SP~ ORGAN

_::.,,,;;;.:.,.:~~~';; . . _ .. .. _.~~;:- ".

s- KEREN s PO R~'S ~ISKERE

Nr. 10. 1. Oktober 1927. 2. Aarg.

Brev til en Sportsfisker. I September Numret af Ferskvandsfiskeribladet findes

nedenstaaende "Brev til en Sportsfisker" af Fiskebio­logen Magister Otterstrøm, Redaktør af ovennævnte Blad.

"En Regens-Kammerat af mig, der nu er bosat i en jydsk Fjordby, gav i · et Brev sin Misfornøjelse til Kende med, at der paa erhvervsmæssig Maade fangedes man­ge og store Ørreder i Fjorden for Opgang mod den Aa, i hvilken han plejede at drive sin Sport.

Han saa Ørreder paa 10-20 Pd. taget om Natten i Fjorden, og han mener, at Fjordfiskeriet i Forbindelse med Fiskeriet i den oppe i Aaen værende Tenegaard (en fast Afspærring med Ruser) maa gøre baade Fjord og Aa ørredtomme. Betragtningen er nærliggende og almindelig, og mit Svar har derfor maaske ogsaa Inter­esse for andre end dets Adressat. Jeg skrev bl. a. føl­gende :

"Kære N. N.! Tak for Deres Brev! . . . Naar De med Beklagelse ser saa mange øg store Ørreder blive fanget i Tenegaarden og i Fjorden, forstaar jeg Dem nok delvis. Det piner Deres Lystfiskersjæl at se disse Fisk, der kunde have givet Anledning til megen god Sport, omkomme paa en saa "tarvelig" Maade. Er det ikke omtrent saadan, De føler d~t? Og De synes, at det maa da føre til en Affolkning af Vandene, naar Ørredbestanden brandskattes saadan. Ja, for en umid­delbar Betragtning kan det se saadan ud; men det slaar alligevel langtfra altid til.

Jeg vover trygt den Paastand, at den Dag, da man standsede Ørredfiskeriet i Tenegaarden og gav Ørre­derne Lov til at vandre op i Aaen for at yngle der, ødelagde man først for Alvor Ørredbestanden.

Thi hvad vilrIe ske: de tidligt opgaaende Ørreder vilde blive efterstræbt af Lystfiskere indtil Frednings­tiden ; de af disse Ørreder, der undgik Krogen, vilde

sammen med de sidste Hold Opgangsørreder være be­skyttede ved Fredningstiden mod det legitime Lystfi­skeri , men derimod .ikke mod natligt Fiskeri med Vaad, Ruser og Garn; og saa snart Ørrederne trak op paa Legepladserne, vilde de blive forfulgt med Ild og Sværd - eller i hvert Fald da med Lygte og Lyster.

Det er saa let at tage Ørreden paa Legepladsen, at Folk ikke behøver at kende Fangstmaaden i For­vejen; den skulde de nok lære i Løbet af et Par Aar. Fra Gudenaa har vi Erfaring nok for, hvor\ vanskeligt det er at holde saadant ulovligt Fiskeri i Skak; 4 Fi­skeribetjente kunde ikke holde det helt nede!

Natlig Vagttjeneste ved Aaløbene i November-December Maaneder er ikke nogen let Opgave! Nej, Ørredens Formering vilde svigte, og Bestanden vilde snart tage af. Kun Udsætning af Yngel vilde kunne holde Bestanden vedlige, og tænkte man sig samme Drifts­form indført i vore andre Aaløb, vilde det ikke en­gang v'ære muligt at skaffe Ørred rogn til Udklækning. - Man maatte altsaa i hvert Fald holde Tenen i Drift en passende Tid for at skaffe Rogn til Klækning og Udsætning; Ørredens naturlige Tillæg vil det i en tæt­befolket· Egn være meget letsindigt at stole paa.

Jeg ser paa Sagen med andre Øjne end De. Jeg glæder mig· over, at Aaen trods alt kan producere saa mange Ungfisk, at der endnu er en g'od Bestand af Havørred i Fjorden. Et Sportsfiskeri af første Rang vil der næppe nogensinde kunde blive -- ikke saa meget for Aaens, som for Menneskenes Ufuldkommen­heds Skyld ; men det glæder mig, at man ved at ty til Udsætning-- af kunstig, klækket Yngel er blevet i Stand til at vedligeholde en Bestand, der kan give et økonomisk, værdifuldt Udbytte.

Jeg kan tilføje, at det glæder mig, at Fiskeriet i Aaen hovedsagelig er samlet paa et Sted, Tenegaarden,

74 SPORTS-FISKEREN 1927

idet der herved !>kabes en økonomisk Interesse, der er ~tor nok til. at Ejert>n faar Lyst til at udsætte Yngel. paataleeventuelle Vandforureninger o. s. v.

I Vandløb, hvor der er fri Opgang, og hvor alt Fiskeriet er paa Lodsejernes Hænder, bliver den en­keltes økonomiske Interesse i Fiskeriet minimal, og det kniber saadanne Steder langt mere at holde Fiskebe­standen vedlige.

