om saadanne Væsener? Hvad er de til?«

»Hvad de er til«, grinede han, »de er storartet til Ørred, naar Fluerne svigter«.

Som Mark Twain siger, lad os drage et barm­hjertigt Gardin over Re,sten af denne Scene. Det er blot at dreje Kniven i Saaret a t. tilføje, at Dren­gen efter at have gravet sine Orme, landede syv fede Ørreder. Og hvad Driengens Gudfader an­gaar. Lad os nu ikke snakke mere om det.

Men - oprigtig talt - hvad mener De om Orm? Fra »Rod and Gun«.

PaaskQ VQd dQn DQStjgskQ Aa..

Paasken er nær - Lystfiskeren efterser for sidste Gang sine Grejer. Hele Vinteren har han ventet paa Paasken. Han har pudset Stangen, han har slebet sine Kroge, han har styrkeprøvet Linen og tilbragt Aften efter Aften med at efterse sine Grejer.

De mest forhærdede Fiskere har allerede væ­ret ude flere Gange - og er vendt hjem med Laks. Vi. ved det , vi , der er forhindret i at komme ud. Som Urskovstrommen, der bringer Nyt fra Sted til Sted ved sin dumpe, sælsomme og mystiske Klang, saa­ledes naar Budskabet os, naar der er fanget Laks i de vestjydske Aaer. Som en Hvisken omhyllet af Spænding og Mystik naar Nyheden København, uden Hjælp af Radio og Avis.

Først vises den frem i Byen af Lystfiskeren, der stolt vender hjem med Byttet, saa bliver det fortalt hos Barbereren, en Tilrejsende hører det og bringer Nyheden videre til næste By, og snart ved hele Jylland det , saa en Dag løber Rygtet over »Broen«, breder sig blandt Lystfisk,re paa Fyn og jager med Iltogsfart til København. - En hører det først, han ringer til Venner og Bekendte og for­tæller Nyheden. Telefonerne kimer, »Numre« er optaget, man blæser det et Stykke, - de andre maa vente - for der er jo fanget en Laks i Skjern.

Vi tæller Dagene til Paaske, som Børn tæller Dagene til Jul - vi spørger stadig hinanden: Tror du nu ogsaa, der bliver en Laks til os? Og hver

1936 SPORTS-FISKEREN 41

Gang beroliger Modparten den spørgende, selv om han udmærket ved, at det, at faa en Laks i Paa­ske, er det samme som at vinde det »store Lod«. Chancerne er faa - og Spillerne mange.

Dog troligt stævner Lystfiskerne sammen ved de vestjydske Aaer i Paasken. Det er som en For­smag paa, hvad Aaret vil bringe. - Engene er grønne, Lærkerne stiger og stiger i den tynde, gennemsigtige Vaarluft og fortæller om alt det skønne, der vil komme. Viberne slaar deres klun­tede og dog saa behændige Volter over Engen, idet de stadig udstøder deres evigt spørgende: »Hvi -vill do eet«.

Vi var der for Aar tilbage, - vi var der de føl­gende Aar, og vi var der sidste Aar. Forrige Aar var Stemningen høj, da vi kom, en Fisker havde fanget en Laks paa 40 - fyrretyve Pund uden Løgn og Om­kostninger, men Vejr og Vind var os imod. Lang· fredag sneede det, faa Himmel og Jord stod i eet. De, der kom langvejs fra, huskede pludselig paa, at de havde Kone og Børn derhjemme - og nogle dejlige, varme, hyggelige Stuer. Saa snørede de Rygsækken og drog hjem - og vi var kun to til­bage. ·

Med Lystfiskerens uovertfrufne Optimisme drog vi til Aaen, baade Lørdag, Søndag og Man-

. dag - men Laks saa vi ingen af. Men vi fandt en herlig Plet, en lille solbeskinnet Plet i Læ af en Plantage. En Skovdue kurrede for sin Mage, en Fasanhane skogrede bag os. Et Par Viber paa den modsatte Bred prøvede med kraftig·e Vingeslag at drive en Krage bort fra deres Domæne. - Et Par Agerhøns svingede om Hjørnet af Plantagen og kom ned imod os paa stive Vinger, de opdagede os, slog af og forsvandt bag Lyngbakkerne. Aaen blinkede skælmsk og indbydende op til os som en ung Pige, der med funklende Øjne lokker og indby­der en til at opdage, hvad hun gemmer bag det smilende og indbydende Ydre. - Vi nød denne Til­værelse, og vi dannede os her et Indtryk, der skulde h jælpe os over de mange graa og ensformige Hver­dage, der kom, naar vi atter i Morgen vendte til-bage til Hovedstaden. Paaskegæsten.

Fisketegn i Frankrig. (Efter Fishtng Gazette.J

Et Lovforslag om Fisketegn vil blive forelagt det franske Parlament. Et Fisketegn skal for et enkelt Departement koste 15 Frc., medens et uni­versalt Tegn, der giver Adgang til Fiskeri i alle De­partementer, er sat til 50 Frc. Det tillade samti­dig Brug af tre Liner, Flue, alm . . Agn og levende

Agn. De forskellige Foreninger og Forbund har samarbejdet ved Formningen af Forslaget. Loven vil blive en Støtte for Foreningerne og gøre Tyv­fiskeri vanskeligere, thi for at opnaa et Fisketegn, maa man være Medlem af et Selskab, der er til­knyttet Forbundet i paagældende Departement. Man venter, at Fisketegnene vil indbringe et Mini­mum af 10 Millioner Frc. Staten tager heraf t/ 1, medens Resten anvendes til Politiopsyn med Van­dene, Kamp mod Forurening og Yngeludsætning.

