Sportsfiskeren 10 1940

Medlemsblad ior Danmarks Sportsiiskeriorbund

15. Aarg. li 1. Oktober 1940

FARUM S N. P . Krebs fot.

,,

1UI I

1IU!II

:1

11

li

111 . I, 1,1 ,,I

111

/

146 SPORTSFISKEREN 1940

Laksefiskeri med Vobler Af L. Sv.

Som supplerende Oplysninger til Ar, tiklen i Bladets sidste Nummer skal jeg meddele flgende: For 2 Aar siden med, bragte jeg forskellige Woblere paa en Fisketur efter Laks i Norge. De indfdte Roere og Kleppere betragtede disse Tin, gester med en afgjort Haan, i hvert Fald med Hensyn til Fangeevne af Laks. Selv havde jeg kun den Erfaring, som Lsning af udenlandske Bger og Fagskrifter havde givet mig, da et foregaaende Aars Forsg i en norsk Laks~elv ikke havde bragt nogetsomhelst Resultat.

Jeg havde medbragt forskellig farvede Woblere af amerikansk Fabrikat, og vort Selskab fangede i en 3 Ugers Periode ialt 26 Fisk vejende 289,5 Kilo. Af disse Fisk blev ca. Halvdelen fanget i en min, cire Bielv med ret langsomt rindende Vand, med Forhold som Skern Aa og, saa i Dybde og Strrelse. Hovedelven, hvor Resten af Fiskene blev fanget, var det Aar overvejende med hjt og kraftigt strmmende V and. I Bielven fangedes 6 Laks med Wobler, og i Hovedelven 2 Laks med Wobler; det sidste Sted kun paa Steder, hvor Vandet var langsomt

flydende. Laksene blev alle fanget paa citrongul Heddons River Runt (transpe, rant) i leddet og uleddet 3 1/ 8 til 3 3/ 4 Tommers Lngde, og vi havde ligesaa mange Fejlhug af Laks paa de samme Steder med denne Farve Woblere. Vi havde overhovedet ingen Hug med no, gen anden Farve eller Form, sknt vi forsgte med flere Farver og baade med Pal,O,Mine og South Bends Woblere.

Af de opnaaede Resultater, som for saa vidt er i Overensstemmelse med engelske, mener jeg, at den citrongule Farve ubetinget er god, og at Woblere med Held kan anvendes i forholdsvis langsomt strmmende Vande, som de engelske og skotske Vande ogsaa er, men nppe egner sig for haardt og stridt Vand. Woblere giver ret mange Fejlhug paa Laks, og rimeligvis fordi Laksen hugger Wobleren fra oven. Herved griber den Wobleren over Ryggen paa Midten, hvor der ingen Kroge er, og slipper naturligvis, naar den mrker det haarde Tr og Tilslaget fra Stang og Line. Vi forsgte at montere en enkelt Krog op paa Ryggen af Wobleren, men den sad hurtig skvt, og W oblerens rette Bev, gelser blev delagt.

Vi havde nogle udrettede Kroge af de originale efter Hug (Originalkrogene er norsk Nustads Nr. 1 og 1/0), og ndrede til Hardys round bend Nr. 2. Disse er lidt mindre, men svrere og strkere, og influerer ikke paa Woblerens Bev, gelser. Jeg anvendte Kunstgut til Forfang, da dette giver meget lettere og bldere Bevgelser i Wobleren end Metalforfang. Endvidere paastter jeg Wobleren en lille oval Hardy Ring, hvori Forfanget fstes.

For at undgaa Fejlhug mener jeg, man br gaa ned i Strrelse af Wobleren til 2 1/ 2 til 2 3/ 4 Tommer, som kan faas i River Runt citrongnl (yellow shore) led, det og uleddet. Laksen vil sandsynligvis lettere gabe over hele denne Strrelse

1940 SPORTS,FISKEREN 147

og blive kroget af en af de to tregrenede Kroge eller maaske af dem begge. Disse Strrelser skulde have vret forsgt i indevrende Aar i Norge, men Forhol, dene blev desvrre ikke til Laksefiskeri deroppe.

M. H. t. Hjul mener jeg, at det arne, rikanske Multiplikatorhjul i normal Str, relse med en reel Linekapacitet af 75 til 90 Y ards 18 lbs. Silkeline og med 4 Gange Udveksling kun egner sig for Laksefiskeri, hvor det ikke glder de strste Fisk, og hvor Vandet er roligt og langsomt flydende, absolut ikke i haardt og stridt V and, som de fleste norske Lakseelve er. Et strre og for, holdsvis let Multiplikatorhjul er Pfluegers Norka, som har en reel Linekapacitet af 200 Yards 18 Ibs. Silkeline; det har Line-frer, 4 Gange Udveksling og tillige Fri, spole. Man kan fristet til at tro, at dette vilde vre det rette Hjul for Laksefiskeri; men det er det ikke, fordi Friktionen ved 4 Gange Udveksling bliver for: stor ved lndrulningen selv ved en mindre Laks paa en lang Line. Med en stor Fisk paa Linen skal der Kmpekrfter til lndrulning, og denne bliver derfor stdende og ujvn. Erfaringen herfor stammer fra 3 fangede Fisk paa 18 Kilo, 17 Kilo, og 12 Kilo.

Hardys Silex Rex Hjul var en daarlig Efterligning af det fortrintlige Supreme Hjul, hvilket det ansete Firma sikkert har indset. laar er det nemlig fremkommet med et ganske nyt Multiplikatorhjul .Ela, rex" i normal Strrelse og i Udseende som de bedre amerikanske Hjul. Iflge Omtale og Beskrivelse, skal det vre et fortrinligt Hjul, der fuldt ud skal kunne konkurrere i Kvalitet med de allerbedste amerikanske Fabrikater. Desvrre har det ikke vret muligt at faa et eneste Eksemplar hertil endnu.

Den korte 5-6 Fods Enhaandsstang er et udmrket Redskab til mange Slags

Spindefiskeri. Til Laksefiskeri er den mindre god og hovedsagelig af to Aar, sager. Der tages for haardt og ujvnt paa den krogede Laks, og den kan ikke ud, trttes paa den rette Maade med den korte Stang. Fisken kan heller ikke holdes fri af Ujvnheder, Sten og lignende i Bunden og kun den normale Strrelse Multiplikatorhjul egner sig for Stangen.

L. Sv.

P. S. Linekapacitet for amerikanske Hjul angives i Reglen for tr Line og fuld Spole. Ved praktisk Fiskeri maa der reduceres med ca. 20 Ofo. - -

BesfyrelsesmJe i OanmarL SporfliLerlorLunJ

afholdtes i Kbenhavn den 31. August 1940.

1. Formandens Aarsberetning. Da vi paa Grund af Forholdene indtil

videre har maattet udstte Generalfor, samlingen, og der nu nppe er nogen Chance for at afholde den i Aar, skal jeg ved denne Lejlighed fremkomme med en kortfattet Aarsberetning.