I mine øjne er det kun glædeligt, at der er fangt>t saa store Mængder Fisk, som af Dem med Beklagelse skildret ved og i Aaeh - det sete afhænger jo som bekendt af øjnene!" .....

Med venlig Hilsen! Deres

c. V. OTTERSTR0M.

Fra Formanden for Dansk Sportsfiskerforening har Red. modtaget følgende Svar paa nævnte Artikel:

Hr. Magister! Tillad mig nogle Bemærkninger til Deres "Brev til en Sportsfisker" i September Numret af "Ferskvandsfiskeribladet".

Jeg ser af Indledningen, at Deres Regens-Kammerat nærer akkurat de samme Bekymringer for vor Ørred­og Laxebestand som jeg, og da jeg netop efter nogle Studierejser rundt i Landet er godt inde i disse For­hold, vil jeg tillade mig at fremsætte nogle Bemærk­ninger. De gælder ikke "Tenegaarden", men vore Aaer i Almindelighed.

De har nogen Ret i "at det piner en Lystfiskersjæl at se disse Fisk, der kunde have givet Anledning til saa megen god Sport, omkomme paa en saa "tarvelig Maade".

Ja, unægtelig feler jeg saadan og særlig, . naar den tarvelige Maade drives saa stærkt, at der slet ikke bliver noget tilbage til at give mig den Glæde, jeg som Sportsfisker arbejder for at opnaa.

Lidt Udbytte er jo en nødvendig Existensberetti­gelse for en Sportsfisker.

At staa ved Vandet med en tom Pose, mens Fiske­eksportøren kører forbi, liggende og smilende i sin Auto, det er mere, end vi vil være med til.

Men Skade for den smukke Fiskesport, d~r er ved at ødt'lægges komplet.

Vi Sportsfiskere har allerede i flere Aar Sf t, at vort Udbytte efterhaanden blev mindre og mindre til Fordel for baade lovligt og ulovligt Ruse- og Garnfiskeri. Men hvad der nu særligt piner os er at se, at den "tarvelige Maade" tager saadan Overhaand, at det truer med at føre til Affolkning af Aaer og Søer for Ltks og Ørred.

Det er særlig efter, at de store Spærringer, Kraft­stationerne, blev anlagt, at det blev galt.

Og saa naturligvis, da et intensivt baade ulovligt og lovligt Garn- og Rusefiskeri blev etableret i og tæt udenfor Aamundingerne. Trods en betydelig kunstig

Udklækning og Udsætning af Fiskeyngel bliver Vand­løbene mere og mere øde og tomme for Fisk.

Naar.De derfor nu, Hr. Magister, vil paastaa, at Op­hævelsen af Spærringerne, hvormed Ørred og Lax fik Lov til at vandre op for at yngle, ikke vil gavne, men først ret vil blive til Ødelæggelse for Bestanden, saa tror jeg, De tager Feil deri.

Hvorfor skulde Lodsejere og Sportsfiskere nu be­gynde at myrde mere løs, som De siger, "med Ild og

. Sværd" paa de opgaaede Ynglefisk, end de gjorde tid­ligere, d. v. s. før Afspærringerne kom.

Den Gang myrdede de da ikke mere, end at en oftest fortrinlig Bestand af Fisk paa naturlig Maade kunde holdes vedlige.

Og skulde Myrderiet f. ~ks. med Huggekrog eller Piglyster udartes, saa kunde Myndighederne jo udstede Forbud mod disse grimme Instrumenter og saa gete noget /01', at det blev overholdt. En pighugget eller lystret Fisk er jo nem at kende, naar den skal forsen­des eller sælges. Dog, rlette tror jeg ikke vil blive nødvendigt.

Faar Aaerne igen en god Bestand, vil Lodsejerne sikkert faa Interesse for deres Fisk, pleje deres Vand­løb og vogte paa Krybfiskere.

Jeg synes derfor ikke, det er vanskeligt at sige, hvilket af de to Systemer, man bør vælge.

Det gamle uden Spærring at Aaen og med en Fi­skebestand, der erfaringsmæssigt kan vedligeholde sig selv og giver Fisk baade til Lodsejerne og Sportsfi­skerne, altsaa Ejerne af Fiskeretten og saa tillige til Erhvervsfiskerne i Fjor og Aamunding.

Eller det ny, De tænker paa: En spærret Aa med Ruser, der tager al opgaaende Fisk, og saa en stærk og bekostelig Udklækning og Udsættelse af "kunstige" Fisk.

Med andre Ord en Aa, der efterhaanden indrettes som en Række Fiskedamme "en gros", og befolket med smaa Ungfisk, som Lodsejerne ikke har Spor af Nytte af eJler no~en som helst Interesse ior. Og hele Fiskeriets Udbytte gives saa til Fiskere i og ved Aa­mundingen. De som intet som helst har haft med Frembringelsen eller Udviklingen af Fiskene at gøre.

Oftest er det langt fra professionelle Erhvervsfiskere, men Folk, der i "Sæsonen" tager det tilfældige Job og bjærger sig en undertiden ganske uforholdsmæssig Profit.