Chr. Lottrup Andersen.

Vore Konkurrenter. Gad vide, hvormange af os, der egentlig er i

Stand til at opfylde Budet om at elske Næsten. Der blev engang spurgt: Hvem er min Næste? Svaret lØd i k k e, det er din Konkurrent henne paa Hjørnet! Det Svar vilde ogsaa være ganske øde­læggende for en ny Aandsretning. Hvis saa Kan· kurrenten tilmed er heldigere end du, saa hører al Kærlighed op.

Vor Religion, som byder os at elske Næsten, Konkurrenten inclusive, har mærkeligt nok intet Bud om, at vi bør elske den os om;givende Dyre­verden, og hvis et Dyr saa tilmed optræder som vor Konkurrent, det gælde nu vort Erhverv eller vort Tidsfordiriv, saa ,g;aar vi amok.

Vi Lystfiskere - og Erhvervsfiskerne med -har ikke saa faa Konkurrenter ved Fiskevandene, og vi kan ikke lide dem, uagtet de æstetisk set, er blandt de mest tiltalende Skabninger, man kan tænke slg. Den som har rset Sæler boltre sig i Hav­stokken, eller lagt Mærke til de kloge Øjne (det rnr man vel kun, naar de er i Fangenskab) for· staar de gamle Sagn om forvandlede Havjomfruer - men Virkeligheden e[", ~t disse 'Dyr .gør sa,a megen Ska:de paaErhvervsfiskernes Fang.sit og Red· ~ kaber. at der mange Steder er Statspræmie for hver dræbt Sæl.

Lystfiskere ogr Fiskeavlere har en hel Masse bevingede Konkurrenter, der hades af et godit Hjerte - og sam:tidig hører til de smukkeste Fugle i vor Fauna - ikke faa er iøvrigt beskyttede i Jagtloven af 28..4. 31.

Helt fredede er Rørdrum, sort og hvid Stork, Trane, Fiskeørn og Isfugl samt Terner.

Delvis fredede: Hejrer, Maager, Skarver, Lap­pedykkere, Lommer og Skalleslugere, dog er det ved Fiskekulturer tilladt at skyde Hejrer og Terner, men ikke Hættemaa,ger.

Alle disse Fugles Reder er beskyttede, dog er det tillact:t Grundejerne at tage Maa,g:eæg indtil 25. Maj .

42 SPORTS-FISKEREN "1936

Samtlige disse Fugle er vore \Konkurrenter,, og i endnu højere Grad generer de ErhverV>Sfi-8:keme og hades1 af d!isse. Bitre Ord har jeg hørt om Lappedykkerne i Skanderborg.søerne, og om Hættemaager ved. Fænøsund, endnu bitrere om den Lovgivning, der tillader saadan »noget unyt­tigt Skidt« at eksistere.

Ofte efterstræbes dis,se Fugle da ogsaa paa Trods af Jag't.loven, eller er det et Tilfælde, at !.~,fug­len, maaske den mest farveprægtige af de Fug­le, som endnu er faste Beboere af vort lille Land - saa ofte indleveres til Udstopning? Udstopper­ne, som skal leve af deres Kunder, lader sig nøje med Forklaringen om. at Fuglen er »fundet død«, ,selv om der er Hagl i den, eller kunde man maaske faa at vide, om den skydes, fordi den er smuk - og pynter raa en Eta,7;ere - eller fordi den tager Ørredyngel ved Fiskedammene?

Storken er her i Landet beskyttet af en vis sentimental Overtro, hvis Rødder gaar langt til­bage i Tiden. Digterne har sværmet for den, som de har sværmet for Skovens muntæ Trærotte , Eger­net, Smaafuglenes værste Fjende næst Kragen -og naar Storken alligevel er paa retur her i Lan­det, er en af Grundene det intensive Had, som den er Genstand for blandt ty~ke Fiskeavlere.

Hejren skydes livligt ved Fiskedammene, men synes dog for Øjeblikket nærmest at være i Til­tagende, og naar Skarven er en Sjældenhed, skyl­des det ikke saa meget den Fortræd, den gør paa Fiskeriet, som den Omstændighed, at en Skarve­koloni ganske Ødelægger dien Lund, hvor den slaar sig ned. Deres skarpe E~skrementer bevirker, at Træerne gaar ud - og det finder man sig ikke i i moderne dansk Skovbrug.

Hættemaagerne staar stadig paa Tapet,et, men Naturfredningsnævnet holder sin Haand over dem, uagtet de er en Svøbe for Vadernes, andre Fugles Reder. At de kan gøre Skade paa Fiskeriet, vejer meget lidit i Væg-tskna len. Fi:~ikerne er ikke den nu­værende Lovgivnings Kælebørn i den Grad som Landbrug, Jagt og Skovvæsen.

Det er o;gsaa en af Grundene til, at der inden­for vore Kredse arbejdes for et Ftskerifond.

