Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 12 1. December 1935 ~ 10. Aarg.

Lystfiskeri Mens Lystfiskeriet i vore ferske Vande bliver

mere og mere vanskeligt, er der forskellige af vore Medlemmer, hvis Opmærksomhed drages mod vore Bælter og Sunde. Vanskeligheden ligger i, at den.ne Art Fiskeri fordrer Baad og nogenlunde stille Vejr, dog kan der maaske drives noget Lystfiskeri fra Havnekajer og Badebroer, samt fra Klipperne paa Bornholm, men ellers ved vi ikke, om dette Fiskeri har nogen Fremtid her i Landet.

Anderledes ved Englands og Frankrigs Klippe­kyster. Her er samtidig Fiskemulighederne større, set fra et sportsligt Synspunkt. I England gælder dette Fiskeri navnlig Havaal (Conger) Bars og Lub­be, der alle leverer en god Kamp - her er det sportslige Moment afgørende, mens Franskman­den altid spørger om, hvordan Fisken smager, og

i

hvordan den skal tilberedes. Franskmanden har Evnen til at fritte (stege i Olie) Fisk, der ikke er større end Ansjoser og faa noget velsmagende ud af det. Vi skal - væsentlig efter La Peche - give en Fremstilling af, hvorledes dette Lystfiskeri dri­ves ved Kysten af Halvøen Quiberon paa Sydkysten af Bretagne.

Af Aalekvabber findes to Afarter: der hos os næppe skelnes fra hverandre: Blennius pholis, der er sort- og gulspættet og findes i stort Antal blandt Klipperne i de Pytter, som efterlades ved Ebben. De er meget sky, og den mindste Skygge jager dem ind i Klipperevner, men lader man en Krog, agnet med en Stump Fisk, en Snegl eller lignende spille for Næsen af Aalekvabben, farer den til og sluger det hele lige til Sænkeblyet og med de kraftige Kæ­bemuskler holder de godt fast. Derfor bør man ikke fiske med Modhage paa Krogen, men med en

ved de franske Kyster.

bøjet Naal paa et solidt Forfang, og man maa an­vende en særlig Krogudløser. Fiskens Dumhed gør den· nem at tage. Den kan spises stegt, naar Hove­det er fjernet, men er ikke synderlig velsmagende. Den er større end Grundlingen.

Blennius gattorugine er meget større, brun og kobberrød, fiskes kun fra Baad eller Klippefrem­spring. Ovnstegt er den en velsmagende Ret med faste og tykke Filetstykker.

· Den danske Aalekvabbe ligner mest den sidst­nævnte Fonn, lever mest i Bændeltangen og spises næsten kun røget . Benene er grønne og Kødet faar nemt et grønligt, mindre appetitligt Skær. Stor Anvendelse til Ørredfoder.

Smørbutten, Sort Kutling, Gobius niger, ligner Aalekvabben, men i Stedet for som denne at være glat og slimet, har den smaa :Skæl. Bugfinnerne danner en tragtformet Sugeskive, ved hvis Hjælp den ofte sidder i lodret Stilling paa Bundgarnspæ­le og lignende. Man faar den ofte, naar man fisker efter Aalekvabber. Den smager udmærket, frittet i Olie.

Denne og tre mindre Arter Gobius bruges i Danmark kun til Agn paa Aalekroge. Havkvabben, Motella mustella, fanger man undertiden ogsaa, naar man fisker efter ovennævnte. Det er en slank, indtil 25 ctm. lang Fisk med 5 Føletraade om Munden. Stegt i Ovn smager den glimrende. Anvendes ikke i Danmark.

Ulke kan man ikke spise, men mod sin Vilje kan man faa dem paa Krogen. Man kender dem paa det mægtige, tudseagtige Hoved, der er fuldt af Vorter. Skal man tage dem af Krogen, maa man helst tage paa dem med en Klud, da dens mange

130 SPORTS-FISKEREN 1935

Bentorne er let giftige og kan foraarsage Betæn­delse paa følsom Hud. Franskmændene kalder dem SØdjævle, danske Fiskere siger »Københavnere«, hvilket i deres Mund ikke er noget Hædersnavn.

Savgylten, Crenilabrus melops forveksles ofte med Berggylten Labrus berggylta, men den første bliver kun 20 ctm. lang, mens den sidste kan blive 50-60. Desuden har Savg}'lten en sort Plet bag Øjet og en ved Haleroden. Af Farve er de begge blaa paa Ryggen og lyse paa Bugen, men med grønne og røde Striber og Pletter, der skifter efter Havbundens Farve (Beskyttelseslighed). Paa fransk kaldes de Papegøjer. Læberne er som hos alle Læ­befisk tykke, og bag dem sidder en Mængde smaa Tænder paa Kæberne, vel egnede til at pille Sneg­le og Rurer af stenene. Gylterne fanges faa Cen­timeter over Bunden eller ved Klippespalter med rigelig Blæretang. De findes i Mængde (dog ikke i Stimer) bider gerne og kæmper tg,ppert. Des­værre er de næsten ubrugelige til Menneskeføde, paa Grund af deres mange Skæl, talrige Ben og grønlige Kød. De kan imidlertid bruges til at sætte Kraft paa Fiskesuppe. Savgylten og Berggylten er de to eneste Fisk, der ikke vil bide paa Sardinind­mad.; Derimod kan man tage dem paa Rejer, Blaa­muslinger, smaa Kystsnegle, Sandorme og især Regnorm, som de er l'lelt tossede efter. I Danmark er de ret sjældne.

.Stribefisk eller uægte Smelt, Atherina prespy­ter, har alle de Egensk:i,ber, en Lystfisker sætter Pris paa. Den findes i stor Mængde, smager herHgt, skal tages paa fine Grejer, og er ligesaa lunefuld som nogen Ferskvandsfisk. I Havnene bliver den næppe mere end 10 ctm., men hvor Kysten er øde og vild, naar den de 15. Man tager den paa meget spinkle Grejer (Løjesnøre). En fin Snøre, monteret efter Matouts Methode., er her paa sin Plads, da Fi­sken holder sig lige under Overfladen. Lad os her indskyde, at det altid er vanskeligere at indstille Snøren fint, naar det gælder Bundfisk, da man her maa have ret vægtigt Sænkebly nederst ved Snø­æn. Stribefisken sælges i Paris under Navnet Smelt og adskiller sig fra denne kun rent zoologisk og ved at at mangle »Violduft«. Den fanges paa Stumper Sandorm, Reje, Blaamusling, Makrel, Smelt eller Regnorm. Til Tider er den meget graa­dig, til andre Tider vil den næsten ikke bide paa nogen Madding. I saa Tilfælde bør man prøve Smaablink med Kastestang eller fra Baad.

Stribefisken, der et beslægtet med Multerne, findes ikke i danske Farvande.

Aal ( Anguilla vulgaris) er der en Mængde af ved alle Sardinfiskerihavne, det er Flodaalens Han-

ner, som om Efteraaret i Følge med Hunnerne dra­ger til Sargossohavet for at lege - og antagelig for at dø.

Man fanger dem paa Bundsnører eller Liner mecJ. Sænkebly, agnet med Regnorm eller endnu bedre Sardinindmad, som er let at faa fra Konser­vesfabrikerne.

