16. Aarg. li

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

1, _l'larts

Katrinedals Vandmølle ved Salten Aa

1941

38 SPORTS,FISKEREN

Fra Sommeren, der svandt_ Af Marius J. Ploug.

I. Gudenaaens Tilløb.

Trods de Vanskeligheder, der i den noget Fisketegn, da disse kun udstedes svundne Sommer har besværliggjort Ad, til Pensionærer paa Fuglsang, formo, gangen til Fiskepladserne, har jeg dog dentlig et Sommerpensionat paa Egnen. haft Lejlighed til nogle Fisketure, som Fiskemesteren oplyste mig dog om, maaske netop paa Grund af de vanske, at der ved Katrinedals Vandmølle ved lige Forhold mindes med særlig Glæde. Silkeborg, Bryruplandevejen udstedtes Da en Beretning om nogle af dem maa, Fiskekort. Der skulde være mange Regn, ske tillige kan bringe Sportsfæller kær, bueørreder. Jeg kunde gaa dertil paa en komne Oplysninger, skal jeg fremkom, halv Times Tid. Som nærmeste Vej an, me med en saadan. viste han mig "Sandvejen", som i høj

Grad svarede til sit Navn. ~alten Aa. Ad denne Vej ·· naaede jeg endelig i

Nogle Dages Ophold hos Venner paa Løbet af knapt 3 Kvarter til Møllen, Himmelbjerggaarden gav mig Lejlighed hvor der nu drives en betydelig Dam, til en længe ønsket Tur til Salteµ , Aa. kultur. Paa den smukke · Plads ved

En Dag i Begyndelsen af Augu'st star, Vandhjulet, smagte den medbragte Fro, tede jeg paa Cykle fra Himmelbjerget kost herligt efter den anstrengende Tur med Salten · Aa, ved Horsens,Silkeborg, ad Sandvejen og jeg tog derefter fat landevejen som Maal, en Tur, der bød paa Fiskeriet paa den ca. 1 km lange paa prægtige Udsigter over det mægtige . Strækning, dels ovenfor, dels nedenfor Dalstrøg, der vidner om de vældige·· Møllen, som det løste Fiskekort gav mig Kræfter, som i den mellemste Istid har. Ret til at befiske. været virksomme i disse Egne. Omme bag et af Møllens Udhuse, 30

I Henhold til Fortegnelsen i Sports, a 40 Meter ovenfor Hjulet fandt jeg en fiskerens Martsnummer begyndte Jeg Plads, hvor Kreaturerne vandedes. Her ( straks ved Ankomsten til Aaen at søge var der mellem 2 store Træer lige Plads r efter Fiskemester Thomsen, der imidler, til, at jeg kunde kaste mine Fluer il tid var fraflyttet Egnen og havde faaet (Krogsgaards 2 , 5 , 9) og allerede ved s en Efterfølger, Ottos Søn, et noget vagt- - 2. eller 3. Kast krogedes· en Fisk, som ti Begreb for en ikke stedkendt Mand. gjorde betydelig Modstand, men dog ret li Det lykkedes dog at faa oplyst, at han hurtigt maatte i Land. Det var en 29 K boede i det første Hus paa venstre cm. lang Bækørred, kroget i Halen. Ef, K Haand ved den anden Vej til Højre, ter endnu 2 Kast slog paany en Fisk fo men at han var vanskelig at træffe efter Fluen, men uden at faa den. Et n hjemme, og det slog til. Huset fandt nyt Kast blev straks forsøgt paa samme P jeg, men ikke Manden. Dog tilsidst fik Plads og denne Gang tog Fisken En, di jeg oplyst, at han antagelig kunde findes defluen, Krogsgaards Nr. 2. Der udspandt d( hos Faderen, der boede i den første sig nu en rask lille Kamp, som endte i S, Gaard til venstre ved den næste Vej til rette Tid, idet jeg lige naaede at faa den re til højre. Ogsaa det slog til, men! .. . da smukke Bækørred paa 1 kg i Kurven, m jeg var fra Aarhus, kunde jeg ikke faa netop som en Flok Køer kom ned til d(

1941 SPORTS,FISKEREN j9

Vandingsstedet. Senere paa Dagen fik jeg nedenfor Møllen endnu en Bækør, red paa 28 cm. og hilste endelig paa en af de "mange" Regnbueørreder. Den var dog kun ca. 15 cm. lang og glæder sig forhaabentlig endnu ved Livet.

Resultatet syntes mig rigtig pænt, især da der paa den tilladte Strækning var S andre Fiskere, vistnok alle Orme, fiskere.

Selling Mølle.

Lilleaa. En Uge senere foretog jeg en Tur

langs Lilleaaen fra Hadsten til Hinne, rup. Kort til denne Strækning faas hos Manufakturhandler Hansen, Hadsten -.Aquila", Aarhus og i Selling Mølle.

Tordenbyger fra Sydvest trak et Par Gange op ad Dalen, men ellers var Vej, ret klart og varmt. Fisk mærkede jeg intet til, før jeg naaede Sellingbækken som jeg gjorde en lille Afstikker opad til et Høl et Stykke ovenfor Jernbane, linien. Her tog en fin Ørred Endefluen, Krogsgaards Nr. 2, og efter en livlig Kamp landede jeg her Dagens første og fineste Fisk, en Bækørred paa 1 kg, en meget smuk Fisk med prægtige, røde Prikker og et gyldent Skær nedover Si, derne. Der var udpræget Forskel paa denne Fisk og den 8 Dage tidligere i Salten Aa fangede Ørred af samme Stør, relse, som vel havde tydelige Prikker, men i Stedet for det gyldne Skær hav, de et perlemorsagtig, afdæmpende Sølv,

skær ned over Siderne. Ogsaa Kødet i Ørreden her fra Sellingbækken viste sig at være mere rødt og fast end den an, dens. Var Ørreden fra Salten Aa maa, ske en Bastard af Bæk, og Regnbue, ørred? Eller er Ernæringsforholdene (f. Eks. flere Krebsdyr i Sellingbækken) Aarsag til Forskellen? Begge var Hun, ner med Rogndannelser paa tilsynela, dende samme Udviklingstrin.

Efter Frokosten af prøvedes Bøllet end, nu engang, men uden Resultat, hvoref, ter Turen fortsattes langs Lilleaaen mod Hinnerup. Aaen var her ret ødelagt ved Regulering og Vandstanden kun ringe, saaledes at det var haabløst at fiske undtagen i de sparsomt forekommende Bøller. Resultatet paa denne lange og ret anstrengende Strækning blev 2 Bæk, ørreder paa 28 og 30 cm.

En Lodsejer, som jeg talte med, ud, talte, at Gedderne gjorde stor Skade paa Ørredfiskeriet i Aaen. Jeg saa dog ikke selv noget til Gedder paa Turen.

Ved Gernaa.

6ernaa. Aarets sidste Tur, omkring Midten af

Oktober, gik til Gernaa, ligesom Lille, aaen et Tilløb til Gudenaaens højre Bred, hvis Dalstrøg først er endeligt ud, formet under den sidste Istid.

