r Kasserer A Fre1eriksen ;,.arhus Thea. ter -~ ~~- l ' ~ 1J 9 ' ,) .

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 12 1. December 1936 ~ 11. Aarg.

n apolen den Store er en ivrig Sportsfisker, han er iøvrigt ogsaa L'~ge, og jeg er temmelig vis pa.a, at en Del af de Recepter, han udsteder, lyder paa Fliskestang, Snøre, Hjul og· Spinner; vel er denne Medicin dyr, men den giver ingen Afsmag,. er let at tage, og brin;g:er Helse for adskillig Daarligdom.

Napoleon og jeg fisker undertiden sammen -naar vi er ude sammen er han altid Gæst, d. v. s. , jeg lader ham fange de størs.te Fisk, .særlig dem paa 15 Pund og derover, og han gør det med Glæde -for ikke at sige med Begærlighed, og om man skal br1.1ig;e Udtrykket: »Jo større Fæ, des bedre Lykke« eller »Lykken staar den kække bi<<, ved jeg ikke, men Geddetække har Napoleon bl. a. ogsaa.

Napol,eon har en anden Fiskekammerat, lad os kalde ham Herr Ølberg, som Napoleon gerne vil drille lidt ,engang imellem, bl. a. havde samme Øl­berg en Bekendt, en Købmand, hv:or Napoleon en Dag var pa.a Besøg. Købmanden kom ind paa Fi­skeri. og omtalte, at Napoleon og Ølberg jo underti­den fiskede sammen. »Ja«, sagde Napoleon - »nu har jeg herset med ham manige Gange, har forsøgt at lære ham at fiske, men han lærer det aldrig, han er brandumulig, noget, som De forresten ger­ne maa lade ham vide, jeg er træt af at arbejde mere med ham«.

Købmanden var en levende Avis, og Nyheden blev promte afleveret til Ølberg, som svor en fryg­telig Hævn.

Napoleon elsker gule Ærter, og naar han spi­ser denne Ret - helst ude og inviteret - er han mere gra.adig end salig Grum - og meget, meget

mere tø,rs.tig, og det sJger da noget, naar man hele sit Liv bevæger sig i det vaade Element.

Altsaa en Aften var Napoleon inviteret ud for at drikke gule Ærter, og det fik Ølberg Nys om, vel vidende, at ov/enpaa saa.dan en Omgang er Napole­on sur, træt og uoplagt.

Næste Morg·,en meget tidlig - Napoleon sov endnu - ringer Natiklokken - en Pige tripper ned og siger, at Lægen desværre ikke er til Stede, men Ølberg kender sin Pappenheimer, han sagde, at det virkelig var et alvorligt Tilfælde - han maat.te ab­solut tale med Lægen - og Napoleon maatte tage Underbukser, Slaabrok og Tøfler paa og simulere ædru. og ned til Patienten - men hvem kan be­skrive hans Vrede, da han ser Fiskekammerat -Ølberg - som ikke kunde lære at fiske, grinende E:taa ved I)Ø,ren med 5 store Gedder - ing.en kan be..<;krive Napoleons Ansigt, men Ølberg havde hævnet sig.

Lang Tid efter konsulterede Ølherg en anden Læge, for han havde set, hvorledes Napoleon med en vis Rutine og Hurtighed kunde befordre en Ged­de hen i en anden og bedre Verden, og F'orsigtig,­hed er som bekendt en Dyd.

Samme Napoleon er gift, han har virkelig en s,Ød Kone, som han forgæves har forsøgt at lære at fiske; men s.om man for nogen Tid siden læste i Sportsfiskeren, er det absolut ganske umuligt at lære sin egen Kone at fiske - Napoleons Kone ikke undtagen, idet hun ha~de fisket og fisket og al­dr~g faaet Hug.

Jeg greb med Begærlighed det gode Vink,

130 SPORTSLFISKEREN 1936

Sportsfiskeren havde givet, og desaarsag tog jeg mig den Frihed at irnvitere Fruen ud paa en lille Fisketur. Selvfølgelig kunde Fruen fiske efter kort Tids Forløb og fangede virkelig godt. Vi havde en overordentlig hyggelig Eftermiddag, hvor Efter­middagskaffen bestod af Brændevin og Wiener­brød, noget aldeles fortræffeligt og anbefalelses­værdigt paa en Fisketur - især med en anden Mands Kone. Fruen havde lige af Herr Gemalen faaet en ny sikinnende Staalstang, og det var mor­somt at se den Glæde, Fiskestangen voldte. Hun behandlede den med en misundelsesværdig Omhu, Hygge og Kærlighed, strøg den kærtegn.ende over Løberingene og svippede kaad med den for at vise dens Elasticitet.

Naa, vi fiskede, jeg gav saa gode Dessin'er, som jeg formaaede, og virkeli.g - Vidunderet sker, et lille yndigt Kvindeskrig efterfulgt af et »Jeg har Bid«, noget, der faldt lidt for Brystet, eftersom Fru­en havde haft Selskab hele Tiden - imidlertid, der var virkelig Hug af en Gedde, og Assistance ønske­lig.

Kære Læser·! Har du nogensinde haft den Fø­lelse af at have en Ørred paa din Flue eller Spin­ner, har du mærket de Ryk, Hip og Gisp, det gi'er i dig, naar Ørreden springer for at slippe bort, har du mærket den Spænding, der opstaar, naar den borer, eller den Taalmodighed, der skal til, naar den tager sine lange LØbeture med Linen, og en­delig den Lykkefølelse, der opstaar, naar Kampen er endt, og du er Sejrherre.

Kære Læser! Har du nogensinde hjulpet en anden Mands unge Kone med at fiske - har du grebet over hendes smaa hvide Alabasterfingre for bedre at styre Fiskestangen, for bedre at bremse, for at gi' mere Line, - jeg kan overhovedet ikke beskrive det - har du nogensinde - - - naa tilbage til Virkeligheden. Altsaa en Gedde paa 8 Pund, takket være gode Raad, ædel Daad m. v. lyk­kedes det Fruen at faa Gedden, som virkelig var meget lebendig, ind til Baaden, hvor en Fangst­krog var parat. Senere lykkedes det Fruen at fange yderligere en Gedde, som blev: klaret med megen Bravour. Vi fangede hver 2 Gedder - smukt kla­ret af Novicen. -

- Napoleon var ogsaa med - okke ja!

»Den tungsindige«.

...... ., ...... 1111•••••••••••••11••·················••11••······························ Skal Fiskebestanden ikke uddØ,

Sørg for et Regulativ ved din SØ.

.................................. ,11••••••••••••11••••••1•••• •••11••••••tl••·········

Dværgmallen. »Bedstefar« blev den kaldt, da den som spæd

Fisk med Fuldskæg levede paa Bunden af et Guld­fiskeaquarium hos Kantor Hæstrup i Odense. Ef­ter 2 Aars Forløb havde Bedstefar imidlertid ud­viklet sig til Tyran og blev derfor sluppet ud i Dammen i Kongens Have, hvor der findes en Del Guldrimter, Karudser etc. Her levede han et stille ubemærket Liv., indtil Dammen 6 Aar senere blev oprenset og Bedsitefar fundet. Den da 8-aarige F'isk var ca. 25 cm lang og vejede omkring 1

/2 Pund. Med en saa langsom Vækst, er det forstaaeligt, at Amiurus catus ikke har gjort større Lykke i Eu­ropa.; økonomisk set er den værd1Løs. Bedstefar var i en Uge uct:stillet i et Kar i en af Byens Sko­ler og blev dernæst sluppet ud til Karudserne i Klosterhaven. Naar denne Dam ad Aare staar for Tur til at oprenses, finder man nok Bedstefar igen.

Samtidig med, at vi i forrige Uge omtalte Dværgmallen, fangede den nu afdøde Cirkusartist August Miehe en i den lille sø ved Fortunen, Klam­penborg. Den afdøde var en ivrig Lystfisker og er sa2. vidt vides den eneste, som her i Landet sports­mæsigt har fanget en Dværgmalle.