Forbundet har i det forlbne Aar haft en smuk Fremgang. Vi har kunnet byde flgende Foreninger velkommen i vor Kreds: farhus Lystfiskerforening, r,ler, ning Sportsfiskerforening, !\olding Sports, fiskerforening (der dog samtidig er ud, meldt af Dansk Sportsfiskerforening), Ska.nderborg Sportsfiskerforening (indi, rekte som tilsluttet Dansk Sportsfisker, forening), samt Foreningen Salmonia", Silkeborg. Forbundet tller nu ialt 1956 kontingentbetalende Medlemmer:

Vi har skiftet Bogtrykker, idet Bog, trykker S. Srensen, Holstebro, der var Bladets oprindelige Skaber og som vi

I'

l 11

ill

li

'1 111 I

/


skylder Tak for mange Aars god, trofast og interesseret Tjeneste, har nsket at fratrde. I Stedet har vi engageret os med Bogtrykker Holm, Skive, der ogsaa yder os et smukt Arbejde. Da Bladets gamle Omslag i for hj Grad mindede om et svensk Tidsskrift, der uden mit Vidende var anvendt som Mnster, var vi ndt til at opgive d{'tte og fremstille et nyt. Dette har hos enkelte Medlem, mer mdt Kritik, men har paa den an, den Side hos andre faaet en god, ja end, og begejstret Modtagelse. Hvad lndhol, det angaar, har Apoteker Holm som sd, vanlig kun re deraf, og vi skylder ham alle vor bedste Tak for def uegennyttige og opofrende Arbejde, som han trods sin Optagethed udfrer for vor Sag. Der er jo heldigvis ingen Stofmangel mere, tvrt, imod sukker Redaktren under den Plads, begrnsning, som det voksende Annonce, stof foraarsager. I jeblikket har vi imid, lertid nppe Raad til at udvide Bladets Rammer, endsige begrnse Annoncerne. Annoncestoffet er en absolut ndvendig Ting, for hvis Fyldighed vi skylder An, nonererne vor bedste Tak. Forbundets konomi er i den bedste Orden, og vi takker Kassereren for veludfrt Arbejde.

Jeg skal kort omtale vore ulykkelige strandede Kastekonkurrencer, der var planlagt frst til den 17. Septbr. 1939 og derefter til den 2. Juni d. A. Vi maa haabe paa bedre Tider med Mulighed for , endelig at fre dem igennen;i. Indtil da dvler Pr~mierne hos Prokurist Hau, gaard og mig. I denne Anledning vil jeg atter benytte Lejligheden til at takke de forskellige Firmaer for deres Liberalitet.

Karup, og Dybvadsagen endte begge med en gldelig principiel betydnings, fuld Sejr for vore Standpunkter. Jeg skal her med Tilfredshed atter slaa fast, at ren for Dybvadsagens Udfald alene tilkommer os. Det er heller ikke noget ringe Offer, danske Sportsfiskere her har

bragt. I min Naivitet troede jeg, at vore Udgifter, saafremt Sagen vandtes, skulde blive = 0, eller i hvert Fald betydnings, lse. Jeg regnede med, at de to Fiskeri, foreningers Tilskud paa 300 Kr. vilde dkke Kaptajn Hjorths private Udgifter, og at Sagfrerhjlpen kunde honoreres med de 2 X 500 Kr., som man kunde vente, at Domstolen vilde tilkende Kap, tajn Hjorth til denne Post. Resultatet har vist. at dette var en for optimistisk Forventning. Jeg skal senere gre Rede for Udgifterne.

Men nppe er denne Sag sluttet, fr, som omtalt i Bladet, nye Farer truer vore Vande. Saaledes Bnmkulsgravnin, gen og den nye Hrindustri. Hvad den sidste angaar, er det navnlig Aflbet fra Sktterierne med det vandforgiftende Indhold fra Kunstrdningen, der er det farlige. Vi maa haabe, at Karup, og Dyb, vadsagens principielle Betydning vil gre sig gldende her. Endelig truer man jo ogsaa nu med en Industrialisering af Storaaen. Ogsaa en ulykkelig Flge af Krigen, ligesom Tangevrket i sin Tid var det. Belrt af dettes delggende Virkning paa Gudenaaens Laksebestand, har vi vel Lov at forvente, at et Anlg af en effektiv Fisketrappe med tilstrk, kelig Vandfring her vil afbde Faren. En Reguleringsplan, der skal true vor sknne Karup Aa, bliver forhaabentlig aldrig til Virkelighed. Jeg skal nvne, at vi har haft megen Glde af Islands, filmen, der har vret udlaant til flere Foreninger. Desvrre blev der ikke i Aar Lejlighed til at supplere den med nye Optagelser.

Det af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og Danmarks Sportsfiskerfor, bund nedsatte Fllesudvalg holdt Mde i Aarhus den 27. August 1939, hvor vi enedes om et Fllesforslag til en Lov om Fisketegn. Der er fra Ferskvands, fiskeriforeningen sendt mig Forslag til


et Par mindre ndringer og Tilfjelser, som vi vist i alt vsentligt kan tiltrde. Sagen med det til ndringer i Fiskeri, lovene nedsatte Udvalg kan jeg, efter det fyldige Referat i Bladet, vist forbi, gaa. Fra Fiskeridirektren har jeg ivrigt faaet Meddelelse om, at Udvalget indtil videre har indstillet sit Arbejde.

Til Slut skal jeg blot omtale, at jeg i Aarets Lb har sendt vort finske Sster, forbund et Par Sympatitilkendegivelser og fra dets Formand, Professor Ehrn, rooth, faaet et elskvrdigt Takkesvar.

2. Elektricitetsvrksbestyrer Hgh Pe, tersen fremlagde det reviderede Aars, regnskab, som godkendtes.

3, Det blev overdraget Hr. Hgh Pe, tersen at forhandle med vor Bogtrykker om en Fornyelse af Kontrakten for 1941.

4. Man enedes om at indgaa til Mini, steriet for Landbrug og Fiskeri med en Plan til Nedbringelse af den for store og for Fiskeriet delggende Odderbe, stand. Initiativet hertil skyldes Ingenir 0 . Hallin.

5. Man bifaldt de os af Ferskvands, fiskeriforeningen for Danmark tilsendte lidet indgribende ndringsforslag til vort Lovudkast til Indfrelse af Fisketegn.

Chr. Lottrup Andersen.

Danmarks Sportsiiskeriorbund

Regnskab for Aaret 1939-40 Indtgt

Kontingent fra Foreningerne Kr. 5522,00 Annoncer i Sportsfiskeren. . .. 1644,19 Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133,52

Kr. 7299,71

Udgiit Annoncer . ... . . ..... . .. ... . Bogtrykker ..... ...... .... . Redaktrens Udlg ...... . Tryksager ... ..... . .. ... .. . . Avisporto, Porto, Telf. .. .. . Formand ...... . . . . ... . ... . Bestyrelse .......... . ..... . Kasserer ..... . . . ....... .. . . Diverse, herunder Bladkli,

cheer m. v ............. .

