DS-bladet nr. 9

14. juli | 2010 I 101. årgang 9bladet

Stor vækst i robotter imindre virksomheder 14-17

Design skal indtænkes i din forretningsstrategi 31-37

DS Håndværk & Industri ruster sig til fremtidenIntet er fredet, når DS Håndværk & Industri det kommende år skal drøfte sin fremtid som et stærkt talerør og samlingspunkt for små og mellemstore virksomheder i Danmark.

21-30

GENERALFORSAMLING 2010

2 | DS-bladet nr. 9 2010

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives afarbejdsgiverforeningenDS håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Ole AndersenMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612http://www.ds-bladet.dke-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:Lt MeDIAFOrMIDLING, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle. tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702.e-mail: [email protected]

Tryk:Vestergaards bogtrykkeriMiljøcertifikat ISO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.ISSN nr: 1602-7213

Forsidefoto:Ajs Smed Nielsen (PF).henning Knudsen, DS himmerland, med DS-trolden på generalforsamlingen i DS håndværk & Industri.

INDhOLD

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 10Udgivelse den 18. august 2010.Deadline den 2. august 2010.

Nr. 11Udgivelse den 8. september 2010.Deadline den 23. august 2010.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.Nb: DS-bladet vil være postomdelt fre-dag – senest lørdag i udgivelsesugen.

3 Vi skaber vores egen fremtid

4 historisk mange højtuddannede ansat i mindre virksomheder

5 Videnpilot blev Neros’ første ingeniør

6 Dong energy presser små leverandører til det yderste

8 Den nye fratrædelsesgodtgørelse

9 Grøn vækstindustri præger udkantsområderne

10 Frygt for den dyreste løsning på netbankproblemet

11 Små DS-virksomheder mest udsatte for netbankindbrud

12 Svenskere bag ulovligt vvs-arbejde i Danmark

13 Virksomhederne klar til nyansættelser

14 Nu vinder robotterne frem i mindre virksomheder

17 et værktøj til forbedring af produktiviteten

18 Kort nyt

20 husk aftalen med Avidenz om gratis telefonisk vejledning i arbejdsmiljø

GENERALFORSAMLING 201022 »Intet er helligt

i den kommende fremtidsplan«

23 »Mere debat, tak«

24 Pres på økonomien i DS håndværk & Industri

28 Vvs-grossist klar med ny prispolitik

FOKUS PÅ DESIGN32 Nyt design skabte eksport

35 Design skal indbygges i strategien

38 Ny varmeveksler gør biogas til en sand pengemaskine

41 Maabjerg bioenergy er en realitet

42 SKOV – vinder af eLFOrSK Prisen 2010

43 energipolitisk Åbningsdebat

45 Leverandørregister

DS-bladet nr. 9 2010 | 3

Vi skaber vores egen fremtidI DS Håndværk & Industri er vi meget opmærksomme på hele tiden at have blikket fæstnet mod horisonten. Hvad sker der i fremtiden?

Det er vigtigt, at vi står sammen om at udvikle og forny DS Håndværk & In-dustri i de kommende år. Organisationsverdenen er under hastig forandring, og det er afgørende, at vi udvikler og fornyr vores forening til gavn for med-lemmerne.

Derfor har vi nedsat et fremtidsudvalg for at sikre, at vi også fremover har en konkurrencedygtig organisation og for at imødekomme de økonomiske udfor-dringer, DS Håndværk & Industri står overfor.

Fremtidsudvalgets arbejde tager naturligvis afsæt i vores strategi, som igen sætter retningen for servicering af medlemmer og de overordnede politiske beslutninger.

Fremtidsudvalget har fokus på DS Håndværk & Industri som en medlems-demokratisk forening, hvor det er vigtigt at få debatteret nye og nødvendige udviklingstiltag. Derfor blev arbejdet og planerne for udvalgets arbejde også fremlagt på vores landsgeneralforsamling i begyndelsen af juni, hvor der var bred opbakning til arbejdet.

Målet er et konkurrencedygtigt DS Håndværk & Industri.

Vi skal være en attraktiv organisation for både nuværende og potentielle med-lemmer. Vi skal have fokus på medlemmernes konkurrenceevne, og vi skal have en god pakke at tilbyde vores medlemmer, så de oplever at få værdi for pengene. Vi skal være en organisation med en god økonomi, der kan modstå de udsving, som konjunkturerne byder, og vi skal derfor stille krav til os selv om altid at være veltrimmet. Sidst men ikke mindst skal vi lade os inspirere af, hvordan andre gode organisationer gør det godt.

Fremtidsudvalget vil sætte fokus på samtlige områder i DS Håndværk & Indu-stri. Intet er helligt. Det gælder både paletten af ydelser til medlemmer, samar-bejde og servicering mellem sekretariat, lokalafdelinger og regioner, sekreta-riatets organisering og den politiske organisering. Og så gælder det naturligvis også vores eksterne samarbejdsrelationer

Udvalget vil komme med forslag til, hvordan vi sammen kan sikre et frem-tidigt styrket DS Håndværk & Industri, der fortsat er attraktivt for medlem-merne.

Helt konkret vil Fremtidsudvalget komme med forslag til debat på det kom-mende formandsmøde og herefter til videre debat i lokalafdelinger og regioner i løbet af foråret 2011. Planerne vil komme til endelig vedtagelse på landsge-neralforsamlingen i Horsens i juni 2011, hvor vi forhåbentligt vil få en ligeså aktiv politisk debat, som det var tilfældet i år.

LeDer

Jim Stjerne Hansen, formand forDS Håndværk & Industri


NyheDer

historisk mange højtuddannede ansat i mindre virksomheder

De sidste år har der været en stærk stig-ning af højtuddannede ansat i de små og mellemstore virksomheder. Virksomhe-derne er også på blot et enkelt år blevet dobbelt så gode til at samarbejde med uni-versiteterne.

Det viser en ny rapport, »Innovation Danmark 2009«, som Videnskabsministe-riet i samarbejde med Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) har udarbejdet.

Rapporten viser helt nye tal for, hvor mange højtuddannede, der er ansat i virk-somhederne.

For alle virksomheder er andelen af højtuddannede steget fra 15 procent i 2001 til 28,7 procent i 2007. I de små virksom-heder med en til ni ansatte er andelen, der har højtuddannede, steget fra 10,8 procent. til 25,6 procent.

Fra 2007 til 2008 er antallet af små og mellemstore innovative virksomheder, der samarbejder med videninstitioner, mere end fordoblet. Kun fire pct. gjorde det i 2007, mens hele ni pct. af de små og mel-lemstore innovative virksomheder samar-bejdede med videninstitutioner i 2008.

Endelig dokumenteres det, at det har positive effekter på produktiviteten i virk-somhederne, øger virksomhedernes in-novationsevne og skaber samfundsøko-nomiske gevinster på beskæftigelse, produktivitet og vækst.

DS Håndværk & Industri oplever i sti-gende grad, at medlemsvirksomhederne bliver udfordret på salg, kommunikation og ikke mindst dokumentation.

»Det er områder, hvor virksomheder-nes kompetenceniveau varierer meget.

Derfor kan vi se, at flere virksomheder har stor gevinst ved at ansætte en højtud-dannet medarbejder, som netop kan løf-te virksomhedens kompetenceniveau. Vi vil især fremhæve den nationale ordning med videnpiloter, som giver mulighed for at få 10.000 kr. i tilskud til en højtuddan-net medarbejdere,« siger regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & in-dustri.

Fra 2001 til 2007 er antallet af højtud-dannede årsværk i virksomhederne steget fra 66.537 til 95.077. Især de små og mel-lemstore virksomheder med under ti an-satte aftager markant flere højtuddannede. Samtidig viser en helt ny effektmåling af videnpilotordningen fra CBS, at små virk-somheder får op til 1,1 mio. kroner i ge-vinst ved at ansætte deres første akademi-ker i virksomheden.

Overraskelse

»Det er glædeligt, at flere virksomheder har fået øjnene op for, hvor nyttigt det er at ansætte højtuddannede til innovation og forskning. Ved at ansætte højtuddannede kan virksomhederne skabe forskning og få vigtig ny viden, som de kan omsætte til udvikling og innovation. Det er positivt, for det er de virksomheder, der forsker og udvikler, der kommer bedst ud af krisen,« siger formand for Rådet for Teknologi og Innovation Lars Mikkelgaard-Jensen.

Læs mere på www.videnpilot.dk eller kon-takt regionskonsulent Steen Hoeck Klau-sen, DS Håndværk & Industri.

Fra 2007 til 2008 er antallet af små og mellemstore innovative virksomheder, der samarbejder med videninstitioner, mere end fordoblet.

Af Ole Andersen

VidenpiloterVidenpiloter er et tilbud til små og mellemstore virksomheder om an-sættelse af en højtuddannet medar-bejder. Formålet med ordningen er at få flere akademikere ud i virk-somheder, der ikke har erfaring med at ansætte højtuddannede medarbej-dere.

Virksomheder med to til 100 an-satte kan få et tilskud på 10.000 kr. om måneden i op til 12 måneder til at prøve en videnpilot, dvs. ansætte en højtuddannet medarbejder.

Midlerne uddeles løbende efter først-til-mølle-princippet, og der er derfor ingen ansøgningsfrister til ordningen.

Der en række konkrete krav, som henholdsvis virksomheden og vi-denpiloten skal opfylde for at kunne søge ordningen. Fx skal videnpilo-ten i perioden gennemføre en kon-kret udviklingsopgave.


NyheDer

Videnpilot blev Neros’ første ingeniør Det var ønsket om et kompetenceløft i virksomheden, der i foråret fik Neros Automation i Odense til ansætte en vi-denpilot, ingeniør Peter Hovgaard. Neros Automation A/S rådgiver, konstruerer og fremstiller håndterings- og specialudstyr til hovedsagelig elektronikindustrien.

Virksomheden er forholdsvis nystar-tet, i november 2007, og har ambtioner om komme til at fungere topprofessionelt så hurtigt som muligt.

Tidligere havde Neros indlejet en inge-niør i konstruktionsafdelingen. Sammen med ansættelse af en ny it-ansvarlig fik Neros dermed sin egen tekniske afdeling uafhængig af ekstern bistand.

»Sideløbende med det arbejder, Peter udfører og som er målrettet vores kun-der, har vi formuleret et projekt i forbin-delse med de mange forhold, som kunder, myndigheder og leverandører forventer at møde, når de arbejder sammen med pro-fessionelle virksomheder. Det er især de interne systemer i forbindelse med doku-

Af Ole Andersen

Direktør Egon Hansen tv. og ingeniør og videnpilot Peter Hovgaard, Neros Automation.

mentation, maskindirektiv og forskellige myndighedskrav, så vi får alle de nødven-dige rutiner formuleret og beskrevet,« si-ger direktør Egon Hansen, Neros Automa-tion.

Virksomheden har også ansøgt om en såkaldt videnkupon:

»Den skal hjælpe os med at blive mere tydelig i en langsigtet strategi. Der har vi behov for støtte til at lede os igennem den proces. Generelt kan vi sige, at vi ønsker at blive klædt godt på som virksomhed, og at vi vil gøre brug af alle de muligheder, der eksisterer. Både gennem DS Håndværk & Industri, ligesom vores område i Odense har en lang række gode tiltag i forhold til bl.a. netværk og sparring.«

Ny Videnkupon er et tilbud målrettet små og mellemstore virksomheder uden, eller med begrænsede efaringer fra sam-arbejde med videninstitutioner. Ny Viden-kupon kan støtte virksomhedernes køb af viden eller egentlig forskning i forbindelse med forsknings- og innovationssamarbej-

der mellem henholdsvis små og mellem-store virksomheder, og videninstitutioner.

Videnkupon

Interessen fra virksomheder for at få en Videnkupon har været så stor, at der i øje-blikket er lukket for flere ansøgninger. Den 15. august 2010 vil det blive oplyst, om det vil være muligt at søge videnkupon igen i 2010 eller først fra januar 2011.

Videnpilot

Formålet med videnpilotordningen er at få flere akademikere ud i virksomheder, der ikke har erfaring med at ansætte højtud-dannede medarbejdere.

Virksomheder med to til 100 ansat-te kan få et tilskud på 10.000 kr. om må-neden i op til 12 måneder til at prøve en videnpilot, dvs. ansætte en højtuddannet medarbejder.

Kontakt DS Håndværk & Industri for yderligere oplysninger.


Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

NyheDer

Dong energy presser små leverandører til det yderste

En lang række store danske virksomhe-der er løbende blevet kritiseret for at træk-ke sine betalinger til deres leverandører, som rammer især de små og mellemsto-re virksomheder hårdt. Ikke mindst i lyset af de seneste års økonomiske afmatning og bankkrise er denne udvikling særlig barsk.

Nu leverer den statskontrollerede ener-gimastodont Dong Energy og dets datter-selskaber et nyt eksempel over for deres leverandører:

»Som led i den løbende effektivisering har Dong Energy A/S og dets dattersel-skaber med virkning fra foråret 2010 be-sluttet at ændre Dong Energy’s betalings-frist over for sine leverandører til 60 dage fra fakturamodtagelse. Ændringen vil få virkning for Dong Energys kontrakt samt al Dong Energys øvrige samhandel med Dem.«

Sådan lød det i et brev, som Dong Ener-gy i sidste måned sendte til sine leveran-dører.

Der er tale en voldsom opstramning af de aftaler, Dong Energy hidtil har haft

Den statskontrollerede ener-gikæmpe DONG Energy har hævet sin betalingsfrist fra 20 dage til 60 dage over for sel-skabets leverandører.

Af Ole Andersen med sine leverandører. Hidtil har der væ-ret tale om 20 dage fra fakturamodtagel-se. Nu forlænges fristen altså til 60 dage fra fakturamodtagelsen, og det lægger et yderligere pres på mange små virksomhe-der, der i forvejen mærker krisen i form af bankernes tilbageholdenhed med at finan-siere bl.a. almindelige driftskreditter.

Forargelse

»Vi bliver jo i forvejen presset fra alle si-der. Jeg er træt af og forarget over, at vi skal finansiere så stor en virksomhed,« si-ger en kilde til DS-bladet, der har mange omgaver for Dong Energy, men som øn-sker at være anonym for ikke at lægge sig ud med den store energikoncern:

»Vores leverandører strammer jo kre-ditten den anden vej. Tidligere havde vi næsten altid løbende måned plus 20 dage. I dag har vi ofte otte dage, ti dage eller 20 dage. Den kontrakt, vi har med Dong Energy, er jo ikke meget værd, for det er dem, der styrer løbet.«

I Dong Energy forklarer koncerndirek-tør Carsten Krogsgaard Thomsen, at man


NyheDer

Dong energy presser små leverandører til det yderste

Krydspres på SMV’ere

Finanskrisen har nu buldret af sted i adskillige måneder. Virksomheder-ne har lært, at likviditet og solvens er nøgleord ikke alene i den daglige drift, men også når de skal ud og forhandle med pengeinstitutterne. Uden soliditet er der ikke meget at låne, og det kun-ne jo være en nødvendighed nu. hvor aktivitetsniveauet er faldet for mange.

»Det rammer derfor dobbelt hårdt, når virksomhedernes kunder begyn-der at kræve 60 dages betalingsbe-tingelser. At det så er de største virk-somheder, der er begyndt på det, legaliserer ikke fremgangsmåden. Og trykket på de mindre vokser, for de tør ikke sige nej til det selvbestaltede li-kviditetstræk,« siger økonomikonsu-lent i DS Håndværk & Industri, Ole Simmelholt.

Det statsejede aktieselskab Dong er den nyeste spiller på banen, som har sendt kontrakter ud til accept af de nye betalingsbetingelser.

»Og så opstår spørgsmålet, om det er det rette signal at sende for et stats-ejet selskab. Det synes mange af vores medlemmer ikke, det er, og de spørger selvfølgelig, hvad der kan gøres.«

Ole Simmelholt understreger, at hvis grundlaget for aftalen er AB 92, som er mange håndværkeres daglig-dag, så skal bygherren senest 15 ar-bejdsdage efter modtagelsen betale:

»Og det er jo noget helt andet end 60 dage.«

Af Ole Andersen

har bragt betalingsbetingelser op, så de svarer til det, man gør i andre store virk-somheder i Danmark:

»Ligesom andre forretningsdrevne virksomheder skal vi udnytte vores ar-bejdskapital effektivt. Vi får en fordel ud af det. Alle virksomheder er blevet påvir-ket af finanskrisen. I en situation, hvor ens indtjening påvirkes, kigger man på de muligheder, der er for at effektivisere sel-

skabets kapitaludnyttelse,« siger Carsten Krogsgaard Thomsen.