A. H.

Fliren hører sammen med Brasen til ,Slægten Abramis der let skelnes fra andre Karpefisk, ved at Gat­finnens Rod er længere end Hovedet. Fra Brase­n-en skelnes den ved, at Ryg og Halefinner er oli­vengrønne, de andre Finner graa med rød Basis, mens voksne Braseners Finner er sorte

Fliren er mindre end Brasen og forveksles ofte med en Skalle, som Følge heraf er, dens Ud­bredelse daarlig kendt,. Her paa Fyn kender saa­ledes Otterstrøms Værk om Blødfinnefisk den kun fra Brendegaard sø, Nørresø, Paspaa Sø, Arre­

skov sø og Allerup sø. Den synes dog at have levet i den nu udtør­

rede N æsbyhoved SØ ved Odense. I det hensovede broderlige Ftskeriselskabs Sangbog, der er over 100 Aar gammel, nævnes Fliren i tvende Vers: af før-ste Sang: 7.

Nu raaber en anden: Hurra, her er een Den første, vi har, er en Flire -Den kom ret tilpas; ræk mig Flasken, min Ven, Thi Klokken er alt over fire.

29. 'Vi synge med Glæde ved Fiskenes Skaal: Højt leve hver Suder, hver Gedde Hver Brasen, hver FHre, h;ver Gedde, hver Aal, Hver Aborre, som her er tilstede. · A. H .

1936 SPORTSLFISKEREN 131

Turbinerne og de af Laks og

nedadvandrende Ungfisk Ørred (samt Aal).

111 Af C. V. Otterstrøm.

Dansk Biologisk Station, Afdeling for Ferskvandsfiskeri.

Under Titlen »Die Turbinen und die abwarts wandernden jungen Lachse und Forellen (sowie Aale), 3. Teil« fandtes nedenstaaende Beretning paa Tysk i »Journal du Conseil Permanent Inter­national pour l'Exploration de la Mer« Vol. XI No. 1. (1936).

I Fortsættelse af de tidHgere anstillede For­søg med andre Turbineanlæg (fra 1,2-2,8 m

Faldhøjde og 1,5-25 HK. (Journal du Conseil, VI, 1931 og VII, 1932 - jvfr. »Sportsfiskeren«, 1932 Nr. 1 og Nr. 7) har Biologisk Station foreta6et nogle Forsøg med Gennemslipning af Ørred (og Aal) gennem de tre større Turbineanlæg ved Gu­denaaen-Tange, Vestbirk og Silkeborg. Resulta­t2rne meddeles nedenfor.

Fig. 1. Kraftsta,tionen ved Tange. Tværs o,ver Indtagnings-Kanalen hænger et Net, som kan sænkes ned i Vandet; det skulde hindre Fiskene i at trænge frem til Turbinerne, hvorimod det skulde lede dem til Fi­sketrappen, hvis øvre Munding er mellem de to Master til hØjre. Men Nettet kll\Ilde ikke holdes til Bunden, naar Maskerne blindedes af Planktonalger, hvilket hurtigt skete. Foran !Maskinhuset (Bygningen til hØjre) ser man Ind~angene til de tre Tu~binekamre. (C . V. 0. fot.

19/ IX 1924) .

1. Kraftstationen ved Tange. Forsøg anstillet den 21.-22. September 1932.

Gudenaacentralens Kraftsta;t.ion ved Tange (Fig. 1) har tre Sæt Turbiner. Hvert Sæt er kon­strueret som Tvillingturbine, nemlig som to Dob­beltturbiner paa samme Aksel (Fig. 2). Turbiner­ne er af . svensk Fabrikat, fra »Verkstaden«, Kri­st.inehamm. I · det ene Sæt kan Dobbeltturbinen nærmest Maskinhallen gaa alene, hvis der ikke ønskes fuld Kraft. Faldhøjden varierer fra ca. 7112 -10 Meter, eftersom der er een, to eller tre Tur-

biner i Drift. Ved 7 Meters Nettofaldhøjde udvik­les paa Akselen i en Turbine 1500 HK., ved 8 Me­ters 1800 (det sædvanlige) og ved 9 Meters 2150 HK. Turbinerne er Francis-Turbiner; Løbehjulets største Diameter er ca. 1 Meter, og det har 16 Skovlblade; det gør 214 Omdrnjninger i Minuttet.

Udstrømningsrummet 'har betydelige Dimen­sioner. Det er 20,65 m langt og 5,30 m bredt; dets Dybde gaar under Sugerørene ned til Kote + 0.7 . medens Afløbets Bund ellers ligger i Kote + 2,7 ·- altsaa er der en Grube paa 3,4 m. Sugerørene

132 SPORTS-FISKEREN 1936

gaar saa dybt ned, at de selv ved Lavvande (Ko­te 3,2) naar under Vandspejlet; ved hØj Vand­stand naar de altsaa dybt ned i Vandet, og der maa da sikkert blive Dødvande op omkring Su5e­rørene, saa at Fisk let kan holde sig derinde, hvilket forklarer visse Vanskeligheder ved Forsø­genes planmæssige Gennemførelse. Havde der kunnet sendes Vand gennem det, forreste Sugerør alene, var Udskylningen af Fiskene maaske lyk­kedes bedre; men det var desværre kun det bage­ste Sugerør, der kunde virke alene.

Norma.It forbruger Kraftstationen hele den fra Oplandet kommende Vandmængde, bortset fra hvad der gaar gennem Fisketrappen (22 li sek.) , hva d der siver gennem Dæmnin.ger og Frisluse (60 llsek.) og gaar gennem forskellige Dræn (10 1/sek.) samt spildes som Torngangsvand ved at gaa igen­nem de stillestaa.ende Turbiner (for alle tre Tur­biner tilsammen 470 llsek.). En igangværende Turbine brugier 15410-16590 1/sek. Vand; to sam­tidigt ~gangværende Turbiner bruger over det dob­belte (36275 1/sek.). Disse Ta1' er taget fra »Be­retning om det danske Hedeselskabs kulturtekni­ske Afdelings hydrometriske Und,ersøgelser 1923-1924« (Slagelse 1925). Gudenaaens Van1dføring var i den der omtalte Undersøgelsesperiode i No­vember-December 1922 ca. 17000 1/sek.

For at forberede Forsøget var der i de forud­gaaende Dage lavet en firkantet Træramme paa 450 X 525 cm; den passede ned i en i Muren paa Siderne af Udstrømningsporten udsparet Fals. Paa denne Ramme var fæstet en Fangstpos_e af bar~et Tvist (Maskestørrelse 9 mm, Garn 30115). Posen var 18 Meter lang, ca. 20 Meter i Omfang ved Mundingen og forsynet med en enkelt Kalv; bagtil lukkedes den med en Rimpesnor. Bagen­den af denne Pose bestod af den til tidligere For­søg ved mindre Turbiner anvendte Fangstpose (lidt mindre Masker og sværere Tvist, saakaldt Rejebind. Jvfr. Fi!g. 9).

Foreløbig hang Rammen med den paafæstede Fangstpose over Vandet parat til at sænkes.

For med Sikkerhed at faa Forsøgsfiskene ind i Turbinen blev der lavet en 5 Meter lang, firkantet Trragt af sammentømrede Brædder (indvendig Lysning ca. 31 X 46 cm). Dens nedre Ende førtes ind mellem to Ledeskovle og fæstedes med Jernbe­slag (Fig. 2-3) , medens dens øvre Ende ragede op af Turbinekamret. Brædderne var uhøvlede, hvilket muligvis kan have bevirke!t, at nqg,le af de Fisk, der hældtes i Tragten, blev skrammet no­get.

Da Nedhældningstragten var anbragt paa Plads,

sænkedes Rammen med Fangstposen. Bunden var ikke helt jævn under Rammen, hvorfor denne var beslaaet med Lyng paa Undersiden. Da Ud­strømningsporten var godt 5 Meter bred og Vand­dybden i den ca. 4 Meter, er det lidet sandsynligt, at Fisk (undtagen maaskc Aal) skulde forsøge at

Fig. 2. Kig ned i det tømte Turbinekammer. Åf den ene Tvillingturbine ser man Ledeslrnvlene for begge Ender; af den anden ser man det ene Sæt (lukkede) Ledeskovle. To

Mand er bzskæftigede med at anbringe Nedhældningstragten mellem to Ledeskovle; her er Skovlen\e aiaibnede. Omtrent parallelt med Tragten staar en Stige. (C. V. 0. fot. 21/ IX

1932) .

bore sig under Rammens nedre Kant gennem Lyngrisene. Baaden, fra hvilken Fangstposen skulde røgtes, manøvreredes hovedsagelig ved For­haling langs en ud.spændt Line (Fig. 4). - I Kraftstationens Dambrug var Forsøgsfisk (2 Stør­relser R~gnbueørred-.Sættefisk samt Regnbueør­red-Moderfisk) udwrteret og holdtes parat; og fra Tange Sø leverede Fiskeren 20 Aal, der ligele­des holdtes parat. - Kl. 15,15 var alt klar til, at Forsøgene kunde tage deres Begyndelse.