Selvom Deres paatænkte Phn maaske for en en­kelt dansk Aas Vedkommende kunde være til Gavn i f. Eks. en tætbebygget Egn, hvor maaske Ynglefisk vilde blive forstyrrede eller ødelagte, saa tror jeg ikke, at den vil blive til Gavn i de fleste jyske Aaer, tvert­imod.

Men den Uretfærdighed, der begaaes imod Lodsej­erne overfor Spærringerne, og det Tab, der. paaføres

1927 SPORTS-FISKEREN 75

dem og deres Ejendom ved, at deres Udnyttelse af Fiskeretten bliver taget fra dem, den vil man ikke kom­me udenom.

Jeg haaber og tror, at der vil lyde en saa kraftig og enstemmig Protest fra dem og ligesom fra alle Sportsfisker, at denne Fremtidsplan maa opgives.

Der kan sikkert nok udtænkes flere forskellige mere eller mindre gode Planer og Maader for at prøve paa at forøge eller i hvert Fald vedligeholde vor Fiskebe­stand, saaledes at den, hvad der i Nutiden desværre spiller den afgørende Rolle, kan give-- det største pe­kuniære Udbytte.

Men det vigtigste og første, der er at gøre, fore­kommer mig at være, snarest at foretage de Ændriuger i Ferskvandsfiskf'riloven af 1917, som Tiderne og For­holdene nu gør nødvendige for at beskytte Fiskebe­standen bedre.

Ja, og saa naturligvis, at man kommer ind paa at sørge noget bedre for, at Lovens Paragraffer bliver overholdt.

Angaaende Deres Udtalelse om, at Opsynet ved et Vandløb er saa vanskeligt, skal jeg sluttelig bemærke, at jeg synes, den lyder lidt for mistrøstig. Mon det har været Folk af den rette Slags, der har været anvendt. Jeg tvivler derom, især da jeg- kender Steder, hvor Op­synet assisteret af Sportsfiskere holder god Justits.

Deres ærbødige C. WEGENER.

"Slug-Dyppen. " Jeg gik en Dag for en Del Aar siden og fiskede

paa min gammeldags Maner, jeg tror nu, efter at have læst "Sports-Fiskeren", at det kaldes for at fiske med SI ug-Dyp, og nu læser jeg pludselig der i omtalte Blad, at det kan man ikke, hvis man har den mindste Smule Respekt for sig selv, og vil høre ind under Kategorien Sports-Fisker.

Mens som jeg nu gik der og dyppede, saa kom der en Bondemand hen til mig, og vi kom saa i Snak om et og andet, Vejr og Vind og lignende, og tilsidst kom vi da ogsaa ind paa Temaet Fiskeri.

Han fik forevist mine forskellige Grejer, Kunstfisk og Fluer m. m. Ja det var da nu saa niøj nogen fine Sager, de jeg brugte. I hans unge Dage havde han ogsaa fisket, men han brugte nu hverken Stang eller Snøre, fortalte han, og han fangede mange Fisk. Jeg stillede mig selvfølgelig tvivlende overfor dette, men saa forklarede han mig sin Metode.

Se a' ska' nu seje vos en Ting, nærens Tis a kom til et Høl, saa la'e a mig paa mi Mave, og saa stak a

mine Arm ind under æ Brink, og var der en Fisk, saa skulde a nok faa den paa Land, og a tog til Tider manne bode stort" og bette.

Se denne lille Historie rinder mig nu i Hu ved at læse sidste Artikel i Sports-Fiskeren angaaende sports­rnæssigt Fisken. Deri kan man nu læse, . at man maa skamme sig som en vaad Hund, hvis man foreftertiden vil give sig ud for Sports-Fisker, naar man vover at møde paa Fiskepladsen med en saa profam Madding for "Vandenes Konge" som Orm eller et lille Lig af en Elrits paa Krogen.

Det kan man altsaa ikke mere. Stakkels danske Lystfisker, som før i dit Ansigts Sved har gravet dine Orm, og mange Gange har maattet vende en 1/2 Td . Lmd for at faa fat i disse af Havets kongelige Fisk saa eftertragtede Lækkerier. Alle disse kære Forbe­redelser som før var det halve af Fornøjelsen ved en Fisketur, dem kan du nu spare dig.

V ov ikke mere at møde i ordentlig Sportsfisker Lag med din Orme-Daase og dine forældede Fangst­metoder, nu maa du straks, saafremt du .ikke fore­trækker helt at holde op med dit Fiskeri, anskaffe dig i Lighed med den tyske Kommensenrat og den engel­ske Lord, for h~em Laksefangst er en Nødvendighed for ikke at faa Splen, du maa nu anskaffe dig helt nye Grejer, og til at begynde fra Nejen a og selvfølgelig maa du da ogsaa have dig en Boy, til at bære dine flere Tusinde forskellige Fluer, og an cire mekaniske Redskaber, som hører til en veludrudstet Sportsfisker.

