(SPO s- SKEREN ORGAN DANSKE S PO R~S ~ISKERE

Nr. 8. 1. Aug ust 1927. 2. Aarg.

Det er en Glæde at læse og erfare, hvad der ,tf erfarne og energiske Sportsfiskere bliver gjort for at forøge og vedligeholde Fiskebestanden i

vore Vandløb, og Resultaterne fra Lindenborg Aa er talende.

og vejer da fra 7 til 13 Pd. Naar den foretager sin tredie Tur til Legepladsen menes:den at v~re 5 a 6 Aar og har da en Vægt fra 13 til 26 Pd.

Fiskenes Frugtbarhed er saa stor, at hvis ikke Men-neskene greb forstyrende ind,

Ligeledes har Skjern Lystfi­skeriforening' i Aar ved per­sonlige Ofre fra Medlemmerne og andre interesserede udsat i Skjern Aa 16 Tusinde Laks­ørreder og 2 Hundrede 1-aarige Laks.

Udsætning af Ørredyngel. vilde Vandene vrimle med Fisk, men Erfaringen viser, at Fi­skene aftager Aar for Aar, og Aarsagerne er mange, vi Euro­pærere har ikke bevaret en høj Kultur paa dette Omraade.

Dette tjener d'Herrer Sports­fiskere og FOTegarrgsmænd Aalborg og Skjern til megen Ære, og vi skylder dem vor Tak for deres Tanke og Ar­bejde.

Ofte forvandles en Aa eJler Sø til en stinkende Kloak, hvori de fleste Dyr omkomme, vi skulde i Stedet for søge at beskytte de værdifulde Fiske­arter i deres Kamp for Tilværel­sen, saa den rette Fisk brin­ges til at leve i det rette Vand, og at Fisken faar en forsvarlig Fredningstid.

Som Hovedregel udklægges jo Lakse- og Ørred yngelen i Aaer og Bække om Foraaret. Udklægningen varer fra 90 til 140 Dage, og i den første Leve­tid bærer Ungen Resterne af Rognen under Bugen som en Pose, og henter der sin Næring ca. 5 a 6 Uger. Naar Posen forsvinder, og Fisken er ud­viklet, har den en Længde af 21/ 2 cm. og lever da skjult mellem Sten og Grus paa en Dybde af 20 til 30 cm.

Kontorchef Ryesgaard, Aalborg, i Færd med at u dsætte

0rredyngel i en til Lindenborg Aa tilstødende Bæk.

Og jeg vil her gerne fore­spørge saavel Videnskab som Sagkunskaben i vor .Forening: »Kunde det ikke gavne Fi­skene i deres Formereise, om der i Aaerne, hvor man med Bestemthed ved, der er Lege­pladser, blev fredet et Stykke paa en eller to Kilometer efter Forholdene, hvor der altid var

Naar Laksen første Gang drager ud i Havet er den to Aar gammel, som 3-aarig sker dens første Besøg paa Legepladsen, dens Vægt er da fra 3 til 6 Pd., den saakaldte ~St. Jakobs Laks«, Nordmændenes »Læxing«, Englændernes »grisle«.

Som cirka 41/ 2-aarig kommer den for anden Gang,

Fred, og ingen Fangstmaader tiJladte.« Kan dette gennemføres, tror jeg, det vil gavne Bestanden og blive til Glæde for os alle.

H. BACHE,

Tarm.

58 SPORTS-FISKEREN 1927

Redaktion: Bogtrykker S . Sørensen, Holstebro, Tlf. 626.

Dansk Sportsfiskerforening : Formand: Oberstløjtnant C. Wegener, Østerbrogade 74, Købe nhavn.

Næstformand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg.

Kas.urer: Postmester Christensen, Varde.

Konting'ent og Indmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140.

Kontingent er 5 Kr. aarlig.

Forening-ens 1I1/edlemsorga1l "Sportifiskeren« udkommer den 1. i hver

Maaned. Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 20. i hver Maaned til

Bladets Redaktion.

Hvad der kan hænde.

I et herligt Fiskevejr korn vi - min svenske Kam­merat og jeg - til Fiskepladsen, let sydvestlig Vind,

mildt og overtrukket, dejligt Vand med Fart i. Aldrig havde Aaen været mere indbydende end

den Dag i Juni. Efter at have bragt Grejerne i Orden, skiltes vi­

han gik opad, jeg nedad. J eg havde vel gaaet en Timestid uden at have mær­

ket eller set Fisk, da jeg et Stykke fremme, i et stort Sving, ser ell mægtig Fisk gaa »ovenud«.

Det var et herligt Syn, et Syn, der viste sig for os senere Gang paa Gang, et Syn, der jog Blodet gennem Aarerne.

Da den første Overraskelse havde sat sig, listede jeg mig frem og sendte min store Devon over i pas­sende Afstand foran den - intet Resultat.

J eg forsøgte igen og igen, men ikke en Bevægelse udover de smaa Ringe, min Spi.nner frembragte, var at mærke eller se. Hele Svinget gik jeg igennem med forskellige Spinnere, Blink, Snapdyp og Fluer, altsam­men i Løbet af et Par Timer, og altsammen uden Re­sultat. Der var nu øjensynlig ikke en Fisk skabt i Vandet.