40 SPORTS• FISKEREN 1941

Herud gaar Turen ofte om Somme­ren, og da kan man rigtig nyde den Stil­hed og Ro, som hersker i Engene mel­lem de stejle Bakkeskrænter langs Aaen, men Resultatet er da som Regel kun lidet. Derimod kan man i Aarets første Maaneder være heldig og fange nogle Stykker pæne Bækørreder og henimod Slutningen af Sæsonen, kan man uden for Søbyvad Kro træffe over fine Ørre­der, der er paa Vandring fra Guden­aaen op mod. de mange gode Gyde­pladser, der findes i dette lille Vandløb.

Paa denne Tur var jeg dog ikke saa heldig. Paa den af min Forening lejede Strækning mærkede jeg kun en meget lille Bækørred. Efter at have spist min medbragte Frokost paa Søbyyad Kro, fik jeg af V ærten Tilladelse til at fiske videre paa hans Strækning nedenfor Kroen. I Krohaven mærkede jeg ligele­des en lille Ørred efter Fluen, men større Fisk saa jeg intet til.

Haabet om at redde Dagen var dog ikke dermed opgivet. Gedderne er paa dette Stykke meget talrige, og har Ør­rederne glippet, er der endnu en Chan­ce for at faa et Par Gedder med i Kur­ven, og da de netop her er særdeles fine og velsmagende, fortryder man ikke, om man har taget saadan et Par Styk­ker. Jeg opgav derfor Ørredfiskeriet og satte en Geddeblink paa og begyndte Tilbageturen. Efter at have gaaet et Par Hundrede Meter op langs Aaen, slog den første Gedde efter Blinken, dog uden at faa fat; men endnu et Par Hun­drede Meter længere oppe var der atter en Gedde, .. og d~_n . ble_y _ hængel)dt; og maatte overgive sig efter nogle kraftige Run udover den store Høl, hvor den stod. Endnu en Gedde fandtes paa sam­me Sted, men den gaar der maaske end­nu, naar jeg næste Gang kommer der­ud . Derimod var Dagens 4. Esox som 3 a 4 Hundrede Meter længere oppe lod sig lokke-: af Blinken, ikke saa heldig.

Efter en kort, men voldsom Kamp maatte den bide i Græsset, og med 2 fine Ged­der af samme Størrelse, 56 og 57 cm i Kurven, sluttede jeg Dagens og ·dermed Aarets Fiskeri. De to Gedder, taget paa Fluestang, gav god Sport.

(Fortsættes).

Søbyvad Kro.

~1111111111111 t\J , lllllli ~ IIIIIIR, lllllli IIIIIIE

~ IIIIIIE IIIIIID IIIIIID IIIIIIE Det var i Maj for et Par Aar siden,

jeg var oppe ved mit nordsjællandske Fiskevand sammen med to Venner, hvor­af den ene, ., Yachtkaptajnen", kun kan bruges til at sidde v.ed Aarerne og ellers være hyggelig, medens den anden, .,Fabri­kanten", er en vældig Fisker - hvilket han dog først i de sidste Aar er blevet for Alvor, men han har ikke glemt sin jydske Barndom og de Aalekvabber, han i sin Tid fangede i Limfjorden.

Det blæste lidt af en Brandstorm fra Nordvest, og der var hvide Tænder paa Bølgerne, saa det kneb for "Y achtkap­tajnen", der ellers er en duelig Mand i en Baad og har vist dette ved mangt et internationalt Race, at holde Styr paa den meget fladbundede Baad, der ofte drev lange Ture for sit Dræg og kørte rundt om sig selv, som det passede den og ikke os andre. Dersom • Y achtkap­tajnen" havde præsteret en saadan Sej-

s l h 1, s, d (j , K ft al vi

d) iø M ge de i ( Stc Ko ter

]

.s jeg

.D ten ikk Pm

1941 SPORTS,FISKEREN 41

lads til sin SkipperÆksamen, havde han næppe opnaaet den Karakter, hvormed min Oldefar i 1796 bestod sin Styr­mands-Eksamen: .Ey ubekvem"! Imid­lertid resulterede min Bemærkning her­om, at "Yachtkaptajnen" erklærede Baa­den for at være "ubekvem"!

Gedderne huggede godt og var af den pæne Mellemstørrelse, 4-6 Pund, som altid giver Haab om, at ogsaa den store Fisk er i Bide-Humør. - Jeg havde en Uges Tid tidligere fanget en 19-Punds Gedde paa Tohaandsstang og en bred Hardy Spinder, .. Silver Devon" med Jazz-Striber, som de kaldes. Paa Grund af det mørkere Vejr fiskede jeg imidler­tid nu med en Allcock's Devil Eye Wigg­ler, 3 inch., og brugte min Enhaands­stang, Heddon Pal, med forsænket Hjul­holder samt et Spiral-Wind Hjul. Jeg havde fuld Magt over mine Grejer, der laa godt i Haanden den Dag. Man tager, som bekendt, forskelligt paa Tingene fra den ene Dag til den anden, og man (jeg, i hvert Tilfælde) kan ofte være en Klovn til at kaste den ene Dag og i fuld Vigør den næste, hvor Spinderen altid lægger sig præcist der, hvor man vil have den.

Der findes i mit Fiske~and et relativt dybt "Hul", omtrent midt i Søen, der iøvrigt er ret grundet - ca. 21/2 -3 1/ 2

Meter. Allerede som Dreng har jeg fan­get store Gedder i nævnte . Hul" og dettes Omegn, og det Kort, hvorpaa jeg i de senere Aar har angivet mine Fang­ster med større eller mindre røde Prikker, Kors eller Stjerner, præsenterer sig nu temmelig rødt.

Huskende "Silver Devon"s Maxim: • Spind dybt, spind langsomt", spandt jeg min .Devil Eye" tværs over .Hullet" · · · . . et Hug og - - et Tilslag! ..... • Den er pæn", sagde jeg til "Fabrikan­ten" , "den er større end de andre, men ikke særlig stor - - vel en halv Snes Pund!" - - Gedden tog Line og gik

dybt. Nu vidste jeg, at jeg var ude for noget ud over det sædvanlige! Linen gled stadig af Hjulet, trods al min Brems­ning! Støt og roligt som en Bryggerhest gik min Gedde, hvor den vilde, mens min lille Stang stod som en Halvcirkel! ,,Fabrikanten" havde bjerget sine Grejer, for at kunne hjælpe, medens • Yacht­kaptajnen" gjorde sit yderste for at holde Baaden, men trods hans Roning og et 20-Punds Lod ude drev vi for Vinden tværs over Søen, mens min Fisk, der nu lagde Kræfterne i, gjorde sit for at bestemme Fart og Retning! - - - Der var gaaet en halv Snes Mintter, og jeg havde vel 50 Yards Line ude, men nu kom Fisken imod os!! - Jeg arbejdede af alle Kræfter med Hjulet og holdt stadig en stram Line, og nogle Meter fra Baaden vendte Gedden og - - - viste en Halefinne af Dimensioner, som jeg ikke før har set paa. nogen Fisk, ,, som jeg har haft Tilknytning til"! I Jeg var glad, da det .rush", som nu fulgte, gik ret ud fra Baadens Agterstavn og vel tog en 35 Yards Line af Hjulet!