Ja saadan skal det være nu efter 202's og hans Følge­svends Anvisning. 202 takkes og hyldes, fordi han lukkede op for den modhydelige Byld, som det eftt'r hans og O .. r's Mening er at fiske med Slug·Dyp. O , . r forstaar ikke, at ingen Slugdypfisker endnu har taget Ordet for at imødegaa 202's Artikel, han mener, at der ikke er nogen, der tør vedkende sig, at han fisker med Orm.

Herre Gud, dog hvilket Overmaal af barnlig Naivitet O .. r maa være i Besiddelse af, men jeg tænker, at det er gaaet andre, som det gik mig, da jeg læste 202's Artikel.

Jeg rystede paa mit lokkede Hovede og tænkte: "Ja, Tanker er jo toldfri", Men da nu O,. r, som aabenbart burde have gjort det samme som dem, der tav stille, aabner en Diskution angaaende sport.,mæssigt Fiskeri, saa skal han ikke længere være ene om Budet.

Hvad vil det sige, at en Lystfisker ikke mere kan benytte sig af en saa oprindelig Fiskemctode, som de t er at fiske med Orm, uden at risikere at blive betragtet som en secunda Sportsmand af en, som tilfældig har faaet mest Tag paa at fiske med Flue eller Spinner, og med Hensyn til Skadelig heden af den brugte Metod e, saa kan dette vist være Hip som Hap med det. Mi n Erfaring er ihvertfald den, at Fluefiskeri i mindre ø rre d-

76 SPORTS-FISKEREN 1927

vande, er absolut den skadeligste paa Bestanden, idet at en dygtig Fluefisker hurtigt kan tømme et mindre Fiskf!\'and.

Det lyder meget smukt med, at smaa Fisk sættes ud igen, men mange Gange har den lille Ørred som har været paa Fluen faaet saa meget, at den ikke mere kan klare sig, fisker men derimod med Orm eller Elrits, faar man udelukkende brugbare Fisk, og med Hensyn til den paaberaabte Humanitet overfor Fiskene, saa gaar der vist flere rundt med en Spinnel' og en Flue i Flaben, end der gaar Fisk rundt med Slugdyp-Kroge, saa skal man endelig til at tale om Hum anitet i For­bindelse med Kroge-Fiskeri, saa vil jeg besternt tilraade saavel 202 som O .. r at benytte den af Bondemanden anviste Metode, den er sikkert den mest humane og fuldt ud lige saa sportsrnæssig som andre Metoder, hvis det skal komme an paa Humanitet.

Og er det Sportsfiskerforenin gens Mening at vilde paabyde sine Medlemmer, med hvad de skal fiske, eller ved gennem sit Medlemsblads Spalter at gøre alle ikke Flue- eller Spinnerfiskere til 2. Klasses Fiskere, saa tror jeg, og her ved jeg at være at være i Overensstemmelse

med mange, at saa har Foreningens Medlemsantal været paa sit højeste, thi det har alle Dage været fair Fiske­maade at fiske med Stang.

Hvad hver især vil benytte som Agn, det maa blive hans Sag, enhver sin Lyst og enhver sin Speci­alitet. Men lad os faa at vide, om det er Dansk Sports­fiskerforenings Mening, at de, som fisker med Orm, ikke er værdige til at kaldes Sportsfiskere, saa ved de, som fisher med det, som passer dem, hvad de har at rette sig efter.

Aalborg, September r927. P. MOURITZEN . .

For at undgaa Misforstaaelser, bedes Medlemmerne bemærke, at . enhver Artikel staar for Indsenderens Ansvar, og en personlig Tanke eller Ide kan saaledes kun falde til bage p aa Indsenderen og vedrører ikke Landsforeningen. At 202's Artikel blandt Dypiiskere har bragt Røre, viser jo netop Interessen for Sporten, og en saglig Diskution over vore Fiskernetoder er jo aldrig s~adelig. Red .

Sportsfisker-Hymne. IVlel. : » Du, som har Sorg Sinde. «

~ r trælse dine Dage. ~ er dine Glæder faa, vil Rykkerne dig plage, og Konen ligesaa, saa vil jeg her dig skænke et Raad , jeg ved, der duer: Bryd af din Hverdags L ænke, tag ud paa Fisketur.

Tag med , hvad mest dig huer til Fiskesportens Brug af Kunstiisk og af Fluer og Snapdyp (ikke "Slug"-). Prøv, før det er for silde, din Snøre og dit Gut, det spiller ingen Trille at ofre et Minut.

Er pakket dine Grejer og Mad til Dagen lang, Klenodiet, du ejer, tag frem: Din Fiskestang. Farvel, du muntert vinker, og skynder dig af Sted, saa ud til Aaens Brinker. Du fik vel Piben med I

I Strømmen Laksen springer. det Syn dog ser kun !aa, men højt sig Lærken svinger i Solskin mod det Blaa, i Graavejr s tryger Svalen langs Overfladen tæt, hvor Stallingen med Halen gi'r sine kendte Spjæt.

Og kommer der en Byge en rigtig gammelda's, saa Piben ej vil ryge, en Skraa kan altid ta'es, men hvis et "Beshus" byder dig et nødtørftigt Ly, du glad din Frokost nyder og ta'r saa fat paa ny.

