r f · ...

Den bedste Spinner

er en

Allcock Spinner

·------ALLCOCKS Devonspinner

Fabrikeres i forskellige Vægte i

.Sølv" - .,Guld" eller farvede.

DEN IDEELLE FISKESTANG I ·JYLLAND eJai .<);.. f i · - l=r:::::r::::=?1 ~:::,= +·-+ ·-· 1--A T + ·--, j l--+--.ol·---1 •M~

ER I'.;;,,,_---,~~~~==-""··· Å- 4 I I -= b""'"=,- · .~. l?'c'I .J,...___,, I==! 1---Å - I 3·-·- ·=~

EN •o=-=·-·--·~·=1=·==1-1=1-~~~~~~~lt~~~d~''':im·i:~~:1:1:Jr~~~

ALLCOCKS KOMBINATIONSSTANG Fabrikeret af bedste engelske Splitcane og med forstærkede Bøsninger.

2-delt 8 Fod Spinnestang, med ægte Agat Løberinge og Topring.

3-delt 12 Fod Fluestang. Første Løbering og Topring ægte Agat, øvrige Ringe er Slangeringe.

HVIS ALT ANDET SVIGTER - SAA PRØV

ALLCOCKS ,,FEATHERO" MINNOW

Repræsentant for Danmark:

Søger De en billig - men stærk Line, BRITAGENT saa prøv ALLCOCKS mørkegrønne "OAK" Line. M. TH. MARTENS

Den er flettet af de.t fineste Hør. Bredgade 25 C. Mezz.

KØBENHAVN K.

1

j

r I

I I'

Medlemsblad for nDanmarks Sportsfiskerforbund"

14. Aarg. li 1. Marts 1939

Kastning. Der rnaa være Foraar i Luften! Da min

Datter i Dag aflagde Besøg ved mit Smer­tens Leje, hvor jeg i tre Uger har tilbragt Tiden i horizontal Stilling, medbragte hun i den ene Haand en Hinkesten og i den an­den et Stykke Kridt. Senere, da Middags­posten bl. a. bragte mig to Breve fra Sports­fæller i henholdsvis Oslo og Stockholm, blev min Formodning forvandlet til Vished.

Det fremgik tydeligt af begge Brevene, at Fornemmelserne ogsaa havde meldt sig hos dem. Fra Oslo sender Arne Schultz en Hilsen til sine danske FiskebrØdre: Han skriver bl. a ., at der hele Vinteren igennem har været Instruktionskursus i det store Ri­dehus , som Oslo Sportsfiskerforening med det samme Formaal for Øje har lejet. Inte­ressen er saa stor - skriver Arne Schultz - a t der til en . enkelt Instruktionstime var mØdt 60 Kastere, der havde pisket Sav­smuldet igennem. Til Slut udtrykker A. S. Ønsket om snart igen at træffe danske Fi-­~:keven ner og haaber at mØde mange af dem ved det Norske Sportsfiskerforbunds Konkurrencer, der i Aar afholdes i Lille­hammer i Dagene d. 24~~25 Juni med paa-­fØ lgenqe Fisketur til priv~te Fjeldvande den 26. og 27. Juni. ..

Fra Stockholm .kan jeg hilse fra Direk­tør 0. Tornblom, Stockholms Sportsfiske­klubb, der samtidig iniØdekommer vort Øn­ske .om ilt erholde de nye, nordiske Kaste-

regler ved at fremsende disse. Direktør Tornblom udtrykker Ønsket og Haabet 0111,

at mange danske Sportsfiskere vil efter­komme den officielle Opfordring, der sene­re vil fremkomme, til at deltage i de store Kastekonkurrencer, der afholdes den 6. og 7. Maj i Ålvkarleo i Anledning af Svenska Sportsfiskareforbundets 20 Aars Jubilæum Direktør Tornblom slutter med fØlgende:

,,Forsok att gora propaganda for den sa­ken inom Eders foreningar". En Opfordring, jeg med Glæde skal imødekomme. Jeg har adskillige Gange tidligere propaganderet for lignende Sager, vel hidtil uden Held: men monstro Tidspunktet ikke snart skulde være inde til , at man kan gøre sig Haab om Resultat. Jeg vil i hvert Tilfælde vove For­søget endnu en Gang, naar jeg forhaabent­lig inden kort Tid er paa HØjkant igen, til hvilken Tid, jeg samtidig skal prØve at gØ­re nærmere Rede for saadanne Konkurren­cer, samt hvilke Redskaber , der fortrinsvis anvendes, specielt i Fiskeklassen .

Til Slut skal jeg rette en kraftig Opfor­dring til de til Forbundet knyttede Fore­ninger og disses Medlemmer om at sætte sig ind i de nye ' -~o~diske Kasteregler, som findes anfØrt herunder. Klip dem ud eller opbevar Bladet! Naar det af "Danmarks Sportsfiskerforbund" paatænkte Kasteud­valg er nedsat og har begyndt sin Virksom­hed, kunde det jo være, De fik Interesse for

34 SPORTS-FISKEREN 1939

Sagen og gerne vilde "lege med", og De skal da være hjertelig Velkommen.

KØ b en h av n i Februar 1939. Vald, Daugaard.

Regler for nordiske Kaste­konkurrencer.

Almindelige Bestemmelser.

1. Adgang til Konkurrence efter disse Regler er aaben for Medlemmer af Sports­fiskerorganisationer i de nordiske Lande, samt - efter Indbydelse - for Medlemmer fra andre Landes Sportsfiskerorganisatio­ner.

2. Som Amatør betragtes enhver, som aldrig har haft Økonomiske Fordele af In­struktion eller Opvisning i Forbindelse med Sportsfiskeri.

3. Ledere, Dommere og Funktionærer udnævnes af den Organisation, som har ar­rangeret Konkurrencen.

4. Der udnævnes fem Dommere, af hvil­ke to skal maale Afstand og Kastelæng­der, to paase, at Kastene udføres efter Reg­lerne, mens en, som har de fornødne Kva­lifikationer, kontrollerer Redskaberne. Dom­merne vælger af deres Midte · en Formand.

5. En Dommer har Ret til at diskvalifi­cere Redskaber og Fremgangsmaader, som han skønner strider mod Reglerne.

6. DommerafgØrelsen er inappelabel. Staar Resultaterne lige, foretages som Re­gel Omkastning.

7. Dommeren kan give en Deltager ek­stra Tid og ekstra Kast, hvis der fremkom­mer Omstændigheder; som den konkurre­rende ikke er Herre over.

" 8. Hver Deltager skal ved Anmeldelsen udfylde en Blanket med alle · for· Dommeren nødvendige Oplysning~r. Urigtige Angi­velser medfØrer Diskvalifikation.

9. StartfØlgen afgøres ved · Lodtrækning . som foretages af Dommerne og kundgØres i god Tid fØr de respektive Konkurrencer. ·

10. Den Deltager, som ikke mØder til Konkurrencen og er startklar, naar hans Tur

kommer, er udelukket fra denne Konkurren­cegren.

11. Konkurrencen finder Sted i to Klas­ser: A, Fiskeklassen, som lægges saa nær praktisk Fiskeri, som muligt; B, Internatio­nal Klasse, hvor der gives den konkurre­rende Lejlighed til at anvende saadan Specialudrustning, som kan tænkes at for­bedre Udviklingen af Fiskeredskabernes Kvalitet.

12. Konkurrencen kan deles i to Klas­ser, en for dem, som tidligere har taget Præmie, og en for dem, som ikke forhen har taget Præmie; herved skelnes mellem Spinnekast og Fluekast, men ikke mellem Præcision og Længde. Om Ønskes, kan der adskilles en Juniorklasse for Deltagere un­der 18 Aar og en særlig Dameklasse.

13. Fluekast foregaar fra en Platform hØjst 50 ctm over Vandfladen. Fra samme Platform foregaar Præcisions-Spinnekast paa Vandet. Spinnekast i Længden foregaar paa flad Mark. De til Konkurrencen nød­vendige V ægte og Fluer med afklippet Krog skaffes tilveje af den Organisation, som har ordnet Konkurrencen.

S Æ R L I G :E B E S T E M M E L S E R. A. Fiskeklassen.

14. Dommerne har Ret til at diskvalifi­cere saadanne Redskat>er, som ikke kan bruges til praktisk Fiskeri. I begge Grup­per, Fluekast og Spinnckast, skal samme Redskaber anvendes saavel til Længde som til Præcision.

15. Fiskeklassen kan udgØre fire Gre­ne. For begge Grupper gælder, at Længde­kast og Præcision som Regel prisbelønnes under eet for sammenlaet Resultat, dog kan eventuelt disse Konku'nencegrene præmie­res ·hver fl'.w ·sig; ·

I. Lærigdekast ~~tue. 16.· Længste tilladte ·stang er tOt Fod,

største tilladte Diameter paa linen 1,36 mm (H.C. H.). Gutforfangets Længde mindst 1,5 Meter, hØjst Stangens Længde.

17. Snøren skal være oprullet paa et Hjul, som er fæstet paa Stangen. Ved Be-

t i ·'.l

t l ...