Vi har imidlertid en langt være Konkurrent ved vore Fiskevande end samtlige nævn:te Fugle, saa meget mere irriterende, som den søger sit Bytte - ikke i den mindre iøjnefaldende Ftske­yhgel, men tager de rigt~ge store, velvoksne Sportsfisk, især Laks, Ørred og Stalling. Og saa er den tilmed Nattejæger, saa man sjældent ser den.

Det er Odderen, Lutra vulgaris, om hvem vi i "dette og følgende Numre vil fremkomme med nogle Artikler og Oplysninger.

f1skgrøvgrgn_ Af Charles Prebensen.

Vagt i Gevær mod Odderen. Langt de fleste Lystfiskere, som i en Aar­

række har dr,evet Fiskeri paa et bestemt Areal, i hvert Fald hvad Skjern-Aaen angaar - den for­hen saa fiskeri6·e Aa - samt de dertil stødende Bi-Aaer, synger sikkert den samme »Klagesang« angaaende »Fattigdommen« paa de store Fisk.

Man er jo »lykkelig og stolt«, naar man nu kan komme hjem med en lille halv Snes Stallin­ger og Ørreder, hvoraf de største er hele >>Kæmpe­fisk« paa ca. 1,5 Pund; - ikke saa mærkeligt, at Vennens og ens egen Kone, som er blevet vækket en Søndag Morgen ved 4-Tiden for at sørge for Madkurven til den »store Dag», bliver lidt lange i Ansigterne, naar Gemalerne sent paa Aftenen en­delig kommer hjem, udasede og dødtrætte, og saa maa frem med »Hundestejlerne«. - Ak, hvor bli­ver man saa »lille«, naar man maa tage imod alle de Bebrejdelser, som de »bedre Halvdele« da kan

\ '

opvarte med, fordi de har faaet en dejlig Søndag med forud planlagt Udflugtstur ødelagt o. s. v. Ved Aftencigaren taler vi da om Fisketurene i »gamle Dage«, og om de spændende Tag-fat med den eller den Ørred paa 6-7 Pund eller Laksen paa d.c 28 Pund. Ja. det var Dage, :::om man kund•e leve højt paa, og wrn ofte foraarsaq;ede Drømme om Natten, hvor man laa ~adet i Sved, og man med et »Vræl« vækkede baade Kone og Dreng, og man maatte saa med søvndrukken Stemme forklare, at man selv var ved at »blive slugt« af Laksen, mm laa paa Kældergulvet, uha, uha! -

Nej. gid: Pokker havde de fordømte Rovfiskere, som sikkert paa ulovlig Maade nu om Dage tøm­te Aaerne for Fisk. Øvrigheden burde absolut gøres interesserede i Uvæsenet og Lodsejerne til­bydes en større Dusør for Anmeldelse af en Rov­fiker. - - - Ja, hvis det kun var saadant fat, kunde der sikkert hurtigt raades Bod paa Tin­gene. Nej, Fiskerøveren, som forvolder al den For­træd, er De nærmere ved, end De aner. Hver Gan,g De følger Deres erhvervede Aabred tramper De ham ofte oven i Hovedet eller passerer ham i faa Alens Afstand, blot er der en halv eller hel Alens Muld mellem Støvlehælene og Røveren. Røveren er Odderen! Ingen eller kun ydemt faa beskæfti­ger sig med denne Grovæder; thi den færdes og arbejder kun om Natten, men da huserer den og­saa paa det fry.gtel~gste blandt Fiskebestarnien, og den tager alt, lige fra Stallinger paa 1 Pund til Laksen paa 30 Pund; ja, De tvivler marusike, men

1936 SPORTS-FISKEREN 43

naar De først har læst min Beretning til Ende, vil De afgjort være af en anden Mening, og jeg haaber, at De vil være med til, at der lægges stærkt Pres paa Sports- og Ferskvandisfiskerifor­eningerne, saa at de vindes for Sagen og derigen­nem vil gøre noget virkelig effektivt, for at kom­me Odderen til Livs, thi det k an gøres, og det maa gøres, ellers ødelægges Aafiskeriet totalt.

Jeg selv er gammel Lystfisker, og indtil ~0r 3 Aar siden fiskede jeg meget, men min nuværende Stilling forhindrer mig i at drive denne Sport i Sommermaan,ederne, men mtt Jagtareal gennem­strømmes flere Kilometer af KaliStoft Aa og Skjern Aa. Dette medfører, at jeg er kommet Odderen og dens Levevis paa saa nært Ho1d,, at jeg hermed kan give enhver, som har Lyst og Interesse til at læse det, en nærmere Beskrivelse om Odderen og dens uhyggelig Ødelæggen blandt Fiskebestanden.

Karstoft Aa er paa hele Strækningen gennem mit Areal meget gruset og sandet, dette giver en Mængde af de saaka\dte »Legesteder«, som alle­rede i November-December opsøges af Havørre­den. Hannerne, som er forsynede med en stor krum Krog yderst i Underkæben, der, naar Gabet lukkes, føres op i en Hulning i den kraftige Tryne (Overkæben), roder med »Trynen« nogle dybe Huller · i Grus.laget, hvor Hunnen saa indfinder sig og Tid €fter anden udtømmer en hel Del Rogn (Æg), som Hannerne derefter befrugter ved at udsprøjte en Skylle »Mælk« over Grus og Sten, hvor Æggene har lejret sig. Det er uhyre interes­sant at betragte denne »Legen«. Ofte er der 5-6 eller 7 store Ørreder til Stede, lige fra 5 Pund og op til 30 Pund pr. Stk. Det lader sig gøre at be­tragte Skuespillet, naar man kender Legestedet og en solklar Dag lister sig derhen i Dækning af en Busk, eller. naar Legestedet er under en Aa­skrænt, da at krybe paa Maven hen til Stedet og forsigtigt løfte Hovedet over Kanten af Skrænten.

