SP~ s- SKEREN ORGAN DANSKE s ·po R'rS FISKERB

1. November 1927. 2. Aarg.

6 li n f i s k. Den danske Sportsfisker har hidtil kun dyrket "in

Sport i vore Søer, Aaer etc. efter Ferskvandslisk eller Havets Opgangere, skønt der i Saltvand kan fanges langt større Fisk, som dog er et af Maalene for Sportell.

Naar Sildestimerne fra Atlanterhavet og Nordsøen vælter ind i Kattegat i September og Oktober, følger i deres Kølvand Havets Kæmpefisk srtavel som Marsvin og Sæler.

Middelhavets og Bis­kayas Tunfisk er paa Togt og findes nu i Mængder . i Kattegat sammen med Sildesti­merne.

pfterhaanden af. En Fisk paa 400 Pund tog i et Stræk 500 Meter, før vi turde rulle ind paa ham.

Paa Fiskepladsen fodrer vi dem med Sild, og de kommer ~om Søløverne i Zoologisk Have. Til Tider

havde vi mange om­kring Baaden og saa nær, at vi blot behø­vede at droppe Silde­ne lige over Rælingen.

I samme Nu Silden naaede Vandet, blev den hugget, og Slaget dannede Hvirvler og Skumsprøjt som en Skibsskrue. Silden ag­nes paa de to Grene af Krogen og holdes fra Stangen lige i Over­fladen.

Som ovenfor be-

Af Sildefiskerne er hvert Aar fanget en­kelte Fisk paa meget svære Kroge, smedede af de lallge Bøjler paa Hesteriver, det eneste

Krogen agnes med Sild.

. skrevet gaar Fisken kolossalt hurtigt og kraftigt i første Om­gang, og her gælder

fat og Grejerrie holder. Staal, som har kunnet holde. Fiskerne tørner ca. 50 Meter Line fast paa deres Pullert, og da skal det bri­ste eller bære straks efter Hugget. men lettere Grejer kan ogsaa holde. Vi har anvendt et lille Spil med Brems'e og Frigang samt 600 Meter 2 mim Staalwire, svær Bambusstang paa 5 Meter og tregrenet engelsk Krog Nr. 7/0. Ved Hug gnistrer det ud gennem øjet de første P<.r Hundrede Meter, men saa sakker det

det om, at Krogen har ordentlig Vi havde paa en Fisketur:

Tirsdag ingen Fisk og 3 Hug. Onsdag ingen Fisk og 3 Hug. Torsd<t.g 1 Fisk og 2 Hug· 300 Pund. Fredag 1 Fisk og· 2 Hug 350 Pund. Lørdag 4 Fisk 350 - 400 - 450 -- 500 Pund.

Oftest giver det flere Hug end Fisk, og da er det enten

82 SPORTS-FISKEREN. 1927

Krog eller Wireforfang, som springer. Vi fanger ogsaa med ca. 100 Meter l\larlilla som

Line og ell mindre Dunk som Bremse ca. 20 Meter . fra Krogen og en større 50 Punds Benzindunk paa Enden af Linen. Fisken gaar da under Vandet med begge Dunkene, og naar den har trættet sig, gaar VI

efter den sidste Dunk og begynder at hale ind. Tunfisken er en Dybvandsfisk, der kun kommer til

Overfladen, naar Sildefiskerne drager deres bundsatte Næringer. Saa tager den de Sild, der falder af Nærin­gerne o~ samtidig kan den fodres meJ udbstede Sild. Naar Fiskerne er f;erdige med at drag'e, -gaar TunIisken igen i Dybet, saa Jet hele Fiskeri kan kun drives i nogle faa :Vlorgentimer.

TunfisktOn er meget værdifuld i Middelhavslandene,

E/ter en ve/lykke t

Fisketur

i

Katteg at,

men endnu har man ikke faaet ret meget for dem pa a Markedet , herhjemme.

De smager fortrinligt røget , Tilstand samt ogsaa ko~t og' stegt. Vore Konservesfabrikker burde forsø~e

at optage denne Fabrikation. Det kunde blive en god Eksportvare for Landet, da Fisken findes i store Mæng-­der i Sildetiden i Kattegat.

I Bøgestrømmen mellem Sjælland og Møen har der i Aar været drevet et stort Blinkfiskeri efter Gedder. Der har dagligt v.æ.J'et fanget fra - 50 til 100 Pund fra hver Baad og store Fisk.

Saltvandsfiskeri maa olive Fremtidens Løsen for mange Sportsfiskere. Det er et stort Felt 0;':- Mulighe­derne er mange.

L. Sv.

hvor Fiskene

er større

end

Fiskeren.

fra Kongeaaen.

En Septemberdag med Vinden i det rigtige Hjørne be­sluttede nogle Fiskekammerater og jeg at tage paa Flue­fiskeri ved Kongeaaen.

