/0

SPO s- SKEREN ORGAN DANSKE SPOR~S_~ISKERE

Nr. 6. 1. Juni 1927. 112. 'Aarg.

','

' Fra Skanderborg Sø. \

\

42 SPORTS-FISKEREN 1927

"Dg bpuvg " - -~a, Jægerne, de er lykkelige. De har fra Tidernes ~ Morgen kunnet glæde sig over deres fine, hævdvundne Titulatur "de brave Jægere". Og der hø­rer Traditioner og Ceremoniel med til den. Se, hvor Jægere ved Jagtrniddagen højtidelig rejser sig, Servi­etten i venstre Haand, med Pege- og Langfinger paa Bordkanten, og saa svinger de Bægeret og tømmer Skaalen for "alle brave Jægere" - Hurra !

Vi Sportsfiskere er fattige paa den Slags. Sports­fiskeriet er af nyere Dato, skønt det jo kun er en Ud­vikling og bedre Form for det gamle Lystfiskeri. Vi kan ikke pynte os med de gammeldags Titulaturer, de vil nutildags virke kunstlede og unaturiige, idet de mangler Tidens Patina.

Men i Grunden, er Sportsfisker ikke en ganske pyntelig Betegnelse ? Jeg synes det ; thi nutildags ser alle jo med Respekt og Sympati paa den, der driver Sport, og Fiskesporten er og bliver en nobel Sport, mindst lige saa fm som Jagten. Hvad det gælder om for os Sportsfiskere er, at vi selv baade har og' viser Respekt for og Dygtighed i vor Sport. Saa vil vi og­saa faa hævet den op til det, den bør være, og Folk vil se med Interesse og Sympati paa den og lade de gamle Forestillinger om unyttig og barnlig Fritidsspøg eller Leg fare.

Den ideelle Sportsfisker er sikkert vanskelig at træffe, men. lad os engang tænke os, hvordan han burde være indrettet.

»Han bør være · besjælet af en altid levende In­teresse og Forkærlighed for sin Sport. Fiskesporten er en Sport, der ))fanger« sine Dyrkere mer' end nogen anden Sport. Enten er man Fisker med Hud og Haar eller man er det ikke, og har saa ingen Interesse for Sporten og maa hellere blive hjemme.

Næsten overalt, hvor han kommer hen finder han Lejlighed til at dyrke sin Sport.

Alle Fangstmaader kender han nøje ligesom de for­skellige Fiskearters Natur og Liv.

Sine talrige Redskaber holder han i skønneste Or­den og gør sig en Fornøj6lse ved selv at konstruere nye eller reparere de gamle.

Ulovligt Fiskeri eller Overtrædelse af Fiskerilovens Paragraffer indlader han sig aldrig paa, og hvor han træffer paa sligt, paataler han det.

Under Fiskeriet benytter han kun gode, sports­/'

mæssige Fangstmetoder og øger stadig sin Kunst. Sin Flue og Spinner kaster han elegant, manØvrer

den fint i Vandet, og han lander sin Fisk behændigt og let. Forvirring og Raaben op i saadanne Situationer holder han sig fjernt fra.

Er Fisken paa Land , dræber han den straks, for­inden Krogen udtages, skyller den ren og lægger den i sin Taske. At slæbe rundt med .et Knippe blodige, snavsede Fisk falder ham ikke ind; kun den simple Fi­sker kan behandle den smukke Præmie for hans An­strengelse paa en saa uværdig Maade.

Undermaalsfisk udsætter han igen, og Fiskeri i Fi­skenes Fredningstid holder han sig fra og bekæmper.«

Saadan vil vel i Hovedsagen den gode Fisker vise sig udadtil. Men der er ogsaa Forhold indadtil, d. v. s. mellem Kammerater og andre SportsfIskere. Der her­sker de uskrevne Love som næppe kan forklares, men som maa læres i Praksis, dersom man ikke fra Naturens Haand er udrustet med de rette Begreber. Der maa det brave, gode Sindelag og en naturlig Finfølelse an­vise Vejen.