1. Turbinen sattes i Gang Kl. 15,15 og stop­pedes 5 Minutter efter. Meninigen var dels at prø­ve Fangstposen, om den vilde spiles ordentlig ud uden Snoning, dels at rense Udstrømning.srum­met. for Fisk. Posen fungerede meget godt, og der fangedes ogsaa en Del Fisk (Aborrer, Flirer, Løjer o. I.), men som det senere viste sig-, var Udskyl­ningen højst ufuldstændig.

2. Turbinen sattes atter J Gang. Kl. 15,40 hældtes 51 Regnbueørreder paa ca. 15-22 cm i

1936 SPORTSLFISKEREN 133

Tragten; i denne var der saa stærkt Sug, at Van­det stod en Del lavere i Tra:gten end udenfor. Der stoppedes Kl. 15,45 og røgtedes. Ingen: Regnbue­ørreder, men en Aal. - Der havde hidtil været

Fig·. 3. Nede i det tømte Turbinekammer. Tra,g­ten er bragt i 1Stilling meillem to LedeskoiV!le og bliver nu gjort fast med J,eirnbeslag. Sky,ggerne paa Væg.gen stammer fra Folk oppe pa,a Dækket over K!amret ved Stigens øvre Ende. (C. V. 0 .

fot. 21/IX 1932).

kørt med den ene Dobbeltturbine; nu sattes ogsaa den anden til (Kl. 15,50-15,55) for at faa Fiske­ne ud af døde Kroge i Udstrømningsrummet. Det gav dog kun to levende og en parteret Regnbue­ørred samt en Del Smaafisk. Det maatte saa opgi­ves at faa alle Reig:nbueørrederne ud, førend næste Forsøgsafdeling begyndte.

3. Turbinen sættes atter i Ganig og 54 Regnbue­ørreder paa ca. 10-15 cm hældes ·i Tragten. Beg­ge Dobbelt.turbiner :gaar med fuld Last i 10 Minut­ter (16,10-16,20). Der stoppes og røgtes: 3 Regn­bueørred plus Smaafisk og Aa:l.

4. Begge Turbiner gaar med fuld Last i 20 Minutter (16,28-16,,48). _4 Regnbueørredmoder­

fisk paa ca. · 1 kg .Stykket og 20 Aal af forskellig Størrelse hældes i Tragten; efter de 20 Minutters Forløb stoppes og røg.tes. Hverken Aal eller Mo-

derfisk fanges, derimod 5 Regnbueørredsættefisk samt mange Smaafisk (Løjer, Smaa-Aborrer, Smaa-Firer (eller -brasen) o. 1.) .

Af de hidtil fangede 11 Regnbueørredsætte­fisk var de 10 levedygtige.

5. Uden ny Indhældning af Fisk holdes Tur­binerne i Gang i 20 Minutter med fuld Last, hvor­efter der stoppes 0::s; røgtes. Det gav 2 Moderfisk (den ene parteret, den anden slaaet og død), 18 Aal (2 slaaede), 3 S'andarter (paa 37-39 cm), en Del Smaafisk samt 23 levende, 4 hele. men døde, og 2 parterede Regnbueørredsættefisk.

6. Turbinerne gaar med fuld Last i en halv Time. Stopning . og Røgtning. 1 levende Regnbue­ørred-Moderfisk ( ca. 35 cm), 6 levende Sættefisk, 6 Aal, Aborrer, 1 større Skalle, Løjer og andre Smaafisk.

7. For at udtrætte Fiskene helt og; saaledes faa dem ud i Fangsitposen holdes Turbinerne i Gang med fuld Last i ll/2-2 Timer; der stoppes og røgtes Kl. 20.30. Det gav 13 Regnbueørred-Sæt­tefisk; alle levende, talrige Smaaf.isk (Aborrer, Løjer, 2 smaa Sandarter (15-16 cm), 1 Smelt) , 1 Sandart paa 38 cm og ikke mindre end 74 Aal, af hvilke en var slaaet ag død og en havde lidt be­skadi,get Hale. - Nogle af Fiskene, f. Eks. Sændar­ten paa 38 cm, ma:a vel have staaet inde i Udstrøm­ningsrummet under alle Udskylningerne; derimod faa man det Indtryk, at mange af Smaafiskene og af Aalene til Aften er gaaet gennem Risten (Fig. 5) ind i Turbinekamret, der jo var tømt om Formiddagen; dag· kan Aalene ogsaa have l~g:get i Udstrømningsrummet, men have trykket sig ved at komme frem, før det blev mørkt. - Der arbej­dedes ved sidste Røgtning ved kunstigt Lys, og det blev nødvendigt at slutte for den Dag. Turbi­nerne i Forsøgsfaig·et stod stille til næste Formid­dag Kl. 10,45. Fangstposen forblev paa Plads.

8. Om Formiddagen den 22. September røg­tedes først Fangstposen, som havde staaet uden Strøm igennem s.iden foregaaende Aften. 1 Regn­bueørred-Sættefisk, 1 Sandart (ca. 35--40 cm) , 1 Aal, 2 Knuder (ca. 15 og 20 cm), Smaafisk.

9. Beg:ge Turbiner sættes i Gang og gaar med fuld Belastning fra 10,45 til 11,00. Der stoppes og røgtes. Ingen Regnbueørreder, 2 Sandarter (ca. 15 cm begge), Smaafisk.

10. Turbinerne gaar med fuld Last Kl. 12,00 -13,15. Der stoppes og røgtes. 11 Regnbueørred­Sættefisk, 5 Aal, Smaafisk.

Fangstposen tages op, og Forsøgsrækken afbry­des.

134 SPORTS..FI.SKEREN 1936

Oversig·t over Resultatet:

Regnbue-

- - --- - -----~ , - - -- Genfanget

Ikke gen- I Døde

Udsat I fanget I Uskadte I u. Slajjm .lm.Slagm ørreder

10-15 cm 51 I

19 29 2 I ) 5'-22 cm 55 17 31 4 2 Moderfisk 4 I I I 0 2

Regnes de ikke genfangede saavel som de dø­de, men ikke synligt saarede for ubeskadigede af Turbinen, bliver Skadeprocenten:

10-15 cm .. . . .. .. 51- 1 2 pct.. 15-22 cm ........ 54- 2 4 pCt. 10-22 cm ....... . 105- 3 2,9 pct. Moderfisk . . ...... 4- 2 50 pct.

Vilde man derimod reg·ne alle de ikke genfan~ g,ede Fisk for døde, hvilket synes urimeligt, som det nedenfor skal vises , v.ilde Skadeprocenten blive:

10-15 cm . . . . . . . . 51-20 39,2 pct. 15-22 cm . . . . . . . . 54-19 35,2 pCt. 10-22 cm . . . . . . . . 105-39 37 ,1 pct. Moderfisk . . . . . . . . 4- 3 75 pct.

Fig. 4. Fangstposen røgtes. Poserammens øverste Del ses lig.e .over Vandfladen i Turbineporten til hØjre. Baaden er gjort fast til det i

en Bue hængende Tov. (C. V. 0 . fat. 21/ IX 1932) .

Det er ikke at undres over, at nogle af Ørre­derne døde under Røgtningen af Fangstposen, idet denne var saa stor. at Røgtningen ikke altid kun­de gaa hurtigt nok. Men havde Ørrederne været ufodrede nogen Tid forud, vilde de . nok bedre ha­ve holdt til Strabadserne. Det synes fuldt beret­tiget at regne med, at de døde Ørreder, der ikke viste Mærker efter Sla16·, og som først døde under Røgtningen eller efter denne, ikke er døde som Følge af Turen gennem Turbinen, men som Føl­ge af det for deni foderfyldte Fisk lovlig an­strengende Ophold i den stærke Turbinestrøm un­der Forsøgene og af den paafØLg:ende Røgtning. -For de ikke ,genfangede Regnbueørreders Vedkom­mende maa man gaa ud fra, at de er ubeskadige­de; ellers vilde sikkert Fiskene være flydt med Strømmen ind i Fangstposen. Dette støttes af føl­gende: De fem Regnbueørreder med Slagmærker var paa nær den ene Moderfisk alle slaaede tværs over, men alle otte Stykker fandtes; havde der væ­ret umage Stykker, vilde det have betydet, at der

laa andre Stykker inde i Udstrømningsporten. Og slaaede Fisk toges kun i ·d·en første Tid efter Ihæl·d­ningen, hvorimod der endnu 20 Timer ef!er den­ne fangedes levende Forsøgsfisk. - For Aalenes Vedkommende kan døde Individer . blive liggende ti Udstrømningsrummet; dette fremgik af Fang;.. sten af en raadden Aal. Erfaringen har endog· vist. at der kan aflejres Dynd derinde.

