Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 10 li 1. Oktober 1937 li 12. Aarg.

\

Breivatnet.

106 SPORTS-FISKEREN 1937

isketur i telemarken

af Chr. Vemming.

H julene synger iAsfalten. DererFeries~mning baade hos Bil, Fører o:g Passager. Kilometer

efter Kilometer æder vi os frem gennem Lolland­Falsters flade L':i:rnd, over Langeland og Fyn og op genn1:m Jyllands bakkede Terrain, til vi naar Fre­derikshavn. - We are bou:n.d for Telemarken og er spændt paa den nye Rute: Frederikshavn-L'lr­vik.

Lad det blive s.a.gt med det samme. Det er en førsteklass,es, hurtig Forbindels,2: med Norge og et ualmindeligt velindrettet Skib saavel for Passage­rer som Vogne.

Paa mindre end et D,t-gn var vi fra Nykøbing F. naa,et til Larvik og havde faaet 7-8 Timers Søvn under de bedst mulige Forhold.

Der er behageligt, hyggeligt Toldeftersyn baa.­de i Frederikshavn og Larvik; samtlige Embeds­mænd paa Rut,en synes indstilliEde paa at gøre de­res til, at Passagererne føler sig blandt Venner. »Velkommen til Danmark«! hilste Skibets Kaptajn ns, da vi paa Hjemturen forlod Skibet i Frederiks­havn. Det samme ha.aber vi al tid maa være Tilfæl­det for det smukke Skib med dets flinke Besæt­ning.

- I Larvik provianteredes der for Fjeldet. Der er udmærkede Forretninger, saa at selv vi noget forvænte Danskere føler os godt tilfredse. Gode Sportsfor11etninger, hvor Udstyret kan blive kom­pletteret. Fluer med »Sølvskrot« (Telemarksko1n­gen!) og Skeer med røde Prikker angives at være det helt rigtige i Fjeldvandet.

Vinmornopolet er ligeledes værd at aflægge et Besøg. Rhinskvin og Fjeldørred er en ganske god Kombination og gammel Lysholmer ,er en norsk Specialitet, der kan anbefales paa det bedste. - Og saa Køleren ret op i Skyerine og fuld Gas og ned i 2det Gear, naar vi bevæger os den stik modsatte

Sportshytten ved Breivatnet.

Vej. Vejen gennem Sørlandet er malerisk, men smal som en daarlig Bivej i Danmark og fuld af Slyngningier og Haarnaa.lesving, kort sagt Bjerg­og Dalbamen i Tivoli om i.gen i betydeligt forstør­ret Format; men giver man sig Tid til et Kig t il Siderne, er der Udsigter saa pragtfulde og storslaa­ede, at man forstaar den Strøm af ude:rnlandske Bi­ler, man møder overalt.

Der er nøgne, stejle Fjeldvægge, hvor Skyerne staar som Røg omkring Tinderne, og der er rigt bevoksede Fjeldskrænter, hvor Gra:n og Fyr staar rette mm Lys og spejler deres .Skygger i blikstille Fjeldsøer. Prægtige Elve, hvor Vand!:t snart fosse r voldsomt gennem dybe Fald, hvor m ~tn skimter Regnbue ved Regnbue gennem Vandstøvet og snart risler jævnt gennem den brede Flod.seng og faar Lystfif.kerhjertet til at banke ved Tankicn om alle de dejlige Fisk, der formodentlig gemmer sig i det fine Bagva.nd. Og Gang paa Gang ma.a Tungen holdes lige i Munden, naar Bilen skal føres uskadt over de smalle Bro.er, der lige netop har en Bredde, sa8, Vognen kan passere og danner Vinkler med V:ejbanen, der stærkt nærmer sig 90 Gr., ligesom Elve lægger sig pa.atværs af Vejbanen, saa der maa tages Tilflugt til smaa Færger for at komme vi­dere.

Af og til strejfer Ta.nken Bremsegrejer og Vog­nens Gummi; men det hele er forholdsvis nyt, og uden Uheld af nogen Art naar vi frem til Best,em­melsesstedet, e:n. Sølvrævefarm i Telemarken, hvis Ejer har lovet os fint Fiskevand. Det sidste Styk­ke Vej var ikke netop beregnet for vor Tids lave Vogne. Fjeldet stak undertiden direkte op fra Vej­banen. En gammel Ford af Lysthustypen vilde a f­gjort have haft sine store Fordele i et Terra.in af

den Art. - Et Øjeblik efter Ankomstie:ni er vi i fuldt Op­

brud. De tungeste Sager anbringes i Bæresække

1937 SPORTS-FISKEREN 107

paa Siderne af en lille Nordba.g, og med de lettere Grejer i -Fisketasker og -Rygsække og Stængerne i Ha.anden starter vi for Breivatnet.

Det bliV11er en afvekslende Tur; snart bratte

Sttgni:nger i Fj12ldet og snart en lille Rejse over Vand. Opstigningen varer et Par Timer, og man mærker, det er læ,nige siden, at Musklerne og Aan­dedræt har været i ordentlig Funktion. Men af Sted maa vi. En sød Je;rnte, der skal forestaa Hus­holdningen i Fjeldhytten, springer i Forvejen let og adræt som .et Gedek~d, og vi Mandfolk hænger os fast, selv om vi efterhaandeni hvæser som gamle O~ge:lpiber. Vi naar · Breivatniet ret sent paa Afte­ne1n; men det er længe lyst i Fjældet, og Kl. 23 starter vi den første Fisketur Søen rundt med Drag efter Baaden. Det gælder at skaffe Ørred til Morgenmaaltidet. Halcyo1nspindere med Sølvpropel

Bilen færges over Elven.

forsøges først. Det har altid været den bedste Ør­redspinder iængere Nord paa, og d1::t er med sikker O\~erbeviming, at jeg underretter Jenten om, at den staar paa stegt Ørred med Lysholmer næste Morgen. Det blev imidlertid en stor Skuffelse. Ikke eet Nap paa. hele Turen. Lidt slukørede v2nder vi h jem. Jente,:'1, smiler sarkastisk og kommer med en Bemærkning om, at Ørreden ikke liker de dan­ske Fluer.

Hun taler helst Lan1dsmaal. Har lært det i Sko­Jen og mener, at Rigsmaalet, d,er staar det danske saa nær, vil forsvindi2· med den ældre GeneraUon. V i. kan kun beklage disse Bestræbelser for at skille _de skandinaviske Folk sprogligt. Det fører blot til Iwlation. Vi danske har altid været glade for at kU1nne læse norske Forfattere uden Besvær. Faar m an nu fat i en Bog ,der er skrevet paa Lands­m i:i.al, bliver man hurtig træt. Her maa der Over­s.ættelse til.