Omend det oftest hænder, din Fangst er tem 'lig let, naar Næsen hjem d1,l vender, af Dagens Møje træt, paa Fisketuren bli'er dog lettere dit Sind, din' Hverdags Bryderier er svundet mægtigt ind. [47·

1927 SPORTS-FISKEREN 77

Er Loven for haard mod Lax og Havørred? De sidste 10 Aar har spækket Fjordene med Garn, og Opgang er tilfældig.

Fredningstiden bør forlænges saavel i Fjordene som i Aaerne.

De sidste Par Aar har gennem det ganske L and pludseli g' kaldt den Tanke frem, at vort Fiskeri skal hjælpes paa Fode igen og ikke nu mere være lutter Erindringer fra vore Forældres og Forfædres Tid.

En Tanke, der desværre skulde være fremkommen for mange Aar siden . Tidens Ugunst har skabt et Jag for Tilværelsen, der selvfølgelig har skærpet Fangst­maadene baade ved bedre tekniske Redskaber som ved mere ihærdigt Brug al disse, og at Fiskebestanden er svunden ind eller ioet mindste nærmest er fordrevet af vore før saa tillokkende Vandløb er nu en Kendsge r­ning, som Autoriteterne nødig vil indrømme, og gør de det, vil de ihvert Tilfælde ikke indrømme, at det skyldes for stærk Efterstræbning, og at Tiden paa det­de Omraade fordrer en tid svarende Revision af Lovene, saa Fiskenes Formering kan faa den samme Sikkerhed som f. Eks. for 20-- 30 Aar siden.

Kan dette gennemføres? Nej, jeg kunde fristes til at tro, at vilde man fore­

lægge vore Autcriteter dette Spørgsmaal, vilde man straks faa det Svar, at vore Love er fine og at der ikke fiskes mere rationelt nu, end der al tid er gj ort, men Aarsagen maa findes i, at eftersom Oplysningen gaar frem , bliver F ødselsprocenten paa dette Omraade ogsaa mindre, og her kan vi høje Autoriteter jo ikke athjælpe Situationen.

Med andre Ord kan man derfor sige, at det ser ikke godt ud for Fiskene og Sportsfiskerne, thi Lovgivningen er"jo ikke det letdrejelige Maskineri, der pludselig drejer slg' efter de nuværende Forhold, men faktisk skal tvin­ges til en Ændring af Lovene.

Jeg vil dog her tilføje, at der er Undtagelser. Læ~ Mærke til, hvad Dansk Jagtforening har udrettet. Kyn­dige Udvalg foretager Undersøgelser af Bestanden, og tiltrænges det for at bevare en bestemt Vildtart, totalfredes eller næs ten totalfredes der i et Aar eller mere.

Det er den rette Vej. Hvad kan det nytte at have en Lov, der i gamle Dage var god nok, naar den sidste Fisk nu kan udryddes derefter?

Se paa Fjordene! Her er det Statens Pligt at tage Affære, og selvom Tiderne er yderst sløje, udsættes der i Millionvis af Yngel for at holde Bestanden oppe. De interesserede paa disse Omraader maa være mere paatrængende i Kravene end vi Sportsfiskere, thi vi kan knap faa vor Tanke forelagt som fornuftig.

Jeg saa forleden i Bladene en Udtalelse om; at det

var et Fejlgreb at tro, at der blev drevet Rovfiskeri i ,-are Fjorde og Aaer efter L ax og Ørred.

Jeg tænkte straks paa, at Vedkommende, der skrev disse Linier maatte være en meget lovkær Mand, der abso lut ikke efter Loven fandt, at en Rovfi~ker eksi-, sterede.

Det gør han maaske heller ikke, men saa er Loven i dette Tilfælde for d aarl igt seende, thi for Tal maa ethvert oply:.t Menneske bøje sig, og naar der i en lille Fjord fangedes ca. 700 Lax et Foraal , men i den Aa, som Lax en vandrede efter, fangedes i samme Sæ­son fra Foraar til Efteraar ikke 20, saa er Loven lig Hekse-Loven for ca. 3.400 Aar tilbage, thi da skulde en "klog" prøve at vise sin Viden, der kunde spænde længere end en Dommers - og han maatte paa Baalet.

J eg betvivler ikke de siddende Autoriteters teore­tiske Viden om Fiskene og deres Formering og Fangst­maader.

Men j eg tror ikke, at der i nogen Fjord i Danmark findes blot en Tiendedel af den Beskyttelse, som f. Eks. vore Nabolande ved Lov har skaffet sine trækkende Laxestimer.

Helt inde i dette Spørgsmaal er jeg ikke, men jeg ved, at Staten her i flere Tilfælde har sikret Laxen en fri Opg'ang f'aa indtil 4 Dage om Ugen, og kan det i den Tid paavises, at en Fisker sætter sine Laxegarn eller afliver en opgaaende Lax i Fjorden, da er Loven næsten lige saa haard ved ham, som vor Lover ved Fiskene. -

Vore Nabolande har Floder og Elve i Massevis, og alligevel tager Staten sig af at undersøge Laxebestanden og freder, hvor det er nødvendigt, og nødvendigt betyder htr en aarl ig Opgang af Lax paa Tusinder og ikke i

Snesevis.