Saa kom der en Tur til højre, medens Baaden drev og drev, trods "Y achtkap­tajnen "s Arbejde og Forsøg paa at efter­komme mine Ordrer, men stadig holdt jeg mit Pres paa Fisken, og da der var gaaet en 20 Minutter mærkede jeg, at jeg begyndte at faa Overtaget! - -Noget senere kommer hele Ryggen af Gedden op af Vandet! Den var - som min Mor's gamle Havemand sagde, naar han i sin Tid fortalte om de store Ged­der i Søen - "mosgroet" . . . . . og saa var den bred som mit Laarben ! Saa endnu nogle Ture tilhøjre og tilvenstre - dog nu under Kontrol, hvilket var heldigt, da Baaden var drevet tæt til Land! Og saa en Indrulning af Linen . . .. ikke efter Tohaandsprincipet (.ligesaa lang Line som Stang"), men efter En­haandsprincipet (.Line to Gange Stang­længden") .. . . . og nu Gedden langs

42 SPORTS,FIS KEREN 1941

Baadens Side hen til .Fabrikanten"s ventende Gaff! Et Hug - - og et Hiv ind i Baaden, og. . . . . min største Gedde var fanget, og "Præsten• endte snart dens Liv!!

V ægten viste godt og vel 25 danske Pund, Længden 130 Centimeter - om­sat til engelske Maal: 28 lbs. og SO inch. - altsaa en lang Gedde for sin V ægt, men den var lige afleget og ikke særlig fed. Jeg tror, at den i Oktober Maaned vilde have været over 30 Pund, og saa havde Længdemaalet ogsaa passet nogen­lunde med de engelske Standardvægte, der synes at være baseret paa rognfyldte Fisk, idet de engelske Rekord-Gedder for det meste er fanget i Februar/Marts.

Hvad der videre skete med "Liget" var, at det blev spist af en Familie med 12 (tolv) Børn! Ingen af dem døde, men Takken var betinget!! - - Underkæben tog min Ven, .Bornholmeren" sig af, og den sidder nu i en Glaskasse sammen med Billeder af .min hidtil største Gedde"!

Jeg haaber, at en reel 30-Punder en­gang vil falde for min Spinder, men .Bornholmeren• paastaar, at jeg har faaet alt, hvad der tilkommer mig af store Gedder i _dette Liv! Jeg maa vel derfor til at fiske Skaller i Fremtiden, og det skal jo - efter hvad mine engel­ske Venner siger - være • very exciting• . . . . . særlig naar Skallerne vejer over et Pund og Linen er den tyndest mulige.

Spindrift.

D" .. J er Jei lor en f isL Y Nøgle til Bestemmelse af de danske

Ferskvandsfisk. Af Poul Hammer. Eget Forlag. 48 Sider. 111.

I Fjor Foraar efterlyste "Sportsfiske­ren• en saadan Haandbog, og som den her foreligger, maa den siges at være

lige det, vi trænger til. Den indeholder først en let forstaaelig Bestemmelses­nøgle, dernæst korte Beskrivelser af hver enkelt Arts Udseende, Størrelse, Fore­komst, Levevis, og Lokalnavne, og slut­telig nogle meget tydelige Tegninger af hver Fisk.

Forfatteren, Mag. scient Poul Hammer er som bekendt Redaktør af Ferskvands­fiskeribladet, og det havde oprindelig været hans Hensigt at gøre Bogen no­get fyldigere, men under de nu hersken­de vanskelige Forhold var det ikke mu­ligt at finde en Forlægger, og i dens nu­værende begrænsede Skikkelse har Bo­gen kun kunnet se Dagens Lys ved Støtte fra Ferskvandsfiskeriforeningen, der har ladet den udgaa som Følgehefte til Ferskvandsfiskeribladets Abonnenter. Andre Sportsfiskere kan faa den ved at sende 1 Kr. til Hr. Hammer, Heste­haven, Skanderborg. Giro Konto 42576. Bogen vil da blive tilsendt portofrit. Forhaabentlig vil de fleste Sportsfiskere benytte sig heraf, saa at det lille Hefte snart kan blive udsolgt, og Mag. Ham­mer faa opfyldt sit Ønske om ad Aare at udsende en fyldig(;!re Haandbog. I en Efterskrift beder han alle danske Sports­fiskere om Oplysninger, som nye Finde­steder etc. og vi kan tilføje, at det vilde være af Interesse at faa fastslaaet Re­cordstørrelsen paa danske Sportsfisk. For Gedde og Havørred har vi dem vist, men hvad med Aborre og Sandart? Der oplyses, hvor store Aborrerne skal være for at tage Medaille i Lystfiskeri­foreningen København, men ikke, hvor stor en Præmiegedde skal være. Der sættes Spørgsmaalstegn ved Rimtens Forekomst i Odense Aa, og der er man­ge andre Forhold, hvor hver enkelt af os kan bidrage, saaledes at vi engang kan faa en endnu bedre Haandbog frem.

Axel Holm.

l

(; '-

c a d 11

F p

lllliliili-....... --.--- ----··- -- --------------------

194.l SPORTS• FISKEREN 43

Af A. G. Drachmann. (Fortsat.)

19. N ymieiiske. Ophavsmanden til

en ny Variant af Fluefisket, Nymfefisket, hedder G. E. M. Skues. Han boer i London, og har vist i de sidste 57 Aar fisket i Itchen, en af de berømteste engelske Ørredfloder. Her var det at Halford, Grundlæggeren af Tørfluefisket, virkede; og saa stærk var hans Indflydelse, at alle Fiskere ved Itchen og Test var enige om, at kun med Tørflue kunde man faa Fisk ud af de engelske • Kridtfloder" (Chalk­streams), som de kaldes. Men Mr. Skues lagde Mærke til, at Ørreder, som utvivl, somt tog noget i Vandet, undertiden ab, solut nægtede at tage Tørfluer, men derimod gerne vilde have Vaadfluer. Han undersøgte Sagen nærmere, først ved at skære de fangede Fisk op og un, dersøge Maveindholdet, senere ved at tage Maveindholdet ud af dem med en Marvske, og fandt, at Fiskene indeholdt mange Nymfer, men ingen vingede Fluer.

Selve den Tanke, at Ørrederne gerne aad Døgnfluens Larver og Nymfer, var ikke ny; men G. S. Marryat, som anses for alle Tiders største Fluefisker i Eng, land, havde hævdet, at man ikke kun, de fiske med kunstige Nymfer: • Man kan efterligne deres Form," sagde han, .men ikke deres Sprællen." Men Mr. Skues lod sig ikke gaa paa. Han stu­derede Nymferne, som var kommet ud af Ørrederne, og bandt Efterligninger af dem, og se: Fiskene tog hans Nymfer, naar de ikke vilde have Tørfluer. At Forsøget lykkedes, trods Mr. Marryat's Advarsel, forklarer han saaledes: Det er

rigtigt nok, at saalænge Larven eller Nymfen fær, des frit omkring nede paa Bunden og imellem Grøden, er den meget livlig og smutsom; men naar den stiger til Vejrs for at skifte Hud og bli, ve til Klækling, er den træg og langsom og kan derfor godt efterlignes. Det kan man blandt andet se deraf, at Ørreden tager Nymferne paa en rolig og uforha, stet Maade, helt forskellig fra den Maa, de, hvorpaa de snapper efter Fluer fra Vandoverfladen.