1939. SPORTS-FISKEREN 35

gyndelsen af Kastet maa den kastende ikke trække mere Line ud end Stangens Længde, Gutforfanget medregnet. Stangen skal fØ­res med fri Haand.

18. Kasteren har 5 Minutter til sin Dis­position og begynder. naar Dommeren siger til. Ekstra Tid kan tilstaas, naar Omstæn­dighederne taler herfor. Se Punkt 7.

19. Tidtageren varskoer, naar der er to Minutter tilbage.

20. Kastets Længde maales fra Kanten af Platformen til Fluens Nedslag.

21. Hvis Flue eller Snøre under Kastet rører ved Vandet eller Marken bag Kaste­ren, gælder Kastet ikke. Saadan Touch markeres ved Blæsning i FIØjten. Efter 5 Touch skal Kasteren afbryde sin Deltagel­se og de udfØrte fejlfri Kast beregnes. Kast uden Flue bedømmes ikke. Dommeren skal varsko Kasteren om Fejlen.

22. Dommeren skal saa vidt muligt ud­raabe samtlige Resultater for Kasteren "{ og Tilskuerne).

23. Længste noterede Kast vinder i den­ne Klasse.

li. Præcisionskast med Flue.

Punkt 24-27 = Punkt 16-19. 28. Der kastes mod tre Maal bestaa­

ende af flydende og forankrede koncentri" ske Ringe med en indvendig Diameter af 60 ctm og en udvendig Diameter af 120 ctm. Maalene anbringes i forskellig Af­stand mindst 10 Meter og hØjst 17 Meter fra Platformens Kant, og i forskellige Ret­ninger fra Kasteren.

29. Der kastes 3 Gange mod hvert Maal, og naar de tre Kast er udfØrt, rulles Snøren ind paa Hjulet, inden man \Je.gynder at kaste mod. nyt Maal.,, ..

30. Kastet regnes, hver Gang Fluen el­ler . den fri Line rører Vandet foran Kaste­ren. Kast med Touch eller uden Flue giver O Points.

31 = 21.

32. Højeste Pointssum vinder. Points-

beregningen er fØlgende:

5 Points for Træf i indre Ring i fØrste Kast 4 - andet 3 3 2

tredie - ydre Ring - fØrste

andet - tredie

./

33. Hvis Fluen rammer en Ringkant og bliver liggende, gælder det som Træf i Ringen indenfor; glider den ned 1 gælder det som Træf i den -Ring, den glider ned i, og som Bom, hvis den glider udenfor den yder­ste Ring.

m. Længdekast med Spinner.

34. Der skal bruges Snøre med som Minimum 12 Punds Bæreevne. (Ændrings­forslag 9 Pund). Klodsen fastgøres direkte paa Snøren ( 18 grams blybelagt Træklods. Samme Regler for 14 grams V ægt).

35. Kastningen foregaar paa flad Mark, som begrænses af tvende tydeligt optrukne Linier, som udgaar fra Kastepladsen i en saadan Vinkel, at Afstanden mellem Vinke­Jens Ben er 30 Meter i 50 Meters Afstand fra Kasteren.

36. Der gØres 4 Kast, af hvilke de J bedste regnes sammen. Længste Kast kan bedømmes særskilt.

37. Længden paa hvert Kast maales fra Kastepladsens Forkant til Vægtklodsen:, Nedslag. Kastet regnes, hvis Vægtklodsen er indenfor Sektoren fØrste Gang, den tager Marken, ellers regnes Kastet ikke.

38. Gaar Snøre eller Stang itu under Kastet, gælder det som Kast, men tæller ikke. Overskrider Kasteren med Foden Kastepladsens Forkant (Overtramp) me­dens Vægtklodsen e.r i Luften, faar Kasteren fratrukket 5-. Meter for hver Meter paa Ka­stet eller Del deraf, som Grænsen er over­skredet. Til Reparation tilstaas hØjst 3 Minutter.

39. Kastet skal ske med Hjul, hvis Tromle roterer vinkelret mod Kasteretnin­gen.

36 SPORTS-FISKEREN .1939

40. Hjulet maa ikke være forsynet med automatisk Bremse. Hjul med Frikobling er ikke tilladt. Turneringshjul maa ikk1~

bruges.

IV. Præcisionskast med Spinner.

41=34. 42=39.

43. De tre Ringe anbringes i fors,kellige Retninger og i forskellig Afstand fra Kaste.­ren. Længste Afstand kan være 25 Meter og korteste 12 Meter.

44. Træfning af en Ringkant ( over eller i Vandfladen) regnes som Træfning af den indenfor liggende Ring.

45. Ved denne Prøve kan Ringene for­synes med en ydre Ring, som faar en Dia­meter af 2 Meter. Pointsberegningen bliver da:

l. Kast i indre Ring .... .. .. .. .. = 5 Points 1. - mellemste Ring .. .. . . = 3 1. - ydre Ring ... .. .. . .... = 1 t -2. Kast i indre Ring ............ = 4 Points 2. 2.

- mellemste Ring ..... = 2

3. Kast i 3. 3.

ydre Ring .. .. .. .... = 1 indre Ring . .. .... . .. = 3 Points mellemste Ring . . .... = 1 ydre Ring .. .... ...... = -!

For hvert Kast, som træffer udenfor Rin­gene fradrages 1 Points.

I N T E R N A TI O N A L K L A S S E. Klassen kan deles i 2 Grene.

V. Længdekast med Flue. 46. Frit Valg af Flueline . Gutforfangets

Længde mindst 1,5 Meter, hØjst Stangens Længde.

Punkt 47-53 = Punkt 17-23.

VI. Længdekast med Spinner. 54. Frit Valg af Snørens Bæreevne.

Hjulet maa ikke have automatisk Bremse. Det er tilladt at bruge svær Line - dog ik­ke af Metal. Det er ikke tilladt at bruge nogen Forbindelsesindretning, som kan for-9lge Kastevægten.

Punkt 55 og 56 = 35 og 36.

Punkt 57 = 37. 58 = 38. 59 = 39.

Den arrangerende Organisation er frit stillet m. H. t. at arrangere Konkurrence i hvilken som helst Klasse eller Gren eller at udelukke saadanne, som der ikke findes til­strækkelig mange Deltagere til.

Endvidere foreligger fØlgende Forslag til Pointsberegning.

Fluefiskeklasse:

I Længdekast giver 25 Meter .................... .. .......... .. For hver Halvmeter over 25 Meter tillægges ................ . For hver Halvmeter under 25 Meter fradrages I Præcisionskast giver 5 Træffepoints ..... . ............... . For hvert Træffepoint fra og med 6-10 tillægges ... .. For hvert Træffepoint over 10 tillægges .. . ............... . For hvert Træffepoint under 5 fradrages .................. ..

Spinnefiskeklasse:

I Længdekast giver _ 150 Meter. paa 3 samn:i,~nlagt,e Kast Hver Meter over 150_ Meter 'giv~'r .. . ..... . ... ' . . {,' '. .. ' ., ...... . Hver Meter under 150 Meter fratrækker ... . ,.' ... _ ......... ..

100 Points 10 10

100 10

·20 20

100 Points 2 2

i Præcisionskast giver 5 Træffepoints . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . l 00 For hvert Træffepoint fra og med 6-10 tillægges . .. . 10 For hvert Træffepoint over 10 tillægges .. ... .. . . . . . . .. . . .. . 20

' I ~

....

.. •.

.. 1939 SPORTS-FISKEREN 37

Stockholms Sportsfiskeklubb har vedtaget et Forslag for Spinnefiskeklassen (indsendt af Dir. 0 : T 6rnblom).

I Længdekast giver 135 Meter .· . ........... .. .......... . . . . . . 100 Points Hver Meter over 135 Meter giver .......... .. .... .. ........ .. 5 Hver Meter under 135 Meter fratrækker . .. ....... . .... . .. . 5 I Præcisionskast giv.er 8 Træffepoints . ... . .. . ..... . ....... . 100 For hvert Træffepoint fra og 'med 8 til og 111 ed 15 gives 10 For hvert Træffepoint over 15 tillægges ........... .. .... . .. 20 For hvert Træffepoint under 8 fratrækkes ............... . . . 10

(Oversat fra svensk af Axel Holm). Anm.: - Oversætterern kan ikke undlade at bemærke en vis Inkonsekvens i Maalangivel­serne. Stanglængde og Linens B\;ereevne angives i Fod og Pund. Kastelængde i Meter og Spinnervægten i Gram. Da saa mange Redskaber stammer fra England, menes maaske

e n g e 1 s k e P u n d og Fod? N orrdiske Kaster~gler burde imidlertid bruge no1rdisk Maal og Vægt.

A. H.

Min Sæson 1938 Det forløbne Aar har for mit Vedkom­

mende ikke været særlig straalende, hvad Fangst af Ørreder angaar; Gedderne har været ligesom lidt lettere at faa For­bindelse med, eftersom de Aaer, jeg her i Omegnen har Lejlighed til at fiske i, ikke er ligefrem overfyldte med Ørred. Naar man saa tilmed er Begynder i den ædle Fi­skesport, skal Resultatet jo blive lidt tyndt.