Flere leverandører har afslået at gå med til selskabets nye betalingsfrister, og Dong har derfor fundet nye leverandører.

Også Håndværksrådet raser over stram-ningen.

»Det er en fuldstændig uacceptabel og usympatisk fremgangsmåde. Det pres-ser vores medlemsvirksomheder unødigt

hårdt på likviditeten,« siger cheføkonom Jacob Thiel.

Ole Simmelholt, økonomikonsulent i DS Håndværk & Industri.


NyheDer

Den nye fratrædelsesgodtgørelse

I forbindelse med overenskomstforhand-lingerne på timelønsområdet blev den me-get omtalte fratrædelsesgodtgørelse på smede- og industriområdet vedtaget. Fra-trædelsesgodtgørelsen gælder ikke på vvs-området.

Fra og med 1. maj 2010 har en medar-bejder med henholdsvis tre, seks og otte års anciennitet ved opsigelse, krav på en særlig fratrædelsesgodtgørelse, hvis op-sigelsen skyldes virksomhedens forhold. Fratrædelsesgodtgørelsen beregnes som forskellen mellem dagpengebeløbet pr. måned og 85 % af månedslønnen. Lønnen opgøres her som den løn, der betales ved sygdom. Beløbet betales ved tre års an-ciennitet og forhøjes henholdsvis to og tre gange ved en anciennitet på seks og otte år. Medarbejderen skal ved sin fratræden blive arbejdsløs og skal være berettiget til at oppebære arbejdsløshedsdagpenge sva-rende til den hidtidige arbejdstid.

Der skal være tale om en opsigelse af medarbejderen, og opsigelsen skal skyldes

Fra og med 1. maj 2010 har en medarbejder med henholdsvis tre, seks og otte års anciennitet ved opsigelse, krav på en særlig fra-trædelsesgodtgørelse på smede- og industriområdet.

Af Anne Vibeke Gregersen Advokat, DS håndværk & Industri

virksomhedens forhold. Bortvisningstilfæl-de og opsigelse, der skyldes medarbejde-ren, falder således uden for bestemmelsen.

Hidtil har mange virksomheder prakti-seret at »holde hånden« over medarbejde-re i en bortvisningssituation og har således nøjedes med at kalde det en opsigelse i til-fælde, hvor en bortvisning ville være be-rettiget. Det er sket ud fra betragtningen om »ikke at sparke til en person, der ligger ned«. På tilsvarende vis er mange opsigel-ser begrundet med virksomhedens forhold i stedet for medarbejderens forhold.

Men med den nye fratrædelsesgodtgø-relsen bør virksomheden revurdere den-ne holdning og i stedet overveje at »kalde tingene ved deres rette navn« og således bortvise medarbejdere i situationer, der berettiger til dette, og ved opsigelser påbe-råbe sig medarbejderens forhold, hvis det er det, der er opsigelsesgrunden. Herved undgår virksomheden at betale fratrædel-sesgodtgørelsen i kølvandet på opsigelsen.

I enhver situation – bortvisning, op-sigelse begrundet i virksomhedens eller medarbejderens forhold – er det selvføl-gelig virksomheden, der har bevisbyrden. Herudover har medarbejderen som oftest krav på at modtage en eller flere advars-ler, før der skrides til opsigelse og i nogle tilfælde også, før bortvisning finder sted. Virksomheden bør derfor sørge for at være på forkant og give en eller flere advarsler for det, der ikke accepteres. Af bevismæs-sige årsager skal advarslen være skriftlig og i øvrigt indeholde en beskrivelse af det eller de kritisable forhold, anføre hvordan det skal være fremover og endelig angive konsekvensen (den ansættelsesretlige kon-sekvens) ved en gentagelse af det, der kri-tiseres.

Et andet forhold, virksomheden skal være opmærksom på, er anciennitetser-hvervelsen. Ancienniteten beregnes på timelønsområdet som ancienniteten på opsigelsestidspunktet i modsætning til fratrædelsestidspunktet, som er gældende for funktionærområdet. Den virksomhed, der opsiger medarbejderen før tre års an-ciennitet, slipper for at betale fratrædel-sesgodtgørelsen, og kan på tilsvarende vis slippe for at betale det dobbelte eller tre-dobbelte i fratrædelsesgodtgørelse, hvis opsigelsen sker inden seks og otte års an-ciennitet. Den medarbejder, der har mere end otte års anciennitet, bliver ikke »dyre-re« i relation til fratrædelsesgodtgørelsen, idet der højst skal betales tre gange det ovenfor beregnede beløb. Det vil derfor være naturligt, at virksomhederne frem-adrettet skeler til medarbejdernes ancien-nitet og tager det i betragtning ved opsigel-se, når det i øvrigt skal og kan ske.

Ancienniteten spiller også ind ved gen-ansættelse. Ancienniteten generhverves på smede – og industriområdet ved genansæt-telse inden for seks måneder efter fratræ-den, når medarbejderen da havde et op-sigelsesvarsel på 14 dage eller mere. Den medarbejder, der opsiges efter to år og ni måneder og genansættes et par måne-der efter, indtræder i sin gamle ancienni-tet og dermed også anciennitet i forhold til fratrædelsesgodtgørelsen. Sker opsigelsen derfor efter nogle måneder igen, er retten til fratrædelsesgodtgørelse erhvervet.

Omvendt gælder det også, at hvis man én gang har betalt fratrædelsesgodtgørel-sen til en medarbejder og efterfølgende genansætter den pågældende, opnår med-arbejderen først retten til fratrædelses-godtgørelsen igen efter at være ansat på ny


NyheDer

Den nye fratrædelsesgodtgørelse

i henholdsvis tre, seks eller otte år. Ancienniteten og dermed retten til fra-

trædelsesgodtgørelse har også betydning ved lærlingeforhold. Hvis en lærling fort-sætter sin ansættelse i umiddelbar forlæn-gelse af læretidens udløb, medregnes lære-tiden ved anciennitetsberegningen. Dette indebærer, at der ved en senere afskedigel-se skal betales fratrædelsesgodtgørelse, da læretiden i sig selv vil bringe anciennite-ten op på mere end tre år. Selv kortvari-ge tidsbegrænsede ansættelseskontrakter vil derfor udløse fratrædelsesgodtgørelse, hvis lærlingen vel at mærke er ledig efter arbejdsophøret. Afløses ansættelsen deri-mod af lærlingens aftjening af værnepligt, er lærlingen ikke arbejdsløs, og fratrædel-sesgodtgørelsen skal ikke betales. Hvis lærlingen fratræder ved læretidens udløb og først ansættes efter en periode med le-dighed – ledigheden kan godt være kort-varig – medregnes læretiden ikke ved an-ciennitetsberegningen, og godtgørelsen skal først betales efter yderligere tre års ansættelse efter læretiden.

Det er altså ikke enhver afbrydelse af ansættelsesforhold, der samtidig udlø-ser pligt til at betale godtgørelse. Ved at tænke sig om og være på forkant med en udvikling, kan fratrædelsesgodtgørelsen undgås.

På hjemmesiden www.ds-net.dk findes en tro-og-love-erklæring, hvor medarbej-deren kan skrive under på, at han ved fra-træden modtager arbejdsløshedsdagpenge og i et omfang svarende til den hidtidige arbejdstid.

Hvis du er i tvivl om reglerne, er du me-get velkommen til at kontakte os i juridisk afdeling.

Hvordan kan det hårdt ramte Udkants danmark skabe fornyet vækst? Måske med Vindmølleindustrien som springbræt: Den grønne vækstindustri er nemlig stærkt repræsenteret med mange arbejdspladser i udkantsom-råderne fra Frederikshavn Kommune i nord til Aabenraa Kommune i syd samt på øerne.

Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande Kommune har flere tusinde arbejds-pladser inden for vind, mens kommuner som Varde, Aabenraa, Lolland og Vordingborg alle har mellem 500-999 arbejdspladser inden for vind. Det skriver nyhedsbrevet Vindmølleindustrien.

Dermed er Vindmølleindustrien en vigtig del af Udkantsdanmarks leve-grundlag, men når fremtiden spår om stor vækst på nærmarkederne for vind f.eks. i Tyskland, Holland, Sverige og Storbritannien, har vindmølleindu-strien potentialet til at blive springbræt for fornyet vækst i udkantsområder-ne i Danmark. Senest har vi set den danske leverandør, Skykon, placere ny produktion på Lindø i en satsning på det kommende boom i offshore vind, mens Testinglab Denmark har etableret nyt fuldskala lyntestcenter ved Her-ning.

Balancen?

Regeringen barsler snart med sin plan for et Danmark i balance, hvor de bl.a. vil give deres bud på, hvordan man fastholder og tiltrækker arbejdskraft til udkantsområderne, og hvordan man sikrer vækst i Udkantsdanmark.

I Vindmølleindustrien håber man på, at planen indeholder initiativer, der giver virksomhederne incitament til at fastholde eller etablere arbejdsplad-ser, udvikling og produktion i det Udkantsdanmark, der populært kaldes »den rådne banan«.

»Vores industri er et af vitaminerne i den rådne banan, og hvis vi skal formå at udnytte det til fælles bedste, kalder det på en meget tæt dialog med politikerne både lokalt, regionalt og nationalt. I den forbindelse afholdt vi sammen med Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddan-mark dialogmøder i starten af 2010, der satte fokus på fælles behov, initia-tiver og muligheder for samarbejde,« siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Møderne viste, at der er stor vilje til at udvikle vindindustrien til fordel for regional vækst, lokale arbejdspladser og virksomhedernes globale kon-kurrenceevne.

»Ved at satse målrettet og strategisk på udbygningen af Danmarks nu-værende teknologiske styrkeposition på vind, vil der næsten med »statsga-ranti« følge mere vækst og arbejdspladser i Udkantsdanmark. En stor del af virksomhederne, der vil indgå i en sådan satsning, befinder sig allerede i udkantsområderne og vil være de første til at samle den fornyede vækst op,« slutter Jan Hylleberg.

Grøn vækstindustri præger udkantsområderne


3. JUNI 2009 / 100. ÅRGANG�

Din netbank kan ruinere digEn maskinfabrik i Midtjylland fik tømt deres netbank for 1,8 mio. kroner. »Det er ikke vores problem,« siger bankerne. Nu rejses sagen af DS Håndværk & Industri. 4-8

8

14-20Innovation og udvikling er vejen frem – GF 2009


NyheDer

Frygt for den dyreste løsning på netbankproblemet

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mik-kelsen (K) lægger op til, at små virksom-heder selv skal forsikre sig mod indbrud i deres netbank. Det møder voldsom kritik i Håndværksrådet, der repræsenterer DS Håndværk & Industri og en række andre organisationer.

»Fra Håndværksrådets side anbefaler vi den lovgivningsmæssige løsning, hvor mikrovirksomheder med mindre end 10 ansatte bliver beskyttet på samme måde, som forbrugere bliver i dag. Det giver en god beskyttelse til en gruppe virksomhe-der, der ikke har ressourcer til at have sær-lige it-afdelinger, hvilket er vigtigt, for at de kan udvikle forretningen uden at skulle bekymre sig om, at kontoen bliver lænset af en hacker«, siger chefanalytiker i Hånd-værksrådet Mads Engberg, som har siddet med i arbejdsgruppen.

DS Håndværk & Industri rejste sagen om virksomhedernes manglende beskyt-

telse mod indbrud efter et hacker-angreb på den midtjyske medlemsvirksomhed Jy-mika i 2009.

Rapporten fra Økonomi- og Erhvervs-ministeriet skitserer tre mulige løsninger. For det første den lovgivningsmæssige løs-ning, som Håndværksrådet foretrækker og anbefaler, og for det andet en forsikrings-mæssig løsning, som vil give virksomhe-derne mulighed for at forsikre sig mod eventuelle netbankindbrud.

Endelig gør rapporten opmærksom på, at man kan lade være med at gøre noget og lade det være op til bankernes gode vilje eller virksomhederne selv at dække tabene.

»Den lovgivningsmæssige løsning er den klart billigste samfundsøkonomisk. De samlede netbankindbrud løber op i to mio. kr. årligt, så det er helt vanvittigt, hvis titusindvis af virksomheder i hele landet skal tegne en forsikring. Selv hvis forsik-ringen kommer til at koste 500 kr. om året,

vil det med 100.000 virksomheder løbe om i 50 mio. kr. om året i forsikringspræmie. Det er ikke samfundsøkonomisk fornuftigt i forhold til problemets omfang, og der er derfor vi synes, det er bedst med en lovgiv-ning på området, så de mindste virksom-heder er beskyttet«, siger Mads Engberg.

Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen siger, at han på baggrund af rapporten er mest tiltalt af en forsikrings-mæssig løsning.

»Vi tolker ministerens bløde udmelding sådan, at den lovgivningsmæssige løsning stadig er i spil. Hvis ministeren alligevel vælger forsikringsløsningen vil vi arbej-de på, at forsikringen får så stor udbredel-se, at prisen kan komme i bund. Desværre kender vi endnu ikke de nærmere betingel-ser for en forsikring, og det er svært for os at anbefale vores medlemmer noget, som vi ikke kender i detaljer,« siger Mads Eng-berg.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har offentliggjort sine bud på en bedre beskyttelse for mindre virksomheder mod netbank-indbrud. Håndværksrådet, der repræsenterer 20.000 små og mellemstore virksomheder, frygter den dyreste forsikringsløsning.

DS-bladet 3. juni 2009.


3. JUNI 2009 / 100. ÅRGANG�


8

14-20Innovation og udvikling er vejen frem – GF 2009

NyheDer

Små DS-virksomheder mest udsatte for netbankindbrud

DS-medlemmer er lidt bedre til at beskyt-te sig mod netbankindbrud en andre små og mellemstore virksomheder. Men de mindste DS’ere er mest udsatte for dyre hackerangreb, viser en ny analyse, Hånd-værksrådet har foretaget.

»De små og mellemstore virksomheder opfatter generelt truslen om netbankind-brud som lille, men de mindste virksom-heder er samtidig den gruppe, som har den ringeste it-sikkerhed, så de er også mest udsatte«, siger chefanalytiker i Hånd-værksrådet Mads Engberg. Han står bag undersøgelsen, som bl.a. viser, at DS-med-lemmerne er en anelse bedre end andre mindre virksomheder til at få sikkerhe-den op. Det gælder den passive sikkerhed i form af sikkerhedspakker med firewall og antivirus, som godt 75 pct. af DS-medlem-merne anvender i forhold til kun 70 pct. af SMV’erne generelt. DS-medlemmerne bruger desuden ligesom andre virksom-

Hvert fjerde medlem af DS Håndværk & Industri er uden fi rewall og antivirus-software. Selvom mange virksomheder er ubeskyttede, er deres net-sikkerhed højere end gennem-snittet af SMV’ere, viser en ny undersøgelse.

Af Frederik Faurbyhåndværksrådet

erhvervsministeren, kæmpet for, at Dan-mark gør brug af den mulighed, som EU har åbnet, for at beskytte mikrovirksom-heder med under 10 ansatte mod tab ved netbankindbrud ved lov på nær en selvri-siko.

»En lov på dette område ville beskytte de mindste virksomheder på samme må-de som forbrugere. Det er rimeligt, fordi mange helt små virksomheder ikke har de it-kompetencer, der skal til, for at beskytte sig mod professionelle it-kriminelle«, siger Mads Engberg.

heder mere lavteknologiske procedurer og aftaler med banken om, at banken overvå-ger kontoen og skal kontakte den, hvis der sker større overførsler end normalt.

Forsikringsordning er ikke populær blandt DS-medlemmer

Håndværksrådets analyse viser også, at en forsikringsordning, som har været omtalt i medierne som en mulig løsning ikke er voldsomt populær blandt DS-medlemmer-ne. Den skal i hvert fald være meget billig. Mindre end 25 pct. af virksomhederne er villige til at betale mere end 500 kr. for en forsikring mod tab ved netbankindbrud. Særligt de helt små virksomheder vil kun betale for en netbankforsikring, hvis reg-ningen bliver lav. Selv om det er få virk-somheder, er det faktisk flere end blandt de små og mellemstore virksomheder ge-nerelt. Det kan skyldes, at der har været mere fokus på netbanksikkerheden blandt DS-medlemmerne end blandt andre virk-somheder.

