Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 3 li 1. Marts 1935. ~ 10. Aarg.

,· I r

Østlige Fos. Udsigt over det bedste Terræn.

22 SPORTS-FISKEREN 1935

LAKSEFISKERI PAA ISLAND FRA MIN DAGBOG

Paa en Tur til Island, hvor min Kone og jeg har fartet rundt efter det store Eventyr om Laks, er vi om­sider havnet ved noget af det rigtige.

Vi har været paa en stor islandsk Gaard nogle Dage, og skriver nu den 27. Juli 1934.

- - - Vi er blevet enige om ikke oftere at prøve den øvre Elv. Dels t iltaler Landskabet os ikke saa meget, og dels, og mest, har vi mistet Fidusen til Vandet, som Fiskevand betragtet - skønt her fortælles om eventyr-

r- -- · -- -------1

Regn og Kulde paa Vej mod .1< ·ossen. Paaklædning som til en Motorbaadstur i Januar Maaned, Bælvanterne hav­de vi desværre ladet ligge paa Trianglen, men sendte dem hver Dag en kærlig Tanke.

Der er ingen Tvivl om, at ' der er nogen hjemme i Dag, for medens vi klarer Grejerne til, sætter 2 Laks med mægtig Spurt op i den østlige Fos: Den ene klarer sig igennem. Den anden mister »Fodf~stet«, taber Ba­lancen, og gaar baglæns med et Drøn. Og nedenfor, hvor

Lotte ved den østlige Fos. - Laksekiste i Baggrunden.

lige Laksefangster netop derfra. Men mon Sandheden ik­ke nok saa meget er, at man gerne ser Lystfiskerne, som jo betaler for ogsaa at beholde Fangsten, derhen, hvor der ikke er saa stor Chance for at fravriste Elven dens blanke Gæster, saa bliver der jo nemlig bedre Fiskeri for Gaardens Forkarl, som Morgen og Aften gør rige Fang­ster ved Fossen, fordi han kan r i de over Elven og ind­tage den bedste Plads.

Efter vore Begreber vilde det vel have været nok saa fair at lade os, som betaler 20 Kroner om Dagen, komme først til Fadet, og faa de bedste Bidder - men Karlen fisker for Bonden, som faar 4,50 Kr. Kiloet for Laksen, røget, - og saa - ja saa har man ikke Raad til at væ­re bebyrdet med for fine Følelser.

Med den sædvanlige kulinariske Ballast, bestaaende af 2 haardkogte Æg, 2 Hamburgermader, 1 Stk. klægt sort Rugbrød med Sardiner og 2 Stk. Franskbrød med Ost til hver, og ikke at forglemme vor gamle haardprøvede Ven Thermoen, begyndte saa vor daglige Kamp mod Storm,

Elven breder sig og løber gennem nedstyrtede Klippe­blokke, laver en stor Kammerat nu og da Himmelspjæt efter en Flue.

Der skal Øvelse til at kaste en 35 Meter ud, og saa spinne ind paa en Meter Vand mellem store Sten og Tangklatter. Men det er nu snart sjældent, at jeg faar Bundbid; og jeg bliver dristigere og dristigere. Og jo længere jeg rækker, desmere uberørt er Fiskevandet.

Den første Serie Kast giver nu ikke noget. Der har været en indfødt Lystigfisker fra tidlig Morgen og gen­nemsjasket Elven med Orm, - mistet 3 blanke Basser, og efterhaanden opnaaet at jage hele Besætningen op under Fossen. Der maatte altsaa lidt Fred til, at Fisken atter kunde fordele sig. Og den gav Lotte og jeg dem, alt imedens vi morede os kongeligt over en stor Skarv, som træt og mæt af at jage, var gaaet i Land ikke langt fra os, og nu sad og tørrede »Tøjet«, ved ustandselig at baske med de korte Vinger.

1935 SPORTS-FISKEREN 23

Da Forestillingen havde varet nogen Tid, fik Lotte den ganske ejendommelige Ide at ville forsøge at fæstne det sjældne Syn til Filmsstrimlen. I Guder hvor jeg grine­de. Medens Dyret havde sin Opmærksomhed henvendt paa mig, mavede Lottemor sig paa indianervis over det sorte Lavasand mod den Skrænt bag hvilken Tørre­scenen var i fuld Sving. Nu var hun inde paa 10 Meter, nu paa 5. Langsomt rejste hun sig paa Knæerne; og me­dens· Dyret aldeles lammet af Rædsel sad og gloede paa det højst besynderlige Væsen i Olietøj og Sydvest, rulle­de hun, rolig og uanfægtet, som den mest selvfølgelige Ting af Verden, 3 Meter af en af de mest sky Fugle, ind i »Movex'en«.

Og medens Fotografen loyalt styrtede hjem efter

Skyderen for at kunde faa

Filmsskuespilleren udstop-

pet til Hytten derhjemme,

spant jeg videre; og da

Lotte kom til Syne paa Fjeldtoppen, gjorde det ik­ke noget, at Filmshelten atter var ude paa Jagt, for jeg gik med en herlig springende blank Laks paa 8 Pund, som netop lande­des fejlfrit, da hun hæs­blæsende naaede frem til Skuepladsen.

Saa gik den Dag, og da Klokken . var 20, be­gyndte min elskede at gaa paa sin Yndlingsjagt ef-

-

Lopper være Lopper, i skadefro Bevidsthed om, at Reg­nen nok skulde bringe de Herres hede Blod ned paa tem­pererede Grader. Men vi fandt hinandens Hænder paa, at vi skulde være ene ved Elven i den tidligste Morgen­stund.

29. Juli. Og vi holdt Ord. Det Haandtryk vækkede os Kl. 4.

Morgenkaffe og Brød i en Ruf - men saa stille - aah, saa stille, vi skulde ikke agere Væggeur. Og i Storm og Regn gik vi os hurtig varme nedad mod Laksen.

Første Kast, en paa. Hvad Pokker, den er jo pil­ket i Bugen! Her var Brug for gode Grejer; og de var der; for snart laa den blanke Ishavsfisk, kommet op samme Nat, paa Sandet foran os.