Paa Svemkerens indtrængende Opfvrdring opgav jeg videre Anstrengelser til Fordel for Madpakken og hans lille »Lærke«.

Vi havde vel ligget en lille Times Tid og hvilet og nydt Tobakken , da et nyt, vældigt Plask pludselig fik os til at fare op og stirre over i Svinget. Og nu korn den 2-3-4 Gange hurtigt efter hinanden op i væl­dige Spring.

- Saa var det, jeg fik min forrykte Ide. Uden egentligt at kunne sige, hvorledes det kom,

fo'r jeg pludselig i vild Fart over Markerne efter en Kaalsommerfugl.

Jeg fik fat i den, satte den forsigtigt - efter selv­følgelig først at have klemt den ihjel - paa en almin­delig stor Ørred krog med Gutforfang, fæstede dette og et Stykke tI espundet Gut paa 2-3 Meter til Snøren og

sendte saa forsigtig min lækre Anretning i et langt Kast over i det øverste af en Strømhvirvel.

Denne Lækkerbidsken var mere, end den kunde staa for; jeg fik i et Nu »F orbindelse« med den her­ligste Fisk, jeg nogensinde har truffet paa.

I tre en halv Time kæmpede vi en rasende Kamp. Stærk og vild som den var, paakaldte den sig sta-

. digt Svenskerens højlydte Beundring over de mægtige Spring, medens jeg var skiftevis kold og varm -- for nok var det i sig' selv en spændende Kamp, men med min desværre noget svage Snøre var Spændingen somme Tider lovlig stærk, og jeg lovede mig selv dyrt og helligt, at gik jt'g ud af denne Kamp som Sejerhene, skulde det <ildrig mere ske, at jeg blUgte en gammel Snøre - jeg har faaet en ny.

Den maatte til sidst give Køb. Med Forsigtighed fik jeg den listed ind paa et Sted ,

hvor Vandet gik ind over Bredden , og i et ØjeblIk, hvor den ligesom lagde sig lidt til Hvile paa Siden, fik min udmærkede, hjælpsomme Fiskekammerat en Haand ind under det ene Gældelaag og kurede den 20-25 m op i Græs~et.

Før~t da han følte sig helt sikker, lod han den ligge og opførte en korn bineret Krigs- og Jubeldans omkring den.

Det v" r ogsaa en flot Fisk. Hvor lang- . den var, maalte vi desværre ikke, men

»GroshandJeren« kon~taterede straks ved Hjælp af sin Vægt, at den vejede 381/ 2 Pund.

-n.

~S?JO "'---"

I Vore Fisk og Fiskemaader.

Paa Opfordring fra flere Sider paabegyndes her i Bladet en Række Artikler om vore mest kendte og udbredte Fisk samt deres Fang·stmetoder.

Da baade Tiden og Fiskebestanden skifter med Udvikling'en, haaber vi nu at kunne yde det mest mu­li ge med Hensyn til Oplysninger, der angaar de mere og mindre sportslige Fiskemetoder, og modtager Redak­tionen gerne saadanne Vink, der har Interesse for os alle.

De mindre sportslige Fiskemaader kommer man i enkelte Tilfælde ikke udenom, da de sportsrnæssige Grejer tildels kræver frit Vand uden Grøde, men disse Punkter vil vi da ogsaa fare let over.

Red .

1927 SPORTS FISKEREN 59

Gedden er en af vore mest kendte Fiskearter, der findes næsten overalt i Europa og de forenede Stater. Den findes i næsten alle vore ferske Vande, og hyppigt Moser og Mergelgrave.

Herhjemme opnaar den i vore Søer og Aaer en ret betydelig Størrelse og fanges ofte paa Krog indtil 10-15 kg. i Vægt og ca 4-5 Fod lang.

Det er en meget graadig Rovfisk, og blandet Sports­fiSKere serveres der da ogsaa mellem Aar og Dag et Utal af Historier, som faar den ikke "Kyndige" til at trække paa Smilebaandet.

Gedden kan naa en meget betydelig Alder, Man har mange paalidelige Beretninger herom, saalede<; den bekendte Historie om en Gedde. der af Kejser Frederik II blev udsat i Kaisenvaagsøen ved Heilbronn forsynet med en Ring, hvorpaa Aaret og Dagen (den 5te Ok­tober 1230) var indridset. Denne Fisk blev fanget 267 Aar efter. Selvom man tvivler om Sandheden af den­ne Beretning, saa er der dog i Storbritannien fanget meget gamle Gedder paa indtil 90 Pund; paa Slottet Kenmure opbevares Hovedet af en Gedde paa 73 Pund.

Efter hvad der berettes af en Officer ved Tyroler­jægerne, blev der om Efteraaret 1862 ved. Bregp.nz fanget en Gedde, der blev vejet i hans Nærværelse og fandtes at have en Vægt af 145 Pund.

Man har ogsaa haft Lejlighed ti! at undersøge et Geddeskelet af over 8 Fods Længde. At Gedden kan opnaa en saa betydelig Vægt og Størrelse, er ikke saa besynderlig; thi, naar den har naaet en vis Størrelse, har den ikke nogen Overmand, undtagen Mennesket.

Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvor hurtig Ged­den vokser, kan dette ikke besvares med Bestemthed. da dette ligesom ved ø',rrige Fisk, naturligvis afhænge r af, hvor rigelig Tilgang, der er af Føde.