»Man skal være varsom med at lave en netbankforsikring til 500 kr. og så forven-te, at virksomhederne strømmer til for at tegne den. Faktum er, at de samlede tab ved netbankindbrud har været på 200-400.000 kr. om året. Det svarer til 1-2 kro-ner pr. virksomhed og ikke 500 kr. som en forsikring mindst vil koste. Det er en dyr måde at forsikre sig mod en meget be-grænset risiko«, siger Mads Engberg.

Håndværksrådet anbefaler en lov, der beskytter mikrovirksomheder

Håndværksrådet har i den arbejdsgruppe, som har lavet anbefalinger til økonomi- og


NyheDer

Svenskere bag ulovligt vvs-arbejde i Danmark

Stadig flere danske VVS-firmaer oplever, at svenske og tyske VVS-firmaer udfører opgaver på henholdsvis Sjælland og i Søn-derjylland uden autorisation.

Det er imod loven og kan få konsekven-ser for forbrugerne i form af forsikrings-problemer.

»Vores medlemsvirksomheder oplever, at de tyske og svenske firmaer i stigende grad er begyndt at få flere opgaver i Dan-mark, og at de udfører vvs-opgaver som regel uden autorisation. Det er både ulov-ligt og uansvarligt,« siger Birger Christi-ansen, vvs-konsulent i DS Håndværk og Industri.

Det er dagbladet Licitationen, der har bragt sagen frem.

Udenlandske firmaer skal søge om autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen, når de arbejder i Danmark. Men det sker i me-get få tilfælde. De seneste tal fra styrelsen viser således, at der i 2009 var fire tyske ansøgninger på vvs- og kloak-området. Mens der var ingen fra svenskere.

»Autorisationen er lovpligtig. Og det gi-ver forbrugerne en sikkerhed. Men syste-met er jo en investering for de autorisere-de firmaer. Det er en udgift, og det vælger mange af de tyske og svenske firmaer at se bort fra. Og det er ikke rimeligt. Konkur-rencen skal være på ens vilkår,« siger Bir-ger Christiansen.

Prisdumping

Et af de firmaer, der har oplevet denne nye form for unfair konkurrence er det store vvs-firma og medlemsvirksomhed i DS Håndværk & Industri, Urhøj Smedje. Det er et problem, som i stadig højere grad gi-

ver færre opgaver, lyder det fra direktør Tom Johansen.

»Vi oplever det på to måder. Flere og af vores potentielle kunder vrager os til for-del for et svensk tilbud, der kan være 20-25 procent lavere. Den anden måde er, at vi får flere henvendelser fra private, der har problemer med vvs-arbejde eller jord-varmeanlæg. Der bliver udført mange in-stallationer, der ser ud til at være udført uden, at firmaer har slukket bilmotoren. De er meget hurtigt væk igen,« siger Tom Johansen til Licitationen.

Lovbrud

Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, mener, at forsikrings-selskaberne med deres adfærd reelt opfor-drer til at bryde autorisationslovgivningen.

»Det kan vi naturligvis ikke accepte-re. Vi har tidligere hørt, at enkelte forsik-ringsselskaber tog deres ansvar alvorligt og nægtede at dække skader ved uautoriseret arbejde, men så vidt vi kan forstå, er for-sikringsbranchen nu enige om at acceptere lovbrud, og det virker helt urimeligt. Vi har en lovgivning på området, som skal sikre forbrugerne forsvarlige vvs-installationer og rent drikkevand, og den har forsikrings-selskaberne åbenbart besluttet at spille ha-sard med,« siger Jim Stjerne Hansen.

DS Håndværk & Industri anmelder jævnligt virksomheder til Sikkerheds-styrelsen, der reklamerer med at udføre vvs-arbejde uden at have den nødvendige autorisation. Og sådanne anmeldelser ta-ges meget alvorligt. I 2009 politianmeldte Sikkerhedsstyrelsen hele 155 virksomhe-der for at udføre uautoriseret arbejde.

Svenske og tyske vvs-firmaer arbejder i Danmark uden autorisa-tion. DS Håndværk & Industri er alarmeret over udviklingen.

Af Ole Andersen

Der bliver udført mange installationer, der ser ud til at være udført uden, at firmaer har slukket bilmotoren. De er meget hurtigt væk igen,« siger Tom Johansen


Virksomhederne klar til nyansættelser

Der er ikke længere så mange sorte skyer på himlen, når man spørger de midtjyske virksomheds-ledere. Kun seks procent af dem tror, at de om et år vil have færre an-satte i deres virksomheder, mens 87 pro-cent siger flere eller ligeså mange som i dag.

Samtidig venter kun hver fjerde falden-de omsætning i det kommende kvartal, mens 38 procent regner med en stigning.

Det viser Region Midtjyllands under-søgelse, der omfatter 500 direktører for små og mellemstore virksomheder i re-gionen.

Troen på stigende omsætning gælder både blandt de små og mellemstore virk-somheder, men nogle brancher er mere optimistiske end andre.

Især b2b-virksomheder, altså dem, der leverer til andre virksomheder, synes at se lyst på fremtiden – 46 procent af dem tror på stigende omsætning.

Mest forventningsfulde er virksomhe-derne inden for videnservice (banker, ad-vokater, reklamebureauer, rådgivende in-geniører mv.). Her tror hele 53 procent på stigende omsætning i de kommende tre måneder.

I bunden ligger virksomhederne inden for byggeri og anlæg. Kun 23 procent af dem har lignende forventninger.

I det forløbne halve år har hver tredje virksomhed været nødt til at afskedige

• Automobilbranchen har især mærket ringere adgang til finansiering og har udskudt investeringer samt afskediget medarbejdere

• Industrivirksomhederne har især af-skediget medarbejdere, mens virksom-hederne på de øvrige parametre ligger nærmere regionsgennemsnittet

• Bygge- og anlægsbranchen har især væ-ret udsat for afbestillinger og har afske-diget medarbejdere

• Transportbranchen har i særlig grad været udsat for afbestillinger og har ud-skudt investeringer

De midtjyske erhvervsledere ser lysere på fremtiden, end de har gjort længe. Kun seks ud af 100 tror på færre ansatte i det kom-mende år, viser Region Midtjyllands undersøgelse.

Af Ole Andersen


Uændret53%

Flere ansatte34%

Ved ikke 7%

Færre 6%

Forventninger til antal ansatte det kommende år

medarbejdere »på grund af den økonomi-ske situation i Danmark«.

I en tilsvarende undersøgelse i februar-marts 2010 var det halvdelen, der havde afskediget med denne begrundelse.

Sådan ramte krisen

Virksomhederne har været meget for-skelligt påvirket af den økonomiske kri-se, viser undersøgelsen. En opgørelse af udvalgte krisetegn såsom ringere adgang til at låne penge, udskudte investeringer, aflyste ordrer og afskedigelser, giver især udslag hos industrien, bygge- og anlæg, automobilbranchen samt transportbran-chen.

NyheDer


Nu vinder robotterne frem i mindre virksomheder

Anvendelsen af robotter i produktionen i små og mellemstore virksomheder vinder frem i disse år. Og den økonomiske krise synes at have skubbet yderligere til udvik-lingen blandt mange virksomhedsindeha-vere, der har travlt med at optimere pro-duktionen og øge deres konkurrenceevne.

Den udvikling leverede flere virksom-heder et synligt bevis på under en vel-besøgt temadag med knap 80 deltagere i Lem ved Ringkøbing arrangeret af DS Håndværk & Industri i samarbejde med RoboCluster og KP Industri under over-skriften »Spark gang i din automatisering – en ABC til automatisering«.

Med til at fremme processen med an-vendelsen af robotter skyldes ikke mindst, at betjeningen og programmeringen af dem er blevet langt nemmere og overkom-meligt i forhold til for bare få år siden, så selv helt små virksomheder kan være med.

Truslen fra syd

Virksomheden Dana Tank producerer trykbærende udstyr, det vil sige beholde-re fra én liter til 500.000 liter. Langt ho-vedparten af produktionen er til eksport

og i konkurrence med virksomheder i bl.a. Sydeuropa.

»Det var svært for os at få tingene til at hænge økonomisk sammen, og vi var nødt til at se på, hvordan vi kunne automatisere vores standardproduktion, få et bedre flow og dermed en bedre pris hjem på vores produkter. Med den første robot var vig-tigt for os at se, hvad den kunne, og hvad vi kunne få ud af det,« sagde direktør Claus Holm, Dana Tank, der siden den første ro-bot har føjet flere til i produktionen.

Virksomheden startede stille og roligt op med sin første håndteringsrobot for nogle år siden efter at have allieret sig med KP-Industri, der udover opbygning af an-læg med specialmaskiner i såvel små og mellemstore som store virksomheder også leverer robotløsninger.

»Vi gennemgik fabrikken for at finde ud af, om vi kunne få nogle tunge løft væk, få nogle ensformige arbejdsstillinger væk, eliminere sygedage og meget mere. Og ro-botterne er i dag vigtige for vores konkur-renceevne,« fastslog Claus Holm, der for at illustrere udviklingen i Dana Tank også kunne tilføje, at virksomhedens produk-

Robotterne har for alvor indtaget mange virksomheder i metal-industrien. De er blevet meget mere enkle at håndtere i forhold til for få år siden, og presset fra lavtlønslande har fået mange til at optimere produktionen.

Af Ole Andersen

rObOt-teKNOLOGI


ter i dag er helt anderledes, end dem, man producerede for bare fem år siden.

Lem Beslagfabrik producerer en lang række svejseemner og bukkede emner, nogle i tusindvis.

»Da vi startede med robotten fik vi et emne, som vi skulle producere 50.000 styk af. Det er en sej én at bukke i hånden, så vi spurgte simpelthen KP Industri, hvad vi skulle gøre. Vi blev bedt om at finde alle de emner, vi kunne finde på at bukke, så vi havde dem alle sammen. Det er vigtigt i forhold til størrelsen på robotten, så vi ik-ke overraskes bagefter. Det er jo i virkelig-heden ikke robotten, der koster pengene. Nej, det er det, der sker før, og det, der sker bagefter. Omkostninger ligger der, hvor man skal finde ud af, hvordan man får em-nerne hen til robotten, og hvordan man får emnerne væk fra robotten. Det er eksem-pler på nogle meget vigtige overvejelser,« fortalte direktør Peter Lambæk, Lem Be-slagfabrik.

Tag det roligt

Virksomheden IPL Group, der producerer transmissionselementer og komplicerede

maskindele til den globale industri, beslut-tede at investere i robotteknologi, da den også kunne mærke et vist pres fra kineser-ne. Med i alt 12.000 varenumre er der især inden for transmissionselementerne en del emner med mange styk i.

»Vi skal gerne være her mange år frem, og derfor valgte vi at gå ind i robottek-nologien. Og der er i virkeligheden ingen grund til at lave store regnestykker, for det er faktisk ret simpelt, når det kommer til stykket. Vi har en operatør, der f.eks. kan afbalancere et emne på et minut. Det skal en robot som udgangspunkt også kunne klare. Kan den gøre det hurtigere, er det helt fint,« fortalte driftsleder Bent Abild-trup, IPL Group.

De første estimater ved installering af den første robot i virksomheden pegede på, at der kunne spares ca. to personer.

»I dag kan vi se, at den første robot har sparet os for ca. 3,5 personer, og vi var derfor ikke bange for at lave nogle flere projekter. Derfor har vi efterfølgende inve-steret i endnu en robot, der forsyner vores nottrækker med emner til et transmissi-

rObOt-teKNOLOGI

Direktør Peter Lambæk, Lem Beslagfabrik (th).


Fra taber til vinderHvad har robotter med den tidligere lands-træner i fodbold, det fynske bøgetræ Ri-chard Møller Nielsen, at gøre? Næppe ret meget med mindre det handler om, hvor-dan et fodboldhold eller en virksomhed for den sags skyld og som ikke har klaret sig alt for godt pludselig en dag vågner op som en vinder, fordi man har gjort tingene lidt anderledes end konkurrenterne.

Det gjorde den dengang altid udskæld-te landstræner og et ferieramt dansk lands-

hold i badesandaler, der med få dages var-sel trådte ind i en EM-turnering i 1992 på afbud og vandt det hele.

De knap 80 deltagere på temadagen »Spark gang i din automatisering« kunne opleve Richard Møller Nielsen på slap li-ne en lille times tid, fyldt med anekdoter fra de varme og næsten surrealistiske som-merdage før, under og efter EM-turnerin-gen i Sverige.

onselement, og en robot, der arbejder sam-men med en håndteringsrobot. I dag har vi i alt otte anlæg.«

Bent Abildtrup mener ikke, der er grund til det store drama i forbindelse med virk-somheders overvejelser om at indføre ro-botteknologi.

»Man skal bare sætte sig ned, tage det roligt, tænk det hele igennem og find en

leverandør, man har tillid til. Vi føler i hvert fald, vi har haft rimelig succes hos os. Uden robotter havde vi ikke været kon-kurrencedygtige. Vi har ikke kunnet holde priserne nede, men vi har reduceret dem ret kraftigt på længere sigt, så vores kun-der er der stadigvæk.«

Ifølge Bent Abildtrup er der også sket en højnelse af kvaliteten af produkterne. En robot gør kun det, den får besked på.

rObOt-teKNOLOGI

Har du tanker og planer om automatise-ring og robotteknologi i din virksomhed, kan du få yderligere information hos sme-dekonsulent Steffen Mose, DS Håndværk & Industri - 63 17 33 69.

Bent Abildtrup, IPL Group (tv).

Claus Holm, Dana Tank (th).

Richard Møller Nielsen.


et værktøj til forbedring af produktiviteten

drager med viden og afprøvning af værk-tøjet. Desuden vil 50 af disse virksom-heder indgå i udviklingen af værktøjet gennem flere interview-runder, som vil afdække virksomhederne erfaringer og forventninger med automation samt deres generelle økonomi, organisation og stra-tegi.

Udover den tid som virksomhederne anvender, vil projektet være udgiftsneu-tralt. Dog kan de deltagende virksom-heder i forbindelse med deltagelse i pro-jektet forvente at opnå stor indsigt samt inspiration til forbedring af strategi, orga-nisation og produktion.

De indledende interview vil foregå i efteråret 2010. Alle oplysninger vil blive håndteret fortroligt.

Partnere i projektet er: Center for Eco-nomic and Business Research (CEBR) ved CBS, Institut for virksomhedsledelse og Økonomi ved SDU, Center for Indu-striel Produktion ved Aalborg Universi-tet, Eltronic A/S (automations-konsulent), Robocluster samt Center for Robottekno-logi ved Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut står bl.a. for at e tab-lere kontakten til virksomhederne.

Flere oplysninger og tilmelding findes på www.teknologisk.dk/aim. Spørgsmål be-svares desuden ved at henvende sig til: Teknologisk Institut, Center for Robot-teknologi, Forskerparken 10, DK-5230 Odense M, att. Søren Peter Johansen, +45 72202859, [email protected]

Store og små virksomheder kan opnå stor indsigt i robot-teknologi i et omfattende projekt over fire år, som Industriens Fond finansierer. Virksomheder opfordres til at melde sig i projektet, som bl.a. Teknologisk Institut del-tager i.

Af Søren Peter Johansen Center for robotteknologi, teknologisk Institut

rObOt-teKNOLOGI

Industriens Fond finansierer et 4-årigt projekt, som skal afdække, hvilke typer virksomheder, der har fordele af at indfø-re robotteknologi og hvordan organisatio-nen skal ændres, hvis virksomheden vil have succes med robotterne. Teknologisk Institut efterlyser virksomheder i projek-tet.

Målet med projektet er at udvikle et forskningsbaseret benchmarking-værk-tøj, som alle virksomheder kan hente in-spiration og viden i, når de skal imple-mentere robotteknologi.

Vi ved, at der er brug for mere viden blandt danske virksomheder, hvis vi mar-kant skal forbedre produktiviteten og der-med styrke konkurrenceevnen overfor de globale lavtlønsområder. Flere og mere avancerede robotter er en af vejene, men man skal også kigge ind i den organisato-riske og strategiske implementering for at få succes ud af den massive investering.

Værktøjet baseres på en dialog med 500 store og små virksomheder, der bi-


KOrt Nyt

Penge til renoveringer samler støv

Mens masser af industrivirksomheder flytter produktion ud af Danmark, går det lille kølefirma Danarctica ApS. i Kalund-borg den modsatte vej. Tidligere fik firma-et fremstillet store køleanlæg i det gamle DDR, men i sidste uge åbnede Danarctica egen produktion i nyindrettede lokaler på 400 kvadratmeter.