Hvor ofte har vi ikke alle set, hvorledes en ung, uerfaren Mand, der kommer ud paa Fisketur sammen med ældre, sammenlevede Kammerater, kan ødelægge Stemningen og den Harmoni, der er noget af det smuk­keste og bedste mellem Kammerater paa en Sportstur. Det er ofte Smaating, som næppe kan paavises, den unge Synder forbryder sig med; men Virkningen spo­res og spores stærkt til Skade for begge Parter. leg skal so.aledes nævne nogle Forhold, som den unge Fi­sker vil gøre klogt i ·a t lægge sig paa Sinde, og som jeg har set, at det ofte kniber med.

Man bør være tjenstvillig, høflig og i godt Humør, naar man tager paa Tur med andre. I godt Humør er det undertiden vanskelig at tvinge sig, mell man bør gemme eller bekæmpe sine daarlige Luner.

Hvor han kan, giver han en Kammerat en hjælpende Haand f. Eks. ved Grøfter, Pigtraad eller maaske ved at laane ham Erstatning for tabte eller glemte Grejer. Gaar nogle Fiskere .og fisker langs et Vandløb er det meget almindeligt at se en enkelt stadig ile i Forvejen for de andre for at komme først til de bedste Høler, dette er en daarlig Maner.

Er man to sammen; er det bedst at gaa hver til sin Side, op eller nedad Strømmen saa generer man ikke hin­anden, og man kan trække Lod om hvilken Side, man skal gaa til. Er man flere, kan man inddele Terrainet i Felter, saa hver faar sit for sig selv.

Er en Fisker begyndt at affiske en Høl, saa er det utilladeligt at begynde at fiske i samme Høl som han, man mn helst forsvinde og vælge et andet Sted.

Man bør huske paa, at det ikke altid er Mængden af de fangne Fisk, der er Hovedsagen. Ofte er det ligesaameget Forholdene. hvorunder enkelte Fisk er fanget, der designerer Sejrherren. Kommer Fiskeren "blank"

, 1927 SPORTS-FISKEREN 43

hjem, tager han det med Resignation, bander og galer ikke op om Uheld o. s. v. Det kommer undertiden for os alle, saadant maa tages med Fatning. Heldet kommer nok igen og staar saa dobbelt fint paa Gaardsdagens mørke Baggrund. Men pral saa ikke formeget op me·j det fine Resultat og navnlig ikke, naar en Kammerat staar med en tom Pose ved Siden af.

Skal der gives en Kammerat Raad og Vejledning under Turen, saa bør det gøres godt og ærligt. At -sende ham · ud paa ,,-maa og f<la", medens man selv tager de bedste Høler eller Steder, betragtes undertiden som en spøgefuld Ting, men er absolut ikke nogen fm Handlemaade.

At gaa mere i Detaiiler i Raad til unge Sportsfi­skere synes jeg ikke er værd. Enhver maa jo handle efter sin egen Overbevisning og som han synes bedst. Men jeg tror, at mine smaa Vink maaske kan virke til, at de unge Fiskere hurtigst vil finde den rette Vej frem til at faa den mest mulige Glæde og Fornøjelse ud af Fiskesporten. Og den Form som Sporten derved vil komme ind i vil baade fremme den og hæve den til, hvad den bør være. Saa kan vi ligesom Jægerne ikke alene fortjene men ogsaa tilegne os Bravhedens smukke Stempel.

c. Wegener.

Kort over Søen.

~ ed et Areal paa ca. 960 hectar har Skanderborg 1"7 ~ Sø fra gammel Tid været bekendt for sine smukke Omgivelser og sin Fiskerigdom. Søen, der er omgivet af høje Bakker og skovklædte Strækninger har en Mængde Indbugtninger, saaledes, at der sta.digvæk aabenbares nye Skønhedsindtryk, og man kan se baade Ejer-Bavnehøj og Himmelbjærget. Paa en høj Banke i den vestlige Side af Søen ligger Slotskirken med det bekendte runde Taarn. Kirken '.er Resten af det gamle Skanderborg Slot og er Byens Sognekirke.

