DS-bladet 2 - 27 januar 2010

Skrappe EU-krav på vejtil vvs-installatører 5

27. januar | 2010 I 101. årgang 2

Formanden gør status: Et år i krisens skygge 22-24

bladet

Sådan kommer du i gang med eksport 7 & 10-12

2 | DS-bladet nr. 2 2010

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives afarbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen HansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Ole AndersenMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612http://www.ds-bladet.dke-mail: ole@ds-net.dk

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:LT MeDIAFOrMIDLINg, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle. Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702.e-mail: ltmedia@email.dk

Tryk:Vestergaards BogtrykkeriMiljøcertifikat ISO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.ISSN nr: 1602-7213

Forside:eC Maskinfabrik i egtved sikrede sig i december 2009 en ny millionordre til Kina.

3 Halve hovsaløsninger giver ikke CO2-besparelser nok

4 Virksomheder vil øge presset på bankerne

5 eU-lov på vej om vvs-installatører

6 Ny selskabslov giver nye muligheder i generationsskifte

7 Netværk kan finde din samarbejdspartner i udlandet

8 Fælles indsats for flere praktikpladser

10 Danmark skruer op for den globale eksportstøtte

14 Kort nyt

16 Skru op for varmen – den menneskelige

18 Indbakken

20 Maskinfabrik udvider i Asien

22 et år i krisens skygge

26 Væksthusgartner som energileverandører

28 energieXperten

30 Træ får central rolle i dansk energiproduktion

31 Pluk fra www.ds-net.dk

32 Kundernes frie valg er afgørende

37 Leverandørregister

INDHOLD

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på føl-gende udgivelsesdatoer:

Nr. 3Udgivelse den 17. februar 2010.Deadline den 1. februar 2010.

Nr. 4Udgivelse den 10. marts 2010.Deadline den 22. februar 2010.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.NB: DS-bladet vil være postomdelt fre-dag – senest lørdag i udgivelsesugen.

DS-bladet nr. 2 2010 | 3

Halve hovsaløsninger giver ikke CO2-besparelser nokCO

2-besparelser stod højt på den politiske dagsorden i 2009, og der er al mulig

grund til at tro, at det også bliver et af de absolut hotteste emner i 2010.

Men CO2-besparelser er ikke håndgribelige, og de er svære at forklare forbru-

gerne i forhold til deres daglige energiforbrug, for man kan ikke umiddelbart måle CO

2-besparelsen ved at skrue ned for varmen eller slukke lyset. Og man

sparer ikke penge ved at spare CO2 – man betaler sit energiforbrug efter kilo-

watt, kubikmeter eller lignende.

Men det hele hænger jo sammen, og vi skal have mindsket CO2-udledningen.

Regeringen forsøger derfor at styre eller ændre vores energiforbrug ved f.eks. at yde tilskud til udvalgte energiforbedringer. I den netop vedtagne finanslov indgår en pulje på 400 mio. kr. til skrotning af oliekedler, som erstattes af mo-derne klimavenlige energisystemer. Forbrugerne får tilskud til i stedet at etab-lere en effektiv varmepumpe eller et nyt fyr kombineret med et solvarmean-læg.

Men er det den mest optimale fremgangsmåde for miljøet? For hvad så med gaskedlerne og hvad f.eks. med biobrændselskedler eller solcelleanlæg, som er holdt helt uden for ordningen? Og hvor er sammenhængen mellem reelle CO

besparelser, som gavner klimaet, isbjørnenes og de små stillehavsøers over-levelse, og en økonomisk besparelse for den enkelte forbruger eller virksom-hedsejer, som ønsker at skifte til et mere miljøvenligt system?

Det virker desværre som om, regeringen i deres tilskudspolitik ikke går efter den optimale løsning men i stedet har nogle forudbestemte meninger om hvil-ke energianlæg, der er bedst at satse på efter nogle kriterier, som ikke er helt gennemskuelige. Giver en varmepumpe mindre CO

2-udledning end en bio-

brændselskedel? Er olie bedre end gas? Og hvad med kombinationer af for-skellige energianlæg? I forhold til tilskudsmulighederne er svaret i hvert tilfæl-de klart for forbrugeren. Her er det i langt de fleste tilfælde vigtigere at kunne se resultatet på pengepungen, end at miljøet får det bedre.

Regeringens puljetænkning virker med de briller halvfærdig eller hovsaagtig. Kunderne fokuserer meget på tilskudsmulighederne og har ikke nødvendig-vis blik for andre løsninger, der giver bedre miljø og større CO

2-besparelser,

men hvor der ikke ydes tilskud. Og som installatør kan det være mere end al-mindeligt svært at overbevise en kunde i det fordelagtige i en løsning, der ikke kan gives tilskud til, når man skal vejlede kunden til det optimale valg. Og i den forbindelse skal vi jo huske på den vejledningspligt, vi har over for private kunder ifølge den nye AB Forbruger, som netop er trådt i kraft.

Og så må jeg også her tilføje, at vi ser det som meget problematisk, at politi-kerne nu begår den samme fejl som ved puljen til boligforbedringer. Forsla-get er beskrevet og dermed kendt af forbrugerne, men det træder først i kraft om flere måneder, hvilket har resulteret i, at markedet er gået totalt i stå, mens kunderne venter på tilskud. Og dette har allerede nu fået meget problematiske følger for de mindre virksomheders ordrebøger.

Jim Stjerne Hansen, formand forDS Håndværk & Industri

Nordjysk vækstvirksomhed: Vindmøller på Lindøværftet kan ende som en fuser 6

06. januar | 2010 I 101. årgang 1

Mangel på fornyelsekan blive dyrt for vvs-installatører 14-16

bladet

»Så kan de lære det, bankerne!« 8-10Nordjysk vækstvirksomhed: Vindmøller på Lindøværftet kan ende som en fuser 6

Mangel på fornyelsekan blive dyrt for vvs-installatører 14-16

»Så kan de lære det, bankerne!« 8-10

NyHeDer

Virksomheder skal øge presset på bankerne

Den finansielle krise har givet bankerne varige skader på deres omdømme, som flere og flere virksomheder vil forstå at udnytte. De vil i langt højere grad end tid-ligere stille krav om bedre vilkår i deres bank.

»I løbet af de sidste to år er bevidst-heden i virksomhederne om, at man en-gang imellem skal tjekke og kontrollere sin bank, blevet markant større. Det er ik-ke kun herhjemme, pengeinstitutterne har lidt skade. Alle verdens banker har spillet fallit. Derfor vil flere og flere søge ekstern bankrådgivning, som vi kender det hos pensions- og forsikringsmæglere, og færre vil søge råd i bankerne, der ikke kan gen-oprette den tillid, de har smidt væk,« si-ger finansrådgiver Per Jessen, der kan må-le effekten og tendensen direkte i sin egen virksomhed HMA Finansmægler.

Den tidligere bankmand og bl.a. om-rådechef i Danske Bank etablerede egen virksomhed for godt to år siden med fokus

på finansiel rådgivning til virksomheder. I dag er der 23 ansatte og 4-5 nye medarbej-dere er på vej ind i løbet af januar. Primært bankfolk, der skifter fra at være ikke-uvil-dige til uvildige bankrådgivere.

»I dag har vi rigtig, rigtig travlt,« siger Per Jessen med henvisning til den rådgiv-ning, HMA Finansmægler har specialise-ret sig i. Nemlig virksomhedernes bank-forbindelser og de vilkår, bankerne yder til sine erhvervskunder. Og markedet for uvildig bankrådgivning har vist sig at væ-re omfattende, herunder også en række medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri, der har opfordret til kontroltjek af bankforbindelsen.

Som udgangspunkt opfordrer Per Jessen ikke sine kunder til at skifte bank. I stedet drejer det sig om at optimere vilkårene i virksomhedens eksisterende pengeinstitut.

»Hovedreglen for os i denne proces er et uforpligtende møde, hvor kunden frem-lægger alle sine papirer. Dem analyserer

En række tidligere bankfolk har succes med at sikre virk-somheder bedre vilkår i bankerne. Markedet for uvildig rådgivning over for bankerne og deres fl ossede renomme vil vokse markant herhjemme, siger fi nans-rådgiver Per Jessen.

Af Ole Andersen

vi og giver efterfølgende en vurdering af mulighederne. Hver tiende sted vi er, kan vi konstatere, at alt er, som det skal være. Men i ni ud af ti tilfælde er der indtil fle-re forhold, vi kan optimere. Ikke mindst deltager vi i møder med bank, realkredit, leasing og hvem kunden ellers har forret-ninger med. Kan tingene ikke lykkes i for-hold til optimering, når en eller flere leve-randører ikke vil være med til det, vi siger, foreslår vi kunden at finde et nyt pengein-stitut. Men faktisk er det sjældent, det sker, at vores kunder ender med at skifte bank,« siger Per Jessen.

HMA Finansmægler satser også i sti-gende grad på private kunder.

»I eksempelvis England er markedet meget stort for mæglere, der rådgiver pri-vate kunder. Mæglerne har fysisk kontorer rundt om byerne, hvor folk går ind for at få rådgivning i forbindelse huskøb, boliglån og andre forhold. Samme tendens vil vi også se herhjemme,« vurderer Per Jessen.

FLK Cabin fik ro om den fremtidige økonomi – og fik en ny bank. DS-bladet 6. januar 2010.

NyHeDer

eU-lov på vej om vvs-installatører

I midten af 1990’erne blev der indført til-skudsordninger til forskellige vedvaren-de energikilder som solvarme, biovarme, varmepumper og sol-el. Fælles for dis-se tilskudsordninger var et krav til mon-tørernes uddannelse og virksomhedernes tilknytning til en særlig kvalitetssikrings-ordning.

De aktuelle ordninger var KSO, KSC, VPO og KSO-BIO. Der er ikke givet til-skud fra Energistyrelsen siden 2002, men alle ordninger eksisterer alligevel forsat, omend i mere anonym rolle og samlet til KSO- og VPO ordninger.

Fri bevægelighed

EU-systemet har en overordnet målsæt-ning om varernes og nu også ydelsernes frie bevægelighed over grænserne. Det har derfor været nødvendigt at opstille de nød-vendige parametre til produktgodkendelse og kvalifikationskrav i direktiver som byg-

EU-systemet har vedtaget et nyt direktiv, der vil få stor betydning for installatørernes håndtering af opgaver ude hos kunderne. Og det vil kræve mere uddannelse.

gevaredirektiv, maskindirektiv osv. I slut-ningen af 2008 er vedtaget et direktiv om vedvarende energi (VE-direktivet), som skal sikre accept af kvalifikationer over landegrænserne i EU ved salg og monte-ring af vedvarende energisystemer. Imple-menteringen skal være afsluttet inden ud-gangen af 2012, så der er ikke længe til.

De danske regler skal udgives fra Ener-gistyrelsen, hvor arbejdet allerede er gået i gang. DS Håndværk & Industri deltager sammen med øvrige organisationer i det-te arbejde, som dels tager udgangspunkt i de tidligere ordninger, dels tager udgangs-punkt i de lovbefalede kvalitetsstyringssy-stemer, som alle autoriserede installatører i forvejen er underlagt. For at kunne udfø-re vedvarende energianlæg vil det således blive nødvendigt med en tilpasning af den enkelte virksomheds kvalitetsstyringssy-stem. Det vil således være virksomheden, der gennem deres KS-system skal kunne

dokumentere opfyldelsen af direktivets krav til kvalifikationer.

Der findes allerede godkendte kurser for området, der kan opkvalificere sven-dene på VE-området. Kursusbeviser el-ler certifikater for bestået prøve vil være vigtig dokumentation for virksomhedens kvalifikationer, og de vil for de fleste virksomheder kunne danne grundlaget for opfyldelsen af VE-direktivets krav. Øn-sker man at forberede implementeringen af VE-direktivet allerede nu, vil der væ-re fordele ved at planlægge efteruddannel-sesforløb for mester og svende allerede nu. Derved slår man flere fluer med samme slag, idet man undgår en eventuel flaske-hals om få år, samtidig med, at man kan gøre brug af kvalifikationerne allerede nu.

Tag eventuelt kontakt til uddannelsesafde-lingen I DS Håndværk & Industri, så der bliver taget rigtigt hul på efteruddannelsen.

Af Birger T. Christiansen Vvs-konsulent DS Håndværk & Industri

Multimedieskat: Husk overblikketSom arbejdsgivere skal du have fuldt over-blik over de multimedier, du stiller til rå-dighed for dine medarbejdere, så der kan ske en korrekt skattemæssig behandling. Du skal have styr på, hvilke medarbejdere som rammes af den nye multimedieskat, fordi de f.eks. har bredbånd, computer el-ler mobiltelefon til rådighed.

Du skal kunne svare på:

• Hvilke goder anvendes udelukkende ar-bejdsmæssigt?

• Hvem har computer med tilbehør og/el-ler mobiltelefon til rådighed for privat brug?

• Hvem har arbejdsgiverbetalt fastnettele-fon og internet til rådighed hjemme?

• Er der udarbejdet tro-og-love-erklæring vedr. mobiltelefoner og/eller PDA’ere?

Og husk, at ejer og evt. medarbejden-de ægtefælle også skal betale multime-dieskat, hvis de udnytter en eller flere af ovenstående muligheder.

I denne forbindelse er det også vigtigt at være opmærksom på, at der - ikke mindst for medarbejdernes skyld - skal være over-ensstemmelse mellem, hvad der står f.eks. i personalehåndbogen om fri telefon, og hvad der er virksomhedens politik efter indførelsen af multimedieskatten.

Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

NyHeDer

Ny selskabslov giver nye muligheder i generationsskifte

Folketinget vedtog den 29. maj 2009 en ny selskabslov, som skulle træde i kraft den 1. januar 2010. Datoen er passeret, uden at lo-ven er trådt i kraft. Ifølge Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsens hjemmeside er loven ikke trådt i kraft endnu på grund af it-problemer med det nye ejerregister, hvor alle ejerande-le over 5 % skal registreres.

Det forventes, at den nye lov træder i kraft i blokke i løbet af 2010.

Der har været kritik af den gamle lov, og heldigvis er den nye lov gjort mere fleksibel.

Den nye lov indeholder også skærpelser af bl.a. ledelsens ansvar. Det vil sige, at over-holder man ikke de nye regler korrekt, kan man personligt blive straffet som ledelse.

I afsnittet om finansiering i Selskabsloven er der bl.a. kommet nogle nye muligheder for selvfinansiering. Det betyder lettere ge-nerationsskifte i aktie- og anpartsselskaber.

Under nogle helt præcise betingelser som står nævnt i loven kan selskabets generalfor-samling vedtage at yde lån, stille sikkerhed eller stille direkte eller indirekte midler til rådighed i forbindelse med tredjemands er-hvervelse af kapitalandele i selskabet

Det kan f. eks anvendes, hvis et familie-medlem eller medarbejder skal købe sig ind i et selskab, men er uden de fornødne midler.

Betingelserne:

Selskabets ledelse skal foretage en kredit-vurdering

Den økonomiske bistand skal være for-svarlig og inden for selskabets frie kapital.

Af Ole Simmelholt Økonomikonsulent DS Håndværk & Industri

Beslutningen skal forelægges på en gene-ralforsamling, hvor der skal redegøres for dispositionen.