Vi vidste, at paa denne Tid var der Mulighed for at faa en Portion Stallinger, og da vi havde fisket ca. 4-5 Timer, var det ogsaa lykkedes os at fange ca. 25 pæne Fisk paa ca. !-l og li Pund pr. Stk. Vi havde faaet Kameraet med og kunde faa et Par Billeder fra Aaen. Det er sj ælden, man er heldig med at fange noget ved Kongeaaen, og der kunde sikkert blive meget bedre Fiskebestand end Tilfældet er.

Var det ikke mulig, at Sportsfiskerforeningen kunde hjælpe med at faa værnet om Fiskene, der har for vanskelige Leve­vilkaar. Kunde det ikke tænkes, at de store Vandingskana­ler ødelægger en stor Del af Fiskeyngelen, og var det ikke muligt at raade Bod herpaa. Det kunde jo ogsaa tænkes, at der blev drevet ulovligt Fiskeri med Garn og andre Redska­ber. Her var sikkert en Opgave at løse for en Forening, og jeg tror ogsaa, der er saa mange Sportsfiskere langs med Kongeaaen, at der kunde blive den fornødne Tilslutning.

Brugsforeningsbestyrer N. Bøgh-Sørensen, Veerst.

.. ~ ..

1927 SPORTS-FISKEREN 83

Slugdgp-I Anledning af Diskussionen om Slugdyp er der fra for­

skellige Sider til Redaktionen indsendt en Dej Indlæg, baa­de for og imod. At det selvfølgelig baade er interessant og lærerigt og bringer Liv i Foreningen med den Slags Diskus­sion er givet, men Diskussionen maa holdes saglig og i en passende Form og Tone, der ikke indeholder Udtalelser el ­ler Angreb, der kan gribe forstyrrende ind i det gode Kam­meratskab, der bør eksistere mellel" Foreningens Medlem· mer.

Af de indsendte Artikler bringes nedenfor en Del af dem. Vi gør opmærksom paa, at Bestyrelsen forlanger, at i!ld­

sendte Artikler, mod hvilke der kan rejses Kritik, maa være forsynede med Underskrift.

Med Hensyn til Bestyrelsens Stilling til Slugdyppen, saa synes dette at fremgaa af Bestemmelserne for Uddelingen af de tre Fangspræmier, at Fiskene skal være fanget paa al­mindelig Fiskestang uden Hensyn til den anvendte Fiske·

maade, men herom i næste Nummer. Vi betragter herefter »Slugdyp« under den nuværende

Form som afdiskuteret. Red.

»Slugdyppen«.

Gensvar til Hr. P. Mouritsen. Das war eine grausame Salbe - -. Med Risiko for atter at bringe Uorden i Lokkerne af den

megen Medlidenhed vil jeg tillade mig et Par Bemærknin­ger til Hr. P. Mouritsen :

For det første har jeg ikke med et eneste Ord omtalt Or­mefiskeri - dette saavel som den i Deres Artikel omtalte charmerende Ormegravning m. m. kan altsaa i denne Dis· kussion lades ude af Betragtning, skønt det kunde være fri­stende at pille lidt ved Paastanden om, at man paa Orm kun faar større Fisk; om dette altsaa kun een lille Bemærk­ning: Jeg kender i alt Fald een Aastrækning, der ved Dren­ges Orm fiskeri er komplet tømt for Ungfisk.

F or det andet ser jeg ikke, at en kortfattet Bemærkning af et menigt Medlem skulde kunne true Foreningens Vækst eller i mindste Maade angaa Foreningen som saadan, navn· lig da ikke med Henblik paa den før omtalte Rysten -; den i Slutningen af Deres Artikel indeholdte Paakaldelse af de høje Guder kunde altsaa ogsaa været sparet - man skyder jo nu en Gang ikke Craaspurve med Kanoner eller jager Hundestejler med Haandgranater.

Om selve Sagen: Slugdyppens Sportsmæssighed, kan jeg i Deres Artikel kun finde to Linier, nemlig Linie IO-ll, Side -76, og her er vi særdeles enige: Der gaar, af særdeles

nærliggende Grunde ingen Fisk rundt med Slugdypkroge i sig, - men der gaar sikkert en hel Del Fisk, der har været

bndet paa eller har bidt paa Spinner, Flue, Orm eller Snapdyp. Jeg har i en Aarrække mærket og udsat mine uno dervægtige Gedder (under l kg), og jeg har gentagne Gan­ge genfanget saadanne Fisk, der ikke i mindste Maade saa ud til at vantrives, og Glæden ved et saadant Gensyn har været mange Gange større end Fangsten af en anden, maaske me­get vægtigere, Fisk. El lille Elritslig kan saa udmærket -hevæbnet med udvendige Kroge og indvendigt Bly (Snap­dyp ) - give store Fisk, og denne Metode har nogle For· dele, som absolut sætter den højere en Slugdyppen: det !Øjeblikkelige Anhug og Muligheden af at udsætte den un­dervægtige Fisk ubeskadiget; den store, der eventuelt slaar sig aL kommer nok igen en anden Gang, hvilket ikke er Ti!f~!det med den, der har eller har haft Slugdyppen i Ma­ve, Svælg eller Gæller - den kreperer nemlig aldeles om­:;aaende.