En Tur til Gudenaa midt i Januar gav ikke noget Udbytte; Vandet var endnu for uklart, helt gulligt. En Tur sidst i Maane­den til Vestbirk-Søerne gav lidt bedre Re­sultat. Vi var to Kammerater, som fiskede sammen , og det var ikke uden visse Betæn­keligheder, vi satte Baaden i Vandet der; vi kunde se, at der endnu laa tynd Is langs Søbredden, hvor der var Læ og stillestaa­ende Vand . Lystfiskere er imidlertid Opti­mi ster, saa vi kilede paa, det bedste vi havde lært, med vore Spindere. Vi naaedc dog Frokosttid uden at have haft et eneste Tilbud. Efter Frokosten tager vi fat igen, styrkede af "Vor Mors" gode Mellemmader og den varme Kaffe i Thermoen. Kamme­raten sidder bag i Baaden og ryger sin Pibe, og jeg hænger i med Spinderen. P ludselig faar jeg Hug temmelig langt ude,

og paa den Bue, Stangen beskriver, da jeg giver Tilslag, kan jeg nok mærke, at det er

· en temmelig stor Fisk. Den gik imidlertid straks mod Bunden og tog ca. 35-40 Mtr. Line af Hjulet. Søen er temmelig dyb her, og det varede en halv Snes Minutter, inden vi overhovedet fik Fisken at se, og hver Gang, den kom i Nærheden af Baaden og fik Øje paa den, for den afsted, saa Knar­ren hvinede. Endelig, efter vel et Kvarters Forl9Jb, fik jeg den saa nær til Baaden, at Kammeraten , der sad parat med Fangst­krogen, kunde naa den. Hurtig som et Lyn tog han den med Krogen nedefra og opef­ter lige bag ved Oællerne, og den store Fisk plaskede ind i Baaden til os. Saa var det endda nær gaaet galt! Idet Krogen ta­ges ud , gØr Fisken et Par kraftige Kast i Bunden af Baaden, saa den nær var gaaet udenbords igen, men Kammeraten smider sig ned med begge Knæ ovenpaa Fyren og langer mig Fangstkrogen; saa gØr Bly­knoppen i Enden af Skaftet Slut paa Sa- · gen. Det var en Heinzspinner, den Gedde ikke kunde lade være i Fred, og den vejede 8 kg. Fangstbogen siger, at Vejret var mildt, stærkt skyet med Blæst af S. S. Vest.

Nogl e Ture til Aaerne her i Omegnen

38 SPORTS-FISKEREN 1939

længere hen paa Vaaren gav kun et Par Smaaørreder; en Tur til Søerne i Marts gav et Par Kilos Gedder. En Tur til Gu-­denaa midt i Maj gav heller ikke ret meget i Tasken, men det var nu min egen Skyld. Jeg kludrede med det den Dag; Ørrederne var rigtig flinke til at tage Fluen, og jeg havde det fØrste Slag kort Tid efter, at jeg var begyndt at fiske, men jeg har nok ta­get for haardt ved den , eller Tilslaget har ikke været tilstrækkeligt, for den korn ovenud af Vandet og slog sig fri af Fluen. Det Kunststykke lavede jeg tre Gange i Træk den Dag, den fjerde maatte med op og i Tasken. Da jeg den Dag rullede Snø­ren op efter endt Fiskeri, sagde jeg ogsaa til mig selv: Du har alligevel meget at læ­re endnu angaaende Fluefiskeri, gamle Dreng!

En Tur til den herlige - men ak, saa fjerne - Skern Aa sidst i August, gav kun et Par smaa Stallinger, et Par fØlgende Ture til Søerne tvende Gedder paa 1 ,5 og 2 kg. Først i September var vi atter ved Skern Aa, Glarmesteren og jeg, og da fik vi endelig en pæn Fisk med hjem. Jeg gik med Spinner paa et Sted, hvor Aaen dan­ner et Dobbeltsving med et mellemliggende lige Stykke. Der er ret dybt her med Gru~ og enkelte store Sten i Bunden. Straks ef­ter at Spinneren havde taget Vandet i et Kast og var kommet ud midtstrøms, faar jeg Hug, og det et Hug, som nær havde rykket Stangen ud af mine Hænder. Jeg fik en Fornemmelse, som om der var en veri­tabel Træstamme paa Spinneren. Hjertet rØg helt op i min Hals! Skulde det virkelig være en Laks? Stedet kunde godt passe til det, og jeg havde kun set et Glimt, da Fisken vendte i Hugget. At det ikke var nogen helt Aarsunge, kunde jeg nok mær­ke paa det hele. Naa, jeg faar jo samlet mig lidt sammen, strammer op i Snøren og sætter Knarren til paa Bronsonhjulet. Ud­trætningen begynder. Fisken for mod Bun­den og i Cirkler rundt om sig selv, kom at­ter til Overfladen og slog rasende efter Forfang og Sn øre med den kraftige Hale.

Jeg kunde nu se, at det ikke var nogen Laks, men en smuk, blank Havørred. Paa en Gang kommer den tilbage, gaar op mod Strømmen, ned mod Bunden og bliver staaende mellem Sten og Grøde midt i Aaen; en regulær Boring! Jeg satte saa haardt Pres paa Stang og Snøre, som jeg turde, og afventede, hvad der nu vilde ske. Fisken holdt Stand nogle Minutter, korn saa !Øs og blev mere rnedgØrlig - paa forholdsvis kort Tid fik jeg den ind til Bredden og kunde tage den op med Fangstkrogen. Den vejede 6 kg og blev ta­get paa Allcocks Kidney Spoon, den Model med Blylod om Krogakslen. - Kort efter · kom Glarmesteren til Stede og hans Glæde over den pæne Fisk var næsten den bedste Oplevelse denne Dag. Han har nemlig den smukke Egenskab, at han glæder sig lige­saa meget over en god Fisk, Kammeraten fanger, som over en han selv fanger, og det gØr Turene i hans Selskab saa hyggelige.

Et Par Udflugter til Gudenaa lidt læn­gere hen i Maaneden, gav kun et Par Smaaørreder og nogle Skaller, endda jeg gjorde mig al min Flid med Fluerne. Om­sider gav Søerne en ordentlig Fisk. Vi var to Kolleger, der fiskede sammen den Dag, og efter at have spist vor Frokost, skiltes vi. Kollegaen vilde prøve at dyppe fra Land, mens jeg fortsatte med Kastestang og Spinner fra Baaden. Efter et Kast, da jeg omtrent havde Spinneren inde ved Baaden - der manglede vel 3-4 Meter - ser jeg til min store Forundring, at der fØlger en stor Gedde efter, med Snuden lige i Halen paa Spinneren, men jeg siger til mig selv: Nej, saa dum kan den ikke være, at den hugger nu, den kan se baade dig og Baaden ! Men, jo - da den var lige langs med Baaden, for den frem, et 'Plask og afsted til Bunds bort fra Baaden. Naa, jeg strammede op i Snøren og begyndte at tumle med Fisken; da det er en ret kraf­tig Kastestang, jeg har - Allcocks "Pre­~ident" 6 Fod - kunde jeg sætte temme­lig haardt Pres paa; men Gedden var ikke forknyt; den vendte og kom med Fart ind

~·

rt""-

~

I

L 1939 SPORTS-FISKEREN 39

imod Baaden, og pludselig, en halv Snes Meter fra Baaden, fot den som en Raket op af Vandet og stod et Øjeblik sprællende i Luften - det var et pragtfuldt Syn for en Fiskermand - saa plaskede den i Vandet igen og for ud med 35 Meter Snøre, saa Hjulet hvinede. Dette gentog sig fire Gan­ge. Hver Gang den korn i Nærheden af Baaden, for den op af Vandet, vel sagtens for at prØve at slaa linen over i Nedfaldet, men baade den og Forfanget holdt. Hver Gang jeg fik den ind i et Par Meters Af­stand fra Baaden, slog den rundt og for ud igen; den kæmpede bravt for Livet. Omsi­der, efter et Kvarters Forløb, fik jeg den op paa Siden af Baaden, saa jeg kunde ta­ge den med Fangstkrogen, men det var den livligste Fisk, jeg har haft paa Snøren til Dato. Den vejede 5 kg, og det var her, som saa ofte fØr, en staalblaa Meteorspin­ner, der havde vakt Esoxs udelte Interesse.

En Tur noget senere til Skern Aa gav kun en enkelt Stalling, og de fØlgende Tu­re til de hjemlige Aaer gav ikke andet end Underrnaalsfisk, som orngaaende blev sat ud igen. En Tur sidst i November gav en enkelt Gedde paa 3 kg, den var meget tung og dvask i Bevægelserne, og jeg kunde tage den op efter et Øjebliks Forløb. Grunden til , at den var saa adstadig, opda­gede jeg Dagen efter, da min Kone havde gjort den i Stand til Gryden; den havde nemlig en yngre Slægtning paa ca. 1; 2 kg indeni sig. Halen af den lille sad helt oppe i Halsen paa den , og Hovedet var allerede fo rtæret, saa ligefrem brØdflov har den jo ikke været.

Dette er mine Oplevelser med Stang og Snøre i Aaret, der svandt; og selv om det ikke altid har givet saa meget i Tasken, saa har det givet mig saa mange herlige Ture langs Aaerne og paa Søen, som jeg ikke vilde undvære for aldrig det.

hn.