I øvrigt skal dispositionen foregå under markedsmæssige vilkår, hvilket omfatter både rentesats, afdragsprofil, sikkerhed og løbetid.

Hvis den nye ejer skal betale 400.000 kr. i en kapitaludvidelse, så kan han nøjes med at indbetale 25 pct. eller 100.000 kr. til selska-bet, og resten bliver finansieret via et gælds-brev til selskabet. Gældsbrevet skal finan-sieres på markedsmæssige vilkår.

Reglen kan også anvendes ved stiftelse af et nyt selskab. Der skal dog altid indbetales 25 pct. eller 80.000 kr.

Den nye lov giver mulighed for at udstede stemmeløse aktier. En praktisk foranstalt-ning, hvis der i en familie er medejere, som man ønsker uden indflydelse.

For de personer og virksomheder, der står foran et generationsskifte, er der således åb-net endnu en mulighed for at få gennemført et generationsskifte på blidere vilkår end hidtil.

NyHeDer

Netværk kan finde din samarbejds-partner i udlandet

Flere mindre virksomheder, der ønsker at prøve kræfter med nye markeder, bliver of-te stoppet af spørgsmålet: Hvordan får jeg kontakt til de rigtige?

Ofte kommer virksomhederne ikke vi-dere, fordi de ikke får fundet frem til re-levante kontakter på de pågældende mar-keder. At oparbejde et godt eksportmarked tager tid. Blandt andet fordi det kan være svært at finde de rigtige partnere lige fra starten.

De danske konsulenter i Enterprise Europe Network (EEN) kan hjælpe danske virksomheder med at gøre den del lettere, så virksomheden måske kun behøver at ha-ve kontakt til få potentielle partnere, inden et målrettet samarbejde kan starte op med en udvalgt partner.

Ved hjælp af det internationale netværk tilbyder EEN at finde udenlandske samar-bejdspartnere: agenter, distributører, un-derleverandører, producenter, leverandø-rer, teknologiudviklere, købere/sælgere af teknologier eller investorer m.fl. inden for en række brancheområder. Netværket er forgrenet ud i flere forskellige brancher, hvilket giver god mulighed for at få kon-takt til relevante samarbejdspartnere fra starten.

Kontakten foregår således, at EEN op-retter søgeprofilerne for danske virksom-heder og bruger udvalgte partnere i netvær-ket i udvalgte lande til at søge og assistere i søgningen af relevante partnere for virk-somhederne.

Det danske EEN kontor kan ligeledes tilbyde danske virksomheder at holde øje med relevante og indkomne, udenland-ske samarbejdsønsker og kontakte danske virksomheder, der matcher udenlandske partneres ønsker. Netværket har en databa-se til rådighed, hvor disse samarbejdspro-filer offentliggøres, og er således tilgænge-lig for interesserede. EEN hjælper desuden gerne virksomhederne med at formulere teksten til samarbejdsprofilen, der formu-leres på engelsk.

Metalvirksomhed

Det er gratis for danske virksomheder at benytte sig af denne service.

EEN har i alt ca. 600 partnere i 44 lan-de og er altså også repræsenteret i en række lande uden for Europa. Branchefokus, ar-bejdsområder og kompetencer er forskelli-ge i de forskellige lande, og dækker generelt bredt indenfor forskellige branche områder.

En dansk virksomhed, der bl.a. beskæf-tiger sig med tyndpladebearbejdning, søger udenlandske virksomheder, der kan produ-cere og levere specifikke emner i mindre seriestørrelser. Til den opgave får den dan-ske virksomhed pt. hjælp af en dansk EEN-konsulent, der har tæt kontakt til en tyrkisk kollega med indgående kendskab til metal-branchen i Tyrkiet. Første konkrete aktivi-tet som resultat af samarbejdet var den tyr-kiske ÉN-konsulents besøg hos den danske virksomhed sammen med en tyrkisk virk-somhed for et par måneder siden.

Et vidtforgrenet, internationalt netværk kan hjælpe mindre virk-somheder ud på eksportmarkederne. DS Håndværk & Industri bistår sine medlemmer.

Den pågældende tyrkiske virksomhed viste sig dog ikke at være konkurrencedyg-tig, men den tyrkiske konsulent har nu, på baggrund af de kriterier, som den danske virksomhed har meldt ud, været i dialog med en håndfuld andre tyrkiske virksom-heder, hvor den danske virksomhed nu er i gang med at vælge et par kandidater ud, så en nærmere forhandling kan starte.

Eksemplet illustrerer, at selvom der ar-bejdes målrettet med at finde en passende partner til virksomheden, har man ingen garanti for at ramme rigtigt første gang. Samtidig illustrerer det, at netværket lytter til virksomhederne og justerer efter behov, hvilket er en forudsætning for det brugba-re resultat.

Foruden konkret søgning af partne-re tilbyder EEN også virksomheder at ar-rangere matchmaking-aktiviteter i forbin-delse med en række fagmesser rundt om i landene. Dette er enten helt gratis eller til favorable priser. Virksomheder kan også henvende sig til EEN med spørgsmål om projektudvikling, projektstøtte (EU og an-dre internationale muligheder) og generel-le EU-spørgsmål om regler og procedurer.

Er du i tvivl om, hvorvidt EEN kan hjælpe dig i en konkret situation, så kontakt Lise Daldorph i DS Håndværk & Industri og hør nærmere.

Danmark skruer op for den globale eks-portstøtte. Læs mere på side 10-12.

Af Lise Daldorph Salgs- og markeds- føringskonsulent DS Håndværk & Industri

Cirka 6.450 elever i erhvervsuddannelserne mangler lige nu en praktikplads. Det er et stort problem for de unge. Og det er et alvorligt samfundsmæssigt problem, fordi vi i nær fremtid kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft inden for en række områder.Mange virksomheder har igangværende uddannelses-aftaler. Det er en indsats, vi påskønner, men det er desværre ikke nok. På trods af krisen og eventuelle afskedigelser vil vi derfor opfordre jeres virksomhed til at oprette én eller flere praktikpladser. I har nu mulig-hed for at få en bonus på op til 50.000 kroner per ny uddannelsesaftale.

De 50.000 kroner udbetales som 6.000 kroner per måned i tre måneder – svarende til 67 procent af elevens løn i prøvetiden. Derefter får I en bonus på 16.000 kroner efter fire måneder og igen efter syv måneder. Bonussen gælder for alle uddannelsesaftaler, der indgås fra den 5. november 2009 til den 31. december 2010.

I den kommende tid tager erhvervsskolernes praktik-pladskonsulenter ud på en række virksomhedsbesøg for at fortælle om mulighederne for at få en elev med bonus og indgå uddannelsesaftaler, der passer til virk-somheden.

Hvis I er interesserede i et besøg, kan I kontakte den nærmeste erhvervsskole. I er selvfølgelig også velkomne til at ringe til skolen for at høre nærmere om uddannelses-aftaler og bonusordningen. Skolen hjælper jer gerne med det praktiske arbejde. I kan finde den nærmeste skole på adressen www.praktikpladsen.dk ved at klikke på ”Gode råd om ansættelse af elever” i boksen for virksomheder. I kan også ringe til ministeriets hotline på telefon 3587

8801, hvis I har spørgsmål til bonusordningen. Og I kan finde mere information samt dette brev i en engelsk udgave på www.uvm.dk/praktik.

Opret en praktikplads, og få 50.000 kroner Rigtig mange unge mangler en praktikplads. Det er et problem, både for de unge, virksomhederne og samfundet.

Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening

Erik Fabrin Formand Kommunernes Landsforening

Harald Børsting Formand LO

Peter Amstrup Formand Danske Erhvervsskoler - Lederne

Bent Hansen Formand Danske Regioner

Med venlig hilsen

Bertel HaarderUndervisningsminister

Inger Magrethe Jensen Formand SOSU-Lederforeningen

Fælles indsats for flere praktikpladser

Undervisningsministeriet har sammen med seks uddannelsespolitiske parter sø-sat en fælles kommunikationsindsats for at få virksomheder til at oprette flere prak-tikpladser.

Som følge af Folketingets beslutning om, at offentlige og private virksomheder kan modtage op til 50.000 kroner i bonus, hvis de indgår en uddannelsesaftale med en elev, er Undervisningsministeriet gået sammen med DA, LO, KL, Danske Regi-oner, Danske Erhvervsskoler Lederne og SOSU-Lederforeningen om at udsende et brev til cirka 65.000 virksomheder, som er godkendt til at have elever.

I det fælles brev opfordres virksomhe-derne til at oprette flere praktikpladser, og ifølge undervisningsminister Bertel Haar-der er det netop afgørende med en fælles indsats.

»Jeg sætter stor pris på det gode samar-bejde om at skaffe flere praktikpladser. I den situation, vi er i, hvor cirka 6.500 ele-ver i erhvervsuddannelserne søger efter en praktikplads, er det nødvendigt, at vi løfter i flok. Både for de unge, for virksomheder-ne og for samfundet,« siger han.

I samarbejde med DA, LO, KL, Danske Regioner, Danske Erhvervsskoler – Lederne og SOSU-Lederforeningen målret-ter Undervisningsministeriet nu kommunikationen for at skaffe fl ere praktikpladser.

UDDANNeLSe

Teknisk grossist

Bestil et gratis eksemplar af Solar Blue Energy Case-inspirations-kataloget eller få mere at vide på solar.dk/blueenergy

Den innovative installatør kender allerede svaret

Solar Danmark a/S . Industrivej Vest 43 . 6600 Vejen . Tlf. 76 96 12 00 . Fax 76 96 12 05 . www.solar.dk

Danmark skruer op for den globale eksportstøtte

Virksomheder med mod på udenlandske markeder kan godt glæde sig. Danmarks Eksportråd udvider nu sin hjælp i form af mere gratis rådgivning, flere tilbud og større rækkevidde. Det sker, så virksomhe-derne står bedre rustet til de udfordringer, de møder på eksportmarkederne på grund af finanskrisen.

Baggrunden for de nævnte initiativer er, at regeringen i september sidste år sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik en aftale om en erhvervspakke for små og mellemstore virksomheder på sam-let 4 mia. kroner. Heraf går 54 mio. direkte til eksportfremmende formål. Der er tale om mere end en fordobling af regeringens støtte til eksportfremmende formål.

Små virksomheder

Et af mange tiltag er, at små og mellemsto-re virksomheder, der allerede har modtaget 25 timers gratis eksportforberedende råd-

givning, nu kan føje 10 timers gratis rådgivning oven i.

Samtidig bliver reglerne for at få rådgivning til eksportforbe-redelse forenklet. Hvor det før var et krav, at man ikke hav-de eksporteret, vil Danmarks Eksportråd nu også godkende ansøgninger fra virksomhe-der, der allerede har ekspor-terfaring, så midlerne går til

en professionalisering af eks-porten.Desuden vil små og mellem-

store virksomheder, der allerede har modtaget støtte, kunne modtage støtte

til eksportforberedelsesforløb og eksport-pakker igen.

»Vi vil gerne følge virksomhederne længere ud på eksportmarkederne, så vi styrker deres muligheder for at få

Danmarks Eksportråd under Udenrigsministeriet inten-siverer hjælpen til mindre danske virksomheder, der ønsker at satse på eksport. Mere rådgivning og fl ere penge til eksportfremstød er en del af pakken.

Af Charlotte DahlsgaardDanmarks eksportråd

bidt sig fast på et givent marked. Vi kan for eksempel hjælpe med at finde partnere eller få undersøgt udvalgte markeder mere grundigt,« siger Laura Thorborg, souschef i kontoret for kunderelationer under Dan-marks Eksportråd.

Hun tilføjer, at de ekstra midler også gi-ver mulighed for en række nye initiativer næste år. Hvilke er det dog for tidligt at si-ge noget om endnu.

»Vi håber, at de mange tiltag kan gøre det mere attraktivt at satse på nye frem-stød for de virksomheder, der lige nu sid-der derhjemme og ser ordrebogen blive tyndere og tyndere,« siger souschef i In-novations- og Partnerskabskontoret under Danmarks Eksportråd, Karen Eva Lind Abrahamsen.

»Ekstrabevillingen gør, at vi barsler med en række nye initiativer, som bliver søsat til næste år,« siger Laura Thorborg, souschef i kontoret for kunderelationer under Dan-marks Eksportråd.

Loft fjernes

For de virksomheder, der slår sig sammen i grupper på minimum fem, er der også godt nyt. Her fjerner Danmarks Eksportråd lof-tet på de nuværende 400.000 kroner for til-skud til udgifter til stande på internationale messer. Det sker, så de danske virksomhe-der kan skille sig ud fra mængden.

»Det giver mulighed for mere markante stande med den nødvendige gennemslags-kraft på de store industrimesser,« siger souchef i Innovations- og Partnerskabs-kontoret under Danmarks Eksportråd, Ka-ren Eva Lind Abrahamsen.

Samtidig nulstilles reglen om, at en virksomhed kun kan deltage tre gange i det samme fremstød med støtte fra Danmarks Eksportråd. Argumentet er, at der på grund af den nuværende økonomiske krise, hvor

INDUSTrI

re virksomheder, der allerede har modtaget 25 timers gratis eksportforberedende råd-

givning, nu kan føje 10 timers gratis rådgivning oven i.

porten.

store virksomheder, der allerede har modtaget støtte, kunne modtage støtte

til eksportforberedelsesforløb og eksport-pakker igen.

»Vi vil gerne følge virksomhederne længere ud på eksportmarkederne, så vi styrker deres muligheder for at få

»Vi håber, at de mange tiltag kan gøre det mere attraktivt at satse på nye fremstød for de virk-somheder, der lige nu sidder derhjemme og ser ordrebogen blive tyndere og tyndere.«

Få et eksporttjek Der er ingen tvivl om, at store som små virksom heder i endnu højere grad skal se og tænke internationalt både hvad angår kunder og kon-kurrenter, siger salgs- og markedsføringskonsulent Lise Daldorph, DS Håndværk & Industri:»For mange af vores medlem-mer, er det en stor udfordring at skulle i gang på et nyt mar-ked, eller i det hele taget i gang med eksport. regerin-gen har mere end fordoblet sin støtte til eksportfrem-mende formål, og med op til 35 timers gratis rådgivning, blandt andet med hjælp til at søge partnere i udlandet med undersøgelser for specifik-ke markeder, er der faktisk god hjælp at hente, når man skal i gang. Det er vigtigt, at virksomheden forbereder sig grundigt, når den først har besluttet sig for starte op.«

For at få mest ud af eksport-rådets rådgivning, til byder DS Håndværk & Industri at lave et indledende eksport-tjek, hvor virksom heden sammen med salgs- og markeds føringskonsulent Lise Daldorph laver en min-dre undersøgelse af virksom-hedens aktuelle situation, og ud fra dette vurderer om der er forhold, der bør ændres, før virksomheden starter op på et målrettet forløb sam-men med eksportrådet. På den måde får virksomheden et indblik i, hvad der kræves for at være eksportparat, og den kan således få det opti-male ud af den rådgivning, den efterfølgende kan hente hos eksport rådet.

nogle virksomheder taber markedsandele på ellers velkendte markeder, kan være et behov for at starte forfra.

»Vi håber, at de mange tiltag kan gøre det mere attraktivt at satse på nye frem-stød for de virksomheder, der lige nu sid-der derhjemme og ser ordrebogen blive

tyndere og tyndere,« siger Karen Eva Lind Abrahamsen.