Gedden vokser naturligvis hurtigst i Begyndelsen, og Tilvæksten tager af, eftersom Alderen tager til. Svenske Videnskabsmænd opgiver, at Gedden i sit 3die Aar ved en Størrelse af 45 Centimeter (17 Tommer) naar en Vægt af 1 Pund.

Den engelske lchtyolog Pennel, som har anstillet Iagttagelser herover, siger, at Maximum af Geddens Vækst i det første Aar og i det Frie udgør 1/2 Pund. Efter tyske Forfattere vokser Gedden i de to første Aar sjældent mere end 11/4 -13/4 Pund, men kan under gunstige Forhold nad op til 21J.,. Pund, hvilket iøvrigt stemmer meget nær med, hvad vor bekendte Ichtyolog Arthur Feddersen mener nemlig 1-2 Pund.

Den æder saa godt som alt, hvad den kan faa fat paa, først og fremmest Fisk, men ogsaa Fugle, Frøer,

Rotter o. s. v., og den skaaner paa ingen Maade sin egen Slægt. Man har endog Eksempler paa, at den har angrehet Mennesker; for et Par Aar siden blev saaledes en Mand, der badede i Nærheden af Vordingborg, bidt i Foden af en stor Gedde.

Dens Trang til Føde er ogsaa overordentlig stor, og i Løbet af ~n Uge kan den fortære to Gange sin egen Vægt af Fisk. Paa den anden Side kan den o;:rsaa sulte meget længe. Geddeyngelen lever i de første Uger af Insekter og smaa Vanddyr, men allerede fra Midten af Juni begynder den ogsaa at tage Yngel af andre Fisk. navnlig af Ska.ller. Geddens Fordøjelsesevne er ogsaa meget stor. Ofte griber den Fisk, som er for store til at sluges paa en Gang; men den synker dem da, efterhaanden som Fordøjelsen gaar for sig.

Undtagen i Legetiden, der falder fra Mart-; til Be­gyndelsen af Maj, lever Gedden, selv som ganske lille U ng'e, ensomt og for sig selv; heller ikke Legen sker i samlede Stimer, men saaledes, at hver Hun ifølges af to til tre Hanner inde paa ganske lavt Vand. Den har sine bestemte Tilholdssteder og Yndlingspladser, hvor den staar og lurer efter Bytte, og det gælder for Fi­sl<eren om at finde disse Steder.

Sædvanlig'vis vælger Gedden skjulte Huller mellem tæt Græsvækst eller Rør, store Grødeblokke, Trærødder eller lignende, men staar forreste n ogsaa over Sand­eller Grusbund. Aakander og Siv, men navnlig en græs bevokset Bund paa omtrent 1 Favns Dybde holder den meget af, derimod staar den ikke gerne i frisk Strøm. Foruden i Kanten af og Klaringerne mellem Siv bankerne skal man i Søer søge Gedden paa mellem 1 og 2 Fdvnes Dybde netop i Overgangen fra Landgrunden til den dybere Del af Søen, i smaa Vige eller Bugter og ved ' Udløbet af Aaer eller Bække.

I rindende Vand holder Gedderne sig- gerne i

det stille Vand ovenfor Møllerender eller Damme, i Idvandet eller Bagstrømmen mellem Fosser samt en­delig i grunde Bugter med Græsvækst inde ved Bred­derne.

Om Sommeren staar Gedderne dog ofte temmelig langt ude fra Bredden, om Vinteren mere blandt Sivene inde ved Bredden. Geddens F'l.fvetegning kan være underkastet adskillige Omvekslinger, og man har lagt Mærke til, hvor godt den harmonerer med de Pladser, hvor Gedden plejer at staa. De gule Tværpletter eller Striber minder saaledes stærkt om Farven paa de af­brudte, risnede Sivstraa, medens de mørke Striber falder sammen med Vandets mørke Grundtone eller Bundens Farve, hvad der ofte gør det vanskeligt at

60 SPORTS-FISKEREN 1927

opdage Gedden, førend den bevæger sig. Naar et Bytte nærmer sig, gør den et hastigt Sving, og i samme Nu er Byttet grebet mellem Geddens frygtlige Tænder.

Mindre Fisk griber den som oftest forfra og' sluger dem, efter dog at have gumlet paa dem. Større Fisk hugger den derimod i Regelen midt over Kroppen og fastholder dem saaledes, indtil de er døde eller i det mindste udmattede. Den vender derpaa lidt efter lidt sit Bytte saaledes, at det kommer med Hovedet ned mod Svælget, hvorefter den efterhaanden sluger Byttet, hvilket med større Fisk gaar saa langsomt for sig, at den nederste Del allerede er opløst, inden den øverste Del endnu er slugt.

Gedden sluger Fisken med Hovedet nedad, fordi dennes Finner da gør mindst Modstand, hvilket maa erindres ved Paasætning af Agnen. Geddens Gab er mellet stort og kan desuden yderligere u'dvides ved, at Kæbebenene er ligesom leddede til hverandre. hvilket tillader en betydelig Udvidelse.