Ovenstaaende Aarsberetnin.g indehol-­der en Oplevelse, som er lidt paa tværs af, hvad der ellers anses for God Latin" 1· ,,

Sportsfiskerkredse . ,,hn. 11 har haft det Held at se - endog 5 Gange - en kroget S Ø­gedde paa 5 kg springe op over Vandfla­den.

I sin Bog "Sportsfiskeren" skriver W e­gener (S. 108) : Srnaagedder og Gedder i rindende Vand springer ofte op over Van-det for at slaa sig fri af Krogen. ...,

I "Seks Kapitler om Spinnfiske" skriver Nils Farnstrorn (S. 65) : Gaddan er ju in­gen våldsommere kampe i likhet med brin­gen och darfor ej så svår att få spak. Det er rnera sallan den hopper over vattnet som laxartede fiskar har for sad att gora, nar de krokats, och de rusningar, den prasterer, aro vanligen ganska korta och beskedliga. Från denna regel utgora dock stromgad­dorna i en del vattn ett undantag. De an­vande sig av den kraft strornrnen kan give dem och gå ofta upp och ruska loss betet ur gapet.

Da en Gedde paa 5 kg vel næppe kan kaldes en Srnaagedde, vilde det være af Interesse at faa oplyst, om der gaar stærk Strøm gennem den "SØ" Hr. hn. omtaler eller o~ andre har haft lignende Oplevel­ser med SØgedder?

Red.

Hvorlor akager Bedanden af Laks og Ørred?

Naar Lystfiskere kommer sammen, er der et Emne, der altid hurtigt kommer un­der Debat, nemiig, den aftagende Bestand af Laks og Ørred. SpØrger man saa om Grun­den, er der tre Ord, der altid bliver slyngel ud: Forurening, Hindringer og Rovfiskeri. Jeg tror imidlertid, at man skal søge Aarsa­gen helt andre Steder.

Hvad tørst Forureningen angaar, saa er Forholdet jo dog det, at der endnu er renE Aaer her i Landet, heldigvis, men de er li­gesaa fisketomme, som de snavsede. Der­med skal ikke være sagt, at Forureningerne ikke virker skadeligt paa Fiskebestanden, tværtimod, det vil saaledes være umuligt at

~~-------------......... --40 SPORTS-FISKEREN 1939

genskabe Fiskebestanden i de snavsede VandlØb.

Angaaende Hindringer tænkes her i den­ne Forbindelse paa Fiskeredskaber, Dæm -ninger til Udnyttelse af Vandkraften og ti\ Vandingskanaler, Laksegaarde og andre faststaaende Redskaber er ret sjældne nu , hvorimod de var meget almindelige i tid­ligere Tider. I' Johansen og LØftings Bog : "Fiskebestanden og Fiskeriet i Gudenaaen5 nedre LØb" er saaledes anført, at der Aar 1664 fandtes 32 Laksegaarde mellem V æ­rurn By's Grunde og Kloster Vadested, ved Aaret 1800 fandtes der endnu 8 nedenfor Randers Bro og 6 ovenfor Broen foruden Frijsenvold og Østergaard og saa sent som 1833 endnu 11 Laksegaarde nedenfor Fri­senvold. Til Trods derfor var der alligevel mange Fisk i Aaen og gjordes gode Fang­ster. Desværre har jeg ikke Tal paa Antal­let af Laksegaarde fra andre Aaer, men de har uden Tvivl været ret almindelige, og man kan vel gaa ud fra, at der er fanget Fisk i dem alle, ellers vilde de næppe være anlagt eller opretholdt. Ligeledes var der betydelig flere VandmØller i tidligere Tid end nu, hvor saa mange andre Kraftkilder er kommet til Anvendelse og nogen alvorlig Hindring for Fiskenes Vandringer har de næppe forvoldt, der var jo stadig Fisk nok. Dæmningerne, der maaske heller ikke var helt tætte, har kun skullet stemme Vandet saa meget op, at det kunde drive et Under­falds Vandhjul, og der blev maaske ogsaa givet rigeligt Frivand. Helt anderledes bli­ver Forholdet naturligvis , naar der som ved Tange, Ves tbirk og Karlsgaarde foretages saa store Opstemninger, som Turbinerne kræver, her standses al Vandring af Fisk, men i alle de mange andre VandlØb, hvor saadanne Spærringer ikke findes, er det jo ogsaa meget smaat med Fisk.

Endelig Rovfiskeriet. Der drives vel nok noget Rovfiskeri endnu, men mon det ikke har været drevet mindst lige saa stærkt i tidligere Tider, nu yder Ferskvandsfiskeri­loven dog nogen Beskyttelse derimod, selv 0111 det kniber med dens Overholdelse, De

fleste af de Ting, som man nu hævder vir­Ødelæggende paa Fiskebestanden har været tilstede tidligere i betydelig større Udstræk­ning end nu, og dog var der mange Fisk i Aaerne.

Taler man med ikke Lystfiskere e!1er Lodsejere om Problemet, bliver næsten al­tid fremfØrt, hvordan skal der dog kunne være Fisk naar der findes saadanne Mæng­der af Lystfiskere, som de senere Aar har udklækket. I Aarets 10 Maaneder kan dag­lig ses Fiskere ved Aaerne og paa Søndage hele Hærskarer. Hertil maa man vist i Sandhedens Interesse sige, at det er grum­me lidt, der fanges af disse , de vil næppe kunne decimere Bestanden af Vandrefiskene. Ynglen, enten den nu er udsat eller natur­ligt udklækket, er inden den gaar ud, be­skyttet af Lovens Mindstemaal, og selv om enkelte fanges alligevel , kan det aldrig faa nogen alvorlig Betydning · for Bestandens Bevarelse. Naar Fiskene vender tilbage, er det en Ynglevandring. Fiskene tager ingen eller kun meget lidt Næring til sig under Opgangen, og naar de bider paa Lystfisker­nes Agn, er det vel nærmest af Nysgerrig­hed og med Nysgerrigheden (Bidelysten) er det meget ofte smaat bevendt. Hvem har ikke været ude for en Fisk, der gennem lan­ge Tider har staaet i et HØI uden at bide, skønt den daglig er blevet fristet med alle mulige Agn. Det bliver vist altid kun en lille Del af de optrækkende Fisk, der fanges af Lystfiskerne saa nogen alvorlig Fare for Bestanden, bliver de aldrig. Noget ander­ledes er Forholdet med Nedgangerne. Fi­skene er efter Legen sultne, bider mere vil­ligt, og der fanges vel en Del af dem, men da de lige forinden har beriget Vandet med mange nye Livsmuligheder, betyder det næppe noge t, og endelig er mange af dem allerede gaaet ud inden Fredningstidens Op­hØr 31. Dee em ber. For nogle Aar siden tal­te jeg med en Mand, der havde et Stemme­værk ved en Aa. Dette Stemmeværk be­nyttede han til Fangst af Nedgangere, idet han anbragte en RLJse foran det gennem­strømmende Vand. - Han blev anmeldt og

.....

y

·,

..,._

r 1939 SPORTS-FISKEREN 41

fik en Bøde. - Denne Mand fortalte mig, at det store Træk af Nedgangere kom mel­lem Jul og Nytaar, lidt ind i Januar var Trækket omtrent forbi.

Der er dog en Fisk, som Lystfiskerne har opfisket, eller saa godt som opfisket, og det er BækØrreden. Det er saa meget mere beklageligt, som BækØrreden maaske er vor allerbedste Sportsfisk, men den er Stand­fisk, holder hovedsageligt til i mindre Vand­lØb og bider villigt, saa fØr eller senere fal­der den for en af de mange Lystfiskere. Den vokser langsomt, saa Tilvæksten ikke kan dække Afgangen, alle Fiskene vil blive fan­get fØr de naar Skelsaar og V ægt. Man maa derfor snart regne BækØrreden som hØrende Fortiden til, den vil forsvinde fra alle tilgængelige VandlØb, hvorved jeg for­staar Vandløb, hvor der kan fiskes enten uden eller med Tilladelse etler mod Løs­ning af Kort. SelvfØlgelig vil den kunde be­vares paa Steder, hvor der ikke fiskes eller fiskes med tilstrækkelig Skaansomhed. Paa Steder, hvor Udsætning af Yngel finder Sted, vil som bekendt altid nogle Fisk blive tilbage, naar Udvandringen finder Sted og blive staaende i Aaerne som "Bækørred" og dermed erstatte den rigtige "Bækørred", men det er en meget tarvelig Erstatning. Hvorfor enkelte Fisk ikke vandrer ud, vides vel ikke med Sikkerhed, men jeg vil nær­mest tro, at det er sygelige, svagelige eller degenererede Individer, det er nemlig altid Fisk af ringe Kvalitet, hvorfor det ogsaa er meget træffende, naar Navnet "Proletarør­red" er heftet paa dem.