For Aalenes Vedkommende er enhver ;Stat,i­st.ik over Dødeligheden som Følge af Turbinegen­nemgang udelukket, da de fangede Aals Oprindel­se er ·omtvistelig,. Der blev anvendt 20 F.orsøgsaal, men fanget over Hundrede Aal, og kun for de slaaedes Vedkommende kan man vide, at de har passeret Turbinen, og 'det behøver ikke at have været Forsøgsaalene. Der var kun en Snes gule Aal; Resten var blanke, overvejende Hanner. -Ved fremtidige Forsøg med Aal bØr Forsøgs.indi­viderne forud mærkes, saa at de kan kendes fra andre. Forsøget uvedkommende.

1936 SPORTSI-FUSKEREN 135

Slagmærkerne: Regnbueørred, 54 cm. Slag ved 19

)) 52 )) )) )) 25 )) 21 )) )) ~ 4

» 21 )) )) >) 10 )) 15 )) )) )) 6

Aal, 79 )) )) )) 7,

)) 66 )) )) )) 18 )) 63 )) )) )) 12 )) 51 )) )) )) 20

>) 45 )) )) )) 16 )) 35 )) )) )) 31 )) 39 )) )) )) 3

(Betyder, at Slaget har ramt 19 cm bag Fiskens Snudespids). Slaaet over. Hovedet slaa­et af. Slaaet .over. .Slaaet over. 18 og 67-75. og 61-66. og1 34. og 45-51.

Lille Mærke. (Hovedet).

Aalene er ramt med 1-3 Slag. Afstanden mellem Slagmærkerne er ikke regelmæssig, men varierer mellem 11 og· 49 cm. Hos tre af Aalene var der svære Hudaskrabnin.ger paa Halen, formo·­dentlig fordi Aalene har krummet sig krampagtigt , idet de blev ramt længere fremme paa Kroppen.

At der dræbes en Del Aal ved Passagen gen­nem Turbinerne, er givet; men der kan paa det forelig.gende Grundlag intet siJg,es om, hvor stort et Procenttal, der slipper uskadt gennem disse, og hvorledes Forholdet er indenfor de forskellige Længdegrupper.

For Regnbueørredernes Vedkommende gav Forsøg1ene det Resultat (om enld ikke med fuld Sikkerhed), at kun ca. 3 pct. af Størrelsesgrup­pen 10-20 cm beskad:ijg:es ved Turbinepassagen. Af større Fisk paa ca. 1 kg syntes Halvdelen at slip­pe levende gennem Turbinen.

2. Kraftstationen ved Vestbirk. Forsøg anstillet den 22. September 1933 .

. Kraftstationen (Fig. 6) raader over en Fald­højde af godt 9 Meter. Der er to Turbinekamre, hvert med ,et vandTet Turbineaggregat a 900 HK. Hvevt Aggregat bestaar af 2 Tvillingturbiner (lige­som i Tange, saa at den Vand.mængde, der pas­s€rer et Turbinekammer, fordeles tH 4 forskellige Løbehjul, der sidder paa samme Aksel (Figi. 7) . I det ene Aggregat kan den ene Tvillingturbines Ledeskovle lukkes uafhæil!gigt af den anden Tvil­lir.tig!turbine; herved opnaas, at denne kan arbejde alene. Turbinerne er Francis-Turbiner fra »Verk­staden«, Kristinehamn. For hvert Løbehjul er der 14 Ledeskovle (Længde 267 mm, Bredde 298 mm) ; LØbehjulets største Diameter er 780 mm, dets

mindste Diameter 480 mm; det har 16 Skovle (350 mm lange). Hastigheden er 375 Omdrejning~r i Minuttet.

Der blev Hg·esom ved Tange tømret en firkan­tet Tragt af Brædder, som med den øvre Ende naa,­ede op til Dækket over Turbinekamret (Fig. 8),

Fig. 5. Fra Bunden af det tømte Turbinekam­mer frem imo:t Gitret. Dette er sat sammen af flere Flager, og navnlig, hvor disse støder til hin­.anden, er Afstanden mellem Stængerne ofte større end den norm~rede (20 mm). (C. V. 0. fot . 21/IX

1932) .

med.ens den nedre Ernd!e anbragtes, forsvarligt fæ­stet, mellem to Ledeskovle. Aabningen mellem Le­deskovlene var under Florsøget 60 mm; Turbinen (hele Aggregat·et) gik med 375 Omid·rejnirnger i Minuttet og ca. 500 _Kilowatts Belastning (ca. 3/4

Last) , men havde Turbinerne 1gnaet hele Formid­dagen, vilde Bagvandet have staaet højere, og saa vilde der til den samme Belastnirng have været en større Skovlaabning nødvendig ( den maximale er 100 mm).

Den samme Fangstpose, som i 1932 anvendtes j Tange, benyttedes her. Den fæsteides til en Træ­ramme, som passede ned i Falrn i den støbte Ud­strømningsport. Da Bunden i de:ime ikke var re­gelmæssig\ og da Rammen saaledes ikke sluttede n øjagt.igt til den, blev der, fØr Rammen sænkedes, slaaet et La;g Lyngris undernelden (jvfr. Tange).

136 SPORTS:..FISKEREN 1936

Til Forsøgene anvendtes 51 Regnbueørreder (15-20 cm), 53 Bækørreder (10-15 cm) og 30 Aal. Disse sidste mærkedes forud ved Afklipning af den ene Brystfinne.

1. Kl. 11,30 var Forberedelserne færdi6·e, og Turbinen sattes i Gang. Fiskenes transporteredes op til Dækket over Turbinekamrene og hældtes i Tragten. Kl. 11,42 ihældtes 50 Ørre:.Ier, Kl. 11,46 54 Ørreder og Kl. 11,50 30 Aal. Turbinen stoppe­des Kl. 11,55.

Ved Røigtningen af Fangslt,posen forefandtes en Mængde Horker, en Del Aborrer og Skaller (in ­gen Brasen, Løjer eller Sandarter), hvilke Fisk maa have .staaet inde ved Sugerørene; det var i Forvej,en forsøgt at drive saadanne Fisk ud, i'det en Baad havide været inde i Udstrømningsporten og en Mand ved Pulsning med en Aare havde søgt a.t. skræmme Fiskene bort; men ind bag· Sugerø­rene kunde han ikke komme. - Af F.orsøgsfiskene genfangedes ved Røgitningen:

Fi,g. 6. Vestbirk Kraftstation set fra Bagvandet. To Turbineporte. Det brusende Vand midt i Billedet kommer fra et Aalepas. (C. V. 0 . fot .

22/ IX 1933).

Regn bueørr.: 22 lev.,:, (usld.), 5 kvæst. og 11 · part.. Bækørr.: 11 » ** » 5 » » 7 »

Aal: 3 levende; de to uskadte, den tre­die svrugt slaaet, men antagelig le­vedygti:g1.

2. Efter Middagspausen, i hvilken Turbinen stod stille, sattes den i Gang igen Kl. 14,00 og gik til Kl. 15,45, da der stoppe!des og røgtedes. Det gav i1gen en Del Fisk, som maa have staaet under Tur­binen, samt af Forsøg-sfisk:

Re;gnbueørreder: 2 levende. Bækørreder: 9 » Aal: 2 » og 12· døde.

3. Turbine:n sattes atter i Gang Kl. 16,00 og gik til Kl. 17,00. Ved RØJg!tiningen af Posen toges igen baade Aborrer, Horker og Skaller samt 2 Grundlin!ger ; af FOrsøgsfiskene genfangedes:

*) Pæa · Grund af for langsom Røgtning dØde de 8

senere. **) Paa Grund af for langsom Røgtning dØde de 9

senere.