Skægtorsk, Gadus luscus, ligner en lille Torsk og hBr en Føletraad paa Underkæben. De fanges ofte, naar man langs Kysten meder efter andre Fi.sk, dog er dette kun de unge Fisk, vil man have de voksne paa 30-35 ctm. maa man fiske fra Baad, hvor Bunden er stenet og bruge _Sardinind­macl. eller smaa Stykker Makrel som Madding. Det er en udmærket Fisk, letfordøjelig· som Hvilling, men lidt fad i Smagen. Er kun taget en Snes Gange i dansk Farvand.

Lubben, M"erlangus polachius, er en olivengrøn, messingskinnende Torskeart, som kan blive en Me­ter lang. Fra Kysten tages mange, men kun paa 15-30 ctm., vil man have de store, smukke Eksem­plarer, maa man bruge Baad. Det er en graadig Fisk, som sluger baade Madding og Flod. Den mi­stes ikke let, hvis Snøren er solid. Dens Forsvar er kortvarrigt, men overordentlig voldsomt. I Maj og Juni tager man den paa Drag med Skeblink eI­ler paa en lille rød Gummiorm. Jo længere det lider ad Sommer til, des vanskeligere bliver det at bruge Drag. Saa skal man bruge Sardinindmad eller Stumper af blanke Fisk som Makrel eller Sild.

Det er en delikat Fisk, men skal spises et Par Timer efter Fangsten for at beholde sin Velsmag. Det samme gælder forøvrigt baade Skægtorsk og Stribefisk, mens Mullen, om hvilken mere nedenfor, er bedst 24 Timer efter Fangsten. Baade danske og engelske Værker angiver, at Lubbens Kød er tørt, hos os er den almindelig i Vesterhavet, Skage­rak og Kattegat, men gaar ikke ned gennem Sun­det.

Blankesten, Pagellus centrodontus, er en lille, rødgraa Dorade, der vel kan blive 30-40 ctm. lang, men sjældent fanges paa over 25. Den fanges paa Sardinindmad, eller paa smaa Stumper Makrel el­ler Stumper af dens egen Art. Det er en graadig Fisk, som lever i talstærke Stimer. Den napper voldsomt, men er vældig dreven i at tage Mad.din· gen uden at hænge paa Krogen. Man skal bruge Krog Nr. 4 og et Forfang af Styrke R. eller S. For­svaret er voldsomt, mens Fisken farer frem og til­bage i Vandet. Erhvervsfiskerne tager den i stor Mængde paa Haandliner uden Flod eller lignende. Paa den Vis kan de føle det mindste Nap, men den sande Stangfisker savner Flod.det og Penneposen.

1935 SPORTS-FISKEREN 131

Blankesten er taget en Snes Gange herhjem­me.

Hestemakrel, Caranx trachurus. ligner Makrel­len, men har langs Sidelinierne en Række Bentor­ne. Det er ellers en stor Fisk, men man tager ofte de smaa ved Kysten, naar man fisker efter Stribe­fisk. Undertiden søger ogsaa Stimer af de voksne Fisk ind til Havnene, lokkede af Sardinaffaldet. Ofte faar man slet ikke andet paa sin Snøre end denne graadige og voldsomme Fisk. Den kæmper voldsomt og kan godt gaa an som Spise.

Vi har prøvet den, finder den daarligere end Makrel. Herhjemme røges den som uægte Brisling.

Havaalen, Conger vulgaris, kan blive over 2 Meter lang. Vi har set den paa 15 Kilo, og Eksem­plarer paa 5-6 Kilo er ret hyppige. Man fanger den paa Bundline, tynget ned med en Strandsten og forsynet med en meget stærk Krog og Metalfor­fang. Man agner med hele Sardiner eller med Krop­pen af en Gylte befriet for Skæl og Finner. Det er en meget stærk Fisk, og man gør klogest i at slaa den ihjel, før man prøver at tage den af Krogen, ellers risikerer man at blive bidt.

Havaalen tages sjældent hos os, og antages da ofte for at være et Kæmpeeksemplar af den almin­delige Aal.

Hornfisken, Belone vulgaris, ligner en Aal med Bekkasinnæb. Den bliver 40-80 ctm. lang og lever i Overfladen et Stykke fra Kysten, som den dog undertiden nærmer sig. Den bider graadigt paa en­hver Madding, men naar den har bidt paa, bringer den nemt Linen i Uorden ved sine sanseløse Spring. Man tager dem paa Hestehaarsliner uden Flod el­ler Sænkebly. Man tager dem ogsaa ved en saa­kaldt Epinoche, et Slags Legetøjsskib, som sættes ud fra Kysten med Fralandsvind. Epinochen haler en Line med sig, der for hvcer Meter bærer en min­dre Line med agnet Krog. (Omtrent som vore Vest­kystfiskeres Bakker) . Naar man trækker Linen til­bage, er der som oftest et Par af Krogene, som der er Hornfisk paa. Kødet er fast og godt, men da Be­nene altid er grønne, selv hos ganske friske Fisk, har mange Aversion imod det.

Makrellen, Scomber scombrus, kan ikke tages fra Bredden, men fra Kano eller større Baade uden­for Kysten. Den fanges med .Slæbeline, agnet med en Stump Sardin eller et Stykke af Fisken selv, man kan ogsaa tage den paa Blink. Det er en bril­lant Fisk, maaske den smukkeste ved vore Kyster, med en smuk Perlemorsglans, saa længe den er le­vende, men Glansen taber sig hurtigt efter Døden. Eksemplarer paa over 30 ctm. træffes hyppigt ud­for Halvøens Kyst.

Den ægte Berggylt, Labrus berggylta, er ogsaa en udmærket Fisk, men helt anderledes. Den hø­rer hjemme paa stenede Dybder, og man tage, den sjældent fra Kysten. I Form og Farve ligne»­den Savgylten, men det røde er maaske lidt mer,.. Purpur, det grønne mere Flaskegrønt og det ,gule mere som Ananas. Den kan blive 60 cm. lang og vejer ikke sjældent 3-4 Kilo. Det er vanskeligt at tage den, da den kun bider paa Kødet af en bestemt Slags Krabbe, som de indfødte Qiubero­nianere kalder »Geder«. Man skærer den levende Krabbe i Stykker, som sættes paa en Krog Nr. 2 eller Nr. 0, med en solid Snøre og Sænkebly. Saa snart man føler Bid, gives haardt Tilslag (Kro­gen har svært ved at trænge igennem de tykke Læber) og der hales straks ind, da Berggylten let river sig løs ved kraftige Ryk med Hovedet. Den steges i. Ovn med Hvidløg, Scalotteløg etc. og er da udmærket. Desvæ~re er den fuld af Ben og v~imkelig at faa Skællene af.

Multen, mugil capito, er en herlig Fisk , men meget svær at fange. Den springer med Lethed over Garnene. Da den er meget mistroisk, maa den tages pa.a. tynde Liner, og da den forsvarer sig voldsomt, bliver der langt mellem Krog og Gryde. Lad os tilføje, a.t dens lille trekantede Mund kun tillader den at nappe ganske smaat til Maddingen. Man tager den dels paa Haand­line, dels paa stang med Flod. Den bider dels paa Sardinindmad, men bedst paa smaa Stumper af Thunfiskekød.

Multen er meget lunefuld og vrager til Tider enhver Madding, til andre Tider bider den villigt, men det er altid en vanskelig Fisk at tage og en

- Triumf for den Lystfisker, hvem det lykkes. Efter at være »taget ud« bør Multen opbevares i 24 Ti­mer paa et koldt og luftigt Sted. Den er særdeles lækker. Mugil capito og· et Par nærstaaende Ar­ter er tilsammen taget en Snes Gange i vore Far­vande.