Imidlertid lykkes det os at pumpe Jenten for n ogle Oplysninger om Fiskevand:ets Beskaffenhed, og med store Planer for de kommende Dage tørner vi ind i SØ-dskendec:o-veværels.et. - I det hele er Lo-

kaliteter;rne her i Hytten beregnet paa se1ska.beligt Samvær. Stor Pejsestue med Slagbænke og Fyrr12-træsbord, Rum over Sovev:ærelset med Gulvplads til 6-8 Personer og Sødskendeaftrædelse ikke at forglemme. Kun Jeniten.s Soverum er kun beregnet til en enkelt Person. -

Der er haarde Hø·madrasser i Sengene, og Myggenes Orkest2-r · holder Øvelser hele Natten, og af og til fortæller et lille Prik i Skindet, at man ogsaa har Stu;n!der til at beskæftige sig med Hu­sets Gæster; men alligevel er der Hvile at finde, og man glæder sig over at indaande den rene, friske Fjeldluft.

Kl. 4 tager vi Morge1nmotion Søen rundt; m:=:n ikke eet Bid. Det er aabenbart et sværere Job, vi er kommet ud for. Vi bruger hele Da.gen til at for­søge en lille Elv, der forbinder et Par af Søerne, me,111 ikke en eneste Gang var der Antydning af, at der fandtes F'isk i Vandet. Der blev brugt Fluer med »SØ1vskrot«, Spindere med SØlvpropel og »rub­ber vorms« af Hardy's Fabrikat; men alt forgæves.

Sa.a blev vi interesserede i at unde'rsøge, hvor­ledes det tidligere var ga.aet Sportsfæller ved det samme Vand, og i det Øjemed granskede vi Dag­bogen, der var fremlagt i Hytten. Og i denne stod det hyppigt, at det havde været smaat med Fisket, men saa havde man sat Garn og af og til fa.aet 3-4 pæne Ørred.

Vi blev klar paa, at hvis vi overhovedet vilde have Lejlighed til at smage Fisken i Breiva,tnet, maatte der tages skrappe Metoder i Brug. Og dette var en Mulighed, der var 011,,1ervef2t i Forvejen. En norsk Bekendt, der i sin Egenskab af Tilsynsføren­de med Sølvrævefarmene kender Fiskeforholdene man,ge Steder i Norge, ha.vd::o· forberedt mig paa, at Brugen af Oti2r og >>Stikning« af den gydende Mo­derfisk, naar den i September Maaned søgte ind p-a2. grundt Vand, havde ras2ret de fleste norske Ørredvande ma grundigt, at der hørte lidt Held til at finde et godt Fiskevand.

Da det til en vis Grad var en Kamp for Føden, idet den forventede Ørredfangst var taget med i Beregningerne angaaende Provianteringen, fandt vi heri en brugelig Undskyldning for Anvendelse af Oter, der blev gjort .klar med Fluer, smaa Hal­cyonspindere, rødprikkede Skeer, minnows og andre Kunstfisk. Og saa kæmmes Søens Overflade Gang paa Gang. Det blev til ca. 8 Timers Rotur den Dag, og Resultatet v:ar 4 smaa Ørred; lige tilstrækkeligt t il at overbevise o,s om, at Fisken, hvad Smagen an­gik, var af fineste Kvalitet og til at -gøre os ivrige efter a.t faa fat i et større Format, som egnede sig t il Kogning og var værdige til at nydes med et Glas af den medbragte »Ratsherrenwein «, oven i Købet Jubilæumsaftapning.

108 SPORTS-FISKEREN 1937

Om Aftenen blev der s,at 3 Garn i SØe!Il; men ikke een Fisk, da vi røgtede næste Dag.

Nu var det efterhaanden paa Tide at skifte Fiskevamd, og i det Øjemed halede vi Baaden -ved egne og Jente:nis forenede Kræfter~ over tal­rige .Stene og Skær op til et nærliggende Vand, der blev betegnet som »Østre B:æivJatn« og hørte med til det Fiskevand, vi havde lejet.

Her gik det att,er løs med Oter og Drag, og Dagens Udbytte blev 5 Ørred, men af betydelig større Format med Vægt op til ca. 400 gram. Ør­r.eden bed her paa Halcyonspinder, Zuluflue og rød­prikket Ske. Senere fik vi ogsaa Bid paa vorie: smaa Ku:n15tfisk og om Natten var der 2 Fisk i Garr.iene.

Vi forsøger at tage Jenten med paa Fisketur for at se, om det giver Held; men hun taber Fis~en, da hun endelig fa.ar Bid øg bliver-saa bundulyk­kelig over Uheld~t, at vi maa synge for hende for at fa.a Humøret op.

Et Par andre Fiskevande forsøges med Oter og Stænger, mm uden Held. Saa fa.ar vi de:n Ide, at Fiskene paa Grund af Varmen er søgt ud paa dy­bere Vand og· belaster .Spinderne med Bly, hvoref­ter vi med fire Drag efter Baaden trawler det dybe Vand; men ikke eet Nap.

Nu haaber vi paa Omslag i Vejret. Lidt Kulde med Blæst og Regn - og .Set. P1e:ter er endelig med os. Vi fa.ar en Dag med Tordenbyger, der remser Luften og fa.ar sø-en til at skumme. Den Dag fan~ gede v(~ 8 Ørred." Alle samme:Il) pæne Fisk; men in­gen over 1/2 kg. Nu bliver det pludseligt Højvande med Fisk i Huset. Der er stegt Ørred til Frokost, ko:gt Ørred til Middag og kold Ørred til Aften. Der er lutter Glæde i Huset. Jenten glemmer sin daar­ligie Mave, der hidtil har hindret hende i at Yise et smilende Ansigt ret længe ad Gangen. Hun udfol­der hele sin Kogekunst, smykker Bordet med blom­streinde Lyng, henter iskoldt Vand fra Kilden, plukker fris~e Blaabær til Dessert og stiller Rhinskvinen til Afkølir11g.

I gylden Vin fra Rhinbj,ergenes solbeskinnede Skrænter byder vi Fjeldvandets Juvel - den viltre, sølvskinnende Ørred - Velkommen paa vort Bord. Luft og .Sol staar .tnd gennem Vinduer og den aab­ne Dør. Humlebier summer udenfor, og Foss,ens Brusen lyder mildt og beroligende som Luftens Kog i Konkyliens Bund.

En vels~gnet Ro og Fred hviler over Naturen heroppe, hvor alt har skøttet sig selv fra Tidernes Morgen, da Lyset brød Mørket. Her er Lægedom for syge Sind mere værd end al Verdens Medicin.