Paa Skanderborg Slot residerede Datidens Konger ofte. Smukt var her jo, og Vildt var der i Skovene og Fisk i Søerne. Bekendt fra Slottets Velmagtsdage er Historien om Valdemar Sejer, der modtog Budskabet om, at Dronning Dagmar laa dødssyg i Ribe. Kongen red fra Skanderborg med 100 Svende, over Grindsted Bro fulgte ham kun Dagmars Smaadreng, og over Ribe Bro red den Herre alene. Det var ogsaa fra Skanderborg Slots Højenloftstinde, at den unge Erik Menved af Marsk Stil:; modtog Meddelelse om sin Fader

44 SPORTS-FISKEREN 1927

Erik Glippings Drab. Det var ogsaa tit Skanderborg Slot, at Frederik den IV førte den unge Anna Sofie Reventlow, da han bortførte hende fra Clausholm. J a! Der myldrer Sagn paa Sagn frem ved Synet af det ærværdige Taarn. Fornylig er der afdækket og restau­reret en Løngang, som førte fra Slottet til Søkanten.

At Søen altid har været fiskerig, skønnes at, at der paa Kalø, i Søens Sydøstlige Ende har været Munke­kloster, og at der paa Ring­kloster, der ligger smukt ved Ringkloster Aas Udløb i Sø­en, har været Nonnekloster, Klostrene laa altid ved gode Fiskepladser. I Nærheden af Dyrehaven ligger den vid­underlif;e smukke Æbelø. paa Østsiden af Søen ligget Udflugtsstedet Vestermølle med Sommerrestaurant, og i Dyrehaven, tæt udenfor By­

. en, ligger ud mod Søen den smukke Sommerrestaurant Pavillonen, der ejes af Skan­derborg Kommune. Mellem Byen, Pavillonen, og Vester­mølle er der daglig Motorbaadsejlads.

En gammel Ven af mig, afdøde Kammerraad Svend­sen, der var født og opvokset ved Søen, har fortalt mig, at han som ungt Menneske ofte har kørt til Aarhus om Foraaret med et Læs Gedder, to Heste for en stor Vogn med Sidefjæl, - altsaa et antageligt Læs - og' solgt dem for 2 Skilling pr. Pd., og det var der selvfølgelig ogsaa andre, der gjorde, sart der maatte være mange Fisk. Og at der ogsaa i Fordums Tider kom udenbys Tilrej­sende for at fiske Gedder, ved jeg fra en fjern Slægt­ning, nu afdød Aarhusborger, der fortalte mig, at han og nogle fiskegale Kammerater ofte spadserede - det var før Jernbanens Tid, fra Aarhus til Skanderborg om Morgenen, fiskede Gedder hele Dagen, og om Aftenen eller Natten spadserede tilbage til Aarhus, ofte med en stor Fangst paa Ryggen -46 km. ialt - der skulde stor Fiskelyst og gode Ben til. Nu om Stunder slipper vi lettere om ved det. I 1902 oprettedes Skanderborgs Fiskeriforening, som nu har Fiskeretten over det meste af Søen, og som har gjort meget for at bevare og forbedre Søens Fiskebe­bestand, og denne er da ogsaa, navnlig i de sidste Aar, i stærk Tilvækst.

De vigtigste Fiskearter i Søen er Gedde, Aborre og Sandart. Gedden fiskes dels langs Rørkanten med Dyp, Spinner, Drag eller Blink, og deJs ' paa ,. Grundene med Kolp. Der er flere Gange udsat Geddeyngel, sidste Gang i Aar, 100,000 Stk., og Gedder paa 10 kg. er ikke sjældne. Den største Gedde, hvis Vægt, man med Sikkerhed kender, vejede 16 kg. At Geddebestanden er i rivende Tiltagen ses af, at Foreningens Fisker i

1925 fangede 1650 Pd. Ged­de, men i 1926 2900 Pd. Gedder fra Skanderborg Sø er kend t for deres gode, friske Smag.