Barsen, -Labrax lupus, som forhen var talrig ved Halvøens Kyster, er blevet sjælden. Der fanges nu kun faa Stykker hver Sæson, men de er i Al­mindelighed ret store. Man fanger dem i Hvirvler eller hvor der er hvid Skumbrænding. En meget stærk, godt blytynget Line med Sardinmadding kastes - med Haanden - en 30-40 Meter ud fra et Klippefremspring, som Brændingen larmer om. Hug og Forsvar er af en brutal Voldsomhed og hele Fiskeriet ikke uden Fare. Fladfiskene er sjældne paa disse Kyster, men paa Sandgrund, ~ærlig omkring Port-Maria, fiskes dog nogle Rød­spætter, Tunger, Pighvar og Slethvar.

132 SPORTS-FISKEREN 1935

Barsen er ikke sjælden i Limfjorden og det nord­lige Kattegat.

Disse var de Fisk, som kan interessere Lyst­fiskeren ved Quiberon. Der findes en Masse andre, men de har mindre Interesse. F. Eks. den røde Mulle, Mullus barbatus, som slet ikke tages paa Snøre, Hajer, Rokker og saadan sto_re Bæster som Sildehajen, Lamia cornubis, som kan blive 4 Meter lang, men sjældent fiskes større end 1112. Alle disse Kæmper holder sig ude et Par Kilometer fra Land. Af andre store Havdyr kan nævnes Marsvinet, der ligner en stor rnrt Fisk, men er et Pattedyr. De forfølger Fiskestimerne helt ind i Sardinfiskernes Net, som de ofte laver svær Ravage paa. De bider ikke paa Krog og man kan kun skyde dem med eksploderende Kugler, da almindelige Kugler ikke kan trænge igennem Spæklaget. Det er ikke Bytte for en Lystfisker paa Sommerferie.

- - - Saavidt det franske Kystfiskeri , en Del af de omtalte Fisk regnes herhjemme for sjældne, maaske dog fordi Fiskerne ikke bringer dem i Land. Naar det gælder Fisk, er vi et meget konservativt Folkefærd. Da vi boede i Løkken, kom Fiskerne ofte til os med en Fisk, som de ikke tog til daglig Brug. Spørgsmaalene lød altid. »Hvad er det for en? Kan den spises? Vil De have den? « Paa den Konto har vi smagt nogle Fisk, som ikke bringes i Handelen. Kuller, som Tyskerne dengang betalte højere end Torsk, kommer ikke til Hoved­stadens Fiskehaller . . Sejer og Langer, som er Grundlag·et for den norske Fabrikation af Fiske -boller, er næsten usælgelige herhjemme. Den vel­smagende Havkat bruges kun til »Forfalskning« af Daaselaks, o. s. fr.

Ligesom det egentlig var Sportfiskere, som for et Par Aar siden henledte Erhversfiskernes Op­mærksomhed paa Thunfisken., saaledes kan vi maa­ske finde, at andre lidet paaagtede Fisk er værd at fiske efter.

Sportsfiskeri til søs har hidtil indskrænket sig til at blinke efter Makrel ved Vestkysten, men Englænderne tager dem paa Flue. Et lille Selskab sværger til Fluefiskeri efter Torsk i Grønsund. Men hvorfor ikke prøve at tage Hornfisk i Sundet eller Bars i Limfjorden, de er udmærkede Sports­fisk. For Sportsmanden har desuden det usædvan­lige en særlig Charme - vi for vor Part har vel taget ca. 1000 Bækørred, men dette staar ikke saa straalende i Erindringen, som at vi tog Blaastak og Rødnæb i Oslo Fjordens Skærgaard. Red.

Tænk over det disponible Fond!

LIDT FANGSTSTATISTIK Efterfølgende Oversigter er et Uddrag af min

Fangstbog for Aarene 1925-33. I Oversigten er kun medtaget Fisketure til sam­

me Aaer og samme Fiskepladser ( det sydvestlige Jylland) i nævnte Tidsrum.

Fisketure uden Fangst er medtaget i alle Over­sigter.

I Fangsttallene er kun medregnet hjemførte Fisk, idet Undermaalsfisk og Fisk, der af anden Grund er udsat igen ikke er medregnet.

Som Agn er hovedsagelig benyttet Flue eller Spin og kun rent undtagelsesvis Orm eller anden Madding.

De allerfleste af Fisketurene er foretaget som Halvdagsture, enten fra Morgen til Middag eller fra Middag til Aften.

Den største Fisk i Perioden var en Laksørred til 18 Pund.

Under Begrebet »Ørred« er henført Bækørred, Havørred. og enkelte Laks. Under »Andre« kommer Aborre, Skalle, Snæbel, Strandkarpe o. s. v.

Viborg, i Oktober 1935. C. A. Christensen.

Det er »Sportsfiskeren« en Glæde at offentlig­gøre Hr. C. A. Christensens 9-aarige Fangststatistik, saa. meget mere, som vi savner en Oversigt over, hvor meget Fisk, der egentlig tages herhjemme Aaret om af Sportsfiskere. Skulde vi Sportsfiskere engang have et Andragende om Beskyttelse ind til Fiskeriministeriet, vil det ikke være uden Interesse at kunne dokumentere den økonomiske Betydning af vort Fiskeri. Den sportslige og livsoplivende Side af Sagen er mere lyriske Begreber, som det altid er· vanskeligere at aabne Autorit,eternes Øren for. En Angvielse af Fangstens Vægt vilde maaske i denne Forbindelse have haft større Betydning end Stati­stikken over Vejr og Vind, der dog viser, at Stalling ikke bider med Vinde omkring Nordost og Ørreden kun daarligt.

Det Aar, vi selv »lærte« at fange Ørred, var vort Udbytte 4 Stk., næste Aar 16, tredie Aar 36, fjerde Aar 136 - følgende 5-6 Aar tog vi gerne over 150 Stk. - alt i Sydøstjylland; desværre kan vi ikke dokumentere dette saaledes som Hr. Christensen, hvis gennemsnitige Aarsudbytte er 117 spisefær­dige Fisk, deraf ca. 61 Ørred, 40 Stalling og 6 Gedder. Det gennemsnitlige Antal Fisketure var 60 ..

Vi længes meget efter en Statistik fra en Lakse-fisker. &ed.