Og endelig som Slutning: jeg har ikke med eet Ord for­Sygt Klassificering af Personer - der har kun været Tale om Metoder, og det er om disse, jeg har ønsket en saglig Diskussion.

202.

Lumske Snigmordere. Denne Forbryderbetegnelse er hentet fra 0- -r's Artikel i

»Sports-Fiskeren«, hvori Fiskeri med »Slugdyp« fordøm­mes. - Jeg vedgaar uden særlig Skamfølelse, al jeg bl. a. er Slugdypper; jeg er enig i HL P. Mouritzens Artikel i Bladets sidste Numer overfor »202« og 0- -r, og især Øn­sker jeg at tilføje en skarp Paatale af den tankeløse og mis­visende Begrundelse i 0 - -r's Artikel af Angrebet paa Slug­dyppen.

Først indrømmer jeg gerne, at jeg hellere svinger min Flue for at ramme, hvor jeg sigter, end jeg i samme Hen­sigt lader min Slugdyp svæve tæt over Vandfladen.

Ogsaa forekommer det mig, at jeg aldrig før eller senere har udført saa fin en Fiskerbedrift, som da jeg fangede min første Sølvlax i Storaaen - II Pund - paa en middelstor StallingAue og iØvrigt med de spinkleste Redskaber -helt alene og uden Catscher eller Fangstkrog.

Det kan vel nok siges, at de Vandløb, som særligt egner sig til Fluefiskeri og Spinning, som oftest har den friskeste Strøm og den smukkeste Plantevækst og Bund, - og at disse Fangstmaader giver størst Afveksling og kræver størst Øvelse og Behændighed. - Men alt dette kan være en Smagssag, og hver Fangstmaade har sine Finesser.

En virkelig Anke mod Slugdyp og Ormekrog vilde det være, hvis disse Redskaber maatte siges at medføre stærkt udpræget Mishandling og Brutalitet overfor Fiskene mere end andre Fangstredskaber.

Men dette synes mig at være tvivlsomt. - Det kan ikke

84 SPORTS-FISKEREN 1927

vides med Bestemthed, paa hvilket Sted i Fiskens Legeme Krogen volder størst Smerte. - For Fluekrogens Vedkom· mende er Smerten vel oftest mere langvarig end for and re Redskaber.

Min Lax havde ikke nogen særlig lang Dødskamp - en lille halv Time. - Det var en stærk og livlig Opgangsl ax og havde Krogen fæstet i den yderste Flig af Overkæbe· skindet. - Da jeg endelig naaede den med den ene Haand og vippede den iland, var den næsten død - sikkert ikke af Henrykkelse over mine elegante Manøvrer - men pin t

ihjel af Smerte eller Mathed eller Angst eller Drukning -eller lidt af hvert. - Jeg tror ikke, at den døde behageli ·

gere end en sI ugdyppet Laxefisk; - og det varede ihveri.· fald længere.

0 - -r fremhæver Modstødet som Skelnemærke. - Dertil maa jeg sige, at den flinkeste Fluefisker undertiden kan faa Snoren strammet af en Fisk, som har fæstet sig paa Kro­p;en uden Modstød, og at et Modstød som oftest maa anven­des ved ethvert Fiskeri med Stang og Krog. Og for dI e disse Fangstmaader gælder det, at Modstødet hverken mac! komme for tidligt eller for sent, hvis Fiskeren ikke vil ud­

sætte sig for at miste Fisken. Men mest ubegribelig er 0- ·r's Forargelse over det lum·

ske Snigmord med Slugdyp og Ormekrog i Sammenligning med den aabne og ridderlige Kamp, som føres ved Hj ælp af Fluekrog og Spinner. - Hvad mener han dog?! Er en Fluekrog eller en Spinner eller et Snapdyppeapparat ikke et lige saa lumsk Apparat som Slugdyp eller Ormekrog? ! Om noget saa klart kan man ikke have to Meninger, 11aar

man tænker sig en Smule om.

Vi Sportsfiskere fører ikke nogen lige eller aaben Kamp mod Fiskene. - Hver paa sin Vis - og nogle af os paa flere Maader - fanger og dræber vi Fiskene med overlegen !..ist og Vold og giver dem saa. ringe Udsigt til at 'undslippe

Faren som muligt, og vi kan alle med samme Ret kaldes lumske Snigmordere, hvis vi ikke foretrækker mildere Be­tegnelser for et naturligt Forhold. - Vi er i denne Hense­ende ligestillede med Sl æbegarnsfiskere, Blussestangere og andre Udøvere af ubetingeL ~kadelige Fang~tmaader, og vi har end ikke Eneret paa Kammeratskab eller paa den store

og harmløse Naturglæde og Beundringen af de smukke Fisk.

som for os besmykker Drabet.