Men selvfølgelig er der en Slange i Paradiset, og det drejer sig i dette Tilfælde om fede, velvoks­ne Hugorme, der i stort Antal holder til i stensæt­ningen omkring Hus1et. Hugormejagt bliver derfor

e:n daglig Adspredelse, me[li Udbyttet blev_ogsaa her fattig·t; kun, ,en enkelt.fik .sin-Bekomst. - Af Fugle ser vi kun enkelte Arter. Vipstjerten færdes om­kring Hus.et hele Dagen, og Lom støder vi ret hyp­pigt paa, naar vi færdes paa Søen. En søndag Mor­gen var der ikke mindre end ~eks, der formerede Eskadre og fiskede paa Livet løs søen rundt. Det er en haard Beskatter af Fiskebestanden i Fjeld­vandet og er ikke mindst af den Grund forhadt af Befolkningen; men ogsaa den Uhygg·estemning, den foranlediger ved sine klagende Skrig, medvir-

• ker til, at den forfølges skaanselsløst. Imidlertid er den saa sky, at den som oftest hytter Skindet.

Af Vildt med specielt jagtlig Interesse ser vi sa.a godt som intet; men her skal være en ret god Elg­btestand, lidt Ryper og enkelte Urfugle samt Tjur. Ogsaa Harer forekommer, .men i Følge vor Vært

Morgenmotion.

er det nu ligesaa stor en Begivenhed at jage en Hare, som det tidligere var at jage Bjørn. Den sid­ste findes ikke mere paa Egnen. Det er 50 Aar si­den, at et gammelt BjØrDehi i Nærheden af Hytten har været beboet.

- En Lørdag Aften efter at vi havde været 8 Dage i Fjeldet slap Brødet op. Der fandtes kun lidt Fladbrød tilbage i Huset, og vi forudsaa med bange Anelser det Arbejde, der forestod, naar vi skulde forsøge at stille Sulten med et saa papirtyndt Ma­teriale. Vi gik derfor beredvilligt ind paa Jentens Forslag om, at hun skulde tage Turen ned i Dalen og vende tilbage med den manglende Proviant den følgende Morgen.

At der ogsaa kunde -være andre Grunde til, a t hun ønskede en Frinat, blev vi hurtigt enige om.

- Jenter kan være flygtige som Havets Skum, men die kan ogsaa hænge saa fast ved en, at de som min gamle Ven Bengt J ordahl - rimeligvis er han nu ophøjet til Fiskekammerat med Set. Peter - berettede, kan blive et aber i Livets Krig.

- Det er i de hygg·elige Aftentimer ved Pejsens blussende Ild, naar man ·hviler ud efter Dagens

1937 SPORTS-FISKEREN 109

Møj,e og Besvær, at der føles Trang til lystigt Sam­vær. Og Minderne om saadanne fornøjelige Stun­der blandt glade Kammerater, der lader Fantasi­en uhemmet faa Lov til at boltre sig, er ofte dem, man husker længst og gemmer paa gennem Aare­ne.

- Der er imidlertid desværr2 Grænser for, hvor længe man kan tillade sig at leve en saadan sorg-

AG N ·FI S K Paa det for de fleste Sportsfiskere længst tilbage­

lagte Stadium, da man endnu fiskede Gedder paa

Dyp, hax de fleste vel oplevet at faa en Dag Ødelagt,

fordi man ikke kunde faa Skaller. Herom skriver E. Neresheimer i »Der Angelsport«:

I November i Fjor offentl~ggjorde »Deutsche Sportsangler« mit Nødskrig, foranlediget af Umu­ligheden af at skaffe sig Agnfisk i tilstrækkelig Mængde. Min Tiltro til den menneskelige Hjælp­somhed blev ikke helt skuffet. Ganske vist, hin ædLe Sportskammerat, som jeg havde anmodet om at komme herop til Afritzsee for at give mig Undervisning i Fangst af Agnfisk, viste sig ikke mere, men skrevne og trykte Vejledninger har jeg faaet- i lange Baner, og jeg benytter denne Lejlig­hed til at udtrykke min dybtfølte Tak til alle dem, som min jammerlige Tjlstand er gag_et til Hjer­tet. Forøvrigt har jeg ogsaa selv arbejdet i mit Ansi.gts Sved for at faa udfyldt dette Hul i min Uddannelse som Lystfisker. Jeg har experimente­ret med en hel Række tidligere ikke ænsede Slags Madding, og f. Eks. flere Gange faaet gode Re­'.SUltater med smaa Stykker raat Kød. Men det

• epokegørende Resultat har jeg ikke opnaaet. Jeg er naa,st til den Overbevisning, at de mindste Skaller her er. lige saa kloge som alderstegne Kar­per, som dog er berygtede for deres Forsigtighed og Snuhed. »Karpen ~r en Jøde; • ham lurer man ikke«; sagde Fiskeren i min overbajerske Hjem­egn. Her paa Egnen synes ethvert Rødøje at være af mosaisk Konfession. Ham opdager paa lang Af­stand enhver nok saa godt gemt Krog i en eller anden Madding og gør en stor Bue udenom den mistænkelige Tingest. I stille Vejr og under gun­stig Belysning har jeg ofte iagttaget Fiskenes Op­træden i alle Enkeltheder. Ofte nøjes de med at sluge den udkastede Grundmadding i en Ruf, mens de ganske overser det eneste Stykke, som d!st kommer an paa.

Paa andre Dage er de mere spøgefuldt oplagte o-g viser en udpræget Tilbøjelighed til at drille Maddingen eller Fiskeren. Saa beføler de Maddin-

løs Tilværelse. Pligterne i Hjemmet maner til Op­brud. Vi maa tage Afsked med Breivatnet, klar paa, at vi har haft en god Sommerferie i den herligste Natur. Lejlighed til at udøve en Sport, som vi hol­der af. Udbyttet - 29 Ørred - var ikke impone­rende; men det kan sættes i Vejret ved anden Lej­lighed, naar der bliver Tid til at lade Rejsen stræk­ke sig 13-1400 Kilometer længere Nord paa.

gen, (ikke Fjskeren, det manglede bare) med Næ­sen eller slynger den med behændige Hovedstød hen til hinanden. De her gældende Spilleregler har jeg desværre ikke rigtig kunnet faa fat paa. Hyppig bliver der ogsaa drevet en kækkere Sport. Spillerne er forpligtede til - den ene efter den anden - at tage Maddingen i Munden og spytte den ud igen med abeagtig Gesvindighed. I den 11Ue Brøkdel af et Secund, som Maddingen er i Munden, skal denne holdes saa aaben, at Tilsla­get, hvis det da ikke kommer forsent, kun river Maddingen ud af Munden paa Spilleren. Naar dette sker, faar Spilleren Point, men i de saare sjeldne Tilfælde, da Tilslaget sidder, gælder ved­kommende for besejret og gaar ud af Spillet. Alt i. alt er det et Spil, som kræver personligt. Mod, men den stakkels Madding haa.ner man. Man gør alt for at give det Udseende af, at man rives om den. Den gaar fra Mund til Mund, ligesom Ryg­tet - eller som en Budstikke, og mange Gange er jeg nær ved at tro, at de synger Spottesang i Kor.