Oversigt I

1j 11 /- ,,L 1~ ~,d Ji'Jj J .Jla/11 T1 7~

I 'f;, s 13/lf- ,2,1,4 ::i 5 2 G'I- 8 3 I ?G 3.of

!9 'H ,~13 - ~.li/,, 35 6 5" CJ 3l/- 6 s /Otf ~9'

1927 /'f/1 _ taft. 3; 7 '16 I 3 1"7 6"7 /.n

/ fJ"i 3{)ft- Ufi, 42 fi 58 89 ( !"7 16/i 3.93

/ "!Vi 1113_ 3tft0 L/O lf "76 1/9 s / 0 I 'lo 3.os

/9 3 o //3 lo 69 /3/1 - 2 6ft0 fif $"" I/ 16 9 3,93

IC, 3 I

30/;- '% 33 'I- i'I- '13 0 /§ 131 1/-. IB

19 3 '), 1/f/'1-l.3/to 5" I /i "73 33 /0 7 I ri, '3 :l,/{I

1933 1°6-"% L/.<f /0 31/ /'f /5 /3 76 /,ss

J~ 355" 60 SS'3 3U H· 96 /OS8 2,98 ..

fl<.o.uq ~),().4-1, .J,J~ø;,._,_,t,., !l'..d.....a.it-Q.G, b,i,,,,d,,

Jita,,{ I~ ~ Å:Za.-1.<1'. ~~ ~ ~ 'll,,A,øl. ~-, lj J Jti l] J : t1 lj I 1 li J \:j J ti J A<»v L1 tJ l{J

/9 '1.,S" !2, 'I 3 13 I I ,2, 7 :). ' 4 li 3 li

/'l:U, // ,~ ' is 3 IO 'I 2,S 2, 3

192.,,f li /9 3 2, 0 9 I "' I I 'i 1

/9Z8 !i li lf M !i 3o "' IZ 3 j J ' '.lo 31 2 9

11:i~ '7 k i s 3 li I 6 2, 5 2 'l I !i 2 q

11,o 3 l:J.. 3 /2, 2 17 I /) 2. 3 2, I s 31 2. IG 3 10

/</J/ 5 3o !!. 8 I 'I 2 1/ I 6 2 7

l'J3~ 8 /li 3 3 3 s s 3 I I 5 20 J 6 I J s ,f

1?33 q 17 7 /2, I I lJ. 6 3 7 3 3

'Jall. 5 ~ 12\ 33 /Ol/ 2, '77 ,., 'I? 18 64' " .Ji '" 5 7 /0 66 n '19

f,,.M l'.2,2; 3,i!i 3., 2.;µ, ,.,, :i.-i, //.ol 6,6 :l»

Oversigt li Fangst de enkelte Maaneder.

I "7 - -- ,. ~~-~ ~ m~ ~- µdi I ,1 '"

I et. .! , ~-Vi. "!cdi ,- I

j 1 ,j l J 1 _:j 1. 1 ~ Li 1 i 1 lj 1 i "1

il 1 j J tl ~ ~ l -~l \J t-J lJ LJ ~~ L4 !tav l~ t~ t:J {~ t~ l~ ~

19 Z§ 3 li 6 /5 I 2 I/ 19 8 ~o 3 9 ::zs 7C,

/ 92,,6 3 3 3 c, 3 ~ ' li '/- li 6 19 '7 Vj "' "7 '3 s- /0~

19:2,7 I 0 z 2., it 13 I I "! I({ s '7 s /5 6 G 4 3 :t I 37 6" /9:lf I 0 3 Lf lf 9 i 30 2 6 s 10 9 :u s- 3'1- 6 Si 1/ .2, 16!>

!9Z~ ~ 3 'I fi (p .2 ~ IO So 6 ( 7, "7 ZI 3 18 2 i ~o /y'o

l1Jo 2, 0 2,- 0 s 13 7 /6 6 13 (; :;_2, 'f 6~ 3 !"! lf- -:1/f L/.J /69

/9]1 I () J 12 6 VI- s 12 3 "/ 6 31 6 39 3 13 .33 138

/ 93 J,; I./ 13 i 2S 9 9 '7 2o lo 19 7 20 6 17 51 /:l.,3

1933 4 S 4 'I 8_ 19 /3 17 9 '! li 2':li 1/9 76'

w)__ 5 c 5 6 1S :J./1- 3/ ii S8 181 57 133 l;-9 l2t 1.2 2-23 3J IGS ~s- 12,c 3SS 'ø.f,l

fW'T.w,, l,2. I, C, 2,lf8 Ji!L .;33 2,!i~ 3,09 lf.'15 I/; 8

Oversigt 111 Vind og Vejr.

;/A-t~.o~ 1..<li-1-~ 1.J,<A<{lj/ ØA,,~<.,q,L, l.l~ ,,,t;,,,1,, ",,._//,,.,, .&~ f'~,,.,tl~ vf<,.,;,.,.c.dt,.g,, .{/~ 'XLQ.Jv/. :h<M', l'.!f,- Xuu,; J,., .,/ ~ ~ 'ftr;-,,. 'Ju.,,~ '.Æl.a.«: [/-1u,,,l. 12.ea,,-i, 1~ ... 'Ji. -,/ fr.-tevn '/(.•,,,,( fK, ,,I 7u 1aLi

11 \1 il tJ J tJ ~

\1 l d f ,:l ! ·~ ~ \1 ! d il lj tl d 1 l 1 111.J l1 1 : 1 ~dl\J 't ti \J \J l-,, \~ lJ \-.; LJ \.--. tl d \~ lj \,, 1,J l-s ~ L-.. L-,, 2, 7 I (,, I 2, J 7 I I I,, '16

I l/ 4 li I 5 I 2, I 1., I 0 3• /Olf

I './., 2, 3 ;i 6 I 3 :i. I I 0 I 3 I I 2 3 I 4 3 l/ 3: 67

I ,2, I 0 I l/ 3 li I • I 1, :,, IO 3 6 I ' I/ /6S

3 J,f I 0 ;i 6 I 6 / /,j I l/- I 5 I 2 0 I ' I I l/ :io :I, 5' I/, 11/o

I :;, s " // " 17

I IO I 3 I 0 I I I I 3 16 2, 3 l 'li IH ,. I

I I :1, s J /(J I lf I (} I 'I i; 3 'I s 31 ...!E... ' 1.,1 Lf 3 / .2.0 I I 3 18 I 0 ;l, IJ I 0 I I 1., 3 !il 1:i, 3

I 0

I 0 I ~ I :;, I 'I I 2. 2, I I 2, 6 8 s 3 '3 3 I/ '76

6 23 6 /ti, S 7 '" si '" 'l-8 C/ 'I'! r, 3? 4 I/ 1, 1, " 3 I 3 I 2 'f Il/ I I 16 :l.3 :i,3 J'3 / 9 60 as l c!if

3, 13 :z.. /. 'I 3.'11 31/3 $::,~ 2 .,, 2.?, I• 0-7! 3., 2. :u /.o /.')I/ l6 3,/!i

I-" te> c,.:, CJl

Ul ""d

@ Ul

~ Ul ~ t_:tj

~ z

w w

Oversigt IV Oversigt VI Alle Fisketure til samme Aa og af Fangsten kun medtaget Ørreder. Stallingfisk alene. De virkelige Fangstal ligger langt højere, idet

navnlig paa gode Bidedage kun de dørste er medtaget og Resten ud­sat i.gen.

lr;,n=,A> 7.d,,u«U 'ln.Cv!,(,1 ~ JnaA · 'L-:,,,,: 'Luk ,L~,,., '!,.d-1. @~ 'J-a,(,{

1 '* ,J 1 ,i ~ j 1 ~ 1 j 1 ·1 1 ,• 1 1 1 " 1 i 1 J ',i

iJ 1J J lj ~j J ~ d iJ " tJ ~J JfaJ/, ~ )~ \:J \~ t~ l~ l~

'1- - '.t..d= 'i'nau. ~ m=-· ~ ~ lk~ g'~ Ø~« Jrd{

jJ 1 ] j 1 j l 1 1 ·1 1 i 1 j 1 j 1 j 'i 1 1 J .fk,z, 1J tJ 1-! \j r~ 1i J J \J ~~ t~ k t~ l:J s