Naa, men apropos, det var Odderen, jeg 8kul­de fortælle om. Andejagten førte m~g jo altid langs Aabredden, og jeg lagde da ofte Mærke til Odderspor i Sandet samt dens Ekskrementer paa de smaa Ture, som den - lig en Kat - skraber sammen. Jeg saa enkelte Gange en Odder, som havde forvildet ,sig frem i Dagslyset, i et flot Ud­spring forsvinde under Vandet, men altid saa hurtigt, at der intet Skud blev Tid til. En Søndag Morgen skød jeg en Fasanhane, som faldt i et Bu­skads paa den anden Side af Aaen. »Nero« .svøm­mede straks over efter den, men i Stedet for at lede efter Hanen standsede den og snusede til no­get, som laa i Græsset nær Aabredden. Jeg syntes at kunde se, at det maatte være en stor Fisk, søgte

at faa Hunden til at apportere »Dyret«, men nej Tak, »Nero« foretrak at komme med Fasanen. Je;g gik da over den nærmeste Bro ned til Stedet, og ganske rigtigt, der laa en stor blank Laks paa ca. 16 Pund. Bugen var revet op, og Rogn og Lever fortæret, men det øvrige var helt blodigt og frisk, saa den havde kun ligget paa Land i faa Timer. Jeg undersøgte nu Stedet nærmere, og paa en Sandtunge, som skraanede ud i Vandet, kunde jeg af Sporene se, hvordan Odderen bag­læns var kravlet i Land med Fisken. Det faldt nu i med Sne og Frost. Ænderne kom ind fra Havet, og jeg var jævnligt en Tur langs Aaen for at »redde« saa mange Ænder. som muligt, inden Ti­den udløb. Jeg fandt da ofte store Ørreder slæbt paa Land mere eiler mindre fortæret af Odderen og ingen under 10 Pund, men helt op til 25-30 · Pund; det kan vel nok gøre en gram i Hu at se paa saadant ØdelæggeLsesværk blandt saa herlige Fisk. Mangen Lystfisker ved.i vel af Erfaring, hvil­ke Kræfter en saa stor Fisk er i Bes\LddeL~1e af og kan vel næppe forstaa, hvordan Odderen kan bakse en saadan Fisk paa Land, da Odderen ikke selv vejer mere end fra 18 til 26' Pund (voksen Odder). Det har ogsaa undret mig, og jeg har derfor nøje undersøgt de dræbte Fisk, og det viste sig, at Odderen tager Fisken lige spidst om Ho­vedet forfra; den kraftige »Tryne« paa flere af Hav­ørrederne var ligefrem knust, og Biddet sad rundt om baade Over- og Underkæbe. Naar Oddere saa­ledes har haget sig fast, lader den Fisken tumle af Sted med sig, til den er helt udaset, og Odde­ren bugserer den da hen til et passende Opgangs­sted, hvorefter den baglæns slæber Byttet paa Land. Den flænger da med sine kraftige Tænder Bugen op paa Fisken og gør sig først tilgode med Indvoldene; dernæst æder den, hvad den kan orke af KØdet, Resterne faar saa Lov at ligge til Ræ­vene og Kragerne, og det er Størstedelen, naar det er en stor Fisk; thi Odderen »nøjes« med 1,5 til 2 kg, og det tager jo ikke »stort Hul« i en Ørred paa 25 Pund, men er der flere i Følge, og det hænder, at 2 eller 3 Oddere jager sammen, saa kan de jo nok æde en anselig Fisk; men det er en »kræsen Fyr«, thi selv om den om Morgenen gaar fra Resterne af en lige fanget Laks, saa stil­ler den ikke sin Sult næste Nat paa Levningerne, selv om de ligger friske og uberørte, nej, Mord­lysten er i den, og næste Nat maa igen en større Fisk holde for. Det er jo let forstaaeligt, at hvor Odderne er ret talrige, der levnes kun faa Fisk

. til ..Sportsfiskerne. Paa mit Areal fandt jeg i LØ­bet af ca. 14 Dage 8 store Fisk, hvoraf de to var :Caks, men læn.gere oppe og nede af Aaen har jeg

44 SPORTS-FISKEREN 1936

hørt, at der er gjort lignende Fund. Det er jo for­færdeLigt at tænke sig, saad.an Ødelæggelse af Fiskebestanden bliver ved; nu er Havørrederne (de, som er levnet af Odlderne) gaaet til Havs igen, og den blanke Laks begyndt at komme, her blev paa Spinder fanget to _smukke Laks i sidste Uge, men nu skal de saa undgælde for Odderens Mordlyst.

(Fortsættes.)

Fiskeriet i Storaaen. Holstebro og Omegns Fiskeriforening afholdt

d. 20. Marts Generalforsamling paa Hotel Schaum­burg i Holstebro. Af Beretningen er der adskilli­ge Punkter, der sikkert · vil interessere Landets Lystfiskere, og nedenstaaende skal vi fremdrage et af de væsentligste Punkter: Ophjælpning af Lak­se- og Havørredbestanden i Storaaen.