Men for at tale Alvor, mit Forbrug af Agn­fisk er ikke blevet ringere end i Fjor. Ganske vist er min stakkels Skildpadde Chlotilde af ubekendte Aarsager død under sin tredie Overvintring i Kæl­deren og dermed udgaaet af Forbrugernes Række. Men de tre Hankatte er ikke blevet mere beskedne og navnlig gælder det den i Mellemtiden smukt udvoksede Mufti, der fører et alt andet end dyd­siret Liv, og hver Nat bringer en eller anden af sit udstrakte Damebekendtskab hjem med i Haven hvor de rydder godt op i Bestanden af de Smaa­fis.k, som gaar i det cementerede Vandhul. Som Følge af disse uordentlige Tilstande kommer jeg ofte i Nød og bryder alle Love. Jeg har følgelig ud­spekuleret en Fremgangsmaade, der maaske ikke er ærligt Spil, men vel kan forsvares i Betragtning aJ, at Skallerne heller ikke opfører sig honnet. Ma,n, lader Kokkepigen koge en Tallerkenfuld Ris, saaledes at Kornene hverken er for haarde eller for bløde og med :megen Taalmodighed lader sig sætte paa den lille Krog. Saa kaster man en Ske­fuld Ris i Vandet og lader det agnede Korn synke ned midt i Sværmen. Sædvanlig opstaar der en

110 SPORTS-FISKEREN 1937

hel Træn,gsel, hver Fisk søger at snappe Riskornet fra sin Nabo, men da har de i Reglen ikke Tic;i til at se nøje paa hver Bid, og pludselig har en snappet det forræderiske krogede Korn og ~r le­veret. :Fremgangsmaaden er omstændelig og kostbar, men er den eneste, som med Sikkerhed fører til Maalet. Hver Skalle koster mig en Ske­:fuld Ris og flere Eder, naar jeg skal sætte det lille Korn paa Krogen. Bliver Risprisen ved at gaa i Vejret, bliver jeg gal i Hovedet og anskaffer mig en Ruse. Da ve Eder!

(P. S. Da Risen maaske kunde finde bedre Anvendelse, kunde man maaske ogsaa klare sig med kogte Kartofler) .

Kalvesteg, kogt Ris eller Kartofler? Hvorfor iklce sæt­te en Tiøre paa, o,g lade Fiskene selv købe, hvad de fo­retrækker? Men maaske er der -ikke Huller -i -de østrig­

ske Mønter.

Fra Skjern Aa. Biologisk Station har nu afsluttet sin Under­

søgelse af alle Vandløb, der danner og løber til Skj,crn Aaen. Hermed er et stort og meget omfat­tende Arbejde afsluttet, ialt er der foretaget ca. 400 Undersøgelser af de mange smaa Vandløb. Det indsamlede Materiale fra disse Undernøgelser, der 'blev paabegyndt i Fjor, vil nu i Vinterens Løb blive gennemgaaet, saaledes at vi til Foraaret faar en udarbejdet Plan, hvorefter de fremtidige· Yn­geludsætninger skal foregaa. Efter et foreløbigt Sk,øn regner vi med at kunne udsætte ca. 300,000 Stk. Yngel paa ca. 300 forskellige Steder. Naar man tager i Betragtning, at Ringkøbing Fjord af­vander et Omraade paa Størrelse med Fyn, faar man samtidig et Overblik over, hvor stort et Ar­bejde, der er forbundet med disse fremtidige Yn­geludsætninger . .Skjern Aaen begynder saaledes i Nærheden af Tyregod, og Tilløbet Sdr. Omme Aa har sit Udspring ca. 500 Meter fra Greisdalen. En­kelte andre Vandløb, der ikke har Forbindelse til Skjern Aa, men løbsr til Ringkøbing Fjord, vil bli­ve undersøgt til næste Aar og derefter, hvis de eg­ner sig til Yngeludsætning, komme ind under Pla­nen.

Carl Christensen.

De kloge Gedder. Vi sad ved en af de aabne Grave og røg en

Pausecigar efter at have tyndet lidt ud i Gedde­bestanden der, men nu havde Fiskene tabt Bidely­sten.

»De skulde prøve den ·l?etrixwoble.r« sagde Mølleren,« Gedder skal hmte lidt Afveksling. Se, min Bror havde den Vane, da han var Dreng, at sætte de smaa Gedder ud i en lille Sø ved Nabo­gaarden; det var min Onkels, nu tilhører den min Fætter. Han fisker ikke; det morer ham mere at se Fiskene gaa derude i Vandet, uagtet Konen ta­l.er om, at de store Gedder er farlige for Ællin­gerne. Naa, da jeg kom hj:Em fra Amerika, var jeg jo en Tur paa min Hjemegn og se til Slægten, og en Dag siger min Broder til mig:

Du skulde tage og se over til Valdemar, maa­ske givier han dig Lov til at tage nogle af de store Gedder; de maa være voksede, siden jeg· satte dem ud, og Valdemar er sa.a næn over alt Vildt. Han skyder aldrig en, Hare eller lægger en Snøre ud. Naa, jeg · startede jo- BHen; Grejerne li-gg·er altid rede i Ba.gruffet, og Valdemar var da hjemme og helt glad ved at se mig. Vi havde en Masse . at tale om; det var ti Aar siden, vi havde set hinan­den, men jeg fik da Samtalen lirket hen paa, at jeg var blevet Sportsfisker ovre i Kalifornia og kunde godt tænke mig at tage m Gedde i hans sø.

Tja, der er vel snart ved at blive for mange - mente Valdemar.

De forstaar, det var lige Vand paa min Mølle. Jeg havde knap Tid til at synke Middagen, før jeg maatte derud.

Vi har ingen Fiskestænger hrET paa Gaarden - erklærede Valdemar og grinede lumsk, da jeg monterede min korte Fiskestang; den jeg har her.

- Tror du, at du kan fange mine Gedder med saadan en Spadserestok?«

- Hvorfor ikke? - De staar skam ikke lige inde ved Bredden,

fortsatte Valdemar og tog en .Spade, der er vist bedst mellem Ærtebeddene.

- Mellem Ærtebeddene? - hvad vil du lave der?

- Grave Orm, begrivelig, du skal vel ha' nog-Ie Orm?

- Behøves ikke, erklærede jeg og bandt en Sølvdevon paa Snøren.

- Hæ! hvis du vil bilde mig ind, at I fanger Fisk uden Madding i Amerika, saa er du kommet til den forkerte. Men ,n,u kan du jo kalde paa mig, n:aar du har den første paa, smaalo han og vendte s~g for at gaa ud i Marken.

Han var limidLE:rtid ikke kommet tre Sk1.idt bort, før han hørte et Plask og mit Svar: - Saa maa du hellere komme straks.

Valdemar drejede sig. Midt ude i Søen var der en farlig Plasken, og min »Spadserestok« bøj­edes i en Bue af den stramme Line.

1937 SPORTS-FISKEREN 111

- Hvo'n Katti er du kommet derud? fo'r det ud af Valdemar.