De ~maa og spidse Tænder i Gummerne er bevæ­gelige, idet de kunne drejes op og ned. De er rettede ned mod Svælget og gør derfor ingen Modstand, naar Byttet glider nedefter, men rejse sig derimod, hvis det søger at komme tilbage, hvorved dette forI!indres. Man kan let overtyde sig herom ved at lade Fingeren glide ned over Tænderne, vel at mærke, naar Gedden er rigtig død.

Det er derfor let forklarligt, at Gedden er i Stand til at gribe og fastholde et Bytte, der er næsten lige­

saa stort som den selv. Man har saaledes Exempel paa, at Gedden her grebet og besejret en Lax af samme Størrelse som den selv, nemlig 7 a 8 Pund.

Det vil af det Foregaaende fremgaa, at Gedden forekommer i højst forskellige Størrelser hos os. Det skal her kun bemærkes, at man efter Loven ikke maa tage Gedder, der er under 400 mim lange, eller som veje mindre end 1 Pund, hvorhos Gedden er fredet her i Landet i April Maaned.

Geddens Kød er som Regel hvidt, men kan undertiden falde lidt graaligt eller gulagtigt ud. Det er meget fast og kan undertiden være lidt tørt.

F angstmaader. Den mest almindelig Maade at fange Gedden paa

Aaen er Dypning. Dette foregaar paa en almindelig Dypkrog, som købes færdig; herpaa trækkes en Agn­fisk (Skalle, Grundling eller Smelt) ca. 4-5 Tommer lang. Denne Madding føres nu i Træk op og ned, til Siden og op langs Grødden i Hullerne, hvor man regner. at Gedden holder til, og mærkes der Bid gives der Snøre i nogle Minutter, indtil Fisken bliver urolig og' har sunket Krogen.

Dyppejiskerz'et har mange Fordele i Moser, Mergel­grave og tilgroede Høller i Aaerne, men sportsrnæssigt

set st;l;Jr dette Fiskeri langt tilbage for Spinnefiskeriet, idet den luskede Maade, Gedden bliver forgivet paa, her bortfalder, og idet Gedden springer paa, holdes der stramt, og Kampen begynder.

,"Jpinnl!re agnes med Madding som Dypkrogen, og der findes et Utal rif forskellige Spinnere. Spinneren føres op mod Strømmen i den Høl, man vil afsøge, og de smaa' Propelier driver Agnen nmdt, saa dpn lyner og blinker. og vil Gedden bide, kommer den som et Lyn og snapper om alle Krogene paa een Gang, og det er sjældent, at den slipper godt fra det.

Blinken bruges meget til Gedd,en og er ofte særlig anvendelig. Men i Almindelighed staar man sig ved i Aaerne at bruge Dyp eller Spinner og i Søerne Blink. Den mest almindelige Blink er den almindelige Skeblink og slæbt efter en Baad med ca. 50 Meter Line, ude er det et morsomt Fiskeri.

Wobleren, den amerikanske, kunstige Agn er ved at blive særlig yndet i Søer og Aaer, da dens Bygning er saaledes, at den kan faaes til ethvert Brug. Wob­lerens største Fordel er den. at hvis man kaster eller slæber den og et Øjeblik kommer til at holde stille, synker den ikke til Bunds, men svØmmer ovenpaa, da den er af Træ. Wobleren faas i alle Farver og Faconer.

Sættekrogene er de mest dræbende af alle Kroge, men bør kun benyttes, naar der overhovedet ikke kan fiskes paa anden Maade.

Fluefiskeri efter Gedder er en ny Sport, Amerika­nerne beretter om, og i det engelske Sports6skerblad " Fishing Gazette" berettes der om store Gedder, fanget pad dertil særlig indrettede Fluer, men min Formodning om dette Fi~keri gaar ud p<la, at det fordrer en større Fiskebestand, end den vi har herhjemme.

~S10 '-'

Paa Sommerferie. Efterhaanden som vi her hjemme faar øjnene mere

og mere op for, at Fritiden skal benyttes i Naturen og ikke inde i Byernes solhedede Gader, kommer man til at tænke paa, hvor mange skønne Steder, vort lille Danmark er i Besiddelse af.

Vil man holde en Ferie ude i det Frie saa kan den blive akkurat lige saa god og fornøjelige her, som i selve Amerika, hvor Millioner af Mennesker aarlig kamperer i Skovene fra Lørdag Eftermiddag til Søndag Aften. Og Kunsten ved at kampere er at indrette sig saaledes, at man for det T idsrum, man vil være ude, er fuldstændig uafhængig af alt og alle og kan slaa Lejr netop der, hvor Interessen er størst.

1927 SPORTS-FISKEREN 61

Har man ikke selvet Telt, saa kan man i mange Tilfælde leje et saadant, og naar man først har prøvet at kampere ude een Gang ved en Sø, Aa eller Skov, saa kommer Interessen for selv ved Lejlighed at lave sit Sommertelt, og det kan bygges for smaa Penge -og det kan holde i mange Aar.

Tænk nu engang' over, hvor mange Penge en Uden­landsrejse koster og sammenlign denne stadige Rejsen med dens Besværligheder med en Tur til en af vore naturskønne Pletter, lIgerneget hvor, og vaagn op hver Morgen og slaa Teltet op, og du befinder dig netop, hvor Naturen har listet dig til at slaa Lejr - ikke en Forstyrrelse, Jagt og Fiskeri ved Haanden - ja, kort sagt, der mangles intet.