Regnbueørreder : 2 levende. Bækørreder : 2 »

Aal: Ingen. Fangstposen havde faaet en Flænge. Baade her­

for og fordi. der ved de to sidste Røgtninger ikke toges døde Ørreder og ved sidste Røg1tning- ejhel­ler Aal, afsluttedes Forsøget.

Forklaringen paa, at de døde Aal, der toges, alle kom ved anden Røgtning, er sikkert den , at åe slaaede Aal er blevet hængende paa Løbeskov­lene og først er faldet af, da Turbinen stoppecres; da den igen sattes i Gang, blev de dØde Aal straks skyllet ned i Pos.en. - Da Forsøget var afslutte t, blev Turbinekamret tømt og Turbinen efterset; der sad ikke flere Aal i den. Af de 30 Forsøgsaal genfangedes kun 5 levende og 12 døde ; de øvrige l 3 var formodentlig levende og holdt sig- ved Bun­den inde ved Sugerørene eller havde muli,g boret sig ,gennem Lyngen under Fangstposen; dog kan vel ogsaa dØlde Aal været skyllet hen i roli1g'e Kroge.

Opgøres Forsøgets Resultat, findes fØ1giende : Af de 51 Regnbueørreder paa 15-20 cm gen­

fangedes 42, nemlig 26 levende og 16 døde. Reg.

1936 SPORTSLFISKEREN 137

nes de manglende 9 for døde, udgør Tabet 49 pCt. .A.ntages de ikke genfangede 9 at have holdt sig levende inde ved Sugerørene, hvilket er langt det sandsynligste, bliver Tabet 31 pct.

Af de 53 Bækørreder paa 10-15 cm genfan­gedes 34, nemlig 22 levende og' 12 døde. Henholds­vis under Forudsætning af, at de ikke genfangede 19 er dræbt eller (det sandsynligste) levende, ud­gør Tabet 58 pct. eller 23 pct.

For Aalenes Vedkommende kan kun1 siges, at Tabet var mindst 40 pct. og rimeligvis højere. Ka-

_;_,:·-~ -~ :~ ~'9-4f5i'iff:1 -~--- :.;. ·;

-~~.-i-·· ... il

rakteristisk var det, at de 5 levende Aal maalte 33, 34, 42, 43 og 47 cm, medens de dræbte maalte 42, 46, 47, 48, 48, 49, 49, 49, 53, 57, 58 og 61 cm. Det synes herefter, som ,om Chancen for at slippe le­vende igennem Turbinen vil være meget ringe for en almindelig Blankaal.

Naar Resultatet af Forsøget er, at Tabet af Ørreder af den almindelige Nedvandringsstørrelse (10-20 cm) antagelig er 1/3-1/4, hvilket var me­re end ventet, maa Aarsa:gen søges i Løbehjulets forholdsvis ringe Diameter og stærke Hastighed.

Fig. 7. Snit gennem Kraftstationen ved Vestbirk. Gitter foran og Dæk over Turbinekammer ; Dobbelt-Tv;llingturbine med to Sugerør. Fangst­posen lod si,g ikke anbringe nærmere end helt til hØjre i Billedet. Efter

-en Beretning fra Kraftstationen (Horsens 1926).

3. Silkeborg Papirfabrik. Forsøg anstillet den 12.-13. og den 23.-24.

August 1935.

Ved Silkeborg Papirfabriks Stemmeværk (Fig. 10) er der en Faldhøjde paa 1,7-2,3 Meter. Tur­binen er en Kaplan-Turb'ine, leveret 1935 af »Verkstaden« , Kristinehamn. Dens Løbehjuls Dia­meter er 2300 cm; det har 4 Skovle og gør 107 Omdrejninger i Minuttet; Maximalydelsen er 375 HK. Turbinen skulde kunne bruge alt Vandet, saa at der kun unldtagelsesvis vil blive givet Fri­vand.

Den 12 . .A!Uig. foretoges Forarbejderne til det planlagte Forsøg med Gennemslipning af Fisk. Der tømredes dels en Ramme til Fornøgsposen, dels en Kasse til Nedhældning af Forsøgsfiskene.

Rammens Underkant dannedes af en af de Stemmebjælker, der er beregnet til i paakommen­de Tilfælde at nedlades i en Fals ved Turbineslu­sens Bagende (Fig. 11); disse Bjælker er meget tunge, da de hovedsagelig bestaar af Jern, og her­ved var Rammens Nedsynken til Bunden sikret.

De andre tre Sider af Rammen lavedes af 4" Gan­ge 4" Tømmer, men det viste sig, at Vandpresset var saa stort, at Overtømmeret bøjede sig - for at undgaa Bristning maatte det forstærkes med en Planke. Rammen1 var ca. 5,5 m bred og ca. 3,5 m høj. Vanddybden i Slusen var 2,75 m.

I selve Turbineslusen var Bunden sitøbt og plan, saa Rammen sluttede godt til forneden. Bag Slusen var .t.abunden meget uren, idet der netop var store Byggeforetagender i Gang paa Fabrikken (Fig .. 10) og der op ad Aaen: bag Slusen var Arbejds­plads for Tilretning af Stænger til Jernbeton; der maat'te derfor regnes med, at Aabunden laa fuld af Jernskrammel o. a. Forsøg paa at rense den ved Hjælp af en Rive mislykedes. Der fremskaf­fedes da et Par store Jernbanevognspresenninger; den ene sloges fast paa Rammens Underside, me­d!ens den anden bandtes ba,gi den første; herved dækkedes en stor Del af Bunden, saa at Posen ikke kunde rives paa denne Strækning.

Medens der ikke var Tvivl om, hvorledes Po­sen skulde anbrtn1ges, var det vanskeligt at finde en igod Maade til Indhældning af Fiskene. For

138 SPORT&-FIISKEREN 1936

at hindre Luft i at komme ind i Turbinen er der foran denne en i Vandet neddykket Fortykkelse af Slusedækket, og denne udelukkede enhver Ad­gang til (som sædvanlig ved tilsvarende Forsøg) at anbringe en Tragt ind mellem Ledeskovlene. Imidlertid famdtes der bag den nævnte Fortyk­kelse en smal Sprække med et Dæksel over (Fig. 12) ; gennem denne Sprække førtes en Entrepre­nørslange ned i Retning henimod Turbinen, og Forsøgets Gang viste, at denne Anordning var god nok for Ørredernes vepkommende; derimod lykkedes det mkkert mange af de gennem Slan-

gen nedhældte Aal at redde sig op imod Strøm­men bort fra Turbinen.

For at faa Forsøgsfiskene ned i Slangen tøm­redes en vandtæt Ka.5se, til hvilken Slangen fast­gjordes (Fig. 12); først naar et lille Skodt blev trukket, lØb Vand og Fisk ned gennem Slangen.

Den 13. Aug. afsluttede·s Forberedelserne, og Forsøgsfisk skaffedes til Veje. To Tønder med le­vende Regnbueørred, 100 paa 10-15 cm og 50 paa 15-20 cm, henstilledes i Nærheden af Nedhæld­ningskassen.

Rammen med Presenninger og Pose sænke-

Fi,g. 8. Dækket over Turbinekamret er delvis fjernet, gennem Hullet er Nedhældninigstr~gten fØr.t ned (man ser dens øvre Ende) , og den resterende Del af Hullet er dækket med Lægter. Til venstre ses det

øverste af Turbinegitret. (C. V. 0. fot. 22/IX 1933).

des, og Turbinen sattes i Gang. Det viste sig, at der var samlet en stor Mængde Flaadvrag i Tur­binekammeret; Posen maa:tte et Par Gange tøm­mes for Blade og en Masse grønne Æbler, men en­delig mentes der at være skyllet tilstrækkeligt ud.

1. Der taltes nu 25 Ørreder paa 10-15 cm op i Kassen, og Kl. 14,13 blev Skodtet trukket, saa F.iskene gennem Slangen sank ned i Turbinens Nærhed, hvor Suget maa have været stærkt. Tur­binen gik med fuld Belastning og holdtes i Gang et Kvarter, hvorpaa der standsedes og Posen røg­tedes. Udbyttet var:

9 Regnbueørreder. Der var atter en Masse Flaadvrag i Posen.

Desuden en Del Forsøget uvedkommende Fisk (Aborrer, Sandarter, Skaller, Flirer, Løjer), der har staaet inde i Turbineslusen.