- Jeg· kan da kaste meget længere, erklærede j eg og fik efterhaanden halet Byttet ind, saa Val­demar kunde tage den med Gaffen. Det var en alenlang Gedde, med et Hoved som en Krokodil og en Krop som en indtørret Stokfisk.

- Ikke værd at sætte Tænder i, erklærede Valdemar, Gedderne er meget morsommere, naar de gaar i Vandet.

- Nu har jeg Nummer to, svarede jeg blot. Jeg fik 10 i Løbet af et Kvarter, alle lige mag­

re og storhovedede, men saa holdt det op. Ged­derne vilde ikke mere - de fulgte vel efter Spin­neren, men bide vilde de ikke. Jeg tørrede Sveden af Panden og bemærkede : ·

- Gedder -er-ligesom andre Husdyr. Hvis du .stadig lagde dine Grise til, uden at sende de fleste t il Slagteriet, saa blev de lige saa magre som Fi­skene her og aud dig ud af Huset paa Købet!

Valdemar kløede sig i Nakken og mente, der k unde være noget om det, - han tyktes jo ogsaa selv, der var blevet for mange Gedder, men hvad nu? De vilde jo ikke bide mere.

- Fisk er lige saa kloge som andre Væsener, forklarede jeg ham, nu har de opdaget, at Spinne-11en er farlig. Næste Gang, jeg bes,øger dig, prøver jeg en Skeblink eller en amerikansk Wobbler.

Her kom Konen og kaldte til Kaffe. Vi gik ind ·og jeg tror nok, jeg fortalte saa mange Fiskehi­storier fra Amerika, at Valdemar tilsidst afbrød:

- Nu tror vi den og een til, men saa ikke fle­re, før du har taget de næste 10 paa denne her­sens Wobbler!

- Jeg tænker nok, det skal lykkes.

- Og nu synes jeg, De skulde prøve en Wob-ier eller den lille Devon, De viste mig før.

Gedder.De v)ilde ganske vist ikke mere, men vi fik 6 store Aborrer paa indtil et . Pund og blev saa enLge om at kalde det en Dag.

Apotekeren.

Hvem rejste Karupsagen? Paa Grundlag af den i vort Septembernum­

mer fra »Politiken« gengivne Artikel om vore fer­ske Vandes Ødelægg·else, retter Viceskoledirektør C. Ramsing i Ferskvandsfiskeribladet et Angreb p aa vor Formand for at ville tilegne sig Æren for a t have rejst Sagen mod Kartoffelmelsfabrikken ved Karup. Rent fraset at - hvad enhver ældre Pressemand ved - et Interview sjældent er et ste­n ografisk Referat af de faldne Udtalelser - fore­kommer det os, a t der saamænd ikke er stor Ære

at hente i denne sørgeligt langtrukne Sag. Det eneste faktiske Resultat, som hidtil er opnaaet, er at Skive-Karup Aa er totalt ødelagt for Opgang af Havørred, og at der er forvoldt en Skade paa Fiskeriet, som ikke kan opvejes i mange Aar.

Man har før set, at et Par Allierede efter en vunden Sejr er kommet op at toppes om, hvem der havde Æren af at have begyndt Felttoget -men at skændes om, hvem der begyndte Kampen her, hvor begge Foreninger har ydet deres bedste, men opnaaet saare lidet i_ Kampen mod de Stor­kapitalinteresser, som staar bag ved Kartoffel­melsfabriken, forekommer en Smule komisk. Vil Hr. Ramsing imidlertid saa gerne have, det skal faa Udseende af, at hans Forening har taget Fø­ringen i et sa.a uheldigt Felttog - saa for vor Skyld ing,en · AUarm. R-ed.

Ved Henvendelse til vor Formand har vi faa­et .r:redenstaaende Udtalelse:

Det var med en vis Overraskelse, jeg saa For­manden for Ferskvandsfiskeriforeningen for Dan­mark, Hr. Viceskoleinspektør C. Ramsing, rette sin store Kanon mod en lille af mig ikke bemær-­ket Spurv af et »os« i Politikens Interview, og det var uden særlig Fortrydelse, jeg saa Formanden næsten pulverisere den uskyldige, lille Fugl. Den skyldte naturligvis kun sin Tilværelse den gamle Kendsgerning, at et Referat af et Interview aldrig nøjagtigt dækker, hvad man har sagt -- end sige ment. Der findes i Referatet endnu nogle Misfor­staaelser, som jeg ogsaa anser for betydningsløse og næppe en højtidelig Rettelse værd. Jeg har na­turligvis ikke et Øjeblik tænkt paa noget saa lige­gyldigt, som den Smule Ære, den ene eller anden Forening (navnlig ikke »Dansk Sportsfiskerfore­ning«) muligvis kunde høste af denne Sag, hvor det væsentligste foreløbig er, at det lykkedes a t rejse den. Naar jeg imidlertid nu tvinges til nær­mere Overvejelse, kan jeg dog ikke undlade at sende Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn en meget venlig Tanke, idet denne Forening næst efter Lodsejerforeningen, som bekendt har den største Andel i Rejsningen og Føringen af denne Sag. Jeg skylder ogsa.a denne Forenings daværen­de Sekretær, Hr. Trafikassistent H. C. V. K. Olesen en venlig Tak, fordi han beredvilligt repræsente­rede vor Forening og stadig holdt os underrettet.

(At Sagen rejses af Lodsejerne er en Selvføl­ge. Saa vidt jeg forstaar Loven, kan den kun rej­ses af disse eller det offentlige) . Tilbage bliver

I Ferskvandsfiskeri{oreningens og »Dansk Sports-fiskerforening << S Andel, og her under vi af Hjertet

I Ferskvandsfii)_kerifo :reningen for Danmark al Æren.

112 SPORTS-FISKEREN 1937

Vi ønsker nemlig ligesom Foreningens ærede Formand ganske oprigtigt det bedste Samarbejde mellem vore to Foreninger og Blade. Men saa maa man heller ikke tage for tungt paa ganske uskyl­dige Bagateller, medens man selv ved, maaske og­saa harmløse, Stiklerier i Bladet søger . at provo­kere Kollegaen. Et lille privat Brev, inden man rykker lid i Bladet, kan ogsaa gøre Underværker.

Chr. Lottrup Andersen.

Omkring Kastet.

H. og jeg var paa Geddefiskeri i nogle store Grave, bræmmede af Tagrør. Ingen af os høær til sv;ærvægtsklassen i Kasteteknik, men det var hel­ler ikke for Kastesportens Skyld, vi var gaaet ud, men for at fiskie. Den Sræs Meter eller saa til Gra­vens modsatte Bred kunde vi let klare, blot kneb det med at placere Spinnerne i Vandkilerne mel­lem Sivene derovre, saadan nogle knap to Meter bvede Remider med klart Vand. Her mente vi, at der var Chance for de store Gedder.