»Vi sparer transport og bliver mere flek-sible, end når vi får det lavet i Tyskland. Vi producerer store anlæg, som skal sidde li-ge i øjet første gang, så det dur slet ikke at få lavet det i Kina. Vores kunder ser mere på energibesparelser og på holdbarheden, for hvis ikke anlægget virker, kan det øde-lægge deres produktion,« siger ejerleder Jan H. Larsen til ErhvervsBladet.

Kunderne er store, hjemlige virksom-heder inden for medicinal, fødevarer og it. Desuden har Danarctica leverancer til udenlandske værfter, hvor skibene får air condition og kølerum. For nylig fik firma-et en stor ordre på at udvikle og producere 200 anlæg til værfter i netop Kina, der el-lers er blevet Vestens fabrikshal. I et vist omfang betjener Danarctica også lokale butikker og supermarkeder, som har store kølediske.

Den nye produktion – med investerin-ger i lokaler og maskiner for et encifret millionbeløb – har udløst fire ansættelser og to ekstra indlejede smede, der bruges ved større produktioner og montageopga-ver. Dermed er bemandingen i den syv år gamle virksomhed oppe på 16 mand og ot-te indlejede folk.

Kølefirma henter produktion hjem til Danmark

Stik mod hensigten ligger renoveringspuljen fortsat inde med over 350 millioner kroner, der venter på at blive omsat til job for håndværkere. Håndværksrådet og oppositionen giver frister og ansøgningssystemet skylden og kræver, at pengene kommer ud at arbejde nu. Da Lene Espersen som økonomi- og erhvervsmi-nister forrige år introducerede renoveringspuljen, kunne det ikke gå hurtigt nok med at få 1,5 milliarder kroner af sted til krise-ramte håndværksmestre. Alene på puljens første ansøgningsdag i april 2009 hastede 68.000 boligejere da også til tasterne for at sikre sig op mod 25.000 støttekroner hver. Men et år senere – i april 2010 – stod 352 millioner kroner i puljen ubrugt hen.

Det viser beregninger fra Ugebrevet A4 på baggrund af en akt-indsigt hos Erhvervs- og Byggestyrelsen. Erhvervspolitisk konsu-lent i Håndværksrådet Thea Gade-Rasmussen finder de ubrugte midler meget nedslående.

»Når man afsætter halvanden milliard kroner til gavn for be-skæftigelsen i byggesektoren og renoveringen af den danske bo-ligmasse, så skal hver og en krone bruges. Det er uacceptabelt, at regler om forældelse skal ramme håndværksmestre, der først oplevede aflysninger af ordrer grundet rygter om puljen og der-efter brugte det meste af foråret 2009 på at afgive tilbud på re-noveringsprojekter,« siger Thea Gade-Rasmussen, og fortsætter:

»Endelig har den hårde vinter 2009/2010 ført til forsinkelser, da den gjorde det umuligt at fuge i mange måneder. På den bag-grund er puljens ufleksible forældelsesfrister uholdbare.«


KOrt Nyt

En ny analyse viser, at hver femte arbejdsplads er forsvundet fra den danske jern- og metalindustri på halvandet år.

I alt er 35.526 jern- og metaljob forsvundet på halvandet år i Danmark, og det svarer til hver femte stilling. Dermed er jern- og metalindustrien betydeligt hårdere ramt end f.eks.finanssektoren, som blot har mistet hvert 20. job under krisen. Det skriver Økonomisk Ugebrev ifølge Berlingske Business.

Ifølge ugebrevet er især små og mellemstore virksomheder hårdt ramt, mens de større koncerner har formået at flytte en del af salget til mere vækstpræge-de markeder.

Mange virksomheder vejrer dog bedre tider nu, men cheføkonom hos DI, Klaus Rasmussen, frygter, at en del af de tabte job aldrig vender tilbage.

»Vi har et problem med konkurrenceevnen, og krisen har fået kunderne til at fokusere meget mere på prisen. Så Danmark taber markedsandele på eks-portmarkederne, og det er der ikke umiddelbart udsigt til, at vi vil holde op med,« udtaler han til Økonomisk Ugebrev.

Job forsvinder fra dansk metalindustri

Landets ældste valsevirksomhed, Gustav Østergaards Maskinfabrik A/S i Vejle, har så stor succes med valsning af aluminium-profiler, at selskabet nu udvider sit pro-duktionsareal med 30 procent. Det sker ved at inddrage naboejendommen.

Det er samtidig sidste mulighed, virk-somheden har for vækst på den nuværen-de adresse på Boulevarden i Vejles midtby. Næste gang en udvidelse kommer på tale, er det nødvendigt at flytte til et industri-område. Det skriver MetalSupply.

Siden direktør Asger Andersen for otte år siden overtog maskinfabrikken, er virk-somhedens omsætning indenfor valsning tredoblet. Inden for de sidste tre-fire år er antallet af medarbejdere derimod reduce-ret fra 37 til det halve.

Baggrunden er et strategiskift bort fra det traditionelle smedearbejde til fordel for det højt specialiserede arbejde med valsning af både stål og aluminiumprofi-ler.

»Det er ikke antallet af medarbejdere, der er afgørende for en virksomheds suc-ces. Det er derimod den knowhow, den en-kelte ansatte har. Vi har i dag en organi-sation, der er i stand til at gøre ting, som mange betegner som umulige. Medarbej-derne er i stand til at udnytte maskinernes formåen til det yderste. Det er hemmelig-heden bag vores fremgang,« siger direktør Asger Andersen.

Succes tvinger virksomhed til udvidelse med 30 procent

Efter flere års juridisk slagsmål har højesteret nu afgjort sagen om samarbejdet mellem to virksomheder.

En tur i Højesteret, hvor Hjørring-firmaet Nordjysk Lift A/S har anket en af-gørelse fra landsretten har kun gjort sagen endnu dyrere for firmaet.

Det skriver Nordjyske Medier ifølge Erhvervsbladet om slagsmålet mellem Nordjysk Lift og VMC Pitzner fra Hedehusene, der netop er blevet afgjort i højeste retsindstans.

Det hele startede i 1999, da Nordjysk Lift gik ind i et samarbejde med fir-maet VMC Pitzner om levering og udlejning af lifte og byggekraner.

I 2001 lavede parterne en aftale, som indebar, at VMC Pitzner skulle over-tage en del af de store kunder, som Nordjysk Lift havde til gengæld for pas-sende kompensation.Den aftale blev bare aldrig skrevet under. I 2002 brød samarbejdet sammen. Balladen startede for alvor, og domstolene blev blandet ind i sagen.

Ifølge Nordjyske Medier krævede krævede VMC Pitzner dengang, ved Ve-stre Landsret, 1,5 millioner kroner, mens Nordjysk Lift på sin side krævede 5,6 millioner kroner. Sagen endte i 2007 med, at Hjørringfirmaet skulle betale godt én million plus sagsomkostninger.

Nu har Højesteret stadfæstet dommen og forhøjet sagsomkostningerne be-tragteligt.

Lige som Vestre Landsret finder Højesteret det simpelthen ikke godtgjort, at samarbejdsaftalen overhovedet blev indgået, skriver Nordjyske. Spørgsmå-let har været, om VMC Pitzner stiltiende har accepteret aftalen og gennem sine handlemåder givet Nordjysk Lift en forventning om denne accept. Dette finder dommerne ikke bevist.

Manglende underskrift koster lift-firma millioner


husk aftalen med Avidenz om gratis telefonisk vejledning i arbejdsmiljø

DS Håndværk & Industri har en rabat- og samarbejdsaftale med den autorisere-de arbejdsmiljørådgiver Avidenz. Aftalen betyder, at medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri kan få begrænset te-lefonisk vejledning i generelle spørgsmål inden for arbejdsmiljø.

Hvis der efterfølgende er brug for egent-lig rådgivning og sagsbehandling, betales sædvanligt honorar efter nærmere aftale med Avidenz.

»Med denne aftale kan DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder gratis få en hurtig afklaring af, om de har et pro-blem i deres arbejdsmiljøarbejde. Hvis det så efterfølgende udmunder i et behov for konkret rådgivning, tager vi sammen en snak om omfanget og omkostningerne,« siger direktør John Bregndahl Larsen fra Avidenz.

John Bregndahl Larsen fortsætter: »Der er netop blevet vedtaget en ny arbejdsmil-jølov, som træder i kraft den 1. oktober i år. Loven indebærer blandt andet, at der skal laves skriftlige årsplaner for arbejds-miljøet, og at man på virksomheden skal have den fornødne arbejdsmiljøviden til at udføre dem. Med den lov tror jeg, at virk-somhedernes behov for at have en prak-tisk orienteret arbejdsmiljørådgiver, som kommer ud på arbejdspladsen og løser og rådgiver om konkrete opgaver, bliver end-nu større. Avidenz er netop den type råd-giver«.

Fakta om Avidenz A/SAvidenz er håndværks- og industrivirk-somhedernes arbejdsmiljørådgiver. Avi-denz er autoriseret arbejdsmiljørådgiver, hvilket betyder, at de er godkendt til at hjælpe virksomheder, som har fået påbud af arbejdstilsynet. De har rådgivet bran-chen om arbejdsmiljø siden 1994 og man-ge af deres 18 konsulenterne kommer lige-ledes fra branchen.

Avidenz tilbyder blandt andet rådgivning om arbejdsmiljø og miljø inden for:

• Arbejdsmiljøledelse• Ventilation• Indeklima• Støj og akustik• Maskinsikkerhed/CE-mærkning• Lys• Ergonomi• Kemi• Beredskab og ulykker• Ledelse og trivsel• Sundhedsfremme og helbred• Nybyggeri• Indkøb af teknisk udstyr• Miljøgodkendelse• Arbejdsmiljøuddannelse

Kontakt Avidenz på telefon 6617 3455 og læs mere på deres hjemmeside www.avi-denz.dk

Af Kristine Lyngbo Kommunikationschef DS håndværk & Industri

Læs mere på www.ds-net.dk ❯ Drift og strategi ❯ Arbejdsmiljø

ArbeJDSMILJø


GF 2010

Generalforsamling

2010

GENERALFO

RSA

MLI

NG 2010


GF 2010

»Intet er helligt i den kommende fremtidsplan«

»Vi skal stå sammen om udviklingen af DS Håndværk & Industri. Organisati-onsverdenen er under hastig forandring. Derfor har hovedbestyrelsen nedsat et fremtidsudvalg, der skal gøre os konkur-rencedygtige i fremtiden i forhold til de udfordringer, vi står over for. Vores nuvæ-rende strategi er et politisk og strategisk instrument. Med vores strategi fortæller vi, hvem vi er, og hvad vi står for. Frem-tidsudvalget arbejder naturligvis med af-sæt i denne strategi.«

Det fastslog formanden for DS Hånd-værk & Industri, Jim Stjerne Hansen, i sin beretning til generalfor-samlingen i sidste må-ned i Ålborg.

Formålet med fremtidsudvalget er grund-læggende at styrke værdien af medlemska-bet af DS Håndværk & Industri.

»Vi skal profilere os som en organisation, der er og kun vil være en organisation for små og mellemstore virksomheder. Målet er et konkurrencedygtigt DS Håndværk & In-dustri. En attraktiv organisation, der har de rigtige ting på hylderne, og som giver med-lemsvirksomhederne maksimal værdi for pengene.

Konkurrenceevne

Vi skal have fokus på medlemmernes kon-kurrenceevne og styrke vores egen øko-nomi. Vi skal stille krav til os selv, være veltrimmet, og vi skal lade os inspirere af andre gode organisationer og se, hvordan de gør det,« sagde Jim Stjerne Hansen:

»Vi skal være kendt og anerkendt, og vi skal være en professionel organisation.

Et fremtidsudvalg i DS Hånd-værk & Industri har alt i spil, når det kommer med forslag til, hvordan foreningen og orga-nisationen skal se ud i fremti-den. Fokus på medlemmernes konkurrenceevne, ydelserne til medlemmerne og samarbejde mellem sekretariat, lokalaf-delinger og regioner er nogle af overskrifterne. »Det bliver nok ikke et populært udvalg,« sagde landsformand Jim Stjerne Hansen på foreningens generalforsamling i Ålborg.

Af Ole Andersen

GENERALFORSA

MLING 2010


GF 2010

»Mere debat, tak«

Formanden for Fyns Stift, Fleming Fre-deriksen, efterlyste lidt mere »kant«, lidt flere holdninger og lidt flere oplæg til dis-kussion i formanden Jim Stjerne Hansens mundtlige beretning til generalforsamlin-gen i Ålborg.

»Jeg har hørt mange ting nævnt om de ting, DS arbejder med. Men når folk ikke ligefrem står i kø ved talerstolen, kan det måske hænge sammen med, at de spørger sig selv, hvad det egentlig er, vi skal debat-tere. Men en af de ting, jeg hæftede mig ved, er dette fremtidsudvalg. At lave 5 og 10-årsplaner er ikke nyt. Det har vi gjort i mange år. Og jeg kan blive i tvivl, om vi engang imellem også husker at kigge på, hvad det så var, vi havde lagt af planer. Men jeg har nok ikke fulgt godt nok med, for jeg er ikke helt med på, hvad dette fremtidsudvalg er, hvem der sidder i udvalget, hvor-for de sidder der, og hvor-når vi hører noget fra dem,« sagde Fleming Frederiksen, der blandt andet efterlyste en diskussion med DS Hånd-værk & Industris medlem-skab af Håndværksrådet og om kontingentstigningen:

Efterlysning

»Skal vi have noget debat, kunne vi godt tage en snak om, hvorvidt vi bruger ildsjælene og vores hovedbestyrel-sesmedlemmer på den bedst mulige

måde. Vi kunne tage en snak om, hvordan vores demokrati egentlig fungerer i vores forening. Vi kunne tage en snak om, hvad vi synes om, at kontingentet stiger med 500 kroner. Vi kunne også tage en snak om DS’ medlemskab af Håndværksrådet.

Mange virksomheder har jo skåret ned på grund af krisen, og jeg har fuld forstå-else for, at sekretariatet har haft meget at lave på grund af mange kriseramte med-lemsvirksomheder. Men jeg tror også, at vi i DS bliver nødt til at se på, om vi kan be-vare sekretariatet med den bemanding, vi har nu, når vi har mistet medlemmer og deraf følgende kontingent-indtægter,« på-pegede Fleming Fleming Frederiksen, og tilføjede:

»Det er fint med nytænkning, og det er vigtigt, at vi hele ti-

den skal udvikle os. Men derfor behøver man ikke ændre på ting, der fun-gerer godt. Man kunne starte med at sætte ind der, hvor der er noget, der halter.«

Fleming Frederiksen, formand for Fyns Stift, efterlyste debat om demokratiet i DS Håndværk & Industri, medlemskabet af Hånd-værksrådet og kontingentstigningen: »Det er vigtigt, at vi hele tiden skal udvikle os. Men derfor behøver man ikke ændre på ting, der fungerer godt.«

Af Ole Andersen

GENERALFO

RSA

MLI

NG 2010

FREMTIDSUDVALGET• Jim Stjerne hansen (Formand)• henning Nielsen Næstformand)• Frank bunde (hb og FU)• Lars bode (Direktør,

DS håndværk & Industri)• Jani Lykke Methmann

(Chefkonsulent, DS håndværk & Industri)

Fremtidsudvalget skal på den baggrund udarbejde en plan for de næste fem til ti år. Da vi nedsatte udvalget sagde jeg, at det nok ikke bliver et populært udvalg, for der er in-tet, der er helligt. Vi skal se på hele paletten. Det er ydelserne til medlemmerne med hen-blik på at få flere medlemmer, for det er det, det drejer sig om. Vi taler om samarbejde og servicering mellem sekretariatet, lokalafde-lingerne og regionerne, det politiske arbejde og vores eksterne samarbejdspartnere.«

GF 2011

Fremtidsudvalget skal komme med forslag til, hvordan foreningen udvikles og styr-kes DS, så den fortsat vil være attraktiv for medlemmerne. Helt konkret vil fremtidsud-valget komme med forslag til debat på det kommende formandsmøde, så de efterføl-gende kan diskuteres i lokalafdelingerne og i regionerne med henblik på generalforsam-lingen i DS Håndværk & Industri i Horsens i juni næste år.