Enhver øvet Dyppefisker, Ormefisker og Fluefisker kan i det væsentlige undgaa at dræbe Yngel og Undermaalsfisk; og naar vi alle undgaar delle og gør Pinen for den fangede Fisk saa kort og skaansom som muligt, og afholder os fra

Umættelighed og Rekordjagt, saa bør enhver af os have sit Redskab eller sine Redskaber i Fred og uden Ringeagt. -Og saa kan vi med ubrudt Front deltage i Kampen udadtil , - den vanskelige Kamp mod ulovligt Levebrødsfiskeri,

Rovdrift og Ødelæggelse af Yngel- og Undermaalsfisk.

Holstebro, i Oktober 1927. C. Wium.

"Slugdyppen. " Med Brask og Bram og med Anvendelse af ret kraftigt

Skyts er Hr. P. Mouritzen draget i Felten mod »202« 0 0-

mig, to formastelige, der tillader sig at udtale sig nedsætte~~ d ~ om Slugdyp, der alene paa Grund af dets Alder aaben. bar er helligt og ukrænkeligt. Med den Bemærkning. at det fo rbavsede mig at se Slugdyp forsvaret væsentligst ved Or­lT.ef1skeriets glimrende (?) Sider, - i forbigaaende bemær. ket har ingen skrevet noget om Ormefiskeri, -- overlader jeg »202« som Indlederen det ingenlunde vanskelige Hver\'

Rt imødegaa Hr. M. Selv vil jeg blot give denne følgende Oplysning.

Naar jeg skrev, at Skamfølelse ved at tilstaa at være Slugdypper kunde være Grunden til Tavsheden overfor »202«, skyldtes det ikke barnlig Naivitet i Overmaal. Skam­følelsen var derimod en Slags Opfindelse; jeg kender dan· ske Fiskere for godt til for Alvor at tro, at nogen skulde skamme sig over at anvende Slugdyp. Da ingen meldte sig som Modstander af »202«, kunde det efter min Mening kun skyldes, at Slugdypti lhængerne vilde anvende Tavsheden som Middel til at kvæle »202«s Angreb, og jeg fandt det for godt til at lide en saa krank Skæbne. En Henvisn in~~

alene til denne for mig eneste tænkelige Grund til Tavsh e· den, vilde imidlertid formentlig have gjort denne ubrydelig. Der maatte derfor findes paa noget ekstra, der kunde Jokke en af de Modstandere, som givet maatte findes, »ud af Bu-5l,ene«. Og saa fandt jeg paa den ligefrem rørende Historie med Skamfølelsen. »202«s »Agn« havde aabenbart ikke væ· ret lokkende nok; efter de bedste Mønstre anvendte jeg der· for en ny, den med Skamfølelsen. Den gav, som jeg havde haabet, »Bid« med det samme, og mit Maal var dermed naaet. Jeg overlader nu min Vaabenfælle, »202«, at klare »Landingen«. Da jeg læste Hr. M.s Artikel, rystede jeg ikke paa Hovedet, skønt der egentlig var Grund nok dertil; jeg gned mig derimod velfornøjet i Hænderne, og jeg tak­

ker Hr. M., fordi han opfyldte mit Ønske om, at den isnen· OP Tavshed maatte blive brudt fra d'Herrer Slugdypperes Side.

Det glædede mig meget at læse Redaktørens Bemærknin­ger til Hr. M.s Artikel. Jeg skulde mene, at »Sportsfiske­ren«s Opgave bl. a . maatte være den at give Medlemmerne

Lejlighed til at udtale sig om de Sager, som ligger dem paa Hjerte, uden at anderledes tænkende ved Trusler om Ud­meldelse af Foreningen skal have Lov til at prØve paa al ~kræmme de skrivende til at holde inde med Skydningen. En saglig Diskussion, til hvilken Foreningen som saadan

selvfølgelig ikke behøver at tage Stilling, hvis den ikke an· ser det for rigtigt, ført mellem Mandfolk kan eller burde ingen Skade kunne gøre, tværtimod.

O-T. "Brave Fiskere".

Meningerne om, hvad man forstaar ved en »brav« Fisker, kan være forskellige . Jeg kender en - Nej! jeg ved, at en

københavnsk Grosserer med en kendt sydjydsk Fiskerkro

1927 SPOR TS-FISKEREN. 85

som Udgangspunkt paa visse Tider af Aaret gør en Del af Syd- og Sønderjyllands Aaer usikre med en Lygte og en Lyster, medens den samme Herre til andre Tider vistnok haandterer en Stang og en Line med Færdighed. Den Mand kalder jeg ikke en brav Fisker, men prØv at spørge ham selv. Jeg kender ogsaa udadtil velrennommerede saakaldte »gent­lemanfiskere«, som bevidst fisker paa andres lejede Fiskeri, samt »Sportsfiskere«, som ikke generer sig for at tage Fisk i Fredningstiden. Saadanne kalder jeg heller ikke brave Fiskere, men prØv at spørge dem selv. Nu lader det til , at Dyppefiskerne heller ikke skal være brave Fiskere mere, at det at bruge en Dyp omtrent skal være ligt det at skyde en Hare i Lejet; og det synes jeg er et urigtigt Synspunkt. Til det at være en brav Fisker vil jeg ogsaa henregne at føre e'l sømmelig Pressekampagne, og det synes jeg ikke, at De - formentlig Herrer (for der er jo ogsaa kvindelige Sports­fiskere) 202 og navnlig »O-r« gør. Det Sprog, der føres, er ikke altid lige velklingende.