'Herhjemme i Danmark findes Laxen kun i 5-6 Aaer, men har der nogensinde været Kontrol med, hvor mange, der bliver fanget i Fjordene, og hvor mange der bliver fanget i Aaerne ?

Jeg tror det ikke! Og hvor meget skal der til, før de rette Autoriteter røres saa meget, at de lader være med flot at stryge en Kritik af sig med en Haand­vending om, at alt er i fineste Orden_

Kunde vor Landsforening af dansKe Sportsfiskere ikke fremky nde denne saa tiltrængte Bevægelse ?

Vi har mange Medlemmer, og stadig kommer der flere og flere, og o\-eralt klages der over, at enten er der det ene eller det andet i Loven, der giver Erhvervs-

78 SPORTS-FISKEREN 1927

fiskerne saa store Rettigheder, at Fiskene ikke kan komme ind i Aaerne.

Kunde Foreningen ikke paa anden Maade faa sat en grundig Undersøgelse i Gang, saa Fejlen kan blive fundet, som begrunder Aaernes Tomhed for Lax, vil jeg foreslaa, at Foreningen simpelthen inviterer Inspek­tøren ud og se paa Forholdenf' og samtidig ikke under­handler med de paa Fjorden stærkest interesserede og paa denne Maade faar et virkelig Grundlag for Opgang og Fangst og reviderer Loven herefter i hvert enkelt Tilfælde.

Et tydeligt Tegn mere paa Lovens Ufuldkommenhed er, at naar det hænder, at der fanges en Havørred eller Lax i :Aaen i September og Oktober Maaneder, er den allerede med meget store Rogn, men den fredes først fra 1. November. Men Sagen er den, at . Fred­ningstiden for Lax og Havørred er tildeles afpasset efter Fastetiden i Tyskland, og her opnaaes indtil Paa­ske ganske fabelagtige Priser, der har været oppe r aa 15 Kr. pr. kg.

Mit Syn paa Laxens Fredning er, at den burde være fredet fra 15. Oktober til 1. Marts og Adgangen til Ynglepladserne var hermed sikret.

Sportsfiskernes Modstandere vil jo nu straks bemærke, (se sidste Numer afFerskvandsfiskeribladet) at saa vilde Sportsfiskerne fange Laxene.

Men her siger jeg lig-esom Herr Otterstrøm : "Det sete afhænger jo som bekendt af øjnene"; thi Herr Otterstrøm ved vist ikke, at den opgaaende, overfede Lax "bider" kun Undtagelsesvis og mange bider slet ikke ; saa var de først paa Legepladserne, har Naturen sikret, at i hvert Fald den største Del af Laxene vilde yngle - blot vore Love tillod det.

S. S.

Foreningsmeddelelser.

Dansk Sportsfiskerforenings Bestyrelse afholdt Søndag den ~5. September Bestyrelsesmøde

i Aarhus. Af de paa Mødet trufne Beslutninger skal bl. a.

nævnes følgende: 1. I Henhold til sidste Generalforsamlings Sanktion

har Bestyrelsen suppleret sig med Herr Lands­retssagfører Nørager, Aarhus, Formand for Sports­fiskerforeningen i Aarhu<; .

. 2. Bestyrelsen konstituerede sig med Postmester Christensen som Kasserer og Kontorchef Ryes­gaard, som l\'æstformand. Samtidig nedsattes et

Forretningsudvalg bestaaende af Formanden, Næstformanden og Kassereren.

3. Endvidere bestemtes det i Aar at uddele 3 Præmier : 1 for største fangne Lax, 1 for største Hav­ørred og 1 for største Gedde fanget i indeværende Aar. I næste Nurner af Bladet vil nærmere der­om blive medrleit.

4. Til Hjælp til Udsætning af Fiskeyngel er et min­dre Beløb blevet stillet til Raadighed .

BESTYRELSEN.

Vore Fiskevande.

Holstebro: Storaaen. Dagkort 2 Kr., 14 Dages Kort 5 Kr., Maanedskort 10 Kr., Aarskort 15 Kr. Aaen er rigt af· vekslende og byder Fiskeri paa alle Sportsfisk. Særlig For­aarslax og om Efteraaret Havørreder. Terrænets Areal ud· gør ialt ca. 3 Mil. Dag. og l4.Dages Kort udstedes hos Cigarfabrikant Martin Schmidt, Cigarhandler Damgaard, Kiosken og i Frøjk Fiskepark.

Varde: Varde Aa: Fiskekort udstedes til Fiskeriforenin· gens Terræn hos Isenkræmmer Graversen og paa Central­hotellet, hvor nærmere Oplysninger foreligger. Dagkort a 2 Kr. 50 Øre (ca. l Mil godt Fiskevand med Laxefiskeri).