Aborren fmdes i Søen i umaadelige Masser. Den me­des paa Orm eller Kolp, tages ogsaa af og til paa Dyp eller KunstfIsk eller paa en lille Aborreblink, Oll

Fangst paa en Dag op til 100 Stykker er ingen Sjæl­denhed. Sandarten er ved at blive den vigtigste Fisk

i Søen, den hører til Aborrefamilien og hører oprinde-lig ikke hjemme i Søen. .

I 1903 blev der under Medvirkning af Fiskerifore­ningens nuværende Formand, Købmand Fr. Schmidt, udsat 200 Stk. smaa Sandart, indført fra Holsten, og Aaret efter 800 Stk. Disse har siden formeret sig i en

overordentlig Grad. Jeg skal blot nævne, at Foreningens Fisker i 1925 fangede 1800 Pd., men i 1926 4600 Pd. deriblandt mange paa lige ved 10 kg. pr. Stk. Der siges, at Sandarten kun trives, hvor der findes Smælt, (en lille Lakseart, der her gaar under Navnet Sildinger) og da denne findes i Massevis i Søen er det formentlig der­for, der er saa mange Sand­arter.

Sandarten fanges dels i Vaad og paa Aaletraad med Skalle agn dels paa rle dybe Grunde med Kolp. Den er en udpræget Dypvandsfisk, men er nu paa Grund af sin Mængde ved at blive akkli­matiseret, saaledes at den nu fanges paa grundt Vand paa Blink og i Ruser. N og en speciel Sportsrnetode til Sand­artens Fangst har jeg hidtil ikke kunnet opspore, men det vilde g'læde mig at faa en saadan frem her i .,Sports­fiskeren", og' det vilde have stor Betydning for Fiskeriet i Skanderborg Sø. hvor Fisken findes i stor Mængde, i betydelig Størrelse og med meget lækkert Kød.

1927 SPORTS-FISKEREN 45

J eg vil forøvrigt antage, at den kan tages paa Spin­ner eller Kunstfisk . F~rsøget skal i hvert Fald gøres i Sommer, og hvis Resultatet bliver godt, skal det blive bekendtgjort her i Bladet.

En Fisk, der om Vinteren er Genstand for ret iv­rigt Fiskeri i Søen er Knuden.

Knuden, denne vor eneste Ferskvandstorsk, findes i Søen i ret stor Mængde. Den har et uhyggeligt Ud­seende, men har dejligt, vel­smagende og fedt Kød. Den kan veje 4-5 kg. Den fi­skes i Januar og Februar helst fra Is, kun om N atten, og paa bestemte Skrænter i Søen, hvor den holder til under Legen. Den tages med en stor Pilk med flere Kroge. Den bider ikke, men hugges. I de haarde Frost­nætter, hvor Fiskeriet fore­gaar, binder Fiskerne en Dyne paa Ryggen, en paa Maven og stikker Træsko­støvlerne i store Sivsko for at gardere sig mod Kulden .

Ørred er flere Gange udsat i Søen, tanges af og til, men trives ikke godt, da Søen mangler Tilløb og Af­løb med stærkt Fald.

Brasen findes i Massevis og medes paa Grundene med Orm, ofte i meget store Eksemplarer. Udføres meget til Englænderne, der s kaI sætte den højt, kogt i Rødvin.

Aal medes almindeligt langs Sivene eller paa Grø­derne.

Rudskallen medes med Orm paa de lave Grunde, den bliver ret s tor og er udmærket til Farce.

Helt, Karpe og Suder er udsat, men har hidtil ikke været Genstand for Sportsfiskeri.