Der er en Del Fiskere, og til dem hører jeg selv, der sy­lles, at Fluefiskeriet er det morsomste og mest spændende. Jeg har fisket Ørreder i 35 Aar, har selvet stort, godt ør. red- og Stallingvand og bilder mig ind at kunne haandtert~

en Fluestang respektabelt; men det sker, at jeg med stor F ornøjelse bruger baade Orm paa Krog og Smaafisk (vel at mærke døde) paa en Dyp. Som Sport kan det tit komme paa Højde med Fluefiskeriet. Foruden det omtalte Fiskeri, har jeg sammen med ' et Par Partnere Fiskeriet i en lille Aa med ikke saa faa Ørreder. Bredderne er saa tæt besat med Ellebuske, at Brugen af Flue er ganske umulig. l'dan maa fuld stændig paa indianervis snige sig til Vandet for at IDa sin Orm eller sin Dyp ud. Det er glimrende Sport, men ikke altid lige renlig; man maa tit kravle paa Hænder og Knæ for at faa sin Stang listet ind mellem Buskene. Den mindste Uro - og Fisken er borte. Og selv i en stor Aa fordres der dog en vis Behændighed og Forsigtighed for at faa sin Dyp dirigeret netop lige ned til, hvor Fisken staar. foruden at det fordrer et vist Kendskab til Fiskens Vaner og Opholdssted. I og for sig mere end ved de lange Ka::,: med Spinneren, hvor man ofte slet ikke aner, hvorfra Fi­sken kommer. Med Hensyn til Humaniteten kan det vist være hip som hap. Den Fisk, der har slugt en 3 Gange 3 kroge ~

Spinner eller Snapdyp, skal dog hales i Land lige saa vel som den, der har slugt en 1 kroget Dyp; og Betingelsen for Levedygtighed, hvis SnØren brister, er vist nogenlun­de ens, efter min Erfaring nærmest større for Dyppens Ved­kommende. Nej! lad os være fri for den Snak om 2. eller 3. Klasses Fiskere i den Sammenhæng, og vi, der helst yn· der Fluen maa ikke. tale ilde om de andre eller være over­legne af den Grund. Det er jo ikke enhver givet at kunne komme til at fiske i et godt Fluevand, og hvis vi vil have det brede Lag af Sportsfiskere med i Foreningen (og uden tror jeg ikke, at den kan trives) saa tror jeg, at man skal holde inde med slige Udgydelser. Den Fisker, som er be­sjælet af den rette Fiskeraand, som forstaar at nyde den

herlige Natur, og som forstaar at goutere Trætheden efter en anstrengende Fiskedag, og som gør sit bedste for at be­handle de fangne Dyr saa humant som muligt, han er en lige saa brav Fisker, naar han bruger sin Orm eller sin Dyp, som den, der haandterer sin 24 Fods Fluestang; og han kan være en lige saa god Sportsfisker.

Dyrlæge Andersen, Skanderborg.

Spinning efter Saltvandsgedder.

Medens Sportsfiskerne i andre Lande forlængst har lagt Havet ind under deres Domæne, har sportsrnæssigt Salt­vandsfiske saa vidt mig bekendt endnu ingen Dyrkere haft herhjemme. (Ved sportsmæssigt Fiske forstaas i denne Sam­menhæng Fiske med Stang og Kast fra Hjulet fra drivende, langsomtroet eller forankret Baad, altsaa samme Fremgangs­maade som anvendes ved Spinning i en Sø). Og dog findes der i flere af Jyllands og Sydsjællands Fjorde og Sunde til Sladighed en Del Gedder, endog til Tider mange og af an­selig Størrelse. For Tiden er f. Eks. Farvandene mellem Møn og Sj ælland meget rige paa store Gedder; der tages caglig af Erhvervsfiskere store Fangster paa Slæbeblink eft.er Motor- eller Sejlbaad.

Jeg har spekuleret en Del paa Muligheden af at overføre de finere Metoder fra Ferskvandsgeddefisket paa Kolleger­ne i det salte Vand, og forleden startede jeg saa med de sædvanlige Spinnegrejer, idet der af Blinkere anvendtes dels Dr. Heint Silberblinker, dels, hvor der var Drivtang, en hjemmegjort Grødeblink. Der fiskedes fra drivende eller forankret Baad med almindelig Kastelængde : 25-30 m; Vanddybde 3-5 m. Resultatet af ca. 2 Timers Spinning var 3 Gedder og nogle løse Nap. Dagen efter bed de i no­genlunde samme Tempo, saa jeg tror at kunne tilraade de af Sportskammeraterne, der har Adgang dertil, at prØve denne nye Udvidelse af vor kære Sport. Vær sikker paa, at det er Gedder med Humør i - og at Chancen for den me­get store er der. I Nærheden af Kallehave er saaledes af Erhvervsfiskere laget et Eksemplar paa 16 kg paa Slæbe­blink. Tænk Dem denne paa Deres spinkle Spinnegrejer -- og gør et Forsøg .