Skal man nu besvare SpØrgsmaalet hvor­for forsvinder Laks og Ørred fra Aaerne, er der kun et Svar muligt, nemlig det, at de simpelt hen fanges i Saltvandet. Det inten­sive Fiskeri, der drives langs Kysterne med forbedrede Redskaber og Baade kan Be­standen ikke taale, og det gælder ikke alenfc; Lak og Ørred, hvorledes er det ikke gaaet med Rødspætterne? Havet nær Kysterne fi­skes efterhaanden , tomt. Naar man nu saa stærkt arbejder for Ophjælpning af Bestan­den af Ferskvandsfiskerne, maa man ikke

undlade at tænke over denne Side af Sa­gen. Udsætning af Yngel vil fØrst og frem-11:est komme Saltvandsfiskerne tilgode, me­dens Ferskvandsfiskerne betaler. Jnteres­ant i denne Forbindelse var det at gaa over til Udsætning af mærkede Sættefisk, i end­nu hØje-re Grad, end det allerede sker, for derigennem at se, hvor stor Del af Fiskene.,,. der blev genfanget i Saltvand og hvor stor Del i Ferskvand, men muligvis vil her op­staa den Vanskelighed, at Saltvandsfisker­ne, der næppe er interesseret i et saadant Eksperiment, ikke anmelder Fangst af mær­kede Fisk.

Skal der atter komme Laks og Ørred i Danmarks Aaer, bliver det fØrste og vigtig­ste Skridt Fredningsbælter.

Februar, 1939. C. A. Christensen,

Viborg.

Nogle Bemærkninger til ,,Lystfiskernes . Eldorado".

Den i "Sports-Fiskeren" for Februar optrykte Artikel fra "Middelfart Venstre-­blad" under ovenstaaende Titel forekom­mer mig at trænge til nogle Kommentarer.

Der bØr fra Sportsfiskerside tages kraf­tig Afstand fra det omtalte tidlige Fiskeri efter Ørreder, hvilke efter det angivne Fangtssted at dØmme formentlig maa være Bækørreder. Ved den nugældende Fersk­vandsfiskerilovs Tilblivelse blev der nem­lig fra Sportsfiskernes Organisationer frem­sat et, desværre uopfyldt, Ønske om en Forlængelse af Fredningstiden for Lakse­tisk, og dette Ønske skyldtes for BækØrre­clernes Vecll<ommende, at disse Fisk dels var ganske forslugne efter den med Legen forbundne Askese, hvad FØde angaar, og derfor et let Bytte for selv den middelmaa­dige Fisker, dels var udhungrede og slatne og derfor ikke meget værd som Spisefisk. Man mente derfor, at de trængte til en læn­gere Rekonvalescens, der kunde gØre dem mindre modtagelige for Fiskernes Fristel­ser og give dem deres tabte Kondition

42 SPORTS-FISKEREN 1939

igen. Den Ønskede længere Fredningstid var 111. a. 0. et Led i den Række af Foran­staltninger, der skulde tjene til Bevaring af Fiskebestanden og sikre denne mod De­cimering. Det vilde unægteligt være Ønske­ligt, 0111 der var mere Overensstemmelse mellem Sportsfiskeres Teori og Praksis.

Endvidere er der det at bemærke, at vi 11u har stiftet "Danmarks Sportsfiskerfor­bund", hvis Formaal bl. a. er at bevare Fi­skebestanden og at hØjne Sportsfiskerkul­turen. Man kan ikke paastaa, at det tidlige Bækørredfiskeri er befordrende for disse F ormaal. Ørreden er efter Legen, som rig­tigt bemærket i Artiklen, et modstandsløst Bytte for enhver tænkelig Agn, og der kan derfor let fanges saa mange, at det i hØ_i Grad vil gaa ud over Bestanden. Og hØj­nende for Sportsfiskerkulturen kan det næppe være uden mindste Besvær, med hvilke som helst Redskaber og uden større Dygtighed at kunne fange saa mange Fisk, man gider.

Lad os derfor være enige om at udsky­de BækØrredfiskeriet til allertidligst medio Marts, helst lidt længere, saa Fiskene kan naa at faa den værste Sult stillet og derfor er lidt vanskeligere og mere værd at faa i Tale og at sætte Tænderne i. Saa er vi i fuld Overensstemmelse med vore egne Øn­sker og med vort Forbunds Formaal, og det bØr være et rigeligt Ækvivalent for det Baand, som vi frivilligt lægger paa vor Fangstlyst.

København , Februar 1939 0. T h i e I s e n.

»BLE KEN« Byglandsfjord hedder en langstrakt,

fjordagtig Ferskvands-SØ i den Øvre Del af Sætersdalen. Denne SØ har længe været kendt for at huse en lille forelagtig Fisk, lokalt kaldet Bleke, der i Modsætning til den der ogsaa forekommende Ørred sjæl­dent blev over 25 ctm. og 20Q gr vægtig.

Bleken har altid rØdt KØd og anses for me­re velsmagende end Ørred, hvad vi iØvrigt gerne vilde indrØmme, om vi ikke ved et 8 Dages Feriebesøg der for en halv Snes Aar siden havde faaet den serveret stegt hver Frokost og Aften, saa at vi kom til at tænke paa de Randers Tjenestefolk, der be­tingede sig ikke at faa Laks mere end en Gang om Ugen.

Bleken er en smuk lille Fisk med sølv­skinnende Bug og mØrkegrØn Ryg, den gy­der en Maaned senere end Ørreden, gaar gerne i Smaastimer og er en endnu- bedre fighter end Ørreden.

Den kendte norske Fiskebiolog, Magi­ster Knut Dahl, har nu paavist, at Bleken i Virkeligheden er en Reliktform, en Fersk­vandslaks eller Dværglaks, som Nordmæn­dene siger, - en Fætter til Vanernlaxen. En Gang, for Aartusinder siden, var hele Sæ­tersdalen en Fjord, hvor Havlaksen gik op. Ved Landets Hævning er en Laksestamme bkvet indespærret i den SØ, som nu kaldes Byglandsfjord og som afvandes af Otterel­ven , som lØber ud ved Christianssand. Den, der som Undertegnede, har rejst op langs Otterelven, har lidt svært ved at forstaa, at bemeldte Laksestamme ikke har kunnet fin­de Vej nedover de ikke særligt bratte Fald, men er forblevet i SØen, hvor den i Tider­nes LØb er forkrØblet og blevet til den lille planktonædende Bleke, som her i denne forholdsvis lille SØ, ikke bliver over 250 gr i V ægt, mens lndsØlaksen i f. Eks. Vanern og Ladoga kan blive indtil 12 Kilo.

' Dette har ogsaa unc,iret de norske Vi-

denskabsmænd, men OfT\ selve Faktum er der ingen Tvivl. Ved at indfØre befrugtet Rogn af Bleke til andre Egne, udklække den og sætte den ud i andre Søer, har man faaet den til at blive større, op til et halvt Kilo. Der gØres for Tiden meget lovende Forsøg med Bleken , ikke blot i Norge, men ogsaa i Skotland og Amerika.

A. H.

....

4-

.:,..

L

>­I

..

1939 SPORTS-FISKEREN 43

Fra Redaktørens Lænestol ......................... ,., ................................... . I Anledning af Hr. Frihavnsdirektør 0.

Thielsens Bemærkninger til "Lystfiskernes Eldorado" vil vi gerne fastslaa, at Redak­tionen ikke deler Pnhver Anskuelse, som udtales i Gengivelser fra andre Blade. 1 det foreliggende Tilfælde er vi iØvrigt enige med Dir. Thielsen; vi vil endog gaa saa vidt, at vi vilde Ønske, at Lokalforeningerne vilde henstille til deres Medlemmer heller ikke at fiske Bækørred i Oktober. Paa den Tid er nemlig KØnsstofferne ved at modnes i Fisken, hvilket giver den en ubehagelig Bismag. Lad de Fisk, som har undgaaet Efterstræbelser i Sommerens LØb, faa Lov at formere Bestanden, til Gavn og Glæde for os alle ad Aare.

................................................................ . . . . : Et og andet : ................................................................. Stalling.

I det lige udkomne Nummer af "Sports­fiskeren" læser jeg i en lille Notits, at bl. a. Stalling dØr, hvis den bliver flyttet over i et andet Vand.

Skal denne Meddelelse tages alvorligt, ser jeg mig i Stand til at modbevise den .

Til U ggerby Aa har vi overført Stalling, og den befinder sig tilsyneladende udmær­ket. Der er udsat Yngel i 1930-31 og se­ne re fanget Stalling op til 35 ctm. En lille Portion Yngel udsattes i Dam sammen med Ørredyngel og ved Udfiskningen 5 Mdr. ef­te r, var der ca. 200 Sættefisk af Stalling, og alle større end den største Ørred. Der blev ikke fodret.

I 1938 er der udsat ca. 30 Stalling fra ca. 25-35 ctm. store, alle i fuld VigØr ef­te r T ransport fra Fasterholt. I September

saa jeg flere samme Sted, hvor de i April blev udsat, og fangede selv 5 Stk. over 30 ctm. andre Steder i Aaen.

Med Højagtelse

Almer Frederiksen.

Et EtikettespØrgsmaal. At vor Storebror reagerer over Glosen

,. Laksfore li" er ret forstaaeligt, da vi end- .,, nu ikke har kunnet kombinere en saadan Fi­skeart; men naar der som Forsvar derfor hævdes fØlgende: ,,Der bliver spist en Mængde Havkat som henkogt Laks, og Ta­skekrabber som Daasehummer", da maa jeg som Fagmand protestere; thi saadan Forhold er ulovlig, og har sikkert aldrig

fundet Sted*.