Det er ikke enhver Lyst­fisker givet at kunne komme til de gode Lakse- og Ørredpladser, men enhver har i Skanderborg Sø Be­tingelser for at fange Fisk, fange mange Fisk og fange

gode Fisk. Baade kan lejes ved Dagmarbroen, og Dyppefisk kan som Regel faas hos Baacludlejeren. Byens Hoteller modtager Gæster til rimelige Priser. En Sommerdag paa SkanderbOlg Sø med Fiskegrejer og Madkasse i Orden er en herlig Oplevelse, og naar Solen gaar ned i Vest bag Himmelbjærget og Aftenens Ro falder over de stille Vande og den lille By, sa<t faar Sindet den Hvile, som engang imellem saa haardt

tiltrængesi vor rastløse Tid. FiskekQrtfa'as paa Ho·

tellerne samt hos Købmand Fr. Schmidt og koster 10 10 Kr. for Aarskort, 5 Kr. for 8 Dages Kort og 2 Kr. for Dagskort. Medlemmer af Dansk Sportsjisker/ore­nz'ng har 20 pCt. Rabat.

Et Kort over Søen med Anvisning af Fiskegrundene, deres Navn', nøjagtige Be­liggenhed samt bedste Vind­retning for Fiskeriet med~ følger hvert Fiskekort.

J. Alb. Anderun. At ovenstaaende AI tikel vil glæde mange Sports­

fiskere er givet, thi hver Plads, Aa eller Egn har sine bestemte Fiskernetoder som kun kan ',rarieres lidt efter de forskellige Fiskearter.

Søfiskeriet er en Sport, der i sin Art byder Fiskeren ligesaa store Glæder som Aafiskeriet. - Sammenlign det lange Kast med den korte Kastestang med Kaste­hjul og moderne kunstigt Agn med Fluefiskerens Kast, og De vil indrømme,at selvom det kun er 'Gedder, der kastes efter, da fordrer dette Kast baade øvelse og Sikkerhed, og begge Dele kan i sportsmæssig Hense­

. ende være yderst trækkende, hvilket efterhaanden gaar mere og mere op for hele

Folket. Og intet Land byder Fiskerne skønnere Om­givelser ved Aaer og Søer end vort lille Danmark, men man skal forstaa at nyde dem. S. S.

46 SPORTS-FISKEREN 1927

En ordentlig Ka'l.

Som en lille Afveksling paa Billederne af de mange sto· re Lax, De har været saa venlig at præsentere os, sender jeg Dem hermed en PrØve paa vore Gedder i denne Egn af Landet ..

Den har sin lille Historie, der kan være oplysende: Den bed først paa en »Hedons game-fisher«, der ses paa Bille· det, men da den bed lige i Kanten af det ca. 15 m brede Bælte af meterhøje Padderokker, der omkranser den ganske lille Sø, valsede den rundt her ca. 2 Min. og stak saa af. J eg mærkede mig Stedet (der er ingen Baad) og gik saa videre og nappede en frisk lille 3 Pund Fisk et Stykke derfra; en Time fik den gamle Dame til at betænke sig i, saa var jeg der igen, denne Gang med egen Blinker (Nr. 2). Saa snart Blinkeren passerede dens 'Standplads, saa jeg de yderste spredte Padderokker bevæge sig - og saa sad madame igen, denne Gang solidere end første Gang. Men endnu et Puds skulde den naa at spille. mig: min Gaff laa et Stykke derfra, og ca. 1 m fra Bredden, hvor Padderokkerne var meget tætte, slap Krogen Holdet - men saa nappede jeg: et Tag i øjnene og madame slog snart sit sidste Slag.

Hun var ca. 8-9 Aar gI., 96 cm lang og vejede 15 Pund. Vejr: Stærk Blæst, Vest, Byger, nær Fuldmaane. (23. Juni J926).

Med Fiskerhilsen 202. (S. Bork-Andersen).

+ Fra alle Egne.

Mellem Medlemmerne af Fiskeriselskabet »Voldsted« og Gaardejer M. Eriksen, Skindbjerg, og dennes Røgter, ver· serer i denne Tid en Sag, hvor de lo sidstnævnte er sigtede

for Fiskeri med Piglyster, hvilket i Henhold til § 17 i Lov af 2. Juni 1917 om Ferskvandsfiskeri er forbudt, ligesom det er sket i Fredningstiden.

Da Sagen ligesom næsten alle andre Sager af lignende Art er vanskelig og meget omfattende og kun kan føres igennem ved forudoplagte Beviser, vil det være heldigt at slige Overtrædelser forfølges til det sidste, saa Overtræder­ne før eller senere maa erfare Faren og lære at rette sig efter Loven.