I sin første Bog om Nymfefiske, The Way of a Trout With a Fly, som ud­kom 1921, gav han adskillige Anvisnin, ger paa at binde Nymfer; og snart kom færdige Nymfer i Handelen. Men me, dens Mr. Skues altid havde holdt strengt paa kun at binde sine Nymfer efter vir, kelige Nymfer, bragte de Handlende alle mulige Fantasinymfer frem, og i sin sid, ste Bog, Nymph Fishing for Chalk Stream Trout, som udkom 1939, hæv, der han med Styrke, at kunstige Nym, fer bør efterligne levende Insektlarver, og at f. Ex. en Kunstflue, der som Green, well's. Glory ikke efterligner noget be, stemt Insekt, ikke kan have en Nymfe.

Den kunstige Nymfe ligner en Kunst, flue uden Vinger og med korte Ben; den skal være vaad, saa at den gaar li, ge ned i Vandet. Man bruger til Nym, fefiske samme Udstyr som til Tørfluefi, ske, altsaa en imprægneret Line, som flyder paa Vandet, og en Gutsnøre; den, ne sidste skal være vaad paa det yder,

-----·

r-· ..

44 SPORTS,FISKEREN 1941

ste Stykke, medens den inderste Del helst skal være fedtet og flyde.

Der kastes altid efter set Fisk. Naar man har fundet en pæn Ørred, og har konstateret, at den tager Nymfer, kaster man sin Nymfe ud til den, om fornø­dent efter at have kravlet inden for Ka­stevidde. Om Fisken tager Nymfen kan enten ses paa, at den flydende Del af Gutsnøren pludselig bliver trukket ned i Vandet, eller paa at Fisken giver hvad Mr. Skues kalder .et brunt Glimt" fra sig, idet den vender sig i V andet. Man maa da give Tilslag med det samme. Alle, der har prøvet, erklærer, at det er en meget interessant, men tillige meget vanskelig Gren af Fluefisket.

I Kapitlet om, hvordan man binder Fluer, skal jeg give Anvisning, efter Mr. Skues, paa, hvordan man binder Nym­fer; saa kan Læseren forsøge, hvis han har Mod til det.

20. Fluebinding. - 1, Værktøj, Man kan købe færdige alle de Fluer,

man kan faa Brug for, og mange flere; men det er baade billigere og morsom­mere at lave sine Fluer selv, hvis man har lidt Haandelag; og der er nu een Gang en ganske særlig Glæde ved at fange en Fisk paa en Flue, man selv har bundet. Teoretisk skulde Selvbinde­ren have den Fordel, at han kunde efter­ligne nøjagtigt den Flue, han antraf ved sin Aa; i Praksis er der den Vanske­lighed, at de færreste vil være i Stand til at have alle de 1001 forskellige Mate­rialer liggende, som er nødvendige for at kunne efterligne enhver Flue eller Nymfe, man ser. Men Kunsten er rar at kunne, og for mange er det en behage­lig og fornøjelig Syssel i de lange Vin­teraftener at forberede sig til den kom­mende Sæson ved at lave Fluerne.

Naar man er meget øvet, kan man binde Fluer frit i Haanden; men de fleste foretrækker at have noget at holde Kro-

gen i. Man kan hjælpe sig med en File­klo eller en Pean (Arterieklemme), som man holder i Haanden; men det er bedre at have Holderen fastgjort ved Arbejds­bordet. Der findes i Handelen særlige Klemmer til dette Brug, fly-makers' vice, hedder de paa Engelsk. Flue-skruestik bliver noget klodset; lad os kalde den en Fluestik. Man kan let lave den selv. Man køber en Stift-Fileklo og stikker den ned i et skraat Hul i en Klods, som man gør fast paa Bordet. Hullet skal gaa skraat opad til Højre, saa at der bliver Plads under Filekloen til Klemmer og Traade. Nogle Fluebindere kræver, at Fluestikken sidder løst, saa at den kan · drejes, for at de kan komme til at se Fluen fra alle Sic.Ier, mens den er i Ar­bejde. Vil man have Kloen sat fast, kan man sætte den i en lille Skruestik eller klemme den fast med en Træklampe og to Skruer. Se Fig. 3.

8 8 @) Nogle bruger løse Klemmer til at holde

paa Traaden, naar de skal have begge Hænder fri til noget andet; andre fore­trækker en fast Klemme eller Hægte, anbragt under Fluestikkens Hoved; den laves bedst af en lille Gummiskive, som holdes ind mod Bordkanten eller For­kanten af et Bræt med en Skrue og en Slutskive.

En helt anden Model af en Fluestik har jeg lavet efter en engelsk Anvisning. Man tager en langkæbet Fladtang, retter dens ene Ben ud og bøjer det i en stump Vinkel; derpaa skruer man det med to

-

1941 SPORTS,FISKEREN 45

Skruer fast paa en lille Skruetvinge. Tangen skal sidde skraat op til Højre, naar Skruetvingen sættes· fast paa Bor, det. Saa gør man en lang tynd Skrue fast i det faste Ben paa Tangen, og la, der den gaa gennem et Hul i det løse Ben, som vender bort fra Bordkanten; rundt om Skruen sætter man en Spiral, fjeder, og uden for det løse Ben sætter man en Fløjmøtrik. Hægten sætter man paa en vandret Messingtraad, som fast, gøres i Skruetvingen. Kan man ikke bøje Fladtangens Ben, kan man lade det være lige, og montere det skraat paa en lille Plade, som sættes fast paa Skruetvingen. Denne Fluestik har den Fordel, at Skruen er langt fra Fluen, og ikke saa let fan, ger Silken eller de Traade, man arbejder med. Se Fig. 4.

Foruden Fluestikken maa man have en lille, skarp Saks, nogle foretrækker en krum Neglesaks, desuden helst en spids Pincet, og mindst to Skaftenaale. Disse kan købes, da de hører til Mikro, skopikernes Udstyr; man kan ogsaa lave dem saaledes: Man sætter en grov Stop, penaal op i en Skruestik med Spidsen opad, og banker en Bærepind ned paa den. Saa tager man Bærepinden af igen, vender Naalen med Øjet opad, og ban, ker Bærepinden paa igen. Saa sidder den. Den ene Skaftenaal farver man stærkt rød; den skal bruges til at dyppe i Lakflasken, og maa ikke bruges til an, det. Den anden bruger man til at ordne Fjer og Uld paa .Fluen med; den skal altid være pinligt ren.

Endelig skal man have nogle Klemmer af den Slags, som klemmer sammen, naar de slippes. De smaa Messingklem, mer, som man hænger Gardiner op i, er billige og udmærket egnede.

Som man ser, Værktøjet til at binde Fluer med skulde ikke komme paa mere end højst en halv Snes Kroner - et ringe Beløb i Sammenligning med, hvad mange giver ud til Fiskegrejer.

21. Fluebinding. - 2. Materialer. Fluerne bindes over Kroge. Hver en,

gelsk Fluebinder har sin særlige Krog, form, som han foretrækker. Man skal vist være meget øvet, før man kan mærke nogen Forskel paa, om Krogen er af den ene eller den anden Form. En Krog fra et velrenommeret Firma er sikkert god nok til ethvert praktisk Formaal. Krogens Øje bør være bøjet nedad eller opad, ikke sidde i Forlængelse af Skaftet, da man saa ikke kan faa Fluen bundet godt paa Gutsnøren.