Aalborg, den 26. Jan. 1939. Elimar Schmidt.

Uldhaandskrabben kan næppe trives i de danske Aaer -

her er for faa Bønnemuslinger - siger ty­ske Forskere. Saa meget des bedre.

. Gudenaa Centralen. Martin Boller, Bjerringbro, har Ønsket

Tangeværket nedlagt, fordi det har Ødelagt Fiskebestanden. Det oplyses at Centralen præsterer en aarlig Kraft, der svarer til 700 Tons Benzin . Saa der er vist ikke noget at gøre. Navnlig i Krigstilfælde vil vore Vand­kraftværker være uvurderlige. Ulykken er, at Fisketrapperne ikke er saa gode, som de burde være.

Store Laks. Der er i den sidste Tid i Storaaen ved

Holstebro fanget en Del Fisk. Især er der fanget mange Nedgangere og en enkelt me­get stor. Saaledes fangede Telefonmester Hansson en Nedganger, der vejede ca. 33 Pd.

I sidste Uge er der fanget nogle store blanke Laks. Den største ca. 28 Pd. og den mindste ca. 17 Pd. Det var kostbare Fisk, der kostede ca. 10 Kr. Kiloet.

*) Om ikke i Danma.rk, Siaa aJndre Steder.

Se Otterstrøm : Pigfinnefisk P. 151.

Red.

., ---c~----------------..... 111111111•-44 SPORTS-FISKEREN 1939

............................................................... Med Blaakridt og Saks ..............................................................

(Uddrag af Dagspressen).

Horsens og Omegns Sportsfiskerforening holdt 1. Februar en vellykket Sammen­

komst med Forevisning af Sportsfiskerfilms fra Norge og Karup, samt Foredrag af Over­

dyrlæge Andersen, Skanderborg.

Skanderborg Sportsfiskerforening holdt ordinær Generalforsamling den 4.

Februar. Det mest bemærkelsesværdige var Formandens, Overdyrlæge Andersens Kri­tik af Udsætningerne i Gudenaa. SpØrgs­maalet har ogsaa været behandlet i Fersk­vandsfiskeribladet. Udsætning af Havørred foregaar efter en af Mag. OterstrØm affattet Plan, og Overdyrlægen og andre med ham, mener, at Udsætning af Havørred kun gav­ner Havfiskeriet og er til liden Glæde for Sportsfiskerne. Man Ønsker udsat Bækør­red. Hele SpØrgsmaalet er lidt indviklet,

og "Sportsfiskeren" forstaar i hvert Fald de Skanderborg Sportsfiskeres Ærgrelse over, at den Udsætning som man havde ventet sig en Del af, muligvis resulterer i, at Hav­ørrederne stikker af og ikke kommer igen.

Der var udsat 50,000 Stk. Yngel og 75 Kilo Moderfisk.

Overdyrlæge Andersen genvalgtes til Formand. Til Bestyrelsen nyvalgtes Di­rektør C. Skov Larsen i Stedet for Repræ­sentant SØe, der Ønskede at udtræde.

Kæmpegedde. Lærerinde Fru Munk, Kolding, som er

en ivrig Lystfisker, har i SØndersØ fanget en Gedde paa 13 Kilo og 1 Meters Længde , hvilket menes at være Record for HartesØ­erne. Levende Agn. Fru Munks Beskrivel­se af Fangsten kommer i næste Nummer.

En anden Lystfisker, som brugte Blink, tog samme Dag (512) 9 Gedder.

Kongeaa. Regulativforeningen holdt MØde d . 27.

Januar. Der var solgt Lystfiskerkort a 2 Kr. for ialt 968 Kr. Forholdet til Lystfisker-· foreningen var i det hele udmærket.

Guldborgsund. Efter Undersøgelser synes det, at Foru-

1eninger nu ogsaa her begynder at gØre sig gældende.

Karup Aa. SpØrgsmaalet om Kartoffelmelsfabrik­

kens Forurening af Karup Aa og Anlæg af et Rensningsanlæg er nu blevet kædet sam­men med SpØrgsmaalet om Kloakerne fra

ca. 40 Ejendomme i Karup By. I et i Ja­nuar afholdt MØde har Professor Spark spurgt , om Danmark virkelig ikke har Raad til at have et eneste rent VandlØb og paa­pegede, at netop Karup Aa, som husede en Reliktfauna fra Istiden, har stor videnska­belig Interesse. Hedeselskabet har udar­bejdet Planer til et paa Fabrikens Grund liggende Rensningsanlæg. Disse Planer vinder stadig forøget Tilslutning og er nu oversendt til Amtsraadet.

Lystfiskeriforeningen i Skive har ladet udsætte en Del Ørredyngel og haaber sta­dig paa, at det skal kunne lykkes at bevare en Fiskebestand.

Skjernaa. Skjern Fiskeriforening har nu ca. 100

Medlemmer. Ved Udsætning haaber man at kunne bringe Aaens Ydeevne op til det IO dobbelte. Der er mærket ca. 500 Hav­ørreder, dels med SØlvsikkerhedsnaale, der er anbragt i Forkanten af Rygfinnen, dels med Rugela-Trykknappen , der sættes i Gællelaaget. Alle Mærker er forsynet med Bogstaverne DA og et Løbenummer, og Bi­ologisk Station betaler Præmier for Indsen­delse af Mærkerne, helst med saa mange Oplysninger, som muligt. Dato, Stedsangi­velse, Oplysning om den genfangede Fisks Længde, Vægt etc. Helst tillige Fangstred­skab og en Prøve af Skællene lige over Si­delinien.

Kolding-Nebel Aa. Kolding Nebel Aas Fiskeriforening holdt

Generalforsamling d. 4. Februar. Den lokale

Sportsfiskerforening var indbudt. Der var

.....

-<>-

..

l

f

I

1939 SPORTS-FISKEREN 45

udsat 150,000 Stk. spæd Yngel, 15,000 Stk . halvaars og 100 Kilo større Ørreder. Line­mester Olesen tilbØd paa Sportsfiskernes Vegne at være behjælpelig med Anskaffelse af Tømmer til Stender og Overgange. En Anmodning til Lodsejerne om at anbringe Sække over Pigtraaden hist og her besva­redes med, at Køerne vilde. æde Sækkene!

Beretning og Regnskab godkendtes. Alle Valg var Genvalg.

.................................................................. : Foreningsmeddelelser : i: •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Medlemmer af »,Sportsfiskeren«, Aarhus, er

som sædvanlig inviteret med til Jagtforenin­gens Stiftelsesfest, der i Aar afholdes i Øster­gades Forsamlingsbygning, Lørdag d. 4. Marts. F'orhaabentbg vil »Sportsfiskerne« ogsaa den­ne Gaing være godt repræsenteret ved vore Sportskammeraters f·o:rnøjeli:ge Fest.

Programmet byder paa Revy, fælles Kaffe­

bord qg Bal m. m. Billetter til Festen kan af­hentes ved »Sportsfiskeren«s Kasiserer.

Bestyrelsen.

Odense og Omegns Sportsfiskerforening holdt Generalforsamlin.g1 den 21. Februar.

Fomanden oplyste, at der i SØbo SØ bl. a. var taget 3 Gedder a 15 Pund. Gennemsnittet af tagne Gedder laa omkring 6 Pund. største en­kelte Fangst var 6 Stk.; Medlemmerne anmo­des indtrængende om at opgive deres Fang­ster.

Stavisaa var blevet undersøgt af Biologis[{ Station med det sørgelige Resu~tat, at Vandet

fra Jernbanebroen til Udløbet var g'anske uden Iltindhold.

Der viste sig atter Havørred i Odense Aa, der var saaledes fanget en 4 Punds Kroghan ved Fruens Bøge. Medlemstallet var uforan­dret.

Kassereren fremlagde Regnskab, der ba­lancerede · lned 450 Kr. Fmeningens Formue incl. Baadebro og Sommerhus ·var opført med ca. 1750 Kr. Kontant Kassebehorldning 1276 Kr. Der gaves D2charge. Alle Valg var Gen­valg.

Der førtes en længere Forhandling om Ka-

steøvelser, der resulterede i, at de Medlemmer,

som ønsker at deltage i et Kastelkursus, bedes melde sig til Kassereren, Vaabenhandler Fre­deriksen, Dronningensgade.

Skjern Lystfiskeriforening afholdt Generalforsamling den 16. Februar.

Der var som sædvanlig udsat Yngel, samt mærket 300 Fisk. Formanden, BØdkerm. Carl Christensen, samt Agent Hauch, genvalgtes. I Stedet for Chr. Thorup, der ikke ønskede Genvalg, valgtes Postbwd Thomsen. Tilsidst forevistes en Fiskefilm.

Lystfiskeriforeningen i KØbenhavn holdt Generalfo,rsamling den 17. Februar.