3die Kast, - een paa -·] igen. 6 Gange gik den til

Vejrs. Aah! Havde vi nu

blot Lys nok til Filmen,

men det hele gaar i et

i Storm, Regn og Fraade,

og det er haabløst at tæn­ke paa at filme, selv med fuld aaben Blænder. - I sit syvende Spring for Li­vet, rystedede den »Har­dyen« af Kæften, og gen­vandt sin fortjente Fri­hed- Og saa var det Slut. Da vi gik hjem, gik de Is­landsfiskere ud. Men Lotte og jeg var glade for vor 6-Punder, og saa to pæne

ter Lopper. Apropos sidst- J Selumgur, (en velsmagen-nævnte Rovdyr, saa er her J. de islandsk Ørredart) som hele Hære af dem. Naar j vi lige nappede paa Vejen vore kolde Legemer lang- hjem.

somt begynder at genvin- Lotte med »1-Punder«. Det hændte mig senere de Varmen under de ganske usandsynlige Edderduns- gentagne Gange, at jeg pilkede Fisken, og ved at an-dyner, begynder Vildtet at rykke frem kompagnivis. Men spænde min Opmærksomhed specielt herpaa, opdagede »Vanens Magt er underfuld«, og vi lader ske, hvad der jeg, hvorledes det skete. -vil, og sover fra det hele. Om Morgenen er Hævnens Time inde. Da faar min blide Due sin daglige Besærker­gang, og intet kan stoppe hende, førend hun kan møn­stre de obligatoriske 20 blodbestænkte Lig paa Val­pladsen.

28. Juli. I Eftermiddags mødte her to blodtørstige Laksejæ­

gere, godt udrustede med Patroner, i Form af Orme (fremavles og afrettes kun i Reykjavik, - i Drivhuse der, - og forsendes over hele Island til fem Øre pr. Stk. plus Fragt, i smaa nydelige Trækasser med Mos).

Over Hals og Hoved styrtede de til Fossen. Lotte og jeg blev hjemme, vi vilde ikke med i det run, men hyggede os tidligt under Edderdunsbjærgene, og lod

Under Indspinningen laa min franske Kuglelejesvir­vel (mellem Lini og Pujapsnore) som Regel lige i Over­kanten af Elven. Laksen ser den som en Flue, eller vel nærmere som en Larve, - springer, - jeg giver Tilslag, og Bang - here you arc ! - -

Nu er Fiskerne rejst, og vi tager først ud i Morgen efter 9. En af »de gæve« hjembragte dog 3 Laks, taget paa »den røde Flue« i Hølet ved Fossens Fod.

30. Juli.

I salig Bevidsthed om atter at være · Eneherskere over Vandene, tog vi den i Dag med Ro. og begav os først paa Vej gennem Regndisen ved 10-Tiden. Den ind­vendige Varme havde vi indlagt med Frokostens obliga­toriske Række »Helan'er« og »Halvan'er« sammen med

24 SPORTS-FISKEREN 1935

vor Ven Storbonden, som forgæves søgte at redde sine kære Laks ved at formane os til, i Lighed med Englæn­derne, ikke at fiske om Søndagen. Men da jeg saa spurg­te ham, om vi da i saa Fald ikke skulde betale for denne Dag, droppede han skyndsomt Emnet, og snart for­svandt vi for hans bekymrede Øjne bag nærmeste Bakke.

Paa Vejen mødte vi desværre den evige Fisker i Forkarlens Skikkelse, kommende ret dernede fra, hvor­efter vore Forudanelser om, at han havde pjasket saa· meget rundt dernede, at hvert Skæl var flygtet op i Bruset under Mottoet »Safety first,« slog saa kraftigt til, at vi efter at have taget Livet af en Selung, deponerede Fiskegrejerne ved »Baadehavnen«, og roede over Elven, hvor vi først jagtede efter vor gamle haardtprøvede Ven Filmsskuespilleren, og der-efter baade »snapshotte­de« og filmede den vest­lige Fos med sine Lakse­gaarde og dejlige skum­hvide Fald.

Lotte, som paa en lil­

le privat Ekspedition til en af de mange skønne Øers Toppe, opdagede en nylig forladt Edderfuglerede maatte ogsaa foreviges, hvorefter Tilbageturen fo .. re toges i god Orden, · og den paafølgende ·»diner« med Evighedssuppen ef­terfulgt af stegt Faar i branket Sauce, samt for-trinlige Pandekager, maat­

te døje et Indhug, et bed­re Køkken værdig.

spændende Detektivroman og krøb ned til Lopperne. Men det er Charlottes og min sidste Aften paa Island, og den vil vi prise i Skum .Ikke fra »Mummens« ædle Draaber, men i vor brusende Ven »Fossis« skummende Hvirvler. Forfriskede og med nyt Haab - den rigtige Sports­fiskers uforfalskede Varemærke, - styrer vi da snart den gamle Kurs mod den fjerne Torden.

Vejret, som har fortrudt sine Løfter om Opklaring, har atter sin mørke Vintermaske paa, men vi er snart vænnet til at tage mod hans Storm, - og Regnpisk. Og snart har vi indtaget de gamle Pladser. - Lotte lidt i Læ af Klippen, vogtende mine og Stangens mindste Be­vægelser - jeg ude i det hele, stemmende Ryg mod de rasende foh 3.vsk::1.st, - selv svippende min gode Hjæl-

per i Kampen - min glim­rende »Corbett,i. - gen­nem den hylende Storm, for i det rette - det ene­ste Øjeblik at lette Pege­fingerbremsen , og lade den tynde Silkeline, truk­ket af min lille hurtigtro-terende Messingblink plus

For de mere uindviede i en Lystfiskers noget my­stiske <:g temmelig ind­viklede Sjæleliv, vilde det

Resuliatet af »blue charms« besnærer>.de Egen'.Jl-:aber.

2 Blylodder, fare ud fra det letløbende »Aereal«­Hjul. 20 Meter ude faal" hun mere Bremse, 30- 35 · Meter - Stop - og ele­gant med højtløftet Stang tager »spoonen« Vandet. Hurtig Indhivning straks, - her er saa mange lum­ske, skarpe Sten tæt ved Overfladen. - Saa nu lidt langsommere, medens Stangen sænkes. Nu er vi paa det dybeste - saa - Bang! Det mærkes først som var det gamle

nu være at anse for mest passende, og i nærmere Over­enstemmelse med fysisk Balance og Legemets Krav om Hvile, at Laksedræberen - par excellence - med samt sin ganske uundværlige Kammerat - - som i de sidste og mest sindsoprivende spændende Minutter, i hvilke Landingen finder Sted, tæt bag ham staar klar med Hugkrogen, for paa Ordren: »Nu«, at lægge den rigtigt i »fighterens« udstrakte Haand. Og naar det lynsnare Hug og det ilsomme Tilbagetog op paa sikkert

Land har fundet Sted, da gribe den herlige »splitcane«,

medens Dødsstødet i den pragtfulde Ishavslaks bringer

en sørgelig »finish« paa dens længselsfulde Drømme om

de Herligheder, der ventede den, naar Rejsen gennem

Fossens vilde Vande og Elvens strømgule Løb var fuld­

endt, - - nu lod Fos og Laks være i Fred, tog en

Island selv der greb. Men jeg lader mig ikke bluffe me-re. I samme '/,o Sekund svipper jeg bagover i Tilslag -og der har vi ham! Som skudt ud af en Kanon paa El­vens Bund, kommer han i et pragtfuldt Spring ud af Strømmen. - Saa - Tju u u h ! I et rasende Pisk suser han tværs ud i Afstand - 15 Meter paa 2 Sekunder. Der stopper jeg ham. Og som en 5 Aars Hingst, der bli­ver taget haardt op i Tøjlen, gaar han til Vejrs igen -- 3 Gange sin egen Højde, rystende sig i Harme over

Krogens pinefulde Stik, og i Raseri over at føle sig i

Tømme. - Men alt er omsonst. Langsomt etber Kræf­

terne ud. Rousene bliver færre og Springene ophører.