Karup Aa: Hagebro: Fiskeriet her i Karup Aa er frit med Undtagelse af et Par Lodsejere - nærmere Oplysnin­ger i Hagebro Kro, der ligger 2 Minutters Gang fra Aaen (Forelørred og Havørred).

Kolding: »Stallerupgaard Sø.« (ca. 300 Tdr. Land). Fint Gedde· og Aborrefiskeri. I SØen findes foruden en Mængde Brasen og Aal. Ved Henvendelse til Hr. Dir. Bue­man ved østj. Elektricitetsværker kan der løses Kort til følgende Betaling:

Dagkort 2 Kr., Maanedskort 10 Kr., Aarskort 30 Kr. Foreningens Medlemmer faar ved Fremvisning af Medlems­kort Adgang for hal v Pris. (Storslaaet Natur).

Skjernaa. (Tilkørsel fra Borris eller Albæk Bro). Da der her er 2 Foreninger, der fordrer Fiskeret, sker

Henvendelsen til de paagældende BestyrelsesmedlemmeI eller paa Borris Kro. Fiskekort a 2 Kr. pr. Dag.

Tissø (næststørste Sø paa Sjælland). Glimrende SnØre­fiskeri fra Baad for Gedder og Aborrer. Henvendelse til Fi· skeriforpagter Jens Pedersen i Halleby, Telefon: TissØ Nr. 14. Nærmeste Stationer er Gørlev, Ruds Vedby og Jerslev. Gode Baade udlejes med Fiskeret, Kr. 10 pr. Dag. For Ged· der er Maj og Juni de bedste Maaneder. For Aborrer er Juni og August de bedste Maaneder.

Forholdsvis aaben Sø, der er I1indre god i stormende Vejr. Egner sig baade for SpinniJ g, Dyp og Fiskeri med levende Agn. Ren :Sø uden megen ;røde.

Bladets Læsere anmodes om at tilstille Redaktionen alle eventuelle Oplysninger om Fiskepladserne, hvortil Adgang gives ved Løsning af Kort.

+

1927 SPORTS-FISKEREN 79

KOLDiNG AA. Næppe nogen anden Aa i det g'anske Land byder

Fiskeren saa fin en Sport som Kolding Aa. Sommeren igennem er her et ganske godt Forrelfiskeri, men først naar August Maaned er iLde, har vi her Sportsfiskerens gode Tid. Fra August til langt ind i FredningstidelI vandre, naar Vejret er til det, Nat efter Nat, den ene blanke Ørred dter den anden ind til de gamle kendte Steder.

Og Rejsen op g~nnem Aaen gaar ganske anderledes hurtig for sig nu, efter at Kraftstationens Vandrnasser har uddybet AaJø­bet. og først naar Fisken er kom­men forbi Kan alen, sagtner den Farten. Jeg tror ikke, der findes no­gen Aa, der har en saa sprælsk Fisk som Kolding, og den, der første Gang her ' faar en bl~ nk Fisk paa Flue, mærker snart, at det nærmere er en Flyvefisk end en Ørred, han har fat i. '

Hurtig og voldsom er Fisken , og der skal en fin Fisker til for at klare dens Luner og Spring, men er Fisken bjærget i Land, har man ogsaa Løn for sit Arbejde, for smuk er den, "sølvblank og staalblaa".

Det er ikke let mere at faa Fisk ved Kolding Aa. Der n

nok af dem. og det kan vi takke Kolding-Nebel- Aakjær Aas Fiskeriforening for, saa det er ikke det, der er ' Grunden, men Fisken er her mere lunefuld og forsigtig, elldjeg kender franogen anden A<l, og det er, som det Aar efter A ;lr bliver værre og værre. men jo vanskeligere det er, jo størrere og smukkere er Sporten.

Og Aaen selv, det blinkende Baand, der snor sig i Dalens Bund er saa smuk som ingen anden Aa.

Gaar man her ene med sin Stang, kommer man ofte til at tænke tilbage paa Tiderne der svandt, for

Kolding er de mange Minders By, og ogsaa Aaen har Part i dem.

Men alt det gamle forsvinder, Tiden kræver det. Ogsaa de tre gamle O verrislingshj ul og Stemmeværker skal nu bort. De knuser for mange Nedfaldsfisk, og '

Dommen over dem er falden og lydel- paa, at de skal sløjfes. Den burde være ændret til, at de blev fornaglede, saa de ikke mere kunde bruges, fordi ogsaa de hører med til Aaens Historie og pynter svært op i Landskabet. Lad dem staa, til Tiden tager dem. Mangen en Graavejrs Dag har vi spist vor Mad i Læ af dem, og alle vi, der gennem Aarene har hilst paa dem som gamle Kendinge vil savne dem, naar de ikke er der mere.

Vippegarnene, der ogsaa er noget specielt for Kolding Aa, vil derimod ikke blive savnet saa meget, om de kom bOl t. Der er nu heller ingen F "re, deres Antal tager sna­rere til end af, men de er lovlig'e, d~ spærrer ikke Aaen, og Ejeren maa da ogsaa have sin Part af Sølvet, Aaen fører med sig.