Landsretssf. Thorball dir~g,erede. Foreningens 82-aarige Formand, Kammerherre Krag, a,f­

lagde Beretning. Der var i Aarets LØb fan­get 998 Gedde1r, vejende tilsammen 1931 Kg.,

1574 A,borrer, ialt 716 Kg. og 619 Aal, ialt 232 Kg. Pokalen for den største Gedde i Forenin­gens Vande (10,125 Kg.) tilfaldt Hr. søren Glæser. Hr. Christo.ffersen fik Aborrepokalen (1,8 Kg.). En endnu større Gedde (10,8 Kg.)

· var iØvr~g:t taget af Fuldmægtig Ernst i Gra­

rup SØ ved Haderruev, men denne SØ hører ikke ind under Foreningen. Kassereren, LRS. Anthon Nielsen fremlagde Regskabet, som balancerede med 27,000 Kr. Nyvalgt blev Fuld­mægtig Haldor Olsen, som tillige, blev Overin­spektør for Vandene. Genvalgte blev Kam­merherre Krag, Ing. Richter og fhv. Older­

mand Rud Rasmussen. Den tidltgere Over­inspektør Rud Olsen, der tilli.g,e havde været Bestyrelsesmedlem i 25 Aar blev udnævnt :til Æresmedlem.

Kasteudvalg. Sportsfif\kerforbundets Bestyrelse har ned­

sat et foreløbigt Kasteudvalg bestaaehde af Dr. Lorttrup Andersen, HØgh Petersen og P. Hougaard.

Vort Medtemsblad. ' Med megen Interesse har jeg imØdeset

vort Blad "Sports-Fiskeren"s fØrste Udgave som Organ for "Danmarks Sportsfiskerfor-' bund".

Dette er nu udkommen , og jeg kan ikke tilbageholde min Lyst til her at udtale min

46 SPORTS-FISKEREN 1939

Tilfredshed og Anerkendelse af Bladets Ud­seende og Indhold.

Det smukke Omslag med Forsidebille­det bibeholdt paa hvid Bund, Farven, Stør­relsen og Indholdet er alt ialt et smukt Styk­ke Arbejde, der fortjener den bedste Aner­kendelse og Tak.

Jeg tør spaa, at dette Blad vil blive en kærkommen Gæst i hvert et Sportsfisker­hjem, et Bindeled mellem Sportsfæller, en Nyhedsbringer fra Organisation og Fore­ninger og ikke mindst bringe et Pust derude fra Natureus :.tllerkæreste Ornraader: Fiske­vandene og Fisketure-Oplevelser.

Det er mit Haab, at Redaktørens Ønske om velvillige Medarbejdere maa blive op­fyldt lige til Randen. Der forekommer saa meget smukt indenfor Sportsfiskernes Ver­den, noget vi alle gerne vil have Del i gen­nem vor Budbringer "Sports-Fiskeren". Derfor henstiller ogsaa jeg: Husk Redaktø­rens Adresse.

Sluttelig benytter jeg Lejligheden her til at sige Forbundsformanden og Redaktø­ren Tak for det store Arbejde, der er udfØrt forud for det foran mig liggende smukke Resultat : ,,Sports-Fiskeren 11

•

Med Fiskerhilsen Helstrup Pedersen, Aarhus.

Foreningen Sportsfiskeren , Aarhus. Tirsdag den 14. Marts 19'39 Kl. 20 er der

underholdende Aften for vore Medlemmer med Damer i »Kvindernes Hus«. Forevisning af Film, deriblandt ,Skivefilmen. Efter Filmen forskellig Underholdning m. m. Medlemmer­ne bedes bestille Billetter a 50 Øre i g.od Tid hos Kassereren. Tlf. 319. Bestyrels.en. Det gaar godt - - .

I Februar Maaned er der tilkendt Forbun­det iailt 67 nye Medlemmer. Hvis vi blivell' saa­da:11 ved Resten af Aaret, vil vi snart naa

" lanigt over de 2000 Medlemmer, som bØr være Forbundets mindste sam1ede Antal.

Vi takker .de, der har foretaget Initiativet til denne gode Fremgang oig beder enhver Sportsfisker, som vil støtte vor gode Sag1:

»Ska.f os et Medlem mere«. Cass.

Jubilæum. Sportsfiskerforeningen for HjØrrin,g og Om­

egn fejrer midt i Marts sit 10 Aars Jubilæum.

Vi bringer Foreningen vore bedste Lykønsk­ninger.

Sportsfiskerforeningerne i Vejle o:g Brønderslev har sluttet sig til

Danmarks Sportsfiskerforbund.

Vort Blad. Skønt mange hM' udtalt Glæde over Bla­

dets nye Udstyr, er der dog flere, som ikke har følt sig helt tilfredsstillede. Saafremt Øko­nomien tillader det, haaber vi dog allerede næste Aar at kunne lade det fremkomme i en endnu smukkere Skikkelse. At gøre Foran­dring nu midt i en Aargang er derimod næp­pe heldigt. Chr. Lottrup Andersen.

Randers Sportsfiskerforening afholdt sin aarlige Generalforsamling paa

Hotel Randers, Onsdag den 22. Februar. Formanden, Hr. Gross. Fr. Eriksen aflagde

Beretning, hvoraf fremgik, at man nu havde sluttet Lejemaal med Lodsejerne ved Skals Aa for en Del Aar frem i Tiden.

Foreningen har 30 Medlemmer. Foll'enin­gens Sekretær, Amtsfuldmægtig Blune aflaig­de Regnskab og Beretning om de Fællesfor-

. handlinger, der var fØrt mellem Fiskerimyn­dighederne og Sportsfiskere i Forening med Udøvere af Gam.trækning,en i Gudenaaen og en evt. ny Trappe ved Gudenaacentralen.

Efter Generalforsamlingen var der en for­

nøj el~g Fællesspisning, hvori deltog en Del Lodsejerrepræsentanter.

Herefter talte Kassereren for Danmarks Sportsfiskerf.orbund, C. Høgh-Petersen, Skive, som af Foreningen var indbudt til General­forsamlingen.

Han indbød Sportsfiskerne i Randers til at samle sig med sine Sportsfæller i Danmark i vort nye Forbund, bl. a. for at bringe Fiskeriet i vore ferske Vande paa Fode igen, idet Histo­rien iØvrigt hidtil har vist, at Sportsfiskere endnu aldrig har Ødelagt noget Fiskieri i Dan­mairk, hvorfor disse maa være udvalgte til at paapege, .hvad Qg -hvem, der Ødelægger Fiske­riet i vore Vandløb og søer.

En Film fra Skive-Karup Aa blev fremvist. Formanden udtalte en Taik for Filmen m.

v. og betonede, at man i Randers var me1get venlig stemt overfor Sportsfiskerforbundet, og

..

~

\ y..

1939 SPORTS-FISKEREN 47

at det kun var et SpØrgsmaal om forholdsvis kort Tid, inden man ogsaa fandt denne Fo,re­

ning indenfor Sportsfiskerforbundets Ræk-

Milwards & DAM's Fiskeredskaber

ker. - Han udtalte, at hidtH havde han hruft føres stort Udvalg .. Sidste Nyheder i alle Prislag. den Opfattelse, at saafremt danske Sportsfi­

skere vilde opnaa noget, maatte de fØlge bag efter Erhvervs- o,g de saakaldte Erhvervsfi­

skere. C. Høgh-Petersen fremhævede, at i hvert

Fald i vore Aaløb, findes kun et yderst ringe Erhvervsfiskeri Sted, det er visit i de 99 pCt. Tilfælde kun en Nebengechæft, der ikke har meget med Erhverv at gøre, og at danske Sportsfiskere maa forlange at have cte,res Skæbne i deres egen Haand, saaledes1 at vore Sportsfiskere ikke bør stilles bag Ryggen af Erhvervs- og en meget stor Part Ikke-Er­hvervsudøvere, for :at blive tilkastet nogle faa Smu'er fra diSfes Bord. - Nu maa Sportsfi­skerne selv føre deres Sag til en lykkelig Løs­ning.

He,rom var ingen særl~gi Uenighed, og saa tog man fat paa de gode Fiskehistorier og til­bragte en a,f de virkelig gode, fornøjelige og .

kammeratlige Fiskersammenkomster Cass.

Nordjydsk Lystfiskeriforening, Aalborg, har opnaaet en stor Sejr ved Lindenborg

Aa, idet man ved en Lodsejerigieneralforsam­ling d. 22. Februar har faaet vedtaget et nyt

Regulativ, hvori bl. a. anføres: »Paa Regulativomraadet maa der kun dri­

ves Fiskeri med Medestang, alle andre Fiske­redskaber o,g Fangstmaader skal være for­

budte.<< Man maai lykønske de ihærdige og offer­

villige Sportsfiskære i Aalborg til det glimren­

de Resultat.

Skive og Omegns Lystfiskeriforening. Den aarlige Fest for Damerne afholdes

Tirsdag den 7. Mart~i' Kl. 20 i 1Haa.HdVærkerfor­eningens lille Sal. - Mrurtinus J~~.setrs Orke­ster spiller ved Ballet.

Fælles Kaffebord, tJnderholdnin,g og Ballet koster Kr. 1,50 pr. Deltager, hvorfor man for­venter at se a 11 e F1oreningens Medlemm<:;:. Men husk at tage Mdr med.

Forlystelsesudva:get.