Forlængst, - ja straks da Lotte saa Stang.ms før­

ste voldsomme Svaj, forlod hun sin lune Plads, og tæt

ved Siden af mig følger hun Slagets Gang, med »Kino-

1935 SPORTS-FISKEREN 25

en« for Øjet, vogtende paa hver ny Face, rullende Min­

derne ind i »Movexen«.

Afsultningen nærmer sig. Den nu dødtrætte brave

fighter, har flere Gange vist os sine sølvblanke Sider.

Nu nærmer jeg mig. Aa, - saa forsigtig. Den ser mig,

samler sig til sidste fortvivlede Spurt for Livet. 10

Slut paa Rejsen, ved Endestationen ( Selung).

Meter opgiver. Hjulet hives ind for sidste Gang. Hugkrogen langsomt frem. Stangen højt i venstre Arm.

Sigt lige bag Gællerne. Haard Ryk. Lotte griber Stan­

gen, og den prægtige blanke Fisk løftes ud af sit for­

jættelsesfulde Element, og lægges forsigtig paa det

smalle Stykke Grønsvær, hvor Kniven gennem Nakken

afslutter hans kolde, stolte Tilværelse.

Saa slappes vore Nerver, og vi giver hinanden

Fangstkysset. - Piben tændes. V ægten frem - 14 Pund ..

En halv Time giver vi nu de opskræmte Søskende til at glemme og komme paa Plads, saa hviner »Spoo­

nen« ud igen. 5. Kast, - 6. Kast, - 7.: »Lotte, en

igen ! « Men han narrede os. I et mægtigt Hal piskede han

20 Meter ud - sprang - og rousede i hvinende Tem­

po ret mod os. Det var umuligt at følge med for mine

valne Fingre. - Til Vejrs gik han saa igen, bogstave­

ligt i Armene paa os, snurrede rundt engang, - og var

fri. Da strøg jeg Sydvesten af Toppen, og ønskede ham af Hjertet »happy voyage« opover.

Men 3 Kvarter derefter var jeg hurtigere paa Neg­

lene; og efter 10 Minutters herlig Dyst, laa en formskøn Ishavsdame paa 9 Pund ved Siden af hin første brave Helt.

Saa hentede vi paa Vejen hjem, vor morsomme lille

Selung i Løbet ovenfor Fossen, og drøftede saa sammen

over Ost cmaden, den sidste dejlige Aften paa Island.

Johannes E. Sødring.

TUNFISK La Peche's Artikel om Tunfiskene var meget in­

teressant. Der er dog en Ting, som jeg tror, ikke er helt korrekt*), og det er, at de tidligere har været fanget paa levende Makrel, thi hverken Sild eller Makrel kan lev~ saa længe, at de kan naa at komme paa en Krog og anvendes som levende Agn.

Angaaende Flyvefisk som Agn til Tunfisk, blev disse for mange Aar siden anvendt ved Stillehavets Kyster. En Drage blev sendt tilvejrs fra Baaden, og gennem en Ring paa Dragen var Fiskesnøren ledet igennem. Altsaa fra Fiskestangen gik Linen op til Ringen paa Dragen, igennem Ringen og ned til Vandoverfladen. Krogen var agnet med en Flyve­fisk, og Fiskeren kunde med Stang og Hjul faa Agn­fisken til at hoppe og springe over Vandet. Det var naturligvis paa lette Grejer, og ved Hug knækkede Ringen væk fra Dragen. Linen var ved Hug ret usynlig for Tunfisken, og· denne sprang ud af Van­det efter Agnfisken, saaledes som det kan ses i Øresund, naar de jager Sild og Makrel.

I Norge har der med Held været anvendt Blin­keliner med 8-10 Stykker blankt Metal uden Kro­ge og en større Blink med Krog, men Farten si­ges at skulle være 8-9 miles for Tunfiskeri. De mange smaa Stykker Metal skal lokke og efter­ligne en Stime Fisk.

For Aar siden anvendte jeg i Kattegat Blink og Makrel paa svære Krogsæt uden at det lykkedes at faa Hug, skønt Tunfiskene den Gang var ret

*) La Peche skriver: on les prenai · »au vif« a l'aide d'un

chichard au saurel. Ordret oversat: man tog dem

»paa levende« ved Hjælp af en sølvtorsk eller Heste­

makrel. Fraishement capture,: nyfanget. Overs,. Anm.

26 SPORTS-FISKEREN 1935

villige til at hugge paa døde Agnfisk agnet paa en almindelig Krog. De kom ogsaa ganske nær til Baadene og tog alle de Fisk, som blev kastet uden­bords.

Paa visse Tider kommer Mængder af mindre Tunfisk ind til Nordamerikas Kyster, hvor de Sti­mevis svømmer i Overfladen. De bider ikke, men fanges kun i Net eller harpuneres med Haandhar­puner. For et Par Aar fremvistes en Film fra Flo­ridas Kyster, hvor der blev fanget Tunfisk paa det aabne Hav. De var saa graadige, at de huggede Kro­gen ganske uden Madding.

Det er saaledes lidt af · hvert , der høres og ses af Tunfisk, og for de hjemlige Farvandes Vedkom­mende er en Ting sikkert, at der ved Sjællands Odde i de senere Aar ikke har været saa mange Tunfisk, som der var for ca. 10 Aar siden. I hvert Fald ses de ikke som den Gang, men maaske op­holder de sig paa Havets Bund. Jeg har ogsaa ex­perimenteret med forskelligt for at faa Hug paa de store Fisk, men hidtil har det været uden Re­sultater. De faa Fisk, som har været fanget paa Krog, er taget paa døde Agnfisk.

L. Sv.

Ørred i Grydaa og ved Bur.

Brev til Redaktionen!

Her er en lille Hilsen til Manden i Lænestolen; da jeg kan se, at han mangler Stof til sit Blad, skal jeg prøve at skrive om et Par Fisketure sidste Aar.