Desværre er der endnu ikke nogen Enighed om Betegnelserne for Krogenes Størrelse; hellere end at give nogle Krog, numre, som dog ingenting siger, skal jeg give nogle Maal: Til store Døgnfluer 21 mm, til middelstore 16 mm, til smaa 11 mm, maalt fra Krogens Øje (indbe, fattet) til en Tangent til Krogbuen, vin, kelret paa Krogskaftet.

Til Bindetraad bruges tynd Sysilke: perlegraa, højrød, orange, gul, grøn, lyse, rød; Nuancerne maa man indrette saa vidt muligt efter det foreliggende Insekt.

Endvidere bruges: Guldtraad, Sølv, traad, Fjer af enhver Fugl, fra en Gærde, smutte til en Paafugl, Uld af Hare, Muld, varp, Sæl, Kanin, Egern, hvad man kan faa, (Lommeuld kan ogsaa bruges); Knur, haar af Rotter og Kaniner. Desuden tyk Broderesilke i forskellige Farver.

Man skal have noget til at væxe Binde, traaden med. Jeg har to Opskrifter: Lige Dele af Harpiks og Bivoks smeltes sam,

46 . SPORTS,FISKEREN 1941

men (iet gammelt Bliklaag ved et aabent Vindue!) og hældes ned i en Skaal med Vand; her ælter man det, til det er godt blandet. Det fremtræder som en fast Kage af en grønbrun Farve; den er haard, men bliver blødere ved Haandvarme. Den er renlig og behagelig at have med at gøre. Jeg har kaldt den Harpox, for at give den et Navn.

Eller: Lige Dele af Terpentinolie og Harpiks smeltes sammen; da Terpen­tinolie er brandfarlig maa man _gøre saa­ledes: Man hælder Harpikset i en Blik­daase, som man sætter i en Gryde kogen­de Vand; naar det er smeltet, slukker man for Gassen, hælder Terpentinolien i og rører rundt, til det er blandet. Min Kilde anbefaler at hælde V ædsken paa Tuber; selv har jeg ikke haft Held der­med: den krøb ud af Tuben og klæbede

. forskrækkeligt, hvor den kom hen. Jeg tror, jeg vilde foretrække en vidhalset Glasflaske med en Glaspind gennem Proppen. Naar man skal bruge Stoffet, som jeg har døbt Tarpentix, kommer man en Draabe paa Fingeren og træk­ker Traaden hen over den; det væxer udmærket og angriber ikke Traadens Farve; men man maa vadske Fingeren, før man bruger den til at binde Flue med. Hertil bruges ren Terpentinolie, som man maa have i en anden Tube eller Flaske, eller en Blanding af Sprit og Salmiakspiritus. Personlig foretrækker jeg at bruge Harpox, som er renligt og behageligt; men jeg er ikke vis paa, at Tarpentix ikke alligevel er bedre.

En komplet Ørredflue bestaar af disse fire Dele:

1) Haaletraade (whisks) 2) Krop (body) 3) Fjerkrave (hackle) 4) Vinger (wings) Fjerkraven, som forestiller Fluens Ben,

og som er det, der faar Tørfluen til at flyde, bestaar af en lille Fjer, som er viklet et Par Gange om Krogen ikke

langt fra Øjet. Hertil anvendes specielt de trekantede Fjer, som findes paa Høn­senes Hals. Disse hedder paa Engelsk hackle, og derfra har dette Element af Kunstfluen faaet Navn. Jeg foretrækker at kalde·Fjeren for .Kravefjer", naar den sidder paa Hønen og danner som en Krave om Halsen paa den, og at kalde den .Fjerkrave", naar den sidder paa Fluen.

Kravefjer af Høns maa holdes for sig, da de altsaa har en særlig Anvendelse; desuden maa man holde Fjer af Høner og Haner adskilt, da de første bruges til Vaadfluer, de sidste til Tørfluer.

Bortset fra Krogene er Fluebinderens Materialer meget udsatte for Angreb af Møl og Midder. F:jer og Uld bør man derfor opbevare i smaa Konvolutter (for at holde de forskellige Arter og Farver adskilte), som man atter gemmer i Blik­æsker, som man atter gemmer i et møl­og middetæt Skab eller en Blikkasse, som man holder vel imprægneret med et in­sektdræbende Middel. Selv bruger jeg Parådiklorbenzol. Nogle kan ikke for­drage Lugten heraf. Det er et Spørgs­maal om Associationer. Da mine Flue­æsker altid lugter af Paradiklorbenzol, minder Duften mig om mange skønne Timer ved Fiskeaaen, saa jeg har intet imod den.

En god Regel er, naar man faar fat i en Fjervinge eller en Pose Fjer, at lægge d~m ind i en varm Ovn i nogen Tid, saa at man er vis paa, at der ikke er levende i dem, før de gemmes hen.

(Fortsættes).

Povl Hammer:

Hvad er det ior en Fisk? er anmeldt i dette Blad Side 42

Faas portofrit ved Indbetaling af 1 Krone paa 6 i r o 4 2 5 7 6

Hammer - Skanderborg

1941 SPORTS,FISKEREN 47

En Skuffelse Det var i August, vi havde Ferie

hun og jeg. Græsset var slaa-et ved de jydske Aaer, og laa nu og udsendte en bedøvende krydret Duft. Slaamaskinerne sang deres Sang over Markerne, og Leen skræppede ind imellem, hver Gang Kar­len hvæssede dens sløve Æg. Alt aan­dede Fred og Hygge, og her skulde vi nu tilbringe nogle Dage alene med hin­anden - og vore Fluestænger.

Jeg havde givet hende et forudgaaen­de Kursus i Fluefiskeri - saa godt det lod sig gøre i eu To-Værelses Lejlighed - og ude ved Aaen gav jeg hende saa den sidste Polering, og jeg maa tilstaa, Haandelag det havde hun. Jeg gik bag ved og betragtede hende. Fluen faldt som den skulde, men det var galt, naar en Fisk slog, saa udstødte hun et - aa saa kvindel_igt Hyl og glemte at stram-

me Linen. "Hvorfor hænger

de ikke paa" raabte

....__....1,;~~~irwh~J,ffl,1',!J/i hun, ,, Du skal give Til-

slag" svarede jeg. -"Kom herhen saa skal du se." Jeg de­monstrerede et Par Gange paa nogle smaa Stallinger, som var mere end villige til at slaa efter min Flue.

"Ikke andet" sagde hun, .,det kan jeg ogsaa".

Men det kunde hun bare ikke. De druknede Fluerne for hende, men blive hængende - nej Tak.

Længe havde vi gaaet sammen, og jeg saa hvor utilfreds hun var, hver Gang jeg kastede en lille Fisk tilbage i Aaen.

.. Hvorfor gør du det" raabte hun.

.Fordi de er for smaa" svarede jeg.

.Saa fang en stor". Hvad skulde jeg svare. Ikke en eneste

antagelig Fisk havde slaaet hele Dagen, og der var ikke store Udsigter til at det skulde blive bedre, for Solen stod alle­rede lavt og Skyggerne blev lange.