Årsberetning og beslutningsreferatet fra ge-neralforsamlingen kan læses i sin helhed på www.ds-net.dk

Pluk fra formandens skriftlige beret-ning kan læses i DS-bladet nr. 7, 2010 www.ds-bladet.dk


GF 2010

GENERALFORSA

MLING 2010


De folkevalgte revisorer er ude i et politisk ærinde, når de i 2009-regnskabet for DS Håndværk & Industri fremhæver kontingentet til Håndværksrådet, mener Fleming Frederiksen. Intern revisor Jørn Brink, DS Vest, fi nder det fornuftigt at anskueliggøre, hvad det koster. Kritikken åbnede debat om den økonomiske situation i foreningen.

Af Ole Andersen

En bemærkning fra de folkevalgte reviso-rer i 2009-regnskabet for DS Håndværk & Industri om, at mere end 10 procent af foreningens kontingentindtægter går til medlemskabet af Håndværksrådet fik skarp kritik fra formanden for Fyns Stift, Fleming Frederiksen.

Udover at udøve revision bringer de folkevalgte revisorer politik på banen. Det er en meget politisk udmelding at komme med fra vores folkevalgte reviso-rer, fastslog Fleming Frederiksen.

I revisorerne afsluttende bemærkning i regnskaber hedder det, at »vi gør op-mærksom på, at i 2009 er mere end 10 pct. af DS Håndværk & Industris kontin-gentindtægter anvendt til kontingent og mødeudgifter i forbindelse med Hånd-værksrådet.«

»Jeg synes ikke, det er revisorernes op-gave at gøre opmærksom på dette. Er det alligevel tilfældet, er det måske gået fem

GF 2010

pct. frem i forhold til, hvad vi tidligere har betalt fra 2008 til 2009. Hvis revisorer-ne virkelig føler, der er nogle ting, de vil gøre opmærksom på, kunne de også have taget fat i, at lønudgifterne er steget med over 11 procent, at rejseudgifterne er ste-get med over 30 procent, og man kunne også have taget fat i, hvorfor diverse om-kostninger også er steget med 11 procent.

Fra min side skal der derfor lyde en kri-tik af, at vores folkevalgte revisorer vælge lige nøjagtig at fremtrække vores kontin-gent til Håndværksrådet som et problem,« sagde Fleming Frederiksen.

Hvad koster det?

Jørn Brink, DS Vest og folkevalgt intern revisor, svarede, at han på formandsmø-det i DS Håndværk & Industri i januar i år var i tvivl om, hvad Håndværksrådet i virkeligheden var for en størrelse.

Pres på økonomien i DS håndværk & Industri

GENERALFO

RSA

MLI

NG 2010


vedbestyrelsen i 2009 sammenlignet med såvel 2008 som 2007, og at det er en væ-sentlig del af forklaringen på stigningen i mødeudgifterne.

Stor indflydelse

Christian Bille Larsen, DS Sjælland og medlem af hovedbestyrelsen, erklærede sig enig med Fleming Frederiksens kri-tik af revisorernes bemærkning om Hånd-værksrådet, men accepterede Jørn Brinks forsvar.

»Specielt det sidste trekvart år har vi i hovedbestyrelsen diskuteret Håndværks-rådet meget. Og jeg er også en af dem, der er nået til den erkendelse, at vi virkelig har fået noget for pengene på uddannelses-fronten og i det politiske arbejde. Blandt andet vores pladser i regeringens vækst-forum (næstformand Henning Nielsen), Vækstforum Sjælland (Jim Stjerne Han-sen) og Vækstforum Hovedstaden (John-nie Hansen). Det er meget vanskeligt at måle, hvad den indflydelse er værd, men det er guld værd for os, at vi har Hånd-

»Siden den tid har jeg fået en anden indfaldsvinkel til Håndværksrådet. Fra at jeg intet vidste om Håndværksrådet og ik-ke kunne se formålet med det, er jeg ble-vet lidt mere belært om det. Håndværks-rådet gør et kæmpe stykke arbejde. Men der er heller ingen tvivl om, at folk som mig ude fra Vestjylland altid spørger, hvad ting koster, før vi tager stilling til indhold og kvalitet. Jeg synes ikke, det gør noget, at vi anskueliggør, hvor mange penge vi bruger til Håndværksrådet. Det har jeg det fint med. Det kan da godt være, at det er for få penge, vi bruger til det. Det kan væ-re, vi skal give det dobbelte. Det skal jeg ikke afgøre. Det er politisk,« sagde Jørn Brink

Martin Frederiksen, Horsens & Omegn, gjorde opmærksom på, at mødeudgifter til hovedbestyrelsen er steget med 45 procent fra 2008 til 2009.

Hertil forklarede regnskabschef Judy Lind, DS Håndværk & Industri, at der i 2009 er afholdt yderligere to møder i ho-

GF 2010

Generalforsamling

2010

1. Christian bille Larsen

2. bo Ulsøe

3. henning Nielsen

4. Per Poulsen

GENERALFORSA

MLING 2010

1

2

3

4


GF 2010

»håndværksrådet fortjener opbakning« »Det forgangne år i DS Håndværk & Industri bærer præg af en rigtig god indsats. Strukturændrin-gen har båret frugt, og jeg vil gerne rose formanden for de produkter, han får med under armen til en god fremtid for DS. Der er ting, man virkelig skal holde fast i. Det gælder især ildsjælene, frisk blod i DS’ hovedbestyrelse, der med nye tanker skal være til at udvikle organisationen. Det hele drejer sig jo om, som også formanden giver udtryk for, at vores medlemsvirksomheder får udbytte af foreningen,« sagde Per Reinholdt, DS Sjælland:

»Jeg er en af dem, der også har ændret syn på vores medlemskab af Håndværksrådet. Den in-formation, der hver måned sendes ud med de forskellige aktiviteter i Håndværksrådet, er fantastisk god. Det er enkelt at få kontakt med den enkelte medarbejder i Håndværksrådet, og jeg har givet mit besyv med. Det har man været glade for. Jeg ser det måske på én måde, mens de mennesker, der går til forhandlinger med ministre og lignende, måske ser det på en anden måde. Der kan være ting, de ikke har opdaget, og som vi ude i medlemsvirksomhederne kan bidrage med. Jeg vil opfordre til, at samme fremgangsmåde anvendes andre steder i organisationen, hvor medlemmerne kan klikke sig ind og komme med indspark.«

værksrådet i ryggen,« sagde Christian Bil-le Larsen.

Jim Stjerne Hansen er netop udpeget til at repræsentere Håndværksrådet i den europæiske interesseorganisation for små og mellemstore virksomheder, UEAPME, der har hjemsted i Bruxelles.

2010-budgettet for DS Håndværk & In-dustri udviser et underskud på 3,5 mio. kroner.

»Kan vi som almindelige virksomheds-ansvarlige blive ved med at se på det,« spurgte Bo Ulsøe, Horsens & Omegn:

»Jeg synes, det er et skræmmende tal at kigge på. Jeg vil gerne have en diskussion om, hvor vi er på vej hen. Ellers kan vi jo begynde at tælle ned og se, hvor mange år vi har tilbage.«

Jim Stjerne Hansen gjorde opmærksom på, at fremtidsudvalget og hovedbestyrel-sen er sat til at kigge på udviklingen:

»Det bliver ikke nogen nem opgave, for der er intet, som er fredet. Det siger selv, at vi ikke kan blive ved med at se på det her, men det bliver utrolig svært.«

Næstformand Henning Nielsen gjorde opmærksom på, at DS Håndværk & Indu-stri i flere år har budgetteret med under-skud. Alligevel kom foreningen ud med overskud på grund af flere medlemmer og dermed højere lønsum.

»Nu har vi et underskud, det er stort, og det skal vi have gjort noget ved. Der er faktisk kun to måder at gøre det på. Re-ducere omkostningerne, øge indtægterne eller gøre begge dele. Det arbejder vi på med bl.a. branchemedlemskaber. Det ta-ger tid. Det eneste vi kan gøre her og nu er at reducere omkostningerne. Uanset hvor man gør det henne, kommer det til at gøre ondt,« sagde Henning Nielsen.

Ifølge regnskabschef Judy Lind afspej-ler omkostningsniveauet i DS Håndværk & Industri de beslutninger, hovedbesty-relsen har truffet. Foreningen indførte sid-ste år løn- og ansættelsesstop i DS-huset i Odense.

Per Poulsen, Skive, Viborg & Omegn, advarede om at skære ned på serviceni-veauet over for medlemsvirksomhederne

og opfordrede i stedet til, at regioner be-gynder at samarbejde i langt højere grad, end det er tilfældet i dag:

»Samarbejde kan gøre os meget stærke-re. Vi har en unik mulighed, hvis vi fin-der ud, hvad vores medlemmer kan hver især, og hvem kan arbejde sammen. Der er mange tilskudsmuligheder til samar-bejde mellem virksomheder fra væksthu-sene. I stedet for reducere den service, vi får (i DS), skal vi tage sagen i egen barm og se at få lavet noget vækst i stedet for. Nu må vi holde op med den krisesnak. Det er fremad, og det er begyndt at lysne derude. Vågn nu op.«

Jørn Brink, DS Vest, mener, det vil væ-re katastrofalt, at spare på bemandingen i DS-sekretariatet.

»De er der for os. Og lige nu har vi det svært, og vi skal trække på dem alt det vi kan.«

GENERALFO

RSA

MLI

NG 2010


GF 2010

Vvs-grossist klar med ny prispolitik

På baggrund af henvendelser fra flere medlemsvirksomheder rejste DS Hånd-værk & Industri i 2008 en debat om vvs-grossisternes prispolitik, der ifølge man-ges opfattelse er uigennemsigtig og som gør det svært for mange installatører at finde frem til de korrekte priser over for kunderne.

Den opfattelse var der delte meninger om på generalforsamlingen i Ålborg, da Leif Kjeldahl redegjorde for udviklingen i sagen under overskriften »Prispolitik – har DS’ indsats flyttet noget i branchen?«

»Solar har på eget initiativ arbejdet på et få mere overskuelige priser på sanitets-produkter og armaturer og med henblik på en øget indtjening til installatørerne. So-lar har i samarbejde med en række af de kendte mærkevareleverandører lavet et op-læg til en ny prisliste.

Systemet lægger op til, at installatøren får oplyst den absolutte minimumspris på den enkelte komponent, og installatøren får samtidig mulighed for at sammenligne prisen med prisen på nettet.

Oplægget har til formål at overskuelig-gøre indtjeningen for installatøren på salg af udvalgte komponenter således, at in-stallatøren står stærkt i konkurrencen med nettet og byggemarkeder. Solar vil drøf-te oplægget med branchen og forventer at

Stor skepsis blandt fl ere delegerede på generalforsamlingen over for et kommende initiativ fra Solar, der lægger op til en ny prispo-litik.

Af Ole Andersen

være køreklar i 4. kvartal i år,« sagde Leif Kjeldahl.

Allan Skarby, Horsens & Omegn: »Hold op med at bekymre jer om, hvad Solar kan på nettet og alle mulige andre steder. I skal sælge en ydelse. I skal ikke sælge en vare. I skal sælge jeres ekspertise.«

Hans Peter Schærfe, Fyns Stift: »Jeg har svært ved at tro, at Solar skulle have op-fundet de vise sten. Det nægter jeg gan-ske enkelt at tro på. Solar har formentlig opfundet et nyt system, som på en eller anden og ny måde binder os op på dem. Der er kun en vej frem for os, og det er at få gang i nogle indkøbssamarbejder med nogle mennesker uden for branchen til at holde dem i nakken, for det har de virke-lig brug for.«

Svend Aage Kusk, Midtjylland: »Vi har tidligere set forsøg med nettopriser, men det er aldrig kommet til at fungere. Solar har nok intentionerne, men jeg tror ikke på det.«

Ifølge Leif Kjeldahl forventer ingen, at Solar har »opfundet den dybe tallerken«. Men Solar er den første og spørgsmålet er nu, om de andre grossister følger med.

Generalforsamling

2010

1. Leif Kjeldahl

2. Allan Skarby

3. hans Peter Schærfe

4. Svend Aage Kusk

GENERALFORSA

MLING 2010

1

2

3

4


Èn eller to dage?Jørgen Christensen, Region Nord, kaldte forslaget om at lade hovedbestyrelsen afgø-re, hvorvidt DS’ landsgeneralforsamling i fremtiden kan eller skal afvikles på én dag mod to dage i dag for »fuldstændig håb-løst«. Region Nord havde derfor indkøbt 25 ekstra eksemplarer af de små DS-trolde, som blev uddelt til de første på talerstolen.

Forslaget, der skulle gøre det muligt at opnå en økonomisk besparelse, kom ikke til afstemning efter en lang række kritiske bemærkninger fra delegerede.

Fokus på ventilationDS Håndværk & Industri vil have større fokus på ventilationsbranchen fremover. DS er i gang med at besøge medlemmer, der arbejder inden for området for at af-

Skrotning af oliekedlerJørgen Hansen, Fyns Stift: »Der står utro-lig mange gamle oliekedler rundt om i landet. Det er ubegribeligt, at man har lavet en ordning, hvor der kun gives tilskud i forbindelse med sol-varme til udskiftning af de gamle kedler. Det er jo ikke alle steder, det er hensigtsmæssigt at lave solvarme, ligesom det ikke er alle, der har lyst til solvarme. Derfor burde skrotning af olie til olie have været med i ordningen., og det bør der ar-bejdes videre med.«

Årets lærlingOgså i år har DS Håndværk & Industri ud-nævnt årets lærling, hvor foreningen hylder og præmierer et ungt menneske, der i løbet af sin uddannelse har gjort sig særligt be-mærket både hos mester og på skolen.

DS Håndværk & Industri valgt klejn-smed Peter Storm Mikkelsen fra Winthers Smede Entreprise i Roskilde til årets lær-ling.

Læs omtalen i DS-bladet nr. 8, 2010 www.ds-bladet.dk

hvad skal afdelingen hedde?Et stort flertal på generalforsamlingen støttede et forslag fra lokalafdeling Vest-sjælland om navne på lokalafdelinger.

»Lokalafdelingens navn skal bære nav-net fra det område, den dækker, og ikke landsdelen, hvis der er andre lokalafdelin-ger i landsdelen. Lokalafdelinger, der er

GF 2010

»Den Gyldne Ambolt« til MarineShaft Ved DS Håndværk & Industris gene-ralforsamling i Aalborg fik virksom-heden MarineShaft Hirtshals A/S er-hvervsprisen »Den Gyldne Ambolt«.

Virksomheden ledes og ejes af An-ders Jensen og Knud Andersen.

Da firmaet MarineShaft blev opret-tet i 2004, var det med fire ansatte. I dag arbejder ca. 90 medarbejdere med skibsreparationer, opretning og reno-vering af skruer, aksler, ror og propel-ler, produktion af nye propelleraksler og rorstammer og rensning af rørsy-stemer på skibe. Arbejdet udføres bå-de på virksomheden i Hirtshals og på skibe kloden rundt.

Virksomheden har til huse både på havnen i Hirtshals og i to store helt nybyggede haller tæt ved motorvejs-tilkørslen og det nye Told- og Ser-viceCenter Hirtshals.

MarineShaft er en moderne virk-somhed baseret på de klassiske hånd-værkstraditioner. Anders og Knud har arbejdet sammen i 25 år, og de har skabt en virksomhed, der på man-ge måder er noget helt særligt – ikke mindst på grund af et udpræget fokus på korte beslutningsveje og uddelege-ring af arbejdet på alle niveauer.

Mange af de ansatte i virksomhe-den har arbejdet i branchen i rigtig mange år, og det er netop Anders og Knuds blik for og investering i udvik-ling af både produktionen og medar-bejdernes kompetencer, der har gjort MarineShaft til den hurtigvoksende og succesfulde virksomhed, den er i dag.

DS Håndværk & Industri ønsker Anders Jensen og Knud Andersen og de ansatte på MarineShaft et stort til-lykke med »Den Gyldne Ambolt«.

navngivet før 1. januar 2010, er ikke berørt af ovenstående,« lød forslaget fra Vestsjæl-land.

Formanden for DS Sjælland, Per Rein-holdt, oplyser, at der lægges op til, at lo-kalafdelingen i fremtiden skal hedde DS Sjælland Midt og Syd.

dække deres ønsker og behov. Til efteråret inviteres repræsentanter fra branchen til et debatmøde.