En Søndag i Juni var jeg ude paa mit sædvan­lige Fiskested, Stroustrup-Grydaa. Nogenlunde Fi­skevejr var det, klart nok og blæste tilpas for Flu­efiskeri, og da jeg havde faaet Grejerne samlede, begyndte jeg at lade Fluen krydse Aaen. Der kom ogsaa enkelte smaa Fyre for at faa Snuden tørret - det var nu ikke saa meget dem, jeg havde Kig paa, og da jeg ikke bruger Stallingflue foran den store Ørredflue, var der jo ingen Chancer for Stal­ling. Da jeg havde fisket et Par Timer, kom jeg til et Sted, hvor jeg flere Gange har taget større Fisk, og da Fluen havde krydset Stedet nogle Gange, kom Krabaten med et ordentligt Knald paa. - Mon den hænger? er den første Tanke. Jo, den springer helt baglæns og afsted ned ad Aaen, saa Hjulet synger. Da den er kommet ca. 100 Meter ned, stand­ser den Farten, og jeg begynder at køre Snøre ind. Den stritter noget imod, men kommer helt ind til Land; havde jeg nu haft en Fangstkrog, kunde jeg have slukket Lyset med det samme, men det kneb at naa den med Hænderne, saa vi maatte paa Far­ten igen nedad under man ge Spring og Holden

igen fra begge Sider, til vi kom til et stort Hul, hvor den rigtig kunde boltre sig. Da der var gaaet et Kvarter, maatte den give sig og vendte Siden op. Da jeg fik den helt op, var det en dejlig blank Ør­red paa 10 Pund. - Saa var Dagen reddet.

Chr., min Fiskekammerat, og jeg var en Dag i Bur. Vi gik og krydsede Aaen med Flue og Spin­ner, men ikke til at drive et Dyr frem; det var ellers hvad vi kalder knippel Fiskevejr, men det blev Miq­dag uden Bid. Endelig kom jeg ud for et godt Ha:r;s - jo, den hænger, og nedad piler den. Jeg tænker, det er en firepunds og holder godt igen, faar og­saa Dyret vendt og gaar opad; men der løber den ind i Grøden og hænger fast. Der stod den - ikke til at rokke, hverken ud eller ind! Jeg kunde se, den stod og vendte sig til begge Sider, og stod vel og ma­sede med den i 10 Minutter, tænkte saa smaat paa at smide Tøjet og vade ud at tage den, men prøver endnu engang, saa Gutten spiller - endelig kom­mer den løs og ind til Land; Haanden om Nakken af den og op paa Brinken. En vældig pæn, blank Ørred paa 93/4 Pund, saa var den klaret.

Ved Bur er der et dejligt Vand for Spinnekast med gode Sving og jævn Strøm: Chr . og jeg var derude en Dag senere hen, og kort efter, at vi var begyndt, fik han Slag for Fluen, men ved Siden af, og saa vilde Fisken ikke mere. Vi tog da Frokosten og efterat have sat den til Livs, prøvede vi igen, men nej - Fisken skulde ikke nyde mere. Saa maatte Spinneren paa, og Chr. fik givet vor Ven en lille Rift i Næsen, men den hang desværre ikke, saa der var ikke mere at gøre. Længere nede ad Strømmen faar jeg et vældigt Plask for Fluen, den­negang hænger Fisken, stritter vældig imod og sø­ger under alle Grødehøler, men den maa jo med ind til. Slut. Jeg troede den var større end de 4 Pund, men den var rigtig pæn - og smagte godt! - Lidt efter fik jeg et Par Slag Forbiere og satte anden Flue paa; første Gang den gaar over Fisken, kom­mer den op - haps - den hænger, efter lidt Strit­ten imod kommer den ind til Land; Haanderi om Nakken paa den og op. Det var en god 6 Punds Ør­red, saa var den Dag forbi.

Nogen Tid senere var Chr. og jeg atter paa Færde; det blæste temmelig skrapt den Dag, og det var ikke saa let at styre Fluen, dog var jeg saa heldig at fac en 4 Pds. Ørred, men saa gik vi og­saa længe, inden der blev Tale om Slag. Omsider kom vi i Læ af nogle Brinker; Chr. var kommet først, havde drukket Kaffe og sad og smaablunde­de lidt, tror jeg. Netop som min Flue naar ud for ham, springer en Ørred efter den en hel Meter over Vandet, men fik 'kke fat. Jeg skal ellers love for , at den gode Chr. blev vaagen ved Plasket. Vi

1935 SPORTS-FISKEREN 27

prøver da begge to, men nej, den kan holde sig -saa. maa jeg jo have Kaffen frem, faa en Efter­middagstaar og Piben tændt, at Fisken kan faa Ro lidt, siden gaar det atter løs med Spinner og FlUe, men den Fisk har lugtet Lunten og kommer . ikke. Vi gaar lidt længere nedad; det er ellers paa Tide at faa pakket sammen, men jeg maa jo til­bage og prøve en Gang til. En anden Flue paa, og saa gaar det løs.

Efter en halv Snes Kast kommer Svenden med ordentlig Gas paa og hænger godt. Afsted ned un­der en stor Grødebusk og op paa den anden Side af Busken, men jeg klarede den, og vi gav os til at nappes lidt frem og tilbage, omsider maatte den dog give sig. Det var en god 6 Punds Ørred - og jeg havde atter faaet en Dag ud af det.

Min Kammerat, Chr. Finnerup var ellers me­get uheldig i Sommer, men tog i Foraaret 8-10 Ørreder og Laks, saa han fik da sin Part.

Holstebro, 3. Februar 1935. J Ør gen Lauriåsen.

Lovudkastet angaaende Fisketegnene.

Det maa vistnok indrømmes, at de Herrer fra Ferskvandsfiskeriforeningen og vore egne Tillids­mænd har haft en heldig Haand. Det Lovudkast , som vi i forr ige Nummer blev præsenteret for, vil kunne paaregne stor Tilslutning hos det Flertal af Sportsfiskere, som i sin Tid stemte for at faa Fiske­tegn - og maaske mange af dem, der har haft Betænkeligheder, vil se med velvilligere Øjne paa Forslaget, som det nu foreligger. Ogsaa vore Lov­givere og andre Autoriteter vil rimeligvis være at faa i Tale, saa meget mere som Forslaget holder sig nær op ad »Lov om Ferskvandsfiskeri« af 1931, saa nær, at Lovens Definitioner flere Steder er ord­ret kopierede, og hele Forslaget kan indgaa som et Tillæg til en bestaaende Lov, uden at denne behø­ver at ændres, hvilket sikkert vilde have voldt Van­skeligheder ved Forslagets Gang gennem Rigsda­gen.