Naar Dommen falder, vil - nærmere Oplysninger findes i Bladet, da det jo er alle Lokalforeningers Opgave at sørge for at Politimestrene dømmer saa haardt som muligt ved Overtrædelse af Fiskeriloven.

Fiskeriet ved Varde.

Da den herværende Sportsfiskerforening for et Aarstid siden opnaaede Overenskomst med Lodsejerne om Ad­gang til Fiskeriet, blev der fra Lodsejernes Side lagt megen Vægt paa, at der af Hensyn til Høhøsten ikke maatte fiskes i Tiden fra 20. Maj til 31. Juli inel. og en saadan Bestemmelse blev da og'Saa optaget i Over­enskomsten.

Hr. Hotelejer Søren Christensen, Centralhotellet, der paa saa mange Maader har været imødekommende og velvillig overfor Sportsfiskerne og i Særdeleshed overfor vor Forening, har imidlertid for sit Vedkommende ikke ønsket den nævnte Bestemmelse overholdt, men har givet Tilladelse til, at Fiskeriet i ovennævnte Tidsrum fortsættes paa den ham tilhørende ca. 4-5 km. lange Engstrækning ved Lunderup.

Aars- og Dagskort løses som hidtil hos Foreningens Kasserer, Isenkræmmer Søren Graversen, eller paa Centralhotellet.

Sportsfiskerforeningen for Varde og Omeun. (H. Grønholm.)

Foreningsmeddelelser.

Til Medlemmerne! Da Sæsonen nu er inde, hvor Sportsfiskerne er i

Virksomhed og gør deres Udflugter omkring ved Søer og Vandløb. opleves der Fangster og Episoder som har Interesse for mange andre Sportsfiskere end dem i deres nærmeste Omgangskreds. De vil glæde Bladets Læsere, de mange andre Medlemmer af vor Forening, ved i Ord eller Snapshots at give Oplysninger eller smaa Beskri­velser af saadanne interessante Situationer eller Begiven­heder. Virk dermed med til at gavne og støtte vort Blad og Foreningen og indsend saadant Stof til Bogtrykker Sørense!!, Holstebro.

* o::

* Hvor Foreningens Medlemmer træffer paa ulovligt

1927 SPORTS-FISKEREN 47

Fiskeri eller Overtrædelse af Fiskeriloven, maa de be­tragte det som en hellig Pligt at træde kraftigt op der­imod og forhindre det. De gør vedkommende Lodsejer, der ejer Fiskevandet og Dem ~elv en Tjeneste dermed. Mindre og aabenlyse Lovbrud bør anmeldes for nærmeste Politimyridighed, der saa afgør Sagen Reglen med en Bøde. - Større Forseelser mod Fiskeri­Ioven f. Eks. Sætning af Garn eller Ruser eller Garn­trækning er ofte meget vanskelige for ikke særlig sag­kyndige at konstatere, og Politiet har ikke fornøden Kendskab dertil. Der maa Henvendelse ske til Fiskeri­kontrollen eller til nærmeste Fiskeribetjent, som saa vil tage sig af Sagen. Af Fiskerzkontlollører bor 1 i Aalborg og 1 i Nyborg. Fiskeribetjente bor i Mariager, Randers, Aarhus, Esbjerg, Staby pr. Ulfborg, Ringkøbing, Ny­købing M., Houv, Bogense, Nyborg, Svendborg og Masnedsund. Postadressen behøver kun at være: Til Fiskerikontrolløren eller Betjenten i - -

%: * Da der undertIden fremkommer Klager over, at Maa­

nedsbladet kommer i . krøllet og smudsig Tilstand til Medlemmerne, bedes der gjort Anmeldelse derom til Postkontoret i Deres Distrikt.

Nye Medlemmer 1927.