Efter en saadan Uge i Naturen vil der staa Minder som sent eller aldr~g slettes. Og mellem Nutidens Be­sværligheder kommer denne Bølge, som vil gribe alle.

Der findes i Amerika store Bøger, der omhand!er Friluftslivet og specielt er her slaaet til Lyd for dette at slaa Lejr, hvor dine Interesser ligger, og selv om Afstandene herhjemme er mindre, saa har Turistfore­ningerne vist, at i Danmark findes der Pladser baade for Fiskere, Jægere og Turister, der staar paa Højde med de smukkeste i Udlandet. - Slaar du dit Telt op, maa bu beregne mange Ting, men en af de vigtigste er, at der er Læ for alle Vinde, dernæst undgaa Træ­erne, da Dryp l;terfra er forstyrrende om Natten, og selvfølgelig maa der være en god og tør Bund for An­bringelse af Nattelejet.

Naar alle Beregninger er gjort og Teltet rejst, graver du en Rende hele Vejen omkring T eltet, saa eventuel Regnvand ikke kan komme ind, og Ferien er begyndt.

Fra alle Egne.

Holstebro-Ørnhøj Banen har glædet Egnens Ørredfiskere med paa Forl<ln­

gende at standse ved Broen over Raasted Aa i Vind og atter standse ved Aftenstid og tage Fiskerne med tilbage. Et ' Tilfælde, der bør paaskønnes af Fiskerne, na;;.r Græsset nu er høstet.

Fiskeriet i Hagebro Aa er nu godt i Gang, og ikke sjældent i disse Dage

bliver der fanget gode Fisk her baade paa Flue, Spinnel' og Orm, saaledes fan ges forleden i Resen en Ørred paa 16 Pund. , Enkelte Lodsejere klager over, at Hegnene ikke behandles med tilbørligt Hensyn, hvorfor det hen­stilles til Fiskere, der kommer her og nyder godt af Landboernes Velvillig'hed og Gæstfrihed at yde Gen­gæld i alle Retninger, saa den begyndende Mistillid overfor Fiskere maa blive slaaet ned og de rette skyl­dige alene tager Ansvaret.

Borbjerg Sø pr. Holstebro staar aa ben for Lystfiskeri ved Køb af Dagskort a

1 Kr. - Søen er paa 30 Tdr. Land og byder paa et fint Gedde- og Aborrefiskeri.

(Se omst. Annonce.)

Oberstløjtnant C. Wegener, København, Formand for Dansk Sportsfiskerforening har tilbragt

forløbne Uge ved Hagebro og herfra taget Fisketure i Karup Aa.

Langs Vestkysten fanges a tter i Aar en Del store Ørreder i Garnene,

naar de om Natten søger ind mod Land efter ferske

Tilløb.

Fra Varde Aa meddeles, at Fiskeriet i Tiden ellers er forbudt,

men Herr Hotelejer Christensens Jorder (Centralhotellet) staar stadig aaben for Fiskerne.

\1 L __________ R_a_a_d __ o_g __ V_in_k_. ________ ~ Ved du, at Ormene om Aftenen, naar Duggen fal­

der, kommer op af sine Huller og ligger udstrakt i

Græsplænen eller under Træerne? Ved du ikke dette, da ved du, at det til Tider kan

være vanskeligt at samle de Orm man skal bruge, og her er den nemmeste Maade at skaffe sig alle de Orm, man ønsker.

Naar Mørket er faldet paa og Duggen ligger i Græsset, spadserer man ud i Haven og undersøger sin Græiplæne med en stærk Lygte, og du vil straks finde, at den ene store Orm ligger Side om Side med den anden - ganske stille, men fors~ger du at tage ved en, er den i sit Hul som et Lyn.

Ormen ligger nemlIg saaledes, et den næsten altid lige har den brede Ende 1 cm. nede i Hullet, og ved at den ligger meget udstrakt, kan den som et Gummi­baand smække sammen og er straks langt nede i Jorden.

Derfor tager du om Ormen helt nede ved Hullet, og du kan nu fortsætte fra til Sted og finde alle de Orm, du ønsker.

Har du m ærk et fn stor Fisk, set den eller ved, hvor den den skal være, gaa aldrig direkte til Stedet, men fisk et Stykke ovenfor og ned mod den, da den ikke altid opholder sig lige paa det Sted, hvor den først er set.

62 SPORTS-FISKEREN 1927

TAI AAIL~ Lidt for Fiskerne i Sommervarmen og de lune Sommeraftener.

Hvordan man laver en "Tat".

Imellem Fiskere findes ofte om Sommeren en Trang til at stoppe Piben en stille Aften og sætte sig til Rette ved Aaen og mede. Og hvad er skønnere? Navnlig, naar der maaske er en Sæk Aal i Vente. Ja, du tænker nu: "Ja, det er atter en FiskerløgIl, det lader sig jo ikke opføre."

Jo, det er Sommerens Fiskeri, og jeg skal nu for­klare lidt om dette Mysterium, der saa fuldstændig kan blive din "Sommersport.

Det kaldes at "tatte", og en "Tat" laves paa føl· gende Maade. "Man graver en Krukke store, fede Orm og helst Orm, der er faste og stærke, saa de kan holde til at bide i, uden at de splittes ad. Hert-fter tages en Strikkepind, i hvis Ende der laves et Hak saa stort, at en Hekletraad kan fæstes, og man begynder saa at lave den 2-3 Meter lange Tat.