Med Fiskerhilsen 202.

86 SPORTS-FISKEREN 1927

Ved Lindenborg Aa. Efter Indbydelse til en Fisketur ved Lindenborg Aa sam­

men med en afholdt og landskendt Sportsfisker, drog jeg en Septemberdag til Herning, hvor min Ven Kontorchefen holdt med sin 7-9 »Harley Davidson«, og jeg med lidt blandede Følelser besteg Bagsædet, da det var min første Tur paa Motor; men længe havde vi ikke kørt, før jeg be­fandt mig tryg og vel tilpas_ .Maskinen med sine mange skjulte Kræfter var under sikker og kyndig Kommando, og Turen blev fuldført paa den smukkeste Maade.

Da jeg aldrig havde set Tangeværket, blev Vejen lagt derover, skønt Maalet »Aalborg« blev forlænget med nogle Mile.

Vi saa de saa meget omtalte Laksetrapper, som jeg kun kan give Karakteren »Umulige« for store Laks at entre.

Vi kørte saa til Randers og nød vor Eftermiddagskaffe og derfra over Hobro til Aalborg, hvor vi paa Banegaarden tog mod min Partner.

Næste Dag mødtes vi med otte af Aalborgs Sportsfiskere ved Aaen, hvor vi nød en herlig Dag.

Vor Alderspræsident i Selskabet, Hr. Partikulier J ona· sen, bestemte Tiden for Frokosten »med strenge Regler«, som vi yngre selvfølgelig nøje overholdt.

Da vi mødte, havde Hr. Jonasen dækket et nydeligt Bord i »Hytten« ude ved Aaen, og paa en meget smuk Maade pyntet med Blomster, saa Frokosten fik det rette Festpræg.

Efter endt Dagsgerning, hvor Fangsten, skønt Aaens Rigdom af Fisk, var saa, som saa, grundet paa, at Aaen blev oprenset i disse Dage, kørte vi til Hotellet i Svenstrup, hvor vore ærede Værter havde sørget for en udmærket Mid­dag og alt videre fornødent, som vi alle paa dette venlige og hyggelige Hotel hos Hr. og Fru Madsen i et udmærket Samvær lod vederfares Retfærdighed. De følgende Dage var vi atter Genstand for en udsøgt Opmærksomhed, saa vi nu har Minderne om en uforglemmelig Tur, hvorfor jeg her sender alle i Selskabet min hjerteligste Tak og Hilsen.

Ærbødigst H. Bache, Tarm.

(fortsat fra Side 69).

Den øvede Fluefisker gaar med samme Sikkerhed ud ef­ter Lax og Havørred som f. Eks.Ormefiskeren efter Forel­ler, men Vejret spiller i Almindelighetl her en større Rolle. i~ær om Sommeren, og det vilde mange Sportsfiskere pa~ Øerne sikkert have mærket paa deres Fisketure langs Jyl­lands Laxe- og Ørredaaer.

Men Spændingen ved at have Chancen for at fange en

Lax, er saa stor, at en tom Pose flere Dage i Træk ikke af­skrækker.

Der er om Vejret mange delte Meninger, men alligevel kan som Grundregel anføres, at mildt overtrukket Vejr med let Krusning altid byder Fiskeren den største Chance.

Vindretningen vil i saadant Vejr være ret ligegyldigt, selvom den kan volde Ubehageligheder ved Udkastet.

Er det stærkt Blæsevejr søges Fiskene sikrest paa de Ste­der, hvor Vandet kruser let, og hvor der ikke er for dybt, thi Fisken er da ikke saa sky som i klart Vejr, hvor den holder sig skjult.

Vi har her i Landet kun faa gode Laxe- og Ørredaaer, og de forskellige Aaer har da ogsaa sine særlige Piadser, hvor man specielt skal søge, og jeg skal her nævne nogle typiske Steder, hvor der altid er Chanrer.

De blanke Lax og Havørreder træffes sikrest lige oven· for gamle Stemmeværker, hvor de kan have Standpladser j U ger og Maaneder, hvis de ikke furdrives. Her er for det meste netop den Dybde, disse Fisk ynder og ligeledes en passende, strid Strøm, og det er ingen Sjældenhed, at Fi­,ken staar klods op ad Pælene, hvilket tidt byder Fiskeren store Vanskeligheder, naar en saadan Fisk er paa Fluen, og den efter en Tur atter vil sti ll e sig paa sin Plads. - Disse Stemmeværker er særlig kendte i Storeaaen ved Holstebro. -- Hvor Aaen har store Høler, er det sjældent i Hølen, Lflxen staar, men oftest i det smalle Løb foran Hølen , og disse Pladser er da ogsaa Mærkepladser for Sportsfiskeren, der her har fanget adskillige store Fisk i Tidens Løb.

Er Vandstanden høj , forandrer Pladserne sig en Del, da Fisken gaar op i lavere Vand, men sjældent ret langt fra den gamle Standplads.