Som en af de, der kun med Betænkelighed har stemt for Fisketegn, vil jeg gerne her bemærke, at de fleste af mine Betænkeligheder er bortvejrede ; man har heldig undgaaet de Forslag angaaende Redskabernes Art, som flere Steder i Udlandet har været en væsentlig Hindring for Fremsættelse af et acceptabelt Forslag. I Samklang med »Lov om Ferskvandsfiskeri« har man afstaaet at lægge no­get Baand paa Fiskeriet i de mindre, ferske Vande , som helt tuhører en enkelt Lodsejer. En saadan

har altsaa fremdeles Lov til at fiske og lade fiske i hans egne Søer, Damme, Mergelgrave og Moser, forudsat at disse praktisk talt er uden Forbindelse med større Vande. Mindre Børn har stadig fri Fi­skeret, men det er praktisk, at Grænsen sættes ved 10 Aar. De fleste af os, som har haft Fiskeri i lejede Ørredvande, har haft Ærgrelse af de halvvoksne Knægte, som luskede langs Bækken med deres Ør­redkroge og hverken kendte Fredningstider eller Begrebet Undermaalsfisk.

Kort sagt giver jeg min fulde Tilslutning til §§1, 4 og 5, men da Forslaget kun er et Forhand­lingsgrundlag, vil jeg tillade mig at fremsætte nog­le Anker mod andre af Paragrafferne:

§ 2, andet Stykke. Alle Fisketegn løses - - -paa det Sted, hvor Paagældende har Bopæl. For Fi­skere boende i Udlandet paa det Sted, hvor de før­ste Gang i det paagældende Finansaar vil drive Fi­skeri her i Landet.

Dette Forslag stiller danske Statsborgere væ­sentlig ugunstigere end Udlændinge. Man tænker sig blot, at en Tysker og en Københavner samti­dig er Gæst paa en jydsk Gaard, hvis Indehaver foreslaar en Fisketur paa en sø eller ved en Aa, hvor han er Lodsejer. Saa kan Tyskeren faa Fiske­kort ved at henvende sig til den lokale Sognefoged, men Københavneren skal afbryde sin Ferie og rej­se hjem at henvende sig paa Politikontoret. Mon ikke Tyskeren da vil mindes det gamle Mundheld: Die dummen Danen.

Paragraffens andet Stykke bør lyde: »Alle Fisketegn løses i Købstæderne hos Poli­

tiet , paa Landet hos Sognefogden - enten paa det Sted, hvor paagældende h ar Bopæl eller paa det Sted, hvor han før ste Gang i det paagældende Fi­nansaar vil drive Fiskeri«.

Saa gælder det for baade Udlændinge og dan­ske Statsborgere og »her i Landet« kan udgaa, da vi er ude af Stand til at lovgive udenfor vore Græn­ser.

§ 4a sidste Stykke siger: Samme Fisketegn (2 Kr.) kan, med Lodseje­

rens Tillad.else erhverves af hans Ægtefælle, Børn og Svigerbørn.

Hvorfor ikke hans Fader? Ikke alle Lodsejeres Fædre er saa velhavende, at de uden Betænkelig­hed. kan afse et 10 Kr. Kort for at drive lidt Lyst­fiskeri i sønnens Fiskevand. Vedkommende kan godt være Aldersrentenyder og alligevel Lystfisker. Personlig har jeg truffet en gæv gammel Ørredfi­sker paa 91 , og er Faderen ikke lige saa nær en Slægtning som Svigersønnen, der maaske er en vel­havende Direktør i en Købstad?

28 SPORTS-FISKEREN 1935

Efter hans bØr tilføjes (hendes). Jeg ved Til­fælde, hvor det er Hustruen, som ejer Gaarden, der er hendes Særeje, og hvor Manden faktisk er Be­styrer paa sin Hustrus Gaard. Den kvindelige Lods­ejer kan altsaa give Børn og Svigerbørn Lov til at fiske paa et 2 Kr.s Kort, men ikke Manden (eller Faderen). Denne Forglemmelse maa rettes.

Efter § 6 kan den, der er straffet for en i den offentlige Mening vanærende Handling, ikke faa eller beholde et Fisketegn. Er det nu ikke mindre vel overvejet? Samfundet - navnlig de smaa Sam­fund paa Landet - har altid haft en kold Skulder overfor straffede Personer, men er det nødvendigt at demonstrere denne Kulde i et Lovforslag om Ferskvandsfiskeriets Beskyttelse. Sæt nu, Lovbry­deren er' Erhvervsfisker, enten fra egen Lod eller i andre Lodsejeres Tjeneste, og at han efter udstaaet Straf kunde faa Lov at gienoptage sit Etrhverv. Skal det saa formenes ham, saa at han (maaske tilmed Familieforsørger) skal tvinges over i andre Erhverv, hvor det altid er svært at komme an. For­mændene for de to forslagsstillende Foreninger er henholdsvis Sagfører og Læge, Indehaver af an­svarsfulde, priviligerede Stillinger, som man ikke kan bevare, naar man begaar en grov Forbrydelse. Men lige saa lidt, som Loven forhindrer en Gart­ner, der har udstaaet sin Straf, i atter at sætte Spade i Jorden, bør den forbyde en Ferskvandsfi­sker at genoptage sit Erhverv.

Man kan ogsaa tænke sig, at en ung Mand fra Landet kommer i daarligt Selskab i Byen . og forbryder sig. Efter udstaaet Straf vender han hjem til Forældrene paa Landet og søger at rette sig. Naboer er til en Begyndelse ikke særlig ivrige efter hans Selskab, og han faar mange ensomme Stunder. Hvorfor skulde det egentlig formenes ham at drive lidt Lystfiskeri, hvis Faderen har Ad­gang til Fiskevand?

At Samfundet ikke ønsker en nylig løsladt Fange udstyret med Jagtkort og Mordvaaben er en anden Sag, men Jagtloven kan her ikke være For­billede.

Apropos Straf, saa mangler hele Forslaget en Straffebestemmelse, og den, som bringes for Dom­meren, anklaget for Fiskeri uden Kort, kan ikke lovlig idømmes nogen Straf. Her mangler en § 7, der passende kan lyde:

Overtrædelser af denne Lov paakæres efter Reglerne i »Lov om Ferskvandsfiskeri« § 25 og straffes efter Reglerne i samme Lovs § 26.