;qJ,S z 9 S N I 2, 'f 17 3 g :;.., _7 /'7 S'l ;qi,s- I; 6 I :l, s f

1q2, I ~ 1., 9 3 9 7 15 :2, 3 :}_, '-f 2 3 I '-f :to f'9 /926 3 13 '· i /fl. I 3 6 3'1

/927 I I 6 lf 3 'I- 'I- 6 2 :;, 3 2, /9 Ji 1927 I 0 I ø I I 3 I

/9 2--8 G .:;.1, / 0 S /0 4 2, I 2., 1'7 39 /92.-8 '-I to 4:U 5 51 13 89

/929 4 :; 10 28 3 ., I 0 I :;, 19 '12, /929 ~ 19 3 9 .3 :u [I '19

/C:,3o 4 12 ~ G 5 13 3 '7 :i, '-f 16 '11., /9Jo I 0 I Io 6 lfl 2, !'7 ), 16 12 fif

1931 2 IO :;_ . /2., S 10 :i 6 I! 3J /93 I I Q S' 33 3 /(I 9 '-13

193~ :i s I 3 'I 7 3 5 "? '-f 5 I 3 5 30 30 /9JZ I 2- I o I s- 2 :U, S 33

1933 :i I 9 9 .5 LI 'f 3 ~o 17 1933 I S' 3 9 'I /'I-

7-all, :i 3 12 '-IS- 31 91 s-o 88 31 65 25 27 /'(- I'/ '-f 9 /69 3','S "fed{, S 26 :I, IO .26 93 /8 117 /'f 107 6$ 35'5

fa 'tut 1.5 3.7j ;Vi3 f.76 2.·o9 /.o{I /.2,/ :t-2, f1>~ S'.2, s ~se 7,6' "1·61

Oversigt V Vind og Vejr ved Fangsten af Ørrederne i Oversigt IV.

{j? ,0-lvj,1 v,tJ,(,,) .t.J µW j_)_ .J /.,.,,.{)~ 'l,,,a;,,_,,, u"' , b ,,,v,.d.v :/',. ,d ,, " ,U ;,.,c)_v '1~ol4 JP.·,..v . ' . -'· ' (71,<.;f,~,.v~ vt;;; ,/ .//, ..(J_;,.,,,de., ,/fqJ>A fAA~ J)_ ',,,.f<.t,. vYoMl.v,~ .(J,<Mcl,.

Jr:tc,,,j, f&~.d ~ tf,.,,. .d ~ <k~ 'R.cyri- 'Xla,,..,(, <J,,,c1.I ',t,,wV '.l(ta.«' <J,,,,.f, 9'1,;,,L ~v>U

u

~ ~~,):

1/,,_ ok ,.I ,P,,,,,_; 1di-. Jl<w 'Ji',_,=, 'K,,(yn,I ~ad ~~ ft,-, .J AXcu< 1l ,.I ~ 1 J t1 J 11 LJ " j I j \J ~ '1 l J \j ,j 1

l~ ~J lt] J \J l~ J d lJ l~ Lj {j J t11J LJ J I ,j } 'i!

iJ J (_LJ ii lJ l ~ t J/,w ·~ ·· J ~J J ~ \-; \J \--, 1.J \j LJ 1.----; l,J ii )J ~ tl l1 tJ l~ lJ z.., \,l ~ l~ l-l \°' /9 25 I :t, I 8 1 2, 2 5 ' 1 'f 3 10 2 'f .:1, 13 1 2, 3 7 17 57

/92,~ 1 i/- 2 7 ;1, 6 1 :i 1.2.0 lf5 6 8 1 s 2 5 2 7 2- 3 1 :Z,

19 27 2 1 3 3 3 .., 1 'I 1 2 2 6 1 6 1 1 1 1 :i 2 1 il' 1 o 19 31

1 'I .2 q I 2, ' 1 7 ? ,, 17 3q 19:U 2, I 2, J; 1 3 2, 3 2. '

1 J 3 8 :/. s- 19 ,;,,i 1929 5 8 1 • 1 0 1 if 1 'f i s 2 5

1 3 1 1 1 1 f 3 16 '12.. 1930 2 8 1 LJ 1 5 1 3 1 0 2 7 2 '-I 1 3 1 0

5 6 1 'I .i 8 1 O 11 38 1'13,t 1 <; 1 'I 1 'f 1 1 1 7 t 1

1 0 1 0 1 J 1 0 1 0 1 1 :i :i Jo Jo 1932, 6 8 1 1 3 2 3 0 2 2, 3 5 1 0 J 6

1 0 1 1 1 1 2o 11 1933 2 1 1 1 2 1 2- i/- 2 2, 2- 1 1 7 2_ 3 1 0 2 1 -'ja),/, 27 '12- 8 22 13 2.3 12 22 11 22 to 10 6 16 6 15 'i :u 5 8 2 13 3 1 6 16 Z 10 4 13 1:l fl'l 3 ' 1 1 1 1 1 2, 3 11 1 1 3 78 10 78 S 6 /69 J'IS

jJ<,>~ 1-5~ 27< 1.11 1-i3 2,_ 1 2.61 :Z,<; 2,33 f,6 6,!i 0,33 2,66 s J,ulJ :t,:/S 2 1 1 2, 3,66 1 :,~ 1.8 fa

w .;,..

'(JJ "ti 0

~ '(JJ

~ H '(JJ

@ ~ t;,:j ~

I-' CO i:...) i:.11

1935 SPORTS-FISKEREN 135

~<i'~ 4 ~ }'YV""7..E ,

. ~ -~ 7IO'J;