Interessant er det i Foraars- og Efteraarstiden at følge en stor Fisks Flytninger, og Gang paa Gang letter den ef· ter Fluen eller Spinneren paa forskellige Pladser i Nær· heden af Standpladsen, som den før eller senere forlader eller bliver fordrevet fra af en endnu større Fisk.

Ligeledes møder Fluefiskeren ofte store Fisk, som gerne »slaar« efter Fluen, men som aldrig bider, og her staar man absolut hj ælpeløs, da saadanne Fisk kun rØrer paa sig for Motionens Skyld og ingen Næring tager til l'ig, men al­lic'evel kan det have sin Charme at se den vælte efter Fluen " Gang paaGang. For de Fiskere, der er vant til at fiske Foreller i Smaa·

aaer vil jeg anbefale, naar de i Ferien fisker i de store Vandløb at bruge en stor Flue, thi jeg har Gang paa Gang "et øvede Ørred fiskere benytte de samme Fluer til Lax som bruges til Foreller, men Chancerne er da ogsaa i Alminde­

lighed yderst faa, og Selvtilliden svækkes. S. Sørensen .

1927 SPORTS-FISKEREN

Vore Fiskevande.

Holstebro: Storaaen. Dagkort 2 Kr., 14 Dages Kort 5 Kr., Maanedskort 10 Kr., Aarskort 15 Kr. Aaen er rigt af· vekslende og byder Fiskeri paa aJle Sportsfisk. Særlig For· aarslax og om Efteraaret Havørreder. Terrænets Areal ud· gør ialt ca. 3 Mil. Dag· og l4.Dages Kort udstedes hos Cigarfabrikant Martin Schmidt, Cigarhandler Damgaard. Kiosken og i Frøjk Fiskepark.

Varde: Varde Aa: Fiskekort udstedes til Fiskeriforenin· gen!! Terræn hos Isenkræmmer Graversen og paa Celltral· hotellet, hvor nærmere Oplysninger foreliggt r. Dagkort a 2 Kr. 50 Øre (ca. l Mil godt Fiskevand med laxefiskeri).

Karup Aa: Hagebro: Fiskeriet her i Karup Aa er frit med Undtagelse af et Par Lodsejere - nærmere Oply~nin. ger i Hagebro Kro, der ligger 2 Minutters Gang fr.a Aaen (Forelørred og Havørred).

Kolding: »Stallerupgaard Sø.« (ca. 300 Tdr. Land). Fine Gedde· og Aborreflskeri. I SØen findes foruden en Mængde Brasen og Aal. Ved Henvendelse til Hr. Dir. Bue· man ved østj. Elektri!2itetsværker kan der løses Kort til følgende Betaling:

Dagkort 2 Kr., l\1aanedskort 10 Kr. , Aarskort 30 Kr. Foreningens Medlemmer faar ved Fremvisning 'lf Medlems· kort Aogang for halv Pris. (Storslaaet l~atur).

Skjetnu,a. (Tilkørsel fra Borris eller Albæk Bro)

Da aer her er 2 Foreninger, der fordrer Fiskerd, sker Henvendelsen til de paagældende Bestyrelsesmedl· ~mmeI eller l'aa Borris Kro. Fiskekort a 2 Kr. pr. Dag.

Tissø (næststørste Sø paa Sjælland). Glimrende Snøre. fiskeri fra Baad for Gedder og Aborrer. Henvendelse til Fi· skeriforpagter Jens Pedersen i Halleby, Telefon: Tissø Nr. 14. Nærmeste Stationer er Gørlev, Ruds vedby og Jerslev. Gode Baade udlejes med Fiskeret, Kr. 10 pr. Dag. For Ged· der er Maj og Juni de bedste Maaneder. For Aborrer er Juni og August de bedste Maaneder.

forholdsvis aaben. Sø, der er l .lindre god : ;;tOl mende VeJl. Egner sig baade for SpinniJ .g, Dyp og Fiskeri med levende Agn. Ren Sø uden megen ;røde.

Foreningsmeddelelser.

Dansk Sportfiskerforening udsætter i Aar henholdsvis 3 Præmier for den største Lax, Gedde og Ørred fanget paa Stang.

Præmierne bestaar af Slipsnaale i Form af en springende Lax, udført i Gulddouble.

De nærmere Bestemmelser om Konkurrencen vil blive optrykt i næste Nr. af Bladet.

Det meddeles Medlemmerne, at Indmeldelse af nye Merl· lemmer til Foreningen kan ske til et Medlem og ikke som tidligere kun til Kassereren, Varde.

Nye Medlemmer. Aalborg:

Slagtermester Christensen.

Aarhus:

Kommis Kaj Asplund. Fru K. Weirgang. Farvehandler Tage Hansen. Købmand Johannes Gottlieb. Værkfører Leth Jensen.

Charlottenlund: Overlæge Ove Strandberg.

Fredericia:

Toldassistent Frode Christensen.

Glamsbjerg: C. A. Jensen.

Haderslev:

Fordforhandler Svend Wæver.

Horsens: Nielsen Stærk.

Købmand Knud Christensen.