Lampretten:

En mærkelig Fisk. Der er to Lampretarter: En, der lever i Floder­

ne*) og en, der lever i Havet, denne sidste er den store Lampret, Videnskabsmændenes Petromyzon marinus. (Hedder i Danmark: Havnegenøjn) . Her i Frankrig kender vi især den sidste. Det er en aale­formet Bruskfisk, der hvert Aar gaar op fra Havet for at lægge Æg i vore Vandløb. Hannen kan blive en Meter lang, dens Skind er glat, sejgt og ovler­saaet med uregelmæsige, sorte og hvide Pletter. Hunnen er kortere og tykkere, og dens Skind har graalige Scatteringer ligesom hos Havaalen eller tildels den almindelige Aal. Lamprettens hjertefor­mige Mund er besat med ganske smaa Tænder og aabner sig foran paa Halsen paa det Sted, hvor Ha­gen findes hos Mennesket, og en af dens Egenska­ber er, at den kan hæfte sig fast som en Suge­skaal. Under Sugningen maa den derfor kunde aande paa anden Vis, og Lampretten har da ogsaa paa hver Side af Halsen 7 Gælleaabninger, der staar i Forbindelse med Aandedrætsorganerne og

, giver den Lejlighed til at faa frisk Vand over Gæl­lerne, selv om Munden er spærret. Fiskerne, hvem dette ejendommelige Udseende har været paafal­dende kalder Lampretterne for »Klarinetter« .

Disse Fisk har en enestaaende Suge- og Ved­hængskraft. Man kan se dem sidde i Timevis fast­suget til en Klippe og svaje frem og tilbage i Strøm­men, og man har truffet dem fastsuget ved jern­haardt Drivtømmer etc. Deres Sugeevne svarer til deres Glubskhed. De er Kødædere og kaster sig graadigt over saavel levende som dødt Bytte, og da der ikke findes Ben i deres Krop, kan de udvide sig efter Tykke og bliver aldrig stopmætte.

Lampretten lever som Snylter paa andre Fisk. Med Tænderne i den kraftige Sugemund, bider den Hul paa Skindet af de Fisk, den har sat sig fast paa, udsuger deres Blod og forvolder ikke' sjældent deres Død. Man træffer dem ofte siddende paa Hvillinger og større Torskearter, paa Flyndere, Del­finer, ja selv paa Hajer. Om Foraaret tager Rhone­fiskerne dem i ret stor Mængde siddende paa Stam­sild. De gaar der under Navnet »paresseuse« .

Disse Fisk er kuldskære. Det store, dybe salte Hav, som Solen kun formaar at opvarme rent over­fladisk, egner sig ikke for deres Yngel. Hunnen sø-

*) Flodlampretten deles iØvrigt i to Underarter, der i Danmark kal<l.es Flod- og Bæknegen.Øj en. Der er samme Forskel paa deres Levevis som mellem Havørred og Bæk­

ørred.

1935 SPORTS-FISKEREN 29

ger de lave Floder, Aaer med svag Strøm, Bække med mange Sten - alskens Vandløb, som let op­varmes af Solstraalerne. Der lægger hun sine Æg i Huller mellem Planterødder under store Sten og holder siden til der sammen med Larverne. Naar Lampretyngelen kommer frem af Ægget har de en ganske anden Bygning og Farve end de voksne. De er næsten gennemsigtige og har Ringe, der faar dem til at ligne Ledorme**).

I Midtfrankrig bruger Lystfikerne dem da og­saa som Madding og foretrækker dem for Regnor­me. I lange Tider troede man, at disse Larver, som Videnskaben kaldte »Ammocetes«, mens de forskel­lige Egnes Fiskere havde andre populære Navne (I Danmark: Høraal) var voksne Fisk af en anden Art. De oph'older sig i Græsset eller i Flodernes Mudder, hvor de farer rundt og søger Føde. De har en mærkelig Ernæringsvis. Deres tandløse Mund er hesteskoformet med fremstaaende Underlæbe, og kan daarligt bruges som Sugemund. I Svælget er en dyb Revne omgivet af Fimretraade; ved disses Bevægelser opstaar en Strøm, der sender Plankton - de smaa Organismer, som Vandet vrimler af -ned i Høraalens Mave. Denne Ernæringsmaade støttes af en stærk Slimafsondring fra nogle Kirt­ler i Halsen. Derved dannes et klæbrigt Baand, som fanger Næringspartiklerne.

Lampretlarverne lever 3-4 Aar som ·Høraal, saa antager de om Vinteren de voksne Dyrs Byg­

. ning og Form, og næste Foraar driver et mærke­ligt Instinkt dem til at udvandre ligesom deres For­fædre; i Tusindvis driver de afsted, søgende Flo­derne. Rejsen foregaar om Natten, i Stimer, som gaar temmeligt dybt, det ene Lag ovenpaa det an­det, Hunnerne i Midten, Hannerne i Spidsen og langs Siderne. Kun Menneskets Snarer kan stand­se dem. I Floden Adour, der er berømt for sine Lam­pretter, tager man dem ve.d Foden af Dæmninger og Spærringer, om Dagen med Lyster, om Natten med Net.

N etfiskeriet sker fra Baad. Fiskerne vælger en Aften, hvor Maanen staar højt paa Himlen. Tavse stager de sig frem til en Dæmning, hvor de ved, Fi­sken vil komme. De tager afsted to og to, en skal lægge til med Baaden, mens den anden med ret sto­re Mellemrum anbringer Nettene ved Dæmningens Fod, ~ømmer og skifter dem. Nettene er Ruser med meget store Aabninger, ca. 1 Meter lange, de fæst es ved solide Nagler i Dæmningsmuren eller paa høje Pæle, der er drevet ned i Sandet. To Gange i Døg­net røgtes Ruserne, ved Midnat og Daggry. Om

* *) Mange Forskere betragter da ogsaa Lampretter­n e som et Overgangsled mellem de Leddyrene nærstaa-,e1 me Orme og Hvirveldyrene. 0. A.

Morgenen sættes der ikke ny Ruser ud, men om Natten bliver de atter udsat, saa snart de er blevet tømt.

Efter hver Tur bliver Fangsten bragt i Land, og naar Fiskerne vender tilbage om Morgenen, dræ­bes Dyrene idet de flækkes fra Hoved til Hale. Hele Dyret, undtagen Hovedet skæres i Stykker, Blodet opsamles i Blikspande, der lukkes hermetisk. Styk­kerne saltes let og nedpakkes i Tønder, hvorefter det hele sendes med første Tog til Bourdeaux. Lam­pretterne koges og marineres her i en Sauce, der er blandet med deres Blod, og saaledes bliver de til Konserves.

Dette Fiskeri varer kun to Maaneder. Junilam­pretterne er uspiselige. Udmattede efter Legen fil­trer de sig ind i Klynger med 2-300 Dyr i hver, de ligner de Tovbundter, man ser paa Kajerne. Med Floden driver de ud i Havet. Samtidig forandrer de­res Organisme sig. Midterpartiet, der er .saa smi­digt, naar den gaa.r op, forbener sig paa Tilbagetu­ren og bliver skørt. Hvorfor ved man ikke, Lampret­ten bliver atter elastisk, naar den kommer ud i Ha­vet.

Og nu, da De kender Lampretten og ved, hvor­dan den fiskes, hold Dem da ikke tilbage, naar De faar den serveret som Konserves. Det er en delikat Ret med Forslag i: rigtigt og meget fint Kød, og vil smage Dem. De kan tro mig paa mit Ord.