2. Kl. 15 blev atter 25 Ørreder paa 10-15 cm sluppet ned til Turbinen, der gik med fuld Be­lastning. Efter ca. 5 Minutters Forløb revnede

Posen fra det ene øvre Rammehjørne skraat ned­over, saa at Bagenden blev revet helt af og skyl­let nedefter. Ved Røgtning af den forefandtes at­ter en Mængde Blade samt:

24 Regnbueørreder. Af de 50 Forsøgsfisk genfangedes saaledes 33

eller 66 pct., og heraf bar ingen Mærke af Beska­digelse.

Arbejdet med Reparation af Posen vilde vare saa længe, at det skønnedes bedst he.lt at afbryde Forsøget.

Den 23. August genoiptqges Foirs~get. Først skylledes der meget grundigt ud for Flaadvrag, thi dette frembød ved at blinde Posens Masker en betydelig Fare for . denne. Posen var blevet for­stærket med fire langsløbende Liner, og ved dens Befæstigelse paa Rammen paasaas det, at Ma­skerne ikke, naar de blev vaade, kom til at stramme i Rammehjørnerne. Derpaa sænkedes. Ramme med Presenninger og Pose, og Turbinen

1936 SPORTSLFISKEREN 139

sattes i Gang. Paa Grund af noget ujævn Stram­ning begyndte Maskerne straks at springe langs de øvre Forstærkningsliner, og den ene af disse sprængtes. Det lykkedes at stoppe Turbinen, før Posen revnede ydierli!gere, og ved en lille Ændring' af Forstærkrningslinernes Tilbinding skaffedes et jævnere Træk. Dog syntes Risikoen for, at Posen

r-. 1·

Fig. 9. Fangstposen er efter F1orsøget ved Vest­birk Kraftstation hængt op til Tørre. Den sidder endnu paa Rammen, der hviler mod en Trækvogn. Posen hrar ved Mundingen et' Omfang af ca. 20 Meter og er 18 Meter Lang; den har en enkelt Kalv og holdes bagtil udspilet af et Par Spa:nskrØrsbØj-

ler. (C. V. 0 . fot. 22/ IX 1933).

atter skulde revne helt, at væ:æ stor, hvorfor det 1be.s;luttedies at komme aille Forsøgsfiskene i paa een Gang Qg foreløbig at nøjes med at køre med balv Belastning.

1. Altsaa blev 50 smaa Regnbueørreder (10 -15 cm) , 50 større (15-20 cm) og 25 Aal (der forud var mærket ved Afklipnin,g af den ene Bryst­finne) sat i Kassen og Kl. 14,55 sluppet ned gen­nem .Slangen til Turbinen, der gik med halv Be­lastning :i 10 Minutter, hvorpaa der røgtedes. Ud­byttet var:

41 smaa Regnlbueørreder. Ingen med Slag­mærker.

24 større Regnbueørreder. 1 slaaet. 7 Aal , hvoraf 2 med Slagmærke.

2. Kl. 15,22 sattes Turbinen atter i Gang og gik med halv Belastning i 10 Minutter. Røgtnin­gen gav:

8 smaa Regnbueørreder: Ingen m . Slagmærke. 3 større 1 Aal 3. For om muligt at faa flere Aal frem sattes

Turbinen Kl. 15,45 i Gang med t rekvart Belast­ning og gik atter i 10 Minutær. Røgtningen gav:

5 smaa Reg·nbueørr. Ingen med S lagmærke. 4 større 1 Aal, der imidlertid ikke var af de mærkede.

4. Gentaget med trekvart Belast ning i 10 Minutter fra Kl. 16,07. Da det ved de foregaaende RØ,gtninger var iagttaget, at Fisk, der stod bagtil i Posen, men dog ikke havde passeret Kalven, gik fremefter ved Røgtningen, forsøgt es det denne Gang at røgte Posen forfra , idet den t oges op et Stykke bag Rammen ; det gav dog kun:

5 smaa Regnbueørr. Ingen med Slagm ærke. 5 større 5. Da det øjensynlig ikke kunde lade sig gøre

at faa Aalene ud ved Dagens Lys (jvfr. Er farin­gerne fra Tange-Forsøget) , stJilledes Forsøget i Bero foreløbig , idet Turbinen stod stille indtil Midnat, hvorpaa den sattes i Gang og gik en halv Time med trekvart Belastning. Næste Formiddag (den 24.) Kl. 9 røgtedes Posen. Udbyttet var:

1 lille Regnbueørred. Intet Slagmærke. 1 større 1 Aal, mærket. Slaaet. 93 Aal, ikke mærkede. 32 med Slagmærke. Da Posen viste sig at have faaet et større Hul,

kunde det ikke nytte at fortsætte Forsøget, der da ogsaa sk ønnedes at have givet det opnaaelige Re­sultat.

Af de anvendte 100 Ørreder ,genfalligedes 97. Der fangedes yderligere en Regnbueørred paa 26 cm, men den hørte ikke til Forsøgsfiskene ; det samme gjaldt muligvlis en anden paa 22 cm, der dog er regnet med. Sorteringen forud for Forsø­get har ikke været meget nøjagtig, thi af de g-en­fangede 97 Regnbueørreder var 60 under og 37 over 15 cm. Kun een a f de 97 Regnbueørreder var ramt af en Turbineskovl, altsaa kun ca. 1 pct ., hvilket er meget lidt. Af de smaa Ørreder blev slet ingen slaa.et, af de større kun een, svarende til 2,7 pCt. Hvorvidt Tabet vilde have været større, hvis Ørrederne var gaaet i Turbinen, medens denne gik med fuld BelastningJ tør ikke siges , men synder­ligt vilde det vel næppe have forrykket Resulta­tet.

Af de 25 Forsøgsaal genfangedes kun 9. De øvrige maa formodentlig være søgt mod Strøm-

140 SI>ORTS-FISKEREN 1936

men, inden Turbinen greb dem. Maaske vilde det virke bedre, om der til saadanne Forsøg benytte­des Blankaal, som ve} bedre følger Strømmen end de her anvendte Gulaal. Af de genfanigede 9 For­søgsaal var de 6 ubeskadigede (72, 51, 47 , 46, 42, 39 cm), medens de 3 var beskadigede (50, 47, 36 cm); de to havde det sædvanlige Slagmærke tværs over Krop eller Hale, medens den tredje ( 47 cm) havde faaet Hud og Kød skrællet af paa den ene Side af Hgvedet og næppe var levedygtig. Ta­bet var herefter 33 pCt., men Genfangsttallet er

lovlig lille, qg! det kan tænkes, at -0.e ubeskadigede Aal delvis er smuttet ud gennem Hullet i Posen, h,~orved den funidne Tabsprocent vilde være ble­vet for høj.

De 93 Aal, der toges ved den sidste Røgtning, og som ikke var mærkede, var alle blanke. Det havde været en god Trækkenat (der kom ca. 100 kg Aal i Papirfabrikkens Aalekister, der, undtagel­sesvis, fordi Turbinen ikke gik, fik Frivand) , og man maa kunne regne med, at de 93 Aal alle er gaaet gennem Turbinen, og rimeligvis samme Nat

Fig. 10. Turbineslusen ved Silkeborg Papirfabrik, set fra en Bro over Bagvandet. Fangstposen er sat paa Ramme og ligger parat til at an­bringes paa Plads. Til hØjre for Turbinehuset ses noget af Stemme­værket, til venstre for det Byggepladsen med Skrammel lige ned til

Bagv:andet. (C. V. 0 . fot. 23/VIII 1935) .

(altsaa ikke som de gule Aal og andre Fisk er søgt ind i Turbinekammeret fra Bagvandet). Af de 93 Aal var 32 slaaet (34 pCt.), men dette giver rime­ligvis heller ikke det rigtige Forhold, idet alle de slaaede Aal sikkert blev fanget, hvorimod en Del af de ubeskadigede Aal nok kan være søgt frem­efter i Posen og have fundet Hullet eller være truk, ket ind i Turbinekammeret igen. Det maa huskes, at godvilligt er de blanke Aal ikke blevet i Posen saa højt op paa Dagen, tilmed i Solskin.