Aalborg. Blikkenslager Møller; Vesterbro. Fiskerikontrollør Jørgensen. Grosserer Pedersen-Bach. Isenkræmmer I. C. Petersen, Boulevarden. Farver Bording. Overretssagfører Griinevald. Overretssagfører Jacob Andersen. Redaktør Schiøttz-Christensen. Lærer P. L. Claussen, "Caritas" Hasseris.

Brønderslev. Dr. Herzel, Hallund.

Aarhus. Kommis Th. Liiche, Jægergaardsgade. Togfører P. A .. Andersen. Manufakturhandler V. Knudsen, Borgporten. Sagfører Lassen-Jensen. Fru Assurandør Johansen.

Borris. Gaardejer Jens Thomsen, Ahler Østergd.

Herning. Frk. Eva Hansen, Bredgade. Slagtermester Valdo Jensen, Bredgade. Cigarhandler Joh. Ullerich. Barberm. Adolf Jensen. Fabrikant I. Nygaard Aagaard-J~nsen.

Prokurist Ejnar Schmidt. Lagerekspedient Sh;ntoft Christensen. Knud Truelsen, Bredgade.

Hesselager. Kammerherre Baron Blixen-Finecke.

Hobro. Dyrlæge L. Brams.

Holsted. Repræsentant Jacob Jacobsen.

Horsens. Isenkræmmer. Lago Nørgaard . . Direktør H. Hansen, Thorsted.

Kolding. Grosserer E. Christensen. Fru Overretssagfører Hertz. '

København. ' ' ! , • ~

Grosserer Charl\'!s Løhr . . Grosserer Aug. Galle. Maskinmester Carl Helleberg. Repræsentant P. Canaris Klein.

Odense. Løjtnant Strømvig. Ekviperingshd. Fischer-Nielsen. Forretningsfører Salomon Andersen. Forretningsfører Kromann. Grosserer K. Frydendahl. Direktør I. C. Hansen. Repræsentant Anthony. Tømmerhandler C. Jensen. Skomager Boisen. Bagermester \Vith. Bagermester R. Hansen.

Roskilde. E. Vesterskov, Roarsvej.

Salten. Skovrider Will. Marle

Ski:mderborg. Direktør Skou Larsen.

Vildbjerg. Kommis Aage .Jensen.

Tørring Proprietær Ingversen.

Hellerup. Kontorchef Holger Reimer.

Slettet af Medlemslisten for 1926 paa Grund af Kon­tingen trestance :

E. Jørgensen, Nørre Voldgade, Fredericia. Sølvsmed Lysager, Fredericia.

Udmeldt: 1927. Skindhandler Houlberg, Fredericia.

48 SPORTS-FISKEREN

F ~ l. 41

/2 Meters Universal stang, ~

t monteret m. Sølvbroringe og Hjul- ~ ~ holder, ligerettet, med to Spidser :+ ~ for Spinning, Dyp og levende Agn. a. ~ 1:: Langt Asketræs Haandtag ...... Kr. 18,00 ~ ~ O ~-Cl. I Etui ....................... » 20,00 <": ~ ~ ~

t . 41/2 fo~s Spliteane Kastestang ~ ~

E ~ i Etui ............ . ........... Kr. 20,00 ~ ~ E ~ .... ~ ~ C Laksestænger, Ørred-, Flue- og Spinnestænger, ~ > "'O·S Greenhearts Fluestænger til billigste Priser. ~ ~ ~ ~ c _ ~ S Anti-Bach-Lash Hjul - Sileks Major Hjul '!' ~ :;: - Aerial Hjul og am erik. Nikkel Hjul ~ ~ - ~ ~ STORT UDVALG I ~.g ~ Woblere, Spinnere, Krogsæt, Ørred- og c-. ;; ~ Laksefluer ~~

?) ~ cl "Special", lilla eng. Ørredspinner, 2112 og 3 §: ~ Cl. ctm. med enk. Krog • . . . . . . . Kr. 0,75 ~

4 og 4112 e tm. med 1 enk. Krog (lidt større) - 1,00 5. 4 ctm. med 2 tregrenede Kroge . . . . - 2,00 ~ <:> -Jagt- og Fiskerimagasinet. .