Da lige pludselig - i en Hvirvel bag nogle Siv - skød en stor, blaa Stal­ling op - men ak - forbi. Jeg prøve­de nogle Gange, jeg skiftede Flue, men lige meget hjalp det. Saa lagde jeg Stan­gen og gik hen til hende. Vi satte os i det duftende Hø, talte om Fremtiden og glemte Fisk og Sted.

Senere fulgtes vi tilbage, og jeg krøb paa lndianervis hen til Bredden. En-to­tre Blindkast, saa lod jeg Fluen sætte sig paa V andet oven­for Stallingen. Øje­blikkelig skød den op, og i et Skum­sprøjt greb den Fluen, en Drejning med Haandleddet og den lille Krog hagede sig fast. Spændende Minutter fulgte . Snart op ad Aaen, snart nedad, og i høje Hop prøvede den paa at slide sig løs. ,, Hun" dansede Krigsdans paa Bred­den og opildnede mig med gode og min­dre gode Tilraab. Tilsidst vandt jeg over Fisken og sidelæns sejlede den ind til Bredden og blev taget i Nettet.

Stolt og lykkelig var jeg, og jeg lag, de lagde den for hendes Fod for at modtage mit Ridder­slag. En Hyldest og Ros for det herlige Bytte. Men ak -mine Drømme brast. - Hun pirrede til den med Støvlesnu-den og sa' materia­listisk: ,,Ka den spises". Jack.

~---·

--------------------------------48 SP ORTS,FISKEREN 1941

Foreningsmeddelelser

Skive Lystfiskeriforening. Husk Festen for vore Damer den 1. Marts i Haandværkerforenin, gen. - Klubaften, med Gennemgang af Terræn, forholdene ved Karup Aa og Filmen .Lystfiskeri, foreningen til Lands og til Vands" fremvises. Fredag den 7. Marts Kl. 8 Aften i Haandværker, foreningen, Portværelset.

Bemærk Rettelsen. C. H. P.

Skanderborg Sportsfiskerforening afhol­der Generalforsamling (med Damer) Lørdag den 8. Marts 1941 Kl. 8 paa Forsamlingsbygningen i Skanderborg. - Dagsorden: Forloren Skildpadde, Ostepind (3 Kr.). Formandens Beretning. Regn, skab. Valg. Nye Medlemmer. Eventuelt. - Der­efter en lille Svingom. Amerikansk Lotteri m. m . Anmeldelse til Formanden inden 6. Marts.

Dalum Lystfiskerforening holdt General, forsamling midt i Februar. - Foreningen har 61 Medlemmer og Fiskeret i Odense Aa, Vinding Aa og en Del af Sarup Sø. I Foreningens Vande er udsat 4000 Stk. Geddeyngel. 1000 Stk. Bæk­ørred o~ 600 Stk. Sættekrebs. Flere Udsætninger haaber rran at kunne foretage i 1941.

Fangstresultaterne er ikke gode i Odense Aa paa Grund af Odderne. Ved Vindinge Aa er der betalt Skydepræmie for Hejrer, som ødelagde de udsatte Ørreder.

Regnskabet godkendtes og Bestyrelsen genvalg­tes.

Aarhus Lystfiskerforening. Fisketur til Bor­ris Søndag den 16. Marts. Start fra Hovedbane­gaarden Kl. 5,40. Pris pro persona Kr. 10,00.

Tegning sker hos Bestyrelsen.

Aarhus Lystfiskerforening. Ordinær Gene­ralforsamling afholdes i Kvindernes Hus Tirsdag den 1. April 1941 Kl. 20,00.

Dagsorden ifølge Lovene. Medlemmerne bedes møde, da vigtige Spørgs-

maal skal drøftes. Bestyrelsen.

Aarhus Lystfiskerforening. Stiftelsesfest af­holdes i Kvindernes Hus Lørdag den 5. April 1941 KL 19,00. Underholdning, fælles Kaffebord og Bal. Pris pr. Par Kr. 3,50.

Mød talrigt op. Tegning sker hos Bestyrelsen.

Aarhus Lystfiskerforening . .,.. Formd.: Vulcanisør Jens Christensen, Vestergd. 75

Kasserer: Peder Rasmussen, Knudrisgade 461

Sekretær: Henry Andersen, Silkeborg vej 152 St.

Aarhusianske Sportsfiskerforeninger af­holder i Fællesskab Underholdning for Medlem­mer med Damer Onsdag den 5. Marts d . A. Kl. 20 paa .Koncertpalæet" med Forevisning af Sports­fiskerfilm og Vandrefilmen i Farver, Sang af Kon­certsanger Alfred Steffensen og anden Underhold­ning samt Dans.

Af Hensyn til Arrangementet maa Anmeldelse forinden ske til Foreningerne. -

Foreningen af Sportsfiskere i Aarhus og Omegn - Telf. 10170.

Foreningen "Sportsfiskeren" Telefon 319

Aarhus Lystfiskerforening Telefon 7396

Lystfiskerklubben 1939

Foreningen af Sportsfiskere i Aarhus og Omegn henleder Medlemmernes Opmærksom­hed paa de fornøjelige Klubaftener med Keglespil og selskabeligt Samvær paa Raadhuscafeen den anden Mandag i hver Maaned KL 20. - Forenin­gens .faste Stok" møder selvfølgelig, men vi har Plads til endnu flere. 0. Holmark.

(oJnu en RecorJørreJ I "Sportsfiskerens• Februarnummer

omtales den Havørred, Købmand Plej­drup, Skive fangede i Karup Aa den 18. Juli · 1939 og som vejede 14,1 kg. Det fastslaas i Bladet, at baade den skan­dinaviske Record og Verdensrecorden hermed er slaaet og nu indehaves af Hr. Plejdrup, og at officiel Anerkendelse af­ventes med Spænding.

Jeg vil i denne Forbindelse tillade mig at omtale en endnu større Havørred, der er fanget her paa Egnen. I Viborg Stiftstidende for 23/9 1935 fandtes en Meddelelse om, at Drænsmester Mari­nus Mortensen, Aalestrup, den 21 /9 i Simersted Aa fangede en Havørred paa 35 Pund. Straks jeg saa denne Meddel­else, troede jeg der maatte foreligge en Fejltagelse, enten var V ægten anført for høj, eller, hvis Fisken virkelig vejede saa meget, maatte det være en Laks. Det var vel ikke umuligt, at en Laks kunde forvilde sig ind i Limfjorden og søge op i Simested-Laastrup Aa. At en Havør­red kunde naa en saadan V ægt fandt jeg usandsynlig. Magister Otterstrøm skriver i Ferskvandsfiskeribladet Nr. 9 1933, at den største Havørred, han ken­der her fra Landet, blev fanget i Guden­aaen i Oktober 1906 og vejede 13 kg og fra Limfjorden (Hjarbæk) har jeg en Meddelelse om, at den største Havørred, der er fanget der, vejede 26 Pund og 80 Kvint (September 1935). Maksimum for

1941 SPORTS•FISKEREN 49

Havørred skulde derefter være godt 13 kg. Senere har jeg truffet Marinus Mor­tensen og udspurgt ham om Fisken, og han bekræftede, at V ægten, 35 Pund, passede, og at det var en Havørred. Hr. Mortensen er en kyndig og erfaren Fisker, der hvert Aar fanger mange og store Fisk, saa jeg nærer ingen Tvivl om, at hans Udtalelser passer. Yderli­gere har jeg talt med 2 andre Mænd, der havde Lejlighed til at se Fisken, og begge bekræftede Rigtigheden af V æg­ten.