Et rigtigere Tal for Mængden af de beskadi­gede Aal giver antagelig Fangsten i den nQget ne­den for Turbinen staaende Ruse, selv om ogsaa her de raske Aal har mere Chance for at undgaa Fangst end de slaaede. Fisker Bus c k oplyste, at han gennemsnitlig i denne Ruse fandt en Fem­t etlel af Aalene beskadigede.

Man kan undres over dette Misforhold, at Turbinen saa at sige ikke skadede Regnbueørre­derne, hvorimod den synes at ødelægge ca. 20

pct. af Aalene. Forskellen er saa stor, at den næppe alene kan forklares ved . Aalenes større Længde; antagelig bevæger Aalene sig paa en uheldig Maade, der gør dem særlig udsat. At størrelsen spiller en Rolle, er givet; de 93 Blank­aal tilhørte de tre Grupper: store Hunaal (forhen­værende bredhovedede) , smaa Hunaal (forhen!Væ­rende spidshovedede) og Hanaal ; Resultatet ind=n for disse tre Grupper var følgende :

Vægt Antal Antal slrua,et pCt. Tal

1. Store Hunaal 11/ 4 kg 1 1 2. Sm. Hunaal c. 1/4 kg 24 11 46 3. Hanaal 11 Stk. pr. kg 68 20 29

Var ikke Silkeborg-Aalene saa smaa, vilde Procenttallet af de beskadigede utvivlsomt vtære endlllu højere.

Foruden de nævnte Fisk fangedes der i Posen en Del. pæne Sandarter, nogle :.Aborrer, Skaller, Fli:ær, Brasen og Løjer. En enkelt Brasen var slaaet, og har altsaa passeret Turbinen (Afstan-

1936 SPORTSLFISKEREN 141

den mellem Stængerne i Turbinegitret er her - i Henhold til særlig Tilladelse - 6,5 cm), men de andre Fisk er rimeligvis hovedsagelig søgt ind i Turbineslusen fra Bagvandet. Ligesom Aalene synes Sandarten at ynde at staa i ~ørke Dagen over.

Forsøgene bekræfter Formodningen om, at d,e unge Laks og Ørreder kan passere med rirnge Tab gennem Turbiner,: med istor Diameter, fa.a Skov­le og lavt Omdrejningstal, medens Turbiner med

lille Diameter, mang1e Skovle og. hurtig Omdrej­ning er farlige for dem. Det fremgaar tydel~gt af nedenstaaende Oversigt:

Løbe- Antal Omdrej- Procentantal dræbte

Forsøgssted hjulets Løbe- ninger Ungørreder <10-20 c

Diameter skovle pr. Minut Konstateret ! Bortblevne I cm medregnet

Vestbirk 48-781

Ib I 375 27 °lo 1 54 °lo Tange ca. 100 16

I

214 2,9 °/0 37, 1 °/0 Silkeborg 230 4 107*) 1,0 °lo I 4,0 °lo

I

Fig. 11. Faingstposen anbringes paa Plads. Rammen re,jses op for at sættes ned i den ene af Falsene i Slusevæggen. ,Rammen er forstærket

med en Planke foroven. (C. V. 0 . fot. 23/VIII 1935) .

Fiskerimæssigt set er det derfor en Fordel, naar man i Stedet for et Aggregat af 2 Tvillingturbiner benytter en enkelt Turbine eller (som i Silkebor:?') udskifter to selvstændige Turbiner med en enkelt større.

For Aalene er imidlertid selv Passa:gen gen­nem en stor Turbine med faa Skovle og med lang­som Gang farlig. Man bør altsaa søge at hindre Aalene i at gaa gennem Turbiner, f. Eks. ved at fang,e dem foran eller lede dem udenom ved Hjælp af en Aalegang (Fris c hh o 1 z: Anlage und Be­trieb von Fi:schpiissen. Stuttgart, 1924. - Sd. 32 -34).

I de to tidligere Beætninger om de danske Forsøg blev der givet en Oversigt over de tidligere Forsøg' med Turbiner og Fisk. Først for nylig sy­nes der at være fremkommet andet herom. I »Sal­mon and Trout Magazine« for December 1935 har W. L. C a 1 d e. r w o o d berettet om forskellige

• Iagttagelser og Forsøg ved en irsk og en skotsk

Kraftstation (»Passage of Smolts through Turbi­nes«).

Den først nævnte Kraftstation li1gg1er ved Shannon og raa:d·er over ca. 30 Meters Faldhøjde; den har baade Francis- og Kaplan-Turbiner, der med 167 Omdrejninger pr. Minut udvikler i alt 33,000 HK. Som Forholdene ligger, maa man an­tage, at mange nedadvandrende unge Laks passe­rer Turbinerne, men det lader til, at der hverken er iagttaget levende eller døde Fisk neden for disse. De synes altsaa aabenbart ikke at skades af Turbinerne.

Den anden Kraftstation er Torngland ved Dee. Her er der ca. 31 Meters Faldhøjde, og fra Opstem­ningssøen ledes Vandet gennem en lukket Leet. ning ned til KraHstationens tre Turbiner:. Det drejer sig her om Francis-Turbiner med 24 Lede . skovle og 9 Løbeskovle, og de gør 214 Omdrejnin­-g,er i Minuttet ; Afstanden mellem LØbeskovlene er ca. 25-30 cm og Mellemrummet mellem Lede-

*) Under Forsøget lØb Turbinen med halv Belastning.

142 SPORTS-FISKEREN 1936

og Løbeskovle ca. 25-45 cm. Paa den lukkede Ledning ned til Maskinrummet er der ind!skudt et Taarn, i hvilket Vandet staar med fri Overflade. Det viste sig, at de nedadvan!dlf·ende unge Laks samlede sig i et Antal af flere Hundrede i dette Taarn; ved at spærre for Tilløbet og tømme den lukkede Ledning og Taarnet, tvang man Fiskene gennem en af Turbinerne. Forsøgiet blev foretaget to Gange. Første Gang var Ledeskovlene kun aab­net lidt, anden Gang stod ,die helt aabne. Resul-

tat~t kontrolleredes fra en Baad i Bagvandet. Før­ste Gang kom Fiskene sammen med det sidste af Vandet, og i LØbet af kort Tid drev talrige matte i Overfladen; de kom sig imidlerttd hurtigt und­tagien nogle faa, der var slaaede, og andre, som

Maagerne tog; det samlede Tab blev anslaaet til hØjst 4 pCt. Ved det andet Forsøg passerede Fiske­ne gennem Turbinen uden i nævneværdig Grad at tage Skade; maaske gik alt i aut 16 Fisk 'til Grunde, men der havde staaet i Hundredvis, maa-

Fig. 12. Kassen til Nedhældning af Forsøgsfiskene. Fra Kiassen fører den vide Slange ned under et paa Sprække staaende Jerndæksel. Til hØjre Turbinehusets Mur. I Baggrunden Frivandsslusen. (C. V. 0. fot.

23/VIII 1935).

ske i Tusindvis af dem oppe i Taamet; mærkeligt nok saas der denn:e Gang ikke nær saa man:g1e mat­te Laks, som ved det, første Forsøg. - Efter de saaledes gjorte Erfaringer regnes Passagen gen­nem Tangland-Turbinerne i Virkeligheden ikke at kunne gøre Laksebestanden nogen :nævneværdig Skade.

Ligesom G u n n a r A 1 m og L. K r e i t­m a n n regnede ogsaa C a 1 de r wo o d med den Mulighed, at Fiskene kunde beskadiges af den sto­re Trykforskel, som de er udsat for under Passa­gen gennem Turbinerne. De Fisk, som gaar ,gen­nem Tonglandt-ll'urbinerne, udsættes i Løbet af faa Øjeblikke for Svingninger fra + 3 til 7 0,6 Atmosfæres Tryk. De Forsøg, som C a 1 d e r w o o d af den Grund anstillede, og ved hvilke Fiskene var under stadig Ia,gtttagelse, viste imidlertid, at Fi­skene overhovedet næppe bemærkede det ændre­de Tryk, og at der i hvert Fald ingen uhe1'dige Ef­tervirkninger var. Heller ikke A 1 m (Fisk och tur­biner. Svensk Fiskeri-Tidsskrift, 1927) kunde paavi­se nogen Virkning af Tryksvingninger, og K r e i t-

man n (Ministere de l'Agriculture, Direction ge­nerale des Eaux et Forets. Annales ,' fase. 58. Paris, 1930) har endogsaa ved sine Forsøg udsat Fiske­ne for pludselige Trykændrill!gier paa 20 Atmosfæ,.. rer, u:ctien at de tog den mindste Skade.