Efter forudgaaende Henvendelse fra Forenin­gen til mag. scient. Otterstrøm, foretog Biologisk Station i Sommeren 1934 en Undersøgelse af Stor­aaen og dens Tilløb for at finde egnede Steder til Ud.sætning af Lakse- og Ørredyngel. Denne Un­dersøgelse, som var meget omfattende, resulterede i, at man udpegede 106 forskellige Steder som eg­nede til Udsætning. Disse er for langt den væsent­ligste Dels vedkommende i Tilløbene og ikke i sel­ve Storaaen, idet Vandet her er for mægtigt til den spæde Yngel. For hvert Sted er foretaget en Beregning af det Antal Yngel, som kan ud.sættes.

Selve Planen gaar ud paa, at der foreløbig i 5 Aar aarligt skal ud.sættes ca. 84,000 Stk. Lakse- og Havørredyngel, fordelt paa de 106 forskellige Ste­der.

Den første Udsætning efter denne Plan blev foretaget den 12. April 1935 og omfattede udeluk­kende Havørredyngel. Yngelen var kraftig og le­vedygtig og ·flere Steder kunde man senere følge dennes Vækst. Yngelen stammede fra Rogn fra Karup Aa, udklækket i Frøjk Fiskepark, idet et Forsøg paa Indfangning af Moderfisk i Storaaen dette Aar mislykkedes.

I Fjor var vi mere heldige, idet vi i Frednings­tiden, med Ministeriets Tilladelse, atter forsøgte Indfangning, og da fik 7 Laks og 3 Havørreder. Denne Indfangning foretoges med Garn af Fore­ningens Medlemmer under behørig Kontrol. De fangrie Fisk blev straks anbragt i Damme i Frøjk Fiskepark, og efterhaanden som de blev modne, af­strøget. Den 2. Jan. i Aar blev de sidste afstrøget, og alle de fangne Fisk blev herefter vejet, maalt samt forsynet med Biologisk Stations numererede Mærker. Endvidere blev der taget Skælprøver, og

alle Fiskene blev herefter i levedygtig Stand atter ud.sat i Storaaen. Ved Afstrygningen indvandtes 31,000 Stk. Lakserogn af meget fin Kvalitet. Ne­denstaaende Skema viser Fiskenes Vægt og Stør­relse ved Ud.sætningen:

182 Laks 98 6500 Hun 183 184 185 186 187

Laks Havørred Laks. Laks Laks

91 73 83 73 96

5000 Han 4500 Han 4000 Hun 3600 Hun 6750 Han

188 Havørred 72 2650 Hun 189 Laks / 88 6250 Han 190 Havørred 63 1750 Hun gold 191 Laks 81 6250 Han Rognen udklækkes i Øjeblikket i Frøjk Fiske­

park, og Yngelen skal ud.sættes nu i April· Maaned. I de lokale Blade henstillede vi til Lystfisker­

ne saa vidt muligt at undgaa at fange disse mær­kede Fisk. En af de mærkede Havørreder blev dog fanget d. 1, Marts, og kunde desværre ikke atter ud.sættes, da den var ødelagt af Spinneren.

For at faa en Oversigt over Nytten af oven­nævnte Foranstaltninger, fører Foreningen - ef­ter Fiskeridirektoratets Ønske ----: en Statistik over de i Aaen fangne Laks og Ørreder.

Vi venter os gode Resultater af ovenfor skit­serede Plan, der i Forbindelse med Regulativet. for­haabentligt ad Aare vil være medvirkende til at give Aaen en forøget Fiskebestand. F.

Foreningens 10-Aars Jubilæum.

Den 18. April kan vi lykønske Dansk Sportsfi­skerforening til dens 10-aarige Fødselsdag, idet det paa denne Dag er 10 Aar siden, at Foreningens Love blev vedtaget paa Mødet i Vejle. Selv om det vel ikke er noget overvældende Spand af Aar at se tilbage over, og der vel ikke i den Anledning er Grund til noget højtideligt Jubilæum, kan vi vel nok betragte denne Aarrække som en Borgen for, at vor Forening tør føle sig tilstrækkelig rodfæstet, selv om vi stadig kunde ønske den en frodigere Vækst. Selv om Foreningen har en solid og tro~ fast Medlemskreds, er den dog i Forhold til det Antal Lyst- og Sportsfiskere (skønsmæssigt 3-4 Tusinde), der stadig staar udenfor, utilladeligt snæver. Naar vi nu sikkert alle ønsker at bringe vor Forening en Fødselsdagsgave, kunde vi da ikke slutte os til et Forslag, som en af mine Kolleger, der ikke ønsker sit Navn nævnt, fr.emkom med for­leden Dag og som jeg her bifaldende fremsætter,

1936 SPORTS-FISKEREN 45

idet jeg giver det denne Tilknytning til Jubilæ­umsdagen. Saa mange af os, som kan ofre denne Sum, køber for 5 Kr. et ekstra Aarsabonnement paa Bladet (uden forøget Medlemsret) og opgiver samtidig Navn og Adresse paa 1, 2, 3 eller 4 Sports­fiskere, der ikke endnu er Medlemmer, og som da hver faar et Frieksemplar af Bladet, henholdsvis hver, hveranden, tredie, fjerde Maaned. Indgaar nogle af disse Sportsfiskere inden Aarets U dlØb som Medlemmer, kan der disponeres over de ledigt­bliV'ende Numre til ny Propaganda. Et saadant Aarsabonnement til 5 Kr. er jo ganske vist ikke helt i Overensstemmelse med Lovene, men jeg tviv­ler ikke om, at Generalforsamlingen vil efterbevil­lige os de 3 Kr. Forøvrigt staar det enhver frit at betale det med 8 Kr.