Rud. Lauth, Struer.

Caksefiskere Kliivers Hotel, Borris.

Lige ved Aaen, anbefales nu til Sæ­sonen. Fiskekort faas paa Hotellet. Telefon 25, Borris.

Gæstgivergc:arden » troldhøj,, Pension Troldhede Station. Centralt belig-efter g,ende for Lystfiskere til Skjern Aftale. og Vorgod Aa. Fiskekort faas

til tre forskellige Fiskepladser.

C. Christensen, Telefon 1

De rigtige Grejer til Fiskeri efter Laks, Ørred og Stalling

Skjern Aa købes hos Isenkræmmer Ejnar Olsen, Skjern.

Fiskekort sælges. Telefon 68.

................................................................ ~ Indholdsfortegnelse ~ . . ................................................................. Kastning. - Min Sæson 1938. - Hvorfor af- '. tager Bestanden af Laks og Ørmd? - Nogle ;: Bemærkninger til Lystfiskernes ELdorado. -»Bleken <<. - !Redaktørens Lænestol. - Et og; andet. - Med Blaakridt og Saks. - Fore­ningsmeddelelser.

»Danmarks Sportsfiskerforbund«s Bestyrelse: Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen,

Bernstorffsvej 91 a,, København, Hellerup. . Næstformand og Sekretær: Ingeniør Hal- i

lin, Dalum. I

Kassereren: Elektriei.tetsværksbest. HØegh- f Peter-sen, Skive. f

Redakt~qn: Apoteker Axel Holm, Odense. 1 Øvrige Bestyrelsesmedlemmer: Lamdsrets- r

sagfører Nørager, Aarhus og Landsretssagføred A. Nielsen, V. Voldgade 115, København; f ·~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ ~

S 8Hrcnsens Bogtrykkeri, Holstebro

48

Y,at er

'J.remtidens Xastestanø

~ af trukket, tilspidset rustbehand­let Staalrør. Med Agatringe og løst Korkhaandtag. Flere Modeller. Længde 5'.

lledt1 er utrolig smidig og stærk. Uovertruffen i Balance og Ka­steevne. - og den "kroger" Fisken fortræffelig.

Gennemsnittet af Stangen viser, at Staalrøret ikke er udhamret, men tilspidset jævnt udefter i saavel Hulrum som Staalvæg.

Veres 'J.orhandler fører den!

I samme uovertrufne Kvalitet: Een- og tohaands Fluestænger, Spinnestænger til "Light casting" , Tohaands-Spinnestænger, svære Geddestænger.

· -., ......

En gros

Simon E. Knudse~ & Co. ~ Bredgade 25 C. - København

SPORTS-FISKEREN 1939

Averter i Sports-Fiskeren! llllllllllllllllllllllllllllllllll\lllllllllllll!!llllllllllll\llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll\111:

Grønlunds Hotel, Skern modtager Lystfiskere i Pension. Fiskekort faas paa Hotellet.

Telf. 19. P. N. Pedersen. llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll

I/IUlllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll/lllllllllllllllllllllllllllllll/1111111

Cyslfiskere se her! Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, Spinnere, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fo­refindes hos undertegnede til billigste Priser.

A. Damgaardt Holstebro. - - Telefon 211.

llllllllllllllllllllllllllllllllll/llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll/l/11111111111111111111111111111111111111

Hotel Schaumburg, Holstebro. - Telefon : 41 og 42. -

Byens ældste og førende Hotel Værelser fra1 3,50. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

WESTY HALD

1111111111,111111111111111111111111111111111111111111111111111,11111111,;;:mm1\\\m111mm111mm111111m111mm1111mm111\\\\\\\

Cyslf iskere. Naar De kommer til Holstebro, bo da paa »Knudsens Hotel«, der byder" Dem g-0de Værelser, god Mad og hyggelige Omgivelser. - Telefon 410.

P. NIELSEN,

m11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111::111111111111111

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ør­red og Stalling samt Gedder. :-- Dagskort a 2,00, Feriekort 5,00, Aarskort 20,00 (Vemb­Strækningen · indbefattet). Dagskort løses i Kiosken, FrØjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Ferie- og Aarskort faas kun hos '. Martin Schmidt, Holstebro.

·I

40-

Det store og rig­holdige Udvalg,

der findes i DAM Fiskegrejer tillader en­hver at sammensætte et Spinne-Udstyr og at vælge de enkelte Ting helt efter sin per-

Tegning Katalog

Nr. 1. 3053 1 + 2. Prima Splitcane 2-delt Kastestang, ~gte hærdet, 1,50 og 1,80 Meter lang, med Kork­greb qg Rulleholder i forskellig Udførelse.

Nr. 2. 3225. Fiskehjul med Udveksling og Friløb mod Agatstene, Tromle­v::egt 17 gram.

Nr. 3. 4249. Fiskehjul med Udveksling, au­tom. Linefører og Bremse, letlø­bende mod Agatstene.

sonlige Smag. Her et lille Eksempel : Nr. 4. 3365. Solid, f'01rtin . Spinneræske med Rum til Forfang, Lommeformat

Nr. 5.

Nr. 6.

Nr. 7.

1422. Løsesaks til Bortskær. af Kro­ge og lign. 105 og 150 mm. lang.

724. Kroglø,ser i Alluminiumhylster.

564. Gabaabner m. beskyttede Spid-ser.

Nr. 8. 274. Devon Spinner i 8 Størrelser og forskellige Farver.

Nr. 9. 5580. Ekcentrisk Blyhovedspinner til alle Rorvfisk, 3 Størrelser.

Nr. 10.03119. Baby Wobbler til . Foreller, fan­ger fortrinligt. 5 Farv. og stør­relser.

Nr. 1J. 3040. Meget bevægelig Træwobbler til Gedder, 2 Farver.

Nr . 12. 5377. Ekstra svær Metalspinner i Farve Sølv, Sølv/Guld og Sort/ Nikkel.

N"r. 13. 7251. Ny Metalspinner med Glasøje, forniklet.

Nr. 14. 7305. Skeblink i Messing og Nikkel, 3 størrelser.

Nr. 15. 3147. Ekcentrisk Spinnerbly med 2 Øjer i 5 størrelser.

i

Forlang hos Deres Forhandler DA M's Lommekatalog, som giver et udmærket Overblik og Beskrivelse af en Del af DAM's store Udvalg af Fiskeriartikler.

VeulscJie Angelgerale 7natiu/aklur Berlin SW. 68, Oranienstrasse 126.

,,

LAKSEN ER PAA VEJ op i de danske A:aer, og De skulde prøve at fange den fede, sølvblanke Opgangs­fisk. De mindre gennemsigtige amerikanske River Runt Wobblere haJr med stort Held været bruigit i Udlandet ,til Laksefislmri, og det har- Vist sig, at specielt den· rene, citrongule Farv:e har været bedst fangende paa Laks; men vi fører disse Wobblere i mange Farver.

Heddons River Runt, synklena.e, 21/• Tomme, 16 Gram, leddet ......... . Kr. 7,50 » "6,00 » 7,50

flydende, 2 5/ 8 Tomme, 14 Gram, ikke-leddet ..... . flydende, 4 Tomm.er, 21 Gram, leddet ........... .

Forsøg vor nye, amerikanske, blødt imprægnerede, flettede, ooirte

Silke-Spindeline: Brudstyrke 18 lbs. . . . . . . pr. 25 Yards Kr. 2,50

24 » . . . . . . - - - 2,75 30 » . . . . . . - - - 3,00

Leveres i Længder paa 25, 50, 75 og 100 Yards.

JAGT- OG FISKERIMAGA.SINET STUDIESTRÆDE 48

Hj. af V. Boulevard. KØBENHAVN

Telefon 12648.

L Hagebro Kro Ugger lige ved Fiskepladi.serne ved Karup Aa. Fuld Pension, 4 Kr. pr. Døgn. God Mad, gode Senge. - Fiskekort til Skive Lystf~erifoire­nings Terræn sæLgies.

F R U M ØR K, Telef. Haderup 5.

I -Karup Aa fanges Fisken bedst med mine anerkendte Fiskeriairtikler. Eneforhandling i Skive af Hardy's Fiskeriartikler. Se indenfor, naar De tager paa Fisketur til Karup Aa. - Dag­kort til Lystfiskeriforeningens Terræn sælges i Forretningen.

Geddeyngel leveres i Aalr meg,e1t billig, naar Bestilling sker snarest. -

Udklækningsanstalten FrØjk Fiskepark, Jiolstebroi. - Telefon 148.

Køb Fiskestangen hos Fagmanden Egen Fabrikation af snorltgie og 1. KL Bam­bus.stænger for ethvert Formaal. Mange Aars Erfaring. - Priser fra; 4 Kr. opefter. - Alt i Fiskeriartikler.

JOHS. MADSEN, Skolegade. HOLSTEBRO. Levende Agnfisk kan som Regel faas.

K. Plejdrup, Østertorv, Skive, Telefon 446.

Lystfiskere, der dyrker Lakse-, Ørred- o,g Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hOIS os. - Vi fø­rer alt i Lystfiskeriartikler. - Telefon 137.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade 10, Holstebro.

································································ Støt vore Annoncører!