Giro, + Kassebeholdning . .

Kr. 98,54 3703,00 145,62 164,61 942,78 179,23 378,95 200,00

537,69 Kr. 6350,42

949,29 ------

Balance Kr. 7299,71

Status Aktiver

Giro, + Kassebeholdning .. . Kr. 949,29 80,00

303,06 Kartothek og Frimrker .... . Tilgodehavender for Annoncer " Tilgodehavende Konti:p.gent fra

Foreninger. . . . . . . . . . . . . . . . 66,50 Fiskeriartikler. . . . . . . . . . . . . . . 100,00

Kr. 1498,85

Passiver

Kr. 0,00

Belbet Kr. 949,29 er overfrt til nste Aars Regnskab.

Skive, den 1.-6. 1940 .

(sign.) C. Hgh Petersen, Kasserer

Ovenstaaende Regnskab har under, tegnede Dags Dato revideret. Indtgter, ne er konfereret med Indtgtsbilagene og Udgifterne ligeledes med foreliggende Bilag, - uden at vi har fundet noget at bemrke. Kassebeholdningen var tilstede.

p. T. Holstebro d. 18.-8. 1940

(sign.) Fejerskov. (sign.) C. Christensen.

l

/


rnCER-1!-ttm l!lt~d r;f,LUE Af A. G. Drachmann. (Fortsat.)

1'.2. Hvor staar Fisken?

Englnderne skel, ner mellem to Maader at fiske paa: fi-shing the stream, der betyder at affiske Aaen, og fishing the rise, der betyder at fiske efter en individuel Fisk, som man har set gaa op til Overfladen for at tage en Flue. I Mangel af et dansk Ord for rise kalder jeg det at fiske efter set Fisk.

Den fanatiske Trfluefisker vil hellere gaa hjem uden at have haft sin Flue paa Vandet, end han vil kaste uden at have set sin Fisk. Denne Regel er rimelig i de vidtbermte og meget rredrige Flo, der Test og Itchen, hvor et klodset Kast skrmmer et halvt Dusin Fisk; men den er aldeles absurd, hvor Fiskene er faa og spredte.

V aadfluefiskeren vil naturligvis ikke undlade at prve at fange en set Fisk; men han vil heller ikke lade vre at kaste sine Fluer paa Steder, hvor han har rimelig Grund til at tro, at Fiskene staar.

rreden lever i rindende V and; naar den staar i Strmmen, maa den svmme hele Tiden, hvis den blot vil holde sig paa samme Sted. Derfor staar Fisken ikke gerne i den strke Stm, men hel, lere hvor der er "Strml", bag et lille Fremspring, i Bagvande, bagved eller foran en Pl eller Sten eller Bropille, som bryder Strmmen. Hvor Strmmen ved en Krumning af Aaen stter ind mod den ene Bred og huler den ud, er der gerne Huller og Fordybninger inde

under Brinken; her staar Fi, sken og lurer paa al den rare Mad, som kommer ned med Strmmen. Undertiden synes rrederne at staa i K ved de rigtig gode Steder: den strste forrest, derpaa den nststrste, og saa fremdeles. Fanger man den frste, rykker den nste op. Et Sted, hvor man een Gang har taget en Fisk, er nsten altid vrd at prve igen senere. rreden ynder Stenbund; hvor man veed, at der er Sten eller Grus paa Bunden, kan man vente at finde den. Hvor en Bk eller Grft lber ud i Aaen, er der sr, lige Muligheder for Fde; her staar Fi, sken. Endelig ynder rreden Skygge; hvor Brinken skygger for Solen, skal man kaste sine Fluer, ligeledes langs Udkanten af en Grdebanke, hvor rre, den kan sge Skygge.

Jo lngere Tid man frdes ved den samme Aa, des mere lrer man om, hvor Fiskene er. Men selv ved en Aa, hvor man aldrig fr har vret, kan man danne sig et Skn over, hvor det er rimeligt at fiske, og hvor man ikke kan vente noget.

Hvis man kan tro Englnderne, sker der to Gange om Dagen et strre .rise" af Fisk, Morgen og Aften. Dette hnger sammen med, at der sker et samlet .rise" eller "hatch" af Fluer. (Apoteker Holm skriver i "Sportsfiskeren" 1939, 14. Aarg. Nr. 4, S. 54: Det er ukorrekt at tale om "rise" af Fluerne .. Udtrykket .Rise" refererer til Fisken;. . . Det kan ofte ske, at der er god Udklkning uden nogen

1940 SPORTS FISKEREN 151

Rise, nemlig hvis Fiskene ikke reagerer". Det er rigtigt, at de senere engelske For, fattere foretrkker at tale om a hatch of flies" men a rise of fish" ; men saa, lnge man endnu hos engelske Forfat, tere - Viscount Grey, F. M. Halford, G . E. M. Skues, T. E. Pryce,Tannatt, W. Keith Rollo - kan finde Udtrykket a rise of flies ", kan man ikke helt for, kaste det. Mens vi taler om det: lad os ikke fylde vort Sprog med engelsk J ar, gon, isr ikke med engelske Ord, som udtales helt anderledes end de staves. .. A hatch of flies" vil jeg kalde et Klk; det kan baade udtales og forstaas . Rise", brugt om Fisk, betyder "at stige", ja det gr, men paa Dansk vilde man sige, at Fisken kom op. Da Opkomst er noget klodset, vil jeg foretrkke at tale om et Kom,op, lige som et Komsammen. Men jeg lytter gerne til andre Forslag.)

Naar Fisken tager Fluer fra Vandfladen, sker det paa mange Maader: snart med et lydeligt Pladsk, snart med et lille .Pip", snart lydlst, saa at kun en lille Boble viser, hvor Fisken tog Fluen. Den, der har jnene med sig, vil kunne gre mange interessante Iagttagelser og faa Ting at se, som ikke falder i dens Lod, som bare mekanisk pidsker Vandet med sine Fluer. Og det er Vejen til at faa Fisk.

Noget strre, samlet Kom-op om For, middagen, som man kunde regne med, har jeg ikke iagttaget; derimod har jeg ofte set Fiskene komme op over hele Aaen ved Solnedgang, og det er et Tids, punkt, hvor jeg ndig er borte fra Fiske-pladsen. Det varer ikke lnge, men det er morsomt, medens det staar paa.