Naar Ormene er trukket paa Snoren paa langs og disse danner een lang sammenhængende Orm, bindes Traadens Ender sammen. Altsaa har vi nu en hel Perlekæde af Orm paa Hekletraaden. Man begynder nu at vikle den enkeltvis om fire Fingre, og til sidst lægges en stærk Snor igennem alle Løkkerne, og den bindes saa stram, at Enderne ikke kan trækkes ud.

Herefter kommer vi til Tatloddet; et af Bly støbt Lod i Form af en Gulerod og ca. 5 cm. i Højde og 2-3 cm. i Diameter i Bunden og med et øje i begge Ender. I den spidse Ende anbringes Snøren og under Loddets brede og tunge Ende bindes nu hele Bundtet af Ormeender, og Tatten er færdig, og vi ta'r ud at

"tatte" . Snart finder vi en Plads med megen Grøde, og

hvor Strømmen gaar ind under Brinken, og her mellem Grøden paa den jævne Sandbund sænker vi Tatten ned, som er anbragt paa yderste Ende af 2det Led af Fi­skestangen. Naar du har mærket Bunden, hæves Lod­det en Tomme eller to og sænkes atter, og saaledes vippes der jævnlig med Tatten, og Aalen vil snart op­dage denne Vidunderklump og farer løs i Herlighederne.

Elter 5-10 Minutter vil du mærke et underligt Ryk i Tatten, - et til - og maaske synes du, at det bider ad Hedehusene til.

Det gør det ogsaa, og du mClit nu gøre saaledes: Efter at Rykkene mærkes , ae mærkes som elektriske Stød, rykktes jævnt Ol! roligt op uden Hen"yn tii den Mod"tand, Aalen gør, og faa Sekunder efter løber Aa­len omkring paa Brinken.

Atter og atter hives den ene efter den anden op, og rid er ubegrænset, hvad der kan fanges paa en Time. Om Dagen tattes bedst i denne Tid i bagende

Sol og ligeledes i Solnedgang. Lidt senere paa Aaret tattes bedst, naar Aalen "skrider", og man kan have uforglemmelige Timer ved dette primitive Fiskeri.

Tattes der fra Land, er det nødvendigt ved Mørkets Frembrud at have en Lommelygte for at finde Aalene i Græsset, men tattes der fra Baad, skal de jo bare hives ind over Kanten. Men morsomt er det, da det til Tider er enorme Kræfter, Aalen lægger i for at vride en Ende af Tatten.

- Hvad der egentligt foregaar er vel nærmest det, at Aalen bliver helt forstyrret over Synet af den Mas<;e Orm og farer løs paa Byttet, og gammelt Kendskab til Varen byder den at faa godt fat og rulle sig rundt, hvorfor da ogsaa de fleste Aal kommer op i hvirvlende Tilstand med en Orm langt nede i "Halsen", og at de hænger godt ved, forstaar man, naar der tidt bliver fanget Aal paa helt op til 2 Pund Stykket, men i Al­~indelighed er det Aal omkring et kvart og et halvt Pund, der bidder bedst.

Men i koldt Vejr om Aftenen paa denne Tid kan der ikke tattes, saa vælg den første Tatteaften en lun Sommeraften og nyd Solnedgangen.

Flere Aftener kan godt give mindre Resultater efter­som man er heldig og finder de gode eller mindre gode Pladser, men en Aften kan let give sine 30-·50 Aal, og i Tiden er 20-30 ganske almindelig, og det mor­somme ved dette Fiskeri er, at man ligefrem kan danne sig en Oversigt over Aalenes Levemaade og Mængde paa Runden.

Ligeledes er det ofte godt at tatte om Natten og hen paa Morgenstunden, men i de fleste Tilfælde, hvor man sidder stille og hiver flere og flere Aal op, jo længere man kommer hen paa Natten, bliver den ihærdige Aalefisker ved, og saalænge Fiskeriet giver godt, holdes der jo ikke op; men nogen bestemt Tid paa Døgnet, hvor Aalen bider bedst, kan ikke opgives, da Aalen i det Hele taget er meget luneiuld.

Til Slut om denne noget mærkelig-e Fiskemaade skal nævnes, at naar man een G,mg har fanget Aal paa en Plads, kan man paaregne, at her igen samler sig Aal, og sjældent har man gaaet forgæves, blot Vej­ret er, som det skal være, og det er jo om Sommeren netop særlig passende for Aalefiskeri.

Andet Steds i <jette Nummer vil De finde en Be­skrivelse om en god, gammel Maade at fange Orm paa, og som vil spare Dem for megen Ulejlighed.

1927 SPORTS-FISKEREN 63

Foreningsmeddelelser.

Det er med Glæde, at vi Sportsfiskere erfarer, at det efterhaanden gaar op for Folk, ::It Forureningen af vore Vandløb og Søer i mange Henseender er fordær­veligt og ødelæggende. Det er foreløbig med Henblik paa vort Lands Naturskønhed og tor en Del ogsaa af hygiejniske Hensyn, at man tænker paa at forbedre FOl holdene.