Ca 1 der w o od har prøvet at bruige smaa Træfisk og saadanne Træplader, .som Gartnerne bruger til Etiketter, i Stedet for levende Fisk til Forsøgene, men Resultatet var ikke tilfredsstillen­de, og Methoden kan ikke anbefales. Bedst er det at bruge levende Fisk af den størrelse, som de ned­::i:dvandrende unge Laks og Ørreder sædvanlig har. C a 1 der w o od tager fejl, naar han mener, at der ved de danske Forsøg er benyttet »Coarse fish«; ved alle Forsøgene blev der brugt Regnbue­ørreder, en enkelt, Gang. ogsaa Bækørreder, og de svarer i Form og Bevægelsesmaa·de til Laks o:?," Ør­reder af samme Størrelse.

1936 SPORTSLFISKEREN 143

················································································ . . . . . . . . = Fra Redaktørens Lænestol : . : . ················································································

En Masse indsendt Stof har maattet udskydes til næste Aar. Vi kan love Læserne en Række inte­ressante Artikler, bl. a. Formandens Beretning fra den store Tiivling i Stockholms Sportsfiskeklub, ill. Revisor Sa:ndorffs vidunderlige Rejse til Polarkred­sen .i. Sverige, ill., samt en Afhandling om Vaar­fluer af mag. Drachmann m. m. Uden Fare for Bladet, kan vi falde i søvn i Lænestolen.

:················· ·····························································: . . . . = Foreningsmeddelelser. i : I 1111 I I I I I 11I1111II.1111111111111III111111111 I 1,1 I I I 111111I11111111111 1 11 li I li;

Odense og Omegns Sportsfiskerklub holdt den 24. Novbr. en vellykket Fest paa Hotel Bristol. Ca. 50 Medlemmer deltog. V:ed Bordet blev efterføl­gende Sang afsunget.

Store Fisk i Sneum Aa.

Mel.: »Da Noah ind i Arken gik .. «.

1111111

Sneum Aa, der er Fisken stor - Hurra! En 12 Punds Ørred blev ta't i Fjor. - Hurra!

Der vrimler med Laks og' Bækforeller. I Odense tror vi, hvad Folk fortæller, vi loved' hverandre, derover at vandre. - Hurra!

Se, dengang vi started' ved Morgengry, - Hurra! Var alle kry, og vi sang mod Sky. - Hurra! Vi 1:estpaa kØrte med middel Fart, saa Axen lØb varm - ja, ved Middelpart. Men Øllerne svang V'i, og alle saa sang vi: Hurra!

Ved Sneum Aa der var Hlimlen graa, - Hurra! vort gode Humør, det blev ligiesaa. - Hurra! Det regnede ned med Skomagerdrenge, og det vilde slet ikke ta' nogen Ende. Hver Fisk blev borte og vaad vor Skjorte. - Hurra!

Omsider slog vi os da til Taals, - Hurra! vi fik een Ørred, en Undermaals. - Hurra! Vi er for mange om denne Viden, og derfor er den ej vokset siden. Thi 23 kan ikke lyve. - Hurra!

Moral:

Nej, vil du ha' Fisk i Sneum Aa? - Hurra! Skal ganske alene derned du gaa. - Hurra! Oms.ider du fan gier en H aivpunds Ørred, og Rygtet skal nok faa den pænt forstørret: Hver eneste Smalfiisk, den bli'r til en Hvalfisk!

Hurra! Red.

Sælerne er blevet en Plage. En Forsøgs-Slagtning af en Sæl. der havde 139 Fisk i Maven

Fisker N. P. Landt i Nysted, der ofte har ob­duceret Sæl-Flokke paa 300-400 Dyr, for at man kunde faa konstateret, hvor meg:et denne Fisker­nes Fjende egentlig kan sætte til Livs. Resultater­ne imponerede: En Sæl havde i sin Mave Skeletter af 72 Sild, 14 Aalekvabber, 20 Torsk og 23 Aal. Ved den sidste Ret, der stammede fra en Ruse i Nærheden af det Sted, hvor Sælen blev antruffet,

havde det graadige ,Dyr ædtt Aalekrogene med, selvfølgelig; lidt Krydderi skader jo ikke. Bruger man dette Maaltid paa 139 Fisk -som Maalestok, vil det sige, at der til en F1ok Sæler paa 3-400 Stykker skal en Forsyning paa et halvt Hundre­de Tusinde Fisk til.

I Fehmern-Bæltet er Sælerne efterhaanden ble­vet en ren Plage; de store Sæl-Flokke her paafø­rer Fiskerierhvervet et betydeligt Tab.

I andre Farvande er Tunfisken slem ved sin­destimerne. En stor Tunfisk paa 300 eller maaske 600 Pund sluger i Hundredvis af Smaasild i een Mundfuld. Men i Modsætning til Hælerne giver Tunf:isken en Waluta for !Pengene; Konservesfa~ brikerne har efterhaanden faaet oparbejdet et

Marked for henkogt Tunfisk, og en Del sælges til Udskæring i de store Fiskeforretnin1ger i Byerne.

Er Skallen en Rovfisk? Nr. 1 af dette Blads Aarga,n,g 1935 har S. Sørensen,

Holstebro, rejst dette Spørgsmaal paa Basis: af, at en Ska,Ue 1g·ik pa.a Elritz. S. mener, at SkaU.erne er en stor Fare for Ørred og Lakseyngel.

I C. V. Otterstrøms: : »De d:alllSke Skallearter« refereres S. 178 ff en hel Række omhyggelige Undersø,gelser af Skallernes Maveindhold . Her ,gøres udtrykkelig opmærk­som paa, at der aldrig er fundet 'Rlogn i Ska,:llernes Tarm­kanal. Skallerne lever som unge af Grønalge,r , Diato­meer etc., som ældre af Vandinsekter, Smaasneg1e, Daf­nier etc. Skalle,rne er dovne; som Lystfiskere ved, sma­ger de gerne paa et Bytte og spytter det ud et Par Gange, fØr de s~uger det, saa det er lidet sandsynligt, at de skuJde give sig af med at jage Fiskeyngel.

Derimod er Rudskallen en stor Elsker af Rogn, sær­lig Aborrerogn. Et svensk Mundheld taler om »Sarfven i hvarje Lek«, men Rudskalen lever i de større SØeTS" RØr­sump og kommer kun ved Uheld ud i Vandløbene -sa,?, vi maa vist i al Almindelighed frikende Skallen for at være Aarsag til Laksefiske,nes Aftagen i danske Vande.

A. H.

144 SPORTS-FISKEREN 1936

1111[ JJJJJ lJ 111111l 111111c 11111'11& JJJJJJJ w 111111l 111111c 11111'11& 11111

Allcock fabrikerer: Fiskestænger til alle Formaal "Stag Brand" og "Glider" Flueliner Fluehjul Flueæsker "True-form" Fluer "Aerial" Spinnehjul "The Nigger" og "Mole" Spinneliner Devon Spinnere Fisketasker Fangstnet

Samt utal'lige andre Ting, der egner sig til Julegaver.

I ~,,I~~~~~~~~~~~~= Vort Emblem.

Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65, København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker.

~~~~~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - I. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald. ~~~~~~~

Holstebro Turistforening

T Lystfi~kere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 20,00 + 5 Kr. for Vem~ Strækning~n. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk F ,skepark og lios Martin S~hmidt. - -Maaneds- og Aarskort kun •1os .\hrtin Schmidt.

I I I I I I li I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 11111111111111111111111

Fl•skegre1•erf Enten De boer i Hol-• stebro eller gæster Byen,

se mit Udvalg i moderne og I. Kl. Fiskegrejer, før De køber andre Steder. - Alt til Lakse-, Gedde-, Stalli,,g­og Ørredfiskeri forefindes. -

Jens A. Knudsen, HOLSTEBRO Cigarhuset "Set. Jø rgen" 11111111111111111111111111111111111111111111 Nørregade46. Telefon 789

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-\"ej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby.

Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-konto 11140.

Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11

Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40

Medlemmer og med mindst 5/8 af Medlemstallet ind­meldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlem­mer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For­holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hvcc Maancd til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6,

Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlcmsorgan »Sportsfiskeren« udkom­

mer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.