13. Ved Aaen med Vaadilue. Det frste, man skal gre, naar man

kommer ned til Aaen for at fiske med Flue, er noget, man ikke skal gre, om jeg saa maa sige: Man skal ikke trave tungt ned til Bredden og _ stille sig op

i fuld Figur og skue ud over Vandet. rreden er en sky Fisk; ser den noget paa Bredden, som ikke huer den, sger den til Bunds og kommer ikke op fore, lbig. Man skal derfor gre Holdt et Stykke fra Bredden og gre sine Grejer i Stand; og naar man gaar frem til Aaen, skal det ske med lette Trin og stadig med Opmrksomheden vendt mod Aaen . Ser eller hrer man en Fisk slaa, skal man staa stille og overlgge nje, hvor, dan man kan faa sine Fluer ud til den uden at skrmme den .

Ved Valget af sine Fluer er Vaadflue, fiskeren for saa vidt ret frit stillet, som han bruger tre Fluer, og altsaa kan for, sge med tre ad Gangen, til han finder den rette. Hvis man ser en Dgnflue svrme over V andet, tager man natur, ligvis den Kunstflue, man synes minder mest om den. Ser man ingen Fluer, tager man tre forskellige Kunstfluer: en graa,

. en grn og en rd, f. Eks. en lille Alexan-dra yderst, en mellemstor Red Tag Pal-mer midterst, og en stor Grey Drake inderst.

Er man saa heldig at se en Fisk ringe i V andet, skal man straks tage Kending af Stedet ved at mrke sig Fiskens Plads i Forhold til noget fast: en Grdeklat, en Blomst paa den anden Bred, el. lign.; Ringen, som Fisken lavede, glider jo ned med Strmmen, og er snart et Stykke fra Fisken. Dernst skal man, uden at skrmme Fisken, sge at faa sine Fluer til at dale ned paa Vandet lidt over Fi, skens Plads. Man faar hurtigst Line ud ved at foretage en Rkke Skinkast, d. v. s. en Rkke Kast; som man lader blive oppe i Luften og slet ikke lader komme ned paa Vandet. For hvert Kast trkker man mere Line af Hjulet, indtil man har den rette Lngde. Forsigtigvis kaster man ikke lige i Retning af Fisken, men enten opad Strmmen eller nedad, indtil man sknner, at nu kan man naa !

~I I .I /

. I! I I I '

I

r,. I


Saa kaster man for Alvor: de tre Fluer,Linen. Hvis Fisken har forskanset sig i daler ned paa Rkke et lille Stykke ,,' en lille Vig mellem to store Tuer af oven for Fisken og glider nu med Stm, Knudesiv, saa at man hverken kan men ned forbi den. Hvis man er heldig, komme til den fra neden eller fra oven, belnnes man med et Bid, hvorom siden. behver man dog ikke at opgive Haabet Hvis Fisken ikke giver Livstegn fra sig, helt. Det kan ikke nytte at stikke Stan, kan man prve nogle Gange endnu; gen ud over Tuen og dangle med Fluen lykkes det stadig ikke, kan man skifte i V andet, for Stangspidsen skrmmer Fluer, eller man kan sknne, at Fisken Fisken; men man kan tage de to Op, er blevet skrmt. I saa Fald lader man hngsfluer af, og forsge et Kast nede den i Ro forelbig, men undlader ikke, fra over Tuen. Man faar kun den ene hvis man kommer forbi igen lidt senere, Chance, for hvis Fisken ikke tager Fluen, at prve Lykken en Gang til. Hvis Fi, kan man nsten aldrig faa Fluen op fra sken slaar eller tager en rigtig Flue, mens V andet uden at skrmme Fisken; men man fisker efter den, er det et godt Tegn: hvis Fisken tager Fluen, vil den i Reglen den er ikke skrmt, men er stadig sul, sge ud midt i Aaen og saaledes selv ten. Kan man se, hvilken Flue, den tager, redde Linen eller Gutsnren fra at gaa gr man naturligvis sit bedste for at fast i Knudesivene. Prver man Kastet efterligne den. med alle tre Fluer, vil en af Ophnge,

Hvis Fisken slaar ovre under den fluerne sikkert hnge i, og Fisken vil anden Bred, er der ingen srlige V an, slaa sig af. Og naar en Flue gaar fast skeligheder; hvis den slaar midt i Strm, i Knudesiv, maa man enten lsne den men, staar man sig ved at holde sig med Haanden, eller den gaar tabt. Knude, nogle Skridt fra Bredden, saa langt inde, siv er noget Kram! man kan, naar man bekvemt skal kunne Det er dog ikke altid, man faar en kaste til den. Slaar Fisken under ens Fisk at se; man maa da affiske Aaen. egen Bred, kan det ikke nytte at gaa end, Dette kan, som omtalt, ske opad eller nu lngere ind i Landet, da Aabrinken nedad. Nedad er det letteste, opad det vil skygge for Kastet; man maa da hel, givtigste; man kan lade sig bestemme af lere forsigtigt liste ned langs Aaen og Vindretningen. prve at naa Fisken med et vandret Naar man fisker nedad, maa man bruge Kast, med Stangen ude over V andet. lange Kast, men kan lade Fluerne blive Hvis man nemlig prver at kaste direkte meget lngere i Vandet. Man kaster til Fisken, risikerer man at ramme den skraat mod den anden Bred, og lader med Gutsnren eller Linen, og saaledes Fluerne drive ned, saalnge de flyder skrmme den til Bunds. Hvis Breddens naturligt i Vandet og ikke trkkes gen, Form og Bevoksning ikke tillader en at nem det. Dette, at Fluen slbes gennem komme til nedefra, maa man gaa op Vandet, saa at den stter Klvand, er langs Strmmen og forsge ovenfra; man Trfluefiskerens Skrk, som jeg vil gre maa blot huske, at da Fisken staar med Rede for i Kapitlet om Trfluefiske; Hovedet mod Strmmen, maa man V aadfluefiskeren vil sge at undgaa det, bruge meget lngere Kast, naar man naar han ikke nsker det, men vil ikke fisker nedad, end naar man fisker opad, vre bange for at bruge det en Gang for at holde sig selv ude af Syne. Til imellem, for det kan give Fisk. Isr naar Gengld kan man godt fiske lige ned Vinden kruser V andet, er det en god til Fisken, da Fluen kommer til den fr Metode. Hvor man vil forsge flere Kast


paa samme Sted, kan man udfre de frste uden Slb", og saa lade det sidste slbe, derimod ikke omvendt, da Slbet kan skrmme Fisken.

N aar man fisker opad, kan man ikke lade sine Fluer drive ret langt; man maa bruge mange flere Kast, men de kan til Gengld vre kortere. Det er langt mere anstrengende end den anden Metode, men det giver langt strre Chancer.

For hvert vellykket Kast, man laver, vil man se Fluerne danne Ringe paa V andet; de tre Ringe skal ligge paa en ret Linie. Ser man ikke dette Syn, er der antagelig noget i Vejen; i Reglen er det Gutsnren, som har snoet sig sam, men. Man maa da holde inde med Fisk, ningen og rede den ud igen. Navnlig i Blsevejr er det et meget besvrligt Arbejde, og jo fr man opdager Fejlen, des lettere er den at rette. Derfor maa man hele Tiden have sin Opmrksom, hed rettet mod dette Punkt. Man lrer ivrigt hurtigt at fle paa Kastet, om Linen og Snren er i Orden. Selve Ud, redningen foregaar lettest, naar man begynder med Fluerne - saa giver Re, sten sig af sig selv.