'~~~~;:;~~ (Y)~Oo~~~v~

i 1·-~ (Y') <:) "'~

~~~~,..,,,,,,,~--~-+--+--,+---t--t---+--+- ,-+---+--tt--N-t-~

Svenske Navne paa Ferskvandsfisk.

Flere danske Sportsfiskere søger hvert Aar hinsidan Sundet for at søge mere fiskerige Vande. Svensk kan vi jo alle tale - tror vi da - idet mind­ste kan vi gøre os forstaaelige. Hvis imidlertid en indfødt Svensker prøver at fortælle os et eller an­det om Fisk, bliver vi paff, for hinsidan bruges of­te Gloser, som vi ikke lærte i Skolen. Er den ta­lende en belæst Mand, kan man faa ham til at give Fiskens Navn paa Latin, det kan undertiden hjæl­pe, men er den talende f. Eks. en smaalandsk Bon­de, saa kommer man ingen Vegne.

Nedenstaaende skal vi give Liste over Navne paa svenske Ferskvandsfisk, medtagende en Del >>Folkenavne« fra Mellemsverige. Listen er ikke fuldstændig, men kan ved Lejlighed suppleres:

Al - Aal. Aborr, Abarr - Aborre. Biickroding - Kildeørred. . Bergsimpa - Finnestribet Ferskvandsulk. Bjorkna - Flire. Blindsill - Elrits. Braxen - Brasen. Fiirna -- Bredpandet Rimte, en for den sven-

ske Fauna ny Fisk. For,ell - Bækørred. Frogiidda - Geddeform med kort , tyk Krop. Giidda - Gedde. Gers - Horke. Grålax - Havørred. Groplbja - Regnløje. Grasgadda - mellemstore Gedder, som leger

ved Bredden, naar Isen er blevet »LandlØs,«, men endnu ligger ude i Søerne.

Gronling - Smerling. Guldabbor - Aborrevarietet, orangegul med

Sølvglans pa.a · den lyse Bug og brunlige Rygstriber. Brystfinner cinnoberrøde, de andre Finner gule.

Gulspegg - Elrits. Gas - . Sandar t . Harr - Stalling. Havslax - Blanklaks. Hornbock - Hornsimpa - Hornulk. Hornspegg - 3-pigget Hundestejle. Ide, I', I'stemm - Rimte, Emde »Ejbygedde«. Igelnegenoja - Bækni.øje. Insjooring - søørred. Isgiidda - Smaagedder, som leger, mens Isen

endnu ligger. Klimp - Kvidde - Elrits. Krongadda - Gedde, der har været angrebet

136 SPORTS-FISKEREN 1935

af Fiskeørn, som ikke har kunnet løfte Fisken af Vandet, men er trukket med ned, saa at Fangerne, efterat Resten af Fuglen er raadnet bort, sidder i Ryggen.

Landp1omb - Elrits. Mort - Skalle. Lake - Knude, Ferskvandskvabbe. Løffgadda - Storgedde, som ikke leger før

ved Midsommertide. Negenoje - Niøje, Flodlampret. Nissoja - Pigsmerling. Nors - Smelt. Nabbsik - Snæbel. Pirål - Slimaal. Pissfisk - Elrits. Ruda - !Karuds. Regnbogsforell - Regnbueørred. Roding, Roja - Fjeldørred. Sandkrypera - Grundling. Sarf, Sarv, Sårv - Rudskalle. Sik - Helt. Sikloja - Heltlin.g. Sjoloja, Småloja, S.tromloja - Løje. Slammpiskar - Dyndsmerling. Spigg - Hundestejle. Småpigg - 9-pigget do. Storpigg - 3-pigget do. Snorgers - Horke. Stamm, Stafling - Strømskalle. Stensimpa - Hvidfinnet Ferskvandsulk. Sutare - Suder. Tretagg - 3-pigget Hundestejle. Sjoorred - Havørred. Vanerlax - en fra Havet afspærret Lakse­

stamme, opr. ikke artsforskellig fra alm. Laks.

Karp, Karuds, Mal, Laks og Stor behøver in­gen Oversættelse.

De danske_ Navne er efter Otterstrøm. Og husk saa, at Masker betyder Regnorm,

men det vedkommer jo strengt taget ikke en Sportsfi'sker.

Laksefisk i Norrland, især Angermannelv. Blåøring, Blåborting - tidligt opgaaende,

endnu ikke gydefærdige Havørred. Borting - Havørred, s,lankere og med mindre

Hoved end søørreden. Garnlax - smaa Laks, som ved Vaaddragning

bliver hængende i Garnets Masker. De tilfalder »Hjælpekarlen«.

Grålax - udlegede Laks og Storørred. Kroklax - Kroglaks, Hanlaks i Legetiden.

Lagga, Lågga - Hunlaks. Lax - baade Laks og søørred, den sidste er

mere storhovedet og svær end Havørred. Laxoring - Havørred. Laxpoika - Laks under 5 !Kilo. Ocklan, Ock'l - Form af søørred, forhen

opstillet som særlig Art (S. Ocla). Menes nu at være søørred, som efter første Leg forbliver i Elven til næste Legetid.

Siklagga - Unge blanke Laks.hunner, som gaar op samtidig med Helten. (Sik)

Rora - Roding -- Fjeldørred. Stenbitan - Bækørred. Taimen (finsk) se Ocklan. Tvarspol - Øring - søørred. Vraklax - udlegede Laks og Storørred.

+ FIN SPINDING

Altex Hjulet (Fortsat)

Altex Hjulet er uden Tvivl et af de bedste, men ogsaa et af de . dyreste Hjul til fin Spinding.

Pa.a Altex Hjulet drejes Linef,øreren, under Ind­spindingen rundt om Linetromlen, samtidig med, at Linetromlen foretager en op- og nedadgaaende Bevægelse, saaledes at Linen bliver spolet nøjagtig op. Lineføreren er automatisk. Den bestaar, som vist pa,a Tegningen, af en halvcirkelformet Metal­bøjle, hvorunder Linen befinder sig under Ind­spindingen. Naar Kastet skal gøres, spænder man Lineføif:eren, fra den Stilling Tegningen viser (Stilling 1.) over Tromlen til den modsatte Side, hvor den automatisk s:taar fast i samme Plan (Stilling 2.). Det forstaas maaske lettere, (naar jeg siger at Stilling 1 og 2 tilsammen danner en Cirkel. Linen som ved Stilling 1 befinder sig under Lineføreren, vil altsaa, naar denne bevæges over til Stilling 2 være fri og Kastet kan gøres. Naar man begynder at dreje paa Haandtaget for at trække Linen ind, springer Lineføreren automa­tisk fra Stilling 2 tilbage til Stilling 1, og Linen befinder sig derfor atter under Kontrol (under Lineføreren).

Øverst paa Hjulet ses en Skrue med fire Vinger, her indstilles Bremsen i Forhold til Linens Brud-­styrke. Bremsen er som før nævnt, indrettet saa­ledes., at Linen trækkes af Hjulet, hvis Fisken gør større Modstand end Linen kan bære.

Udvekslingen er som 1 til 3. For hver Gang

1935 SPORTS-FISKEREN 137

Haandtaget drejes een Gang, løber Lineføreren 3 Gange rundt. Man opnaar derved en hurtig Ind-

HARDY'S, ALNWLCK -

vinding. Lineføreren, der automatisk opfanger Li­nen, er en stor Fordel. Man mister ingen Tid med !;l.t anbringe Linen i Lineføreren, som ved mange

andre Hjul. Man kan straks begynde Indvindingen og derved undgaa at Spinderen synker ned paa Bunden og sætter sig fast.

Paa Altex Hjulet er det, som før sagt, Lineføre­ren der bevæger sig rundt om Linetromlen, dette be~irker, at de »Kinker«, som bliver paa Linen yed Udkastet, atter rettes ud, naar Linen vindes ind.

Hjulet fabrikeres med baade højre og venstre Haa.nds Indvinding. Haandtaget, der under Bru­gen sidder udmærket, fylder under Transporten temmelig meget, samtidig med at det i dets Stilling i Forhold til de øvrige Dele paa Hjulet, let bliver udsat for Overlast. Haandtaget fremstilles nu med et »Knæled«, saaledes at det, naar Hjulet ikke er i Brug, kan bøjes ind til Hjulstanderen. Derved fyl­der Hjulet mindre og er ikke saa udsat for at lide Overlast. Alle Hjulets ædlere Dele, Tandhjul etc. er fuldstændig indkapslet og beskyttet mod Snavs. Der findes to Smørehuller, hvorigennem man kan smøre Hjulet. Disse er dækket af Kapsler, saaledes, at Støv og Snavs heller ikke her kan trænge ind i Hjulets indvendige Dele.

Linetromlen bestaar af Ebonit og Lineføreren af hærdet, rustfrit Staal. (Fortsættes)