GENERALFO

RSA

MLI

NG 2010


Tlf. 47 37 70 00 • www.phj.dk • www.phjwebshop.dk

Din lagerførende systemudbyderVi tilbyder et omfattende produktprogram indenfor industriel opvarmning

Gratis projektering - kontakt osVi foretager beregning, dimensionering og indtegner produkterne direkte i AutoCAD®

Neotherm® ZEPHYR Lufttæpper

• 4 standardlængder, kan sammenbygges• Sælges til højderne 2,5m, 3,0m, 3,5m, 4,0m• Som standard med 5-trins regulator/5m kabel• Frithængende eller til indbygning• Med energisparende EC-motorer

Virksomheder flytter sammen De to virksomheder Toxvig Rustfri A/S og Holstebro Kleinsmedie A/S flytter sammen med henblik på en se-nere sammenlægning af de to virk-somheder.

Willy Toxvig og Torben Smidstrup, som begge har ejerskab i de to virk-somheder, har besluttet, at virksomhe-derne med virkning fra den 1. august 2010 flytter sammen på adressen Ny-bo Høje 6, hvor Holstebro Kleinsme-die A/S i dag er beliggende.

I forbindelse med købet af Holste-bro Kleinsmedie A/S for tre år siden,

var planen allerede dengang, at de to virksomheder skulle drives med fælles administration og indkøb. Men pro-cessen har taget længere tid end først antaget.

Synergieffekten af sammenflytnin-gen forventes at være øget konkurren-ceevne og ekspertise på de to marke-der, som virksomhederne agere på i dag.

Willy Toxvig og Torben Smidstrup har store forventninger til fremtiden, da sammenflytningen ud over fælles administration og en samling af tek-

nisk knowhow betyder, at de to virk-somheder tilsammen råder over 35 velkvalificerede medarbejdere inden for bygningsstål, konstruktionsopga-ver, inventar og ikke mindst rustfrie opgaver inden for levnedsmiddel- og forædlingsindustrien.

»Vi vil nu kunne løse mageartede opgaver sammen og hver for sig,« si-ger de to ejere.


DeSIGN

Fokus på Design Denne udgave af DS-bladet samt næste udgave indeholder artikler om virksomheder, der med succes har brugt designere til deres markeds føring, til deres præsentation af produkter og/eller til at forbedre produktet. Sidstnævnte er både det ud-seendemæssige og ændringer af konstruktion med henblik på færre dele.

I næste nummer kommer der en beskrivelse af et spændende samarbejde mellem DS Hånd-værk & Industri og Dansk Design Center – benævnt 360° – og der vil komme en indbydelse til afslutningen på det seneste sam arbejdsprojekt 7&7. Her vil bl.a. de værktøjer, der kom ud af projektet, blive præsenteret.

Yderligere cases og information kan findes på Dansk Design Centers hjemmeside www.ddc.dk


Nyt design skabte eksport

Ønsket om nye eksportmarkeder fik for fem år siden smedevirk-somheden Guldhammer A/S til at investere i design. Det betalte sig – salget af fiskepumpen Blue Comfort steg 50% de første år og sikrede virksomhedens eksport på et ellers stagnerende hjemme-marked for dambrug.

Resultatet skyldes et re-design af en fiskepumpe, som direk-tør Vagn Guldhammer overtog fra en anden virksomhed tilbage i 1994, men hvis klodsede udseende gjorde den umulig at sælge uden for landets grænser. Kunderne tvivlede ganske enkelt på dens funktion og kvalitet: »Vi vidste, at ville vi ud på nye markeder, så

Af Katja Gyllinge

DeSIGN


skulle vores produkt signalere kvalitet, seriøsitet og professiona-lisme. Pumpen havde egentlig ikke brug for nye funktioner, men primært et nyt image, der kunne være med til at brande den posi-tivt«, siger Vagn og Birgit Guldhammer om baggrunden for virk-somhedens brug af design.

Eksportstart

Starten på Guldhammers møde med design blev lagt i 2001, da ønsket om at starte eksport på nye markeder fik det lille midtjy-ske firma til at kontakte TIC Viborg Amt og senere Danmarks Eksportråd. Her var meldingen klar: øget eksport krævede fokus på design.

Eksporten af fiskepumpen var allerede så småt startet, da Vagn Guldhammer overtog den, men han lærte hurtigt, at udseendet var imod pumpen, når det gjaldt et internationalt salg. Kunderne mød-te ham generelt med skepsis, når de så pumpen, og dens ydre fik dem til at tvivle på dens funktion og kvalitet. Pumpen havde med andre ord brug for et re-design, der ville efterlade folk med et mere positivt førstehåndsindtryk.

Guldhammer bestilte en såkaldt eksportstartpakke fra Dan-marks Eksportråd, der gav dem muligheden for at undersøge eks-portmulighederne på tre udvalgte markeder. Det endelig valg faldt på Chile, der er et af verdens største markeder for fiskeopdræt og derfor attraktivt for virksomheden, der har speciale i servicering af land- og dambrug.

Designprocessen

Arbejdet med design var helt nyt for Guldhammer, og smedevirk-somheden havde derfor brug for hjælp udefra. Den kom i form af den århusianske designvirksomhed 3PART A/S, der besad alle de fornødne kompetencer inden for produktdesign, ingeniørbistand og grafisk design, det krævede at løse de opgaver, der lå i projektet.

»Det var helt nyt for os at skulle bruge design. Derfor var vi og-så glade for, at 3PART kom med både en designer og en ingeniør, for det forsikrede os om, at de forstod, hvad det handlede om og kunne se det i en helhed – både hvad angår hele det designmæssige udtryk, men også selve pumpens konstruktion og maskineri. Det at 3PART rådede over mange forskellige kompetencer i samme hus sparede i sidste ende en masse dyrebar tid«, siger Vagn Guldham-mer, der kun har rosende ord tilovers om samarbejdet med 3PART. Særligt betoner han designvirksomhedens brede kompetencer som en stor styrke, da det betød, at 3PART kunne påtage sig hele opga-ven fra start til slut.

Selve designprocessen varede kun 2-3 måneder, og allerede ved første møde i smedevirksomheden blev der slået streger til et re-design af den gamle fiskepumpe og der blev lavet visualiseringer og justeringer på stedet til stor gavn for medarbejderne hos Guld-hammer, der på den måde fik en aktiv del i tilblivelsen af det nye design. »Vores behov blev virkelig hørt, og medarbejdernes tilba-gemeldinger og praktiske erfaringer på den første model førte til konkrete ændringer i bl a konstruktionen af den nye pumpe. Det gav dem et helt andet og positivt forhold til Blue Comfort, end hvis tingene bare blev presset ned over hovedet på dem«, siger Vagn Guldhammer.

Orla Hansen A/SSmedesvinget 15DK-6880 TarmTlf. 97 37 30 33Fax 97 37 15 74

orlahansen.dk

SILOERTILBEHØRFLEXSNEGLECELLESLUSERCELLESLUSERCELLESLUSER

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17

Med i designprojektet hørte også udarbejdelsen af et nyt vare-mærke, der skulle signalere dambrug, brugervenlighed, moderni-tet, dansk kvalitet og skånsom behandling af fiskene. Resultatet blev ”Blue Comfort”, der som logo og brand skulle overføres til bå-de selve pumpen, men også nyt salgsmateriale samt et website, så der blev skabt konsistens og genkendelighed mellem de forskellige elementer. Den blå farve var i forvejen virksomhedens officielle firmafarve og passede derfor naturligt ind i det nye designkoncept.

Selve designprocessen var opdelt i to faser og foregik i tæt dia-log mellem Guldhammer og 3PART. 1. fase omhandlede en struk-turanalyse, hvor 3PART gennemgik den oprindelige pumpes grundlæggende struktur og konstruktion med henblik på at defi-nere nødvendige forbedringer for fremstillingen af den nye pum-pe og tilhørende vægt. 2. fase omhandlede selve designkonceptet, hvor 3PART præsenterede pumpens design, konstruktionsprincip-per, materialer, fremstilling og omkostningsniveau, som efter de sidste justeringer førte til produktionen af den første prototype af Blue Comfort.

Designprocessen var meget intensiv og krævede derfor meget af Guldhammer, der investerede store ressourcer i projektet, men med et resultat til følge, man ikke ville have undværet: »Design-projektet med 3PART har været helt fantastisk, og vi er meget til-fredse med resultatet. Ikke alene har vi fået et nyt salgbart pro-dukt, men vi har også fået en fælles designlinie, hvor alle dele understøtter hinanden og skaber genkendelse«, siger Vagn Guld-hammer og understreger, at omverdenen viser stor interesse for Blue Comfort – også selvom det ikke nødvendigvis fører til et salg – og tilbagemeldingerne fra kunder, agenter og andre interessenter er udelukkende positive.

Resultatet

Blue Comfort adskiller sig ikke væsentligt fra den oprindelige fi-skepumpe. Alle funktioner er videreført, men maskinen er blevet forbedret på en række områder: konstruktionen er ændret, betje-ningen er mere brugervenlig, vedligeholdelsen nemmere, pumpe-

DeSIGN


systemet og teknikken er optimeret og maskinen opfylder nu en række nye krav ifm støj- og luftforurening, men ellers er det pri-mært selve udseendet, der gør den store forskel.

Den nye pumpe og vægt kan bruges sammen eller hver for sig. I designprocessen er der lagt vægt på maskinens samlede udseende, funktionalitet og kvalitet: ”Omverdenen reagerer kun positivt over for vores produkt nu, og vi oplever udelukkende positive tilbage-meldinger både hvad angår pumpens udseende, funktion og kvali-tet”, siger Vagn Guldhammer. Over to år steg salget af pumpen fra 20 til 30 enheder om året – det vil sige en stigning på 50%.

Forventningen var at sælge op mod 50 pumper om året, men Guldhammer sælger i dag fortsat ca 20 pumper om året. Det bety-der, at salget reelt set er faldet til det oprindelige niveau. Dambru-gene markedsvilkår spiller selvsagt en væsentlig rolle for salget af Blue Comfort – og forhold som større konkurrence samt skærpede miljøkrav spiller en afgørende rolle for udviklingen og investe-ringslysten i branchen. I såvel Danmark som udlandet har dambru-gene gennem de seneste år været under økonomisk pres, og inve-steringerne i nye maskiner har derfor været mindre end tidligere.

»Den fremtidige udvikling sker ikke i Danmark, men på vores eksportmarkeder. Af det samlede slag går kun ca 1 maskine om året til Danmark, mens resten eksporteres«, siger Vagn Guldham-mer. I dag er det eksporten, der sikrer, at virksomheden overho-vedet har produktionen af fiskepumper som forretningsområde. »Hvis vi ikke havde investeret i et re-design af pumpen, havde vi ikke kunnet sælge den på verdensmarkedet. Og som markedet ser ud herhjemme, er det alene eksporten, der i dag sikrer os et økono-misk afkast på Blue Comfort. Derfor har designet også været altaf-gørende for forretningsområdet«, siger Vagn Guldhammer.

Fremtiden

I dag har Guldhammer salgsagenter i Tyskland, Norge, Frankrig, UK, Ungarn og Chile. På sigt har Vagn Guldhammer ønske om

at udvide eksporten til det østeuropæiske marked, men han er og-så bevidst om, at virksomheden ikke skal sprede sine aktiviteter på for mange forskellige markeder. »Vi vil hellere arbejde for at stå endnu stærkere i de lande, hvor vi allerede er repræsenteret, end at indtage for mange nye markeder og derved miste overblik-ket og kontrollen eller blindt gå ind på markeder, der viser sig ik-ke at være det værd«, siger han.

Indtrængningen på de nye markeder bygger på markedsanaly-ser foretaget af Danmarks Eksportråd, der blandt andet belyser mulige samarbejdspartnere på markedet, investeringens størrel-se samt generelle markedsforhold. »En markedsanalyse er gode penge at give ud, og vi har været meget tilfredse med resultatet«, siger Vagn og Birgit Guldhammer, der på baggrund af en mar-kedsanalyse fra Canada besluttede sig for ikke at gå ind på dette marked, fordi rapporten viste, at markedet var for lille, og at der var for mange elementer, der skulle ændres i produktet, for at det kunne tilpasses markedet i Canada. I dag er Blue Comfort desig-net, så den samme maskine uden de store ændringer kan bruges i stort set hele verden.

I dag har Guldhammer en eksportkonsulent tilknyttet, der va-retager og etablerer kontakten til agenterne på de internationale markeder.

Virksomheden har stadig løbende kontakt med 3PART om-kring mindre ændringer af Blue Comfort, og Vagn og Birgit Guldhammer er bestemt ikke afvisende over for, at de i frem-tiden vil kaste sig over udviklingen af flere produkter, hvor de-sign spiller en afgørende rolle. Blandt andet overvejer virksom-heden at udvide Blue Comfort til en større produktfamilie, hvor designet er en bærende og samlende del. »Vi har gode erfaringer med til næste gang vi kaster os over et projekt som Blue Com-fort, og alt er gået over forventning, så vi ser frem til evt at kunne udvikle nye produkter, hvor design er tænkt ind som en naturlig del«, slutter Vagn og Birgit Guldhammer fra smedevirksomhe-den i Sdr. Resen.

DeSIGN


Design skal indbygges i strategien

Udgangspunktet og satsningen

Efter en turbulent tilværelse præget af store økonomiske proble-mer, erkendte Cimbria Hernings nyudnævnte direktør Lars Nørga-ard i 2003, at der skulle ske radikale ændringer, hvis virksomhe-dens forsatte eksistens skulle sikres. Fra at være kundernes absolut foretrukne producent på markedet var konkurrenterne begyndt at få flere og flere ordrer.

Billedet havde ændret sig, og det havde store konsekvenser for den lille virksomhed i Herning. Cimbria Herning fik i 2003 et re-sultat før skat på minus 9,3 millioner kr, hvilket betød, at egenkapi-talen var væk, og at bankforbindelsen trak sig. Desuden påvirkede situationen virksomheden internt, idet der var en høj personaleud-skiftning samt et krav fra ejerkredsen om, at 2004 skulle bibringe et positivt resultat.

»Cimbria Herning var i 2003 meget presset både økonomisk og organisatorisk. Vi var tvun-get til at være proaktive, så der dels kunne komme flere pen-ge i kassen og dels kunne op-stå et fælles projekt, der evnede at samle virksomheden og gen-skabe arbejdsmotivationen og fællesskabsfølelsen,« fortæller direktør Lars Nørgaard.

Løsningen på problemet blev en organisatorisk omstrukturering med frasalg af forretningsområder, så fokus nu udelukkende var på virksomhedens kerneområde – udlastningsbælge – og en solid designinvestering, der skulle bruges på at redesigne udlastnings-bælgen. Lars Nørgaard fik idéen til at bruge design i relanceringen af udlastningsbælgen, da han tilfældigvis læste en designhistorie i dagspressen og umiddelbart derefter hørte om et designseminar for virksomheder. Lars Nørgaard tilmeldte sig designseminaret,

og det åbnede hans øjne for designs værdiskabende og forretnings-mæssige potentiale.

»Tidligere satte vi bare en ny funktion på siden af udlastnings-bælgen, og den kom derfor til at ligne et mekanisk juletræ. Vi kun-ne ikke se, at den var grim, fordi den altid havde set sådan ud. Designseminaret gjorde mig imidlertid opmærksom på, at design skal indtænkes i enhver forretningsstrategi, hvis en lille virksom-hed som vores skal gøre sig forhåbninger om at være en relevant spiller på den internationale bane,« fortæller Lars Nørgaard.

Udlastningsbælgen havde med andre ord brug for et redesign. Det blev derfor besluttet at satse stort og lave en solid investering i design. Et meget utraditionelt initiativ inden for maskinindustrien.

Designprocessen

Ledelsen satte i efteråret 2004 designprocessen i gang ved at udlevere et spørgeskema til virksomhedens medarbejdere. Med udgangspunkt i den enkel-tes jobfunktion blev alle med-arbejdere bedt om at tage stil-ling til fordele og ulemper ved det eksiste-rende design samt

komme med idéer og forslag til forbedringer.Det var for eksempel vigtigt for fragtafdelingen, at udlastnings-

bælgen efter designprocessen overholdt visse mål, så den kunne transporteres på en palle, da dette ville effektivisere arbejds-pro-cessen. Og fra salgsafdelingen var der et ønske om en mere kon-ceptuel og logisk typebetegnelse af produktet.