Idet jeg haaber, at Foreningen faar et bugnen­de Fødselsdagsbord, bringer jeg selv den første Ga­ve med mine bedste Lykønskninger.

. Chr. Lottrup Andersen. ................................................................................ . . . . . . . . : Et og andet. ~ . . . •••• 18 1•1 I li I 11111111a11, 1111111111111111•1111•111111111111"llllllllllalllllllllll

Anmeldelsen af «TØrfluefiske». Ved en Fejl, som vist nok er min egen, manglede Tit­

len paa den Bog, jeg anmeldte i forrige Numer af Sports­

fiskeren. Da yderligere flere Læsere har bedt mig om Tit­len. skal jeg, omend sent, meddele den her:

»TØRFLUEFISKE«.

(Av Arne Engeset og Arne J. Schultz.J Forlagt af Johan Grundt Tanum, Oslo, 1935.

Et Par Fejl i Teksten, antageltg foraarsaget af min Lægehaa.nc1skrift, skal jeg samtidig tillade mig at rette. Der skulde have staaet TØrfluepurisrter og ikke TØrflue­turister, ligesom Vaklære og ikke Vaklere.

Chr. Lottrup Andersen.

Store Laksefangster. Fra Nisl5um Fjord erfarer vi, at der for ca. 10 Dage

siden paa een Dag indbragtes ikke mindre end 31 store, blanke Laks., Endvidere indbragtes der et Par Dage se­nere 11 Stk. A]!!e Laksene var s:toce og smukke Fisk, der havde pmS"seret Thorsmindeslusen og var paa Vej op mod Storeaaen.

Mon ikke diet te er gode Tegn for Paakelaksen?

Storaaen ved Holstebro har i de sidste Dage været gæstet af ikke saa faa

fremmede Fiskerre, og der blev SØnda.g den 22. Marts fan­get 2 Laks p:rua ca. 20 og 25 Pund Stykket foruden nngle N edgan1gere.

Hele paafølgende Uge er der dagliig fanget fra 1--3 stor'.e Laks,, og Ho~strebro Fiskeriforening kan kun glæde sig over at se, at det storre Arbejde, den hair gjorrt for Fi­skebestandens Ophjælpning, har baaret FrugteT.

Tænk over det disponible Fond!

:··············································································i:. Foreningsmeddelelser.

. . ................................................................................ Generalforsamlingen.

Da Generalforsamlingen, der jo i Aar er hen­lagt til Ribe, som sædvanligt afholdes i første Harv­del af Juni, mindes Medlemmerne om, at eventu­elle Forslag til Dagsordenen skal være Formanden i Hænde inden 20. April. Chr. Lottrup Andersen.

Kontingent til Landsforeningen. Kontingentet bedes indbetalt i Løbet af 8 Dage,

da der efter den Tid vil blive udsendt Opkrævning paa. Beløbet med Tillæg af Porto.

Holstebro og Omegns Ffrkeriforening

afholdt sin aarlige Generalforsamling d. 20. Marts. 25 Medlemmer var mødt.

Formanden, Direktør Fejerskov, aflagde Beret­ning for det forløbne Aar og omtalte her navnlig det Arbejde, der gøres for at forøge Fiskebestanden i Storaaen. Udover den 5-Aars Plan, som er omtalt andet Steds i Bladet, meddelte han, at man i Aar vilde forsøge at opdrætte ca. 10-15,000 Stk. Lak­seyngel i Frøjk Fiskepark og udsætte dem som Sæt­tefisk, naar de har opnaaet en passende Størrelse.

Endvidere omtalte han, at Foreningen arbej­der paa Udvidelse af Fredningsbæltet ved Storaa­ens Munding.

Fiskevandet var i Aar blevet forøget med en Strækning ved Vemb, som navnlig er et godt Hav­ørred- og Stallingvand. - Der skal løses særligt Fi­sketegn til denne Strækning.

Kassereren, Fabrikant Martin Schmidt, frem­lagde Regnskabet, der godkendtes. De afgaaende Bestyrelsesmedlemmer genvalgtes.

Et Forslag fra Bogtrykker S. Sørensen om at ud­vide Fredningstiden i storaaen til 15. Marts, frem­kaldte en livlig· Diskussion. Det vedtoges dog med stor Majoritet - kun een stemte imod - at forby­de alt Fiskeri i Storaaen i Tiden 1. Novbr.-1. Marts, saafremt F'iskerne i Nissum Fjord i samme Periode eller totalt vil gaa med til at frede Nedgangere. Dette vil betyde, at de værdiløse Nedgangsfisk maa.­ske allerede næste Aar vil gaa op igen som store og værdifulde Fisk til Glæde og Gavn for saavel Fjordfiskerne som Sportsrfiskeme. - Da Fjordfi­skerne er stærkt interesseret i en forøget Laksebe­stand, er der Grund til at tro, a.t Forslaget gaar igennem, og et stort Fremskridt er hermed naaet.