IIIIIIF© IIIIIIR lllllr © llllllllll!IID 1111111 ~ t3 A\IIIIIIF IIIIIIFIIIIIIII 111111c111111r f!t tJ llllllclll\llR og Reperationer af disse.

Af Chr. Lottrup Andersen.

Hidtil har vi været saa lykkelige at kunne ind­føre udenlandske Fiskestænger som vægttoldbe­skattet Vare (forudsat man kunde fa.a Valuta). Dette Forhold er nu for ganske nylig blevet ændret, idet Toldvæsenet er blevet gjort opmærksom paa, at de fleste Stænger har Silkevindinger. (Det siges at være en Snedker i København, som laver Fiske­stænger og ønskede en Beskyttelse). Herefter for­toldes Stængerne som værditoldbeskattede Varer, og ikke alene Stængerne selv, men ogsaa de Re­parationer, der foretages paa dem. En Sportskollega (her i Byen) , der havde sendt to Stænger til Re­paration paa en engelsk Fabrik, kom saaledes ud for en lidt ubehagelig Overraskelse. Reparationen kostede 125 Kr. og Tolden heraf var 75 Kr. hvortil saa yderligere kom 15 Kr. i Fragt. Saa det skal man være forsigtig med. Regningen ser ~aaledes ud.

Marts, 26. Reparation af 1 >>Hi-Regan« Stang +. ny Spids Pd. St. 3-19-6 Reparation af 1 »Murdoch« Stang .......... Pd. St. 1-12-3

Pd. St. 5-11-9 a 22,40 Netto Kr. 125,16

60 pct. heraf i Told . . . . . . . . . . Kr. 75,09 Fragt frem og tilbage . . . . . . . . Kr. 15,00

For at kunne give Læserne sikre Regler , har jeg bedt Toldvæsenet give os Oplysning om Frem­gangsmaaden ved Fortoldning af Fiskestænger og Reparationer af disse og skal her meddele det elskværdige Svar :

- I Skrivelse af 3. f. M. har Foreningen fore­spurgt angaende Reglerne for toldfri Genindførsel af en silkebeviklet Fiskestang, der har været sendt til Reparation i Udlandet, idet samtidig ønskes op-

138 SPORTS-FISKEREN 1935

lyst, om det har Betydning, at enkelte gamle Sil­kevindinger erstattes med nye af Bomuld.

I denne Anledning skal man herved meddele, at Toldstederne - i København Overtoldinspektora­tet - kan indrømme toldfri Indførsel af Varer, der genindføres efter Reparation i Udlandet, paa Be­tingelse af:

at Varerne ved Udførselen angives paa sædvanlig Prima- og Sekundaangivelse som bestemte til Genindførsel og saa vidt muligt plomberes, og at den eventuelt anbragte Toldplombe befindes ubeskadiget ved Genindførselen, der maa finde Sted senest 3 Maaneder efter Udførselen,

at der afgives Identitetsforsikring paa Tro og Love at 'Toldopsynet ved Indførselen intet finder at

bemærke, at der ved Genindførselen erlægges en Værditold,

som beregnes af det Beløb, som udgør Omkost-­ningerne ved den foretagne Reparation, herun­der indbefatte ikke alene Udgifter til Materiale, Arbejdsløn m. v., men ogsaa Fragt for Trans­porten til og fra Udlandet, Assurance og andre paaløbne Udgifter. Værditoldsatsen andrager for vægttoldbeskattede Varer, hvis 'Toldsats er under 3 Kr. pr. kg, 15 pct., for andre vægttold­beskattede Varer 30 pct., for værditoldbeskatte­de Varer, hvis Toldsats er højst 15 pct. af Vær­dien, 15 pct. og for andre værditoldbeskattede Varer Varens Værditoldsats. For Varer af den Art, der er tillægsafgiftspligtige, erlægges des­uden en Tillægsafgift af 10 pCt. af det erlagte 'Toldbeløb. Ved Ansættelse af Værdien til Toldberegning kommer de iØvrigt for Værdifortoldning gæl­dende Regler med Hensyn til Angivelsespligt, Fremlæggelse af Fakturaer (Regninger, Atte­ster o. desl.). Ansvar for urigtig Angivelse m. v. til Anvendelse.

at vedkommende ved hver Indførsel afgiver et Stempelmærke til 1 Kr., som paahæftes Klare­ringsangivelsen og kasseres ved den Angivelsen givne Paategning om Varernes toldfri Indførsel

Herefter vil saadanne Fiskestænger, der henhø­rer under Løbe-Nr. 74, 50 pct. af Værdien -1-- 10 pct. 'Tillægsafgift, kunne indgaa alene mod Erlæg­gelse af en Told af 50 pct. af de med Reparationen forbundne Omkostninger + 10 pct. Tillægsafgift af det opkrævede Beløb, uanset om en eller flere af Silkevindingerne maatte være erstattet med Bom­uldsvindinger.

Det tilføjes, at Fiskestangen, saafremt samtlige Silkevindinger erstattes med Bomuld, saaledes at Stangen er ganske uden Forbindelse med Silke, an-

tagelig vil kunne genidføres under Toldtariffens Løbe-Nr. 76b, efter en Toldsats af 70 Øre pr. kg.

Departementet for Told og

Forbrugsafgifter

····························································••11••··············· . . Et og andet.

. . . . ................................................................................ Norsk Fiskeregister. Hvert Aar modtager Norsk

Jæger- og Fiskerforenings Kontor talrige Hen­vendelser fra Fiskeriinteresserede med Forespørg­sel om, hvor der er Lejlighed til Stangfiskeri. I Juni 1933 nedsattes da et Udvalg, som sendte Spør­geskemaer rundt i hele Landet, og som Resultat af dette Arbejde maa anses baade Hotellisten i Stang­fiskeren 1933 og nu dette meget fyldige Fiskeregi­ster, som Udvalget ikke anser for fuldstændigt, men som dog fylder 50 Sider + flere udmærkede Fotografier og nogle gode Raad til unge Sports­fiskere - af Knut Dahl. Vi kan paa det varmeste anbefale dette Register til de af vore Sportsfæller, som kunde ønske at prøve Stangfiskeri i Norge. Registret koster Kr. 2,50 - og Norsk Jæger- og Fiskeriforening vil gerne have en dansk Forhand­ler.

Fra Dagspressen. I Følge Odense Socialdemokrat har Assens Havn

lidt meget under de senere Storme. Aarsag: Bæn­deltangens UddØen i Lillebælt. Forhen var Hav­nen beskyttet af et tangklædt Rev, nu ruller sø­erne ganske uantastede ind i selve Havnen. Det vil rimeligvis blive nødvendigt at bygge en Læmole.

Pessimisten med Stang og Snøre! Ja, jeg tænkte det nok! Jeg burde have lavet de

14 Skaller om til velvoksne Ørreder. Det Forvand­lingsnummer er jo ikke en Smule mere overra­skende end de bekendte Gedder, der vokser længe. efter Dødsfaldet.

Det forekommer mig, at en Medarbejder ved »Sports-Fiskeren« under sin Omtale af min Fiske­Odysse, lader skinne igennem, at han betragter en Sportsfisker, der ikke forstaar at male med Pa­lettens lyse Farver, som en kedelig Pessimist, men det glæder mig, at den ærede Medarbejder dog drager den rette Slutning af mine tørre Fakta.

Et er jo Lyrik, et andet Kendsgerninger. Nogle Temperamenter, maaske findes de særlig paa Fyn, er jo utvivlsomt saa lyst optimistiske, at de uvil­kaa.rligt beretter Tingene, som de ønsker, de skal være, ikke som de er, men det er Mentaliteter, der, bortset fra deres Elskværdighed, ikke virker med til at forbedre Tingene paa et sagligt Grundlag.

1935 SPORTS-FISKEREN 139

Ved Hagebro bor en gammel Mand der hedder Knudsen. Han rejste for mange Aar siden fra Kø­benhavn til dette Sted fordi han var en lidenska­belig Sportsfisker og derfor vilde bo ved Karup Aa Resten af sit Liv. Han fortalte mig, at da han begyndte at fiske altid var sikker paa at komme hjem efter nogle Morgentimers Fiskeri med mindst en halv Snes Pund Laks eller Ørred, medens han nu enten intet faar eller i alt Fald kun fanger et Par bitte smaa Bækørred. Jeg indrømmer, at jeg tror Hr. Knudsen og er tilbøjelig til at betragte alle Beretninger om større Fangster ved offentligt tilgængelige Fiskevand i Jylland som elskværdige Løgnehistorier.