Naa, vi fik otte gæve Gedder1 paa et Par Timer - foruden et Par Tilbud, som slog af i sidste Øje­blik, men alle røg de paa, naar de var en Meter fra vor egen Bred, efterat de havde fulgt Blinken et Stykke indad. - Vi kastede med de gammel-

. dags Skeblink med rød Fjerdusk. Bagefter har vi læst om Konkurrence-Kastningerne i Udlandet og set, at Vinderen i Præcisionskast med Spinner havde 5,7 Meter Afvigning og saa synes vi, at vi selv ,Jar nogle føre Karle! Vi skulde blot have 1 Meter Afvigning fra vort Maal, for at Spinneren skulde havne mellem Rørene, og det undgik vi da - som oftest!

Nu formoder vi ganske vist, at der ved Kon­kurrencen er bleviet kastet en 5-6 Gange saa lang Strækning og Afvigelsen til Siderne er da b1evet en 5-6 Gange saa stor, som naar vore Blink tog Sivene, foruden Længdeafvigelsen, men da vi læste, at en havde faaet Præmie for et Kast

- med 15 Meters Afvigelse, kom vi til at diskutere om, hvorvidt en Gedde overhovedet interesserer sig for en Blink, som rammer Vandet 15 Meter fra dens standplads?

Bevares, naar Spinneren vindes tilbage til vor Bred, kan det jo væte, · at en af Vandets andre Gedder fa.ar Kig paa den - det havde vi nærmest Indtryk af - men · ham den store derovre faar

· vi ikke frem paa den Maade. Vi spekulerede lidt over, hvor nær en Spinner eg,entlig skal træffe en Gedde for at vække Opmærk5omhed? Vi kom til det mærkelige Resultat, at det eneste Sted, man ikke maatte træffe, det var selve Maalet. Naar

saadan en tung . Blink rammer en Gedde lig,e oven i Skallen, saa stikker den af.

Da vi var kommet saa vidt, lagde vi Theorien paa Hylden og besluttede at tage ud en anden Dag, naar vore Venner og Bekendte har fordøjet de otte sidste.

Kastethieori er eet - Fiskeri nog_et helt an-det. Apothekeren.

,·

Kommer nu Centralorganet for Rensning af .Aaer og Søer?

Spørgsmaalet, der blev fremdraget paa Købstadmødet i Odense i Forsommeren, finder Tilslutning hos tre store Orga,isationer.

Henvendelse til Landbrugsministeren om at handle.

Tre store Organisa,tioner, Turistforeningen, · Naturfædnlingsforeniingen og Ferskvandsfiskerifor­eningien har i disse Dage foretaget et aktivt Skridt for at værne vore Vandløb og søer mod den over­haandtagende Forurening. Man har mange sørge­lige Eksempler rundt om fra hele Landet, og de f1este Steder har man ladet fem og syv være lige. Kun faa St,eder er man, som i Oderns.e, blevet klar over, at det maa gøres noget ekstraordinært for at standse Forureningen. Det var sent, man tog fat paa Spørgsmaalet, og den lange Tid, der er gaaet, før det lykkes at faa en Ende paa Overvej­elserne, bærer Vidne om, at der vil komme til at gaa Aar og Dag, hvis man skal kunne løse den kæmpemæssige Opgav,e, det vil være at rense alle de danske Vandløb og Sø1eT.

Odense Aa med i Undersøgelsen.

Det var oprindeligt Turistforeningen, der tog Initiativet til en Undersøgelse af, hvordan Forhol- · dene var, og som henvendte sig til Forstanderen for Fiskeridirektoratets Forsøgslaboratorium, Ing. vani Deurs, og bad ham indsamle Materiale.

Det skete iflg. »Fyens Stiftst.« gennem de lo­kale Turistforeninger, bl. a . har Odense Turistfor­ening afgivet Meddelelse om Forholdene vedrøren­de Odense Aa, som staar nævnt i den Erklæring, va;n, Deurs har afleveret efter sit nu endte Arbejde.

Det har vist sig, at vi er langt tilbage for an­dre Lande. Skønt der langsomt vrokser en Forstaa­else op, af Nødvendighed12n af at foretage Foran­

. staltninger, er vi dog daarligt kørende .

Et Centralorgan til Hjælp. Resolution til Landbrugsministeriet.

I Forbindelse med denrne Sag er det værd at . minde om de interessante Drøftelser, netop af det­

te Spørgsmaal, der fandt Sted paa Købstadkommll· nemes Møde i Odi2nse i Forsommeren. Her blev

1937 SPORTS-FISKEREN 113

der drøftet et Forslag om at oprette et Centralor­gan, hvortil man kan gaa for at faa Raad og Vej­ledning v;ed Re:ntsntng af Vandløb, og som samtidig skal ha ve Pligt til at tage sig af forebragte Kla­ger.

Naar man ønsikede .at gaa saa vidt, skyldes' det, at adskillige, der generes af Forureningen, hidtil har savnet et Sted, hvor de kundie, henv;ende sig og være vis paa at finde Gehør.

De tre Organisationer gaar n,oget i samme Ret­nimg i en Resolution, de igaar har udsendt, efter at have holdt et Fællesmøde til Drøftelse af van Deurs Betænkning. Resolutionen, der er stilet til Landbrugsminister1en ,udtaler bl. a.:

»Det har vist sig, at det for den store Befolk­ning oft.e er vanskeligt at bedømme Forurenin­ger, hvis disse ikke netop er af de:n, allerværste Art, idet den usagkyndige Iagttager ikke har no­gen objektiv Maalestok og først igennem en vis Træning bliver i Stand til at skelne imellem for­skellige Grader af Forurening.

Stat1en har for sit Vedkommende i nogen Grad Opmærksomheden rettet paa Forurenings­spørgsmaalet, nemlig naar dette har Relation til sundhedsmæssige og fiskerimæssige Spørgsmaal, men Udviklingen er endnu ik;ke kommet saa vidt, at man kan sige, at der foregaar en ensartet og systematisk Behan dling, saaledes som dette fin­der Sted i visse andre Lande, hvor Forholdene tidligere har udviklet sig paa En saadan Maade, at man blev tvunget til at søge en rationel Af­hjælpning af Ulemperne.

Ogsaa her i Danmark vil det være af Værdl. at søge at fa.a saa gode Resultater som muligt ud af de Midler, der alligevel hvert Aar anven­des til at bekæmpe Spildevandsulemperne.

Mødet henstiller derfor, at der under Hen­syn til de sundhedsmæssige, fiskerimæssige , na­turhistoriske og turistmæssige Interesser indfø­res ensar tede Regler for sagkyndig, faglig og æt.slig Behandling af Spørgsmaal vedrørende Spildevands- samt anden Foruf!ening af Bøer, Vandløb, Fjorde og Kyster, idet man indenfor de nævnte Foreninger enigt ønsker at fastsla<1 , at en Ordnin1g af de paagældende Forhold vil være af national Betydning for vort Land«.

Der er Bedring i Tangsituationen.

Tangen vil gerne gro, men har

ikke noget a t gro i.