Fra 2010 vil de nye midler endvidere åbne mulighed for en række nye aktiviteter. Bl.a. vil en gruppe af virksomheder kunne få til-skud til sammen at invitere nye, potentiel-

Forbedringer for små og mellemstore virksomhederBevillingen til Danmarks Eksportråd styrkes med 7 mio. kr. i 2009 og 7 mio. kr. i 2010. Således vil der i alt være 20 mio. kr. i 2009 og 20 mio. i 2010. Det betyder bl.a.:• Eksportforberedelsesforløbet udvides med mulighed for ekstra 10 gratis rådgivnings-

timer. • Målet for andelen af eksportforberedelsesforløb, der skal gå videre til implementering

øges fra 50 procent til 80 procent. • Ansøgninger om eksportforberedelse godkendes fra virksomheder, der allerede har en

smule eksporterfaring. • Små og mellemstore virksomheder, der allerede har modtaget støtte, vil kunne mod-

tage støtte til eksportforberedelsesforløb og eksportpakker igen.

Forbedringer for alle virksomhederBevillingen til Danmarks Eksportråd styrkes med 15 mio. kr. i 2009 og 25 mio. kr. i 2010. Således vil der i alt være 32,6 mio. kr. i 2009 og 42,6 mio. i 2010. Det betyder bl.a.:• Flere virksomheder ophører med at stå på venteliste til eksportfremstød. • Væk med loftet på de nuværende 400.000 kr. for udgifter til stande på messer. • Tilskud til forberedelsesmodulet genindføres. • Nulstilning af reglen om, at en virksomhed kun kan deltage tre gange i det samme

fremstød.• Lille fremgang på vej for eksporten• Dansk eksport vokser med 30 mia. kr. i 2010, forudser nye tal.• Eksportudsigten fra Danmarks Eksportråd indikerer en fremgang i dansk eksport –

vareeksporten opgjort i løbende priser og eksklusiv olie, gas og elektricitet – på 6,7 pct., svarende til 30 mia. kr. i 2010. Væksten skal ses i forhold til et fald i 2009 på ca. 70 mia. kr.

le samarbejdspartnere til Danmark, ligesom der vil blive afsat særlige midler til miljø- og klima fremstød i opfølgning af COP15.

Du kan løbende læse mere herom på Eks-portrådets hjemmeside eksportrådet.dk

»Fremskrivningen af eksporten tegner et re-lativt positivt billede af eksporten i 2010, men den skal ses på baggrund af de meget store tab, som danske eksportvirksomheder har lidt i 2009,« udtaler Jacob Warburg, che-føkonom i Udenrigsministeriet.

Fremskrivningen i eksportudsigten byg-ger på et skøn for den økonomiske udvik-ling i Danmarks samhandelslande foretaget af Economist Intelligence Unit, som sam-menholdes med den historiske udvikling i Danmarks eksport. Der er tale om en tek-nisk fremskrivning, som Udenrigsministeri-et/Danmarks Eksportråd foretager fire gan-ge årligt.

»De lande, der vil opleve den mest mar-kante fremgange, er Norge, Sverige og Kina, og lidt mere beherskede fremgange til Tysk-land og USA, mens eksporten til Storbritan-nien fortsat vil ligge underdrejet,« udtaler Jacob Warburg.

INDUSTrI

DANMARKS EKSPORTRÅDSGLOBALE TILSTEDEVÆRELSE

Algier

Ankara

Bagdad

Bangkok

Beijing

Beograd

Berlin

Brasilia

Bratislava

Bruxelles

Budapest

Buenos Aires

Bukarest

Damaskus

Dublin

Helsingfors

Jakarta

Kuala Lumpur

Lissabon

Ljubljana

London

Luxembourg

Madrid

Mexico

Moskva

New Delhi

Nicosia

Ottawa

Pretoria

Reykjavik

Riyadh

Santiago

Sarajevo

Singapore

Sofi a

Stockholm

Tallinn

Teheran

Tel Aviv

Tirana

Vilnius

Warszawa

Washington

Zagreb

ambassader generalkonsulaterGuangzhou

Hamborg

Hongkong

Milano

München

New York

São Paulo

Shanghai

Sankt Petersborg

Almaty

Atlanta

Auckland

Bangalore

Barcelona

Chicago

Chongqing

Istanbul

Kuwait

Los Angeles

Montreal

Silicon Valley

Sydney

Taipei

Toronto

handelskontorer

DANMARKS EKSPORTRÅDSGLOBALE TILSTEDEVÆRELSE

generalkonsulaterGuangzhou

Hamborg

Hongkong

Milano

München

New York

São Paulo

Shanghai

Sankt Petersborg

Almaty

Atlanta

Auckland

Bangalore

Barcelona

Chicago

Chongqing

Istanbul

Kuwait

Los Angeles

Montreal

Silicon Valley

Sydney

Taipei

Toronto

handelskontorerAlgier

Ankara

Bagdad

Bangkok

Beijing

Beograd

Berlin

Brasilia

Bratislava

Bruxelles

Budapest

Buenos Aires

Bukarest

Damaskus

Dublin

Helsingfors

Jakarta

Kuala Lumpur

Lissabon

Ljubljana

London

Luxembourg

Madrid

Mexico

Moskva

New Delhi

Nicosia

Ottawa

Pretoria

Reykjavik

Riyadh

Santiago

Sarajevo

Singapore

Sofi a

Stockholm

Tallinn

Teheran

Tel Aviv

Tirana

Vilnius

Warszawa

Washington

Zagreb

ambassader

Velkomstv/ Frank Bunde, regionsformand, DS Håndværk & Industri

Velkommen til Unimercov/ Kenneth Iversen, adm. dir., UNIMERCO

Klar til fornyet fremgang i et turbulent verdensmarked.

Kan danske underleverandører stå distancen i global konkurrence? v/Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri

Hvilke trusler og muligheder står danske underleverandører over for netop nu? Har de små og mellemstore virksomheder en chance i fremtidens branche?

Hvor er omkostningerne? – fokus på procesoptimering v/ Flemming Bunde, Product Manager, UNIMERCO

Konkurrencedygtighed kræver høj kvalitet og lave omkostninger, men hvordan opnår man den optimale produktionssituation?

Hvordan sikres nøglepersonernes positive involvering i den løbende optimering af produktionen?

Hvordan indregner man systematisk opti-meringserfaringer og reducerede enheds-omkostninger i tilbudsgivningen?

Konkurrencedygtig med automati sering og ny teknologiv/ Carsten Stubkjær Mumm, Kommerciel Direktør, K.P. Komponenter

K.P. Komponenter er en spåntagende underleverandør, der har taget udfordrin-gen op fra lavtlønsområderne og skabt en højautomatiseret bearbejdningsfabrik. Carsten Mumm sætter fokus på, hvordan K.P. Komponenter har skabt en succesfuld udvikling gennem investering i automatise-ring og ny teknologi og tætte samarbejds-relationer med kunder og leverandører.

Produktion i Kina og Danmark giver konkurrencefordelev/ Rasmus Niebuhr, direktør, Niebuhr Gears A/S

Niebuhr Gears har netop etableret pro-duktion i Kina. Direktør Rasmus Niebuhr fortæller om overvejelser og erfaringer fra opstarten af produktionen – og hvordan et tæt samspil mellem deres virksomhed i Danmark og Kina skal gøre virksomheden konkurrencedygtig

opsamling og afrunding v/Jani Lykke Methmann, chefkonsulent DS Håndværk & Industri

Konkurrencedygtig i et turbulent marked

Få viden og inspiration til at styrke konkurrenceevnen i din virksomhed

Torsdag d. 11. marts 2010 / kl. 14.00 - 17.00 / Unimerco i Sunds

indledende program

inspirerende indlæg

rundvisning på Unimercokl. 13.00 - 14.00Umiddelbart før seminaret er der mulighed for at deltage i en rundvisning i Unimercos produktion.

Oplev fremstilling og vedligeholdelse af skærende værktøjer på nærmeste hold og se udvalgte komponenter fra industrivirk-somheder over hele verden.

StedUNIMERCO A/S, Drejervej 2, 7451 Sunds

TidTorsdag 11. marts kl. 14.00 - 17.00

Yderligere oplysningerRegionskonsulent Steen Hoeck KlausenTlf.: 6617 3333 - email: skl@ds-net.dk

Tilmelding www.ds-net.dk/kalender/ eller 6617 3333Sidste tilmelding 24. februar 2010.

Arrangementet er gratis og åbent for alle virksomheder, men tilmelding er nødvendig.

Der vil være let forplejning, kaffe, vand mv. i løbet af eftermiddagen.

NIEBUHRGEARS

KOrT NyT

Tre af de fagblade, som Aller Business satte til salg i oktober, har fundet en ny ejer.

Med virkning fra den 1. januar 2010 har chefredaktør Henrik Fougt fra »Jern og Maskinindustrien« overtaget titlen samt søster-bladet »Proces-Teknik« og »Danske Fagmesser«.

»Vi har et fantastisk stærk brand, en loyal medarbejderskare og nogle unikke faglige kvaliteter som fortsat vil danne baggrunden for Jern og Maskinindustrien«, siger Henrik Fougt til jernindu-stri.dk.

Jern og Maskinindustrien har eksisteret i mere end 30 år og skriver om virksomheder, løsninger og produkter inden for jern-, metal-, plast- og maskinindustrien.

Metal-fagblade får ny ejer

Der fuskes med regnskaberne og stjæles fra kassen som aldrig før i danske virksomheder, skriver Politiken. Antallet af firma-er, der har registreret økonomiske forbrydelser i eller mod virk-somheden, er på få år steget i en sådan grad, at Danmark nu indtager en lidet glorværdig førsteplads på listen over nordiske lande med mest virksomhedskriminalitet.

Selv Norge, der ellers tidligere har været suveræn topscorer, er blevet henvist til andenpladsen, viser en international under-søgelse fra revisionsselskabet PricewaterhouseCoopers (PWC).

»Krisen har ramt Danmark hårdere end mange andre lande - blandt andet Norge, der slet ikke lider i samme grad«, siger Kar-sten Egedesø, statsautoriseret revisor hos PWC, til Politiken.

»Derfor er virksomhederne under massivt pres for at leve op til budgetterne og ejernes forventninger, og de har haft svært ved at skaffe finansiering fra bankerne. Det kan få selv højtpla-cerede medarbejdere til at fifle med regnskaberne for at få virk-somheden til at se sundere ud, end den er«.

I alt 26 procent af de danske virksomheder beretter i undersø-gelsen, at de har været udsat for en eller flere forbrydelser i det seneste år. I de fleste sager er det ansatte i virksomheden, der står bag »forbrydelsen«.

Ved den seneste undersøgelse i 2007 var tallet kun 18 pro-cent.

Paradis for firmasvindlere

Det så lidt lysere ud fra danske indkøbschefers skriveborde i de-cember. Aktivitetsbarometeret for danske industrivirksomheder - det såkaldte PMI-indeks - steg en smule og ramte tallet 48,9 i julemåneden, skriver Ritzau. PMI-indekset tager temperaturen på dansk industri på baggrund af oplysninger fra landets ind-købschefer. Alt over 50 betyder vækst i virksomhederne. Det var 18. måned i træk, at det sæsonkorrigerede indeks havner un-der det neutrale vækstniveau på 50, men det går mod lysere ti-der. Således bød december på en fremgang på 2,4 procentpoint sammenlignet med november, hvor indekset faldt 2,3 procent-point.

Det nuværende niveau nærmer sig dog på ny vækstniveauet, hvilket indikerer, at påvirkninger fra den økonomiske krise er fortsat aftagende, skriver Dansk Indkøbs- og Logistik Forum (DILF), som beregner indekset i samarbejde med Danske Bank. Tal for nye ordrer og produktion understreger også, at krisen er på retur. Begge underindeks fortsætter væksten for tredje må-ned i træk.

Krisen på retur i virksomhederne

Efter at have holdt møder med omkring 600 af bankernes er-hvervsrådgivere og et hav af advokater, revisorer og virksomheds-ejere er det ved at gå op for de fleste, at et nej fra banken med et trylleslag og et frimærke kan laves om til et ja. Dert skriver Er-hvervsbladet.

Banker har nemlig mulighed for at få dækket 75 procent af risi-koen i forbindelse med udlån til såkaldte vækstvirksomheder ved at sende en ansøgning af sted til Vækstfonden. Hvis de gør det, er sandsynligheden for et ja meget stor, lyder meldingen fra fonden selv, for her stoler man i vid udstrækning på bankernes gennem-gang af virksomhedens forretningsplan.

Det er regeringens erhvervspakke fra sidste år, der gør det mu-ligt for Vækstfonden at kautionere for 75 procent af bankudlån til private vækstvirksomheder for i alt to milliarder kroner - altså en ramme på 1,5 milliarder kroner.

»Der er helt klart flere virksomheder med et godt produkt, som har svært ved at stille sikkerhed for et banklån. Her kommer vi ind i billedet, og der er ingen tvivl om, at efterspørgslen er stigende,« siger Rolf Kjærgaard, vicedirektør i Vækstfonden.

Travlhed hos Vækstfonden

Udvikling ved salg eller købaf virksomhed

– også ved GENERATIONSSKIFTENært fortroligt samarbejde

Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenterSjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland

Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk

KOrT NyT

En undersøgelse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen viser, at i tredje og fjerde kvartal 2009 kom henholdsvis 8.900 og 9.600 personer i beskæftigelse i byggeriet på grund af renoveringspuljen.

Ifølge styrelsen må udgifterne til boligrenoveringer dog forven-tes at have fortrængt andet forbrug, så det samlede antal nye job, som puljen har skaffet, vurderes til mellem 4.000 og 6.000 i andet halvår. Undersøgelsen viser også, at forbrugerne først og frem-mest brugte ordningen til at investere i energivenlige projekter.

Over 105.000 danske husholdninger har fået tilsagn om støtte til boligrenoveringer. I december 2009 var der udbetalt ca. 865 millioner kroner til håndværkere, der har udført renoveringspro-jekter.

Det forventes, at de sidste udbetalinger sker i foråret 2010.

renoveringspuljen gav 6.000 nye jobDanske virksomheder har lidt voldsomt under finanskrisen i 2009,

hvor i alt 5.879 virksomheder er gået konkurs. Det viser en opgø-relse fra Experian, som samtidig oplyser, at tallet slår alle rekorder for tidligere registreringer af konkurser.

De knap 6.000 konkurser svarer til en stigning på 52,5 procent alene i forhold til 2008.

Hårdest ramt har Færøerne, Fyn og Østjylland været. I forhold til 2008 steg antallet af konkurser med 377 pct. på Færøerne i 2009, på Fyn gik 83,2 pct. flere virksomheder konkurs end året før, og i Østjylland steg antallet af konkurser med 76,6 pct. i sam-me periode.

Også iværksætterne har haft svære vilkår. I hele 2009 blev 18.241 selskaber etableret mod 27.303 etableringer i 2008. Det er et fald på 33,2 pct. og det laveste antal nyetablerede selskaber si-den 2004.