Selv om der ikke, som ved Hr. Plej­drups Havørred, foreligger underskrevne Erklæringer, er der ingen Tvivl om, at Hr. Mortensens Havørred er langt den største.

Vibor~ den 10/2 1941.

Med Fiskerhilsen C. A. Christensen.

Danmarks. Sportsiiskeriorbund.

København, Hell. , 17,-2.-41.

Denne Skrivelse er tilsendt Ministeriet for Landbrug og Fiskeri og Arbejds- og Social­ministeriet.

Indlagt tillader jeg mig at fremsende en Afhandling om det aktuelle Spørgs­maal Laksetrapper. Med Rødt har jeg understreget nogle Partier, der maaske kunde blive Genstand for Overvejelser ved Konstruktionen af de Fisketrapper, som vi jo sikkert forventer byggede ved Tange, Holstebro, i Skjernaaen og ved Karbgaarde.

Skulde i enkelte Tilfælde Anlæget af disse Trapper ikke kunne paalægges ved­kommende Værk, og Kommuner eller Institutioner ikke vil fremsætte Forslag, forekommer Sagen os saa overordentlig betydningsfuld, at Staten selv maatte kunne indstille dem som yderst gavnligt Nødhjælpsarbejde.

Samtidig tillader vi os høfligst at hen­lede Ministeriets Opmærksomhed paa Ønskeligheden af, at der ved Trapperne paa hver af de fire Steder anlægges et eller to hensigtsmæssige Bassiner til Opbevaring af Moderfisk (der maa kunne

faas i Trappeanlæget), samt at Værkerne hvor det er muligt, forpligtes til at levere et tilstrækkeligt Antal Yngel og Sætte­fisk til aarlig Udsætning. Ligeledes haa­ber vi, at man, hvor det er muligt, paa­lægger Værket en Pligt til Forbedring (herunder forøget Vandtilførsel), even­tuelt endog Ombygning af Trappen, saa­fremt denne efter eet Aars Forløb viser sig henholdsvis utilfredsstillende eller uanvendelig.

Pasningen af Trappen maa ogsaa paa­hvile Værket.

Den Pligt, man herved paalægger V ær­kerne, forekommer os uhyre rimelig, naar man ser den paa Baggrund af den Skade, som de selv i bedste Tilfælde, paafører Vandløbenes Fiskebestand og dermed Fiskeriet i Aaer, Fjorde og Havet.

Endelig er ogsaa Omkostningerne ved disse Foranstaltninger meget smaa i Sammenligning med Værkernes Anlægs­sum, dennes Forrentning og øvrige aar­lige Udgifter.

Til Slut er det vel overflødigt at nævne, at Fiskeri i og ved Trapperne, indtil i en betyggende Afstand fra disse ventes forbudt (naar undtages Indfang­ningen af de enkelte Moderfisk).

For Danmarks Sportsfiskerforbund

Chr. Lottrup Andersen, p. tp. Formand.

Sandact· so.m S~ctslislt Af C. H. Schager i "Sportsfiskaren"

• I J anuarnumret af Deres ærede Tid­

skrift findes en lille interessant Artikel om Gedden med Glasøjne·=+) en noget fri Oversættelse af Sandartens ameri­kanske Navn: Wall-eyed Pike.

Forfatteren mener, at det kun er i Fagliteraturen, at Sandarten kan fanges paa Spin eller andre Stangfiskemetho­der, citerer Udtalelser af Rud. Hammar­strøm i dennes "Handbok i Sportsfiske"

'") Bygget over en Artikel af .Paw• i herværen, de Tidskrift.

/:

,1

50 SPORTS,FISKEREN 1941

ligesom af mig i mit Fiskerileksikon. Han spørger da, om Hr. Schager nogen sinde har taget en Sandart med Flue­stang og Spinner, og herpaa kan jeg svare, at hvis Spørgeren ikke holder alt for strengt paa Fluestang, men tager Spinner og Agn med som sportslige Methoder, saa har jeg taget ikke saa faa Sandart paa denne Vis, men kun en Brøkdel af de Sandart , som jeg paa an­detl Maade har faaet.

I de 23 Aar, jeg var Fiskerikonsulent i Vastmanlans Lan og gav mig af med Opdrætning af Sandart i Arbogaåen, fan­gede jeg hver Maj mellem et og totu­sind Sandart, vejende mellem 1/ 2 og 9 Kg., hovedsagelig i de Tremmekasser, som jeg i Fredningstiden havde Eneret paa at anvende for at faa Avlsfisk. Men nu kommer jeg bort fra Emnet: Sand­art · som Sportsfisk, og skal til en Be­gyndelse indrømme, at det er yderst faa svenske Sportsfiskere, som har haft Lej­lighed til at spinne eller mede efter Sandart, hvilket hovedsagelig skyldes, at det ikke er saa let at finde Vande, hvor sligt Sportsfiskeri kan drives med Udbytte.

Det vil næppe lønne sig at spinne efter Sandart i vore paa denne Fisk ri­geste Søer, som Malaren, Hjalmaren, Vanern og Yngaren, da Resultatet nok kun vilde blive Gedder uden Glasøjne. Nej, Sandarten som Sportsfisk skal op­søges i Aaer og Elve, som falder ud i Søer, hvor der er mange Sandart, hvor­fra den stiger op kort før Legens Be­gyndelse, og hvor den under og kort efter Legen ynder at opholde sig i stille Bagvand. Typisk er i den Henseende Hedstrømmen i V estmanland, som fal­der ud i Malaren. I dens nedre Løb gaar Sandarten paa den Tid op i store Sti­mer og kan let fanges med forskellige sportslige Redskaber, blandt hvilke jeg især vil anbefale kort Kastestang med Hjul, smækker Line, stort Flod og en

Smelt eller Skalle paa passende Krog­sæt.

Fiskeriet er meget morsomt og giver ofte godt. Den uforglemmelige Rulle Hammarstrøm kendte den Kunst at fin­de passende Vande til Udøvelsen af dette virkeligt interessante S portsfiskeri; men han har endnu alt for faa Efterføl­gere.

Angaaende det bedste Tidspunkt vil jeg anbefale Tiden lige efter Solens Op­gang og Timerne før dens Nedgang. Natfiskeri kan være baade interessant og lønnende ved Flodernes Udløb i større Søer, som huser Sandart, men kun i lyse Sommernætter. V ed Midsom­mertid udøves der et ret resultatgivende Dragfiskeri efter Sandart i Arbogaåens Munding. Her anvendes l;llest flade Kunstfisk af Blik som Madding.

Nu ved saaledes baade . Paw" og vi andre, hvorfor Gedden med Glasøjne gaar op i Aamundingerne, og hvornaar vi skal søge den.