Fiskerne i de sydfynske Farvande har konsta­teret, at Tangen er begyndt at vokse igen. Ganske

vist forekommer Ta:nigen kun i spredte Totter, men .der er en absolut Bedring at spore - altsaa i · de sydfynske Farvande.

Vi spørger Havnefoged Jacobsen om, hvordan det gaar med Tangen i Farvandene her omkring Assens.

- Ogsaa her er der Bedring at spore, udtaler Havnefogeden. Tangen vil gerne gro nu igen, hvor Betingelserne er til Stede, men desværre er Mud­deret borte fra Bæltets Bund. Det skyllede væk ef­ter at Tangen var forsvundet, og uden Mudderet · kan Tangen ilrne gro. Det er den sidste Tids rolige Vejr, der har gjort, at Tangen :n1u igen har vundet lidt frem, særligomkring Helnæs, men V~gefationen forekommer stadig kun i spredte Totter, og det er Spørgsmaalet, om den vil kunne holde Stand mod en Nordvestenstorm.

Vi maa haabe det, slutter Havnefogden. Og det maa vi.

Hvad Bretydntng Tangen har for mange For­hold, har man først rigtig lært at vurdere efter, at den er forsyundet - og særlig·i Farvandene om­kring Assens.

Vi har flere Gange omtalt Ødelæggelser, der er anrettet paa Kysterne som Følge af, at der ikke mere er Tang i Bæltet, som dæmper Bølgernes Kraft, og Dækmolen, der for et Par Aar siden byg­gedes ved Ass·ens for at give Ro i Havnen, er lige­ledes en Bekostning foranlediget af Tangsituatio­nen. Til Gengæld har A.s.sens faaet gode Sandba­destrande, men der er betalt dyrt derfor, og Tan­gen er alligevel at foretrække - ikke mindst af Hen:syn til Fiskeriet, der alvorligst har mærket Tangsygdommen.

:··············································································: Fra Redaktørens Lænestol

. . ............................................................................... : I vor udmærkede Formands Referater fra d2

udenlandske Kastestævner er vi stødt paa to Ord, som vi ikke ret k:an forlige os med. Det ene er »Tournament«, som betyder det samme som Tur­nering og for saa vidt paa Dansk lyder bedre end Tavling. Det er alt sammelll Fremmedord, men Tulir.tering lyder saa gammelkendt. Synkende t il­ba,ge i Lænestolen, gaar vi i Erindringen nogle · og femti Aar tilbage i Tiden, da vi begejstredes ' for Ingemanns og Walter Scotts Romaner, de sidste i Ov1E1rsættelse. Allerede da, ja ma.aske helt tilbage i Mtddelalderen,, har Ordet Turnering haft dansk Borg:erret, saa hvorfor skal det nu hedde Tourna­ment ?

Naa, for Folk, so.m taler alle · Sprog, er det jo ligefedt - men, saa let slipper vi ikke udenom en Glose i »Overkast« . Dette er en direkte OV1e·rsæt-

114 SPORTS-FISKEREN 1937

telse af »overhead cast«, og Benævnelsen stammer fra Amerika. Paul Wellendorf skriver i »Alt om Geddefiskeri«, at Fordanskningen Overhaands­kast, som er mest brugt, ikke er ganske korrekt, men han accepterer den. Det samme gør svenske­ren Nils Farnstrom i »Sex Kapitler om Spinnfi­ske«. Den danner da ogsaa en passende Modsæt­ning til Udtrykket Underhaandskast,.

Som Redaktør er det næppe vor Opgave at fora.indre Sproget i indsendte Artikler, og i Benæv­nelserne for de forskellige Kast raader endnu no­g1en Usikkerhed, saa vi skal ikke sidde her i Læne­stolen og lave Dansk Sportsfiskerordbog. Vi dan­ner en forholdsvis ny Sportsgren, og vore Fagud­t ryk liggeJ:1 endnu ikke fast saaledes som Jagtspro­gets..

Radioavisen meldte den 9. September, at store Stimer af

.Strandkarper (Rimter) af Stormen var drevet fra Køgebugt op i Køgeaa, hvor de omkom i Kloak­vandet!

................................................................................ : : . Foreningsmeddelelser.

................................................................................ Stockholm Sportsfiskeklub indbød til Kaste­

tuxnering den 19. September. Desværre er vi her for lairngt tilbage med Træning til, at »Dansk Sportsfiskerforening« kunde deltage.

Samtidig modtog vi et Forslag til fælles skan­dinaviske Regler for Kasteturneringer . . Forslaget cirkulerer for Tiden i Bestyrelsen, og naar det en­gang er vedtaget, skal vi offentliggøre det i »Sports­fiskeren«. Forslaget har foreløbig 64 Paragraffer Qg man tør maaske ha.abe, det bliver lidt simplifi­ceret.

................................................................................ . . . . . . . Fra Storaaen og Karup Aa.

. . ················································································ Fiskeriet i Storaaen

led i .Sommerens Varme et Knæk, der saa katastro­falt ud for Laksebestanden. - Aarsagen kiender vi qg selv om ikke alle FiSik døde, saa kan man dog dieirigennem spore lidt af d€inl Bestand, der har væ­riet, og som med det koldere Vejr blev forøget ved ny Opgang.

Fiskeriet har da ogsaa i Efteraarsmaanederne været opadg~.aende, der er blevet fanget en De1 blanke Havørreder, og forhaabentlig· maa Opgan­gen i Efteraarets sidste Ma.aned blive saa god, at den kan bØ<le for Sommerens ctøde Laks.

Fra Karup Aa meldes ligeledes om lidt Bedring for Fiskeriet. Ogsaa hier har Fiskene ikke kunnet klare sig i det forgiftede Vand i Sommerens Varme og omtrent paa samme Maade som i :Storaaen spores der nu i den sidste Maaned Hd.t frisk Opgang, men intet at regne med i eil! Højsæson.

Man maa derfor ha.abe, at det Aar, der svandt,. maa være som et »Vagt i Gevær« for saaviel Lods­ejere som .Sportsfisikiere, thi ingen kan mere tvivle, naar man kan se Aarsagen til, at vore Vandløb bli­ver f~ketomme og snavsede.

Jeg vil derfor henstille til alle, der elsker Na­turen langs Aa og sø at støtte os i de Bestræbel­ser, der .sikal fØ,re til at beskytte de Rleis.ter af Fau­naen, som vore Forældre og gamle VenJnier fortæl­ler saa skønt om, det er kun 30 Aar siden, at alt var anderledes, lad det blive saadan igen.

Meld Dem ind i »Dansk Sportsfiskerforening«, . og har De en Ven, faa ogsaa ham med, og De er med til at støtte et Arbejde, De kun har Glæde af. Naar Sommeren staar paa Hæld og De ka:ni se til­bage paa em Tur i Jyllands barske Egne, kan De kun glæde r;>em til den næste - og netop derfor, vær med til at gøre den næste Tur bedr;e.