Hvis en Flue gaar fast i Grde ude i Aaen, kan man frst prve forsigtigt at ryste den ls ved at virre med Stangen. Lykkes det ikke, staar man sig ved at lfte Stangen, idet man giver Line, ind, til man kan faa fat i Linen uden for Topjet; man kan da ved nogle smaa Trk i Reglen faa sin Flue igen. Hur, tigere er det at snke Stangen til den peger lige mod Fluen, vinde Linen stram og saa gaa et Par Skridt tilbage, idet man holder paa Linen. Denne Metode har den Ulempe, at man risikerer at faa Fluerne lige i Ansigtet, hvis den fast, siddende Flue pludselig slipper. Kan man ikke faa Fluen ls, skal man trkke jvnt og roligt i Linen, til noget knk, ker. V ed et haardt Ryk kan Bruddet

ske hvorsomhelst; ved et jvnt Trk har man en Chance for, at det sker paa det svageste Sted, ved den Knude, der holder Fluen. (Fortsttes.)

Flgende Andragende er gennem Jagtraadet indsendt til Landbrugsministeriet :

Kbenhavn, 4-9-40. Til

Ministeren for Landbrug og Fiskeri. Grundet paa Odderens Tiltagen i de

senere Aar andrager panmarks Sports, fiskerforbund om, at der om muligt af Jagtfonden maa blive anvendt Midler f. Eks. ved Udbetaling af Skydeprmie til at bringe Antallet ned paa en rime, Strrelse, saaledes at de ferske Vandes Afkastning af madnyttige Fisk forges. Odderen er meget sky og iagttages derfor sjldent af den store Almenhed, saaledes at den kan vre relativ talrig uden at det bemrkes, kun Folk, der ofte frdes ved Aaer og Ser, bemrker dens Spor, Rester af dens Maaltider og lign. Tidligere nedlagdes Odderen dels til, fldigt under anden Jagt og dels af sr, lige Odderjgere, der som en Specialitet, med srlige Hunde og Redskaber, inden, for en vis Omkreds om deres Hjemsted efterstrbte Odderen for Skindets Skyld. Med den strkt tilt agne Jagtinteresse, hvor hver Jger strkere end hidtil hvder sin Jagtret og ikke tillader andre at frdes der med Bsse og Hund, er saadanne Odderjgeres Virksomhed strkt indskrnket. Da Odderen er et Natdyr, blev en Del Oddere tidligere skudt efter Mrkets Frembrud enten paa Anstand eller under Jagt paa trkkende Svmmefugle, dette er efter den gldende Jagtlov forbudt. Det vil saaledes ses, at

'1 ij I.

,(1 ) 1

:',i

I

I I

i'

I ,,

/


de Jagtmetoder, der hovedsagelig tidli, gere holdt Odderbestanden nede, nu ikke mere anvendes og Fiskere har der, for ogsaa i de senere Aar konstateret en strk Forgelse af Oddernes Antal.

Af de i jeblikket anvendte Fangst, maader er den i Jagtlovens 31 hjemlede Ret for den Fiskeriberettigede til at ud, stte Oddersaks den mest anvendte. Ved Udsttelse af en Prmie for Oddere vil et stort Antal Jgere blive interesseret i at efterstrbe den paa andre Maader, saa, ledes at den utiltalende Saksefangst vil blive mindre anvendt.

I Arthur Feddersens Bog: Odderen og dens Fangst, angives, at en Odder spiser 1100 Pund Fisk om Aaret, saa, ledes at nogle faa Oddere vil beskatte et Fiskevand langt haardere end baade Erhvervs, og Sportsfiskere vil vre i Stand til. I samme Bog angives tillige Eksempler fra Tyskland paa, hvorledes Prmie for drbte Oddere i Lbet af faa Aar har bevirket indtil en 5,Dobling af et Fiskevands Afkastning af rred og Stalling. De senere Aar har vist en strk Interesse for Ophjlpningen af Fiske, bestanden i vore ferske Vande og der gres for Tiden udover de Tilflde, hvor Staten yder Hjlp ved Tilskud et stort Arbejde af Sportsfiskerforeninger, Lods, ejer~oreninger og Enkeltpersoner ved Ud, stning af Yngel og Sttefisk. Dette Arbejde bliver paa Egne med for mange Oddere nsten uden Virkning.

For derfor, srlig i disse Tider, i saa hj Grad som muligt at kunne udnytte vore Fiskevande nationalkonomisk, vre sig ved Erhvervs, eller Sportsfiskeri, an, drager Danmarks Sportsfiskerforbund paa de tilsluttede Foreningers Vegne Ministeren om velvilligst at yde sin Hjlp i denne Sag.

For Danmarks Sportsfiskerforbund Chr. Lottrup Andersen

p. t. Form and.

itcunmesitd paa Spinnec.

Af Edvard Welle-Strand i "Sportsfiskaren".

Paa Vesteraals - og Lofoterne findes der flere ferske Vande, hvor Havet til Tider stter mgtige Floder af Saltvand ind, og det sker, at Sen bliver befolket med flere forskellige Slags Saltvandsfisk. Bedst kendt blandt disse saltede Fersk, vandsser er Vandet ved Borgs Kirke ved Vestvaagen i Lofoten. Her lever og trives Torsk, Sild og Flynder ved Si, den af rreden. Den, som ror paa Drag, fiskeri i dette Vand, ved ikke om det er en rred eller en Torsk, naar han faar Hug. Silden, som for en Del Aar siden kom ind en Hst, er nu blevet saa stor og fed, at den ogsaa gaar paa Spinner. Men Flynderen faar man kun, naar man bruger Orm. Vil man vre vis paa at faa rred, skal man prve med Flue.

At Havfisk, som bliver afskaaret fra deres rette Element, kan akklimatisere sig til Ferskvand, er just ingen Nyhed. I Sverige har man jo Vanernlaksen, og i Norge har man udsat Flynder i det store Snaasenvand, hvcir den trives godt og bliver baade stor og fed. I Tannaelv i Finmarken kan man ogsaa trffe Flyn, der langt oppe i Elven, og paa Langen i V esteraalen skete det ved en Storm, flod i Hsten, at en Tjrn blev fuld, stndig pakket med Sild, som gav Lej, lighed til et Storfiskeri med godt Ud, bytte.