Lakse trappe ved Karlsgaarde

København Heil" d. 28-1-41. Til

Ministeriet for Landbrug og Fiskeri. Idet vi fremsender følgende fra Sports­

fiskerforeningen for Varde og Omegn modtagne Brev, tillader vi os paa det varmeste at anbefale den deri fremsatte Tanke, der, saafremt den realiseres, vilde kunne gøre gammel Uret mod Holmeaa god igen. Skulde man muligvis ikke, ifølge den en Gang givne Koncession, kunne paalægge Karlsgaardeværket Ud­gifterne ved en Trappes Bygning (og Drift), forekommer det os at være et ganske fortrinligt Emne for et Nød hjælpsarbejde, hvis Nytteværdi ikke er fo rbigaaende, men af næsten ubegrænset Rækkevidde.

Samtidig beder vi Ministeriet tage un­der velvillig Overvejelse, om ikke en

1941 S PORTS•FISKEREN 51

klækkelig Forhøjelse af Statens Tilskud til Yngeludsætning paa lignende Maade kunde være af Betydning, dels af Be­skæftigelseshensyn (Dambrugene), dels af Hensyn til de ferske Vandes Udbytte­afkastning i en næringsfattig Tid.

For Danmarks Sportsfiskerforbund Chr. Lottrup Andersen

p. tp. Formand.

Sports fiskerforeningen for Varde og Omegn

Varde, 20. Januar 1941. Til Landsfiskeriforeningen,

København. I Anledning af, at Kraftanlægget ved

Karlsgaarde ved Vig i H. t. Nødhjælps­lovgivningen skal udvides, hvorved der skal skabes en kunstig Sø ved Opdæm­ning af Varde Aa, tillader vi os herved at anmode Landsfiskeriforeningen om at undersøge, hvorvidt der er Mulighed for, at der i H. t. samme Lovgivning kan ydes det nødvendige Beløb til Bygning af en Laksetrappe.

Vi skal henlede Opmærksomheden paa, at det maa anses for mest formaalstjen­ligt at bygge Trappen saaledes, at Lak­sen kan gaa . gennem Karlsgaarde Søen til Holmeaa.

Holmeaaen var tidligere en af Landets rigeste Aaer paa Laks, men blev ødelagt ved Karlsgaardeværkets Bygning. Aaen har imidlertid alle Betingelser for igen at blive rig paa Laks, idet den har sit naturlige og uhæmmede Løb; den er ikke som Varde Aa blevet ødelagt ved Værkets Bygning.

En yderligere Udvidelse af Karlsgaarde­søen vil tømme Varde Aa endnu mere for V and, men da Aaen mange Steder er gennemskaaret ved Reguleringer af dens Løb mener vi, at den bedste Form, hvorunder vi kan opelske en Lakse­bestand herovre er, at bygge Laksetrap­pen ved Karlsgaarde.

Saafremt Landsfiskeriforeningen maat­te mene, at der foreligger en Mulighed for Sagens Gennemførelse hører vi me­get gerne snarest nærmere om Sagen, og er vi i saa Tilfælde naturligvis rede til at fremkomme med alle Oplysninger, der maatte blive fornødne.

Med Højagtelse Th. Stephansen,

Formand.

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

J\nnonceaidelin~: Annonceprisen er 12112 Øre pr. mm Enkeltspalte. Ved 6 Gan!le 10 0/o Rabat, ved 12 Gan!le 25 0/o Rabat. Annnoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassereren, Elektricitetsværks­bestyrer C. Høgh-Petersen, Skive.

Sportsfiskeren. 17. Aargang. Startet af Dansk Sportsfiskerforening. Fra 1ste Januar 1939 Organ for Danmarks· '.-portsfiskerforbund. Udgaar den 1ste i hver Maaned i 2100 Expl. Meddelelser og Artikler bedes inden d. 15. i hver Maaned tilsendt Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense, Telefon Odense 3176.

SPLIT-CA.NE FISKE­STÆNGER

til ethvert F ormaal, haves paa Lager, Reparationer af enhver Art udføres

Jesper Kristensen M ontanagade 40 Aarhus

Sportsfiskere, iærdigbyg selv !

Katalog samt Beskrivelse af Færdigbygning tilsendes paa Forlangende.

6 Fod 3" Kastestæn!ler til Kastevægt af 8-12 gr

6 Fods - 14-18 gr 5 Fods - 2.5-35 gr føres paa Lager, ligeledes Flue- og Spinne-

stænger. Stænger udføres efter Maal.

Stang bygger G. Andersen, Gimles Alle 4 - København S.

Telefon Amager 9332.

Lilleaaen, Hadsten. Adgang til Ørredfiskeri fra

1. August til 15. Oktbr., 1. Marts til 15. Maj

den øvrige Tid af Aaret fredet. - Kort kan faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og Hadsten Kro.

Hadsten Lystfiskeriforening.

' , I

:1, I

i p I iJ

il

I

,,

/

52 SPORTS,FISKEREN 1941

Hvor mødes vore Sportsfiskere ?

VEJLE'

Grand Hotel Telefon 1227 - 1228 - 1229

VIBORG

Borger & Haandværkerforeningen Telefon 85

Fluestang og Hjul ønskes 1 a 2 Stk. 12 Fods split-cane Stænger 12-14 oz, samt 4" Fluehjul ønskes. -Fabrikat samt Pris opgives til Billet mrkt. 9793 Bladets Ekspedition.

E I i m ar Schmidt Aalborg Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfobrik

Grundlagt 1899

L. I· J" " 1m JOr Hummer - Luksus Rejer

Krabber - Sardiner - Tunfisk Makrelfile etc.

Fabrikation og Reparation af Fiskestænger SPECIELT GREEN HEART

Fiskestangfabrikken V oldsgaard, Odense. Tlf. 2431

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat

Smuk - Solid - Billig

Carl Andersen. »Mosebo«, Bjerringbro

»LYSTFISKERE« Hold Ferie eller Weekend paa: HOTEL BRANDE

Brande - Telf. 3

7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa Dagkort å 2 Kr. faas paa Hotellet

Ærbødigst: Sofus Madsen.

Fiskestangfabrikken

,,HERFORTH" Vestergade - 96 Odense

henleder Opmærksomheden paa, at det nu er Tiden at foretage Ef tersyn af Fiskestængerne, saaledes

at Reparationer af disse kan blive foretaget inden Sæsonen begynder -

Jeg har et meget stort Lager af alle Reservedele, og jeg er i Stand til at kunne foretage alle Reparationer be-

tryggende og omhyggeligt -

Brochure og Prisliste over Fiske­stænger sendes paa Forlangende

"HER FORTH" Vestergade 96 - Odense I =------

Sportsfiskere ! Nu er Sæsonen inde! Vi har Ud­valget i alt, hvad man kan ønske sig for at faa Bid.

Se vort Lager og Udstillingsvinduet og tal med Ekspedienterne i For­retningen om, hvad De har Anv. for

Christian Christensen Vejle - V estergade 15, Telf. 2095

,,Sportsfiskere". mangler De Olietøj, Sweater, svære Sokker eller en helt rigtig Stang, saa lad os tale om det i:

,,English House" Østeraa 2 - Aalborg.

(Olietøj og Stænger repareres.

LÆS ANNONCERNE Giv Annoncørerne Fortrinet ved Deres Indkøb