. AARHUS: KØBENHAVN V: Sønder AJle 5. Studiestræde 48,

~ Hj .• f V"". BOOlm,~

111111111111111111111111111111111111 lUl I 1111111111111111111111111111111111111111

Holstebro Turistforening

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder

Dagskort a 2,00 Maanedskort a 10,00 Aarskort a 15,00.

Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

1111111111111111111111111111111111111111

Lystfiskere der dyrker Lakse· , Ørred· og Stal­

lingfiskeri og vil forsøge

Storeaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiske·

riet og Fiskepladser hos os.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

" Fiskestænger udlejes!

Martin ~chmi~t & ~øn, Cigarfabrik, Nørregade IO,

Tlf. 137 HOLSTEBRO. ' Tlf. 137.

Lystfiskere køber sine

Fiskeredskaber ekstra billigt hos

A. Damgaard, Holstebro.

Sønderlandsgade 3. - Telefon 211

Meget stort Udvalg i Fluer, Gutliner, Snører,

Spinnere, Dypkroge m. m.

Fiskestænger til alle Priser.

1111111111111111111111111111111111111111 1111111111111111111111111111111111111111

C. WEGENER'S

Spor~sfiskeren H~andbog over Sportsfiskeri

Uundværlig for enhver Sportsfisker

Fus gennem enhver Boghandel

1111111111111 111111111111111111111111111

Besøg

nan~er~org! Lystfiskere anvises glimrende

Fiskepladser! Dag- og Ugekort kan købes paa

Hotellerne og i Turistforeningens Bureau.

Skanderborg Turistforening.

III •••• ,.,., •••••••• ~!..!..!. ••••• , .......... .

forsamlings~ygningons T elf. 93. H O t ol T elf. 9~

Skanderborg Gode Værelser Godt Madsted

Moderate Priser ••••••••••••••• " •••••••••• ,1 ••••••••••• . ...................................... . Centralhotellet

Skanderborg - T elefon 45 -

Værelser - Garager Fi skekort udleveres

........................................ ........ , .............................. . Hotel

"Skandinavien" smukt beliggende til

Skanderborg Sø, · anbefales.

- Telefon 12 - . . ...................................... . ............................. " ........ . Skanderborg

Haan~vmrkorforonings Tlf. 148 Restaurant. Tlf. 148

Smuk gI. Have til Søen. Udsigt

til Slotskirken. Fiskekort udleveres.

Anbefales det ærede Publikum.

Chr. Christensen. (Crille). ••••••••••••••••••••••••••••••••••• 11 ..... ........................................

Madkurve til Fisketuren paa Skanderborg Sø

faas

Pavillonon Dyrohavon Billige Frokostretter hele

Dagen

1927

L. Christensens

Boghandel Telefon 95

Turistforeningens Bureau

Største Udvalg i Sports- og Sommerlekture

1111111111111111111111111111111111111111

rrøv hnhrl fra Skanderborg Sø.

Meget delikat Kogefisk. Meget drøj.

Fineste Fisk til Fiskefarce.

Forsendes i Postpakker fra

Fiskehandler

Frost Christensen, Skanderborg.

Telefon 199 .

1111111111111111111111111111111111111111 1111111111111111111111111111111111111111

Sportsfiskeres Opmærksomhed henledes paa mit

Lager i

fUKEHEKVIUTTEH specielt egnet for Karup Aa.

Fiskestænger udlejes.

N. C. NIELSEN. TLF.26 _ KØBMAND _ TLF. 26

HAGEBRO

1111111111111111111111111111111111111111

----------For .Fluefiskere. En ny Hardy Stang "Ideal" Spliteane lO' i et Stykke i (Bambus), Futteral, Catalog Pris 8 Pd. Strl., indsat til Salg /01' 6 Pd. Strl .

Harald Børgesen, Frederiksberggade 28,

KØBENHAV~ K.

----------Ansvarshavende:

Bogtrykker S. Sørensen, Holstebro.

Trykt i Sørensens Bogtrykkeri ,

Stationsvej 8a, Tlf. 626.

Holstebro.