Det er nu mange Aar siden, jeg fiske, de i Vandet ved Borgs Kirke med dets mange Fiskearter. Jeg var deroppe en Sommer, og da jeg saa, at rreden rin, gede i Sen, laante jeg en Stang, der hvor jeg boede, og roede ud for at fri, ste Lykken. Jeg anede ikke noget om, at

1940 SPOR.TSFISKEREN 155

der fandtes Saltvandsfisk i Sen, og da min V rt ytrede Haab om, at jeg vilde komme hjem med nogle rigtig fede Flyn~ dere, lo jeg blot ad ham. Men da jeg havde faaet Baaden skubbet ud i det flade Vand, kom der farende en stor Flynder lige ved Siden af Baaden, og jeg blev overtydet om dens Eksistens.

Jeg begyndte nu at fiske med Orm, og fik snart Tilbud. Da Fisken var me~ get rebelsk, flte jeg mig overtydet om, at nu havde jeg faaet en rigtig Stor~ rred paa. Da jeg til Slut fik en Torsk i Baaden, blev jeg lang i Ansigtet. Det var forvrigt en rigtig fin Torsk, men jeg syntes, det var ljerligt at faa en Torsk i et rredvand. Naa - jeg satte en ny Orm paa og begyndte at fiske dybere - den store rred staar vel paa Dybet, tnkte jeg. Resultatet blev et kraftigt Hug og Stangen stod i en stor Bue. Nu faar jeg da rreden! troede jeg og anstrengte mig for at faa den ind i Baaden. Men det blev en ny Skuffelse - denne Gang var det en stor og fin Flynder, som efter dens gode Huld at dmme ikke havde manglet Nring i Sen. Jeg tog endrtu en Flynder og saa en Torsk, saa havde jeg faaet nok af det Fiskeri og roede hen til en Vig, hvor jeg havde lagt Mrke til lidt Bevgelse i Vandet, der kunde tyde paa, at der var en rred paa Frde. Det viste sig imid~ lertid at vre en Sild, men af strre og federe Format end de, som man plejede at faa ud for Kysten ved Vintertide. Og saa fortsatte jeg med af fiske Sild, indtil Huggene holdt op, men da havde jeg ogsaa faaet 10 Stk. fine fede Flomme~ sild.

Min V rt blev mgtig imponeret af , Fangsten, da jeg kom hjem, og jeg fik den fedeste af Sildene til Middag. Den smagte mere som rred end som Sild. Min V rt paastod ogsaa, at der fandtes H avkat i Sen. Den var kommet derind

paa samme Maade, som de andre Fisk var kommet ind fra Havet; den kunde blive flere Meter lang, og sprngte alle Snrer, naar man fik den paa.

Da jeg nste Dag roede ud paa Sen, saa jeg flere rreder ringe, men de n~ sede ikke Ormen, og Flue havde jeg den Gang ikke lrt at bruge: Jeg tog et Par / Flyndere og en Torsk, samt en Sild, som var over 1 / 2 Meter lang og saa slv~ glinsende, som jeg aldrig havde set Mage til. Saa lod jeg Maddingen slbe langs Bunden og efter en Tids Forlb, kom der et heftigt Hug, som fik Baaden til at glide afsted henad Sen. Fisken var saa tung, at jeg umuligt kunde faa den fra Bunden, og Baaden legede Karussel flere Gange, inden Fisken faldt til Ro. Saa prvede jeg en Methode, som jeg havde brugt i tidligere Tilflde, naar jeg havde faaet en stor Fisk paa. Jeg roede mod Land, og Fisken fulgte med. Da Baaden

. skrabede mod Stranden, hoppede jeg ud og sprang i Land med Stangen. Da jeg omsider fik Fisken ind paa grundt Vand, viste det sig at vre en vldig Havkat, saa stor og styg, at jeg faktisk blev bange.

Mens jeg stod og spekulerede paa, hvorledes jeg skulde klare den Situation kom der en Mand forbi, og da han saa, hvad jeg havde faaet paa, sprang han efter en stor Huggekrog, med hvilken han slbte Havkatten op paa Land. Det var den fuleste Fisk, jeg i mine Levedage har set, sort og grim som Arvesynden, og med et Tandst, der sandelig var respektindgydende. Den vred sig som en Slange paa Strandbredden, og der skulde mange og haarde Slag med Gaffen til, fr den blev aflivet. Havkatten var et Par Meter lang og nsten 1/ 2 paa det bredeste Sted. Da vi skar den op, viste det sig, at den havde Maven fuld af rred og Sild, og vi flte, at vi havde gjort en Velgerning ved at befri Vandet for en saadan Fiskemorder.

i!!

11 ;:; ::1

'1

I !11

t

I 11,

i'i 111

--

156 S PORTSFISKEREN 1940

Siden prvede jeg ofte at tage rred, men det var umuligt, og en Ven paastod, at det var Indbildning, naar jeg mente at have set ringende rred. Han mente, det maatte vre Sild. For at blive klar over, hvorledes det virkelig forholdt sig, satte vi Net, og da vi rgtede det, fik vi flere fine rred paa et Par Kilo i Gennemsnit. Befolkningen paastod og-saa, at rreden ikke bed paa Orm, og de plejede at stte Net om Hsten og fik da altid rigeligt med store rred.

Nogle Aar senere traf jeg en Bekendt fra Borgs Kirke, og da jeg spurgte, hvor-dan det nu gik med Fiskeriet i Sen, svarede han, at Befolkningen havde fi-sket saa strkt, at Vandet nsten var udfisket, og man havde maattet udstte Yngel for at ophjlpe Bestanden. Det var Netdragningen, som havde delagt Vandet. Man trak Net baade Vaar og Hst og isr i Fiskens Legetid. I Be-gyndelsen kunde man notere vldige Fangster, men omsider fik man hjst to-tre Fisk i Nettet. Torsken forsvandt efterhaanden fuldstndig, og selv Hav-katten glimrede ved sin Fravrelse. Den rredyngel, man udsatte, voksede imid-lertid udmrket. Den eneste Havfisk, som nogenlunde klarede sig, var Silden

.

Edw. Welle-Strand.

1.anqstcappoctec. Laks. 5. September var der Oplb paa Lange,

liniemolen i Kbenhavn. En af de mange Lyst-fiskere havde virkelig taget en Havrred paa 3 Pd. Fra Ribe meldes om en Fisker, der fik en Stal-ling paa Krogen, og inden han fik den ind, gik en Laks paa Stallingen. Fiskeren bjergede begge,

Gedde. Da jeg med stor Interesse lser .Sports-fiskeren"s Fangstresultater, tillader jeg mig herved at sende to Fiskeresultater. En Gedde, 22 Pd.,

115 cm lang, fanget den 7. Juli 1940 KL 17. En Gedde, 20 Pd., 117 cm lang, fanget den 18. August 1940 KL 16,45. Begge fanget paa Kunstfisk. i Birke-mosen. Samtidig sender jeg Billeder af Fiskene og Fiskeren.

Skomagermester S. S. Nielsen, Nansensgade 5, Slagelse.

Gedde 117 cm lang, 20 Pd., fanget den 18. August 1940 af Skomagermester S. S. Nielsen, Slagelse.