2009 satte konkurs-rekord

Tlf. 47 37 70 00 • www.phj.dk • www.phjwebshop.dk

Din lagerførende systemudbyderVi tilbyder et omfattende produktprogram indenfor industriel opvarmning

Gratis projektering - kontakt osVi foretager beregning, dimensionering og indtegner produkterne direkte i AutoCAD®

Neotherm® ZEPHYR Lufttæpper

• 4 standardlængder, kan sammenbygges• Sælges til højderne 2,5m, 3,0m, 3,5m, 4,0m• Som standard med 5-trins regulator/5m kabel• Frithængende eller til indbygning• Med energisparende EC-motorer

Skru op for varmen – den menneskelige

»Hold fokus på dit forhold til kunden«, lyder det fra Niels Andreasen fra VVS-konsulentfirmaet Avenci. Han har specia-liseret sig i at rådgive VVS-firmaer om de-res forretningsgange. Og han har erfaret, at der især er mulighed for forbedring af virksomhedens forhold til kunderne.

Det handler ganske enkelt om at gøre håndværkeren og hans firma positivt syn-ligt for kunden. Når han arbejder for kun-den, får han indsigt i kundens behov, og det kan han bruge professionelt ved at gø-re sig selv og sit firma synligt for kunden. Måske bare ved at medbringe et »firma-visitkort«, som fortæller navnet på hånd-værkeren og firmaet, evt. firmaets slogan. Dermed bliver han og firmaet mindre ano-

nyme; mere menneskeliggjorte – og det skaber loyale kunder.

Det handler også om at tale med kunden på deres vilkår. Håndværkere er ofte gode til at småsnakke med en kunde, og det kan professionaliseres ved at håndværkeren i sin småsnakken lærer at sætte kunden i centrum. Måske kan det virke underligt at tale om kundens ugentlige hundetræning; men interesse for kundens hverdag og det, kunden interesserer sig for, betyder utro-lig meget for virksomheden. »Det person-lige forhold til kunden er med til at skabe loyalitet overfor firmaet«, fortæller Niels Andreasen. En positiv loyalitet, som ikke alene betyder, at firmaet huskes; men og-så betyder at firmaet kontaktes næste gang der er brug for professionelt VVS-arbejde.

Professionalisering

Det personlige forhold til kunden er utrolig vigtigt. Derfor er det vigtigt, at håndvær-kerne ude på job plejer deres kunder. Det er ikke nok at sælge professionelt VVS-hånd-værk, det er der så mange, som kan; men mange mangler endnu at lære at skabe per-sonlig idenditet og firmaidentitet, som en forudsætning for kundeloyalitet.

Ofte er det sådan, at kunden vælger le-verandør efter pris, altså vælger den billig-ste mulighed. Det giver flygtige kunder og skaber ikke nogen stabil indtægt for virk-somheden. For loyaliteten overfor virk-somheden forsvinder næste gang, hvis der findes et billigere alternativ, så man kan ikke skabe kundeloyalitet bare ved at sæl-ge en billig vare. Og det er sådan, at VVS-branchens håndværksmæssige kvalitetsfor-skelle bliver skjult til fordel for priskrig og

Ifølge vvs-konsulenten Niels Andreasen er en af VVS-branchens største udfordringer forholdet til kunderne. Kundeloyaliteten bliver mere og mere væsentlig.

tilfældigheder; men her kan det personlige forhold til håndværkeren og dermed virk-somheden gøre en forskel.

For når håndværkerne er ude ved kun-den, repræsenterer de virksomheden. Og som sådan kan de få indblik i kundens ver-den og måske blive en del af kundens be-hov. Som nævnt er håndværkere ofte gode til at småsnakke, men for at professionali-sere dialogen må de lære at sælge sig selv og deres virksomhed. Og en god forudsæt-ning for det er, at virksomheden har for-muleret nogle letforståelige og ensrettede fælles værdier så som viden og humor og evnen til at lytte mere end at tale i dialo-gen. Når håndværkeren viser kunden sin virksomheds værdier, træder han ud af anonymiteten, så både han og virksomhe-den får et genkendeligt ansigt, som huskes.

Evaluering

Hver virksomhed skal finde frem til sin måde at optimere kundebesøgene på, så-dan at de bliver succesfulde og positivt erindringsværdige. »En måde, VVS-firma-er kan imødekomme og arbejde med denne udfordring er at evaluere efter hver opgave, altså at spørge, hvad der gik godt og hvad der kunne forbedres. På den måde profes-sionaliserer og optimerer man virksomhe-den«, siger Niels Andreasen og fortsætter: »I begyndelsen handler det om at stoppe op, tjekke temperaturen og skrue op for den personlige varme.«

Det er vigtigt at huske på at en loyal kunde er væsentligere; mere vigtig, end en ny kunde. Og det er ikke mindst håndvær-kerne »ude i fronten« som skaber den lo-yale kunde.

Når håndværkeren viser kunden sin virksomheds værdier, træder han ud af anonymiteten, så både han og virksomheden får et genkendeligt ansigt, som huskes, mener Niels Andreasen.

��

Nordre Løkkebyvej 3 · 5953 Tranekær Telefon 62 50 11 50 · Telefax: 62 50 20 93

E-mail: kierulff@kierulff.dk · Web: www.kierulff.dk

På lager hos din VVS-grossist

3” 4” 5” 6” 7” 8” 10” 80 mm 100 mm 130 mm 150 mm 180 mm 200 mm 250 mm

Multianvendelse med Metalbestos®

Metalbestos Multi50 er et højteknologisk skorstens-system med multi-funktion.Skorstenen kan anvendes i forbindelse med traditionelle olie- og gaskedler samt pejse og brændeovne.

Den nye konstruktion gør det muligt at montere skorstenen med en kondens-pakning, således at den samme skorsten også kan anvendes til lavtemperatur- og kondenserende kedler.

Til modulerende- eller to-trinsbrændere vil VVS-installatøren kunne vurdere risikoen for kondensdannelse og ændreskorstenen til en vand- og tryktæt skorsten ved montering af kondens-pakning i skorstenens muffeender.

Metalbestos ® Multi50 ® er udført helt i rustfrit stål...

- indvendig og udvendig.

JW Industri opkøber Nama

Udover vandskæreren har Ålsrode Smede- og Maskinfabrik også in-vesteret i ny pladevalse, nye bearbejdningscentre og drejebænke.

Vandskæreren er af mærket Waterjet NC 4060 QL og er installeret med Europas største højtrykspumpe (200 HK), skriver Metal Supply.

»Installationen forløb planmæssigt, og maskinen lever allerede op til de store forventninger, vi havde til den og kører allerede på ›højtryk‹,«forklarer Brian Basse fra Ålsrode Smede- og Maskinfabrik.

Udover den nye vandskærer er der også sket andre udvidelser af maskinparken. Blandt andet har man fået en ny firevalset pladevalse fra FACCIN, Italien med en valsekapacitet op til 11 mm plade. Val-sen er med forbukning fra begge sider på 8 mm i fuld længde (2.000 mm) og er monteret med et støttetårn, som gør det lettere at håndtere større emner.

Derudover er det også blevet til flere opgraderinger på fabrikkens maskinværksted, hvor kapaciteten alt i alt er blevet fordoblet. Således har man nu fem CNC bearbejdningscentre og tre CNC drejebænke.

Seneste investering er et AXA bearbejdningscenter med en X-van-dring på 2.360 mm, Y-vandring på 600 mm, Z-vandring 800 mm samt en B-akse med et 90 graders fræsehoved med 2,5 graders interval.

Ålsrode investerer i vandskærer

INDBAKKeN

Skykon har afsluttet forhandlingerne med de kinesiske myndighe-der og er nu klar til at starte masseproduktion af kompositkompo-nenter til vindmøller.

Ifølge aftalen har Skykon overtaget en fabrik i Xuzhou i Jiang-su-provinsen, og dermed har man iværksat udviklingen af en ny asiatisk organisation.

Fabrikken i Xuzhou skal hovedsageligt producere støbeforme til vinger.

»For øjeblikket ser vi et boomende marked for støbeforme til vinger i Kina. Mange nye virksomheder går ind på det asiatiske marked, og de har alle brug for dette strategiske produktionsud-styr. Derudover udvikler mange af de etablerede virksomheder nye generationer af vinger med større kapacitet og højere kvalitet. Disse faktorer vil drive markedet i de kommende år,« siger ad,. Di-rektør Jesper Oehlenschlaeger, Skykon.

Udover støbeformene vil fabrikken også producere en serie af fiberglaskomponenter til vinger og naceller til Skykons nuværende kunder såvel som nye kunder i regionen.

Skykon får i alt 72.000 kvadratmeter landareal til rådighed. Den eksisterende fabrik på stedet fylder 13.000 kvadratmeter, og herudover er der 4.000 kvadratmeter kontor.

Produktionen forventes igangsat i februar 2010.

Skykon etablerer produktion i Kina Den 1. december 2009 blev Nr. Snede-virksomheden »Nama« er-

klæret konkurs. Manglende ordrer tvang det traditionsrige maskin-firma i knæ, og 17 medarbejdere blev afskediget.

Men nu er optimismen tilbage hos Nama. Virksomheden er netop blevet opkøbt af det fremadstormende Ikast-firma, JW Industri A/S.

Vil genrejse Nama

Manden bag investeringen er JW-direktør John Winther, der har overtaget Nama efter den forrige ejer, Claus Christian Bjerring.

John Winther ser frem til at genrejse Nama, som i over seks årtier har været en erhvervsmæssig institution i Nørre Snede.

– Selvfølgelig er det en satsning midt i krisen. Men jeg har store forventninger til dette projekt. Jeg tror på, at vi kan få Nama tilbage til firmaets tidligere niveau – og det vil skabe en række brugbare sy-nergier i forhold til JW Industri samt nuværende og nye samarbejds-partnere, mener John Winther.

Han understreger, at fabrikken bevarer navnet Nama, og allerede i denne uge ansættes tre-fire medarbejdere. På sigt skal Nama huse cirka 20 ansatte på den nuværende fabrik på Spættevej.

Til gengæld flyttes administrationen til JW Industris domicil på Smedevej i Ikast. Her råder JW også over 4.800 kvadratmeter pro-duktionslokaler.

– Genopbygningen af Nama bliver med små skridt. Ting tager tid, og vi skal først have ordrerne til at flyde igen. Vi har dog konceptet på plads, vurderer John Winther.

Solar leverede 20 prototyper af deres solcellelysmast til Bella Center forud for COP15. Nu vurderer virksomheden, at potentia-let for integreret elektricitetsproducerende solcelleteknologi er så stort, at man har etableret det som selvstændigt forretningsområ-de. Det skriver Magasinet Ejendom.

»Det interessante er, at solcelleteknologi ikke bare er på vej ind i bæredygtigt byggeri, men nu også er på vej ind i byinven-tar, og vi ønsker at stå i spidsen for denne udvikling i Skandina-vien,« siger administrerende direktør Michael Stadi, Gaia Solar, til magasinet

Lysmasten ved COP15 er en kombination af solcelleteknolo-gi, batterikapacitet, styringselektronik samt LED lys. Masterne produceres af Alfred Priess og er designet af Bjarne Schläger fra Light+Architecture.

Lys fremtid for integrerede solcellerSiden Prodan selv indgav konkursbegæring i december 2009, har

der været intensive forhandlinger for at redde virksomheden og dens arbejdspladser. Det er lykkedes at reetablere firmaet, der har genoptaget drifte i de nuværende lokaliteter i Randers.Det nye ak-tieselskabs investorer er foruden direktør Per Hastrup og direktør Freddi Jensen, Stubkjær Invest A/S, der ejes af den tidligere in-dehaver af Bonus Vindmøller, direktør Peter Stubkjær Sørensen, Brande.

Prodan A/S gik konkurs den 18. december 2009. Kurator har forestået forhandlingerne med køberne og udtrykker tilfredshed med, at der har kunnet findes en samlet løsning med køberne så relativt hurtigt.

Direktørerne Freddi Jensen og Per Hastrup, der har medvirket ved forhandlingerne siger, »at virksomhedens muligheder for at videreudvikle sig nu er sikret, dels med et solidt kapitalgrundflag, dels med deltagelse af Stubkjær Invest, der er en særdeles stærk partner for virksomheden«.

Prodan er genåbnet

Brændefyringskompendium

Vejledning i dimensionering

og installation af brændefyringsanlæg

2009/2010

Biovarme A/S · Industrivej 1 · 5792 Årslev · Tlf. 65 994 995 Fax 65 994 996 · post@biovarme.dk · www.biovarme.dk

Ring 65 994 995 og få et gratis eksemplar af vores "Brændefyringskompendium" med nøglefærdige pakkeløsninger.

Miljørigtige varmeanlæg fra Biovarme

Biovarme - din specialist i rådgivning og dimensionering af

komplette brændefyringsanlægkomplette solvarmeanlægkombination af solvarme- og brændefyringsanlægDENVIRO træpillefyr

••••

Biovarmeer importør af ATMOS brændekedlerer førende leverandør af akkumuleringstanke og beholdere er producent af DENVIRO træpillefyr

•••

Leveres med godkendt prøvningsattest

Maskinfabrik udvider i Asien

Maskinfabrikken Rool i Kolding etable-rer ny fabrik i Kina. Maskinfabrikken, der blandt andet producerer til vindmølleindu-strien og leverer butiksinventar til en stor international koncern til butikker over he-le verden, åbner afdeling nummer to i ud-landet. Den første fabrik blev etableret i Indien i 2004. Investeringen i Kina skal bidrage til at styrke konkurrenceevnen og fortsætte væksten, der er steget markant, siden John Roth startede helt fra bunden i 1997.

»Jeg duede ikke rigtig i værkstedet, men er til gengæld rimelig god til at sælge. Derfor var jeg nødt til at begynde for mig selv,« forklarer John Roth, der på mange måde er en klassisk iværksætter – og så al-ligevel ikke.

»Det, der adskiller John fra så mange andre, er, at han tør tage de modige be-

slutninger og investere det, der er nødven-digt,« siger hans revisor Lars Kruse fra BDO, der har været med hele vejen.

John Roth startede Rool Maskinfabrik i 1997 og siden er det kun gået én vej – fremad. I 2004 åbnede han fabrik i Indien sammen med to andre virksomheder, og nu er turen kommet til Kina. I dag beskæf-tiger Rool 50 medarbejdere i Danmark og 80 i Indien. Forventningen er, at fabrikken i løbet af et par år vil have 100 – 150 an-satte i Kina, uden det koster arbejdsplad-ser i Danmark.

»Det gik godt i begyndelsen og vi op-levede en hurtig vækst. Men vi måtte og-så konstatere, at for at være konkurrence-dygtige var det nødvendigt at investere i udlandet og flytte en del af det løntunge arbejde og serieproduktionen til lavtløns-lande,« siger John Roth.

Outsourcing og investeringer i ny tek-nologi i Danmark har sikret væksten og betydet, at omsætningen og antallet af medarbejdere i Danmark er fordoblet si-den åbningen af fabrikken i Indien.

»Med vores fabrik i Indien og Kina samt investering i ny teknologi i Danmark er vi blevet mere attraktive for de store kunder, fordi vi både kan være med til at udvikle og løse specialopgaver i Danmark og samtidig lave serieproduktion i udlan-det. På den måde kan vi både tilbyde stor fleksibilitet og konkurrencedygtige priser på vores produkter,« siger John Roth, der samtidigt tilbyder sine kunder lageraftaler.

Rool producerer og leverer i dag blandt andet transportrammer til vindmølleindu-strien. Transportrammerne bruges, når de

Outsourcing og investeringer i ny teknologi i Danmark har sikret væksten hos Rool Maskinfabrik, der følger med en af sine store kunder til Kina.