Lad o!' da haabe, at det maa gaa op for de styrende, af Hensyn til vor Fiskefauna og dermed til Lodsejere og Sportsfiskere maaske er nok saa vigtigt, og spiller en noksaa stor Rolle og ikke bør overses. SPOl tsfisker­foreningens Bestyrelse har ved enhver given Lejlighed taget til Orde baade skriftligt og mundtligt mod Foru­rening og Misbrug af vor Vandløb og Søer, som K lo­aker og Afløb. men uden foreløbigt paaviseligt Resultat.

Andre Organisationer f. Eks. Naturfredningsforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Lystfiskeriforeningen og en­kelte Videnskabsmænd f. Eks. Professor Wesenberg Lund og Magister Otterstrøm har henledt Opmærksomheden paa og advaret mod det fremadskridende og ødelæg­

gende Misbrug af Vandløbene, men tilsyneladende uden synderligt Held. I Dagspressen meddeles det nu, at "Udvalget for Naturfredning" har taget Sagen op og vil søge <It udvirke de nødvendige Forholdsregler mod Uvæsnet.

Efter et Møde mellem Udvalget og Repræsentanter for de Virksomheder, hvis Afløb ønskes forbedrede, har man besluttet at overdrage til Professorerne Wesenberg Lund og Ingeniør L T. Lundbye, at udarbejde et For­slag til Forbedring af de skadelige Tilstande.

Nogle foreløbige Udtalelser afProfesser Lundby g<tar ud paa, at der kan opnaas me~et ved Ristanlæg og Septiktanks, og ligeledes ved ad kemisk Vej at neu­tralisere de giftige Stoffer, som Fabrikker og' industri­elle Anlæg sender ud i Vandet.

A t man ved en saadan kemisk Proces skulde kunne udvinde andre Stoffer eller Luftarter, der kan have Betyd­ning i økonomisk Henseende. bliver dog vist noget tvivlsomt.

Hvad der derimod vil give en betydelig økonomisk Vinding er utvivlsomt de forbedrede Forhold for vor Fiskebestand. Det er en Naturnødvendighed for Lax­og Ørred fisk at vandre op i ferske Vande for at yngle. Umuliggør man denne Opgang ved Forurening og Forgift­ning, saa er det forbi med Forplantning for disse i økonomisk Henseende vigtige Fiskearter, og de vil ud­dø i vore Farvande.

Men Sagen er jo nu i Gang, og vi vil selvfølgelig alle med største Interesse følge dens videre Udvikling. Og lad os alle, hvor vi maaske kan faa Lejlighed der-

til, lægge os i Selen for at Resultatet kan blive saa god t som muligt.

Forma nden for Dansk Sportsfiskerforening vil selv­følgelig ved' Henvendelse til det nævnte Udvalg søge af varetage Sportsfiskernes Interesse.

Sagt-ns Udvikling vil senere blive meddelt her Bladet

c. W.

S enere: En Henvendelse er efter at ovenstaaende var skrevet sket til Professor Lundby. Professoren ud­taler, at det vil være af Betydning for Undersøgelserne at faa Oplysninger om Vandløb hvis Fiskebestand paaviseligt er formindsket eller ødelagt ved Forurening.

Saadanne Oplysninger bedes derfor indsendte til Dansk Sportsiiskerforenings Formand, Obersløjtnant Wegener, Østerbrogade 74, København.

c. W.

Vore Fiskevande.

Holstebro: Storaaen. Dagkort 2 Kr., 14 Dages Kort 5 Kr., Maanedskort 10 Kr., Aarskort 15 Kr. Aaen er rigt af­vekslende og byder Fiskeri paa alle Sportsfisk. Særlig For­aarslax og om Efteraaret Havørreder. Terrænets Areal ud­gør ialt ca. 3 Mil. Dag- og 14-Dages Kort udstedes hos Cigarfabrikant Martin Schmidt, Cigarhandler Damgaard, Kiosken og i Frøjk Fiskepark.

Varde: Varde Aa: Fiskekort udstedes til Fiskeriforenin­gens Terræn hos Isenkræmmer Graversen og paa Central­hotellet, hvor nærmere Oplysninger foreligger. Dagkort a 2 Kr. 50 Øre (ca. l Mil godt Fiskevand med Laxefiskeri).

( I Tid en kun paa Centralhotellets Jorder.)

Karup Aa: Hagebro: Fiskeriet her i Karup Aa er frit med Undtagelse af et Par Lodsejere - nærmere Oplysnin­ger i Hagebro Kro, der ligger 2 Minutters Gang fra Aaen (Forelørred og Havørred).

Kolding: »Stallerupgaard Sø.« (ca. 300 Tdr. Land). Fint Gedde· og Aborrefiskeri. I SØen findes foruden en Mængde Brasen og AaI. Ved Henvendelse til Hr. Dir. Bue­man ved østj. Elektricitetsværker kan der løses Kort til følgende Betaling:

Dagkort 2 Kr., Maanedskort 10 Kr., Aarskort 30 Kr. Foreningens Medlemmer faar ved Fremvisning af Medlems­kort Adgang for halv Pris. (Storslaaet Natur).

Skjernaa. (tilkØrsel fra Borris eller Albæk Bro). Da der her er 2 Foreninger, der fordrer Fiskeret, sker

Henvendelsen til de paagældende Bestyrelsesmedlemmel eller paa Borris Kro. Fiskekort a 2 Kr. pr. Dag.