Gedde 115 cm lang, 22 Pd" fanget den 7. Juli 1940 af Skomagermester S. S. Nielsen, Slagelse.

Sl. Et Par Lystfiskere fra Bjerringbro traf ved Tangevrket en velvoksen Sl i Gudenaaen. De forsgte at fange den, men forgves.


Hvorfor vandrer Aalen over Land?

I Der Deutsche Sportangler for Sept. 1940 fortller Fiskeri-Inspektr Lietmann om nogle Tilflde, hvor det er lykkedes ham at konstatere Grunden til, at Aalen vover sig udenfor sit Element. Forf. af-liver frst den - ogsaa herhjemme -kendte Krnike om, at Aalen gaar op for at spise rter, Asparges eller andre Grntsager, og henviser til, at de paa Land fundne Aal nsten altid er Blank-aal, altsaa saadanne, som sger ud mod Havet. I et Tilflde skete Vandringen fra en aflbsls Dam, hvor man engang havde udsat Aal. I to andre Tilflde tvrs over Land for at undgaa en Bugt-ning af Aaen, vel at mrke, ikke for at skyde Genvej, men for at undgaa en Fjende. som holdt til i Aabugten, i det ene Tilflde en Odder, som havde Bo der, i det andet Tilflde en stor Gedde, som havde Standplads der. Da Odderen blev skudt og Gedden fanget, ophrte Aalenes Vandring over Land og det konstateredes, at de nu fulgte Aalbet. Aalene maa saaledes have Evne til at vejre" en Fjende. Endelig fortller In-spektren om en Aal, som han fandt dd i en Mistbnk med Salat; men her var det en Ilder, som havde slbt Aalen herop og ladet den ligge til Reservefor-raad. Forf. antager, at Ilderen har truf-fet Aalen paa Land, men da Ilderen -i hvert Fald i Danmark - isr lever af Frer, som den ogsaa fanger i Vandet, er det ikke helt udelukket, at Ilderen har taget Aalen i V andet. En af de i frste Tilflde nvnte V andreaal fra den aflbslse Dam, fangede Forfatterens Kat i et Aspargesbed. !vrigt konstateres, at de vandrende Aal viser en forbav-sende Evne til at besejre Terrainhindrin-ger paa deres V ej.

Oversigt over de til

Forbundet tilsluttede Foreningers Medlemstal pr. 1. August 1940.

Aalborg, Nordjydsk Lystfiskeri-forening . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Medl.

Aarhus, ,, Sportsfiskeren" . . . . 90 Aarhus Lystfiskeriforening . . . 34 Brande Sportsfiskerforening . 20 Brnderslev Lystfiskeriforen. . 49 Dalum Sportsfiskerforening . . 56 Dansk Sportsfiskerforening .. 714 Hadsten Lystfiskeriforening . . 25 Herning Sportsfiskerforening. 105 Holstebro Lystfiskeriforening. 35 Kolding Sportsfiskerforening . 62 Kbhv., Lystfiskeriforeningen . . 307 Nibe, Halkjr Aas Lystfiskeri-

forening.. ...... .. ... . .... 6 Nykbing F. Sportsfiskerfor. . 35 Odense Sportfiskerforening . . 120 " Salmonia" Silkeborg . . . . . . . 9 Sdr. Resen Lystfiskerikonsor-

tium....... . .. ......... .. . 10 Skive Lystfiskeriforening. . . . . 79 Struer Sportsfiskerforening . . 32 Svendborg Sportsfiskerforen. . 30

Ialt ..... 1956 Medl.

Skive, den 1.-6. 1940.

(sign.) C. Hgh Petersen, Kasserer.

Laks I Olie. Iflge det norske "Fiskesport" synes

der at have vret en ualmindelig stor Opgang af Laks i Elvene i Aar, men Fangsten har svigtet, fordi Laksen ikke er i Bidehumr, den er nrmest utilpas" Norge blev inddraget i Krigen d. 9. April netop paa den Tid, da Laksen i Stimer

/

I:..! ,.

I


sger ind mod Land. I Flge den norske Biolog, Knut Dals Undersgelser, ophol~ der Laksen sig da en Tid ved Kysten, hvor den valser omkring i Skrgaarden. Nu er Laksen en Overfladefisk, og hvor~ dan kom det til den Tid til at se ud paa Havoverfladen? .Foruden Vorherre er det vel kun de engelske og tyske Myndigheder, som nogenlunde kender Antallet af Tons Olie, som ligger og flyder langs Havet ved vor Kyst efter Snkning og Torpedering af Tankskibe", skriver den norske Lge Axel F. Mathie-sen, som derefter gaar over til at beskrive, hvorledes Olien flyder alle Vegne paa Vandene og gr Klippekysterne klbrige.

Tusinder af Tons Sild, som er taget i Net har vret uspiselige og er gaaet direkte til Guanofabrikerne.

"Se, der kommer Havets Ridder i sin skinnende blanke Rustning, med . rde friske Gllebuer og sger ind under Land. Hvad Under da, naar den omsider kommer gennem Griseriet og op i det friske ferske Vand, at den da betnker sig, mindst to Gange fr den tager den Lokkemad, som bydes den. Hos en Del af de fangede Laks er da ogsaa Gllerne blege og anmis~e. Af tre Smaalaks, som jeg fangede i Begyndelsen af Juli, var da den ene ogsaa uspiselig paa Grund af Oliesmag", fortstter Dr. Mathies en og slutter med nsket om, at han kunde meddele sig til de unge Laks og raade dem til at blive et Aars Tid lngere i Elven.

,,,. Paa Udstilling. Paa Mbeludstillingen i Kunstindustrimuset

vil man kunne se en lille udsgt Samling split cane Stnger, bygget af Hr. G. Andersen, Gimles Alle, Kbenhavn, hvor man bl. a. bemrker en elastisk nedbygget Hjulholder, der formindsker Stangens V gt med ca. 35 Ofo. - Vi anbefaler at tage den nvnte Udstilling i .jesyn,

cass.

Fra Falsfer. Nykbing Fl., den 16.-8.-40.

Kre Dr. Lottrup Andersen! Tak for Sportfiskeren". Haaber der

stadig er Vkst i Forbundet - trods Tiderne.

Hernede er det elendigt med Fiskeriet. Frst Vinteren, der bundfrs alle vore Vande og kvalte Fiskene i Mngder; senere Trvegravningen, der tmte Gra-vene for V and og udsatte Resterne af Fiskebestanden for hensynsls delg-gelse.