L. Kuentz i La Peche illustree .

Vi har oversat denne Artikel, dels for dens videnska­belige Interesse, da Havlamprettens Liv endnu paa mange Punkter er et Mysterium, dels fordi Lampretten, særligt FlodnegenØjn er et uønsket Bytte, som en Lystfisker risi­kerer, naar han svigter Flue og Spinner og giver sig til at fiske efter Ørred med Orm. Saaledes er det engang gaaet mig i Kolding Aa. Vi kan tilfØje, at Fisken vel sma­ger godt, men den er endnu sværere fordøjelig end Aal.

Lovens Mindstemaal. fra Snudespids til Halespids.

Red.

Laks . .. ....... . ....... . ......... . ......... 37 cm. Hav-, Regnbue- og Søørred . . . ... . ......... 37 Bækørred .. . .......... . ................... 25 -Helt, Snæbel og andre Heltarter ........ . ... 30 -Stalling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 -Gedde og Sandart .... . ........ . ... . ....... 40 -Aal ... • .. . . . ........... . ................. 34 -Krebs............................ . ..... . . 9 cm

Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Undermaals­kr·e,bs skal atter udsættes, hvadenten de er levedyg­tige eller ·ej.

30 ·sPORTS.:.FISKEREN 1935

Er Stallingen skadelig? Det er en bekendt Sag, at hvor Stallingen vin­

der Overhaand, svinder Ørredbestanden, selv om man nok saa flittigt søger at holde denne oppe ved aarlig Yngeludsætning. I de sidste Numre af Fishing Gazette meddeler flere Indsendere Fund af Smaasten og Grus i Stalling Maver, et Fund, som de har forsøgt at forklare sig paa forskellig Maade. Navnlig har to Antagelser været de frem­herskende, enten at det drejede sig om Grus fra Vaarfluelarvehylstre, eller at det var Smaasten, som Stallingen tilfældigt kommer til at nedsvælge, naar den plyndrer Ørreders Legepladser for Æg eller frisk Yngel. Maveindholdet fra en 11 Mdr. Ha:n~Stalling, fanget af en Indsender fra N ort~ humberland, synes at bekræfte denne sidste An­tagelse. Undersøgelsen blev foretaget af Fishing Gazettes Ekspert, Mr. Sidney Spencer. Han paa· viste følgende Bestanddele i Indholdet: Syv Øjen­Ørredæg og nogle Stykker Ægskind, 7 Ferskvands­snegle, 4 Vaarfluelarver og 1 do. Hylster, 1 ube­stemmelig Bille, 7 smaa ubestemmelige Larver og sid'.:.t og ikke mindst 6 s m a a S t e n ,

Nu havde der ganske vist kort før Fangsten af denne Stalling været Flod i Aaen, saa Vandet kan have indeholdt udvaskede Ørredæg, selv om denne Forklaring er mindre sandsynlig.

Chr. Lottrup Andersen. .............................................................................. Foreningsmeddelelser.

••••••••••••••••••••••••••••• , •• .1,111,,, •••••••••••••••••••• ,11,111111111111111

Sportsfiskeriforeningen for Odense og Omegn holdt Generalforsamling d. 14. Februar. Iflg.

Formandens Beretning var der i Aar udsat 25,000 Stk. Geddeyngel i Søby sø. Bestyrelsen bemyndige­des til at udarbejde Fangstkort og en Fangstbog, saa at der kunde opnaas Oversigt over Resultaterne af Yngeludsætning. Et særlig fynsk Lystfiskerem­blem var under Debat, og Bestyrelsen henvistes til at søge Samarbejde herom med Svendborg Amts Sportsfiskerforening. Man vedtog en Henvendelse til Autoriteterne angaaende Odense Aa's Forure­ning.

Med 18 Stemmer mod 1 gaves Tilslutning til Fiskekortene.

Bestyrelsesvalg: Da Harald Nyborg ikke øn­skede Genvalg, nyvalgtes Apoteker Axel Holm. Iøv­rigt Genvalg.

Sdr. Felding Fiskeriforening. Ved en i Sdr. Felding Fiskeriforening i Decem­

ber Maaned afholdt Generalforsamling var der stil-

let Forslag om en Nedsættelse af Prisen for Dag­kort fra 2,50 til 2,00 Kr., idet der fra forskellig Side var klaget over, at Kortet var for dyrt i Forhold til den Strækning, der bydes paa andet Sted til sam­me Pris. Det er nu vedtaget, at Prisen som hidtil bliver 2,50 for Dagkort, dog med den Forskel, at Lodsejerne kun faar de 2,00, og de 50 Øre anvendes til Forbedring Fiskeriet. Endvidere er det vedtaget, foreløbig for et Aar, at tillade Fiskeri hele Som­meren, hvorfor det herved kraftigt henstilles til Sportsfiskerne om kun at færdes langs med Aaen, og frem for alt, benyt ikke det dejlige Græs til Lejr-pladser. C. C.

ællllllll 111111111111111111111111111111111111111111111I111111111111111111111111~

Et og andet . . . 1111111111111111111111111111111 III 1111111111 li III 1111 I 1•11•11 li.III 11.11.IISI···

Hadsten Lystfiskeriforening havde i Aar paa sin Generalforsamling vedtaget at udsætte Elritser. Der blev købt 1000 Stk. i Brande, som alle ankom hertil i levende Stand, der har aldrig været Elrit­ser i Aaen tidligere. De blev udsat i Selling Bæk, som har Udløb i Lilleaaen; er nærmest udsat for at give Føde til Ørreden, da der før i Tiden har været en Del Milling og Krebs, men de er efter­haanden forsvundet. Der er i det forløbne Aar · ta­get mange Ørred fra et halvt til halvandet kg. Der er atter i Aar udsat 20,000 Ørredyngel, og der er nu siden Foreningens Start udsat 350,000 Stk. Ør-redyngel. H .

Er der to Slags Elritser? Jeg husker fra min Barndom i Holsted Aa, at Elritserne, vi fangede der, var mere slanke og havde røde Pletter, og en hel anden Art mener jeg at have set i Brande Aa, de er mere buttede og uden det pragtfulde Farve­spil, som der . var paa Elritserne i Holsted Aa. H.

En Fabrik, som Ødelagde Vandet i Floden Ere­wash i England, blev den 24. Oktober 1934 idømt en Bøde paa ca. 375 Kr. + ca. 3000 Kr. i Sagsom­kostninger. Det er den Slags Domme, der batter noget.