INDUSTrI

gigantiske vindmøllevinger skal transpor-teres med skib eller lastbil. Derudover pro-duceres der stålinventar til butikker samt målingskøretøjer til belægning.

Når kunderne flytter, må vi flytte med

Den primære årsag til, at Rool åbner en ny fabrik i Kina, er, at en af de store kunder har etableret sig i landet. De vil gerne fort-sætte samarbejdet og har derfor opfordret Rool til at investere i produktion i Kina.

»Som underleverandører er vi nødt til hele tiden at kunne tilpasse os. Og når vo-res store kunder etablerer produktion i Ki-na, så er vi nødt til at flytte med, ellers ri-sikerer vi både at miste vores produktion og lukke andre konkurrenter ind på mar-kedet. Men så skal vi heller ikke under-vurdere, at etableringen i Kina også giver mulighed for kunne sælge til andre kun-der på et kinesisk marked, som er meget, meget stort og hvor væksten er høj,« siger John Roth.

Medarbejderne i Kolding har været ner-vøse for konsekvenserne af, at Rool åb-ner fabrik i Kina, men John Roth fortæl-ler, at han regner med, at arbejdspladserne i Danmark kan bevares og håber, at med-arbejderstaben ligefrem kan øges, da Rool bliver en interessant medspiller, når virk-somheden har produktion både i Kina og Indien.

Etableringen i Kina rummer også mu-lighed for, at nogle af de danske ansatte kan få yderligere erfaring, fordi oplærin-gen af de i første omgang 40 kinesiske medarbejdere skal gennemføres af danske ansatte, der udstationeres i Kina i tre må-

neder ad gangen. Derfor er fem af de an-satte blandt andet i gang med at lære ki-nesisk.

»Jeg mener ikke, vi skal frygte globali-seringen. Vi kan sagtens som små og mel-lemstore virksomheder klare os internati-onalt. Vi skal se de muligheder, der er, og udnytte dem, når de byder sig. Kun på den måde kan vi udvikle dansk erhvervsliv og sikre, at vi fortsat er konkurrencedygtige på det globale marked,« siger John Roth.

Ikke uden IFU

Da Rool Maskinfabrik i sin tid investerede i Indien, skete det i samarbejde med In-dustrialiseringsfonden for Udviklingslan-dene (IFU). Denne gang er IFU også med og har i hele processen bidraget med råd-givning. Derudover deltager IFU i selve fi-nansieringen via aktiekapital og lån.

»Vi havde ikke kastet os ud i det her uden IFU. Det er en stor fordel for en min-

dre virksomhed som vores at kunne træk-ke på en organisation, der har mange års erfaring med at investere og etablere virk-somheder i Kina. De kender alle proble-merne, ved hvor det er godt at placere sig og har samtidig styr på bureaukratiet, og hvordan man forhandler kontrakter. Og så skal man heller ikke undervurdere, at IFU deltager i finansieringen og dermed er med til at reducere vores risiko,« siger John Roth.

John Roth fremhæver også samarbej-det med IFU’s regionale kontor i Beijing.

»Vi har haft stor gavn af at arbejde sammen med IFU’s folk i Kina. De er til stede lokalt og kan hurtigt reagere, hvis der opstår problemer. Og så har vi ikke mindst været glade for, at de lokale an-satte både kan dansk og kinesisk. Det skaber tryghed, når man ikke selv er så sprogkyndig, at det gør noget,« siger John Roth.

»Jeg mener ikke, vi skal frygte globa-liseringen. Vi kan sagtens som små og mellemstore virksom-heder klare os inter-nationalt. Vi skal se de muligheder, der er, og udnytte dem, når de byder sig.«

John roth, indehaver af rool Maskinfabrik

et år i krisens skygge

rangeret flere temamøder og konferencer for medlemmerne, Uddannelsesafdelingen har støt stigning i antal kursister, og i no-vember 2009 rundede vores hjemmeside for første gang 10.000 besøg på en måned.

Vi kan dermed se tilbage på et år, hvor de ansatte over én kam har haft langt me-re medlemskontakt end tid-ligere. Det betyder, at vi får udbygget vores vi-den om og kendskab til både den enkelte med-lemsvirksomhed og til branchen som sådan. Vi får lagt yderligere fundament under vo-res faglighed, og det gør os bedre rustet til at give medlemsvirk-somhederne råd og vej-

Verden ændrede sig for de fleste af os i 2009. Finanskrisen bankede ikke længere bare på; den inviterede sig selv helt ind i vores produktionshaller og tog fremgang og optimisme med på vejen ud igen. Det har været barsk for rigtigt mange virksomheder. Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri, gør status på formandsmødet i Odense den 28. og 29. januar 2010.

ledning både i helt konkrete sager og til den videre udvikling.

Vi har i DS Håndværk & Industri brugt denne chance til at vise, hvorfor det er så vigtigt, at vi er på banen – vi er talerør for de små og mellemstore virksomheder in-den for metalbranchen, og vi bruger også

på de ydre linjer vores tætte medlems-kontakt til at arbejde for bedre

forhold for virksomhederne.

Vores vvs-medlemmer er sluppet relativt nådigt gennem krisen, som til gengæld har været hård ved vores industrivirksomhe-der. Og de nyeste tal viser desværre, at rig-tigt mange virksomheder fortsat kæmper med manglende efterspørgsel og derfor ik-ke producerer de samme mængder som for bare et år siden.

Men heldigvis synes det som om, vi nu ser de allerførste forårsspirer med tegn på, at det igen lysner lidt. Vi kan se, at fal-det i verdenshandlen er bremset op, og at produktionen også viser stigende tenden-ser. Der er tegn på, at efterspørgslen på de store eksportmarkeder er ved at blive me-re stabil, og dermed kan der forhåbentlig snart også komme gang i dansk eksport og produktion igen.

Via et meget flot hvervearbejde er det lykkedes at holde et stabilt medlemstal i DS Håndværk & Industri i 2009 på trods af det unormalt høje antal konkurser, som har været konsekvensen af finanskrisen.

Paradoksalt nok er det jo sådan, at når vores medlemsvirksomheder har lavkon-junktur, har vores sekretariat i DS Hånd-værk & Industri højkonjunktur – i hvert fald rent arbejdsmæssigt. Vi får mange fle-re henvendelser i Juridisk afdeling, vores økonomiafdeling ekspederer feriepengesa-ger som aldrig før, konsulenterne har væ-ret på flere virksomhedsbesøg og har ar-

FOreNINgSNyT

Stor kampagne for DS-garantiVvs-udvalget igangsatte i sensommeren og efteråret en stor kampagne for DS-garanti.

Kampagnen blev betalt af det såkaldte »særlige vvs-bi-drag« og bestod af busser, der over hele landet reklamere-de for DS-garanti og opfordrede forbrugerne til at vælge en autoriseret vvs’er.

Busreklamerne suppleredes af annoncer i Idényt og af en opdateret hjemmeside på www.ds-garanti.dk Vi benyt-tede også lejligheden til at udskifte de to reklametavler, vi har stående i Byggecentrum i Ballerup og Middelfart. Og sidst men ikke mindst blev der lavet en informationsfol-der om DS-garantiordningen, som vvs-medlemmer gra-tis kan få til at omdele til potentielle kunder i deres lo-kalområde.

DS Håndværk & Industri med i VækstforumNæstformand Henning Nielsen blev i begyndelsen af sep-tember udpeget af Statsministeriet som medlem af regerin-gens nye Vækstforum.

Det er meget positivt, at regeringen nu indtænker de små og mellemstore virksomheder i denne form for strategisk ar-bejde. Det er naturligvis altafgørende, at vi får indflydelse på udviklingen af regeringens politik, men hidtil har vi des-værre set, at SMV’erne er blevet repræsenteret for lidt i tæn-ketanke, arbejdsgrupper og råd.

Køb af Magnoliavej 4Den 1. januar 2010 overtog DS Håndværk & Industri vores naboejendom på Magnoliavej. Vi fik et særdeles fordelagtigt tilbud fra de nuværende ejere, som ikke ønskede at fortsætte deres aktivitet på adressen. Det er endnu ikke helt fastlagt, hvad lokalerne konkret skal bruges til, men der er meget fin mulighed for både mødelokaler og kontorer, og det er også med i overvejelserne, at vores datterselskab Q-kontrol kan leje sig ind her.

De kommende overenskomstforhandlingerI januar 2010 indledte vi overenskomstforhandlingerne, og vi kan lige så godt forberede os på en svær omgang. Vi står stadig midt i en krise, og alle virksomheder har fokus på be-grænsning af omkostninger og øget konkurrenceevne. Hvad enten vi – eller lønmodtagerne – ønsker det eller ej, er der behov for en opbremsning i udgiftsstigningerne på en række overenskomstområder for at sikre virksomhedernes fortsatte eksistens og dermed den fortsatte beskæftigelse. Det er helt afgørende, at vi kommer igennem med et resultat, der ikke pålægger virksomhederne nye udgifter.

Ny pulje til oliefyrI den netop vedtagne finanslov indgår en pulje på 400 mio. kr. til skrotning af oliekedler, som erstattes af moderne kli-mavenlige energisystemer. Ifølge aftalen får forbrugere et skrotningsbevis, som kan indløses ved f.eks. i stedet at etab-lere en effektiv varmepumpe eller et nyt fyr kombineret med et solvarmeanlæg.

DS Håndværk & Industri ønsker naturligvis indflydelse på ordningens udformning i praksis – det er vigtigt, at vi hur-tigt får lavet en fornuftig ordning, der er simpel og admini-strativ let at have med at gøre for både Energistyrelsen og de virksomheder og forbrugere, der kommer til at benytte den.

Det er endnu ikke præcist afklaret, hvilke typer af instal-lationer, der vil blive givet tilskud til. Udgangspunktet er en politisk beslutning om tilskud til opvarmning ved hjælp af vedvarende energi i stedet for fossile brændsler, men vi ser f.eks. gerne biobrændselskedlerne bragt med ind i ordningen uden et samtidigt krav til forbrugeren om at etablere solvar-me. I den forbindelse er det jo vigtigt at huske på, at netop biobrændselskedlerne er den eneste totalt CO

2-neutrale op-

varmningskilde. Energistyrelsen ser desværre ikke ud til at være klar med

administrative rammer og retningslinjer før i begyndelsen af marts 2010.

Nye regler for beslagsmedeneMidt i januar er vi inviteret til møde i Justitsministeriet for at diskutere eventuelle nye regler for at sko og beskære heste.

Ifølge Lov om hold af heste har ministeren mulighed for at fastsætte regler om, at beskæring eller anlæggelse af beslag kun må foretages af personer, der har den relevante faglige uddannelse hertil.

I Danmark kan alle i dag arbejde som beslagsmed og der-med sko og beskære heste – der er ikke krav om hverken ud-dannelse, registrering eller certificering i den gældende lov-givning.

Det er efter vores mening dybt problematisk, at ikke-ud-dannede personer lovligt kan sko og beskære en hests hove, og DS Håndværk & Industri har arbejdet hårdt for, at mini-steren indfører sådanne regler om, at det kun er uddannede (registrerede) beslagsmede, der må udføre dette arbejde. Vi håber på, at dette arbejde nu resulterer i ændrede regler.

RabatportalenRabatportalen gik i luften i oktober.

Medlemmer af DS Håndværk og industri er automatisk medlemmer af Rabatportalen, der er Danmarks største. Ra-batportalen udvides hele tiden med nye aftaler – allerede nu er der mere end 40 leverandører med i samarbejdet, og jeg forventer at antallet overstiger 100 inden længe.

PLUK FrA FOrMANDSBereTNINgeN

Mere energi i hverdagen– få øget din indtjening med viden og argumenter

PROGRAM

Kl. 9.00Registrering og morgenkaffe

Kl. 9.30Velkomstv/ Lars Bode, direktør, DS håndværk & IndustriIntroduktion til dagen og gennemgang af programmet.

Energi og miljø som strategisk forretningsområdev/ Martin Lidegaard, Concito• Hvor skal vi sætte ind, for at styrke vores forretningsområde og

hvordan ser fremtiden ud? • Hvor kan du sætte ind for at styrke din indtjening på

bæredygtige løsninger til energi- og miljøområdet?

Energi og miljø i et tværfeltv/ Anders Otte Jørgensen, ARCON Solvarme A/S• Hvordan hænger forskellige energiformer og løsninger sammen

på tværs?• Hvordan kan integrerede løsninger optimere brugen af energi

og dermed give energibesparelser?

Fra kassetænkning til helhedsløsningerv/ Per Poulsen, Sabetoflex ApS• Kommercielt samarbejde om integrerede energiløsninger

til såvel industrien som private husholdninger. Vi arbejder med at skabe bedst mulige løsninger for kunden på tværs af faggrænser, energiskabende og energiformidlende enheder.

Hvad gør DS Håndværk & Industri• EnergieX perten – viden med uanede muligheder

Styrk energi- og miljøvirksomhedens vidensniveauv/ Ove Folmer Jensen, energi- og miljøkonsulent, DS Håndværk & Industri

• DS ESCO – Energieffektivisering i små og mellemstore virksomhederRenovering og modernisering af produktionen finansieres ofte af energibesparelsenv/ Ove Folmer Jensen, energi- og miljøkonsulent, DS Håndværk & Industri

• Hvor kan du hente økonomiske midler til udvikling i egen virksomhed?Det handler om midler til udvikling af strategier, produkter og optimeringv/ Steen Klausen, regionskonsulent, DS Håndværk & Industri

Medlemsdebat – Introduktion, hvor vil vi gerne hen?v/ Lars Bode, direktør, DS Håndværk & Industri• Hvilke nye teknologier er på vej, og hvor hurtig sker udviklingen?• Hvor er der store energimæssige besparelser, og hvordan

integreres teknologien med andre teknologier?• Hvilke eksterne faktorer har indflydelse – politisk, i lovgivningen

m.v.?• Hvordan ser det ud i et internationalt perspektiv?

Opsamling på medlemsdebat• Tendenser• Idéer til videreudvikling i DS Håndværk & Industri• Ønsker og behov for yderligere initiativer

Fremtidens energisystemer og erhvervsudviklingv/ fremtidsforsker Jesper Bo JensenStyrk energi- og miljøvirksomhedernes viden - uanede muligheder, som ligger lige til højrebenet!Jesper Bo Jensen tager udgangspunkt i mennesket og inddrager energi- og miljøsektoren i forhold til:• At vi ændrer retning hele tiden - derfor er det den usikre faktor i

fremtiden!• Tidsånden, befolkningsudviklingen, den moderne familie, trends

og tendenser• Fremtidens boligudvikling - hvor galt kan det gå?• Finansiering, medarbejdere og ledelse

Kl. 15.30Afslutning

Der er fuld forplejning under arrangementet.Arrangementet er gratis for medlemmer

af DS Håndværk & Industri. Pris for ikke medlemmer: kr. 975,-.Tilmelding: www.ds-net.dk eller 6617 3333 - kursus nr. 10800.

Sidste tilmelding: 1. februar 2010.