Om Laksens Opgang gennem Thorsminde Slu­serne paapegede Bogtrykker Sørensen det beklage­lige i, at Sluserne en Del af Foraaret var lukket i den bedste Tid for Opgang·en, hvilket bevirkede, at for faa Laks fik Adgang til Fjord og Aa.

46 SPORTS-FISKEREN 1936

Ogsaa dette Forhold vil nu blive nærmere un­dersøgt.

Opga11;gen af Laks og Havørred har dog væ­ret betydelig i Aar, og der venter Fiskerne i Stor­aaen en god Sæson. En hastig Opgørelse viste, at de Medlemmer, som var til Stede ved Generalfor­samlingen, i indeværende Aar allerede havde fan­get 8 Laks, 37 Havørreder og 6 Gedder. De største af disse Fisk havde haft følgende Vægt: 1 Laks 121

/ 2 kg, 1 Havørred 5 kg og 1 Gedde 5 kg. Hadsten Lystfiskeriforening

afholdt d. 29. Januar ordinær Generalforsam7 ling paa Afholdshotellet i Hadsten.

Formanden aflagde Beretning om Forenin­gens Virksomhed i det forløbne Aar. Regnskabet balancerede med Kr. 538,80 og godkendtes.

Til Bestyrelsen genvalgtes Uhrmager Rasmus­sen og Postmester Terkelsen. Til Revisor genvalg­tes Malermester N. Andersen og Skrædermester Dengsø Sørensen.

Det vedtoges at afholde Spisning paa Central­hotellet Mandag d. 24. Februar ,hvortil Lodsejerne og Medlemmer indbydes. Foreningen afholder Ud­gifterne derved, dog betaler Foreningens Medlem­mer 2 Kr. pr. Kuvert. Der indkøbes og udsættes 20,000 Stk. Ørredyngel.

Protokollen oplæstes og godkendtes.

- Hadsten Lystfiskeriforening afholdt ~en 24. Februar den snart hvert andet Aar obligate Fest­lighed med Torskegilde paa Centralhotellet i Had­sten, hvortil samtlige Lodsejere var indbudte; trods de ufremkommelige Veje, paa Grund af de vældige Snernasser, naaede de fleste dog frem i Kane og til Fods, og da Spisningen begyndte, var der forsamlet ca. 50 Deltagere. Desværre kom vor Foredragsholder Bjerg Thomsen ikke frem, han var blevet indesne­et paa Sjælland. Formanden bØd Gæsterne vel­kommen. Postmester Terkelsen talte om det gode Forhold, der bestod mellem Lodsejerne og Lystfi­skerne, og udbragte et kraftigt besvaret Leve for, at dette vedblivende maatte bestaa. Postassistent Jensen talte om den udmærkede Maade, Lystfi­skerne og Lodsejerne havde faaet Fiskeriforholde­ne ordnet pa.a. Frivillighedens Grund, nu man.gle­de der kun, at Fisken ogsaa vilde bide frivillig, men det gik jo ikke saa glat med det, takkede Lodsej­erne og ha.abede, at denne Frivillighed i Fremtiden vilde sta.a. sin Prøve og udbragte et kraftigt Leve for Lodsejerne.

Derefter talte Lærer Knudsen, Hadbjerg, om det gode Kammeratskab mellem Fiskerne, hvorefter

Formanden bØd Velbekomme, og derefter fordelte man sig ved Smaabordene, hvor man fordrev Tiden

med Fiskehistorier og en L'hombre hen til de smaa Timer, - alt i alt en vellykket Fest. Rettelse,

I Referatet af Sportsfiskerforeningen for Oden­se og Omegns Generalforsamling i »Sports-Fiske­ren« for 1. Marts d. A. hedder det bl. a., at Sætte­snører tolereres med en vis Begrænsning i Lystfi­skeriforeningen, København. - Jeg tillader mig herved at gøre opmærksom paa, at dette er ganske urigtigt! Efter nævnte Forenings Vedtægter er det i Foreningens Fiskevande ikke tilladt at anvende selvfiskende Redskaber; Aalebakker er dog nogle Steder tilladt, men de maa ikke agnes med levende Fisk og skal hvile paa Bunden; de maa kun an­vendes, naar det paagældende Medlem opholder sig ved Fiskevandet. - Fiskeri fra Land er kun tilladt, naar Fiskeren opholder sig ved Snørerne.

Heraf turde med Tydelighed fremgaa, at An­vendelse af Sættesnører, Brikker og deslige, ganske usportsmæssige Redskaber er forbudt i Lystfiske­riforeningens Fiskevande.

0, Thielsen.

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks Hav-, Regnbue- og søørred .. . .. .. . . . . . . . Bækørred .. . .. . . . . .. . ......... . . .. . . .. . Helt, Snæbel og andre Heltarter ~ ..... . . . Stalling . . ...... . .. . .. . .. . ........... . Gedde og Sandart ....... . . . . . ......... . Aal . . .. . .. ... ............. ... .. .. ... . Krebs ........... . ............... . ... .

37 cm 37 -25 -30 -30 -40 -

9 -Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Under­

maalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Forsidebillede: Udsigt over Gudenaacentralen - Hvorfor bider Fiskene? - Fisketegnssagen. - Fisketegn. - "Orm". -Paaske ved den vestjyske Aa. - Fisketegn i Frankrig. - Vore Konkurrenter. - Fiskerøveren. - Fiskeriet i Storaaen. -Foreningens 10-Aars Jubilæum . -- Foreningsmeddelelser.