Uhyret i Loch Nees har i Følge Fishing Gazette atter vist sig, denne Gang for Beboerne af et ka­tolsk Kloster ved Søbredden. Et Par af Patrene har været interviewet og erklærer, at de hidtil havde anset Fortællingerne om Uhyret som en Avisand, men nu havde de set Bæstet med egne Øjne. Det viste 3 Pukler saa store som Bikuber, og undertiden en Ryg paa 30 Fods Længde. søen var stille, og Uhyret svømmede rundt i 1/ 2 Time, mens de iagt­tog Fænomenet i Kikkert.

1935 SPORTS-FISKEREN 31

Intelligens hos Fiskene. Franske Videnskabsmænd, som har studeret

Ferskvandsfisk i alskens Vande, har nu offentlig­gjort deres Resultater. Blandt de nye Data indta­ger Fiskenes Intelligens en fremragende Stilling. Hannerne af alle Arter er ikke alene kraftigere end Hunnerne (Gedde, Aal?), men tillige mere in­telligente.

Listen ser saaledes ud: Intelligente Fisk: Karpe, Strømskalle, Brasen. Ret intelligente: Rimte, Suder, Barbe, Skalle,

Bækørred. Lidet intelligente: Flire. Dumme: Aal, Gedde, Aborre, Grundling, El­

rits, Dværgmalle. Fishing Gazette har offentliggjort Listen, som

straks har fremkaldt Protester fra kendte Sports­fiskere, som særlig fremhæver, at man ikke kan maale en Fisks Intelligens efter dens. Evne til at undgaa Menneskets Snarer.

Laksesæsonen

staar nu atter for Døren. Allerede nu er der baade i Skjern Aa og i Storeaaen fanget nogle Ør­reder og Laks som Nedgangere, hvorimod de »blan­ke« i Almindelighed først viser sig sammen med de første milde Foraarsdage.

Der henstilles til Fiskere langs Storaaen saa­vidt muligt at undgaa Nedgangslaksene, da de nu er totalfredede i Fjorden og her ved Indfangning mærkes og atter udsættes. - De kaldes herude af Fjordfiskerne for »Gummier«.

At det ikke er ganske faa Laks, der, hvor der ikke trækkes Garn, forstaar at skjule sig en hel Sommer viser, at der hvert Aar i Fjorden fanges »Gummier« i Hundredvis af Fiskerne. Disse Laks har holdt sig klar af Spinnerne, men været beskyt­tede af storaaens gode Regulativ.

Det bliver nu interessant at følge de mærkede Laks' Vandring, det vilde jo unægtelig være en Op­levelse atter at mødes med en af de gamle Kendinge i fornyet Skikkelse. S. S.

Rettelse.

I Nr. 2, Side 15, nederste Linie staar M c 11 o r Spin­

ner, skal være Meteor.

Vort Emblem. Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra

Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65, København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker.

:················································································ . .. . .. = Tilgængeligt Fiskevand ~: ., . . ............................................................................... ::

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dag kort'.

a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østerga­

des Kiosk, Skj.ern, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Øster-: gaard og Hotel TroldhØj , Troldhede.

Af . Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 10. Juni til 20. Juli.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbje,rg, Bor­

ris, samt Hotel TroldhØj , Troldhede.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort. a 2,50, Aars­

kort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. I

Henning Christensen, Skovbjerg. i

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Ja-I

nuar for 2 Kr. !

Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos: H. A. Hansen, Hadsten.

I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lob-\ drup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.1

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km. Fiskevand, Laks, Hav­ørred og Stalling. Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og

Aarskort 15,00 Kr. Kort faas hos Martin Schmidt, Kio­sken og FrØjk Fiskepark, Uge- og Aarskort kun hos Mar-

tin Schmidt, Nørregade.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis

Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Harteværkets Reservoirer: (Nørresø, Søndersø og

Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Vær­

kets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer

Clemmensen ved Dybvadl:>ro St. Priserne er for: Aarskort

Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag­

kort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sports.fiskerfore­

ning« faar udstedt Kort til halv Pris mod Forevisning af

Medlemskort.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort hos fØlg.ende: Fr. Ru­

des Sportsmagasin, Jernbanegade 21, Kolding. - sønder­

bros Kiosk, Sønderbro, Kolding. - Hvilested Kro pr. Ej­

strup. - Afholdshotellet i Eistrup. - Gaardejer M. Nissen

JØker, »Hvilestedgaard« ved »Tudsbro«. Paa Kortene er angivne de Strækninger, hvortil Kortene gælder. Prisen

paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00. - 3 Maaneders Kort 15,00 Kr., 1 Maaneds Kort Kr. 10,00 og Dagkort Kr. 2,00.

Indholdsfortegnelse: l. Laksefiskeri paa Island. - 2. Tunfisk. - 3. Ørred

i Grydaa og ved Bur. - 4. Lovudkastet angaaende fisketegnene. - 5. Lampretten: En mærkelig fisk. -6. Lovens Mindstemaal. - 7. Er Stallingen skadelig? 8. Foreningsmeddelelser. - 9. Et og andet. - 10. Til­gængeligt Fiskevand.

32 SPORTS-FISKEREN 1935

f: r,:,,-~ -==~-.,,.....,._ -·-=-- ---=-,.,.,......· ---,--=--.• -..... ~ .. "'

1 · Man kan fange store Fisk . , .. -,----=------

. i J

l

paa Allcocks "light casting" Fotografiet viser en Gedde paa 15 eng. Pund, fanget med Allcocks "Light Caster" Stang og Allcocks "Stanley" Hjul.

Dette er endda ikke det fineste Resultat. Allcock meddeler nemlig, at der i Eng­land er fanget flere 25 Punds Gedder paa det samme Udstyr - - - - - - - - -

Gæstgivergaarden

''Tro Id høj'' Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaert 3/4 km, ingen Stedt"r over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pens10n. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede.

~ltt:lt~~~llx:~~~~~~~"~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald. ~~~~lli;['.l~l:;;::::]ri::ti:J~~:::tl:l~~~~~I~

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer,

Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore­

findes hos undertegnede til billigste Priser. ~ A. DAMGAARD, HOLSTEBRO.

TELEF ON 211 ,

Øjenæg og Yngel al Havørred, Bækørred, ••••••••••••••••••• ••••••••••••••••••••••••• Helt og Gedder kan købes

FRØJK FISKEPARK - Tlf. 148. Holstebro.

Allcocks Generalrepræsentant for Danmark

B R TAGE NT B R E D G A D E 25c K Ø B E N H A V N K

·····················-···~--~--~~······· Holstebro Turistforening

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-

vej 91 a, København, Hellerup. Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med mindst 40 Medlemmer og med mindst 25 af Medlemstallet indmeldt i Landsforeningen er Kontingentet kun 5 Kr.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Asylgade 19, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsor'gan »Sportsfiskeren« udkom-mer d. 1. .i hver Maaned. · ·

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri,' Holstebro. ·