Nu stter vi Haabet til Fremtiden. Der sker jo en mgtig Udvidelse af Trvegravene og i Lbet af en 3-4 Aar skal der nok vre mange Gedder igen. Der resterer altid nogle Vandpytter 1 de trlagte Grave og her holder Yngelen sig. Desuden vil Vildnderne ved at flytte Rognen gre deres til at Fiske-bestanden bliver forget og spredt og endelig kan vi jo i Foreningerne, naar frst Forholdene er afklarede, atter ud-stte Yngel. - Men rart havde det vret, om der netop under disse For-hold havde vret Adspredelse og For-njelse at hente ude ved Fiskevandene. Heller ikke Fiskeriet paa Havet kan man dyrke som tidligere. Ingen Bensin til Lystkrsel og Motorbaad og Forbud mod at fiske paa de kendte Pladser har sat en forsvarlig Bom for denne Sport.

Selv om det var muligt at besge udenlandske Fiskepladser, kan man ikke faa sig selv til at forlade Familien, som Forholdene stiller sig for Tiden.

- Haabende paa lysere Tider, sender jeg de venligste Hilsener og de bedste nsker for Forbundets fortsatte Trivsel.

Deres hengivne Chr. Vemming.


Foreningsmeddelelser

Dalum Lystfiskerforening. Der er tegnet en Ansvarsforsikring, som foruden at dkke For-eningen som saadan, tillige dkker det enkelte Medlem i Egenskab af Lystfisker under Fiskeri i Foreningens Vande.

I Odense Aa og Vindinge Aa er som en Be-gyndelse udsat 200 Stk. Sttekrebs hvert Sted. Det lykkedes ikke at skaffe rredyngel til Vin-dinge Aa. Der er saaledes her i Aar udsat 1000 Stk. 20-25 cm.s Bkrredsttefisk, samt 4000 Stk. Geddeyngel i Ullerslev Moserne.

For at bekmpe vore Fisks Fjender, er der truf-fet Aftale med Jagtforeningerne i Rnninge og Ullerslev, hvorefter disse paa vore Vegne udbeta-ler en Skydeprmie paa 2 Kr. for hver Hejre og 10 Kr. for hver Odder, nedlagt inden for deres Omraade. Samme Prmie udbetaler Foreningen ogsaa for hver Odder, nedlagt paa Foreningens Strkning af Odense Aa. Som Dokumentation skal Hejrenbbene afleveres til Jagtforeningernes Formnd, og Odderne forevises for 2 Medlemmer af den paagldende Jagtforenings Bestyrelse, hen-holdsvis D. L.s Bestyrelse.

Lystfiskerforeningen "Musca septembris" i Aarhus holdt Generalforsamling sidst i August og Udflugt til Fuglsang i September. Vandrepo-kalen er i Aar vundet af Kbmand F. Salling.

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktr: Apoteker Axel Holm. Nrrevnget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Hgh-Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa-ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Sportsfiskeren. 15. Aargang. Startet af Dansk Sportsfiskerforening. Fra 1ste Januar 1939 Organ for Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgaar den 1ste i hver Maaned i 2000 Expl. Meddelelser og Artikler bedes inden d. 15. i hver Maaned tilsendt Redaktren, Apoteker Axel Holm, Nrrevnget 18, Odense, Telefon Odense 3176.

Annonceafdeling: Annonceprisen er 121;2 re pr. mm Enkeltspalte. Ved 6 Gange 15 0/o Rabat, ved 12 Gange 25 0/0 Rabat. Annnoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassereren, Elektricitetsvrks-bestyrer C. Hgh-Petersen, Skive.

Dansk Sportsfiskerforening har Medlem-mer hele Landet over. Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91a, Kbenhavn, Hellerup. Nstformand og Kasserer: Bdkermester Carl Christensen, Skjern. resmedlem: Skomager-mester Bache, Aarhus.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redak-tionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen! Ingenir Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvars-havende Redaktr).

Sportsfiskere, frdigbyg selv !

Katalog samt Beskrivelse af Frdigbygning tilsendes paa Forlangende.

6 Fod 3" Kastestnger til Kastevgt af 8-12 gr

6 Fods - 14-18 gr 5 Fods - 25-35 gr fres paa Lager, ligeledes Flue- og Spinne-

stnger. Stnger udfres efter Maal. Stangbygger G. Andersen,

Gimles Alle 4 - Kbenhavn S. Telefon Am ager 9332.

Elimar Schmidt Aalborg Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik

Grundlagt 1899

L I J" " 1m JOr Vi har alt

Hummer ... Luksus Rejer Krabber - Sardiner - Tunfisk

Makrelfile etc.

hvad et Lystfiskerhjerte begrer: Stnger, Liner, Spinnere, lette eng. Gummistvler, praktiske Lumber Jackets, Ridebenklder, Oilskinds-frakker etc. Kun frende Fabrikata.

AQUILA Volden 2 - lige v. St. Torv - Tlf. 1011

AARHUS

Sportsfiskere. Alle Slags Reparationer af Fiskestnger, specielt Splitt-cane, udfres fagmssigt og med Garanti

Dansk Fiskestangs-Fabrik H. Jensen, Gasvrksvej 5, Herning

./

/


HVOR MDES VORE SPORTSFISKERE? AALBORG

Hotel Kong Frederik Telefon 6730 - 6731

BRANDE Madsens Hotel

Telefon 80

HADSTEN Hadsten Kro

Telefon 18

HERNING Centralhotellet

Telefon 409

HOLSTEBRO Hotel Schaumburg

Telefon 41 og 42

VEJLE' Grand Hotel

Telefon 1227 - 1228 - 1229

Lilleaaen, Hadsten. Adgang til rredfiskeri fra

1. August til 15. Oktbr., 1. Marts til 15. Maj

den vrige Tid af Aaret fredet. - Kort kan faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og Hadsten Kro.

Hadsten Lystfiskeriforening.

LYSTFISKERE Hold Ferie eller Weekend paa : HOTEL BRANDE

Brande - Telf. 3 7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa Dagkort a 2 Kr. faas paa Hotellet rbdigst: Sofus Madsen.

SILKEBORG Hotel Dania

Telefon 6 - 686 - 687

SKIVE H aandvrkerforeningen

Telefon 820

VIBORG Hotel Phnix

Telefon 257 - 50

VIBORG Borger & Haandvrkerforeningen

Telefon 85

Lystfiskere. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa Knudsens Hotel, der byder Dem gode Vrelser, god Mad og hyggelige Omgivelser - Telefon 410.

P. Nielsen.

Fabrikation og Reparation af Fiskestnger SPECIELT GREEN HEART

Fiskestangfabrikken V oldsgaard, Odense. Tlf. 2431

I U. AnJenen -Spionere er Kvalitet.

Faas overalt -og til alle-Formaal

Forlang vort nye Katalog.

6. H. V. A n d er s en A/s Nrre Alle 23 Kbenhavn

S36C-615070209370S36C-615070209371S36C-615070209380S36C-615070209381S36C-615070209390S36C-615070209391S36C-615070209400S36C-615070209401S36C-615070209410S36C-615070209411S36C-615070209420S36C-615070209421S36C-615070209422S36C-615070209430S36C-615070209431S36C-615070209440

Documents

Sportsfiskeren 10 1940