DS Håndværk & Industri inviterer til temamødeOnsdag den 10. februar 2010 - Hotel Comwell Middelfart - kl. 9.30 til 15.30

Mere energi i hverdagenTemamøde – onsdag den 10. februar 2010 – Hotel Comwell MiddelfartEnergiforsyningen bliver en af de afgørende dagsordener i det nye århundrede. Vi kommer til at løse forsyningsproblemerne og skabe kilder til det stigende energiforbrug, som ikke baserer sig på fossile brændstoffer.

Martin LidegaardMartin Lidegaard var indtil seneste folketingsvalg klima-, energi- og miljøordfører for det radikale venstre, og har siden været arbej-dende formand for den grønne tænketank Concito, som er et grønt netværk bestående af ca. 70 virksomheder.

Tænketankens mål er ved konkrete handlinger at bidrage til at ned-sætte udslippet af drivhusgasser og formindske skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Concito er uafhængig af politiske og kommercielle interesser.

Concito har naturligvis været meget aktiv i forbindelse med den netop overståede COP 15, og derfor kan vi på dagen få seneste op-følgninger fra efterspillet.

Jesper Bo JensenJesper Bo Jensen har fra begyndelsen af 1990’erne arbejdet med fremtidsforskning og med at analysere fremtiden.

Jesper Bo Jensen har en baggrund i statistik og arbejdserfaringer fra den finansielle sektor, så der er altid tal på bordet, når han er i nærheden.

Han fortæller helst om alt det, han ser komme i fremtiden, men han går dog ikke af vejen for at rette på fejlagtige opfattelser af nutiden, hvis han møder dem.

Jesper Bo Jensen afslutter dagen med at opsummere dagens ind-læg og debatter.

Jesper Bo Jensen kombinerer viden med en fængslende og humo-ristisk fremstilling.

Staten støtter virksomheder i blinde Staten giver hvert år godt 11 milliarder kroner til erhvervslivet, uden at der ef-terfølgende følges op på, hvordan pen-gene er blevet brugt. Dermed udbetales over halvdelen af statstøtten til erhvervs-livet i blinde.

Det fremgår af en omfattende kort-lægning, som ugebrevet Mandag Mor-gen har lavet af de mere end 130 små og store erhvervsstøtteordninger, som hele ni forskellige ministerier administrerer.

Den samlede årlige danske statsstøt-te er i dag på ca. 21,5 milliarder kroner.

Heraf anvendes godt halvdelen på de så-kaldte indirekte ordninger, som blandt andet fritager dagblade, landmænd, sø-mænd og taxavognmænd for at betale moms, afgifter eller skatter.

»Store dele af den danske erhvervs-støtte er ikke synlig, fordi den gives som fritagelse fra moms og skattebetaling. Det er svært at se, hvad der kommer ud af det,« siger forhenværende overvis-mand, professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet, til ugebre-vet.

Rigsrevisionen er ifølge Mandag Mor-gen på vej med et notat, hvor rigsreviso-rerne vil efterlyse større gennemsigtig-hed i støtteordningerne.

Også Dansk Erhverv efterlyser en sa-nering af erhvervsstøtten.

»Det kan godt være, at der engang har været gode begrundelser for den ene el-ler den anden ordning, men vi ved det ikke længere. Lad os fjerne alle ordnin-gerne og begynde på en frisk,« siger Jens Brendstrup, politisk-økonomisk direktør i Dansk Erhverv til Mandag Morgen.

Væksthusgartner som energileverandører

Stillestående vand en forudsætningNormalt regner man med, at der skal bo-res ned i 50-100 m dybde, men på Hjorte-bjerg var 40 m nok. Undergrunden bestod af rigelige mængder af det stillestående vand, som er forudsætningen for et sådant anlæg. En henholdsvis kold og varm bo-ring er placeret med 150 meters mellem-rum. Om sommeren høstes overskuds-varmen og lagres, og således opvarmes vandet fra 7-9° C til en gennemsnitstem-peratur på 30° C.

Ekstraktion af overskudsvarme og lagring

Overskudsvarmen hentes via »glasskor-stene« over gardinerne (se fig. 1), hvor temperaturen nemt når over 40° C, når so-len skinner. Når den ekstraherede energi-mængde skal genbruges, vendes systemet, og det opvarmede grundvand afkøles via et CO

2 baseret proceskøleanlæg og sendes

retur. Spildvarmen anvendes til opvarm-ning i væksthusarealerne. Den nye afde-ling på 4.000 m2 er at betragte som et nul-energi-væksthus, da der høstes ca. samme mængde energi om sommeren, som der i vinterhalvåret skal anvendes til opvarm-ning.

Selvforsynende med energi

– Vi ved, at hvis varmen i sommerhalv-året kunne gemmes til vinterhalvåret, vil-le væksthusene være selvforsynende med energi. Udfordringen er i længere tid at gemme varmen som energi, der kan gen-bruges, siger Janni Bjerregaard, Agro-Tech, som er projektleder. Der er flere muligheder for at lagre energi, i dette pro-jekt blev det valgt at lagre i undergrunden. Undersøgelser viser, at en stor del af den danske undergrund kan benyttes til denne type lagring.

Udfordringen i projektet er at give opti-

På Gartneriet Hjortebjerg har de boret to huller ned i under-grunden, her lagres varmen fra væksthusene fra sommer til vinter. Der er store forventninger til anlægget, der nu er under indkøring.

Af Ove Folmer Jensen energi- & Miljøkonsulent DS Håndværk & Industri

INFO TILDS-ØSTJYLLAND

MEDLEMMER: Har du husket at

tilmelde dig Vinterfesten den 5. marts 2010?

ØSTJYLLAND

eNergI

Fakta om Hjortebjerg I/S • gartneriet Hjortebjergs hi-

storie går tilbage til 1933, og er i dag blandt Dan-marks største udbydere af potteplanterne, Saint Pau-lia og euphorbia Milii.

• Der produceres 5-6 millio-ner potteplanter om året på ca 51.000 m2, heraf expor-teres 80%.

• gartneriet er et meget mo-derne gartneri med stor automatisering, eget kraft-varmeværk og nu lagring af varme i undergrunden.

• gartneriet ejes af Jørgen Thomsen og sønnerne gert, Alex og og Steen Thomsen.

male forhold både til energiekstraktion og plantevækst. Gardinerne inddeler vækst-huset i to zoner, én i kippen til varmeeks-traktion og én under til planteproduktion.

Glasskorstenene

Gardinet er opbygget således, at det lys planterne skal bruge, hovedsageligt pas-serer, mens store dele af varmestrålin-gen reflekteres og derved er med til at øge temperaturen i kippen. Den varme luft fra kippen hives ned i »glasskorstenene«, hvor energien konverters til vand, som fø-res ned i undergrunden. Den afkølede luft på omkring 20° C pustes ind under plan-terne, inden den igen langsomt opvarmes og søger op i kippen via åbninger i gar-dinerne.

Der er planlagt en test, hvor hele klima-et følges og den nyudviklede klimastyring afprøves. Først herefter skal planterne ind. Når der igen er masser af solenergi at hen-

te i det tidlige forår, vil det kunne ses, om anlægget kører som planlagt.

Yderligere info om udviklingsprojektet kan ses på www.ghc2017.dk.

Information om energisektoren: Ener-gi- og Miljøafdelingen i DS Håndværk & Industri, Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

energieXperten En efteruddannelse, der styr ker energi- og miljø-virksom hedernes vidensniveau og åbner op for nye for retningsmuligheder.

Uddannelsen sætter fokus på energieffektivi-sering og at skabe de bedst mulige energiløs-ninger på tværs af faggrænser – løsninger med markante økonomiske besparelser og med langt højere energiudnyttelsesgrad end de traditionel-le løsninger.

Brug energien og tjen penge

I denne og de kommende år må mange virksom-heder tænke nye tanker for at sikre fremtiden. Og netop nu, midt i en finanskrise, er det vigtigt at »producere« nye ideer, produkter og service-ydelser, der kan styrke virksomheden.

Energi- og Miljøafdelingen i DS Håndværk & Industri tilbyder nu et nyudviklet kursus, »Ener-gieXperten«, der skal hjælpe virksomhederne med at blive gode »tovholdere« og dermed styr-ke lederens overblik som »entreprenør« inden for bygge- og anlægssektoren i forbindelse med energieffektivisering i industrivirksomhederne.

Kurset udbydes gennem DS Efteruddannelse og er gratis. Befordringsgodtgørelse udbetales efter gældende regler.

Målgruppen for kurset

Næste kursus afvikles d. 25. og 26. februar 2010.Med baggrund i en håndværksuddannelse er

det målet at få uddannet en række EnergieXper-ter, som bliver eksperter i at samle og styre byg-ge- og energieffektiviseringsprojekter.

Målgruppen for kurset er arbejdsgivere, le-dere og medarbejdere, der beskæftiger sig med projektledelse i bygge- og anlægsbranchen samt med energieffektivisering og renovering af in-stallationer i industrien.

Kurset retter sig også mod medarbejdere i in-dustrivirksomhedens vedligeholdelsesafdeling.

Kursus

På kurset gennemgås oplæg til, hvordan man får energiforbrug og energioptimering ind som en aktiv del af byggeprojekterne og ved energief-fektivisering i industrien, bl.a. i forbindelse med modernisering og renovering af produktionsud-styret.

Service- og montagevirksomheder, samt ved-ligeholdelsesmedarbejdere i industrien, bliver efterspurgte eksperter i de kommende år.

Energieffektivisering i industrien kan bl.a. ske gennem modernisering og renovering af produktionsudstyret, der i visse tilfælde kan fi-nansieres via energibesparelser.

EnergieXpert med diplom

Der er igangsat et udviklingsarbejde, der skal sikre en højere grad af specialisering og viden inden for to hovedområder, »Industri og byg-ninger«. Målet er, at de kursusdeltagere, der har gennemført overbygningsmodulerne, vil få til-delt et diplom som EnergieXpert.

Se kursusprogram og tilmelding på www.dseu.dk

Information om energisektoren: Energi- og Miljøafdelingen i DS Håndværk & Industri, Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

Af Ove Folmer Jensen energi- & Miljøkonsulent DS Håndværk & Industri

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17

Orla Hansen A/SSmedesvinget 15DK-6880 TarmTlf. 97 37 30 33Fax 97 37 15 74

orlahansen.dk

SILOERTILBEHØRFLEXSNEGLECELLESLUSERCELLESLUSERCELLESLUSER

eNergI

Tema om

VENTILATION

Kontakt vor annoncechefLise Tylvad

ltmedia@email.dkTlf. 75 83 38 33

Deadline 12. april 2010

Redaktionelt stof sendes tilOle Andersen

ole@ds-net.dkDeadline 10. april 2010

bladet

DS-bladet sætter med et stort temanummer den 28. april 2010 fokus på ventilation, der spås en markant vækst som en af fremtidens vigtigste brancher. Ikke mindst i kraft af nye energiregler i bygningsreglementet for såvel private boliger som erhvervsbyggeri.

Træ får central rolle i dansk energiproduktion

Kraftværker fyret med træ og anden bio-masse bliver den vigtigste teknologi, hvis Danmark skal leve op til et EU-mål om 30 procent vedvarende energi i 2020, skriver Nyhedsbladet Dansk Energi.

Hvis biomasse skal slå yderligere igen-nem, så skal der ifølge beregninger foreta-get af Force Technologi for Dansk Energi investeres ca. 15 mia. kr. i anlæg, der kan fyre med CO2-neutrale brændsler fra skov og mark i stedet for kul, olie og naturgas. Hvis det sker, så vil over halvdelen af VE-målet nås med halm, træpiller, skovflis og træaffald plus affald. En stor del af resten vil komme fra vindkraft.

Den nye Varmeplan København på-peger, at forbruget af biomasse vil vok-se markant med gode politiske rammer. Chefkonsulent Jesper Koch fra Dansk Energi er enig:

– Med de nuværende tilskud og afgifts-forhold er der gode chancer for, at biomas-sen vil vinde frem. Det er dog helt afgøren-de, at politikerne indser, at omstillingen kun vil finde sted under langsigtede, stabi-le rammer. I den sammenhæng er det også vigtigt, at Varmeforsyningsloven indret-tes, så både kraftværkerne og varmekun-derne kan få økonomiske fordele af den grønne omstilling, siger han.

Små og store kraftværker har allerede næsten fordoblet forbruget af biomasse det seneste årti (fra ca. 30 til godt 50 peta-joule), og den trend vil med EU’s VE-mål fortsætte for fuld styrke. I 00’erne er vind-kraften øget fra 15 til 30 petajoule.

– Frem til 2020 vil der være en øget ef-terspørgsel på vedvarende energi på 110 petajoule pr. år. Heraf vil 60 petajoule væ-re som biomasse og affald, siger Jesper

EU-mål om mere vedvarende energi kræver investeringer på 15 mia. kr. i biomasse-kraftvarme – og fokus på politiske rammer og bæredygtig produktion af træpiller.

VARMFORZINKNINGEMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNINGMETALLISERINGBRANDMALINGMALING

Maling med mobilanlæg tilbydes Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

NordvestjyskGalvanisering A/SOverfladebehandling

- totalleverandørenDe kan stole på, når det

gælder korrosionsbeskyttelse.Vi vejleder gerne hvilken behandling,

der er bedst i Deres tilfælde.

www.nvg.dk

Koch, der påpeger, at udbygningen sva-rer til 80 af de anlæg, der forsyner Maribo med fjernvarme og leverer el til nettet. Det svarer også til, at der skal købes 3,5 mio. ton tørt træ til en pris på 2-4 mia. kr. om året til erstatning for kul, olie og naturgas.

Andre EU-lande vil også satse på bio-masse. Udbygningen i EU vil svarer til 5.000 Maribo-anlæg og medføre køb af biomasse for i størrelsesordenen 150-250 mia. kr.

– Frem til 2020 skal der i EU investeres omkring 1.000 mia. kr. i biomasseomstil-lingen, så spørgsmålet er, om landbrug og skovbrug kan levere biomassen – og til hvilken pris, siger Jesper Koch til Nyheds-bladet Dansk Energi.

Læs mere på www.nyhedsbladet.dansk-energi.dk

eNergI

PLUK FrA WWW.DS-NeT.DK

AB92AB92 (Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i byg-ge- og anlægsvirksomhed) er udarbejdet i fællesskab mellem en række af byggeriets parter, herunder både entreprenørside og byg-herreside.

Regelsættet omhandler ikke kun tvisters afklaring men giver også retningslinjer ved mange typiske procedurer i forbindelse med byggeris udførelse.

AB Forbruger fra 1. januar 2010

Hvis du leverer byggearbejder til forbrugere og indtil videre har brugt AB92 som standardbetingelser, kan du fra 1. januar 2010 i stedet bruge en særlig forbrugerkontrakt kaldet »AB Forbruger« – Almindelige Betingelser for aftaler om byggearbejder for for-brugere.

AB Forbruger er udsendt Erhvervs- og Byggestyrelsen. Der er tale om en tilpasset AB92 til forbrugeraftaler på over kr. 3.000,- inkl. moms.

AB Forbruger er en frivillig standardkontrakt/betingelser, som parterne kan aftale at bruge.

Du kan stadig bruge AB92 eller andre betingelser over for for-brugeren – eller helt undlade brugen af standardbetingelser. Ved mindre byggearbejder vil det efter DS Håndværk & Industris op-fattelse oftest være uproportionalt at bruge AB Forbruger af hen-syn til omfanget. AB Forbruger vil dog være en god hjælp for beg-ge parter ved større opgaver, da den afklarer væsentlige punkter mellem parterne eks. acontobetaling, sikkerhedsstillelse og for-sikringsdækningen.