Ledelsen og medarbejderne i Cimbria Herning havde på denne måde formuleret en række udfordringer, som de håbede design-

I 2003 var Cimbria Herning en virksomhed med massive økonomiske problemer. I dag kan den lille, vestjyske virksomhed bryste sig af at være verdens førende producent af udlastningsbælge. En designinve-stering i 2004 har i høj grad været med til at skabe en sund økonomi og et motiverende arbejdsklima.

Af Sanne Lund hansen

DeSIGN

”Designprocessen har medført, at vores udlastningsbælg har fået et mere strøm-linet og internationalt udseende. Det er absolut det mest æstetiske produkt i vores branche i øjeblikket.” Lars Nørgaard


processen ville løse. Lars Nørgaard fortæller, at »medarbejdernes respons gav os et godt afsæt for den videre designproces samtidig med, at det skabte et vigtigt fællesskab i virksomheden, fordi alle følte et ejerskab i forhold til designprocessen.« For Lars Nørgaard var den helt centrale udfordring at gøre produktet mere æstetisk således, at det i højere grad skilte sig ud fra konkurrenternes pro-dukter, da de tekniske forskelle på Cimbria Hernings produkt og konkurrenternes produkter efterhånden var mere eller mindre ud-lignet. Ved at redesigne udlastningsbælgen ville Cimbria Herning vise kunderne, at de som den eneste producent på markedet havde ressourcer til at fokusere på såvel teknik som design.

Cimbria Herning var i 2004 førstegangskøber af design, og virksom-heden havde på forhånd visse fordomme om designbran-chen. »Vi kunne ikke selv komme videre med den kreative del af relanceringen og redesignet af udlastningesbælgen, så vi var tvun-get til at søge hjælp hos en designvirksomhed. Men vi frygtede, at der ville komme 14 vilde mennesker med ring på tommeltotten, som vi ikke kunne snakke med«, fortæller Lars Nørgaard.

Cimbria Herning undersøgte markedet grundigt for at finde en designvirksomhed, som havde erfaring inden for maskinindu-strien. Valget faldt på 3PART. Kemien mellem Cimbria Herning og 3PART var god fra det første møde, og den frygtede kulturfor-skel viste sig at blive et frugtbart ’kultursammenstød’. »3PART var

utrolig hurtige til at sætte sig ind i vores verden og ind i de tekniske og æstetiske udfordringer, som vi sad med. Desuden var de meget kompetente i forhold til at diskutere materialer og fremstillings-processer, hvilket vi ikke havde forventet. Så vi fik meget mere foræret end blot en ny formgivning af udlastningsbælgen,« fortæl-ler Lars Nørgaard.

Selve designprocessen forløb problemfrit. Ifølge Lars Nørgaard skyldes den vellykkede designproces, ”at vi fra starten af havde afgrænset opgaven og tidsplanen. Desuden fortalte vi dem, at vi ville involveres så meget som muligt i projektet. Derfor havde vi en meget tæt dialog gennem alle fire faser af processen. Og hver fase blev afsluttet med en godkendelse fra os. På den måde var vi hele tiden klar over og tilfreds med den retning, som redesignet af udlastningsbælgen tog.”

I sidste fase af designprocessen blev samarbejdet med 3PART ud-videt. 3PART havde på det tidspunkt fået kendskab til den maskin-industrielle verden, og de så en mulighed for, at Cimbria Herning kunne skille sig ud på markedet ved i højere grad at konceptua-lisere deres produktudbud. 3PART foreslog, at alt Cimbria Her-nings markedsføringsmateriale skulle redesignes og have et mere eksklusivt layout. Desuden skulle alle de modulære løsninger gø-res synlige i brochurerne således, at kunderne i højere grad havde mulighed for at vælge en personlig løsning, der opfyldte den en-

DeSIGN


kelte kundes individuelle behov. »Designprocessen har medført, at vores udlastningsbælg har fået et mere strømlinet og internationalt udseende. Det er absolut det mest æstetiske produkt i vores bran-che i øjeblikket. Designprocessen har desuden været utrolig vær-difuld for os, fordi 3PART har systematiseret vores produktudbud, hvilket har givet os mulighed for at kombinere nye løsninger og skræddersy en udlastningsbælg til den enkelte kunde. Det har be-tydet en større salgsvolume, som har øget vores indtjening samti-dig med, at det har sænket kostprisen,« siger Lars Nørgaard.

Designprocessen var meget intens, fordi der inden for fire må-ne-der skulle være et endeligt resultat af en redesignet udlastnings-bælg. Men som en ydmyg jyde kan sige det: »Så var den intense designproces det hele værd. Vi er godt tilfredse med resultatet, fordi vi har fået vækst på de områder, som vi gerne ville. Cimbria Herning har rent faktisk danmarksrekorden i indtjening inden for maskinvirksomheder. Og det er jo ikke så dårligt endda,« siger Lars Nørgaard med et smil.

Resultatet indtil videre...

Selvom Cimbria Herning i 2003 var en presset virksomhed på al-le fronter, satsede virksomheden og besluttede sig for at investere i design. Kombinationen af design og maskinindustri var ikke set før i branchen, men Cimbria Herning var overbevist om, at design øger bundlinien. Da Cimbria Herning fortalte om deres idé, råde-de alle deres kontakter dem til at holde sig langt fra design.

Men virksomheden var overbevist om, at design betaler sig, og at implementering af design i relanceringen af udlastningsbælgen var en løsning, der kunne være med til at redde virksomheden og starte en ny og positiv kurs. Cimbria Herning kunne kort tid efter lanceringen af den redesignede udlastningsbælg konstatere, at om-sætningen var steget med 40%. Kunderne var igen begyndt at købe Cimbria Hernings produkter frem for konkurrenternes.

Underskuddet på -9,3 mio kr blev allerede det første år vendt til et overskud på 3,7 mio kr. Cimbria Herning har siden design-in-vesteringen siddet tungt på markedet og har konsolideret sig som verdens førende producent af udlastningsbælge.

Designinvesteringen kom på et vigtigt tidspunkt i Cimbria Her-nings historie, fordi virksomheden såvel konkret som mentalt var i underskud. Økonomien havde aldrig været dårligere, og persona-leudskiftningen havde aldrig været højere.

Designinvesteringen har imidlertid været med til at vende kur-sen for Cimbria Herning og har igangsat en positiv spiral. Økono-mien er rettet op, og arbejdsklimaet er forbedret. Medarbejderne er igen stolte over at arbejde for den lille, succesfulde virksomhed i Herning. Involveringen af alle medarbejderne har skabt en fornyet loyalitet over for virksomheden.

Desuden støtter banken igen op om Cimbria Hernings virksom-hed, og ejerkredsen er aldeles tilfreds med det flotte resultat, som Cimbria Herning har skabt på få år.

En fremtid med design

Cimbria Herning har udelukkende haft en succesoplevelse med design. Derfor er design nu blevet en integreret del af virksom-

hedens forretningsstrategi. Cimbria Herning er overbevist om de-signs værdiskabende og økonomiske potentiale. Fordelene ved de-sign er nemlig til at få øje på.

»Design smitter af på det hele. Implementeringen af design har betydet succes på flere planer i virksomheden, som har givet Cim-bria en god gennemslagskraft på det internatonale marked. Des-uden tror vi på, at en designbevidsthed i vores branche kan være med til at fremtidssikre vores produkter og vores position på mar-kedet. Derfor er design også en del af Cimbrias fremtid,« slutter Lars Nørgaard.

Udvikling ved salg eller købaf virksomhed

– også ved GENERATIONSSKIFTENært fortroligt samarbejde

Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenterSjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland

Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11www.el-consult.dk · [email protected]

DeSIGN


Ny varmeveksler gør biogas til en sand pengemaskine

• To patenter, der gemmer på et stort for-retningsmæssigt potentiale.

• Store besparelser for de kommunale kasser i de kommuner, der driver rense-anlæg med rådnetanke.

• Penge ned i lommerne på ejerne af bio-gasanlæg, der er koblet på fjernvarme-anlæg og ikke anvender varmeveksling på udløbet fra rådnetankene.

Det er nogle af de elementer, der indgår i historien om udviklingen af en unik var-

meveksler. På baggrund af støtte fra Ener-giTEKmidt til udviklingsarbejdet går Westcome Renewable nu efter at omsætte sit nye produkt til kolde kontanter.

Udviklingsarbejde

Historien starter tilbage i 2006. Her var direktør Preben Jensen fra Westcome Re-newable efter længere tids søgen nået til den erkendelse, at selskabet ikke blandt de eksisterende varmevekslere på markedet kunne købe sig til den kvalitet, som han

Erhvervsfremmeprogrammet EnergiTEKmidt fra Region Midtjylland har hjulpet Westcome Renewable.

eNerGI


vidste, var nødvendig. Derfor gik direktø-ren selv i gang med det krævende udvik-lingsarbejde.

»Formålet var at optimere udrådnings-processen af organisk materiale ved selek-tiv hydrolyse, som er en metode, der allere-de var patentansøgt for år tilbage. Sammen med biolog Niels Østergaard fra Bio/texT begyndtes udviklingen af en prototype på en varmeveksler, der kunne hæve tempe-raturen op til 80 grader i hydrolysetanken. Netop den temperatur er nødvendig for at kunne bioforgasse effektivt med selektiv hydrolyse,« fortæller Preben Jensen. Pro-cessen er i forhold til alle andre metoder meget effektiv og omsætter 70-85 % af alt organisk tørstof til energi. Men kardinal-punktet er, at der skal tilføres mere energi til processen end der kommer ud, og det er her varmeveksleren kommer ind i billedet.

Ny varmeveksler

»Så udfordringen har været at udvikle en varmeveksler, der både kunne sætte tempe-raturen op til de nødvendige 80 grader og – ikke mindst – få den ned igen. Branchefolk fortalte os, at det ikke kunne lade sig gøre, men det lod vi os heldigvis ikke skræmme af,« siger Preben Jensen.

Den største udfordring var at forbedre varmeafgivelsen i varmevekslerens rørsy-

stem, og det blev hen ad vejen løst ved at stable rørene i varmeveksleren i et sindrigt og kompakt system. Dernæst viste det sig, at der på trods af en høj strømhastighed i varmeveksleren ikke blev overført me-re, men mindre energi, fordi der var sto-re lagdelings-problemer med det organi-ske materiale. Dette problem blev løst ved at svejse en række invertorer ind i rørene, der kunne skubbe biomassen fra midten af systemet og ud til overfladen og dermed effektivisere processen. Næste skridt var at gå efter en yderligere optimering ved at forfine varmeveksleren gennem konstruk-tionsændringer.

Gl. Bedsted Industri

Hele den praktiske udførelse af udvik-lingsarbejdet var lagt i hænderne på Gl. Bedsted Industri A/S i Thy, der er en højt automatiseret jernindustriel virksomhed med et bredt kompetenceområde inden for fremstilling af jern- og stålprodukter til al-le brancher. På baggrund af idéer og skit-ser fremstillede Gl. Bedsted Industri teg-ninger i 3D, som derefter blev diskuteret og tilrettet og efterfølgende kom til at ud-gøre produktionsgrundlaget. Med diverse tilpasninger og korrektioner undervejs tog det 3-4 uger at producere varmeveksleren.

VarmforzinkningBlæserensning – malingMaling af varmforzinkede stålkonstruktionerBlæserensning – metallisering - malingVore biler kommer over hele landet

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning

Fasterholt · Ferritslev · Køge Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

Ring og få brochure tilsendt

Har du en god idé eller et udvik-lingsprojekt, som mangler finansie-ring, så ring eller mail til regions-konsulent Steen Hoeck Klausen 66 17 33 33 [email protected] DS Hånd-værk & Industri har overblikket over offentlige støtteordninger.

eNerGI


»En af vores store forcer er, at vi ved en hel masse om at arbejde i rustfrit stål. Her afsløres det ikke nødvendigvis med det samme, hvis du laver en fejl, for ek-sempel hvis der opstår spaltekorrosion, og derfor kræves der stor præcision i ud-førelsen af svejsningerne. I arbejdet med at udvikle varmeveksleren var den stør-ste udfordring nok dens længde. Stål, der når en vis længde, har en tendens til at bøje op, når man svejser på det, og det gav os nogle tekniske problemer at arbej-de med,« siger direktør Tom Pallisgaard Jensen fra Gl. Bedsted Industri.

Dokumentationen

Med udviklingsarbejdet heldigt overstå-et var det tid at få taget patent på produk-tet og dokumenteret resultaterne. Og de var opløftende.

»Vi kontaktede et konsulentfirma med ekspertise i at lave simuleringsmodeller. De lavede et program til os, og ved de-res hjælp blev der derefter udarbejdet en rapport, hvor vi har dokumenteret, at vi har en af de allerbedste varmevekslere på markedet, hvis ikke den bedste,« siger Niels Østergaard.

EnergiTEKmidt

Udviklingsprocessen har været både krævende og langvarig. Og uden med-virken fra EnergiTEKMidt var det næp-pe gået.

VARMFORZINKNINGEMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNINGMETALLISERINGBRANDMALINGMALING

Maling med mobilanlæg tilbydes Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

NordvestjyskGalvanisering A/SOverfladebehandling

- totalleverandørenDe kan stole på, når det

gælder korrosionsbeskyttelse.Vi vejleder gerne hvilken behandling,

der er bedst i Deres tilfælde.

www.nvg.dk

»Vi er en lille og fattig udviklingsorga-nisation, der ikke på egen hånd kan trække på store ressourcer i form af kapital eller knowhow. Men med den økonomiske støt-te fra EnergiTEKmidt har vi for eksempel fået mulighed for at få udarbejdet den rap-port, der er afgørende i forhold til at doku-mentere varmevekslerens effektivitet,« si-ger Niels Østergaard:

»Gennem deltagelse i diverse møder og konferencer har vi fået værdifulde kontak-ter til andre virksomheder og ressource-personer,« understreger han.

Pengemaskine

Med en tilbagebetalingstid på 1-2 år og en skønnet levetid på ca. 20 år er en in-vestering i varmeveksleren en ren penge-maskine for driftsherrerne på biogasanlæg og renseanlæg med rådnetanke. Derfor er de to pionerer i forgasnings-teknologi net-op nu i færd med at speede salgsarbejdet op, og de går målrettet efter et marked, der alene i Danmark er i størrelsesordenen 150-200 mio. kr. Selskabet, der har flere patenter under udvikling, har fået henven-delser fra bl.a. Tyskland som de anser som et meget potentielt marked, ligesom der er henvendelser fra andre markeder i både Europa samt fra oversøiske markeder.

EnergiTEKmidt

EnergiTEKmidt er en støtteordning i form af økonomisk tilskud til eks-tern konsulentbistand til små og mel-lemstore virksomheder til udvikling og kommercialisering af tekno-logi indenfor energiområdet og miljø-teknologi i tilknytning til energipro-duktion. Programmet har fokus på produkter/ projekter indenfor ener-giproduktion ved vedvarende ener-gikilder, energiforbrug/-besparelser generelt og afledte miljøteknologier.

www.EnergiTEKmidt.dk

eNerGI


eNerGI

Maabjerg bioenergy er en realitet

Efter otte års forberedelser er Maabjerg BioEnergy endelig klar til at opføre det produktionsanlæg, der skal blive verdens største bioenergianlæg. Det står klart efter, at bestyrelsen for selskabet har godkendt resultatet af en omfattende udbudsrunde med 12 delentrepriser.

Over 100 firmaer deltog i prækvalifi-kationsrunden. Heraf blev i alt 60 firmaer valgt ud til at deltage i selve udbudsrun-den, hvor de skulle afgive et fastpristilbud på den enkelte entreprise. Resultatet er et produktionsanlæg, som investeringsmæs-sigt er på 250 mio. kroner. Samlet set vil projektet inklusiv rørsystemer for biogas, spildevandsslam, gyllenet og lagre udgøre en samlet bruttoinvestering på 375 mio. kr.

Projektet blev oprindeligt udbudt som ét samlet projekt. Det blev imidlertid aflyst i sommeren 2009, da der kun kom ét bud. - Et år senere står Maabjerg BioEnergy altså med en besparelse på 51 mio. kroner i for-hold til det aflyste udbud. Det svarer til en besparelse på 16,5 procent.

I det forgangne år er der desuden sket en gunstig renteudvikling, som sammen-holdt med fordelagtige serviceleverancer i de nye tilbud, giver et mere økonomisk robust projekt. Set over en 20-årig perio-de forventer Maabjerg BioEnergy at opar-bejde en egenkapital på i alt 143 mio. kro-

ner, svarende til en forbedring på 28 mio. kroner i forhold til det oprindelige projekt.