Maaske kan Aarene give større Udbytte, naar vi er saa mange, der holder Kontrol med F iskeriet, men godt bliver det ikke, før vi faar Udløbene or­dentligt fredede. Aaen her er nu en Gang Kælebarnet for os her paa Egnen, og som Beløn­ning giver den os Del i sin Skat, og vi forstaar at vurdere den.

De medfølgende, gode Bille­der af det øverste Overrislings­hjul og Vippegarnet, skylder Jeg

Fotograf O. Nissen, Kolding, Tak for.

Kolding, den 16. September 1927.

V. ]UHNE.

80 SPORTS-FISKE REN 19:

~ 4'/· Meters Universal stang , ~ t monteret m. Sølvbroringe og Hjul- ""8 i holder, ligerettet, med to Spidser ;::l.

~ for Spinning, Dyp og levende Agn. e;, ~ 1: Langt Asketræs Haandtag ...... Kr. 18,00 ~ ~ O . ~ c. I Etui .......•............... l> 20,00 <: '"

Cl.) ., '"

.: 41/2 fo~s Spliteane Kastestang

&I •

... = ~ ~ '""'" ... ., ~ .

E 5 i Etui .. ' •............... -; .. ... Kr. 20,00 ' g: ~ E bil ... ,. ~.5 Laksestænger, Ørred-, Flue- og Spinnestænger, ~ i;'" ~ 5 Greenhearts Fluestællger til billigste Priser . 3 §: ==:s Anti-Bach-Lash Hjul - Sileks Major Hjul ;'" ~ == .... Aerial Hjul og amerlk. Nikkel Hjul b g - l'

1U

~ STORT UDVALG I

Woblere, Splnnere, Krogsæt, Ørred- og Laksefløer

P< [J)

o"" .I' o ~.~ -::;>

~'" ~~

...: "Speclal", lille eng. Ørreds pi nn er, 21/2 og 3 e. ~ ~ ctm. med enk. Krog • . . . . . • • Kr. 0,75 ~

o - 4 og 4112 ctm. med 1 enk. Krog (lidt større) - 1,00 "g. 4 ctm. med 2 tregrenede Kroge .... - 2,00 ~

Jagt- og Fiskerimagasinet. AARHUS: KØBENHAVN V:

Sønder Alle 5. Studiestræde 48,

rL Hj. "V,,'re BO"lm~

1111111111111111111111111111111111111111 I 1111111111111111111111111111111111111111

Holstebro Turistforening

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder

D:r.gskort a 2,00 Maanedskort a 10,00 Aarskort a 15,00.

Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

1111111111111111111111111111111111111111

Lystfiskere

Lystfiskere køber sille

Fiskeredskaber ekstra billigt hos

A. Damgaard, Holstebro.

S!lllderlandsgade 3. - Telefon 2l.1

Meget stort Ud valg i Fluer, Outliner, Snører,

Spinnere, Dypkroge m. m.

Fiskestænger til alle Priser.

der dyrker Lakse-, Ørred· og Stal- ~ 1111111111111111111111111111111111111111 lingfiskeri og vil forsøge

Storeaaen, kan faa alle Oplysninger om Fi,ke­

ri et og Fiske pladse r hos 0<.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

Fiskestænger udlejes!

·Martin ~chlDi~t & ~øn, Cigarfilbrik, Nørrrgade to,

Tlf. 137 HOLSTEBRO. Tlf. 137.

1111111111111111111111111111111111111111

C. WEGENER'S

Sportsfiskeren Haandbog oyer Sportsfiskeri

Uundværlig for enhver Sportsfisker

Faas gennem enhver Boghandel

1111111111111111111111111111111111111111

;:::.,,,-•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• ''''''''1 / '

Indmeld Dem

Dansk Iportsliskeriorening og De faar nærværende Blad

gratis tilsendt hve.r . _Maaned.

Kontingent Kr. 5,00 aarlig.

Indmeldelse sker til Kassereren,

Hr. Postmester Christensen, Varde.

Det stadig stigende Medlemsantal bevise ~

Interessen for FIskesporten i Danmark. , . :-:l1li, ,'; ..• -. .................................................................... .. ..............................................................................

Udmærket Ørredfiskeri Sø og ca. 2 km. Vandløb. - Naturskøn Egn. Kort a 2 Kr. pJ

bag faas ved Henvendelse til Lund, Sparupgaard,

Egtved, Telefon 13.

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• 1

111111111111111111111111111111 III 1111111111 flltIll til ti IJIII I III ri ri 11111111 ri

Alt • I F i s k e r i a rt i k I e r .

Flue- og Spinnestænger fra S. Allcock, England.

Anti-Bach-Lash Hjul med Linefører 31 Kr.

Stalling·, Ørred- og Laxefluer. Woblere, Devon, Spinnere, rogsæt og 0rredkroge.

Agnfisk haves.

Aars- og Dagkort til Varde og Omegns fiskeriforenings

Fiskepladser udstedes samt til Karlsgaarde Silen.

Søren Graversen, Varde. Telefon Nr. 425.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 11111111111111