Byggejura

AB92. Folder fra DS Håndværk & Industri med standardaftalen.

• Gennemgang af AB Forbruger. Udarbejdet af DS Håndværk & Industri.

• AB Forbruger. Folder fra Erhvervs- og Byggestyrelsen med standardaftalen.

• Vejledning i brug af AB Forbruger. Følger snarest.• AB Forbruger tjekliste. Udarbejdet af Håndværksrådet.• Erhvervs- og Byggestyrelsens information til forbrugere.

Information til forbrugeren om AB Forbruger med bl.a. standard-kontrakter og tillægskontrakter til udfyldelse.Sider markeret med en nøgle er låst for ikke-medlemmer.

AB Forbruger

Bjarne takker af i DS Håndværk & Industri

Efter knap 21 år i DS Håndværk & Indu-stri har vvs-konsulent Bjarne Christen-sen besluttet at gå på pension. Bjarne fyldte 65 år i november sidste år og med hans fratræden, mister organisa-tionen en af landets mest erfarne og kompetente konsulenter i vvs-bran-chen.

Bjarne Christensen, der er uddannet bygningsingeniør samt udlært blik-kenslager og rørlægger, kan sit hånd-værk. Han kom i sin tid til DS Håndværk & Industri med en fortid i ventilations- og entreprenørbranchen og en perio-de i det rådgivende ingeniørfirma Co-wi.

Nu får han mere tid til at dyrke sin interesse for dansk og europæisk hi-storie, de gamle kulturbyer i Europa,

og ikke mindst de årlige rejser til Asi-en, som han har fået for vane at søge til, når vintervejret er surt i Danmark. I februar går turen igen til Thailand, og med indflyvningen til sin nye tilværel-se i det fri, bliver det nu muligt for ham at opholde sig en tre måneders tid un-der de tropiske himmelstrøg.

Bjarne Christensen vil blive hårdt savnet blandt kollegerne i såvel DS-huset i Odense og i hele organisati-onen, der lærte at sætte pris på hans helt særlige evne til at fastholde tilhø-rere under sine mange indlæg og fore-drag rundt om i landet. Typisk krydret med nogle gode historier »fra de var-me lande« tilsat hans karakteristiske lune og gode humør.

Kundernes frie valg er afgørende

For Topdanmark er god kundeservice af-gørende. Det indebærer blandt andet, at kunderne kan være sikre på at få hurtig, kyndig rådgivning og skadebehandling når skaden sker.

Topdanmark bruger ikke egne taksato-rer til at taksere alle skader på for eksem-pel kundernes tage, rør og stikledninger. Derfor har selskabet i en årrække samar-bejdet med håndværkere fra en lang ræk-ke brancher om såkaldt håndværkertakse-ring.

Håndværkertaksering går kort fortalt ud på, at en skadebehandler i Topdanmark kontakter en af disse håndværkere i tilfæl-de af, at en privatkunde eksempelvis an-melder en vandskade. Håndværkertaksa-toren er så forpligtet til at besøge kunden, taksere skaden og udarbejde en skaderap-port.

Det er i den forbindelse vigtigt at under-strege, at kunden under hele forløbet selv kan vælge, hvilken håndværker han eller hun ønsker til at udbedre en dækningsbe-rettiget skade. Eneste betingelse er, at den valgte håndværker er autoriseret, og at fir-maet er professionelt og momsregistreret.

»Vi lægger meget vægt på at vores kun-der har frit valg. Det gælder både når kun-der skal have deres bil på værksted – de kan selv vælge, hvor reparation skal foregå

– og det gælder husejere, der selv kan pege på en håndværker til at udbedre en skade,« siger skadedirektør Ole P. Rasmussen.

Materiale til kunden

Når en af Topdanmarks håndværkertaksa-torer kommer ud til en Topdanmarkkunde, er han forpligtet til at aflevere en brochure til kunden, der forklarer hvad håndværker-taksering går ud på, og at kunden frit kan vælge en anden håndværker til at udbedre skaden.

Af samme grund er der klare krav til den skaderapport, som håndværkertak-satoren udarbejder og sender til kunden. Rapporten skal uden videre kunne bruges af en anden håndværker til at udarbejde et tilbud på at udbedre skaden.

»Det er naturligvis afgørende, at hånd-værkertaksatoren forklarer vores kunde om forløbet og det frie valg på en måde, så kunden ikke føler sig presset eller for-pligtet til at vælge håndværkertaksato-ren til opgaven med at udbedre skaden. Det lægger vi stor vægt på i uddannelsen og samarbejdet med håndværkertaksato-ren, og det er vores helt klare opfattelse, at håndværkertaksatorerne lever op til dis-se Kundernes retningslinjer,« siger Martin Wamsler, der er leder af Bygningsservice i Topdanmark.

Forsikringsselskabet Topdanmark samarbejder med en række håndværkere om såkaldt håndværkertaksering. Det gode samar-bejde er medvirkende til, at Topdanmark kan leve op til kravet om, at kunderne skal have en god service, når de anmelder en skade. Topdanmarks kunder kan altid frit vælge en anden autoriseret håndværker til at udbedre en skade.

Af Troels Leth Topdanmark

UnderbudDet sker, at en håndværker, som kunden har hentet ind, ikke er enig i den skaderap-port, som håndværkertaksatoren har ud-arbejdet, fx omkring pris og omfang af skaden. I disse tilfælde skal håndværker-taksatoren altid ringe til Topdanmark, som derefter forhandler direkte med den hånd-værker, som kunden har valgt.

»Det er et klart princip, at håndværker-taksatoren ikke må komme i en situation, hvor han kan underbyde en anden hånd-værker. Derfor skal forhandlinger om pris med videre altid foregå mellem den pågæl-dende håndværker, som kunden har valgt, og Topdanmarks Bygningsservice,« un-derstreger Martin Wamsler.

I 2008 udarbejdede håndværkertaksato-rerne ca. 22.000 skaderapporter. Omkring halvdelen af kunderne besluttede at lade en anden håndværker end håndværkertak-satoren udbedre skaden.

Har du spørgsmål til Topdanmarks sam-arbejde med håndværkertaksator, er du velkommen til at sende en mail til Mar-tin Wamsler på bygningsservice@topdan-mark.dk.

FOrSKNINg

Nye typer korrosions-skader i vvs-installationer Selvom rør af varmforzinket stål i nuti-dens vvs-installationer er stort set erstattet af mere korrosionsbestandige materialer som plast og rustfri stål, er risikoen for al-vorlige og kostbare korrosionsskader fort-sat til stede. Det skyldes, at rør af plast og rustfrit stål ikke giver korrosionsbeskyt-telse af andre metaldele i vvs-installatio-nen.

Forebyggelse af disse nye korrosions-skader er blandt emnerne i den nye SBi-anvisning 227, Korrosion i vvs-installatio-ner, der er en opdateret og udvidet udgave af SBI-anvisning 129 fra 1982 om samme emne.

»En af de centrale fornyelser i anvis-ningen er, hvordan vvs-installationer kan udføres med de nye rørtyper, så korrosion undgås eller reduceres mest muligt,« for-tæller seniorforsker Erik Brandt fra Sta-tens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, der har været redak-tør på anvisningen.

»Men derudover er anvisningen udvi-det med et afsnit om kvalitetssikring af

brugsvand og forholdsregler mod vækst af legionella-bakterier og andre mikroorga-nismer, der kan have bedre vækstvilkår i plastrør,« forklarer Erik Brandt.

Messingventiler specielt udsat

Særligt komplicerede er korrosionsforhol-dene i forbindelse med udbedring af ska-der i eksisterende installationer, hvor nye dele ikke altid er forenelige med de eksi-sterende; men også den lokale vandkvali-tet har betydning for risikoen for korrosi-onsskader.

»Rør i varmforzinket stål sikrer, at mes-singdele til ventiler og fittings får en ka-todisk korrosionsbeskyttelse; men det sker ikke ved anvendelse af plast- og rustfri stålrør, og der er seneste år set et stærkt stigende antal skader på messingventiler, som er korroderet efter en kort årrække i områder med hårdt vand med høj led-ningsevne,« siger civilingeniør Frank Fon-tenay fra rådgivningsvirksomheden Force Technology, hvis korrosionsspecialister har stået for revisionen af anvisningen og

været forfattere på hovedparten af de nye afsnit.

Den største del af anvisningen hand-ler om korrosion i brugsvandsinstallatio-ner, men derudover behandles korrosions-forholdene også for afløbsinstallationer, anlæg til behandlet vand, centralvarme-anlæg, dampanlæg, fjernvarme- og fy-ringsanlæg samt solvarmeanlæg og køle-systemer. Også korrosion udvendigt på rør i bygninger gennemgås med særligt fokus på rørinstallationer i svømmehaller; lige-som anvisningen giver en generel indfø-ring i mekanismerne bag korrosion.

SBi-anvisning 227, Korrosion i vvs-in-stallationer, er rettet mod byggeriets pro-jekterende og udførende parter samt vvs-installatører og studerende. Anvisningen er på 152 sider, koster 380 kroner eks-kl. moms og kan bestilles hos Byggecen-trum Boghandel på shop.bygnet.dk. Digi-tal version af anvisningen er tilgængelig på www.anvisninger.dk.

Underleverandører frygter at blive klemt til døde I jagten på lavere priser og længere kre-ditter tryner mange virksomheder nu deres underleverandører så voldsomt, at mange af leverandørvirksomhederne føler deres eksistens truet, skriver Børsen.

Det viser en ny undersøgelse, som Greens Analyseinstitut har foretaget blandt mindre og mellemstore virksomhe-der med under 35 ansatte.

To af tre (65 pct.) af disse underleveran-dører oplever et øget pres fra kunderne for at få lavere priser, og tæt på hver anden af de prispressede – 45 pct. – svarer ja til, at

det øgede tryk kan få betydning for virk-somhedens fortsatte eksistens/overlevelse.

»Priserne trykkes bredt i alle brancher, og mange leverandører har reelt ikke noget valg. I modsætning til tidligere, da hoved-parten af omkostningerne var lønninger, som man trods alt kunne nedsætte gennem afskedigelser, så er mange underleveran-dører i dag bundet af store investeringer i teknologi, robotter osv. Og dem kan man ikke slippe af med. En leasing-kontrakt gælder jo uanset om virksomheden tjener noget på det leasede udstyr eller ej,« siger

direktør i Center for Underleverandører Knud Hareskov.

Han tilføjer lakonisk, at det kan man være træt af og prøve at leve med. Eller gå konkurs – og det er der så også mange, der er endt med. Forleden viste nye tal fra Danmarks Statistik, at antallet af konkur-ser i 2009 nåede over 5700 og satte en ke-delig rekord. Det er mere end 50 pct. fle-re konkurser end det hidtidige rekordår, 2008.

FOrSKNINg

generationsskifte hos Scandiloc A/S

Ved årsskiftet overdrog 63-årige Dan Meil strup tøjlerne til sønnen, 30-årige Pe-ter Meilstrup i Herfølge-virksomheden Scandiloc A/S. Et længe planlagt genera-tionsskifte i virksomheden, der igennem flere år har specialiseret sig i fremstilling af hængsler, låse, og beslag, hvor en stadig større del af omsætningen går til vindmøl-leindustrien.

Generationsskiftet er gennemført fra A til Z i en overdragelsesproces, der har va-ret i fire år. Scandilocs adm. direktør og stifter, Dan Meilstrup, ser frem til genera-tionsskiftet og den yngre generations styr-ke og fordele.

»Jeg er helt tryg ved situationen og glæ-der mig over at opleve Peters måde at føre virksomheden videre på, da det er en an-den stil end den jeg har. Hver sin generati-on, hver sine forcer og det har jeg allerede

set mange fordele ved«, siger Dan Meil-strup og fortsætter.

»På det faglige plan er vi ens. Vi ved begge, hvordan håndværket er. Men det er på den administrative og innovative del, at der er forskel på Peter og jeg. For hans ge-neration er IT og computere helt inde på rygraden, og det har da også resulteret i, at Peter her igennem har udviklet produkter til vindmølleindustrien, der i dag tegner sig for en væsentlig del af vores omsæt-ning«, forklarer Dan Meilstrup, der de næ-ste tre år er tilknyttet virksomheden som arbejdende bestyrelsesformand.

Dan Meilstrup og Scandiloc A/S har si-den 1. april 1987 udviklet og produceret dele til blandt andet fly, og ventilationsin-dustrien som en specialiseret virksomhed, der i 2009 blev certificeret med ISO Certi-ficering 9001:2000.

1. januar 2010 overtog 30-årige Peter Meilstrup direktørstolen hos Scandiloc A/S i Herfølge.

FOrreTNINgSNyT

Fra kleinsmed og Kosovo til ansvar og direktørstol.

Peter Meilstrup blev i sine helt unge år ud-dannet kleinsmed hos Herfølge Kleinsme-die A/S, og gjorde efter endt uddannelse, tjeneste som befalingsmand i ex-Jugosla-vien. I 2003 blev Peter ansat som sælger og administrativ medarbejder i Scandiloc A/S. Siden er det gået stærkt, og i de sene-ste år har Peter haft ansvaret for udvikling og produktion i virksomheden, han fra 1. januar 2010 overtager ansvaret for.

Peter Meilstrup ejer i dag 30 procent af Scandiloc A/S, og skal efter planen i de kommende år købe og overtage Dan Meil-strups aktiemajoritet i virksomheden.

Ved årsskiftet overdrog 63-årige Dan Meil strup tøjlerne til sønnen, 30-årige Peter Meilstrup i

Herfølge-virksomheden Scandiloc A/S.

generalforsamling Syd- & Østsjælland 2010Hermed indkaldes til Generalforsamling fredag den 05. marts 2010 – kl. 15.00 på Restaurant Bregnen, Vordigborg-vej 425, Dalby, 4690 Haslev.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent 2. Valg af 2 stemmetællere 3. Årsberetning ved formanden 4. Kassereren forelægger det revidere-

de regnskab og budget 5. Skuemestre aflægger beretning 6a Valg af formand,Christian Bille Lar-

sen (Villig til genvalg) 6b Valg af 1 bestyrelsesmedlem, Steen

Jul Larsen (Villig til genvalg)

7. Valg af bestyrelsessuppleant, Mi-chael Knudsen (Villig til genvalg)

8. Valg af revisor 9. Valg af revisorsuppleant10. Indkomne forslag. Herunder besty-

relsens forslag om sammenlægning med DS Håndværk & Industri afd. Gl. Roskilde Amt.

11. Arrangementer12. Eventuelt.

Generalforsamligen forventes afsluttet senest kl. 17.30.

P.b.v.Christian Bille Larsen

DS MidtVestIndbyder til generalforsamling lørdag den 20. marts 2010 kl. 14.00 på Hotel Nør-re Vinkel, Lemvig.

Forslag til behandling skal være for-manden i hænde senest 21 dage før.

Dagsorden tilsendes medlemmerne. P.B.V

Jens Peder Toft

DS lokalafdeling Østjylland Seniorklub afholder generalforsamling torsdag d. 25-02-2010. kl. 19.00 i Kolt Forsamlings-hus Kunnerupvej 68 8361 Hasselager.