Oden.,e:

Assistent M. P. Madsen. Købmand Juncker Dreiø. Hotelejer Diamant. Direktør Andersen, Fruens Bøge. Driftsbestyrer Schaumann. Dr. J. H. Schousboe.

København: A. Hvass. cand. jur. Arne Krog. j\'lusikforlægger Svend Wilhelm Hansen. J !lSpektØr Christensen.

Langaa: Lokomotivfører Lysholm.

Næstved:

5parebssedireklør Struwing.

Oddesund N ord: St:1 tionsforstander Thomsen.

Skern: Hotelejer Pedersen.

Skærbæk: Hotelejer Lauritzen Hansen.

Søvind: Grosserer S. P. Christensen.

Tarm:

Dr. Reinholdt·Nielsen.

U d m e l d t e 111 e d l e m m e r. Prokurist Daniel Axelsen, Handelsbanken, København.

87

88 SPORTS-FISKEREN 1927

F For Sportsfiskere. I

"" ~ Krogløsere. ~ Silkeliner. et.) -. Flettede, g rønne og L øseringe. -et.)

brune Liner. F a ngstkroge ~ O Snoede Liner. Ketschere. Cl. rn Japanske Liner. Ruser.

L axestænger. Gutliner.

"" Geddestæ nger. Guts trenge. ~

E C Fluestæng-er. Flod . E~ Montage til Stænger. Kroge. ~bD -= Anti-Bach-L<tsh Hjul. Forfang. "O -. ~= Silex Hjul. Svirvler. ~~

O Aerial Hjul. Pilke ::ct- Nikkel- og Træ Hjul. Aga tringe. -- Spinnere. Løse Spidser. (IS

.J:j Woblere . Kunstfisk. (IS

Krog!'æt. Fiskespande . ex Snapdyp. Vinder . ...:

U Leddede Dyppekroge. Flueæsker. Cl. Ørred fluer . Vindjakker.

O L axefluer. Olietrøjer. -Jagt- og Fiskerimagasinet AARHUS: KØBENHAVN V·

Sønder Alle 5. Studiestræde 48, Hj. " V"", BO"J'.~~

1111111111111111111111111111111111111111 11IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIm

Holstebro Turistforening

Lystfiskere køber sine

Fiskeredskaber ekstra billigt hos

Lystfiskere anvis~s Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder :A·. D' 'a' m' . gaard,

Dagskort a 2,00 Maanedskort a 10,00 . Holstebro. Aarskort a 15,00.

Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Sønderlandsgade 3. - Telefon 211 Fiskepark og hos Martin Schmidt. U Maaneds- og Aarskort kun hos Meget stort dvalg i Martin Schmidt. Fluer, Guttiner, Snører,

1111111111111111111111111111111111111111 Spinnere, Dypkroge . '. m. m.

Lystfiskere Fiskestænger til alle Pri ~er.

der dyrker Lakse-, Ørred- og Stal- 1111111111111111111111111111111111111111 lingfiskeri og vil forsøge

Storeaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiske­

riet og Fiskepladser hos os.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

Fiskestænger udleje,!

Martin ~chmi~t & ~8n, Cigarfabrik, Nørrrgade IO,

Tlf. 137 tlOLSTEBRO. Tlf. 137.

1111111111111111111111111111111111111111

C. WEGENER'S

Sportsfiskeren Haandbog over Sportsfiskeri Uundværlig for enhver

Sp Jrtsfisker

Faas gennem enhver Boghandel

1111111111111111111111111111111111111111

;-•• ~-" ••••••• I •••••••••••••• """""""""""""'" ................. , •••

~ . ~I / ~,

In'dmeld Dem

Danst ~portslisterlorenin~ og De faar nærværende Blad

gratis tilsendt hver Maan ed.

Kontingent Kr. 5,00 aarllg.

Indmeldelse sker ti l Kassereren ,

Hr. Postmester Christensen, Varde,

eller til et Medlem.

Det stadig stigende Medlemsantal beviser

Interessen for FIskesporten I Danmark. , ~

, I , . .•.. :~- ,,; .... .... ' •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• ' + •• .................................................................................

Udmærket Ørredfiskeri i Sø og ca. 2 km. Vandløb. - :>Iaturskøn Egn. Kort il. 2 Kr. pr. Dag faas ved Henvendelse til

Lund, Sparupgaard, Egtved, Telefon 13.

111111111111111111111111111111111111111111111111111'11111111!'Illmllllllllllllll

Alt • I Fiskeriarti kler .

Flue- og Spinnestænger fra S. Allcock, England.

Anti-Bach-Lash Hjul med LInefører 31 Kr.

Stalling-, Ørred- ,og Laxefluer. Woblere, Devon, Spinnere. Krogsæt og 0rredkroge.

Agnfisk haves.

Aars- og Dagkort til Varde og Omegns fiskeriforenings

Fiskepladser udstedes samt til Karlsgaarde Søen.

Søren Graversen, Varde. Telefon Nr. 425.

1111111111111111111111111111111111111111111111111111111IIIIInllllllllllllllllll