:············ .. ································································· ~ Tilgængeligt Fiskevand .................................................................................

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, . Dagkort

a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østerga­

des Kiosk, Skjern, Kllivers Hotel, Borris, Ahler Øster­

gaard og Hotel TroldhØj , Troldhede.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden

10. Juni til 20. Juli.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Bor­

ris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

1936 SPORTS-FISKEREN 47

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aars­

kort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr.

Henning Christensen, Skovbjerg.

Storaaen, Holstebro: Ca,. 35 km Fiskevand. Laks, Hav­

ørre'CIJ, Stalling, Gedde. Priserne paa Fiskekort er føl­

gende: Terrainet ved Holstebro: Aarskort 20 Kr., Maa­

n:edskort 10 Kr., Dag kort 2 Kr. - Terrainet ved Vemb:

Aarskort 10 Kr., Dag kort 2 Kr. - Hele Terrainet: Aars­

kort 25 Kr. - Kort faas hos Martin Schmidt, Nørreports Kiosk, F'rØjk Fiskepark, Bager Andersen, Bur, og Vemb

Gæst.givergaard. Aars- og Maanedskort faas dog kun hos

Martin Schmidt.

Harteværkets Reservoirer: (Nørresø, Søndersø og

Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Vær­

kets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer

Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: A~r.<skort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag-

kort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerfore­ning<< faar udstedt Kort til halv Pt,_.s mod Forevisning af

Medlemskort.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagknrt fra 1. Ja­

nuar for 2 Kr.

Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos

H. A. Hans.en, Hadsten, samt i Jagt- og Fiskerimagasinet,

Aarhus. I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lob­

drup, »Apuila<<. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis

Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs

Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider" af Aaen.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos følgende:

Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding. - sønder­

bro's Kiosk, Sønderbro, Kolding.. - Hvilested Kro pr.

Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M.

Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Pa'.1

Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gæl­

der. Prisen paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00. 3 Maaneders

Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fi­skevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Uge­kort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrette­læggelse ~f Fisketure.

Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km.

Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr.

inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for Jkke­Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dag­

kort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang ,,.

Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg .

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Par­

celler undtaget). !alt samlet Aabred 60 km. Fredningsti­

der 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl. Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfi­

skerforening: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk

CemE::ntstøberi. Endrup Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Es­bjerg.

Gudenaa: Strækningen fra Res en bro til Konge bro

paa Træksidestien. Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. · kan løses i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenborg Kro, i

Svostrup Kro, i Kongensbro Afholdsrestauration, sami

hos Formanden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg Pedersen, Kildegaarden, Sminge St.

Skriv efter vort nye, store

Foraarskatalog for Lystfiskere.

Jagt- og Fiskerimagasinet, Studiestræde 48 - København.

--------~·-------------------

Det er et

Yngeludsætningsaar Aar. Benyt Lejligheden i Aar, da Ørredyngelen er billig,

til at forøge Fiskebestanden i det Vandløb, hvori De fisker.

Den billigste Maade at forøge Bestanden paa, er at sætte Yngel ud, særlig i Aar, da Kvaliteten er frem­ragende og Prisen billig.

Kraftig. levedygtig Bækø,redyngel faas hos H. NISSEN JØKER, Lunderskov.

.. ........................ 11 ......................................... ,,1111111111111111111

Nu kommer vort store, nye

Katalog for Lystfiskere.

Sendes gratis og franco paa Forlangende.

Jagt- og Fisker'imagasinet, Sdr. Al le 5. Aarhus. Telf. 3600 - S601.

;,,r····-··· .. - .. ,:.u.,"·:·11:1:1:,r11••1111111:11,:•11n1rc, 11 ::1:··:r····· ............. -;,;,;

48 SPORTS-FlSKER.l!:.N 1936

ri 11111 i 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111,,

~ Naar De nu køber Spinnere og Blink til Sæsonen, ~ § husk saa - at § - -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -

L~11~11~111!11~~11!11u1111~,l~111~~11!,!!!,~1~,,~.~1!?,!;11!~1~1~u111111~1~2""'"~1~11~11~11~1111!, I - -- -- ----

Allcocks Navn er Garanti for Kvaliteten!

L11111,,11,,11,1111111,11,11,111,,11,111111,,111,,1111111111111111111111111111111,,11,,,111,11111,1111111111,1111,111111111,11111,111,11111,11111111111,111111111.i

Gæstgivergaarden

, , Tro Id høj'' Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen S/4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede. ............. ••• •••• 1111111 ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

~~~IXJ~XJ;~~~~~~~~~iX3~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser Ira 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald. ~~~~~~~~~~~~~~~!~

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer,

Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore­

findes hos undertegnede til billigste Priser. ~ A. DAMGAARD, HOLSTEBRO.

TELEFO~ 211.

Holstebro Turistforening

T Lyslliskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds · og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

ØJENÆG OG YNGEL af Havørred, Bækørred, Helt og Gedde kan købes i FRØJK FISKEPARK, HOL TEBRO - Telefon 148

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-vej 91 a, København, Hellerup .

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40 Medlemmer og med mindst 5/8 af Medlemstallet ind­meldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr . Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlem­mer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For­holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hvN Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6,

.Odense. Telf. 3176. Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom­

mer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.