Dagsorden ifølge vedtægterne.Seniorklubben er vært med lidt til hal-

sen, et godt stykke smørebrød og deref-ter kaffe med et lækkert stykke kage.

Pbv.Verner Stensgaard

generalforsamling lokalafdeling ØstjyllandGeneralforsamling 2010 Sted: Montra Hotel Sabro KroTid: 5. marts 2010 – kl. 15.00 til ca. 17.00.Fælles kaffebord: 14.00-15.00

Dagsorden:

1. Valg af dirigent. Bestyrelsens forslag (Lars Bode – direktør f. DS Håndværk & Industri)

2. Bestyrelsens beretning 3. Beretning ved skuemestre & uddan-

nelsesudvalg 4. Regnskab ved kassereren 5. Budget for 2010 6. 6. Kontingent for 2010 7. Indkommende forslag. - Skal være

undertegnede i hænde senest 22. 02. 2010

8. Valg af formand. Ikke på valg (På valg i 2011 Frank Bunde)

9. Valg af bestyrelse. - På valg er: Niels Peter Ogstrup & Arne Ditlevsen. (På valg 2011 Tonny Jensen, Søren Harbo)

10. Valg af suppleant: Anders Kjellerup (På valg 2011 Preben Rasmussen)

11. Valg af revisor. - På valg er: Torben Munkholt (Finn Sørensen på valg 2011)

12. Valg af revisor suppleant: Ikke på valg (Roberto Vejrup på valg 2011)

13. Aktiviteter 201014. Indlæg ved DS Landsformand Jim

Stjerne Hansen15. Eventuelt

P.b.v.Frank Bunde, formand

BornholmLokalafdeling Bornholm afholder ordi-nær generalforsamling torsdag den 4. marts 2010 kl. 17.30 i Nexø Hallen.

Dagsorden tilsendes medlemmerne.P.b.v.

Lars Knudsen

LOKALAFDeLINgerNe

DS-Vestsjælland generalforsamlingDS-Vestsjælland indkalder til ordinær ge-neralforsamling

Lørdag d. 27 marts 2010 på Kragerup Gods.

Dagsorden ifølge vedtægterne.Nærmere oplysninger fremsendes di-

rekte til medlemmerne.Efter generalforsamlingen serveres

der en festmenu og der vil blive spillet op til dans.

På bestyrelsens vegneMax Michael Jensen

Hvis sammenlægningen som vedta-get på de to sidste Generalforsamlinger bekræftes, afholdes der en ekstraordi-nær Generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 kl. 15.00 på Osted Kro ef-terfulgt af en stiftende Generalforsam-ling i den nye afdeling 27. marts 2010 kl. 16.00 på Osted Kro. Herefter vil der væ-re festmiddag for deltagere og ledsagere på Osted Kro.

DS Håndværk & Industri har fra d. 1. de-cember til d. 31. december 2009 optaget følgende virksomheder som aktive med-lemmer: LOKALAFDELING BORNHOLM Kongstubbe, Søren Andersen, Kongstub-

bevejen 7, 3700 Rønne.

LOKALAFDELING FyNS STIFT Vantinge VVS ApS, Johnny Hansen, Blå-

kildevej 1, 5750 Ringe.JM Rør A/S, Thomas Andersen, Sandvad-

vej 3, 5210 Odense NV.

LOKALAFDELING GL. ROSKILDE AMT Gram Smed og Montage, Steffen Gram,

Rugkærgårdsvej 52, 2630 Taastrup.

LOKALAFDELING HADERSLEV ØSTERAMT Seide Invest, Palle Seide, Fjelstrup Lan-

devej 5, 6100 Haderslev.

LOKALAFDELING HORSENS & OMEGN Nørgaard Andersen Trading ApS, Ole

Nørgaard Andersen, Ege Allé 124, 8766 Nørre-Snede.

LOKALAFDELING MIDTJyLLAND Bjerringbro Stålkonstruktion ApS, Kaj

Vestergaard, Baldersvej 11, 8850 Bjer-ringbro.

LOKALAFDELING VESTSJæLLAND V. Haure Service & Smedearbejde ApS,

Viggo Haure, Haslevej 24 C, 4100 Ring-sted.

Jonas Zacho, Åmosevej 35, 4450 Jyde-rup.

LOKALAFDELING NORDVESTJyLLAND MKF Rustfri A/S, Carsten Søndergaard,

Islandsvej 3, 7900 Nykøbing M.

LOKALAFDELING NORDSJæLLAND PRR VVS-entreprise, Peter Mentz, Min-

devej 26, 3060 Espergærde.

LOKALAFDELING VEST Paw’s Beslagsmedie, Paw Willumsen,

Kløvermarken 30, 6690 Gørding.

LOKALAFDELING SKIVE, VIBORG OG OMEGN Rønbjerg Energi Teknik, Johnni Nautrup

Kolding, Vejlgårdvej 11, Rønbjerg, 7800 Skive.

LOKALAFDELING SDR. BIRK ABC VVS Teknik ApS, Thomas Jürgen-

sen, Lindgreens Allé 20 M, 2300 Kø-benhavn S.

LOKALAFDELING TREKANTOMRåDET Jacob Inoxline ApS, Michael Nilsson, Ve-

sterballevej 5, 7000 Fredericia.Agon Lifting ApS, Kent Hedemann Kristen-

sen, Vesterballevej 5, 7000 Fredericia.

LOKALAFDELING HIMMERLAND KN Service, Kim Nielsen, Bredmosevej 4,

9500 Hobro.

Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!

Nye MeDLeMMer

VarmforzinkningBlæserensning – malingMaling af varmforzinkede stålkonstruktionerBlæserensning – metallisering - malingVore biler kommer over hele landet

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning

Fasterholt · Ferritslev · Køge Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

Ring og få brochure tilsendt

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: hg-vest@hydra.dkHjemmeside: www.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: hydraulik@ljm.dkHydrauliske cylindre

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApSMagnoliavej 12B, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: info@qkontrol.dkVi godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/STlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 80kubi@kubi.dk laserskæring/rørskæringklip/buk/svejsning/totalløsninger

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Fyringsanlæg

Alcon A/S Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: alcon@post6.tele.dkInternet: www.alcon.nu

www.skorsten.euKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri/-træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumuleringsbeholdere. 28 års erfaring med fyringsanlæg.

Bygteq it a|sHjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01 • Fax 73 24 01 00 www.bygteq.dk • info@bygteq.dk Førende totalleverandør af IT-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: info@lundbergdata.dkForhandler af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01E-mail: asc@el-consult.dkHjemmeside: www.el-consult.dkKøb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dke-mail: mail@jola.dkAlt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

SSM A/S - Industri-skorsteneIndustri-vænget 9, 4622 HavdrupTlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20www.skorsten.dkE-mail: ssm.as@mail.tele.dkStålskorstene, stålkerner, kanaler,stålkonstruktioner, valsning af plader.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: info@avidenz.dkwww.avidenz.dk - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri. Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: beretta@beretta.dkwww.beretta.dk

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dkwww.bctechnic.dkBolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØR-REGISTRET...Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1575,- for 4 linierEkstra linie kr. 150.- Logo i 4 farver kr. 950,- Kontakt Lise TylvadTlf. 75 83 38 33Mail: ltmedia@email.dk

DAMAVI- Arbejdsmiljø i øjenhøjdeTlf.: 20 605 805Mail: tina@damavi.dkWeb: damavi.dk Fysisk, teknisk arbejdsmiljø-rådgivning til en attraktiv pris.

Beholdere & stålskorsteneØster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: oksskafte@post.tele.dk

Fyringsanlæg

LIAGRO A/SCypresvej 24 B, 7400 HerningTlf. 97 13 73 70. E-mail: post@liagro.dkInternet: www.liagro.dkHelårsstoker

Statoil A/SBorgm. Christiansens Gade 500900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Brændstoffer og smøreolier

Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 10www.translyft.comdybvad@translyft.comHydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

PENSION

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: pfs@pfs.dk www.PFS.dk

Plast- og certifi kat-svejsning

Lumby Smede- og MaskinværkstedH.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: post@lumbysmeden.dkCertifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk mail@reguvent.dkMalerkabiner til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

proloen@proloen.dkwww.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Plasma- og fl ammeskæring

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23Fax 96 23 94 11E-mail: tju@nicon-industries.comwww.nicon-industries.comCNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

AJ Maskinfabrik a/sIndustrisvinget 4, 7171 UldumTlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33E-mail: aj@ajmaskinfabrik.dkInternet: www.ajmaskinfabrik.dkSpåntagende bearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/STlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42www.gunnarballe.dkHar du travlt – lad os...Vi kan bygge dine konstruktioner.Vi kan laserskære - klippe - bukke.Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.Vi kan færdigmontere med dreje- fræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Metalbearbejdning

HRS Rødovre(Knud Larsen Maskinfabrik)Hvidsværmer-vej 151, 2610 RødovreTlf. 23 41 22 24. Fax 44 91 49 84www.hrs.as – anso@hrs.asHoning, langhulsboring.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dkmail@reguvent.dkHøjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Vi leverer varerne...

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: mail@fynsgalvanisering.dkwww.fynsgalvanisering.dkVarmforzinkning:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/SSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13E-mail: hv@hv.dk • www.hv.dkSverigesvej 13, 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03E-mail: Vildbjerg@hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics slaVarmforzinkning, bejdsning og pas-si vering af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Fyns Galvanisering a/s

DanskOverflade Teknik A•STlf. 70 120 140www.dot.dk E-mail: info@dot.dkGrønlundvej 81-83, Fasterholt7330 Brande. Fax 96 280 281Grønlundvænget 1, Fasterholt7330 Brande. Fax 96 280 281Nyborgvej 27, 5863 FerritslevFax 96 280 381Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481• Varmforzinkning • høj tem peratur- for zinkning • sand blæs ning, • metallisering • maling• duplex-behandling • transport• maling af vindmølletårne

Overfl adebehandling

TN Tekniqev/ Klaus NørgårdMobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08E-mail: post@tn-tekniqe.dkwww.tn-tekniqe.dkLækagesporing på varmeanlæg og brugsvandsinstallationer. Udlejning af bad/toiletvogn.

Lækagesporing

NV3 ApSvarmforzinkningIndustrivej 124700 NæstvedTlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88Mail: mail@nv3.dk Hjemmeside: www.nv3.dkOverfladebehandling/varmforzinkningMotto: »Vi holder, hvad vi lover«

NV3• Varmforzinkning •

Overfl adebehandling Markedsføring

Dansk MesterServiceEnghavevej 12, 6700 EsbjergT: 70 22 90 54. M: 60 80 90 54www.danskmesterservice.dkkontakt@danskmesterservice.dkOver 18 års erfaring i håndværksbranchen!Udarbejdelse af markedsføringsplan Udvikling af nye forretningsområder Kontakte nye kunderSkrive salgsbreveUdsende salgsbreve / brochureKundetilfredshedsanalyserKendskabsanalyser

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: lm@lykkegaard-as.dkwww.lykkegaard-as.dkFabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56www.djurssolvarme.dkProduktion/rådgivning/salg

SOLVARME

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dkHj.side: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/SHjorslevvej 6, 5450 OtterupTlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95E-mail: kjm@kjmas.dk www.kjmas.dk Speciale i rør og smede-arbejde samt opkravning af rør.Eget bejdseanlæg.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dk. e-mail: mail@jola.dkHalsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rørbæringer

Løbner VVS ApSÅlunden 1. 6690 GørdingTlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99Godkendte skurvogne.

Skurvogne

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Dantek ElektroSmedeløkken 10, 5330 MunkeboTlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 99www.dantekelektro.dkinfo@dantekelektro.dkSvejsemaskiner • Tilbehør • Service

Svejseudstyr

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: hfas@hfas.dkwww.hfas.dkFREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk mail@reguvent.dkAlle former for svejseudsugning og procesventilatiom

Termisk sprøjtning

HRS KorsørLilleøvej 14, 4220 KorsørTlf. 40 27 97 98 Fax 58 37 04 33www.hrs.as tom@hrs.asVarm- & Kold-sprøjtning på ned slidte maskindele. Forebyggende på-sprøjt ning imod slid og korrosion.

CN Maskinfabrik A/SSkovløkkevej 4, Tiset, 6510 GramTlf. 74 82 19 19www.cn-maskinfabrik.dkGummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi - tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd - skrabere - teflonbånd.Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Transportbånd

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01www.aalsrode.dk – lb@aalsrode.dkCNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

HRS LuftteknikSverigesvej 11, 4200 SlagelseTlf. 58 50 14 18. Fax 58 50 14 25www.hrs.as moje@hrs.asOpmåling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.Service aftaler på ventilationsanlæg.Rådgivning og økonomiberegning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk mail@reguvent.dkKomplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Vedvarende energi

RenergiSkarndalsvej 16, 3630 JægersprisTlf. 43582424 - kontakt@renergi.dkTræpillefyr, pilleovne og solvarme,samt komplette varmecentraler.www.renergi.dk

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: swep@swep.dkHjemmeside: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTER – vises også på DS’ hjemmeside! Optagelse:Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: ltmedia@email.dk

A. Gilbro A/SHåndværker-byen 33,2670 GreveTlf. 43 90 21 61Fax 43 90 45 78info@gilbro.dk • www.gilbro.dkTagdækning til inddækninger/profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål. Efter Deres tegning og ønske. Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, ræk-værk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.Vi glæder os til at give dem et tilbud.

Plast- og certifi kat-svejsning

Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75www.vsm.dk . vsm@vsm.dk

VSM THY A/SÅsvej 50, 7700 ThistedTlf. 97 93 11 33E-mail: sl@vsm-design.dkwww.vsm.dkCertifikatsvejsning. Svejsning af rør, Ø 40-500 mmFremstilling af bøjninger, max 315 mmTanke og specialopgaver.

Trådvarer FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dkBukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: mail@thyssen-staal.dkHjemmeside: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Magasinpost-UMMID-nr 42386

ent –

Kontakt vor annoncechefLise Tylvad

ltmedia@email.dkTlf. 75 83 38 33

Deadline 22. februar

DS-BLADET SÆTTER FOCUS PÅ

VEDVARENDE ENERGI

Redaktionelt stof sendes tilOle Andersen

ole@ds-net.dkDeadline 19. februar

I DS-bladet den 10. marts 2010 får producenter og forhandlere en unik mulighed for kontakt til beslutningstagerne

for deres produkter og rådgivning, der kan bringe deres kunder et skridt foran konkurrenterne indenfor alle områder af vedvarende energi.

DS-bladet udgives af arbejdsgiverforeningenog brancheorganisationen DS Håndværk & Industri

bladet

DS-bladet 2 - 27 januar 2010

Documents

DS-bladet nr.2, 2011

DS-bladet nr. 1 - 2011

DS-bladet nr. 4, 2013

DS-bladet nr.15, 2010

RIF Bladet januar 2015

DS-bladet nr. 9

PO-bladet nr. 1, januar 2013

DS-bladet nr. 1, 2013

DS-bladet 12

PO-bladet nr. 1, januar 2014

DS-bladet 100 år

DS-bladet nr. 10, 2013

DS-bladet nr. 7, 2014

Bladet januar 2014

DS-bladet nr. 7, 2011

DS-bladet nr. 12, 2011

DS-bladet nr.12

DS-bladet nr. 5, 2012

DS-bladet nr. 7 - 2010

DS-bladet nr. 3, 2012