Meld Dem ind nu, og De faar Bladet til ned­sat Pris Resten af Aa.ret.

S. S .

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks Hav-, "Regnbue- og søørred ........ .. ... . Bækørred ............... · .. ... .. .... ... . Helt, Snæbel og andre Heltarter ....... . Stalling .. . . ... ..... ................ . . Gedde og Sandart ..................... . Krebs ............................... .

37 cm 37 -25 30 30 40 9 -

····-···~········································································ INDHOLDSlcORTEGNELSE.

Fisketur i Telemarken. - Agnfisk. - Fra Skjern Aa. - De kloge Gedder. - Hv,em rejste Ka­rupr:iagen? - Omkr'1n1g Kastet. - Kommer nu Centralorga.net for Rensning af Aaer og søer? -Der er Bedring i Tangsituationen. - Fra Redaktø­rens Læn1estol. - Fore111ingsmeiddelelser. - Fra Storaaen og Karup Aa. - Lovens Mindstemaal. -Tilgængeligt Fiskevand. - Et og andet. . .............................................................................. .

1937 SPORTS-FISKEREN 115

• •. • ••• •••• I I I I I I I I I I I I l·I I I I I I I I I I ...... I I I I I li 11:; I I I I I I I li I I I I I I I I li I I 11ti. ii ,1 ~l"j I';_

:E Tilgængeligt . Fiskevand ' E . . .; .............................................................................. :

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dag kort a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østerga­des Kiosk, Skjern, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Øster­gaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Bor­ris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Konge bro paa Træksidestien undtagen en Strækning ved Alling­gaard. Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. kan løses i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenbro Kro, i Svostrup Kro, i Kongensbro Afholdsrestauration, samt hos For­manden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg Peder­sen, Kildegaarden, Sminge St.

Paa Strækningen Tange-Bjerringbro : Fiskekort a 1 Kr. for Dagkoirt og 6 Kr. for Aarskort, kan faas paa Tange Afholdshotel og hos Radioforhandler S. Sørensen, Bjerringbro, som er Foreningskasserer.

Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, Søndersø og Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Vær­kets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dyb vad bro St. Priserne er for: Aar.~kort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag­kort Kr. 2,00. Medlemmer af »D:a.nsk Sportsfiskerfore­ning« faar udstedt Kort til halv Pl"1.:1 mod Forevisning af Medlemskort.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagknrt fra 1. Ja­nuar for 2 Kr.

Kort faas paa Afholdshotellet, Centrnlhotellet og hos H. A. Hansen, Hadsten, samt i Jagt- og Fiskerimagasinet, Aarhus.

I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lob­drup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos følgende: Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding . - sønder­bro's Kiosk, Sønderbro, Kolding.. - Hvilested Kro pr. Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M. Nissen Jøker, »Hvilestedgaa,rd« ved »Trudsbro«. - Pa'.l Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gæl­der. Prisen paa Kort er : Aarskort Kr. 22,00. 3 Maaneders Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km. Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr. inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for Ikke­Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dag­kort a 3,00. Fiskekort fa.as i Sportsmagasinet »Lillevang-t, Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten,~s Kiosk, Esbjerg.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aars­kort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning · Christensen, Skovbjerg.

Skjern Aa :· Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæ~ Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen:. Af . Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 1. Juni til Engene er bjerget.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Par;. celler undtaget) ." Ialt samlet Aabred 60 km. Fredningsti­der 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl. Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfi~ skerforening: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk Telefoncentral. Endrup Kro og » Vestkysten«s Kiosk, Es­bjerg.

Aarskort til Kongeaaen og Sneum Aa mas kun

hos Kassereren, Arkitekt Øhlenslæger, Esbjerg. Dag­kort a 3 Kr. kan faas i Udsalgsstederne.

Storaaen, Holstebro : Ca.. 35 km Fiskevand. Laks, Hav­ørred, Stalling, Gedde. Priserne paa Fiskekort er føl­gende: Terrainet ved Holstebro: Aarskort 20 Kr., Maa­nedskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Terrainet ved Vemb: Aarskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Hele Terrainet: Aars­kort 25· Kr. - Kort faas hos Martin Schmidt, Nørreports Kiosk, FrØjk Fiskepark, Bager Andersen, Bur, og Vemb Gæstgivergaard. Aars- . og Maanedskort faas dog kun hos Martin Schmidt.

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fi­

skevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2· Kr., Uge­kort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrette­læggelse af Fisketure,

. .............................................................................. . . . . . . . . . Et og andet. . . . . . ................................................................................

Hold Stien ren. Husk, n:aar De besøger en Fiskeplads at fjer­

ne Maid:papir, Æg1geskaller o. I. Tiden har udvik­let sig saaledes, at man mange Steder i Lamd!et knap t,aaler at se en Bil med Turister uden ved­kommende straks bedes fjernet. Dette er jo heldig­vis endnu ikke Tilfældet i Jylland ved vore her­lige Aaer, og ved en line Smule Betænksomhed' vil v'i stadig som Sportsfiskere være velkomne og bi­drage til, at den Kampagne, som i Tid'en raser mod: Efterladenskaber i Naturen maa komme sidst til os.

. . ................................................................................ Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Under­

maalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.

"· . . . ................................................................................

116 SPORTS-FISKEREN 1937

IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIJIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUllllllllllllllllllllnlllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllilllllllllll.,

NU ER TIDEN INDE Havørrederne er "GAAET OP"

Fang dem

+ paa ALLCOCKS "SPECIAL DANISH FLI ES"

eller ALLCOCKS DEVON SPINNER

SE EFTER, AT DER STAAR ALLCOCK PAA ÆSKEN i i11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111f111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111i

~~~~~~~~~~~~~..X~~~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Tell. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald.

Holstebro Turistforening

T Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages l<1Jrt F ,00, Aarskort a 20,00. Vemb Stræk­ningen indbefattet. Dagskort. løses i Kiosken. Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - -Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt

Grønlunds Hotel

Tlf. 119

modtager Lystfiskere i Pension fra 6- 8 Kr. efter Behag pr. D øgn. Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen.

P. M. Pedersen, Skjern.

111i111111111i1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111tllllttlltllllllllllllllllltll

Lystfiskeri-, Jagt- og Sportsartikler. Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tils~ndt

Fabriken "Harritz", Tell. 71-96 Banegaardsgade 3.J, Aarhus. Tel!. 71 96

IIHIIIIIUllllllillllUIIUIIIIUIIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIIIIUIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIUIIIIIIIIIIU .. ~,, .: ',._: - .. _ •· ! '• ~- . ..:,. : - ... ::- .

Vort Emblem Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra

Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65, København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker. •••••e••••••••••• •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-vej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand : BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer : Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11

Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40

Medlemmer og med mindst 0/8 af Medlemstallet ind­meldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlem­mer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For­holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere·

Kontingenterne.)

A.rtikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hve, Ma.aned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6,.

Odense. Telt. 3176. Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom­

mer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.