Miljøkravene er blevet skærpet mar-kant, siden projektet tog form for otte år si-den, og havde det ikke været for Maabjerg BioEnergy ville mange landmænd være presset til at reducere antallet af dyr for at undgå at udlede for mange næringsstoffer. Nu bliver gyllen i stedet til billig og miljø-venlig fjernvarme, og samtidig bliver Ma-abjerg BioEnergy en helt afgørende faktor i at sikre, at Vestjylland kan bevare sin rol-le som Danmarks spisekammer.

De første entreprenørmaskiner rullede ind på Energivej i det nordlige Holstebro allerede den 7. juni, medens det officiel-le første spadestik bliver taget efter som-merferien.

Efter ferien venter også en omfattende udbudsrunde for etablering af omladesta-tioner samt et unikt transportnet af rør-ledninger, der skal sende råstoffer ind til Maabjerg BioEnergy og forarbejdet gylle retur til landbruget.

Anlægget står færdigt ved udgangen af 2011 og går i kommerciel drift i 2. kvar-tal 2012.

Information om energisektoren fås ved DS Energi- & Miljøafdelingen Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

Selskabet som står bag projektet har sparet 51 mio. kroner ved at gennemføre nyt udbud på bioenergianlægget i Holstebro.

Af Ove Folmer Jensen

Fakta om Maabjerg BioEnergy• Omdanner 500.000 tons biomasse

til ren energi – varme og el. • Producerer årligt 18,4 millioner ku-

bikmeter biogas. • Total investering på 375 mio. kr. • Nettoomsætning på 45 mio. kr./år. • Energiudnyttelsen svarer til varme-

og elforbrug i 5.000 / 12.500 boli-ger.

• Reducerer i klimabelastning med 50.000 tons CO

2 / år.

• Reducerer kvælstof og fosfor i vand-miljøet med 109 og 311 tons/år.

• Samfundsøkonomisk gevinst på 1 mia. kr.

• Bevarer 300 arbejdspladser i land-brug og fødevareerhverv.


SKOV – vinder af eLFOrSK Prisen 2010

Ultimo maj var der fokus på energiforsk-ning og -udvikling i den gamle VL-termi-nal i Københavns Lufthavn. Elforsk, der er et Forsknings- og Udviklingsprogram for effektiv energianvendelse under Dansk Energi, uddelte ELFORSK Prisen 2010.

ELFORSK Prisen 2010 blev uddelt til det mest nytænkende, besparende og an-vendelige projekt, der i perioden 1. april 2008 til 31.marts 2010 er gennemført med støtte Elforsk – PSO.

SKOV vandt i samarbejde med projekt-gruppen prisen for virksomhedens DA 600 LPC ventilatoren, der erstatter den trinløse ventilator i et energibesparende MultiStep®-ventilationsanlæg.

»Der anvendes i dag ca. 350 GWh til ventilation i stalde i Danmark, hvilket sva-rer til elforbruget i ca. 100.000 husstande. Besparelsespotentialet via nysalg og re-novering af eksisterende stalde er ca. 100 GWh, hvilket svarer til energiforbruget i ca. 25.000 husstande,« fortæller Teknolo-gichef Svend Morsing, SKOV A/S.

SKOV ser anvendelse for teknologien i et større internationalt perspektiv, da virk-somheden i dag eksporterer ca. 80 % af al-le solgte ventilationsanlæg til udlandet.

»Potentialet på verdensplan er end-nu større, da vi umiddelbart kan overfø-re DA 600 LPC ventilatoren til mange af de anlæg, vi har på verdensplan. Besparel-sen vil her ofte være større, da Danmark i forvejen er langt fremme med anvendelse af lavenergiventilatorer,« fortæller Svend Morsing.

Udviklingsprojektet er gennemført i samarbejde med Det Jordbrugsvidenska-belige Fakultet under Aarhus Universitet, DXT, Lokalenergi og Teknologisk Insti-tut. Den nyudviklede ventilator, som også var nomineret til Agromek-prisen 2009, er klar til salg omkring sommerferien.

Information om energisektoren fås ved DS Energi- & Miljøafdelingen Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

SKOV A/S, Glyngøre, Roslev blev vinder af dette års ELFORSK Pris. Virksomhedens energieffektive DA 600 LPC ventilator, som sætter ny standard for energieffektivitet, reducerer det årlige energifor-brug med ca. 2000 kWh pr. enhed i forhold til en traditionel strøm-besparende ventilator.

Ida Auken (MF) overrakte ELFORSK Prisen 2010 til vinderprojektets deltagere. Hun fik hjælp af formand for Dansk Energi Nets bestyrelse Arne Bo Larsen og repræsentanter fra juryen. Foto: Dansk Energi

Af Ove Folmer Jensen energi- og miljøkonsulent DS håndværk & Industri

eNerGI


energipolitisk Åbningsdebat

Velkommen til energipolitisk topmøde. I tæt samarbejde med Foreningen Danske Kraftvarmeværker arrangerer DS Hånd-værk & Industri og en række centrale ak-tører i energisektoren igen i år til Energi-politisk Åbningsdebat.

Konferencen markerer et tæt dynamisk 10-årigt samspil med Folketingets Energi-politiske Udvalg med en åben debat om de topaktuelle udviklingstendenser i den dan-ske energipolitik.

Mødestedet for energiaktørerne

Konferencen afholdes på Christiansborg, dagen efter Folketingets åbning. På konfe-rencen kan du møde Folketingets Energi-politisk Udvalg og aktørerne på den dan-ske energiscene. Mød også repræsentanter fra håndværk, industri, landbrug, kommu-ner, fagbevægelse og hør deres syn på det samspil, som effektive klima- og energi-løsninger fordrer.

Vær med, deltag og påvirk initiativer og meningsdannelse om såvel dagsaktuelle som mere langsigtede udfordringer. Kon-ferencen er opdelt i faglige temaer om-kring:• Klima, energi, udfordringer• Aktører, politik, marked, innovative

satsninger• Sektorsamspil, handlinger• Energi, teknologi, beskæftigelse.

Uddeling af DS Miljø- og Energipris 2010

Prisoverrækkelse foretages i forbindelse med konferencen af Klima- og Energimi-nister Lykke Friis (V) og Næstformand i DS Håndværk & Industri Henning Nielsen i Fællessalen på Christiansborg den 6. ok-tober.

Se det samlede konferenceprogram på www.ds-net.dk

Tilmelding på www.fdkv.dk

MedlemsrabatFor medlemmer af DS Håndværk & Indu-stri gives en rabat på kr. 1.000 excl. moms ved tilmelding til begge konferencedage. Husk ved tilmelding at anføre medlems-forhold »DS Håndværk & Industri« i feltet »Reference«.

Vi håber, at mange vil benytte sig af til-buddet.

Invitation til Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg den 6. og 7. oktober 2010

Af Ove Folmer Jensenenergi- og miljøkonsulentDS håndværk & Industri

eNerGI


Solar Danmark A/SBoe Brøgger er pr. 1. juni tiltrådt i Solar Danmark A/S som salgschef for VVS i Midt- og Østjylland. Boe Brøggers primæ-re opgave bliver at varetage salgsansva-ret for Øst- og Midtjylland. Boe Brøgger kommer fra en stilling som afdelingschef hos Sanistål A/S i Århus, og har været i VVS-grossistbranchen siden 1994, bl.a. som ekstern salgskonsulent hos Brødrene Dahl A/S.

60 år

Ejnar Damgaard Andersen, adm. di-rektør i Kilde A/S Automation, Ski-ve, fyldte 60 år den 4. juni.

Virksomheden er i dag en af lan-dets førende maskinbyggere af avan-cerede anlæg til den danske og in-ternationale storindustri. Kilde fik i 2005 ny ejerkreds, heriblandt Ej-nar Damgaard Andersen, og siden er

den gennemført en omfattende udvi-delse og modernisering af virksom-heden.

Da DS-bladet besøgte ingeniør-virksomheden Kilde i slutningen af 2008 var Ejnar Damgaard Ander-sen helt rolig trods udsigten til en in-ternationale økonomisk afmatning: »Alle skal automatisere. Det er en udvikling, der kun vil blive forstær-ket af det nuværende økonomiske klima. Det er klart, at nogle virk-somheder vil udskyde investeringer-ne, men man kan jo ikke sætte alt i stå,« sagde han.

Efter et stærke år i 2006-2007 har Kilde også mærket det økonomiske tilbageslag, men pilen peger i den rigtige retning, og der er gode for-ventninger til andet halvår af 2010 og ikke mindst til 2011.

Ejnar Damgaard Andersen bor privat i Viborg sammen med sin hu-stru. Familien tæller også to voksne børn og et barnebarn.

DS-GOLF 2010Nu nærmer ferien sig, men husk at melde dig og din ledsager til DS-Golf 2010, der i år spilles på en af Danmarks ældste og flotteste golfbaner i Kolding.

Kolding Golf Club,egtved Alle 10, 6000 Kolding, fredag den 27. august kl. 10.00.

Prisen for morgenkaffe, greenfee samt frokost efter spillet bliver ca. kr. 500,- excl. drikkevarer.

endelig program følger senere.

Der er mange fine præmier på højkant.

tilmelding kan ske til Karen Kiel tlf. 22111144 eller Jens Lydersen tlf. 40190934.

Sidste frist for tilmelding er den 13. august

NAVNeNyt


Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApSMagnoliavej 12B, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/STlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 [email protected] laserskæring/rørskæringklip/buk/svejsning/totalløsninger

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Alcon A/S Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nu

www.skorsten.euKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri/-træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumuleringsbeholdere. 28 års erfaring med fyringsanlæg.

Alcon

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

DAMAVI- Arbejdsmiljø i øjenhøjdeTlf.: 20 605 805Mail: [email protected]: damavi.dk Fysisk, teknisk arbejdsmiljø-rådgivning til en attraktiv pris.

Beholdere & stålskorstene

Fyringsanlæg

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: www.hydra.dk

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

LIAGRO A/SCypresvej 24 B, 7400 HerningTlf. 97 13 73 70. E-mail: [email protected]: www.liagro.dkHelårsstoker

Statoil A/SBorgm. Christiansens Gade 500900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Brændstoffer og smøreolier

EDB

EG Byg & InstallationHjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

Hydraulik

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

SSM A/S - Industri-skorsteneIndustri-vænget 9, 4622 HavdrupTlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20www.skorsten.dkE-mail: [email protected]ålskorstene, stålkerner, kanaler,stålkonstruktioner, valsning af plader.

Indkøb

Bedre BundlinieMaglemølle 90 - 4700 NæstvedT. 70 255 235 - F. 55 77 52 [email protected]


Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

PENSION

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.PFS.dk

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

[email protected]

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Plasma- og fl ammeskæring

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

AJ Maskinfabrik a/sIndustrisvinget 4, 7171 UldumTlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33E-mail: [email protected]: www.ajmaskinfabrik.dkSpåntagende bearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/STlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42www.gunnarballe.dkHar du travlt – lad os...Vi kan bygge dine konstruktioner.Vi kan laserskære - klippe - bukke.Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.Vi kan færdigmontere med dreje- fræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Metalbearbejdning

HRS Rødovre(Knud Larsen Maskinfabrik)Hvidsværmer-vej 151, 2610 RødovreTlf. 23 41 22 24. Fax 44 91 49 84www.hrs.as – [email protected], langhulsboring.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Vi leverer varerne...

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

DanskOverflade Teknik A•STlf. 70 120 140www.dot.dk E-mail: [email protected]ønlundvej 81-83, Fasterholt7330 Brande. Fax 96 280 281Nyborgvej 27, 5863 FerritslevFax 96 280 381Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481• Varmforzinkning • sand blæs ning, • metallisering • maling• duplex-behandling • transport

Overfl adebehandling

TN Tekniqev/ Klaus NørgårdMobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08E-mail: [email protected]ækagesporing på varmeanlæg og brugsvandsinstallationer. Udlejning af bad/toiletvogn.

Lækagesporing

NV3 ApSvarmforzinkningIndustrivej 124700 NæstvedTlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nv3.dkOverfladebehandling/varmforzinkningMotto: »Vi holder, hvad vi lover«

NV3• Varmforzinkning •

ApS

Overfl adebehandling Markedsføring

Dansk MesterServiceEnghavevej 12, 6700 EsbjergT: 70 22 90 54. M: 60 80 90 [email protected] 18 års erfaring i håndværksbranchen!Udarbejdelse af markedsføringsplan Udvikling af nye forretningsområder Kontakte nye kunderSkrive salgsbreveUdsende salgsbreve / brochureKundetilfredshedsanalyserKendskabsanalyser

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Herning Varmforzinkning A/SSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13E-mail: [email protected] • www.hv.dkSverigesvej 13, 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics slaVarmforzinkning, bejdsning og pas-si vering af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Metalbearbejdning

husk optagelse i

Leverandørregistret...Pr. år (15 gange). Grundpris kr. 1575,- for 4 linierekstra linie kr. 150,-. Logo i 4 farver kr. 950,-

KontaktLise tylvad · tlf. 75 83 38 33 · Mail: [email protected]


Lumby Smede- og MaskinværkstedH.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56www.djurssolvarme.dkProduktion/rådgivning/salg

SOLVARME

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/SHjorslevvej 6, 5450 OtterupTlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95E-mail: [email protected] www.kjmas.dk Speciale i rør og smede-arbejde samt opkravning af rør.Eget bejdseanlæg.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dk. e-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rørbæringer

Løbner VVS ApSÅlunden 1. 6690 GørdingTlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99Godkendte skurvogne.

Skurvogne

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Dantek ElektroSmedeløkken 10, 5330 MunkeboTlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 [email protected] • Tilbehør • Service

Svejseudstyr

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilatiom

Termisk sprøjtning

HRS KorsørLilleøvej 14, 4220 KorsørTlf. 40 27 97 98 Fax 58 37 04 33www.hrs.as [email protected] & Kold-sprøjtning på ned slidte maskindele. Forebyggende på-sprøjt ning imod slid og korrosion.

CN Maskinfabrik A/SSkovløkkevej 4, Tiset, 6510 GramTlf. 74 82 19 19www.cn-maskinfabrik.dkGummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi - tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd - skrabere - teflonbånd.Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Transportbånd

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01www.aalsrode.dk – [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

HRS LuftteknikSverigesvej 11, 4200 SlagelseTlf. 58 50 14 18. Fax 58 50 14 25www.hrs.as [email protected]åling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.Service aftaler på ventilationsanlæg.Rådgivning og økonomiberegning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Vedvarende energi

RenergiSkarndalsvej 16, 3630 JægersprisTlf. 43582424 - [email protected]æpillefyr, pilleovne og solvarme,samt komplette varmecentraler.www.renergi.dk

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside! Optagelse:Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: [email protected]

A. Gilbro A/SHåndværker-byen 33,2670 GreveTlf. 43 90 21 61Fax 43 90 45 [email protected] • www.gilbro.dkTagdækning til inddækninger/profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål. Efter Deres tegning og ønske. Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, ræk-værk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.Vi glæder os til at give dem et tilbud.

Plast- og certifi kat-svejsning

Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75www.vsm.dk . [email protected]

VSM THY A/SÅsvej 50, 7700 ThistedTlf. 97 93 11 33E-mail: [email protected]. Svejsning af rør, Ø 40-500 mmFremstilling af bøjninger, max 315 mmTanke og specialopgaver.

Trådvarer FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Magasinpost-UMMID-nr 42386

AFSE

ND

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

bladet

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere,

samarbejdspartnere og konkurrenter...

Skrappe EU-krav på vejtil vvs-installatører

5

27. januar | 2010 I 101. årgang 2

Formanden gør status: Et år i krisens skygge 22-24

bladet

Sådan kommer du i gang med eksport 7 & 10-12

DS Håndværk & Industri

drøfter sin egen fremtid

24-28

17. februar | 2010 I 101. årgang 3

Styr, sigt og skab:

To bud på 2010 10-11

bladet

Ny energi i store ejendomme

kan blive et milliard-marked 4 & 18-20

Styr, sigt og skab:

To bud på 2010

4 & 18-20

»Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn. De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.«

6. april | 2010 I 101. årgang 5bladet

»Vi kan

slå kineserne«

10 sider om under-

leverandører

Overenskomst 2010:Et fornuftigt resultat 3

Vvs-installatører har nøglentil fremtidens energimarked 32-34

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!Kontakt Lise Tylvad: Tlf. 75 83 38 33. Mail: [email protected]

Og få en snak om netop dine annoncer...

Documents

DS-bladet nr. 9