Idet »Klagesangen«s Forfatter forøvrigt takker for Komplimenten, hvad angaar min Sportsaand, skal jeg tilføje, at den for mig i Virkeligheden og­saa er Hovedsagen ved Sportsfiskeriet. En saadan Fisketur som min er en ren Mirakelkur for by­trætte Nerver; men man maa ikke være pylret, n aar den skal gennemføres. Henry Oder.

Den højtærede Indsender er endnu saa pessimi­stisk, at han er lige ved at tvivle paa hver Meddel­else om heldigt Fiskeri. Saa galt er det nu heller ikke, men vil man have et paalideligt Billede af d,rnsk Sportsfiskeri, maa man have Skygger i Bil­ledet. De færreste af vore Indsendere bryder sig imidlertid om at skrive om mislykkede Ture

Red.

Uhyret fra Loch Nees Uhyret fra Loch N ess beskæftiger stadig Pres·­

sen og Videnskaben. Efter at det i denne Som· mer har vist sig for talrige uhildede Iagttagere, har man opgivet Teorierne om Massesuggestion, fis:kerkrøniker og Deliriumssyner - og Prof. Mal­colm Burr, en engelsk Naturforsker, har i det el­lers saare højtidelige og 1g1ravalvorlige Blad »Nineteenth Oentury« faaet. optaget en Artikel, hvori han paa Grundlag af de foreliggende Iagt­tagel1~1er søger at klassificere Bæstet. Dets Længde angives til 15-20 Fod, dets store Øjne tyder paa, at det mest færdes i Mørke, det svømmer med Ha­len som en Salamander (Vandfirben) , og det har Fødder med fire Tæer. Denne sidste Iagttagelse skyldes en enkelt Iagttager, der har set Fodspor og fandt, de havde Lighed med nogle fassile Fodspor fra Permtiden af et Dyr, der kaldes Labyrinthoden, og s:om henføres t.il Skælsalamandrenes nu uddøde Familie. Skælsalamandrene omfattede manig:e For­mer, fra 5 Fod til over 20 i Længde. Efter at ha;ve paavis.t, at Uhyret hverken kan være Hval, Skild-

padde eller »Søslange« kommer Prof. Burr til det Resultat, at det maa høre til Amphibiæ nærmere bestemt til Gruppen Batrachius (Salamandre). De fire Tæer generer ham lidt, da disse Dyr i Almin­delighed har fem, men han paapeger, at de har en stærk Evne til at variere og tilpasse sig. Nogle af dem, de endnu levende Ormepadder, mangler Lemmer qg' Hale, er nærmest kun en kort tyk Orm, en anden er den i Istidens underjordiske Vande levende blinde Prioteus - et meget mærke­ligt Væsen. I den Forbindelise kan man ogsaa næv­ne Axolotlen i de mexikanske Søer, der under nor­male Forhold forbliver i Larvestadiet med udven­dige Gæller osv. og for;planter sig som Larve; ua­tørres imidlertid Vandet, gaar Axolotlen over til at blive et Laniddyr, den store mexikanske Land­salamander. Kun en Dyreklasse med Batrachier­neis mærkelige Forvan:dlingse!Vlle kan frembringe et Væsen som Loch Ne.ss Uhyret - siger Malcolm Burr.

Saa vidt den udenlandske Presse - vi erin­drer, at der for 25-30 Aar siden var megen Tale om et; lignende Uhyre i Søer, der stod i Forbindel­se med Kongofloden, men da Iagttagerne alle var Negre, vandt Rygtet ikke rigtig Tiltro - en en­kelt Neger fik forevist nogle Billeder af uddøde Dyr og pegede pa.a Tordenøglen, der er fom Gan­ge ,sitørre en Loch Ness Uhyret, men Skrækken har vel vist ham Dyret større, end det er - hvis der overhovedet €r noget om Iagttagelsen. Denne Gang gav Rygterne Sitof til nogle fantasifulde Billeder i illustrerede Blade og ikke mindre fantastiske For­tællinger og Drengebø1ger. Hervæ·rende Redaktør har selv præsteret et Par af dem - men i dette Blads Spalter vil vi være Uge saa gravalvorlige .. mm Nin:eteenth Century og nøjes med at referere Spørgsmaalets nuværende Stadium. Der er Tale om, a.t Briti:sh Museum skal udruste en Expedi­tion til Loch N ess.

Axel Holm.

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks Hav-, Regnbue- og søørred ............. . Bækørred ......... . ... ·.· . .. . .......... . Helt, Snæbel og andre Heltarter ....... . Stalling ....... . .. . . . ........ . . . .. . .. . Gedde og Sandart ....... . ............ . . Aal ................................. · Krebs ............ . .................. .

37 cm 37 -25 -30 -30 -40 -

9 -Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Under­

maalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.

140 SPORTS-FISKEREN 1935

pi 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111. - ·-- - - --- -§ ~~T~ ~~ ~ GØR HAM GLAD § - W ~~~1~ 11.0~J.w® ALLCOCK VIL HJÆLPE DEM -- -- -- . : - .

-

llllllllllllllllllll llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll::1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll

Ø~~JKE~~DDEJL ny Flueline - Allcock "Glider".

nyt Fluehjul - Allcock "Marvel"

Serie Tørfluer - Allcock "True : '.Form" eller " Blue Wilkham"

I Udstyr til Fin-Spinding Allcocks " Light Caster" Spindestang Allcock "Stanley" Hjul Allcock "Special Lincoln" Line

Kroge, Spindere, Fluer og Forfang, men kun Allcocks llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll llllllllllllllllllllll llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll llllllllllllllllllllllllllllllllllll

= =

=

- -i.1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111.i

................................................................................ Gæstgivergaarden

'' Tro Id høj'' Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/ 4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede. ................................................................................. ~~~~~liCJ'!!i~~~~~~~~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald. ~ ~

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer,

Spioner, liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore­

findes hos undertegnede til billigste Priser. ~ A. DAMGA!!F:rJ

2n~OLSTEBRO. I

Holstebro Turistforening I Lystfiskere anvises · Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-

vej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern.

Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby.

Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Slcjern, Post-

konto 11140.

Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr.

Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11

Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40

Medlemmer og med mindst 5/8 af Medlemstallet ind­

meldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det

samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlem­

mer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For­holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse

Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere

Kontingenterne.)

Indholdsfortegnelse. Lystfiskeri. - Lidt Fa,ngsts.tatistik. - Svenske Navne

paa Ferskvandsfisk. - Fin Spinding. - Fortoldning af

Fiskestænger. - Et og andet. - Uhyret ved Loch Nees.

Try,kt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.