Tissø (næststørste Sø paa Sjælland). Glimrende SnØre­fiskeri fra Baad for Gedder og Aborrer., Henvendelse til Fi­skerifOl'pagter Jens Pedersen i Halleby, Telefon: TiSSØ Nr. 14. Nærmeste Stationer er Gørlev, Ruds Vedby og Jerslev. Gode Baade udlejes med Fiskeret, Kr. 10 pr. Dag. For Ged­der er Maj og Juni de bedste Maaneder. For Aborrer er J uni og August de bedste Maaneder.

Forholdsvis aaben Sø, der er ! lindre god i stormende Vejr. Egner sig baade for SpinniI g, Dyp og Fiskeri med levende Agn. Ren :,ø uden megen ;røde.

64 SPORTS-FISKEREN 1927

F ~ . 41/2 Meters Universalstang, ~

t monteret m. Sølvbroringe og Hjul- ~ ~ holder, ligerettet, med to Spidser ;::;. ~ for Spinning, Dyp og levende Agn. e, c:: 1:: Langt Asketræs Haandtag ...... Kr. 18,00 ~ ~ O ~-c. I Etui ....................... :& 20,00 <~ ~ ~~

'- 41/2 Fo~s Spliteane Kastestang ; ~

Cl.) • ~ ....

e ~ i Etui ... ... ...... ... ......... Kr. 20,00 ;;: ~ e tID .... ~ ..!! c Laksestænger, Ørred-, Flue- og Spinnestænger, ~:> 'O "E Greenhearts Fluestænger til billigste Priser. ~ ~ CllQI 0_

:S:5 Anti-Bach-Lash Hjul - Sileks Major Hjul '!' ~ :;: - Aerial Hjul og arnerik. Nikkel Hjul b §' - ~ 1; ~

STORT UDVALG I g ~ Woblere, Spinnere, Krogsæt, Ørred- og -=-. ;;

cc: Laksefløer ~~ ~ ~ cl "Special", lille eng. Ørredspinner, 2112 og 3 §:. ~

C. etm. med enk. Krog • . . . . . • . Kr. 0,75 ~ 4 og 41/2 etm. med 1 enk. Krog (lidt større) - 1,00 'g. 4 ctm. med 2 tregrenede Kroge . . . . - 2,00 ~ o -Jagt- og Fiskerimagasinet. .

AARHUS: KØBENHAVN V: Sønder Alle 5. Studiestræde 48,

~ Hj .• f V",,, BO"lm,~

1111111111111111111111111111111111111111 I 1111111111111111111111111111111111111111

Holstebro. Turistforening

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder

D agskort a 2,00 Maanedskort a 10,00 Aarskort a 15,00.

Dagskort l ø ses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

1111111111111111111111111111111111111111

Lystfiskere

LY5tfiskere køber sine

Fiskeredskaber ekstra billigt hos

A. Damgaard, Holstebro~

Slfnderlandsgade 3. - Telefon 211

Meget stort Udvalg i Fluer, Outliner, Snører,

Spinnere, Dypkroge m. m.

Fiskestænger til alle Priser.

der dyrker Lakse-, Ørred- og Stal- ! 1II1111111111111111111111111111111111111 li ngfisken og VII forsøge

Storeaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiske­

riet og Fiskepladser hos os.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler .

Fiskestænger udlejes!

Martin ~chmi~t & ~øn, Cigarfabrik, Nørregade 10,

Tlf. 137 HOLSTEBRO. Tlf. 137.

1111111111111111111111111111111111111111

C. WEGENER'S

Sportsfiskeren Haandbog over Sportsfiskeri

Uundværlig for enhver Sportsfisker

Faas gennem enhver Boghandel

1IIIIIIIIIIIltllHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

:::: .... .,- ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• 1 ·1 •••••••••••••• • "'-.1' .. .. , .. , ~

Indmeld Dem

Dansk I~ortsliskerloreninl og De faar nærværende Blad

gratis tilsendt hver Maaned.

Kontingent Kr. 5,00 aarlig.

Indmeldelse sker til Kassereren,

Hr. Postmester Christensen, Varde.

Det stadig stigende Medlemsantal beviser

Interessen for Fiskesporten I Danmark. ' . . . . .. , .. , .. ,

:~;~, •••••••••••••••••••••••••••• I ••••••••••••••••••••••••••••••••••••• ... ,,1';'-::

Borbjerg Sø pr. Holstebro. Smukt beliggende. - Fint Oeddefiskeri.

Fiskekort udstedes i Møllen og hos Martin Schmidt, Holstebro, a 1 Kr. pr. Dag. - Baade udlejes.

II 1 III II III Ul I III I III H 1IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUlIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Alt • I Fiskeriarti kler .

Aue- og Spinnestænger fra S. Allcock, England.

Anti-Bach-Lash Hjul m ed Linefører 31 Kr.

Stalling-, Ørred· og Laxefluer.

Woblere, Devon, Spinnere. Krogsæt og 0rredkroge.

Agnfisk haves.

Aars- og Dagkort til Varde og Omegns fiskeriforenings Fiskepladser udstedes.

Søren Graversen, Varde. Telefon Nr. 425.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 HI